Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1442 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer:

§ 2. Loven indeholder regler for, hvordan kommunalbestyrelsen (kommunen), amtsrådet (amtskommunen) og statslige myndigheder (de sociale nævn, Den Sociale Sikringsstyrelse og Den Sociale Ankestyrelse) skal behandle sager efter lovgivningen.

Stk. 2. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner varetages de opgaver, som er henlagt til amtsrådene, af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Der kan i anden lovgivning være fastsat regler, der fraviger denne lov.

Stk. 4. Socialministeren bestemmer, hvilke sager denne lov helt eller delvis gælder for.

1.§ 2affattes således:

§ 2. Loven indeholder regler for, hvordan (kommunen), kommunalbestyrelsen og statslige myndigheder (de sociale nævn, beskæftigelsesankenævnene, Den Sociale Sikringsstyrelse og Ankestyrelsen) skal behandle sager efter lovgivningen.

Stk. 2. Der kan i anden lovgivning være fastsat regler, der fraviger denne lov.

Stk. 3. Socialministeren bestemmer, hvilke sager denne lov helt eller delvis gælder for.«.

Kapitel 2

Borgeren

§ 3. Kommunen og amtskommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

§ 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen og amtskommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.

§ 5. Kommunen og amtskommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen og amtskommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

§ 6. Hvis en borger har brug for at få hjælp i en længere tid, skal kommunen og amtskommunen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.

2. I § 3, stk. 1, § 4, § 5, § 6 og § 44, stk. 1,udgår: »og amtskommunen«.

3. I § 3, stk. 2, § 44, stk. 2 og stk. 3, og § 63udgår: » eller amtskommunen « og i § 11 a, stk. 2 udgår: » eller amtskommune «

Ophold uden for opholdskommunen

§ 9 b. En person, som opholder sig midlertidigt uden for opholdskommunen, har ret til personlig og praktisk hjælp efter § 71 i lov om social service i den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig, når personen forud for det midlertidige ophold er blevet bevilget personlig og praktisk hjælp i opholdskommunen.

Stk. 2. En ægtefælle eller et barn, som opholder sig uden for opholdskommunen, jf. § 9, stk. 3, og § 9 a, stk. 2, har ret til nødvendig hjælp, uanset at opholdet ikke er midlertidigt. Hjælpen gives af den kommune, hvor familiemedlemmet aktuelt har ophold.

4. I § 9 b, stk. 1 ændres »§ 71« til: »§ 83«.

Mellemkommunal refusion

§ 9 c. Opholdskommunen har ret til at få dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fra den tidligere opholdskommune, når betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.

Stk. 2. Opholdskommunen har ret til refusion efter stk. 1, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i

1) boformer efter §§ 91-94 og 140 i lov om social service,

2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger,

3) institutioner under sygehusvæsenet,

4) institutioner under Kriminalforsorgen,

5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4, eller

6) anbringelsessteder for børn og unge efter §§ 49 og 51, jf. § 62 a i lov om social service.

Stk. 3. Når opholdskommunen har ret til refusion efter stk. 2, nr. 6, fortsætter denne ret til refusion, hvis der iværksættes foranstaltninger efter § 62 a, stk. 3, i lov om social service.

Stk. 4. Opholdskommunen har ret til refusion efter stk. 1, når en person er flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden kommune eller amtskommune efter

1) § 92, stk. 3, og § 140 i lov om social service eller

2) § 58 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger.

Stk. 5. Opholdskommunens udgifter til førtidspension efter kapitel 3 og § 52, stk. 1, i lov om social pension, refunderes af den kommune, der var pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet, i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten blev tilkendt førtidspensionen. Refusion efter stk. 2 og 4 udskyder retten til refusion efter 1. pkt.

Stk. 6. Opholdskommunen refunderer udgifter til personlig og praktisk hjælp efter § 71 i lov om social service under en persons midlertidige ophold i en anden kommune, jf. § 9 b, stk. 1.

Stk. 7. Retten til refusion efter stk. 2 og 4 består, så længe borgeren har bopæl i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud. Retten til refusion for udgifter efter lov om individuel boligstøtte består, så længe borgeren har bopæl i kommunen.

Stk. 8. Kommuner kan uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2-4, indbyrdes aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat afholder udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1. Det fastsættes i aftalen, hvor længe den skal gælde.

Stk. 9. Krav mod en tidligere opholdskommune efter stk. 2-6 skal rejses senest 3 år efter, at hjælpen er ydet.

5. I § 9 c, stk. 2, nr. 1 ændres »§§ 91 €" 94 og 140« til: »§§ 107 €" 110 og 191«.

6. I § 9 c, stk. 2, nr. 6 ændres »§§ 49 og 51, jf. § 62 a« til: »§ 67, § 142 jf. § 76«.

7. I § 9 c, stk. 3 ændres »§ 62 a, stk. 3« til: »§ 76, stk. 3«.

8. I § 9 c, stk. 4, nr. 1 , ændres »§ 92, stk. 3 og § 140« til: »§ 108, stk. 2, og § 191 «. .

9. I § 9 c, stk. 6 ændres »§ 71« til: »§ 83«.

§ 11 a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.

Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune eller amtskommune, som indhenter oplysningerne.

Stk. 3. Ved klage til det sociale nævn eller Den Sociale Ankestyrelse og ved behandlingen af sager i Den Sociale Sikringsstyrelse kan samtykke til at indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1, indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette.

3. I § 3, stk. 2, og § 44, stk. 2 og stk. 3, udgår : » eller amtskommunen « og i § 11 a, stk. 2 udgår:» eller amtskommune «

§ 11 c. Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 1 og 3, fraviges i sager om

1) særlig støtte til børn og unge efter kapitel 8 i lov om social service, hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke,

2) førtidspension, hvor myndigheden kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse i en sag, uden at den pågældende person selv har rettet henvendelse herom, jf. § 17, stk. 2, i lov om social pension,

3) frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, i lov om social pension, og frakendelse eller overflytning til anden pension, jf. § 44, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og

4) tilbagebetaling af sociale ydelser.

Stk. 2. Hvis det er nødvendigt for behandlingen af en sag efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden desuden uden samtykke anmode private, der har kendskab til forholdene, om at give oplysninger, der er nødvendige for at behandle sagen. Myndigheden skal ved anmodningen gøre opmærksom på, at den adspurgte ikke er forpligtet til at svare.

Stk. 3. I sager efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden uden samtykke forlange oplysninger efter § 11 a, stk. 1, og indhente oplysninger efter § 11 c, stk. 2, om personer, der er part i sagen, samt om forældremyndighedsindehaverens samlever eller ægtefælle.

Stk. 4. Myndigheden skal uanset adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke, jf. stk. 1-3, forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

10. I § 11 c, stk. 1, nr. 1, ændres »kapitel 8« til: »kapitel 11«

Anden udveksling af oplysninger

§  12 c. Til brug for tilrettelæggelsen af omsorgsopgaver m.v. efter kapitel 14 i lov om social service, lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. og lov om hjemmesygeplejerskeordninger samt til brug for opfølgning af sager efter § 24 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel kan kommuner og sygehuse udveksle oplysninger om indlæggelse på og udskrivning fra sygehuse af borgere i kommunen. Udvekslingen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.

11. I § 12 c ændres »kapitel 14« til: »kapitel 16«

§ 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed på det sociale og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning. Dette gælder også for initiativer i forhold til arbejdsmarkedet, herunder initiativer, der sigter på at hjælpe personer til at kunne komme ind på eller blive på arbejdsmarkedet.

12. I § 15, stk. 1 udgår 2. pkt.

§ 17. Kommunalbestyrelsen kan ikke behandle sager om hjælp til enkeltpersoner.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvilke udvalg sammensat af kommunalbestyrelsesmedlemmer der skal behandle sager om hjælp til enkeltpersoner.

Stk. 3. I kommuner med magistratsordning behandles disse sager af et eller flere magistratsmedlemmer.

13. I § 17 indsættes som stk. 4.

» Stk. 4. Stk. 1 €" 3 finder ikke anvendelse, når kommunalbestyrelsen planlægger og udfører kommunens opgaver efter de regler, der er nævnt i § 14, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.«

§ 18. Kommunalbestyrelsen nedsætter et børn og unge-udvalg, der træffer afgørelse i sager vedrørende børn og unge, jf. § 62 i lov om social service.

14. I § 18 ændres »§ 62« til: »§ 74«.

§ 32....

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter drøftelse med ældrerådet beslutte, at også personer med fast bopæl i kommunen, der modtager førtidspension, og som ikke er fyldt 60 år, har valgret og er valgbare til ældrerådet.

15. § 32, stk. 2 , ophæves.

Forældrebestyrelser i dagtilbud for børn

§ 37. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der nedsættes forældrebestyrelser i forbindelse med dagtilbud for børn, jf. kapitel 4 i lov om social service.

16. I § 37 ændres »kapitel 4« til: »kapitel 7«.

Kapitel 5

Amtskommunen

Amtskommunens opgaver

§ 38. Amtsrådet har ansvaret for og beslutter, hvordan amtskommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed på det sociale og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning. Dette gælder også for initiativer i forhold til arbejdsmarkedet, herunder initiativer, der sigter på at hjælpe personer til at kunne komme ind på eller blive på arbejdsmarkedet.

