L 39 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

(Partikelfiltre på køretøjer i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v.).

Af: Miljøminister Connie Hedegaard (KF)
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 05-10-2006

Lovforslag som fremsat

20061_l39_som_fremsat (html)

L 39 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Partikelfiltre på køretøjer i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v.).

Fremsat den 5. oktober 2006 af miljøministeren (Connie Hedegaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse 1)

(Partikelfiltre på køretøjer i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v.)

 

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret bl.a. ved lov nr. 508 af 7. juni 2006 og senest ved § 2 i lov nr. 571 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 2 ophæves.

2. Efter § 15 indsættes:

» § 15 a. Kommunalbestyrelsen i København, Frederiksberg, Århus, Aalborg eller Odense Kommuner kan træffe bestemmelse om etablering af miljøzoner i større sammenhængende byområder, hvor der er betydelig trafik med de i § 15 b, stk. 1, nævnte køretøjer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan under de samme betingelser som i stk. 1 træffe bestemmelse om udvidelse eller i helt særlige tilfælde mindre indskrænkninger af en etableret miljøzone. Kommunalbestyrelsen kan ikke uden tilladelse fra miljøministeren ophæve en etableret miljøzone.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om den geografiske afgrænsning af større sammenhængende byområder, herunder om undtagelse af visse veje.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen offentliggør afgørelser om etablering, udvidelse, indskrænkning eller ophævelse af en miljøzone. Der skal gå mindst 14 måneder fra offentliggørelsen af kommunalbestyrelsens afgørelse om etablering eller udvidelse af en miljøzone til det tidspunkt, hvor miljøzonen har virkning.

Stk. 6. Ministeren fastsætter regler om offentlighedens inddragelse, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter stk. 1 og 2.

§ 15 b. For lastbiler eller busser, der er drevet af en motor med kompressionstænding, og som er indregistreret med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg, gælder der i en miljøzone, jf. § 15 a, følgende krav, jf. dog stk. 4 - 6:

1) Efter 1. juli 2008 skal der på køretøjer indregistreret første gang før den 1. oktober 2001 være monteret et effektivt partikelfilter, medmindre køretøjet som minimum opfylder udstødningsnormerne i bekendtgørelse om Detailforskrifter for Køretøjer 2006, punkt 7.06.022 (2) a) (Euro 3).

2) Efter 1. juli 2010 skal der på køretøjer indregistreret første gang før den 1. oktober 2006 være monteret et effektivt partikelfilter, medmindre køretøjet som minimum opfylder udstødningsnormerne i bekendtgørelse om Detailforskrifter for Køretøjer 2006, punkt 7.06.022 (2) b) (Euro 4).

3) Efter 1. juli 2008 skal køretøjer være forsynet med et miljøzonemærke i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 15 d, stk. 1.

Stk. 2. Det påhviler ejeren eller den person (brugeren), som har varig rådighed over et køretøj omfattet af stk. 1, at sikre sig, at køretøjet i en miljøzone opfylder kravene i stk. 1, nr. 1 €" 3, jf. dog stk. 4 - 6. Det påhviler føreren af et køretøj omfattet af stk. 1 at sikre sig, at køretøjet i en miljøzone opfylder kravet i stk. 1, nr. 3, jf. dog stk. 4 - 6.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om effektive partikelfiltre samt om kontrol af partikeludledning, herunder af partikelfiltre.

Stk. 4. Kravene i stk. 1, nr. 1 €" 3, gælder ikke for køretøjer, der benyttes af forsvaret, politiet, redningsberedskabet eller lignende nødtjenester, såfremt disse køretøjer sædvanligvis ikke kører i en miljøzone, og der er opstået et ekstraordinært behov for anvendelse af køretøjet i en miljøzone, eller køretøjet her anvendes ved øvelsesvirksomhed.

Stk. 5. Kravene i stk. 1, nr. 1 €" 3, gælder ikke for køretøjer, der er registreret her i landet som veteranbil, eller som er registreret i udlandet og er mere end 30 år gamle. Ministeren fastsætter regler om førerens fremlæggelse af dokumentation for, at betingelserne i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 6. Kravet i stk. 1, nr. 3, gælder ikke for køretøjer, der er registreret i udlandet. Ministeren fastsætter regler om førerens fremlæggelse af dokumentation for, at bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2 er opfyldt.

§ 15 c. Miljøministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra partikelfilterkrav i § 15 b, stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at meddele dispensation, herunder om vilkår, tidsbegrænsning og dokumentation.

§ 15 d. Miljøministeren fastsætter regler om en miljøzonemærkeordning. Ministeren kan herunder fastsætte regler om udformning, udstedelse, anbringelse, inddragelse og registrering af miljøzonemærker. Ministeren fastsætter også regler om tilsyn, kontrol, revision og digital indberetning i bestemt form.

Stk. 2. Ministeren kan til en privat organisation eller virksomhed henlægge beføjelser til at

1) vurdere, om de i § 15 b, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte krav er opfyldt,

2) udstede, anbringe, inddrage og registrere miljøzonemærker og

3) føre kontrol og revision med den i stk. 1 nævnte ordning.

Stk. 3. Afgørelser om miljøzonemærker truffet af den private organisation eller virksomhed kan af den, afgørelsen retter sig mod, påklages til ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og skal indgives til ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre ministeren bestemmer andet.

§ 15 e. Miljøministeren kan fastsætte regler om miljøzoner for varebiler, herunder om partikeludledning og miljøzonemærker, samt om at reglerne i § 15 a, § 15 b, stk. 2 €" 6, og §§ 15 c - d finder tilsvarende anvendelse i forhold til varebiler.«

3. I § 110, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »overtræder«: »§ 15 b, stk. 2,«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med dette lovforslag er at begrænse den sundhedsskadelige effekt af partikler fra dieselkøretøjer. Regeringens partikelredegørelse fra 2003 anbefalede blandt andet, at der blev indført miljøzoner i større danske byer med krav om partikelfiltre på tunge køretøjer. En række kommuner har tilkendegivet, at de ønsker at følge denne opfordring. Med dette lovforslag imødekommes kommunernes ønske herom.

Den vurdering af partikelforureningens, herunder dieselpartikler, sundhedsskadelige effekter, der indgik i Regeringens partikelredegørelse fra 2003, blev udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andet Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen. I arbejdsgruppens vurdering konkluderes, at sammenhængen mellem partikelforurening og såvel dødelighed som sygelighed er veldokumenteret. Øget dødelighed findes primært som følge af kroniske luftvejslidelser og hjerte-kar-sygdomme, men også som følge af lungecancer og spædbørnsdødelighed. Øget sygelighed findes primært i form af hospitalsindlæggelser forårsaget af forværring af luftvejslidelser og hjerte-karsygdomme, samt som øget forekomst af luftvejssymptomer, sygefravær og forøget anvendelse af astmamedicin.

Med lovforslaget åbnes der mulighed for at sætte ind overfor køretøjers partikeludledning, og dermed overfor den type af partikler, som indebærer de største sundhedsmæssige problemer. Hvis der indføres miljøzoner i de fem byer, som er omfattet at lovforslaget, vil omkring 1/3 af vejtrafikkens udledning af dieselpartikler i disse byer blive fjernet, når bestemmelserne er fuldt implementeret. Indførelse af miljøzoner i alle fem kommuner forventes at indebære 15 - 20 færre for tidlige dødsfald om året. Hertil kommer sparede sygedage, færre hospitalsindlæggelser, færre astmaanfald m.v.

Endvidere vil indførelse af miljøzoner som ét element blandt flere andre kunne bidrage til opfyldelsen af bestemmelserne i direktiv 1999/30/EF om grænseværdier for svovldioxid, kvælstofdioxid, kvælstofoxider, partikler og bly i luft, herunder om en national indsats for at reducere luftforureningen med partikler. I forhold til direktivets grænseværdi for luftens indhold af partikler (PM10) er der målt mindre overskridelser dels i 2004 ved en målestation i København og dels i 2005 ved to målestationer i København samt ved en målestation i Odense. Etablering af miljøzoner vil være et virkemiddel, der kan bidrage til Danmarks overholdelse af den gældende EU-grænseværdi for luftens indhold af partikler.

Desuden har Kommissionen i september 2005 fremlagt et forslag til revision af direktiv 1999/30/EF. Forslaget forventes vedtaget senest i foråret 2007. I forslaget anbefaler Kommissionen etablering af »lav-emissions-zoner« som et nationalt virkemiddel til opnåelse af en forbedret luftkvalitet og anerkender dermed miljøzoner, som et redskab til forbedring af luftkvaliteten. Direktivforslaget fra 2005 indeholdt endvidere et forslag om, at der i 2010 træder en grænseværdi for de meget fine partikler (PM2,5) i kraft. Etablering af miljøzoner i de danske byer vil bidrage til overholdelse af denne kommende grænseværdi.

Det skal bemærkes, at der findes miljøzoneordninger med partikelfilterkrav i fire svenske byer (Stockholm, Göteborg, Malmö og Lund). Ordningen har eksisteret siden 1992 og indebærer, at køretøjer på mere end 3.500 kg, der er ældre end ca. 8 år, ikke har adgang til byernes centrum, medmindre de har et partikelfilter monteret. Sverige har overfor Kommissionen i maj 2006 notificeret en ændring af de svenske regler. Den vigtigste ændring er, at den nuværende dispensation for køretøjer med partikelfiltre bortfalder. Køretøjer over ca. 8 år får nu kun adgang til miljøzonen, hvis de gennemgår en omfattende test, der viser, at køretøjerne opfylder EU-udledningsnormen Euro 5 (for så vidt angår kravene til partikeludledning svarer Euro 5 normen til Euro 4 normen).

England, Holland og Tyskland drøfter indførelse af miljøzoner med krav om partikelfiltre på tunge køretøjer i en række byer. Fælles for de udkast, der foreligger vedrørende en række byer i disse tre lande, er, at der er tale om krav om partikelfiltre på lastbiler og busser, der ikke opfylder Euro 3 eller Euro 4 normen, og at kravene indføres i flere trin. De nævnte forslag følger således de samme principper for reguleringen af de tunge køretøjer i større byer, som dette lovforslag.

2. Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget

2.1. Gældende ret

Færdselslovens § 92 d indeholder en bestemmelse, hvorefter justitsministeren kan tillade kommunalbestyrelsen - når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt og efter høring af politiet - at udføre tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, der ikke kan udføres i medfør af færdselslovens bestemmelser, herunder forsøg, der alene er begrundet i miljømæssige hensyn. Justitsministeriet har imidlertid vurderet, at denne bestemmelse ikke indeholder det fornødne hjemmelsmæssige grundlag til, at justitsministeren kan give tilladelse til for eksempel en sådan ordning, som Købehavns kommune søgte om i 2003.

I medfør af finansloven blev der i 2004 afsat 30 mil. kr. til en tilskudsordning vedrørende partikelfiltre. Heraf var der i september 2006 anvendt ca. 10 mio. kr. Tilskudsordningen indebærer, at der kan ydes tilskud på 30 %, dog højst 15.000 kr. (eksklusiv moms) af udgiften til køb og montering af partikelfilter på visse køretøjer indregistreret i Danmark.

