L 93 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven. (Integrationskontrakter, erklæring om integration og aktivt medborgerskab, skærpede betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge, sygeopfølgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere m.v.).

Fremsat den 30. november 2005 af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)

Forslag

til

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

(Integrationskontrakter, erklæring om integration og aktivt medborgerskab, skærpede betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge, sygeopfølgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere m.v.)

§ 1

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 5. september 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 16, stk. 3, 2. pkt., og § 45, stk. 17 , ændres »individuel kontrakt« til: »integrationskontrakt«.

2. Efter § 16 indsættes:

»§ 16 a. Kommunalbestyrelsen skal pålægge en udlænding over 18 år, men under 25 år, inden for en nærmere fastsat frist at foreslå en eller flere relevante uddannelser, jf. stk. 2, som udlændingen kan søge om optagelse på, hvis udlændingen

1) har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse,

2) ikke har problemer ud over ledighed,

3) ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,

4) ikke har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn og

5) efter kommunalbestyrelsens vurdering vil være i stand til at gennemføre en uddannelse, jf. stk. 2, på almindelige vilkår.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ud fra en vurdering af udlændingens forudsætninger pålægge den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, hvor udlændingen under hele studieforløbet kan modtage SU, elevløn eller lignende, der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.

Stk. 3. Optages udlændingen på en uddannelse, jf. stk. 2, har udlændingen pligt til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.«

3. Efter § 18 indsættes:

»§ 18 a. Ved udløbet af en udlændings introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 5, udarbejder kommunalbestyrelsen en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet. Har udlændingen inden introduktionsperiodens udløb opfyldt integrationskontraktens mål, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen på dette tidspunkt udarbejde en foreløbig status, som kan danne grundlag for den endelige status ved udløbet af introduktionsperioden.

Stk. 2. Den endelige status efter stk. 1, 1. pkt., skal danne grundlag for kommunalbestyrelsens udtalelse til Udlændingestyrelsen om, hvorvidt udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram, jf. § 52, stk. 1.

Stk. 3. Flytter en udlænding inden udløbet af introduktionsperioden til en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen på dette tidspunkt udarbejde en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet i fraflytningskommunen, jf. § 51 b, stk. 2. Denne status skal indgå ved udarbejdelsen af den endelige status efter stk. 1, 1. pkt.«

4. Overskriften til kapitel 4 affattes således: » Integrationskontrakt «.

5.§ 19, stk. 1, affattes således:

»Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal inden en måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 i samarbejde med udlændingen udarbejde en integrationskontrakt. Udlændingen og kommunalbestyrelsen skal underskrive integrationskontrakten. Udlændingen skal samtidig underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Erklæringen udformes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. 2. og 3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.«

6. I § 19, stk. 2, og § 45, stk. 17, nr. 1 , ændres »den individuelle kontrakt« til: »integrationskontrakten«.

7. I § 19, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

8. I § 19, stk. 3, ændres »Den individuelle kontrakt« til: »Integrationskontrakten«.

9.§ 19, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Kontrakten skal beskrive udlændingens beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opfyldes. Af kontrakten skal det fremgå, i hvilket omfang udlændingen skal gives tilbud i medfør af introduktionsprogrammet, jf. § 16, stk. 2, herunder danskuddannelse, jf. §§ 21 og 22, og tilbud efter § 23, samt det nærmere indhold heraf, herunder hvordan forholdet og sammenhængen mellem danskuddannelse og tilbud efter § 23 skal være. Er der givet tilbud efter § 16, stk. 7, eller meddelt pålæg efter § 16 a, skal dette fremgå af kontrakten.«

10.§ 19, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Det skal fremgå af kontrakten, hvilke sanktioner der efter lovgivningen gælder over for udlændingen, hvis udlændingen uden rimelig grund afviser at tage imod arbejde, eller hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra eller afviser en eller flere af de aktiviteter, der er aftalt eller fastsat i kontrakten.«

11.§ 19, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunalbestyrelsen og udlændingen om kontraktens indhold, fastsætter kommunalbestyrelsen indholdet af kontrakten.«

12. I § 19 indsættes som stk. 8 :

»Stk. 8. Integrationskontrakten gælder, indtil udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter udløbet af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 5, kan kontrakten ikke omfatte tilbud efter § 16, stk. 2 eller 7, eller pålæg efter § 16 a. Udlændinge, der efter udløbet af introduktionsperioden, modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

13.§ 20, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Der skal løbende efter behov og, indtil de i kontrakten aftalte eller fastsatte mål er opfyldt, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt., mindst hver tredje måned ske opfølgning på integrationskontrakten.«

14. Efter § 20 indsættes:

» § 20 a. Kommunalbestyrelsen har pligt til at vurdere, om der for en sygemeldt udlænding, der har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse, er behov for at udarbejde en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter, med henblik på at sikre, at udlændingen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Vurderingen efter stk. 1 skal foretages umiddelbart efter, at kommunen bliver bekendt med, at udlændingen er sygemeldt. Herefter skal der under sygeforløbet løbende og mindst hver gang, der sker opfølgning på udlændingens integrationskontrakt, jf. § 20, stk. 1, foretages en vurdering efter stk. 1.

Stk. 3. Vurderes der at være behov for udarbejdelse af en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen umiddelbart herefter udarbejde en sådan plan.

Stk. 4. Der skal som led i opfølgningen på udlændingens integrationskontrakt, jf. § 20, stk. 1, ske opfølgning på planen efter stk. 3.«

15. I § 25 indsættes efter stk. 9:

»Stk. 10. Er en udlænding eller dennes ægtefælle ophørt med en uddannelse, som den pågældende har været forpligtet til at påbegynde, jf. § 16 a, stk. 3, og har udlændingen mulighed for at genoptage uddannelsen, er udlændingen ikke berettiget til at modtage introduktionsydelse, medmindre der foreligger tilsvarende forhold som nævnt i stk. 4. Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 9-11 bliver herefter stk. 10-12.

16. Efter § 25 c indsættes:

»§ 25 d. Kommunalbestyrelsen skal, umiddelbart efter at en udlænding, som uden rimelig grund er ophørt med en uddannelse, som den pågældende har været forpligtet til at påbegynde, jf. § 16 a, stk. 3, ansøger om introduktionsydelse,

1) bistå udlændingen med at finde beskæftigelse,

2) pålægge udlændingen at søge særligt angivne job på Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken) eller

3) foretage opfølgning på udlændingens integrationskontrakt, jf. § 20, og ud fra en vurdering af udlændingens situation og behov give udlændingen tilbud som led i introduktionsprogrammet, jf. § 16, stk. 2.«

17. I § 31 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal bestemme, at introduktionsydelsen ophører, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle uden rimelig grund ikke efterkommer meddelte pålæg eller heraf afledte forpligtelser efter § 16 a, så længe muligheden for at efterkomme pålægget eller forpligtelsen består. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.«

18. I § 45, stk. 2, indsættes efter »stk. 3 og 4«: », jf. dog § 45 a«.

19. Efter § 45 indsættes:

»§ 45 a. Der kan ikke ydes refusion af kommunens udgifter til ydelser efter kapitel 5 for sygemeldte udlændinge, hvor kommunalbestyrelsen ikke har foretaget en vurdering af behovet for udarbejdelse af en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter, udarbejdet en sådan plan eller foretaget opfølgning på en sådan plan, jf. § 20 a. 1. pkt. finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor vurderingen, udarbejdelsen af planen eller opfølgningen skulle være foretaget, og frem til det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har foretaget vurderingen, udarbejdet planen eller foretaget opfølgningen.«

20. I § 51, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Opnås samtykke ikke, kan oplysningerne videregives uden samtykke. Er der tale om oplysninger om den pågældendes rent private forhold, kan videregivelse alene ske i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 28, stk. 2.«

21.§ 51, stk. 3-5, ophæves.

22. Efter § 51 a indsættes:

»§ 51 b. Flytter en udlænding inden introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 5, til en anden kommune, videregiver kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen uden udlændingens samtykke oplysninger om udlændingens navn, opholdsgrundlag og andre personlige data til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen videregiver i den i stk. 1 nævnte situation endvidere uden udlændingens samtykke oplysningerne fra udlændingens integrationskontrakt, jf. § 19, stk. 1, kopi af den underskrevne erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt., samt en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet i fraflytningskommunen, jf. § 18 a, stk. 3, til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen. Har kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen i forbindelse med en udlændings flytning til kommunen modtaget de i 1. pkt. nævnte oplysninger fra en kommune, hvori udlændingen tidligere har haft bopæl eller ophold, videregiver kommunalbestyrelsen tillige disse oplysninger til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen skal i den i stk. 1 nævnte situation endvidere vurdere, om andre oplysninger vedrørende udlændingen end de i stk. 1 og 2 nævnte vil være af væsentlig betydning for udlændingens integrationsforløb og derfor bør videregives til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen med henblik på dennes varetagelse af integrationsansvaret for udlændingen. Oplysningerne kan videregives med udlændingens samtykke. Opnås samtykke ikke, kan oplysningerne videregives uden udlændingens samtykke, hvis oplysningerne vurderes at være nødvendige for tilflytningskommunens kommunalbestyrelses varetagelse af integrationsansvaret for udlændingen.«

23. I § 52 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen oplyser endvidere på anmodning fra Udlændingestyrelsen tidspunktet for integrationskontraktens udarbejdelse, jf. § 19, stk. 1, 1. pkt., og tidspunktet for udlændingens underskrivelse af integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt.«

§ 2

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 11, stk. 9, nr. 1, indsættes som nyt nummer:

»2) har gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. stk. 11,«

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

2.§ 11, stk. 11, affattes således:

»Stk. 11. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler for anvendelsen af stk. 3-6 og 9 og for kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter endvidere efter aftale med beskæftigelsesministeren nærmere regler for kommunalbestyrelsens eller statens status efter § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

3. Efter § 11 b indsættes:

»§ 11 c. Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen har underskrevet en integrationskontrakt og en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1. Underskriver udlændingen ikke integrationskontrakten og erklæringen samtidig med integrationskontraktens udarbejdelse, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt., udsættes tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse med et tidsrum svarende til den tid, der er forløbet fra integrationskontraktens udarbejdelse og indtil integrationskontraktens og erklæringens underskrivelse. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2006, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. For udlændinge, jf. dog stk. 3, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har fået udarbejdet en individuel kontrakt efter integrationslovens § 19, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 5. september 2005, og hvis introduktionsperiode endnu ikke er udløbet, jf. integrationslovens § 16, stk. 5, skal kommunalbestyrelsen som led i opfølgningen på den individuelle kontrakt, jf. integrationslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 5. september 2005, og senest den 1. januar 2007, dog senest ved udløbet af udlændingens introduktionsperiode, jf. integrationslovens § 16, stk. 5, i samarbejde med udlændingen udarbejde en integrationskontrakt, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5. I den forbindelse og herefter finder integrationslovens § 16, stk. 3, 2. pkt., § 18 a, § 19, stk. 1-5, 7 og 8, § 20, stk. 1, 1. pkt., og § 45, stk. 17, som affattet, ændret eller indsat ved denne lovs § 1, nr. 1, 3 og 5-13, og § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats anvendelse.

Stk. 3. For udlændinge som nævnt i stk. 2, 1. pkt., der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har opfyldt de i den individuelle kontrakt fastsatte mål, skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med udlændingen udarbejde en integrationskontrakt, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, hvis udlændingen ansøger om eller modtager introduktionsydelse, hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. I den forbindelse og herefter finder integrationslovens § 16, stk. 3, 2. pkt., § 18 a, § 19, stk. 1-5, 7 og 8, § 20, stk. 1, 1. pkt., og § 45, stk. 17, som affattet, ændret eller indsat ved denne lovs § 1, nr. 1, 3 og 5-13, og § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats anvendelse. Kontrakten skal udarbejdes, når udlændingen ansøger om introduktionsydelse, hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. I tilfælde, hvor udlændingen ansøger om arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., anmoder staten kommunalbestyrelsen om at udarbejde kontrakten.

Stk. 4. For udlændinge, som tidligere har været omfattet af integrationslovens kapitel 4, og som på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med udlændingen udarbejde en integrationskontrakt, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, hvis udlændingen ansøger om eller modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. I den forbindelse og herefter finder integrationslovens § 16, stk. 3, 2. pkt., § 18 a, § 19, stk. 1-5, 7 og 8, § 20, stk. 1, 1. pkt., og § 45, stk. 17, som affattet, ændret eller indsat ved denne lovs § 1, nr. 1, 3 og 5-13, og § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats anvendelse. Modtager udlændingen på tidspunktet for lovens ikrafttræden hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal kontrakten udarbejdes senest den 1. januar 2007. Er udlændingen ikke omfattet af 3. pkt., skal kontrakten udarbejdes, når udlændingen ansøger om hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. I tilfælde, hvor udlændingen modtager eller ansøger om arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., anmoder staten kommunalbestyrelsen om at udarbejde kontrakten.

Stk. 5. Integrationslovens §§ 20 a og 45 a som indsat ved denne lovs § 1, nr. 14 og 19, finder ikke anvendelse, hvis udlændingen er sygemeldt inden lovens ikrafttræden.

Stk. 6. Udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 2, § 11, stk. 11, og § 11 c som indsat og affattet ved denne lovs § 2, nr. 1-3, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. For udlændinge, der inden den 28. februar 2002 har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse, finder de regler, der var gældende indtil den 1. juli 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, anvendelse. For udlændinge, der har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse den 28. februar 2002 eller senere, finder de regler, der er gældende indtil den 1. marts 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, anvendelse.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og indhold

Den 11. maj 2005 præsenterede regeringen sin integrationsplan »En ny chance til alle«. Den 17. juni 2005 indgik regeringen aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om regeringens integrationsplan (integrationsaftalen). Aftalen udmøntes af regeringen og Dansk Folkeparti.

Integrationsaftalen hviler på et grundlæggende princip om, at den enkelte udlænding skal mødes med samme forventninger og krav, som andre borgere i Danmark mødes med, og at udlændinge og efterkommere skal have de samme reelle muligheder som alle andre. En afgørende forudsætning for, at integrationen kan lykkes, er, at den enkelte udlænding får en kompetencegivende uddannelse og finder beskæftigelse. Det er i den forbindelse vigtigt, at kommunerne yder en målrettet og fleksibel indsats, hvor ikke mindst samarbejdet med erhvervslivet er en helt nødvendig del af den kommunale indsats. Udlændingen selv skal imidlertid også yde sit til, at indsatsen lykkes, ved at tage ansvar og vise vilje til at lade sig integrere, finde beskæftigelse og blive selvforsørgende.

Udlændinge og efterkommere skal vide lige fra starten, at det danske samfund forventer noget af dem; at man som borger i Danmark tager del i samfundslivet og respekterer grundlæggende værdier så som ligestilling mellem kønnene og det enkelte menneskes frihed og personlige integritet; at man overholder samfundets love og regler; at ens børn kommer i skole; og at man deltager i og får kendskab til det danske samfund.

Integrationsaftalen indeholder på den baggrund en lang række initiativer om garanti for relevante uddannelsestilbud til alle unge, om at udlændinge skal vise vilje til integration, herunder ved underskrivelse af en integrationskontrakt, om at det skal kunne betale sig at arbejde, om forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og kriminalitet, om en fortsat indsats mod ghettoisering, og om at kommunerne skal gøre mere for integrationen.

Dette lovforslag gennemfører de af integrationsaftalens initiativer, der vedrører indførelsen af integrationskontrakter og kontrakterklæringer om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund i integrationsloven samt skærpelse af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse (aftalens punkt 3), uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge over 18 år, men under 25 år, uden erhvervs kompetencegivende uddannelse (aftalens punkt 2.8) samt sygeopfølgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere (aftalens punkt 4.5).

Lovforslaget indeholder således forslag om, at alle udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, i forbindelse med tilrettelæggelsen af den pågældendes introduktionsprogram skal have udarbejdet en integrationskontrakt, som både kommunalbestyrelsen og udlændingen skal underskrive. Der henvises til afsnit 2.1.

Alle udlændinge, der får udarbejdet en integrationskontrakt, skal i forbindelse hermed skrive under på en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Der henvises til afsnit 2.2.

Kommunalbestyrelsen skal ved udløbet af udlændingens introduktionsperiode udarbejde en status for den pågældendes deltagelse i introduktionsprogrammet. Hvis udlændingen forinden har opfyldt integrationskontraktens mål, kan kommunalbestyrelsen på dette tidspunkt udarbejde en foreløbig status. Der henvises til afsnit 2.3.

Med det formål at opretholde en kontinuerlig integrationsindsats foreslås det endvidere, at kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen i tilfælde, hvor udlændingen inden for den treårige introduktionsperiode flytter til en anden kommune, skal videresende sagens akter, herunder integrationskontrakten, til tilflytningskommunen. Der henvises til afsnit 2.4.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skærpes, således at udlændinge udover de allerede gældende betingelser, herunder om gennemførelse af introduktionsprogrammet, normalt også skal have gennemført de aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der fastlægges i integrationskontrakten efter introduktionsperiodens udløb, for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Endvidere gøres det til en yderligere betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har underskrevet integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Der henvises til afsnit 2.5.

Lovforslaget indeholder herudover forslag om, at unge nyankomne udlændinge over 18 år, men under 25 år, som ikke har problemer ud over ledighed, som ikke har en gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som vurderes at være i stand til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, skal have pligt til at begynde på en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor udlændingen under hele studieforløbet kan modtage SU, elevløn eller lignende forsørgelsesgrundlag. Der henvises til afsnit 3.

Endelig indeholder lovforslaget forslag om, at kommunalbestyrelsen får pligt til at vurdere, om der skal udarbejdes en særlig sygeopfølgningsplan for sygemeldte udlændinge, der modtager introduktionsydelse. Der henvises til afsnit 4.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af beskæftigelsesministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, som gennemfører bl.a. de nævnte initiativer i regeringens integrationsaftale i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik. Lovforslaget omtales kort i tilknytning til de enkelte initiativer i afsnit 2-4. I øvrigt henvises til det pågældende lovforslag.

