L 91 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår organiseringen af myndigheder m.v.).

Fremsat den 24. februar 2005 af miljøministeren (Connie Hedegaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår
organiseringen af myndigheder m.v.)

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret bl.a. ved lov nr. 475 af 7. juni 2001, lov nr. 220 af 31. marts 2004, lov nr. 314 af 5. maj 2004, § 33 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, og senest ændret ved § 1 i lov nr. 1373 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 ændres »de kommunale organisationer« til: »KL, regionsrådene i forening«.

2. I § 15, stk. 2, ændres »de kommunale organisationer« til: »KL«.

3. Efter § 18 indsættes i kapitel 2:

»§ 18 a. Regionsrådet kan inden for denne lovs formål give tilskud til projekter, der bidrager til at realisere den ønskelige fremtidige udvikling, som beskrevet i den regionale udviklingsplan.«

4. I § 19, stk. 4, § 22, stk. 1, § 23, stk. 1, § 25, stk. 1, og § 26 a, stk. 1, ændres »amtsrådet« til: »kommunalbestyrelsen«.

5. I § 19, stk. 6 og 7, ændres »regionplanen« til: »vandplanen, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder,«

6. I § 22, stk. 1, og i § 23, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke tilladelser som nævnt i vandforsyningslovens § 20, stk. 1, nr. 1 og 2.

7. I § 22, stk. 2, § 23, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1 og to steder i stk. 2, ændres »Amtsrådet« til: »Kommunalbestyrelsen«.

8.§ 25, stk. 2, ophæves.

9. § 26 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

10. I § 26 a, stk. 3 og 5, udgår »amtsrådet eller«.

11. I § 26 a, stk. 4, udgår »amtsrådets eller«.

12. I § 26 a, stk. 5, ændres »Amtsrådet eller kommunalbestyrelsen« til: »Kommunalbestyrelsen«.

13. I § 27, stk. 2, ændres »amtsrådets« til: »kommunalbestyrelsens«.

14. I § 27, stk. 3, indsættes efter »havet«: », samt om at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse herom, og om afgrænsningen i havet af den enkelte kommunes kompetence«.

15.§ 28, stk. 1 og 2, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Miljøministeren giver tilladelse i henhold til stk. 1 til udledning af spildevand fra listevirksomheder, for hvilke ministeren meddeler godkendelse i henhold til § 40, medmindre anlægget har en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder.«

16. I § 28, stk. 3, ændres »amtsrådets tilladelse« til: »tilladelsen«.

17. I § 28, stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.

18. I § 29, stk. 1, ændres »amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes behandling« til: »behandlingen«.

19. I § 30, stk. 1 og 2, ændres »amtsrådet« til: »tilsynsmyndigheden«, og i stk. 1 ændres »Amtsrådet« til: »Tilsynsmyndigheden«.

20.§ 30, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Tilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1-3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når anlæggets kapacitet er på 30 personækvivalenter eller derunder.«

21.§ 30, stk. 5, 1. pkt., affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 1-3 vedrørende anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder eller anlæg tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg i henhold til § 28, stk. 3, skal opfyldes ved etablering af nedsivning, såfremt der kan nedsives i området.«

22. I § 30, stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 1-3«, og efter »meddelt« indsættes: », for anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder eller for anlæg omfattet af § 28, stk. 3«.

23. I § 31, stk. 1, ændres »Amtsrådet« til: »Miljøministeren«, og »og fordeling af udgifter til« udgår.

24. I § 31, stk. 2, ændres »Amtsrådets« til: »Ministerens«.

25. I § 31 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg.«

26. I § 32, stk. 2, ændres »regionplanen« til: »kommuneplanen«.

27. I § 34, stk. 5, udgår »regionplan,«.

28.§ 40 affattes således:

»§ 40. Afgørelse om godkendelse efter dette kapitel træffes af kommunalbestyrelsen eller af miljøministeren. Ministeren fastsætter nærmere regler herom.«

29. I § 41 d, stk. 1, ændres »Godkendelsesmyndigheden« til: »Tilsynsmyndigheden«.

30. I § 50, stk. 3, 1. pkt., ændres »Amtsrådet« til »Godkendelsesmyndigheden«, og i 2. pkt. ændres »amtsrådet« til: »godkendelsesmyndigheden«.

31. I § 58, stk. 2, ændres »Amtsrådet« til: »Godkendelses- henholdsvis tilsynsmyndigheden«.

32. I § 61, stk. 2, ændres »59-67« til: »58 a-66«.

33. I § 64 a ændres »den myndighed, der har truffet beslutningen« til: »kommunalbestyrelsen«.

34. I § 65, stk. 4, ændres »amtsrådet« to steder til: »miljøministeren«, og »Amtsrådet« ændres til: »Ministeren«.

35.§ 65, stk. 5, ophæves.

36.§ 66 affattes således:

»§ 66. Miljøministeren overvåger miljøtilstanden i omgivelserne.

Stk. 2. Ministeren fører tilsyn som nævnt i § 65, stk. 1 og 2, med bestående listevirksomheder, herunder med disses direkte udledninger af spildevand til vandløb, søer eller havet, hvis godkendelseskompetencen efter regler om godkendelse af listevirksomheder, jf. § 40, er henlagt til ministeren.

Stk. 3. Ministeren er endvidere tilsynsmyndighed, jf. §§ 68-70, i sager omfattet af § 65, stk. 4, samt ved forureninger eller risiko for forureninger, der er en følge af tidligere virksomhedsdrift, som ministeren havde tilsyn med.

Stk. 4. Ministeren fører endvidere tilsyn med alle kommunale spildevandsudledninger.

Stk. 5. Ministeren fører endvidere tilsyn med visse kommunale affaldshåndteringsanlæg. Ministeren fastsætter nærmere regler herom.«

37. I § 67 ændres »tilsynet« til: »tilsyn og overvågning af miljøtilstanden«, og »føres« ændres til: »udføres«.

38. I § 72, stk. 1, udgår », amtsrådet«.

39.§ 72 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Hvor kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed videresender kommunalbestyrelsen underretningen til ministeren ledsaget af kommunalbestyrelsens bemærkninger. Ministeren videresender underretningen til den kompetente myndighed i det land, hvor anlægget skal opsættes og idriftsættes.«

40.§ 73, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ministeren kan over for en kommunalbestyrelse for en bestemt periode nærmere fastlægge omfanget af kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse.«

41. I § 73, stk. 3, udgår »og amtsrådene«.

42. I § 76, stk. 1, ændres »amtsrådet« til: »miljøministeren«, og i stk. 2 udgår »eller amtsrådet«.

43. I § 77 ændres »miljø- og energiministeren« til: »Miljøklagenævnet«.

44. I § 79 ændres »godkendelsesmyndighedens« til: »godkendelses- henholdsvis tilsynsmyndighedens«.

45. I § 82 udgår »amtsrådets eller«, og som stk. 2 indsættes:

»Stk. 2. Ministeren kan endvidere i væsentlige sager efter ansøgning fra en virksomhed eller kommunalbestyrelse overtage en kommunalbestyrelses godkendelses- og tilsynskompetence vedrørende listevirksomhed.«

46. I § 83, stk. 1, udgår »amtsråd og« samt »eller amtskommunes«.

47.§ 83, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

48. I § 83, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »amtsråd« til: »regionsråd« og »kommunal virksomhed« til: »regional og kommunal virksomhed«.

49. I § 84 udgår »amtsrådene eller«.

50. I § 89 a, stk. 3, ændres »amtsrådet« til: »ministeren«.

51.§ 90 ophæves.

