L 197 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love.

(Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)

Udvalg: Skatteudvalget

Samling: 2008-09

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 22-04-2009

Lovforslag som fremsat

20081_l197_som_fremsat (html)

Læg i dokumentkurv

L 197 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love. (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.).

Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love

(Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.)

Skatteministeriet

§ 1

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 14 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, § 3 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, § 3 i lov nr. 345 af 18. april 2007, § 2 i lov nr. 538 af 6. juni 2007, § 7 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, § 7 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, § 6 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 522 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 531 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr. 906 af 12. september 2008, § 109 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og senest ved § 1 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, 5. pkt., og i stk. 4, 1. pkt., udgår »skat efter lov om«.

2. I § 4, stk. 2, ændres »afsnit III og efter personskatteloven« til: »afsnit III, personskatteloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

3.§ 5 B, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) Obligatoriske udenlandske sociale bidrag, når den pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i fremmed stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, eller er omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning i medfør af en mellemfolkelig aftale, som Danmark har tiltrådt.«

4.§ 5 B, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

5. I § 23, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »skatter«: », bortset fra arbejdsmarkedsbidraget,«.

6. I § 25 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 2-4,«: »samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst«.

7. I § 25 A, stk. 3, 1. pkt., ændres »117.950 kr.,« til: »215.500 kr. (2010-niveau),«

8. I § 25 A, stk. 3, 1. pkt., ændres »og personlig indkomst« til: », personlige indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst«.

9. I § 25 A, stk. 3, 3. pkt., udgår »på 117.950 kr.«.

10. I § 25 A, stk. 5, ændres »og den personlige indkomst« til: », den personlige indkomst samt arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst«.

11.§ 25 A, stk. 7, 1. pkt., affattes således:

»En lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter denne lov og lov om arbejdsmarkedsbidrag til at indeholde og indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt beløb, som skal indeholdes efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, overholdes.«

12. I § 25 A, stk. 8, 2. pkt., ændres »og kapitalindkomst« til: », kapitalindkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst«.

13. I § 41, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter » §§ 43-49,«: » ved indeholdelse efter reglerne i §§ 49 A-49 D, «.

14.§ 41, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Foreløbige beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 43-49, benævnes A-skat Foreløbige beløb, som tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 49 A-49 D, benævnes indeholdt arbejdsmarkedsbidrag Arbejdsmarkedsbidrag, som tilsvares i henhold til skattebillet, benævnes foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag Skattepligtig indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, benævnes A-indkomst Skattepligtig indkomst, hvori arbejdsmarkedsbidrag skal indeholdes eller svares i henhold til skattebillet, benævnes arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat eller den i afsnit VI omhandlede udbytteskat eller royaltyskat, benævnes B-indkomst Foreløbige beløb, der tilsvares i henhold til skattebillet af B-indkomst, benævnes B-skat«

15. I § 45, stk. 2, indsættes efter »A-skat«:»og arbejdsmarkedsbidrag«.

16. I § 48, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »skatter,«: »bortset fra arbejdsmarkedsbidrag,«.

17. I § 48, stk. 7, ændres »60 pct.« til: »55 pct.«

18. I § 48 B, stk. 2, ændres »§ 8 M, stk. 4« til: »§ 8 M, stk. 5«.

19.§ 48 E, stk. 3, nr. 5, affattes således:

»5) vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 69.300 kr. (2010-niveau) om måneden, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 5.«

20.§ 48 F, stk. 1, 6. pkt., affattes således:

»Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved erlæggelse af A-skat og arbejds-markedsbidrag, jf. dog stk. 3 og 4.«

21. I § 48 F, stk. 4, 3. pkt., og stk. 6, 3. pkt., indsættes efter »foreløbig skat«: », jf. stk. 13«.

22. I § 48 F, stk. 8, 1. pkt., ændres »og 4« til: »og 5«.

23. I § 48 F indsættes som stk. 13:

»Stk. 13. Er indeholdelse af skat sket med et for lavt beløb, skal det manglende beløb modregnes i eventuel overskydende skat, jf. § 62, stk. 1. Er indeholdelsen af skat sket med et for stort beløb, modregnes dette i eventuel restskat efter § 61, stk. 1. Fører modregning efter 1. og 2. pkt. til et samlet overskydende beløb, udbetales dette med procentgodtgørelse efter § 62, stk. 2. Fører modregning efter 1. og 2. pkt. til et samlet resterende beløb, opkræves dette med tillæg af rente beregnet efter § 61, stk. 2, i henhold til fristerne i § 61, stk. 4. Bestemmelserne i § 62, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 62 A, stk. 1, 3. pkt., § 62 A, stk. 2, 2. pkt., § 62 A, stk. 3, 2. og 3. pkt., og § 62 A, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.«

24. Efter § 49 indsættes:

»§ 49 A. Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter vederlag m.v. som nævnt i § 43, stk. 1.

Stk. 2. Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter ud over de indkomster, som er nævnt i stk. 1, følgende vederlag m.v., i det omfang vederlagene er gjort til A-indkomst efter § 43, stk. 2:

1) Den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

2) Den skattepligtige værdi af fri sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt.

3) Den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt.

4) Den skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de i § 16, stk. 9, 13. pkt., nævnte tilfælde.

5) Den skattepligtige værdi af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4.

6) Den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed over bil, sommerbolig, lystbåd og helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 6, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt., og § 16, stk. 6, 5. og 8. pkt.

7) Vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.

8) Vederlag i penge samt den skattepligtige værdi af fri kost og logi for at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet, jf. § 43, stk. 2, litra h.

9) Løn m.v., der udbetales af en arbejdsgiver under lønmodtagerens fravær fra arbejdet på grund af sygdom eller graviditet, barsel og adoption.

10) Multimedier, som stilles til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, og stk. 12.

11) Fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet.

Stk. 3. Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter ud over de indkomster, der er nævnt i stk. 1 og 2:

1) Indbetalinger til pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19, herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om sygedagpenge, som arbejdsgivere, tidligere arbejdsgivere og offentlige myndigheder foretager.

2) Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages for modtagere af

a) sygedagpenge i henhold til lov om sygedagpenge,

b) barseldagpenge i henhold til barselloven,

c) delpension i henhold til lov om delpension,

d) førtidspension i henhold til lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v.

e) kontanthjælp, revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter §§ 25, 52 og 74 d i lov om aktiv socialpolitik,

f) ydelser efter §§ 42 og 43 i lov om social service,

g) introduktionsydelse efter § 27 i integrationsloven,

h) fleksydelse efter lov om fleksydelse,

i) dagpenge og aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

j) godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,

k) efterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

l) uddannelsesgodtgørelse, jobrotationsydelse eller aktiveringsydelse efter § 134, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og

m) jobrotationsydelse efter § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

3) Indbetalinger til en supplerende arbejdsmarkedspension, som er omfattet af § 19, stk. 4, i pensionsbeskatningsloven efter §§ 33 b-33 e i lov om social pension.

4) Indbetalinger, som de kommunale myndigheder foretager til en ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven for en person, der modtager hjælp efter § 42 i lov om social service.

5) Indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en pensionsordning i fremmed stat, og som ikke medregnes ved den skattepligtige indkomst som følge af bestemmelser i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

6) Indbetalinger, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, som en arbejdsgiver foretager til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, eller til en hjælpe- og understøttelsesfond efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 52.

§ 49 B. Arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., der udbetaler arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som nævnt i § 49 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1- 10, opgør ved enhver udbetaling, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Bestemmelserne i §§ 46 og 49 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2. Indbetalinger, som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 5 og 6, indgår i bidragsgrundlaget efter 1. pkt.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen opgør bidragsgrundlaget og bidragets størrelse for personer med indkomster, som efter § 45 er gjort til B-indkomst, vederlag m.v., der er B-indkomst efter § 44, og vederlag og honorarer m.v. som nævnt i § 49 A, stk. 2, nr. 7, der er B-indkomst. Tilsvarende opgør told- og skatteforvaltningen på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse for sommerbolig, lystbåd, helårsbolig, vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, jf. § 49 A, stk. 2, nr. 1-6, og bil, jf. § 49 A, stk. 2, nr. 6.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan med virkning for fremtiden bestemme, at der ikke skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag, eller at indeholdelsen skal ske med en lavere procentsats end efter § 1 i lov om arbejdsmarkedsbidrag, når det er åbenbart, at den bidragspligtige som følge af lempelse eller af anden årsag ikke skal svare arbejdsmarkedsbidrag eller kun skal svare arbejdsmarkedsbidrag med et lavere beløb. Afgørelsen kan begrænses til at angå et bestemt bidragsgrundlag eller bidragsgrundlag, som opgøres for en bestemt periode eller indtil et bestemt maksimalbeløb. Når en sådan afgørelse er truffet, udsteder told- og skatteforvaltningen en erklæring om fritagelse for at indeholde arbejdsmarkedsbidrag.

§ 49 C. For personer, som modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet, jf. § 49 A, stk. 2, nr. 11, opgør den arbejdsgiver, hvervgiver m.fl., der foretager udbetaling, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.

§ 49 D. For indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1-4, opgør pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. For indbetalinger omfattet af § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, foretages den opgørelse, som er nævnt i stk. 1, på grundlag af arbejdsgiverens, den tidligere arbejdsgivers eller den offentlige myndigheds oplysninger om bidragspligtige beløb.

Stk. 3. For indbetalinger omfattet af § 49 A, stk. 3, nr. 2 og 3, foretages den opgørelse, som er nævnt i stk. 1, på grundlag af oplysninger om det bidragspligtige beløb, som gives af den offentlige myndighed eller andre, som foretager indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen.

Stk. 4. For indbetalinger, som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1-4, der indbetales til et udenlandsk forsikringsselskab, pensionskasse eller kreditinstitut, som er godkendt af told- og skatteforvaltningen, og som efter tilladelse i et land inden for EU/EØS udøver livsforsikringsvirksomhed, pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed dér, opgør arbejdsgiveren, den tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndighed bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.«

25.§ 50 affattes således:

»§ 50. Må det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat af B-indkomst, men ikke af A-indkomst, opkræves den foreløbige skat ved skattebillet. For selvstændigt erhvervsdrivende og for personer, for hvem told- og skatteforvaltningen opgør grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget og bidragets størrelse efter § 49 B, stk. 2, opkræves det foreløbige arbejdsmarkedsbidrag ved skattebillet. Den foreløbige skat af B-indkomst beregnes af den forventede B-indkomst nedsat med de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende indkomstår. Tilsvarende beregnes det foreløbige arbejdsmarkedsbidrag, som det må forventes skal tilsvares ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om beregning af den foreløbige skat af B-indkomst og det foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 1.«

26.§ 51 affattes således:

»§ 51. Må det forventes, at den skattepligtige både skal have indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag og samtidig skal betale B-skat eller foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag i henhold til skattebillet, bestemmer told- og skatteforvaltningen, i hvilket omfang den foreløbige skat skal opkræves ved indeholdelse og ved skattebillet. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

27. I § 53, stk. 2, 2. pkt., § 59, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, litra a, indsættes efter »A-indkomst«: »og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst«.

28.§ 57 affattes således:

»§ 57. Skatteministeren kan fastsætte regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at sikre oplysninger til brug ved indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. §§ 2-4 i lov om et indkomstregister, herunder pligt til at notere navn og adresse m.v. på modtagere af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst og A-indkomst, for hvem der ikke er rekvireret skattekort, bikort eller frikort. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om de indeholdelsespligtiges regnskabsførelse vedrørende udbetaling og godskrivning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst samt indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.«

29. I § 58 indsættes efter »B-skat«: »og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag«.

30.§ 60, stk. 1,litra j, affattes således:

»j)

Beløb efter § 6 i lov om arbejdsmarkedsbidrag.«

31. I § 60, stk. 1, indsættes som litra l:

»l)

Beløb efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi - og miljøafgifter.«

32. I § 60, stk. 2, ændres »litra k« til: »litra k og l«.

33. I § 60, stk. 2,litra a, ændres »A-indkomst« til: »A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst,«.

34. I § 61, stk. 3, 1. pkt., ændres »10.000 kr.« til: »18.300 kr. (2010-niveau)«.

35. I § 61, stk. 3, 1. pkt., ændres »A- eller B-skat« til: »A-skat, B-skat eller arbejdsmarkedsbidrag«.

36. I § 61, stk. 5, 1. pkt., ændres »10.000 kr.« til: »18.300 kr. (2010-niveau)«.

37.§ 61, stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Af de skattebeløb, der opkræves eller inddrives for et indkomstår, dækkes indkomstskat forud for ejendomsværdiskat, og arbejdsmarkedsbidrag dækkes forud for A-skat og B-skat.«

38. I § 61 A, 1. pkt., ændres »10.000 kr.« til: »18.300 kr. (2010-niveau)«.

39. I § 61 A indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.«

40.§ 62, stk. 2, 4. pkt., affattes således:

»Der ydes ingen godtgørelse for et beløb, som modsvares af nedslaget efter lov om skattenedslag for seniorer og efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi - og miljøafgifter.«

41. I § 62, stk. 3, 3. pkt., og § 62 A, stk. 4, 2. pkt., udgår »og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt«.

42. I § 62 A, stk. 3, 3. pkt., udgår », og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt«

43.§ 68 affattes således:

»§ 68. Er der ikke sket indeholdelse af A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, som erhvervet af en her til landet skattepligtig person, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige.«

44. I § 73 E, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, 1. og 2. pkt., udgår »og arbejdsmarkedsbidrag«.

45. I § 73 E, stk. 6, 1. pkt., udgår »og arbejdsmarkedsbidraget«.

46. I § 74, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »A-skat,«:»arbejdsmarkedsbidrag,«.

47.§ 75, nr. 1, affattes således:

»l)

lader sig udbetale A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst vidende om, at der ikke i indkomsten er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag som påbudt,«.

48. I § 75, nr. 2, indsættes efter »§ 48, stk. 6,«: » § 49 B, stk. 3,«.

49. I § 83, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »A-skat«: »og arbejdsmarkedsbidrag«.

50. I § 83, stk. 2, ændres »A-indkomstmodtageren« til: »indkomstmodtageren« og efter »A-skat« indsættes: »og arbejdsmarkedsbidrag«.

51.§ 84 affattes således:

»§ 84. Den indeholdelsespligtige skal skriftligt eller ved andet læsbart medie holde modtageren af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst underrettet om indeholdelserne efter denne lov. Et pensionsinstitut m.v., der indeholder arbejdsmarkedsbidrag efter § 49 D, underretter for hvert kalenderår den bidragspligtige om størrelsen af arbejdsmarkedsbidraget. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om underretning efter 1. og 2. pkt.«

52. I § 84, stk. 2, udgår »af A-indkomst«.

53. I § 85, stk. 2,litra c, indsættes efter »A-indkomst«: » samt arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst«.

54. I § 86, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »A-indkomst«: »og af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst«.

55. I § 88, stk. 3, 2. pkt., ændres »og A-skat« til: », A-skat, arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst og arbejdsmarkedsbidrag«.

56. I § 89, 1. pkt., ændres »A-skat eller B-skat« til: » A-skat, B-skat eller arbejdsmarkedsbidrag«.

57. I § 91 ændres »og kapitalindkomst« til: », kapitalindkomst samt arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst«.

58. I § 94, stk. 1, 2. pkt., ændres »og kapitalindkomsten« til: », kapitalindkomsten samt den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst«.

59. I § 94, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter » §§ 6-9«: »samt efter lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

60. I § 96, stk. 1, ændres » og kapitalindkomst« til: », kapitalindkomst samt af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst«.

§ 2

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret bl.a. ved § 51 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 16 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 2 i lov nr. 408 af 8. maj 2006, § 1 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 9 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, § 6 i lov nr. 527 af 17. juni 2008 samt senest ved § 4 i lov nr.1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1.§ 2, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Angivelser vedrørende den lov, som er nævnt i bilag 1, liste B, skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6.«

2. I § 2, stk. 6, 1. pkt., udgår »og lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

3. I § 2 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Pensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskaber og pengeinstitutter som nævnt i kildeskattelovens § 49 D, stk. 1, indbetaler de forventede bidrag for kalenderåret af pensionsindbetalinger den 1. september, jf. dog kildeskattelovens § 49 D, stk. 4. Indbetaling sker til told- og skatteforvaltningen. Senest den 1. april i året efter udløbet af kalenderåret skal de selskaber m.v., som er nævnt i 1. pkt., indbetale de endelige arbejdsmarkedsbidrag, dog med modregning af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. Overskydende bidrag indbetales til told- og skatteforvaltningen, der tillige forestår eventuel tilbagebetaling af for meget betalt bidrag. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning m.v. omfattet af 1.-4. pkt.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

4. I § 11, stk. 2, 2. pkt., ændres »er filialbestyrer i virksomheden eller« til: »eller er filialbestyrer i virksomheden,«.

5.Bilag 1, liste B, nr. 1, ophæves.

Nr. 2 bliver herefter nr. 1.

§ 3

I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 403 af 8. maj 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, § 3 i lov nr. 527 af 17. juni 2008 og ved § 108 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1.§ 3, stk. 1, nr. 7, ophæves.

Nr. 8-10 bliver herefter nr. 7- 9.

2.§ 4, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Skatteministeren fastsætter regler om fristen for indberetning for de i kildeskattelovens § 56 nævnte indeholdelsespligtige, for hvem der er fastsat regler om fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven.«

§ 4

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, § 1 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og § 3 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 40, stk. 7, 5. pkt., ændres »§ 10« til: »§§ 4 og 5«.

§ 5

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, foretages følgende ændringer:

1.§ 7 L, stk. 1, affattes således:

»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og indkomst omfattet af kildeskattelovens § 48 F, stk. 1-3, medregnes for indkomster omfattet af § 2 i lov om arbejdsmarkedsbidrag ikke beregnede bidrag omfattet af indeholdelsespligten i kildeskattelovens § 49 B.«

2.§ 8 M, stk. 1, affattes således:

»Arbejdsmarkedsbidrag af indkomst omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, samt §§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag fragår ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige indkomst for det indkomstår, bidraget vedrører. Tilsvarende gælder indkomst omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, når arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorar m.v. til den ansatte.«

3.§ 8 M, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 2. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører, når den pågældende

1) i henhold til en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og

2) er omfattet af social sikringslovgivning i fremmed stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på personer, som i medfør af en mellemfolkelig aftale, som Danmark har tiltrådt, er omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

4. I § 8 M, stk. 5, som herefter bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

5. I § 9 C, stk. 4, 4. pkt., ændres »§ 8, stk. 1, litra a, b, d og e og § 10« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. dog § 3, og §§ 4-5«.

§ 6

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006 og senest ved § 6 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., indsættes efter »A-indkomst«: »eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1,«.

2. I § 7, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »modtageren«: »samt arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 2«.

