L 71 Forslag til lov om regionernes finansiering.

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 24-02-2005

Lovforslag som fremsat

20042_l71_som_fremsat (html)

L 71 (som fremsat): Forslag til lov om regionernes finansiering.

Fremsat den 24. februar 2005 af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Forslag

til

Lov om regionernes finansiering

 

Kapitel 1

Regionernes finansiering

§ 1. Regionernes økonomi består af tre særskilte områder:

1) sundhedsområdet, som omfatter sygehus- og sygesikringsområdet,

2) udviklingsopgaver mv. og

3) drift af institutioner på social- og undervisningsområdet.

§ 2. Regionerne modtager i henhold til denne lov følgende indtægter til finansiering af sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2:

1) et generelt tilskud fra staten opdelt i to dele til finansiering af henholdsvis sundhedsområdet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og de regionale udviklingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, nr. 2,

2) et grundbidrag fra kommunerne til finansiering af sundhedsområdet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og

3) et udviklingsbidrag fra kommunerne til finansiering af de regionale udviklingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, nr. 2.

Kapitel 2

Det generelle statstilskud

§ 3. Staten yder et årligt tilskud til regionerne til finansiering af sundhedsområdet og et årligt tilskud til finansiering af de regionale udviklingsopgaver, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2. Tilskuddet til hvert af områderne fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af:

1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer,

2) regulering for den forventede pris- og lønudvikling i den regionale sektor fra det foregående år til tilskudsåret,

3) regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret,

4) regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af regionernes virksomhed i tilskudsåret,

5) reguleringer af tilskuddet i henhold til § 11.

Stk. 3. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning forhøje eller reducere det tilskud, der fastsættes i medfør af stk. 2, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den regionale økonomi taler herfor.

Stk. 4. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet for tilskudsåret, hvis der sker ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 2 og 3.

Stk. 5. Det årlige tilskud på hvert af de to områder fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren. Hvert af tilskuddene fordeles i forhold til den enkelte regions andel af det samlede regionale udgiftsbehov på området, jf. §§ 4 og 5.

§ 4. En regions udgiftsbehov på sundhedsområdet opgøres som summen af:

1) et basisbeløb på 100 mio. kr.,

2) regionens aldersbestemte udgiftsbehov og

3) regionens socioøkonomiske udgiftsbehov.

Stk. 2. Af de samlede regionale nettodrifts- og anlægsudgifter på sundhedsområdet fratrukket det beløb, der indgår ved beregning af basisbeløb efter stk. 1, nr. 1, henregnes 75 pct. til regionernes aldersbestemte udgiftsbehov efter stk. 1, nr. 2, og 25 pct. til det socioøkonomiske udgiftsbehov efter stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Regionens aldersbestemte udgiftsbehov, efter stk. 1, nr. 2, beregnes ud fra regionens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper og den gennemsnitlige fordeling af de regionale sundhedsudgifter i de enkelte aldersgrupper, jf. stk. 4.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter afgrænsningen af de aldersgrupper, der indgår ved beregningen af det aldersbestemte udgiftsbehov. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter ligeledes, hvorledes de enkelte aldersgrupper vægtes ud fra den landsgennemsnitlige fordeling af udgifterne.

Stk. 5. Det socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger efter stk. 1, nr. 3, opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte region efter stk. 6. Det gennemsnitlige beløb pr. indbygger for regionerne beregnes ud fra udgiftsandelen efter stk. 2 divideret med indbyggertallet i hele landet.

Stk. 6. En regions socioøkonomiske indeks efter stk. 5 bestemmes som forholdet mellem henholdsvis summen af regionens vægtede andele af følgende kriterier i hele landet og regionens andel af indbyggertallet i hele landet:

1) Antallet af børn af enlige forsørgere med en andel på 15 pct.,

2) Antallet af enlige i aldersgruppen 65 år og derover med en andel på 25 pct.,

3) Antallet af personer i udlejningsboliger med en andel på 15 pct.,

4) Antallet af familier på overførselsindkomst med en andel på 17,5 pct.,

5) Beregnet antal tabte leveår opgjort i forhold til den region, der har den højeste middellevetid med en vægt på 10 pct.,

6) Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, med en andel på 5 pct.,

7) Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter med diagnosen skizofreni, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, med en andel på 5 pct.,

8) Antallet af indbyggere på øer uden fast forbindelse med en andel på 2,5 pct.

9) Gennemsnitlig rejsetid til 18.000 indbyggere ganget med antallet af indbyggere med en vægt på 5 pct.

§ 5. En regions udgiftsbehov for de regionale udviklingsopgaver opgøres som summen af:

1) regionens demografiske udgiftsbehov og

2) regionens strukturelt betingede udgiftsbehov.

Stk. 2. Af de samlede regionale nettodrifts- og anlægsudgifter til udviklingsopgaver henregnes 20 pct. til regionernes demografiske udgiftsbehov efter stk. 1, nr. 1, og 80 pct. til det strukturelt betingede udgiftsbehov efter stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Regionens demografiske udgiftsbehov efter stk. 1, nr. 1, beregnes ud fra regionens indbyggertal og den gennemsnitlige fordeling af de regionale udgifter til udviklingsopgaver.

Stk. 4. Det strukturelt betingede udgiftsbehov pr. indbygger efter stk. 1, nr. 2, opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet indeks for den enkelte region efter stk. 5. Det gennemsnitlige beløb pr. indbygger for regionerne beregnes ud fra udgiftsandelen efter stk. 2 divideret med indbyggertallet i hele landet.

Stk. 5. En regions indeks bestemmes som forholdet mellem henholdsvis summen af regionens vægtede andele af følgende kriterier i hele landet og regionens andel af indbyggertallet i hele landet:

1) Antal indbyggere uden for bymæssig bebyggelse eller i byer med op til 1.000 indbyggere med en vægt på 2,5 pct.

2) Gennemsnitlig rejsetid til 18.000 indbyggere ganget med antallet af indbyggere med en vægt på 2,5 pct.

3) Antallet af ledige 20-59 årige med en vægt på 5 pct.

4) Antal personer i arbejdsstyrken uden videregående uddannelse med en vægt på 5 pct.

5) Antal 20-59 årige lønmodtagere med forudsatte færdigheder på grundniveau med en vægt på 5 pct.

6) Antal biler pr. km. vej med en vægt på 15 pct.

7) Antal personer med mere end 12 km. mellem arbejdssted og bopæl eller med arbejdssted i en anden kommune end bopælskommunen med en vægt på 22,5 pct.

8) Antal km. privatbanespor med en vægt på 22,5 pct.

9) Udgifter til tjenestemandspensioner optjent før 1. januar 2007 med en vægt på 20 pct.

Stk. 6. Forslag til revision af de i stk. 5, nr. 1-9, nævnte vægte fremsættes for Folketinget i folketingsåret 2010-11.

Grundbidrag og udviklingsbidrag fra kommunerne

§ 6. Den enkelte kommune betaler et årligt grundbidrag til finansiering af sundhedsområdet til den region, hvori kommunen ligger. Grundbidraget udgør et fast beløb pr. indbygger i kommunen.

Stk. 2. Størrelsen af det årlige grundbidrag fastsættes af regionsrådet, jf. dog stk. 3, efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne, jf. §§ 6 og 7 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Regionsrådet vil ikke kunne gennemføre forhøjelser af grundbidraget ud over grundbidraget fra året før reguleret med satsreguleringsprocenten, såfremt 2/3 af de kommunale repræsentanter i kontaktudvalget modsætter sig denne forhøjelse.

Stk. 3. Grundbidraget til sundhedsområdet kan højst udgøre 1.500 kr. pr. indbygger i 2003 pris- og lønniveau. Beløbet reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten.

§ 7. Den enkelte kommune betaler et årligt udviklingsbidrag til finansiering af de regionale udviklingsopgaver til den region, hvori kommunen ligger. Udviklingsbidraget udgør et fast beløb pr. indbygger i kommunen.

Stk. 2. Størrelsen af det årlige udviklingsbidrag fastsættes af regionsrådet, jf. dog stk. 3, efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne, jf. §§ 6 og 7 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Regionsrådet vil ikke kunne gennemføre forhøjelser af udviklingsbidraget ud over udviklingsbidraget fra året før reguleret med satsreguleringsprocenten, såfremt 2/3 af de kommunale repræsentanter i kontaktudvalget modsætter sig denne forhøjelse.

Stk. 3. Udviklingsbidraget til finansiering af de regionale opgaver bortset fra sundhedsområdet kan højst udgøre 200 kr. pr. indbygger i 2003 pris- og lønniveau. Beløbet reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter, at en forholdsmæssig del af statens tilskud til Region Hovedstaden, jf. § 3, udbetales til Bornholms Kommune til finansiering af de udviklingsopgaver, som er henlagt til Bornholms Kommune, og at Bornholms Kommune tilsvarende fritages for betaling af en forholdsmæssig del af udviklingsbidraget, jf. stk. 1.

§ 8. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter drøftelse med regionsrådene en årlig norm for stigningen af grundbidraget og udviklingsbidraget for det enkelte budgetår.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, at hvis den gennemsnitlige stigning i grundbidrag henholdsvis udviklingsbidrag for et budgetår overstiger den fastsatte norm efter stk. 1, reguleres statens tilskud til regionerne i henhold til § 3 efter bestemmelserne i §§ 9-12.