52.§ 91, stk. 1, affattes således:

»Medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog § 92, kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages til Miljøklagenævnet. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af miljøministeren eller efter bemyndigelse af en styrelse efter lovens kap. 3-6 og 8 og § 82, samt afgørelser efter §§ 70 a, 70 b og 72, når disse afgørelser vedrører sager efter lovens kap. 3-6 og 8 og § 82.«

53. I § 92 indsættes som 2. pkt.:

»Klage kan dog ikke afskæres for så vidt angår kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 42, når disse vedrører kommunalbestyrelsens egne virksomheder.«

54. I § 94, § 96, stk. 1, og § 97 ændres »ministeren« til: »Miljøklagenævnet«.

55. I § 95 ændres »klagemyndigheden« fire steder til: »Miljøklagenævnet«.

56. I § 96, stk. 2, ændres »klagemyndighedens« til: »Miljøklagenævnets«

57. I § 98, stk. 1 og 2, og § 99, stk. 3 og 4, ændres »amtsrådets« til: »ministerens«.

58. I § 98, stk. 2, udgår », og amtsrådet kan påklage kommunalbestyrelsens afgørelser«.

59.§ 98, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

60. I § 99, stk. 1 og 2, ændres »amtsrådets« til: »kommunalbestyrelsens og ministerens«.

61. I § 100, stk. 5, ændres »Klagemyndigheden« til: »Miljøklagenævnet«.

62.§ 103 ophæves.

63. §§ 107 og 108 ophæves.

64. I § 110, stk. 3, indsættes efter »§ 27, stk. 3«: », § 31, stk. 3«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 32, træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 3. Sager, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af amtsrådet, herunder af kommunalbestyrelserne i Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, overføres til den kompetente kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Sager, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet ved kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, og som efter loven skal behandles af miljøministeren, overføres til miljøministeren.

Stk. 5. Klagesager, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet af miljøministeren, overføres til Miljøklagenævnet, jf. dog stk. 7.

Stk. 6. Sager, der pr. 1. januar 2007 er indbragt for Miljøklagenævnet som 3.instans eller afgørelser, som er truffet før den 1. januar 2007, men som efter den 1. januar 2007 og inden klagefristens udløb indbringes for Miljøklagenævnet som 3. instans, færdigbehandles efter hidtil gældende regler, jf. dog stk. 7.

Stk. 7. Klagesager, der er indbragt af Hovedstadens Udviklingsråd, og som ikke er færdigbehandlet af klageinstansen inden den 1. januar 2007, bortfalder.

Stk. 8. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af de ændringer, der følger af § 1, nr. 5. Ministeren kan fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for de enkelte vanddistrikter.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform.

Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark.

Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne.

Reformen indebærer, at amtskommunerne, HS og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres til tre til to.

Det foreliggende lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører natur- og miljøområdet.

2. Lovforslagets formål og indhold

Som det fremgår af strukturaftalens kapitel 13, ønsker forligspartierne overordnet set, at der på natur- og miljøområdet gennemføres en forenklet arbejdsdeling, der skaber større lokalt engagement og ansvar omkring opgaveløsningen og samtidig sikrer overordnede nationale og internationale interesser på området. De generelle, grundlæggende principper for arbejdsdelingen mellem kommunerne, regionerne og staten er nærmere beskrevet i kapitel 13 i aftalen.

I relation til miljøbeskyttelseslovens område bemærkes, at det fremgår af aftalen, at staten tager sig af helt særlige myndighedsopgaver. Der er således enighed om, at statens opgaver omfatter blandt andet tilsynet med alle kommunale spildevandsudledninger og de kommunale affaldsbortskaffelsesanlæg, der har størst forureningspotentiale.

Det fremgår endvidere af aftalen, at de nuværende amtslige natur- og miljøopgaver som udgangspunkt placeres i kommunerne, enten i tilknytning til eksisterende kommunale aktiviteter eller som nye, sammenhængende opgaver. Der er således enighed om, at kommunernes opgaver omfatter hovedparten af den konkrete myndighedsudøvelse og håndhævelse inden for miljøbeskyttelsesloven. I relation hertil fremgår det specifikt, at godkendelse og tilsyn med en række særligt komplicerede virksomheder varetages af staten. De øvrige godkendelser og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven varetages af kommunalbestyrelserne.

På den nævnte baggrund indebærer dette lovforslag, at amternes hidtidige ansvar for grundvandsbeskyttelse, vandindvinding og spildevandsudledning som udgangspunkt overføres til kommunerne. Tilsvarende overføres amternes beføjelser med hensyn til godkendelse og tilsyn med visse særligt forurenende virksomheder til kommunerne, dog således, at de miljømæssigt set tungeste virksomheder får staten som myndighed, jf. nærmere herom nedenfor.

Med hensyn til amternes pligt til generelt at føre overordnet tilsyn med miljøtilstanden i omgivelserne overgår denne til staten.

Endelig gennemføres der, som beskrevet nærmere nedenfor, ændringer af klagereglerne.

I forhold til godkendelse og tilsyn med visse af de særligt forurenende virksomheder er fordelingen mellem miljøministeren og kommunalbestyrelserne blevet behandlet af det såkaldte Myndighedsudvalg, der afgav sin redegørelse den 9. november 2004. Udvalget pegede på tre parametre, som bør være afgørende for om kompetencen skal ligge hos ministeren eller kommunalbestyrelserne. For det første hvor miljømæssigt kompliceret virksomhederne er, og hvilken miljømæssig risiko, der knytter sig til deres produktion. For det andet hensynet til en rationel tilrettelæggelse af miljøarbejdet hos virksomhederne, og for det tredje hensynet til at sikre en høj faglighed og mulighed for rationel tilrettelæggelse på myndighedsside. Udvalget har udmøntet ovenstående i en række kriterier, hvorefter et flertal i udvalget har anbefalet, at i størrelsesorden 235 virksomheder vil ligge hos ministeren. På baggrund af udvalgets redegørelse vil fordelingen mellem ministeren og kommunalbestyrelserne af opgaverne vedrørende godkendelse og tilsyn med disse særligt komplicerede virksomheder blive reguleret ved en bekendtgørelse, der udstedes med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 40. Fordelingen af opgaverne vedrørende disse virksomheder sker også i dag ved en bekendtgørelse. Dette spørgsmål indgår således ikke direkte i dette lovforslag.

Som yderligere opfølgning på Myndighedsudvalgets anbefalinger indsættes der i § 82, som ny bestemmelse, en mulighed for at overføre godkendelses- og tilsynskompetencen vedrørende listevirksomhed fra kommunalbestyrelsen til ministeren. Dette vil kunne ske efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen eller virksomheden. Baggrunden for forslaget er, at der kan forekomme helt specielle situationer, hvor det kan være relevant at flytte kompetencen. Anvendelsen af bestemmelsen kan efter udvalgets opfattelse ske i situationer, hvor der er tale om en væsentlig sag, dvs. at virksomheden skal indebære en ikke ubetydelig potentiel forurening. Samtidig skal der sandsynliggøres en væsentlig optimering af miljøindsatsen på virksomhedssiden ved kompetenceovergangen, eller de lokale myndigheder skal kun meget vanskeligt kunne opbygge eller fastholde en kompetence, der sikrer en god faglig behandling af virksomheden. Det vil alene være miljøministeren, der afgør, om ministeren skal overtage godkendelses- og tilsynskompetencen, hvilket så vidt muligt bør ske i enighed med både virksomhed og kommunalbestyrelse.

Som konsekvens af de ovenfor beskrevne ændringer som følge af aftalen om strukturreformen sigter dette lovforslag desuden mod at ændre klagereglerne i miljøbeskyttelsesloven, idet miljøministeren (i praksis Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen) vil blive 1. instans i en række sager efter miljøbeskyttelsesloven. Ændringen af klagereglerne er kun delvist en følge af aftalen om strukturreformen. Det er imidlertid naturligt i denne sammenhæng at overføre også klager over kommunernes sager i øvrigt. Lovforslaget indeholder således en generel ændring af klagereglerne. Hidtil har Miljøklagenævnet været klagemyndighed for en del af de afgørelser, med hensyn til hvilke Miljøstyrelsen har truffet afgørelser som klagemyndighed (større eller principielle sager) og enkelte sager, hvor Miljøstyrelsen i dag er 1. instans. Miljøklagenævnet har selv truffet afgørelse om, hvilke sager nævnet har kompetence til at behandle, idet nævnet dog har haft pligt til at behandle alle klagesager vedrørende (i) €" mærkede virksomheder (virksomheder, som helt overvejende er omfattet af IPPC-direktivet (Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, (EF-tidende nr. L 257 s. 26)) samt klager over styrelsens 1. instans-afgørelser. Med det foreliggende forslag lægges der op til, at Miljøklagenævnet bliver eneste klageinstans i alle sager, der hidtil har kunnet indbringes for ministeren (i praksis Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen).