2.2. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås et lovgrundlag vedrørende etablering af miljøzoner med særlige krav til partikeludledningen fra tunge dieselkøretøjer. Forslaget giver kommunalbestyrelserne i København, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense Kommuner mulighed for at etablere miljøzoner i større sammenhængende byområder, hvor der er betydelig trafik med tunge dieseldrevne lastbiler og busser. Kommunalbestyrelserne skal således ikke søge om tilladelse til at etablere en miljøzone.

Efter lovforslaget skal lastbiler og busser, der er drevet af en motor med kompressionstænding (dieselmotor), og som er indregistreret med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg, indenfor en miljøzone til enhver tid opfylde de foreslåede krav vedrørende udledning af partikler og tilhørende miljøzonemærke. Kravene vil afhængigt af køretøjets alder og motor forudsætte montering af partikelfilter. De foreslåede krav er ens for samtlige miljøzoner, som etableres i henhold til lovforslaget.

Umiddelbart efter ikrafttrædelsen af loven og bekendtgørelse om etablering af miljøzoner, der udstedes i medfør af loven, kan kommunerne iværksætte den offentlige høring vedrørende miljøzonernes afgrænsning. Det er således hensigten, at den offentlige høring vedrørende miljøzonernes afgrænsning skal kunne påbegyndes i begyndelsen af 2007.

Lovforslaget bemyndiger endvidere miljøministeren til at fastlægge de regler, der skal sikre administrationen af miljøzonemærkerne, det vil sige regler om udstedelse, inddragelse m.v. Det er her hensigten at henlægge visse af de administrative beføjelser vedrørende miljøzonemærkerne til de synsvirksomheder, der er godkendt af Færdselsstyrelsen i henhold til lov om godkendelse og syn af køretøjer. Hermed kan vognmænd m.v. erhverve et miljøzonemærke i forbindelse med det sædvanlige årlige bilsyn.

Endelig gives der med lovforslaget miljøministeren en bemyndigelse til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens mulighed for at etablere miljøzoner for varebiler, herunder om partikeludledning og miljøzonemærker, samt at de øvrige foreslåede regler finder tilsvarende anvendelse for varebiler.

Det er hensigten, at miljøzoneordningen skal evalueres, når den har været i kraft en vis periode. Det nærmere tidspunkt for evalueringen vil således blandt andet afhænge af, hvornår kommunerne sætter miljøzonerne i kraft.

2.2.1. Etablering af en miljøzone

Det foreslås, at kommunalbestyrelserne i København, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense Kommuner får mulighed for at etablere miljøzoner i større sammenhængende byområder med betydelig trafik med tunge dieseldrevne lastbiler og busser. For så vidt angår ændringer af en allerede etableret miljøzone foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan træffe bestemmelse om udvidelse og i helt særlige tilfælde indskrænkninger af en etableret miljøzone. Ophævelse af en miljøzone kan udelukkende ske efter tilladelse fra miljøministeren. Tilladelse forventes givet såfremt filterkravene ikke længere har betydning, fordi alle køretøjer opfylder udledningskravene. Det foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelser om etablering, udvidelse, indskrænkning og ophævelse af en miljøzone ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Det foreslås endvidere, at miljøministeren fastsætter regler om kommunalbestyrelsens geografiske afgrænsning af større sammenhængende byområder, herunder om undtagelse af visse veje.

Det foreslås desuden, at kommunalbestyrelsens afgørelser om etablering, udvidelse, indskrænkning og ophævelse skal offentliggøres, og at der skal gå mindst 14 måneder fra offentliggørelsen af kommunalbestyrelsens afgørelse om etablering eller udvidelse af en miljøzone, til miljøzonen kan få virkning og dermed håndhæves. Forslaget om de 14 måneder er begrundet i hensynet til, at ejeren af et køretøj, som ikke opfylder partikeludledningskravene for en miljøzone, skal have den fornødne tid til at få monteret partikelfilteret. I relation til fastlæggelsen af denne »fornødne tid« til montering af partikelfilter indgår hensynet til, at de berørte køretøjer skal have kontrolleret partikeludledningen, herunder filterets effektivitet i forbindelse med det årlige bilsyn. Det er her lagt til grund, at det vil være for vidtgående, at pålægge samtligt berørte køretøjer en pligt til et ekstraordinært bilsyn. Allerede af denne grund vil den »fornødne tid« som minimum skulle være mindst et år, hvilket er den tid, der går til gennemførelse af almindeligt bilsyn af de berørte køretøjer. Perioden på 14 måneder vil endvidere afbøde virkningerne af de økonomiske omkostninger ved kravet om montering af partikelfiltre. På denne baggrund kan miljøzonerne tidligst etableres med virkning fra 1. juli 2008. Kommunalbestyrelsen kan også vælge at iværksætte miljøzonen på et senere tidspunkt end 1. juli 2008.

Endelig foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler for offentlighedens inddragelse i forbindelse med etablering, udvidelse, indskrænkninger og ophævelse af en miljøzone. Det er hensigten, at udnytte bemyndigelsen til blandt andet at fastsætte regler om annoncering, udsendelse af kommunalbestyrelsens forslag til en miljøzone i offentlig høring samt om efterfølgende annoncering af den vedtagne miljøzone.

2.2.2. Kravene i en miljøzone for lastbiler og busser

Det foreslås, at kravene i en miljøzone omfatter lastbiler og busser, der er drevet af en motor med kompressionstænding og som er indregistreret med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg. Køretøjer, der er drevet af en motor med kompressionstænding, omfatter køretøjer drevet af diesel, biodiesel, koldpresset rapsolie, affaldsfritureolie og lignende. Disse driftsmidler indebærer alle partikeludledning. De omfattede køretøjer omtales i resten af lovforslaget alene som dieseldrevne køretøjer, da disse udgør langt størstedelen af de omfattede køretøjer.

Ifølge lovforslaget forudsætter al anvendelse, herunder parkering, af tunge dieseldrevne køretøjer i en miljøzone, at der på køretøjet - afhængigt af dets alder og motortype - er monteret et partikelfilter. De i lovforslaget foreslåede krav er følgende:

Trin 1: Efter 1. juli 2008 skal der på dieseldrevne lastbiler eller busser, der er indregistreret første gang før den 1. oktober 2001, være monteret et effektivt partikelfilter, medmindre lastbilen eller bussen som minimum opfylder udstødningsnormerne i bekendtgørelse om Detailforskrifter for Køretøjer 2006, punkt 7.06.022 (2) a) (Euro 3).

Trin 2: Efter 1. juli 2010 skal der på dieseldrevne lastbiler eller busser, der er indregistreret første gang før den 1. oktober 2006, være monteret et effektivt partikelfilter, medmindre lastbilen eller bussen som minimum opfylder udstødningsnormerne i bekendtgørelse om Detailforskrifter for Køretøjer 2006, punkt 7.06.022 (2) b) (Euro 4).

Partikelfilterkravene er fastsat ud fra en samlet vurdering af hensynet til at opnå en maksimal reduktion i partikeludslippet sammenholdt med hensynet til de økonomiske konsekvenser, herunder navnlig konsekvenserne for ejerne af de omhandlede køretøjer.

Oplysninger om hvilken Euronorm, og hermed udstødningsnormer, en bus eller lastbil opfylder, fremgår af bilens registreringsattest for Euro 3 og nyere normer. Oplysninger herom fås i forbindelse med registreringssyn.

Det foreslås, at miljøministeren fastsætter regler om, hvornår et partikelfilter anses for effektivt samt om kontrol med partikeludledning, herunder af partikelfiltre.

Det foreslås endvidere, at alle dansk indregistrerede dieseldrevne tunge køretøjer indenfor en miljøzone, skal være forsynet med et miljøzonemærke. Formålet hermed er, at tilsynsmyndigheden og politiet kan se, om et givent køretøj uanset alder og motor overholder partikelkravene.

Ifølge lovforslaget påhviler det ejeren eller den person, som har varig rådighed over køretøjet at sikre sig, at de foreslåede partikel- og mærkningskrav er opfyldt indenfor miljøzonen. Lovforslaget indebærer i øvrigt, at føreren af et køretøj indenfor miljøzonen til enhver tid skal være opmærksom på, at køretøjet har et miljøzonemærke.

2.2.3. Undtagelser fra kravene i miljøzonen

I forhold til de foreslået krav om partikeludledning, partikelfiltre og miljøzonemærker foreslås følgende tre undtagelser.

Det foreslås, at kravene vedrørende partikeludledning, herunder montering af partikelfilter samt anbringelse af miljøzonemærker ikke gælder for køretøjer, der benyttes af forsvaret, politiet, redningsberedskabet eller lignende nødtjenester, såfremt disse køretøjer sædvanligvis ikke kører i en af de etablerede miljøzoner, og der er opstået et ekstraordinært behov for anvendelse af køretøjet i en miljøzone. Dette vil være tilfældet, når det er helt åbenbart, at det er nødvendigt at bringe redningskøretøjer m.v. ind i miljøzonen for at afværge eller afhjælpe nødsituationer. Denne fritagelse har en sikkerhedsmæssig begrundelse.

Det foreslås endvidere, at kravene vedrørende partikeludledning, herunder montering af partikelfilter samt anbringelse af miljøzonemærker ikke gælder for køretøjer, der her i landet er registreret som veteranbiler eller for køretøjer, der er registreret i udlandet og som er mere end 30 år gamle. I tilknytning hertil foreslås det, at miljøministeren kan fastsætte regler om førerens fremlæggelse af dokumentation for at de nævnte betingelser er opfyldt.

Endelig foreslås det, at kravet om anbringelse af miljøzonemærker ikke gælder for nogen udenlandske køretøjer. Udenlandske køretøjer skal ifølge lovforslaget overholde de samme udledningskrav, herunder filterkrav, som indenlandsk registreret køretøjer. Af hensyn til håndhævelsen af udledningskravene foreslås det i tilknytning hertil, at miljøministeren kan fastsætte regler om førerens fremlæggelse af dokumentation for overholdelse af udlednings- og filterkravene.

2.2.4. Dispensation fra kravet om partikelfilter

Det foreslås, at miljøministeren i forhold til kravet om partikelfilter dispenserer i særlige tilfælde. Det forudsættes, at ministeren delegerer sin beføjelse, jf. lovens § 80, til Miljøstyrelsen. Miljøministerens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. lovens § 91.

2.2.5. Partikelkontrol og miljøzonemærkeordning

Med lovforslaget får miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte administrationsgrundlaget for miljøzonemærkeordningen, herunder regler om udstedelse, inddragelse m.v. i forhold til miljøzonemærker.

Det er hensigten, at ministeren til de synsvirksomheder, der er godkendt af Færdselsstyrelsen i henhold til lov om godkendelse og syn af køretøjer, henlægger en række administrative beføjelser vedrørende administration af miljøzonemærkerne. Dette vil omfatte beføjelser til dels at udføre de nødvendige tekniske partikelundersøgelser og dels at udstede, inddrage, anbringe samt foretage registreringer og revision vedrørende miljøzonemærkerne.

