L 65 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Ændring af reglerne om ophold på grundlag af beskæftigelse for statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn m.v.).

Af: Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V)

Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget

Samling: 2007-08 (2. samling)

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 30-01-2008

Fremsat den 30. januar 2008 af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)

20072_l65_som_fremsat (html)

Læg i dokumentkurv

Fremsat den 30. januar 2008 af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Ændring af reglerne om ophold på grundlag af beskæftigelse for statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn m.v.)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 6. august 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 4, 2. pkt., ændres »opholdstilladelser« til: »registreringsbeviser og opholdskort«.

2. § 6 affattes således:

»§ 6. Efter ansøgning udstedes der registreringsbevis eller opholdskort til udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 4 og 5. Arbejdstagere, der er statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, og som ikke er omfattet af stk. 2 eller 3, skal endvidere have arbejdstilladelse, jf. § 9 a.

Stk. 2. En udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, har ret til ophold her i landet ud over de tidsrum, der følger af § 2, stk. 1, hvis den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse hos en herværende arbejdsgiver, der har indgået en gældende dansk overenskomst, som vedrører det pågældende arbejde, og hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation.

Stk. 3. En udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, har ret til ophold her i landet ud over de tidsrum, der følger af § 2, stk. 1, hvis den pågældende inden for et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse hos en herværende arbejdsgiver som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist m.v., og arbejdsgiveren har indgået en gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation. Arbejdsgiveren skal over for statsforvaltningen afgive en erklæring på tro og love om, at ansættelsen sker på disse vilkår.

Stk. 4. Den herværende arbejdsgiver skal i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, udstede skriftlig dokumentation for ansættelsesforholdet med oplysning om den overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde. Dokumentationen skal udstedes til udlændingen senest på tidspunktet for ansættelsesforholdets påbegyndelse.«

3. I § 9, stk. 18, 3. pkt., ændres »eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 6-9 f« til: »eller i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f«.

4. § 9 a, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»For arbejdstagere, der er statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, finder 1. pkt. alene anvendelse, hvis de pågældende ikke er omfattet af stk. 5 eller 6.«

5. § 9 a, stk. 5-19, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Der kan udstedes arbejdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, hvis kravene i § 6, stk. 2, ikke er opfyldt, og den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse hos en herværende arbejdsgiver, der ikke har indgået en gældende dansk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, og hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation. Beskæftigelsen skal være mindst 30 timer om ugen og ske på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 6. Der kan udstedes arbejdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, hvis kravene i § 6, stk. 3, ikke er opfyldt, og den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist m.v. hos en herværende arbejdsgiver, der ikke har indgået en gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation. Beskæftigelsen skal være mindst 30 timer om ugen og være inden for et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt.

Stk. 7. Stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse, hvis den pågældende udlænding har haft uafbrudt tilknytning til det danske arbejdsmarked i de seneste 12 måneder. I sådanne tilfælde finder EU-reglerne, jf. § 2, stk. 4, anvendelse.

Stk. 8. Arbejdstilladelse efter stk. 5 og 6 skal betinges af, at den herværende arbejdsgiver er registreret hos told- og skatteforvaltningen som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven. Udlændingeservice kan indhente oplysning herom fra told- og skatteforvaltningen. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Stk. 9. Arbejdstilladelse efter stk. 5 skal betinges af, at den indgåede ansættelsesaftale eller det fremsatte ansættelsestilbud indeholder de oplysninger, der er nævnt i § 2, stk. 2, i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Stk. 10. Arbejdstilladelse efter stk. 5 og 6 kan ikke gives, hvis den herværende arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade. Dette gælder dog ikke, hvis konflikten er kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

Stk. 11. I sager vedrørende arbejdstilladelse efter stk. 5 afgiver den herværende arbejdsgiver over for Udlændingeservice erklæring om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige, og om, hvorvidt de oplysninger, der er nævnt i stk. 9, er indeholdt i ansættelsesaftalen eller -tilbuddet.

Stk. 12. Det regionale beskæftigelsesråd afgiver efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 1, 2, 5, 6 eller 9 er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.

Stk. 13. Udlændingeservice videregiver uden udlændingens samtykke oplysning om udstedelse af arbejdstilladelse efter stk. 5 og 6 til det regionale beskæftigelsesråd. Udlændingeservice kan i den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive følgende oplysninger:

1) Lønmodtagerens navn.

2) Arbejdsgiverens navn og adresse og arbejdsstedets beliggenhed.

3) Lønmodtagerens arbejdsfunktioner, titel, rang, stilling og jobkategori.

4) Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt og dets forventede varighed, hvis der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.

5) Den normale daglige og ugentlige arbejdstid.

Stk. 14. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn har ret til ophold og arbejde i tiden, indtil Udlændingeservice har truffet afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse efter stk. 5 eller 6. Det er et krav, at Udlændingeservice har godkendt, at den herværende arbejdsgiver ansætter statsborgere fra disse lande efter en anmeldelse af ansættelsesforholdet til Udlændingeservice.«

Stk. 20 bliver herefter stk. 15.

6. I § 10 ændres »opholdstilladelse efter §§ 6-9 f« to steder til: »registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 f«.

7. I § 14, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »Ungarn«: », der ikke opfylder betingelserne i § 6, jf. § 9 a, stk. 5 og 6«.

8. I § 19, stk. 6, ændres »opholdstilladelse« til: »registreringsbevis eller opholdskort«.

9. I § 28, stk. 1 og 3 , indsættes efter »En udlænding, der ikke har opholdstilladelse«: »eller fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6,«.

10. I § 33, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »beslutning om inddragelse af en opholdstilladelse, «: »afslag på en ansøgning om udstedelse af et registreringsbevis eller opholdskort, beslutning om inddragelse af et registreringsbevis eller opholdskort,«.

11. I § 33, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »har haft opholdstilladelse«: », registreringsbevis eller opholdskort«.

12. I § 40, stk. 6, indsættes efter »opnår en opholdstilladelse«: », et registreringsbevis eller et opholdskort, jf. § 6,«.

13. I § 44 a, stk. 1, nr. 1, ændres »opholdstilladelse efter §§ 6-9 f« til: »registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 f«.

14. I § 44 a, stk. 4, ændres »en opholdstilladelse efter §§ 6-9 f« til: »et registreringsbevis eller opholdskort efter § 6 eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f«.

15. I § 46 c ændres »opholdstilladelser efter § 6 eller § 9, stk. 1, nr. 3« til: »registreringsbeviser og opholdskort efter § 6 eller opholdstilladelser efter § 9, stk. 1, nr. 3«.

16. § 59, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Overtrædelse af § 6, stk. 4, straffes med bøde«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2008.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse				4
1.	Lovforslagets baggrund og indhold			5

2.	Reviderede overgangsregler for statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn			6
	2.1.	Gældende ret		6
	2.2.	Forslag til udfasning af overgangsordningen - overenskomstdækket arbejde og forskere, specialister m.v., der ansættes på overenskomstdækkede virksomheder		6
		2.2.1.	Overenskomstdækket arbejde	6
		2.2.2.	Forskere, specialister m.v., der ansættes på overenskomstdækkede virksomheder	7
	2.3.	Ikke-overenskomstdækkede virksomheder		7
	2.4.	Kompetencen til at behandle de nye sager		8
	2.5.	Udstedelse af registreringsbevis		8

3.	Ny betegnelse for unionsborgeres opholdsret			8

4.	Styrkelse af indsatsen mod illegalt arbejde			9
	4.1.	Kontrollen i dag		9
		4.1.1.	Udlændingeservices kontrol, herunder stikprøvekontrol	9
		4.1.2.	Koordinerede kontrolaktioner - Fair Play	10
	4.2.	Den fremtidige kontrolindsats		10
		4.2.1.	Udvidelse af Fair Play-samarbejdet	10
		4.2.2.	Øget stikprøvekontrol m.v.	10

5.	Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner			11

6.	Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.			12

7.	Miljømæssige konsekvenser			12

8.	Administrative konsekvenser for borgerne			12

9.	Forholdet til EU-retten			12

10.	Hørte myndigheder m.v.			12

11.	Vurdering af konsekvenser af lovforslaget			13

1. Lovforslagets baggrund og indhold

Med lovforslaget gennemføres de ændringer af udlændingeloven, der følger af aftalen af 29. juni 2007 mellem regeringen, Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre (forligskredsen) om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked.

Aftalen af 29. juni 2007 indebærer en lettere adgang til det danske arbejdsmarked for østeuropæiske arbejdstagere. Aftalen inkluderer Bulgarien og Rumænien. Aftalen reviderer østaftalen af 2. december 2003 som revideret den 5. april 2006.

Den 2. december 2003 indgik regeringspartierne aftale med Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked for statsborgere fra de nye EU-lande efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004. Ved aftalen blev der i en overgangsperiode etableret et regelsæt for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til arbejdstagere fra de nye EU-lande.

Lov nr. 283 af 26. april 2004 udmøntede den del af aftalen, som krævede ændring af udlændingelovgivningen. Der blev indført regler om, at arbejdstagere fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn i en overgangsperiode alene kunne tage beskæftigelse i Danmark, hvis de havde opnået opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse blev alene udstedt, hvis der var tale om beskæftigelse på overenskomstmæssige eller på anden måde sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Ved aftale af 5. april 2006 besluttede regeringspartierne, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre (forligskredsen) at forlænge overgangsordningen til den 1. maj 2009. Forligskredsen besluttede også at justere overgangsordningen med henblik på yderligere at smidiggøre adgangen til det danske arbejdsmarked for østeuropæisk arbejdskraft. Det blev også aftalt, at overgangsordningen som udgangspunkt tilsvarende skulle finde anvendelse for Bulgarien og Rumænien, når disse lande blev optaget i EU. Justeringerne trådte i kraft i juni 2006.

Forligskredsen besluttede også løbende over de næste tre år at overveje en udfasning af overgangsordningen med henblik på at sikre, at det danske arbejdsmarked gradvist tilpasser sig en situation uden overgangsordning pr. 1. maj 2009. Kun hvis der mod forventning skulle opstå alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet eller alvorlig risiko herfor, vil aftalepartierne kunne beslutte at forlænge reglerne i yderligere to år, dvs. indtil den 1. maj 2011. Hvis Danmark ikke inden den 1. maj 2009 meddeler EU-kommissionen, at Danmark vil opretholde særlige regler, vil EU-rettens almindelige regler på området finde anvendelse fuldt ud. Bulgarien og Rumænien, der først pr. 1. januar 2007 opnåede EU-medlemskab, er ikke omfattet af ovenstående. For disse to lande gælder, at en overgangsordning kan opretholdes indtil den 1. januar 2012 og herefter yderligere to år, hvis der er alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet eller alvorlig risiko herfor. Hvis forligskredsen beslutter at udfase eller justere overgangsordningen yderligere, vil forligskredsen i den forbindelse skulle tage særskilt stilling til, om ændringerne også skal omfatte statsborgere fra Bulgarien og Rumænien.