2. Integrationskontrakter m.v.

2.1. Integrationskontrakter

Efter integrationslovens § 16 skal udlændinge over 18 år, der er omfattet af integrationsloven, tilbydes et af den ansvarlige kommunalbestyrelse tilrettelagt introduktionsprogram. Introduktionsprogrammet skal påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, og har en varighed på højst tre år.

Introduktionsprogrammet omfatter afhængig af den enkelte udlændings kvalifikationer og situation i øvrigt danskuddannelse og aktivering i form af tilbud om vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, skal alene tilbydes danskundervisning.

Udlændingen har pligt til at deltage aktivt i introduktionsprogrammets enkelte dele. Omfanget og indholdet af introduktionsprogrammets enkelte elementer fastlægges i en individuel kontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen.

Efter integrationslovens § 19 skal kommunalbestyrelsen således inden en måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding i samarbejde med udlændingen udarbejde en individuel kontrakt. Kontrakten skal sikre kvaliteten af introduktionsprogrammet, således at de enkelte dele af introduktionsprogrammet er konkret og individuelt tilpasset den enkelte udlændings kvalifikationer og ressourcer og samtidig er direkte målrettet mod ordinær beskæftigelse eller uddannelse på almindelige vilkår.

Kontrakten skal beskrive den pågældende udlændings beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter (danskuddannelse og andre tilbud i medfør af introduktionsprogrammet), der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål nås. Det skal fremgå af kontrakten, hvilke sanktioner der efter lovgivningen gælder over for udlændingen, hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra eller afviser en eller flere af de aktiviteter, der er aftalt i den individuelle kontrakt.

Hvis udlændingen og kommunalbestyrelsen ikke kan opnå enighed om indholdet af den individuelle kontrakt, fastsætter kommunalbestyrelsen indholdet af introduktionsprogrammet.

Der skal løbende efter behov og mindst hver tredje måned ske opfølgning på den individuelle kontrakt.

Den individuelle kontrakt løber indtil det tidspunkt, hvor de i kontrakten beskrevne mål om ordinær beskæftigelse eller uddannelse på almindelige vilkår samt danskuddannelse er opfyldt, eller til det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen efter integrationslovens § 16 ikke længere kan tilbyde et introduktionsprogram, det vil sige højst tre år efter kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for udlændingen.

Det indgår i integrationsaftalen, at alle udlændinge, der fremover kommer til landet og er omfattet af integrationsloven, skal være omfattet af en integrationskontrakt i de første syv år, eller indtil den enkelte udlænding opnår tidsubegrænset opholdstilladelse. Målet er, at udlændingene hurtigst muligt kommer i beskæftigelse. Integrationskontrakten skal indeholde en beskrivelse af den enkelte udlændings forudsætninger, de tilbudte forløb og konsekvenserne af manglende deltagelse. Integrationskontrakten skal således indeholde en nærmere specificering af de aftalte aktiviteter i forbindelse med det treårige introduktionsprogram samt en beskrivelse af rettigheder og pligter i forbindelse med en eventuel efterfølgende beskæftigelsesrettet indsats.

Det indgår endvidere i integrationsaftalen, at udlændinge, der allerede i dag har tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark, og som modtager starthjælp, kontanthjælp, dagpenge m.v., skal indgå en integrationskontrakt med kommunen. Kontrakten skal indeholde en specificering af de aftalte aktiviteter knyttet til en jobplan med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt kommer i beskæftigelse. Hvis udlændingen uden rimelig grund f.eks. afviser et job eller et tilbud, som den pågældende har fået af kommunen, og tilbuddet står åbent, ophører hjælpen. Hjælpen nedsættes, hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra et påbegyndt tilbud. Kontrakten skal indeholde en beskrivelse af pligter og rettigheder i forbindelse med en eventuelt beskæftigelsesrettet indsats. Det indgår endvidere i aftalen, at de grundlæggende principper i integrationskontrakten skal videreføres for udlændinge, der allerede i dag har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, og at der vil blive fastlagt særlige retningslinjer for indsats og krav i forhold til personer med integrationsproblemer, herunder at udlændinge skal tage imod og deltage i aktiveringstilbud, der er nødvendige for at opnå beskæftigelse, og at det har konsekvenser for den enkelte ikke at deltage i aktiveringen eller ikke at tage imod et job.

Det foreslås på den baggrund, at alle udlændinge omfattet af integrationsloven fremover skal indgå en integrationskontrakt med kommunalbestyrelsen senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende udlænding. Både kommunalbestyrelsen og udlændingen skal underskrive kontrakten.

Integrationskontrakten skal indeholde en beskrivelse af den enkelte udlændings færdigheder og forudsætninger.

Kontrakten skal endvidere beskrive den pågældendes beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opnås.

Integrationskontrakten skal således i den treårige introduktionsperiode indeholde en beskrivelse af, hvilke tilbud i medfør af introduktionsprogrammet i form af danskuddannelse og/eller vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, det er aftalt eller fastsat, at den enkelte udlænding skal deltage i. Det skal endvidere fremgå af kontrakten, hvis udlændingen er meddelt pålæg om uddannelsespligt, jf. afsnit 3, eller gives tilbud om hjælp efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik (revalidering) eller kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (fleksjob) i stedet for et introduktionsprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 7.

Det skal endvidere fremgå af integrationskontrakten, hvilke sanktioner der efter lovgivningen gælder for udlændingen, hvis udlændingen uden rimelig grund afviser at tage imod et arbejde, eller hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra eller afviser at deltage i en eller flere af de aktiviteter, der er aftalt eller fastsat i integrationskontrakten. Det drejer sig både om betingelser og sanktioner i forhold til udbetaling af introduktionsydelse og om betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. herved afsnit 2.5.

Det foreslås, at der løbende efter behov og, indtil de i integrationskontrakten aftalte eller fastsatte mål er opfyldt, mindst hver tredje måned skal ske opfølgning på kontrakten. Kontrakten kan i den forbindelse justeres.

Det foreslås endvidere, at integrationskontrakten skal gælde, indtil den pågældende udlænding meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter udløbet af introduktionsperioden kan kontrakten ikke omfatte tilbud efter integrationsloven, men tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. nærmere herom nedenfor.

Den integrationskontrakt, der udarbejdes i forbindelse med kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for udlændingen efter dennes ankomst til Danmark, vil gælde i hele perioden, indtil udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, d.v.s. både i introduktionsperioden og i perioden herefter. Den overordnede ramme for kontrakten, herunder kontrakterklæringen, fastlægges i integrationsloven. Reglerne for det nærmere indhold af kontraktens aktiviteter og opfølgningen på kontrakten vil derimod både findes i integrationsloven €" for så vidt angår indholdet af kontraktens aktiviteter og opfølgning på kontrakten i introduktionsperioden €" og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats €" for så vidt angår indholdet af kontraktens aktiviteter og opfølgning på kontrakten efter introduktionsperiodens udløb.

Udlændingen vil således være omfattet af én integrationskontrakt, indtil den pågældende opnår tidsubegrænset opholdstilladelse. Integrationskontrakten vil dog indeholde forskellige aktiviteter afhængig af, om udlændingen befinder sig i introduktionsperioden, hvor lovgrundlaget er integrationsloven, eller om udlændingens introduktionsperiode er udløbet, hvorefter lovgrundlaget er lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Integrationskontrakten skal være gældende i hele perioden indtil meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, også selvom udlændingen inden da opnår beskæftigelse eller påbegynder uddannelse på almindelige vilkår eller i øvrigt opfylder kontraktens mål. Kontrakten vil i en sådan situation bestå af kontraktrammen og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. herved afsnit 2.2.

Det foreslås i den forbindelse, at udlændinge, der efter udløbet af den treårige introduktionsperiode ikke omfattes af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på grund af, at den pågældende udlænding ikke modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. nærmere herom nedenfor, også efter introduktionsperiodens udløb vil være omfattet af integrationslovens kontraktregler, indtil den pågældende meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Det vil gælde for udlændinge, der efter introduktionsperiodens udløb er vedvarende i beskæftigelse eller i øvrigt selvforsørgende, og som derfor ikke modtager tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bliver udlændingen efter introduktionsperiodens udløb ledig, eller modtager udlændingen i øvrigt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på et tidspunkt, inden den pågældende meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, overgår udlændingen til at være omfattet af kontraktreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. nærmere herom nedenfor.

Med henblik på at understrege vigtigheden af integrationskontrakten foreslås det endvidere, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinges af, at kontrakten har været underskrevet i normalt syv år, jf. herved afsnit 2.5.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 4 €" 13, og § 2.

Det af beskæftigelsesministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik indebærer, at kommunen henholdsvis staten €" dvs. AF eller efter kommunalreformen jobcenteret €" for udlændinge, som har fået en integrationskontrakt efter integrationsloven, og som modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal supplere integrationskontrakten med den beskæftigelsesrettede indsats, som skal fastlægges efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den beskæftigelsesrettede indsats skal tilrettelægges som led i det individuelle kontaktforløb og fastlægger aktiviteter og tilbud efter reglerne om jobplan i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen eller staten fastlægger sammen med udlændingen indholdet af kontrakten. Hvis der ikke kan opnås enighed om kontraktens indhold, fastsætter kommunen eller staten indholdet af de aktiviteter og tilbud, der skal iværksættes efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Integrationskontrakten skal beskrive, hvilke rettigheder og pligter udlændingen har, og hvilke sanktioner der er knyttet til en manglende overholdelse af kontrakten.

Det af beskæftigelsesministeren fremsatte lovforslag indebærer endvidere, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler for en beskæftigelsesrettet indsats i forhold til personer, der har særligt svært ved at blive integreret på arbejdsmarkedet, herunder udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse.

2.2. Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund

Formålet med integrationsloven er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere, jf. integrationslovens § 1. Det fremgår således af lovens formålsbestemmelse, at integrationsindsatsen skal bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv, og at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, samt bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer.

Det indgår i integrationsaftalen, at alle udlændinge som led i integrationskontrakten, jf. herved afsnit 2.1, skal underskrive en erklæring om, at de vil respektere samfundets grundlæggende værdier. For eksempel at de vil overholde straffelovens regler; at de vil arbejde for deres børns integration - ikke mindst ved at sikre børnenes skolegang; at de vil respektere det enkelte menneskes frihed og personlige integritet samt ligestilling mellem kønnene; at de kender betingelserne for deres midlertidige opholdstilladelse og betingelserne for senere at erhverve tidsubegrænset opholdstilladelse €" bl.a. at de skal have gennemført introduktionsprogrammet, bestået danskprøven, ikke have gæld til det offentlige, og at kriminalitet kan udskyde eller forhindre, at den enkelte får tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det foreslås på den baggrund, at udlændingen samtidig med udarbejdelsen og underskrivelsen af integrationskontrakten, skal underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Erklæringen udformes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Af erklæringen vil det bl.a. fremgå, at

€ udlændingen vil arbejde aktivt for sin og sin herboende families integration og aktive medborgerskab i det danske samfund samt overholde den danske lovgivning og værne om de danske demokratiske principper;

€ at udlændingen anerkender, at det danske sprog og kendskabet til det danske samfund er nøglen til en god og aktiv tilværelse i Danmark;

€ at mænd og kvinder har lige pligter og rettigheder i det danske samfund og skal bidrage til samfundet. Både mænd og kvinder har således pligt til at uddanne sig, arbejde, betale skat og varetage forældreansvaret over for deres børn samt ret til at deltage i demokratiske processer;

€ at udlændingen vil arbejde for at blive selvforsørgende hurtigst muligt og ved, at kommunalbestyrelsen kun kan yde midlertidig økonomisk hjælp, hvis udlændingen er arbejdssøgende og deltager i danskuddannelse og de aktiviteter, der er fastsat i integrationskontrakten;

€ at udlændingen anerkender, at der skal være lige respekt og lige udfoldelsesmuligheder for alle børn €" både piger og drenge €" så de kan vokse op til at blive aktive og ansvarlige medborgere, der er i stand til at træffe deres egne valg, og sikrer, at den pågældendes børn får den bedst mulige opvækst, skolegang og integration i Danmark;

€ at udlændingen respekterer det enkelte menneskes frihed og personlige integritet, kønnenes ligestilling og tros- og ytringsfriheden; og

€ at udlændingen kender betingelserne for at bevare en tidsbegrænset opholdstilladelse og for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

Erklæringen er trykt som lovforslagets bilag I.

Erklæringens indhold vil løbende kunne justeres af integrationsministeren, hvis afgørende samfundsmæssige forhold betinger det.

Med henblik på at understrege vigtigheden af erklæringen foreslås det endvidere, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinges af, at erklæringen har været underskrevet i normalt syv år, jf. herved afsnit 2.5.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og § 2.

2.3. Status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet

Efter integrationslovens § 20 skal der løbende efter behov og mindst hver tredje måned ske opfølgning på udlændingens individuelle kontrakt. Der er ikke i dag en pligt for kommunalbestyrelsen til at udarbejde en afsluttende status på den enkelte udlændings introduktionsprogram.

Efter integrationslovens § 52 afgiver kommunalbestyrelsen på anmodning fra Udlændingestyrelsen til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse en udtalelse om, bl.a. hvorvidt den pågældende udlænding har gennemført et tilbudt introduktionsprogram, eller hvis dette ikke er tilfældet, har gennemført et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed. Kommunalbestyrelsen afgiver udtalelsen på baggrund af de oplysninger, som kommunalbestyrelsen er i besiddelse af om den pågældende udlændings introduktionsprogram.

Det indgår i integrationsaftalen, at kommunalbestyrelsen efter det treårige introduktionsprogram skal udarbejde en status for det gennemførte introduktionsforløb. Kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret vurdering af, om den enkelte udlænding har levet op til de aftalte punkter i integrationskontrakten. Kommunalbestyrelsens vurdering indgår i behandlingen af udlændingens senere ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Kommunalbestyrelsen skal for udlændinge, der i introduktionsperioden har været ledige, også inden udgangen af den enkelte udlændings syvende år i Danmark udarbejde en status for den beskæftigelsesrettede indsats og foretage en konkret vurdering af, om den enkelte udlænding har levet op til de aftalte punkter i kontrakten. Det indgår endvidere i aftalen, at kommunalbestyrelsens vurdering indgår i behandlingen af udlændingens senere ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det foreslås på den baggrund, at kommunalbestyrelsen ved udløbet af en udlændings treårige introduktionsperiode udarbejder en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet.

Status skal indeholde oplysninger om, hvilke aktiviteter det i integrationskontrakten er aftalt eller fastsat, at udlændingen har skullet deltage i. Status skal endvidere indeholde oplysninger om, i hvor stort omfang udlændingen har deltaget i de aftalte eller fastsatte aktiviteter, og hvorvidt udlændingen har gennemført aktiviteterne.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen, hvis udlændingen inden introduktionsperiodens udløb har opfyldt integrationskontraktens mål, på dette tidspunkt kan udarbejde en foreløbig status, som kan danne grundlag for den endelige status ved udløbet af introduktionsperioden. Flytter en udlænding inden introduktionsperiodens udløb til en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen på dette tidspunkt udarbejde en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet i fraflytningskommunen. Den af fraflytningskommunen udarbejdede status skal indgå i tilflytningskommunens udarbejdelse af den endelige status.

Hvis udlændingen i introduktionsperioden er flyttet flere gange, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori udlændingen bor på tidspunktet for udarbejdelsen af den endelige status, ved udarbejdelsen af den endelige status medtage alle de af tidligere kommunalbestyrelser udarbejdede statusser.

Den udarbejdede status for udlændingens introduktionsprogram vil have to formål. For udlændinge, der ved introduktionsprogrammets afslutning endnu ikke er selvforsørgende, vil den udarbejdede status kunne give kommunalbestyrelsen et grundlag for at vurdere behovet for en videre integrationsindsats over for udlændingen, herunder hvilke tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats der kan medvirke til, at udlændingen kommer i beskæftigelse. Det andet formål med den udarbejdede status vil være, at den skal danne grundlag for kommunalbestyrelsens udtalelse om udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet med henblik på Udlændingestyrelsens afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. integrationslovens § 52.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

Det af beskæftigelsesministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik indebærer, at kommunen henholdsvis staten €" dvs. AF eller efter kommunalreformen jobcenteret €" udarbejder en status for udlændingens deltagelse i de fastlagte beskæftigelsesrettede aktiviteter efter integrationskontrakten, når Udlændingestyrelsen anmoder herom.

2.4. Pligt for kommunalbestyrelsen til videregivelse af oplysninger om introduktionsprogrammet, herunder integrationskontrakten, ved udlændingens flytning fra en kommune til en anden

Efter integrationslovens § 18 kan en udlænding fortsætte sin deltagelse i et introduktionsprogram i en anden kommune, hvis kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet.

Flytter en udlænding til en anden kommune, meddeler kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen uden udlændingens samtykke navn, opholdsgrundlag og personlige data til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen, jf. integrationslovens § 51, stk. 3.

Viderefører kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen udlændingens introduktionsprogram, kan kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen under visse betingelser videregive oplysninger om den pågældendes rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen, når det antages, at oplysningerne har væsentlig betydning for tilflytningskommunens kommunalbestyrelses varetagelse af integrationsansvaret, jf. integrationslovens § 51, stk. 4.

Det indgår i integrationsaftalen, at kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen i tilfælde, hvor en udlænding flytter til en anden kommune efter det treårige introduktionsprogram, har pligt til at overlevere en oplyst sag til tilflytningskommunen. Overleveringspligten skal sikre, at der følges aktivt op på integrationskontrakten for hver enkelt udlænding i perioden frem til, at den enkelte udlænding eventuelt opnår tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det foreslås, at pligten til at overlevere en oplyst sag til tilflytningskommunen også skal gælde ved flytning inden for den treårige introduktionsperiode.

Det foreslås på den baggrund, at kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen udover oplysninger om udlændingens navn, opholdsgrundlag og andre personlige data uden udlændingens samtykke skal videregive oplysningerne fra udlændingens integrationskontrakt, kopi af den underskrevne erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund samt en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet i fraflytningskommunen til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen. Der henvises herved til afsnit 2.1 €" 2.3.