§ 9. For de regioner, der for et budgetår forhøjer grundbidraget henholdsvis udviklingsbidraget med mere end den fastsatte norm efter § 8, stk. 1, reduceres statens tilskud, jf. § 3, til den pågældende region. Reduktionen udgør 50 procent af den del af merprovenuet, der skyldes forhøjelsen ud over den fastsatte norm.

Stk. 2. For de regioner, der fastsætter grundbidraget henholdsvis udviklingsbidraget til et lavere beløb end bidraget for året før tillagt den fastsatte norm for stigninger efter § 8, stk. 1, forhøjes statens tilskud, jf. § 3, til den pågældende region. Forhøjelsen beregnes som 50 procent af forskellen mellem det beregnede provenu af bidraget for året før tillagt den fastsatte norm og det beregnede provenu ud fra det fastsatte bidrag.

§ 10. Reguleringen af statens tilskud til regionerne i henhold til § 9 afregnes i det budgetår, hvor den gennemsnitlige stigning i bidraget ud over den fastsatte norm, jf. § 8, stk. 2, har fundet sted, samt i det følgende år. Reguleringen afregnes med det samme beløb i begge år.

Stk. 2. Reguleringen afregnes med en tredjedel i hver af månederne oktober, november og december i det pågældende budgetår.

§ 11. Statens tilskud til regionerne efter § 3 reduceres fra og med budgetåret med et beløb svarende til den samlede provenustigning som følge af forhøjelsen af det gennemsnitlige bidrag ud over den fastsatte norm, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Statens tilskud for budgetåret og det følgende år reguleres med et beløb svarende til de samlede tilskudsreguleringer efter § 9.

§ 12. Regioner omfattet af § 13 er undtaget fra regulering af tilskud i henhold til § 9 og indgår ikke i beregning af reguleringen af statens tilskud til regionerne i henhold til § 11.

Kapitel 3

Bemyndigelsesbestemmelser mv.

§ 13. Et regionsråd kan i særlige tilfælde med tilladelse fra indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte grundbidraget og udviklingsbidraget i henhold til §§ 6 og 7, uanset bestemmelserne i § 6, stk. 2 og 3, og § 7, stk. 2 og 3.

§ 14. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om beregningen og opgørelsen af regionernes udgiftsbehov, jf. §§ 4 og 5, herunder regler om, på hvilket tidspunkt datagrundlaget opgøres, samt om opgørelsen af det indbyggertal, der anvendes i §§ 4-7.

§ 15. Indenrigs- og sundhedsministeren giver senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret regionsrådene meddelelse om størrelsen af tilskud efter § 3.

§ 16. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tidspunkt for afregning af tilskud og bidrag efter denne lov.

§ 17. Når der er givet meddelelse om tilskud eller bidrag efter denne lov, har et regionsråd ikke krav på at få ændret tilskuddet eller bidraget, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til i ganske særlige tilfælde at korrigere tilskud eller bidrag efter denne lov, som der er givet meddelelse om til et regionsråd, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget.

§ 18. Tilskud efter § 3 afregnes over statskassen efter indenrigs- og sundhedsministerens nærmere bestemmelse.

Kapitel 4

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 19. Loven træder i kraft den 1. januar 2006 og har virkning for de tilskud og bidrag, som henholdsvis staten og kommunerne skal yde til regionerne fra og med tilskudsåret 2007.

Stk. 2. Tilskud efter § 3 for tilskudsåret 2007 fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg, uanset bestemmelserne i § 3, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Udgangspunktet for fastsættelsen af grundbidraget fra kommunerne efter § 6 for tilskudsåret 2007 er et grundbidrag på 1.000 kr. pr. indbygger i 2003 pris- og lønniveau. Forhøjelser i forhold til dette niveau skal behandles af kontaktudvalget for 2006, jf. § 72, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, i overensstemmelse med § 6, stk. 2 og 3.

Stk. 4. Udgangspunktet for fastsættelsen af udviklingsbidraget fra kommunerne efter § 7 for tilskudsåret 2007 er et udviklingsbidrag på 100 kr. pr. indbygger i 2003 pris- og lønniveau. Forhøjelser i forhold til dette niveau skal behandles af kontaktudvalget for 2006, jf. § 72, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, i overensstemmelse med § 7, stk. 2 og 3.

§ 20. For årene 2007-2011 indføres en overgangsordning, som indebærer, at regioner med et beregnet overskud på sundhedsområdet som følge af reformen betaler til regioner med et beregnet underskud som følge af reformen. Overskud og underskud på sundhedsområdet for regionerne som følge af reformen beregnes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Regioner med underskud som følge af reformen vil i 2007 modtage et tilskud på 5/6 af det beregnede underskud, og i hvert af de følgende år henholdsvis 4/6, 3/6, 2/6 og 1/6 af det beregnede underskud. Tilsvarende skal regioner med et beregnet overskud på sundhedsområdet betale et bidrag på 5/6 af det beregnede overskud i 2007, og herefter i hvert af de følgende år henholdsvis 4/6, 3/6, 2/6 og 1/6 af det beregnede overskud.

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen.

Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark.

Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne.

Reformen indebærer, at amtskommunerne, HS og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to.

Det foreliggende lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører regionernes finansiering.

Regionerne får følgende indtægter til finansiering af opgaverne:

€ Et generelt tilskud fra staten (bloktilskud)

€ Et grundbidrag fra kommunerne

€ Et udviklingsbidrag fra kommunerne

€ Et aktivitetsbestemt tilskud til sundhedsområdet fra staten

€ Et aktivitetsbestemt bidrag til sundhedsområdet fra kommunerne

I det omfang, regionerne løser driftsopgaver for kommunerne på social- og specialundervisningsområdet, vil disse opgaver blive finansieret direkte af kommunerne gennem takstbetaling.

I denne lov fastsættes de generelle regler for regionernes økonomi og finansiering, og der fastsættes konkrete regler om det generelle tilskud fra staten samt grundbidraget og udviklingsbidraget fra kommunerne. Principper og elementer i regionernes finansiering har været drøftet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg.

Reglerne om de aktivitetsbestemte tilskud fra henholdsvis staten og kommunerne fastsættes i sundhedslovgivningen.

Hovedopgaven for regionerne bliver driften af sundhedsvæsenet. Med henblik på at sikre en entydig og gennemskuelig finansiering af sundhedsvæsenet, opdeles regionernes økonomi i tre adskilte dele: Sundhedsområdet, regionale udviklingsopgaver og drift af institutioner på social- og undervisningsområdet. Det betyder, at indtægter, der er øremærkede til det ene af disse områder, ikke kan anvendes til finansiering af et af de øvrige områder. Adskillelsen af regionernes økonomi i tre dele indebærer, at alle regionernes indtægter skal henføres til et af de tre regionale aktivitetsområder, eventuelt på administrationsområdet med udgangspunkt i en fast procentfordeling. I budget- og regnskabsreglerne for regionerne vil reglerne for regionernes administration af de likvide aktiver mv. blive fastsat således, at det sikres, at der ikke overføres midler mellem de tre områder. Mindreforbrug på et område vil kunne overføres til senere anvendelse på det pågældende område.

Finansiering af sundhedsområdet

Omkring tre fjerdedele af regionernes udgifter på sundhedsområdet vil blive finansieret ved et bloktilskud fra staten. Med henblik på at give regionerne lige muligheder for at drive sundhedsvæsenet fordeles tilskuddet dels som et basisbeløb og dels efter en række objektive fordelingskriterier, der afspejler udgiftsbehovet. Udgiftsbehovskriterierne skal ud over forudsatte basisomkostninger dels tage højde for den aldersmæssige sammensætning af befolkningen i de enkelte regioner, dels for den socioøkonomiske struktur i regionerne, som kan have betydning for forbruget af sundhedsydelser. Den socioøkonomiske struktur opgøres i denne forbindelse ud fra en række kriterier om befolkningens sociale, helbredsmæssige og økonomiske forhold. Dermed tilstræbes det, at regionerne får ensartede økonomiske vilkår for at løse sundhedsopgaverne.

Der etableres endvidere en statslig aktivitetspulje i lighed med den eksisterende aktivitetspulje på sygehusområdet. Regionernes indtægter fra denne pulje vil afhænge af, i hvilket omfang regionerne præsterer en nærmere aftalt aktivitet. De nærmere regler herom fastsættes i sundhedslovgivningen.

For at forbedre sammenhængen mellem sundhedsopgaven og de kommunale opgaver får kommunerne et delvist betalingsansvar for sundhedsvæsenet. Det vil give kommunerne mere synlige incitamenter til at investere i og samarbejde om sammenhængende patientforløb. Den kommunale medfinansiering skal give kommunerne en tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats.

Det kommunale bidrag til finansiering af sundhedsvæsenet vil bestå i et grundbidrag pr. indbygger og et aktivitetsafhængigt bidrag.

Det kommunale grundbidrag til regionerne kan udgøre et beløb på op til 1.500 kr. pr. indbygger. Størrelsen af det årlige bidrag fastsættes af regionsrådet efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen. To tredjedele af regionens kommuner kan blokere for stigninger i bidraget, der ligger ud over satsreguleringen. Grundbidraget fastsættes tilstrækkeligt tidligt til, at kommunerne kan indarbejde det i budgettet for det kommende år.