Lovændringen vil i øvrigt nødvendiggøre en gennemgang af en lang række af de eksisterende bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven med henblik på konsekvensændringer som følge af den ændrede myndighedsstruktur.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Som det fremgår af aftalen om strukturreformen, vil ændringerne i opgavefordelingen i forbindelse med reformen blive gennemført ud fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral og pengene følger opgaverne.

Miljøministeriet udsendte på den baggrund lovforslaget om ændring af miljøbeskyttelsesloven i økonomisk høring den 18. november 2004 samt i fornyet høring den 9. december 2004. Udgangspunktet for drøftelserne af de økonomiske konsekvenser har været udgiftsniveauerne i regnskaberne for 2003, som er det seneste afsluttede regnskabsår. Formålet med drøftelserne har været at kvalificere skønnene over de økonomiske konsekvenser, herunder især at nå en teknisk afklaring af de enkelte lovforslags udgiftsopgørelser på de kommunale og amtskommunale driftskonti, bortset fra de ikke direkte henførbare udgifter til administration (hovedkonto 6).

Det er Miljøministeriets vurdering, at der i forbindelse med lovforslaget overføres 163,1 mio.kr. fra den amtskommunale sektor. Heraf overføres 48,2 mio. kr. til primærkommunerne og 114,9 mio. kr. til staten. De anførte beløb er baseret på udgiftsopgørelserne på hovedkonto 0-5 i regnskab 2003 opregnet til 2005 pris- og lønniveau og 2007-opgaveniveau. Primærkommunerne og staten vil desuden overtage gebyrindtægter i forbindelse med godkendelser og tilsyn med særligt forurenende virksomheder.

Hertil kommer korrektioner som følge af fordelingen af de amtskommunale administrationsudgifter (hovedkonto 6).

Det er Miljøministeriets vurdering, at en væsentlig del af den amtskommunale udgift, der direkte kan henføres til opgaveområdet, er konteret på hovedkonto 6. De direkte henførbare udgifter på hovedkonto 6 vurderes at udgøre 215,6 mio.kr., som fordeles med 63,7 mio. kr. til primærkommunerne og 151,9 mio. kr. til staten. Hertil kommer ikke direkte henførbare udgifter fra hovedkonto 6, som vurderes at udgøre 62,8 mio. kr., som først kan endeligt opgøres og fordeles, når der er taget stilling til den samlede fordeling af de amtskommunale administrationsudgifter på hovedkonto 6.

Det skal bemærkes, at der i ressourceopgørelsen for 2003 og i en væsentlig del af det samlede statslige beløb indgår ressourcer (226,7 mio. kr.) til det nationale miljøovervågningsprogram og til opgaver, som fremover forventes at blive håndteret efter bestemmelser i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder.

En plan for overdragelse og dokumentation af relevante data, sager og it-systemer som følge af den ændrede opgavefordeling på området forudsættes aftalt mellem den afgivende og den modtagende myndighed inden udgangen af første kvartal 2006, så opgaverne uhindret kan varetages, når loven træder i kraft.

Lovforslaget indeholder forslag til en ny bestemmelse i § 18 a, hvorefter regionsrådet kan give tilskud til projekter, der bidrager til at realisere den ønskelige fremtidige udvikling, som beskrevet i den regionale udviklingsplan. Tilskud vil kunne ydes inden for en ramme på en størrelsesorden af 2 mio. kr.

Regeringen vil søge tilslutning til den endelige regulering af amternes og kommunernes økonomi i forbindelse med den lovgivning, som fastlægger ændringerne i den kommunale finansiering, herunder tilskuds- og udligningssystemet. Denne lovgivning fremsættes i folketingssamlingen 2005/06.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ændringen af myndighedskompetencen på lovens område vurderes ikke at medføre ændringer i de økonomiske eller administrative byrder for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil medføre, at kommunerne som udgangspunkt varetager de borgerrettede opgaver på lovens område. Dette indebærer en forenkling for borgerne, idet der bliver én hovedindgang til den offentlige sektor.

6. Miljømæssige konsekvenser

Der forventes ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Sammen med Miljøministerens øvrige forslag til udmøntning af kommunalreformen har lovforslaget været sendt i høring til:

Advokatrådet. Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Akademikernes Centralorganisation. Akademirådet. ALMA €" Foreningen for amternes landskabsmedarbejdere. Amternes Vadehavssamarbejde. Amtsrådsforeningen. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Arbejdstilsynet. Asfaltindustrien. Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation. Beredskabsstyrelsen. Beskæftigelsesministeriet. Bilfærgernes Rederiforening. Biologforbundet. Brancheforeningen SPT. Branchesikkerhedsråd nr. 10, Det Grønne Område. Branchesikkerhedsrådet for Jernindustrien. Bryggeriforeningen. Byggesocietetet. Campingrådet. Centralorganisationernes FællesUdvalg (CFU). CO Industri. DAKOFA. Danmarks Cykle-Union. Danmarks Erhvervsgartnerforening. Danmarks Fiskeriforening. Danmarks Idrætsforbund. Danmarks Jægerforbund. Danmarks Naturfredningsforening. Danmarks Private Vandværker. Danmarks Rederiforening. Danmarks Sportsfiskerforbund. Danmarks Statistik. Danmarks Turistråd. Danmarks Vindmølleforening. Dansk Akvakultur. Dansk Amatørfiskerforening. Dansk Arbejdsgiverforening. Dansk Bilharziose Laboratorium. Dansk Botanisk Forening. Dansk Byggeri. Dansk Byplanlaboratorium. Dansk Center for Byøkologi. Dansk Cyklistforbund. Dansk Dambrugerforening. Dansk Energi. Dansk ErhvervsFremme (Tidl. Danske Erhvervschefers fællesråd). Dansk Erhvervsgartnerforening. Dansk Fritidsfiskerforbund. Dansk Handel og Service (DHS). Dansk Havbrugerforening. Dansk Industri. Dansk Kano og Kajak Forbund. Dansk Landbrug. Dansk Landbrug- og Strandjagtforening. Dansk Maritime. Dansk Navigatørforening. Dansk Ornitologisk Forening. Dansk Rideforbund. Dansk Sejlunion. Dansk Skovforening. Dansk Sportsdykkerforbund. Dansk Standard. Dansk Textil og Beklædning. Dansk Transport og Logistik. Dansk Vandrelaug. Danske Elværkers Forening. Danske Fjernvarmeværkers forening. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Danske Havne. Danske Landskabsarkitekter. Danske Læskedrikfabrikanter. Danske Mejeriers Fællesorganisation. Danske Vandværkers Forening. DANVA. Datatilsynet. DAVID c/o Århus Amt. De danske Skovdyrkerforeninger. De samvirkende Købmænd. DELTA. Den Danske Dyrlægeforening. Den Danske Landinspektørforening. Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Det danske Handelskammer. Det Norske Veritas. Det Økologiske Råd. Domstolsstyrelsen. DONG. DTC. Dyrenes Beskyttelse. ELFOR. Elkraft. Elsam. Emballageindustrien. Embedslægeforeningen. Energi E2. Energistyrelsen. Entomologisk Fredningsudvalg. Erhvervs- og Boligstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering. ESØ 901/S. FAB €" Foreningen af Byplanlæggere. FATCH. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark. Finansministeriet. Finansrådet. FMK-Sekretariatet. Forbrugerrådet. Forbrugerstyrelsen. FORCE Technology. Foreningen af Affaldshåndtering og Deponering. Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark. Foreningen af danske biologer. Foreningen af Danske Brøndborere. Foreningen af Danske grus- og stenindustrier. Foreningen af danske jordbrugskalkværker. Foreningen af danske kemiske industrier. Foreningen af danske kraftvarmeværker. Foreningen af danske Naturhistoriske Museer. Foreningen af danske Privathavne. Foreningen af danske ral- og sandsugere. Foreningen af Lystbådehavne i Danmark. Foreningen af Miljøakkrediterede Miljøcertifikatorer. Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne. Foreningen af Naturfredningsformænd og disses suppleanter i Danmark. Foreningen af Registrerede Revisorer. Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Foreningen for Danmarks Fiskemel og Fiskeolieindustri. Forsikring og Pension. Forskningscenter for Skov & Landskab. Forsvarets Bygningstjeneste. Forsvarsministeriet. Frederiksberg Kommune. Friluftsrådet. Fritidshusejernes Landsforening. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF). Genvindingsindustrien. Green Network. Greenpeace Danmark. Grovvarebranchens Miljøarbejdsgruppe. Grænseregion Syd. Grøn Livsstil. Grønne Familier. GTS €" Godkendt Teknologisk Service. Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS). HUR. Håndværksrådet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ingeniørforeningen i Danmark. International Transport Danmark. Jordbrugets Bedriftssundhedstjeneste. Justitsministeriet. Kalk- og Teglværks-foreningen. Kirkeministeriet. Kommunernes Landsforening. Kolonihaveforbundet. Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO). Kommunalteknisk Chefforening. Kommunekemi. Konkurrencestyrelsen. Kræftens Bekæmpelse. Kulturministeriet. Kyst, Land & Fjord. Københavns Havn. Københavns Kommune. Landbrugets Rådgivningscenter. Landbrugsrådet. Landdistrikternes fællesråd. Landsforeningen af Landsbysamfund. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Landsforeningen Levende Hav. Landsforeningen Praktisk Økologi. Landsforeningen Økologisk Jordbrug. Landsorganisationen i Danmark (LO). LIF Lægemiddelindustrien. Mejeriforeningen. Miljøklagenævnet. Miljøkontrollen. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. MLK-Sammenslutningen. Mærsk Olie & Gas A/S. Natur og Ungdom. Naturklagenævnet. NOAH. Nordisk Konservatorforbund. Oliebranchens Fællesrepræsentation. Parcelhusejernes Landsorganisation. Plastindustrien i Danmark. Procesindustrien. Rederiforeningen for Mindre Skibe. Rådet for Større Badesikkerhed. Sammenslutningen af Danske Havne. Sammenslutningen af Danske Småøer. Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA). Skatteministeriet. SMOK. Socialministeriet. Spildevandsteknisk Forening. Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab. Statsansattes Kartel. Statsministeriet. Sønderjyllands Grusentreprenørforening. Teknologirådet. Teknologisk Institut. Trafikministeriet. Transportrådet. Udenrigsministeriet. Undervisningsministeriet. Verdensnaturfonden. Økologisk Landsforening. Økonomi- og Erhvervsministeriet. 92-gruppen for bæredygtig udvikling.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Miljøbeskyttelsesloven giver på en række områder ministeren beføjelse til at fastsætte nærmere regler. Dette sker normalt i form af bekendtgørelser udstedt med hjemmel i loven. I henhold til bestemmelsen i § 11 har ministeren pligt til i forbindelse med sådan regelfastsættelse at indgå i forhandlinger med landsomfattende erhvervs €" og miljøorganisationer, de kommunale organisationer og andre berørte statslige myndigheder, herunder beskæftigelsesministeren. Som en konsekvens af, at der med kommunalreformen ikke længere vil være to kommunale organisationer, men kun én, KL (Kommunernes Landsforening), ændres formuleringen i § 11, således at »de kommunale organisationer« ændres til »KL«. Herudover vil regionerne også skulle indgå i kredsen nævnt i § 11, og da en eventuel foreningsdannelse mellem regionerne ikke på nuværende tidspunkt kendes, benyttes udtrykket »regionsrådene i forening«. Der er således med forslaget tale om en sproglig konsekvensrettelse affødt af den nye struktur.

Til nr. 2

Den gældende bestemmelse i § 15, stk. 2, bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om de støjgrænser, der skal gælde for ny støjfølsom bebyggelse, der agtes opført ved større vejanlæg og jernbaner. Det fremgår af bestemmelsen, at miljøministeren kan fastsætte sådanne regler efter forhandling med trafikministeren og de kommunale organisationer. Da amterne bliver nedlagt som følge af kommunalreformen, og ansvaret for amtsvejene overgår til enten kommunerne eller staten, ændres bestemmelsen, således at der i stedet for »de kommunale organisationer« alene anføres »KL«.

Til nr. 3

Der foreslås som noget nyt en hjemmel til, at regionsrådene kan give tilskud. Tilskuddene skal bidrage til at realisere den ønskede fremtidige udvikling på miljøområdet, som beskrevet i den regionale udviklingsplan. Der vil være tale om tilskud til konkrete projekter, som blandt andet kan være med til at bidrage til en bæredygtig udvikling i regionen samt generelt at forbedre miljøtilstanden. Tilskud vil kunne ydes til såvel kommuner som private. Støtten skal gives i overensstemmelse med reglerne om statsstøtte.

Til nr. 4

Forslaget er en konsekvens af, at opgaver overgår til enten kommunalbestyrelserne eller ministeren.

For så vidt angår beskyttelse af jord og grundvand, overgår amtsrådenes beføjelser generelt til kommunalbestyrelserne. Det vil sige, at det fremover er kommunerne, der meddeler tilladelse til nedgravning i jorden, udledning til eller oplægning på jorden eller afledning til undergrunden. Det er kommunerne, der udlægger beskyttelsesområder omkring vandindvindingsanlæg samt meddeler påbud eller nedlægger forbud til fordel for bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg. Det er endvidere fremover kommunerne, der fastlægger rådighedsindskrænkninger til beskyttelse af drikkevandsforekomster, som er udpeget i indsatsplaner.

Til nr. 5

Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), som blev vedtaget i december 2003, erstatter regionplanen som planlægningsgrundlag på vandområdet. Planlægningsgrundlaget for vandmiljøet er fremover vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer. Miljømålsloven er en implementering af vandrammedirektivet. Ved vedtagelsen af miljømålsloven blev der samtidig ved lov nr. 1151 af 17. december 2003 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om planlægning foretaget konsekvensrettelser i de nævnte love. De foreslåede ændringer til miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 6 og 7, er nødvendige konsekvensrettelser, der blev overset i forbindelse med vedtagelsen af miljømålsloven.

Ikrafttrædelsen af bestemmelsen reguleres af § 2, stk. 8, i dette lovforslag, samt § 4 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om miljømål m.v., for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og lov om vandforsyning m.v.

Til nr. 6

De gældende bestemmelser i § 22 og § 23 vedrører amtsrådets mulighed for i forbindelse med tilladelser efter vandforsyningsloven til indvinding af enten grundvand eller overfladevand at fastlægge et beskyttelsesområde omkring indvindingsanlægget. Som følge af kommunalreformen overføres amtsrådets kompetence til at meddele indvindingstilladelser til kommunalbestyrelserne. Kommunalbestyrelserne har efter de gældende bestemmelser i vandforsyningsloven kompetencen vedrørende de mindre vandindvindingstilladelser, men får som følge af kommunalreformen kompetencen vedrørende alle vandindvindingstilladelser. I den forbindelse samles vandforsyningslovens §§ 19 og 20 i en bestemmelse, § 20. Den foreslåede udformning af vandforsyningslovens § 20 er udformet således, at det, der efter de gældende bestemmelser er kommunalbestyrelsens kompetence, fremgår af vandforsyningslovens § 20, stk. 1, nr. 1 og 2. For ikke at ændre på anvendelsesområdet af §§ 22 og 23, indsættes den foreslåede præcisering som 2. pkt. i § 22, stk. 1, og § 23, stk. 1.