Med lov nr. 532 af 8. juni 2006 blev den del af forligskredsens aftale af 5. april 2006, som krævede ændring af udlændingelovgivningen, gennemført.

Forligskredsens aftale af 29. juni 2007 indeholder følgende delelementer:

1) Reviderede overgangsregler for statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn

2) Overvågning af tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

3) Styrket myndighedskontrol

4) Parternes rolle ved sikring af ordnede løn- og ansættelsesvilkår

5) Forbedret information om vilkår og regler på arbejdsmarkedet

6) Analyser af udfordringerne

7) Forebyggelse af utilsigtet brug af sociale ydelser

Dette lovforslag indeholder forslag til revision af overgangsreglerne for statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, jf. lovforslagets afsnit 2, samt tiltag til en styrket myndighedskontrol, for så vidt angår indsatsen mod illegalt arbejde, jf. lovforslagets afsnit 4.

Revisionen betyder samtidig, at ordningen om forhåndsgodkendelse af virksomheder ikke længere er nødvendig, og reglerne herom foreslås derfor ophævet.

Der gennemføres ikke med lovforslaget ændringer i adgangen for Arbejdsmarkedsstyrelsen til at indsamle oplysninger om tilgangen af statsborgere fra de østeuropæiske EU-lande. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil således fortsat kunne indsamle oplysninger fra Udlændingeservice og - efter lovforslagets ikrafttræden - fra statsforvaltningerne om tilgangen af arbejdskraft fra de østeuropæiske EU-lande til brug for overvågningen af arbejdsmarkedet.

Endvidere er der i lovforslaget, herunder ved en række konsekvensændringer, taget højde for direktiv 2004/38/EF, hvorved kravet om opholdstilladelse for unionsborgere med ret til ophold i en anden medlemsstat i mere end tre måneder, hvis de er arbejdstagere, blev ophævet. Der henvises til afsnit 3.

2. Reviderede overgangsregler for statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn

2.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, jf. stk. 19, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn,

1) hvis den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende arbejdsgiver i henhold til en hos arbejdsgiveren gældende dansk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, og hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation,

2) hvis den pågældende på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende arbejdsgiver som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist m.v., eller

3) hvis den pågældende uden for de i nr. 1 og 2 nævnte tilfælde har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende arbejdsgiver på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Arbejdstilladelse udstedes samtidig med opholdstilladelse til de udlændinge, der opfylder de nævnte betingelser, jf. § 30, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 810 af 20. juni 2007 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen).

Det er en generel betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, at der er tale om ordinær beskæftigelse, hvorved forstås beskæftigelse uden offentligt tilskud. Der kan derfor ikke meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen på grundlag af beskæftigelse i form af eksempelvis fleksjob eller skånejob.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 6, er opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 5, betinget af, at den herværende arbejdsgiver er registreret hos de statslige told- og skattemyndigheder som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven. Udlændingeservice kan indhente oplysning herom fra told- og skatteforvaltningen. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Med henblik på at sikre, at offentlige myndigheder forholder sig neutralt i forbindelse med igangværende arbejdskonflikter, kan der ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, hvis den herværende arbejdsgiver er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, jf. § 9 a, stk. 7.

Endvidere er opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, nr. 3, betinget af, at den indgåede ansættelsesaftale eller det fremsatte ansættelsestilbud indeholder de i § 2, stk. 2, i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet nævnte oplysninger, jf. § 9 a, stk. 8.

I sager om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, nr. 3, afgiver den herværende arbejdsgiver over for Udlændingeservice erklæring om, hvorvidt løn- og ansættelsesforholdene er sædvanlige, og om, hvorvidt de i § 9, stk. 8, nævnte oplysninger er indeholdt i ansættelsesaftalen eller -tilbuddet, jf. § 9 a, stk. 9.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 10, afgiver det regionale beskæftigelsesråd efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt de i udlændingelovens § 9 a, stk. 5 og 8, angivne betingelser efter det regionale beskæftigelsesråds opfattelse er opfyldt.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 11-18, jf. stk. 19, indeholder regler om, at arbejdstagere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn under visse betingelser kan påbegynde arbejde hos forhåndsgodkendte arbejdsgivere, når ansættelsesforholdet er anmeldt til Udlændingeservice. Ordningen omfatter overenskomstdækket arbejde samt stillinger som omhandlet i § 9 a, stk. 5, nr. 2, dvs. forskere, specialister m.v. på individuelle ansættelseskontrakter.

Efter § 9 a, stk. 18, jf. stk. 19, kan integrationsministeren fastsætte regler om, at statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn på særlige områder er fritaget for krav om opholds- og arbejdstilladelse som nævnt i stk. 5.

2.2. Forslag til udfasning af overgangsordningen - overenskomstdækket arbejde og forskere, specialister m.v., der ansættes på overenskomstdækkede virksomheder

2.2.1. Overenskomstdækket arbejde

Arbejdsmarkedets parter har tilkendegivet, at nye skridt i en gradvis udfasning af overgangsordningen bør tage afsæt i det overenskomstdækkede område, hvor løn- og ansættelsesvilkår i forvejen er reguleret. På den baggrund indgår det i forligskredsens aftale af 29. juni 2007, at kravet om opholds- og arbejdstilladelse for arbejde dækket af en kollektiv overenskomst ophæves. Det samme gælder for specialister, forskere og undervisere, der ansættes på overenskomstdækkede virksomheder.

Statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der ansættes i et ansættelsesforhold, som er dækket af en overenskomst, vil således fremover blive undtaget fra kravet om opholds- og arbejdstilladelse. De pågældende vil i stedet blive omfattet af EU-reglerne.

Det vil i den forbindelse være et krav, at der er tale om et ansættelsesforhold, som er omfattet af en overenskomst, hvor aftaleparten på lønmodtagersiden mindst er en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation. Dette krav stilles allerede i dag for opnåelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, nr. 1.

Med henblik på at imødegå tilfælde, hvor en arbejdsgiver urigtigt oplyser over for en arbejdstager, at arbejdet er overenskomstdækket - således at arbejdstageren får den opfattelse, at arbejdstilladelse ikke kræves for at udføre arbejdet - foreslås det, at arbejdsgiveren er pligtig til fra ansættelsesforholdets begyndelse at udstede skriftlig dokumentation for ansættelsesforholdet med henvisning til den overenskomst, som ansættelsesforholdet er omfattet af. Tilsidesættelse af pligten straffes med bøde.

Det er en forudsætning for at straffe en udenlandsk arbejdstager for ulovligt arbejde efter udlændingeloven, at arbejdstageren har handlet forsætligt eller uagtsomt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 16.

2.2.2. Forskere, specialister m.v., der ansættes på overenskomstdækkede virksomheder

Også højtuddannede forskere, undervisere, funktionærer i ledende stillinger og specialister fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der ansættes på en overenskomstdækket virksomhed, vil fremover være undtaget fra kravet om opholds- og arbejdstilladelse og blive omfattet af EU-reglerne.

Det vil være et krav, at den pågældende ansættes i arbejdsfunktioner, som ikke sædvanligvis er dækket af en overenskomst, men derimod er reguleret via individuelle ansættelseskontrakter. Endvidere skal den pågældendes arbejdsgiver afgive en erklæring på tro og love om, at betingelserne for at være omfattet af EU-reglerne, herunder at den pågældende er forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist, er opfyldt.

Med hensyn til afgrænsning af begrebet forsker, specialist m.v. er der tale om den afgrænsning, der i dag gælder i forbindelse med ansættelse af specialister i forhåndsgodkendte virksomheder. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Integrationsministeriet vil foranledige, at de relevante myndigheder orienteres om afgrænsningen af specialistbegrebet.

Endvidere vil arbejdsmarkedets parter vedligeholde og offentliggøre information om overenskomstdækkede virksomheder. Informationen vil være tilgængelig via relevante myndigheders hjemmesider.

Integrationsministeriet vil endvidere foranledige, at der generelt orienteres om de ændrede regler på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk.

2.3. Ikke-overenskomstdækkede virksomheder

De gældende krav for meddelelse af arbejdstilladelse til statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der ansættes i ikke-overenskomstdækket arbejde, opretholdes, jf. afsnit 2.1, og lovforslagets § 1, nr. 5.

Med hensyn til kravet om opholdstilladelse henvises til afsnit 3.

Der gennemføres en målrettet indsats i såvel Udlændingeservice som i de regionale beskæftigelsesråd for at nedbringe sagsbehandlingstiden for disse sager.

Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der allerede har ansat statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn efter overgangsreglerne, ønsker at ansætte yderligere statsborgere fra disse lande på tilsvarende løn- og ansættelsesvilkår, vil Udlændingeservice som i dag kunne afgøre sagen hurtigt uden høring af de regionale beskæftigelsesråd, medmindre Udlændingeservice har kendskab til eller mistanke om, at virksomheden ikke overholder de betingelser, som lå til grund for tidligere udstedte opholdstilladelser.

Forligskredsen vil fremover følge udviklingen på det ikke-overenskomstdækkede område og på den baggrund løbende vurdere mulighederne for at lette adgangen til at ansætte østeuropæisk arbejdskraft på dette område, eksempelvis gennem forhåndsgodkendelse af ikke-overenskomstdækkede virksomheder, der erfaringsmæssigt overholder betingelserne i forbindelse med ansættelse af arbejdskraft fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

På den baggrund foreslås det, at integrationsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om en anmeldelsesordning for arbejde hos ikke-overenskomstdækkede arbejdsgivere, hvis der skulle opnås enighed derom i forligskredsen. Dette giver mulighed for hurtigt at kunne indrette reglerne efter beslutninger truffet af forligskredsen. Uden en bemyndigelse vil en tilsvarende smidiggørelse på det ikke-overenskomstdækkede område kræve lovændringer.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Det bemærkes, at integrationsministeren også i dag er bemyndiget til at fastsætte regler om forhåndsgodkendelse af ikke-overenskomstdækkede arbejdsgivere, jf. den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 17.