For de vognmænd m.v., som omfattes af lovforslaget, vil miljøzonemærkeordningen fungere på den måde, at ejeren eller den varige bruger af et køretøj i forbindelse med det årlige syn af køretøjet har krav på at få udstedt et miljøzonemærke, såfremt de foreslået partikelkrav er opfyldt, hvilket undersøges i forbindelse med synet. Det vil for eksempel sige, at der skal udstedes et miljøzonemærke, såfremt det i forbindelse med synet godtgøres, at køretøjet har et effektivt partikelfilter. I forbindelse med efterfølgende årlige bilsyn skal overholdelse af kravene om partikeludledning, herunder filterets effektivitet godtgøres for at opretholde miljøzonemærket.

Under henvisning til almindelige forvaltningsretlige regler om delegation kan ministeren tilbagetage de beføjelser vedrørende miljøzonemærkningsordningen, som er tillagt en synsvirksomhed i medfør af den foreslåede § 15, d, stk. 2, såfremt der er saglig begrundelse herfor.

Synsvirksomhederne fastsætter selv prisen for udførelse af de nævnte opgaver. Denne prisfastsættelse svarer til, hvad der i henhold til lov nr. 473 af 9. juni 2004 om godkendelse og syn af køretøjer, jf. § 21, vil gælde efter 1. januar 2007 for så vidt angår prisfastsættelsen for syn af køretøjer i almindelighed. I nærværende lovforslag vedrørende miljøzoner er det på dette punkt vedrørende prisen for partikelundersøgelser samt udstedelse af miljøzonemærker, fundet mest naturligt at følge konstruktionen i lov om godkendelse og syn af køretøjer. Dette udelukker ikke, at hvis det af konkurrencemæssige årsager eller andre årsager efterfølgende vurderes mere hensigtsmæssigt med et fast gebyr, så vil dette blive foreslået gennemført. Det er ligeledes hensigten, at miljøministeren efter forhandling med justitsministeren med hjemmel i forvaltningslovens § 1, stk. 2 fastlægger, at synsvirksomhederne i relation til opgaverne vedrørende miljøzonemærket vil være underlagt forvaltningslovens bestemmelser om blandt andet begrundelser og klagevejledning.

2.2.6. Varebiler

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens mulighed for at etablere miljøzoner for varebiler, herunder om partikeludledning og miljøzonemærker, samt at de øvrige foreslåede regler finder tilsvarende anvendelse for varebiler. Baggrunden for dette forslag er, at varebiler ifølge Danmarks Miljøundersøgelser€™s emissionsopgørelser står for 44 % af vejtrafikkens partikeludledning, mens de tunge køretøjer bidrager med 36 % af vejtrafikkens partikeludledning. I dag er det imidlertid relativt dyrt og teknisk vanskeligt at montere partikelfilter på varebiler. Det er hensigten, at en eventuel udmøntning af bemyndigelsen forudgående vurderes hensigtsmæssig i forhold til miljø og sundhed, teknik, økonomi m.v. samt at den pågældende ordning ligger inden for EU-retlige og ekspropriationsretlige rammer. Miljøstyrelsen vil i 2007 igangsætte et arbejde med henblik på at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for eventuelt at udmønte hjemlen. Etableringen af en miljøzone for varebiler vil således forudsætte, dels en udmøntning af den foreslåede hjemmel til ministeren og dels, at kommunalbestyrelsen efterfølgende træffer en separat afgørelse herom.

2.2.7. Straf

Det foreslås, at ejeren og den varige bruger kan straffes for overtrædelse af de foreslåede partikel- og miljøzonemærkningskrav med bøde. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

På tilsvarende vis foreslås det endvidere, at føreren af indenlandsk registrerede køretøjer kan straffes for overtrædelse af kravet om, at køretøjet skal være forsynet med et miljøzonemærke.

Det fremgår af den gældende miljøbeskyttelseslovs § 110, stk. 3, at der i regler eller forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde. Med hjemmel i § 110, stk. 3 vil miljøministeren blandt andet fastsætte regler om, at føreren af en indenlandsk veteranbil og føreren af et udenlandsk registreret køretøj kan straffes for overtrædelse af kravene om fremlæggelse af dokumentation relateret til undtagelserne for veteranbiler og udenlandske køretøjer.

2.2.8. Tilsyn og håndhævelse

I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 65 vil det være de i lovforslaget nævnte kommuner, der fører tilsyn med overholdelsen af partikelfilterkravene og kravet om et miljøzonemærke.

Kommunernes udøvelse af tilsynsforpligtelsen vil skulle følge almindelige regler på området, herunder forvaltningsloven. I relation til Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 fra 2005 om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven skal det bemærkes, at denne vejledning navnlig vedrører håndhævelse af lovens bestemmelser i forhold til virksomheder. Bestemmelserne i dette lovforslag afviger i en vis udstrækning fra virksomhedsregulering, idet dette lovforslag retter sig mod ejere, varige brugere samt førere af lastbiler, busser og varebiler, der ikke er stationære. Det skal endvidere bemærkes, at miljøzonemærket har en helt afgørende rolle i forhold til håndhævelsen af partikelkravene, da miljøzonemærket indebærer, at tilsynsmyndigheden og politiet kan se, om et givent køretøj i miljøzonen overholder partikelfilterkravene.

Den enkelte kommune og politikredsen bør sammen drøfte for eksempel hvilke oplysninger, der af politiet anses som hensigtsmæssige i forhold til behandlingen af en politianmeldelse fra for eksempel kommunen.

Politiets kontrol med overholdelsen af reglerne vedrørende miljøzoner vil indgå som led i politiets almindelige kontrol med lovgivningen. I denne forbindelse kan det bemærkes, at politiet har mulighed for at standse køretøjer og efter omstændighederne kontrollere, hvorvidt kravene om partikeludledning, herunder effektivt partikelfilter og om miljøzonemærket er overholdt.

2.2.9. Lovteknisk ændring af § 9 v

Med forslaget ophæves bestemmelsen i § 9 v, stk. 2, der blev indsat med lov nr. 508 af 7. juni 2006 om ændring af miljøbeskyttelsesloven. Bestemmelsen afskærer klageadgangen over miljøministerens afgørelser efter § 9 v, stk. 1, om påbud og forbud med henblik på opfyldelse af forpligtelser og regler i relation til producentansvaret for elektronikskrot og for person- og varebiler. Bestemmelsen i § 9 v, stk. 2, er overflødig, fordi der efter lovens almindelige klageregler kun er klageadgang over de af ministerens afgørelser, der er omfattet af § 91, og dette er ikke tilfældet for afgørelser efter § 9 v.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke generelle økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne, da lovforslaget indeholder en mulighed for, at kommunalbestyrelsen i København, Frederiksberg, Århus, Aalborg eller Odense Kommune kan beslutte at etablere miljøzoner. Såfremt en eller flere af de nævnte kommunalbestyrelser træffer beslutning om etablering af miljøzoner, så vil de økonomiske og administrative konsekvenser for de pågældende kommuner dels følge af, at der for køretøjer, der er ejet af kommunen, i et vist omfang skal monteres partikelfiltre og erhverves miljøzonemærker og dels følge af opgaver vedrørende udpegning af zonen, skiltning m.v. De fem kommuners samlede udgifter til etablering af fem miljøzoner forventes at udgøre ca. 12 mil. kr. og herefter ca. 0,5 mil. kr. årligt til administration og tilsyn.

I forhold til staten vil indførelse af en eller flere miljøzoner ligeledes indebære visse administrative og økonomiske konsekvenser. Konsekvenserne for staten ligger dels i, at køretøjer, der er ejet af staten, i et vist omfang skal have monteret partikelfiltre og miljøzonemærker. Endvidere vil der være økonomiske og administrative konsekvenser forbundet med, at staten skal fremstille og varetage en del af administrationen vedrørende miljøzonemærkerne, administrere meddelelse af dispensationer samt at tilsynsmyndigheder og politiet skal varetage overholdelsen af kravene vedrørende miljøzonen. Statens udgifter forventes at udgøre ca. 3,5 mil. kr. i 2007, og derefter ca. 0,6 mil. kr. årligt. Endvidere vil der skulle afholdes en engangsudgift på ca. 1 mill. kr. til evaluering af ordningen. Udgifterne afholdes inden for de respektive ministeriers rammer.

Endelig vil der være færre udgifter for stat, regioner og kommuner som følge af færre hospitalsindlæggelser og færre sygedage blandt personer med luftvejslidelser m.v.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indebærer ikke i sig selv selvstændige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

De administrative og økonomiske konsekvenser, som udmøntningen af lovforslaget vurderes at medføre, er beskrevet i det følgende, idet der med lovforslagets udmøntning refereres til, at en eller flere af de af lovforslaget omhandlede kommuner beslutter, at der med virkning fra 1.7.2008 eller senere indføres miljøzoner med de i lovforslaget fastsatte krav.

Økonomiske og administrative konsekvenser som følge af en eventuel senere udmøntning af lovforslagets hjemmel vedrørende varebiler kan først beskrives på udmøntningstidspunktet.

Konsekvenserne i relation til det enkelte køretøj, der ønskes anvendt i en miljøzone

For alle lastbiler og busser over 3,5 tons, som ønskes anvendt i en miljøzone, vil den administrative konsekvens af udmøntningen af lovforslaget være, at ejeren eller den varige bruger i forbindelse med det årlige bilsyn skal anmode om udstedelse af et miljøzonemærke på baggrund af en måling af køretøjets røggastæthed (måling af partikeludledning). Ved efterfølgende årlige syn skal ejeren eller brugeren have gennemført en kontrol af køretøjets udledning, herunder af partikelfilteret. Hvis partikeludledningen er i overensstemmelse med de fastsatte krav, så beholdes det allerede udstedte miljøzonemærke. Det er således hensigten, at der ikke skal udstedes et nyt mærke hvert år.

Indtil 1. januar 2007 koster det ifølge lov om godkendelse og syn af køretøjer 570 kr. at få synet en lastbil på over 3,5 tons. Ved syn foretages allerede i dag de nødvendige partikelmålinger og på den baggrund må det forventes, at dette lovforslag alene indebærer en mindre forøgelse af udgiften til syn for køretøjer, der ønskes anvendt i en miljøzone. Efter 1. januar 2007 er prisen for et bilsyn ifølge lov om godkendelse og syn af køretøjer ikke længere en fast pris. Prisen fastsættes fremover ved fri prisdannelse.

For de køretøjer, der på baggrund af de foreslåede udledningskrav skal have monteret et partikelfilter, vurderes udmøntningen af lovforslaget at medføre en engangsudgift til køb og montering af partikelfilter på gennemsnitligt ca. 45.000 kr. ex. moms pr. køretøj. Denne vurdering er baseret på oplysninger fra den tilskudsordning for partikelfiltre, som Miljøstyrelsen har administreret siden 2004. Det skal bemærkes, at der er tale om en gennemsnitspris, idet udgiften til køb og montering af partikelfilter kan variere betydeligt. Et filter vurderes at holde uden reparationer i ca. seks år. Hertil kommer en årlig vedligeholdelsesudgift vedrørende partikelfilteret, der vurderes at udgøre ca. 2.700 kr. pr. filter.

