L 218 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Kontraktsordning for afviste asylansøgere, der samarbejder om udrejse).

Fremsat den 16. maj 2007 af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Kontraktsordning for afviste asylansøgere, der samarbejder om udrejse)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 379 af 25. april 2007, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 33 indsættes:

» § 33 a. Udlændinge, som samarbejder om udrejsen og indgår en kontrakt om opkvalificeringsforløb og frivillig udrejse med Udlændingeservice, jf. § 43 c, skal uanset den fastsatte udrejsefrist, jf. § 33, først udrejse, når opkvalificeringsforløbet i Danmark er afsluttet eller ophørt.«

2. Efter § 43 b indsættes:

» § 43 c. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om de vilkår, jf. §§ 42 a-f, der skal gælde for udlændinge, der har fået endeligt afslag på opholdstilladelse efter § 7, og som samarbejder om udrejse og indgår en kontrakt om opkvalificeringsforløb og frivillig udrejse med Udlændingeservice.

Stk. 2. En aftale om opkvalificeringsforløb kan alene indgås, hvis der som led i genopbygningsindsats af den pågældende udlændings hjemland efter krig planlægges eller er iværksat større støtteprojekter, og der er indledt forhandlinger om tilbagetagelse eller praktiske aftaler om tilbagetagelse eller accept af tvangsmæssig udsendelse, eller det grundet situationen i landet ikke er muligt at indlede sådanne forhandlinger . «

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Udlændingelovens § 43 c, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, finder alene anvendelse på udlændinge, som inden den 16. maj 2007 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 under forudsætning af, at de pågældende efterfølgende bliver registrerede som asylansøgere efter § 48 e, stk. 1.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og indhold

Regeringen har siden sin tiltræden taget adskillige initiativer for at styrke arbejdet med at hjemsende afviste asylansøgere.

Det er et grundlæggende princip i udlændingeloven, at udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal udrejse. Det er således den enkelte udlændings ansvar at udrejse. Sker dette ikke frivilligt, drager politiet omsorg herfor (udsendelse) om nødvendigt ved brug af tvang.

Det har i praksis vist sig, at det i visse tilfælde kan være vanskeligt eller måske ligefrem umuligt €" i hvert fald i en periode €" tvangsmæssigt at udsende nogle af de afviste asylansøgere, der skal forlade Danmark. Grunden kan f.eks. være den enkelte udlændings manglende vilje til at medvirke til fremskaffelse af rejselegitimation, eller at hjemlandet ikke vil tillade tvangsmæssig udsendelse.

Dette er ikke acceptabelt. Det er afgørende for asylsystemets legitimitet, at et afslag på en ansøgning om asyl rent faktisk fører til, at den afviste asylansøger udrejser af landet.

Folketinget vedtog derfor den 24. april 2003 regeringens lovforslag nr. L 156 af 29. januar 2003 om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af udsendelsesforanstaltningerne, effektivisering af sagsbehandlingen vedrørende ansøgninger om humanitær opholdstilladelse m.v.). Loven, der trådte i kraft den 1. maj 2003, indeholdt bl.a. en ny konsekvent procedure for udsendelse af afviste asylansøgere, der kunne virke motiverende på afviste asylansøgeres beslutning om udrejse, og en række tiltag, der kunne lette udsendelsesbestræbelserne. Som opfølgning på loven vedtog Folketingets Finansudvalg ved et aktstykke i 2003 en generel støtteordning for afviste asylansøgere, der udrejste frivilligt i foråret 2003.

Endvidere har Folketingets Finansudvalg i 2003 og 2005 ved aktstykker vedtaget særlige støtteordninger for afviste irakiske asylansøgere, der udrejste frivilligt til Irak, og i 2002, 2003 og 2005 for afviste afghanske asylansøgere, der udrejste frivilligt til Afghanistan.

Endelig har regeringen udstationeret udsendelsesattachéer i Afghanistan, Irak og Kosovo, som skal fremme både frivillige udrejser og tvangsmæssige udsendelser, og regeringen har indgået aftaler om tilbagetagelse af egne statsborgere (tilbagetagelsesaftaler) med en lang række lande.

Der har siden lovens vedtagelse været et fald i antallet af afviste asylansøgere i udsendelsesposition i de danske asylcentre. Ved udgangen af 2003 var tallet således 2.014, mens antallet den 5. maj 2007 var faldet til 1.059.

Regeringens politik på udsendelsesområdet har altså haft den tilsigtede effekt, men der opholder sig stadig for mange afviste asylansøgere i de danske asylcentre, som nægter at medvirke til udrejsen, og hvor det ikke er muligt tvangsmæssigt at udsende de pågældende til deres hjemlande, f.eks. fordi det endnu ikke har været muligt at indgå tilbagetagelsesaftaler med disse lande, eller få accept af disse lande til tvangsmæssig udsendelse. De lande, hvortil tvangsmæssig udsendelse ikke er mulig, er (med angivelse af antal afviste asylansøgere pr. 5. maj 2007): Irak 565 personer, Kosovo 106 personer (hovedsageligt etniske romaer), Somalia (Somaliland, som Danmark har en tilbagetagelsesaftale med, er undtaget) 72 personer og Iran 62 personer. For disse lande gælder, at afviste asylansøgere kan udrejse frivilligt dertil, men at de pågældende nægter at følge asylmyndighedernes pålæg om udrejse.