Til nr. 7

Se bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 8

Den gældende bestemmelse i § 25, stk. 2, vedrører miljøministerens adgang til at overføre de beføjelser, som efter §§ 22-24 er henlagt til amtsrådet, til kommunalbestyrelsen. Som følge af, at opgaverne i §§ 22-24 foreslås henlagt til kommunalbestyrelserne og at amtsrådene nedlægges, foreslås § 25, stk. 2, ophævet.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at amtsrådene nedlægges, og at opgaven med at følge op på indsatsplaner ved at pålægge ejere rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger overføres til kommunalbestyrelserne. Den gældende bestemmelse, der giver mulighed for, at kommunalbestyrelserne tillige får mulighed for at meddele de nævnte pålæg i tilfælde, hvor der er vedtaget en indsatsplan for området efter vandforsyningslovens § 13 a, foreslås derfor ophævet.

Til nr. 10-12

Se bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 13

Efter den gældende bestemmelse i § 27, stk. 2, kan der ikke uden amtsrådets tilladelse ske påvirkning af stoffer, der er aflejrede i vandløb, søer eller havet, så de kan forurene vandet. Som følge af kommunalreformen overføres denne kompetence til kommunalbestyrelserne.

Til nr. 14

Hjemlen skal anvendes til at henlægge beføjelsen til at meddele tilladelser til havbrug til kommunalbestyrelsen. Opgaven varetages i dag af amtsrådene. Endvidere bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler om afgrænsningen i havet af den enkelte kommunalbestyrelses kompetence, således at den enkelte kommunalbestyrelse og havbruger har mulighed for at se, om den har kompetencen i den konkrete sag.

Til nr. 15
Ad § 28, stk. 1.

Som følge af kommunalreformen vil det ikke længere være amtsrådene, der generelt er tillagt beføjelsen til at meddele tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller havet. Med den foreslåede ændring vil det som udgangspunkt være kommunalbestyrelserne, der har beføjelsen.

Ad § 28, stk. 2.

Det foreslås, at ministeren meddeler tilladelse i sager vedrørende spildevandsudledning til vandløb, søer eller havet fra virksomheder, hvor godkendelseskompetencen, jf. den bekendtgørelse, der vil blive udstedt i medfør af § 40, også er henlagt til ministeren. Dog vil det for anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder fortsat være kommunalbestyrelsen, der skal meddele tilladelse i medfør af § 28, stk. 1. Det forventes, at ministerens beføjelser i vidt omfang vil blive delegeret til Miljøstyrelsen.

Til nr. 16

Efter den gældende bestemmelse i § 28, stk. 3, giver kommunalbestyrelsen tilladelse til tilslutning af spildevand til offentlige spildevandsanlæg samt dertil hørende udløbsledninger. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse sikre, at den tilladelse, amtsrådet har givet til det offentlige spildevandsanlæg efter stk. 1, kan overholdes. Da det foreslås, at kommunalbestyrelsen fremover skal meddele tilladelser til spildevandsanlæg, jf. bemærkningerne til nr. 15, ændres »amtsrådets tilladelse« til »tilladelsen«.

Til nr. 17

Ændringen af § 28, stk. 5, vedrørende klageafskæring er en konsekvens af ændringerne i stk. 1 og 2. Ændringen medfører ingen indholdsmæssige konsekvenser.

Til nr. 18

Bestemmelsen i § 29 vedrører ministerens adgang til at fastsætte regler om behandlingen af sager efter § 28 mv. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at amtsrådene nedlægges.

Til nr. 19

De gældende bestemmelser i § 30 vedrører amtsrådets og kommunalbestyrelsens mulighed for at skride ind, hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter §§ 28 og 29, samt forudsætninger fastsat efter § 32, stk. 4. Bestemmelsen vedrører således tilsynet med spildevandsanlægget. Efter den foreslåede bestemmelse i § 65 er kommunalbestyrelsen generelt ansvarlig for at føre tilsyn med at loven og regler udstedt i medfør af loven overholdes. I forhold til spildevandsanlæg vil det dog efter forslaget til § 66, stk. 2 og 4, være miljøministeren, der er tilsynsmyndighed i forhold til alle kommunale spildevandsudledninger og i forhold til udledninger af spildevand fra de listevirksomheder for hvilke ministeren har godkendelseskompetencen, jf. § 40. Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen, således at det fremgår, at det er tilsynsmyndigheden, der er kompetent til at skride ind som beskrevet i § 30.

Til nr. 20

Den gældende § 30, stk. 4, indeholder dels en bestemmelse, der beskriver, hvornår kommunalbestyrelsen er beføjet til at træffe afgørelse efter stk. 1-3, og dels en bestemmelse der vedrører klageafskæring i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelser for anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder. Med angivelsen af »tilsynsmyndighed« i stk. 1 og 2, som beskrevet i bemærkningerne til nr. 19, bliver den første del overflødig. Bestemmelsen vedrørende klageafskæring foreslås sprogligt justeret og videreført, hvilket ikke medfører nogen ændringer i anvendelsesområdet.

Til nr. 21

Den gældende bestemmelse i § 30, stk. 5, gør det muligt for kommunalbestyrelsen at bestemme, at de påbud, kommunalbestyrelsen udsteder efter stk. 1-3, jf. stk. 4, i visse tilfælde skal opfyldes ved etablering af nedsivning. Som konsekvens af de øvrige ændringer af § 30 foreslås stk. 5, 1. pkt., ændret som foreslået. Disse afgørelser kan fortsat ikke påklages, jf. 3. pkt., der, ligesom 2. pkt., ikke ændres.

Til nr. 22

Efter den gældende bestemmelse i § 30, stk. 6, har ministeren mulighed for at fastsætte bindende tidsfrister for hvornår de påbud, kommunalbestyrelsen har kompetence til at udstede, skal være meddelt. Bestemmelsen foreslås som konsekvens af de øvrige ændringer af § 30 ændret, således at anvendelsesområdet fortsat er det samme.

Til nr. 23
Ad § 31, stk. 1.

I miljøbeskyttelseslovens § 31 er der hjemmel til, at amtsrådet træffer afgørelse om udførelse af og fordeling af udgifter til fælleskommunale spildevandsanlæg i tilfælde af uenighed mellem de pågældende kommunalbestyrelser. Denne bestemmelse blev lovfæstet ved miljøbeskyttelsesloven i 1991 og lovfæstede den efter gældende bestemmelse administrativt fastlagte ordning, hvorefter amtsrådet var beføjet til at træffe afgørelse i tilfælde af uenighed mellem kommunalbestyrelser om udførelse af og fordeling af udgifter til fælleskommunale spildevandsanlæg. Det vides ikke, om denne hjemmel er anvendt.

En lignende bestemmelse findes i § 9 i lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001 om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. (betalingsloven). Efter denne bestemmelse kan miljøministeren bestemme, at amtsrådet i tilfælde af uenighed mellem de pågældende kommunalbestyrelser kan træffe afgørelse om udførelse af og fordeling af udgifter til fælleskommunale anlæg. Denne hjemmel er ikke blevet anvendt.

Det vurderes at være hensigtsmæssigt at bevare hjemlen til, at øverste myndighed kan træffe afgørelse i sager, hvor kommuner ikke kan blive enige om udførelse af og fordeling af udgifter til fælleskommunale anlæg. På den baggrund foreslås det, at miljøministeren overtager amtsrådets beføjelse til at træffe afgørelse om udførelse af fælleskommunale anlæg i tilfælde af uenighed mellem de pågældende kommunalbestyrelser.

Bestemmelsen vedrører imidlertid såvel udførelse af og fordeling af udgifter til fælleskommunale spildevandsanlæg, hvilket ikke vurderes at være hensigtsmæssigt at opretholde i samme lov, da spørgsmål om fordelingen af udgifter bør henhøre under betalingslovens bestemmelser. Ved den foreslåede lovændring vil hjemlen til at træffe afgørelse om udførelsen af fælleskommunale spildevandsanlæg på den baggrund bevares i miljøbeskyttelsesloven, hvorimod hjemlen til at træffe afgørelse om fordelingen af udgifter til fælleskommunale spildevandsanlæg vil bevares i betalingsloven. Der henvises i øvrigt til det samtidigt fremsatte lovforslag til ændring af betalingsloven.