2.4. Kompetencen til at behandle de nye sager

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 46 c kan integrationsministeren fastsætte nærmere regler om, at andre myndigheder end Udlændingeservice kan træffe afgørelser vedrørende opholdstilladelser efter bl.a. § 6 - opholdstilladelse til udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne - herunder hvilken myndighed, der er klageinstans, og at denne myndighed kan fastsætte nærmere regler for sagernes behandling.

Afgørelser vedrørende opholdsdokumenter, dvs. registreringsbeviser, til EU-borgere træffes normalt af statsforvaltningerne med klageadgang til Udlændingeservice, jf. § 29, stk. 1, og § 30, stk. 1, i EU-opholdsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 358 af 21. april 2006 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler).

Afgørelser vedrørende opholdstilladelse til arbejdstagere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 5, træffes af Udlændingeservice med klageadgang til Integrationsministeriet, jf. § 29, stk. 2, og § 31 i EU-opholdsbekendtgørelsen.

Afgørelser om statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der ansættes enten i et ansættelsesforhold, som er dækket af en overenskomst, eller som forskere, undervisere, funktionærer i ledende stillinger og specialister på en overenskomstdækket virksomhed, og som fremover er undtaget fra kravet om arbejdstilladelse og i stedet skal have udstedt et registreringsbevis, vil skulle træffes af statsforvaltningerne. Sager om disse persongrupper vil således fremover blive behandlet af statsforvaltningerne i stedet for Udlændingeservice. Statsforvaltningernes afgørelser vil kunne påklages til Udlændingeservice.

Integrationsministeriet vil i forbindelse med lovforslagets vedtagelse foretage de nødvendige ændringer af EU-opholdsbekendtgørelsen.

2.5. Udstedelse af registreringsbevis

De arbejdstagere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der fremover undtages fra kravet om opholds- og arbejdstilladelse, vil i lighed med statsborgere fra de øvrige EU-lande skulle have et registreringsbevis fra statsforvaltningerne, jf. § 18 i EU-opholdsbekendtgørelsen. Efter denne bestemmelse skal EU-statsborgere med ret til tidsbegrænset ophold efter bekendtgørelsen ansøge om registreringsbevis senest 3 måneder efter indrejsen, hvis opholdet forventes at vare mere end 3 måneder.

Statsforvaltningerne vil ved modtagelse af en ansøgning efterse, om den pågældende arbejdstager skal ansættes eller er ansat i et ansættelsesforhold, der er dækket af overenskomst med henblik på at vurdere, om sagen skal behandles af statsforvaltningerne eller Udlændingeservice. Som dokumentation herfor skal der forevises et ansættelsesbevis med henvisning til den omhandlede overenskomst.

Tilsvarende skal statsforvaltningerne ved modtagelse af en ansøgning fra en specialist m.v. efterse, om den pågældende skal ansættes eller er ansat på en overenskomstdækket virksomhed med henblik på at vurdere, om sagen skal behandles af statsforvaltningerne eller Udlændingeservice. Ansøgningen skal være ledsaget af en tro og love-erklæring underskrevet af arbejdsgiveren, jf. afsnit 2.2.2. ovenfor.

Det vil fremgå af det udstedte registreringsbevis, at den pågældende arbejdstager ikke må udføre lønnet arbejde i Danmark, medmindre der er tale om overenskomstdækket arbejde henholdsvis - for specialister m.v. - en overenskomstdækket virksomhed. Som i dag vil denne betingelse ikke gælde, når den pågældende har haft uafbrudt tilknytning til det danske arbejdsmarked i de seneste 12 måneder, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og § 3, stk. 1, i EU-opholdsbekendtgørelsen.

Integrationsministeriet vil i forbindelse med lovforslagets vedtagelse foretage de nødvendige ændringer af EU-opholdsbekendtgørelsen.

3. Ny betegnelse for unionsborgeres opholdsret

Det følger af direktiv 2004/38/EF, at unionsborgere har ret til ophold i en anden medlemsstat i mere end tre måneder, hvis de er arbejdstagere. Det gælder alle unionsborgere, herunder også statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. For dem er retten til frit at tage beskæftigelse i en overgangsperiode - indtil den 1. maj 2009 - dog betinget af national lovgivning, som kan kræve, at de skal have en arbejdstilladelse.

Mulighederne for at etablere overgangsforanstaltninger vedrører således kun retten til at søge og tage beskæftigelse. Ved direktiv 2004/38/EF er kravet om opholdstilladelse ophævet, og det er i stedet bestemt, at medlemsstater, der for ophold udover tre måneder kræver, at unionsborgere lader sig registrere, skal udstede et bevis for registrering til de pågældende unionsborgere. Til unionsborgeres familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, udsteder medlemsstaterne et opholdskort.

På baggrund af direktivet foreslås det gældende krav i udlændingelovens § 9 a, stk. 5, om opholdstilladelse til statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn på grundlag af beskæftigelse erstattet af et krav om arbejdstilladelse på de områder - det ikke-overenskomstdækkede arbejdsområde - hvor der fortsat stilles krav, der går ud over de krav, der gælder for udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. EU-opholdsbekendtgørelsen.

Det bemærkes, at udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, samtidig har opfyldt betingelserne for meddelelse af arbejdstilladelse. Betingelserne for arbejdstilladelse er således for denne gruppe indeholdt i og sammenfaldende med betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.

Direktivets krav om ophævelse af betingelsen om opholdstilladelse indebærer endvidere en række konsekvensændringer af udlændingeloven. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, nr. 3, nr. 6, og nr. 8-15.

Integrationsministeriet vil ændre EU-opholdsbekendtgørelsen i overensstemmelse hermed og vil endvidere ændre udlændingebekendtgørelsens § 30, stk. 5, der i dag bl.a. regulerer udstedelse af arbejdstilladelse til udlændinge, der gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5.

4. Styrkelse af indsatsen mod illegalt arbejde

Den lempeligere adgang til det danske arbejdsmarked, som udfasning af østaftalen vil betyde, aktualiserer en øget kontrolindsats på området, således at risikoen for misbrug minimeres mest muligt. Det bemærkes, at udlændinge, der ikke har fornøden arbejdstilladelse og således arbejder ulovligt, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, og at en arbejdsgiver, der beskæftiger en udlænding, der ikke har fornøden arbejdstilladelse, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. udlændingelovens § 59, stk. 2 og 4.

Det indgår i forligskredsens aftale af 29. juni 2007, at der fremover skal tilrettelægges særlige kontrolaktioner målrettet illegalt arbejde i lyset af ændringerne i overgangsordningen, og at kontrolaktionerne skal tilrettelægges i samarbejde mellem relevante myndigheder.

Det indgår også i aftalen, at Udlændingeservice skal gennemføre stikprøvekontrol af, om arbejdstagere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der er ansat på ikke-overenskomstdækkede virksomheder, overholder betingelserne for arbejdstilladelsen, og at Udlændingeservice på baggrund af konkret mistanke skal kunne bede politiet om at gennemføre en kontrol på bestemte virksomheder.

4.1. Kontrollen i dag

4.1.1. Udlændingeservices kontrol, herunder stikprøvekontrol

Udlændingeservice fører kontrol med udlændinges opholdsgrundlag som led i Udlændingeservices almindelige håndhævelsesopgaver. Kontrollen omfatter bl.a. administrativ kontrol, hvorved Udlændingeservice på baggrund af nye oplysninger i en sag, herunder oplysninger fra en anden offentlig myndighed, kan undersøge, om betingelserne for opholdstilladelsen (fortsat) er opfyldt.

Kontrollen omfatter endvidere stikprøvekontrol, hvorved Udlændingeservice udtager et vist antal sager fra et sagsområde til stikprøvekontrol med henblik på en nærmere undersøgelse af forholdene.

En stikprøvekontrol tilrettelægges således, at Udlændingeservice indhenter oplysninger fra arbejdstageren om løn- og ansættelsesforhold m.v. med henblik på kontrol af sager om opholds- og arbejdstilladelser meddelt efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, nr. 3. Kontrollen kan føre til, at Udlændingeservice træffer afgørelse om inddragelse. Der kan også blive tale om, at Udlændingeservice indgiver anmeldelse om ulovligt ophold og arbejde til politiet, der kan rejse straffesag efter udlændingeloven.

Stikprøvekontrol på erhvervsområdet omfatter bl.a. sager vedrørende opholds- og arbejdstilladelser meddelt efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, nr. 3, om opholdstilladelse på grundlag af ansættelse på ikke-overenskomstdækkede virksomheder.

I tilfælde, hvor Udlændingeservice - f.eks. i forbindelse med en henvendelse fra en fagforening eller på baggrund af oplysninger fra en ansøger - bliver bekendt med, at løn- og ansættelsesvilkårene ikke svarer til de vilkår, som opholds- og arbejdstilladelsen er betinget af, kan der være grundlag for yderligere undersøgelser, enten på skriftligt grundlag ved anmodning om yderligere oplysninger eller ved politimæssige undersøgelser. Resultatet af kontrolundersøgelserne kan herefter danne baggrund for inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en tilladelse. Det bemærkes, at der hidtil ikke har været grundlag for politianmeldelser.

4.1.2. Koordinerede kontrolaktioner - Fair Play

Som led i det tværministerielle myndighedssamarbejde mellem bl.a. Skat, Politiet, Arbejdsdirektoratet og Udlændingeservice - Fair Play-initiativet - gennemføres koordinerede kontrolaktioner af udvalgte virksomheder i relation til bl.a. betaling af skat og afgifter. Der kan endvidere gennemføres kontrol af fødevaresikkerhed, modtagelse af sociale ydelser m.v.

Hvis myndighederne i forbindelse med kontrolaktionerne træffer udlændinge, hvor der er tvivl om de pågældendes opholdsgrundlag, overdrages sagen til politiet med henblik på en vurdering af, om der er tale om ulovligt ophold og arbejde. Udlændingeservice kan til brug for politiets efterforskning afgive skriftlige vejledende udtalelser om de enkelte sager og spørgsmål om ophold m.v. efter udlændingeloven.

4.2. Den fremtidige kontrolindsats

4.2.1. Udvidelse af Fair Play-samarbejdet

Som nævnt ovenfor, jf. afsnit 4.1.2., deltager en række forskellige myndigheder i det tværministerielle samarbejde, som koordinerer kontrolaktioner.

Ved fremtidige koordinerede kontrolaktioner skal fokus i højere grad rettes mod udlændinges opholdsgrundlag. Myndighederne vil således i højere grad være opmærksomme på, om der er sager, der skal overdrages til politiet med henblik på en vurdering af, om der er tale om ulovligt ophold og arbejde.