Regeringen har ved siden af arbejdet med styrkelse af hjemsendelsen af afviste asylansøgere gennemført flere reformer af undervisnings- og aktiveringsindsatsen over for asylansøgere for at sikre, at asylansøgere bruger ventetiden, hvor deres asylansøgning er under behandling, og tiden frem til udrejse eller udsendelse, bedst muligt, således at der dels skabes forudsætninger for en vellykket integrationsproces for de asylansøgere, der gives opholdstilladelse i Danmark, dels skabes forudsætninger for en ordentlig tilbagevenden til hjemlandet for de asylansøgere, der gives afslag på en ansøgning om opholdstilladelse og derfor skal udrejse af landet. Der skelnes i undervisnings- og aktiveringsindsatsen mellem afviste asylansøgere, der medvirker til udrejsen, og afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udrejsen, idet den førstnævnte gruppe belønnes med mere vidtgående tilbud end den sidste. Derved tilskyndes afviste asylansøgere til at medvirke til udrejsen.

Det har vist sig, at den skarpe skelnen mellem afviste asylansøgere, der medvirker til udrejsen, og afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udrejsen, ikke i fuldt omfang tilskynder til frivillig udrejse af Danmark i situationer, hvor tvangsmæssig udsendelse ikke er mulig.

Det gælder særligt for afviste asylansøgere fra lande, som befinder sig i en efterkrigssituation. Landene er under genopbygning, og afviste asylansøgere fra disse lande, der opholder sig i Danmark og har været her i lang tid, kan f.eks. være bekymrede for, om de kan finde arbejde og bolig i hjemlandet. Der kan derfor over for sådanne grupper være grund til at tilrettelægge et særligt opkvalificeringsforløb, som starter i Danmark inden udrejsen og fortsætter i hjemlandet efter tilbagevenden. Endvidere vil en dansk støtte til genopbygningsindsatsen i hjemlandet bidrage til, at de generelle vilkår for en hjemvenden forbedres.

Regeringen vil understrege, at afviste asylansøgere, som kan udrejse frivilligt af Danmark, alene opholder sig her i landet, fordi de nægter at respektere de danske asylmyndigheders afgørelse om afslag på asyl og udrejse. Alle asylansøgere i Danmark har således fået en grundig behandling af deres sag hos asylmyndighederne, dvs. Udlændingeservice og Flygtningenævnet.

For yderligere at motivere afviste asylansøgere til at udrejse af Danmark foreslår regeringen, at der indføres mulighed for, at der kan indgås en kontrakt med afviste asylansøgere, som hidtil ikke har medvirket til udrejsen €" i tilfælde, hvor frivillig udrejse er mulig, men hvor tvangsmæssig udsendelse ikke er €" om, at de tilbydes et samlet opkvalificeringsforløb i Danmark og hjemlandet, økonomisk støtte til tilbagevenden og hjælp til bolig og beskæftigelse i hjemlandet, mod at de indvilliger i at samarbejde om udrejsen og frivilligt udrejser af Danmark. Med samarbejde om udrejse forstås, at den afviste asylansøger løbende skal samarbejde med politiet om alle praktiske foranstaltninger i forbindelse med udrejse efter afslutningen af opkvalificeringsforløbet i Danmark, herunder ved fremskaffelse af rejselegitimation.

Afviste asylansøgere, der indgår en kontrakt med Udlændingeservice, skal blive boende på samme asylcenter som hidtil.

2. Kontraktsordning for afviste asylansøgere, der samarbejder om udrejsen

2.1. Gældende regler om undervisning og aktivering af og ydelser til afviste asylansøgere

Reglerne om vilkårene for afviste asylansøgere med hensyn til undervisning, aktivering og ydelser findes i udlændingelovens §§ 42 a-f.

Reglerne om undervisning og aktivering af afviste asylansøgere skelner mellem afviste asylansøgere, der medvirker til udrejsen, og asylansøgere, der ikke medvirker til udrejsen, idet den førstnævnte gruppe belønnes med mere vidtgående tilbud end den sidste for at tilskynde afviste asylansøgere til at medvirke til udrejsen.

Både afviste asylansøgere, der medvirker til udrejsen, og afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udrejsen, får obligatorisk undervisning i f.eks. engelsk og tilbud om frivillig deltagelse i undervisning i andre fag, f.eks. IT, andre fremmedsprog og historie og anden undervisning, hvis det forbereder asylansøgeren på en tilværelse i hjemlandet.

Begge grupper skal deltage i udførelsen af nødvendige opgaver på asylcentret, f.eks. rengøring, og opgaver i forbindelse med driften af asylcentret, f.eks. indvendig og udvendig vedligeholdelse og reparation og forbedringer af bygninger, inventar og fællesarealer. Aktiveringen kan endvidere bestå i madlavning, opgaver i forbindelse med pasning af børn samt aktivering af børn og unge i øvrigt. Endelig kan der være tale om administrationsopgaver samt deltagelse i tilbud om fritidsaktiviteter, sociale og kulturelle aktiviteter, sportsaktiviteter, projekter og kurser.

Afviste asylansøgere, der medvirker til udrejsen, får herudover tilbud om frivillig deltagelse i danskundervisning, såfremt danskundervisningen skønnes at være en nødvendig forudsætning for tilegnelsen af færdigheder, der afgørende vil hjælpe asylansøgeren til at starte selvstændig virksomhed eller opnå beskæftigelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Denne gruppe har endvidere mulighed for deltagelse i intern produktionsvirksomhed på asylcentrene, f.eks. aktivering i værksted, for praktikophold, f.eks. på et hospital eller en lokal virksomhed, og for at udføre ulønnet humanitært arbejde eller andet frivilligt arbejde.

Afviste asylansøgere, der hidtil ikke har medvirket til udrejsen, får, hvis de på et senere tidspunkt måtte vælge at medvirke, de samme undervisnings- og aktiveringstilbud, som tilbydes asylansøgere, der medvirker til udrejsen.