I relation til nye lastbiler og busser skal det bemærkes, at disse normalt kommer til syn inden de indregistreres i Danmark. I forbindelse med dette syn vil disse nye køretøjer kunne erhverve miljøzonemærket, såfremt de har behov for at køre i en miljøzone. Der sælges et mindre antal serieproducerede lastbiler (50 - 100), der normalt ikke kommer til syn før de indregistreres. Disse køretøjer vil skulle til et ekstraordinært syn for at få et miljøzonemærke, såfremt de ønskes anvendt i en miljøzone.

For en gennemsnitlig virksomhed forventes belastningen som følge af indførelse af en miljøzone med trin 1 og trin 2 at svare til 10 - 20 % af det årlige overskud eller 0,4 - 0,8 % af omsætningen i seks til otte år, idet der regnes med en afskrivningsperiode på seks år. Denne udgift må i forskellig grad forventes dækket af en stigning i taksterne for transportydelser indenfor miljøzoner.

De samlede økonomiske konsekvenser i relation de køretøjer, der ønskes anvendt i miljøzonen

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslagets udmøntning afhænger naturligvis af, hvor mange kommunalbestyrelser, der vælger at etablere miljøzoner, hvilken geografisk udstrækning zonerne får, og i hvilken udstrækning de tunge køretøjer fortsat ønskes anvendt i disse zoner.

I 2006 vurderes der at være ca. 53.000 tunge køretøjer i Danmark samt ca. 4.000 rutebusser, der allerede er omfattet af filterkrav ved udbud af trafikopgaver i de større danske byer. Der sælges ca. 4.600 nye tunge køretøjer om året og vognparken vokser med ca. 500 køretøjer om året.

I Danmarks Miljøundersøgelsers arbejdsrapport nr. 222 fra 2005 vedrørende de af København og Frederiksberg ansøgte miljøzoner, er det vurderet, at mellem 8.000 og 12.000 tunge køretøjer kører indenfor disse miljøzoner. Hvis der tages udgangspunkt i, at 12.000 køretøjer ønskes anvendt indenfor miljøzonerne i København og Frederiksberg, så vurderes det, at der i relation til kravet pr. 1. juli 2008 vil være ca. 4.500 køretøjer, der får monteret et partikelfilter eller vil blive udskiftet med et nyere køretøj. Tilsvarende vurderes det, at der i relation til kravet pr. 1. juli 2010 vil være ca. 3.400 yderligere køretøjer, der får monteret partikelfilter.

Hvis der etableres miljøzoner i København, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense, så vil dette skønsmæssigt indebære, at der i 2008 vil være i alt omkring 9.000 køretøjer, der vil få monteret et partikelfilter eller vil blive udskiftet med et nyere køretøj. Sidstnævnte udgør ca. 1.800 køretøjer. I relation til 2010 skønnes det, at yderligere omkring 6.800 køretøjer vil få monteret partikelfilter.

I forhold til en eventuel miljøzone i København/Frederiksberg vil lovforslagets partikelfilterkrav i 2008 betyde en investering på ca. 180 mil. kr. og en årlig udgift til vedligeholdelse og servicering på ca. 11 mil. kr. Partikelkravet i 2010 vil betyde en yderligere investering på ca. 135 mil. kr. og en årlig udgift til vedligeholdelse og servicering på ca. 9 mil. kr.

Hvis der etableres miljøzoner i København, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense vil lovforslagets partikelfilterkrav i 2008 betyde en investering for erhvervslivet på ca. 360 mil. kr. og en årlig udgift på ca. 22 mil. kr. til servicering og vedligeholdelse af filtrene. Forslagets partikelfilterkrav i 2010 vil medføre en yderligere investering på ca. 270 mil. kr. og en årlig udgift på ca. 18 mil. kr.

Konsekvenser for virksomheder der udøver bilsyn

En udmøntning af lovforslaget vil indebære økonomiske og administrative konsekvenser for de virksomheder, der i henhold til lov om godkendelse og syn af køretøjer har tilladelse til at foretage syn af køretøjer. De administrative konsekvenser vil blive, at synsvirksomhederne skal varetage opgaven med at udstede henholdsvis inddrage miljøzonemærker, herunder opgaver der knytter sig hertil som for eksempel gennemførelse af de nødvendige tekniske undersøgelser. De tilknyttede opgaver kan endvidere for eksempel være registrering og digital indberetning til tilsynsmyndigheden vedrørende udleveringen henholdsvis inddragelsen af miljøzonemærker. For så vidt angår de økonomiske konsekvenser er det hensigten, at synsvirksomhedernes betaling for udførelse af de opgaver, som de pålægges i medfør af dette lovforslag, fastsættes ved fri prisdannelse, således som det ifølge lov 473 af 9. juni 2004 om godkendelse og syn af køretøjer, jf. § 21, vil være tilfældet efter 1. januar 2007 for så vidt angår betaling for syn af køretøjer.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Udmøntningen af lovforslaget vil have visse administrative og økonomiske konsekvenser for borgerne. Ifølge Centralregisteret for køretøjer var der i begyndelsen af 2006 registeret ca. 1.800 køretøjer, som har en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg, og som ejes af private borgere, herunder sportsforeninger. Det er ikke vurderet, hvor mange af disse der vil skulle have partikelfilter.

Konsekvenserne bliver, at der for sådanne køretøjer, der er ejet af borgerne, skal erhverves miljøzonemærker og - afhængigt af køretøjets alder - monteres partikelfiltre, såfremt disse ønskes anvendt i en miljøzone.

6. De miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes at have de nedenfor beskrevne miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, såfremt en eller flere af de fem kommunalbestyrelser etablerer miljøzoner i henhold til lovforslaget.

Med lovforslaget sættes der ind overfor partikeludledningen fra dieselkøretøjer, og dermed overfor den type af partikler, som indebærer de største sundhedsmæssige problemer. Hvis der indføres miljøzoner i alle de fem byer, som er omfattet at lovforslaget, vil omkring 1/3 af vejtrafikkens udledning af dieselpartikler i disse byer blive fjernet, når bestemmelserne er fuldt implementeret.

Indførelse af miljøzoner vil reducere partikelindholdet i baggrundsluften i byerne meget lidt, da trafikken kun bidrager med ca. 5 % af partiklerne her, og da partikelfiltre alene på tunge køretøjer kun fjerner en del af partiklerne fra den samlede trafik. Beregninger på grundlag af disse forbedringer i bybaggrundsluften viser, at indførelse af miljøzoner i alle fem kommuner forventes at indebære 15 - 20 færre for tidlige dødsfald om året. Hertil kommer sparede sygedage, færre hospitalsindlæggelser, færre astmaanfald m.v. De sparede leveår skyldes især, at individer med kredsløbssygdomme lever længere.

For lovforslagets miljøzone i København/Frederiksberg fra 2008 er sundhedsgevinsten opgjort til ca. 97 mio. kr. pr. år og omkostningerne til ca. 51 mio. kr. pr. år. For de øvrige byer viser beregningerne et mindre underskud. I 2010 vil der være en yderligere sundhedsgevinst på mellem 40 og 60 mil. kr. årligt alt efter, hvor mange byer der indfører miljøzoner. Der kan samlet forventes en nettogevinst, hvis der indføres miljøzoner i alle de byer, der er omfattet af lovforslaget. Udover den lille reduktion af partiklerne i bybaggrundsluften vil indførelse af miljøzoner betyde en målelig reduktion af de såkaldte ultrafine partikler i byerne og af partikler i gadeluften. Disse reduktioner er på grund af usikkerhed om sundhedseffekten imidlertid ikke medtaget i de økonomiske beregninger.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at indførelse af miljøzoner i mindre byer indbærer meget små sundhedsmæssige konsekvenser, og det vil endvidere være forbundet med betydelige erhvervsøkonomiske omkostninger. På denne baggrund foreslås det, at der alene indføres miljøzoner i København, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense.

7. Forholdet til EU-retten

Under henvisning til lovforslagets bestemmelser om partikeludledning og om mærkning er lovforslaget notificeret overfor EU-Kommissionen i henhold til direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester.

Endvidere er EU-Kommissionen og medlemslandene underrettet om lovforslaget i henhold til Rådets beslutning af 21. marts 1962 om indførelse af en fremgangsmåde til forudgående undersøgelse og forhandling om visse administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, som medlemsstaterne påtænker at udstede på transportområdet.

De udmøntende bekendtgørelser vil i nødvendigt omfang blive notificeret i henhold til ovennævnte restakter.

Efter EF-traktatens artikel 72 må en medlemsstat ikke egenhændigt ændre sine transportregler således, at de bliver mindre gunstige for transportvirksomheder fra andre medlemsstater end for landets egne. Navnlig henset til, at der, som følge af Miljøministeriets tilskudsordning til partikelfiltre, der er beskrevet ovenfor under punkt 2, vil kunne opnås støtte til montering af filtre på en ikke ubetydelig del af de danske køretøjer, der berøres af miljøzoneordningen, må det antages, at miljøzoneordningen er omfattet af artikel 72, idet køretøjer fra andre medlemsstater ikke vil kunne få tilskud.

Hensynet til beskyttelsen af miljøet må dog på baggrund af EF-domstolens dom af 19. maj 1992 i sag C-195/90 antages at kunne retfærdiggøre foranstaltninger på transportområdet, som er omfattet af artikel 72, forudsat, at disse er proportionale. Da de byrder, miljøzoneordningen indebærer, ikke findes at ligge ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå den tilsigtede miljøbeskyttelse eller at stå i misforhold til det mål, der søges opnået, må ordningen anses for at være i overensstemmelse med artikel 72. For at sikre at proportionalitetsprincippet er opfyldt, er udenlandske køretøjer ikke omfattet af miljøzoneordningens mærkningskrav, men skal dog overholde partikeludledningskravene, herunder kravet om montering af partikelfiltre.

Endelig skal det bemærkes, at etablering af miljøzoner vil kunne bidrage positivt til at opfylde bestemmelserne i EU€™s direktiv 1999/30/EF om grænseværdier for svovldioxid, kvælstofdioxid, kvælstofoxider, partikler og bly i luft. I denne forbindelse skal det bemærkes, at der er målt mindre overskridelser af direktivets grænseværdi for luftens indhold af partikler dels i 2004 ved en målestation i København og dels i 2005 ved to målestationer i København samt ved en målestation i Odense. Inden for det kommende år forventes Rådet (miljø) at vedtage en revision af direktiv 1999/30/EF. I forslaget anbefaler Kommissionen etablering af »lav-emissions-zoner« som et nationalt virkemiddel til opnåelse af en forbedret luftkvalitet og anerkender dermed miljøzoner som et redskab til forbedring af luftkvaliteten. Direktivforslaget fra 2005 indeholder endvidere et forslag om, at der i 2010 træder en grænseværdi for de meget fine partikler (PM2,5) i kraft. Etablering af miljøzoner i danske byer vil bidrage til overholdelse af denne grænseværdi.

