Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 81:

Forslag til folketingsbeslutning om at lade Lissabontraktaten omdele til samtlige danske husstande i god tid forud for ikrafttrædelsen.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2008).

Forhandling

Anden næstformand(Søren Espersen):

Forhandlingen er åbnet. Udenrigsministeren.

Udenrigsministeren(Per Stig Møller):

Ja, så til noget helt andet, som det hedder. Lad mig indlede med at slå helt fast, at det for regeringen er en prioritet, at vi i Danmark har de bedste forudsætninger for en god og grundig debat om EU's nye traktatgrundlag, der hedder Lissabontraktaten. Alle, der ønsker det, skal have mulighed for at sætte sig ind i traktatteksterne og få det nødvendige informationsmateriale, uden at det skal koste noget.

Men regeringen kan ikke støtte Dansk Folkepartis forslag om at husstandsomdele traktaten til alle danskere. For dem, der gerne vil, er der rig mulighed for at anskaffe sig traktaten og supplerende informationsmateriale. Traktaten kan fås ved henvendelse til Folketingets EU-oplysning. Man kan også ved henvendelse til Udenrigsministeriet få Udenrigsministeriets grundige redegørelse om traktaten, ligesom man kan finde både traktat og redegørelse på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Jeg vil også henlede opmærksomheden på Folketingets EU-oplysnings informationsmateriale og ikke mindst EU-oplysningens meget omfattende og gode hjemmeside om Lissabontraktaten. På hjemmesiden er der lagt et stort arbejde i at levere overskuelig information til alle, der måtte være interesserede. F.eks. er der en detaljeret oversigt over de ca. 600 spørgsmål, som Folketingets Europaudvalg, herunder ikke mindst hr. Morten Messerschmidt, stillede til lovforslaget om Lissabontraktaten. Det synes jeg er fint, for enhver sten skal vendes, så det var ikke ment kritisk.

Lissabontraktaten har været igennem en uhyre omfattende behandling her i Folketinget; der har været udvalgsdrøftelser, fornyet udvalgsbehandling, deputationer og et antal spørgsmål og svar, der langt overgår tidligere tiders spørgelyst i forbindelse med nye traktater. Regeringen har således besvaret næsten 600 udvalgsspørgsmål om selve lovforslaget om ratifikation af Lissabontraktaten og 14 spørgsmål om den europapolitiske aftale mellem japartierne. Det er stort set lige så mange udvalgsspørgsmål, som der er blevet stillet til samtlige lovforslag om alle tidligere traktater siden Fællesakten i 1986.

Så man kan sige, at vi virkelig har været ude i alle Lissabontraktatens hjørner; hver en sten er blevet vendt, og det er også godt. Det har så betydet, at grundlaget for behandlingen af lovforslaget om dansk ratifikation af Lissabontraktaten har været bedre belyst end nogen sinde før, og det sætter vi selvfølgelig også pris på. Ratifikationen af Lissabontraktaten i Folketinget er sket i fuld overensstemmelse med dansk tradition og praksis. Jeg er meget tilfreds med, at Folketinget i slutningen af april godkendte Lissabontraktaten med et meget bredt flertal. Det er også en god traktat, der vil gøre EU mere åbent, demokratisk, effektivt og globaliseringsparat.

Regeringen kan som nævnt ikke støtte beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti. Lissabontraktaten har som sagt været genstand for en omfattende behandling. Al den nødvendige information er til stede, er lagt frem og til rådighed for alle, der er interesserede, og det er muligt at få tilsendt relevant materiale uden omkostninger. Alle de, der ønsker Lissabontraktaten, kan og skal få den, men vi skal ikke tvinge traktaten ind ad brevsprækken hos alle danskere og dermed pådutte folk noget, de ikke har bedt om og ikke nødvendigvis ønsker. Ikke nok med at det vil koste et anseligt millionbeløb, det vil også indebære et massivt forbrug af papir - og det i en tid, hvor klima og miljø med rette står øverst på dagsordenen. Alt i alt finder regeringen ikke, at der er gode grunde til, ønsker om eller behov for at husstandsomdele traktaten til alle danskere og belaste deres postkasser og derefter opsamlingsstederne rundt omkring i Danmark. Tak for ordet.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Der er en enkelt bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt(DF):

Tak for udenrigsministerens bemærkninger, ikke mindst om klima og miljø, som jeg vil sige er en helt ny dimension af debatten, som jeg overhovedet ikke har tænkt ind i det her forslag. Det vil jeg forsøge at gøre i løbet af den kommende debat.

Men når nu vi kan se i alle analyser, at danskerne i hvert fald historisk set har været nogle af dem, der har vidst mest om EU, tror jeg, det er uløseligt forbundet med, at vi har holdt de her afstemninger. Og det er jo de afstemninger, som regeringen gennem det sidste stykke tid har gjort alt for at undgå.

Derfor spørger jeg, om ikke udenrigsministeren, når nu man har lagt så mange kræfter i at undgå afstemninger, i det mindste kunne se en fordel i at udsende den traktat - som udenrigsministeren jo i øvrigt ikke forspilder en eneste lejlighed til at prise - for at fastholde det høje viden- og interesseniveau i befolkningen.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Udenrigsministeren.

Udenrigsministeren(Per Stig Møller):

Nu har Folketinget altså ratificeret Lissabontraktaten. Det var en lov vedtaget af det store flertal i Folketinget i overensstemmelse med det repræsentative demokrati. Det ville egentlig være mærkeligt, hvis vi valgte en enkelt lov ud og sagde, at den skal hele befolkningen have. Andre vil jo føle, at andre love er vigtige. Nu ved jeg, at hr. Morten Messerschmidt interesserer sig særligt for det her, og det er jo fint. Men hvert eneste folketingsmedlem har jo en lov, som vedkommende har interesseret sig meget for og synes er utrolig væsentlig - hvad alle love herinde er, for ellers vedtog vi dem ikke. Det vil sige, at de jo så også skulle sendes ud til befolkningen. Det er jo en lov, og hvorfor skal den her lov sendes ud, når andre love ikke skal sendes ud? Vil hr. Morten Messerschmidt prøve at forklare, hvordan han i fremtiden vil lave kriterierne for, hvilke love der skal sendes ud til alle borgere, og hvilke love der ikke skal sendes ud til alle?

Anden næstformand(Søren Espersen):

Hr. Morten Messerschmidt for endnu en kort bemærkning.

Morten Messerschmidt(DF):

Det vil jeg meget gerne. EU's traktater har, hvad der ikke gælder for nogen andre love, som vi vedtager her i Folketinget, forrang i forhold til grundloven, som vi i øvrigt også sender ud - ikke til hele befolkningen, men til dem, der fylder 18 år, så det efter en generation vil være hele befolkningen, der har modtaget den.

Men synes udenrigsministeren ikke, at man må sige, at Lissabontraktaten har en så særegen karakter - når man tænker på dens forrang i forhold til grundloven, det omfattende antal af flertalsafgørelser og hele menneskerettighedsdimensionen, som nu kommer ind i traktaten - at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at befolkningen ved, hvad det er, der sker? Vi taler altså om en traktat, som vil overføre hidtil usete mængder af kompetence til EU. Det er kun rimeligt, at befolkningen ved, hvem det er, der fremover er herre her i landet.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Udenrigsministeren.

Udenrigsministeren(Per Stig Møller):

Det ændrer jo ikke ved, må jeg sige til hr. Morten Messerschmidt, at alle vores love ændrer noget. Alle vores love ændrer noget - ellers lavede vi dem jo ikke. Det vil sige, at man om alle love kunne sige, at de burde sendes ud til borgerne - eller i det mindste til dem, de vedrører, f.eks. landbrugslove til alle landmænd osv. Det gør man jo ikke engang. Man kan sige, at man burde gøre det, men det gør man ikke. Man gør det tilgængeligt og muligt for alle, der måtte være interesseret, at få dem. Og det vil være muligt for alle, der er interesserede, at få dem.