Afviste asylansøgere, der medvirker til udrejsen, modtager kontante ydelser som andre asylansøgere, dvs. afhængig af status på deres asylsag, familiesammensætning m.v. Afviste asylansøgere, der ikke medvirker, modtager kostpenge, medmindre de bor på Center Sandholm, hvor der er cafeterieordning. Der indføres selvhushold i Sandholm medio august 2007. Det betyder, at afviste asylansøgere, der er indkvarteret der, fremover vil få udbetalt grundydelse, hvis de ikke medvirker. Hvis de medvirker, får de udbetalt grundydelse og tillægsydelse.

For afviste asylansøgere, der medvirker til udrejsen, gælder, at de udover grundydelse får tillægsydelse (lommepenge). Dette beløb udgør ca. 220 kr. om måneden.

2.2. Kontraktsordningen

Regeringen foreslår, at der i udlændingeloven indsættes en bemyndigelsesbestemmelse således, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan iværksætte en kontraktsordning for visse afviste asylansøgere. Forslaget vedrører den gruppe af afviste asylansøgere, som ikke hidtil har villet medvirke til udrejsen, hvor frivillig udrejse er mulig, men hvor der ikke er mulighed for tvangsmæssig udsendelse.

For personer hørende til denne gruppe kan ministeren fastsætte nærmere regler om de vilkår med hensyn til undervisning, aktivering og ydelser, jf. udlændingelovens §§ 42 a-f, som skal gælde for de pågældende, hvis de indgår en kontrakt med Udlændingeservice. Det er umiddelbart hensigten at anvende de vilkår, der gælder for afviste asylansøgere, som medvirker til udrejsen, jf. afsnit 2.1.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at udstede en bekendtgørelse med tilhørende standardkontrakt, som indeholder rettigheder og pligter for de afviste asylansøgere, som vælger at tage imod tilbudet.

Den afviste asylansøger, som indgår en kontrakt med Udlændingeservice, får tilbud om et sammenhængende opkvalificeringsforløb i Danmark og hjemlandet af kompetenceafklaring, undervisnings- og aktiveringstilbud, herunder virksomhedspraktik, tilpasset den enkeltes forudsætninger og målrettet med hensyn til at opnå beskæftigelse i hjemlandet, lommepenge, økonomisk støtte til tilbagevenden til hjemlandet samt hjælp til bolig og beskæftigelse i lokalområdet gennem en dansk nærområdeindsats i hjemlandet. Til gengæld forpligter den pågældende sig til at samarbejde om udrejsen og til at udrejse frivilligt, når opkvalificeringsforløbet i Danmark er afsluttet. Opkvalificeringsforløbet kan samlet forventes at vare omkring 1 år. Forløbet her i landet forventes at vare 6 måneder og kan højst vare 9 måneder.

Med samarbejde om udrejse forstås, at den afviste asylansøger under opkvalificeringsforløbet her i landet løbende skal samarbejde med politiet om alle praktiske foranstaltninger i forbindelse med udrejse efter kontraktperiodens udløb, herunder ved fremskaffelse af rejselegitimation, således at forudsætningerne for den frivillige udrejse kan være tilvejebragt straks ved forløbets afslutning.

Afviste asylansøgere, der indgår en kontrakt med Udlændingeservice, skal blive boende på samme asylcenter som hidtil.

Der skal gælde nogle nærmere kriterier for, hvilke grupper af afviste asylansøgere kontrakten kan indgås med. For at en nationalitet kan være omfattet af ordningen, skal følgende forudsætninger være opfyldt:

€" Som led i genopbygningsindsats af landet efter krig planlægges eller er iværksat større støtteprojekter.

€" Der skal være indledt forhandlinger om tilbagetagelse/praktiske aftaler om tilbagetagelse/accept af tvangsmæssig udsendelse, eller det skal grundet situationen i landet ikke være muligt at indlede sådanne forhandlinger .

Når kriterierne ikke længere er opfyldt, f.eks. fordi der indgås tilbagetagelsesaftale med et land eller opnås accept af tvangsmæssig udsendelse, vil tilbudet om opkvalificering ophøre efter integrationsministerens nærmere bestemmelse herom. Afviste asylansøgere vil herefter ikke længere kunne tilmelde sig ordningen.

Dog forventes den økonomiske støtte til frivillig tilbagevenden, jf. nærmere afsnit 2.4., videreført i et aktstykke, når opkvalificeringsordningen ophører.

Af praktiske grunde gives tilbudet om kontraktindgåelse i første omgang til afviste asylansøgere fra Irak. Ordningen evalueres senest den 1. maj 2008. Fungerer ordningen efter hensigten, vil tilbudet om kontraktindgåelse kunne udvides til at omfatte afviste asylansøgere fra andre lande, hvor ovennævnte forudsætninger er opfyldt.

2.3. Nærmere om opkvalificeringsforløbet

Det sammenhængende opkvalificeringsforløb i Danmark og i hjemlandet skal sikre, at de afviste asylansøgere, som indgår en kontrakt, er bedst muligt forberedt på et liv i hjemlandet, herunder at de kan skaffe sig beskæftigelse og blive selvforsørgende.

Opkvalificeringsforløbet skal tage udgangspunkt i den enkelte udlændings behov for kompetenceopbygning set i sammenhæng med, hvad der er behov for på arbejdsmarkedet i hjemlandet. Opkvalificeringsforløbet skal således basere sig på de kompetencer, den enkelte udlænding allerede havde ved udrejsen af sit hjemland eller €" hvis udlændingen ikke havde uddannelse eller arbejde i sit hjemland €" hvilke kompetencer det er praktisk muligt at give udlændingen. Der er altså ikke tale om, at den afviste asylansøger skal have en helt ny uddannelse, men at den pågældende skal opkvalificeres i forhold til den uddannelse eller de kompetencer, den pågældende allerede har, eller i forhold til, hvad der er praktisk muligt og behov for i hjemlandet. Som eksempel kan nævnes en udlænding, der er uddannet elektriker i sit hjemland, og som efter et længere ophold i Danmark uden beskæftigelse har behov for opdatering af sin viden gennem et fagligt kursus.

