B 75 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om udarbejdelse af strategi for afvikling af EU's
landbrugsstøtte.
Fremsat den 16. januar 2007 af
Lone Dybkjær (RV), Elisabeth Arnold (RV), Ole Glahn
(RV), Marianne Jelved (RV)
og Niels Helveg Petersen (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om udarbejdelse af strategi for afvikling af
EU€™s landbrugsstøtte
Folketinget pålægger regeringen at
udarbejde en strategi for, hvorledes regeringen aktivt vil arbejde
for afvikling af EU€™s landbrugsstøtte.
Strategien skal indeholde en tids- og handlingsplan, der tager
højde for, at landbrugsstøttens fremtid vil blive
genstand for debat i Rådet i forbindelse med
midtvejsevalueringen af landbrugsstøtten i 2008 og
gennemgangen af EU€™s budget i 2009. Strategien skal
fremlægges for Folketinget inden udgangen af 2007.
Bemærkninger til forslaget
Landbrugspolitikken havde oprindelig til
formål at sikre stabile fødevareforsyninger og -priser
til europæerne oven på fødevaremangel under og
umiddelbart efter anden verdenskrig. Det problem er ikke
længere aktuelt, og de vanskeligheder, der knytter sig til
landbrugspolitikken, er mange og velkendte.
Det har længe været officiel dansk
politik at arbejde for afskaffelse af landbrugsstøtten, men
de resultater, der hidtil er opnået i form af reformer af
landbrugspolitikken, afhjælper ikke de fundamentale problemer
(jf. nedenfor). Der er derfor behov for en mere offensiv tilgang
til problemet.
En afskaffelse af landbrugsstøtten vil have
negative konsekvenser for landbrugserhvervet i de fleste
europæiske lande, hvorfor det møder stor modstand.
Dette forhold fordrer en lang forberedelsesperiode og en gradvis
udfasning. Det er derfor centralt, at regeringen i tide forbereder
afviklingen af landbrugsstøtten ved at formulere en
operationaliserbar strategi, der tager højde for, at en
række medlemslande ud over Danmark ønsker en udfasning
af støtten. Regeringen bør indlede diskussioner i
medlemskredsen med henblik på dels at skabe alliancer med
ligesindede medlemsstater, dels at holdningsbearbejde
landbrugsstøttens tilhængere, og dermed skabe momentum
for en udfasning.
Strategien skal indeholde en tidsplan for
forløbet, der tager højde for den kommende
midtvejsevaluering af landbrugsstøtten i 2008 og
gennemgangen af EU€™s budget i 2009.
Landbrugsstøttens nuværende størrelse er
fastlagt gennem landbrugsaftalen fra oktober 2002, indgået
på et møde i Det Europæiske Råd
(formandskabets konklusioner, jf. Europaudvalget, alm. del €"
bilag (02) 137). Landbrugsaftalen medfører, at der ikke er
mulighed for at gennemføre drastiske ændringer,
før forhandlingerne om de finansielle perspektiver for
perioden 2014-2020 påbegyndes. De to evalueringer i 2008 og
2009 åbner imidlertid mulighed for at diskutere både
fremtidige reformer af landbrugsstøtten og EU-budgettets
fremtid, herunder også landbrugspolitikkens andel af
budgettet. Disse diskussioner vil lede hen imod forhandlingerne af
de finansielle perspektiver for 2014-2020. Med målet om en
afvikling af landbrugsstøtten i løbet af perioden
før de næste 7-årige budgetperspektiver er det
vigtigt at begynde forberedelserne til forhandlingerne allerede i
2007.
Problemer forbundet med
landbrugspolitikken
Landbrugsstøtten har været en central
del af det europæiske samarbejde. Problemerne med de
omfattende støtteordninger er imidlertid talrige. For det
første er prisstøtten til europæiske
landmænd og fælles europæisk told på
importerede landbrugsvarer til stor skade for udviklingslandenes
eksport. Samtidig er ordningerne i uoverensstemmelse med
frihandelsprincipper og medvirkende til sammenbruddet i
WTO-forhandlingerne om landbrugsvarer i Doharunden.