Så vil jeg sige, at Lissabontraktaten er vigtig, for den er en komplettering af Nicetraktaten, som i øvrigt heller ikke blev sendt ud til befolkningen. Hr. Morten Messerschmidt ved jo også godt, at den er meget vanskelig at læse, fordi det er en traktatændring ligesom de foregående traktatændringer - så den er næsten umulig at læse og bare få smækket i hovedet, fordi der kun står ændringerne og ikke den oprindelige tekst. Så det vil være meget svært at læse, hvis man bare får smækket en sådan ændringstraktat i hovedet.

Til sidst kan jeg berolige med, som hr. Morten Messerschmidt og formentlig også befolkningen ved, at der ikke overføres ny suverænitet til EU i anledning af Lissabontraktaten.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Per Clausen(EL):

Nu er udenrigsministeren jo meget glad for at omtale den grundige behandling, som Lissabontraktaten har fået i Folketinget. Jeg er glad for udenrigsministerens taknemlighed.

Men jeg vil bare spørge udenrigsministeren, om han ikke erkender, at det jo er én side af sagen. Den anden er jo den folkelige deltagelse og den folkelige viden. Jeg tror, at udenrigsministeren bliver nødt til at erkende, at det har betydet noget for, hvor stort det folkelige engagement har været i diskussionen, at Lissabontraktaten ikke kom til folkeafstemning.

Nu er det jo sådan, at regeringen har en plan om - bl.a. på grund af de ændringer, der er i Lissabontraktaten i forhold til de danske forbehold - at få ændret eller fjernet de danske forbehold. Netop i den situation synes jeg måske at det er lidt utilstrækkeligt, at det eneste, udenrigsministeren kan sige om behovet for information, er, at folk kan skaffe sig den information, de ønsker. Måske kunne man af udenrigsministeren ønske sig en lidt mere offensiv holdning for at skabe et godt videngrundlag for de debatter, vi skal have om de forbehold, der kommer til folkeafstemning engang - har jeg forstået - i løbet af det kommende efterår.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Udenrigsministeren.

Udenrigsministeren(Per Stig Møller):

Jeg sætter meget pris på hr. Per Clausens opfordring til, at vi skal være mere offensive og sørge for, at befolkningen er vidende om og involveret så meget som muligt i EU. Det er jo et oplyst demokrati, og det ønsker vi begge to. Så det er der ikke tvivl om, og derfor lagde vi jo også, efter vi havde haft den der traktattænkepause efter de to gange nej, meget, meget vægt på at få en virkelig folkelig inddragelse. Vi havde også folkehøringerne i Odense, vi havde medietæppebombning af det, så regeringen gjorde jo ved den lejlighed en masse for at få diskuteret traktatsituationen og Europas fremtid med den danske befolkning.

Det var før folketingsvalget. Ved folketingsvalget var det jo så muligt at inddrage alle de europapolitiske spørgsmål, for det synes jeg at vi skal vænne os til at inddrage i vores indenrigspolitiske debat, fordi det, som hr. Morten Messerschmidt jo med rette påpeger, er noget, som vedrører mange elementer i det danske samfundsliv. Under valgkampen deltog jeg da også i et møde, der lige præcis handlede om EU.

Så der er jo intet, der forhindrer hr. Per Clausen i at sørge for at inddrage EU i den danske indenrigspolitik, for der bør EU være inddraget. Så den folkelige deltagelse er jeg helt enig i, men det er altså ikke længere et specielt spinatbed for specielle politikere at køre EU-spørgsmål. Det er altså nu et generelt emne - heri er jeg enig med hr. Morten Messerschmidt - og det vil sige, at dette generelle emne bør inddrages i den generelle politik og ikke være noget for specialister.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Hr. Per Clausen for endnu en kort bemærkning.

Per Clausen(EL):

Nu er jeg ikke sikker på, at det indgik i De Konservatives valgstrategi, at man skulle prioritere debatten om EU - i så tilfælde er det i hvert fald et eksempel på en valgstrategi, der ikke lykkedes.

Men det, jeg godt vil spørge udenrigsministeren om, er, om det ikke er rigtigt, at vi har fået en ny traktat, der ifølge udenrigsministeren betyder store fremskridt på en række områder? Og hvad er årsagen til, at udenrigsministeren ikke mener, at det er vigtigt at informere om disse store fremskridt og ikke mindst at få informeret om, hvorfor Lissabontraktaten efter udenrigsministerens opfattelse netop gør det meget vigtigt at få ændret på eller fjernet forbeholdene?

Jeg synes da, at det må være helt oplagt at bruge den tid, der er fra nu, og indtil vi får forbeholdsafstemningen, til at prioritere det, og jeg er helt åben over for, at der kan findes andre former end at sende hele traktaten ud til befolkningen, men jeg synes bare, at udenrigsministeren er uendelig passiv i den her diskussion.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Udenrigsministeren.

Udenrigsministeren(Per Stig Møller):

Nu synes jeg, at hr. Per Clausen skal tage det helt roligt - se, hvor roligt jeg tager det. Der har været ratifikationen af den her lov; den er overstået, og derfor tager jeg det helt roligt. Så vil hr. Per Clausen godt diskutere forbeholdene - dem har vi så herovre. Det bliver jo først relevant, når Folketinget har besluttet at ratificere Lissabontraktaten. Så skal Folketingets partier drøfte, hvordan vi skal forholde os til forbeholdene. De drøftelser er vel knap nok i gang. Og når så de partier, der måtte ønske at fjerne forbeholdene, har drøftet det sammen, så skal vi diskutere det i Folketinget.

Så lad os nu tage den forbeholdsdiskussion, når vi kommer frem til den. Jeg altså meget imod, at man krydser en bro, før man når den, for hvis man gør det, så skal man være i stand til at gå på vandet, og det tror jeg trods alt ikke at jeg kan.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til udenrigsministeren. Så er det Venstres ordfører hr. Michael Aastrup Jensen.

(Ordfører)

Michael Aastrup Jensen(V):

I Venstre går vi absolut også i høj grad ind for oplysning for aktivt at involvere befolkningen i samfundets udvikling og for at forsøge at engagere så mange som muligt i den samfundsmæssige debat. Vi mener, det er rigtig vigtigt, at befolkningen har mulighed for at få alle de oplysninger, den måtte have brug for, og derfor er tilgængeligheden af oplysninger og information selvfølgelig også noget, der står højt på vores politiske dagsorden.

Når det er sagt, er det også samtidig vigtigt helt grundlæggende at slå fast, at man ikke kan tvinge folk til at engagere sig, til at ønske information eller til politisk at tage stilling. Det er ting, der skal og må komme ad frivillighedens vej.

I beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti står der direkte, at kun ved at husstandsomdelte traktaten - og jeg citerer: »kan det sikres, at den enkelte borger får adgang til at læse, undersøge og gennemtænke indholdet af Lissabontraktaten.«

Dette udsagn fra Dansk Folkeparti anser jeg som et postulat uden hold i virkeligheden, for det er faktisk lodret forkert, at man kun ved at husstandsomdele traktaten giver borgerne adgang til den. Alle i dette land har en let og enkel adgang til traktaten. De kan bare ringe til Folketingets EU-Oplysning på telefonnummer 33 37 33 37 og oplyse navn og adresse. Så modtager de Lissabontraktaten direkte hjem i deres egen postkasse og det endda helt gratis.

Der findes allerede flere alternativer, hvor interesserede på en hurtig og nem måde kan få adgang til Lissabontraktaten og ikke mindst de rapporter, som Justitsministeriet og Udenrigsministeriet har udarbejdet omkring traktatens betydning for Danmark.