Lovforslaget vurderes ikke at give anledning til yderligere bemærkninger i forhold til EU-retten.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Hørte myndigheder og organisationer:

Advokatsamfundet, Affald Danmark, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, AL Syn, Amtsrådsforeningen, Applus, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien, Batteriforeningen, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Bilsyn Midtjylland, Bilsyn Nord, Bojesen Bilsyn, Branchearbejdsmiljørådet, Jord til Bord, Brancheforeningen af partikelfabrikanter, Brancheforeningen SPT, Byggesocietet, Centralforeningen af Autoreperatører i Danmark, CO Industri, Coop Danmark, DAKOFA, Danmarks Automobilhandler Forening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Motorunion, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Center for Byøkologi, Dansk Energi, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Standard, Dansk Totalsyn, Dansk Transport og Logistik, Danske Busvognmænd, Danske Entreprenører, Miljøsektionen, Danske Havne, Danske Speditører, Danske Vognmænd, DASU, De Danske Bilimportører, De Samvirkede Købmænd, Det Danske Handelskammer, Det Økologiske Råd, DMU, DONG, DTC - Dansk Toksikologi Center, Emballageindustrien, Embedslægeforeningen, Eminox, Energi E2, Energinet, Energistyrelsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Esbjerg Bilsyn, Eurofins, FATCH, Finansministeriet, Finansrådet, FMK-Sekretariatet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, FORCE Technology, Foreningen af danske jordbrugskalkværker, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af danske Privathavne, Foreningen af danske Varmforzinkere, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Danmarks Fiskemel og Fiskeolieindustri, Forsikring og Pension, Forsvarets Bygningstjeneste, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Friluftsrådet, Fødevaredirektoratet, Genvindingsindustrien, Green Network, Greenpeace Danmark, Grundfos, Grænseregion Syd, Grøn Livsstil, Grønne Familier, GTS - Godkendt Teknologisk Service, Henriks Synshal, Hjørring Synshal, HTS, Handel, Transport og Serviceerhvervene, HTSI, HUR, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Industriens Branchearbejdsmiljø, Informationscenteret for Miljø & Sundhed, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Miljøvurdering, International Transport Danmark, Justitsministeriet, Kalk- og Teglværksforeningen, Kommunernes Landsforening, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi, Kongelig Dansk Aeroklub, Konkurrencestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Havn, Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugsrådet, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Praktisk Økologi, LB Bilsyn, LO, Midtfyns Bilsyn, Miljøklagenævnet, Miljøkontrollen, MINA, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Naturklagenævnet, NOAH, Odense Kommune, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Plastindustrien i Danmark, RenoSam, Returbat, Samvirkende Danske Turistforeninger, Skatteministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Spildevandsteknisk Forening, Synas, Synshallen Aarhus Havn, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Thy Bilsyn, Transport- og Energiministeriet, Uniscrap, Verdensnaturfonden, Vestsjællands Bilsyn, VisitDenmark, Økologisk Landsforening, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Aalborg Kommune, Århus Kommune, 3F og 92-gruppen for bæredygtig udvikling.

9. Sammenfattende skema

Oplysningerne i skemaet vedrører den situation, hvor de berørte fem kommuner frivilligt indfører miljøzoner fra 1. juli 2008.

 

Positive

Konsekvenser/mindreudgifter

Negative

Konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser
for stat:

Kommuner:

Regionerne:

Færre udgifter for stat, regioner og kommuner som følge af færre hospitalsindlæggelser og færre sygedage blandt personer med luftvejslidelser.

 

Staten: Udgifter til administration, trykning, information m.v. i forhold til miljøzonemærker samt til filtre på statens egne ca. 20 køretøjer: Ca. 3,5 mil. kr. i 2007. Derefter ca. 0,6 mil. kr. årligt til administration og tilsyn. Endvidere vil der skulle afholdes en engangsudgift på ca. 1 mil. kr. til evaluering af ordningen.

 

 

Kommunerne: Udgifter til etablering af fem miljøzoner, herunder navnlig udgifter til skilte og filtre til egne køretøjer: Ca. 12 mil. kr. Herefter ca. 0,5 mil. kr. årligt til administration og tilsyn.

 

 

Regionerne: 0

Administrative
konsekvenser for stat:

Kommuner:

Regionerne:

Ingen

Staten: Administration, trykning m.v. i forhold til miljøzonemærker samt erhvervelse af filtre og mærker til statens egne biler: 2,5 årsværk i etableringsåret og 0,5 årsværk årligt til administration og tilsyn.

 

 

De fem kommuner tilsammen: 3 årsværk til etablering af fem miljøzoner og herefter 1 årsværk årligt til administration og tilsyn.

 

 

Regionerne: 0

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Den samlede engangsinvestering til montering af partikelfiltre forventes at udgøre ca. 630 mil. kr., mens den årlige vedligeholdelsesudgift forventes at udgøre ca. 40 mil. kr.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

De berørte vognmænd m.v. skal købe og montere partikelfiltre, erhverve miljøzonemærker og årligt have partikeludledningen, herunder filteret checket. Synsvirksomhederne skal registrere og indberette oplysninger vedrørende miljøzonemærker.

Miljømæssige konsekvenser

Omkring 1/3 af vejtrafikkens sundhedsfarlige partikeludledning i de fem byer forventes fjernet, når ordningen er fuldt gennemført.

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne.

Ingen

De berørte ejere af lastbiler og busser skal købe og montere partikelfiltre samt erhverve miljøzonemærker.

Forhold til EU-retten

Miljøzoner kan bidrage til at opfylde bestemmelserne i EU€™s direktiv 1999/30/EF om luftkvalitet.

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Til § 1

Til nr. 1 (§ 9 v)

Med forslaget ophæves bestemmelsen i § 9 v, stk. 2, der blev indsat med lov nr. 508 af 7. juni 2006 om ændring af miljøbeskyttelsesloven. Bestemmelsen afskærer klageadgangen over miljøministerens afgørelser efter § 9 v, stk. 1, om påbud og forbud med henblik på opfyldelse af forpligtelser og regler i relation til producentansvaret for elektronikskrot og for person- og varebiler. Bestemmelsen i § 9 v, stk. 2, er overflødig, fordi der efter lovens almindelige klageregler kun er klageadgang over de af ministerens afgørelser der er omfattet af § 91 og dette er ikke tilfældet for afgørelser efter § 9 v.

Til nr. 2. (§ 15 a, § 15 b, § 15 c, § 15 d og § 15 e)

Ad § 15 a, stk. 1 - 3

Med stk. 1 foreslås det, at kommunalbestyrelsen i København, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense Kommuner kan beslutte at etablere miljøzoner i større sammenhængende byområder med betydelig trafik af tunge dieseldrevne køretøjer. Beslutning om etablering af en miljøzone omfatter også beslutning om, hvilken geografisk udstrækning en miljøzone skal have, herunder undtagelse af visse veje. Forslaget er begrundet i, at det er kommunalbestyrelsen, der har det fornødne lokale kendskab, der indgår som en vigtig del af grundlaget for at kunne træffe beslutning om en miljøzones nærmere afgrænsning.

Med stk. 2 foreslås det, at kommunalbestyrelsen under de samme betingelser som i stk. 1 kan træffe bestemmelse om udvidelse eller i helt særlige tilfælde mindre indskrænkninger af en etableret miljøzone. Med samme betingelser menes der, at udvidelse henholdsvis indskrækning af en miljøzone er betinget af, at den nye miljøzone €" sammen med den eksisterende miljøzone €" fortsat er et større sammenhængende byområde med betydelig trafik af de omfattende køretøjer.

Det foreslås endvidere, at mindre indskrænkninger, herunder midlertidige, skal være begrundet i helt særlig forhold. Der kan for eksempel være tale om trafikale omlægninger som følge af mere omfattende vejarbejder, eller der kan være tale om, at der i et område helt åbenbart ikke længere er betydelig trafik med tunge køretøjer.

Med stk. 2 foreslås det endvidere, at kommunalbestyrelsen efter tilladelse fra miljøministeren kan ophæve en etableret miljøzone. Hermed tænkes på en total ophævelse af miljøzonen. Delvise ophævelser vil være at betragte som indskrænkninger, som kan gennemføres af kommunerne i det omfang, det er beskrevet ovenfor. Dette forslag om miljøministerens mulighed for at give tilladelse til ophævelse af en hel zone, er begrundet såvel i hensynet til, at de udgifter, der er forbundet med etablering af en miljøzone, ikke forspildes, som i hensynet til, at miljøzonen, og de deraf følgende mærkekrav, skal kunne ophæves, når emissions- og filterkravene reelt har mistet deres betydning i praksis. Det er således en forudsætning for lovforslaget, at ministeren i medfør af denne bestemmelse alene giver tilladelse til ophævelse af en miljøzone, når partikeludledning og filterkravene reelt set ingen betydning har mere, fordi alle køretøjer opfylder de fastsatte udledningskrav til køretøjernes motorer.

I relation til afgrænsningen af »betydelig trafik«, jf. stk. 1 og stk. 2, i de større, sammenhængende byområder, skal der som udgangspunkt være tale om en eller flere veje med en årsdøgntrafik på omkring 500 tunge dieseldrevne køretøjer.

Kommunalbestyrelsens beslutninger i henhold til stk. 1 og 2 skal ligge indenfor de rammer, som fremgår af lovforslaget og regler udstedt i medfør af lovforslaget. Kommunalbestyrelsen kan således træffe beslutning om miljøzonens afgrænsning, når miljøministeren har udmøntet de foreslåede bemyndigelser i § 15 a, stk. 3 og 6.

Med stk. 3 foreslås det, at miljøministeren fastsætter regler om den geografiske afgrænsning af »større sammenhængende byområder«, herunder om »undtagelse af visse veje«.

For så vidt angår »større sammenhængende byområder« er det hensigten, at ministeren fastlægger, at miljøzonerne kan omfatte bymidte-områder, men også andre byområder, hvor trafikken er betydelig. Sådanne områder betegnes i de større byer ofte som brokvarterer. Miljøzonerne vil også kunne omfatte kvarterer, som har en forstadsmæssig karakter, men hvor der også er betydelig trafik. Det er endvidere hensigten, at ministeren i den udmøntende bekendtgørelse fastsætter regler om, at et »tæt bebygget sammenhængende område« skal udgøre mindst 2 km2.

Med den foreslåede bemyndigelse vedrørende »undtagelse af visse veje« kan miljøministeren fastlægge, at kommunerne skal undtage visse veje indenfor miljøzonen. Denne bemyndigelse kan blandt andet omfatte situationer, hvor internationale regler indebærer, at visse veje skal fritages. Ministeren kan endvidere fastlægge, at visse veje indenfor miljøzonen kan undtages, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at undtagelsen er nødvendig. Denne bemyndigelse kan blandt andet omfatte situationer, hvor undtagelsen af en vej eller flere veje vurderes at have en miljø- og sundhedsmæssigt set underordnet betydning. De af ministeren fastsatte regler om undtagelse af visse veje, herunder enten som en pligt for kommunalbestyrelsen eller som en mulighed for kommunalbestyrelsen, kan ligeledes omfatte bestemmelser vedrørende veje, hvortil der ikke er en fornuftig alternativ rute uden om miljøzonen og hvor vejene samtidig forudsættes benyttet af gennemkørende, regional trafik (som for eksempel Limfjordsbroen), eller veje til og fra havne, der er centrale i forhold til international skibs- og vejtransport.