3. I § 7, stk. 2, nr. 3, affattes således:

»3) Størrelsen af det samlede beløb af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt beløb indeholdt efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige vedrørende den enkelte modtager.«

4. I § 7, stk. 2, nr. 4, affattes således:

»4) Den skatteperiode vedrørende A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget, som udbetalingerne eller godskrivningerne skal henføres til.«

5. I § 7, stk. 4, 1. pkt., ændres »den indeholdte A-skat« til: »indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 7

I lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag for seniorer, som ændret ved § 4 i lov nr. 1341 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1.§ 1, stk. 1, affattes således:

»En person, der i perioden fra og med indkomståret 2010 til og med indkomståret 2016 fylder 64 år, kan for de indkomstår, hvor personen fylder 64 og 65 år, få et nedslag i indkomstskatten efter reglerne i denne lov.«

2. Efter § 1, stk. 1, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Nedslaget i indkomstskatten sker i form af tilbagebetaling af en del af det betalte arbejdsmarkedsbidrag. Grundlaget herfor er henholdsvis

1) det vederlag m.v., nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i den hidtil gældende lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven for så vidt angår indkomstårene indtil indkomståret 2011 og

2) de indkomster, som nævnt i §§ 2, 4 og 5 i den gældende lov om arbejdsmarkedsbidrag for så vidt angår indkomstårene fra og med indkomståret 2011.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

3. I § 1, stk. 3, som herefter bliver stk. 4, ændres tre steder »stk. 2« til: »stk. 3« og »§ 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven« til: »stk. 2, nr. 1 og 2,«.

4. I § 2, stk. 1, og § 6, stk. 4, ændres: »§ 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven« til: »§ 1, stk. 2, nr. 1 og 2,«.

5. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »(i 1987-niveau) på 311.000 kr.« til: »569.000 kr. (2010-niveau)«.

6.§ 2, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20, dog således, at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000.«

7. I § 2, stk. 3, 1. pkt., ændres »er omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsbidrag« til: »har været omfattet af bidragspligten efter den hidtil gældende lov om arbejdsmarkedsbidrag eller efter lov om arbejdsmarkedsbidrag.«

8. I § 3, 1. pkt., § 7, stk. 1, og stk. 4, nr. 2, § 9, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, nr. 2, og § 13, 2. pkt., ændres »§ 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven« til: »§ 1, stk. 2, nr. 1 og 2«.

9. I § 3, 1. pkt., ændres »§ 3 i lov om arbejdsmarkedsbidrag« til: »§ 3 i den hidtil gældende lov om arbejdsmarkedsbidrag eller § 1 i lov om arbejdsmarkedsbidrag.«

10. I § 4, stk. 1, 1. pkt., stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 2, nr. 1,« til: »§ 1, stk. 3, nr. 1,«.

11. I § 6, stk. 4, 1. pkt., og to steder i 2. pkt. ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

12. I § 7, stk. 3, 1. pkt., ændres »(i 1987-niveau) på 11.300 kr.« til: »20.700 kr. (2010-niveau)«.

§ 8

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 521 af 17. juni 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, ændres »1.420.400 kr.« til: »2.295.100 kr. (2010-niveau).«

2.§ 6, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.«

3. I § 10, stk. 1, ændres »83.300 kr.« til: »152.200 kr. (2010-niveau).«

4.§ 10, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.«

5. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »83.300 kr.« til: »152.200 kr. (2010-niveau).«

6.§ 11, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.«

7. Efter § 12 indsættes:

»§ 12 A. Uanset om § 12 finder anvendelse, anses afdødes krav på beløb efter § 1 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter for endeligt afgjort med nedsættelsen af den foreløbige skat, jf. kildeskattelovens § 42, med et sådant beløb, der er erlagt før dødsfaldet.«

8. I § 12 A indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Uanset om § 12 finder anvendelse, anses betalingen af afdødes arbejdsmarkedsbidrag i dødsåret for endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag, der er forfaldet før dødsfaldet efter kildeskattelovens § 50, eller som efter kildeskattelovens § 49 B eller § 49 D skulle indeholdes af indkomst, som afdøde havde optjent før dødsfaldet.«

9. I § 14, stk. 2, 1. pkt., § 14, stk. 3, 1. pkt., § 30, stk. 3, 1. pkt., og § 30, stk. 4, 1. pkt., ændres »1.000 kr.« til: »1.900 kr. (2010-niveau).«

10.§ 14, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 2 og 3 reguleres efter personskattelovens § 20.«

11. I § 15, stk. 4, 1. pkt., ændres »17.850 kr.« til: »32.700 kr. (2010-niveau)«.

12. I § 15, stk. 5, 1. pkt., ændres »1.500 kr.« til: »2.800 kr. (2010-niveau)«.

13.§ 15, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Grundbeløbet i stk. 4 og 5 reguleres efter personskattelovens § 20.«

14. I § 24, stk. 1, 1. pkt., og § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres »83.300 kr.« til: »152.200 kr. (2010-niveau).«

15.§ 24, stk. 5, og § 25, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.«

16. I § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »2.800 kr.« til: »5.200 kr. (2010-niveau)«.

17.§ 30, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Grundbeløbet i stk. 2-4 reguleres efter personskattelovens § 20.«

18. Efter § 33 indsættes:

»Skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter samt arbejdsmarkedsbidrag

§ 33 A. Afdødes krav på beløb efter § 1 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter anses for endeligt afgjort med nedsættelsen af den foreløbige skat, jf. kildeskattelovens § 42, med et sådant beløb, der er erlagt før dødsfaldet.«

19. I § 33 A indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Betalingen af afdødes arbejdsmarkedsbidrag i dødsåret anses for endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige arbejdsmarkedsbidragsbeløb, der er forfaldet før dødsfaldet efter kildeskattelovens § 50, eller som efter kildeskattelovens § 49 B eller § 49 D skulle indeholdes af indkomster, som afdøde havde optjent før dødsfaldet.«

20. I § 72, stk. 4, ændres »34.050 kr.« til: »62.300 kr. (2010-niveau).«

21.§ 72, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 4 reguleres efter personskattelovens § 20.«

22. I § 74, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres »83.300 kr.« til: »152.200 kr. (2010-niveau)«.

23.§ 74, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 2 og 3 reguleres efter personskattelovens § 20.«

24. I § 77 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Afdødes krav på beløb efter § 1 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter vedrørende det seneste indkomstår forud for dødsfaldet og vedrørende mellemperioden anses for endeligt afgjort med nedsættelsen af den foreløbige skat, jf. kildeskattelovens § 42, med et sådant beløb, der er erlagt henholdsvis i det seneste indkomstår forud for dødsfaldet og i mellemperioden.«

25. I § 77 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Betalingen af afdødes arbejdsmarkedsbidrag vedrørende det seneste indkomstår forud for dødsfaldet og vedrørende mellemperioden anses for endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige arbejdsmarkedsbidragsbeløb, der er forfaldet før dødsfaldet efter kildeskattelovens § 50, eller som efter kildeskattelovens § 49 B eller § 49 D skulle indeholdes af indkomster, som afdøde havde optjent før dødsfaldet.«

26. I § 78 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Afdødes krav på beløb efter § 1 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter vedrørende mellemperioden anses for endeligt afgjort med nedsættelsen af den foreløbige skat, jf. kildeskattelovens § 42, med et sådant beløb, der er erlagt før dødsfaldet.«

27. I § 78 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Betalingen af afdødes arbejdsmarkedsbidrag vedrørende mellemperioden anses for endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige arbejdsmarkedsbidragsbeløb, der er forfaldet før dødsfaldet efter kildeskattelovens § 50, eller som efter kildeskattelovens § 49 B eller § 49 D skulle indeholdes af indkomster, som afdøde havde optjent før dødsfaldet.«

§ 9

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 3. maj 2006 som senest ændret ved lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 21, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »og andre former for erhvervsmæssig virksomhed«: »,hvortil kommer skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 10

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 413 af 3. maj 2006, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 2, indsættes efter »A-indkomst«: »og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst«.

§ 11

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 347 af 18. april 2007, § 10 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, § 1 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, og senest ved § 23 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1.§ 15 B, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Ved opgørelsen af de samlede indbetalinger ses bort fra erlagte arbejdsmarkedsbidrag.«

2. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 11, stk. 5 og 6« til: »erlagte arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 12

I lov nr. 386 af 27. maj 2005 om beskatning af søfolk (sømandsbeskatningsloven), som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 343 af 18. april 2007, og senest ved § 12 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 8, stk. 1-6,« til: »§ 2«, og 2. pkt. ophæves.

§ 13

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1159 af 4. oktober 2007, som ændret ved § 4 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, § 78 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 10 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1,litra a og b, ændres »(i 1987-niveau) på 144.500 kr.,« til: »på 264.100 kr. (2010-niveau),«.

2. I § 6 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.«

3. I § 22, stk. 1, ændres »(i 1987-niveau) på 32.100 kr.« til: »på 58.700 kr. (2010-niveau)«.

4. I § 22, stk. 2, ændres »(i 1987-niveau) på 11.200 kr.« til: »på 20.500 kr. (2010-niveau).«

5. I § 22 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 14

I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 22. august 2008, som ændret ved § 1 i lov nr. 1340 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, 1. pkt., ændres »(i 1987-niveau) 95.550 kr.« til: »174.600 kr. (2010- niveau).«

2. I § 10, 2. pkt., ændres »(i 1987-niveau) 147.000 kr.« til: »268.600 kr. (2010-niveau).«

3. I § 10 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Grundbeløbene i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 15

I lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »overstiger 62.300 kr.« til: »overstiger et grundbeløb på 113.900 kr. (2010-niveau).«

2. I § 5, stk. 5, ændres »Beløbsgrænserne« til: »Grundbeløbene«.

§ 16

I lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 14. april 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 6 A, stk. 3, ændres »beløb svarende til overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt 20 mio. kr.,« til: »grundbeløb på 1.768 mio. kr. (2010-niveau),«.

2. I § 6 A, stk. 4, ændres »beløb, svarende til overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt 20 mio. kr., « til: »grundbeløb,«.

3.§ 6 A, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Grundbeløbene i stk. 3 og 4 reguleres efter personskattelovens § 20, dog således, at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1 million.«

§ 17

I lov om lokale totalisatorspil, jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 16. januar 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »10.600 kr.« til: »19.400 kr. (2010-niveau)«.

2. I § 2 A, stk. 2, 2. pkt., ændres »1.500 kr.« til: »2.800 kr. (2010-niveau)«.

3. I § 2 B, stk. 2, 1. pkt., ændres »5.400 kr.« til: »9.900 kr. (2010-niveau)«.

4. I § 2 B, stk. 2, 2. pkt., ændres »7.300 kr.« til »13.400 kr.(2010-niveau)«.

Indenrigs- og Socialministeriet

§ 18

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 109, stk. 3, nr. 8, ændres »arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 1 eller 2« til: »§§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 19

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 3, 3. pkt., ændres »overstiger 25.000 kr.« til: »overstiger et grundbeløb på 46.000 kr. (2010- niveau)«.

2. I § 10, stk. 3, 4. pkt., og § 11, stk. 3, 3. pkt., ændres »Beløbet« til: »Grundbeløbet«.

3. I § 11, stk. 3, 1. pkt., ændres »Beløb på mindre end 3.000 kr.« til: »Grundbeløb på mindre end 6.000 kr. (2010-niveau)«.

Beskæftigelsesministeriet

§ 20

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 8. juli 2008, som ændret ved § 7 i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 7 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, § 7 i lov nr. 1063 af 6. november 2008 og lov nr. 117 af 17. februar 2009, foretages følgende ændringer:

1.§ 17 f, stk. 1, affattes således:

»Der kan efter særlig lovbestemmelse herom opkræves en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 2, stk. 1, nr. 1-3, jf. dog § 3, samt §§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. og i kildeskatteloven om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. og skattekontrollovens § 11 F om terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret og anvendelse af disse oplysninger til samkøring og sammenstilling med kontrolformål finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt.«

2.§ 17 f, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Pensionsopsparing, der opkræves efter særlig lovbestemmelse, jf. stk. 1, opkræves første gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 64 år. Ved pensionsopsparing af anden indkomst omfattet af stk. 1 opkræves pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år.«

3. I § 17 g, stk. 1, 3. pkt., ændres: »§ 15, stk. 3, 2. pkt., i lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »§ 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige«.

§ 21

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 445 af 9. juni 2008 og senest ved § 1 i lov nr. 1345 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 29, stk. 1, nr. 1, og § 32 a, stk. 1, nr. 1, ændres »det deri nævnte bundfradrag« til: »de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag«.

§ 22

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1345 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 25, stk. 1, nr. 1, ændres »det deri nævnte bundfradrag« til: »de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag«.

§ 23

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1345 af 19. december 2008 og senest ved § 3 i lov nr. 1411 af 27. december 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 1, ændres »det deri nævnte bundfradrag« til: »de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag«.

§ 24

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 24. november 2008, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1345 af 19. december 2008 og senest ved § 1 i lov nr. 1411 af 27. december 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 10 c, stk. 7, nr. 1, ændres »bundfradrag og fradrag for grundbeløb« til: »grundbeløb og bundfradrag«.

Finansministeriet

§ 25

I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 15. september 1999, som ændret ved § 4 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 og § 10 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 11, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag« til: »§ 49 D, stk. 1-3, i kildeskatteloven«, og »§ 11, stk. 6, i lov om arbejdsmarkedsbidrag« til: »§ 49 D, stk. 4, i kildeskatteloven«.

Justitsministeriet

§ 26

I lov om skifte af dødsboer (dødsboskifteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 383 af 22. maj 1996, som ændret bl.a. ved § 102 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, og senest ved § 2 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 80, stk. 2, 2. pkt., ændres »beløb på over 4 mio. kr.« til: »grundbeløb på over 4.200.000 kr. (2010-niveau).«

2.§ 80, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Grundbeløbet i stk. 2 reguleres efter personskattelovens § 20, dog således, at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.000.«

Økonomi- og Erhvervsministeriet

§ 27

I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 23. januar 2004, som ændret ved § 119 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.§ 3, stk. 2-4, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om bidragets størrelse, beregningen heraf samt det samlede beløb, som kan udbetales til en husstand.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 3.

§ 28

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra indkomståret 2011, jf. dog stk. 2-9.

Stk. 2. § 1, nr. 5, har virkning fra indkomståret 2008.

Stk. 3. § 2, nr. 4, har virkning fra den 1. januar 2009.

Stk. 4. § 20, nr. 1 og 2, og § 27 har virkning fra den 1. januar 2010. Bidragsgrundlaget, som nævnt i 1. pkt. i den foreslåede affattelse i § 20, nr. 1, af § 17 f, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension følger dog for 2010 af den hidtil gældende bestemmelse i § 17 f, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom henvisningen til reglerne om opkrævning m.v. i dette stykke samt i den foreslåede affattelse i § 20, nr. 2, af § 17 f, stk. 2, for indkomståret 2010 følger af den hidtil gældende bestemmelse i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. § 1, nr. 7, 9, 17, 21, 23, 31-32, 34, 36, 38-40, § 7, nr. 5-6 og 12, § 8, nr. 1-7, 9-18, 20-24 og 26, §§ 13-17, § 19, §§ 21-24 og § 26 har virkning fra og med indkomståret 2010.

Stk. 6. For indkomståret 2010 fastsættes grundbeløbet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 5, til 63.800 kr.

Stk. 7. For indeholdelsespligtige har loven virkning for løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med den 1. januar 2011. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1. januar 2011, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 2010.

Stk. 8. § 23, stk. 3 og 4, i lov om arbejdsmarkedsbidrag om opkrævning af lønmodtagerbidrag vedrørende 1994 på grundlag af ATP-restancer samt beskæftigelsesministerens adgang til at fastsætte nærmere regler om beregning, opkrævning og betaling af bidrag på grundlag af ATP-restancer finder fortsat anvendelse.

Stk. 9. § 8 finder anvendelse, når en person er afgået ved døden den 1. januar 2011 eller senere, jf. dog stk. 5.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 1. marts 2009 indgået en aftale om Forårspakke 2.0.

Af aftalen fremgår bl.a. følgende:

»Opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget integreres med personskatten: Som opfølgning på aftalen om lavere skat på arbejde fra 2007 forenkles grundlaget for og opkrævning af arbejdsmarkedsbidraget, så det integreres i reglerne om opkrævning og beregning af indkomstskatten.«

2. Lovforslagets formål og baggrund

Ifølge aftalen om Forårspakke 2.0 skal grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag forenkles. Dette sker med et samtidig hermed fremsat forslag til ny lov om arbejdsmarkedsbidrag. Endvidere er det aftalt, at der skal gennemføres en integrering af opkrævningsreglerne i lov om arbejdsmarkedsbidrag med opkrævningsreglerne i kildeskatteloven. Det foreliggende lovforslag udmønter denne del af aftalen.

De to lovforslag skal ses i lyset er gennemførelsen af lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 (L 2, Folketinget 2007/08, 1. saml.) om lavere skat på arbejde. Ved denne lov blev Arbejdmarkedsfonden ophævet, og arbejdsmarkedsbidraget blev omlagt fra at være et socialt bidrag til at være en indkomstskat. Herved bortfaldt begrundelsen for særlige indeholdelses- og opkrævningsregler i arbejdsmarkedsbidragsloven.

Det følger af bemærkningerne til ovennævnte lovforslag, at det er »regeringens hensigt at foretage en forenkling af det regelsæt, der gælder for arbejdsmarkedsbidraget.Imidlertid vil det af hensyn til forskudsregistreringen for 2008 ikke være muligt at foretage egentlige systemmæssige ændringer. Regeringen vil derfor på et senere tidspunkt fremsætte forslag til forenklinger med henblik på, at arbejdsmarkedsbidraget bedre kan integreres i det almindelige personskattesystem.«

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Indledning

Lovforslaget indeholder

- en overflytning af bestemmelserne om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsmarkedsbidragsloven til kildeskatteloven for lønmodtagere m.v. og en tilsvarende overflytning af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende

- integrering af arbejdsmarkedsbidraget i kildeskattelovens almindelige personskatte-opkrævningssystem, dvs. i beregningsreglerne for opgørelse af slutskat, overskydende skat og restskat, udbetaling af overskydende skat og opkrævning af restskat, hæftelse, straf m.v.

Herudover indeholder lovforslaget konsekvensændringer som følge af

- forslaget til ny lov om arbejdsmarkedsbidrag

- integreringen af arbejdsmarkedsbidraget i kildeskattelovens opkrævningsregler

- det samtidig hermed fremsatte forslag til om lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat), herunder ændring af beløbsgrænser, der reguleres efter personskattelovens § 20 samt

- forslaget til lov om skattefri kompensation for forhøjede energi - og miljøafgifter.