Grundbidraget for det første år, dvs. 2007, udgør som udgangspunkt 1.000 kr. pr. indbygger (i 2003 pris- og lønniveau), men det enkelte forberedelsesudvalg kan i 2006 efter drøftelse i kontaktudvalget for 2006 mellem forberedelsesudvalget og kommunerne i regionen fastsætte ændringer i forhold til dette udgangspunkt for 2007 med kommunerne i regionen efter den ovennævnte procedure.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter drøftelse med regionerne en årlig norm for stigninger i det gennemsnitlige grundbidrag. Hvis regionerne forhøjer grundbidraget ud over den fastsatte norm, indebærer lovforslaget, at indenrigs- og sundhedsministeren får en hjemmel til at neutralisere denne forhøjelse gennem en modregning i statens tilskud til regionerne.

Finansiering af regionernes udviklingsopgaver

Regionernes udviklingsopgaver finansieres af et bloktilskud fra staten og et udviklingsbidrag fra kommunerne i regionen.

Bloktilskuddet fordeles til regionerne efter et mål for regionernes udgiftsbehov, som på disse områder opgøres ud fra befolkningens størrelse og de strukturelle forhold i regionen.

Det kommunale udviklingsbidrag til regionerne kan udgøre et beløb på op til 200 kr. pr. indbygger. Størrelsen af det årlige bidrag fastsættes €" på samme måde som grundbidraget til sundhedsområdet, jf. ovenfor - af regionsrådet efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen. To tredjedele af regionens kommuner kan blokere for stigninger i bidraget, der ligger ud over satsreguleringen. Udviklingsbidraget fastsættes tilstrækkeligt tidligt til, at kommunerne kan indarbejde det i budgettet for det kommende år.

Udviklingsbidraget for det første år, dvs. 2007, udgør som udgangspunkt 100 kr. pr. indbygger (i 2003 pris- og lønniveau), men det enkelte forberedelsesudvalg kan i 2006 efter drøftelse i kontaktudvalget for 2006 mellem forberedelsesudvalget og kommunerne i regionen fastsætte ændringer i forhold til dette udgangspunkt for 2007 med kommunerne i regionen efter den ovennævnte procedure.

På samme måde som med grundbidraget ovenfor fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren efter drøftelse med regionerne en årlig norm for stigninger i det gennemsnitlige udviklingsbidrag. Hvis regionerne forhøjer udviklingsbidraget ud over den fastsatte norm, indebærer lovforslaget, at indenrigs- og sundhedsministeren får hjemmel til at neutralisere denne forhøjelse gennem en modregning i statens tilskud til regionerne.

Regionernes økonomistyring

Regionernes finansiering vil med de ovennævnte finansieringskilder være forudsigelig for regionsrådene. Der vil administrativt blive fastsat bestemmelser om, at hvis der alligevel opstår risiko for underskud, forpligtes regionerne til hurtigt at tage initiativer til imødegåelse heraf. Regionerne vil €" som det gælder for kommuner og amter i dag, kunne sættes "under administration" af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det vil indebære krav om udarbejdelse af en økonomisk genopretningsplan, eventuelt suppleret med en kortvarig låneadgang. Som led heri kan indenrigs- og sundhedsministeren træffe afgørelse om en midlertidig fravigelse fra det fastsatte maksimum for de kommunale bidrag til regionen. Stigninger i den kommunale bidragsbetaling kan i denne forbindelse ikke blokeres af kommunerne.

2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Som det fremgår af aftalen om strukturreformen, vil ændringerne i opgavefordelingen i forbindelse med reformen blive gennemført ud fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral, og at pengene følger opgaverne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsendte på den baggrund lovforslaget i DUT-høring den 1. december 2004. Formålet med drøftelserne af de økonomiske konsekvenser har været at kvalificere skønnene over de økonomiske konsekvenser.

I lovforslaget opstilles en finansieringsmodel for regionerne.

Det skal bemærkes, at der ikke er indregnet eventuelle udgifter for regionerne til renter og afdrag. Disse udgifter vil først kunne vurderes, når amtskommunernes aktiver og passiver er blevet fordelt mellem kommunerne, regionerne og staten.

Regeringen vil søge tilslutning til den endelige regulering af amtskommunernes og kommunernes økonomi i forbindelse med den lovgivning, som fastlægger ændringerne i den kommunale finansiering, herunder tilskuds- og udligningssystemet. Denne lovgivning fremsættes i folketingssamlingen 2005/2006.

De konkrete beløbsstørrelser for 2007 og fremefter kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt. Men med henblik på at illustrere virkningerne er der nedenfor vist nogle beregninger foretaget på oplysninger fra regnskab 2003, idet der beregningsmæssigt er korrigeret for opgaveændringer siden 2003. Med hensyn til sundhedsområdet skal det tages i betragtning, at der på dette område har været en realvækst i en årrække, og at der også i de kommende år må forventes en realvækst på området.

I tabellen nedenfor er det illustreret, hvordan finansieringen af sundhedsområdet ville blive sammensat €" beregnet som en finansiering af udgiftsniveauet i 2003. Det skal bemærkes, at de skønnede udgifter og indtægter i dette afsnit svarer til de skøn, der foreligger på tidspunktet for udarbejdelsen af lovforslaget. Der gennemføres som nævnt konkrete DUT-forhandlinger i forbindelse med opgaveomlægningerne på de enkelte områder. Der vil i den forbindelse kunne forekomme justeringer i forhold til disse udgifts- og indtægtsskøn. Der vi ligeledes kunne forekomme justeringer som følge af den endelige fordeling af de administrative udgifter.

Det skal bemærkes, at statens tilskud til HS til udvikling og forskning vil blive omlagt til en pulje, der fordeles på alle fem regioner på grundlag af forskningens omfang og kvalitet. De nærmere bestemmelser herom vil blive fastsat i sundhedsloven. I nedenstående tabeller er det beregningsteknisk forudsat, at denne pulje indgår i bloktilskuddet, dvs. at puljen beregningsteknisk fordeles efter bloktilskudsnøglen.

Forudsatte regionale indtægter på sundhedsområdet (2003-niveau)

 

Mia. kr.

Bloktilskud

51,1

Aktivitetsbestemt tilskud fra staten

3,4

Grundbidrag fra kommunerne

5,4

Aktivitetsbestemt bidrag fra kommunerne

7,3

Indtægter i alt

67,1

Det aktivitetsbestemte tilskud fra staten forudsættes at kunne udgøre op til 5 pct. af udgifterne, og svarer i det viste eksempel til 5 pct. af udgifterne. Dette tilskud er i beregningerne forudsat fordelt på samme måde som bloktilskuddet.

Da den nye finansieringsform skal give regionerne lige muligheder for at drive sundhedsvæsenet, vil finansieringsmodellen medføre visse byrdefordelingsmæssige forskydninger i forhold til 2003-situationen. Disse forskydninger vil blive indfaset over en 5 årig periode lige som der i årene frem til 2007 vil kunne foregå tilpasninger. De byrdefordelingsmæssige forskydninger skal ses i lyset af, at der for området samlet set fortsat må forventes en realvækst. For nogle regioner vil der i indfasningsperioden blive tale om en lavere realvækst end gennemsnittet, mens der i andre vil blive tale om en højere realvækst. For perioden 2001-2005 forventes en årlig realvækst i sundhedsudgifterne på mellem 2 og 3 pct.

Selv om der også må regnes med realvækst i sundhedssektoren de kommende år kan den præcise størrelse i indfasningsperioden 2007-2011 ikke på nuværende tidspunkt vurderes.

I nedenstående tabel er de byrdefordelingsmæssige forskydninger for de enkelte regioner forsøgt illustreret i en situation, hvor der er indregnet realvækst på sundhedsområdet på henholdsvis 1 og 2 procent om året fra og med 2003. Beregningerne er en illustration af overgangsordningen foretaget ud fra udgiftsniveauet i 2003. Den faktiske overgangsordning vil blive beregnet på det relevante datagrundlag forud for regionernes etablering.

Det bemærkes, at i forhold til det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring den 1. december 2004, er der foretaget nogle mindre justeringer af de beregnede økonomiske konsekvenser. Det skyldes, at udgiftsskønnene for regionerne er justeret i lyset af resultatet af en spørgeskemaundersøgelse af fordelingen af amtskommunernes administrative udgifter. Der er endvidere på nogle områder indarbejdet nye udgiftsskøn fra sektorministerierne, og endelig er Mariager Kommune beregningsmæssigt henført til Region Nordjylland.

Udgiftsscenarium ved en realvækst på 1 pct. på sundhedsområdet

 

Netto-

Sund-

heds-

udgift

2003

Kumuleret

udgifts-

vækst i forhold til 2006:

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Region hovedstaden

21.821

Vækst i tilskud

225

452

681

913

1.147

1.383

Byrdefordeling

-76

-152

-228

-303

-379

-455

Udgiftsvækst i alt

149

300

454

610

768

928

Region Sjælland

9.863

Vækst i tilskud

102

204

308

413

518

625

Byrdefordeling

38

76

115

153

191

229

Udgiftsvækst i alt

140

281

423

565

709

854

Region

Syddanmark

14.452

Vækst i tilskud

149

299

451

605

760

916

Byrdefordeling

4

8

12

16

20

24

Udgiftsvækst i alt

153

307

463

621

780

940

Region Midtjylland

13.894

Vækst i tilskud

143

288

434

581

730

881

Byrdefordeling

33

66

99

132

165

198

Udgiftsvækst i alt

176

354

533

713

895

1.079

Region Nordjylland

7.102

Vækst i tilskud

73

147

222

297

373

450

Byrdefordeling

1

1

2

3

3

4

Udgiftsvækst i alt

74

148

224

300

377

454

Afrunding kan medføre, at beløbene i tabellen ikke svarer til den anførte sum.