På den baggrund kan jeg kun tolke det, som om hr. Morten Messerschmidt åbenbart ikke mener, at den almene dansker selv har tilstrækkelige kundskaber til at anskaffe sig traktaten. Hvis hr. Morten Messerschmidt skulle kende en eneste dansker, der sidder og mangler traktaten, så må hr. Morten Messerschmidt meget gerne give mig navn og adresse. Så skal jeg personligt sørge for, at vedkommende modtager et eksemplar snarest.

Jeg er af den overbevisning, at hvis den enkelte ønsker at sætte sig ind i Lissabontraktaten ved at læse flere hundrede siders lovstof, så er traktaten utrolig let at anskaffe sig. Som jeg tidligere nævnte, at det muligt at få traktaten tilsendt gennem EU-Oplysningen, og i disse moderne tider, hvor flere end otte ud af ti danskere har adgang til internettet hjemmefra, og hvor alle desuden kan få gratis adgang til internettet via f.eks. biblioteker eller lignende, er traktaten og diverse oplysninger om den jo kun et museklik væk.

Venstre kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget fra Dansk Folkepartis side. Vi mener, at det er spild af skatteydernes penge at husstandsomdele Lissabontraktaten. Vi omdeler jo heller ikke finanslovforslaget eller andet lovstof. Jeg er enig med forslagsstilleren i, at vi som politikere har et ansvar for tilgængeligheden af information til befolkningen. Derfor mener vi, at information skal være frit tilgængelig, så enhver ad frivillighedens vej har mulighed for at få information og for at involvere sig, som det også allerede er muligt at gøre i dag.

Jeg skal desuden hilse fra Ny Alliance, som desværre ikke kan være til stede i salen i dag, og sige, at de også støtter vores synspunkt i denne sag. Derfor siger de også nej tak til Dansk Folkepartis forslag.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt(DF):

Jeg synes jo, at det er et mærkeligt argument fra hr. Michael Aastrup Jensens side, at folk bare sådan kan gå ind på en eller anden hjemmeside og i øvrigt også ringe til et telefonnummer, som hr. Michael Aastrup Jensen er så venlig at oplyse. Jeg håber, at seerne fik skrevet det ned. Men hvis man skulle følge den tankegang, så er der jo heller ingen grund til, at vi sender et valgkort ud, når der skal holdes afstemninger, for folk kan jo bare følge med. De kan jo bare møde op på deres valgsteder og identificere sig og skrive under osv. De behøver da ikke sådan et brev tilsendt om, at de nu også skal huske at stemme. Og det tror jeg vi er enige om nok er en god idé at gøre.

Tilsvarende er det jo også en god idé at informere borgerne om, at der efter den 1. januar 2009 træder en ny traktat i kraft, som gør, at arbejdsmarkedspolitik, socialpolitik, menneskerettigheder, alle grundrettigheder og alle sådan nogle ting fremover bliver bestemt nede i Bruxelles. Det skal Folketinget, hr. Michael Aastrup Jensen og undertegnede overhovedet ikke tage sig af. Det klarer folk nede i Bruxelles takket være en traktat, som hr. Michael Aastrup Jensen har vedtaget. Er det ikke fair, at befolkningen får at vide, hvem der er herre her i landet?

Anden næstformand(Søren Espersen):

Ordføreren.

Michael Aastrup Jensen(V):

Jeg synes, vi skal gå tilbage til det, det hele handler om. Jeg tror ikke, at hr. Morten Messerschmidt kender en eneste dansker, som ønsker at få traktaten, og som ikke har fået den allerede. Men mit tilbud står ved magt. Hvis hr. Morten Messerschmidt kender en eneste dansker, som ønsker traktaten, så giv mig endelig navn og adresse, for så skal jeg personligt sørge for, at vedkommende får en - og endda gratis. Jeg skal nok selv personligt sørge for at betale portoen. For det er jo det, det handler om.

Det her handler om, at hvis borgere ønsker Lissabontraktaten, så kan de få den ved enten at ringe, gå på internettet eller på andre måder. Det synes jeg ærlig talt er fint. For selvfølgelig skal der være åbenhed, men vi skal da ikke til at begynde at sende lovstof ud, for hvor er grænsen så? Skal vi så også til at sende finanslovudkast ud? Skal vi til at sende beretninger ud fra forskellige udvalg? Hvor sætter vi så grænsen?

Anden næstformand(Søren Espersen):

Hr. Morten Messerschmidt for endnu en kort bemærkning.

Morten Messerschmidt(DF):

Hr. Michael Aastrup Jensens parti har faktisk selv været med til at sætte grænsen, for så vidt jeg erindrer - så må hr. Michael Aastrup Jensen jo korrigere mig, hvis det er ukorrekt - har Venstre selv støttet, at man skal sende grundloven ud, når folk fylder 18 år. Nu har vi altså at gøre med den eneste type lov, som altså har forrang frem for grundloven, og hvori man siger, at grundloven kommer i anden række. Sådan er det jo med EU-lovgivning, den har forrang frem for grundloven. Det kan ikke være hr. Michael Aastrup Jensen ubekendt. Det synes vi er noget skidt. Hr. Michael Aastrup Jensen kan ikke få armene ned. Men der, hvor forskellen åbenbart også er, er, at vi faktisk synes, at man så har en pligt til at sige: Her er en lovgivning, som griber ind mere end nogen sinde før og oven i købet har forrang frem for den grundlov, som I fik tilsendt, da I fyldte 18 år.

Det er da kun rimeligt, at man også sender det ud til befolkningen.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Så er det ordføreren.

Michael Aastrup Jensen(V):

Vi støtter varmt, at alle på deres 18-års-fødselsdag får tilsendt grundloven, hvilket de heldigvis gør nu. Der er jo ikke noget ønske om, at vi fra EU's side skal til at lave en EU-grundlov eller andet. Det ved jeg godt hr. Morten Messerschmidt hele tiden forsøger at få skudt debatten op til, men vi skal jo ikke glemme, at Lissabontraktaten er en ændringstraktat til allerede eksisterende traktater. Jeg forstår selvfølgelig godt, at hr. Morten Messerschmidt gerne ville have haft, at vi skulle prøve at lave et spøgelse ud af den her sag, men der er ingen spøgelser i den her sag. Alle de, der ønsker at læse den her ændringstraktat, som har fået navnet Lissabontraktaten, kan gøre det - også hr. Morten Messerschmidt, hvis han skulle gemme på nogle, som ikke har fået den endnu.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Per Clausen(EL):

Jeg tror, at hr. Michael Aastrup Jensen er enig i, at det er sådan, at vi her i Folketinget, når vi beskæftiger os med lovgivning, oftere støder på begrænsninger, som ligger i EU-traktater, end vi støder på begrænsninger, som ligger i grundloven.

Mit spørgsmål er: Mener hr. Michael Aastrup Jensen ikke, at det var en meget vigtig traktat, der blev vedtaget, og at den får meget stor betydning for fremtidens lovgivning i Danmark, og at det derfor ville være helt oplagt at sørge for, at der var en ordentlig information om, hvilke forandringer der er sket, også når hr. Michael Aastrup Jensen nu i løbet af få måneder vil sige til den danske befolkning, at de netop på grund af indholdet i Lissabontraktaten bliver nødt til at ændre forbeholdene?

Anden næstformand(Søren Espersen):

Ordføreren.