Kompetenceafklaring og opkvalificeringsforløb skal tilrettelægges i tæt samarbejde med organisationer, som har erfaring med og kan håndtere det fortsatte opkvalificeringsforløb i hjemlandet.

Et opkvalificeringstilbud i Danmark vil typisk kunne forløbe på følgende måde:

Introduktionsforløb med undervisning i erhvervsrettet sprog, virksomhedsdrift, udarbejdelse af CV og portofolio samt førstehjælp. Undervisningen i erhvervsrettet sprog skal sikre, at de sproglige forudsætninger er til stede for at kunne deltage i et kursusforløb. Undervisningen i virksomhedsdrift tager udgangspunkt i erfaringer fra Want2Work-kurset "Start your own business".

Undervisnings- og praktikforløb individuelt tilrettelagt, f.eks. efteruddannelse i form af deltagelse i kursus af faglig relevant karakter eventuelt med efterfølgende fagspecifikt praktikforløb hos en dansk virksomhed.

Afslutningsforløb, hvor der sker opsamling og evaluering af det individuelle undervisnings- og praktikforløb og udstedes et diplom for deltagelse.

Forløbene i hjemlandet skal tilrettelægges i nært samarbejde med og efter dialog med hjemlandets myndigheder.

2.4. Nærmere om den økonomiske støtte til tilbagevenden

Regeringen foreslår herudover et økonomisk tilbud til den enkelte afviste asylansøger, der indgår en kontrakt om opkvalificering med henblik på frivillig udrejse. Støtten vil således skulle motivere den enkelte til at vende hjem, idet der vil være ressourcer til at starte en ny tilværelse i hjemlandet. Støtten sammensættes som følger:

€" Kontantydelse pr. voksen ved hjemrejsen på 15.000 kr.

€" Huslejetilskud pr. voksen i et år efter hjemrejsen: 15.000 kr.

€" Kontantydelse pr. mindreårigt barn ved hjemrejsen på 15.000 kr.

€" Eventuel iværksætterydelse: 11.000 kr. (implementeres af IOM via allerede bevilgede midler)

Det vil sige, at der vil blive givet 41.000 kr. til en person, der vil starte egen virksomhed, og 30.000 kr. til personer, der tager lønarbejde.

Denne støtte suppleres med et midtvejsbeløb på 15.000 kr. et halvt år efter hjemrejsen. De hjemvendte vil ofte have brug for et økonomisk supplement efter den første tid i hjemlandet for derved at sikre en fortsat stabilitet i de nye omgivelser.

D e afviste asylansøgere, der benytter sig af ordningen, vil få udgiften til egen transport og transport af personlige ejendele op til 2m3 pr. voksen og 1m3 pr. barn og med mulighed for transport af nødvendigt erhvervsudstyr.

Har en afvist asylansøger indgået en kontrakt med Udlændingeservice, men undlader at overholde kontrakten, f.eks. fordi den pågældende ikke undervejs i kontraktsperioden samarbejder om udrejsen, ophører kontrakten og den tidligere udrejsefrist, som er fastsat for den pågældende, træder i kraft igen. I dette tilfælde vil den pågældende ikke få økonomisk støtte til tilbagevenden.

2.5 Nærmere om hjælpen i Irak

Regeringen besluttede den 21. februar 2007 at styrke nærområdeindsatsen bl.a. som svar på UNHCR€™s globale appel af 8. januar 2007 om støtte på 60 mio. USD. Der planlægges i 2007 en samlet ny bevilling på op til 100 mio. kr., der både vil sigte på at bistå irakerne i deres hjemland og på at hjælpe flygtninge og fordrevne i regionen, jf. aktstykke 106 tiltrådt af Folketingets Finansudvalg den 26. april 2007. Regeringen har endvidere besluttet at styrke genopbygningsindsatsen i Irak med 90 mio. kr. for 2007-2008, og med fokus på rådgiverbistand på op til 10 rådgivere til de centrale ministerier i Bagdad, jf. aktstykke 105 tiltrådt af Folketingets Finansudvalg den 26. april 2007.

En del af denne styrkelse vil være rettet mod udvidelse af de allerede igangværende aktiviteter i det nordlige Irak, hvor sikkerhedssituationen er bedre end i det sydlige og centrale Irak, og derfor i højere grad tillader tilstedeværelse af civile aktører, der kan fremme repatrieringen.

Den styrkede nærområdeindsats i det nordlige Irak vil kunne omfatte udvidelse af støtten til modtagelse og rådgivning, faglig opkvalificering, beskæftigelses- og erhvervsfremme samt styrkelse af de irakiske myndigheder og civilsamfundsressourcer. I støtten til lokalområderne vil rehabilitering og bygning af boliger samt forskellige indkomstskabende aktiviteter kunne komme på tale. Disse aktiviteter vil også bidrage til økonomisk vækst og stabilitet i området.

Tilvejebringelse af mere varige løsninger for de mange internt fordrevne i Irak samt hjemvendte asylsøgere vil kræve et samarbejde med den irakiske regering og med organisationer såsom FN€™s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), International Organisation for Migration (IOM), danske NGOer, lokale myndigheder og andre partnere.

Fra dansk side vil der indenfor den planlagte danske genopbygningsindsats på op til 10 rådgivere til den irakiske regering blive arbejdet på at placere en rådgiver i det irakiske Ministry of Displacement and Migration med henblik på styrkelse af ministeriets kapacitet til at håndtere integration af hjemvendte flygtninge og internt fordrevne.

Samlet set rettes indsatserne til støtte for irakiske flygtninge og internt fordrevne i det nordlige Irak sig mod at bidrage til udvikling af lokalsamfund. Aktiviteterne vil således €" sammenholdt med udviklingen i øvrigt€" generelt kunne stimulere interessen for tilbagevenden til hjemlandet blandt irakere fra det nordlige Irak, der opholder sig i Danmark.