Udgiftsscenarium ved en realvækst på 2 pct. på sundhedsområdet

 

Netto-

Sund-

heds-

udgift

2003

Kumuleret

udgifts-

vækst i forhold til 2006:

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Region hovedstaden

21.821

Vækst i tilskud

463

936

1.417

1.909

2.410

2.921

Byrdefordeling

-76

-152

-228

-303

-379

-455

Udgiftsvækst i alt

387

784

1.190

1.606

2.031

2.466

Region Sjælland

9.863

Vækst i tilskud

209

423

641

863

1.089

1.321

Byrdefordeling

38

76

115

153

191

229

Udgiftsvækst i alt

248

499

755

1.015

1.280

1.550

Region

Syddanmark

14.452

Vækst i tilskud

307

620

939

1.264

1.596

1.935

Byrdefordeling

4

8

12

16

20

24

Udgiftsvækst i alt

311

628

951

1.280

1.616

1.959

Region Midtjylland

13.894

Vækst i tilskud

295

596

903

1.215

1.535

1.860

Byrdefordeling

33

66

99

132

165

198

Udgiftsvækst i alt

328

662

1.001

1.347

1.700

2.058

Region Nordjylland

7.102

Vækst i tilskud

151

304

461

621

784

951

Byrdefordeling

1

1

2

3

3

4

Udgiftsvækst i alt

151

306

463

624

788

955

Afrunding kan medføre, at beløbene i tabellen ikke svarer til den anførte sum.

Det fremgår af tabellerne ovenfor, at selv med en forholdsvis beskeden landsgennemsnitlig realvækst på 1 pct. om året vil der i alle regioner være plads til en vis realvækst i hele perioden.

Efter udløbet af overgangsordningen, som løber i årene 2007-2011, vil virkningerne være fuldt indfasede, og der vil herefter være mulighed for samme realvækst i alle regioner.

Regionernes indtægter til finansiering af udviklingsopgaverne er beregnet ud fra følgende sammensætning af indtægterne.

Forudsatte regionale indtægter på udviklingsområdet (2003-udgiftsniveau)

 

Mio. kr.

Bloktilskud

1.588

Udviklingsbidrag fra kommunerne

538

Indtægter i alt

2.126

De beregnede årlige udgifter og indtægter for hver enkelt region vedr. udviklingsopgaverne fremgår nedenfor.

Beregnede udgifter og indtægter vedr. udviklingsopgaver (2003-udgiftsniveau)

Mio. kr.

Beregnede udgifter

Beregnede indtægter

Forskel

Region Hovedstaden

794

767

-27

Region Sjælland

382

369

-13

Region Syddanmark

364

359

-5

Region Midtjylland

418

430

12

Region Nordjylland

168

202

34

I alt

2.126

2.126

0

Afrunding kan medføre, at beløbene i tabellen ikke svarer til den anførte sum.

3. Miljømæssige og erhvervsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige eller erhvervsmæssige konsekvenser.

4. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

5. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende: Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, HS, HUR, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk ErhvervsFremme (Tidl. Danske Erhvervschefers fællesråd), Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Industri (DI), Dansk Transport og Logistik, Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Akademikernes Centralorganisation ( AC), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd ( FTF), Landsorganisationen i Danmark (LO), Centralorganisationernes FællesUdvalg (CFU), Det Kommunale Kartel, Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO), Statsansattes kartel, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Sundhedskartellet, Landsforeningen af landsbysamfund, Landdistrikternes fællesråd, Sammenslutning af Danske Småøer.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

 

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget er et led i gennemførelsen af strukturreformen, som samlet set vil være udgiftsneutral.

 

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget forventes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for regionerne €" set i forhold til de hidtidige amtskommuner €" eller for staten og kommunerne.

 

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

I denne bestemmelse fastsættes, at regionernes økonomi består af tre adskilte dele: Sundhedsområdet, udviklingsopgaver og drift af institutioner på social- og undervisningsområdet.

Sundhedsområdet omfatter sygehusvæsenet og sygesikringen. Udviklingsopgaverne omfatter kollektiv trafik samt en række opgaver vedr. erhvervsudvikling, ungdomsuddannelser, miljø og planlægning samt kultur. Endvidere kan regionerne forestå driften af en række af de institutioner på social- og undervisningsområdet, som på nuværende tidspunkt drives af amtskommunerne. Udgifterne til drift af disse institutioner vil dog €" i modsætning til i dag - skulle finansieres gennem kommunal takstbetaling.

Opdelingen i disse tre områder indebærer, at hvert af de tre aktivitetsområder skal hvile i sig selv, således af udgifterne på sundhedsområdet udelukkende finansieres af indtægter øremærket til dette område €" og tilsvarende for de øvrige områder.

For så vidt angår regionernes drifts- og anlægsudgifter, vil disse være klart adskilt, idet udgifterne på hvert område føres på specifikke konti i det regionale budget- og regnskabssystem.

Opdelingen vil dog indebære, at der vil skulle foretages en opdeling af regionernes administrative udgifter, således at de vil kunne fordeles på de tre områder. For visse af de generelle administrative opgaver, f.eks. udgifterne til regionsrådet, løn- og personaleadministration mv. kan der blive tale om en forholdsmæssig fordeling af udgifterne.

Regionernes løbende indtægter vil som udgangspunkt være reserveret til et af de tre områder. Det gælder både for tilskuddene fra staten og bidragene fra kommunerne. For så vidt angår driften af institutioner på social- og undervisningsområdet vil disse, bortset fra nogle særlige administrative opgaver, blive finansieret fuldt ud gennem takstbetaling fra kommunerne. Regionernes drifts- og anlægsindtægter vil også i de fleste tilfælde umiddelbart kunne henføres det driftsområde, som indtægterne vedrører. I nogle tilfælde, herunder særligt vedrørende administrative funktioner, vil det dog kunne komme på tale at anvende en forholdsmæssig fordeling.

Der må ligeledes i forbindelse med etablering af regionerne foretages en opdeling af de aktiver og passiver, som de nye regioner vil overtage fra de hidtidige amtskommuner. Det skal i den forbindelse fastlægges, hvordan de gældsforpligtelser, som regionerne overtager, skal finansieres af indtægterne til de regionale områder. Tilsvarende skal det for likviditet og andre aktiver fastlægges, hvordan indtægterne herfra fordeles på de regionale områder. Der vil i den forbindelse blive tilvejebragt hjemmel til, at regionerne kan få mulighed for at refinansiere den eventuelle nettogæld, de overtager fra amtskommunerne, således at den årlige belastning heraf kan blive udjævnet over en årrække.

I budget- og regnskabsreglerne for regioner vil der blive fastsat nærmere regler for administration af regionernes likvide beholdninger. Administrationen skal tilrettelægges på en sådan måde, at det sikres, at adskillelsen af regionernes økonomi i tre dele opretholdes. Det skal i den forbindelse overvejes, om det vil være mest hensigtsmæssigt at etablere helt adskilte kassebeholdninger, eller om det vil være mere hensigtsmæssigt at opretholde en samlet kassebeholdning, men med registrering af mellemregningsforhold med hvert af de regionale områder. Begge metoder gør det muligt løbende at opgøre en særskilt kassebeholdning for hvert af de tre områder.

I det omfang, regionerne løser driftsopgaver for kommunerne på social- og specialundervisningsområdet, vil disse opgaver blive finansieret direkte af kommunerne gennem takstbetaling. Disse opgaver vil således hvile i sig selv og ikke medføre nettoudgifter eller -indtægter for regionerne. For det enkelte år vil der dog kunne blive tale om et likviditetsmæssigt mellemregningsforhold mellem regionerne og disse institutioner, idet indtægterne fra takstbetalingen i det enkelte år ikke nødvendigvis vil svare præcist til årets udgifter. Men set over en årrække skal udgifter og indtægter svare til hinanden.

Til § 2

I denne bestemmelse angives det, hvilke indtægter regionerne modtager i henhold til denne lov. Der er tale om indtægter fra staten og kommunerne. Fra staten modtager regionerne et bloktilskud, som er opdelt i to dele til henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver. Fra kommunerne modtager regionerne et grundbidrag til sundhedsområdet og et udviklingsbidrag til de regionale udviklingsopgaver.

De nærmere regler om disse indtægter fastsættes i det følgende.

Til § 3

I denne bestemmelse fastsættes de nærmere regler om det regionale bloktilskud. Bestemmelserne i stk. 1-4, vedrører fastsættelsen af det årlige bloktilskud. Disse bestemmelser er som udgangspunkt en videreførelse af de tilsvarende hidtidige bestemmelser om det amtskommunale bloktilskud. Men der er dog også visse ændringer, jf. nedenfor.

Af stk. 1 fremgår det, at bloktilskuddet til regionerne er delt i to adskilte dele til henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver.

Stk. 2 indeholder de nærmere bestemmelser om fastsættelse af størrelsen af bloktilskuddet. I forhold til de hidtil gældende bestemmelser foreslås der her en ændring af pris- og lønreguleringen af bloktilskuddet, jf. stk. 2, nr. 2.