Det foreslås endvidere, at fraflytningskommunens kommunalbestyrelse i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har modtaget ovennævnte oplysninger om udlændingens integrationskontrakt, erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund og status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet fra en anden kommune, fordi udlændingen er flyttet flere gange i løbet af introduktionsperioden, tillige skal videregive de oplysninger, som fraflytningskommunens kommunalbestyrelse har modtaget herom, til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen.

Kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen skal endvidere vurdere, om andre oplysninger vedrørende udlændingen vil være af væsentlig betydning for udlændingens integrationsforløb og derfor bør videregives til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen med henblik på dennes varetagelse af integrationsansvaret for udlændingen. Oplysningerne kan videregives med samtykke fra udlændingen. Opnås samtykke ikke, kan oplysningerne alene videregives uden udlændingens samtykke, hvis oplysningerne vurderes at være nødvendige for tilflytningskommunens kommunalbestyrelses varetagelse af integrationsansvaret for udlændingen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22.

De foreslåede videregivelsesregler finder anvendelse i forhold til udlændinge, der flytter til en anden kommune inden afslutningen af den treårige introduktionsperiode.

Det af beskæftigelsesministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik indebærer, at hvis kommunen henholdsvis staten €" dvs. AF eller efter kommunalreformen jobcenteret €" ikke har de relevante oplysninger om navn, personlige data, opholdsgrundlag og kopi af integrationskontrakten m.v., skal den tidligere kommune eller staten på begæring uden udlændingens samtykke give disse.

2.5. Skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

I dag er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse normalt bl.a. betinget af, at udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed. Introduktionsprogrammet har en varighed på højst tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding, jf. integrationslovens § 4. Tidsubegrænset opholdstilladelse kan normalt først meddeles efter syv år, jf. udlændingelovens § 11.

Det indgår i integrationsaftalen, at betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skal strammes. Målet hermed er, at udlændingen er selvforsørgende og/eller i beskæftigelse. Det indgår således i aftalen, at tidsubegrænset opholdstilladelse €" ud over de gældende betingelser €" skal betinges af fortsat aktiv deltagelse i tilbudte aktiveringsforløb og danskundervisning også efter introduktionsprogrammets afslutning, hvis vedkommende ikke er i beskæftigelse.

Der skal således over for den enkelte udlænding sendes et klart signal om, at det danske samfund forventer, at man selv tager ansvar og viser vilje til at blive integreret, og at det kan have konsekvenser, hvis ikke man aktivt tager del i samfundslivet. Det danske samfund bygger på, at enhver på bedste vis skal bidrage til samfundet med sine evner og ressourcer. Udlændinge, der har vilje til at gøre en aktiv indsats og ønsker at lære dansk og at komme i beskæftigelse, og som vil respektere de grundlæggende værdier i det danske samfund, bør kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse før udlændinge, der ikke udviser vilje til at bidrage til samfundet, eller som ikke vil respektere de grundlæggende danske samfundsværdier.

Det foreslås således, at udlændinge, der ikke er i beskæftigelse efter den treårige introduktionsperiode, e ller som senere bliver ledige, for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse €" udover at have gennemført introduktionsprogrammet eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed €" også skal have gennemført de tilbudte aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er fastlagt i integrationskontrakten, jf. herved afsnit 2.1. Herved sikres det, at nyankomne udlændinge i hele perioden €" fra meddelelse af opholdstilladelsen til betingelserne for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder de tidsmæssige betingelser, er opfyldt €" mødes med forventningen om aktiv deltagelse i det danske samfund. Endvidere skabes der et incitament for den enkelte til at yde en aktiv indsats.

Udlændingelovens tilgrænsende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse €" at udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, har bestået en danskprøve og ikke har forfalden gæld til det offentlige €" stilles ikke, hvis der foreligger særlige grunde. Kravet om, at udlændingen skal have gennemført tilbudte aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil heller ikke blive stillet, hvis der foreligger sådanne særlige grunde, som kan begrunde, at manglende gennemførelse af introduktionsprogrammet ikke er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1.

Efter forslaget til integrationslovens § 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, skal k ommunalbestyrelsen inden en måned efter at have overtaget integrationsansvaret i samarbejde med udlændingen udarbejde integrationskontrakten, der skal underskrives af udlændingen og kommunalbestyrelsen. Udlændingen skal samtidig underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Der henvises til afsnit 2.1 og 2.2.

Nyankomne udlændinge mødes således allerede fra introduktionsprogrammets start med forventningen om, at den pågældende viser vilje til at indgå aktivt i det danske samfund og respektere samfundets grundlæggende værdier. Hvis udlændingen ikke vil udvise en sådan vilje og ikke vil underskrive integrationskontrakten og erklæringen, bør det have konsekvenser for muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det foreslås derfor, at m eddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse yderligere betinges af, at udlændingen har underskrevet integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.

Udlændinge, der fra starten udviser vilje til at lade sig integrere i det danske samfund ved at underskrive integrationskontrakten og erklæringen, vil opfylde dette yderligere krav til fulde. Derimod bør det have konsekvenser, hvis en udlænding, der har fået opholdstilladelse i Danmark, ikke med det samme er villig til at yde en aktiv indsats og respektere grundlæggende danske værdier.

Det foreslås derfor, at den tidsmæssige betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse €" normalt syv år €" udskydes for udlændinge, der ikke vil underskrive integrationskontrakten og erklæringen på det tidspunkt, hvor integrationskontrakten udarbejdes. Hvis udlændingen senere vil underskrive integrationskontrakten og erklæringen, vil den pågældende få mulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, men først på et senere tidspunkt end ellers. Det yderligere tidsrum, der skal forløbe, før den pågældende kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, svarer til den tid, der forløber fra integrationskontraktens udarbejdelse, og indtil udlændingen underskriver integrationskontrakten og erklæringen. Det er således op til udlændingen selv at vise vilje til at lade sig integrere i det danske samfund, og det er udlændingen selv, der €" i modsat fald €" skaber en karenstid for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3.

3. Uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge, der ikke har problemer ud over ledighed

I dag har kommunerne efter integrationsloven de samme virkemidler til rådighed over for unge nyankomne udlændinge som over for ældre aldersgrupper. Unge nyankomne udlændinge tilbydes således et introduktionsprogram af op til tre års varighed, der afhængig af den enkelte udlændings kvalifikationer og situation i øvrigt indeholder danskuddannelse og aktivering i form af tilbud om vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Deltagelse i introduktionsprogrammet er en betingelse for at modtage introduktionsydelse. Omfanget af den enkelte udlændings introduktionsprogram fastsættes i en individuel kontrakt mellem den enkelte udlænding og udlændingens bopælskommune. Der henvises til integrationslovens §§ 16 og 19.

Det indgår i integrationsaftalen, at alle unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 25 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, skal have pligt til at begynde på en relevant kompetencegivende uddannelse. Kommunerne skal stoppe med at udbetale kontanthjælp, hvis den unge ikke samarbejder ved at søge ind og begynde på en relevant uddannelse, eller hvis den unge springer fra uddannelsen uden rimelig grund. De unge skal optages og gennemføre uddannelsen på lige fod med andre unge og vil således ikke modtage kontanthjælp under uddannelsen. Kun unge, der ikke har børn, og unge, der ikke har problemer ud over ledighed, skal være omfattet af ordningen. Unge, der har gjort, hvad de kan for at klare en uddannelse, skal ikke berøres af ordningen.

Det af beskæftigelsesministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik indebærer, at kommunalbestyrelsen får pligt til at vurdere, om en kontant- eller starthjælpsmodtager under 25 år, der ikke har problemer ud over ledighed, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, at kommunalbestyrelsen, såfremt den pågældende vurderes studieegnet, skal pålægge kontant- eller starthjælpsmodtageren inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende kan søge om optagelse på, at kommunalbestyrelsen ud fra en vurdering af personens forudsætninger skal pålægge kontant- eller starthjælpsmodtageren inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere af de af personen foreslåede uddannelser, og at den pågældende kontant- eller starthjælpsmodtager er forpligtet til at påbegynde en uddannelse, såfremt kontant- eller starthjælpsmodtageren optages på en sådan. Der skal i den forbindelse være tale om uddannelser, hvor personen under hele studieforløbet kan modtage SU, elevløn, skoleydelse eller lignende, der sikrer den pågældende et forsørgelsesgrundlag. Hvis den unge ikke medvirker, kan den pågældende fratages sin kontant- eller starthjælp. Endvidere vil kommunalbestyrelsen skulle sørge for, at en person, der uden rimelig grund er ophørt med en uddannelse, som den pågældende er blevet pålagt at påbegynde, hurtigt kommer i beskæftigelse eller på anden måde aktiveres.

Den foreslåede ordnings formål er at anspore og motivere unge til ud fra deres forudsætninger at tage en relevant uddannelse på ordinære vilkår med henblik på at forbedre den unges muligheder for at opnå ordinær beskæftigelse.

Integrationslovens formål fremgår af lovens § 1. Formålet med integrationsloven er bl.a. at bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv, og at bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse.

Det foreslås på den baggrund, at også unge nyankomne udlændinge over 18 år, men under 25 år, der modtager introduktionsydelse, skal omfattes af ordningen. Forslaget gælder kun unge, som ikke forsørger eget barn i hjemmet og unge, der ikke har problemer ud over ledighed.

Formålet med ordningen er, at unge udlændinge, der har forudsætningerne herfor, opkvalificeres via uddannelse, således at udlændingen på længere sigt kan få og fastholde et arbejde.

Det bemærkes hertil, at unge nyankomne udlændinge omfattet af integrationsloven formentlig kun i helt sjældne tilfælde vil have forudsætninger, herunder navnlig dansksproglige forudsætninger, for at blive optaget på eller gennemføre en relevant uddannelse. Det kan dog ikke udelukkes, at forudsætningerne i enkelte tilfælde vil være til stede.

Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen skal pålægge en udlænding over 18 år, men under 25 år, som har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse, der ikke har problemer ud over ledighed, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn, inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som udlændingen kan søge om optagelse på, medmindre udlændingen efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke vil være i stand til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Kommunalbestyrelsen skal efterfølgende pålægge udlændingen at søge optagelse på en eller flere af uddannelserne. Det er en forudsætning, at personen under hele studieforløbet kan modtage SU, elevløn, skoleydelse eller lignende, der sikrer personen et forsørgelsesgrundlag. Hvis udlændingen optages på en uddannelse, har udlændingen pligt til at påbegynde denne.

Uddannelsespligten realiseres som et samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og den enkelte udlænding. Det er således kommunalbestyrelsen, der skal pålægge udlændingen at fremkomme med et uddannelsesforslag. Når udlændingen er fremkommet med uddannelsesforslag, foretager kommunalbestyrelsen en vurdering af, hvorvidt uddannelsen er relevant for udlændingen, og om udlændingen har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Først herefter pålægger kommunalbestyrelsen udlændingen at søge om optagelse på uddannelsen.

Kommunalbestyrelsen skal bestemme, at introduktionsydelsen ophører, hvis en udlænding, der er meddelt pålæg af kommunalbestyrelsen i forbindelse med uddannelsespligten, uden rimelig grund undlader at medvirke til at efterkomme kommunalbestyrelsens pålæg eller de heraf følgende forpligtelser.

Hvis udlændingen efter påbegyndt uddannelse uden rimelig grund ophører med uddannelsen og ansøger om introduktionsydelse på ny, opfylder udlændingen ikke betingelserne for at modtage introduktionsydelse. Kan udlændingen ikke efterfølgende komme tilbage på uddannelsen, kan kommunalbestyrelsen udbetale introduktionsydelse, idet udbetaling af introduktionsydelse i så fald kan gøres tilbagebetalingspligtig.

Kommunalbestyrelsen får herudover pligt til €" umiddelbart efter at en udlænding, som søger om introduktionsydelse, og som uden rimelig grund er ophørt med en uddannelse, som den pågældende har været forpligtet til at påbegynde €" at bistå udlændingen med at finde beskæftigelse, at pålægge udlændingen at søge særligt angivne job på Beskæftigelsesministeriets database (Job og CV-banken) eller at foretage opfølgning på udlændingens integrationskontrakt og ud fra en vurdering af udlændingens situation og behov give udlændingen tilbud som led i introduktionsprogrammet.

Uddannelsespligten vil i tilfælde, hvor udlændingen modtager tilbud som led i introduktionsprogrammet, fortsat bestå sideløbende med udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet. Kommunalbestyrelsen vil således samtidig med ovennævnte indsats i form af tilbud som led i introduktionsprogrammet skulle meddele udlændingen nyt pålæg om at fremkomme med forslag til en eller flere relevante uddannelser, den pågældende kan søge om optagelse på.

De udlændinge, der ophører med en uddannelse, men har gjort, hvad de kan for at klare uddannelsen €" ophøret er altså sket med rimelig grund €" vil fortsat have ret til introduktionsydelse uden tilbagebetalingspligt. I sådanne tilfælde vil kommunalbestyrelsen på baggrund af en nærmere vurdering af udlændingens situation og behov kunne pålægge den pågældende at søge om optagelse på en anden uddannelse eller give tilbud i medfør af introduktionsprogrammet, herunder danskuddannelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 15, 16 og 17.

4. Sygeopfølgningsplan over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere

Efter den gældende lovgivning er der ikke krav om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for sygeopfølgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere. I en række kommuner er der dog udarbejdet overordnede retningslinjer for, hvordan man håndterer sygefravær hos personer, der modtager kontanthjælp m.v.

Det indgår i integrationsaftalen, at kravene til kommunernes sygeopfølgning overfor kontanthjælpsmodtagere skal præciseres. Kommunerne skal følge regelmæssigt op og udarbejde en plan for afklaring, behandling m.m., så kontanthjælpsmodtagere, der melder sig syge, får den hjælp og den opfølgning, de har brug for. Det skal være en betingelse for at modtage kontanthjælp, at den sygemeldte deltager aktivt i forløbet med afklaring og behandling, og alle sygemeldte kontanthjælpsmodtagere skal kunne få trukket 1/3 af deres kontanthjælp, hvis de ikke deltager aktivt i opfølgningen. Kommunerne skal leve op til kravene om systematisk sygeopfølgning, og det skal have konsekvenser for kommunernes refusion fra staten, hvis kommunerne ikke administrerer reglerne korrekt.

Det af beskæftigelsesministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik indebærer, at kommunalbestyrelsen for sygemeldte kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere skal vurdere, om der er behov for at udarbejde en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger med henblik på, at den ledige får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, og i givet fald udarbejde og følge op på en sådan plan.

Det af beskæftigelsesministeren fremsatte lovforslag indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen i visse tilfælde kan nedsætte kontanthjælpen med 1/3 for sygemeldte kontanthjælpsmodtagere, der ikke deltager i sygeopfølgningsaktiviteter. 1/3-nedsættelsen gælder ikke for starthjælpsmodtagere. De gældende bestemmelser om nedsættelse og ophør af hjælpen i §§ 39 og 41 i lov om aktiv socialpolitik vil fortsat være gældende.

Det af beskæftigelsesministeren fremsatte lovforslag indebærer derudover, at der ikke kan ydes refusion til kommunens udgifter til kontanthjælp m.v., så længe kommunalbestyrelsen ikke har foretaget sygeopfølgning.

Det foreslås i den sammenhæng, at kommunalbestyrelsen efter integrationsloven får pligt til at vurdere, om der for en sygemeldt udlænding, der har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse, er behov for at udarbejde en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter, med henblik på at sikre, at udlændingen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kommunalbestyrelsen skal foretage vurderingen umiddelbart efter, at kommunalbestyrelsen bliver bekendt med, at udlændingen er sygemeldt. Kommunalbestyrelsen skal herefter løbende og mindst hver gang, der sker opfølgning på udlændingens integrationskontrakt, vurdere, om der er behov for at udarbejde en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter.

Såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at der er behov for udarbejdelse af en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter, udarbejdes en sådan umiddelbart herefter. Der skal herefter som led i opfølgningen på udlændingens integrationskontrakt ske opfølgning på planen.

Det foreslås endvidere, at kommunerne ikke skal kunne hjemtage statsrefusion af kommunens udgifter til introduktionsydelse m.v. for en sygemeldt udlænding, hvis kommunalbestyrelsen ikke har foretaget en vurdering af behovet for udarbejdelse af en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter, udarbejdet en sådan plan eller foretaget opfølgning på en sådan plan. Fratagelsen af refusionen gælder fra det tidspunkt, hvor vurderingen, udarbejdelsen af planen eller opfølgningen skulle være foretaget. Der kan på ny hjemtages refusion af udgifterne til introduktionsydelse til den pågældende udlænding, når kommunalbestyrelsen har foretaget vurderingen, udarbejdet planen eller foretaget opfølgningen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 og 19.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

5.1. Integrationskontrakter

Forslaget om integrationskontrakter, jf. afsnit 2.1, indebærer, at alle udlændinge, der fremover kommer til landet og er omfattet af integrationsloven, skal have udarbejdet en integrationskontrakt, og at de udlændinge, som ved lovforslagets ikrafttræden den 1. marts 2006 er omfattet af introduktionsprogrammet, skal have udarbejdet en integrationskontrakt i forbindelse med den lovpligtige tre måneders opfølgning af de gældende individuelle kontrakter. Integrationskontrakten erstatter således den eksisterende individuelle kontrakt på Integrationsministeriets område.

Da integrationskontrakten erstatter den nuværende individuelle kontrakt, skønnes det, at forslaget om udarbejdelse af integrationskontrakten ikke har administrative eller økonomiske konsekvenser for kommunerne for de udlændinge, der ankommer 1. marts 2006 og fremover.