§ 39. Amtsrådet har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de amtskommunale opgaver løses, jf. § 38. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbudene og den måde, opgaverne udføres på.

Udvalg, der behandler personsager

§ 40. Sager, der handler om hjælp til enkeltpersoner, kan ikke behandles i det samlede amtsråd.

Stk. 2. Amtsrådet beslutter, hvilke udvalg sammensat af amtsrådsmedlemmer der skal behandle disse sager.

Brugerråd

§ 41. Socialministeren fastsætter regler om amtslige brugerråd, der kan rådgive amtskommunerne og Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner i sociale anliggender, som hører under amtskommunerne og de tre kommuner.

Stk. 2. Reglerne fastsættes efter forhandling med de kommunale organisationer, Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner og De Samvirkende Invalideorganisationer. Det kan herved bestemmes, at amtsrådsmedlemmer kan være medlemmer af rådet.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om, med hvilken sammensætning og i hvilket omfang brugerrådet kan behandle klager over amtskommunens afgørelser efter §§ 71 og 72, jf. § 81, i lov om social service.

17. Kapitel 5 ophæves.

18. Efter § 37 indsættes som § 37 a :

»Handicapråd

§  37 a. Kommunalbestyrelsen nedsætter et handicapråd. Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap.

Stk. 3. Handicaprådet sammensættes af medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer og medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal af dens medlemmer.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om handicaprådets virksomhed og sammensætning.«

Kapitel 6

Fælles bestemmelser for kommuner og amtskommuner

§ 42. Amtskommunen yder kommunerne, herunder børn og unge-udvalgene efter § 18, vejledning i sager efter lov om social service og lov om aktiv socialpolitik, navnlig ved at stille sagkyndige til rådighed.

Stk. 2. Kommunen og amtskommunen skal samarbejde om den forebyggende og støttende virksomhed, der er omfattet af lov om social service og lov om aktiv socialpolitik, og sammen løse de opgaver, der efter denne lovgivning påhviler kommunen og amtskommunen.

Stk. 3. Kommunen og amtskommunen kan, medmindre andet er fastsat, indgå aftale, hvorefter forpligtelser, der efter den sociale lovgivning påhviler den ene part, kan overlades til den anden.

Stk. 4. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem amtskommunen og en eller flere kommuner om oprettelse eller drift af tilbud, kan socialministeren efter ansøgning give tilladelse til, at forpligtelser efter lov om social service og lov om aktiv socialpolitik, der påhviler den ene part, kan overlades til den anden. Det er en betingelse for godkendelsen, at opgavevaretagelsen skønnes fagligt forsvarlig og økonomisk bæredygtig inden for lokalområdet og i amtet.

Stk. 5. Socialministeren kan i forbindelse med en tilladelse efter stk. 4 godkende visitations- og udgiftsfordelingsordninger, selv om ordningerne fraviger de regler, der er fastsat i loven.

19. Overskriften til kapitel 6 ændres til: »Opgaver, der overlades til private«.

20. § 42 ophæves.

§ 43. Når en kommune eller en amtskommune betaler for at få udført opgaver efter den sociale lovgivning, skal myndigheden tage stilling til, hvorledes der skal forholdes med formue, som kan opstå i denne forbindelse.

Stk. 3. Ved opgavevaretagelsen, jf. stk. 2, er videregivelse og indhentelse af oplysninger vedrørende enkeltpersoner omfattet af forvaltningslovens §§ 27, 29 og 32. Dette gælder også for selvejende institutioner, der efter aftale udfører en opgave for en kommune eller en amtskommune.

21. I § 43, stk. 1 og stk. 3, ændres »eller en amtskommune« til: »eller en region«.

§ 43 a. Amtsrådet kan beslutte, at medlemmer af Det Regionale Udviklingsråd, som ikke er kommunalbestyrelsesmedlemmer, får diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse.

22. § 43 a ophæves.

Kapitel 7

De sociale nævn

§ 44. Det sociale nævn behandler klager over afgørelser, der er truffet af kommunen og amtskommunen, i det omfang det er fastsat i loven.

Stk. 2. Det sociale nævn godkender følgende afgørelser truffet af kommunen eller amtskommunen, hvis afgørelsen er truffet mod den pågældendes vilje:

1) Afgørelser om alarm- og pejlesystemer efter § 109 a i lov om social service.

2) Afgørelser om tilbageholdelse i boligen efter § 109 c i lov om social service.

3) Afgørelser om anvendelse af beskyttelsesmidler efter § 109 d i lov om social service.

Stk. 3. Det sociale nævn træffer i et møde afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 109 e i lov om social service efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen.

2. I § 3, stk. 1, § 4, § 5, § 6 og § 44, stk. 1udgår »og amtskommunen«.

3. I § 3, stk. 2, og § 44, stk. 2 og stk. 3, udgår: » eller amtskommunen « og i § 11 a, stk. 2 udgår:» eller amtskommune «.

23. I § 44, stk. 2, nr. 1 , ændres »§ 109 a« til: »§ 125«.

24. I § 44, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 109 c« til: »§ 127«.

25. § 44, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 109 d« til: »§ 128«.

26. § 44, stk. 3, ændres »§ 109 e« til: »§ 129«.

§ 45. I hvert amt nedsættes et socialt nævn. Statsamtmanden er formand for nævnet.

Stk. 2. Nævnet består i øvrigt af 5 medlemmer. Socialministeren udpeger medlemmerne og stedfortrædere for hver efter indstilling fra

1) kommuneforeningen i amtet,

2) amtskommunen,

3) Landsorganisationen i Danmark,

4) Dansk Arbejdsgiverforening og

5) De Samvirkende Invalideorganisationer.

Stk. 3. Medlemmer af et socialt nævn skal have bopæl i amtet eller i øvrigt have tilknytning til amtet. Socialministeren kan dog i ganske særlige tilfælde fravige kravet i 1. pkt.

Stk. 4. Afgørelse i de enkelte sager træffes ved almindeligt flertal. Hvis stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende.

Stk. 5. Statsamtet yder sekretariatsmæssig bistand til nævnet.

27. § 45 affattes således:

» § 45. I hver region nedsættes et eller flere sociale nævn. De sociale nævns funktionsperiode er 4 år og regnes fra den 1. juni året efter det kommunale valgår.

Stk. 2. Nævnet består af direktøren for statsforvaltningen som formand og 1 medlem udpeget af socialministeren efter indstilling fra kommunerne i regionen og 1 medlem udpeget af socialministeren efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer. Statsforvaltningen yder sekretariatsbistand til nævnet.

Stk. 3. Medlemmer af nævnet, som er udpeget af socialministeren, skal have bopæl i regionen, hvor statsforvaltningen er beliggende eller i øvrigt have tilknytning til regionen. Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen. Medlemmer af Ankestyrelsen kan ikke være medlemmer af de sociale nævn.

Stk. 4. Afgørelse i de enkelte sager træffes ved almindeligt flertal.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter en forretningsorden for nævnet. Socialministeren fastsætter efter aftale med indenrigs- og sundhedsministeren antallet af medlemmer, der er nødvendige med henblik på at oprette flere nævn inden for samme region.«.

§ 46. Der nedsættes et socialt nævn for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse er formand for nævnet.

Stk. 2. Medlemmerne udpeges på samme måde som nævnt i § 45, stk. 2 og 3, dog således at den kommunale og amtskommunale indstilling foretages af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab.

§ 46 a. Der nedsættes et socialt nævn for Bornholms Kommune. Statsamtmanden er formand for nævnet.

Stk. 2. Medlemmerne udpeges på samme måde som nævnt i § 45, stk. 2 og 3, dog således at den kommunale og amtskommunale indstilling foretages af Bornholms Kommune.

28. §§ 46 og 46 a ophæves.

§ 47. Medlemmer af udvalg efter § 17 og § 40 kan ikke være medlemmer af det sociale nævn. Det samme gælder kommunalt ansatte, som deltager i administrationen af de sagsområder, der er omfattet af nævnenes kompetence.

Stk. 2. Medlemmer af Den Sociale Ankestyrelse kan ikke være medlemmer af det sociale nævn.

29. I § 47 udgår: »og § 40« og stk. 2 ophæves.

§ 47. Medlemmer af udvalg efter § 17 og § 40 kan ikke være medlemmer af det sociale nævn. Det samme gælder kommunalt ansatte, som deltager i administrationen af de sagsområder, der er omfattet af nævnenes kompetence.

Stk. 2. Medlemmer af Den Sociale Ankestyrelse kan ikke være medlemmer af det sociale nævn.

Kapitel 9

Den Sociale Ankestyrelse

§ 50. Den Sociale Ankestyrelse er klageinstans for administrative afgørelser, i det omfang det fastsættes ved lov.

Stk. 2. Ankestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 62. Uenighed om Den Sociale Sikringsstyrelses kompetence kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Den person, som afgørelsen vedrører, kommunen og Den Sociale Sikringsstyrelse kan indbringe sagen.

§ 63. Det sociale nævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Det er den person, som afgørelsen vedrører, kommunen eller amtskommunen, der kan anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling.

30. I overskriften til kapitel 9 og i § 11 a, stk. 3, § 50, stk. 1, § 62, § 63, § 71, stk. 1, og § 71, stk. 3, ændres »Den Sociale Ankestyrelse« til: »Ankestyrelsen«.