Herudover vil deltagerkredsen i Fair Play-samarbejdet blive udvidet, således at også statsforvaltningerne deltager. Statsforvaltningernes og Udlændingeservices aktive deltagelse i dette samarbejde skal sikre øget fokus på illegalt arbejde.

Med hensyn til overenskomstdækket arbejde ligger garantien for ordnede løn- og ansættelsesforhold i, at overenskomstparterne løbende overvåger overholdelsen af overenskomsten, og den styrkede kontrolindsats skal tilrettelægges under hensyn hertil.

Med hensyn til kontrollen med arbejdstagere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn - der ikke har haft uafbrudt tilknytning til det danske arbejdsmarked i de seneste 12 måneder, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 7 - bør fokus derfor rettes mod udlændinge, der uden at have arbejdstilladelse udfører ikke-overenskomstdækket arbejde eller arbejder som specialister m.v. på en virksomhed, der ikke er overenskomstdækket.

Det bemærkes, at det fremgår af tiltrædelsestraktaten af 16. april 2003, jf. afsnit 9, at arbejdstagere fra de nye medlemslande ikke må behandles mere restriktivt end arbejdstagere, der er tredjelandsstatsborgere og opholder sig og arbejder i det pågældende medlemsland. Kontrollen skal således tilrettelægges i overensstemmelse hermed.

4.2.2. Øget stikprøvekontrol m.v.

Regeringens handlingsplan af 22. marts 2006 om en nyorientering af Udlændingestyrelsen opstiller en række forslag til sikring af en styrket kontrol på udlændingeområdet. De lovgivningsmæssige elementer af handlingsplanen blev gennemført ved lov nr. 89 af 30. januar 2007 om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Indførelse af selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i familiesammenføringssager og reform af studieområdet). Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger (Lovforslag nr. L 17 af 4. oktober 2006), afsnit 5, at vilkårskontrollen fremover ikke kun skal ske på baggrund af nye oplysninger i sagen, herunder fra andre myndigheder, men i højere grad også på baggrund af stikprøvekontrol og/eller på baggrund af en analyse af, hvor der er størst risiko for misbrug.

I Udlændingeservices Kontrolplan for målrettet vilkårskontrol i 2008 fastsættes mål for antallet af sager, som skal udtages til vilkårskontrol, bl.a. på baggrund af stikprøvekontrol. Som en del af disse mål vil Udlændingeservice i 2008 udtage sager på det ikke-overenskomstdækkede område til stikprøvekontrol. Udtagelsen af sager til stikprøvekontrol vil ske gennem en tilfældig udvælgelse, i første omgang med en fordeling på nationaliteter og brancher, der er repræsentativ i forhold til meddelte tilladelser, og med det formål at forfine stikprøvekontrollen med udgangspunkt i dannelsen af misbrugsprofiler m.v.

Kontrollen vil blive udført administrativt ved indhentelse af oplysninger om den faktisk udbetalte løn. Indhentelsen af oplysningerne vil enten ske ved e-indkomstregistret, når dette er blevet virksomt, eller ved henvendelse til arbejdstagerne.

Det bemærkes i den forbindelse, at lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) bl.a. i § 5 indeholder en række regler om indsamling af oplysninger. Efter stk. 2 og 3 skal indsamling af oplysninger ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelsen af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og til de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Udlændingeservices indhentelse af oplysninger i registre til brug for stikprøvekontrol vil ske i overensstemmelse med persondatalovens regler herom.

Det bemærkes også, at det forudsættes, at persondatalovens §§ 28 og 29 om den dataansvarliges oplysningspligt over for den registrerede opfyldes. Det vil sige, at de registrerede udlændinge oplyses om, at oplysninger indhentes med henblik på kontrol.

Hvis Udlændingeservice, SKAT, Arbejdstilsynet eller andre særmyndigheder i forbindelse med kontrolvirksomhed på deres område eller på anden vis bliver opmærksom på forhold, der giver anledning til mistanke om overtrædelse af reglerne i udlændingelovgivningen om ophold og arbejde, rettes der henvendelse til den pågældende politikreds med henblik på, at politiet undersøger, om der er grundlag for at indlede efterforskning i medfør af retsplejelovens regler.

Tilsvarende undersøger politiet, om der er grundlag for at indlede efterforskning af muligt ulovligt ophold og arbejde, hvis der modtages konkrete anmeldelser fra f.eks. fagforeninger eller privatpersoner.

Politiets undersøgelse af en konkret mistanke i forhold til udlændinge, der er ansat i en virksomhed, vedrører som udgangspunkt alene spørgsmålet om, hvorvidt de pågældende har den fornødne opholds- og arbejdstilladelse eller eventuelt er fritaget for arbejdstilladelse. Hvis en udlænding har en arbejdstilladelse, men der er tvivl om, hvorvidt tilladelsen omfatter det konkrete arbejde, der udføres, forelægger politiet sagen for Udlændingeservice.

Hvis spørgsmålet om overholdelse af vilkår, som en arbejdstilladelse er betinget af, drejer sig om løn- og ansættelsesvilkår eller om, hvorvidt konkrete arbejdsfunktioner kan betragtes som specialistarbejde eller som arbejde af særlig karakter, kan Udlændingeservice under sagsbehandlingen indhente udtalelser fra de regionale beskæftigelsesråd samt relevante arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Integrationsministeriet vurderer, at der i 2008 vil være en nogenlunde uændret tilgang i forhold til 2007 på i alt ca. 35.000 ansøgninger.

Ud fra fordelingen af ansøgninger i 2007 er der opstillet følgende fordelingsnøgle for helårseffekten af lovforslaget: 37 pct. (svarende til ca. 13.000 ansøgninger) af ansøgningerne vil ikke længere skulle behandles efter lovændringen. Ca. 55 pct. (svarende til ca. 19.400 ansøgninger) vil skulle behandles af statsforvaltningerne. De sidste ca. 8 pct. (svarende til ca. 3.000 ansøgninger) af ansøgningerne vil fortsat skulle behandles af Udlændigeservice.

De ansøgninger, der forventes at indkomme i 2008 før lovens ikrafttrædelse - forventelig 8.750 ansøgninger - og 800 ansøgninger om forhåndsgodkendelser forudsættes færdigbehandlet i Udlændigeservice. De økonomiske konsekvenser heraf på i alt 4,0 mio. kr. er indarbejdet på Finanslovsforslaget for 2008.

Efter lovens ikrafttrædelse skønnes det, at Udlændingeservice vil skulle behandle ca. 3.000 sager vedrørende det ikke-overenskomstdækkede område, klagesager fra statsforvaltningerne, EU-forlængelses/inddragelsessager m.v. De økonomiske konsekvenser heraf på i alt 1,5 mio. kr. i 2008 og 0,7 mio. kr. i 2009 er indarbejdet på Finanslovsforslaget for 2008.

Efter lovens ikrafttrædelse skønnes det, at statsforvaltningerne skal behandle ca. 19.400 ansøgninger årligt, svarende til ca. 14.550 ansøgninger i 2008. De økonomiske konsekvenser heraf er på 7,2 mio. kr. i 2008 og 9,6. mio. kr. i 2009. Der sker en revurdering af ressourcebehovet i forbindelse med Finanslovsforslaget for 2010.

Statsforvaltningerne vil også skulle deltage aktivt i Fair Play samarbejdet. Dette arbejde forudsættes ikke at indebære væsentlige omkostninger for statsforvaltningerne.

Der stilles krav til en yderligere registrerings- og indberetningsindsats i forhold til den, der foretages i dag i statsforvaltningerne. Statsforvaltningerne tilføres derfor 1,4 mio. kr. til udvikling og etablering af registreringssystem i 2008 samt 0,3 mio. kr. til systemdrift årligt. Den fortsatte statistikførelse og oversendelse af statistiske oplysninger for Udlændigeservice forudsættes som udgangspunkt at være omkostningsneutral i forhold til L 157 af 6. februar 2004. Der vil endvidere være behov for at foretage tilpasninger af ES-systemet. Omkostningerne til disse tilpasninger afholdes inden for Integrationsministeriets ramme.

Samlet antages de økonomiske konsekvenser at udgøre 14,4 mio. kr. i 2008 og 10,6 i 2009. På Velfærdsministeriets område skønnes de økonomiske konsekvenser at udgøre 8,9 mio. kr. i 2008 og 9,9 mio. kr. i 2009. På Integrationsministeriets område skønnes de økonomiske konsekvenser at udgøre 5,5 mio. kr. i 2008 og 0,7 mio. kr. 2009.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes at smidiggøre tilgang til det danske arbejdsmarked for udenlandske arbejdstagere. Yderligere bliver det nemmere at skifte mellem jobs, når arbejdstageren er i Danmark. Det vurderes således, at ca. 12.000 arbejdstagere ikke længere vil skulle fremsende ansøgninger m.v.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget foreslås den nationale overgangsordning om adgang for statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn til det danske arbejdsmarked delvist udfaset. Overgangsordningen og udfasningen heraf er i overensstemmelse med tiltrædelsestraktaten af 16. april 2003, hvorved bestemmelserne i artikel 1-6 i Rådets forordning 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EF-Tidende Specialudgave 1968 II, s. 467) kan fraviges for så vidt angår arbejdstagere fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

Tilsvarende gælder det med hensyn til statsborgere i Bulgarien og Rumænien. Overgangsordningen har hjemmel i tiltrædelsestraktaten af 25. april 2004, hvorved bestemmelserne i artikel 1-6 i forordning 1612/68 kan fraviges for så vidt angår arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien.

Endvidere tager lovforslaget højde for direktiv 2004/38/EF, hvorved kravet om opholdstilladelse for unionsborgere er ophævet. Det er i stedet bestemt, at medlemsstater, der for ophold ud over tre måneder kræver, at unionsborgere lader sig registrere, skal udstede et bevis for registrering til de pågældende unionsborgere. Til unionsborgeres familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, udsteder medlemsstaterne et opholdskort. Dette indebærer en række konsekvensændringer af udlændingeloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 3, 6 og 8-15.

10. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, Beskæftigelsesrådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Landbrug, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, præsidenterne for Vestre og Østre landsret, Retssikkerhedsfonden, retterne i København, Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skatteministeriet, Sundhedskartellet og UNHCR.

11. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

	Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)	Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner	Lovforslaget skønnes at medføre, at en del sager bortfalder, hvilket isoleret set vil medføre en besparelse.	Samlet antages de økonomiske konsekvenser at udgøre 14,4 mio. kr. i 2008 og 10,6 i 2009. På Velfærdsministeriets område skønnes de økonomiske konsekvenser at udgøre 8,9 mio. kr. i 2008 og 9,9 mio. kr. i 2009. På Integrationsministeriets område skønnes de økonomiske konsekvenser at udgøre 5,5 i 2008 og 0,7 2009.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner	Behandlingen af 19.400 sager flyttes fra Udlændigeservice til statsforvaltningerne.	Jf. ovenfor.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Det forventes, at rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft vil blive nemmere.	Nej
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Nej	Nej
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Lovforslaget betyder, at det bliver lettere administrativt for arbejdstagere fra udlandet at komme til Danmark og ind på det danske arbejdsmarked. Yderligere bliver det nemmere at skifte mellem jobs, når arbejdstageren er i Danmark. Det vurderes således, at ca. 12.000 arbejdstagere årligt ikke længere vil skulle fremsende ansøgninger m.v.	Nej
Forholdet til EU-retten	Med lovforslaget foreslås den nationale overgangsordning om adgang for statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn til det danske arbejdsmarked delvist udfaset.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 3, 6 og 8-15

Der er tale om konsekvensændringer som følge af direktiv 2004/38/EF, hvorved kravet om opholdstilladelse for unionsborgere er ophævet. Det er i stedet bestemt, at medlemsstater, der for ophold ud over tre måneder kræver, at unionsborgere lader sig registrere, skal udstede et bevis for registrering til de pågældende unionsborgere. Til unionsborgeres familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, udsteder medlemsstaterne et opholdskort.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 6 gives der efter ansøgning opholdstilladelse til udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 4 og 5, jf. dog § 9 a, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., og stk. 5, for så vidt angår arbejdstagere, der er statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn.

De nærmere regler om opholdstilladelse til udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 4 og 5, er fastsat i EU-opholdsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 358 af 21. april 2006). Det drejer sig bl.a. om betingelserne for, at EU-statsborgere har ret til ophold i Danmark ud over 3 eller 6 måneder som arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, studerende, personer med tilstrækkelige midler, pensionister m.v.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, udstedes der efter ansøgning registreringsbevis eller opholdskort til udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 4 og 5. Arbejdstagere, der er statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, og som ikke er omfattet af stk. 2 eller 3, skal endvidere have arbejdstilladelse, jf. § 9 a.

Som følge af direktiv 2004/38/EF, hvorved kravet om opholdstilladelse for unionsborgere og deres familiemedlemmer er ophævet, er udstedelse af opholdstilladelse ændret til udstedelse af registreringsbevis eller opholdskort. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, har en udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, ret til ophold her i landet ud over de tidsrum, der følger af § 2, stk. 1, hvis den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse hos en herværende arbejdsgiver, der har indgået en gældende dansk overenskomst, som vedrører det pågældende arbejde, og hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn i et overenskomstdækket ansættelsesforhold ikke er omfattet af udlændingelovens krav om opholds- og arbejdstilladelse, men derimod af EU-reglerne om arbejdstagere på lige fod med andre EU-borgere.

Overenskomstkravet svarer til det krav, der i dag stilles for at give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5, nr. 1, til statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn med overenskomstdækket beskæftigelse.

Opholdstilladelse efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 5, nr. 1, er betinget af, at der er tale om beskæftigelse mindst 30 timer om ugen.

Statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn i et overenskomstdækket ansættelsesforhold stilles som andre EU-borgere, der er arbejdstagere, og registreringsbevis efter EU-reglerne til denne gruppe er derfor efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, ikke betinget af mindst 30 timers beskæftigelse om ugen.

Med hensyn til arbejdstagere i ansættelsesforhold, der ikke er overenskomstdækket, henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, 1. pkt., har en udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, ret til ophold her i landet ud over de tidsrum, der følger af § 2, stk. 1, hvis den pågældende inden for et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse hos en herværende arbejdsgiver som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist m.v., og arbejdsgiveren har indgået en gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation. Dette er dog efter forslaget til § 6, stk. 3, 2. pkt. betinget af, at arbejdsgiveren over for statsforvaltningen afgiver en erklæring på tro og love om, at ansættelsen sker på disse vilkår. At erklæringen skal afgives på tro og love indebærer, at arbejdsgiveren vil kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, hvis han eller hun afgiver en erklæring, der er falsk, jf. straffelovens § 161,

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der inden for et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har beskæftigelse som forskere, undervisere, funktionærer i ledende stillinger eller specialister m.v. hos overenskomstdækkede virksomheder, ikke er omfattet af udlændingelovens krav om opholds- og arbejdstilladelse, men af EU-reglerne om arbejdstagere på lige fod med andre EU-borgere.

Det indgår i aftalen af 29. juni 2007 om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked, at afgrænsningen af specialistbegrebet skal svare til den afgrænsning, der i dag benyttes ved ansættelse af specialister på forhåndsgodkendte virksomheder.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 157 af 6. februar 2004 om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse som følge af EU-udvidelsen den 1. maj 2004 m.v.), vedtaget som lov nr. 283 af 26. april 2004, side 14, fremgår det, at der ved specialister forstås medarbejdere med specialistfunktion, der ikke tilhører den øverste ledelse, herunder bl.a. ingeniører, arkitekter, økonomer, jurister, læger, dyrlæger, tandlæger, fysioterapeuter, sygeplejersker, journalister, technical advisers og legal advisers.

Ved forskere forstås medarbejdere, der ved ansættelse på universiteter, højere læreanstalter eller private virksomheder driver forskning, herunder professorer, gæsteprofessorer, forskningsprofessorer, lektorer, adjunkter, stipendiater, ph.d.-forskere, forskningsledere, forskningsmedarbejdere, forskningsassistenter, researchere og scientists.

Ved undervisere forstås medarbejdere, der ved ansættelse på universiteter eller højere læreanstalter driver undervisning, herunder professorer, gæsteprofessorer, seniorlektorer, lektorer, adjunkter, stipendiater, ph.d.-studerende og undervisningsassistenter.

Ved funktionærer i ledende stillinger forstås direktører, chefer og ledende teknisk eller administrativt personale, der tilhører den øverste ledelse, herunder administrerende direktører, tekniske direktører, salgschefer, indkøbschefer, importchefer, marketingschefer, personalechefer, ledende ingeniører, chefingeniører, chefarkitekter, økonomi- og regnskabschefer.

Den nævnte opregning er ikke udtømmende. Det fremgår således af Integrationsministeriets notat af 19. februar 2004 om de indkomne høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 157 af 6. februar 2004 om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse som følge af EU-udvidelsen den 1. maj 2004 m.v.), sendt til Arbejdsmarkedsudvalget den 20. februar 2004 (L 157 - bilag 2), at bemærkningerne til lovforslaget ikke indeholder en udtømmende opregning af den personkreds, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 5, nr. 2 (den gældende bestemmelse om opholdstilladelse til specialister m.v.). Med hensyn til mellemledere, der ikke betragtes som funktionærer i ledende stillinger, betragtes mellemledere med akademisk eller tilsvarende baggrund som specialister, mens mellemledere med kontormæssig eller tilsvarende baggrund betragtes som tilhørende det almindelige arbejdsmarked.

Økonomi- og regnskabschefer sidestilles med øvrige funktionærer i ledende stillinger. Det samme gælder som udgangspunkt IT- konsulenter, system-programmører, system-konsulenter, revisorer og civiløkonomer.

Opholdstilladelse efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 5, nr. 2, er betinget af, at der er tale om beskæftigelse mindst 30 timer om ugen.

Forskere, undervisere, funktionærer i ledende stillinger og specialister m.v., der er statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, og i beskæftigelse hos overenskomstdækkede virksomheder stilles som andre EU-borgere, der er arbejdstagere, og registreringsbevis efter EU-reglerne til denne gruppe er derfor efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, ikke betinget af mindst 30 timers beskæftigelse om ugen.

Med hensyn til forskere, undervisere, funktionærer i ledende stillinger eller specialister m.v., i beskæftigelse hos virksomheder, der ikke er overenskomstdækket, henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Det er et krav for at være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3 - og dermed af EU-reglerne - at arbejdsgiveren over for statsforvaltningen afgiver en erklæring på tro og love om, at der er tale om en stilling som specialist m.v. inden for et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, samt at virksomheden er etableret i Danmark og har indgået en overenskomst om løn- og arbejdsforhold med en dansk lønmodtagerorganisation.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 4, skal den herværende arbejdsgiver i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, udstede skriftlig dokumentation for ansættelsesforholdet med oplysning om den overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde. Dokumentationen skal udstedes til udlændingen senest på tidspunktet for ansættelsesforholdets påbegyndelse.

I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver ansætter en udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, i et ansættelsesforhold, der er dækket af en overenskomst som nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, har arbejdsgiveren således pligt til at sørge for, at udlændingen fra ansættelsesforholdets begyndelse har skriftlig dokumentation for ansættelsesforholdet med henvisning til den overenskomst, som ansættelsesforholdet er omfattet af.

Hvis arbejdsgiveren ikke overholder denne pligt, straffes han eller hun med bøde, jf. den foreslåede nye bestemmelse i § 59, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 5

Ved ophævelsen af de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 5, stk. 11-15, stk. 17 og stk. 19, ophæves kravet om, at statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn skal have opholdstilladelse efter udlændingelovens regler inden for det overenskomstdækkede område. Sådanne personer er i stedet under visse betingelser omfattet af EU-reglerne, jf. forslaget til bestemmelserne i § 6, stk. 2 og 3. Endvidere - og som konsekvens af, at det overenskomstdækkede område omfattes af EU-reglerne - ophæves ordningen om, at arbejdstageren kan begynde at arbejde uden at afvente Udlændingeservices afgørelse, når der er tale om forhåndsgodkendte overenskomstdækkede arbejdsgivere, og ansættelsesforholdet er anmeldt til Udlændingeservice.

Det foreslås, at § 9 a i stedet regulerer under hvilke betingelser, der kan gives arbejdstilladelse til statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der ikke opfylder betingelserne for at blive omfattet af EU-reglerne.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 5, kan der udstedes arbejdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, hvis kravene i den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, ikke er opfyldt, og den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse hos en herværende arbejdsgiver, der ikke har indgået en gældende dansk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, og hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation. Det er et krav, at beskæftigelsen er mindst 30 timer om ugen og sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Bestemmelsen viderefører den del af anvendelsesområdet for den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 5, nr. 3, der vedrører ordinær beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der ikke har indgået en sådan overenskomst, som i dag kræves for at opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 5, nr. 1, og som fremover vil kunne begrunde, at den pågældende kan få udstedt registreringsbevis efter EU-reglerne, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2.