Til nr. 24

Konsekvensændringen i § 31, stk. 2, sker som følge af opgavens overgang til ministeren fra amtsrådet.

Til nr. 25
Ad § 31, stk. 3.

Bestemmelsen overføres fra lov om betalingsregler for spildevandsanlæg (betalingsloven). Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen af stk. 1, jf. ovenfor. Den foreslåede lovændring betyder, at bestemmelsen i den nuværende betalingslovs § 9, stk. 1, om at ministeren kan fastsætte nærmere regler om udførelse, drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg overføres til miljøbeskyttelsesloven. Bestemmelsen i betalingsloven vedrører dog også fastsættelse af regler for bidrag til spildevandsanlæg, men da bidragsfastsættelsen allerede reguleres i henhold til betalingslovens øvrige bestemmelser, skal dette punkt ikke overføres til miljøbeskyttelsesloven. Med ændringerne sker der således ingen ændringer af gældende ret, men alene en mere passende placering af bemyndigelsesbestemmelserne.

Til nr. 26

Efter den gældende bestemmelse må spildevandsplaner bl.a. ikke stride mod regionplanen. I forbindelse med kommunalreformen nedlægges amterne, og der vil derfor ikke herefter blive udarbejdet regionplaner. En række af de forhold som er relevante i forhold til spildevandsplaner, og som tidligere var en del af indholdet i regionplanerne, overgår nu til at skulle indgå i kommuneplanerne, se nærmere herom det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af planloven. Som konsekvens heraf ændres § 32, stk. 2, således at kommunalbestyrelsen skal påse, at spildevandsplanen ikke er i strid med kommuneplanen.

Ikrafttrædelsen af den foreslåede ændring reguleres efter en generel ikrafttrædelsesbestemmelse, jf. § 4 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen).

Til nr. 27

I forbindelse med godkendelse af kapitel 5-virksomhed, er klage over afslag på ansøgning herom afskåret, hvis begrundelsen herfor er, at lokaliseringen af virksomheden det pågældende sted vil være i strid med bestemmelser i regionplan, kommuneplan eller lokalplan. I forbindelse med kommunalreformen nedlægges amterne, og der vil derfor ikke herefter blive udarbejdet regionplaner. Imidlertid overgår en del af det, der tidligere skulle indgå i regionplaner, til kommuneplanen, se nærmere herom i lovforslaget om ændring af planloven. Som konsekvens heraf tages »regionplan« ud af bestemmelsen.

Til nr. 28

Særligt forurenende virksomheder, der er optaget på den liste (listevirksomheder), som ministeren har udarbejdet under henvisning til § 35 må ikke anlægges eller påbegyndes, inden der er meddelt godkendelse heraf. Tilsvarende gælder for væsentlige ændringer eller udvidelser af bestående virksomheder omfattet af listen. Reglerne om godkendelse af særligt forurenende virksomhed stammer helt tilbage fra den første miljøbeskyttelseslov. Listen over omfattede virksomhedstyper er dog ændret flere gange, blandt andet den 16. september 2004, (med ikrafttrædelse 1. januar 2005), hvor listen blev opsplittet i to lister (henholdsvis bilag 1 og bilag 2). Der gælder en forenklet procedure for virksomhederne omfattet af bilag 2, idet disse virksomheders miljøpåvirkninger vurderes at være mindre komplicerede end miljøpåvirkningerne fra virksomheder omfattet af bilag 1.

Ved godkendelsen af en virksomhed fastlægger godkendelsesmyndigheden en række vilkår for den pågældende virksomheds drift.

Godkendelseskompetencen har hidtil været henlagt til amter og kommuner, således at amterne har været godkendelsesmyndighed i forhold til de særligt komplicerede virksomhedstyper. Disse virksomhedstyper har været (a)-mærkede på listen over godkendelsespligtige virksomheder.

Ved den foreslåede lovændring forudsættes godkendelseskompetencen henlagt til ministeren med hensyn til et antal særligt komplicerede sager, herunder sager vedrørende virksomheder med stort forureningspotentiale eller virksomheder der er omfattet af reglerne om »tunge« risikovirksomheder (i henhold til bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer). I § 40 foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om hvilke virksomheder, der skal behandles af kommunalbestyrelsen og hvilke ministeren skal behandle.

Et myndighedsudvalg har været nedsat med henblik på en nærmere belysning af arbejdsdelingen mellem stat og kommuner med hensyn til miljøgodkendelse og tilsyn med visse listevirksomheder. Udvalget afgav sin redegørelse den 9. november 2004. I overensstemmelse med udvalgsarbejdet vil tre parametre være afgørende for, om kompetencen skal ligge hos ministeren eller kommunalbestyrelserne. For det første hvor miljømæssigt kompliceret virksomhederne er, og hvilken miljømæssig risiko der knytter sig til deres produktion. For det andet hensynet til en rationel tilrettelæggelse af miljøarbejdet hos virksomhederne, og for det tredje hensynet til at sikre en høj faglighed og mulighed for rationel tilrettelæggelse af arbejdet på myndighedsside. På grundlag af Myndighedsudvalgets redegørelse forventes ca. 235 virksomheder overført til ministerens godkendelse. Ministerens beføjelser forventes delegeret til Miljøstyrelsen.

I henhold til de nugældende regler er der kompetenceovergang, således at kommunalbestyrelsen er godkendelsesmyndighed for amtsligt drevne virksomheder og omvendt. Denne bestemmelse foreslås ophævet. Der er i stedet foreslået indført generelle regler vedrørende tilsyn, hvorefter miljøministeren er tilsynsmyndighed for kommunale spildevandsudledninger og de kommunale affaldshåndteringsanlæg, som har størst forureningspotentiale. Der henvises til bemærkninger til nr. 36.

Endelig foreslås pligten til forudgående forhandling med de kommunale organisationer ophævet, idet denne forpligtelse allerede fremgår af lovens § 11, se bemærkningerne til nr. 1. Der er således ikke tale om en indholdsmæssig ændring.

Til nr. 29

Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med nr. 36, hvoraf fremgår, at ministeren i visse tilfælde vil føre tilsyn med anlæg, som ministeren ikke godkender.

I henhold til § 41 d kan godkendelsesmyndigheden tilbagekalde en godkendelse eller fastsætte særlige vilkår i en eksisterende godkendelse for personer, der er blevet fradømt retten til at drive forurenende virksomhed, har modtaget større straffe for overtrædelse af miljøregler, eller har større offentlig gæld på grund af myndighedernes afhjælpning af miljømæssige problemer.

Henset til, at godkendelsesmyndigheden som ovenfor nævnt ikke i alle tilfælde vil være den samme som tilsynsmyndigheden €" og til at beføjelsen har relation til håndhævelse - foreslås bestemmelsen ændret, således at beføjelsen fremover henlægges til tilsynsmyndigheden i stedet for godkendelsesmyndigheden.

Til nr. 30

I § 50, stk. 1, bestemmes det, at nye anlæg til deponering af affald kun må ejes af offentlige myndigheder. I § 50, stk. 3, er der åbnet mulighed for, at der gives dispensation fra denne regel. Indtil videre har det været amtsrådet, som meddelte dispensation, men eftersom amtskommunerne nedlægges, og det stadig anses for nødvendigt at have en sådan dispensationsmulighed, bør muligheden for at meddele dispensation overgå til en anden myndighed. Beføjelsen til at meddele dispensation foreslås at overgå til godkendelsesmyndigheden. Det er mest hensigtsmæssigt, at det er den myndighed, der tager stilling til godkendelsen, som også vurderer, om der er grundlag for at meddele en dispensation efter § 50, stk. 3. Dette er også den mest enkle ordning for virksomhederne. Godkendelsesmyndigheden vil således være enten kommunalbestyrelsen eller miljøministeren, jf. den fordeling der fastsættes i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, se nærmere herom bemærkningerne til nr. 28.

Til nr. 31.

