B 116 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at modarbejde ethvert initiativ til at genoplive den forkastede EU-forfatning.

Fremsat den 20. marts 2007 af Morten  Messerschmidt (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF) 

Forslag til folketingsbeslutning

om at pålægge regeringen at modarbejde ethvert initiativ til at genoplive den forkastede EU-forfatning

Folketinget pålægger regeringen at meddele de øvrige EU-lande, at Danmark betragter EU-forfatningen som faldet ved hollændernes og franskmændenes nådesstød henholdsvis den 29. maj og den 1. juni 2005, hvorfor Danmark ud fra en demokratisk opfattelse af, hvordan EU-arbejdet skal fungere, ikke kan ratificere det eksisterende forfatningsudkast og modsætter sig ethvert initiativ for at genoplive dette.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne finder, at det franske og det nederlandske nej til EU-forfatningen i sommeren 2005 skal respekteres. Enhver ændring af EU-samarbejdet fordrer enighed landene imellem. På den baggrund beklager forslagsstillerne, at der vedholdende pågår forsøg på en genoplivning af EU-forfatningen blandt medlemslandenes regeringer i almindelighed og i EU€™s egne institutioner, herunder Europa-Kommissionen og EF-Domstolen, i særdeleshed. Der har til forslagsstillernes forundring bredt sig den opfattelse, at EU uden EU-forfatningen er gået i stå. Det er ingenlunde tilfældet. Alene i 2005 €" året for forfatningens fald €" fremsatte Kommissionen ifølge sin egen årsopgørelse 411 forslag til henstillinger, vedtagelser, forordninger og direktiver (»Den almindelige beretning om EU€™s virksomhed 2005« side 22). Det vidner ikke om en forening i stilstand.

Forfatningen skal da også alt muligt andet end at genoplive det i forvejen sprællevende EU-samarbejde. Forfatningen skal under dække af at ville effektivisere samarbejdet indføre flertalsafgørelser på markant flere områder. Den naturlige konsekvens heraf er, at små lande som Danmark langt lettere end tidligere vil kunne stemmes ned. Hertil kommer, at stemmereglerne i Rådet laves om, så landene skal stemme efter størrelse. En mere markant svækkelse af små lande som Danmark, er vanskelig at forestille sig. Forslagsstillerne er derfor foruroligede over, at en række toppolitikere i EU-kredsen arbejder for at genoplive forfatningen. Allerede fordi det som nævnt kræver enighed at ændre traktatgrundlaget, finder forslagsstillerne denne tendens forkastelig og ønsker derfor den danske regering på banen til én gang for alle at slå fast, at der ikke bliver yderligere forhandlinger om det eksisterende forfatningsudkast.

Forslagsstillerne deler opfattelsen af, at EU€™s traktatgrundlag må ændres. Hvis EU-samarbejdet skal give mening, må pengeomfordelingspolitikken tages ud af traktaten, ligesom der må indføres garantier for alle lande om, at de kan fastholde højere og bedre grænseværdier inden for forbruger-, miljø- og sundhedspolitikken samt en række andre områder. Endvidere må EF-Domstolens politiske virke høre op, hvilket bedst kan ske ved en direkte formulering i traktaten. Der er således en række områder, hvor forslagsstillerne gerne så EU-samarbejdet, som vi kender det i dag, ændret, men det skal ske på en demokratisk måde, og det er ikke demokrati, når et flertal af lande ønsker at fortsætte en proces, som to lande har nedlagt et lovmedholdigt veto imod. Dette er, hvad forslagsstillerne ønsker at den danske regering skal meddele i EU-kredsen.

Genoplivelsesinitiativer

Ifølge artiklen fra EUobserver.com den 9. februar 2007 »Barroso puts pressure on The Hague over EU constitution« lægger Kommissionens formand, José Manuel Barroso, nu pres på den nederlandske regering, idet han opfordrer regeringen til at begynde at bevæge sig i retning mod et kompromis med hensyn til EU-forfatningen. Den nederlandske koalitionsregering har netop indgået en kompromisaftale, som indebærer store ændringer i forhold til den EU-forfatning, som blev forkastet af vælgerne. Aftalen betyder, at Nederlandene vil arbejde for en ny EU-traktat, som » adskiller sig markant i indhold, størrelse og navn fra den gamle forfatningstraktat, som blev forkastet tidligere « (EUobserver.com den 9. februar 2007). Kommissionens formand har på det kraftigste opfordret Nederlandene til at komme videre med ratifikationsprocessen: » Nederlandene har underskrevet forfatningstraktaten og har derfor også en forpligtelse til at ratificere den « (EUobserver.com den 9. februar 2007). Formanden medgiver dog, at tilhængerne af EU-forfatningen må acceptere, at den ikke kan vedtages uændret, men slår samtidig fast, at det er skeptikerne, der først og fremmest må bevæge sig: » Nederlandene må forstå, at de må bevæge sig i retning af de lande, der allerede har ratificeret « (EUobserver.com den 9. februar 2007). Flere nederlandske parlamentarikere beskylder Kommissionens formand for at lægge hele skylden for den strandede EU-forfatning på Frankrig og Nederlandene. De nederlandske og de franske vælgere var nogle af de få, der fik mulighed for at udtrykke deres mening om indholdet af EU-forfatningen, og deres mening var altså meget klar. Vi ville formentligt have set lignende resultater, hvis der havde været afholdt flere afstemninger om EU-forfatningen. Den kristne demokrat og medlem af det nederlandske parlament Jan Jacob van Dijk udtaler: »Det vigtigste er, at befolkningen kan acceptere det , der er i traktaten« (EUobserver.com den 9. februar 2007).