For så vidt angår den persongruppe, som allerede har fået udarbejdet en individuel kontrakt, og ved lovforslagets ikrafttræden den 1. marts 2006 modtager tilbud i medfør af introduktionsprogrammet, skal de individuelle kontrakter ændres til en integrationskontrakt. Det foreslås, at integrationskontrakterne implementeres i løbet af 2006. Integrationskontrakterne vil således for denne gruppe være fuldt indfaset pr. 1. januar 2007. Ændringen af de individuelle kontrakter til integrationskontrakter skønnes at medføre en merudgift for kommunerne på 0,2 mio. kr. i 2006. Merudgiften finansieres af de afsatte midler på § 18.31.79 Reserve.

For den gruppe af udlændinge, der ved lovens ikrafttræden, forsat er omfattet af introduktionsperioden, men ikke længere modtager tilbud i medfør introduktionsprogrammet, vil denne gruppe skulle have udarbejdet en integrationskontrakt, hvis de igen søger om hjælp efter integrationsloven. Da integrationskontrakten erstatter den nuværende individuelle kontrakt, skønnes det, at forslaget om udarbejdelse af integrationskontrakten ikke har administrative eller økonomiske konsekvenser for kommunerne for denne gruppe af udlændinge.

For så vidt angår den gruppe af udlændinge, der modtager tilbud i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som skal have udarbejdet en integrationskontrakt, henvises til det af beskæftigelsesministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.

5.2. Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund

I forbindelse med indgåelsen af integrationskontrakten foreslås det, at udlændingen skal underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab, jf. afsnit 2.2. Forslaget omfatter alle nyankomne udlændinge omfattet af integrationsloven, bortset fra de udlændinge, der har opfyldt de mål, der er fastsat i den individuelle kontrakt, og som er i varig beskæftigelse til og med introduktionsperiodens udløb. For den gruppe af udlændinge, der ved lovens ikrafttræden, forsat er omfattet af introduktionsperioden, men ikke længere modtager tilbud i medfør introduktionsprogrammet, vil denne gruppe skulle underskrive erklæringen, hvis de igen søger om hjælp efter integrationsloven. Forslaget indebærer en udvidelse af de opgaver, som kommunerne i dag har i forbindelse med udarbejdelsen af de individuelle kontrakter, der ifølge forslaget erstattes af integrationskontrakterne. Forslaget skønnes at medføre en merudgift for kommunerne på 2,6 mio. kr. i 2006 og 0,9 mio. kr. årligt i 2007 og fremefter. Merudgiften finansieres af de afsatte midler på § 18.31.79 Reserve.

For så vidt angår den gruppe af udlændinge, der modtager tilbud i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som skal underskrive en erklæring i forbindelse med udarbejdelse af integrationskontrakten, henvises til det af beskæftigelsesministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.

5.3. Status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet

Forslaget om, at der skal udarbejdes en status for gennemførelsen af introduktionsprogrammet ved udgangen af introduktionsperioden og i forbindelse med fraflytning fra kommunen inden for introduktionsperioden, jf. afsnit 2.3, indebærer en udvidelse af de forpligtelser, som kommunerne har ifølge integrationsloven i løbet af introduktionsperioden. Det skønnes, at kravet om udarbejdelse af status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet vil medføre en merudgift for kommunerne på 0,4 mio. kr. i 2006 og 0,3 mio. kr. årligt i 2007 og fremefter. Merudgiften finansieres af de afsatte midler på § 18.31.79 Reserve.

5.4. Pligt for kommunalbestyrelsen til videregivelse af oplysninger om introduktionsprogrammet, herunder integrationskontrakten, ved udlændingens flytning fra en kommune til en anden

Forslaget om, at fraflytningskommunen pålægges at videregive oplysninger til tilflytningskommunen i forbindelse med flytning mellem kommuner inden for introduktionsperioden, jf. afsnit 2.4, forventes at medføre en begrænset merudgift for fraflytningskommunen i forhold til videregivelse af oplysningerne og en modsvarende besparelse i tilflytningskommunen, som opnår adgang til de relevante oplysninger. Forslaget skønnes samlet set ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne.

5.5. Skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Forslaget om skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse omfatter alene udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter lovens ikrafttræden d. 1. marts 2006. Således forventes forslaget først at have udgiftsmæssige konsekvenser fra år 2013 og fremefter, hvor der forventes mindre økonomiske konsekvenser for Udlændingestyrelsen. Den forventede merudgift skønnes at kunne afholdes inden for de eksisterende rammer.

5.6. Uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge

Forslaget om, at unge nyankomne introduktionsydelsesmodtagere mellem 18 og 25 år, der ikke har problemer ud over ledighed, og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal have pligt til at påbegynde en relevant uddannelse forventes bl.a. på baggrund af gruppens dansksproglige forudsætninger i alt overvejende grad ikke at have effekt for udlændinge omfattet af integrationsloven. Forslaget skønnes således ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for udlændinge omfattet af integrationslovens bestemmelser.

5.7. Sygeopfølgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere

Forslaget om sygeopfølgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere, jf. afsnit 4, indebærer en udvidelse af kommunernes forpligtelser over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere. På baggrund af en undersøgelse af udlændingenes sygelighed skønnes det, at forslaget vil medføre en merudgift for kommunerne på 0,7 mio. kr. årligt fra 2006 og fremefter. Merudgiften finansieres af de afsatte midler på § 18.31.79 Reserve.

5.8. Samlede økonomiske konsekvenser

De forventede merudgifter til integrationskontrakter, erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet og sygeopfølgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere skønnes samlet set at udgøre 3,9 mio. kr. i 2006 og 1,9 mio. kr. årligt i 2007 og fremefter. Den forventede merudgift finansieres af de afsatte midler på § 18.31.79. Reserve.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

9. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Der er foretaget en ligestillingsvurdering af elementerne i lovforslaget. Lovforslaget forventes at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser for så vidt angår den ved lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., hvorefter udlændingen skal underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Udlændingen skal bl.a. skrive under på, at udlændingen respekterer kønnenes ligestilling, og at mænd og kvinder har lige rettigheder og pligter i det danske samfund.

Erklæringen skal bidrage til at gøre udlændinge opmærksomme på, at bl.a. kønsligestilling er et grundlæggende princip i det danske samfund og i dansk ret, ligesom udlændingen ved underskrivelse af erklæringen anerkender dette. Erklæringen har således bl.a. til formål at fremme kønsligestillingen i Danmark. Der henvises nærmere til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2, og bilag I.

Vigtigheden af erklæringen understreges over for udlændingen ved, at underskrivelse af erklæringen gøres til en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Der henvises herved til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder m.v.

Advokatrådet, Amnesty International, Amtsrådsforeningen, AOF Danmark, Beskæftigelsesrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Danske Dommerforening, Den Sociale Ankestyrelse, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Finansrådet, Flygtningenævnet, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af Statsamtsjurister, Frederiksberg Kommune, FOF€™s Landsorganisation, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Kommune, Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Landsorganisationen i Danmark, Liberalt Oplysningsforbund, Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, POEM, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, retterne i København, Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, UNHCR samt Ægteskab uden Grænser.

12. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 2

Det foreslås i § 16 a, at kommunalbestyrelsen skal pålægge en udlænding over 18 år, men under 25 år, inden for en nærmere fastsat frist at foreslå en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som udlændingen kan søge om optagelse på, at søge om optagelse på en eller flere af de foreslåede uddannelser og endelig at påbegynde uddannelsen, såfremt udlændingen optages på en sådan.

Det foreslås, at ordningen omfatter udlændinge over 18 år, men under 25 år, som

€" har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 1 ,

€" ikke har problemer ud over ledighed, jf. 16 a, stk. 1, nr. 2,

€" ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 3 ,

€" ikke har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 4 og

€" efter kommunalbestyrelsens vurdering vil være i stand til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 5.

Udlændingen er ikke omfattet af uddannelsespligten, hvis udlændingen allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 1, nr. 3. Ved erhvervskompetencegivende uddannelser forstås uddannelser, som kommunalbestyrelsen vurderer i almindelighed giver et godt grundlag for at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Udlændinge, der f.eks. har en studieforberedende HF, HTX, HHX eller almen gymnasial uddannelse, har således ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse og er derfor omfattet af uddannelsespligten.

De unge, som er omfattet af ordningen, vil blandt andet kunne vælge følgende uddannelser: erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser, landbrugets grunduddannelse efter lov om landbrugsuddannelser, social- og sundhedshjælperuddannelsen og pædagogisk grunduddannelse efter lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, almen voksenuddannelse (avu), hf-enkeltfag, studenterkursus, forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge til lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen, landmandsuddannelsen, enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau i visse fag, videregående uddannelser (KVU - korte videregående uddannelser, MVU €" mellemlange videregående uddannelser og LVU €" længerevarende videregående uddannelser) og herudover private SU-berettigende uddannelser m.fl. Disse uddannelser er SU-berettigende.

Herudover er der mulighed for, at også andre uddannelser, der ikke berettiger til SU, kan søges af den unge. Der skal være tale om uddannelser, hvor der er et forsørgelsesgrundlag fx i form af elevløn, praktikløn eller skoleydelse. Det giver blandt andet mulighed for, at den unge fx kan søge ind på erhvervsgrunduddannelsen (egu) eller uddannelsen til politibetjent.

Produktionsskoleforløb og forberedende voksenundervisning (FVU) er ikke omfattet af uddannelsesviften, idet der er tale om forberedende uddannelsesforløb, som ikke giver studie- eller erhvervskompetence. Det betyder, at unge, der alene har et produktionsskoleforløb, omfattes af uddannelsespligten. Det betyder også, at den vifte af uddannelser, som den unge kan vælge at søge ind på, ikke omfatter produktionsskoleforløb. Dette gælder tilsvarende Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), da TAMU retter sig mod målgruppen af ledige, der har problemer ud over ledighed, f.eks. misbrug eller kriminalitet.

Udlændingen er kun omfattet af uddannelsespligten, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at udlændingen vil være i stand til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, jf. den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 1, nr. 5.

Det følger i den forbindelse af den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 2, at der ved uddannelse forstås en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor udlændingen under hele studieforløbet kan modtage SU, elevløn eller lignende, der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.

Kommunalbestyrelsen vil skulle foretage en vurdering af, om udlændingen er i stand til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. En udlænding, der efter kommunalbestyrelsens vurdering har problemer af personlig karakter, der forhindrer, at udlændingen gennemfører en uddannelse på almindelige vilkår, eller ikke har de uddannelsesmæssige forudsætninger, herunder dansksproglige forudsætninger, der skal til, for at udlændingen kan gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, er således ikke omfattet af uddannelsespligten.

Den foreslåede ordning består af følgende tre trin:

Trin 1

Den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 1, indebærer, at kommunalbestyrelsen skal pålægge en udlænding over 18 år, men under 25 år, omfattet af målgruppen for ordningen, jf. ovenfor, inden for en nærmere fastsat frist at foreslå en eller flere relevante uddannelser, som udlændingen kan søge om optagelse på.

Det er således udlændingen, der skal stille forslag til uddannelse, og det er forudsat, at uddannelsesvalget skal tage udgangspunkt i udlændingens ønsker.

Fristen for udlændingens forslag til uddannelse vil bero på kommunalbestyrelsens konkrete skøn, hvor der bl.a. kan tages hensyn til udlændingens forudsætninger, herunder udlændingens behov for vejledning, samt optagelsestidspunkter for uddannelser.

Det er et krav, at udlændingens forslag til uddannelse skal være til en uddannelse, hvor udlændingen under hele studieforløbet kan modtage SU, elevløn, skoleydelse eller lignende, der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 2. Hvis udlændingens forslag ikke er til en sådan uddannelse, har udlændingen ikke efterkommet pålægget og er således fortsat forpligtet til at fremkomme med uddannelsesforslag.

Udlændingens uddannelsesforslag skal være til en relevant uddannelse. Vurderingen af, om uddannelsesforslaget er til en relevant uddannelse, foretages af kommunalbestyrelsen på baggrund af udlændingens uddannelsesmæssige forudsætninger og beskæftigelsesmuligheder i øvrigt.

Det almindelige vejledningssystem vil kunne yde udlændingen vejledning om uddannelsesmuligheder. Kommunalbestyrelsen vil således kunne tilskynde udlændingen til at opsøge det etablerede uddannelses- og erhvervsvejledningssystem, der har en vejledningsforpligtelse over for målgruppen.

Den foreslåede bestemmelse giver udlændingen mulighed for at foreslå flere uddannelsesmuligheder. Hvis udlændingen kommer med flere forslag til uddannelser, beder kommunalbestyrelsen udlændingen om at prioritere, hvilke uddannelser udlændingen foretrækker at påbegynde.

Hvis udlændingen ikke kommer med forslag til en uddannelse inden fristens udløb €" og der ikke foreligger rimelig grund til, at dette ikke er sket €" skal kommunalbestyrelsen standse udbetalingen af introduktionsydelse, indtil udlændingen kommer med forslag til en eller flere relevante uddannelser. Der henvises herved til den ved lovforslagets § 1, nr. 17, foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 4.

Kommunalbestyrelsens afgørelser kan indbringes for det sociale nævn efter de almindelige regler herom i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. integrationslovens § 53, stk. 2, 1. pkt. Fra den 1. januar 2007 bliver klageinstansen beskæftigelsesankenævnene.

Trin 2

Efter den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen ud fra en vurdering af udlændingens forudsætninger pålægge udlændingen inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere af de foreslåede uddannelser.

Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse vurdere, om den eller de uddannelser, som der meddeles pålæg om at søge optagelse på, samlet set er rimelig i forhold til udlændingens forudsætninger, og om udlændingen har en realistisk mulighed for at gennemføre uddannelsen, herunder mulighed for at få en evt. fornøden praktikplads. Kommunalbestyrelsen skal endvidere vurdere, om udlændingen opfylder de almindelige betingelser for optagelse på uddannelsen. Endelig skal kommunalbestyrelsen påse, om udlændingen vil være berettiget til SU, elevløn eller lignende forsørgelsesgrundlag under hele den normerede uddannelse.

Kommunalbestyrelsen kan til brug for ovenstående vurdering søge vejledning hos den konkrete uddannelses- eller vejledningsinstitution, der også vil kunne rådgive kommunalbestyrelsen om udlændingens muligheder for at modtage SU, elevløn eller lignende forsørgelsesgrundlag under uddannelsen.

Fristen for udlændingens indgivelse af ansøgning vil bero på kommunalbestyrelsens skøn, hvor der bl.a. kan tages hensyn til udlændingens behov for vejledning og uddannelsesstedets ansøgningsfrister. Fristen kan ikke være længere end uddannelsesstedets ansøgningsfrist, hvorimod kommunalbestyrelsen kan fastsætte en tidligere frist, således at der er mulighed for at kontrollere, om ansøgningen rent faktisk indgives. Det vil være udlændingen, der skal dokumentere, at ansøgningen er indgivet, for eksempel ved at forevise bekræftelsesbrev herom.

Hvis udlændingen ikke indgiver ansøgning inden for den af kommunalbestyrelsen fastsatte frist €" og der ikke foreligger rimelig grund til, at dette ikke er sket €" skal kommunalbestyrelsen standse udbetalingen af introduktionsydelse, indtil udlændingen søger om optagelse på den eller de uddannelser, som kommunalbestyrelsen har pålagt udlændingen at søge ind på. Det forudsættes herved, at udlændingen faktisk kan ansøge om optagelse på den eller de konkrete uddannelser. Der henvises til den ved lovforslagets § 1, nr. 17, foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 4.

Trin 3

Den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 3, medfører en pligt for udlændingen til at påbegynde og gennemføre en uddannelse, som udlændingen er meddelt pålæg om at søge optagelse på, såfremt udlændingen optages på uddannelsen.

Når udlændingen påbegynder uddannelsen, bortfalder grundlaget for udbetaling af introduktionsydelse, idet den pågældende da vil være berettiget til at modtage SU, elevløn eller lignende forsørgelsesgrundlag under uddannelsen.

Hvis udlændingen ønsker at skifte uddannelse, kan den pågældende gøre dette efter de almindelige regler i det ordinære uddannelsessystem. Hvis udlændingen ansøger introduktionsydelse, betyder det imidlertid, at hjælpen ydes med tilbagebetalingspligt, med mindre der var en rimelig grund til studieskiftet.

Hvis udlændingen ophører med uddannelsen, men grunden til ophøret er rimelig, vil udlændingen igen kunne søge om og modtage introduktionsydelse. Hvis ophøret derimod er sket uden rimelig grund, er udlændingen ikke berettiget til at modtage introduktionsydelse, så længe udlændingen har mulighed for at vende tilbage til uddannelsen, jf. herved den ved lovforslagets § 1, nr. 15, foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 10. Har udlændingen ikke længere mulighed for at vende tilbage til uddannelsen, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp med tilbagebetalingspligt efter de relevante bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik, jf. integrationslovens § 41. Herudover skal kommunalbestyrelsen i medfør af den ved lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede bestemmelse i § 25 e hurtigt iværksætte tiltag med henblik på at bistå udlændingen med at finde beskæftigelse eller give udlændingen tilbud i medfør af introduktionsprogrammet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15 og 16.

Til nr. 3

Efter den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 1, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen ved udløbet af udlændingens treårige introduktionsperiode udarbejde en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet.

Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen ved udløbet af udlændingens treårige introduktionsperiode udarbejder en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammets enkelte dele.

Status skal indeholde oplysninger om, hvilke aktiviteter det i integrationskontrakten, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 9, er aftalt eller fastsat, at udlændingen har skullet deltage i. Status skal endvidere indeholde oplysninger om, i hvor stort omfang udlændingen har deltaget i de aftalte eller fastsatte aktiviteter, og hvorvidt udlændingen har gennemført aktiviteterne.

Status udarbejdes på grundlag af oplysningerne i integrationskontrakten, herunder opfølgningen på kontrakten, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 13, indberetninger fra aktiveringssteder og sprogcentre samt andre oplysninger, som kommunalbestyrelsen måtte være i besiddelse af, og som har betydning for status. Har udlændingen ikke deltaget i tilbud i medfør af et introduktionsprogram, f.eks. p.g.a. længerevarende sygdom, alder eller andet, skal kommunalbestyrelsen angive begrundelsen herfor i status.