§ 48. Nævnets funktionsperiode er 4 år og begynder seks måneder efter, at den kommunale valgperiode er begyndt.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter en forretningsorden for nævnene, som indeholder regler for:

nævnenes sammensætning i de enkelte sager, herunder i hvilke sager samtlige medlemmer af nævnet deltager,

nævnenes vejlednings- og koordineringsopgaver, jf. § 78, og

nævnenes virksomhed i øvrigt.

31. § 48 ophæves.

Kapitel 8

Den Sociale Sikringsstyrelse

§ 49. Den Sociale Sikringsstyrelse er sekretariat for det sociale nævn for Københavns og Frederiksberg Kommuner og varetager i øvrigt de opgaver, som efter lovgivningen er henlagt til styrelsen.

32. § 49 affattes således:

» § 49. Den Sociale Sikringsstyrelse varetager de opgaver, som efter lovgivningen er henlagt til styrelsen«.

33. Som ny § 50 a indsættes:

» § 50 a. Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser truffet af et beskæftigelsesankenævn nedsat i medfør af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg består af 2 ankechefer samt et medlem udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra henholdsvis

1) KL,

2) Landsorganisationen i Danmark,

3) Dansk Arbejdsgiverforening og

4) De Samvirkende Invalideorganisationer.

Stk. 3. Beskæftigelsesudvalget er beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede.

Stk. 4. Afgørelser træffes ved almindeligt flertal. Hvis stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende.

Stk. 5. Styrelseschefen kan beslutte, at en afgørelse skal træffes i et møde, hvor styrelseschefen eller vicestyrelseschefen er formand, og hvor der deltager 3 ankechefer og 4 medlemmer udpeget af beskæftigelsesministeren efter stk. 2.

Stk.6. Som medlemmer kan ikke udpeges personer, der er beskikkede medlemmer af et beskæftigelsesankenævn.

Stk. 7. I afgørelser om ret til dagpenge ved sygdom eller fødsel til søfarende deltager medlemmer udpeget efter indstilling fra henholdsvis en rederiorganisation og en organisation for søfarende i stedet for medlemmer udpeget efter stk. 2, nr. 2 og 3.

Stk.8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte en forretningsorden for Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg.

Stk. 9. §§ 51, 52, 53, stk. 1, 55 og 56 finder ikke anvendelse, når sagerne behandles i beskæftigelsesudvalget.«

§ 52. Socialministeren fastsætter antallet af beskikkede medlemmer og stedfortrædere, der udpeges af socialministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra

1) Dansk Arbejdsgiverforening,

2) Landsorganisationen i Danmark,

3) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

4) Amtsrådsforeningen i Danmark,

5) Kommunernes Landsforening,

6) De Samvirkende Invalideorganisationer,

7) Københavns Kommune og

8) Frederiksberg Kommune.

Stk. 2. Som medlemmer kan ikke udpeges personer,

1) der er fyldt 66 år,

2) der er medlem af et socialt nævn,

3) der tidligere i 2 perioder har været beskikket som medlem af Ankestyrelsen, eller

4) der er ansat inden for den offentlige social- og sundhedsforvaltning eller på institutioner med socialt formål.

34. § 52, stk. 1 , affattes således:

§ 52. Socialministeren fastsætter antallet af beskikkede medlemmer og stedfortrædere, der udpeges af socialministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra

1) Dansk Arbejdsgiverforening,

2) Landsorganisationen i Danmark,

3) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

4) Kommunernes Landsforening og

5) De Samvirkende Invalideorganisationer.

§ 54. Afgørelser i sager efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel træffes på et møde, hvori der deltager 3 medlemmer og 2 ankechefer, jf. § 55, stk. 2, nr. 1.

Stk. 2. De 3 medlemmer skal repræsentere henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark og kommunerne.

Stk. 3. Ved udpegningen af medlemmerne efter stk. 2 finder reglerne om beskikkelsesperioden og tilhørsforhold til det sociale område i § 52, stk. 2, nr. 3 og 4, ikke anvendelse.

33. § 54 ophæves.

Afgørelser med udvidet votering

§ 55. I afgørelser med udvidet votering deltager i mødet 2 medlemmer og 2 ankechefer, hvoraf den ene er formand.

Stk. 2. Udvidet votering skal benyttes i sager om følgende:

1) Afgørelser, som er truffet af de sociale nævn, som kan behandles, fordi de har principiel eller generel betydning, jf. § 63.

2) Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 62 i lov om social service.

3) Sager om Ankestyrelsens samtykke til eller anmodning om adoption uden forældremyndighedsindehaverens samtykke efter adoptionslovens § 9 og § 10.

4) Sager om tilbageholdelse i boligen efter § 109 c og om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 109 e i lov om social service.

5) Afgørelser, der er udsat med henblik på udvidet votering, jf. § 53, stk. 3.

6) Andre sager, som styrelseschefen beslutter har principiel eller generel betydning.

Stk. 3. Afgørelsen træffes ved almindeligt flertal. Hvis stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende.

36. I § 55, stk. 2, nr. 2 ændres »§ 62« til: »§ 74«.

37. I § 55, stk. 2 nr. 4 ændres »§ 109 c« til »§ 127« og »§ 109 e« til: »§ 129«.

Beslutninger om at behandle nævnenes afgørelser og om at genoptages en sag

§ 57. Følgende beslutninger træffes af 1 ankechef:

1) Om en afgørelse, som et socialt nævn har truffet, opfylder betingelserne i § 63 for at kunne blive behandlet af Ankestyrelsen. Beslutningen skal være truffet senest 14 dage efter, at Ankestyrelsen har modtaget sagen.

2) Om en tidligere afgjort sag skal genoptages.«

38. Overskriften til § 57 og § 57 affattes således:

»Beslutninger om at behandle nævnenes afgørelser og om at genoptages en sag

§ 57. Følgende beslutninger træffes af 1 ankechef:

1) Om en afgørelse, som et socialt nævn eller et beskæftigelsesankenævn har truffet, opfylder betingelserne i § 63 for at kunne blive behandlet af Ankestyrelsen. Beslutningen skal være truffet senest 14 dage efter, at Ankestyrelsen har modtaget sagen.

2) Om en tidligere afgjort sag skal genoptages.«

Kapitel 10

Almindelige klageregler

Klageadgang

§ 60. De afgørelser, som kommunen og amtskommunen træffer efter den sociale lovgivning, kan indbringes for det sociale nævn. Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen.

Stk. 2. Afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser der skal være til rådighed i kommunen og amtskommunen og takster for tilbudene, kan ikke indbringes for anden administrativ klagemyndighed.

39. § 60 affattes således:

» § 60. Når det fremgår af lovgivningen, kan kommunens afgørelser indbringes for det sociale nævn og kommunens eller statens afgørelser i et jobcenter for beskæftigelsesankenævnet.

Stk. 2. Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen. Dog kan klager over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats tillige indbringes for beskæftigelsesankenævnet af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

Stk. 3. Afgørelser om det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser der skal være til rådighed i kommunen og takster for tilbudene, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed».

§ 61. Hvis der opstår uenighed mellem kommuner og amtskommuner om deres forpligtelser, kan sagen indbringes for det sociale nævn. Klagen indbringes for det sociale nævn, som den kommune eller den amtskommune, som forpligtelsen gøres gældende mod, hører under.

40. I § 61 udgår: »og amtskommuner« og »eller den amtskommune«

§ 63. Det sociale nævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Det er den person, som afgørelsen vedrører, kommunen eller amtskommunen, der kan anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling.

41. § 63 affattes således:

» § 63. Det sociale nævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog på baggrund af en klage optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Det er kun den person, som afgørelsen vedrører eller kommunen, der kan anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling.

Stk. 2. Beskæftigelsesankenævnets afgørelser jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg kan dog på baggrund af en klage optage en sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Det er kun den person, som afgørelsen vedrører, staten i jobcenteret eller kommunen, der kan anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til behandling. Dog kan klager over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats tillige indbringes for Ankestyrelsen af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.«

§ 67. Klage til det sociale nævn og Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning til Ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling efter § 57 skal ske inden for samme frist.

Stk. 2. Formanden for det sociale nævn og chefen for Ankestyrelsen kan se bort fra, at fristerne ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil. Afgørelser om at se bort fra klagefrister og afgørelser om klagefristernes beregning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

42. I § 67 indsættes i stk. 1 , efter »nævn«: »,beskæftigelsesankenævnet« og i stk. 2 efter »nævn«: »eller formanden for beskæftigelsesankenævnet«.

§ 68. Ankestyrelsen og de sociale nævn er ikke bundet af parternes påstande og er uafhængige af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag.

43. § 68, stk. 1 , affattes således:

»Ankestyrelsen, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene er ikke bundet af parternes påstande og er uafhængige af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag.«

§ 69. Det sociale nævn og Ankestyrelsen kan efterprøve retlige spørgsmål.

44. I § 69 indsættes efter »nævn«: »,beskæftigelsesankenævnet«

§ 70. Ankestyrelsens og de sociale nævns afgørelser skal være skriftlige og være begrundede. Afgørelserne offentliggøres efter regler, der fastsættes i forretningsordenerne.