Michael Aastrup Jensen(V):

Jeg har absolut - jeg tror faktisk flere gange - her fra talerstolen fortalt om, hvor vigtig jeg synes Lissabontraktaten er. Så jo, et helt klart ja til det spørgsmål. Men så er det jo heldigvis godt, at vi har Folketingets EU-Oplysning, som på en neutral måde kan rådgive den del af befolkningen, der ønsker at vide mere om EU. EU-Oplysningen har også muligheden for at sende traktater ud til alle - jeg vil understrege alle - som ønsker det. Jeg må indrømme, at jeg simpelt hen ikke forstår det her, altså at vi nu begynder at ønske at sende ting ud til folk, som ikke har bedt om det. Hvor sætter vi grænsen? Skal vi nu også til at sende finanslovens mange bind ud med pakkepost til hver enkelt dansk statsborger? Jeg må indrømme, at jeg synes, at den måde, det fungerer på i dag, er fin. Alle danskere kan gå på internettet eller ringe, og så kan de få Lissabontraktaten fuldstændig gratis.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Ønsker hr. Per Clausen endnu en bemærkning? Ja, så markerér venligst. Tak.

Per Clausen(EL):

Nej, vil jeg sige til hr. Michael Aastrup Jensen, jeg tror ikke, at vi skal sende hverken finansloven eller finansministerens bilag ud til befolkningen. Men det drejer det her sig heller ikke om. Det drejer sig om, at vi er i en situation, hvor det måske godt kunne være interessant, hvis Folketingets partier og Folketinget var lidt offensivt i forhold til at informere, fordi man lige har fået vedtaget en traktat, som vi ved ikke indgik i debatten i valgkampen før folketingsvalget, og som vi ved man ikke har gjort noget som helst forsøg på at få en folkelig debat om efterfølgende. Men den har stor betydning.

Der synes jeg måske, at man, i stedet for at sige til Dansk Folkeparti, at deres forslag er dårligt, skulle sige, hvad man så selv vil gøre. Jeg har ikke fra Venstres side hørt nogen som helst antydning af, at man ressourcemæssigt, indholdsmæssigt osv. vil gøre en ekstraordinær indsats for at sikre, at der kommer information ud om Lissabontraktaten. Og ikke mindst har jeg intet hørt om den lille detalje, at Lissabontraktaten grundlæggende forandrer indholdet i vores retsforbehold og derfor er hele forudsætningen for den diskussion, vi får om forbeholdene til efteråret.

Der synes jeg at jeg mangler et positivt udspil fra Venstre.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Ordføreren.

Michael Aastrup Jensen(V):

Men det er jo lige præcis derfor, vi har et organ som EU-Oplysningen i Folketingsregi, som på en neutral måde har til opgave at sørge for at informere befolkningen om EU, og hvad det handler om, på en neutral måde, så det er ikke os som partier, som går ind og måske er lidt farvede. Vi har Folketingets EU-Oplysning, som folk både kan ringe til og gå på internettet at finde og få en lang række oplysninger. Det er så også en anbefaling til Enhedslistens EU-ordfører: Gå ind på eu-oplysning.dk. Der åbner sig en lang række gode informationer, som hr. Per Clausen åbenbart ikke er bekendt med at man i dag kan få fuldstændig gratis. Det er sådan noget vi støtter.

Vi støtter en fuldstændig fair, saglig oplysning til den danske befolkning. Det har vi kæmpet for, det vil fortsat gøre, og vi vil også meget gerne være igangsættere for en folkelig debat, som jeg også synes vi er begyndt at kunne se både på læserbreve og lignende om EU. Det, vi skal i gang med, er også at prøve at forklare alle de positive sider af EU. Jeg regner selvfølgelig også med, at hr. Per Clausen kommer på banen i den sag.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, fru Yildiz Akdogan.

(Ordfører)

Yildiz Akdogan(S):

Socialdemokratiet deler Dansk Folkepartis interesse i en større offentlig debat om den nye traktat. Som bekendt ratificerede vi traktaten den 24. april, og efter planen træder den i kraft den 1. januar 2009. Ganske rigtigt får den nye traktat en omfattende betydning for os. Derfor er det også relevant at informere og oplyse borgerne om traktatens indhold og dens betydning.

Spørgsmålet er bare, om dette bedst kan opnås ved at sende traktaten til samtlige husstande, eller om debatten bør foregå på anden vis. I Socialdemokratiet mener vi ikke, at en tilsendt traktat alene kan gøre sit til, at debatten breder sig. Og vi ønsker, at debatten breder sig, breder sig til skolerne, arbejdspladserne, hjemmet, medierne og i den generelle offentlige debat.

Når det er sagt, kan vi i Socialdemokratiet heller ikke lade være med at undre os over Dansk Folkepartis pludselige begejstring for EU-oplysningen, da vi har forstået, at finanslovens bestemmelse om nedlæggelse af de offentlige tilskud til oplysning og debat om Europa for årene 2008 og 2009 er blevet til på foranledning af Dansk Folkeparti. Den 20. april 2007 besluttede Folketingets Europaudvalg, at den lange danske tradition for tilskud til offentlig debat og oplysning om EU skulle fortsætte i en ny 3-årig bevillingsperiod for årene 2008 til og med 2010.

Aftalen var en fornyelse af aftalen mellem japartierne, men efter at regeringen har afsluttet finanslovforhandlingerne med Dansk Folkeparti, står der eksplicit i finansloven, at EU-oplysningsstøtten ophører efter 2008. Tager man i betragtning, at det er Dansk Folkeparti, der har presset regeringen til at bryde aftalen med Europaudvalget, virker Dansk Folkepartis pludselige interesse i at bruge skattekroner på husstandsomdeling af en tekst, som man kan finde på nettet med to klik med musen, noget besynderlig og påfaldende. EU-tilskuddet har i årevis sikret en folkelig forankring af debatten om Europa bl.a. gennem de folkelige organisationer på både ja- og nejsiden. Det er dette oplysningsarbejde, som Dansk Folkeparti har tildelt dødsstødet - dette tilmed i en tid, hvor Lissabontraktaten ratificeres, og hvor regeringen har lagt op til diskussion om Danmarks forbehold og stilling i Europa, og der er derfor så meget mere grund til undren over Dansk Folkepartis og regeringens handling i den her sag.

Jeg vil i samme åndedrag tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved Dansk Folkepartis reelle motiver med det forslag, som vi diskuterer her i dag. Også ud fra en miljømæssig tilgang virker det ikke særlig hensigtsmæssigt at omdele traktaten til knap 2½ million husstande. Lissabontraktaten er jo allerede fuld tilgængelig både som en læseletudgave i pjecer og i sin helhed. Alle kan bestille Lissabontraktaten helt gratis hos EU-Oplysningen, som det også er blevet sagt af de tidligere ordførere, ligesom man kan downloade den fra nettet, og i og med at 83 pct. af befolkningen har internetadgang, burde dette ikke være et problem. Derudover er traktaten også at finde på landets biblioteker. Endelig, hvis man ser på den omkostningsmæssige side, kan man spørge sig selv, om ikke det bedre kan betale sig at bruge de x antal millioner kroner, som det vil koste i postudgifter, til oplysende debatkampagner.

For Socialdemokratiet er det naturligvis helt afgørende, at befolkningen har adgang til information om Lissabontraktaten. Traktaten er vigtig, da den sætter rammerne og reglerne for det fællesskab, vi har om samarbejdet i EU. Vi mener således, at en husstandsomdeling hverken ud fra et sagligt, miljømæssigt eller økonomisk perspektiv er den rette måde at debattere EU og traktaten på. På baggrund af det kan Socialdemokratiet derfor ikke støtte forslaget.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Hr. Morten Messerschmidt for en kort bemærkning.

Morten Messerschmidt(DF):

Det kommer jo ikke som nogen stor overraskelse, at Socialdemokratiet synes, det er en skidt idé at sende det, som Socialdemokratiet betragter som en god traktat, ud til befolkningen. Det gør dog ikke, at selvmodsigelsen bliver mindre.