For det andet er landbrugspolitikken
omkostningsfuld. Budgetposten optager i dag knap 34 pct. af
EU€™s samlede budget, svarende til 42,7 mia. euro i
budgettet for 2007. Midler der med fordel kunne investeres
fremadrettet i forskning og innovation.
For det tredje betyder prisniveauet på det
europæiske marked, at forbrugerne betaler dyrt for deres
fødevarer, idet markedsprisen i EU holdes kunstigt oppe i
forhold til verdensmarkedspriserne.
For det fjerde er landbrugsstøtten ikke
solidarisk, idet alle medlemslande ikke får lige stor andel i
midlerne. Den skæve fordeling er en kilde til evig strid om
EU€™s budget og rabatter.
For det femte udskyder støtten de
nødvendige strukturændringer, det europæiske
landbrug står overfor. Det er i en globaliseret verden ikke
realistisk at opretholde intensivt, konventionelt europæisk
landbrug med priser, der kunstigt holdes på et niveau langt
over verdensmarkedspriserne.
Med østudvidelsen i 2004 samt rumænsk
og bulgarsk medlemskab pr. 1. januar 2007 har EU fået nye
medlemslande, hvor en stor andel af befolkningerne er
beskæftiget i landbruget. De nyeste medlemslande har en
10-årig overgangsordning, der indebærer, at de indtil
2014 kun får en andel af den støtte, de ellers ville
være berettiget til. Landbruget i flere af de
østeuropæiske lande har i særdeleshed behov for
strukturændringer, hvilket den nuværende
landbrugspolitik ikke tilskynder i tilstrækkelig grad.
For det sjette har landbrugspolitikken givet
incitamenter til intensiv dyrkning af arealer til skade for
miljøet.
Reformer
Siden 1992 har landbrugsstøtten
undergået talrige reformer, der har forsøgt at
imødegå problemerne med overskudsproduktion samt de
intensive og miljøskadelige dyrkningsmetoder. Den del af
reformerne, der reducerer interventionspriser til fordel for
direkte støtte til landmændene uafhængigt af
produktionens størrelse, har ganske vist afhjulpet problemer
med overskudsproduktion, men ikke problemer i forhold til WTO,
udviklingslandenes eksport, prisniveauet på fødevarer
i EU og andelen af EU€™s budget. Tiltag i retning af at
tilskynde til miljø- og dyrevenlig adfærd, de
såkaldte krydsbestemmelser, er heller ikke
tilstrækkelige til at skabe et bæredygtigt landbrug.
Flere af de store reformbestræbelser, herunder den
såkaldte McSherryreform fra 1992 og Junireformen fra 2003
(jf. KOM (2003) 0023) har endog medført yderligere
omkostninger og dermed ikke bidraget til at begrænse
landbrugspolitikkens omkostninger.
Landdistriktsprogrammerne har til formål at
skabe udvikling i landdistrikterne og er en hensigtsmæssig
måde at udfase landbrugsstøttemidlerne på, fordi
der ikke er knyttet de samme problemer til
landdistriktsstøtten som til landbrugsstøtten. I dag
er landdistriktsprogrammerne finansieret bl.a. via en
overførsel på 4 pct. fra landbrugsstøtten. Fra
2007 og frem vil overførslen være på 5 pct.
(Rådets forordning 1782/2003). Det forventes derudover, at
medlemslandene under landdistriktsprogrammet 2007-2013 får
mulighed for frivilligt at overføre op til 20 pct. af den
resterende landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet.
Ordningen tegner dog til at blive en fiasko, idet kun
Storbritannien har tilkendegivet interesse for at overføre
en mindre andel på 6 pct. af landbrugsstøtten til
landdistriktsprogrammet. Derfor bør et element i strategien
for afvikling af landbrugsstøtten være
forøgelse af den tvungne overførsel af midler fra
landbrugsstøtten til landdistriktsprogrammet.
Skriftlig fremsættelse
Lone Dybkjær (RV):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
udarbejdelse af strategi for afvikling af EU€™s
landbrugsstøtte.
(Beslutningsforslag nr. B 75).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.