Den nærmere udformning og implementering af indsatserne i Irak varetages af Udenrigsministeriet og planlægges i tæt dialog med og accept fra de centrale og regionale irakiske myndigheder. Projektgennemførelsen af de dansk finansierede nærområdeindsatser varetages af UNHCR og NGO€™er. En faglig mission til det nordlige Irak er planlagt til maj/juni 2007. Missionens vurdering af behovene og mulighederne vil danne basis for de fremtidige aktiviteter til støtte for reintegration af irakiske flygtninge, herunder afviste asylansøgere fra Danmark.

3. Status på tilbagetagelsesforhandlinger med Irak og støtte til genopbygningsprojekter

3.1. De igangværende tilbagetagelsesforhandlinger med de irakiske myndigheder, herunder de regionale myndigheder i det nordlige Irak

Regeringen arbejder på at få accept fra de irakiske myndigheder i Bagdad og kurdiske selvstyremyndigheder i Nordirak om udsendelse af afviste asylansøgere til Nordirak, herunder om nødvendigt tvangsmæssigt. Indtil en sådan accept foreligger, sker der ikke tvangsmæssige udsendelser til Irak.

Det bemærkes, at de irakiske myndigheder i enkelte helt særlige tilfælde har givet accept til tilbagesendelse.

Der pågår forhandlinger om tilbagetagelse både med centralregeringen i Bagdad og med de regionale myndigheder i det nordlige Irak.

Regeringen vil fortsætte arbejdet med at få accept fra de irakiske myndigheder i Bagdad og kurdiske selvstyremyndigheder i Nordirak om udsendelse af afviste asylansøgere til Nordirak.

3.2. Beskrivelse af den hidtidige danske genopbygnings- og humanitære bistand til Irak og støtteordninger til afviste irakiske asylansøgere

Danmark har ydet betydelig genopbygnings- og humanitær bistand til Irak siden 2003. Den samlede danske indsats har indtil videre været på 500 mio. kr. Bistanden er fokuseret på seks hovedområder:

1. Menneskerettigheder, retssektorreformer og demokratisering

2. Landbrug og økonomisk udvikling (infrastruktur)

3. Nærområdeindsatser

4. Humanitær bistand

5. Multilateral genopbygningsbistand

6. Rådgiverbistand

Folketingets Finansudvalg har tiltrådt aktstykkerne 111 af 9. april 2003 og 158 af 15. juni 2005 om genopbygnings- og humanitærbistand til Irak. Aktiviteterne administreres af Udenrigsministeriet og finansieres over bistandsmidlerne. I aktstykke 111 var afsat 180 mio. kr. i humanitær bistand, som støtte til sårbare grupper, herunder internt fordrevne og irakiske flygtninge i nærområdet og 170 mio. kr. i genopbygningsbistand for at fremme stabilitet og forsoning og demokratiseringen og genopbygningen af en retsstat i perioden 2003-2004. I aktstykke 158 afsattes 95 mio. kr. i humanitær bistand samt 155 mio. kr. til genopbygningsindsatserne for perioden 2003-2008. Med etableringen af aktstykke 158 afsluttedes aktstykke 111. En række af de igangværende aktiviteter blev videreført under aktstykke 158. Aktstykkerne indeholdt samlet bevillinger til internt fordrevne og tilbagevendende flygtninge på 89 mio. kr. af de humanitære rammer. De igangværende bevillinger over akt 158 forløber planmæssigt, herunder 21 mio. kr. i 2007 til FN€™s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), Dansk Flygtningehjælp, International Organisation for Migration (IOM) samt den tyske NGO, AGEF ( Association of Experts in the Fields of Migration and Development Cooperation ), der bistår med jobtræning, og lokale partnere i det sydlige Irak.

Byggende på tidligere erfaringer kunne samarbejdet omfatte:

€" Støtte i forbindelse med ankomst såsom assistance i lufthavnen, støtte i tilfælde af behov for overnatning, støtte til den videre rejse samt begrænset lægeassistance.

€" Støtte til reintegration, såsom iværksætterstøtte til hjemvendte. Støtten kan gives i form af kontante bidrag samt i form af indkøb af forskelligt udstyr, som kandidater skal bruge til deres virksomhed.

€" Støtte til uddannelse af trænere, der kan gennemføre lokal træning af især kvindelige iværksættere.

€" Samarbejde med det irakiske arbejdsministerium om arbejdsanvisning, bl.a. gennem formidling af data omkring hjemvendtes faglige kvalifikationer.

€" Samarbejde med lokale myndigheder og virksomheder omkring identifikation af deres behov for kvalificeret arbejdskraft, således at uddannelsestilbud og kompetenceudvikling kan målrettes mod ledige jobs.

€" Etablering og drift af retshjælpscentre, der bl.a. hjælper med reetablering af ejendomsret, så de flygtede kan få adgang til deres hjem.

€" Støtte til social infrastruktur (klinikker, skoler, boliger) i lokalområdet.

Herudover har der siden 2003 været flere særlige støtteordninger for personer fra Irak, der ønskede at vende tilbage til Irak. Disse ordninger administreres af Integrationsministeriet.

Den første støtteordning blev vedtaget ved aktstykke nr. 125 den 21. maj 2003 af Finansudvalget. Der var tale om en ordning, hvor afviste asylansøgere kunne få økonomisk støtte i form af 18.000 pr. voksen og 6.000 kr. pr. barn ved frivillige tilbagevenden til Irak. Der var 333 irakiske statsborgere, der vendte tilbage i medfør af denne ordning.