Den foreslåede pris- og lønregulering indebærer, at der hvert år foretages en pris- og lønregulering af bloktilskuddet, således at det reguleres op til det forventede pris- og lønniveau i tilskudsåret. Fordelen ved denne regulering er, at den er aktuel, således at reguleringen svarer til den pris- og lønudvikling, der forventes for tilskudsåret. Der vil ikke efterfølgende blive foretaget efterregulering af den opgjorte pris- og lønregulering for tilskudsåret. I et system, hvor bloktilskuddet udgør hovedparten af finansieringen, vurderes denne model at være mere hensigtsmæssig end den hidtidige model, der indebærer en kompensation for den faktiske pris- og lønudvikling i året to år før tilskudsåret.

Herudover sigtes der ikke mod ændringer i forhold til de gældende bestemmelser om fastsættelsen af bloktilskuddet. Reglerne om kompensation gennem bloktilskuddet for opgaveændringer mv. i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip videreføres således uændret, jf. stk. 2, nr. 3 og 4.

Stk. 2, nr. 5, er en følge af bestemmelsen i § 11, som indebærer, at en overskridelse af et fastsat niveau for grundbidrag og udviklingsbidrag kan neutraliseres gennem en reduktion af bloktilskuddet. De nærmere bestemmelser herom fremgår af §§ 8-12.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indebærer, at finansministeren kan forhøje eller reducere det tilskud, der er opgjort efter reglerne i stk. 2, hvis hensynet til en balanceret udvikling i regionernes økonomi taler herfor. I de tilfælde, hvor de skøn over regionernes økonomi, der ligger til grund for regeringens økonomiske forhandlinger med regionerne for det kommende år, viser en ubalance i regionernes økonomi, giver denne bestemmelse finansministeren hjemmel til at tilvejebringe en balance ved at forhøje eller reducere bloktilskuddet. I den tilsvarende bestemmelse i den nuværende lovgivning om det amtskommunale bloktilskud er der kun hjemmel til at forhøje bloktilskuddet. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at denne hjemmel gøres symmetrisk, således at der også tages højde for en situation, hvor udviklingen kunne give anledning til en reduktion i tilskuddet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4. tilvejebringer hjemmel til at foretage en såkaldt midtvejsregulering af bloktilskuddet, det vil sige en regulering, der opgøres midt i tilskudsåret og afregnes i de sidste måneder af tilskudsåret. Bestemmelsen svarer til den tilsvarende bestemmelse i den gældende lovgivning om det amtskommunale bloktilskud. Bestemmelsen skal anvendes til at kompensere regionerne for de økonomiske virkninger i tilskudsåret af ændringer i de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af tilskuddet pr. 1. juli i året før tilskudsåret. Der vil i hovedsagen blive tale om kompensation af virkningen af ændret lovgivning, som er blevet vedtaget efter 1. juli i året før tilskudsåret, men som har økonomisk virkning i tilskudsåret. Men der kan også blive tale om kompensation for andre ændringer i de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af bloktilskuddet, f.eks. markante ændringer i prisudviklingen på centrale områder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 indebærer, at bloktilskuddet til regionerne fordeles efter den enkelte regions udgiftsbehov. Den del af bloktilskuddet, der er afsat til sundhedsområdet, fordeles efter et mål for udgiftsbehovet på sundhedsområdet, jf. nedenfor vedrørende § 4, og den del, der er afsat til de øvrige opgaver, fordeles efter et mål for udgiftsbehovet på dette område, jf. nedenfor vedrørende § 5.

En fordeling efter udgiftsbehov sigter mod at give alle fem regioner lige vilkår for at løse deres opgaver, således at borgerne kan tilbydes det samme serviceniveau på sundhedsområdet, uanset hvor de bor. Regionale og lokale forskelle i skattegrundlag, alderssammensætning, socioøkonomisk struktur mv. vil ikke give anledning til forskelle i den service, borgerne vil få tilbudt.

Til § 4

I denne bestemmelse fastsættes de nærmere regler om det regionale udgiftsbehov på sundhedsområdet, som skal anvendes til fordeling af den del af det regionale bloktilskud, der er afsat til sundhedsområdet.

Principperne for opgørelse af udgiftsbehovet er de samme, som kendes fra den nuværende opgørelse af kommunale og amtskommunale udgiftsbehov, men de kriterier, der indgår, er udvalgt specifikt med henblik på at afspejle udgiftsbehovet på sundhedsområdet. En regions udgiftsbehov opgøres ud fra et basisbeløb på 100 mio. kr. samt et beregnet udgiftsbehov på grundlag af befolkningens alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur i regionen.

Basisbeløbet kendes også i det nuværende system, hvor der indgår et såkaldt grundtillæg i opgørelsen af det kommunale udgiftsbehov. I det regionale udgiftsbehov skal basisbeløbet afspejle det forhold, at der vurderes at være nogle grundlæggende omkostninger ved at opretholde og drive et regionalt sundhedsvæsen, uanset befolkningens størrelse. Basisbeløbet udgør 100 mio. kr. pr. region og har dermed relativt størst betydning for de befolkningsmæssigt mindste regioner.

I stk. 2 fastsættes det, i hvilket forhold de to dele af udgiftsbehovet sammenvejes til et samlet udgiftsbehov for sundhedsområdet. Det fastsættes her, at 75 pct. af de samlede udgifter henregnes til det aldersbestemte udgiftsbehov og 25 pct. til det socioøkonomiske udgiftsbehov.

I stk. 3 fastsættes det, at regionernes aldersbestemte udgiftsbehov €" på samme måde som det nuværende kommunale og amtskommunale aldersbestemte udgiftsbehov €" beregnes ud fra regionernes indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper og den gennemsnitlige udgift pr. indbygger i hver aldersgruppe. Der bliver således beregnet et enhedsbeløb pr. indbygger for hver aldersgruppe. Enhedsbeløbet bliver beregnet ud fra en fordeling af de samlede sundhedsudgifter på aldersgrupper.

For den enkelte region beregnes det aldersbestemte udgiftsbehov som antallet af indbyggere i hver aldersgruppe ganget med enhedsbeløbet for den pågældende aldersgruppe.

Bestemmelsen i stk. 4 indeholder en bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte afgrænsningen af de aldersgrupper, der indgår ved beregningen af det aldersbestemte udgiftsbehov. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter ligeledes, hvordan de enkelte aldersgrupper vægtes ud fra den landsgennemsnitlige fordeling af udgifterne. Den foreslåede bestemmelse svarer til den bestemmelse, der på nuværende tidspunkt gælder vedrørende det kommunale og amtskommunale udgiftsbehov. Fastsættelsen af aldersgrupper og enhedsbeløb har hvert år indgået som en del af indenrigs- og sundhedsministerens årlige bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og tilsvar i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Bestemmelsen i stk. 5 indebærer, at det socioøkonomiske udgiftsbehov præsenteres som et socioøkonomisk indeks, der opgøres ud fra en række socioøkonomiske kriterier, jf. stk. 6. En regions socioøkonomiske udgiftsbehov pr. indbygger opgøres som regionens socioøkonomiske indeks ganget med et landsgennemsnitlige beløb pr. indbygger. Det landsgennemsnitlige beløb pr. indbygger opgøres som den del af de samlede udgifter, der jf. stk. 2 henføres til det socioøkonomiske udgiftsbehov, divideret med indbyggertallet i hele landet. Indbyggertallet i hele landet opgøres i denne forbindelse som summen af indbyggertallet i de fem regioner.

I stk. 6 fastlægges det hvilke socioøkonomiske kriterier, der indgår ved beregning af en regions socioøkonomiske indeks, og hvordan disse kriterier sammenvejes. De socioøkonomiske kriterier indgår i udligningen som nogle såkaldte paraplyvariable, der skal beskrive nogle mere omfattende årsagssammenhænge. Der er således ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem den enkelte variabel og udgifterne til sundhedsvæsenet, men den pågældende variabel kan alligevel være et udtryk for nogle socioøkonomiske forhold, som også indebærer en belastning af sundhedsvæsenet.

Med hensyn til kriteriet "antal børn af enlige forsørgere", jf. stk. 6, nr. 1, skal det bemærkes, at dette kriterium ikke skal tages som udtryk for, at børn af enlige forsørgere belaster sundhedsvæsenet mere end andre børn, men kriteriet er et udtryk for en socioøkonomisk struktur i et område. Der er således en sammenhæng mellem antallet af børn af enlige forsørgere i et område og dette områdes belastning af sundhedsvæsenet. Antallet af børn af enlige forsørgere kan derfor anvendes som mål for nogle mere komplekse socioøkonomiske sammenhænge, som fører til belastning af sundhedsvæsenet. Derfor indgår denne variabel i opgørelsen af det regionale udgiftsbehov, ligesom den også hidtil har indgået i opgørelsen af det amtskommunale udgiftsbehov.

Kriteriet antal enlige på 65 år og derover, jf. stk. 6, nr. 2, har hidtil været anvendt i det amtskommunale udgiftsbehov som et mål for belastningen af sundhedsområdet, og det foreslås videreført i opgørelsen af regionernes udgiftsbehov på sundhedsområdet. Af det aldersbetingende udgiftsbehov fremgår det, at forbruget af sundhedsydelser er stigende med alderen. Men det kan herudover påvises, at antallet af enlige ældre har et større forbrug af sundhedsydelser end de ikke-enlige personer i de tilsvarende aldersgrupper. Kriteriet antal enlige på 65 år og derover opfanger dermed en udgiftsbelastning, som ikke vil fremgå af de generelle aldersmæssige kriterier.