Som i dag vil det være et krav, at beskæftigelsen er mindst 30 timer om ugen og sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 6, kan der udstedes arbejdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, hvis kravene i den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, ikke er opfyldt, og den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist m.v. hos en herværende arbejdsgiver, der ikke har indgået en gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation. Beskæftigelsen skal være mindst 30 timer om ugen og være inden for et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt.

Bestemmelsen viderefører den del af anvendelsesområdet for den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 5, nr. 2, som falder uden for den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, dvs. tilfælde, hvor forskere, undervisere, funktionærer i en ledende stilling eller specialister m.v. inden for et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, ansættes på ikke-overenskomstdækkede virksomheder.

Som i dag vil det være et krav, at beskæftigelsen er mindst 30 timer om ugen.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 7, finder stk. 5 og 6 ikke anvendelse, hvis den pågældende udlænding har haft uafbrudt tilknytning til det danske arbejdsmarked i de seneste 12 måneder. I sådanne tilfælde finder EU-reglerne, jf. § 2, stk. 4, anvendelse.

Der er tale om en præcisering, som allerede fremgår af EU-opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Arbejdstagere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn er omfattet af EU-reglerne på lige fod med andre EU-borgere efter 12 måneders uafbrudt tilknytning til det danske arbejdsmarked og behøver således ikke arbejdstilladelse ved efterfølgende ansættelse i et ikke-overenskomstdækket arbejdsforhold.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 8, skal arbejdstilladelse efter stk. 5 og 6 betinges af, at den herværende arbejdsgiver er registreret hos told- og skatteforvaltningen som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven. Udlændingeservice kan indhente oplysning herom fra told- og skatteforvaltningen. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

Arbejdstilladelse efter stk. 5 skal efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 9, betinges af, at den indgåede ansættelsesaftale eller det fremsatte ansættelsestilbud indeholder de oplysninger, der er nævnt i § 2, stk. 2, i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 10, kan arbejdstilladelse efter stk. 5 og 6 ikke gives, hvis den herværende arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade. Dette gælder dog ikke, hvis konflikten er kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 11, afgiver den herværende arbejdsgiver i sager vedrørende arbejdstilladelse efter stk. 5 over for Udlændingeservice erklæring om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige, og om, hvorvidt de oplysninger, der er nævnt i stk. 10, er indeholdt i ansættelsesaftalen eller -tilbuddet.

Efter forslaget til § 9 a, stk. 12, afgiver det regionale beskæftigelsesråd efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 1, 2, 5, 6 eller 10 er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.

Efter forslaget til § 9 a, stk. 13, videregiver Udlændingeservice uden udlændingens samtykke oplysning om udstedelse af arbejdstilladelse efter stk. 5 og 6 til det regionale beskæftigelsesråd. Udlændingeservice kan i den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive oplysninger om lønmodtagerens navn, arbejdsgiverens navn og adresse og arbejdsstedets beliggenhed, lønmodtagerens arbejdsfunktioner, titel, rang, stilling og jobkategori, ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt og dets forventede varighed, hvis der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse, og om den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 14, kan integrationsministeren fastsætte regler om, at statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn har ret til ophold og arbejde i tiden, indtil Udlændingeservice har truffet afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse efter stk. 5 eller 6. Det er et krav, at Udlændingeservice har godkendt, at den herværende arbejdsgiver ansætter statsborgere fra disse lande efter en anmeldelse af ansættelsesforholdet til Udlændingeservice.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at integrationsministeren kan fastsætte regler i en bekendtgørelse om forhåndsgodkendelse af arbejdsgivere, der ikke er overenskomstdækkede. Reglerne vil tage udgangspunkt i de regler, der gælder i dag for forhåndsgodkendelse af overenskomstdækkede arbejdsgivere, og som foreslås ophævet, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 1.

Det forudsættes, at der i forligskredsen er enighed om fastsættelsen af sådanne regler, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

De foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 8-13, viderefører med redaktionelle ændringer de gældende bestemmelser i § 9 a, stk. 6-10 og stk. 16.

Til nr. 7

Udlændingelovens § 14, stk. 1, opregner en række persongrupper, der er fritaget for kravet om arbejdstilladelse. Blandt andre er udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. §§ 2 og 6, dog ikke statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 2, fritaget for kravet om arbejdstilladelse.

Den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, nr. 2, er en konsekvens af forslaget om, at statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn i et ansættelsesforhold, som er dækket af en overenskomst, og specialister m.v., der ansættes på overenskomstdækkede virksomheder, under visse betingelser undtages fra kravet om opholds- og arbejdstilladelse og i stedet omfattes af EU-reglerne, mens statsborgere fra de nævnte lande, der ikke opfylder disse betingelser, vil skulle have arbejdstilladelse efter de forslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 5 og 6. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 5.

Til nr. 16

Efter udlændingelovens § 59, stk. 8, straffes den udlænding, som ikke inden for den i § 9 a, stk. 13, fastsatte frist på 30 dage afhenter sin opholdstilladelse. Bestemmelsen i § 9 a, stk. 13, vedrører ordningen om forhåndsgodkendelse af overenskomstdækkede virksomheder, der foreslås ophævet. Der henvises herved til lovforslagets § 1, nr. 5. Forslaget om at ophæve den gældende bestemmelse i § 59, stk. 8, er således en konsekvensændring.

Efter forslaget til den nye § 59, stk. 8, straffes arbejdsgiveren med bøde, hvis han eller hun tilsidesætter pligten i den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 5, dvs. hvis arbejdsgiveren ikke senest på tidspunktet for ansættelsesforholdets påbegyndelse udsteder skriftlig dokumentation til en udlænding, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, for ansættelsesforholdet med oplysning om den overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde.

Udgangspunktet for fastsættelse af en bøde bør være 1000 kr., men der vil i alle tilfælde være tale om en konkret vurdering. Fastsættelse af en bøde for at have tilsidesat pligten udelukker ikke, at der fastsættes en større straf i medfør af udlændingelovens andre straffebestemmelser, f.eks. i tilfælde, hvor der tillige er tale om ulovlig beskæftigelse.

Til § 2

Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. april 2008.

Den foreslåede ordning om, at statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der opfylder betingelserne i de foreslåede bestemmelser i § 6, stk. 2 eller 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, omfattes af EU-reglerne, finder således anvendelse fra den 1. april 2008, uanset på hvilket tidspunkt den pågældende har indgivet ansøgning om opholdstilladelse som arbejdstager her i landet.

Det betyder, at ansøgninger om opholdstilladelse som arbejdstager fra statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, der ikke er afgjort den 1. april 2008, skal behandles efter de foreslåede bestemmelser i § 6 og - hvis betingelserne for at udstede registreringsbevis ikke er opfyldt - efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 5 og stk. 6, subsidiært udlændingelovens § 9 a, stk. 1, uanset på hvilket tidspunkt den pågældende har indgivet ansøgning om opholdstilladelse som arbejdstager her i landet.

Ansøgninger, der endnu ikke er afgjort pr. 1. april 2008, vil være indgivet til Udlændingeservice, og det vil også være Udlændingeservice, der skal træffe afgørelse som nævnt ovenfor. Verserende sager pr. 1. april 2008 skal således ikke overdrages til statsforvaltningerne.

Indgives en ansøgning, der efter de foreslåede nye regler skal behandles i første instans af statsforvaltningerne fra den 1. april 2008, derimod efter den 1. april 2008 til Udlændingeservice, skal Udlændingeservice videresende ansøgningen til statsforvaltningen. Udlændingeservice skal i den forbindelse orientere ansøgeren herom samt om baggrunden herfor.

Sager om forlængelse af opholdstilladelse for statsborgere i de nævnte lande, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. april 2008 allerede har opholdstilladelse efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 5, skal behandles efter den foreslåede bestemmelse i § 6, og - hvis der ikke er grundlag for at udstede registreringsbevis efter denne bestemmelse - efter udlændingelovens § 9 a, stk. 5 eller 6, subsidiært § 9 a, stk. 1.

Det bemærkes, at det vil være uden betydning for arbejdstagerens familiemedlemmers adgang til at tage ophold hos arbejdstageren i medfør af EU-rettens regler herom, om arbejdstageren har registreringsbevis, jf. § 6, eller arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a.

Ordningen om forhåndsgodkendelse ophæves, fordi arbejdstagere på det overenskomstdækkede område fremover omfattes af EU-reglerne, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

Ansøgninger om opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse på en forhåndsgodkendt virksomhed, der ikke er afgjort den 1. april 2008, skal afgøres af Udlændingeservice efter EU-reglerne, jf. lovforslagets § 6.

I forbindelse med ophævelsen af ordningen om forhåndsgodkendelse ophæves bl.a. § 9 a, stk. 13, hvorefter en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en forhåndsgodkendt arbejdsgiver, skal hente sin opholdstilladelse inden 30 dage efter, at meddelelse om, at udlændingen har opnået opholdstilladelse, er sendt, og § 59, stk. 8, hvorefter udlændingen kan straffes, hvis opholdstilladelsen ikke hentes. Udlændingeservice vil fra den 1. marts 2008 - uanset tidspunktet for modtagelse af anmeldelsen - ikke træffe afgørelser om meddelelse af sådanne opholdstilladelser. De pågældende udlændinge får en bedre retsstilling efter lovforslagets regler, jf. forslaget til § 6, og vil også i perioden efter den 1. marts 2008 kunne arbejde hos en forhåndsgodkendt arbejdsgiver.

Sagsbehandlingen af sager, hvor forhåndsgodkendte virksomheder anmelder ansættelsesforholdet, foregår i dag i et elektronisk sagsbehandlingssystem, erhvervssystemet. Efter lovens ikrafttræden vil der være en stor gruppe verserende anmeldelsessager, som skal afgøres af Udlændingeservice. Disse sager vil blive afgjort på grundlag af den foreliggende anmeldelse af ansættelsesforholdet for at sikre den hurtigste og mest ukomplicerede sagsbehandling for ansøgerne.