For så vidt angår skiltning bemærkes, at det følger af Lov om offentlige veje, at vejbestyrelsen har ansvaret for de offentlige veje, herunder også ansvaret for, at der afmærkes i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i blandt andet afmærkningsbekendtgørelsen. Det er hensigten, at Miljøstyrelsen sammen med Vejdirektoratet udformer teksten på den tavle, der vedrører miljøzonerne.

Kommunalbestyrelsens beslutning om etablering, udvidelse, indskrænkning eller ophævelse af en miljøzone forudsættes optaget i redegørelsen for kommuneplanens forudsætninger, jf. planlovens § 11 e, ved først kommende revision af kommuneplanen.

Ad stk. 4

I medfør af miljøbeskyttelseslovens generelle klageregler, jf. § 91, kan kommunalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, påklages til Miljøklagenævnet, medmindre andet fremgår af lovens bestemmelser, jf. dog § 92.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelser om etablering, udvidelse, indskrænkning og ophævelse af en miljøzone ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Begrundelsen herfor er, at det er kommunalbestyrelsen, der - i kraft af det lokale kendskab - besidder en viden, som udgør en vigtig del af grundlaget for at kunne træffe beslutning om en miljøzones nærmere afgrænsning, herunder indenfor de nærmere rammer, som lovforslaget og regler udstedt i medfør af lovforslaget fastlægger.

Ad stk. 5 og 6

Med den foreslåede § 15 a, stk. 5 skal kommunalbestyrelsen offentliggøre sin afgørelse om etablering, udvidelse, indskrænkning og ophævelse af en miljøzone. Det foreslås endvidere, at der skal gå mindst 14 måneder fra offentliggørelsen af kommunalbestyrelsens afgørelse om etablering eller udvidelse af en miljøzone til det tidspunkt, hvor miljøzonen får virkning og kan håndhæves. Begrundelsen for denne 14-månedersregel er, at der er behov for en minimumsperiode for, hvor hurtigt kravene kan få virkning overfor de berørte. Hertil kommer, at de omfattede lastbiler og busser skal gennem det årlige ordinære bilsyn, hvilket samlet set må forventes at tage 12 måneder. Desuden skal der være en passende tid for de biler, som skal til syn først, til at få monteret partikelfilteret. Perioden på 14 måneder vil endvidere afbøde virkningerne af de økonomiske omkostninger ved kravet om montering af partikelfiltre.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om etablering af en miljøzone kan tidligst få virkning efter 1.7.2008, da dette tidspunkt efter den foreslåede § 15 b, stk. 1 er det tidligste tidspunkt, hvor kravene indenfor miljøzonen gælder.

Efter den foreslåede § 15 a, stk. 6 skal miljøministeren fastsætte regler om offentlighedens inddragelse i forbindelse med kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 15 a, stk. 1 og 2. Bestemmelsen vil blandt andet blive udnyttet til at fastsætte regler om annoncering, udsendelse af forslag til miljøzone i høring, fastsættelse af rimelige tidsrammer for offentlighedens deltagelse samt annoncering af kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 15 a, stk. 1 og 2.

Ad § 15 b, stk. 1, nr. 1 og nr. 2

Den foreslåede § 15 b, stk. 1 fastlægger, at kravene i en miljøzone gælder for lastbiler og busser, der er drevet af en motor med kompressionstænding og som er indregistreret med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg. Forslagets § 15 b, stk. 1, nr. 1 og 2 omfatter køretøjer, der er indregistreret i Danmark så vel som i udlandet.

Køretøjer, der er drevet af en motor med kompressionstænding, omfatter køretøjer drevet af diesel, biodiesel, koldpresset rapsolie, affaldsfritureolie og lignende. Disse driftsmidler indebærer alle partikeludledning.

De foreslåede tidsmæssige krav koblet med de såkaldte Euro-normer er fastsat ud fra en samlet vurdering af hensynet til at opnå en maksimal reduktion i partikeludslippet sammenholdt med hensynet til de økonomiske konsekvenser, herunder navnlig konsekvenserne for ejerne af de omhandlede køretøjer. Partikelkravene er ens for alle miljøzoner i landet.

De nævnte punkter i Bekendtgørelsen om detailforskrifter for køretøjer 2006 gennemfører de bestemmelser om partikelemission, der gælder i henhold til Rådets direktiv 88/77/EØF med senere ændringer, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/55/EF, for så vidt angår de såkaldte Euro 3-normer henholdsvis Euro 4-normer.

Bekendtgørelsen om detailforskrifter for køretøjer 2006 er offentliggjort på Færdselsstyrelsens hjemmeside www.fstyr.dk.

Forslaget indebærer, at hvis et køretøj ikke overholder de udstødningsnormer, der gælder i henhold til reglerne om Euro 3 motorer, så skal der monteres partikelfilter efter 1. juli 2008. Hvis et køretøj overholder udstødningsnormerne i henhold til reglerne om Euro 3 motorer, så skal der monteres partikelfilter efter 1. juli 2010. Hvis et køretøj overholder udstødningsnormerne for Euro 4 motorer eller strengere, så skal der ikke monteres partikelfilter.

Oplysninger om hvilken Euronorm en bus eller lastbil opfylder, fremgår af bilens registreringsattest for Euro 3 og nyere normer. Oplysninger herom fås i forbindelse med registreringssyn.

Ad stk. 1, nr. 3

Det foreslås, at køretøjet efter 1. juli 2008 skal være forsynet med et miljøzonemærke i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 15 d, stk. 1.

Regler fastsat i medfør af § 15 d, stk. 1, vil blandt andet stille krav om, at mærket enten skal være anbragt af den organisation eller virksomhed, som ministeren henlægger beføjelsen til at anbringe mærker til, i medfør af den foreslåede § 15 d, stk. 2. Eller at mærket skal være anbragt i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af den foreslåede § 15 d, stk. 1 om, hvorledes anbringelse sker i de tilfælde, hvor Miljøstyrelsen i kraft af miljøbeskyttelseslovens almindelige regler er tillagt beføjelsen til at meddele dispensation i medfør af § 15 c, stk. 1, og Miljøstyrelsen derfor også udsteder miljøzonemærket.

Regler fastsat i medfør af § 15 d, stk. 1, vil endvidere stille krav om, at mærket skal være anbragt et bestemt, synligt sted på køretøjet, som fastlægges af ministeren i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 15 d, stk. 1.

Kravet vedrørende miljøzonemærket er begrundet i hensynet til håndhævelsen af partikelkravene og gælder for alle tunge, dieseldrevne køretøjer indenfor miljøzonen €" uanset alder og motor, dog bortset fra de foreslåede undtagelser. Overtrædelse af kravet om et miljøzonemærke er i sig selv strafbar, også uanset at de tekniske partikeludlednings- og filterkrav måtte være opfyldt.

Lovforslaget indebærer, at føreren af et køretøj indenfor miljøzonen til enhver tid skal sikre sig, at køretøjet er forsynet med et miljøzonemærke, jf. forslagets stk. 2, jf. § 15 b, stk. 1, nr. 3. Dette er begrundet i, at det også i de situationer, hvor det ikke er ejeren eller brugeren, der fører køretøjet, skal være muligt at håndhæve kravene. Dog er det kun fundet rimeligt, at pålægge føreren en pligt til at være opmærksom på, at mærkningskravet er opfyldt, da føreren nemt kan opfylde denne forpligtigelse.

De i § 15 b, stk. 1, nr. 1 €" 3 foreslåede krav gælder i en miljøzone. Kravene vedrørende partikeludledning, herunder partikelfilter, og miljøzonemærket skal således til enhver tid overholdes indenfor miljøzonen i forhold til de omfattede køretøjer, uanset om køretøjet er i kørsel eller er parkeret på offentlig eller privat grund. Kravene fraviges alene i de tilfælde, der er omfattet af § 15, b, stk. 4 (særkøretøjer), stk. 5 (veteranbiler) og stk. 6 (udenlandske køretøjer) samt § 15 c (dispensation).

Ad stk. 2

Den foreslåede § 15 b, stk. 2 fastlægger, at det er ejeren eller den person (brugeren), som har varig rådighed over køretøjet, der skal sikre sig, at køretøjet opfylder de foreslåede partikel- og mærkningskrav. Det foreslås endvidere, at det påhviler føreren af et køretøj omfattet af stk. 1 at sikre sig, at køretøjet er forsynet med et miljøzonemærke.

Ad stk. 3

Miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvad der forstås ved et effektivt partikelfilter. Det er hensigten, at bemyndigelsen blandt andet kan anvendes til at fastslå, at et effektivt partikelfilter skal reducere mindst 80% af partikelemissionen målt i fortyndingstunnel ifølge EØF 88/77 (stationær 13-mode test) på en Euro 1 motor (direktiv 88/77 ændret ved 91/542 niveau A). Der anvendes referencebrændstof med et maksimalt svovlindhold på 50 ppm. De målte emissioner skal være repræsentative for emissionerne ved praktisk anvendelse. Der kan accepteres måling på en anden motor, hvis prøvningslaboratoriet forventer et tilsvarende resultat. Et partikelfilter godkendt efter Færdselsstyrelsens principgodkendelsesordning anses for at opfylde kravet. Disse kriterier vil indgå i »Færdselsstyrelsens vejledning om syn af køretøjer«.

Ministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om kontrol af partikeludledning, herunder af partikelfiltres effektivitet. Denne bemyndigelse vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte, at ejeren eller den varige bruger har pligt til at lade filterets effektivitet kontrollere en gang årligt. Det kan bemærkes, at det allerede i dag fremgår af § 55 i bekendtgørelse nr. 762 af 8. juli 2004 om godkendelse og syn af køretøjer, at lastbiler og busser omfattet af § 15 b, stk. 1 skal underkastets periodisk syn en gang årligt. Dette syn omfatter kontrol af køretøjets partikeludledning.

Ad stk. 4

Det foreslås i § 15 b, stk. 4, at kravene vedrørende partikeludledning, herunder partikelfilter, samt anbringelse af miljøzonemærker ikke gælder køretøjer, der benyttes af forsvaret, politiet, redningsberedskabet eller lignende nødtjenester, såfremt disse køretøjer sædvanligvis ikke kører i en miljøzone, og der er opstået et ekstraordinært behov for anvendelse af køretøjet i en miljøzone. Dette forslag omfatter tilfælde, hvor det er helt åbenbart, at kravene af sikkerhedsmæssige årsager bør fraviges.

For så vidt angår afgrænsningen af »redningsberedskabet« henvises der til Beredskabsloven. Endvidere bemærkes, at almindelig autoassistance ikke anses som omfattet af begrebet »lignende nødtjenester«.

Det foreslåede stk. 4 omfatter for eksempel tilfælde, hvor der i ekstraordinære situationer indkaldes redningskøretøjer fra byer, som sædvanligvist ikke kører i de områder, hvor der er etableret miljøzoner. Hvis en beredskabsstation, der er placeret udenfor en miljøzone, dækker et område, som delvist ligger indenfor zonen, så vil køretøjerne på denne station dog som udgangspunkt ikke være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 4.