Samtidig med aktstykket om denne første støtteordning for irakere, blev der €" med puljemidler fra Integrationsministeriet €" iværksat en generel information (herunder nyhedsbreve om situationen i Irak og repatrieringsmuligheder ved Dansk Flygtningehjælp i samarbejde med andre organisationer) samt individuel rådgivning og workshopundervisning, varetaget af NGO€™erne Care4You og Dansk Røde Kors i fællesskab. Der blev i den forbindelse arrangeret forskellige workshops med erhvervsfagligt indhold og om demokrati og foreningsdannelse.

Den anden støtteordning blev vedtaget ved aktstykke nr. 73 den 19. januar 2005 af Finansudvalget. Der var tale om en ordning, hvor irakiske asylansøgere kunne få økonomisk støtte i form af 13.000 kr. til 17.000 kr. pr. voksen alt efter ansøgningstidspunktet og 5.000 kr. pr. barn ved frivillige tilbagevenden til Irak. Samtidig blev der som led i aktstykket på ny iværksat en informations-, rådgivnings- og undervisningsindsats, varetaget af Care4You og Dansk Røde Kors for at fremme den enkeltes mulighed for selvforsørgelse i hjemlandet. I alt 41 irakere udrejste i medfør af denne støtteordning.

Hverken aktstykke nr. 125 eller aktstykke nr. 73 indeholdt aktiverende eller erhvervsforberedende tiltag.

Folketingets Finansudvalg vedtog den 22. maj 2006 aktstykke nr. 157, der indeholder repatrieringstiltag over for afviste asylansøgere. Dette aktstykke består dels af indsatser, der har deres afsæt i Danmark i form af hjemrejserådgivning og rekognosceringsrejser, dels i aktiviteter i Nordirak. Rigspolitiet har oplyst, at ca. 17 irakere er udrejst frivilligt siden ikrafttrædelsen af aktstykke 157.

Som omtalt i aktstykke 157 har Danmark gennemført reintegrationsprojekter i Irak med henblik på at fremme frivillig tilbagevenden af afviste irakiske asylansøgere til særligt Nordirak, jf. ovenfor om aktstykke 158. Udenrigsministeriet har således afsat 4 mio. kr. til reintegrationsaktiviteter i Nordirak for tilbagevendte fra Danmark med den tyske NGO AGEF som implementerende partner. Aktiviteterne omfatter bl.a. rådgivning og træning med henblik på jobforberedelse af den enkelte tilbagevendte.

Aktstykket har i 2006 afsat 0,5 mio. kr. til hjemrejserådgivning af afviste asylansøgere fra Irak og Kosovo samt yderligere 0,5 mio. kr. til rekognosceringsrejser, hvor de afviste asylansøgere får mulighed for at besøge hjemlandet og dermed blive bekendt med relevante forhold, herunder sikkerhed, sundhed og arbejds- og boligmuligheder.

Foruden ovennævnte elementer indeholdt aktstykket også støtte til forlængelse af et pilotprojekt vedrørende undervisningsaktiviteter for voksne asylansøgere generelt, som opholder sig på asylcentre i Danmark. Formålet med disse aktiviteter har ikke været repatriering, men at forbedre de enkelte personers €" og dermed også deres familiers €" trivsel på centrene.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om opkvalificering for afviste asylansøgere, der samarbejder om udrejsen, vil indebære merudgifter for både udlændingemyndighederne og de operatører, der skal administrere ordningen samt merudgifter til indkvartering og til økonomisk støtte til hjemrejse mv. De økonomiske konsekvensberegninger er baseret på en antagelse om, at forslaget i første omgang alene omfatter afviste asylansøgere fra Irak.

Udgifter til hjælp i nærområderne forudsættes afholdt af eksisterende bevillinger under Udenrigsministeriet.

Operatørerne vil have opgaver i forhold til udarbejdelse af kontraktgrundlag for deltagerne i ordningen. Der skal indgås aftaler med uddannelsesudbydere eller arrangeres særligt tilrettelagte kurser, der skal indgås aftaler om praktikpladser, og der skal under forløbet være en konstant opfølgning på deltagernes deltagelse i praktikforløbene. Operatørerne vil selv kunne stå for opgaven eller vil kunne indgå aftale med tredjepart.

Det forudsættes, at der under hele forløbet skal ydes en individuel rådgivning om repatriering og etableringen i hjemlandet. Opgaven forudsættes varetaget af en uafhængig NGO.

Selve undervisningen forudsættes at kunne afholdes inden for samme omkostningsniveau som AMU-kurser. Prisen for en gennemsnitlig arbejdsmarkedsuddannelse udgør i 2007 97.144 kr. pr. årsperson svarende til 40 ugers undervisning. Det forudsættes, at deltagerne i ordningen vil blive tilbudt 12 ugers undervisning hver, hvilket medfører omkostninger på henholdsvis 5,8 og 13,1 mio. kr., hvis henholdsvis 200 og 450 deltager i ordningen. Inden for dette udgiftsniveau vil operatørerne have mulighed for at prioritere, således at nogle deltagere vil kunne tilbydes mere intensive undervisningsforløb end andre.

Der kan efter undervisningen blive et praktikforløb med en varighed mellem 3 og højst 6 måneder. Det er som udgangspunkt forudsat, at praktikopholdet arrangeres og varetages fra operatørernes side, og det forventes derfor dækket af det rammebeløb til administration, der afsættes til operatørerne.

Mens de afviste asylansøgere deltager i opkvalificeringsordningen vil de modtage kontante ydelser i samme størrelsesorden som afviste asylansøgere, der medvirker til udrejse. Det vil medføre en forøgelse af udgifterne til kontante ydelser. Merudgiften pr. voksen der deltager i ordningen er beregnet til 1.910 kr. for de højst 9 måneder, forløbet kan vare. Der er derfor beregnet merudgifter på 0,4 mio. kr. og 0,9 mio. kr. når henholdsvis 200 og 450 deltager i opkvalificeringsordningen.