Men jeg vil gerne i forhold til det med EU-oplysningsmidlerne spørge, om ikke fru Yildiz Akdogan kan se en forskel på, om man fører en fuldstændig neutral informationskampagne ved at sende selve den konsoliderede traktat ud til brevsprækkerne, så folk kan læse og se, hvad det er, der kommer til at gælde, og om man lader nogle partier og bevægelser, som har en klar politisk dagsorden, bruge penge på at fremme deres egen politiske sag.

Det er jo sådan set der man kan sige at vurderingen står. Jeg synes klart, at man skal fastholde den neutrale formidling. Derfor vil jeg bare spørge: Hvorfor går Socialdemokratiet ind for den farvede formidling i stedet for den neutrale formidling?

Anden næstformand(Søren Espersen):

Ordføreren.

Yildiz Akdogan(S):

Socialdemokratiet går ind for den demokratiske formidling af midlerne. Derfor synes vi også, det er fair, at der er midler til, at EU bliver debatteret ude i samfundet på skolerne og arbejdspladserne, forskellige steder, også i hjemmet. Derfor er det også vigtigt, at de midler, der nu er afsat, bliver brugt på den måde. Igen også ud fra miljømæssige årsager kan vi ikke se et egentlig argument for, hvorfor det skulle være mere oplysende eller mindre neutralt at sende en traktat ud, bruge masser af penge på det. Det har jeg lidt svært ved at se ud fra hr. Morten Messerschmidts perspektiv.

Men lad mig slå fast, at Socialdemokratiet selvfølgelig går ind for en klar, oplysende debat på demokratisk vis, og vi har både jasider og nejsider, og selvfølgelig skal de have lov til at debattere.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Hr. Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt(DF):

Jeg ved ikke med fru Yildiz Akdogan, men jeg tager ikke vederlag, når jeg skal ud og debattere Lissabontraktaten. Jeg ved, jeg her i den kommende måneds tid vistnok skal debattere med fru Yildiz Akdogan, og jeg vil ikke tage vederlag for det. Det kan godt berolige både fru Yildiz Akdogan og arrangørerne med. Så hvad er det egentlig, der skal bruges penge på?

Hvorfor ikke fokusere ressourcerne på at sige til befolkningen: Et stort flertal i Folketinget har nu besluttet, at beslutninger vedrørende menneskerettigheder, beskæftigelsespolitik, arbejdsmarkedspolitik, socialpolitik osv. fremover for en stor dels vedkommende med flertalsafgørelser skal træffes af nogle folk, som vi ikke har nogen som helst indflydelse på valgt eller ikke bliver valgt. Det er i øvrigt det, som fru Yildiz Akdogan kalder demokrati: altså nogle politikere i EU, som danskerne hverken kan stemme på eller lade være. Det er det, der er fremtiden fra den 1. januar 2009. Ville det ikke være fair helt neutralt at oplyse om det bare ved at sende traktaten ud? Det er enkelt, nemt og billigt.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Ordføreren.

Yildiz Akdogan(S):

For det første er det ikke billigt. De penge, der netop vil gå til postudgifter, ville kunne bruges meget mere effektivt. De ville kunne blive sendt til skoler og andre organisationer, der ville kunne debattere det her meget mere neutralt. Jeg ved ikke, hvorfor hr. Morten Messerschmidt er så mistroisk over for de organisationer, der har EU som deres område. Hvorfor er man så paranoid over, at de er så farvede? For det andet: Har hr. Morten Messerschmidt en mistillid til den danske befolkning, siden han tror, at den ikke kan skelne imellem, hvornår det er et ja eller hen imod et nej, når man går ud og diskuterer EU generelt eller traktaten?

I øvrigt vil jeg også lige understrege, at jeg da ser frem til debatten med hr. Morten Messerschmidt om netop traktaten, og jeg tager heller ikke vederlag. Det gør - så vidt jeg ved - heller ikke nogen andre. Men igen, jeg synes, vi skal prøve at være åbne over for det og lade være med at være så mistroiske over for den danske befolkning og over for de mennesker, der arbejder med EU som deres fagområde.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for SF, fru Anne Grete Holmsgaard.

(Ordfører)

Anne Grete Holmsgaard(SF):

I SF er vi lodret uenige med Dansk Folkeparti i, at det skulle være en god måde at fremme en debat om Lissabontraktaten at husstandsomdele den eller sende den ud til samtlige husstande i Danmark. Det er en rigtig elendig måde at fremme en debat på. Jeg vil også godt sige, at jeg synes, det er noget værre hykleri, Dansk Folkeparti er ude i. Man vil bruge et større millionbeløb på at sende en traktat ud til alle danske husstande. Og så samtidig - samtidig - har Dansk Folkeparti parti sørget for, at de oplysningsmidler, der ellers ville have været i 2009 og 2010 via Nævnet vedrørende EU-oplysning, bliver fjernet. Det synes jeg simpelt hen er hykleri af det helt store.

Altså, man vil have en traktat, der er så stor, og den vil man have proppet ned gennem alle brevsprækker til Danmarks husstande, men hvad angår det gode gedigne oplysningsarbejde og debatarbejde, der arrangeres gennem den bevilling, vi ellers har haft i mange år til EU-oplysning, går Dansk Folkeparti ind under finanslovforhandlingerne og sørger for, at pengene bliver fjernet. Det er simpelt hen klart hykleri, og vi synes, det er uacceptabelt, og vi kan selvfølgelig ikke medvirke til det her forslag.

Vi har her i huset det, der hedder EU-Oplysningen, som er en virkelig god instans, der sørger for, at traktaten og også letlæseligt materiale er tilgængeligt for alle borgere. Her kan man også stille alle de spørgsmål, man har, og få dem besvaret, hvad enten man har mailadgang, eller man ikke har mailadgang - man kan så bruge telefonen i stedet for. Det er den slags oplysningsarbejde, der virkelig batter noget.

Vi synes selvfølgelig, at det er vigtigt at have et godt oplysningsarbejde om EU, lige meget om man er interesseret i noget om traktaten, eller man er interesseret i noget om specifikke politikområder i EU. Det er selvfølgelig vigtigt at have. Men at gøre det på den her måde, synes vi virkelig er den forkerte vej at gå, og jeg vil da godt spørge Dansk Folkeparti, om man har regnet på, hvor meget det her egentlig koster, og hvad de penge kunne bruges til af god oplysning.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Der er en bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt(DF):

Vi har faktisk beregninger tilbage fra debatten om EU-forfatningen, hvor det viste sig, at det kunne gøres for ganske få millioner kroner. Jeg tror, at det dengang var 2-3 mio. kr., og det vil nok være det samme i dag.

Det, som jeg synes er interessant, er, at fru Anne Grete Holmsgaard helt generelt siger, at det med en husstandsomdeling er rigtig dårligt for en debat. Jeg mindes altså, at min brevsprække for et halvt års tid siden nærmest ikke stod stille på grund af foldere fra SF. Det var sådan op gennem oktober og november måned. Det harmonerer jo ikke rigtigt med synspunktet om, at en husstandsomdeling skulle være noget rigtig skidt.

Jeg mindes også, at hr. Kamal Qureshi, som på trods af sin ret sjældne tilstedeværelse her i Folketingssalen i disse måneder har en vis forbindelse til fru Anne Grete Holmsgaards parti, rent faktisk har spammet maillisterne på Roskilde Universitetscenter for at få sit budskab ud under valgkampen.

Hvordan er det lige, at alle de eksempler på SF's egne kampagner harmonerer med den pludselige modstand mod husstandsomdeling af materiale, som fru Anne Grete Holmsgaard giver udtryk for?

Anden næstformand(Søren Espersen):

Ordføreren.

Anne Grete Holmsgaard(SF):

Det er jo en fuldstændig klassisk måde at manipulere på. Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at jeg er imod, at man husstandsomdeler oplysningsmateriale. Det, som jeg på SF's vegne står og siger nej til, er, at man tager en traktat og husstandsomdeler den.