Partshøring foretages efter forvaltningslovens almindelige regler herom.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 1, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen, hvis udlændingen inden introduktionsperiodens udløb har opfyldt integrationskontraktens mål, på dette tidspunkt udarbejde en foreløbig status, som kan danne grundlag for den endelige status ved udløbet af introduktionsperioden, jf. § 18 a, stk. 1, 1. pkt.

Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen i de tilfælde, hvor en udlænding inden udløbet af den treårige introduktionsperiode opfylder integrationskontraktens mål, f.eks. fordi udlændingen kommer i ordinær beskæftigelse, påbegynder uddannelse på almindelige vilkår, eller opfylder målene i kontrakten om danskuddannelse, på dette tidspunkt kan udarbejde en foreløbig status, som kan danne grundlag for den endelige status, som kommunalbestyrelsen efter § 18 a, stk. 1, 1. pkt., skal udarbejde ved udløbet af den treårige introduktionsperiode.

Med den foreslåede bestemmelse kan kommunalbestyrelsen således vælge at udarbejde en foreløbig status i umiddelbar forlængelse af et aktivt introduktionsprogram. I forbindelse med udarbejdelsen af den endelige status ved udløbet af introduktionsperioden kan kommunalbestyrelsen anvende den foreløbige status som grundlag i stedet for at skulle udarbejde status for en udlænding, som kommunalbestyrelsen f.eks. som følge af, at den pågældende har opnået beskæftigelse, ikke har haft kontakt med gennem en periode.

Kommunalbestyrelsen skal dog altid udarbejde en endelig status ved udløbet af den treårige introduktionsperiode, uanset om kommunalbestyrelsen tillige på et tidligere tidspunkt har udarbejdet en foreløbig status.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 2, skal den endelige status efter § 18 a, stk. 1, 1. pkt., danne grundlag for kommunalbestyrelsens udtalelse til Udlændingestyrelsen om, hvorvidt udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram, jf. integrationslovens § 52.

Bestemmelsen indebærer, at den endelige status skal være egnet til at danne grundlag for den udtalelse, som kommunalbestyrelsen efter forespørgsel fra Udlændingestyrelsen skal afgive om, hvorvidt udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram - eller et andet tilbudt forløb, som kan sidestilles hermed - til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. integrationslovens § 52.

Efter udlændingelovens § 11, stk. 11, fastsætter integrationsministeren nærmere regler for kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52. Der henvises herved til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 18 a, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen, hvis en udlænding flytter til en anden kommune inden udløbet af introduktionsperioden, på dette tidspunkt udarbejde en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet i fraflytningskommunen. Den udarbejdede status skal indgå ved udarbejdelsen af den endelige status efter § 18 a, stk. 1, 1. pkt.

Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen i forbindelse med en udlændings flytning til en anden kommune inden for den treårige introduktionsperiode på tidspunktet for flytningen skal udarbejde en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet i fraflytningskommunen.

Partshøring foretages efter forvaltningslovens almindelige regler herom.

Status vil i forbindelse med udlændingens flytning skulle videregives til tilflytningskommunens kommunalbestyrelse, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 25, foreslåede bestemmelse i § 51 b, stk. 2. Hermed sikres det, at tilflytningskommunens kommunalbestyrelse får fraflytningskommunens kommunalbestyrelses vurdering af status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet til brug for tilflytningskommunens kommunalbestyrelses videre arbejde med det treårige introduktionsprogram. Bestemmelsen indebærer endvidere, at status for den del af introduktionsprogrammet, der er foregået i fraflytningskommunen, vil indgå i tilflytningskommunens kommunalbestyrelses eventuelle udtalelse til Udlændingestyrelsen efter integrationslovens § 52.

Det er såledesden aktuelle bopælskommune på tidspunktet for Udlændingestyrelsens anmodning omen udtalelse efter integrationslovens § 52, der afgiver en samletudtalelse om udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet hen over heleintroduktionsperioden på baggrund af status afgivet af tidligere kommunalbestyrelser.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 19, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen inden en måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af integrationslovens § 16 i samarbejde med udlændingen udarbejde en individuel kontrakt. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen inden en måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af integrationslovens § 16 i samarbejde med udlændingen udarbejde en integrationskontrakt.

Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen senest en måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af integrationslovens § 16 i samarbejde med udlændingen skal udarbejde en integrationskontrakt.

Kontrakten indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen på grundlag af en samlet vurdering af den enkelte udlændings situation og behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. I vurderingen skal bl.a. indgå udlændingens individuelle færdigheder og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Der henvises til integrationslovens § 19, stk. 3.

Kontrakten skal beskrive udlændingens beskæftigelses- og uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opnås, jf. herved den ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 4.

Det skal fremgå af kontrakten, hvilke sanktioner der efter lovgivningen gælder over for udlændingen, hvis udlændingen uden rimelig grund afviser at tage imod arbejde, eller hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra eller afviser en eller flere af de aktiviteter, der er aftalt eller fastsat i kontrakten, jf. herved den ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 5.

Hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunalbestyrelsen og udlændingen om kontraktens indhold, fastsætter kommunalbestyrelsen indholdet af kontrakten, jf. herved den ved lovforslagets § 1, nr. 11, foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 7.

For så vidt angår integrationskontraktens varighed henvises der til den ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 8. Vedrørende kommunalbestyrelsens pligt til opfølgning på kontrakten henvises til den ved lovforslagets § 1, nr. 13, foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, 1. pkt. Hvis udlændingen efter den op til treårige integrationsperiode er selvforsørgende/ikke modtager en forsørgelsesydelse efter beskæftigelseslovgivningen og har bestået danskuddannelsesprøven, modtager udlændingen ikke længere tilbud, hvorfor kommunalbestyrelsen ikke har pligt til at følge op på kontrakten, medmindre der opstår behov herfor.

Efter integrationslovens § 16, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen tilbyde et introduktionsprogram til mindreårige uledsagede asylansøgere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, stk. 3. I tilfælde, hvor en mindreårig uledsaget asylansøger får tilbudt et introduktionsprogram, skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med den pågældende udarbejde en integrationskontrakt. De almindelige og ved lovforslaget foreslåede regler herom finder anvendelse.

Det bemærkes, at integrationsministeren efter integrationslovens § 19, stk. 6, kan fastsætte nærmere regler om kontraktens indgåelse, indhold og udformning og om opfølgning på kontrakten. Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at revidere den med hjemmel i bl.a. denne bestemmelse udstedte bekendtgørelse nr. 101 af 17. februar 2004 om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogram efter integrationsloven.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, 2. pkt., skal udlændingen og kommunalbestyrelsen underskrive integrationskontrakten.

Bestemmelsen indebærer, at kontrakten indgås skriftligt og skal underskrives af både kommunalbestyrelsen og udlændingen.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, 3. pkt., skal udlændingen samtidig med udarbejdelsen og underskrivelsen af integrationskontrakten underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Erklæringen udformes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, jf. den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, 4. pkt.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2, hvor indholdet af erklæringen er beskrevet, samt til bilag I, hvor erklæringen er optrykt.

Det er ved den ved lovforslagets § 2, nr. 3, foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11 c, 2. pkt., foreslået, at det gøres til en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har underskrevet integrationskontrakten og erklæringen. Underskriver udlændingen ikke integrationskontrakten og erklæringen samtidig med integrationskontraktens udarbejdelse, udsættes tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse med et tidsrum svarende til den tid, der er forløbet fra integrationskontraktens udarbejdelse og indtil kontraktens og erklæringens underskrivelse. Der henvises lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5, samt lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Hvis udlændingen af fysiske grunde ikke er i stand til at underskrive kontrakten og erklæringen, men forstår indholdet heraf, må udlændingens accept på anden vis markeres. Hvis udlændingen er handicappet på en sådan måde eller lider af en psykisk sygdom, der bevirker, at den pågældende ikke forstår betydningen af kontrakten eller erklæringen, anfører kommunalbestyrelsen dette i kontrakten som begrundelse for den manglende underskrift af kontrakten og erklæringen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, 5. pkt. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 6 - 8

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 9

Efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 4, 1. pkt., skal kontrakten beskrive udlændingens beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opnås.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 19, stk. 4, 1. pkt.

Efter den forslåede bestemmelse i § 19, stk. 4, 2. pkt., skal det fremgå af kontrakten, i hvilket omfang udlændingen skal gives tilbud i medfør af introduktionsprogrammet, herunder danskuddannelse, jf. integrationslovens §§ 21 og 22, og tilbud efter § 23, samt det nærmere indhold heraf, herunder hvordan forholdet og sammenhængen mellem danskuddannelse og tilbud efter § 23 skal være.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 19, stk. 4, 2. pkt., idet det dog præciseres med den foreslåede bestemmelse, at der er tale om tilbud i medfør af introduktionsprogrammet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at integrationskontrakten kan indeholde tilbud om deltagelse i et introduktionsprogram, d.v.s. danskuddannelse og/eller tilbud om vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, jf. integrationslovens § 16, stk. 2.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 4, 3. pkt., skal det fremgå af kontrakten, hvis der er givet tilbud efter integrationslovens § 16, stk. 7, eller meddelt pålæg efter integrationslovens § 16 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at grundlaget for en beslutning om visitering af en udlænding til hjælp efter kapitel 6 i lov om en aktiv socialpolitik (revalidering) eller kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (fleksjob), jf. integrationslovens § 16, stk. 7, skal fremgå af integrationskontrakten.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at det skal fremgå af kontrakten, hvis en udlænding er meddelt pålæg om uddannelse efter integrationslovens § 16 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Samtidig ophæves den gældende bestemmelse i § 19, stk. 4, 3. pkt., hvorefter kontrakten kan indgås for kortere eller længere varighed. Der henvises til den ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 19, stk. 8, om kontraktens varighed.

Til nr. 10

Efter integrationslovens § 25, stk. 3, er det en grundlæggende betingelse for at modtage introduktionsydelse, at udlændingen og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. For en udlænding, der alene har ledighed som problem, er det endvidere en betingelse, at den pågældende aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Udlændingen skal endvidere efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunalbestyrelsen søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med arbejdsformidlingen eller kommunen, at der sker henvisning af en arbejdssøgende.

Udlændingen har endvidere pligt til at deltage i introduktionsprogrammet enkelte dele. Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede bestemmelse i § 16 a vil udlændinge over 18 år, men under 25 år, der i øvrigt er omfattet af målgruppen i den foreslåede § 16 a, endvidere have pligt til at efterkomme et pålæg om at påbegynde en uddannelse.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at vurdere, om udlændingen fortsat opfylder betingelserne for at modtage introduktionsydelse ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, bl.a. hvis udlændingen afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlings- eller opfølgningssamtale, jf. integrationslovens 25 a.

Efter integrationslovens §§ 30 og 31 skal kommunalbestyrelsen nedsætte introduktionsydelsen eller bestemme, at introduktionsydelsen ophører, hvis en udlænding eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra eller afviser at deltage i en eller flere dele af introduktionsprogrammet.

Det kan endvidere have betydning for en udlændings ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen ikke deltager fuldt ud i introduktionsprogrammet, jf. udlændingelovens § 11.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 5, skal det fremgå af integrationskontrakten, hvilke sanktioner der efter lovgivningen gælder over for udlændingen, hvis udlændingen uden rimelig grund afviser at tage imod et arbejde, eller hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra eller afviser en eller flere af de aktiviteter, der er aftalt eller fastsat i kontrakten.

Bestemmelsen indebærer, at udlændingen ved underskrivelsen af kontrakten bliver klar over de lovgivningsmæssige konsekvenser ved uden rimelig grund ikke at tage imod et arbejde eller at udeblive fra eller afvise en eller flere af de i introduktionsprogrammet aftalte eller fastsatte aktiviteter, herunder i form af uddannelsespålæg, både i forhold til modtagelse af introduktionsydelse og i forhold til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Til nr. 11

Efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 7, fastsætter kommunalbestyrelsen indholdet af den enkelte udlændings integrationskontrakt, hvis der ikke kan opnås enighed om kontraktens indhold.

Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen og udlændingen først skal søge at opnå enighed om kontraktens indhold, herunder indholdet af introduktionsprogrammet. Kan kommunalbestyrelsen og udlændingen ikke opnå enighed om indholdet, bestemmer kommunalbestyrelsen indholdet af kontrakten. Udlændingen er i den situation forpligtet af kontrakten på samme måde, som hvis kommunalbestyrelsen og udlændingen var blevet enige om indholdet af kontrakten.

Kommunalbestyrelsens afgørelse kan indbringes for det sociale nævn, jf. integrationslovens § 53, stk. 2. Fra den 1. januar 2007 er klageinstansen beskæftigelsesankenævnene.

Til nr. 12

Efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 8, gælder integrationskontrakten, indtil udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter udløbet af introduktionsperioden kan kontrakten ikke omfatte tilbud efter integrationslovens § 16, stk. 2 eller 7, eller pålæg efter § 16 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Udlændinge, der efter udløbet af den treårige introduktionsperiode modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bestemmelsen indebærer, at integrationskontrakten gælder, indtil udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Integrationskontrakten vil således være gældende i hele perioden, fra kontrakten underskrives - d.v.s. senest en måned efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2 og 3 - og til udlændingen eventuelt opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset om udlændingen inden da opnår beskæftigelse, påbegynder uddannelse på almindelige vilkår eller i øvrigt opfylder målene i integrationskontrakten. Kontrakten vil i den periode, hvor udlændingen er i beskæftigelse eller under uddannelse på almindelige vilkår m.v., bestå i kontraktrammen og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i Danmark, jf. herved lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1 og 2.2. Det afgørende for, at integrationskontrakten ophører, er, at udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdtilladelse efter reglerne i udlændingelovens § 11.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at udlændinge, der efter udløbet af den treårige introduktionsperiode ikke omfattes af § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fordi den pågældende ikke modtager tilbud efter denne lov, også efter introduktionsperioden vil være omfattet af integrationslovens kontraktregler, indtil udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Det vil gælde for udlændinge, der efter introduktionsperiodens udløb vedvarende er i beskæftigelse eller i øvrigt er selvforsørgende.

Bliver udlændingen ledig, eller modtager udlændingen i øvrigt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på et tidspunkt, inden den pågældende meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, omfattes udlændingen af § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og udlændingens integrationskontrakt reguleres i den forbindelse af reglerne i denne lov. Der henvises herved til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1, og det af beskæftigelsesministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 13

Efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, 1. pkt., skal der løbende efter behov og, indtil de i kontrakten aftalte eller fastsatte mål er opfyldt, mindst hver tredje måned ske opfølgning på integrationskontrakten.

Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen, så længe målene i integrationskontrakten om beskæftigelse, uddannelse og/eller danskuddannelse ikke er opfyldt, har pligt til løbende efter behov og mindst hver tredje måned at følge op på integrationskontrakten. Bestemmelsen indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen, hvis udlændingen har opfyldt de i integrationskontrakten aftalte eller fastsatte mål, alene har pligt til at følge op på kontrakten, såfremt der opstår behov herfor.

I praksis betyder det, at kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på integrationskontrakten mindst hver tredje måned, hvis udlændingen ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse på almindelige vilkår, og at kommunalbestyrelsen typisk ikke har pligt til at følge op på kontrakten, når udlændingen har opnået ordinær beskæftigelse eller er påbegyndt uddannelse på almindelige vilkår samt har bestået danskprøve, medmindre der konkret viser sig behov herfor. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis udlændingen på ny bliver ledig eller ikke gennemfører en uddannelse og på ny henvender sig til kommunen.

Til nr. 14

§ 20 a

Efter den foreslåede bestemmelse i § 20 a, stk. 1 , har kommunalbestyrelsen pligt til at vurdere, om der for en sygemeldt udlænding, der har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse, er behov for at udarbejde en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter, med henblik på at sikre, at udlændingen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kommunalbestyrelsens vurdering af, hvilke oplysninger der skal indhentes til brug for vurderingen, foretages på baggrund af sygdommens karakter og sygeperiodens længde.

I kommunalbestyrelsens vurdering af, om der er behov for en sygeopfølgningsplan, kan bl.a. indgå oplysninger fra den sygemeldte person selv, den pågældendes læge eller behandlingssted, indberetninger fra aktiveringsstedet og personens hidtidige sygdomsmønster.

Efter integrationslovens § 49, stk. 1 og 2, har den, der ansøger om eller modtager ydelser efter integrationslovens kapitel 4-6 (bl.a. introduktionsydelse), pligt til at medvirke til at tilvejebringe de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om den pågældende har ret til ydelsen, og til at give kommunalbestyrelsen oplysninger om ændringer i forhold, der kan have betydning for den fortsatte ret til ydelsen.

Sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere har således pligt til at give kommunalbestyrelsen de oplysninger, der er nødvendige for kommunalbestyrelsens vurdering af behovet for udarbejdelsen af en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning m.v., jf. den foreslåede bestemmelse i § 20 a, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen kan således stille krav om, at udlændingen fremskaffer en lægeattest som dokumentation for sygdommen. Derudover kan kommunalbestyrelsen forlange at få oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for at vurdere, om introduktionsydelsesmodtageren er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandlingen af sagen give udlændingen skriftlig underretning bl.a. om dennes pligt til at give oplysninger efter integrationslovens § 49, stk. 1 og 2, jf. integrationslovens § 49, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter integrationslovens § 50, stk. 1, med udlændingens samtykke forlange, at personer og myndigheder m.v., der har kendskab til forholdene, giver oplysninger, der må anses for nødvendige ved behandlingen af sager om ydelser efter integrationslovens kapitel 4-6 (bl.a. introduktionsydelse). Det gælder også oplysninger om den pågældendes rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom der kan indhentes læge- og sygehusjournaler.

Opnås samtykke ikke fra den pågældende udlænding, kan kommunalbestyrelsen indhente oplysningerne uden samtykke, jf. integrationslovens § 50, stk. 2.