45. I § 70 ændres »de sociale nævns« til: »nævnenes«

§ 71. Hvis formanden for det sociale nævn finder, at der er begrundet tvivl om, hvorvidt nævnets afgørelse er i overensstemmelse med gældende ret, kan formanden straks udsætte afgørelsens virkning og indbringe den for Den Sociale Ankestyrelse senest 1 uge efter, at den er truffet. Ankestyrelsens afgørelse skal foreligge inden 8 uger fra sagens modtagelse i Ankestyrelsen. Sagen behandles i Ankestyrelsen ved udvidet votering, jf. § 55.

Stk. 2. Formanden for det sociale nævn træffer afgørelse i sager, hvor der ikke er tvivl om afgørelsen.

Stk. 3. Formandens afgørelser om sagsbehandlingen kan ikke indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 4. Formanden kan i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er et særligt behov herfor, træffe en foreløbig afgørelse. Den foreløbige afgørelse kan ikke indbringes for Ankestyrelsen, men skal snarest muligt behandles i et møde i nævnet, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Formandens afgørelser, jf. § 109 f, stk. 1 og 2, i lov om social service, der ikke kan indbringes for Ankestyrelsen, skal behandles i det førstkommende møde.

46. I § 71 ændres »det sociale nævn« overalt til: »nævnet«.

47. I § 71, stk. 5 ændres »§ 109 f, stk. 1 og 2« til: »§ 129, stk. 1 og 2«.

Opsættende virkning

§ 72. Klage over en afgørelse har ikke opsættende virkning, jf. dog stk. 2 €" 5 og 7.

Stk. 2. Klage over valg af anbringelsessted efter § 122, stk. 1, i lov om social service har opsættende virkning. Hvis særlige forhold gør det påkrævet, træffer kommunen samtidig med afgørelse om valg af anbringelsessted eller ændret anbringelsessted afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks. Afgørelsen om, at en afgørelse iværksættes straks, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Klage over en afgørelse om, at anbringelse uden for hjemmet ikke skal opretholdes, jf. § 62 a, stk. 3, nr. 1, i lov om social service, har opsættende virkning.

Stk. 4. Ankestyrelsen og det sociale nævn kan efter begæring tillægge en klage over en afgørelse om botilbud efter kapitel 18 i lov om social service opsættende virkning.

Stk. 5. Klage til Ankestyrelsen over optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 109 e i lov om social service har opsættende virkning. Hvis særlige forhold gør det påkrævet, træffer det sociale nævn samtidig med afgørelsen om optagelsen i et særligt botilbud afgørelse om at iværksætte optagelsen straks. Afgørelsen om at ophæve en opsættende virkning kan ikke indbringes for Ankestyrelsen.

Stk. 6. Sager efter stk. 4 behandles i Ankestyrelsen efter § 57.

Stk. 7. Klager over kommunens krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte i medfør af § 47 i lov om individuel boligstøtte har opsættende virkning.

Stk. 8. Hvis Ankestyrelsen eller det sociale nævn ændrer en afgørelse til skade for ansøgeren, træffer Ankestyrelsen eller det sociale nævn samtidig beslutning om, fra hvilket tidspunkt ændringen skal ske.

Stk. 9. Ankestyrelsen kan ved afgørelser om støtte til køb af bil, jf. § 99, stk. 1 og 2, i lov om social service, samtidig træffe afgørelse om bortfald af bevilling, opsigelse af lån m.v.

48. I § 72, stk. 2 ændres: »§ 122, stk. 1« til: »§ 167, 1« i § 72, stk. 3 ændres: »§ 62« til: »§ 76«, i § 72, stk. 4, ændres »kapitel 18« til: »kapitel 20« og i § 72, stk. 5, ændres »§ 109 e« til: »§ 129« og i § 72, stk. 9, ændres »§ 99« til »§ 114«.

49. I § 72, stk. 8 ændres »det sociale nævn« to gange til: »nævnet«.

Domstolsprøvelse

§ 73. Ankestyrelsens afgørelser efter lov om social service kan i følgende tilfælde indbringes for landsretten efter de særlige regler i retsplejelovens kapitel 43 a:

1) Tilbageholdelse i boligen efter § 109 c.

2) Optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 109 e.

3) Afgørelser om børn og unge-udvalgets beslutninger efter reglerne i § 124.

Ankestyrelsens afgørelse skal foreligge inden 8 uger.

Stk. 2. Samtidig med Ankestyrelsens afgørelser i sager efter stk. 1 skal Ankestyrelsen oplyse om adgangen til at forlange, at sagen forelægges for domstolene, og om fristen herfor.

50. I § 73, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 109 c« til: »§ 127«, i § 73, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 109 e« til: »§ 129« og i § 73, stk. 1, nr. 3 , ændres »§ 124« til: »§ 169«

§ 74. Socialministeren fastsætter regler for behandling af klagesager, herunder også regler om tidsfrister for indsendelse og videresendelse af klager mv.

51. I § 74 indsættes efter »Socialministeren«: »efter forhandling med beskæftigelsesministeren«

Kapitel 11

Koordinering af praksis

§ 76. Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som efter de sociale love kan indbringes for Ankestyrelsen og de sociale nævn, træffes i overensstemmelse med lovgivningen.

Stk. 2. Som et led i denne koordinering

1) vejleder Ankestyrelsen om ankeinstansernes praksis i sager efter den sociale lovgivning og

2) følger Ankestyrelsen kommunernes, amtskommunernes og de sociale nævns praksis.

52. § 76 affattes således:

» § 76. Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene træffes i overensstemmelse med lovgivningen . Ankestyrelsen følger praksis i kommunerne, de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene og vejleder om ankeinstansernes praksis.«

§ 77. Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet kan anmode Ankestyrelsen om at gennemgå kommunernes, amtskommunernes eller nævnenes afgørelser.

53. I § 77 udgår: », amtskommunernes«

§ 78. Det sociale nævn har pligt til inden for sit område at koordinere, at afgørelser, som efter de sociale love kan indbringes for det sociale nævn, træffes i overensstemmelse med lovgivningen.

Stk. 2. Som et led i denne koordinering

1) vejleder nævnet om ankeinstansernes praksis i sager efter den sociale lovgivning og

2) følger nævnet kommunernes, amtskommunernes og de sociale nævns praksis.

54. § 78 affattes således:

» § 78. Det sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet har pligt til inden for sit område at koordinere, at afgørelser, som indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse med lovgivningen.

Stk. 2. Som et led i denne koordinering følger nævnet praksis i kommunerne og nævnene og vejleder om ankeinstansernes praksis.«

§ 79. Ankestyrelsen og det sociale nævn skal samarbejde om deres koordineringsopgave efter § 76 og § 78. Som led i denne opgave kan Ankestyrelsen og de sociale nævn indhente sager til gennemsyn. Oplysninger om afgørelser kan indhentes i såvel skriftlig som i elektronisk form.

55. I § 79 indsættes efter »Ankestyrelsen« to gange: », beskæftigelsesankenævnet«.

§ 80. Ankestyrelsen nedsætter et centralt rådgivende udvalg til støtte for sin indsats med at koordinere praksis i afgørelser efter den sociale lovgivning, jf. § 76.

Stk. 2. Udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen og de sociale nævn har pligt til at foretage.

56. § 80 affattes således:

» § 80. Ankestyrelsen nedsætter et centralt rådgivende udvalg til støtte for sin indsats med at koordinere praksis, jf. § 76.

Stk. 2. Udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn har pligt til at foretage.«.

§ 81. Chefen for Den Sociale Ankestyrelse er formand for udvalget. De øvrige medlemmer udpeges af Ankestyrelsen efter indstilling fra

1) Amtsrådsforeningen i Danmark,

2) Kommunernes Landsforening,

3) Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,

4) Dansk Arbejdsgiverforening,

5) Landsorganisationen i Danmark,

6) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

7) De Samvirkende Invalideorganisationer,

8) Foreningen af Statsamtmænd og

9) Den Sociale Sikringsstyrelse.

57. § 81 affattes således:

» § 81. Chefen for Ankestyrelsen er formand for udvalget. De øvrige medlemmer udpeges af Ankestyrelsen efter indstilling fra

1) KL,

2) Dansk Arbejdsgiverforening,

3) Landsorganisationen i Danmark,

4) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

5) De Samvirkende Invalideorganisationer og

6) Direktørerne for statsforvaltningerne i forening«.

Kapitel 12

Statistik, analyse, information m.v.

§ 82. Kommunen, amtskommunen og de sociale nævn har pligt til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., som socialministeren og beskæftigelsesministeren anmoder om.

58. § 82 affattes således:

» § 82. Kommunerne, regionerneog de sociale nævn har pligt til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger mv., som socialministeren anmoder om«.

§ 83. Kommuner og amtskommuner giver Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet oplysninger om beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen på det sociale område, herunder om de mål, som de har sat for udviklingen.

Stk. 2. Kommunen og amtskommunen har pligt til at medvirke til temaplanlægning, i kommunepaneler samt til at skaffe uddybende oplysninger om udviklingen på særlige områder.

59. § 83 affattes således:

» § 83. Kommunerne giver Socialministeriet oplysninger om beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen på det sociale område, herunder om de mål, som de har sat for udviklingen.

Stk. 2. Kommunerne har pligt til at medvirke til temaplanlægning, i kommunepaneler samt til at skaffe uddybende oplysninger om udviklingen på særlige områder«.