Den gældende bestemmelse i § 58, stk. 2, gør det muligt for amtsrådet i nødvendigt omfang at ekspropriere til fordel for anlæg til deponering af affald, således at disse anlæg får mulighed for at etablere moniteringsboringer med henblik på grundvandsmonitering eller mulighed for at foretage prøveboringer. Som konsekvens af, at amtskommunerne nedlægges, indsættes godkendelses€" henholdsvis tilsynsmyndigheden som den kompetente myndighed. Bestemmelsen er foreslået formuleret på denne måde, idet det anses for nødvendigt, at både godkendelses€" og tilsynsmyndighed har mulighed for at foretage ekspropriation. Endvidere vil godkendelsesmyndigheden som alt overvejende hovedregel være kommunalbestyrelsen, mens tilsynsmyndigheden ikke sjældent vil være staten, jf. forslaget til ny § 66, stk. 5. Bestemmelsen svarer materielt til den gældende § 58, stk. 2.

Til nr. 32

Det af trafikministeren samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om grundejerbidrag til offentlige veje, lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje samt lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår vej- og ekspropriationslovgivningen) indebærer, at § 67 i lov om offentlige veje ophæves. Efter vejlovens § 67 er dokumenter, udskrifter og attester mv., der udfærdiges i forbindelse med ekspropriationer efter vejloven, fritaget for stempelafgifter til det offentlige. Stempelafgiften på dokumenter i forbindelse med overdragelse af fast ejendom er imidlertid afskaffet med virkning fra den 1. januar 2000, jf. lov nr. 383 af 2. juni 1999, hvorfor bestemmelsen ikke længere er relevant og foreslås ophævet. Miljøbeskyttelseslovens henvisning til lov om offentlige veje i § 61, stk. 2, konsekvensrettes som følge heraf.

Samtidig indsættes der en henvisning til § 58 a i lov om offentlige veje. Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 233 af 21. april 1999, og det fremgår heraf, at taksationskommissionerne og overtaksationskommissionerne er uafhængige instanser, hvis medlemmer ikke er undergivet instruktioner om den enkelte sags afgørelse. Der er tale om en manglende konsekvensrettelse.

Til nr. 33

Ændringen er en konsekvens af, at det alene vil være kommunalbestyrelsen, der, som opfølgning på en indsatsplan efter vandforsyningslovens § 13 eller § 13 a, vil kunne træffe afgørelse efter § 26 a om pålægning af rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Erstatning efter § 64 a betales således af kommunalbestyrelsen, eller som det hidtil også har været muligt, af det eller de vandforsyningsanlæg, der har fordel af beslutningen, hvis kommunalbestyrelsen har givet samtykke hertil.

Til nr. 34

Der er tale om konsekvensændringer på baggrund af ændringerne i § 66, se nærmere herom i bemærkningerne til nr. 36.

Til nr. 35

Den gældende bestemmelse i § 65, stk. 5, og den modsvarende bestemmelse i § 66, stk. 4, om kompetenceforskydning foreslås nu afløst af bestemmelserne i § 66, stk. 4 og 5, hvorefter ministeren fører tilsyn med alle kommunale spildevandsudledninger og visse kommunale affaldshåndteringsanlæg, se nærmere herom bemærkningerne til nr. 36.

Til nr. 36
Ad § 66, stk. 1.

I henhold til de gældende regler fører amterne tilsyn med miljøtilstanden i omgivelserne.

Som følge af kommunalreformen overføres amtsrådets opgave med at føre tilsyn med den generelle miljøtilstand i omgivelserne til staten. Samtidig ændres terminologien, således at der herefter anvendes ordet »overvåger«, når der er tale om den generelle miljøtilstand. Herved fremhæves den forskel, der er på tilsyn med konkrete virksomheder og anlægs forhold i relation til fastsatte regler og konkrete afgørelser, og så det tilsyn som sker med den generelle tilstand i miljøet. Ordet overvågning anvendes også i miljømålsloven til at beskrive tilsynet med den generelle miljøtilstand. Ændringen af terminologien indebærer ingen indholdsmæssige ændringer.

Med ændringen af § 66, stk. 1, vil det således blive statens opgave at overvåge miljøtilstanden i omgivelserne. Overvågning af visse dele af miljøtilstanden sker dog i nogle tilfælde efter anden lovgivning. For eksempel er det ifølge det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om miljømålsloven ministerens opgave at overvåge overfladevandets og grundvandets tilstand, og regionsrådene fører tilsyn med og overvåger udviklingen i forureningstilstanden i jorden efter det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om jordforureningsloven. Samtidig overvåges den generelle tilstand i omgivelserne også efter regler fastsat i medfør af andre bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven. For eksempel er der til opfyldelse af Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet, (EF-Tidende 1996 nr. L 296 side 53), Rådets direktiv 99/30/EF af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften, (EF-Tidende 1999 nr. L 163 side 41), som ændret ved Kommissionens beslutning 2001/744/EF af 17. oktober 2001 (EF-Tidende 2001 nr. L 278 side 35), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/69/EF af 16. november 2000 om grænseværdier for benzen og carbonmonoxid i luften, (EF-Tidende 2000 nr. L 313 side 12) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/3/EF af 12. februar 2002 om luftens indhold af ozon, (EF-Tidende 2002 nr. L 67 side 14) fastsat regler om tilsyn med luftkvaliteten (foretages af Danmarks Miljøundersøgelser), og til opfyldelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (EF-Tidende 2002 nr. L 189 side 12) er der i medfør af § 14 a udstedt regler om kortlægning af støj. Ministerens beføjelser forventes delegeret til en styrelse eller tilsvarende institution. Ministeren kan i øvrigt i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 67 overføre denne forpligtelse til andre myndigheder, hvilket typisk vil kunne ske i tilfælde, hvor tilsynet på det pågældende område har nær tilknytning til de tilsynsopgaver, som allerede løses af vedkommende myndighed, eller hvor det i øvrigt skønnes hensigtsmæssigt.

Det bemærkes, at bestemmelsen som hidtil ikke indeholder præcise bestemmelser om, hvorledes og hvor meget tilsyn der skal føres. Det vil således afhænge af en konkret vurdering af miljøproblemernes omfang og karakter.

Ad § 66, stk. 2.

Efter de nugældende regler fører amterne tilsyn med bestående listevirksomheder, herunder med disses direkte udledninger af spildevand til vandløb, søer eller havet, hvis der er tale om en (a)- mærket virksomhed på listen over godkendelsespligtig virksomhed (se nærmere herom under bemærkningerne til nr. 28). Amtsrådet fører desuden tilsyn med deponeringer i nuværende og tidligere råstofgrave.

Bestemmelsen om tilsyn er knyttet til bestemmelsen i § 40, se bemærkningerne hertil. Det foreslås således, at ministeren bliver tilsynsmyndighed for de virksomheder, hvor godkendelseskompetencen henlægges til ministeren.

Ad § 66, stk. 3.

Ifølge de nugældende regler fører amtsrådet tilsyn med forureninger eller risiko for forurening, der er en følge af tidligere virksomhedsdrift, for hvilke amtsrådet var tilsynsmyndighed.

Ved det foreliggende lovforslag, foreslås det, at miljøministeren tilsvarende fører tilsyn med forureninger eller risiko for forurening, der er en følge af tidligere virksomhedsdrift, som ministeren har haft tilsyn med. Lovforslaget lægger endvidere op til, at de tidligere virksomheder, som amterne har ført tilsyn med efter § 66, stk. 3, fremover vil have kommunerne som tilsynsmyndighed. Der ændres derfor ikke i formuleringen af § 65, stk. 3.

Ad § 66, stk. 4 og 5

Det foreslås, at ministeren fører tilsyn med alle kommunale spildevandsudledninger, samt de kommunale affaldshåndteringsanlæg, som vurderes at have et væsentligt forureningspotentiale. Bestemmelserne erstatter den gældende bestemmelse i § 66, stk. 4 (den generelle kompetenceforskydningsregel). I nogle tilfælde vil ministeren tillige have godkendelseskompetencen med anlæggene, idet disse efter reglerne i § 40 vurderes at være særligt komplicerede (fx visse affaldsforbrændingsanlæg), men for en del anlægs vedkommende vil der alene være tale om, at tilsynskompetencen påhviler ministeren, idet der ikke er tale om særligt komplicerede anlæg, men om anlæg med stort forureningspotentiale (fx visse affaldsdeponeringsanlæg). Den nærmere fastlæggelse af hvilke kommunale affaldshåndteringsanlæg, som ministeren skal føre tilsyn med, vil ske ved udstedelse af en bekendtgørelse, jf. forslaget til § 66, stk. 5, 2. pkt. I den forbindelse vil der bl.a. skulle forhandles med KL, jf. bestemmelsen i lovens § 11.

