L 136 Forslag til lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre.

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 24-05-2006

Lovforslag efter 2. behandling

20051_l136_efter_2behandling (html)

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 24. maj 2006

Forslag

til

Lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom
og løsøre til brug for reklamering for andre

 

§ 1. Denne lov gælder for kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre, medmindre andet er bestemt i anden lovgivning.

§ 2. Kommunalbestyrelser og regionsråd kan anvende fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre, såfremt reklameringen er i overensstemmelse med markedsføringsloven og anden lovgivning.

§ 3. Kommunalbestyrelser og regionsråd skal opkræve markedspris for ydelser omfattet af § 2.

§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 2006.

§ 5. Loven finder anvendelse for amtskommuner frem til den 1. januar 2007.

§ 6. Loven finder anvendelse på kommunalbestyrelsers og amtsråds aftaler omfattet af § 2, der er indgået inden denne lovs ikrafttræden, og som ikke er omfattet af anden lovgivning.

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.