Desuden indeholder forslaget enkelte justeringer af skattelovgivningen i øvrigt.

Endvidere indeholder forslaget en ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorefter genoptagelse af indbetalinger til SP-ordningen fremover kræver en aktiv politisk beslutning i form af lovgivning. Endvidere foreslås bidragsgrundlaget i denne lov ændret som følge af forslaget til den nye arbejdsmarkedsbidragslov.

Herudover indeholder forslaget konsekvensændringer i reglerne om opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af en række sociale ydelser, som følge af forslaget til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat).

Som led i Forårspakke 2.0 blev det aftalt, at en række støtteordninger, som ikke er omfattet af politiske forlig, fastholdes i nominel værdi i perioden 2010 til 2015. Som følge heraf foreslås det endelig at fastholde udgifterne til hjemmeserviceordningen nominelt i en seksårig periode på det niveau, der fremgår af finansloven for 2009 - dvs. at der ikke foretages pris- og lønregulering.

3.2. Gældende ret

Efter de gældende regler indeholdes og opkræves arbejdsmarkedsbidraget efter sit eget regelsæt. Det betyder blandt andet, at der gælder særlige regler for indeholdelse af bidraget og om opkrævning og udbetaling af henholdsvis restbidrag og overskydende bidrag - herunder særlige renteregler. De særlige indeholdelses- og opkrævningsregler er begrundet i, at arbejdsmarkedsbidraget tidligere ikke var en skat, men et socialt bidrag, der fulgte sit eget indeholdelses- og opkrævningssystem.

De nærmere regler følger af selve arbejdsmarkedsbidragsloven samt bekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag, jf. bekendtgørelse nr. 1524 af 14. december 2006, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 1322 af 9. december 2008.

Efter disse regler sker opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag af løn m.v. for lønmodtagere via arbejds- eller hvervgiverens indeholdelse og indbetaling til SKAT. Pensionskasser m.fl. indeholder og indbetaler bidrag af indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. SKAT opkræver via selvangivelsen og ved acontoopkrævning sammen med B-skatteopkrævningen bidrag af visse honorarer og vederlag m.v., der er B-indkomst for modtageren.

For lønmodtagere fastsættes grundlaget for foreløbige arbejdsmarkedsbidrag af B-indkomst på grundlag af de oplysninger om forventede indkomstforhold m.v., der finder anvendelse ved forskudsregistreringen for det pågældende indkomstår.

For selvstændigt erhvervsdrivende sker opkrævningen af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag ved en acontoordning sammen med B-skatteopkrævningen på grundlag af det forskudsregistrerede virksomhedsoverskud.

Opkrævning af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag sker efter reglerne i kildeskattelovens § 50 om opkrævning af foreløbig skat af B-indkomst med særskilt oplysning til den bidragspligtige om grundlaget for opkrævningen. Foreløbige arbejdsmarkedsbidrag forfalder til betaling på samme tidspunkter og med samme frister som for B-skatter efter kildeskattelovens § 58.

Personer, som ikke er bidragspligtige, f.eks. fordi de er omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning, skal efter gældende regler indhente dokumentation for, at der ikke skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af løn m.v., og underrette arbejdsgiveren herom. Arbejdsgiveren skal over for SKAT kunne godtgøre grundlaget for, at der ikke er indeholdt bidrag. Arbejdsgiveren underretter pensionskasser, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskaber eller pengeinstitutter om, at der ikke skal beregnes bidrag af dennes indbetalinger til pensionsordningen.

Indeholdelsespligtige arbejdsgivere skal foretage indberetning til indkomstregistret om indeholdte bidrag og om bidragsgrundlaget.

Arbejdsmarkedets Tillægspension, pensionskasser m.v. skal senest den 1. september i året efter kalenderåret give den enkelte bidragspligtige oplysninger om indeholdte bidrag af foretagne indbetalinger.

For så vidt angår beregningen af bidrag m.v. følger det af arbejdsmarkedsbidragsloven og bekendtgørelsen hertil, at indeholdte og foreløbigt opkrævede arbejdsmarkedsbidrag modregnes i de endeligt opgjorte bidrag. Resterende bidrag indbetales til SKAT. Der foretages forinden modregning i overskydende skat m.v. efter reglerne i kildeskattelovens § 62, stk. 3, 3. pkt., § 62 A, stk. 3, 3. pkt., og § 62 A, stk. 4, 2. pkt.

Er der tale om et overskydende bidrag, tilbagebetales dette til den bidragspligtige efter samme regler som for overskydende skat omfattet af kildeskattelovens § 62, stk. 3, idet der dog ikke ydes godtgørelse som omhandlet i kildeskattelovens § 62, stk. 2. Forinden tilbagebetaling foretages der modregning for restskat m.v.

Ovenstående gælder også, når en ændret opgørelse over arbejdsmarkedsbidrag medfører, at den bidragspligtige skal betale yderligere bidrag eller har betalt bidrag med for stort et beløb. Skal der betales yderligere bidrag, sker det uden beregning af procenttilæg, men der tillægges rente beregnet efter reglerne i kildeskattelovens § 62 A, stk. 1, 3. pkt. Renterne kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der kan foretages indeholdelse i løn m.v. for ikke betalte bidrag, rentebeløb og gebyrer, og for SKATs afgørelser om arbejdsmarkedsbidraget er der klageadgang efter de almindelige regler i skatteforvaltningsloven.

3.3. Forslagets indhold

3.3.1. Beregning og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag

Formålet med lovforslaget er at forenkle opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag. Det sker dels ved at overflytte reglerne om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsmarkedsbidragsloven til kildeskatteloven, dels ved at sammenlægge reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidraget med de almindelige opkrævningsregler, der gælder for øvrige personlige skatter. Sammenlægningen sker ved, at opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget fremover sker efter samme regler, som gælder for A- og B-skatterne.

Forslaget om at overføre reglerne om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og opkrævning af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende fra arbejdsmarkedsbidragsloven til kildeskatteloven betyder ikke nogen ændring af den måde reglerne administreres på i dag ud over de tilpasninger, som den nye lov om arbejdsmarkedsbidrag nødvendiggør.

Forslaget om at overføre og integrere reglerne om beregning af arbejdsmarkedsbidraget, udbetaling af overskydende bidrag og opkrævning af restbidrag betyder derimod, at reglerne i kildeskatteloven om tillæg, godtgørelse og forrentning af forfaldne indkomstskatter også kommer til at gælde for arbejdsmarkedsbidrag.

De vigtigste ændringer i forbindelse med sammenlægningen er, at kildeskattelovens regler om restskat, overskydende skat og indregning i næste års forskudsskat fremover også kommer til at gælde for arbejdsmarkedsbidraget. Er der betalt for lidt i arbejdsmarkedsbidrag, og er der ikke overskydende skat, som bidraget kan modregnes i, vil restbeløbet fremover blive opkrævet som restskat. Det vil sige, at beløb som hovedregel opkræves i 3 rater i september, oktober og november. Restskat op til et grundbeløb på 10.000 kr. (18.300 i 2009) indregnes dog altid i næste års forskudsskat. Restskat tillægges 7 pct. i restskattetillæg.

Opkrævningen af for lidt betalt arbejdsmarkedsbidrag, som restskat, træder i stedet for den opkrævning, der i dag finder sted uden tillæg, når opgørelsen foreligger. Ved resterende bidrag foretages der forinden modregning i overskydende skat efter nærmere regler i kildeskattelovens § 62 og § 62 A.

Er der betalt for meget i arbejdsmarkedsbidrag, vil det overskydende beløb blive udbetalt som overskydende skat. Ved overskydende skat ydes et tillæg på 2 pct. En udbetaling som overskydende skat med tillæg af 2 pct. i godtgørelse træder i stedet for den udbetaling uden godtgørelse, der i dag finder sted, når opgørelsen af arbejdsmarkedsbidraget og modregning for restskat efter § 15, stk. 1, 3. pkt. i arbejdsmarkedsbidragsloven, foreligger.

Konsekvensen af at overføre opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget til kildeskattelovens system er, at afviklingen af restbidrag bliver lettere. Endvidere vil skatteopkrævningen - med et samlet opkrævningssystem - blive lettere at forstå for virksomhederne og borgerne, idet der sker en væsentlig forenkling på opkrævningssiden.

Konsekvensen af, at arbejdsmarkedsbidraget fremover skal indgå i slutskatten, er ikke, at der skal udarbejdes en selvstændig årsopgørelse for arbejdsmarkedsbidraget. I forbindelse med årsopgørelsen vil der dog blive opstillet en særskilt beregning over, hvordan årets arbejdsmarkedsbidrag er opgjort. Også i forbindelse med forskudsregistreringen vil bidraget fortsat blive opgjort særskilt, ligesom arbejdsmarkedsbidraget fortsat ikke vil indgå i beregningen af skattekortets trækprocent.

En anden konsekvens af at overføre opkrævningen og beregningen til kildeskattelovens system er, at der i alle situationer vil ske modregning mellem overskydende bidrag eller skat og restbidrag eller restskat. I dag mangler der hjemmel til at modregne overskydende bidrag i restskat under 40.000 kr. med den virkning, at rentetillægget reduceres hermed. SKAT har siden 1996 - for at servicere borgerne - foretaget modregning af overskydende bidrag i restskat før beregning af rentetillæg. Herved stilles skatteyderen, som om der var sket en frivillig indbetaling efter kildeskattelovens § 59 af det overskydende bidrag til udligning af restskatten inden 1. juli for at undgå et procenttillæg på 7 pct.

Landsskatteretten har i en offentliggjort kendelse fra 2006 (Skm2006.679.LSR) fastslået, at denne praksis er i strid med kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidragsloven. I sagen ønskede en borger praksis lagt til grund, selv om årsopgørelsen var udskrevet efter den 1. juli. Retten fandt imidlertid ikke, at skatteyderen kunne støtte ret herpå, da praksis var i strid med loven. Trods Landsskatterettens afgørelse i sagen er praksis blevet opretholdt.

Det er stærkt beklageligt, at der ikke senest i forbindelse med Landsskatterettens kendelse er tilvejebragt det fornødne hjemmelsgrundlag for denne - begunstigende - praksis.

Det har lige siden været hensigten at tilvejebringe den fornødne hjemmel. Imidlertid var der tale om en isoleret set lille ændring, som man fandt kunne løses i sammenhæng med den allerede på dette tidspunkt planlagte integration af arbejdsmarkedsbidraget i det almindelige personskatteopkrævningssystem. En integration som altså kom til at trække ud.

Hertil kommer, at der er tale om meget beskedne beløb - gennemsnitligt 90 kr. med et samlet årligt provenutab for det offentlige på godt 2 mio. kr. Endelig ville en praksisændring utvivlsomt blive opfattet som uforståelig og åbenbart urimelig for borgerne og meget lidt serviceorienteret.

I forbindelse udarbejdelsen af nærværende lovforslag blev Skatteministeriet atter opmærksom på hjemmelsproblemet.

Med det foreliggende lovforslag vil overskydende arbejdsmarkedsbidrag automatisk blive modregnet i forbindelse med slutopgørelsen. Det sker fra og med indkomståret 2011. Ved et ændringsforslag til nærværende lovforslag vil man søge tilvejebragt hjemmel for, at modregning med den virkning, at rentetillægget reduceres, også kan ske for indkomståret 2009 og 2010 og tidligere år.

For skatteydere, der i dag betaler arbejdsmarkedsbidrag, som ikke indeholdes af arbejdsgiver eller lignende, og som ikke samtidig betaler B-skat, kan forslaget betyde en administrativ lettelse. SKAT vil efter kildeskattelovens § 51 kunne bestemme, hvordan opkrævningen skal fordeles på indeholdelse og opkrævning ved indbetalingskort uanset, hvordan opkrævningen er sammensat af henholdsvis A-skat, B-skat, indeholdt arbejdsmarkedsbidrag eller foreløbigt bidrag. Det kan have betydning i situationer, hvor skatteyderen forventes både at få indeholdt foreløbig skat eller arbejdsmarkedsbidrag og skulle indbetale foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag ved indbetalingskort. Er der tale om et mindre beløb, der skal betales i foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag, kan de 10 rater hver især forekomme urimeligt små. Det vil i disse situationer lette opkrævningen, hvis det foreløbige arbejdsmarkedsbidrag i stedet opkræves ved indeholdelse. Bemyndigelsen kan i en sådan situation bruges til at lade de små foreløbige arbejdsmarkedsbidrag opkræve ved at nedsætte skattefradraget på skattekortet, hvorved indeholdelsen øges.

De nye regler i kildeskatteloven om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidraget fremgår af forslagets § 1, nr. 24, og de centrale beregnings- og opkrævningsregler fremgår af forslagets § 1, nr. 13 -17 og 24-42.

3.3.2. Konsekvenser som følge af forenkling af reglerne om arbejdsmarkedsbidrag m.v.

Som følge af den forenkling af reglerne om bidragsgrundlaget, som er indeholdt i forslaget til ny lov om arbejdsmarkedsbidrag, foreslås en række konsekvensændringer knyttet hertil. Herunder foreslås en justering af lov om skattenedslag for seniorer, hvor grundlaget for nedslaget, som baserer sig på bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsbidragsloven, foreslås ændret med virkning for indkomståret 2011, jf. forslagets § 7.

Lovforslaget indeholder tillige i § 8 konsekvensændringer til dødsboskatteloven. I den forbindelse foreslås en ændring af beregningen af arbejdsmarkedsbidraget for afdøde i uskiftede boer. Det foreslås herefter, at det beregnede arbejdsmarkedsbidrag - på samme måde som andre skatter - indgår i afdødes ansættelse. I dag er det det faktisk betalte bidrag, som lægges til grund ved ansættelsen for afdøde. Det vil forenkle beregningen af afdødes skat.

Desuden indeholder forslaget ændringer af dødsboskattelovens og kildeskattelovens regler som følge af det samtidig hermed fremsatte lovforslag om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf. § 1, nr. 31-32 og 40, og § 8, samt konsekvensændringer i kildeskatteloven til de foreslåede ændringer af personskatteloven, herunder en nedsættelse af trækprocenten fra 60 til 55, hvis skattekort ikke foreligger ved udbetaling af A-indkomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Endvidere foreslås en række ændringer af beløbsgrænserne i lovgivningen. I den gældende lovgivning er de fleste af beløbsgrænserne, der reguleres efter personskattelovens § 20, fastsat i 1987-niveau. De aktuelle beløbsgrænser, der skal anvendes i skatteberegningen m.v., er i 2009 82,7 pct. højere og i løbet af få år næsten det dobbelte af de angivne grundbeløb, der står i lovteksten. En så stor afvigelse giver ofte forståelsesmæssige problemer ved læsning af lovteksten. Det foreslås derfor, at skattereformen benyttes som lejlighed til at bringe grundbeløbene for § 20 beløbsgrænserne op i aktuelt niveau. Der er alene tale om lovtekniske ændringer, der ikke medfører nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Forslaget indeholder tillige en præcisering af beregningsreglerne for beskatning af forskere, jf. forslagets § 1, nr. 21 og 23, samt en justering af redaktionel karakter af reglerne i opkrævningslovens § 11, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Forslagets § 20 indeholder som nævnt en ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorefter genoptagelse af indbetalinger til SP-ordningen fremover kræver en aktiv politisk beslutning i form af lovgivning. Endvidere foreslås bidragsgrundlaget i denne lov ændret som følge af forslaget til den nye arbejdsmarkedsbidragslov.

Den foreslåede ændring af personskattelovens § 7 i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat) om bl.a. indførelse af et grundbeløb betyder, at der skal foretages konsekvensændringer i lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, hvor der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af disse ydelser henvises til personskattelovens § 7. Konsekvensændringerne, som følger af forslagets §§ 21-24, foreslås for at bevare den hidtil gældende retstilstand for opgørelse af indtægtsgrundlaget efter vedtagelse og ikrafttræden af ovennævnte forslag til ændring af personskatteloven og forskellige andre love.

Endelig indeholder forslaget i § 27 en ændring af hjemmeserviceloven, hvor formålet er at fastholde udgifterne til hjemmeserviceordningen nominelt i en seksårig periode på det niveau, der fremgår af finansloven for 2009. Fastfrysningen af den samlede tilskudspulje indebærer, at det enkelte tilskud vil kunne stige eller falde afhængigt af antallet af ansøgere. Med ændringen bliver det muligt for økonomi- og erhvervsministeren ved bekendtgørelse at fastsætte størrelsen af det enkelte tilskud, således at den samlede pulje forbliver uændret.

Forslaget skønnes alt i alt at bidrage til, at skatteyderne får en mere enkel og forståelig årsopgørelse, enklere opkrævning og færre regler, hvilket alt andet lige styrker deres retsstilling.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1 Skatteområdet

Integrationen af arbejdsmarkedsbidraget i personskattesystemet indebærer, at restskat/overskydende skat fra indkomstskatterne sammenlægges med restbidrag/overskydende bidrag vedr. arbejdsmarkedsbidraget, og at kildeskattesystemets opkrævningsregler for restskatter/overskydende skat skal anvendes på det sammenlagte beløb. Samlet skønnes forslaget at medføre et årligt merprovenu på ca. 45 mio. kr. i varig virkning.

Dette indebærer primært, at der indføres procentgodtgørelse/restskattetillæg vedr. arbejdsmarkedsbidrag, samt at beløbsgrænserne for frivillige indbetalinger kommer til at omfatte det sammenlagte beløb.

Erfaring viser, at forskudsskatten for en del skatteydere - først og fremmest selvstændige o.l. - ofte er sat forsigtigt. For at undgå restskat og restskattetillæg må de derfor foretage frivillige indbetalinger. Større frivillige indbetalinger over 40.000 kr. skal foretages i indkomståret, hvis restskattetillæg skal undgås. Hidtil har sådanne skatteydere, der tillige typisk også har restbidrag, haft en kredittid på omkring 8- 9 måneder med restbidraget i forhold til frivillig indbetaling lige op til årsskiftet. Såfremt de - efter lovforslagets gennemførelse - fortsat ønsker at undgå restskattetillægget, må de forøge deres frivillige indbetalinger. Det offentlige vil have en rentefordel af fremrykningen af indbetalingen.

Andre skatteydere med restskat, men som samtidig har overskydende bidrag, vil omvendt kunne nedsætte deres frivillige indbetalinger, jf. oversigten nedenfor, hvor virkningen for alle kombinationer af restskat/overskydende skat og restbidrag/overskydende bidrag er vist.

Oversigt over virkningen af at sammenlægge rest-/overskydende skat med rest-/overskydende arbejdsmarkedsbidrag.