Efter forslagsstillernes opfattelse er det aldeles upassende, at Kommissionens formand på denne måde blander sig i et regulært internt anliggende i den nederlandske regering og advarer den nederlandske regering imod at arbejde for ændringer af forfatningen. Hvor er demokratiet i Europa, hvis en regering efter at have fået afvist EU-forfatningen af sine vælgere ikke kan tage initiativ til ændringer i overensstemmelse med, hvad vælgerne har ønsket? Det vedrører naturligvis ikke Kommissionen, hvordan den nederlandske regering skal agere i forbindelse med den forestående forfatningsratifikation. Tværtimod hører spørgsmål om ændring af traktaterne alene til på regeringsniveau, hvorfor Kommissionens formand, José Manuel Barroso, selvsagt ikke bør blande sig.

Kommissionens formand er imidlertid ikke den eneste, som arbejder for at tvinge forfatningen tilbage i live. I begyndelsen af 2007 er der afholdt møder blandt de 18 lande, som har ratificeret forfatningen, om, hvordan man kan presse forfatningen igennem i de resterende lande. Klubben, der kalder sig »Forfatningens Venner«, har allerede afstedkommet et forøget pres på såvel Frankrig som Nederlandene, men også på andre lande, der endnu ikke har ratificeret, herunder Danmark. Således udtalte den spanske udenrigsminister, Miguel Angel Moratinos, på mødet: » Vores krav er, at vi ikke vil acceptere nogen ændring af teksten, der ændrer dens balance eller betydning afgørende « ( Berlingske Tidende den 26. januar 2007, »EU-forfatningens venner skruer bissen på«). Og ifølge en artikel på Politiken.dk støtter også den tyske regering denne linje, idet landets ambassadør i Spanien, Wolf-Ruthard Born, som deltager på formandskabets vegne glædede sig over initiativet og i den forbindelse udtalte: » Vi ønsker alle, der er til stedet her i dag, at bevare forfatningstraktaten i dens substans. De fleste borgere i Europa vil have en forfatning. Kun derved kan vi møde fremtidens udfordringer « ( Politiken.dk den 26. januar 2007, »EU-forfatning genoplives i Madrid«). Også Portugal og Irland, der er blandt de lande, som endnu ikke har ratificeret, støttede på mødet, at man arbejder videre med den eksisterende traktattekst.

Forslagsstillerne finder det foruroligende, at så mange lande helt åbenlyst sidder det faktum overhørig, at hvert eneste medlemsland kan nedlægge veto imod en ændring af traktaterne, hvilket er præcis, hvad de franske og nederlandske vælgere gjorde henholdsvis den 29. maj 2005 og den 1. juni 2005. Som bekendt stemte hele 61,50 pct. af hollænderne nej til EU-forfatningen, ligesom nejflertallet blandt franskmændene udgjorde 54,68 pct. mod kun 45,32 pct. jastemmer. Der synes således ikke at kunne være tvivl om, at der i begge lande er et markant flertal imod forfatningens indhold. Allerede derfor må det betragtes som udemokratisk, når de øvrige medlemslande vil tryne de to lande til at ændre deres beslutninger.

EU-samarbejdet er nu engang sådan, at alle skal sige ja til en ændring af traktaterne. Da ikke alle har kunnet eller villet det, må processen gå om. Folketinget pålægger med vedtagelsen af nærværende beslutningsforslag regeringen at meddele de øvrige EU-lande, at Danmark ikke længere betragter EU-forfatningen som et dokument, der kan ratificeres. Forfatningen er stedt til hvile af demokratiet, og ethvert initiativ på genoplivning må følgelig betragtes som udemokratisk.

Skriftlig fremsættelse

Morten Messerschmidt (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at modarbejde ethvert initiativ til at genoplive den forkastede EU-forfatning.

(Beslutningsforslag nr. B 116).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.