Sagen er afsluttet. Vedtaget ved: Direktiv 2007/44/EF

Forslag til direktiv om procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets DIREKTIV om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiverne 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor

Kommissionens dokumenter vedrørende sagen
Forslag til direktiv
KOM20060507 (pdf-version)
Læg i dokumentkurv
Sagens referencer
Fremsættelsesdato:
12.09.2006
Dokumenttype:
Forslag til direktiv
Procedurenummer:
COD/2006/0166
Beslutningsprocedure:
Almindelig lovgivningsprocedure - COD
Retsgrundlag:
Art. 47, stk. 2 EF, Art. 55 EF
EU's databaser om forslaget

Formålet med forslaget er at gøre det lettere at erhverve større aktieposter i finansielle virksomheder i andre EU-lande. Forslaget sigter derfor specielt på at gøre de nationale ordninger for behandlingen af ansøgninger om erhvervelsen af større aktieposter mere gennemsigtige og smidige.

Kommissionen foreslår på den baggrund, at den gældende frist for behandlingen af ansøgninger om erhvervelse af større aktieposter samt for tilsynsmyndighedernes mulighed for at modsætte sig overdragelsen nedsættes fra 3 måneder til højst 30 arbejdsdage. Ønsker myndigheden flere oplysninger, skal dette meddeles senest 5 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen. Oplysningerne skal gives til tilsynsmyndigheden inden 10 arbejdsdage. Fristen for behandlingen af ansøgningen forlænges med denne periode. Anmodninger om yderligere oplysninger forlænger ikke behandlingsfristen. Kommissionen foreslår, at en ansøgning om erhvervelse skal betragtes som godkendt, hvis de nationale myndigheder ikke har truffet beslutning inden for fristen.

Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".