Situation	Skat	Bidrag	Umiddelbar tillægsvirkning	Afledt virkning på frivillige indbetalinger
1.	Restskat	Restbidrag	Skærpelse via restskattetillægget	Forøgelse
2.	Restskat	Overskydende bidrag	Uændret ift. praksis	Nedsættelse (overskydende bidrag modregnes)
3.	Overskydende skat	Restbidrag	Skærpelse via reduceret godtgørelse.	Forøgelse
4.	Overskydende skat	Overskydende bidrag	Lempende via tillæg til overskydende bidrag	Ingen

De seneste år har de overskydende bidrag udgjort ca. 0,7 mia. kr. og restbidragene ca. 2,3 mia. kr. i gennemsnit. Af de 2,3 mia. kr. skønnes ca. 0,5 mia. kr. at blive modregnet i overskydende skat og yderligere ca. 0,5 mia. kr. at være opgjort før 1. juli.

Uden en antagelse om fremrykning af indbetalingerne af restbidragene, det vil sige med uændret adfærd, skønnes tillægget på 7 pct. til restbidrag opgjort efter 1. juli, som er seneste frist for frivillige indbetalinger, på i alt 1,3 mia. kr. at ville udgøre ca. 90 mio. kr. årligt. For de overskydende skatter, der i dag modregnes i restbidragene, bortfalder tillægget på 2 pct., hvilket medfører et merprovenu på ca. 10 mio. kr. årligt. Det er yderligere lagt til grund, at de restbidrag, der beregnes inden 1. juli, vil kunne indbetales som frivillig indbetaling uden tillæg. Idet godtgørelsen til overskydende bidrag på 2 pct. kan opgøres til ca. 15 mio. kr., vil det samlede merprovenu fra tillæg til restskat og overskydende skat netto udgøre ca. 85 mio. kr. årligt.

Heri skal modregnes et rentetab som følge af, at restskatter skal betales senere end restbidrag, blandt andet som følge af indregning i det følgende års skatteopkrævning. Rentetabet kan skønnes til ca. 35 mio. kr. årligt beregnet med en rente på 5,75 pct. p.a.

Med en forudsætning om uændret adfærd skønnes forslaget samlet at medføre et merprovenu på 50 mio. kr. årligt.

I et samtidig hermed fremsat lovforslag om en enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning foreslås det som led i skattereform-aftalen at ophæve grænsen på 40.000 kr. for frivillige indbetalinger uden tillæg og indføre en variabel dag-til-dag rente for frivillige indbetalinger. Med de aktuelle renteforhold bliver renten for frivillige indbetalinger efter forslaget 5,5 pct. p.a. Endvidere gøres tillægget til restskatter og til overskydende skat variabelt. Tillæggene vil med de aktuelle renteforhold udgøre henholdsvis 1,5 pct. og 7,5 pct. Provenuvirkningen af disse ændringer er ikke indarbejdet i nærværende forslag.

Som nævnt må det antages, at skatteyderne i et vist omfang vil ændre adfærd og foretage frivillige indbetalinger for at undgå restskattetillæg. Rent skønsmæssigt er det anslået, at fremrykningen på den ene side vil reducere restskattetillæggene med 65 mio. kr. til ca. 25 mio. kr. årligt, men samtidig medføre en rentegevinst på 65 mio. kr., således at rentevirkningen ændres fra et tab på 35 mio. kr. til en gevinst på 30 mio. kr. Det samlede merprovenu vedrørende restbidrag udgør således 55 mio. kr., mens godtgørelsen til overskydende bidrag skønnes at andrage 15 mio. kr. årligt således at det samlede merprovenu på denne baggrund skønnes at udgøre ca. 50 mio. kr. fra og med indkomståret 2012. Hele merprovenuet vedrører staten.

Forslaget i § 1, nr. 17, om at nedsætte trækprocenten fra 60 til 55 i tilfælde, hvor eSkattekort ikke foreligger ved udbetaling af A-indkomst, skønnes kun at give et meget beskedent rentetab.

Forslaget i § 1, nr. 21 og 23, om at gennemføre præciseringer af reglerne om beskatning af forskere skønnes netto at medføre en mindre, ikke nævneværdig provenugevinst.

Endelig vil forslaget i § 8 om, at det er det beregnede arbejdsmarkedsbidrag for afdøde, som indgår i afdødes ansættelse i uskiftede boer, have begrænsede provenumæssige virkninger. Forslaget kan både være til gunst og ugunst for boerne, men samlet vurderes det, at der bliver tale om et beskedent merprovenu.

Den samlede provenuvirkning af forslaget skønnes således til et merprovenu på ca. 45 mio. kr. årligt, jf. tabel 1 nedenfor.

Tabel 1.Provenuvirkning af lovforslaget

Mio. kr. 2009-niveau.

Varig virkning

2010

2011

2012

2013

2019

Konsekvens for erhvervene, pct.

Provenu af tillæg på skattekonto	80	0	0	85	85	.	85
Afledt tab på rentekonto som følge af indbetaling efter restskatteregler	-35	0	0	-35	-35	.	-35

Provenu inkl. virkning på andre konti

+ Adfærd skattekonto: øgede frivillige indbetalinger reducerer restskattetillæg

-60

-65

+ Adfærd rentekonto: rentefordel ved fremrykning af indbetalinger

Provenu efter adfærd

4.2 Hjemmeservice

I 2009 var den samlede bevilling til hjemmeserviceordningen på 88,7 mio. kr. På de årlige finanslove ville dette tal skulle pristalsreguleres, således at beløbet ville blive opskrevet med anslået 2-3 pct. om året. I Forårspakke 2.0, er det mellem regeringen og Dansk Folkeparti aftalt, at der ikke vil blive foretaget en sådan pristalsregulering, og posten for hjemmeserviceordningen vil derfor blive fastholdt på 88,7 mio. i årene 2010 - 2015. Den beregnede besparelse ved forslaget, er opgjort til 9,0 mio. kr. for årene under et.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vil medføre udgifter til systemtilretninger på ca. 11,8 mio. kr. og ca. 0,3 mio. kr. årligt i løbende vedligeholdelsesudgifter.

Forslaget skønnes endvidere at indebære en samlet besparelse på porto m.v. på 1,7 mio. kr. således at de årlige driftsudgifter skønnes at kunne reduceres med 1,4 mio.kr.

Det forventes, at visse elementer i forslaget vil medføre færre borgerhenvendelser til SKAT, bl.a. vil årsopgørelsen generelt blive enklere og dermed reducere henvendelsesbehovet. Forslaget skønnes derfor at medføre en besparelse på ca. 20 årsværk..

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Der henvises til afsnit 4 om de økonomiske konsekvenser for det offentlige, hvori hovedkonklusionerne er, at lovforslaget på skatteområdet skønnes at medføre et varigt årligt merprovenu til staten på ca. 45 mio. kr., fordelt med rentevirkning på ca. 25 mio. kr. og øgede personskattetillæg på 20 mio. kr. På hjemmeserviceområdet er besparelsen opgjort til 9,0 mio. kr. for årene 2010 - 2015 under ét.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Er der betalt for lidt i arbejdsmarkedsbidrag, forfalder restbidrag efter gældende regler straks og forfalder altså ikke som restskatter i efteråret. Det betyder, at virksomhederne i dag skal håndtere to betalinger. Tilsvarende gælder overskydende bidrag. Efter forslaget vil restbidraget indgå i opkrævningen som almindelig restskat og et overskydende bidrag i udbetalingen som overskydende skat. Det giver virksomhederne en administrativ lettelse.

Da restbidrag forfalder straks, venter virksomheder med restbidrag i dag med at indsende selvangivelse til et så sent tidspunkt som muligt, herunder at indberette selvangivelsen via TastSelv. Nogle virksomheder glemmer endda at indberette selvangivelsen til tiden, hvorved de påføres et skattetillæg. Forslaget om at integrere arbejdsmarkedsbidraget i det almindelige personskatteopkrævningssystem vil således betyde, at virksomhederne slipper for en byrde ved indberetningen. Endvidere betyder forslaget, at revisionsfirmaerne opnår en lettelse i arbejdet med at indberette virksomhedernes skatteopgørelser til SKAT.

Visse personer med erhvervsmæssig virksomhed, der i dag modtager indbetalingskort udelukkende med arbejdsmarkedsbidrag, kan få lettelser som følge af forslaget om integrering af opkrævningsreglerne for arbejdsmarkedsbidrag i kildeskatteloven. Det skønnes, at der er ca. 100.000 personer, som modtager indbetalingskort til arbejdsmarkedsbidrag uden samtidig at betale skatten via B-skatterater. Det drejer sig bl.a. om personer med erhvervsmæssig virksomhed - herunder udlejning af fast ejendom (forældrekøb). I det omfang disse personer har A-indkomst ved siden af den erhvervsmæssige indkomst, kan bidraget fremover opkræves ved en nedsættelse af fradraget på skattekortet.

Det er erfaringen, at forskudsskatten for selvstændigt erhvervsdrivende ofte er sat for lavt. Hidtil har sådanne skatteydere, der tillige har restbidrag, haft en rentefri kredittid på omkring 8 måneder med restbidraget i forhold til indbetalinger af restskat, som for en stor dels vedkommende sker ultimo året. Integreringen af arbejdsmarkedsbidraget i § 59 vil betyde, at det bliver vigtigere for sådanne virksomheder at få overblik over indkomstårets skattebetaling.

I et samtidig hermed fremsat lovforslag om en enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning foreslås det imidlertid som led i skattereform-aftalen at indføre en dag-til-dag rente. Disse mere fleksible renteregler reducerer betydningen for virksomhederne af at have et fuldt overblik over årets skattetilsvar inden udgangen af året.

Forslagets § 6 om indberetning til SKAT af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag mv. skønnes ikke at påføre erhvervslivet flere administrative byrder som følge af, at bidragsgrundlaget i forslaget til den nye lov om arbejdsmarkedsbidrag er blevet udvidet. Betragtningen er, at virksomhederne slipper for at holde styr på de personer, som er fritaget for bidragspligt i dag.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Som følge af den foreslåede sammenlægning af opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget med A- og B-skatteopkrævningen opnår borgerne en administrativ lettelse. Ud over den lettelse, som er omtalt ovenfor i afsnit 7 for personer med udlejning af fast ejendom (forældrekøb), honorarmodtagere og personer med udenlandsk arbejdsgiver, vil afregningen af på den ene side arbejdsmarkedsbidrag og på den anden side af A-skat gøres enklere for borgerne, idet det ikke fremover sker ved to separate afregninger, men ved én.

Forslaget indebærer endvidere, at overskydende arbejdsmarkedsbidrag på 100 kr. eller derunder fremover ikke vil blive udbetalt, men indgå i forskudsskatten for det kommende års opkrævning. Det betyder, at unge under 18 år, uden NemKonto, undgår at modtage checks på meget små beløb.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

Akademikernes Centralorganisation (AC), Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Business Danmark, Cepos (Center for politiske studier), Cevea (Centrum-venstre tænketank), Dansk Aktionærforening (DAF), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danmarks Rederiforening, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Landbrug/ Landbrugsrådet, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dansk Told & Skatteforbund (DTS), Dansk Transport og Logistik (DTL), De Danske Landboforeninger, Den Danske Bilbranche, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd, DI, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen/Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, FDM, Finansforbundet, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR), Foreningen Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, Fagforbundet FOA, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund (HK), Håndværksrådet, Ingeniørforeningen (IDA), Investeringsforeningsrådet, ISOBRO, IT-Branchen, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Kommune, LO, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation (LH), Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening, Retssikkerhedschefen, SKAT, Skatterevisorforeningen, Økonomistyrelsen og Ældresagen.

12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

	Positive konsekvenser	Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for det offentlige	Lovforslaget skønnes på skatteområdet at medføre et varigt årligt merprovenu til staten på ca. 45 mio. kr., fordelt med rentevirkning på ca. 25 mio. kr. og øgede personskattetillæg på 20 mio. kr. På hjemmeserviceområdet er besparelsen opgjort til 9,0 mio. kr. for årene 2010 - 2015 under ét.	Ingen.
Administrative konsekvenser for det offentlige	Opkrævningen lettes. Portobesparelse m.v. på ca. 1,7 mio. kr. og mindreforbrug på ca. 20 årsværk.	Udgifter til systemtilretning på ca. 11,8 mio. kr. og årlige vedligeholdelsesudgifter på ca.0,3 mio. kr. Hjemmeserviceforslaget har mindre omstillingsbyrder for staten.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Forslaget giver mulighed for at yde procentgodtgørelse ved overskydende bidrag.	Forslaget forventes at fremrykke indbetalinger af restbidrag på grund af restskattetillægget.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	For visse selvstændigt erhvervsdrivende vil opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag kunne ske gennem en nedsættelse af skattekortsfradraget i stedet for ved indbetalingskort.	Fremrykning af indbetaling at restbidrag forudsætter en fremrykket opgørelse af indkomstårets arbejdsmarkedsbidrag for visse virksomheder. Hjemmeserviceforslaget vil føre til mindre omstillingsomkostninger for virksomhederne, når satserne ændres.
Administrative konsekvenser for borgerne	For visse honorarmodtagere og personer med udenlandsk arbejdsgiver vil opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag kunne ske gennem en nedsættelse af skattekortsfradraget i stedet for ved indbetalingskort.	Satserne for hjemmeserviceordningen nedjusteres.
Miljømæssige konsekvenser	Ingen.	Ingen.
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 2, skal personer og dødsboer, som erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på skib eller fly med hjemsted her i landet eller for arbejde udført i tilknytning hertil svare indkomstskat til staten.

Indkomstskattepligten anses for endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat i henhold til § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk og »erlæggelse af skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 4, 1. pkt., er skattepligten for personer, som gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat efter § 48 B og »erlæggelse af skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

Forslaget går ud på at ændre udtrykket »erlæggelse af skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag« til »erlæggelse af arbejdsmarkedsbidrag«. Ændringen skyldes overførelsen af indeholdelses- og opkrævningsreglerne i arbejdsmarkedsbidragsloven til kildeskatteloven.

Til nr. 2

Efter kildeskattelovens § 4, stk. 2, foretages for samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her i landet, opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og beregningen af deres indkomstskat efter reglerne i kildeskattelovens afsnit III og efter personskatteloven. Forslaget går ud på at præcisere, at dette også gælder efter lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 3 og 4

Efter kildeskattelovens § 5 B, stk. 1, gives der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for grænsegængere fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for en række nærmere opregnede udgifter. Efter nr. 6 gælder det bl.a. obligatoriske udenlandske sociale bidrag, forudsat at den pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Efter bestemmelsen i arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, stk. 3, er personer, som er omfattet af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, kun bidragspligtige, i det omfang det følger af forordningerne, at de pågældende er undergivet dansk lovgivning.

Efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, stk. 4, bortfalder bidragspligten for personer, som i medfør af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale er omfattet af udenlandsk sikringslovgivning på områder, som i dansk lovgivning er omfattet af

1) § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), lov om erhvervsuddannelser, dog kun for voksenerhvervsuddannelse, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt tilskud til udgifter til uddannelsesplanlægning på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde afsat på finansloven,

3) lov om børnepasningsorlov,

4) bestemmelser om dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om sygedagpenge eller barselloven,

5) førtidspension efter lov om social pension, førtidspension m.v. efter § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 og førtidspension m.v. efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,

6) revalidering efter §§ 52 og 63-65, jf. § 103, i lov om aktiv socialpolitik eller

7) ledighedsydelse efter §§ 74 d og 74 e, jf. § 104, i lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget i nr. 3 går ud på at ændre affattelse af § 5 B, stk. 1, nr. 6, således, at indholdet af de hidtil gældende bestemmelser i arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, stk. 3 og 4, indarbejdes og forenkles.

Efter kildeskattelovens § 5 B, stk. 2, gives der som udgangspunkt ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for grænsegængere et fradrag på 4,25 pct. af vederlag m.v. som ydes en lønmodtager og af indkomst, som en selvstændigt erhvervsdrivende oppebærer efter lov om arbejdsmarkedsbidrag. Heri fradrages bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, forudsat at den pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet.

Hvis beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår. Fradraget kan sammen med et eventuelt fradrag opgjort efter ligningslovens § 9 J højst udgøre et grundbeløb på 7.400 kr. Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20 og udgør i 2009 13.600 kr.

Fradraget efter § 5 B, stk. 2, er en parallel til det beskæftigelsesfradrag, der gives til fuldt skattepligtige. Beskæftigelsesfradraget for fuldt skattepligtige beregnes ud fra den pågældendes arbejdsmarkedsbidragsgrundlag, jf. ligningslovens § 9 J. Imidlertid har personer, som er socialt sikret i udlandet - herunder grænsegængere - ikke hidtil betalt dansk arbejdsmarkedsbidrag, og det har derfor ikke været muligt at beregne beskæftigelsesfradraget på dette grundlag. Derfor har man for grænsegængeres vedkommende måttet have en særlig regel om beregning af beskæftigelsesfradraget.

Efter det forslag til en ny lov om arbejdsmarkedsbidrag, som er fremsat samtidig med dette lovforslag, skal der betales arbejdsmarkedsbidrag, uanset om man er undergivet dansk eller udenlandsk social sikringslovgivning. Beskæftigelsesfradraget for grænsegængere vil herefter kunne beregnes efter de almindelige regler i ligningsloven, og der er derfor ikke behov for regler om beskæftigelsesfradrag i det særlige regelsæt, der gælder for grænsegængere. Kildeskattelovens § 5 B, stk. 2, foreslås derfor ophævet, jf. forslaget i nr. 4.

Til nr. 5

Efter kildeskattelovens § 23, stk. 1, kan personlige skatter og kirkeskat ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Da arbejdsmarkedsbidraget er en personlig skat, og arbejdsmarkedsbidraget kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, går forslaget ud på, at modificere bestemmelsen i § 23, således at det fremgår, at der er fradrag for arbejdsmarkedsbidraget.

Til nr. 6

Efter kildeskattelovens § 25 A medregnes indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomsten som udgangspunkt hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden.

Forslaget går ud på at præcisere, at bestemmelsen i § 25 A også finder anvendelse på indkomst fra en erhvervsvirksomhed ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst.

Til nr. 7, 9, 34, 36 og 38-39

Det foreslås, at grundbeløbene i kildeskatteloven, der reguleres efter personskattelovens § 20, opjusteres til 2010-niveau. De nye grundbeløb har ifølge forslaget virkning fra indkomståret 2010.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat), der indebærer, at reguleringstallet i personskattelovens § 20 »nulstilles«. Samtidig foreslås det som led i indfasningen af skattereformen, at beløbsgrænserne i skatte- og afgiftssystemet ikke reguleres i 2010.

Til nr. 8

Efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, gælder, at hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne som udgangspunkt anmode om, at indtil 50 pct., dog højst et grundbeløb på 117.950 kr., af virksomhedens overskud overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, som skattepligtig indkomst og personlig indkomst hos denne. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden.

Forslaget går ud på at præcisere, at overførelsesreglen også gælder for arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst.

