B 110 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for bekæmpelse af undslupne mink i naturen.

Fremsat den 13. marts 2007 af Mette Gjerskov (S), Vibeke Grave (S), Torben Hansen (S) og Jytte Wittrock (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om en handlingsplan for bekæmpelse af undslupne mink i naturen

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en handlingsplan for bekæmpelse af undslupne mink i naturen og herunder at tage initiativ til, at foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter.

Følgende elementer skal indgå:

1. Finansiering af et bekæmpelsesprogram. Miljøministeren pålægges at udarbejde et budget samt finansiering heraf for en effektiv bekæmpelse af undslupne mink i naturen.

2. Flytning af tilsyn. Tilsynet med husning af mink og hegning af minkfarme flyttes fra fødevareregionerne til kommunerne.

3. Højere bødestraf. Sanktionerne ved overtrædelse af bekendtgørelsen om husning af mink og hegning af minkfarme skærpes.

4. Information til havnefogeder. Miljøministeren pålægges at udsende information til landets havnefogeder om den store risiko for faunaen, der er forbundet med at udsætte mink.

Bemærkninger til forslaget

Undslupne mink er et stigende problem for den danske natur. Minkene er især et stort problem i mange vådområder, hvor ynglende fugle belastes meget hårdt, således at visse arter nogle steder næsten forsvinder. Problemet er stort i det meste af landet, men især kan fremhæves Nordjylland, eksempelvis på Agger Tange, ved Vejlerne og i det hele taget i Midt- og Nordthy. Hertil kommer Nordsjælland, hvor minkenes udbredelse langs Mølleåen giver problemer for ynglende fugle.

Regeringen har i sin »Handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse i Danmark 2004-2009« tilkendegivet at ville udarbejde konkrete forvaltningsplaner for udvalgte problemarter blandt invasive eller introducerede arter, hvortil minken hører. Indsatsen har hidtil overvejende været af forsøgsmæssig karakter, og forslagsstillerne mener ikke, at regeringen har levet op til sine løfter om at gøre noget ved problemet.

I perioden fra midt i 1980€™erne til slutningen af 1990€™erne har der været en stigning i antallet af nedlagte mink på 500 pct., hvilket afspejler en eksplosiv stigning i forekomsten af mink i naturen. Frem til 1985 lå antallet af nedlagte mink under ca. 1.500 pr. år. I 1999 var dette tal steget til 8.000 ifølge DMU€™s vildtudbyttestatistik. Selv om der frem til 2005 har været et mindre fald til knap 6.000 nedlagte mink, er der fortsat tale om en helt uacceptabel situation. Derfor foreslås en handlingsplan, der angriber problemet fra forskellige vinkler. Der er udarbejdet dokumentation og iværksat pilotprojekter og undersøgelser. Derfor ønsker forslagsstillerne, at man hurtigst muligt kommer videre til næste fase: et bekæmpelsesprogram i større målestok. Samtidig skal der strammes op, så det sikres, at der ikke undslipper flere mink, og endelig skal det sikres, at ingen udsætter mink med vilje.

Bekæmpelsen af mink må ikke indebære væsentlig dødelighed blandt arter af Danmarks naturlige dyreliv og skal naturligvis være etisk forsvarlig.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Der er behov for konkret handling ikke bare for at begrænse tilgangen af nye undslupne mink i naturen, men også for effektivt at bekæmpe de mink, der allerede er sluppet ud. Der har løbende været drøftelser i Vildtforvaltningsrådet om undersøgelser og pilotprojekter. Særlig pilotprojektet om fælder med fotoceller synes at være effektivt med hensyn til at bekæmpe de undslupne mink i naturen. Dette gode arbejde skal følges op med et budget for et minkbekæmpelsesprogram samt en finansieringsform. Der er ingen tvivl om, at minkene stammer fra minkfarme. Nogle er første generations undslupne mink, andre er afkom derfra.

Udgangspunktet må være princippet om, at forureneren betaler. Derfor skal finansieringen primært komme fra pelsdyrerhvervet. Det har gentagne gange været overvejet, om man skulle stille krav om, at alle farmmink skulle forsynes med en mikrochip, således at man kan spore den enkelte undslupne mink tilbage til den pågældende farm, der så kunne holdes økonomisk ansvarlig. Imidlertid er dette en relativt dyr løsning, og den løser ikke problemet med afkommet fra første generations undslupne mink.

Derfor bør det være det samlede pelsdyrerhverv, der skal være den primære bidrager til finansieringen af bekæmpelsen. Indtægter fra salg af minkskind har i 2006 ifølge Landbrugsavisen overgået alle tidligere rekorder. I de første 10 måneder af 2006 blev der solgt skind for 5,2 mia. kr., hvilket var 1,7 mia. kr. mere end året før. I 2005 var der godt 2,5 millioner avlsdyr på 1.948 minkfarme i Danmark, jf. Danmarks Statistik. Erhvervets bidrag til finansieringen af minkbekæmpelsen kan enten ske ved et samlet bidrag fra foreningen til en minkbekæmpelsesfond eller ved, at der fastsættes et mindre bidrag for hvert enkelt avlsdyr eller hvert solgt skind. Den endelige beslutning om finansieringen bør forelægges Folketinget og vil bero på en opgørelse af behovet.

Derudover kan det overvejes, om jagttegnsmidlerne i mindre omfang kan anvendes til dette formål, ligesom det sker på nuværende tidspunkt.

Ministeren pålægges således at udarbejde budget og finansieringsreform i samarbejde med relevante parter.

Ad 2

Kommunerne varetager i dag allerede miljøtilsynet med minkfarmene. Samtidig må det konstateres, at fødevareregionerne har nedprioriteret tilsynet med landets minkfarme. Kommunerne kender de lokale forhold, og de ved også, om der er undslupne mink i det pågældende område. Derfor er det oplagt, at det er kommunerne og ikke fødevareregionerne, der fører tilsyn med, om bekendtgørelsen om husning af mink og hegning af minkfarme overholdes (bekendtgørelse nr. 265 af 28. marts 2006).

Ad 3

Ifølge erhvervet bliver overtrædelser af bekendtgørelsen om husning af mink og hegning af minkfarme i dag kun straffet med små bøder. Hertil kommer, at pelsdyravleren ofte får op til flere advarsler, inden der udskrives en bøde. Det er ikke hensigtsmæssigt. For den omkringliggende natur og for erhvervet er det vigtigt, at der bliver slået hårdt ned på dem, der overtræder reglerne.

For at sikre tillid til erhvervet og for at sikre vores fauna pålægges regeringen derfor at indføre stramninger i form af forhøjede bødetakster og udskrivning af bøder uden forudgående advarsler.

Ad 4

Det har været praksis visse steder at udsætte mink med henblik på rottebekæmpelse i landets havne. For at sikre, at denne praksis ikke fortsætter, pålægges Miljøministeriet at udsende information til alle landets havnefogeder om det gældende forbud mod udsætning samt om den store risiko for faunaen, der er forbundet med at udsætte mink.

Skriftlig fremsættelse

Mette Gjerskov (S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for bekæmpelse af undslupne mink i naturen.

(Beslutningsforslag nr. B 110).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.