§ 84. Socialministeren og beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysninger, jf. §§ 82 og 83, og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.

60. I § 84 udgår »og beskæftigelsesministeren«.

Kapitel 13

Regnskabsaflæggelse, revision m.v.

§ 85. Socialministeren og beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvisning af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.

Stk. 2. Socialministeren og beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om fordeling mellem kommune og amtskommune af udgifter i forbindelse med ydelser til personer under 67 år og personer, der er fyldt 67 år.

61. § 85, stk. 2, ophæves.

Kapitel 14

Råd m.v.

Det Centrale Handicapråd

§ 87. Socialministeren nedsætter et Centralt Handicapråd, der rådgiver i handicapspørgsmål. Staten betaler udgifterne ved rådets virksomhed.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om rådets sammensætning og opgaver.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter regler om fortrinsadgang til visse offentligt regulerede beskæftigelser for personer, der på grund af invaliditet har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked.

62. § 87, stk. 3, ophæves.

§ 2

I lov om psykologer, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 27. februar 2004, foretages følgende ændringer:

§ 17. Som autorisations- og tilsynsmyndighed nedsætter socialministeren et psykolognævn, der består af

1) 1 medlem udnævnt af socialministeren,

2) 1 medlem udnævnt efter indstilling fra sundhedsministeren,

3) 1 medlem udnævnt efter indstilling fra undervisningsministeren,

4) 1 medlem udnævnt efter indstilling fra Kommunernes Landsforening,

5) 1 medlem udnævnt efter indstilling fra Amtsrådsforeningen,

6) 1 medlem udnævnt efter indstilling fra Københavns og Frederiksberg Kommuner,

7) 1 medlem udnævnt efter indstilling fra Den Samvirkende Invalideorganisationer og

8) 2 medlemmer udnævnt efter indstilling fra Dansk Psykologforening.

På tilsvarende måde udnævnes for hvert medlem en stedfortræder.

1. I § 17, stk. 1, nr. 5, ændres »Amtsrådsforeningen« til: »regionerne i forening«.

§ 3

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 19. januar 2005, foretages følgende ændringer:

§ 2 a. €

Stk. 3.Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager døgnhjælp efter § 77 i lov om social service, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Det samme gælder personer, der modtager døgnhjælp efter § 77 i lov om social service, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening.
§ 12. €

Stk. 4.Modtager et husstandsmedlem døgnhjælp efter § 77 i lov om social service, forøges det medregnede bruttoetageareal med 10 m ² . Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 14.€

Stk. 3.Er nogen af husstandsmedlemmerne modtagere af døgnhjælp efter § 77 i lov om social service uden at være omfattet af stk. 2, forhøjes det i stk. 1, 1. pkt., nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 22.€

Stk. 3.For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 pct. af boligudgiften, jf. kapitel 2 og 3. Dette gælder dog ikke, hvis

1) et husstandsmedlem modtager førtidspension,

2) et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er egnet herfor eller

3) et husstandsmedlem modtager døgnhjælp efter § 77 i lov om social service.

§ 23.€

§ 23.Den årlige boligstøtte kan ikke være større end 28.116 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 14. Hvis der i husstanden er 4 eller flere børn, forhøjes maksimumsbeløbet dog med 25 pct. Hvis boligen er egnet for og bebos af stærkt bevægelseshæmmede, forhøjes det i 1. pkt. nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. Tilsvarende forøges det i 1 pkt. nævnte maksimumsbeløb med 50 pct., såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er modtagere af døgnhjælp efter § 77 i lov om social service uden at være omfattet af 3. pkt.

§ 24 d.€

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte grænser finder ikke anvendelse ved beregning af boligstøtte til:

1) Personer, der får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab.

2) Personer med varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er berettiget til støtte efter § 73 i lov om social service.

3) Personer med særlige sociale problemer, der er berettiget til støtte efter § 73 i lov om social service, og demente med behov for et døgntilbud.

Ved beregning af pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension efter

1. Overalt i loven ændres »§ 77 i lov om social service« til: »§ 96 i lov om social service.«.

§ 13.Boligudgiften for pensionister ændres ikke efter § 12, hvis arealgrænserne overskrides som følge af,

€1) at pensionistens ægtefælle dør,

2) at samlivet ophører ved

a) ægtefællens optagelse i en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996,

b) ægtefællens optagelse i en plejebolig efter § 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,

c) ægtefællens optagelse i en ustøttet almen plejebolig, jf. § 143 i i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., eller en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje,

d) ægtefællens optagelse på plejehjem,

e) ægtefællens optagelse i boformer efter § 92 i lov om social service eller

f) bestemmelse om ægtefællens optagelse i de nævnte plejeboliger eller boformer eller på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus.

3) at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, dør, eller

4) at husstandsfællesskabet ophører ved, at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, optages i plejeboliger som nævnt i nr. 2, på plejehjem, eller i boformer efter § 92 i lov om social service eller ved bestemmelse om personens optagelse i de nævnte plejeboliger, boformer eller på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus.

§ 39.Lånebeløbet med påløbne renter forfalder ved ejerskifte, ved overdragelse af andelsbeviset, eller såfremt låntageren udtræder af husstanden.

Stk. 2. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder dog først ved ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, såfremt låntageren dør og ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem. Det samme gælder, såfremt låntageren optages i plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller § 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., på et plejehjem, eller i boformer efter § 92 i lov om social service og ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse,

1) såfremt låntageren er andelshaver, og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig,

2) såfremt låntageren er ejer og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig og låntageren samtidig indbetaler 15 pct. af lånebeløbet med påløbne renter til kommunen,

3) såfremt ejendommen eller andelsbeviset overtages af en efterlevende ægtefælle, herunder til hensidden i uskiftet bo, eller af et efterlevende husstandsmedlem,

4) såfremt ejendommen eller andelsbeviset overtages af låntagerens ægtefælle eller af et husstandsmedlem i forbindelse med låntagerens optagelse

a) i en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996,

b) i en plejebolig efter § 5, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,

c) i en ustøttet almen plejebolig, jf. § 143 i i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,

d) i en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje,

e) på plejehjem eller

f) i boformer efter § 92 i lov om social service, eller

5) såfremt lån er ydet efter § 24 g, stk. 2, og låntageren ikke udtræder af bofællesskabet.

2.Overalt i loven ændres »§ 92 i lov om social service« til: »§ 108 i lov om social service «.

§ 24 a.Der kan uanset § 9, stk. 1, ydes boligstøtte til:

1) Personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt bofællesskab og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af en kommunalbestyrelse, et amtsråd, en almen boligorganisation, jf. § 1 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., eller en privat organisation som udlejer.

3. I § 24 a, stk. 1 nr. 1, udgår »et amtsråd, « og som 2. pkt. indsættes: »Det samme gælder personer med et socialt betinget behov for at bo i bofællesskab, der af en kommune anvises en bolig i et kollektivt bofællesskab, der udlejes af et regionsråd.«.

§ 24 f.Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan tilvejebringe boliger til etablering af bofællesskaber for personer med særlige sociale behov, jf. § 24 a, stk. 1 nr. 1.

Stk. 2.Såfremt en beboelseslejlighed stilles til rådighed for kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for de i § 24 a, stk. 1, nr. 1, nævnte personer, betaler kommunalbestyrelsen eller amtsrådet lejen fra det tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed, og indtil videreudlejning sker.

Stk. 3.Hvis en af de i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte personer fraflytter bofællesskabet, betaler kommunalbestyrelsen eller amtsrådet lejen fra fraflytningstidspunktet, og indtil der anvises en ny beboer til bofællesskabet.

4. § 24 f affattes således:

» § 24 f.Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe boliger til etablering af bofællesskaber for personer med særlige sociale behov, jf. § 24 a, stk. 1, nr. 1. Efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal regionsrådet tilvejebringe boliger til etablering af sådanne bofællesskaber. Bofællesskaber efter 2. pkt. skal indgå i den årlige rammeaftale mellem regionsråd og kommunalbestyrelserne i regionen efter § 6, stk. 2, i lov om social service.

Stk. 2. Hvis en beboelseslejlighed stilles til rådighed for kommunen eller regionen for de i § 24 a, stk. 1. nr. 1 nævnte personer, betaler kommunen eller regionen lejen fra det tidspunkt fra hvilket en lejlighed er til rådighed, og indtil videreudlejning sker.

Stk. 3. Hvis en af de i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte personer fraflytter bofællesskabet, betaler kommunen eller regionen lejen fra fraflytningstidspunktet, og indtil der anvises en ny beboer i bofællesskabet.

Stk. 4. Kommunerne afholder endeligt udgifter efter stk. 1-3 vedrørende boliger, der tilvejebringes af regionsrådet.«

§ 42.€

Stk. 3.Ved flytning bortfalder boligstøtte fra fraflytningsdagen. Ved en enlig boligtagers død bortfalder boligstøtten ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. Ved fremleje, fremlån eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller benyttelsen til erhverv tager sin begyndelse, idet § 46, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse. Ved midlertidigt botilbud i boformer som nævnt i kapitel 18 i lov om social service bevares retten til boligydelse til den hidtidige bolig.

5.I § 42, stk. 3, 4. pkt. ændres »kapitel 18« til: »kapitel 20«.

