L 145 Forslag til lov om fødevarer.

Af: Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (KF)
Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 06-04-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 19-04-2005
Betænkning afgivet 01-06-2005
2. behandlet/henvist til udvalg 10-06-2005
Betænkning afgivet 15-06-2005
Tillægsbetænkning afgivet 15-06-2005
3. behandlet, vedtaget 17-06-2005
Ministerområde:
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
Resumé:
Loven samler de danske fødevareregler i én lov: lov om fødevarer. Loven skal udfyldes af administrative regler i form af bekendtgørelser. Loven indeholder ikke væsentlige ændringer af den gældende fødevarelovs formål eller anvendelsesområde. Loven skærper tillige den strafferetlige sanktionspraksis, således at der tages hensyn til virksomhedens omsætning ved udmåling af bødestørrelse.

Baggrund:

Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 87 fra folketingsåret 2004-05 (1. samling), jf. omtalen af dette under folketingsåret 2004-05 (1. samling).
Baggrunden for lovforslaget var en tilpasning af loven til reformen af den europæiske fødevarelovgivning. Den europæiske reform af fødevarelovgivningen bestod af følgende dele:
- Europa-Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed.
- Hygiejnepakken.
- Fødevarekontrolforordningen.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 61 stemmer (V, DF og KF) mod 50 (S, RV, SF og EL).