Alle voksne asylansøgere, der deltager i ordningen, modtager en kontant ydelse på 30.000 kr. ved hjemrejse. Herudover vil deltagende familier få 15.000 kr. pr. barn ved hjemrejse. Det er desuden forudsat, at de hjemrejste yderligere modtager 15.000 kr. pr person og 7.500 kr. pr. barn et halvt år efter hjemrejsen med henblik på at sikre stabilitet i de nye omgivelser. Deltagerne i ordningen tilbydes endvidere dækning af omkostninger til rejse og transport af personlige ejendele efter de retningslinjer, der gælder for frivillig repatriering. Der er i det økonomiske skøn indregnet 10.000 kr. pr. person til dette, hvilket indbefatter diverse rejsearrangementer og transport af ejendele, udarbejdelse af informationsmateriale om reintegrationsmulighederne, en hotlineservice hos IOM, som alle afviste asylansøgere kan gøre brug af, eventuelt escorte-service til ældre eller svækkede personer samt et eller to »go and tell« besøg. Hertil kommer modtagelse i lufthavnen og videretransport samt rådgivning om diverse reintegrationstiltag, herunder AGEFs aktiviteter.

Der er indberegnet et rammebeløb på 3,0 €" 4,0 mio. kr. til operatørerne til administrationen af ordningen. Hjemrejse skønnes at medføre omkostninger på 10,3 mio. kr. ved 200 deltagende og 23,1 mio. kr. ved 450 deltagende. Der er i beregningen indregnet et rammebeløb på 0,5 mio.kr. til styrkelse af modersmålsundervisningen af børn i skolealderen.

De samlede merudgifter forventes at udgøre henholdsvis 20,5 mio. kr. og 43,0 mio. kr . ved 200 og 450 deltagere.

Det skal bemærkes, at det ikke er indregnet i de estimerede omkostninger at de kommende hjemsendelser på sigt vil medføre besparelser i centersystemet. Da den samlede personkreds af afviste asylansøgere, der vil kunne gøre brug af støtteordningen, er indkvarteret i centersystemet, vil der ved gennemførelse af den særlige støtteordning kunne opnås besparelser i forhold til underhold og indkvartering af den gruppe af irakiske statsborgere, der vælger at udrejse. Modsatrettet vil den tompladskompensation, som operatørerne modtager som følge af en overskydende kapacitet i centersystemet, kunne give merudgifter i en periode. Samlet vurderes det, at ordningen vil føre til mindreudgifter på underhold og indkvartering af asylansøgere.

I tillæg til ovenstående vil der være administration forbundet med indgåelse af kontrakter og gennemførelse af de nævnte opkvalificeringsforløb.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at medføre miljømæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Ligestillingsmæssige konsekvenser

De foreslåede ændringer i udlændingeloven er kønsneutrale.

10. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring til følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Allerød Kommune, Amnesty International, Beskæftigelsesministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Psykolog Forening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Flygtningenævnet, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre, Handel, Transport og Serviceerhvervene, HK/Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Københavns Byret, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Retssikkerhedsfonden, Retten i Odense, Retten i Roskilde, Retten i Aalborg, Retten i Århus, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Specialarbejderforbundet i Danmark (SID), Sø- og Handelsretten, Udenrigsministeriet og UNHCR.

11. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a skal udlændinge, som samarbejder om udrejsen og indgår en kontrakt om opkvalificeringsforløb og frivillig udrejse med Udlændingeservice, uanset den fastsatte udrejsefrist, jf. § 33, først udrejse, når opkvalificeringsforløbet i Danmark er afsluttet efter ophørt.

Den foreslåede bestemmelse relaterer sig til udrejsetidspunktet for de afviste asylansøgere, der samarbejder om udrejsen og indgår en kontrakt om opkvalificeringsforløb og frivillig udrejse med Udlændingeservice, jf. den foreslåede § 43 c.

Fastsættelse af udrejsefrist i forbindelse med afslag på asyl m.v. for personer omfattet af kontraktsordningen skal ske som hidtil efter reglerne i § 33. Indgåelse af kontrakt om udrejse skal således anses som et led i en udrejseplan for den enkelte. Kontrakten ændrer derfor ikke ved, at en afvist asylansøger, som deltager i ordningen, er i udsendelsesposition.

Har en afvist asylansøger indgået en kontrakt med Udlændingeservice, men undlader at overholde kontrakten, f.eks. fordi den pågældende ikke undervejs i kontraktsperioden samarbejder om udrejsen, ophører kontrakten og den pågældende skal straks udrejse af Danmark.

En sådan kontrakt har den virkning, at en afvist asylansøger ikke vil blive udsendt tvangsmæssigt, så længe den pågældende overholder kontakten. Det betyder, at hvis tvangsmæssig udsendelse bliver mulig inden for kontraktsperioden, fordi der indgås en tilbagetagelsesaftale med hjemlandet eller opnås accept af tvangsmæssig udsendelse, vil den afviste asylansøger kunne færdiggøre sit opkvalificeringsforløb inden frivillig udrejse ved forløbets afslutning.

Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at en afvist asylansøger beslutter at udrejse frivilligt i løbet af kontraktsperioden.

Til nr. 2

Efter den foreslåede bestemmelse i § 43 c, stk. 1 , kan ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætte nærmere regler om vilkårene, jf. §§ 42 a-f, for udlændinge, der har fået endeligt afslag på opholdstilladelse efter § 7, og som samarbejder om udrejse og indgår en kontrakt om opkvalificeringsforløb og frivillig udrejse med Udlændingeservice.

Med den foreslåede bestemmelse indføres bemyndigelse til, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan udstede en bekendtgørelse vedrørende en kontraktsordning for afviste asylansøgere, som samarbejder om udrejsen.