§ 56 a.€

Stk. 2.Har kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter § 51, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. lejet en lejlighed som nævnt i § 54, stk.1, kan kommunalbestyrelsen yde lån til personer i bofællesskabet til den del af depositum, der af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet er indbetalt som beboerindskud.

§ 59.€

Stk. 4.Har kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter § 51, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. lejet en lejlighed som nævnt i stk. 1, kan kommunalbestyrelsen tilsvarende yde støtte efter stk. 1 til personer i bofællesskabet til den del af depositum, der af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet er indbetalt som beboerindskud.

7. I § 56 a, stk. 2, to steder og i § 59, stk. 4 , to steder udgår »eller amtsrådet«.

§   75 a. Amtskommunen refunderer kommunens nettoudgifter til boligstøtte til beboere i ældreboliger og almene ældreboliger opført i medfør af § 5 a i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, henholdsvis § 115, stk. 4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Stk. 2.Tilsvarende refunderes beliggenhedskommunens nettoudgifter til boligstøtte til beboere i ældreboliger og almene ældreboliger af den kommune, der har givet tilsagn om ombygning af et plejehjem til de pågældende boliger efter § 5 b i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap eller § 115, stk. 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Stk. 3.Hvis en person i medfør af § 58 a i lov om almene boliger og støttede andelsboliger m.v. får anvist en bolig med amtskommunal anvisningsret i en anden kommune, kan den amtskommune, hvor boligen er beliggende, kræve sin nettoudgift til boligstøtte efter stk. 1 refunderet af den tidligere opholdsamtskommune.

7.§ 75 a ophæves.

§ 4

Lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg mv. jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 2004, ophæves.

Bekendtgørelse af lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v.

Hermed bekendtgøres lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v., jf. lov nr. 257 af 8. juni 1978, med de ændringer, der følger af lov nr. 836 af 18. december 1991, § 3 i lov nr. 274 af 15. april 1997, og lov nr. 1068 af 17. december 2002.

§ l. Amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg kommuner og kommunerne overtager med virkning fra den l. januar l980 dels den forpligtelse, som staten har, til at yde behandling, undervisning, oplæring, beskæftigelse samt særlig bistand og pleje til de personer, der er omfattet af §§ ll5-l20 i lov nr. 333 af l9. juni l974 om social bistand, dels statens forpligtelser efter samme lovs §§ ll2-ll4.

§ 2. De i § 115 i lov om social bistand omhandlende statsinstitutioner for særforsorg overføres til de amtskommuner, i hvilke de er beliggende.

Stk. 2. Med socialministerens godkendelse, for skolers vedkommende tillige efter forhandling med undervisningsministeren, kan det mellem amtsråd aftales, at en institution overføres til en anden amtskommune end den, i hvilken den er beliggende, jfr. dog § 15, stk. 2.

Stk. 3. Med socialministerens godkendelse kan det mellem vedkommende amtsråd og en kommunalbestyrelse aftales, at en institution overføres til kommunen, jfr. dog § 15, stk. 2. Skoler kan dog ikke overføres.

Stk. 4. Følgende institutioner drives af staten eller drives som selvejende institutioner, med hvilke staten har indgået overenskomst:

1)   John F. Kennedy-instituttet.

2)   Øjenklinikken ved statens institut for blinde og svagsynede.

3)   Statens bibliotek for blinde.

4)   Statens trykkeri for blinde.

5)   Døvefilm.

Stk. 5. Overførsel af statens institutioner sker vederlagsfrit. Tilhørende bygninger og arealer overføres i det omfang, hvori bygningerne og arealerne den 1. januar 1980 var i brug til institutionsformål.

§ 3. Med private, herunder selvejende institutioner, der efter lov om social bistand har været bemyndiget til at udøve særforsorg, samt de særlige plejehjem indgår amtsrådene i de amtskommuner, i hvilke institutionerne er beliggende, overenskomst efter retningslinier udarbejdet af socialministeren, for skolers vedkommende tillige efter forhandling med undervisningsministeren og for sygehusenes vedkommende efter forhandling med indenrigsministeren.

Stk. 2. Med socialministerens godkendelse for skolers vedkommende tillige efter forhandling med undervisningsministeren og for sygehusenes vedkommende efter forhandling med indenrigsministeren, kan det mellem amtsråd aftales, at overenskomst indgås af et andet amtsråd end det, der efter stk. 1 skal indgå overenskomst.

Stk. 3. Indenrigsministeren indgår overenskomst med den selvejende institution Kolonien Filadelfia om sygehusbehandling m. v. af epileptiske patienter. Behandlingen ydes efter reglerne i lov om sygehusvæsenet ligesom indenrigsministeren kan yde tilskud hertil. Fra et af indenrigsministeren fastsat tidspunkt, dog senest den 1. januar 1985, skal behandling være omfattet af en overenskomst efter stk. 1 eller 2.

§ 4. Socialministeren overfører vederlagsfrit statens rettigheder ifølge lån, der er ydet private, herunder selvejende, institutioner til opførelse af bygninger, om- og tilbygninger m.v. til amtskommunen. Det samme gælder beføjelser, der er tillagt socialministeren som følge af tilskud til en privat institution.

§ 5. De institutioner, der overføres, eller med hvilke der indgås overenskomst, skal modtage personer fra de områder, fra hvilke de modtog personer før institutionernes overførsel, jfr. dog § 7.

Stk. 2. Socialministeren kan efter forhandling med indenrigsministeren og de berørte amtskommuner fastsætte regler om pligt til at modtage færinger og grønlændere på de af §§ 2 og 3 omfattede institutioner. For skolers vedkommende fastsættes reglerne alene af undervisningsministeren.

§ 6. Det påhviler amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner på disses institutioner for personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap at modtage og føre tilsyn med

1)   personer, der efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse,

2)   personer, der i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse,

3)   personer, der som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang institutionerne skal modtage personer fra andre områder end de i § 5 nævnte, og om, hvilke særlige sikkerhedsforanstaltninger der skal tages over for personer, som institutionerne har modtaget i henhold til stk. 1.

§ 7. Socialministeren udsender udbygningsplaner for de i §§ 2 og 3 nævnte institutioners virksomhed gældende for tiden fra den 1. januar 1980 indtil den 1. januar 1985, for skolers vedkommende med undervisningsministerens tilslutning. Afvigelser fra planerne skal godkendes af socialministeren efter forhandling med indenrigsministeren. For skolers vedkommende godkendes afvigelserne af undervisningsministeren.

§ 8. De (amts)kommuner, som skal drive de i § 2 omhandlede skoler under åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg, tilbyder det pr. 31. december 1979 ved skolerne tjenstgørende statstjenestemandsansatte lærerpersonale, som på det nævnte tidspunkt er beskæftiget med undervisning af personer efter undervisningspligtens ophør, ansættelse som tjenestemænd ved den pågældende amtskommunes eller Frederiksberg kommunes skole- og undervisningsvæsen med ansættelsesstatus, der svarer til tjenestemænd i folkeskolen, med virkning fra 1. januar 1980 at regne med løn- og pensionsvilkår, der svarer til de for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen i staten gældende.

Stk. 2. Københavns kommune tilbyder de forannævnte tjenestemænd ansættelse som kommunale tjenestemænd med virkning fra 1. januar 1980 at regne med løn- og pensionsvilkår, der svarer til de for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen i staten gældende.

Stk. 3. Det pr. 31. december 1979 ved de i § 2 omhandlede skoler under åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg tjenstgørende statstjenestemandsansatte lærerpersonale, som på det nævnte tidspunkt er beskæftiget med undervisning af børn, der efter 1. januar 1980 skal undervises efter folkeskoleloven, opretholder indtil udgangen af juni måned 1981 deres ansættelsesforhold til staten under udførelse af det arbejde, som amtskommunen tilbyder dem i pågældende amtskommunes skole- og undervisningsvæsen.

Stk. 4. Københavns kommune og Frederiksberg kommune tilbyder det i stk. 3 nævnte statstjenestemandsansatte lærerpersonale ansættelse som henholdsvis kommunale tjenestemænd og tjenestemænd i folkeskolen med virkning fra 1. januar 1980 at regne med løn- og pensionsvilkår, der svarer til de for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen i staten gældende.

Stk. 5. De (amts)kommuner, som fra 1. juli 1981 skal drive de i § 2 omhandlende skoler under åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg, tilbyder det pr. 30. juni 1981 ved skolerne tjenstgørende statstjenestemandsansatte lærerpersonale ansættelse som tjenestemænd i folkeskolen med virkning fra 1. juli 1981 at regne med løn- og pensionsvilkår, der svarer til de for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen i staten gældende.

§ 9. De (amts)kommuner, som skal drive de i § 2 omhandlede skoler, tilbyder endvidere de ved skolerne pr. 31. december 1979 øvrige tjenstgørende statstjenestemænd, der ikke er omfattet af § 8, ansættelse som (amts)kommunale tjenestemænd fra 1. januar 1980 at regne med løn- og pensionsvilkår, der svarer til de for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen i staten gældende.