Til nr. 37

I henhold til den nugældende § 67 kan ministeren bestemme af tilsynet i visse tilfælde føres af andre myndigheder.

Med det foreliggende forslag er der tale om en ændring som konsekvens af ændringen af terminologien vedrørende overvågning af miljøtilstanden i § 66, stk. 1. Se bemærkningerne hertil. Ændringen af »føres« til »udføres« sker alene af sproglige årsager.

Til nr. 38 €" 42, 44 og 46 - 51

Der er alene tale om sproglige konsekvensændringer som følge af den ændrede opgavefordeling, herunder, at ministeren også er tilsynsmyndighed i de tilfælde, hvor godkendelseskompetencen er henlagt til ministeren.

Til nr. 43, 52 og 54 - 63

I henhold til de nugældende regler er ministeren som udgangspunkt klagemyndighed for afgørelser truffet af amter og kommuner. I praksis er ministerens beføjelser delegeret til Miljøstyrelsen for industrivirksomheder og lignende, og til Skov€" og Naturstyrelsen for landbrug mv. En del af disse afgørelser (fx visse sager om listevirksomheder) har efterfølgende kunnet indbringes for Miljøklagenævnet, således at en del sager har kunnet behandles af to klageinstanser.

Da der med det foreliggende lovforslag lægges op til, at ministeren overtager kompetencen for så vidt angår første-instansbehandling af en række virksomheder, findes det ikke foreneligt hermed, hvis ministeren samtidig skal være klagemyndighed.

Det foreslås, at miljøministeren, i praksis Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen, ikke længere er klagemyndighed på miljøbeskyttelselslovens område, men at Miljøklagenævnet herefter bliver eneste administrative klagemyndighed. Hermed skabes der et enstrenget klagesystem, som samtidig sikrer, at klagesagsbehandlingen sker i et uafhængigt nævn. Dette vil samtidig bidrage til at nedbringe den samlede tid, en sag kan være under behandling.

Til nr. 45

I henhold til de nugældende regler kan ministeren beslutte at overtage amtsrådets eller kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning. I praksis har det været forholdsvis sjældent, at ministeren har benyttet sig af denne adgang til at overtage andre myndigheders beføjelser. Det kan dog nævnes, at Miljøstyrelsen tidligere bl.a. har været godkendelses- og tilsynsmyndighed for Kommunekemi, og at Miljøstyrelsen på nuværende tidspunkt fører tilsyn med DONGs naturgasanlæg, samt med Københavns Lufthavn.

Ændringen af § 82, stk. 1, er en konsekvens af, at amtsrådene nedlægges. Indsættelsen af en ny bestemmelse i stk. 2 i § 82, sker som opfølgning på Myndighedsudvalgets anbefalinger. Myndighedsudvalget fandt, at der kan forekomme helt specielle situationer, hvor det kan være relevant at flytte kompetencen fra kommunen til det statslige niveau. På den baggrund foreslås det, at miljøministerens mulighed for at gøre brug af sin call-in beføjelse udvides, således at miljøministeren kan overtage godkendelses- og tilsynskompetencen, hvis en virksomhed eller kommune ansøger herom. Endvidere forventes det, at et eller flere af følgende kriterier for anvendelsen af den ny bestemmelse anvendes. For det første skal der være tale om en væsentlig sag, dvs. at virksomheden skal indebære en ikke ubetydelig potentiel forurening. For det andet skal der sandsynliggøres en væsentlig optimering af miljøindsatsen på virksomhedssiden ved kompetenceovergangen. Endelig skal de lokale myndigheder kun meget vanskeligt kunne opbygge eller fastholde en kompetence, der sikrer en god faglig behandling af virksomheden. Det er alene miljøministeren, der afgør, om ministeren skal overtage godkendelses- og tilsynskompetencen vedrørende en virksomhed. Samtidig bør det så vidt muligt ske i enighed med både virksomhed og kommunalbestyrelse, og begge skal høres, inden ministeren træffer beslutning om overtagelse af kompetencen.

Det forventes, at en sådan afgørelse vil have gyldighed for flere år og gennemføres med et passende varsel, således at myndighederne har mulighed for at planlægge deres ressourcer og sikre en forsvarlig overdragelse af sagsdokumenter. Varigheden af call-in vil afhænge af en konkret vurdering, men vil som udgangspunkt ske, indtil det modsatte besluttes. Både kommune og virksomhed har mulighed for at foreslå, at godkendelses- og tilsynskompetencen skal gå tilbage til kommunen.

Det skønnes, at bestemmelsen vil få et begrænset anvendelsesområde, og det skønnes derfor ikke, at den vil medføre nævneværdige problemer, hverken i forbindelse med opbygning og fastholdelse af kompetence.

Til nr. 53

For at sikre at der ikke skabes mistillid til kommunernes afgørelser pga. mistanke om, at uvedkommende hensyn har haft indflydelse, lovfæstes det nu, at klage over afgørelser efter § 42 ikke kan afskæres når kommunalbestyrelsens afgørelser vedrører egne virksomheder. § 42 giver hjemmel til at udstede påbud til andre virksomheder end listevirksomheder. Bestemmelsen i § 92, der hidtil har været brugt til at afskære klage over visse påbud efter § 42, bl.a. sager om støj fra fritidshjem og børnehaver, ændres nu således, at klage over afgørelser, der vedrører kommunalbestyrelsens egne virksomheder, ikke kan afskæres. Klageadgangen sikrer således, at en uvildig myndighed (Miljøklagenævnet) kan få lejlighed til at vurdere sager, hvor kommunalbestyrelsen har truffet en afgørelse vedrørende egne virksomheder.

Miljøministeriet vil i øvrigt i forbindelse med gennemgangen af eksisterende bekendtgørelser med henblik på konsekvensændringer som følge af kommunalreformen overveje evt. klageafskæringer i lyset af ombudsmandens henvendelse til Rets- og Kommunaludvalgene vedrørende myndighedsinhabilitet. Miljøministeriet vil under behandlingen af forslaget være opmærksom på, om der er tilsvarende problemstillinger på andre sagsområder i dette lovforslag eller i de øvrige lovforslag, der er fremsat til udmøntning af kommunalreformen på Miljøministeriets område.

Til nr. 64

Ændringen er en konsekvens af ændringen i lovens § 31, hvor adgangen til at udstede regler overføres fra lov om betalingsregler for spildevandsanlæg til miljøbeskyttelsesloven. Der skal derfor som hidtil være adgang til at fastsætte straf af bøde i regler udstedt i medfør af bemyndigelsen.

Til § 2

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2007. Samtidig foreslås en række overgangsbestemmelser, hvorefter en række verserende sagstyper overføres til de nye myndigheder. Det gælder dels verserende sager i 1.instans ved amtsrådene. Disse foreslås overført til henholdsvis kommunalbestyrelsen og miljøministeren. Det samme gælder verserende sager, som behandles af kommunalbestyrelsen, men som efter forslaget fremover skal behandles af miljøministeren.

For så vidt angår verserende klagesager for Miljøklagenævnet som 3.instans, foreslås disse færdigbehandlet, uanset at 3.instansen foreslås afskaffet med lovforslaget. Verserende klagesager, som er indbragt for klageinstansen (Miljøstyrelsen eller Miljøklagenævnet) af Hovedstadens Udviklingsråd foreslås dog at bortfalde, idet dette råd nedlægges.

Endelig foreslås ændringen i § 1, nr. 5, vedr. miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 6 og 7, først at træde i kraft, når der er vedtaget vandplaner efter miljømålsloven.