Til nr. 10

Efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 5, skal den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst efter stk. 1, nedsættes med det beløb, der overføres til den medarbejdende ægtefælle efter stk. 3.

Forslaget går ud på at præcisere, at også den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst skal nedsættes med overførslen efter bestemmelsen.

Til nr. 11

Efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, kan en lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter kildeskatteloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag til at indeholde og indbetale A-skat, beløb, som skal indeholdes efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og arbejdsmarkedsbidrag overholdes.

I konsekvens af, at indeholdelses- og indbetalingsreglerne for arbejdsmarkedsbidrag foreslås overført fra lov om arbejdsmarkedsbidrag til kildeskatteloven foreslås en ændret affattelse af bestemmelsen.

Til nr. 12

Efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, 1. pkt., kan ægtefællerne efter anmodning fordele virksomhedens resultat mellem sig, hvis de begge deltager i væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed, og i samme omfang hæfter for virksomhedens forpligtelser. Det gælder dog kun i det omfang fordelingen sagligt kan begrundes i virksomhedens drift.

Ifølge bestemmelsens 2. pkt. foretages der ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst en fordeling af virksomhedens aktiver og passiver mellem ægtefællerne efter samme forhold, som virksomhedens resultat fordeles mellem ægtefællerne.

Forslaget går ud på at præcisere, at bestemmelsens 2. pkt. også gælder ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst.

Til nr. 13

Efter kildeskattelovens § 41 tilsvares indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat og kirkeskat i løbet af indkomståret, med foreløbige beløb. Dette sker enten ved indeholdelse i skattepligtig indkomst efter reglerne i §§ 43-49, ved indeholdelse i aktieudbytte mv. efter reglerne i afsnit VI eller ved betaling i henhold til skattebillet. For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, tilsvares de foreløbige beløb for et givet indkomstår i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.

Forslaget går ud på at indsætte en bestemmelse om, at indeholdelse også kan ske efter de nye regler i §§ 49 A-49 D, som indeholder de særlige indeholdelsesbestemmelser for arbejdsmarkedsbidrag, jf. forslaget under § 1, nr. 24.

Til nr. 14

I kildeskattelovens § 41, stk. 2, defineres begreberne A-skat, A-indkomst, B-skat og B-indkomst. Med forslaget om at indarbejde indeholdelses- og opkrævningsreglerne for arbejdsmarkedsbidraget i kildeskatteloven opstår der behov for at fastlægge begreberne »indeholdt arbejdsmarkedsbidrag« og »foreløbige arbejdsmarkedsbidrag« betalt i henhold til skattebillet. Endvidere er der behov for at definere den indkomst, hvori der indeholdes arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås, at den indkomst, hvori der indeholdes arbejdsmarkedsbidrag eller svares foreløbig arbejdsmarkedsbidrag i henhold til skattebillet benævnes »arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst«. Endvidere foreslås, at foreløbige beløb, som opkræves ved indeholdelse efter den foreslåede nye bestemmelse i § 49 B, jf. § 1, nr. 24, benævnes »indeholdt arbejdsmarkedsbidrag«, og at arbejdsmarkedsbidrag, som opkræves i henhold til skattebillet kaldes »foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag«. Disse benævnelser passer med den gældende terminologi i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag beregnes på baggrund af det forventede bidragsgrundlag. B-skat beregnes som hidtil ud fra B-indkomsten. Med de foreslåede benævnelser undgås forveksling mellem B-skat og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag, der begge opkræves i henhold til skattebillet.

Til nr. 15

Efter bestemmelsen i § 45, stk. 2, kan skatteministeren fastsætte mindstegrænser for indeholdelse af A-skat.

Efter § 13, stk. 6, i lov om arbejdsmarkedsbidrag opkræves bidragsbeløb, bortset fra foreløbige bidragsbeløb, ikke under 100 kr. for personer, der oppebærer vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed og pensionskasser. Skatteministeren kan efter bestemmelsen fastsætte regler om mindstegrænser for andre indbetalinger eller tilbagebetalinger efter arbejdsmarkedsbidragsloven.

Det foreslås, at bemyndigelsen i kildeskattelovens § 45, stk. 2, også kommer til at omfatte indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 16

Kildeskattelovens § 48 angår reglerne om skattekort, bikort og frikort. Efter § 48, stk. 6, kan SKAT udstede frikort, »når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, således når det er åbenbart, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at han skal svare de i § 40 nævnte skatter.«

Efter § 40 sker »opkrævning af indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat og kirkeskat« for personer i overensstemmelse med reglerne i lovens afsnit V. Da arbejdsmarkedsbidraget er en »indkomstskat til staten«, er bidraget således omfattet af § 40.

Integreringen af opkrævningsreglerne for arbejdsmarkedsbidraget berører som udgangspunkt ikke bestemmelserne om skattekort. Dog vil indregningsreglerne kunne nedsætte skattefradraget på skattekortet, hvis der er et restbidrag til opkrævning under indregningsgrænsen.

På den baggrund foreslås det, at det i bestemmelsen i § 48, stk. 6, anføres, at de skatter, som er nævnt i § 40, dog ikke gælder arbejdsmarkedsbidraget.

Til nr. 17

Det følger af den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 48, stk. 7, at har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 60 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag.

Det betyder, at hvis arbejdsgiveren ikke har fået indhentet et skattekort for en ansat inden første lønudbetaling, skal den ansatte trækkes med 60 pct. i skat uden fradrag.

I forbindelse med gennemførelsen af lov om et indkomstregister er der indført en ordning med elektronisk skattekort. Det betyder, at arbejdsgiveren skal indhente et elektronisk skattekort, inden en lønudbetaling påbegyndes, og indebærer, at arbejdsgiveren automatisk får tilsendt ændringer af skattekortet.

For virksomheder, som ikke har nogen elektronisk løsning, er der etableret en papirbaseret procedure, hvor virksomheden skal indsende en blanket til SKAT med oplysninger om den ansatte. SKAT udskriver herefter et skattekort til virksomheden, som sendes til virksomheden.

Langt de fleste arbejdsgivere indhenter skattekortet elektronisk fra time til time hos SKAT. Situationen, hvor arbejdsgiveren skal foretage et skattetræk på 60 pct., fordi skattekortet ikke forefindes hos arbejdsgiveren, er oftest forekommende, hvor der udbetales A-indkomst til personer, der ikke er forskudsregistreret med skattekort. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor en selvstændig erhvervsdrivende samtidig oppebærer lønindkomst eller får udbetalt dagpenge fra en arbejdsløshedskasse. Det kan også være tilfælde, hvor en skatteyder fra udlandet tager ansættelse i en dansk virksomhed.

I lyset af det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven, hvori det foreslås, at marginalskatten sættes ned, foreslås det tilsvarende, at kildeskattelovens § 48, stk. 7, ændres, således at trækprocenten i den omhandlede situation nedsættes fra 60 til 55 pct.

Til nr. 18

Efter kildeskattelovens § 48 B, stk. 1, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten for personer, som efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, er skattepligtige af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet.

Efter bestemmelsens stk. 2 gælder for sådanne personer - når de også er omfattet af ligningslovens § 8 M, stk. 4 - at skatten beregnes som 30 pct. af bruttoindtægten beregnet efter stk. 1 med fradrag af de udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag, som påhviler lønmodtageren.

Forslaget går ud på at ændre henvisningen til ligningslovens § 8 M, stk. 4, til denne bestemmelses stk. 5 i konsekvens af forslaget under § 5, nr. 3, hvor ligningslovens § 8 M, stk. 2, foreslås nyaffattet. Der er således tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 19

Efter den gældende affattelse af bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E er vederlagskravet i den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere fastsat som et grundbeløb på mindst 34.900 kr. (63.800 kr. i 2009-niveau), hvortil kommer skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag og bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske sociale bidrag.

De gældende regler bygger således på, at der enten skal betales dansk arbejdsmarkedsbidrag eller udenlandske obligatoriske sociale bidrag. Baggrunden for dette er, at arbejdsmarkedsbidraget tidligere havde karakter af et socialt bidrag.

Efter det forslag til en ny lov om arbejdsmarkedsbidrag, som er fremsat samtidig med det foreliggende lovforslag, skal der betales dansk arbejdsmarkedsbidrag, uanset om man er omfattet af dansk eller udenlandsk social sikringslovgivning. Der er herefter ikke behov for lade vederlagskravet afhænge af størrelsen af eventuelle udenlandske bidrag. Det foreslås derfor, at vederlagskravet fastsættes på det niveau, som det har i dag inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Vederlagskravet vil fortsat skulle reguleres efter personskattelovens § 20.

Til nr. 20

Kildeskattelovens § 48 F indeholder sammen med § 48 E bestemmelser om beskatning af forskere. Der er tale om en valgfri ordning, hvor de personer, som vælger at blive beskattet efter denne ordning, får beregnet A-skatten med 25 pct. af lønnen uden fradrag, jf. stk. 1. Lønnen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og indkomstskattepligten af lønnen er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat og skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås, at bestemmelsen i stk. 1 affattes på samme måde, som det foreslås i § 1, nr. 1, derved, at indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt »ved erlæggelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag«. Der er tale om en præcisering som følge af, at reglerne om indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag er overført fra arbejdsmarkedsbidragsloven til kildeskatteloven.

Til nr. 21 og 23

Efter forskerskatteordningen - som er omtalt ovenfor i bemærkningerne til § 1, nr. 20 - kan den skattepligtige under visse betingelser i stedet for beskatning med 25 pct. i 3 år vælge beskatning med 33 pct. i fem år, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 3.

Efter bestemmelsen i stk. 4 skal valget af beskatningsordning foretages senest på tidspunktet for sidste rettidige indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor beskatning efter ordningen første gang vælges. Er der i perioden forud for valget foretaget indeholdelse med en anden sats end den valgte, foretages der regulering for den pågældende periode. Den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.

Da det vil være muligt at gå ind i ordningen og vælge den ene sats fra begyndelsen og herefter vælge en anden sats, når det endelige valg skal træffes, er der behov for regulering for den pågældende periode.

I § 48 F, stk. 6, er der nævnt en række situationer, hvor den særlige beskatning bortfalder. Det gælder f.eks. hvis personen i 3-års-perioden er blevet skattepligtig efter kildeskatteloven § 2 (begrænset skattepligt) i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 1-3 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver eller en dermed koncernforbundet virksomhed.

I bestemmelsens sidste punktum siges det, at de vederlag, som er beskattet efter den særlige forskerbeskatning, i så fald medregnes til den skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat. Også i denne situation er der således behov for regulering for den pågældende periode.

Endelig forekommer det, at en arbejdsgiver fejlagtigt indeholder for lidt eller for meget i skat i forhold til den valgte ordning.

I forarbejderne til bestemmelsen i § 48 F, stk. 4, i lovforslag L 162 (Folketinget 2007-08, 2. samling) er det nærmere beskrevet, hvad det indebærer, at den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat. Ifølge forarbejderne vil en for meget betalt skat blive udbetalt som overskydende skat, mens for lidt betalt skat opkræves som restskat. Det siges endvidere, at der i begge tilfælde foretages sædvanlig renteberegning. Tilsvarende vil skulle gælde, hvis den pågældende undervejs omgør sit valg.

Forslagene går ud på at præcisere, hvilke renteberegningsregler m.v., som skal anvendes i tilfælde af omvalg, bortfald samt fejlindeholdelser.

Forslaget i nr. 21 går ud på i § 48 F, stk. 4 og 6, at indsætte en henvisning til et nyt stk. 13, og forslaget i nr. 23 indeholder det nye stk. 13.

Efter sidstnævnte forslag skal et manglende beløb - som følge af, at indeholdelsen er sket med et for lavt beløb - modregnes i eventuel overskydende skat. Det sker før der beregnes procentgodtgørelse af den overskydende skat. Er indeholdelsen af skat sket med et for stort beløb, modregnes dette i eventuel restskat, før der beregnes procenttillæg heraf. Fører modregning til et samlet overskydende beløb, udbetales dette med procentgodtgørelse. Fører modregningen til et samlet resterende beløb, opkræves dette efter beregning af procenttillæg i 3 rater - normalt - den 1. i hver af månederne september, oktober og november i året efter indkomståret, jf. kildeskattelovens § 61, stk. 4.

Det foreslås endvidere, at bestemmelserne om renteberegning og modregning af restancer af personlig skat m.v. ved ændringer gennemført efter den 1. oktober i året efter indkomståret finder tilsvarende anvendelse.

Hvis der både er en restskat, og der er betalt for lidt i forskerskat, vil en opkrævning af restskatten i 3 rater for den del, som ikke kan indregnes i forskudsskatten, kunne slås sammen med opkrævningen af for lidt betalt forskerskat. Tilsvarende gælder, at en tilbagebetaling af såvel overskydende skat som af overskydende forskerskat kan ske samlet.

Til nr. 22

Efter kildeskattelovens § 48 F, stk. 8, medregnes dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag ikke i grundlaget for indeholdelse af skat efter stk. 1-3. Der henvises i den forbindelse til ligningslovens § 8 M, stk. 2 og 4.

Forslaget går ud på at ændre henvisningen til ligningslovens § 8 M stk. 2 og 4 til § 8 M, stk. 2 og 5. Der er tale om en redaktionel ændring i lyset af forslaget under § 5, nr. 3.

Til nr. 24

Det foreslås, at indeholdelsesreglerne i lov om arbejdsmarkedsbidrag overflyttes til kildeskatteloven. Følgelig foreslås det, at reglerne i kildeskatteloven udvides med nye bestemmelser herom i §§ 49 A- 49 D, jf. bemærkningerne hertil straks nedenfor.

Til § 49 A

Det foreslås, at reglerne om indeholdelse i arbejdsmarkedsbidragsloven overflyttes til kildeskatteloven. Da grundlaget for indeholdelsen af arbejdsmarkedsbidraget er bredere og dermed forskelligt fra grundlaget for indeholdelse af A-skat, er der behov for særlige bestemmelser i kildeskatteloven, der fastlægger i hvilken arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der skal foretages indeholdelse.

Bidragsgrundlaget for lønmodtagere er i dag fastlagt i arbejdsmarkedsbidragslovens § 8. Bestemmelsen i arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, stk. 1, om arbejdsgiverens indeholdelse af bidrag i bidragsgrundlaget, henviser til en række af de opregnede indkomstarter i § 8, som indgår i bidragsgrundlaget.

Det gælder for det første § 8, stk. 1, litra a. Bestemmelsen angår vederlag i penge samt den skattepligtige værdi af fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er ydet i forbindelse hermed, herunder løn, feriegodtgørelser, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst, bortset fra fri kost og logi, samt tilsvarende vederlag m.v., der er B-indkomst i medfør af kildeskattelovens § 44.

For det andet gælder det en række indkomstarter i det omfang de er gjort til A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2. Det gælder § 8, stk. 1, litra b, e og k.

Litra b angår den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil eller telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, den skattepligtige værdi af fri sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt., den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt., den skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de i § 16, stk. 9, sidste pkt., nævnte tilfælde, samt den skattepligtige værdi af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4.

Litra e angår vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.

Litra k angår vederlag i penge samt den skattepligtige værdi af fri kost og logi for at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h.

Det foreslås, at det i stk. 1 den nye bestemmelse i § 49 A fastsættes, at der skal ske indeholdelse i vederlag m.v. som nævnt i § 43, stk. 1, dvs. i, hvad der er A-indkomst, jf. den gældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 8, stk. 1, litra a.

Efter stk. 2 foreslås det, at der udover de indkomstarter, som nævnt i stk. 1, skal foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag for de indkomstarter, som i dag er omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 8, stk. 1, litra b, e og k.

I den foreslåede bestemmelse i § 49 A, stk. 2, svarer nr. 1 - 5 til litra b. Det gælder dog ikke fri telefon, som foreslås omfattet af ordningen med en multimedieskat, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag om lov om ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven (Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.), samt nr. 10 i den foreslåede bestemmelse til § 49 A, stk. 2. Endvidere bemærkes, at der til den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil efter nr. 1 medregnes miljøtillæg, således som det også foreslås i det omtalte lovforslag.

Forslaget i § 49 A, stk. 2, nr. 6, svarer til den gældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 8, stk. 1, litra g. Henvisningen til stk. 6 i ligningslovens § 16 A skal ses i lyset af forslaget til en ny affattelse af § 16 A i forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.).

Forslaget i § 49 A, stk. 2, nr. 7, svarer til den gældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 8 b, litra e, og nr. 8 svarer til denne bestemmelses litra k.

Endvidere foreslås det i nr. 9, at der også indeholdes i løn mv., der udbetales af en arbejdsgiver under lønmodtagerens fravær fra arbejdet på grund af sygdom eller graviditet, barsel og adoption, jf. bemærkningerne til § 1 i forslaget til ny arbejdsmarkedsbidragslov.

Endelig foreslås det i nr. 11, at også fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser bliver omfattet, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet. Disse indkomstarter er allerede omfattet af lønmodtagerbidragsgrundlaget i dag, jf. den gældende lovs § 8, stk. 1, litra d.

I det foreslåede stk. 3 er opregnet de former for indbetalinger, hvori der også skal foretages indeholdelse.

Det gælder

- indbetalinger, som arbejdsgivere, tidligere arbejdsgivere og offentlige myndigheder foretager til pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19 (nr. 1). Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i arbejdsmarkedsbidragslovens § 8, stk. 1, litra c,

- visse indbetalinger til ATP (nr. 2). Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i arbejdsmarkedsbidragslovens § 8, stk. 1, litra f,

- indbetalinger til supplerende arbejdsmarkedspension (nr. 3). Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i arbejdsmarkedsbidragslovens § 8, stk. 1, litra h,

- visse indbetalinger, som de kommunale myndigheder foretager til en ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven (nr. 4). Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i arbejdsmarkedsbidragslovens § 8, stk. 1, litra i,

- visse indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en pensionsordning i fremmed stat (nr. 5). Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i arbejdsmarkedsbidragslovens § 8, stk. 1, litra j, samt

- indbetalinger, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, som en arbejdsgiver foretager til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, eller til en hjælpe- og understøttelsesfond efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 52 (nr. 6).

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, stk. 2, 1. pkt.

Til § 49 B

Den foreslåede bestemmelse i den nye § 49 B fastlægger indeholdelsespligten for arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., som foretager udbetaling af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, dvs. af de indkomstarter, som er omfattet af § 2 i forslaget til ny lov om arbejdsmarkedsbidrag, hvori der efter § 49 A skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag. Efter den foreslåede bestemmelse skal arbejdsgiveren m.v. ved en hver udbetaling opgøre bidragsgrundlaget og beregne bidragets størrelse. Det foreslås i den forbindelse, at bestemmelserne i §§ 46 og 49 finder tilsvarende anvendelse.