§ 10. De amtskommuner, Københavns kommune og Frederiksberg kommune, hvori de i § 2 i øvrigt omhandlede institutioner er beliggende, tilbyder de pr. 31. december 1979 ved institutionerne tjenstgørende statstjenestemænd ansættelse som (amts)kommunale tjenestemænd fra 1. januar 1980 at regne med løn- og pensionsvilkår, der svarer til de for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen i staten gældende.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, såfremt en af de i § 2 nævnte institutioner i medfør af bestemmelsens stk. 2 overføres til en anden (amts)kommune end den, i hvilken den er beliggende.

Stk. 3. Såfremt der i medfør af § 2, stk. 3, mellem vedkommende amtskommune og en kommune træffes aftale om, at en af de i § 2 nævnte institutioner overføres til en kommune, tilbyder kommunen de pr. 31. december 1979 ved institutionen tjenstgørende statstjenestemænd ansættelse som kommunale tjenestemænd fra 1. januar 1980 at regne med løn- og pensionsvilkår, der svarer til de for de pågældende tjenestemænd under ansættelse i staten gældende.

§ 11. Såfremt en af de af § 8, stk. 1-2 og stk. 4, samt §§ 9-10 omfattede statstjenestemænd ikke måtte ønske at overgå til ansættelse som tjenestmand i folkeskolen, ansættelse som tjenestemand ved den pågældende amtskommunes eller Frederiksberg kommunes skole- og undervisningsvæsen eller (amts)kommunal tjenestemandsansættelse, opretholdes ansættelsesforholdet til staten under tjenestemandens udførelse af det ham tilbudte arbejde under vedkommende (amts)kommunes juridiske, administrative og økonomiske forvaltning, social- og sundhedsforvaltning, sygehusforvaltning eller undervisnings- pg kulturforvaltning.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, såfremt en af de i § 8, stk. 5, omhandlede statstjenestemandsansatte lærere m.v. pr. 1. juli 1981 ikke måtte ønske at overgå til ansættelse som tjenestemand i folkeskolen.

Stk. 3. De under stk. 1-2 nævnte statstjenestemænd, der ikke måtte ønske at overgå til ansættelse som nævnt i § 8, stk. 1-2 og stk. 4-5, samt §§ 9-10, men opretholder deres ansættelsesforhold til staten, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af opgaveomlægningen. Tilsvarende gælder de i § 8, stk. 3, omhandlede statstjenestemandsansatte lærere m.v.

Stk. 4. De under stk. 1-2 nævnte statstjenestemænd er pligtige at underkaste sig de forandringer i deres tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som en følge af opgaveomlægningen. Tilsvarende gælder de i § 8, stk. 3, omhandlede statstjenestemandsansatte lærere m.v.

Stk. 5. De i stk. 1 omhandlede statstjenestemænd kan indtil 1. januar 1985 søge overgang til ansættelse som tjenestemænd i folkeskolen, ansættelse som tjenestemand ved den pågældende amtskommunes eller Frederiksberg kommunes skole- og undervisningsvæsen eller (amts)kommunal tjenestemandsansættelse på vilkår som anført i § 8, stk. 1-2 og stk. 4, samt §§ 9-10.

Stk. 6. De i stk. 2 omhandlede statstjenestemænd kan indtil 1. juli 1986 søge overgang til ansættelse som tjenestemænd i folkeskolen på vilkår som anført i § 8, stk. 5.

§ 12. Staten udbetaler lønning til de under § 8, stk. 3, og § 11, stk. 1-2, nævnte statstjenestemænd.

Stk. 2. (Amts)kommunerne refunderer fra 1. januar 1980 staten lønning for de i § 8, stk. 3, og § 11, stk. 1-2, omhandlede statstjenestemænd, der fra nævnte dato opretholder den hidtidige ansættelsemæssige status under deres udførelse af det tilbudte arbejde under vedkommende (amts)kommunes juridiske, administrative og økonomiske forvaltning, social- og sundhedsforvaltning, sygehusforvaltning eller undervisnings- og kulturforvaltning.

§ 13. Staten afholder udgiften til pensioner i henhold til de i tjenestemandslovgivningen herom fastsatte regler til de i § 8 nævnte tjenestemænd, uanset om de pågældende opretholder ansættelsesforholdet til staten eller overgår til ansættelse som tjenestemænd i folkeskolen, ansættelse som tjenestemænd ved den pågældende amtskommunes eller Frederiksberg kommunes skole- og undervisningsvæsen eller tjenestemænd i Københavns kommune.

Stk. 2. Staten udbetaler i øvrigt pension m.v. til de under § 11, stk. 1, nævnte statstjenestemænd, der er omfattet af §§ 9-10.

Stk. 3. (Amts)kommunerne overtager fra 1. januar 1980 pensioneringen af de statstjenestemænd, som i henhold til §§ 9 og 10 fra nævnte dato overgår til ansættelse som (amts)kommunale tjenestemænd, samt af de i §§ 9 og 10 omhandlede statstjenestemænd, der i medfør af § 11, stk. 5, fra et senere tidspunkt overgår til sådan ansættelse, fra det tidspunkt, hvor overgangen finder sted.

Stk. 4. Ved udbetaling af pension til de i §§ 9-10 omhandlede tjenestemænd, der pr. 1. januar 1980 eller senere overgår til (amts)kommunal ansættelse, eller som opretholder deres ansættelsesforhold til staten, fordelse udgifterne hertil mellem staten og den respektive (amts)kommune i forhold til den del af pensionsalderen, som er optjent henholdsvis indtil 1. januar 1980 og i tiden fra 1. januar 1980.

Stk. 5. (Amts)kommunerne refunderer staten de i stk. 2 omhandlede pensionsudgifter, der i henhold til stk. 4 måtte påhvile (amts)kommunerne.

Stk. 6. Staten refunderer (amts)kommunerne de i stk. 3 omhandlede pensionsudgifter, der i henhold til stk. 4 måtte påhvile staten.

§ 14. Den endelige administrative afgørelse af tvivsspørgsmål i henhold til §§ 8-13 træffes af finansministeren efter forhandling med socialministeren, undervisningsministeren, tjenestemændenes centralorganisationer og de kommunale instanser.

§ 15. Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. De aftaler og overenskomster, der skal indgås efter § 2, stk. 1-3, og § 3, stk. 1 og 2, skal være indgået inden den 1. juli 1979 og inden udsendelse af de i § 7 nævnte udbygningsplaner.

§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 5

Lov nr. 652 af 19. december 1975 om visse tjenestemandsretlige og pensionsmæssige forhold mv. i forbindelse med gennemførelsen af lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand ophæves.

Lov nr. 652 af 19. december 1975 om visse tjenestemandsretlige og pensionsmæssige forhold mv. i forbindelse med gennemførelsen af lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand.

§ 1. (Amts)kommuner, Københavns kommune og Frederiksberg kommune tilbyder i det omfang, hvori de pågældende (amts)kommuner har behov for personale ved gennemførelsen af de ved lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand forudsatte kommunale sociale funktioner,

a) de pr. 31. marts 1976 ved revalideringscentrene og i børneværnskonsulentembederne tjenstgørende statstjenestemænd ansættelse som (amts)kommunale tjenestemænd fra 1. april 1976 med løn- og pensionsvilkår, der svarer til de for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen i staten gældende, og

b) det pr. 31. marts 1976 ved mødrehjælpsinstitutionerne tjenstgørende personale, der er henført under den for mødrehjælpsinstitutioner gældende pensionsordning, ansættelse i (amts)kommunerne fra 1. april 1976 med løn- og pensionsvilkår, der svarer til de for de pågældende under ansættelsen ved mødrehjælpsinstitutionerne gældende.

     Stk. 2. Såfremt gennemførelsen af de ved lov om social bistand forudsatte kommunale sociale funktioner medfører behov for personale før 1. april 1976, tilbyder (amts)kommuner, Københavns kommune og Frederiksberg komnune den i stk. 1 nævnte ansættelse fra det tidspunkt før 1. april 1976, hvor ansættelsesbehovet er til stede.

     § 2. (Amts)kommuner, Københavns kommune og Frederiksberg kommune tilbyder i det omfang, hvori (amts)kommunerne overtager driften af statsungdomshjem, de på overtagelsestidspunktet ved statsungdomshjemmene tjenstgørende statstjenestemænd ansættelse som (amts)kommunale tjenestemænd fra overtagelsestidspunktet med løn- og pensionsvilkår, der svarer til de for de pågældende tjenestemænd under ansættelsen i staten gældende.

     § 3. Såfremt en af de af § 1 omfattede statstjenestemænd ved revalideringscentrene og i børneværnskonsulentembederne ikke måtte ønske at overgå til (amts)kommunal tjenestemandsansættelse, opretholdes ansættelsesforholdet til staten under tjenestemandens udførelse af det ham tilbudte arbejde inden for vedkommende (amts)kommunes sociale forvaltning.

     Stk. 2. Såfremt en statstjenestemand ved de af § 2 omfattede statsungdomshjem ikke måtte ønske at overgå til (amts)kommunal tjenestemandsansættelse, fortsætter han sin tjeneste ved den pågældende institution, således at ansættelsesforholdet til staten opretholdes.

     Stk. 3. De under stk. 1-2 nævnte statstjenestemænd, der ikke måtte ønske at overgå til ansættelse som (amts)kommunale tjenestemænd, men opretholder deres ansættelsesforhold til staten, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge afopgaveomlægningen.

     Stk. 4. De under stk. 1-2 nævnte statstjenestemænd er pligtige at underkaste sig de forandringer i deres tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som er en følge af opgaveomlægningen.