Det fremgår af den foreslåede stk. 4, 2. pkt., at tilsvarende gælder ved øvelsesvirksomhed med køretøjer, der benyttes af forsvaret, politiet, redningsberedskabet eller lignende nødtjenester. Dette forslag er begrundet i, at forslaget omfatter relativt få køretøjer og det vurderes uønskeligt, såfremt øvelsesvirksomhed ikke længere afholdes indenfor miljøzonerne som følge af partikelfilterkravet.

Ad stk. 5

Det foreslås i stk. 5, at kravene vedrørende par­ti­kel­udledning, herunder partikelfilter, og miljøzonemærket ikke gælder for køretøjer, der her i landet er registreret som veteranbil eller for køretøjer registreret i udlandet, som er mere end 30 år gamle. Det foreslås endvidere, at ministeren fastsætter krav til førerens fremlæggelse af dokumentation for, at betingelserne vedrørende registrering som veteranbil eller registrering i udlandet og alder er opfyldt.

I medfør af den gældende miljøbeskyttelseslovs § 110, stk. 3 kan der i regler eller forskrifter, der udstedes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2. Med hjemmel i denne bestemmelse fastsætter ministeren bestemmelser om straf for overtrædelse af regler, der fastsættes i medfør af den forslåede stk. 5.

Ad stk. 6

I forhold til udenlandsk registrerede køretøjer foreslås det, at kravet om anbringelse af et miljøzonemærke fraviges. Kravene om partikeludledning herunder om partikelfilter foreslås ikke fraveget. Det er Miljøministeriets vurdering, at det vil være for vidtgående, hvis udenlandske køretøjer skal erhverve et miljøzonemærke. Omvendt bør kravene til udledning af partikler ved kørsel i en miljøzone af konkurrencemæssige årsager også gælde for udenlandske køretøjer.

I stedet for kravet om et miljøzonemærke foreslås det, at ministeren fastsætter krav til førerens fremlæggelse af dokumentation. Det er her hensigten, at der skal fremlægges dokumentation for, at betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2 om partikeludledning og partikelfilterkrav er overholdt. Bemyndigelsen kan endvidere anvendes til at fastsætte nærmere krav til dokumentationen, herunder krav om hvor ofte filterets effektivitet skal checkes.

I medfør af den gældende miljøbeskyttelseslovs § 110, stk. 3 kan der i regler eller forskrifter, der udstedes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2. Med hjemmel i denne bestemmelse fastsætter ministeren bestemmelser om straf for overtrædelse af regler, der fastsættes i medfør den forslåede stk. 6.

Til § 15 c

Ad stk. 1

Den foreslåede dispensationsadgang kan anvendes i tilfælde, hvor det er godtgjort, at der foreligger sikkerhedsmæssige årsager til at fravige kravet om montering af partikelfiltre, at det ikke er teknisk muligt at montere et partikelfilter (for eksempel på meget gamle køretøjer) eller, at der foreligger en anden anerkendelsesværdig begrundelse for ikke at kræve montering af partikelfilter. Adgangen til at meddele dispensation i de nævnte tilfælde omfatter også offentligt ejede køretøjer.

Derudover vil der skulle meddeles dispensation i de særlige tilfælde, hvor opfyldelsen af kravene i en miljøzone vil belaste en virksomhed på en sådan måde, at opfyldelse af filter- og mærkekravene vil indebære ekspropriation i grundlovens § 73€™s forstand.

Den foreslåede ordning, hvorefter der gives kommunalbestyrelserne i København, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense Kommuner mulighed for at etablere miljøzoner med virkning fra den 1. juli 2008 eller senere afhængigt af kommunalbestyrelsens beslutning, vil i almindelighed ikke rejse spørgsmål om ekspropriation efter grundlovens § 73.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at kravene om montering af partikelfilter ved etablering af en miljøzone vil kunne ramme enkelte virksomheder atypisk hårdt, og at kravene om partikelfilter i sådanne tilfælde vil kunne få karakter af et ekspropriativt indgreb mod den pågældende virksomhed.

Det må bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation, og i vurderingen vil bl.a. indgå den økonomiske betydning af kravene om partikelfilter. Det bemærkes i den forbindelse, at en virksomhed efter omstændighederne vil kunne blive atypisk hårdt ramt økonomisk, fordi virksomheden har forretningssted indenfor miljøzonen og vil skulle montere partikelfilter på alle køretøjer, eller fordi virksomheden har specialkøretøjer, hvor det vil være særlig omkostningsfuldt at skulle montere partikelfilter. Et specialkøretøj defineres ved, at den samlede pris for køretøjet overstiger det dobbelte af prisen for chassiset.

Det foreliggende lovforslag indeholder ikke hjemmel til ekspropriation, og det foreslås på den baggrund, at der i lovforslagets § 15 c, stk. 1, skabes hjemmel til, at miljøministeren i særlige tilfælde dispenserer fra kravene om montering af partikelfilter. Miljøministerens afgørelse herom kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Der forudsættes, at dispensationsadgangen vil blive anvendt i tilfælde, hvor en virksomhed ellers ville blive ramt atypisk hårdt af kravene om montering af partikelfilter på en sådan måde, at kravene i givet fald ville have fået karakter af et ekspropriativt indgreb.

Adgangen til at meddele dispensation under henvisning til at partikelfilterkravet udgør et ekspropriativt indgreb gælder ikke i forhold til offentligt ejede køretøjer.

Det forudsættes, at ministerens beføjelser til at meddele dispensation i medfør af lovens § 80 vil blive henlagt til Miljøstyrelsen.

Ad stk. 2

Det foreslås, at ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser vedrørende adgangen til at meddele dispensation, herunder om adgangen til at fastsætte vilkår m.v. Det er hensigten, at denne hjemmel skal udmøntes ved, at der blandt andet fastsættes regler om adgangen til at meddele midlertidige dispensationer €" det vil sige dispensationer med vilkår om tidsmæssig begrænsning, og om adgangen til at meddele dispensationer, som kun gælder i en eller flere af de etablerede miljøzoner. Også den mulighed, at der meddeles dispensation til nogle €" men ikke alle - køretøjer i en virksomhed, og den mulighed, at der meddeles dispensation til bestemte ruter, er omfattet af den foreslåede bemyndigelse.

Ad § 15 d

Formålet med miljøzonemærker er, at tilsynsmyndigheden og politiet kan se, om et givent køretøj i miljøzonen overholder kravene om partikeludledning samt partikelfilter. Miljøzonemærket har således en helt afgørende rolle i forhold til håndhævelsen af partikelfilterkravet i miljøzonerne.

Miljøstyrelsen vil producere og distribuere miljøzonemærkerne, og der vil ikke af Miljøstyrelsen blive krævet betaling herfor. Det af lovforslaget omhandlede miljøzonemærke er således det mærke, som Miljøstyrelsen producerer og distribuerer og ikke andre mærker.

Ad stk. 1

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 vil blive udmøntet i nærmere bestemmelser om miljøzonemærkeordningen.

I relation til udstedelse af et miljøzonemærke vil ministeren fastlægge, at ejeren eller den varige bruger af et af de af § 15 b, stk. 1 nævnte køretøjer hos synsvirksomheden har krav på at få gennemført de nødvendige partikelundersøgelser og på at erhverve et miljøzonemærke, såfremt kravene i § 15 b, stk. 1, nr. 1 henholdsvis nr. 2 er opfyldt. Det vil for eksempel sige, at såfremt den tekniske undersøgelse viser, at køretøjet overholder de udledningsnormer, der gælder for Euro 3 motor, så skal der for perioden frem til 1. juli 2010 udstedes et miljøzonemærke. Ligeledes skal der udstedes et miljøzonemærke, såfremt det godtgøres, at køretøjet har et effektivt partikelfilter, jf. § 15 b, stk. 3 og regler udstedt i medfør heraf. Ministeren vil endvidere fastsætte, hvor synsvirksomheden skal anbringe miljøzonemærket på køretøjerne, idet det blandt andet sikres, at placeringen ikke bliver et sted, som hindrer førerens udsyn.

I relation til inddragelse af mærket vil ministeren blandt andet fastlægge, at miljøzonemærket skal inddrages, såfremt betingelserne for at få et miljøzonemærke ikke længere er opfyldt. Der vil i denne forbindelse blive fastsat regler om, at synsvirksomhederne i forbindelse med gennemførelse af det årlige bilsyn af egen drift skal gennemføre en kontrol og som led heri inddrage et miljøzonemærke, såfremt betingelserne for udstedelse af mærket ikke længere er opfyldt. Dette vil i praksis sige, at såfremt et køretøj, der fra et tidligere syn har et miljøzonemærke, kommer til syn, så skal synsvirksomheden enten checke partikeludledningen, herunder filterets effektivitet, såfremt et sådant check ikke er gennemført indenfor det seneste år, eller inddrage miljøzonemærket.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at udstedelser og inddragelser af miljøzonemærker skal registreres. Det vil blive fastlagt nærmere, hvorledes registreringen skal gennemføres, idet der eventuelt vil blive pligt til at registrere udstedelser og inddragelser i Motorregisteret for Køretøjer. Desuden kan den foreslåede bemyndigelse vedrørende digital indberetning i bestemt form anvendes til at pålægge en pligt til digitalt at indberette oplysninger til tilsynsmyndigheden vedrørende blandt andet udlevering henholdsvis inddragelse af miljøzonemærker. Indberetning i bestemt form indebærer, at der kan fastsættes regler om indberetning i et bestemt elektronisk program.

Det bemærkes, at ministeren i kraft af miljøbeskyttelseslovens almindelige regler om delegation forventes at henlægge beføjelsen til blandt andet at udstede miljøzonemærker til Miljøstyrelsen i relation til de tilfælde, hvor Miljøstyrelsen meddeler dispensation i medfør af § 15 c, stk.1.

Endelig har ministeren mulighed for at fastsætte regler for tilsynet med den organisation eller virksomhed, der pålægges beføjelser i medfør af den foreslåede § 15 d, stk. 2. Der kan for eksempel være behov for, at tilsynsmyndigheden gennemfører en undersøgelse af antallet af distribuerede mærker sammenholdt med antallet af de mærker, der ifølge ovennævnte indberetning er udstedt henholdsvis inddraget.

Ad stk. 2

Med den foreslåede § 15 d, stk. 2 kan miljøministeren henlægge de i bestemmelsen nævnte opgaver til en privat organisation eller virksomhed.

Det er hensigten, at miljøministeren til de synsvirksomheder, der er godkendt af Færdselsstyrelsen i henhold til lov om godkendelse og syn af køretøjer, henlægger opgaver vedrørende gennemførelse af par­ti­kel­undersøgelser samt udstedelse, inddragelse, anbringelse, registrering, indberetning, kontrol og revision i forhold til miljøzonemærker. Den foreslåede adgang til at henlægge beføjelser omfatter således ikke de i stk. 1 nævnte beføjelser vedrørende udformning af mærket samt tilsyn.

Synsvirksomhederne vil således blandt andet skulle inddrage miljøzonemærker, såfremt det ved et senere syn viser sig, at de tekniske krav ikke længere er opfyldt. I så fald vil køretøjet blive underlagt de generelle krav ved syn, og skal igennem et nyt syn, hvis miljøzonemærket ønskes generhvervet.