Udlændingeservice vil fra lovforslagets fremsættelse vejlede de udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse på baggrund af overenskomstdækket beskæftigelse, om, at de vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 6, hvis lovforslaget vedtages.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget

		§ 1
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændinge-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 6. august 2007:		I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 6. august 2007, foretages følgende ændringer:

§ 2. ---
Stk. 1-3. ---
Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere bestemmelser til gennemførelse af Den Europæiske Unions regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere bestemmelser om opholdstilladelser efter § 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan herved fravige bestemmelserne i denne lov, i det omfang det følger af EU-reglerne.		1. I § 2, stk. 4, 2. pkt., ændres »opholdstilladelser« til: »registreringsbeviser og opholdskort«.
Stk. 5. ---

§ 6. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 4 og 5, jf. dog § 9 a, stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., og stk. 5, for så vidt angår arbejdstagere, der er statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn.		2.§ 6 affattes således: »§ 6. Efter ansøgning udstedes der registreringsbevis eller opholdskort til udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 4 og 5. Arbejdstagere, der er statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, og som ikke er omfattet af stk. 2 eller 3, skal endvidere have arbejdstilladelse, jf. § 9 a.
		Stk. 2. En udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, har ret til ophold her i landet ud over de tidsrum, der følger af § 2, stk. 1, hvis den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse hos en herværende arbejdsgiver, der har indgået en gældende dansk overenskomst, som vedrører det pågældende arbejde, og hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation.
		Stk. 3. En udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, har ret til ophold her i landet ud over de tidsrum, der følger af § 2, stk. 1, hvis den pågældende inden for et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse hos en herværende arbejdsgiver som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist m.v., og arbejdsgiveren har indgået en gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation. Arbejdsgiveren skal over for statsforvaltningen afgive en erklæring på tro og love om, at ansættelsen sker på disse vilkår.
		Stk. 4. Den herværende arbejdsgiver skal i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, udstede skriftlig dokumentation for ansættelsesforholdet med oplysning om den overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde. Dokumentationen skal udstedes til udlændingen senest på tidspunktet for ansættelsesforholdets påbegyndelse.«

§ 9. ---
Stk. 1-17.---
Stk. 18. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Har udlændingen på tidspunktet for ansøgningen lovligt ophold her i landet i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 6-9 f, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 eller 2, dog indgives, behandles og tillægges opsættende virkning, medmindre særlige grunde taler derimod.		3. I § 9, stk. 18, 3. pkt., ændres »eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 6-9 f« til: »eller i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f«.
Stk. 19-25. ---

§ 9 a. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen, herunder hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse enten inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, eller hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 450.000 kr. Det i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2007-niveau og reguleres fra og med 2008 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For arbejdstagere, der er statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, finder 1. pkt. alene anvendelse, hvis der ikke kan gives de pågældende opholdstilladelse i medfør af stk. 5.		4.§ 9 a, stk. 1, 3. pkt., affattes således: »For arbejdstagere, der er statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn, finder 1. pkt. alene anvendelse, hvis de pågældende ikke er omfattet af stk. 5 eller 6.«
Stk. 2-4.---
Stk. 5. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, 1) hvis den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende arbejdsgiver i henhold til en hos arbejdsgiveren gældende dansk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, og hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation, 2) hvis den pågældende på et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende arbejdsgiver som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist m.v., eller 3) hvis den pågældende uden for de i nr. 1 og 2 nævnte tilfælde har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer om ugen hos en herværende arbejdsgiver på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 5 skal betinges af, at den herværende arbejdsgiver er registreret hos told- og skatteforvaltningen som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven. Udlændingeservice kan indhente oplysning herom fra told- og skatteforvaltningen. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form. Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 5 kan ikke gives, såfremt den herværende arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade. Dette gælder dog ikke, hvis konflikten er kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.		5.§ 9 a, stk. 5-19, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 5. Der kan udstedes arbejdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, hvis kravene i § 6, stk. 2, ikke er opfyldt, og den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse hos en herværende arbejdsgiver, der ikke har indgået en gældende dansk overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, og hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation. Beskæftigelsen skal være mindst 30 timer om ugen og ske på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Stk. 6. Der kan udstedes arbejdstilladelse til en udlænding, der er statsborger i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, hvis kravene i § 6, stk.3, ikke er opfyldt, og den pågældende har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling eller specialist m.v. hos en herværende arbejdsgiver, der ikke har indgået en gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation. Beskæftigelsen skal være mindst 30 timer om ugen og være inden for et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt. Stk. 7. Stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse, hvis den pågældende udlænding har haft uafbrudt tilknytning til det danske arbejdsmarked i de seneste 12 måneder. I sådanne tilfælde finder EU-reglerne, jf. § 2, stk. 4, anvendelse.
Stk. 8. Opholdstilladelse efter stk. 5, nr. 3, skal betinges af, at den indgåede ansættelsesaftale eller det fremsatte ansættelsestilbud indeholder de i § 2, stk. 2, i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet nævnte oplysninger. Stk. 9. I sager vedrørende opholdstilladelse efter stk. 5, nr. 3, afgiver den herværende arbejdsgiver over for Udlændingeservice erklæring om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige, og om, hvorvidt de i stk. 8 nævnte oplysninger er indeholdt i ansættelsesaftalen eller -tilbuddet. Stk. 10. Det regionale beskæftigelsesråd afgiver efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt de i stk. 1, 2, 5 eller 8 angivne betingelser efter det regionale beskæftigelsesråds opfattelse er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form. Stk. 11. Hvis en herværende arbejdsgiver har indgået en gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation, jf. stk. 5, nr. 1, kan Udlændingeservice godkende, at arbejdsgiveren ansætter statsborgere fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn til at udføre nærmere angivne arbejdsfunktioner inden for overenskomstens dækningsområde efter en anmeldelse af ansættelsesforholdet til Udlændingeservice. Stk. 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 12. Udlændingeservice kan godkende, at en herværende arbejdsgiver, der har indgået en overenskomst som nævnt i stk. 11, ansætter statsborgere fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn i stillinger som omhandlet i stk. 5, nr. 2, efter en anmeldelse af ansættelsesforholdet til Udlændingeservice. Det er en betingelse, at virksomheden har dokumenteret, at der er tale om arbejdsfunktioner, som falder inden for de omhandlede stillingskategorier. Stk. 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse.		Stk. 8. Arbejdstilladelse efter stk. 5 og 6 skal betinges af, at den herværende arbejdsgiver er registreret hos told- og skatteforvaltningen som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven. Udlændingeservice kan indhente oplysning herom fra told- og skatteforvaltningen. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form. Stk. 9. Arbejdstilladelse efter stk. 5 skal betinges af, at den indgåede ansættelsesaftale eller det fremsatte ansættelsestilbud indeholder de oplysninger, der er nævnt i § 2, stk. 2, i lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Stk. 10. Arbejdstilladelse efter stk. 5 og 6 kan ikke gives, hvis den herværende arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade. Dette gælder dog ikke, hvis konflikten er kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. Stk. 11. I sager vedrørende arbejdstilladelse efter stk. 5 afgiver den herværende arbejdsgiver over for Udlændingeservice erklæring om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige, og om, hvorvidt de oplysninger, der er nævnt i stk. 9, er indeholdt i ansættelsesaftalen eller -tilbuddet. Stk. 12. Det regionale beskæftigelsesråd afgiver efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 1, 2, 5, 6 eller 9 er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form. Stk. 13. Udlændingeservice videregiver uden udlændingens samtykke oplysning om udstedelse af arbejdstilladelse efter stk. 5 og 6 til det regionale beskæftigelsesråd. Udlændingeservice kan i den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive følgende oplysninger: 1) Lønmodtagerens navn. 2) Arbejdsgiverens navn og adresse og arbejdsstedets beliggenhed. 3) ønmodtagerens arbejdsfunktioner, titel, rang, stilling og jobkategori. 4) Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt og dets forventede varighed, hvis der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse. 5) Den normale daglige og ugentlige arbejdstid.
Stk. 13. En udlænding, der er statsborger i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn, og som har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse under vilkår som nævnt i stk. 5, nr. 1 eller 2, hos en arbejdsgiver godkendt efter stk. 11 eller 12, opnår ved anmeldelse til Udlændingeservice ret til ophold og arbejde i tiden, indtil Udlændingeservice har taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Opholdstilladelse skal mod forevisning af legitimation afhentes af udlændingen inden 30 dage efter, at meddelelse om, at udlændingen har opnået opholdstilladelse, er sendt til udlændingen.		Stk. 14. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn har ret til ophold og arbejde i tiden, indtil Udlændingeservice har truffet afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse efter stk. 5 eller 6. Det er et krav, at Udlændingeservice har godkendt, at den herværende arbejdsgiver ansætter statsborgere fra disse lande efter en anmeldelse af ansættelsesforholdet til Udlændingeservice. « Stk. 20 bliver herefter stk. 15.
Stk. 14. En anmeldelse efter stk. 13 skal underskrives af arbejdsgiver og arbejdstager og indeholde oplysninger som nævnt i stk. 16, nr. 1-5.
Stk. 15. Udlændingeservice kan inddrage en godkendelse meddelt efter stk. 11 eller 12, hvis godkendelsen er opnået ved svig, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede, eller hvis vilkårene for godkendelsen ikke overholdes. Udlændingeservice kan til brug for en afgørelse efter 1. pkt. indhente en udtalelse fra det regionale arbejdsmarkedsråd. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.
Stk. 16. Udlændingeservice videregiver uden udlændingens samtykke oplysning om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 5 og 13 til det regionale arbejdsmarkedsråd. Udlændingeservice kan i den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive følgende oplysninger:
1) Lønmodtagerens navn.
2) Arbejdsgiverens navn og adresse og arbejdsstedets beliggenhed.
3) Lønmodtagerens arbejdsfunktioner, titel, rang, stilling og jobkategori.
4) Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt og dets forventede varighed, hvis der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.
5) Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.
Stk. 17. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at de i stk. 11-16 nævnte regler tillige gælder for arbejdsgivere, der ikke har indgået en gældende dansk overenskomst, hvor der som aftalepart på lønmodtagersiden mindst er tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation, jf. stk. 5, nr. 1.
Stk. 18. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at statsborgere fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn på særlige områder er fritaget for krav om opholds- og arbejdstilladelse som nævnt i stk. 5.
Stk. 19. Stk. 5-18 finder tilsvarende anvendelse for statsborgere fra Bulgarien og Rumænien.
Stk. 20. Der kan på baggrund af et af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsat point system efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding i op til 6 måneder med henblik på at søge arbejde. Opholdstilladelse efter 1. pkt. kan ikke forlænges.