Hvis udlændingen ikke ønsker at medvirke til sagens oplysning, skal kommunalbestyrelsen som udgangspunkt respektere udlændingens ønske om ikke at medvirke til sagens oplysning. Det indebærer, at oplysninger af fortrolig karakter, som udlændingen ikke ønsker indhentet fra andre personer eller myndigheder, jf. integrationslovens § 50, stk. 1 og 2, som udgangspunkt ikke fremskaffes af kommunalbestyrelsen af egen drift. Kommunalbestyrelsen må således afveje nødvendigheden af at indhente de pågældende oplysninger overfor udlændingens interesse i ikke at give samtykke til indhentelsen af de pågældende oplysninger. Dette gælder også, selvom det skønnes, at oplysningerne kunne være til udlændingens fordel. Betydningen af udlændingens manglende medvirken til sagens oplysning vil derfor ofte være, at sagen må afgøres på det foreliggende grundlag.

Kommunalbestyrelsen skal oplyse udlændingen om adgangen til at indhente oplysninger efter integrationslovens § 50, stk. 1, og om konsekvenserne af, at udlændingen ikke vil medvirke til at indhente oplysninger, jf. integrationslovens § 50, stk. 3.

Er der for udlændingen tale om en enkeltstående sygemelding, vil der som udgangspunkt ikke være behov for en plan. Er der derimod tale om hyppigt gentagne sygemeldinger, vil dette tale for et behov for en sygeopfølgningsplan. For integrationsydelsesmodtagere, der er sygemeldte på grund af livstruende sygdomme, der skønnes uhelbredelige, f.eks. alvorlige kræftsygdomme, skal der ikke udarbejdes en plan, idet det ikke er sandsynligt, at den pågældende herved vil kunne opnå/genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 20 a, stk. 2 , skal vurderingen efter § 20 a, stk. 1, foretages umiddelbart efter, at kommunen bliver bekendt med, at udlændingen er sygemeldt. Der skal herefter under sygeforløbet løbende og mindst hver gang, der sker opfølgning på udlændingens integrationskontrakt, jf. integrationslovens § 20, stk. 1, foretages en vurdering efter § 20 a, stk. 1. Om opfølgning på integrationskontrakten henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 13.

Kommunalbestyrelsen skal således foretage vurderingen, når den bliver bekendt med sygemeldingen, f.eks. ved at udlændingen melder sig syg, eller ved at udlændingen søger om hjælp på grund af sygdom.

Kommunalbestyrelsen skal under sygeforløbet løbende vurdere behovet for en plan for sygdomsafklaring m.v. Der kan bl.a. være behov for en fornyet vurdering af behovet for en plan, hvis der sker ændringer i den pågældendes sygdomsforløb, f.eks. fordi den sygemeldte afslutter en sygebehandling eller udskrives fra hospitalet, eller fordi der på anden måde sker forandringer i den sygemeldtes situation.

Vurderer kommunalbestyrelsen, at der ikke aktuelt er behov for udarbejdelse af en plan for sygdomsafklaring m.v., og er udlændingen fortsat syg, skal kommunalbestyrelsen løbende og mindst hver gang, der sker opfølgning på udlændingens integrationskontrakt, foretage en vurdering af behovet for en sygeopfølgningsplan.

Kommunalbestyrelsen skal anføre i udlændingens sag, når der er foretaget en vurdering af behovet for en plan for sygdomsafklaring m.v.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 20 a, stk. 3 , skal kommunalbestyrelsen, såfremt der vurderes at være behov for en plan for sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter efter § 20 a, stk. 1, umiddelbart herefter udarbejde en sådan plan.

Kommunalbestyrelsen skal anføre i udlændingens sag, når planen er udarbejdet.

Kommunalbestyrelsen skal med udarbejdelsen af planen sikre, at der sker en overordnet koordination og indsats for at fremme den sygemeldte introduktionsydelsesmodtagers tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Planen bør i lighed med, hvad der gælder for sygemeldte dagpengemodtagere, indeholde mål for opfølgning på såvel kort som lang sigt i langvarige sager, oplysning om sygemeldtes egen indsats, behandlingsindsats og fx aktiveringsstedets indsats. Planen skal have fokus på arbejdsmarkedet. Planen bør tage stilling til, om delvis raskmelding kan være en mulighed. Der bør i planen sættes fokus på, hvilken funktionsevne udlændingen har på trods af sygdommen. En lægeerklæring kan medvirke til at underbygge mulighederne for, at udlændingen på ny helt eller delvist kan deltage i introduktionsprogrammet ved målrettet at vurdere personens funktionsevne.

Kommunalbestyrelsen skal anføre i udlændingens sag, hvad den udarbejdede plan indeholder.

Det vil blive indføjet i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, at retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 2, og § 11 b, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge, der søger om eller får hjælp efter integrationsloven. Det betyder, at behandling kan være en betingelse for hjælp. Behandling skal dog efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen og må aldrig indeholde risiko for borgerens liv eller førlighed. Det er kommunen, der på baggrund af de indhentede oplysninger i sagen, herunder de lægelige oplysninger, træffer afgørelse om, i hvilket omfang krav om behandling kan være en betingelse for fortsat hjælp. Krav om behandling kan alene stilles, hvis det medvirker til at bringe den pågældende tættere på arbejdsmarkedet. Der kan henvises til afgørelse SM 0-46-92 fra Ankestyrelsen, hvoraf fremgår følgende om kravet om udnyttelse af behandlingsmuligheder: »Det er almindeligt antaget, at mindre ufarlige kurative indgreb, der er lægeligt anbefalet, vil ansøgeren ikke være berettiget til at modsætte sig. Der er derimod ikke pligt til at underkaste sig undersøgelse eller behandling, der kan medføre fare for liv eller førlighed.«

Det forudsættes i overensstemmelse med udtalelsen i SM 0-46-92, at der med hensyn til indgreb alene vil blive stillet krav om, at en person skal undergive sig mindre ufarlige kurative indgreb, der er lægeligt anbefalet.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 20 a, stk. 4 , skal der som led i opfølgningen på udlændingens

integrationskontrakt, jf. integrationslovens § 20, stk. 1, ske opfølgning på planen efter § 20 a, stk. 3. Om opfølgning på integrationskontrakten henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 13.

Kommunalbestyrelsen skal således løbende kontrollere, om udlændingen følger den udarbejdede plan.

Kommunalbestyrelsen skal anføre i udlændingens sag, når der er foretaget opfølgning på planen.

De gældende regler om sanktioner ved udeblivelse fra og afvisning af deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet vil fortsat være gældende.

Til nr. 15

Efter den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 10, er en udlænding ikke berettiget til introduktionsydelse, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle er ophørt med en uddannelse, som den pågældende har været forpligtet til at påbegynde og gennemføre efter den ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 3, medmindre der foreligger tilsvarende forhold som nævnt i integrationslovens § 25, stk. 4. Integrationslovens § 25, stk. 6, finder endvidere tilsvarende anvendelse.

Efter de gældende regler i integrationsloven er der for udlændinge, der modtager introduktionsydelse, en række undtagelser fra pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I integrationslovens § 25, stk. 4, er således opregnet et antal tilfælde, hvor det ikke kan kræves, at en udlænding eller dennes ægtefælle tager imod eller søger et arbejde m.v., som at tilbudet ikke anses som rimeligt p.g.a. forhold, der vedrører indholdet af tilbudet, afstands- og transportmæssige vanskeligheder, fravær ved graviditet, barsel og adoption, manglende pasningsmulighed af børn m.v.

Herudover følger det af integrationslovens § 25, stk. 6, at pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet ikke gælder for udlændingens ægtefælle, når ægtefællen modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder, og at tilsvarende gælder, når ægtefællen er under uddannelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 10, skal undtagelserne i § 25, stk. 4 og 6, finde tilsvarende anvendelse i forhold til uddannelsespligten. Formålet hermed er at sikre, at en udlænding ikke nægtes introduktionsydelse, såfremt grunden til ophøret af en pålagt uddannelse efter den ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 3, er rimelig. En udlænding, der har gjort, hvad den pågældende kunne, for at gennemføre uddannelsen, men hvor det viser sig, at udlændingen ikke har haft de nødvendige forudsætninger herfor, vil således være berettiget til introduktionsydelse.

Hvis udlændingen uden rimelig grund er ophørt med en uddannelse, kan kommunalbestyrelsen, når udlændingen ikke længere kan komme tilbage på uddannelsen, udbetale introduktionsydelse med tilbagebetalingspligt, jf. § 41 i integrationsloven med henvisning til de relevante bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises i den forbindelse til det af beskæftigelsesministeren samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 16

§ 25 d

Den foreslåede bestemmelse i § 25 d medfører, at kommunalbestyrelsen umiddelbart skal iværksætte tiltag i forhold til en udlænding, der ansøger om introduktionsydelse, når udlændingen uden rimelig grund er ophørt med en uddannelse, som den pågældende har været forpligtet til at påbegynde, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at bistå udlændingen med at finde beskæftigelse, jf. § 25 d, nr. 1 , pålægge udlændingen at søge særligt angivne job på Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken), jf. § 25 d, nr. 2 , og foretage opfølgning på udlændingens integrationskontrakt, jf. integrationslovens § 20, og ud fra en vurdering af udlændingens situation og behov give udlændingen tilbud som led i introduktionsprogrammet, jf. § integrationslovens 16, stk. 2.

Der sker ikke med den foreslåede bestemmelse nogen ændringer af den pågældende udlændings pligt til i øvrigt at opfylde de almindelige rådighedsbetingelser, herunder pligt til at tage imod rimeligt tilbud om arbejde og aktivt at søge at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. integrationslovens § 25, stk. 3.

Udlændingen vil i øvrigt fortsat være omfattet af uddannelsespligten, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede bestemmelse i § 16 a, hvis udlændingen opfylder de heri nævnte betingelser.

Til nr. 17

Den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 4, 1. pkt., indebærer, at kommunalbestyrelsen skal bestemme, at en udlændings introduktionsydelse ophører, hvis udlændingen selv eller dennes ægtefælle uden rimelig grund undlader at efterkomme meddelte påbud eller heraf afledte forpligtelser efter den ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede bestemmelse i § 16 a, så længe muligheden for at efterkomme pålægget eller forpligtelsen består.

Bestemmelsen indebærer, at introduktionsydelsen ophører, hvis udlændingen eller dennes ægtefælle ikke efterkommer pålæg om at foreslå en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende kan søge om optagelse på, ikke efterkommer pålæg om at søge om optagelse på en eller flere af uddannelserne eller ikke efterkommer heraf afledte forpligtelser til at påbegynde og gennemføre en uddannelse, som den pågældende optages på. Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Kommunalbestyrelsen skal kun træffe afgørelse om, at introduktionsydelsen skal ophøre, hvis undladelsen af at efterkomme et pålæg eller heraf afledte forpligtelser er sket uden rimelig grund. Der foreligger rimelig grund til ikke at efterkomme pålæg eller heraf afledte forpligtelser, hvis der foreligger tilsvarende forhold som nævnt i integrationslovens § 25, stk. 4. Undladelsen er rimelig, hvis udlændingen har gjort, hvad den pågældende kunne, for at efterkomme et pålæg eller en forpligtelse.

Kommunalbestyrelsen kan kun træffe afgørelse om, at introduktionsydelsen skal ophøre, så længe muligheden for at efterkomme påbud eller heraf afledte forpligtelser består. Hvis en udlænding således ikke har efterkommet et pålæg om at søge ind på en uddannelse, og uddannelsesstedet ikke længere modtager og behandler ansøgninger, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 2, eller en udlænding ikke har efterkommet pligten til at påbegynde og gennemføre uddannelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 3, og uddannelsesstedet af samme grund ikke accepterer, at udlændingen indleder eller genoptager uddannelsen, vil der ikke kunne træffes afgørelse om ophør af introduktionsydelsen.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 4, 2. pkt. , finder integrationslovens § 31, stk. 3, tilsvarende anvendelse. Efter denne bestemmelse vedvarer kommunalbestyrelsens beslutning om ophør af introduktionsydelsen, så længe grundlaget herfor er til stede. Kommunalbestyrelsen skal ved udgangen af hver måned foretage en vurdering heraf. Hvis udlændingens mulighed for at efterkomme et pålæg eller heraf afledte forpligtelser ikke længere består, eller der i øvrigt er ændringer i udlændingens forhold, der betyder, at der ikke længere ville kunne træffes afgørelse om ophør af udlændingens introduktionsydelse, skal kommunalbestyrelsen genoptage udbetalingen af introduktionsydelse til udlændingen.

Det vil fortsat være en grundbetingelse for, at udlændingen er berettiget til introduktionsydelse, at udlændingen står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. integrationslovens § 25, stk. 3. Herudover skal kommunalbestyrelsen i medfør af integrationslovens § 31 bestemme, at introduktionsydelsen skal ophøre, hvis udlændingen uden rimelig grund afviser eller undlader at deltage i introduktionsprogrammet.

Udlændingen vil i øvrigt fortsat være omfattet af uddannelsespligten, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede bestemmelse i § 16 a, hvis udlændingen opfylder de heri nævnte betingelser.

Til nr. 18

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 19.

Til nr. 19

Efter den foreslåede bestemmelse i § 45 a, 1. pkt. , kan der ikke ydes refusion af kommunens udgifter til ydelser efter integrationslovens kapitel 5 (introduktionsydelse m.v.) for sygemeldte udlændinge, hvor kommunalbestyrelsen ikke har foretaget en vurdering af behovet for udarbejdelse af en plan for sygdomsafklaring, optræning og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter, udarbejdet en sådan plan, eller foretaget opfølgning på en sådan plan, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 14, foreslåede bestemmelse i § 20 a.

Kommunalbestyrelsen skal for at undgå fratagelse af refusionen kunne godtgøre, at de lovpligtige skridt som led i sygeopfølgningen er foretaget.

Kommunalbestyrelsen skal således anføre i den sygemeldte udlændings sag, når der er foretaget en vurdering af behovet for udarbejdelse af en plan for sygdomsafklaring, optræning og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter, udarbejdet en sådan plan eller foretaget opfølgning på en sådan plan.

Kommunen har fortsat pligt til at udbetale introduktionsydelse til en sygemeldt udlænding, selvom kommunen eventuelt i en periode ikke er berettiget til at få refunderet sine udgifter hertil, hvis den pågældende udlænding fortsat opfylder betingelserne herfor.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 45 a, 2. pkt. , gælder fratagelsen af refusionen fra det tidspunkt, hvor vurderingen, udarbejdelsen af planen eller opfølgningen skulle være foretaget, og frem til det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har foretaget vurderingen, udarbejdet planen eller foretaget opfølgningen.

Bestemmelsen medfører, at kommunen på ny vil kunne få refunderet sine udgifter til introduktionsydelse, når det fremgår af udlændingens sag, at kommunalbestyrelsen har foretaget vurderingen, udarbejdet planen eller foretaget opfølgningen.

Det bemærkes, at socialministeren efter forhandling med integrationsministeren fastsætter nærmere regler om anvisning af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision, jf. integrationslovens § 47.

Til nr. 20

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 22 og 23.

Til nr. 21

Bestemmelserne i § 51, stk. 3-5 , foreslås i ændret form indsat som en ny § 51 b i integrationsloven. Der henvises herved til lovforslagets § 1, nr. 23.

Til nr. 22

Efter den foreslåede bestemmelse i § 51 b, stk. 1 , videregiver kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen uden udlændingens samtykke oplysninger om udlændingens navn, opholdsgrundlag og andre personlige data til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 51, stk. 3. Videregivelsen af oplysningerne kan ske i elektronisk form.

Ved personlige data forstås oplysninger om udlændingens køn, alder, nationalitet mv. Videregivelsen indeholder således ikke oplysninger, der er omfattet af persondataloven.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 51 b, stk. 2, 1. pkt. , videregiver kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen uden udlændingens samtykke endvidere oplysningerne fra udlændingens integrationskontrakt, kopi af den underskrevne erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund samt status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet i fraflytningskommunen til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen.

Bestemmelsen indebærer en udvidelse i forhold til videregivelsesadgangen efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 51, stk. 3 , idet kommunalbestyrelsen nu også skal videregive oplysningerne fra udlændingens integrationskontrakt, kopi af den underskrevne erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund samt status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet i fraflytningskommunen til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen.

Integrationskontrakten indeholder oplysninger om udlændingens personlige og faglige forudsætninger samt oplysninger om, hvilke tilbud i medfør af introduktionsprogrammet i form af danskuddannelse og/ eller vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik m.v. eller ansættelse med løntilskud, det er aftalt eller fastsat, at udlændingen skal deltage i. Det fremgår endvidere af kontrakten, hvis udlændingen er meddelt pålæg om uddannelsespligt, jf. herved lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3, eller givet tilbud om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (revalidering) og lov om en aktiv beskæftigelsespolitik (fleksjob) i stedet for et introduktionsprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 7. Kontrakten indeholder endvidere oplysninger om den pågældendes beskæftigelses- eller uddannelsesmål. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund indeholder ikke oplysninger om udlændingen selv, men alene en underskrift på bl.a., at udlændingen anerkender grundlæggende værdier i det danske samfund. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Kommunalbestyrelsens status indeholder kommunalbestyrelsens konkrete vurdering af, om udlændingen har deltaget i og gennemført introduktionsprogrammet. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Den foreslåede bestemmelse i § 51 b, stk. 2, 1. pkt., skal sikre, at de nødvendige oplysninger om udlændingen videregives til tilflytningskommunen til brug for dennes kommunalbestyrelses vurdering af, hvorvidt man skal godkende at overtage ansvaret for udlændingens introduktionsprogram, jf. integrationslovens § 18.

Bestemmelsen skal derudover sikre, at kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen er i besiddelse af de nødvendige oplysninger til at kunne udarbejde en status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet, som vil skulle indgå i behandlingen af udlændingens senere ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

Videregivelsen af oplysningerne kan ske i elektronisk form.

Videregivelsen af oplysningerne kan ske uden udlændingens samtykke.

Såvel integrationskontrakten som kommunalbestyrelsens status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet kan indeholde oplysninger om udlændingens rent private forhold.

Efter forvaltningslovens § 28, stk. 1, må oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed.

Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 2, kan der dog ske videregivelse af oplysninger om en persons rent private forhold uden den pågældendes samtykke, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningerne kan videregives.