Bekendtgørelsen skal indeholde de rettigheder og pligter, som gælder for afviste asylansøgere, der vælger at tage imod tilbudet.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte de vilkår, som skal gælde for de afviste asylansøgere, som kontrakten kan indgås med.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 43 c, stk. 2 , kan den foreslåede bestemmelse i stk. 1, alene finde anvendelse for udlændinge, hvis der som led i genopbygningsindsats af den pågældendes hjemland efter krig planlægges eller er iværksat større støtteprojekter, og der er indledt forhandlinger om tilbagetagelse eller praktiske aftaler om tilbagetagelse eller accept af tvangsmæssig udsendelse, eller det grundet situationen i landet ikke er muligt at indlede sådanne forhandlinger.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der gælder nogle nærmere kriterier for, hvilke grupper af afviste asylansøgere kontrakten kan indgås med. For at en nationalitet kan være omfattet af ordningen, er det således en forudsætning, at der som led i genopbygningsindsats af landet efter krig planlægges eller er iværksat større støtteprojekter, at der er indledt forhandlinger om tilbagetagelse/praktiske aftaler om tilbagetagelse/accept af tvangsmæssig udsendelse, eller det skal grundet situationen i landet ikke være muligt at indlede sådanne forhandlinger, og at tvangsmæssig udsendelse til hjemlandet ikke er mulig på tidspunktet for kontraktens indgåelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Det betyder, at når kriterierne ikke længere er opfyldt, fordi der indgås en tilbagetagelsesaftale med et land eller opnås accept af tvangsmæssig udsendelse, vil tilbudet om opkvalificering ophøre efter integrationsministerens nærmere bestemmelse.

Personer, der er udelukket fra at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 10, er ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 43 c. Dette gælder, selvom udlændingemyndighederne ikke har begrundet et afslag på en asylansøgning med henvisning til denne bestemmelse.

Personer, der er udelukket fra at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 10, er blandt andet personer, der er udvist ved dom.

Udlændinge, der ikke er registrerede som asylansøgere, jf. udlændingelovens § 48 e, stk.1, og som ikke har fået endeligt afslag på asyl, er ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Heller ikke udlændinge, der kan opnå økonomisk støtte til tilbagevenden til hjemlandet i medfør af andre repatrieringsordninger, er omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Den afviste asylansøger, som indgår en kontrakt om opkvalificering og frivillig udrejse med Udlændingeservice, får tilbud om et sammenhængende opkvalificeringsforløb, der varer omkring et år, dels her i landet, dels i hjemlandet. Heri ligger kompetenceafklaring, undervisnings- og aktiveringstilbud tilpasset den enkeltes forudsætninger og målrettet med henblik på at opnå beskæftigelse i hjemlandet. Den pågældende får endvidere lommepenge svarende til en afvist asylansøger, der medvirker til udrejsen, økonomisk støtte til tilbagevenden til hjemlandet samt hjælp til at finde bolig og beskæftigelse gennem en dansk genopbygningsindsats i hjemlandet.

Til gengæld forpligter den pågældende sig til løbende under opkvalificeringsforløbet at samarbejde om udrejsen og til at udrejse frivilligt, når opkvalificeringsforløbet i Danmark er afsluttet. Med samarbejde om udrejse forstås, at den afviste asylansøger løbende skal samarbejde med politiet om alle praktiske foranstaltninger i forbindelse med udrejse efter kontraktperiodens udløb, herunder ved fremskaffelse af rejselegitimation. Opkvalificeringsforløbet i Danmark kan forventes at vare 6 måneder og højst 9 måneder.

De afviste asylansøgere, der samarbejder og er villige til at indgå en kontrakt, skal blive boende på samme center, dvs. typisk Center Sandholm eller Center Avnstrup. I øvrigt vil de være stillet som afviste asylansøgere, der medvirker til udrejsen. Dvs., at de kan undtages fra meldepligten og vil også kunne få de samme ydelser (lommepenge). Dog vil de pågældende ikke være stillet som afviste asylansøgere, der medvirker til udrejsen, i relation til opnåelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2.

Kontraktens indgåelse ændrer ikke ved, at en afvist asylansøger efter afslutningen af opkvalificeringsforløbet i Danmark vil kunne nægte at udrejse på trods af aftalen herom. Kontrakten har således mere karakter af en forpligtelse over for det danske samfund, som stiller en række rettigheder og hjælp til rådighed for den enkelte mod at den pågældende efterlever asylmyndighedernes afgørelse.

Der vil dog indtræde nogle sanktioner, hvis den afviste asylansøger ikke overholder kontrakten.

Hvis den pågældende i løbet af opkvalificeringsforløbet i Danmark ikke overholder kontrakten, finder udlændingelovens almindelige regler om begrænset aktivering for afviste asylansøgere, der ikke vil medvirke, (igen) anvendelse. Dette vil være tilfældet, hvis den pågældende udebliver fra aktiveringen, hvis den pågældende tilkendegiver alligevel ikke at ville udrejse efter opkvalificeringsforløbet i Danmark, eller hvis den pågældende ikke samarbejder med politiet om de praktiske foranstaltninger i forbindelse med udrejsen.

Tilsvarende finder udlændingelovens almindelige regler om begrænset aktivering for afviste asylansøgere, der ikke vil medvirke, (igen) anvendelse, hvis den pågældende efter opkvalificeringsforløbet i Danmark ikke overholder pligten til at udrejse frivilligt. De vil således være omfattet af de vilkår, som gælder for dem i dag.

Til § 2

Det foreslås i § 2, stk. 1 , at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås i § 2, stk. 2 , at udlændingelovens § 43 c, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, alene finder anvendelse for udlændinge, der inden lovforslagets fremsættelse for Folketinget har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 under forudsætning af, at de pågældende efterfølgende bliver registrerede som asylansøgere efter § 48 e, stk. 1.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.