     Stk. 5. De under stk. 1-2 nævnte statstjenestemænd kan inden for en periode af 5 år, regnet fra tidspunktet for den tilbudte ansættelse som (amts)kommunale tjenestemænd, søge overgang til (amts)kommunal tjenestemandsansættelse på vilkår som anført i §§ 1 a) og 2.

     § 4. Såfremt en af de af § 1 omfattede ansatte ved mødrehjælpsinstitutionerne, der er henført under den for mødrehjælpsinstitutioner gældende pensionsordning, ikke måtte ønske at overgå til (amts)kommunal ansættelse, opretholdes den hidtidige ansættelsesmæssige status under den pågældendes udførelse af det tilbudte arbejde inden for vedkommende (amts)kommunes sociale forvaltning.

     Stk. 2. De under stk. 1 nævnte ansatte, der ikke måtte ønske at overgå til (amts) kommunal ansættelse, men opretholder den hidtidige ansættelsesmæssige status, har ikke krav på pension som følge af opgaveomlægningen.

     Stk. 3. De under stk. 1 nævnte ansatte er pligtige at underkaste sig de forandringer i deres tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som er en følge af opgaveomlægningen.

     Stk. 4. De under stk. 1 nævnte ansatte kan inden for en periode på 5 år, regnet fra tidspunktet for den tilbudte (amts)kommunale ansættelse, søge overgang til (amts)kommunal ansættelse på vilkår som anført i § 1 b).

     § 5. (Amts)kommuner, Københavns kommune og Frederiksberg kommune overtager fra 1. april 1976 eller et tidligere ansættelsestidspunkt pensioneringen af de statstjenestemænd, som i henhold til § 1 a) fra nævnte dato eller et tidligere tidspunkt overgår til ansættelse som (amts)kommunale tjenestemænd, samt af de statstjenestemænd, der i medfør af §§ 2 og 3, stk. 5, fra et senere tidspunkt overgår til sådan ansættelse, fra det tidspunkt, hvor overgang finder sted.

     Stk. 2. Ved udbetaling af pension til de i stk. 1 nævnte tjenestemænd fordeles udgifterne hertil mellem staten og den respektive (amts)kommune i forhold til den del af pensionsalderen, som er optjent henholdsvis indtil 1. april 1976 eller et tidligere tidspunkt for (amts)kommunal ansættelse eller udførelse af arbejde i (amts)kommunal regie og i tiden fra 1. april 1976 eller et tidligere tidspunkt for (amts)kommunal ansættelse eller udførelse af arbejde i (amts)kommunal regie, jf. dog stk. 3.

     Stk. 3. Staten og (amts)kommunerne kan træffe aftale om særlige regler for fordeling afudgifterne ved udbetaling af pension til tjenestemænd ved statsungdomshjem, for så vidt angår den del af pensionsalderen, som er optjent i tiden fra 1. april 1976 til tidspunktet for vedkommende (amts)kommunes overtagelse af hjemmets drift.

     § 6. (Amts)kommuner, Københavns kommune og Frederiksberg kommune overtager fra 1. april 1976 eller et tidligere ansættelsestidspunkt pensioneringen af de ansatte ved mødrehjælpsinstitutionerne, som i henhold til § 1 b) fra nævnte dato eller et tidligere tidspunkt overgår til (amts)kommunal ansættelse, samt af de ansatte ved mødrehjælpsinstitutionerne, som i medfør af § 4, stk. 4, fra et senere tidspunkt overgår til sådan ansættelse, fra det tidspunkt, hvor overgang finder sted.

     Stk. 2. Ved udbetaling af pension til de i stk. 1 nævnte ansatte fordeles udgifterne hertil mellem staten og den respektive (amts)kommune i det i § 5, stk. 2, angivne forhold.

     § 7. Staten udbetaler lønning og pension m. v. til

a) de ved statsungdomshjemmene tjenstgørende statstjenestemænd indtil tidspunktet for (amts)kommunal overtagelse af hjemmenes drift og

b) de i §§ 3, stk. 1-2, og 4, stk. 1, nævnte statstjenestemænd og ansatte ved mødrehjælpsinstitutioner.

     Stk. 2. (Amts)kommuner, Københavns kommune og Frederiksberg kommune refunderer fra 1. april 1976 staten lønning for de i stk. 1 a) nævnte statstjenestemænd i overensstemmelse med herom mellem staten og (amts)kommunerne nærmere fastsatte regler.

     Stk. 3. (Amts)kommuner, Københavns kommune og Frederiksberg kommune refunderer fra 1. april 1976 eller et tidligere tidspunkt for udførelse af arbejde i (amts)kommunal regie staten lønning for de statstjenestemænd og ansatte ved mødrehjælpsinstitutioner, der fra nævnte dato eller et tidligere tidspunkt opretholder den hidtidige ansættelsesmæssige status under deres udførelse af det tilbudte arbejde inden for vedkommende (amts)kommunes sociale forvaltning, samt refunderer fra tidspunktet for vedkommende (amts)kommunes overtagelse af et statsungdomshjems drift staten lønning for de statstjenestemænd, der fra overtagelsestidspunktet fortsætter deres tjeneste ved statsungdomshjemmet og opretholder ansættelsesforholdet til staten.

     Stk. 4. Ved udbetaling af pension til de i stk. 1 nævnte statstjenestemænd og ansatte ved mødrehjælpsinstitutioner fordeles udgifterne hertil mellem staten og den respektive (amts)kommune i det i § 5, stk. 2, angivne forhold, jf. dog § 5, stk. 3.

     § 8. Staten refunderer (amts)kommunerne de i §§ 5, stk. 2-3, og 6, stk. 2, omhandlede pensionsudgifter, der måtte påhvile staten.

     Stk. 2. (Amts)kommuner, Københavns kommune og Frederiksberg kommune refunderer staten de i § 7, stk. 4, omhandlede pensionsudgifter, der måtte påhvile (amts)kommunerne.

     § 9. Den endelige administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål i henhold til denne lov træffes af finansministeren efter forhandling med socialministeren, statstjenestemændenes centralorganisationer og de kommunale instanser.

     § 10. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 6

I lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, jf. lovbekendtgørelse nr. 88 af 10. februar 2004, foretages følgende ændringer:

§ 1. Amtsrådet træffer beslutning om, hvorvidt den pågældende amtskommune vil benytte sig af denne lovs bestemmelser. I Københavns og Frederiksberg Kommuner træffes beslutningen af kommunalbestyrelsen.

1.§ 1affattes således:

»§ 1.Kommunalbestyrelsen beslutter, om kommunen vil benytte sig af denne lovs bestemmelser.«

§ 2.I forbindelse med tilbud om støtte til stofmisbrugere i form af døgnophold i henhold til § 93, stk. 1, nr. 2, jf. § 93, stk. 2, 2. pkt., i lov om social service, kan der træffes beslutning om, at en stofmisbruger skal have tilbud om at indgå en kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse.

2. I § 2, stk. 1,ændres » § 93, stk. 1, nr. 2, jf. § 93, stk. 2, 2. pkt.«til: » § 107«og » kan der træffes«ændres til: » kan kommunalbestyrelsen træffe «.

§ 3.Når der er truffet beslutning om behandling efter § 2, kan stofmisbrugeren og behandlingsinstitutionen, før behandlingen påbegyndes, indgå en kontrakt herom. Ønsker stofmisbrugeren ikke ønsker at indgå en kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse, har stofmisbrugeren fortsat adgang til de øvrige eksisterende behandlingstilbud.

3.§ 3affattes således:

» § 3.Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om behandling efter § 2, kan stofmisbrugeren og behandlingsinstitutionen indgå en kontrakt om behandlingen. Kontrakten skal indgås før behandlingen påbegyndes. Hvis stofmisbrugeren ikke ønsker at indgå en kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse, har stofmisbrugeren fortsat adgang til de øvrige eksisterende behandlingstilbud.«

§ 9.Socialministeren fastsætter nærmere regler om tilbageholdelse og om indberetning. Isolation og fiksering er ikke tilladt. Fysisk magtanvendelse er tilladt i det omfang, det er nødvendigt for at afværge, at stofmisbrugeren udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.

4. I § 9indsættes efter » fastsætter«: » i en bekendtgørelse « .

§ 7

I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004, foretages følgende ændringer:

§ 5 a. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet skal over for kommunens og amtskommunens beboere mindst hvert andet år redegøre for situationen med hensyn til ligestillingen mellem kvinder og mænd blandt de kommunalt og amtskommunalt ansatte. Redegørelsen skal vedtages af kommunalbestyrelsen og amtsrådet i et møde.

Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysning om,
1) hvorvidt kommunen eller amtskommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af denne,
2) den kønsmæssige fordeling i forhold til de enkelte stillingskategorier og
3) andre forhold, der skønnes at have betydning for kommunens eller amtskommunens indsats på ligestillingsområdet.

1. I § 5 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »amtsrådet « til »regionsrådet «, »og amtskommunens« til »og regionens« og »amtskommunalt« til og »og regionalt «.

2. I § 5 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »amtsrådet « til »regionsrådet «.

3. I § 5 a, stk. 2, nr. 1, ændres »amtskommunen « til »regionen«.

4. I § 5 a, stk. 2, nr. 3, ændres »amtskommunens « til »regionens«.