Kriteriet antal personer i udlejningsboliger, jf. stk. 6, nr. 3, anvendes på baggrund af undersøgelser, som har påvist en sammenhæng mellem boligform og sandsynligheden for at blive indlagt på sygehus. Det er her vist, at personer, der bor i udlejningsboliger, har en større sandsynlighed for at blive indlagt end personer, som bor i ejerbolig.

Kriteriet antal familier på overførselsindkomst, jf. stk. 6, nr. 4, er anvendt på baggrund af analyser, som har vist en betydeligt højere dødelighed blandt personer på overførselsindkomster end gennemsnittet for personer i de tilsvarende aldersgrupper. Der er generelt påvist en betydelig højere dødelighed for personer ude af erhverv sammenlignet med personer i erhverv. Der er således en statistisk sammenhæng mellem tilknytningen til arbejdsmarkedet og helbredstilstanden. I de områder, hvor der er forholdsvis mange familier på overførselsindkomst, vil der således også være et relativt stort pres på sundhedsvæsenet.

Kriteriet beregnet antal tabte leveår, jf. stk. 6, nr. 5, er opgjort ud fra den beregnede middellevetid i de enkelte regioner. Middellevetiden er beregnet som den forventede gennemsnitlige levetid for en 0 årig i regionen, beregnet ud fra de aldersbetingede dødshyppigheder. Den beregnede middellevetid for en person er således uafhængig af aldersfordelingen for befolkningen i regionen. Den forventede middellevetid kan betragtes som et udtryk for sundhedstilstanden €" og dermed belastningen af sundhedsvæsenet. I de regioner, hvor middellevetiden er forholdsvis lav, må der således forventes en relativt høj belastning af sundhedsvæsenet.

I opgørelsen af udgiftsbehovet indgår der to kriterier vedrørende psykiatriske patienter. Det drejer sig om antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, jf. stk. 6, nr. 6, og antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter med diagnosen skizofreni, jf. stk. 6, nr. 7. Kriteriet er opgjort som antallet af personer med de pågældende diagnoser, som inden for den senest opgjorte 10 årige periode har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen. Disse variable er medtaget, fordi der kan konstateres betydelige forskelle i belastningen på det psykiatriske område. Der er således en betydeligt højere belastning på det psykiatriske område i hovedstadsområdet end andre steder i landet. Denne merbelastning kan tilsyneladende ikke forklares ud fra særlige socioøkonomiske forhold i hovedstadsområdet, men skyldes snarere en tendens til, at personer med psykiske lidelser søger mod hovedstadsområdet. Det skal endvidere bemærkes, at der til måling af udgiftsbehovet på dette område anvendes to kriterier, som er delvis overlappende, men at kriterierne hver især indgår med en lav vægt. Når der ud over kriteriet antal diagnosticerede psykiatriske patienter også anvendes kriteriet antal diagnosticerede psykiatriske patienter med diagnosen skizofreni skyldes det, at de skizofrene patienter må betragtes som en særlig tung patientgruppe inden for psykiatrien med et meget højt antal sengedage pr. indskrivning. Der er således grund til at lægge særlig vægt på denne patientgruppe ved opgørelsen af udgiftsbehovet på det psykiatriske område.

Kriteriet antal indbyggere på øer uden fast forbindelse, jf. stk. 6, nr. 8, skal tages som udtryk for, at der kan være særlige udgifter forbundet ved at skulle varetage sygehusbetjeningen og det øvrige sundhedsvæsen på øer. Det skal i den forbindelse specielt bemærkes, at staten gennem en årrække har ydet et særligt tilskud til Bornholms Amtskommune som kompensation for, at Bornholm indtil 1994 havde fri indlæggelsesret på Rigshospitalet. I forbindelse med etableringen af Bornholms Kommune i 2003 blev dette tilskud omlagt til et tilskud efter udligningslovens § 22, og der blev yderligere overført et beløb til tilskuddet til Bornholms Kommune som følge af, at kommunen blev undtaget fra den såkaldte bonuspuljeordning vedrørende Rigshospitalet. I forbindelse med omlægningerne af de kommunale udligningsordninger som følge af strukturreformen, vil tilskuddet til Bornholms Kommune blive reduceret med den del af tilskuddet, der er ydet med henblik på finansiering af sundhedsvæsenet.

Med udgiftsbehovskriteriet antal indbyggere på øer uden fast forbindelse vil der dog blive taget højde for de særlige udgiftsbehov ved at skulle varetage sygehusbetjeningen af Bornholm, ligesom der også vil blive taget højde for udgiftsbehovet vedrørende de øvrige øer i landet.

Kriteriet gennemsnitlig rejsetid til 18.000 indbyggere, jf. stk. 6, nr. 9, vedrører den geografiske struktur belyser udkantsforholdene i en region, opgjort som den gennemsnitlige rejsetid for indbyggerne til at dække et område, hvor der bor 18.000 indbyggere. Den gennemsnitlige rejsetid vil således være betydeligt højere i tyndt befolkede områder end i byområder. Den gennemsnitlige rejsetid beregnes i en såkaldt GIS-model, som er et geografisk informationssystem, hvor den geografiske placering af befolkningens adresser og vejnettet mv. er indkodet. Kriteriet sigter mod at tage højde for særlige udgiftsforhold forbundet med tyndt befolkede områder.

Til § 5

I denne bestemmelse fastsættes de nærmere regler om det regionale udgiftsbehov vedrørende de regionale udviklingsopgaver, som skal anvendes til fordeling af den del af det regionale bloktilskud, der er afsat til denne del af de regionale aktiviteter.

Principperne for opgørelse af dette udgiftsbehov er de samme som for udgiftsbehovet vedr. sundhedsområdet, jf. ovenfor. Udgiftsbehovet foreslås således delt i et demografisk udgiftsbehov med en vægt på 20 pct. og et strukturelt udgiftsbehov med en vægt på 80 pct.

Der foreslås her en mere enkel opgørelse end for sundhedsområdet, idet det demografiske udgiftsbehov alene foreslås opgjort ud fra indbyggertallet, således at alle aldersgrupper tæller lige meget i opgørelsen. Det skyldes, at der på disse opgaveområder ikke er nogen klar aldersafhængighed i forbruget. Med hensyn til erhvervsområdet, kollektiv trafik, kulturområdet samt miljø- og planlægning kan forbruget således ikke henføres til specifikke aldersgrupper.

Det strukturelle udgiftsbehov opgøres ud fra en række forskellige kriterier, jf. stk. 5, som specielt har relation til regionens geografiske struktur, erhvervsstrukturen og trafikområdet.

De to kriterier, som fremgår at stk. 5, nr. 1 og 2, vedrører regionernes geografiske struktur. Det første kriterium er et mål for landdistriktsgraden, opgjort som antallet af indbyggere uden for bymæssig bebyggelse eller i mindre byer €" her afgrænset som byer med op til 1.000 indbyggere.

Det andet kriterium vedrørende den geografiske struktur belyser udkantsforholdene i en region, opgjort som den gennemsnitlige rejsetid for indbyggerne til at dække et område, hvor der bor 18.000 indbyggere. Den gennemsnitlige rejsetid vil således være betydeligt højere i tyndt befolkede områder end i byområder. Den gennemsnitlige rejsetid beregnes i en såkaldt GIS-model, som er et geografisk informationssystem, hvor den geografiske placering af befolkningens adresser og vejnettet mv. er indkodet.

Kriterierne i stk. 5, nr. 3-5, sigter specielt mod erhvervsstrukturen i regionen. De foreslåede kriterier afspejler beskæftigelsessituationen og forhold vedrørende arbejdsstyrkens sammensætning og uddannelsesniveau.

I stk. 5, nr. 3, foreslås det, at kriteriet antal ledige 20-59 årige indgår i opgørelsen af udgiftsbehovet. Antallet af ledige er et direkte mål for beskæftigelsessituationen i regionen. Et relativt højt antal ledige i en region indikerer, at der i denne region vil være et særligt behov for initiativer, der styrker erhvervsudviklingen i regionen.

I stk. 5, nr. 4, foreslås det, at antallet af personer i arbejdsstyrken uden videregående uddannelse indgår i opgørelsen af udgiftsbehovet. Højtuddannet arbejdskraft vurderes at have betydning for en regions udviklingspotentialer. Det må således vurderes, at regioner med forholdsvis få personer i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse vil have relativt sværere ved at skabe vækst og derfor har et særligt behov for iværksættelse af initiativer på erhvervsområdet.

I stk. 5, nr. 5, foreslås det, at antallet af 20-59 årige lønmodtagere med forudsatte færdigheder på grundniveau indgår i opgørelsen af udgiftsbehovet. Dette kriterium afspejler - ligesom det ovenfor omtalte kriterium €" nogle aspekter vedrørende arbejdsstyrkens sammensætning. Forholdsvis mange lønmodtagere på grundniveau i en region indikerer, at der er forholdsvis mange lavtlønnede og en erhvervsstruktur, der ofte vil være sårbar i konkurrencen med udlandet.

Kriterierne i stk. 5, nr. 6-8, sigter specielt mod trafikområdet, men har også relation til erhvervsområdet, idet blandt andet kriteriet erhvervspendling indgår. Trafikområdet, som består af busdrift og privatbaner, er den økonomisk tungeste af regionernes udviklingsopgaver. Det vurderes, at forhold som trafiktætheden og omfanget af erhvervspendling vil være gode indikatorer for behovet for kollektiv trafik.

I stk. 5, nr. 6, foreslås det, at antallet af biler i en region i forhold til vejlængden i området indgår i udgiftsbehovet som et mål for trafikintensiteten i området. Et højt antal biler pr. kilometer vej indikerer potentielle trængselsproblemer og dermed også et øget behov for kollektiv trafik.