Jeg vil bare sige, at hvis man skal indgå i en debat, skal man lade være med at manipulere på den måde ved at sige, at når vi ikke vil have husstandsomdelt en traktat, vil vi heller ikke have noget som helst andet husstandsomdelt.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Hr. Morten Messerschmidt for endnu en kort bemærkning.

Morten Messerschmidt(DF):

Det er jo lidt mærkeligt, at fru Anne Grete Holmsgaard siger, at det er en dårlig måde at sparke en debat i gang på, at man så i forbindelse med en valgkamp vælger at gøre det på den måde. Det er de to ting, der virker lidt besynderligt.

Når nu fru Anne Grete Holmsgaard vælger at gribe fat i den her offentlige støtte, som Dansk Folkeparti har været imod, vil jeg spørge fru Anne Grete Holmsgaard, ligesom jeg spurgte Socialdemokratiets ordfører, om hun ikke kan se, at der er forskel på, at man giver penge til organisationer, som så skal fremme deres egne politiske dagsorden, og på det, som man må betragte som en fuldkommen neutral information, nemlig at husstandsomdele traktaten.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Ordføreren.

Anne Grete Holmsgaard(SF):

Jeg er af den klare opfattelse, at det at husstandsomdele en traktat skaber lige så lidt debat, som hvis man husstandsomdeler finansloven, der har nogenlunde samme tykkelse. Det skaber heller ingen debat.

Det, der skaber debat, er at udsende noget materiale, som er kortfattet og sagligt, gøre folk opmærksomme på, at de, hvis de så i øvrigt vil have mere materiale, kan få det, og så ved at engagere folk i debataktiviteter. Det er præcis det, som pengene fra EU-nævnet skulle have været brugt til, hvis det ikke var sådan, at Dansk Folkeparti havde været inde over finansloven og fået fjernet de penge fra 2010 og 2011. Når hr. Morten Messerschmidt tilsyneladende heller ikke i dag ønsker at svare på det, synes jeg bare, at Dansk Folkeparti her har et stort problem.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, fru Helle Sjelle.

(Ordfører)

Helle Sjelle(KF):

Vi Konservative mener selvfølgelig, at der er behov for en grundig og god information til befolkningen om Lissabontraktaten. Det er klart, at den enkelte skal have mulighed for at sætte sig godt og grundigt ind i traktaten, men vi mener også, at den mulighed allerede findes.

Det er ganske gratis at rekvirere traktaten ved at kontakte bl.a. EU-Oplysningen. På samme måde kan enhver i øvrigt ganske gratis det pågældende sted få svar på spørgsmål om traktaten eller andre EU-anliggender. Vi har efter vores opfattelse et højt oplysningsniveau om EU i Danmark, og vi har en befolkning, der er interesseret i at lære EU bedre at kende.

Det er i øvrigt også nu muligt at få mere end blot de ændringer, som Lissabontraktaten medfører. Det samlede traktatgrundlag med Lissabonændringerne indarbejdet findes i en udgave af EU-Tidende fra den 9. maj. Så den mest anskuelige tænkelige information er altså til rådighed. Det siger sig selv, at alt stoffet plus enorme mængder ekstrainformation selvfølgelig også kan skaffes ad elektronisk vej via internettet.

Jeg mener derfor, at vi til fulde opfylder de ønsker om information, der måtte være. En landsomfattende og ganske kostbar, for det kan man jo altså ikke komme uden om at det er, husstandsomdeling mener vi således ikke at der er et behov for. Vi er grundlæggende af den overbevisning, at danskerne generelt er gode til selv at indhente informationer og viden, når det handler om såvel store som små politiske beslutninger.

På baggrund af de ting, som jeg her har redegjort for, støtter vi altså ikke beslutningsforslaget.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, hr. Morten Helveg Petersen.

(Ordfører)

Morten Helveg Petersen(RV):

Det Radikale Venstre kan ikke støtte forslaget. Der har været anført en række argumenter for, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at husstandsomdele traktaten. De gør, at vi for vores vedkommende heller ikke kan tiltræde forslaget. Vi tillægger EU-oplysningen betydelig vægt. Der er også nye måder at kommunikere og indhente informationer på, der gør, at vi ikke finder det relevant med en egentlig fysisk husstandsomdeling. Man må kunne udnytte de økonomiske midler langt mere fornuftigt end det, forslaget her indebærer.

Så i øvrigt en enkelt bemærkning i forlængelse af den strid, vi har med regeringen og Dansk Folkeparti om netop EU-oplysning: Det virker altså noget forunderligt, at man her slår sig op på og gør sig til talsmand for at bruge en masse penge på en husstandsomdeling, som vi mildest talt finder har en meget tvivlsom informationsværdi set i forhold til, hvad man i øvrigt kan få fra EU-Oplysningen, internettet, og hvad ved jeg, når vi samtidig sidder og diskuterer med regeringen og regeringen er løbet fra en klokkeklar aftale om en flerårig oplysningsindsats på selv samme område. Vi har altså i forhold til, hvad Dansk Folkeparti foreslår her i dag, og i forhold til, hvad Dansk Folkeparti generelt foreslår på EU-oplysningsområdet, lidt svært ved at få tingene til at hænge sammen.

Alt det her for at sige, at vi ikke kan støtte det forslag, som vi her behandler.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren fra Enhedslisten, hr. Per Clausen.

(Ordfører)

Per Clausen(EL):

Der er jo ikke nogen tvivl om, at det ville være godt og nyttigt med en intensiveret indsats for at skabe oplysning om EU. Det er sikkert også rigtigt, at man godt kunne forestille sig andre og mere effektive metoder til det end at udsende Lissabontraktaten.

Man kan jo sige, at Lissabontraktaten på en måde er meget illustrativ, for ved at befolkningen fik kendskab til den, ville den få kendskab til det uigennemskuelige bureaukrati og det uigennemskuelige regelsæt, som EU kaster ud over den beslutningsproces, der er her i Folketinget, og det kunne selvfølgelig være nyttigt nok.

På den anden side er der jo en vis risiko for, at de mennesker, der går i gang med at læse Lissabontraktaten, ville gå i stå, inden de kom til det sted, hvor de vigtige pointer var. Og der er der jo nogen, der sommetider siger, at det så nok ville være skadeligt for EU-begejstringen i den danske befolkning, og man kan selvfølgelig ikke udelukke, at det ville være sådan.

Personligt har jeg den opfattelse, at det, der var det fantastiske i forfatningstraktaten, da den blev fremlagt, jo var, at den var skrevet sådan, at folk kunne forstå, hvad det var, der stod. Det førte til en fantastisk oplysning om EU's reelle formål i Syd- og Mellemeuropa, fordi de ideologiske grundpræmisser i EU kom tidligt frem i forhold til forfatningstraktaten, og det blev pludselig meget nemmere at diskutere EU's konkrete indhold. Indtil da havde man haft en meget positiv, sådan lidt resigneret holdning om, at EU nok bare var sådan noget, der neutralt administrerede samfundet og det internationale samarbejde på bedst mulig vis. Så derfor mener jeg sådan set, at forfatningstraktaten i forhold til andre europæiske lande var afgørende for at skabe en langt større forståelse for, hvad det er, EU's formål og indretning går ud på, og det tror jeg Lissabontraktaten får svært ved.

Når vi ikke er fuldstændig afvisende over for Dansk Folkepartis forslag, er det jo, fordi, at vi savner alternative bud. Det alternative ved de bud, der kommer, er sådan set, at man siger, at folk jo kan hente de informationer, de ønsker. Men nu er det jo ikke sådan, at de politiske partier, som stemte ja til Lissabontraktaten, i forbindelse med valgkampen og i forbindelse med den brede folkelige debat har gjort meget forsøg på at gøre det klart for folk, hvor store forandringer, der faktisk sker i kraft af Lissabontraktaten f.eks. i forhold til vores forbehold.