§ 10. En udlænding kan ikke gives opholdstilladelse efter §§ 6-9 f, hvis 1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, 2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller		6. I § 10 ændres »opholdstilladelse efter §§ 6-9 f« to steder til: »registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 f«.
3) udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af 28. juli 1951.
Stk. 2. En udlænding kan uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde ikke, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, gives opholdstilladelse efter §§ 6-9 f, hvis
1) udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet,
2) der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24,
3) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter reglerne i kapitel 4,
4) udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, og er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket i medfør af Schengenkonventionen, eller
5) udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at ville frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.
Stk. 3.-4. ---

§ 14. Følgende udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse:
1) Udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land, jf. § 1.
2) Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. §§ 2 og 6, dog ikke statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.		7. I § 14, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »Ungarn«: », der ikke opfylder betingelserne i § 6, jf. § 9 a, stk. 5 og 6«.
3) Udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse.
4) Udlændinge med opholdstilladelse efter §§ 7, 8, 9, 9 b, 9 d eller 9 e.
5) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b.
6) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7.
7) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person.
Stk. 2. ---

§ 19. ---
Stk. 1-5. ---
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2-8, finder ikke anvendelse på udlændinge, som har opholdstilladelse efter § 6.		8. I § 19, stk. 6, ændres »opholdstilladelse« til: »registreringsbevis eller opholdskort«.
Stk. 7-9. ---

§ 28. En udlænding, der ikke har opholdstilladelse her i landet, og en nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet, kan afvises ved indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, i følgende tilfælde:		9. I § 28, stk. 1 og 3, indsættes efter »En udlænding, der ikke har opholdstilladelse«: »eller fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6,«.
1) Hvis udlændingen har indrejseforbud og ikke har visum udstedt efter §§ 4 eller 4 a, jf. § 3 a, 1. pkt.
2) Hvis udlændingen ikke opfylder de bestemmelser om rejselegitimation, visum og indrejse, som er fastsat efter kapitel 7.
3) Hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at den pågældende vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke afvises af denne grund.
4) Hvis udlændingen ikke kan forevise dokumentation for opholdets formål og nærmere omstændigheder. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke afvises af denne grund.
5) Hvis udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold både med hensyn til hele det påtænkte ophold i Schengenlandene og til enten hjemrejsen eller gennemrejsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, og hvor den pågældende er sikret indrejse, og ikke er i stand til på lovlig vis at erhverve disse midler. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke afvises af denne grund.
6) Hvis udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, og er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket i medfør af Schengenkonventionen.
7) Hvis andre hensyn til Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede magter eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet.
Stk. 2. ---
Stk. 3. En udlænding, der ikke har opholdstilladelse her i landet, eller en nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet, kan afvises ved indrejsen fra et Schengenland efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog stk. 6. En nordisk statsborger kan dog kun afvises efter stk. 1, nr. 2, såfremt den pågældende indrejser fra et ikke-nordisk land, jf. § 39, stk. 4.
Stk. 4-9. ---

§ 33. Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse eller på en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, beslutning om inddragelse af opholdstilladelse, beslutning om udvisning efter §§ 25, 25 a eller 25 b og beslutning om udsendelse efter § 27 b skal indeholde en frist for udrejse. Afgørelsen skal endvidere indeholde oplysning om reglerne i stk. 3, 1., 3. og 4. pkt.		10. I § 33, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »beslutning om inddragelse af en opholdstilladelse, «: »afslag på en ansøgning om udstedelse af et registreringsbevis eller opholdskort, beslutning om inddragelse af et registreringsbevis eller opholdskort,«.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Påklages en afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, såfremt udlændingen enten er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet eller hidtil har haft opholdstilladelse her i landet. Opretholdes afgørelsen, fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2. En udlænding, der ikke hidtil har haft opholdstilladelse her i landet, og som er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk. 1 og 2, har dog ikke ret til at blive her i landet, indtil en klage over en beslutning om udvisning efter §§ 25 a eller 25 b er afgjort. En udlænding, der hidtil har haft en opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, som efter fast praksis ikke kan forlænges yderligere, har ikke i medfør af 1. pkt. ret til at blive her i landet, indtil en klage over en afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen er afgjort.		11. I § 33, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »har haft opholdstilladelse«: », registreringsbevis eller opholdskort«.
Stk. 4-15. ---

§ 40. ---
Stk. 1-5. ---
Stk. 6. Den, der ved at afgive en urigtig erklæring eller på anden måde medvirker eller søger at medvirke til, at en udlænding opnår en opholdstilladelse ved svig, skal erstatte de udgifter, der påføres staten ved udlændingens indrejse, ophold og udrejse og ved udlændingesagens behandling. Kravet tillægges udpantningsret.		12. I § 40, stk. 6, indsættes efter »opnår en opholdstilladelse«: », et registreringsbevis eller et opholdskort, jf. § 6,«.
Stk. 7-10. ---

§ 44 a. Udlændingeservice videregiver uden udlændingens samtykke til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, eller flytter fra udlandet, oplysninger om,
1) at udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter §§ 6-9 f eller er fritaget for opholdstilladelse efter § 5, stk. 2, 2) at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller afslag herpå, eller 3) at udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er bortfaldet eller er inddraget. Stk. 2-3.---		13. I § 44 a, stk. 1, nr. 1, ændres »opholdstilladelse efter §§ 6-9 f« til: »registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 f«.
Stk. 4. Meddeles en udlænding, der bor eller opholder sig her i landet uden at have lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 6-9 f, og som ikke er indkvarteret på et indkvarteringssted for de i § 42 a, stk. 1 og 2, nævnte udlændinge, afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, videregiver Udlændingeservice uden udlændingens samtykke oplysninger herom til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig. Tilsvarende gælder, hvis ansøgningen om opholdstilladelse fra en udlænding som nævnt i 1. pkt. bortfalder eller frafaldes.		14. I § 44 a, stk. 4, ændres »en opholdstilladelse efter §§ 6-9 f« til: »et registreringsbevis eller opholdskort efter § 6 eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f«.
Stk. 5-9. ---

§ 46 c. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang afgørelser vedrørende meddelelse, forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser efter § 6 eller § 9, stk. 1, nr. 3, kan træffes af andre myndigheder end Udlændingeservice. Der kan i den forbindelse fastsættes bestemmelser om, til hvilken myndighed afgørelsen kan påklages, og om, at en afgørelse truffet af den myndighed, hvortil afgørelsen kan påklages, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at den myndighed, hvortil afgørelsen kan påklages, kan fastsætte nærmere regler for og træffe bestemmelse om sagernes behandling.		15. I § 46 c, 1. pkt., ændres »opholdstilladelser efter § 6 eller § 9, stk. 1, nr. 3« til: »registreringsbeviser og opholdskort efter § 6 eller opholdstilladelser efter § 9, stk. 1, nr. 3«.

§ 59. ---
Stk. 1-7. ---
Stk. 8. Med bøde straffes den udlænding, som ikke inden for den i § 9 a, stk. 13, fastsatte frist på 30 dage afhenter sin opholdstilladelse.		16.§ 59, stk. 8, affattes således: »Stk. 8. Overtrædelse af § 6, stk. 5, straffes med bøde«.
Stk. 9-10. ---

Spalte- og sidehenvisninger til Folketingstidende vedrørende behandlingen i Folketinget af den oprindelige udlændingelov og senere relevante ændringslove

Lov nr. 226 af 8. juni 1983 (udlændingeloven) (Lovforslag nr. L 105 af 20. januar 1983)
Skriftlig fremsættelse den 20. januar 1983:	Folketingstidende 1982/83 FF	sp. 4502
Lovforslaget som fremsat:	Folketingstidende 1982/83 Tillæg A	sp. 2027
1. behandling den 2. februar 1983:	Folketingstidende 1982/83 FF	sp. 5316
Betænkning afgivet den 27. maj 1983:	Folketingstidende 1982/83 Tillæg B	sp. 1935
1. del af 2. behandling den 30. maj 1983:	Folketingstidende 1982/83 FF	sp. 12152
Tilføjelse til betænkning den 31. maj 1983:	Folketingstidende 1982/83 Tillæg B	sp. 2775
2. del af 2. behandling den 2. juni 1983:	Folketingstidende 1982/83 FF	sp. 12587
Tillægsbetænkning afgivet den 2. juni 1983:	Folketingstidende 1982/83 Tillæg B	sp. 2845
3. behandling den 3. juni 1983:	Folketingstidende 1982/83 FF	sp. 12847
Lovforslaget som vedtaget:	Folketingstidende 1982/83 Tillæg C	sp. 609

Lov nr. 283 af 26. april 2004 om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse som følge af EU-udvidelsen den 1. maj 2004 m.v.) (Lovforslag nr. L 157 af 6. februar 2004)
Skriftlig fremsættelse den 6. februar 2004:	Folketingstidende 2003/2004 Tillæg A	s. 6008
Lovforslaget som fremsat:	Folketingstidende 2003/2004 Tillæg A	s. 5982
1. behandling den 24. februar 2004:	Folketingstidende 2003/2004 FF	s. 6040
Betænkning afgivet den 31. marts 2004:	Folketingstidende 2003/2004 Tillæg B	s. 1259
2. behandling den 13. april 2004:	Folketingstidende 2003/2004 FF	s. 8260
Tillægsbetænkning afgivet den 15. april 2004:	Folketingstidende 2003/2004 Tillæg B	s. 1290
Ændringsforslag uden for tillægsbetænkning af 16. april 2004 afgivet af Line Barfod (EL):	Folketingstidende 2003/2004 Tillæg B	s. 1295
3. behandling den 20. april 2004:	Folketingstidende 2003/2004 FF	s. 8772
Lovforslaget som vedtaget:	Folketingstidende 2003/2004 Tillæg C	s. 457

Lov nr. 532 af 8. juni 2006 om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til statsborgere i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn samt til statsborgere i Bulgarien og Rumænien m.v.) (Lovforslag nr. L 235 af 27. april 2006)
Skriftlig fremsættelse den 27. april 2006:	Folketingstidende 2005/2006 Tillæg A	s. 7884
Lovforslaget som fremsat:	Folketingstidende 2005/2006 Tillæg A	s. 7861
1. behandling den 4. maj 2006:	Folketingstidende 2005/2006 FF	s. 6690
Betænkning afgivet den 24. maj 2006:	Folketingstidende 2005/2006 Tillæg B	s. 1674
2. behandling den 31. maj 2006:	Folketingstidende 2005/2006 FF	s. 7865
Lovforslag optrykt efter 2. behandlingen:	Folketingstidende 2005/2006	s. -
3. behandling den 2. juni 2006:	Folketingstidende 2005/2006 FF	s. 8197
Lovforslaget som vedtaget:	Folketingstidende 2005/2006 Tillæg C	s. 1007

EU-Oplysningen

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 65 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Ændring af reglerne om ophold på grundlag af beskæftigelse for statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn m.v.).

Lovforslag som fremsat