I stk. 5, nr. 7, foreslås det, at omfanget af erhvervspendling indgår som en indikator for trafikbelastningen. Erhvervspendlingen er her som udgangspunkt opgjort ud fra et afstandskriterium, dvs. en afstand på mere end 12 kilometer mellem bopæl og arbejdssted. Men herudover medtages også personer, som har under 12 kilometer mellem bopæl og arbejdssted, hvis bopæl og arbejdssted ligger i hver sin kommune. Det skyldes, at busruter, der krydser en kommunegrænse, medfører en vis merbelastning til koordinering for regionerne.

I stk. 5, nr. 8, foreslås det, at længden af privatbaner i den enkelte region indgår som en indikator for regionernes udgiftsbehov til privatbaner. Privatbanerne dækker visse steder behovet for kollektiv trafik, men er noget ulige fordelt på regioner. Længden af privatbaner vil i et vist omfang indikere den enkelte regions udgifter til privatbaner.

I stk. 5, nr. 9, foreslås det, at regionernes udgifter til tjenestemandspensioner optjent før regionernes etablering den 1. januar 2007, indgår i opgørelsen af udgiftsbehovet. Der vil blive fastsat nærmere regler for opgørelsen af disse udgifter €" herunder for fordelingen på perioderne før og efter 1. januar 2007. Tidligere har trafikselskaberne i et vist omfang anvendt tjenestemandsansættelser. Men der er betydelige forskelle fra område til område. I forbindelse med etableringen af regioner overtager disse regioner således i varierende omfang pensionsforpligtelser fra de tidligere amter. Der er således tale om forhold, der påvirker regionerne forskelligt, og som den enkelte region ikke selv har mulighed for at styre, da det er forpligtelser, der overtages fra tiden før regionernes etablering. Det vurderes derfor, at disse udgifter indregnes i regionernes udgiftsbehov med henblik på at skabe et ligeligt økonomisk udgangspunkt for de nye regioner.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 indebærer, at de vægte, der anvendes til sammenvejning af udgiftsbehovskriterierne, jf. stk. 5 ovenfor, tages op til revision i folketingsåret 2010-11. Det skyldes først og fremmest, at der forudses at være behov for til den tid at tilpasse den vægt, som udgifterne til tjenestemandspensioner, jf. stk. 5, nr. 9, indgår med. Vægten for dette kriterium kan hermed justeres under hensyntagen til den stedfundne udvikling i regionernes udgifter til tjenestemandspensioner optjent før 1. januar 2007. På langt sigt vil disse udgifter falde, og der hermed skulle lægges mindre vægt på dette kriterium. Når vægten på dette kriterium bliver nedsat, vil der samtidig skulle lægges mere vægt på et eller flere af de øvrige kriterier. Herudover vil udviklingen frem til 2010 kunne betyde, at det vurderes, at der skal foretages yderligere justeringer af kriteriernes vægte.

Til § 6

En del af regionernes finansiering består af et grundbidrag fra kommunerne i regionen. Grundbidraget fastsættes årligt som et fast beløb pr. indbygger og kan udgøre op til 1.500 kr. pr. indbygger (2004 pris- og lønniveau).

Af hensyn til kommunernes og regionernes budgetlægning fastsættes størrelsen af grundbidraget i god tid før budgetvedtagelsen. Der foreslås endvidere bestemmelser om, at den årlige fastsættelse af grundbidraget skal drøftes mellem den enkelte region og kommunerne i det kontaktudvalg, der nedsættes i henhold til det samtidig fremsatte lovforslag om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, og at stigninger ud over satsreguleringsprocenten kan blokeres af 2/3 af de kommunale medlemmer af kontaktudvalget. Der vil administrativt blive fastsat regler, som indebærer, at kommunerne, efter en indledende drøftelse af regionsrådets forslag til forhøjelse af bidraget på et møde i kontaktudvalget, får en frist til at komme med deres skriftlige tilbagemeldinger til regionsrådet. Regionsrådets forslag til forhøjelse af bidraget drøftes på et møde i den enkelte kommunalbestyrelse, hvorefter kommunalbestyrelsen skriftligt tilkendegiver sin stillingtagen hertil over for regionsrådet.

Det skal endvidere bemærkes, at udgangspunktet for det første år, dvs. 2007, vil være et grundbidrag på 1.000 kr. pr. indbygger (i 2003 pris- og lønniveau), jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 19. Stigninger ud over dette udgangspunkt vil kunne blokeres af 2/3 af kommunerne i regionen, jf. ovenfor. Bestemmelsen i § 6, stk. 3 har ligeledes virkning i 2007, således at grundbidraget ikke kan overstige det fastsatte maksimumsbeløb.

Til § 7

På samme måde som for sundhedsområdet er der også en kommunal medfinansiering af regionernes udgifter til udviklingsopgaver. Denne medfinansiering sker i form af et udviklingsbidrag, som udgør et fast beløb pr. indbygger.

De foreslåede bestemmelser om fastsættelsen af udviklingsbidraget svarer til bestemmelserne ovenfor om grundbidraget. Det vil sige, at stigninger ud over satsreguleringsprocenten kan blokeres af 2/3 af kommunerne i regionen, jf. bemærkningerne til § 6.

Udviklingsbidraget kan udgøre op til 200 kr. pr. indbygger (i 2003 pris- og lønniveau). Udgangspunktet for det første år, dvs. 2007 er et udviklingsbidrag på 100 kr. pr. indbygger, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 19. Stigninger ud over dette udgangspunkt vil kunne blokeres af 2/3 af kommunerne i regionen, jf. ovenfor. Bestemmelsen i § 7, stk. 3 har ligeledes virkning i 2007, således at udviklingsbidraget ikke kan overstige det fastsatte maksimumsbeløb.

Med henblik på finansiering af den del af de regionale udviklingsopgaver, som varetages af Bornholms Kommune, foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, at en forholdsmæssig del af statens tilskud til Region Hovedstaden udbetales direkte til Bornholms Kommune. Endvidere fritages Bornholms Kommune for betaling af en forholdsmæssig del af udviklingsbidraget til Hovedstadsregionen.

Til § 8

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter drøftelse med regionsrådene en årlig norm for stigninger i det gennemsnitlige grundbidrag og udviklingsbidrag. Den årlige norm for stigninger i disse beløb i forhold til året før vil blive fastsat som et konkret beløb - herunder til et højere beløb, som vil indebære en realvækst i bidraget. Normen vil blive fastsat efter forhandling mellem regeringen og regionerne om det kommende års regionale økonomi. Disse forhandlinger vil sigte mod at skabe enighed om vilkårene for det kommende års regionale økonomi. Det skal i den forbindelse sikres, at regionerne vil kunne finansiere det forudsatte aktivitetsniveau med de indtægter, der forventes for det kommende år €" herunder grundbidraget og udviklingsbidraget.

Normen fastsættes med henblik på at etablere et udgangspunkt for en neutralisering af forhøjelser af grundbidraget henholdsvis udviklingsbidraget ud over det forudsatte niveau. Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren får hjemmel til at bestemme, at stigninger i det gennemsnitlige grundbidrag henholdsvis udviklingsbidrag ud over det forudsatte niveau neutraliseres efter reglerne i §§ 9-12. Neutralisering af stigninger i grundbidraget henholdsvis udviklingsbidraget ud over det forudsatte niveau sker med henblik på at sikre, at regionerne ikke ad denne vej vil kunne forøge aktiviteten ud over det forudsatte niveau.

Bestemmelserne om neutralisering af stigninger i bidragene kan sættes i værk, når det gennemsnitlige bidrag for regionerne set under ét forhøjes ud over det forudsatte niveau. Der er således mulighed for, at nogle regioner vil kunne forhøje et bidrag med mere end den fastsatte norm, hvis andre regioner samtidig afpasser deres regulering af bidraget €" eventuelt gennem en nedsættelse - således at det gennemsnitlige bidrag ikke stiger mere end forudsat.

Til § 9

Neutralisering af stigninger i bidragene ud over det forudsatte niveau sker gennem en kombination af individuelle og kollektive reguleringer af tilskuddet til regionerne. Den foreslåede bestemmelse i § 9 indeholder reglerne om de individuelle reguleringer af tilskuddet til de enkelte regioner. Det fremgår her, at de regioner, der gennemfører forhøjelser af bidraget ud over den fastsatte norm, vil få inddraget 50 procent af den del af merprovenuet, der skyldes forhøjelsen af bidraget ud over den fastsatte norm.

Der fastsættes tilsvarende bestemmelser om, at de regioner, der fastsætter bidraget til et lavere niveau end bidraget fra året før reguleret med den fastsatte norm, vil blive kompenseret for 50 procent af det manglende provenu som følge heraf.

Til § 10

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de individuelle reguleringer af statstilskuddet til de enkelte regioner i henhold til § 9 skal afregnes over to år. Reguleringerne afregnes i det budgetår, hvor den gennemsnitlige forhøjelse ud over det forudsatte niveau har fundet sted, samt i det efterfølgende år. Reguleringen afregnes med det samme beløb i begge år. Reguleringerne afregnes med en tredjedel i hver af månederne oktober, november og december i det pågældende år.