Videregivelse af oplysninger om udlændingens rent private forhold efter den foreslåede bestemmelse skal finde sted i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens § 7, hvorefter der ikke må videregives oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, om fagforeningsmæssigt tilhørsforhold og om helbredsmæssige eller seksuelle forhold.

Integrationskontrakten og kommunalbestyrelsens status kan indeholde oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 7 €" det kan f.eks. være oplysninger om tortur eller andre helbredsmæssige oplysninger. Sådanne oplysninger kan kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen dog videregive uden udlændingens samtykke med hjemmel i persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, idet videregivelsen af oplysningerne i integrationskontrakten og kommunalbestyrelsens status er nødvendige for tilflytningskommunens kommunalbestyrelses vurdering af, hvorvidt man skal godkende at overtage ansvaret for udlændingens introduktionsprogram, jf. integrationslovens § 18, samt for, at kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne udarbejde status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet efter afslutningen af den treårige introduktionsperiode.

Herudover vil integrationskontrakten og kommunalbestyrelsens status kunne indeholde oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 8 om videregivelse af andre følsomme oplysninger (strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i persondatalovens § 7, stk. 1).

Kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunens videregivelse af disse oplysninger til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen indebærer en fravigelse af persondatalovens § 8. Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med videregivelsen af oplysningerne er at sikre, at kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne vurdere, hvorvidt man skal godkende at overtage ansvaret for udlændingens introduktionsprogram, samt for at kunne udarbejde status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet efter afslutningen af den treårige integrationsperiode.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 51 b, stk. 2, 2. pkt., videregiver kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen, såfremt den i forbindelse med en udlændings flytning til kommunen har modtaget oplysninger som nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 51 b, stk. 2, 1. pkt., fra en kommune, hvor udlændingen tidligere har haft bopæl eller ophold, tillige disse oplysninger til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen.

Bestemmelsen skal sikre, at tilflytningskommunens kommunalbestyrelse - også i tilfælde, hvor udlændingen er flyttet mellem to eller flere kommuner - modtager alle de nødvendige oplysninger til varetagelsen af integrationsansvaret.

Bestemmelsen skal endvidere sikre, at Udlændingestyrelsen alene skal henvende sig til én kommune i forbindelse med anmodning om en udtalelse om udlændingens gennemførelse af introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens § 52, til brug for vurderingen af, om den pågældende udlænding kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 51 b, stk. 3 , 1. pkt. , skal kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen i tilfælde, hvor en udlænding flytter til en anden kommune, vurdere, om andre oplysninger vedrørende udlændingen end de i § 51 b, stk. 1 og 2, nævnte vil være af væsentlig betydning for udlændingens integrationsforløb og derfor bør videregives til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen med henblik på dennes varetagelse af integrationsansvaret for udlændingen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen ud over videregivelsen af oplysninger om udlændingens navn, opholdsgrundlag og andre personlige data, jf. den foreslåede bestemmelse i § 51 b, stk. 1, og oplysningerne fra udlændingens integrationskontrakt, kopi af den underskrevne erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund samt status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 51 b, stk. 2, skal vurdere, om også andre oplysninger vedrørende udlændingen vil være af væsentlig betydning for udlændingens integrationsforløb og derfor bør videregives til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen med henblik på dennes varetagelse af integrationsansvaret.

Det er en betingelse for videregivelse af oplysningerne, at de vurderes at være af væsentlig betydning for kommunalbestyrelsens varetagelse af integrationsansvaret. Det drejer sig først og fremmest om oplysninger, der er af betydning for udlændingens muligheder for aktivering på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Det kan også dreje sig om oplysninger, som i øvrigt har betydning for kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunens varetagelse af integrationsansvaret.

Det vil således kunne være relevant at videregive oplysninger om udlændingens helbredsmæssige, sociale og familiemæssige forhold. Det kan f.eks. være oplysninger om, hvorvidt den pågældende har været udsat for tortur eller andre traumatiske oplevelser, Det kan endvidere være oplysninger om handicaps hos den pågældende eller oplysninger om eventuelle børns skolegang og anvendelse af institutionstilbud m.v.

Oplysningerne videregives bl.a. med henblik på, at kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen kan vurdere, hvorvidt man skal godkende at overtage ansvaret for udlændingens introduktionsprogram, jf. integrationslovens § 18, og med henblik på, at kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne udarbejde status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet efter afslutningen af den treårige integrationsperiode.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 51 b, stk. 3, 2. pkt. , kan oplysningerne videregives med udlændingens samtykke.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunalbestyrelsen, såfremt den vurderer, at oplysningerne bør videregives til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen, skal forsøge at få den pågældende udlændings samtykke til videregivelsen af oplysningerne.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en præciserende afgrænsning i forhold til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 51, stk. 4, jf. stk. 5.

Det foreslås i § 51 b, stk. 3, 3. pkt. , at såfremt samtykke til videregivelse af oplysningerne ikke opnås, kan oplysningerne videregives uden udlændingens samtykke, hvis oplysningerne vurderes at være nødvendige for tilflytningskommunens kommunalbestyrelses varetagelse af integrationsansvaret for udlændingen.

Hvis udlændingen ikke ønsker, at oplysningerne videregives til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen, skal kommunalbestyrelsen som udgangspunkt respektere dette ønske. Kommunalbestyrelsen må herefter afveje nødvendigheden af at videregive de pågældende oplysninger over for udlændingens interesse i ikke at give samtykke til videregivelsen af oplysningerne. Dette gælder, selvom det skønnes, at videregivelsen af oplysningerne kunne være til udlændingens fordel.

Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 2, kan der ske videregivelse af oplysninger om en persons rent private forhold uden udlændingens samtykke, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningerne kan videregives.

Kommunalbestyrelsen skal altid €" såfremt udlændingen ikke giver samtykke til videregivelsen €" vurdere, om de andre oplysninger om udlændingens forhold, der ønskes videregivet til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen med henblik på dennes varetagelse af integrationsansvaret, er nødvendige for kommunalbestyrelsens varetagelse af integrationsansvaret.

Videregivelse af andre oplysninger om udlændingen efter den foreslåede bestemmelse skal finde sted i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens § 7 (oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, om politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, om fagforeningsmæssigt tilhørsforhold eller om helbredsmæssige eller seksuelle forhold).

Hvis der konkret viser sig anledning til at videregive oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 7 €" det kan f.eks. være oplysninger om tortur eller andre traumatiserende oplysninger €" vil dette kunne ske med hjemmel i persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, såfremt kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen vurderer, at videregivelsen af oplysningerne er nødvendig for tilflytningskommunens varetagelse af integrationsansvaret for udlændingen.

Videregivelsen fra fraflytningskommunens kommunalbestyrelse til tilflytningskommunens kommunalbestyrelse af de nævnte oplysninger uden udlændingens samtykke indebærer en fravigelse af persondatalovens § 8. Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med videregivelsen af oplysningerne er at sikre, at kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen er i besiddelse af de nødvendige oplysninger til varetagelse af integrationsansvaret for udlændingen.

Til nr. 23

Efter den foreslåede bestemmelse i § 52, stk. 2 , skal kommunalbestyrelsen på anmodning fra Udlændingestyrelsen oplyse tidspunktet for integrationskontraktens udarbejdelse, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., og tidspunktet for udlændingens underskrivelse af integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen på anmodning fra Udlændingestyrelsen til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, skal oplyse Udlændingestyrelsen om tidspunktet for udarbejdelse af udlændingens integrationskontrakt og tidspunktet for udlændingens underskrivelse af kontrakten og erklæringen. Der henvises nærmere om integrationskontrakten og erklæringen til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1 og 2.2.

Med den ved lovforslagets § 2, nr. 3, foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11 c gøres meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af, at udlændingen har underskrevet en integrationskontrakt og en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Underskriver udlændingen ikke integrationskontrakten og erklæringen samtidig med integrationskontraktens udarbejdelse, udsættes tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse med et tidsrum svarende til den tid, der er forløbet fra integrationskontraktens udarbejdelse og indtil integrationskontraktens og erklæringens underskrivelse.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 52, stk. 2, om, at kommunalbestyrelsen skal oplyse Udlændingestyrelsen om tidspunktet for udarbejdelse af udlændingens integrationskontrakt og tidspunktet for udlændingens underskrivelse af kontrakten og erklæringen, er således, at Udlændingestyrelsen har det fornødne grundlag for at træffe afgørelse om, hvorvidt en udlænding opfylder betingelsen i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11 c, og hvorvidt tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skal udsættes med et tidsrum svarende til den tid, der er forløbet fra integrationskontraktens udarbejdelse og indtil integrationskontraktens og erklæringens underskrivelse. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Til § 2

Til nr. 1

I dag er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse bl.a. normalt betinget af, at udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, jf. udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 1. Introduktionsprogrammet har en varighed på højst tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding, jf. integrationslovens § 4. Tidsubegrænset opholdstilladelse kan normalt først meddeles efter syv år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 2, indebærer, at tidsubegrænset opholdstilladelse €" udover de gældende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse €" betinges af, at udlændingen har gennemført tilbudte aktiviteter, der er fastlagt i integrationskontrakten i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre særlige grunde taler derimod.

Efter den ved det af beskæftigelsesministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal integrationskontrakten for udlændinge, der modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, suppleres med en beskæftigelsesrettet indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til det af beskæftigelsesministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.

Efter den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 19, stk. 8, gælder integrationskontrakten, indtil udlændingen opnår tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Der henvises nærmere om integrationskontrakten til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 2, indebærer en skærpelse af betingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, dvs. flygtninge m.v. og familiesammenførte udlændinge, og som i forlængelse af introduktionsperiodens udløb eller senere, og indtil de øvrige betingelser for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder den tidsmæssige betingelse, er opfyldt, modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

For denne personkreds vil tidsubegrænset opholdstilladelse €" udover de gældende betingelser €" fremover være betinget af, at den pågældende har gennemført de tilbudte beskæftigelsesrettede aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er fastlagt i integrationskontrakten, medmindre særlige grunde taler derimod.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udarbejder kommunen eller staten en status over udlændingens deltagelse i de beskæftigelsesrettede aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er fastlagt i integrationskontrakten, når Udlændingestyrelsen anmoder herom. Den udarbejdede status skal indgå i Udlændingestyrelsens vurdering af, om en udlændings ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan imødekommes. Der henvises til det af beskæftigelsesministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.

Betingelsen om, at udlændingen har gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal være opfyldt på tidspunktet for udarbejdelsen af status. Det forudsættes herved, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse anmoder om en status, når de øvrige betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder de tidsmæssige betingelser, er opfyldt. Udlændingestyrelsens anmodning til kommunen om en status kan eventuelt ske samtidig med, at styrelsen anmoder kommunen om en udtalelse om, hvorvidt den pågældende udlænding har gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, samt hvorvidt den pågældende udlænding har forfalden gæld til det offentlige, jf. integrationslovens § 52.

En udlænding, der har gennemført mindst 85 pct. af de fastlagte aktiviteter, anses for at opfylde betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 2.

Efter de gældende regler anses introduktionsprogrammet for gennemført, hvis udlændingens introduktionsydelse ikke er nedsat eller ophørt på grund af den pågældendes egne forhold, mens selvforsørgende udlændinges gennemførelse af introduktionsprogrammet alene er afhængig af den pågældendes deltagelse i danskundervisning, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1065 af 17. december 1999 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det er hensigten at revidere bekendtgørelsen om tidsubegrænset opholdstilladelse, således at en udlænding skal have deltaget i mindst 85 pct. af tilbudte forløb efter integrationslovens § 23, for at introduktionsprogrammet kan anses for gennemført. Dette svarer til, hvornår de beskæftigelsesrettede aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er fastlagt i integrationskontrakten, kan anses for gennemført, jf. ovenfor, og sikrer bl.a., at selvforsørgende udlændinges gennemførelse af introduktionsprogrammet ikke kun afhænger af den pågældendes deltagelse i danskundervisning.

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 9, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at betingelserne om gennemført tilbudt introduktionsprogram eller et andet forløb, bestået danskprøve og uforfalden gæld til det offentlige ikke er opfyldt, hvis særlige grunde taler imod at kræve disse betingelser opfyldt.

Efter forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 2, kan der på samme måde meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at betingelsen om, at udlændingen har gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er opfyldt, hvis særlige grunde taler imod at kræve denne betingelse opfyldt.

Særlige grunde kan f.eks. være, hvis udlændingen ikke har gennemført aktiviteterne som følge af særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, herunder fysisk eller psykisk handicap, tortur- eller voldsoplevelse eller stærkt traume eller sygdom. Ved nærmeste familie forstås udlændingens ægtefælle eller faste samlever, mindreårige børn og eventuelle andre nære familiemedlemmer i udlændingens husstand. Opregningen er ikke udtømmende, og andre særlige grunde hos udlændingen selv eller dennes nærmeste familie, som ikke kan lægges udlændingen til last, vil således efter en konkret vurdering kunne begrunde, at manglende gennemførelse af de fastlagte aktiviteter ikke er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Særlige grunde kan endvidere foreligge, hvis den manglende gennemførelse skyldes manglende anvisning af børnepasning, graviditet, barsel m.v. Hvis udlændingens manglende gennemførelse af de fastlagte aktiviteter skyldes graviditet, barsel m.v. er det en forudsætning, at der foreligger samme omstændigheder, som efter integrationslovens § 25, stk. 4, nr. 4, kan begrunde, at der ikke kan stilles krav om, at udlændingen eller ægtefællen tager imod arbejde eller søger arbejde, dvs. hvis udlændingen har ret til dagpenge ved graviditet, barsel eller adoption efter bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1-3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Tilsvarende vil det ikke være til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den manglende gennemførelse i øvrigt er sket med rimelig grund, herunder på baggrund af udlændingens kvalifikationer. Har udlændingen f.eks. opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, vil det normalt ikke være til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at den pågældende ikke har gennemført tidligere fastlagte aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i integrationskontrakten.

Er en udlænding ved sin første ansøgning herom meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse på grund af manglende gennemførelse af fastlagte aktiviteter i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan udlændingen ved en ny ansøgning herom meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den pågældende efterfølgende opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. nærmere nedenfor om indgivelse af en ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.

De nævnte særlige grunde, der kan begrunde meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at betingelsen om, at udlændingen har gennemført de fastlagte beskæftigelsesrettede aktiviteter i henhold til det foreslåede bestemmelse i § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er opfyldt, svarer i det væsentligste til de særlige grunde, der efter de gældende regler kan begrunde, at en udlænding meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at udlændingen ikke har gennemført et tilbudt introduktionsprogram eller et andet forløb, der kan sidestilles hermed, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1065 af 17. december 1999 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.

Hvis en udlænding ikke opfylder kravet i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 2, om gennemførelse af fastlagte aktiviteter i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats €" eller de øvrige betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse €" og får afslag på sin ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, men får forlænget opholdstilladelsen, fordi grundlaget for tilladelsen fortsat er til stede, kan den pågældende indgive ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse ved udløbet af den tidsbegrænsede opholdstilladelse. Der er ingen frister for, på hvilket tidspunkt en ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan indgives. Ændres udlændingens forhold inden udløbet af den tidsbegrænsede opholdstilladelse på en sådan måde, at den pågældende mener at opfylde betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, kan den pågældende således ansøge om tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom opholdstilladelsen ikke er udløbet. Det bemærkes i den forbindelse, at den almindelige regel i udlændingebekendtgørelsens § 26 om, at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse tidligst kan indgives to måneder før tilladelsens udløb, ikke finder anvendelse i denne situation.

Til nr. 2

Efter udlændingelovens § 11, stk. 11, fastsætter integrationsministeren nærmere regler for anvendelsen af udlændingelovens § 11, stk. 3-6 og 9, og for kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52.

Der stilles i det af beskæftigelsesministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik forslag om, at kommunen eller staten på anmodning fra Udlændingestyrelsen udarbejder en status over udlændingens deltagelse i de beskæftigelsesrettede aktiviteter, der er fastlagt i integrationskontrakten, jf. den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til det pågældende lovforslags § 1, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 11, indebærer, at integrationsministeren €" udover fastsættelse af nærmere regler for anvendelsen af udlændingelovens § 11, stk. 3-6 og 9, og for kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52 €" tillige bemyndiges til efter aftale med beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere regler for kommunalbestyrelsens eller statens status efter § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I bekendtgørelse nr. 1065 af 17. december 1999 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er der fastsat regler om behandlingen af sager om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder om kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52. Det er hensigten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 11, ligeledes at fastsætte regler i bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens eller statens, dvs. arbejdsformidlingens eller €" efter kommunalreformen €" jobcenterets, status efter den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Endvidere vil der blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelsen om kravet om gennemførelse af fastlagte aktiviteter i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Bekendtgørelsen indeholder allerede i dag regler om kravet om gennemførelse af tilbudt introduktionsprogram m.v.

Endelig vil der blive fastsat regler i bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens oplysninger til Udlændingestyrelsen om tidspunktet for integrationskontraktens udarbejdelse og tidspunktet for udlændingens underskrivelse af integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Der henvises herved til lovforslagets § 1, nr. 23, og § 2, nr. 3.

Reglerne vil blive fastsat af integrationsministeren efter aftale med beskæftigelsesministeren.

Til nr. 3

Efter den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 19, stk. 1, skal k ommunalbestyrelsen inden en måned efter at have overtaget integrationsansvaret i samarbejde med udlændingen udarbejde en integrationskontrakt, der skal underskrives af udlændingen og kommunalbestyrelsen. Udlændingen skal samtidig underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11 c, 1. pkt., indebærer, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen har underskrevet integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.

Kravet i den foreslåede bestemmelse indebærer, at en udlænding for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse både skal underskrive integrationskontrakten og erklæringen.

Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er således betinget af, at udlændingen opfylder underskriftskravet i integrationslovens § 19, stk. 1, jf. dog nedenfor om den foreslåede bestemmelse i § 11 c, 3. pkt.

Efter den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 19, stk. 7, fastsætter kommunalbestyrelsen indholdet af integrationskontrakten, hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunalbestyrelsen og udlændingen om kontraktens indhold. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11.