Efter § 46 skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten. Bestemmelsen indeholder endvidere bl.a. regler for tidspunktet for indeholdelse af ydelser, der kommer til udbetaling efter indtjeningsperiodens udløb, og foreskriver, at indeholdelsen går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst, herunder modkrav fra den indeholdelsespligtige. Endelig fremgår det af bestemmelsen, at skatteministeren - når praktiske hensyn i særlig grad taler derfor - kan bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal foretages på et andet tidspunkt end fastsat foran.

Af § 49 fremgår at, hvis der erhverves A-indkomst i tjenesteforhold derved, at den skattepligtige beholder beløb, som han i medfør af tjenesten modtager fra tredjemand, skal A-indkomsten opgøres, hver gang der mellem den skattepligtige og hans arbejdsgiver foretages opgørelse af modtagne beløb, dog mindst en gang månedlig. Samtidig skal den skattepligtige til arbejdsgiveren afgive den til A-indkomsten svarende A-skat.

Det foreslås endvidere, at det i stk. 1 præciseres, at de indbetalinger, som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 5 og 6, indgår i bidragsgrundlaget efter 1. pkt. Det drejer sig om indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en pensionsordning i fremmed stat, og indbetalinger, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, som en arbejdsgiver foretager til en pensionskasse.

Efter stk. 2 opgør SKAT bidragsgrundlaget og bidragets størrelse for personer med indkomster, som efter § 45, er gjort til B-indkomst. Tilsvarende gælder for personer med vederlag m.v., der er B-indkomst efter § 44. Endelig gælder det for vederlag og honorarer m.v. som nævnt i § 49 A, stk. 2, nr. 7, der er B-indkomst for modtageren.

Tilsvarende opgør SKAT på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse for sommerbolig, lystbåd, helårsbolig, vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier og bil.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 4 og 9, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Efter stk. 3 kan SKAT med virkning for fremtiden bestemme, at der ikke skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag, eller at indeholdelsen skal ske med en lavere procentsats end efter § 1 i lov om arbejdsmarkedsbidrag, når det er åbenbart, at den bidragspligtige som følge af lempelse eller af anden årsag ikke skal svare arbejdsmarkedsbidrag eller kun skal svare arbejdsmarkedsbidrag med et lavere beløb. Afgørelsen kan begrænses til at angå et bestemt bidragsgrundlag eller bidragsgrundlag, som opgøres for en bestemt periode eller indtil et bestemt maksimalbeløb. Når sådan afgørelse er truffet, udsteder SKAT en erklæring om fritagelse for at indeholde arbejdsmarkedsbidrag.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 11, stk. 11.

Til § 49 C

Det foreslås, at for personer, som modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet, opgør den virksomhed eller lignende, der foretager udbetaling, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.

Bestemmelsen svarer stort set til den gældende bestemmelse i arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, stk. 7. Dog er pligten for den udbetalende virksomhed eller lignende til at give den bidragspligtige oplysning om bidragets størrelse udeladt, eftersom denne pligt vil følge af kildeskattelovens § 84, jf. forslaget i § 1, nr. 51.

Til § 49 D

Efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, stk. 5, gælder, at for indbetalinger, som nævnt i lovens § 8, stk. 1, litra c, f, h og i, opgør pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. De nævnte litra c, f, h og i, er indarbejdet i forslaget til § 49 A, stk. 3, jf. således bemærkningerne til dette forslag ovenfor.

Forslaget i stk. 1 den nye bestemmelse i § 49 D går ud på at fastslå, at pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, opgør bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse for indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1-4. Det drejer sig om indbetalinger, som arbejdsgivere eller tidligere arbejdsgivere og offentlige myndigheder foretager til pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19 (nr. 1), visse indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension (nr. 2), indbetalinger til en supplerende arbejdsmarkedspension (nr. 3) samt visse indbetalinger, som de kommunale myndigheder foretager til en ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven (nr. 4).

Det foreslås endvidere i stk. 2, at i de tilfælde, som er nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, sker opgørelsen på grundlag af arbejdsgiverens m.v. oplysninger om bidragspligtige beløb.

I de tilfælde, som er nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 2 og 3, sker opgørelsen ifølge stk. 3 på grundlag af oplysninger om bidragspligtige beløb, som gives af den offentlige myndighed eller andre, som foretager indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 5, 2.- 4. pkt.

Efter forslaget til bestemmelsen i stk. 4 i § 49 D opgør arbejdsgiveren m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse for indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1- 4, der indbetales til et udenlandsk forsikringsselskab, pensionskasse eller kreditinstitut, som er godkendt af SKAT, og som efter tilladelse i et land inden for EU/EØS udøver livsforsikringsvirksomhed, pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed dér.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 6. Dog er bestemmelsen om, at arbejdsgiveren m.v. giver den bidragspligtige oplysning om bidragets størrelse ikke medtaget, eftersom denne underretningspligt vil følge af kildeskattelovens § 84, jf. forslaget under i § 1, nr. 51. Endvidere er det i lyset af ændringen af pensionsbeskatningsloven ved § 2 i lov nr. 1339 af 19. december 2008 om justering af reglerne for udenlandske pensionsordninger m.v. præciseret, at det udenlandske forsikringsselskab m.v., skal være godkendt af SKAT.

Til nr. 25

Det foreslås, at der i § 50 indsættes en hjemmel til beregning og opkrævning af foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag, der opkræves ved skattebillet. I dag findes disse regler i § 12 i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag, som i dag opkræves ved skattebillet, opkræves allerede efter samme regler, som gælder for opkrævning af B-skat. Opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag ved indbetalingskort vil således ske efter samme principper, som gælder i dag.

Af de regler, som skatteministeren efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 får adgang til at fastsætte om beregningen af den foreløbige skat af B-indkomst og det foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 1, vil det fremgå, at der skal tages hensyn til den skattepligtiges personfradrag efter personskattelovens §§ 9-12.

Til nr. 26

Efter kildeskattelovens § 51 kan SKAT bestemme i hvilket omfang den foreløbige skat skal opkræves ved indeholdelse eller ved indbetalingskort, når den skattepligtige forventes både at have A-indkomst og B-indkomst i samme år.

Det foreslås, at bestemmelsen omformuleres således, at opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget også omfattes af bestemmelsen. Herved får SKAT også mulighed for at bestemme, i hvilket omfang arbejdsmarkedsbidraget skal opkræves ved indeholdelse eller ved indbetalingskort.

Ændringen har eksempelvis betydning i situationer, hvor skatteyderen forventes både at få indeholdt foreløbig skat eller arbejdsmarkedsbidrag og skulle indbetale foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag ved indbetalingskort. Er der tale om et mindre beløb, der skal betales i foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag, kan de 10 rater hver især forekomme urimeligt små. Det vil i disse situationer lette opkrævningen, hvis det foreløbige arbejdsmarkedsbidrag i stedet opkræves ved indeholdelse. Bemyndigelsen kan i en sådan situation bruges til at lade de små foreløbige arbejdsmarkedsbidrag opkræve ved at nedsætte skattefradraget på skattekortet, hvorved indeholdelsen øges.

Til nr. 27

Efter kildeskattelovens § 53, stk. 2, kan SKAT fastsætte grundlaget for forskudsopgørelsen efter anslåede forventede indkomstforhold m.v., når det er nærliggende at antage, at skatteyderens indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller forskudsopgørelsen. For modtagere af A-indkomst kan SKAT fastsætte grundlaget for forskudsopgørelsen under hensyn til de oplysninger, der fremgår af indkomstregisteret.

Efter forslaget vil SKAT i den beskrevne situation også kunne fastsætte grundlaget for forskudsopgørelsen under hensyn til de oplysninger om arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der fremgår af indkomstregistret.

Om ændringen til § 59, stk. 1, bemærkes, at er der betalt for lidt i arbejdsmarkedsbidrag i løbet af indkomståret opkræves restbidraget uden restskattetillæg i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen. Tilsvarende udbetales eventuelt overskydende arbejdsmarkedsbidrag uden procentgodtgørelse.

Ved at lade arbejdsmarkedsbidraget opkræve efter reglerne i kildeskatteloven vil restbidrag fremover bliver en del af restskatten. Restskat bliver tillagt restskattetillæg på 7 pct., jf. dog § 3 i det samtidig hermed fremsatte lovforslag om en enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning.

Efter kildeskattelovens § 59 er der mulighed for at betale yderligere foreløbig skat ud over, hvad der allerede er indbetalt i løbet af året. Fordelen ved at benytte denne adgang til at betale yderligere foreløbig skat efter udløbet af indkomståret er, at skatteyderen så kan undgå at betale restskattetillæg af betalingen. Det foreslås, at reglen fremover også kommer til at gælde for arbejdsmarkedsbidrag. Der henvises også i denne forbindelse til § 3 i ovennævnte lovforslag.

For så vidt angår ændringen af bestemmelsen i § 60, stk. 1, litra a, bemærkes, at efter § 60, stk. 1, skal der i den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, modregnes en række nærmere opregnede beløb vedrørende samme år. Det gælder bl.a. foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat (litra a) og foreløbige skattebeløb, som har skullet betales i henhold til skattebillet (litra c) - hvilket efter forslaget også kommer til at gælde foreløbige arbejdsmarkedsbidrag, som er opkrævet ved indbetalingskort.

Det forslås, at litra a udbygges, således at der også modregnes for indeholdt arbejdsmarkedsbidrag i den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige.

Til nr. 28

Efter kildeskattelovens § 57 kan skatteministeren give regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at sikre oplysninger til brug ved indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat, jf. §§ 2-4 i lov om et indkomstregister, herunder pligt til at notere navn og adresse m.v. på modtagere af A-indkomst, for hvem der ikke er rekvireret skattekort, bikort eller frikort.

Skatteministeren kan endvidere give regler om de indeholdelsespligtiges regnskabsførelse vedrørende udbetaling og godskrivning af A-indkomst samt indeholdelse af A-skat.

Efter den gældende arbejdsmarkedsbidragslov, § 21, stk. 1, kan skatteministeren bl.a. fastsætte nærmere bestemmelser om indberetning til told- og skatteforvaltningen af arbejdsmarkedsbidrag.

Denne hjemmel er bl.a. udnyttet i § 20 i bekendtgørelse nr. 1524 af 14. december 2006 om arbejdsmarkedsbidrag, hvorefter indeholdelsespligtige skal foretage indberetning til indkomstregistret om indeholdte bidrag for hver enkelt bidragspligtig.

Det foreslås, at bestemmelsen i kildeskattelovens § 57 om indberetning af indeholdt A-skat til indkomstregistret også kommer til at omfatte arbejdsmarkedsbidrag.

Bestemmelser om regnskabsførelse er for så vidt angår A-skat og B-skat i dag fastsat i kildeskattebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 419 af 21. maj 2008 om kildeskat. Tilsvarende er der i bekendtgørelse nr. 1524 af 14. december 2006 om arbejdsmarkedsbidrag fastsat bestemmelser om regnskabsførelse for indeholdelsespligtige af arbejdsmarkedsbidrag. Forslaget gør det muligt at samordne disse bekendtgørelsers regler om regnskabsførelse.

Til nr. 29

Efter kildeskattelovens § 58 forfalder B-skat til betaling i 10 rater. Raterne skal betales hver måned undtagen juni og december, og sidste rettidige betalingsfrist er den 20. i måneden.

Det foreslås at udvide bestemmelsen i kildeskattelovens § 58, således at den fremover også omfatter foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag, som opkræves ved indbetalingskort. I dag betales arbejdsmarkedsbidrag, som opkræves ved indbetalingskort, også i 10 rater med samme forfaldstidspunkt som B-skat. Forslaget indebærer derfor ingen realitetsændring.

Til nr. 30

Som nævnt ovenfor til nr. 27 følger det af kildeskattelovens § 60, stk. 1, at der i den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, modregnes en række nærmere opregnede beløb vedrørende samme år. Det følger af bestemmelsens litra j, at det også gælder beløb efter § 10A, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Bestemmelsen angår forfatteres fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag af biblioteksafgift henholdsvis tilskud. Tilskudsbestemmelsen er videreført i § 6 i den ny lov om arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor paragrafhenvisningen foreslås ændret her til.

Til nr. 31-32 og 40

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget til lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Kompensationen betragtes beregningsteknisk som en foreløbig indbetalt skat efter kildeskatteloven § 59 og modregnes i slutskatten. Der ydes ikke godtgørelse af det beløb, som modsvares af kompensationen.

Til nr. 33

Kildeskattelovens § 60, stk. 2, angiver, hvordan indeholdt A-skat skal periodiseres ved forskudt indkomstår. Reglen omfatter indeholdt A-skat (litra a) og A-skat, som skulle have været indeholdt (litra b).

Efter bestemmelsen i stk. 2 opgøres A-skatten for et givet indkomstår, som den A-skat, som er opkrævet i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. A-skatten, som er indeholdt eller som skulle have været indeholdt i kalenderåret, modregnes således i slutskatten for det indkomstår, som træder i stedet for kalenderåret.

Herved bliver de A-skatter, som er indeholdt i kalenderåret, indregnet i skatten vedrørende det indkomstår, som træder i stedet for kalenderåret. Begrundelsen for denne ordning er, at skattene for skatteydere med forskudt indkomstår bør beregnes efter samme regler, som gælder for skatteydere, der bruger kalenderåret som indkomstår.

Det foreslås at ændre affattelsen af § 60, stk. 2, litra a, således at bestemmelsen også kommer til at omfatte foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, er indeholdt som arbejdsmarkedsbidrag.

For så vidt angår de skattebeløb, herunder som arbejdsmarkedsbidrag, som burde være indeholdt henviser § 60, stk. 2, litra b, til § 68. Som det fremgår af forslaget under § 1, nr. 43, vil denne bestemmelse også komme til at omfatte arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 35

Efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, indregnes den del af restskatten, som ikke overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. (18.300 kr. i 2009-niveau), og det tilhørende restskattetillæg i forskudsskatten for det følgende år. Til dækning af den indregnede restskat opkræves yderligere forskudsskat det følgende år.

Med overførslen af opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget til kildeskatteloven vil arbejdsmarkedsbidraget fremover indgå som en del af en eventuel restskat. Hermed bliver arbejdsmarkedsbidraget også indregnet i næste års forskudsskat sammen med den øvrige restskat inden for beløbsgrænsen.

Det foreslås, at der også skal kunne opkræves yderligere arbejdsmarkedsbidrag til dækning af indregnede restskatter. Forslaget er begrundet i, at arbejdsmarkedsbidrag fremover skal kunne indregnes i forskudsskatten for det følgende år.

Til nr. 37

Kildeskattelovens § 61, stk. 9, indeholder en prioriteringsregel for hvilke skatter, der skal anses for først at blive dækket af skattebeløb, som opkræves eller inddrives. Reglen har betydning, hvis det opkrævede eller inddrevne beløb ikke er stort nok til at dække alle de beregnede skatter. Det fremgår af bestemmelsen, at indkomstskat dækkes forud for ejendomsværdiskat.

I dag dækkes arbejdsmarkedsbidrag før A-skat. Det foreslås derfor, at prioriteringsreglen i kildeskattelovens § 61, stk. 9, ændres, således at det også fremgår, at arbejdsmarkedsbidrag anses for dækket før A-skat og B-skat. Herved bevares den dækningsrækkefølge, som gælder i dag.

Til nr. 41-42

Kildeskattelovens § 62, stk. 3, og § 62 A, stk. 3 og 4, indeholder regler om modregning af uforfaldne arbejdsmarkedsbidrag i overskydende skat. Efter bestemmelserne skal der ske modregning med uforfaldne arbejdsmarkedsbidrag, inden der udbetales overskydende skat.

Som nævnt ovenfor foreslås det, at arbejdsmarkedsbidraget fremover opkræves efter samme regler, som gælder for A- og B-skatter. Det betyder, at for lidt eller for meget opkrævet arbejdsmarkedsbidrag indgår i slutskatten og dermed i opgørelsen af, om der for året er restskat eller overskydende skat.

I dag opgøres arbejdsmarkedsbidraget separat, og et eventuelt restbidrag opkræves først samtidig med, at årsopgørelsen udsendes. Det betyder, at der konstateres en overskydende skat, inden restbidraget er nået at forfalde. Der er derfor i dag behov for en regel om, at der kan ske modregning med et eventuelt uforfaldent restbidrag, inden der sker udbetaling af overskydende skat.

Med forslaget om at overføre opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget til kildeskatteloven indgår opgørelsen af årets arbejdsmarkedsbidrag i opgørelsen af, om der for det pågældende indkomstår er overskydende skat eller restskat. Fremover er det derfor ikke nødvendigt med de særlige regler om modregning i eventuelle uforfaldne arbejdsmarkedsbidrag efter kildeskattelovens § 62, stk. 3, og § 62A, stk. 3 og 4.

Til nr. 43

Efter kildeskattelovens § 68 skal modtageren af A-indkomst indbetale A-skatten, hvis der er indeholdt for lidt i A-skat, eller der slet ikke er sket indeholdelse. Bestemmelsen svarer til § 15, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Efter denne bestemmelse skal den bidragspligtige indbetale det manglende beløb, hvis der ikke er indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, eller indeholdelse er sket med for lavt beløb.

Det foreslås at udbygge bestemmelsen i kildeskattelovens § 68 til også at omfatte modtagere af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst.

Til nr. 44-45

Efter kildeskattelovens § 73 E, stk. 1, kan personer få henstand med betaling af skatter beregnet efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, afskrivningslovens § 40 D eller kursgevinstlovens § 37 samt skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter ligningslovens § 28, når skatteberegningen bl.a. skyldes ophør af fuld eller begrænset skattepligt.

Bestemmelsens stk. 4 og stk. 6 angår situationer, hvor henstandsbeløbet forfalder til betaling.

Da arbejdsmarkedsbidrag er en skat, og »skatter« er nævnt i § 73 E, stk. 1, 4 og 6, er der ingen grund til at nævne arbejdsmarkedsbidraget særskilt i de nævnte bestemmelse. Det foreslås derfor, at »arbejdsmarkedsbidraget« udgår af disse bestemmelser.

Til nr. 46

Efter kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1, straffes den med bøde, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, udbytteskat mv., royaltyskat, eller skat som nævnt i § 65 B, stk. 1.

Efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 1, litra b, straffes den med bøde, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed undlader indeholdelse af bidrag.

Forslaget går ud på at udbygge bestemmelsen i kildeskattelovens § 74, stk. 1, således at sanktionsbestemmelsen også kommer til at omfatte manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 47-48

Efter § 75 straffes - på samme måde som anført i § 74, jf. § 1, nr. 46 - den, der lader sig udbetale A-indkomst vidende om, at der ikke i indkomsten er indeholdt A-skat som påbudt (nr. 1), eller forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelser efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 6, § 51, § 52, stk. 2, eller § 53 eller i forbindelse med en af de i disse bestemmelser nævnte ansøgninger fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse (nr. 2).