Til § 11

Denne bestemmelse indebærer, at hvis regionerne under ét forhøjer grundbidraget henholdsvis udviklingsbidraget ud over det forudsatte niveau, vil merprovenuet blive inddraget af staten. I de første to år efter forhøjelsen af bidragene sker inddragelsen som en kombination af individuelle reguleringer af tilskuddet til de enkelte regioner, jf. § 9, og en reduktion af den samlede regionale bloktilskudspulje. Halvdelen af merprovenuet vil blive inddraget gennem individuelle tilskudsreguleringer, mens den anden halvdel vil blive inddraget gennem en reduktion af det samlede regionale bloktilskud. Efter de første to år bortfalder de individuelle reguleringer, og det samlede regionale bloktilskud vil herefter blive reduceret med den fulde virkning af forhøjelsen.

Bestemmelsen i § 11 indebærer, at den samlede regionale bloktilskudspulje som udgangspunkt reduceres svarende til det samlede merprovenu. Bestemmelsen i stk. 2 betyder dog, at reduktionen reguleres for de individuelle tilskudsreguleringer, der foretages i henhold til § 9. Da de individuelle reguleringer udgør halvdelen af merprovenuet og foretages i to år, vil reduktionen i det samlede bloktilskud i disse to år svare til den resterende halvdel af det samlede merprovenu.

Efter de første to år bortfalder de individuelle reguleringer, og reduktionen af det samlede regionale bloktilskud vil herefter udgøre det fulde merprovenu som følge af forhøjelsen af bidragene.

Til § 12

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at regioner der som led i en økonomisk genopretningsplan har fået tilladelse til at forhøje grundbidraget henholdsvis udviklingsbidraget i henhold til § 13, er undtaget fra bestemmelserne om individuelle reguleringer af tilskuddet i henhold til § 9. Når det er tilfældet, vil den pågældende region heller ikke indgå i beregningen af reguleringen af statstilskuddet, jf. § 11.

Til § 13

Den foreslåede finansiering sigter mod at skabe budgetsikkerhed for regionerne. Regionernes indtægter vil være kendt forud for budgetlægningen for det enkelte år. Hvis der alligevel undtagelsesvist skulle opstå underskud i en region, vil regionen €" på samme måde som kommuner og amtskommuner i dag €" kunne sættes "under administration" af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det vil indebære krav om udarbejdelse af en økonomisk genopretningsplan, eventuelt suppleret med en kortvarig låneadgang. Som led i genopretningsplanen kan der endvidere blive tale om en forhøjelse af grundbidraget og udviklingsbidraget, jf. §§ 6 og 7.

Den foreslåede bestemmelse giver indenrigs- og sundhedsministeren hjemmel til at tillade, at grundbidraget og udviklingsbidraget forhøjes, uanset de fastsatte grænser og uden mulighed for, at 2/3 af kommunerne kan blokere for forhøjelsen. Denne hjemmel forudsættes anvendt i de tilfælde, hvor en sådan forhøjelse skønnes hensigtsmæssig i forbindelse med den økonomiske genopretning for en region, der er sat under administration.

Til § 14

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler om beregningen og opgørelsen af regionernes udgiftsbehov. De generelle bestemmelser om opgørelsen af udgiftsbehovet €" herunder fastlæggelsen af de sociale kriterier €" fremgår af §§ 4 og 5. De mere detaljerede regler om beregningen vil med hjemmel i denne bestemmelse blive fastsat i en årlig bekendtgørelse, på samme måde som det i det nuværende system er tilfældet i forbindelse med opgørelsen af det kommunale og amtskommunale udgiftsbehov.

Til § 15

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det regionale bloktilskud udmeldes til regionerne senest den 1. juli i året før tilskudsåret, således at denne forudsætning for budgettet ligger fast i god tid inden regionernes budgetvedtagelse. Der er tale om den samme frist, som på nuværende tidspunkt er gældende for Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmelding af tilskud og udligning til kommuner og amtskommuner.

Til § 16

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler om tidspunktet for afregning af tilskud og bidrag efter denne lov. Udgangspunktet vil være, at de årlige tilskud og bidrag afregnes i månedlige rater, således at regionerne hver måned vil modtage 1/12 af det årlige tilskud.

En eventuel midtvejsregulering efter § 3, stk. 4, af statens generelle tilskud til regionerne vil som udgangspunkt blive afregnet i lige store rater i de tre sidste måneder af året.

Disse afregningstidspunkter svarer til det, der gælder ved afregning at tilskud og udligning til de nuværende kommuner og amtskommuner.

Til § 17

Statens tilskud og kommunernes bidrag til regionerne bygger på statistiske oplysninger om befolkningens størrelse, bopæl og fordeling på aldersgrupper samt en række andre statistiske oplysninger. Det kan forekomme, at der efter udmeldingen af tilskud konstateres enkelte fejlregistreringer i de pågældende statistikker.

Af hensyn til regionernes budgetsikkerhed er det i denne bestemmelse fastsat, at en region ikke har krav på at få ændret tilskuddet eller bidraget, hvis der efterfølgende konstateres fejl i beregningsgrundlaget. Det skal i den forbindelse erindres, at hvis der skulle foretages en omberegning for en region, ville det samtidig have konsekvenser for de øvrige regioner, idet der er tale om fordeling af en fast tilskudspulje mellem regionerne.

Bestemmelsen indeholder dog samtidig en bestemmelse om, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til i ganske særlige tilfælde at korrigere de beregnede tilskud eller bidrag efter denne lov. Der vil således være en mulighed for, at der kan foretages en omberegning af de udmeldte tilskud, hvis det skønnes nødvendigt. Denne bestemmelse vil dog kun blive brugt helt undtagelsesvist, da det må tillægges afgørende vægt, at det udmeldte tilskud ikke ændres af hensyn til regionernes budgetsikkerhed.

Den nuværende udligningslov indeholder en tilsvarende bestemmelse vedrørende udmeldingen af tilskuds- og udligningsbeløb til kommuner og amtskommuner.

Til § 18

Bestemmelsen indebærer, at staten afholder udgifterne til tilskuddet til regionerne efter § 3.

Til § 19

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven træder i kraft den 1. januar 2006 og har virkning for de tilskud og bidrag, som henholdsvis staten og kommunerne skal yde til regionerne fra og med tilskudsåret 2007.

Det indebærer, at tilskuddet til regionerne for 2007 vil blive udmeldt den 1. juli 2006, således at disse tilskud vil være kendt af forberedelsesudvalgene forud for budgetlægningen for 2007. Tilsvarende skal grundbidrag og udviklingsbidrag fra kommunerne forhandles i kontaktudvalget for 2006 mellem kommunerne og forberedelsesudvalget forud for fastlæggelsen af bidragene.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at de samlede bloktilskud til regionerne for 2007 fastsættes af finansministeren med tilslutning af Folketingets Finansudvalg, uanset bestemmelserne i § 3, stk. 2 og 3. Denne bestemmelse skyldes, at den generelle regel for fastsættelse af bloktilskuddet, jf. § 3, indebærer, at der tages udgangspunkt i bloktilskuddet for det foregående år. Dette kan i sagens natur ikke blive tilfældet for det første år, dvs. 2007. Derfor er det i denne ikrafttrædelsesbestemmelse foreslået, at tilskuddet for det første år fastsættes af finansministeren med tilslutning af Folketingets Finansudvalg. Dette tilskud vil herefter danne udgangspunkt for fastsættelsen af tilskuddet for det følgende år.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indebærer, at udgangspunktet for fastsættelsen af grundbidraget efter § 6 i det første år vil være et grundbidrag på 1.000 kr. pr. indbygger. Ændringer i forhold til dette udgangspunkt for 2007 vil således skulle forhandles i kontaktudvalget for 2006, jf. bestemmelsen i § 6, stk. 2, og i § 72, i forslag til lov om regioner og nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, og stigninger ud over dette udgangspunkt vil kunne blokeres af 2/3 af kommunerne i regionen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer, at udgangspunktet for fastsættelsen af udviklingsbidraget efter § 7 i det første år vil være et udviklingsbidrag på 100 kr. pr. indbygger. Ændringer i forhold til dette udgangspunkt for 2007 vil således skulle forhandles i kontaktudvalget for 2006, jf. bestemmelsen i § 7, stk. 2, og i § 72, i forslag til lov om regioner og nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, og stigninger ud over dette udgangspunkt vil kunne blokeres af 2/3 af kommunerne i regionen.

Til § 20

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der etableres en overgangsordning for de første år efter regionernes etablering. Overgangsordningen indebærer, at regioner med et beregnet overskud på sundhedsområdet som følge af reformen betaler til regioner med et beregnet underskud på sundhedsområdet. Overskud henholdsvis underskud beregnes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Udgangspunktet vil være de beregnede nettodrifts- og anlægsudgifter for den enkelte region, beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Beregningen vil blive foretaget på det relevante datagrundlag forud for regionernes etablering. Regionernes indtægter beregnes med udgangspunkt i dette lovforslag.

Den foreslåede overgangsordning indebærer, at regioner med underskud vil modtage et tilskud, som i 2007 vil udgøre 5/6 af det beregnede underskud. Herefter nedtrappes tilskuddet med 1/6 af det beregnede underskud årligt, således at det i 2008 udgør 4/6 af det beregnede underskud, i 2009 3/6, i 2010 2/6 og i 2011 1/6 af det beregnede underskud.

Tilsvarende vil regioner med et beregnet overskud skulle betale et bidrag, som i 2007 vil udgøre 5/6 af det beregnede overskud. Dette bidrag aftrappes herefter årligt med 1/6 af det beregnede overskud, jf. ovenfor.

Til § 21

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.