Kravet om, at en udlænding for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skal underskrive integrationskontrakten, gælder uanset om indholdet af kontrakten er aftalt med udlændingen eller fastsat af kommunalbestyrelsen, fordi der ikke har kunnet opnås enighed herom. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunalbestyrelsens afgørelse om kontraktens indhold kan indbringes for det sociale nævn, jf. integrationslovens § 53, stk. 2, (fra den 1. januar 2007 for beskæftigelsesankenævnene), jf. nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11 c, 2. pkt., indebærer, at tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse udsættes, hvis udlændingen ikke underskriver integrationskontrakten og erklæringen samtidig med integrationskontraktens udarbejdelse, jf. dog nedenfor om den foreslåede bestemmelse i § 11 c, 3. pkt. Tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse udsættes med et tidsrum svarende til den tid, der er forløbet fra integrationskontraktens udarbejdelse, og indtil udlændingen har underskrevet integrationskontrakten og erklæringen.

Den foreslåede bestemmelse angår de tilfælde, hvor en udlænding ikke i forbindelse med integrationskontraktens udarbejdelse både har underskrevet kontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, men først på et senere tidspunkt underskriver kontrakten og erklæringen eller €" hvis udlændingen ved integrationskontraktens udarbejdelse enten har underskrevet kontrakten eller erklæringen €" først senere underskriver henholdsvis kontrakten eller erklæringen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den tidsmæssige betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse udsættes med et tidsrum svarende til den tid, der forløber fra integrationskontraktens udarbejdelse, hvor underskriftspligten indtræder, og indtil udlændingen underskriver integrationskontrakten og erklæringen. Karensperioden for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse gælder, uanset om udlændingen €" hvis den pågældende havde underskrevet integrationskontrakten og erklæringen i forbindelse med integrationskontraktens udarbejdelse €" ville kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter syv år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, efter fem år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 4, eller efter tre år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5.

I de tilfælde, hvor indholdet af integrationskontrakten er fastsat af kommunalbestyrelsen, fordi der ikke har kunnet opnås enighed herom, og den pågældende derfor ikke har underskrevet kontrakten, men har indbragt kommunalbestyrelsens afgørelse om kontraktens indhold for det sociale nævn (fra den 1. januar 2007 for beskæftigelsesankenævnene), vil karensperioden for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse afhænge af udfaldet af nævnets afgørelse. Hvis nævnet stadfæster afgørelsen, skal karensperioden beregnes på grundlag af tidspunktet for integrationskontraktens udarbejdelse, som det normalt gælder, og tidspunkt for udlændingens eventuelle senere underskrift af kontrakten. Der kan dog ske fradrag for den tid, der er forløbet fra nævnets afgørelse og til udlændingens underskrift, i det omfang forløbet af denne periode ikke kan tilregnes udlændingen.

Hvis nævnet imødekommer klagen, ses bort fra det tidsrum, der er forløbet fra kommunalbestyrelsens oprindeligt udarbejdede kontrakt. Vil udlændingen heller ikke underskrive den nye integrationskontrakt, løber der en ny karenstid fra tidspunktet for udarbejdelsen af den nye kontrakt.

Udlændi ngestyrelsen skal ved vurderingen af, om en udlændings ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan imødekommes, indhente oplysninger fra kommunalbestyrelsen om tidspunktet for integrationskontraktens udarbejdelse og om tidspunktet for udlændingens underskrivelse af kontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. herved den ved lovforslagets § 1, nr. 23, foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 52, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11 c, 3. pkt., indebærer, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke er betinget af, at udlændingen har underskrevet integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Ganske særlige omstændigheder vil foreligge i de tilfælde, hvor en udlænding af fysiske grunde ikke er i stand til at underskrive kontrakten og erklæringen. I sådanne tilfælde må udlændingens accept på anden vis markeres. Hvis udlændingen ikke accepterer, vil der ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.

Ganske særlige grunde vil endvidere foreligge i de tilfælde, hvor en udlænding er handicappet på en sådan måde eller lider af en psykisk sygdom, der bevirker, at den pågældende ikke forstår betydningen af kontrakten eller erklæringen. I sådanne tilfælde anfører kommunalbestyrelsen dette i kontrakten som begrundelse for den manglende underskrift af kontrakten og erklæringen, og udlændingen undtages fra underskriftkravet.

Der henvises endvidere til lovforslagets § 2, nr. 2.

Til § 3

Det foreslås i § 3, stk. 1 , at loven skal træde i kraft den 1. marts 2006.

De ved lovforslagets § 1, nr. 2, 15, 16 og 17, foreslåede bestemmelser i integrationslovens § 16 a, § 25, stk. 10, § 25 d og § 31, stk. 4, om uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge over 18 år, men under 25 år, finder anvendelse fra og med den 1. marts 2006, uanset om udlændingen på dette tidspunkt har påbegyndt et introduktionsprogram. Det betyder, at kommunalbestyrelsen fra den 1. marts 2006 kan pålægge enhver udlænding omfattet af integrationsloven, som er over 18 år, men under 25 år, og som i øvrigt opfylder betingelserne herfor, at komme med konkrete forslag til relevante uddannelser m.v. Kommunalbestyrelsen skal således i forbindelse med opfølgning på udlændingens kontrakt, jf. integrationslovens § 20, vurdere, om den pågældende udlænding er omfattet af målgruppen for uddannelsespligten, og i givet fald iværksætte den foreslåede ordning i forhold til den pågældende. Der henvises nærmere til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.

Den ved lovforslagets § 1, nr. 22, foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 51 b om fraflytningskommunens kommunalbestyrelses videregivelse af oplysninger til tilflytningskommunen i tilfælde, hvor udlændingen flytter til en anden kommune inden udløbet af udlændingens introduktionsperiode, finder anvendelse fra og med den 1. marts 2006. Det betyder, at kommunalbestyrelsen har pligt til at videregive de i bestemmelsen nævnte oplysninger til tilflytningskommunen i tilfælde, hvor udlændingen flytter til en anden kommune den 1. marts 2006 eller senere. Fraflytningskommunens kommunalbestyrelse kan naturligvis alene videregive oplysningerne fra udlændingens integrationskontrakt, kopi af den underskrevne erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund samt status for udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet i fraflytningskommunen, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 22, foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 51 b, stk. 2, såfremt udlændingen er undergivet de ved lovforslaget foreslåede regler herom, jf. nedenfor. Der henvises nærmere til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

De foreslåede bestemmelser i § 3, stk. 2-4 , indeholder overgangsordningen for de foreslåede nye regler om integrationskontrakter, erklæringer om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund og om status for udlændingens gennemførelse af introduktionsprogrammet m.v. Der henvises nærmere herom til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1-2.3.

Overgangsordningen omfatter ikke alene udlændinge, hvis introduktionsperiode endnu ikke er udløbet, og som derfor fortsat er omfattet af integrationslovens regler om introduktionsprogram m.v., men også udlændinge, hvis introduktionsperiode er udløbet.

Overgangsordningen omfatter således også udlændinge, der ikke i øvrigt er undergivet integrationslovens regler om introduktionsprogram m.v., men som €" hvis de pågældende ikke er selvforsørgende €" er omfattet af lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det bemærkes i den forbindelse, at det af beskæftigelsesministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik ikke indeholder overgangsbestemmelser i forhold til den i det pågældende lovforslag foreslåede bestemmelse om integrationskontrakter i § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Overgangsordningen er således også for det af beskæftigelsesministeren fremsatte lovforslag foreslået fastsat i nærværende lovforslags § 3, stk. 2-4.

Overgangsordningen omfatter tre grupper af udlændinge, der er behandlet i henholdsvis § 3, stk. 2, stk. 3 og stk. 4: Udlændinge, der inden den 1. marts 2006 har fået udarbejdet en individuel kontrakt, og hvis introduktionsperiode endnu ikke er udløbet (stk. 2); udlændinge, der inden den 1. marts 2006 har opfyldt de i den individuelle kontrakt fastsatte mål, og hvis introduktionsperiode endnu ikke er udløbet (stk. 3); og andre udlændinge, som tidligere har været omfattet af integrationslovens kapitel 4 om introduktionsprogrammer, og som den 1. marts 2006 endnu ikke er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse (stk. 4).

Det foreslås i § 3, stk. 2 , at kommunalbestyrelsen for udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. marts 2006 har fået udarbejdet en individuel kontrakt efter de gældende regler herom i integrationslovens § 19, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 839 af 5. september 2005, og hvis introduktionsperiode endnu ikke er udløbet, som led i opfølgningen på den individuelle kontrakt og senest den 1. januar 2007, dog senest ved udløbet af udlændingens introduktionsperiode, i samarbejde med udlændingen skal udarbejde en integrationskontrakt efter den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. I den forbindelse og herefter finder de foreslåede bestemmelser i integrationslovens § 16, stk. 3, 2. pkt., § 18 a, § 19, stk. 1-5, 7 og 8, § 20, stk. 1, 1. pkt., og § 45, stk. 17, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 3 og 5-13, og § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats €" som affattet ved det af beskæftigelsesministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik €" anvendelse.

Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen for udlændinge, der inden 1. marts 2006 har fået udarbejdet en individuel kontrakt efter de gældende regler herom i integrationsloven, og hvis introduktionsperiode endnu ikke er udløbet, er forpligtet til som led i opfølgningen på den individuelle kontrakt €" som efter integrationslovens § 20, stk. 1, skal foretages efter behov og mindst hver tredje måned €" at udarbejde en integrationskontrakt efter de nye regler for den pågældende udlænding. Udarbejdelsen af en ny integrationskontrakt skal være foretaget senest den 1. januar 2007, dog senest ved udløbet af udlændingens introduktionsperiode.

Udlændingen skal i forbindelse med udarbejdelsen af den nye integrationskontrakt underskrive erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i Danmark. De nye regler finder i øvrigt og herefter anvendelse for den pågældende udlænding.

Det foreslås endvidere i § 3, stk. 3 , at kommunalbestyrelsen for udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. marts 2006 har opfyldt de i den individuelle kontrakt fastsatte mål, og hvis introduktionsperiode endnu ikke er udløbet, i samarbejde med udlændingen skal udarbejde en integrationskontrakt efter den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 19, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, hvis udlændingen ansøger om eller modtager introduktionsydelse, hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. I den forbindelse og herefter finder integrationslovens § 16, stk. 3, 2. pkt., § 18 a, § 19, stk. 1-5, 7 og 8, § 20, stk. 1, 1. pkt., og § 45, stk. 17, som affattet, ændret eller indsat ved denne lovs § 1, nr. 1, 3 og 5-13, og § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats €" som affattet ved det af beskæftigelsesministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik €" anvendelse. Kontrakten skal udarbejdes, når udlændingen ansøger om introduktionsydelse, hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. I tilfælde, hvor udlændingen ansøger om arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., anmoder staten kommunalbestyrelsen om at udarbejde kontrakten.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke skal udarbejdes en integrationskontrakt for udlændinge, der den 1. marts 2006 har opfyldt de i den individuelle kontrakt fastsatte mål, og som ikke herefter ansøger om eller modtager introduktionsydelse, hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Er udlændingen således selvforsørgende frem til tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, skal udlændingen ikke have udarbejdet en integrationskontrakt efter de nye regler herom.

Er udlændingen selvforsørgende på tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. marts 2006, skal integrationskontrakten først €" og kun €" udarbejdes, når udlændingen ansøger om introduktionsydelse, hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Udlændingen skal i forbindelse med udarbejdelsen af den nye integrationskontrakt underskrive erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i Danmark. De nye regler finder i øvrigt og herefter anvendelse for den pågældende udlænding.

Kontrakten skal i alle tilfælde udarbejdes af kommunalbestyrelsen.

I tilfælde, hvor udlændingen ansøger om arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., anmoder staten €" dvs. AF eller efter kommunalreformen jobcenteret €" kommunalbestyrelsen om at udarbejde kontrakten. Staten €" dvs. AF eller efter kommunalreformen jobcenteret €" udfylder herefter kontrakten med de beskæftigelsesrettede aktiviteter, som skal indgå i kontrakten efter den ved det af beskæftigelsesministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik foreslåede bestemmelse i § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås endvidere i § 3, stk. 4 , at kommunalbestyrelsen for udlændinge, som tidligere har været omfattet af integrationslovens kapitel 4 (om introduktionsprogrammer), og som på tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. marts 2006 ikke er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, i samarbejde med udlændingen skal udarbejde en integrationskontrakt, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, hvis udlændingen ansøger om eller modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. I den forbindelse og herefter finder integrationslovens § 16, stk. 3, 2. pkt., § 18 a, § 19, stk. 1-5, 7 og 8, § 20, stk. 1, 1. pkt., og § 45, stk. 17, som affattet, ændret eller indsat ved denne lovs § 1, nr. 1, 3 og 5-13, og § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats €" som affattet ved det af beskæftigelsesministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik €" anvendelse. Modtager udlændingen på tidspunktet for lovens ikrafttræden hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal kontrakten udarbejdes senest den 1. januar 2007. Er udlændingen ikke omfattet af den netop nævnte gruppe (i § 3, stk. 4, 3. pkt.), skal kontrakten udarbejdes, når udlændingen ansøger om hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. I tilfælde, hvor udlændingen modtager eller ansøger om arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., anmoder staten kommunalbestyrelsen om at udarbejde kontrakten.

Bestemmelsen indebærer, at også udlændinge, hvis introduktionsperiode er udløbet, kan omfattes af en ny integrationskontrakt.

Bestemmelsen omfatter alene udlændinge, som tidligere har været omfattet af integrationslovens kapitel 4 om introduktionsprogrammer, dvs. udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse efter den 1. januar 1999, jf. integrationslovens § 58, stk. 3.

Der vil alene skulle udarbejdes en kontrakt, hvis udlændingen på et tidspunkt ansøger om eller modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Udlændinge, der er selvforsørgende frem til tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, skal således ikke have udarbejdet en integrationskontrakt efter de nye regler herom.

Modtager udlændingen på tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. marts 2006 hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal integrationskontrakten udarbejdes senest den 1. januar 2007. Udlændingen skal i forbindelse med udarbejdelsen af den nye integrationskontrakt underskrive erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i Danmark. De nye regler finder i øvrigt og herefter anvendelse for den pågældende udlænding.

Er udlændingen selvforsørgende på tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. marts 2006, skal integrationskontrakten først €" og kun €" udarbejdes, når udlændingen ansøger om hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kontrakten skal i alle tilfælde udarbejdes af kommunalbestyrelsen.

I tilfælde, hvor udlændingen modtager eller ansøger om arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., anmoder staten €" dvs. AF eller efter kommunalreformen jobcenteret €" kommunalbestyrelsen om at udarbejde kontrakten. Staten €" dvs. AF eller efter kommunalreformen jobcenteret €" udfylder herefter kontrakten med de beskæftigelsesrettede aktiviteter, som skal indgå i kontrakten efter den ved det af beskæftigelsesministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik foreslåede bestemmelse i § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Udlændinge, som ikke tidligere har været omfattet af integrationslovens kapitel 4 om introduktionsprogrammer, fordi de pågældende er meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 1999, jf. herved integrationslovens § 58, stk. 3, omfattes ikke af de nye regler om integrationskontrakter m.v. Denne gruppe udlændinge kan i stedet få fastlagt en særlig beskæftigelsesrettet indsats efter den ved det af beskæftigelsesministeren samtidig fremsatte lovforslag foreslåede bestemmelse i § 96 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med denne bestemmelse bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om en særlig beskæftigelsesrettet indsats i forhold til personer, der modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har særlig svært ved at blive integreret på arbejdsmarkedet og har særlige behov for at få afdækket eller optrænet sproglige, faglige eller sociale kompetencer. Der henvises nærmere til det af beskæftigelsesministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 3, stk. 5 , at de foreslåede bestemmelser i integrationslovens §§ § 20 a og § 45 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 19, om sygeopfølgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere ikke finder anvendelse, hvis udlændingen er sygemeldt inden lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen indebærer, at de nye regler om sygeopfølgning kun finder anvendelse, hvis udlændingen sygemeldes fra og med lovens ikrafttræden den 1. marts 2006. Reglerne finder anvendelse, uanset om udlændingens sygdom er opstået før den 1. marts 2006. Det afgørende er således, hvornår udlændingen sygemeldes.

Det foreslås i § 3, stk. 6 , at de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 2, § 11, stk. 11, og § 11 c, jf. lovforslagets § 2, nr. 1-3, om tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke finder anvendelse for udlændinge, som inden lovens ikrafttræden den 1. marts 2006 har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bestemmelsen indebærer, at udlændinge, der fra og med lovens ikrafttræden den 1. marts 2006 indgiver ansøgning om opholdstilladelse €" og som senere indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse €" vil skulle opfylde de yderligere betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 2, og § 11 c, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 og 3. Dette gælder, uanset om udlændingen har ansøgt om opholdstilladelse efter de gældende bestemmelser i udlændingeloven, når blot ansøgningen indgives den 1. marts 2006 eller senere.

Udlændinge, der har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse efter de gældende bestemmelser i udlændingeloven inden lovens ikrafttræden den 1. marts 2006 €" og som senere indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse €" vil skulle opfylde betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter de tidligere gældende regler. For udlændinge, der har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse inden den 28. februar 2002, hvor lovforslag nr. L 152 (vedtaget som lov nr. 365 af 6. juni 2002) om bl.a. skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse blev fremsat, finder de regler, der var gældende indtil lovens ikrafttræden den 1. juli 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, anvendelse. For udlændinge, der har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse fra og med den 28. februar 2002 og indtil den 1. marts 2006, finder de hidtil gældende regler i udlændingelovens § 11 anvendelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005.

Til § 4

Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden for Færøerne og Grønland.

Bilag I

Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.

Bilag II

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov.

Bilag III

Spalte- og sidehenvisninger til Folketingstidende vedrørende behandlingen i Folketinget af den oprindelige integrationslov og udlændingelov og senere relevante ændringslove.