Når man tænker på de lidt højstemte indlæg, som nogen havde herinde i Folketingssalen, da vi tredjebehandlede Lissabontraktaten, kan man godt undre sig over den manglende entusiasme i forhold til at gå ud og sælge indhold og budskab. Og jeg synes jo sådan set, at den klare præmis, at man ved at vedtage Lissabontraktaten grundlæggende forandrede på forbeholdenes indhold, uden at man af den grund mente, at det skulle til folkeafstemning, kunne være en vigtig ting at få kommunikeret ud.

Derfor vil Enhedslistens holdning sådan set være, at det måske ikke ville være så ufornuftigt at lave et materiale, som var rettet direkte til hele befolkningen, og som både indeholdt nogle konkrete beskrivelser af, hvad der rent faktisk var sket, nogle vurderinger af det, der skete, og også alle de informationer om, hvordan man kan få al den information, som man har lyst til, i alle detaljeringsgrader. Men desværre må man jo bare konstatere, at Dansk Folkeparti gerne vil spare på bevillingerne til oplysning om EU, og hvis man kigger på de andre partier, er der jo ikke nogen offensive bud på, hvordan man allerede nu skulle tage de initiativer, der gjorde, at befolkningen var klar til at stemme om de ændringer af forbeholdene, som nogle jo siger kommer allerede tidligt på efteråret. Det synes jeg sådan set er et langt større problem, end om Dansk Folkeparti ville komme til at bruge lidt ekstra af statens midler til at udsende Lissabontraktaten.

Det ærgerlige i den sammenhæng er jo så, at det rigtig offensive angreb på Dansk Folkeparti jo sådan set ikke bare er at skyde Dansk Folkepartis forslag ned, nej, det vil være at komme med et samlet bud på, hvad vi så skal gøre i stedet for for at sikre, at den danske befolkning faktisk får alle muligheder for at være velinformeret om Lissabontraktatens alvorlige konsekvenser.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt.

(Ordfører for forslagstillerne)

Morten Messerschmidt(DF):

Tak for en udmærket debat, og også tak til den sidste ordfører, som jeg vil sige ud fra en måske lidt stedmoderlig tilgang - sådan hørte jeg det i hvert fald - valgte at støtte forslaget. Det stedmoderlige består selvfølgelig i, at samtidig med at Enhedslisten åbenbart kan støtte forslaget, leverer man straks skyts til, hvordan de, der ikke støtter forslaget, kunne komme med alternativer.

Men alt andet lige synes jeg, at det har været besynderligt høre på de argumenter, der har været bragt frem for, hvorfor det er, at man ikke skal husstandsomdele den her traktat. Jeg vil sige, at jeg nærmest bliver foruroliget, når jeg hører udenrigsministeren erklære sig rolig. For når man tænker på, hvor vidtgående den her traktat er, og når man tænker på, hvor mange områder der nu - f.eks. med traktatens artikel 9 på beskæftigelsesområdet, på det socialpolitiske område, på det arbejdsmarkedspolitiske område - vil blive reguleret af EU, når man tænker på hele charteret om de grundlæggende rettigheder, om tiltrædelse af menneskerettighedskonventionen, og når man tænker på de 70 nye områder, hvor der bliver flertalsafgørelser, så er det her en grundlæggende omstrukturering af magten i Europa, hvor magten går entydigt fra medlemslandene, altså fra Danmark, og til EU's organer.

Jeg synes, at når man nu sådan med åben pande og nærmest et væld af hyldestord til traktaten har ratificeret og insisteret på, at det var den retning, man skulle gå, altså at mere og mere magt skulle overføres til EU, så er det også kun naturligt, at man orienterer den befolkning, som altså fremover vil have andre magthavere og andre politikere - den befolkning, som fremover skulle reguleres af andre landes politikere - om, at der altså sker noget graverende.

Derfor synes jeg også, at det er at føre det ned på plat niveau, når Venstres ordfører siger, at vi skal komme med en adresseliste. Jamen adresselisten er de gule sider, så at sige. Adresselisten er en telefonbog, for alle, der er omfattet af den nye traktats jurisdiktion, skal selvfølgelig orienteres om, hvad det er, der sker, altså at der den 1. januar 2009 sker en graverende ændring ikke bare af den måde, som Danmark regeres på, men den måde, som EU reguleres på. Og at det her er en særlig lov, og ikke en helt almindelig lov som alle de andre, vi laver, understreges jo af, at dette som et ganske særegent eksempel har forrang frem for grundloven.

Når EU fremover skal tiltræde menneskerettighedskonventionen og skal regulere spørgsmål om ytringsfrihed og forsamlingsfrihed og alle de andre frihedsrettigheder, vil det jo gå forud for grundlovens bestemmelser om det samme. Så er det ikke længere Højesteret, der har det endelige ord om, hvordan ytringsfriheden skal forstås, men EF-Domstolens præjudicielle afgørelser. Og danskerne har altså en klar ret til at vide, hvor det er, disse grundrettigheder fortolkes, og vi har en pligt til at sørge for, at den viden bliver bragt ud.

Endnu mere graverende er det selvfølgelig, at regeringen sådan i det skjulte går og pønser på at få afskaffet forbeholdene, for forbeholdene har jo klare referencer til Lissabontraktaten. Det er klare referencer i den forstand, at hele retspolitikken bliver flyttet op i det overstatslige niveau, altså op i det niveau, hvor Europa-Parlamentet får indflydelse. Det vil sige, at Danmark kun har 13 ud af 751 stemmer. Der bliver flertalsafgørelser, og det vil sige, at vi kan stemmes ned. EF-Domstolen får det sidste ord, i modsætning til før hvor det var Højesteret. Hele retsområdet bliver altså grundlæggende omlagt via Lissabontraktaten. Det er det område, som regeringen går og pønser på, at danskerne skal stemme om engang til efteråret. Vi kan ikke rigtig finde ud af, hvad det præcis er, vi skal stemme om, vi ved, at det er indeholdt i retsforbeholdet. Vi kan heller ikke rigtig finde ud af, hvornår det er, vi skal stemme, for det går regeringen og pusler med lidt for sig selv. Vi ved bare, at der i et eller andet omfang er nogle overvejelser, men vi ved fuldstændig klart, hvordan Lissabontraktaten ændrer på retspolitikken i EU, og derfor har vi i forbindelse med de, synes jeg, ærgerlige overvejelser, som regeringen gør sig om at ophæve retsforbeholdet, en pligt til at sørge for, at datagrundlaget, informationsgrundlaget, er så let tilgængeligt for befolkningen, som overhovedet muligt.

Det samme gør sig gældende i forhold til forsvarsforbeholdet, hvor man med en hidtil uset klarhed i artikel 45 i den nye traktat præciserer alle de ansvarsområder, som EU's nyoprettede forsvarsagentur fremover skal have. Det er ikke længere Forsvarsministeriet, der skal blotlægge Danmarks strategiske overvejelser, altså overveje, hvem der er fjender, og hvem der er venner; overveje, hvem det er, vi skal handle våben med, hvilke våben vi skal købe osv. Det er ikke længere Forsvarsministeriet, der skal afgøre det. Det er heller ikke NATO, som hidtil har været meget involveret. Nej, det er EU's nye forsvarsagentur. Det er altså en meget klar og en meget markant ændring, som sker med Lissabontraktaten, og som i den grad får aktualitet, når regeringen ønsker at ophæve forsvarsforbeholdet. Vi ved ikke præcis hvordan, vi ved ikke helt præcis hvornår, men vi ved, at man går og drømmer om det, og selvfølgelig skal befolkningen have den lettest mulige adgang til information om noget så vidtgående.