Forslaget i § 1, nr. 47, går ud på i § 75, stk. 1, nr. 1, at føje arbejdsmarkedsbidrag til bestemmelsen, således at der - når de subjektive tilregnelseskrav er opfyldt - også kan sanktioneres for modtagelsen af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, hvori der ikke er sket indeholdelse.

Forslaget i § 1, nr. 48, går ud på i § 75, stk. 1, nr. 2, at udvide bestemmelsen til også at omfatte afgørelser, som SKAT træffer efter den nye bestemmelse i § 49 B, stk. 3, jf. forslaget i § 1, nr. 24. Det drejer sig om tilfælde, hvor SKAT kan bestemme, at der ikke skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag, eller at indeholdelsen skal ske med en lavere procentsats, når det er åbenbart, at den bidragspligtige som følge af lempelse eller af anden årsag ikke skal svare arbejdsmarkedsbidrag eller kun skal svare arbejdsmarkedsbidrag med et lavere beløb.

Til nr. 49-50

Det følger af kildeskattelovens § 83, stk. 1, at når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garantifond, påhviler det den, der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke var foretaget af fonden, at indbetale som A-skat til det offentlige det beløb, som fonden efter loven om Lønmodtagernes Garantifond fratrækker forinden udbetalingen. Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at i forhold til A-indkomstmodtageren træder det beløb, som fonden fratrækker efter lov om Lønmodtagernes Garantifond, i stedet for A-skat af indkomsten.

I praksis dækker Lønmodtagernes Garantifond heller ikke den del af lønnen mv., der af arbejdsgiveren skulle have været indeholdt for AM-bidrag og SP-bidrag, idet den tidligere arbejdsgiver henholdsvis konkursboet/dødsboet er indeholdelsespligtig og hæfter for betaling af de bidrag, som fonden beregner, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 15, stk. 2.

Forslaget går ud på at præcisere, at bestemmelsen også omfatter arbejdsmarkedsbidrag.

I stk. 2. foreslås det at ændre udtrykket »A-indkomstmodtageren« til »indkomstmodtageren«, således at udtrykket også dækker modtagere af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst.

Til nr. 51

Efter kildeskattelovens § 84 skal den indeholdelsespligtige skriftligt eller ved andet læsbart medie holde modtageren af A-indkomst underrettet om indeholdelserne efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

Efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 11, stk., 1, skal arbejdsgiveren give den ansatte meddelelse om bidragets størrelse. Tilsvarende skal arbejdsgiveren efter § 11, stk. 6, give den bidragspligtige oplysninger om bidragets størrelse ved pensionsindbetalinger til et udenlandsk forsikringsselskab, pensionskasse eller kreditinstitut.

Endelig påhviler det pensionskassen m.v. efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, stk. 5, hvert kalenderår at give oplysninger til den bidragspligtige om bidragenes størrelse for året.

Efter § 21 i bekendtgørelse nr. 1524 af 14. december 2006 om arbejdsmarkedsbidrag skal Arbejdsmarkedets Tillægspension, pensionskasser m.v. senest den 1. september i året efter kalenderåret give den enkelte bidragspligtige efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, oplysninger om indeholdte bidrag af indbetalinger som nævnt i lovens § 8, stk. 1, litra c og f.

Det foreslås, at den indeholdelsespligtiges oplysningspligt over for den bidragspligtige om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidraget overflyttes til kildeskattelovens § 84, stk. 1.

Endvidere forslås det præciseret, at et pensionsinstitut m.v. der indeholder arbejdsmarkedsbidrag efter den foreslåede bestemmelse i § 49 D, jf. forslaget under § 1, nr. 24, for hvert kalenderår skal give den bidragspligtige underretning om størrelsen af arbejdsmarkedsbidraget.

Endelig foreslås det, at skatteministeren fastsætter nærmere regler om underretning af den bidragspligtige.

Bemyndigelsen tænkes udnyttet således, at de gældende regler i § 21 i ovennævnte bekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag videreføres i en ny bekendtgørelse til kildeskatteloven.

Til nr. 52

Efter § 84, stk. 2, gælder, at vægrer den indeholdelsespligtige sig ved at give modtageren af A-indkomst oplysninger om indeholdelse af A-skat, kan modtageren ved henvendelse til SKAT begære, at underretningen søges tilvejebragt ved SKATs mellemkomst. Underretningen kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af SKAT.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 84, stk. 2, ændres, hvorved udtrykket »modtageren« dækker såvel modtagere af A-indkomst som af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst.

Til nr. 53

Efter kildeskattelovens § 85, stk. 1, fører SKAT registre over de indeholdelsespligtige. Efter bestemmelsens stk. 2, skal enhver, der er indeholdelsespligtig efter lovens afsnit V og VI, inden 8 dage give SKAT meddelelse om indtræden af indeholdelsespligt (litra a), ændringer, herunder ophør af indeholdelsespligt (litra b), og tilgang og afgang af modtagere af A-indkomst (litra c).

Tilsvarende regler er efter bemyndigelsesbestemmelsen § 21 i lov om arbejdsmarkedsbidrag fastsat i § 1 i bekendtgørelse nr. 1524 af 14. december 2006 om arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 85, stk. 2, litra c, udvides til også at angå modtagere af arbejdsmarkedspligtig indkomst.

Til nr. 54

Efter kildeskattelovens § 86 forestår SKAT kontrollen med, at de indeholdelsespligtige overholder de pligter, de som indeholdelsespligtige er pålagt efter denne eller andre skattelove (arbejdsgiverkontrollen), og fastsætter de nærmere retningslinjer for kontrollens udførelse.

Efter bestemmelsens stk. 4 kan SKAT hos modtagere af A-indkomst indhente oplysninger til brug ved kontrollen af indeholdelserne. Personer, der ved kontrollen skønnes at udføre beskæftigelse hos den indeholdelsespligtige, har pligt til at oplyse navn, adresse, fødselsdato, om der består et ansættelsesforhold, og, hvor dette er tilfældet, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.

Det foreslås, at bestemmelsen i stk. 4 udvides, således at også modtagere af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst omfattes af bestemmelsen.

Til nr. 55

Efter kildeskattelovens § 88, stk. 1, er skatteministeren bemyndiget til under forbehold af gensidighed at indgå aftaler med Færøerne og Grønland om, at personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner mv., der har hjemting i den ene del af riget, skal foretage indeholdelse af kildeskat til den anden del af riget, for så vidt angår indkomst, som er omfattet af skattepligt efter skattelovgivningen i den anden del af riget.

Efter bestemmelsens stk. 2 er skatteministeren bemyndiget til under forbehold af gensidighed at indgå aftaler med fremmede stater, som er omfattet af EF's bistandsdirektiv (Rådets direktiv nr. 77/799/EØF af 19. december 1977) eller OECD's og Europarådets bistandskonvention (af 25. januar 1988), om, at foreløbige skatter, der i den ene stat er indeholdt i en indkomst, kan overføres til dækning af den anden stats skattekrav i samme indkomst.

Efter bestemmelsens stk. 3 fastsætter skatteministeren de nærmere regler om opkrævning og afregning af kildeskat i tilfælde, der er omfattet af aftaler, som nævnt i stk. 1 og 2. I det omfang bestemmelserne om A-indkomst og A-skat efter deres indhold ikke er anvendelige, eller hvor praktiske hensyn i øvrigt taler derfor, kan ministeren fastsætte særlige regler om, hvorledes der skal forholdes med de omhandlede indkomst- og skattebeløb.

Det foreslås, at stk. 3 udvides til også at omfatte arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst og arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 56

Efter kildeskattelovens § 89 kan SKAT - når forholdene i ganske særlig grad taler derfor - indrømme en skattepligtig midlertidig fritagelse for betaling af A-skat eller B-skat. Fritagelsen kan gøres betinget af, at der svares renter med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned for den tid, fritagelsen omfatter.

Det foreslås, at SKAT også får adgang at fritage for betaling af arbejdsmarkedsbidrag mod et evt. rentetillæg, således at der ikke gøres forskel på fritagelse for A-/B-skattebetalingen og betalingen af arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 57

Efter kildeskattelovens § 91 foretages opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst og skatteberegningen efter reglerne i §§ 92-95 i tilfælde, hvor skattepligten ophører for en person, som anvender et forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at også opgørelsen arbejdsmarkedspligtig indkomst omfattes af bestemmelsen.

Til nr. 58-59

Efter kildeskattelovens § 94, stk. 1, omregnes en indkomst - opgjort efter §§ 92-93 - således, at den kommer til at svare dels til et års indkomst, dels til indkomsten i en delperiode. Omregningen foretages såvel for den skattepligtige indkomst som for den personlige indkomst og kapitalindkomsten.

På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes der efter stk. 2 en helårsskat efter reglerne i personskattelovens §§ 6-9. Af de herefter beregnede skatter betales så stor en del, som svarer til forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Det foreslås, at bestemmelsen i stk. 1 også kommer til at omfatte den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, og at der i bestemmelsen i stk. 2 sker en henvisning til lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 60

Efter kildeskattelovens § 96, stk. 1, gælder, at når skattepligten ophører for en person, som anvender et forskudt indkomstår, der udløber efter udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for, foretages opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst og skatteberegningen efter reglerne i §§ 93-95.

Det foreslås, at denne bestemmelse tillige kommer til at omfatte arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst.

Til § 2

Til nr. 1 og 5

Opkrævningslovens § 2, stk. 1, fastslår, at afregningsperioden er kalendermåneden. For hver afregningsperiode og for hver skat eller afgift m.v. skal der ifølge bestemmelsen indgives en angivelse med de oplysninger, som følger af reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov. Det gælder dog ikke for så vidt angår indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregisteret.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal angivelser vedrørende de love, som er nævnt i bilag 1, liste A, til loven indgives til SKAT senest den 15. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden. Angivelser vedrørende de love, som er nævnt i bilag 1, liste B, til loven skal som udgangspunkt indgives til SKAT senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden.

De love, som er nævnt i liste B er 1) lov om arbejdsmarkedsbidrag og 2) kildeskatteloven.

Som følge af overflytningen af reglerne om betaling af arbejdsmarkedsbidrag fra lov om arbejdsmarkedsbidrag til kildeskatteloven går forslaget ud på at lade henvisningen i bilag B til lov om arbejdsmarkedsbidrag udgå, således at kun kildeskatteloven er nævnt i dette bilag.

Til nr. 2

Efter opkrævningslovens § 2, stk. 6, er udgangspunktet, at indeholdelsespligtige skal afregne kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag den 10. i måneden efter afregningsperioden. For store virksomheder gælder, at de skal afregne allerede den sidste bankdag i måneden. Store virksomheder er defineret som virksomheder, hvor tilsvaret af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag årligt overstiger henholdsvis 1 mio. kr. og 250.000 kr. Virksomheder, som har valgt at opdele deres virksomhed i flere virksomheder, skal også afregne allerede den sidste bankdag i måneden. Det gælder dog ikke, hvis summen af tilsvaret i virksomhederne ikke overstiger henholdsvis 1 mio. kr. og 250.000 kr.

Forslaget går ud på at justere affattelsen af bestemmelsen i § 2, stk. 6, 1. pkt., som følge af, at reglerne om indeholdelse med forslaget overflyttes fra lov om arbejdsmarkedsbidrag til kildeskatteloven.

Til nr. 3

Efter den gældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 13, stk. 2, indbetaler pensionskasser m.v. som nævnt i § 11, stk. 5, de forventede bidrag for kalenderåret af pensionsindbetalinger den 1. september. Indbetaling sker til told- og skatteforvaltningen. Pensionskasser mv. skal senest den 1. april i året efter udløbet af kalenderåret indbetale de endelige arbejdsmarkedsbidrag, dog med modregning af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. Overskydende bidrag indbetales til told- og skatteforvaltningen, der tillige forestår eventuel tilbagebetaling af for meget betalt bidrag. Det følger endvidere af § 13, stk. 2, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler til gennemførelse af reglerne i denne bestemmelse.

Bemyndigelsen efter de gældende regler til at fastsætte nærmere regler er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1524 af 14. december 2006. Det fremgår af bekendtgørelsens § 21, at Arbejdsmarkedets Tillægspension, pensionskasser m.v. senest den 1. september i året efter kalenderåret skal give den enkelte bidragspligtige efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, stk. 1, oplysninger om indeholdte bidrag af indbetalinger som nævnt i lovens § 8, stk. 1, litra c og f. Arbejdsgiveren afgiver de nødvendige oplysninger til brug for denne underretning.

Forslaget går ud på at overføre den gældende bestemmelse i arbejdsmarkedsbidragslovens § 13, stk. 2, til opkrævningsloven.

Til nr. 4

Opkrævningslovens § 11, stk. 2, er i sin nuværende affattelse indført ved lov nr. 1344 af 19. december 2008 (L 72, folketingsåret 2008/09). Stykket omhandler muligheden for, at SKAT kan stille krav om sikkerhedsstillelse for skatter og afgifter i forbindelse med registrering af en virksomhed. Krav om sikkerhedsstillelse kan efter stykkets 2. pkt. stilles, hvis ejeren af virksomheden, eller et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en filialbestyrer i virksomheden, er eller har været ejer, bestyrelsesmedlem, direktør eller filialbestyrer i en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent. Det er efter 3. pkt. yderligere en betingelse, at den anden virksomheds konkurs eller insolvens skal have ført til, at SKAT har et usikret tilgodehavende på mere end 50.000 kr., eller at staten er blevet påført et tab på mere end 50.000 kr.

I forbindelse med optrykningen af lovforslaget efter 2. behandlingen, fik 2. pkt. imidlertid en anden formulering end i det fremsatte lovforslag. Det var herefter denne anden formulering, der blev vedtaget ved 3. behandlingen, stadfæstet og kundgjort. Den anden formulering kan opfattes således, at der kan stilles krav om sikkerhed, blot en ejer af virksomheden er f.eks. direktør eller bestyrelsesmedlem i virksomheden. Dette har ikke været hensigten med bestemmelsen.

Det foreslås derfor at ændre formuleringen af stykket, så det bringes i overensstemmelse med den formulering, det havde i det fremsatte L 72.

Til § 3

Til nr. 1

Efter § 3, stk. 1, i lov om et indkomstregister skal en række nærmere opregnede oplysninger indberettes til registret. Det gælder beløb og andre oplysninger, som er omfattet af indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7 (nr. 1) og beløb m.v., som efter skatteministerens bestemmelse omfattes af indberetningspligten efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, og skattepligtige fordele som nævnt i skattekontrollovens § 7 A, stk. 3 (nr. 2).

Efter § 3, stk. 1, nr. 7, gælder det også oplysning om indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og andre oplysninger. I bestemmelsen henvises i den forbindelse til § 21 i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

§ 21 i lov om arbejdsmarkedsbidrag indeholder bl.a. en bestemmelse, som bemyndiger skatteministeren til at fastsætte nærmere bestemmelser om arbejdsmarkedsbidragslovens administration, herunder regler om registrering af indeholdelsespligtige, regnskabsaflæggelse, indberetning og indbetaling til SKAT, oplysningspligt over for SKAT, SKATs oplysningspligt over for de bidragspligtige samt om SKATs foretagelse af nødvendig kontrol.

Ifølge forarbejderne til § 3, stk. 1, nr. 7, er det i bestemmelsen præciseret, at indberetningen til indkomstregisteret af oplysninger omfattet af indberetningsregler udstedt med hjemmel i arbejdsmarkedsbidragslovens § 21 ikke alene omfatter oplysninger om indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, men også andre oplysninger, som f.eks. oplysninger om bidragsgrundlagets størrelse.

Som det fremgår af dette forslags § 6, foreslås det at udvide bestemmelserne i § 7 i skattekontrolloven om indberetning af A-skat i løn m.v. til også at omfatte arbejdsmarkedsbidrag. Da der herefter ved siden af bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om et indkomstregister ikke er behov for bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 7, foreslås denne ophævet.

Til nr. 2

Efter § 4, stk. 2, i lov om et indkomstregister fastsætter skatteministeren regler for fristen for indberetning for de i kildeskattelovens § 56 og arbejdsmarkedsfondslovens § 13, stk. 9, nævnte indeholdelsespligtige, for hvem der er fastsat regler om fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven og indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.

De pågældende indeholdelsespligtige er ministerier, offentlige institutioner m.fl.

Med overflytning af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag til kildeskatteloven, vil arbejdsmarkedsbidraget være direkte omfattet af kildeskattelovens § 56 om fremrykket afregning. Følgelig foreslås det, at henvisningen til § 13, stk. 9, i lov om arbejdsmarkedsbidrag udgår, og at bestemmelsen i øvrigt justeres som følge af, at arbejdsmarkedsbidraget må betragtes som en kildeskat.

§ 4

Til nr. 1

Bestemmelsen i § 40, stk. 1, i afskrivningsloven angår afskrivning af goodwill, og § 40, stk. 2, angår afskrivning på knowhow, patentrettigheder, forfatter- og kunstnerrettigheder m.v.

Det fremgår af bestemmelsen i § 40, stk. 6, at ved salg eller opgivelse af sådanne aktiver medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter bestemmelsen i § 40, stk. 7, giver SKAT efter den skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten af fortjenesten, såfremt vederlaget udgøres af en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-5.

Udgøres vederlaget for et sådant aktiv kun delvis af en sådan løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af skatten af fortjenesten, som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for det pågældende aktiv. Efter bestemmelsens 5. pkt. kan der i samme omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Den gældende bestemmelse i § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag angår bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende. Bestemmelsen foreslås i det samtidig hermed fremsatte forslag til ny lov om arbejdsmarkedsbidrag videreført i §§ 4 og 5.

Følgelig går forslaget ud på at ændre henvisningen i § 40, stk. 7, 5. pkt., fra § 10 til §§ 4 og 5.

Til § 5

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 7 L, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og indkomst omfattet af kildeskattelovens § 48 F, stk. 1-3, ikke beregnede bidrag omfattet af indeholdelsespligten i § 11, stk. 10, i lov om arbejdsmarkedsbidrag for personer, der er omfattet af bidragspligten efter lovens § 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 1.

Bestemmelsen i § 11, stk. 10, i lov om arbejdsmarkedsbidrag foreskriver den almindelige pligt for de personer, som skal opgøre bidragsgrundlaget, til også at indeholde beløbet, og § 7, stk. 1, angår bidragspligten for lønmodtagere og § 8, stk. 1, angår bidragsgrundlaget for lønmodtagerbidraget.

Da det foreslås, at indeholdelsesreglerne i lov om arbejdsmarkedsbidrag overflyttes til kildeskatteloven, og at indeholdelsesreglerne fastsættes i de nye bestemmelser i § 49 B, jf. § 1, nr. 24, foreslås det, at henvisningen i ligningslovens § 7 L, stk. 1, til § 11, stk. 10, i lov om arbejdsmarkedsbidrag erstattes af en henvisning til kildeskattelovens § 49 B.