Færdselsstyrelsen vil i »Vejledning om syn af køretøjer« instruere synsvirksomhederne om at kontrollere, at bilen er forsynet med et effektivt partikelfilter og på den baggrund godkende bilen med supplerende kode om »partikelfilter« på synsrapporten eller i det centrale register. Ved efterfølgende periodiske syn skal synsvirksomheden kontrollere, at filteret er effektivt.

Det er endvidere hensigten, at miljøministeren efter forhandling med justitsministeren med hjemmel i forvaltningslovens § 1, stk. 2, vil fastlægge regler om, at synsvirksomhederne vil være underlagt forvaltningslovens bestemmelser om blandt andet begrundelser og klagevejledning.

Synsvirksomhederne fastsætter selv prisen for udførelse af de nævnte opgaver. Denne prisfastsættelse svarer til, hvad der i henhold til lov nr. 473 af 9. juni 2004 om godkendelse og syn af køretøjer, jf. § 21, efter 1. januar 2007 vil gælde for så vidt angår prisfastsættelsen for syn af køretøjer i almindelighed. I nærværende lovforslag vedrørende miljøzoner er det på dette punkt vedrørende prisen for partikelundersøgelser samt udstedelse af miljøzonemærker fundet mest naturligt at følge konstruktionen i lov om godkendelse og syn af køretøjer.

I overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler om delegation kan ministeren fra en privat organisation eller virksomhed tilbagetage beføjelser, der i medfør af stk. 2 er henlagt til en privat organisation eller virksomhed, hvis der er saglig begrundelse herfor.

Ad stk. 3

Synsvirksomhedernes afgørelser vedrørende et miljøzonemærke kan påklages til ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil. Det er hensigten, at der skal være klageadgang til Miljøstyrelsen.

Ad § 15 e

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at miljøministeren kan fastsætte regler om miljøzoner, herunder om partikeludledning og miljøzonemærker, samt at de øvrige relevante dele af reglerne vedrørende lastbiler og busser finder tilsvarende anvendelse i forhold til varebiler. Baggrunden for dette forslag er, at varebiler ifølge DMU€™s emissionsopgørelser står for 44 % af vejtrafikkens partikeludledning, mens de tunge køretøjer bidrager med 36 % af vejtrafikkens partikeludledning. I dag er det imidlertid relativt dyrt og teknisk vanskeligt at montere partikelfilter på varebiler. Det er hensigten, at en eventuel udmøntning af bemyndigelsen forudgående vurderes hensigtsmæssig i forhold til miljø og sundhed, teknik, økonomi m.v. samt, at den pågældende ordning ligger inden for EU-retlige og ekspropriationsretlige rammer. Miljøstyrelsen vil i 2007 igangsætte et arbejde med henblik på at tilvejebringe et opdateret beslutningsgrundlag for eventuelt at udmønte hjemmelen.

Det forudsættes, at miljøministeren i forbindelse med en eventuel udmøntning af hjemlen anvender den af Færdselsstyrelsen fastlagte definition af »varebiler«, jf. Bekendtgørelse af Detailforskrifter for køretøjer. Hjemlen omfatter alle varebiler uanset hvilket brændstof, der anvendes, men tænkes især udmøntet i forhold til dieseldrevne varebiler.

Ad nr. 3

Forslaget i nr. 3 indebærer en tilføjelse til den eksisterende § 110 i miljøbeskyttelsesloven og forslaget indebærer, at ejeren eller den varige bruger, der overtræder bestemmelsen i den foreslåede § 15 b, stk. 2, jf. § 15 b, stk. 1 nr. 1 €" 3 om partikelfilterkrav og miljøzonemærkekrav, og føreren, der overtræder den foreslåede § 15 b, stk. 2, jf. § 15 b, stk. 1, nr. 3 om miljøzonemærkekrav, skal kunne straffes med bøde og straffen kan stige til fængsel indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2.

Overtrædelse af dispensationer meddelt i henhold til forslagets § 15 c, stk. 1 kan straffes under henvisning til den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 110, stk.1, punkt 4.

Det fremgår af den gældende miljøbeskyttelseslovs § 110, stk. 3, at der i regler eller forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2. Det er på grund af de af dette lovforslag omfattede nye bestemmelsers placering ikke nødvendigt at konsekvensrette miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, idet de nye § 15 a - § 15 e allerede er omfattet af formuleringen »§§ 12 €" 16« i § 110, stk. 3. Denne bestemmelse vil blandt andet omfatte overtrædelse af de krav, som ministeren fastsætter i medfør de foreslåede § 15 b, stk. 5 eller stk. 6 om fremlæggelse af dokumentation relateret til undtagelserne for veteranbiler og udenlandske køretøjer.

Strafansvar for juridiske personer følger af den gældende miljøbeskyttelseslov.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.


1) Lovforslaget har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering med de ændringer, der følger af vedtagne ændringer, der træder i kraft 1. januar 2007

 

Lovforslaget

 

 

 

 

 

§ 1

 

 

 

§ 9 v. Miljøministeren kan meddele påbud med henblik på opfyldelse af forpligtelser i henhold til § 9 j, stk. 1, § 9 l, stk. 1, og § 9 q, stk. 1, samt meddele påbud og forbud om opfyldelse af regler fastsat med hjemmel i § 9 k, § 9 l, stk. 2 og 3, § 9 m, § 9 n, stk. 1-5, § 9 q, stk. 3, og § 9 t, jf. dog § 9 u, stk. 1, nr. 8.

 

1.§ 9, stk. 2 ophæves.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

 

 

 

 

 

 

 

2. Efter § 15 indsættes:

» § 15 a. Kommunalbestyrelsen i København, Frederiksberg, Århus, Aalborg eller Odense Kommuner kan træffe bestemmelse om etablering af miljøzoner i større sammenhængende byområder, hvor der er betydelig trafik med de i § 15 b, stk. 1, nævnte køretøjer.

 

 

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan under de samme betingelser som i stk. 1 træffe bestemmelse om udvidelse eller i helt særlige tilfælde mindre indskrænkninger af en etableret miljøzone. Kommunalbestyrelsen kan ikke uden tilladelse fra miljøministeren ophæve en etableret miljøzone.

 

 

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om den geografiske afgrænsning af større sammenhængende byområder, herunder om undtagelse af visse veje.

 

 

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

 

 

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen offentliggør afgørelser om etablering, udvidelse, indskrænkning eller ophævelse af en miljøzone. Der skal gå mindst 14 måneder fra offentliggørelsen af kommunalbestyrelsens afgørelse om etablering eller udvidelse af en miljøzone til det tidspunkt, hvor miljøzonen har virkning.

 

 

Stk. 6. Ministeren fastsætter regler om offentlighedens inddragelse, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter stk. 1 og 2.

 

 

 

 

 

§ 15 b. For lastbiler eller busser, der er drevet af en motor med kompressionstænding, og som er indregistreret med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg, gælder der i en miljøzone, jf. § 15 a, følgende krav, jf. dog stk. 4 - 6:

 

 

1) Efter 1. juli 2008 skal der på køretøjer indregistreret første gang før den 1. oktober 2001 være monteret et effektivt partikelfilter, medmindre køretøjet som minimum opfylder udstødningsnormerne i bekendtgørelse om Detailforskrifter for Køretøjer 2006, punkt 7.06.022 (2) a) (Euro 3).

 

 

2) Efter 1. juli 2010 skal der på køretøjer indregistreret første gang før den 1. oktober 2006 være monteret et effektivt partikelfilter, medmindre køretøjet som minimum opfylder udstødningsnormerne i bekendtgørelse om Detailforskrifter for Køretøjer 2006, punkt 7.06.022 (2) b) (Euro 4).

 

 

3) Efter 1. juli 2008 skal køretøjer være forsynet med et miljøzonemærke i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 15 d, stk. 1.

 

 

Stk. 2. Det påhviler ejeren eller den person (brugeren), som har varig rådighed over et køretøj omfattet af stk. 1, at sikre sig, at køretøjet i en miljøzone opfylder kravene i stk. 1, nr. 1 €" 3, jf. dog stk. 4 - 6. Det påhviler føreren af et køretøj omfattet af stk. 1 at sikre sig, at køretøjet i en miljøzone opfylder kravet i stk. 1, nr. 3, jf. dog stk. 4 - 6.

 

 

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om effektive partikelfiltre samt om kontrol af partikeludledning, herunder af partikelfiltre.

 

 

Stk. 4. Kravene i stk. 1, nr. 1 €" 3, gælder ikke for køretøjer, der benyttes af forsvaret, politiet, redningsberedskabet eller lignende nødtjenester, såfremt disse køretøjer sædvanligvis ikke kører i en miljøzone, og der er opstået et ekstraordinært behov for anvendelse af køretøjet i en miljøzone, eller køretøjet her anvendes ved øvelsesvirksomhed.

 

 

Stk. 5. Kravene i stk. 1, nr. 1 €" 3, gælder ikke for køretøjer, der er registreret her i landet som veteranbil, eller som er registreret i udlandet og er mere end 30 år gamle. Ministeren fastsætter regler om førerens fremlæggelse af dokumentation for, at betingelserne i 1. pkt. er opfyldt.

 

 

Stk. 6. Kravet i stk. 1, nr. 3, gælder ikke for køretøjer, der er registreret i udlandet. Ministeren fastsætter regler om førerens fremlæggelse af dokumentation for, at bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2 er opfyldt.

 

 

 

 

 

§ 15 c. Miljøministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra partikelfilterkrav i § 15 b, stk. 1, nr. 1 og 2.

 

 

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at meddele dispensation, herunder om vilkår, tidsbegrænsning og dokumentation.

 

 

 

 

 

§ 15 d. Miljøministeren fastsætter regler om en miljøzonemærkeordning. Ministeren kan herunder fastsætte regler om udformning, udstedelse, anbringelse, inddragelse og registrering af miljøzonemærker. Ministeren fastsætter også regler om tilsyn, kontrol, revision og digital indberetning i bestemt form.

 

 

Stk. 2. Ministeren kan til en privat organisation eller virksomhed henlægge beføjelser til at

 

 

1) vurdere, om de i § 15 b, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte krav er opfyldt,

 

 

2) udstede, anbringe, inddrage og registrere miljøzonemærker og

 

 

3) føre kontrol og revision med den i stk. 1 nævnte ordning.

 

 

Stk. 3. Afgørelser om miljøzonemærker truffet af den private organisation eller virksomhed kan af den, afgørelsen retter sig mod, påklages til ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen skal være skriftlig og skal indgives til ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre ministeren bestemmer andet.

 

 

 

 

 

§ 15 e. Miljøministeren kan fastsætte regler om miljøzoner for varebiler, herunder om partikeludledning og miljøzonemærker, samt om at reglerne i § 15 a, § 15 b, stk. 2 €" 6, og §§ 15 c - d finder tilsvarende anvendelse i forhold til varebiler.«

 

 

 

 

 

3. I § 110, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »overtræder«: »§ 15 b, stk. 2,«.

 

 

 

 

 

§ 2

 

 

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.