Jeg havde godt forudset, at diskussionen om oplysningsmidlerne til EU-oplysningen ville spille en rolle her i debatten. Men jeg må sige, at jeg ikke er særlig imponeret over de argumenter, der har været bragt frem. For ved alle andre lejligheder får vi at vide, at EU ikke skal være sådan en satellit, der bare flyver rundt i den politiske debat. Nej, EU skal være en del af dagligdagen. Det skal være noget, der sådan gennemsyrer hearts and minds, var jeg lige ved at sige, altså hjerner og hjerter, som vi kender det fra et andet politisk område. Det skal være noget, som vi alle sammen tænker på, uanset hvad det er, vi regulerer.

Det skal være en del af den indenrigspolitiske dagsorden, hører vi konstant fra de partier, som støtter Lissabontraktaten. Men hvis det er sådan, at EU skal være en helt almindelig del af den indenrigspolitiske dagsorden, hvorfor i alverden skal man så have en særegen oplysningspulje til det? Skal vi så også have en særegen oplysningspulje til udlændingepolitik, og skal vi så også have en særegen oplysningspulje til socialpolitik og alle mulige andre politiske områder? Det ville jo være fuldstændig absurd.

Man må stå ved sin politik. Det gør vi i hvert fald i Dansk Folkeparti. Vi synes, det er helt fint, at man ændrer oplysningsmidlerne, sådan at det er noget, vi vedtager fra år til år. Nogle gange vil der være bedre ting at bruge pengene på. Det kvitterer vi for at regeringen har erklæret sig enig i i finanslovforhandlingerne.

Så jeg vil ikke sige, at det er nedslående at opleve den modstand mod forslaget, som de øvrige partier har lagt for dagen. Det er egentlig heller ikke overraskende. Tværtimod er det meget symptomatisk for EU-debatten. Så længe man kan holde debatten her på Christiansborg, så længe man kan lulle befolkningen i søvn ved at sige, at det er et spørgsmål om peace in our time og i øvrigt om at sikre vækst og fremgang, og så at glemme alle de negative ting, som vi andre febrilsk forsøger at pege på, jamen så er vi tilbage, hvor vi plejer at være.

Så er vi i den EU-debat, som jasiden ønsker, og det står i diametral modsætning til det, vi ønsker i Dansk Folkeparti. Vi vil gerne have en konstruktiv debat om alle de problemer, som EU forårsager, men det forudsætter altså, at folk ved, hvad det er, vi taler om, og det kan de kun vide, hvis de får traktaten hjem i stuerne.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Jeg skal bede ordføreren blive stående. Der er en kort bemærkning fra fru Yildiz Akdogan.

Yildiz Akdogan(S):

Jeg kunne forstå, at hr. Messerschmidt kunne forudsige, at der ville blive stillet spørgsmål om oplysningsmidlerne. Jeg vil gerne spørge en gang til, for jeg har svært ved at forstå det. På den ene side vil Dansk Folkeparti gerne have, at vi skal debattere EU og traktaten, men på den anden side har Dansk Folkeparti tvunget regeringen til at skære ned på EU-oplysningsmidlerne med 20 mio. kr. Hvordan hænger det sammen?

Anden næstformand(Søren Espersen):

Ordføreren.

Morten Messerschmidt(DF):

Først vil jeg sige, at der er ikke skåret ned på noget endnu. Medmindre fru Yildiz Akdogan har evner til at se ind i fremtiden, må vi konkludere, at der ikke er skåret ned på noget endnu. Det eneste, der er ændret, er, at man er holdt op med at lave 3-årige bevillingsperioder. Nu bevilger man år for år. Der er ingen, der aner, hvordan det kommer til at se ud for 2009, for vi er ikke begyndt at forhandle finansloven endnu.

Men svaret er jo, at vi sådan set bare har taget fru Yildiz Akdogan og alle de andre jubeleuropæiske partier på ordet og sagt: O.k., så lad os betragte EU-debatten som en del af den daglige dagsorden, som en del af den indenrigspolitiske debat, og så er der heller ikke nogen grund til nogen særskilt bevilling. Vi har jo heller ingen særskilt bevilling, når det kommer til udlændingepolitik, boligpolitik eller familiepolitik. Hvorfor i alverden skal der så være det for EU-politik, hvis den skal være en del af den daglige politiske debat?

Anden næstformand(Søren Espersen):

Så er det fru Yildiz Akdogan for endnu en bemærkning.

Yildiz Akdogan(S):

Men man ønskede en meget bred debat om den her traktat. Man vil jo gerne have, at den danske befolkning skal kunne følge med og forstå, hvad det går ud på. Hr. Morten Messerschmidt har nærmest lige beskrevet et skræmmescenarie for, hvilke konsekvenser det har for Danmark at være med i Lissabontraktaten.

Så vil jeg gerne spørge hr. Messerschmidt: Har Dansk Folkeparti eller hr. Morten Messerschmidt nogle informationskilder, der ligesom kan belyse, hvor mange mennesker der egentlig ønsker at få tilsendt en traktat? Er der nogle ønsker om det?

Så vil jeg også spørge: Kan hr. Morten Messerschmidt måske også forstå, at man nogle gange er nødt til at formidle oplysninger til forskellige grupper på forskellige måder? Her tænker jeg f.eks. på gymnasieelever. Nytter det f.eks. noget bare at smide en traktat gennem dørsprækken, hvis man gerne vil henvende sig til en 18-årig?

Anden næstformand(Søren Espersen):

Ordføreren.

Morten Messerschmidt(DF):

Det er jo i hvert fald det, som vi gør med grundloven - med Socialdemokratiets billigelse, forstår jeg i øvrigt. Vi sender faktisk grundloven ind igennem brevsprækken til den 18-årige. Og hvis man er i stand til at orientere sig i grundloven, tror jeg også, endskønt der er flere artikler i Lissabontraktaten, end der er i grundloven, at man er i stand til at orientere sig i traktaten.

I forhold til, hvem der måtte ønske traktaten, vil jeg sige, at jeg egentlig synes, at den her sag er for vigtig til, at man skal lave en sådan meningsundersøgelse om, hvem der vil og ikke vil have den. Jeg kan sige, at jeg i valgkampen, der jo trods alt er et væsentligt element i den demokratiske proces, modtog et hav af brochurer i min postkasse, som jeg på ingen måde ønskede. Jeg tror oven i købet, at fru Yildiz Akdogans eget parti, var et af dem, som bombarderede min postkasse. Jeg kunne da aldrig finde på at afskære fru Yildiz Akdogans parti og hendes hårdtarbejdende medkandidater fra at levere det.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Der er en bemærkning fra udenrigsministeren.

Udenrigsministeren(Per Stig Møller):

Ja, hvorfor slutte en god debat, når vi kan fortsætte den?

Hr. Morten Messerschmidt har jo nu flere gange stået her og sagt, at den her traktat har forrang for grundloven. Det har den ikke. Både Højesteret og i øvrigt også den tyske forfatningsdomstol har fastslået, at vores nationale grundlove ikke er underkastet traktaten.

Anden næstformand(Søren Espersen):

Tak til udenrigsministeren. Hr. Morten Messerschmidt for at svare.

Morten Messerschmidt(DF):

Jeg synes, at udenrigsministeren skal tjekke hos Justitsministeriet, som flere gange faktisk har bekræftet, at EF-traktaten har forrang for grundloven. Jeg mener, at det bygger på den dom, der hedder Costa /ENEL, og jeg mener - selv om det er grebet lidt allerbagest i baghovedet - at den stammer fra 1977. Men jeg skal med glæde oversende den til Udenrigsministeriet.

Anden næstformand():

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.