De gældende bestemmelser i lov om arbejdsmarkedsbidrag, § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, foreslås videreført i forenklet form i § 2 i det samtidig hermed fremsatte forslag til ny arbejdsmarkedsbidragslov. I konsekvens heraf foreslås det, at paragrafhenvisningen på dette punkt ændres til § 2.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 M, stk. 1, fragår arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører for personer, som er omfattet af § 7, stk. 1, litra c og e, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Det drejer sig om personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 og bidragsgrundlaget angår vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed (litra c) og personer, omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 9, for så vidt angår udbytte i form af rådighed over bil, sommerbolig, lystbåd og helårsbolig (litra e). Endvidere angår det selvstændigt erhvervsdrivende (§ 10).

Det samme gælder for personer omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, stk. 1, litra a, for hvilke arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorarer mv. til den ansatte, bortset fra tilfælde, hvor de pågældende anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst og erhverver bidragspligtig indkomst ved beskæftigelse udført i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver.

De personer, som er omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, stk. 1, litra a, er personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet, i Grønland eller på Færøerne for en arbejdsgiver eller hvervgiver her i landet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller stk. 2, samt personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver i udlandet, forudsat at de pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i Danmark, og at de pågældende er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1.

Det foreslås i nr. 2, at bestemmelsen i § 8 M, stk. 1, forenkles. Herefter vil arbejdsmarkedsbidrag af indkomst omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, samt §§ 4 og 5 i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om arbejdsmarkedsbidrag fragå ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige indkomst for indkomstår, bidraget vedrører.

De nævnte bestemmelser i den nye arbejdsmarkedsbidragslov angår vederlag i penge eller naturalier modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder efterbetalinger m.v. i forbindelse hermed samt den skattepligtige værdi af udbytter som nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 9, (nr. 2) og indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed (§§ 4 og 5).

Ifølge forslaget gælder tilsvarende indkomst omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, når arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorar m.v. til den ansatte.

Bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 1, angår vederlag i penge eller naturalier for personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.

Til nr. 3

Efter § 8 M, stk. 2, gælder det, at for personer omfattet af kildeskattelovens § 1, der efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og som er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører.

De pågældende personer gives endvidere ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrag på 4,25 pct. Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår. Fradraget kan højst udgøre et grundbeløb på 7.400 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Dette er en parallel til det almindelige beskæftigelsesfradrag, som beregnes ud fra den pågældendes arbejdsmarkedsbidragsgrundlag, jf. ligningslovens § 9 J. Imidlertid har personer, som er socialt sikret i udlandet, ikke hidtil betalt dansk arbejdsmarkedsbidrag, og det har derfor ikke været muligt at beregne beskæftigelsesfradraget på dette grundlag. Derfor har man for sådanne personers vedkommende måttet have en særlig regel om beregning af beskæftigelsesfradraget.

Efter det forslag til en ny lov om arbejdsmarkedsbidrag, som er fremsat samtidig hermed, skal der betales arbejdsmarkedsbidrag, uanset om man er undergivet dansk eller udenlandsk social sikringslovgivning. Beskæftigelsesfradraget for personer omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning vil herefter kunne beregnes efter de almindelige regler i ligningsloven, og der er derfor ikke behov for særlige regler om beskæftigelsesfradrag for personer, som er socialt sikret i udlandet. Disse bestemmelser foreslås derfor ophævet.

I nr. 3 foreslås en forenklet affattelse af stk. 2 i § 8 M. Efter forslaget gælder, at for personer omfattet af kildeskattelovens § 1 fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Det forudsætter dog for det første, at den pågældende i henhold til en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i fremmed stat, Grønland eller Færøerne , og for det andet er omfattet af social sikringslovgivning i fremmed stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

I et nyt stk. 3 foreslås det, at stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på personer, som i medfør af en mellemfolkelig aftale, som Danmark har tiltrådt, er omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning.

De eksisterende regler om fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag foreslås opretholdt, idet der dog foretages de redaktionelle ændringer, som den nye arbejdsmarkedsbidragsbidragslov nødvendiggør.

Til nr. 4

Der er tale om redaktionel ændring, som følge af forslaget om indsættelse af et nyt stk. 3 i § 8 M.

Til nr. 5

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradraget kan dog efter stk. 2 kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km.

Efter § 9 C, stk. 3, beregnes fradraget med en kilometertakst, som Skatterådet fastsætter, hvis befordringen pr. arbejdsdag udgør til og med 100 km. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst. For indkomstårene 2007-2013 beregnes fradraget for befordring over 100 km. med en kilometertakst, som Skatterådet fastsætter, når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i én af en række nærmere opregnede kommuner.

Efter § 9 C, stk. 4, gælder det særlige for skatteydere med indkomster, der ikke overstiger 136.100 kr., at de fra og med indkomståret 2002 yderligere kan fratrække 25 pct. af befordringsfradraget, dog højst 6.000 kr. Skattepligtige med en indkomst, der overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget, dog højst 6.000 kr. Ifølge bestemmelsens 4. pkt. opgøres ovennævnte indkomst bl.a. efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10.

Forslaget går ud på at ændre den gældende paragrafhenvisning til arbejdsmarkedsbidragsloven til den nye lovs § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. dog § 3, og §§ 4-5.

Til § 6

Til nr. 1

Efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, skal enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af løn og andet vederlag for personligt arbejde som nævnt i bestemmelsens nr. 1-4, hver måned uden opfordring give oplysning om beløbene til indkomstregisteret.

Efter bestemmelsens nr. 1 skal oplysninger gives om løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst for modtageren. Endvidere skal oplysning gives om beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 5, er skattefrit for modtageren.

Efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 21 er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere bestemmelser om lovens administration, herunder regler om registrering af indeholdelsespligtige, regnskabsaflæggelse, indberetning og indbetaling til SKAT.

Med hjemmel i denne bestemmelse har skatteministeren i § 20 i bekendtgørelse nr. 1524 af 14. december 2006 fastsat bestemmelser om, at indeholdelsespligtige skal foretage indberetning til indkomstregistret om indeholdte bidrag efter § 11, stk. 1-2 og stk. 6, i arbejdsmarkedsbidragsloven for hver enkelt bidragspligtig. Indberetning efter lovens § 11, stk. 2, 2. pkt., skal tillige indeholde oplysninger om bidragsgrundlaget.

Forslaget går ud på i bestemmelsen i nr. 1 at tilføje, at der også skal gives oplysninger om arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, hvori der skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 24.

Til nr. 2

Efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 3, skal enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af beløb, der efter skatteministerens bestemmelse i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, skal henregnes til A-indkomst for modtageren, hver måned uden opfordring give oplysning herom.

Forslaget går ud på, at der ligeledes skal gives oplysning om arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 24.

Til nr. 3

Efter skattekontrollovens § 7, stk. 2, nr. 3, skal der ved indberetning til indkomstregistreret af de beløb, som er nævnt i § 7, stk. 1, bl.a. oplyses størrelsen af det samlede beløb af indeholdt A-skat og beløb indeholdt efter reglerne i kildeskattelovens § 73 vedrørende den enkelte modtager.

Forslaget går dels ud på at foreskrive, at der tillige skal gives oplysning om størrelsen af det samlede beløb af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag. Dels ændres henvisningen fra kildeskattelovens § 73 til § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Denne bestemmelse erstatter fra og med den 1. januar 2009 den tidligere gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 73, jf. lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige samt lov nr. 1336 af 19. december 2008 om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige).

Til nr. 4

Efter § 7, stk. 2, nr. 4, skal den A-skatteperiode, udbetalingerne eller godskrivningerne skal henføres til, oplyses ved indberetning til indkomstregistret af de beløb, som er nævnt i § 7, stk. 1.

Forslaget går ud på at ændre formuleringen af denne bestemmelse således, at den også kommer til at omfatte den skatteperiode, som arbejdsmarkedsbidraget vedrører.

Til nr. 5

Det følger af skattekontrollovens § 7, stk. 4, at ophører en modtager af de løn- og vederlagsarter, som er nævnt i bestemmelsens stk. 1, med at være skattepligtig her i landet, skal den oplysningspligtige på begæring afgive oplysning om størrelsen af de til den pågældende i tiden fra kalendermånedens begyndelse og til tidspunktet for skattepligtens ophør udbetalte eller godskrevne beløb samt om størrelsen af den indeholdte A-skat. Tilsvarende oplysninger skal på begæring gives den pågældende eller dennes repræsentant, eventuelt hans dødsbo.

Det foreslås, at denne oplysningspligt udvides til også at omfatte størrelsen af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.

Til § 7

Til nr. 1 og 2

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i lov om skattenedslag for seniorer (skattenedslagsloven) kan en person, der i perioden fra og med indkomståret 2010 til og med indkomståret 2016 fylder 64 år, for de indkomstår, hvori personen fylder 64 og 65 år, få et nedslag i indkomstskatten i form af tilbagebetaling af en del af det betalte arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne i denne lov.

Det foreslås, at bestemmelsen i stk. 1 opdeles i to stykker som følge af et ændret bidragsgrundlag i den ny arbejdsmarkedsbidragslov, jf. det samtidig hermed fremsatte lovforslag herom.

Det foreslås, at det i første stykke angives, at en person, der i perioden fra og med indkomståret 2010 til og med indkomståret 2016 fylder 64 år, kan få opnå et skattenedslag for de indkomstår, hvori personen fylder 64 og 65 år, jf. nr. 1.

I et nyt stk. 2, jf. nr. 2, foreslås det, at det angives, at nedslaget - som efter hidtil gældende regler - sker i form af tilbagebetaling af en del af det betalte arbejdsmarkedsbidrag. I dette stykke angives også grundlaget herfor: For så vidt angår indkomstårene indtil 2011 er det ifølge forslaget det vederlag m.v., som er nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i den gældende arbejdsmarkedsbidragslov inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, jf. bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsbidrag nr. 961 af 25. september 2008, som senest ændret ved § 99 i lov nr. 1336 af 19. december 2008. For så vidt angår indkomståret 2011 og senere indkomstår er det de indkomster, som er nævnt i § 2 (grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere) og §§ 4 og 5 (grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget for selvstændigt erhvervsdrivende) i forslaget til ny lov om arbejdsmarkedsbidrag, som er fremsat samtidig med dette forslag.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i skattenedslagslovens § 1, stk. 3, gælder, at hvis en person i et indkomstår i perioden fra og med det indkomstår, personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, personen fylder 64 år, ud over at være omfattet af stk. 2, nr. 1, også er omfattet af stk. 2, nr. 2 eller 3, anses personen dog for omfattet af stk. 2, nr. 1, i det pågældende indkomstår, hvis mindst 75 pct. af personens samlede vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven i det pågældende indkomstår er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43.

Bestemmelsen i den gældende § 1, stk. 2, angiver hvilke personer, som er nedslagsberettigede. Med forslaget under nr. 2 bliver dette stykke nyt stk. 3.

Forslaget går ud på dels at ændre den gældende henvisning til stk. 2, til stk. 3, dels at henvise til det nye todelte beregningsgrundlag for skattenedslaget som foreslået under nr. 2.

Til nr. 4 og 8

Grundlaget for beregning af skattenedslaget er det vederlag, som nævnt i »§ 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven i de indkomstår«.

Som følge af forslaget under nr. 2, om et to delt beregningsgrundlag, går forslaget ud på at erstatte samtlige henvisninger i skattenedslagsloven til de anførte bestemmelser og dermed til det gældende beregningsgrundlag med en henvisning til beregningsgrundlaget som nævnt i nr. 2.

Til nr. 5, 6, og 12

Det foreslås, at grundbeløbene i skattenedslagsloven, der reguleres efter personskattelovens § 20, opjusteres til 2010-niveau. De nye grundbeløb har ifølge forslaget virkning fra indkomståret 2010.

Til nr. 7

I den gældende bestemmelse i skattenedslagslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., bestemmes det, at har en person erhvervet indkomst i udlandet i en periode i et eller flere af de indkomstår, hvor personen fylder 57, 58 og 59 år, medregnes den dokumenterede udenlandske løn-, honorar- eller arbejdsindkomst i grundlaget efter stk. 1 og 2, uanset om personen i perioden har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 og § 2, og uanset om den udenlandske indkomst er omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Forslaget går ud på at ændre sidste led i bestemmelsen, således at den dokumenterede udenlandske løn-, honorar- eller arbejdsindkomst medregnes i grundlaget efter § 2, stk. 1 og 2, uanset om den udenlandske indkomst har været omfattet af bidragspligten efter den hidtil gældende lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008, som senest ændret ved § 99 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, eller den nye arbejdsmarkedsbidragslov ifølge det samtidig hermed fremsatte forslag hertil.

Til nr. 9

Efter den gældende bestemmelse i skattenedslagslovens § 3 anses en person for fuldtidsbeskæftiget, hvis personen hvert indkomstår fra og med det indkomstår, personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, personen fylder 64 år, optjener et vederlag som nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, der mindst svarer til 1 års ydelser på 80 pct. af højeste dagpenge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., forhøjet med satsen for arbejdsmarkedsbidraget, jf. § 3 i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Forslaget går ud på at henvise til satsen for arbejdsmarkedsbidrag såvel efter den gældende lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008, som senest ændret ved § 99 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, som efter den foreslåede nye arbejdsmarkedsbidragslov.

Til nr. 10

I § 4, stk. 1, 3 og 4, i den gældende skattenedslagslov er der en række henvisninger til den gældende skattenedslagslovs § 1, stk. 2, nr. 1, om de nedslagsberettigede personer.

Som følge af forslaget under nr. 2, hvor der foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 1, og hvorefter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, bliver stk. 3, foreslås henvisningen i de nævnte bestemmelser tilsvarende ændret fra § 1, stk. 2, til § 1, stk. 3.

Til nr. 11

Det følger af den gældende skattenedslagslovs § 6, stk. 3, at har en person i det 60.-64. år erhvervet indkomst i et andet EU/EØS-land end Danmark, på Færøerne eller i Grønland og været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, eller 7, eller stk. 2, medregnes den udenlandske indkomst i vurderingen af, hvorvidt personen har været fuldtidsbeskæftiget i denne periode.

Af § 6, stk. 4, fremgår det, at en person omfattet af stk. 3 tillige anses for omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, hvis mindst 75 pct. af personens samlede danske og udenlandske indkomst, som udgør vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven og eventuel udenlandsk indkomst efter stk. 1, er dansk A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43. Tilsvarende gælder, hvis en person omfattet af stk. 3 udover at være omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, også er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2 eller nr. 3.

Forslaget går ud på i § 6, stk. 4, at ændre henvisningen fra § 1, stk. 2, til § 1, stk. 3, som følge af forslaget under nr. 2, hvor det gældende stk. 2 i § 1 bliver nyt stk. 3.

Til § 8

Til nr. 1-6, 9-17 og 20-23

Det foreslås, at grundbeløbene i dødsboskatteloven, der reguleres efter personskattelovens § 20, opjusteres til 2010-niveau. De nye grundbeløb har ifølge forslaget virkning fra indkomståret 2010.

Til nr. 7-8, 18-19 og 24-27

Bestemmelserne indeholder regler om den skattefrie kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter og arbejdsmarkedsbidrag, når den bidragspligtige dør. De regler, som foreslås indsat i dødsboskatteloven handler om den skattefrie kompensation, som afdøde har erhvervet ret til, og arbejdsmarkedsbidrag, som skulle være betalt vedrørende afdøde, i perioden fra indkomstårets begyndelse og frem til dødsfaldet, den såkaldte »mellemperiode«.

Efter gældende ret indeholder arbejdsmarkedsbidragslovens § 13, stk. 7, 1. pkt., en bestemmelse om, at indeholdte eller forfaldne arbejdsmarkedsbidrag i dødsårets mellemperiode bliver endelige ved dødsfaldet. Det har ingen betydning, hvordan dødsboet afsluttes. Desuden findes i bestemmelsens 2. pkt. en særregel om tilfælde, hvor dødsboet sluttes ved boudlæg efter skiftelovens § 18 (små boer med en formue under 36.000 kr. i 2009). Ved boudlæg gælder reglerne om arbejdsmarkedsbidragets endelighed også i det seneste afsluttede indkomstår forud for dødsåret. Det er præciseret i arbejdsmarkedsbidragslovens § 13, stk. 7, hvad det er for beløb der anses for endelig betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Det drejer sig om

1) indeholdte bidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, stk. 1, dvs. vedrørende bidragsgrundlag, der opgøres efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 8, stk. 1, litra a, samt litra b, e og k i det omfang indkomsterne er A-indkomst. Det vil sige vederlag i tjenesteforhold, skattepligtig værdi af en række formuegoder stillet til rådighed af arbejdsgiveren, vederlag uden for ansættelsesforhold, som ikke udgør selvstændig erhvervsvirksomhed, samt vederlag i form af fri kost og logi,

2) indeholdte bidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, stk. 7, dvs. vedrørende bidragsgrundlag, der opgøres efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 8, stk. 1, litra d. Det vil sige fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser i sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold m.v.,

3) foreløbige bidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 12, dvs. arbejdsmarkedsbidrag for personer omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 10 og for personer, for hvem SKAT opgør arbejdsmarkedsbidragsgrundlagets grundlag og størrelse efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, stk. 4 og 9. Det vil sige selvstændigt erhvervsdrivende (arbejdsmarkedsbidragslovens § 10), visse personer omfattet af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring (arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, stk. 4, jf. § 7, stk. 4) og personer med visse nærmere opregnede typer af personalegoder (arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, stk. 9).

Der ydes i dag ikke skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, men dette foreslås indført ved det samtidig hermed fremsatte forslag herom. Det foreslås heri, at den skattefrie kompensation udgør 1.300 kr. til personer over 18 år, og at den vil blive givet på den måde, at et skattefrit beløb på 1.300 kr. indregnes på forskudsopgørelsen, hvorefter beløbet udbetales løbende fordelt over indkomståret i kraft af et højere månedligt fradrag på eSkattekortet for den enkelte person. Den endelige opgørelse af en eventuel aftrapning sker i forbindelse med årsopgørelsen.

Fælles for den skattefrie kompensation og arbejdsmarkedsbidraget er således, at der er tale om beløb, som afvikles løbende over indkomståret. Det medfører, at en fuldt korrekt beregning og efterregulering af beløbene efter de regler, der gælder for personer, der er i live i hele indkomståret, ville komplicere og sinke afviklingen af dødsboernes skattemæssige forhold. Det foreslås, at en sådan efterregulering opgives til fordel for en ordning, hvorefter beløbene bliver endelige ved dødsfaldet.

Efter gældende ret reguleres de skattemæssige retsvirkninger af et dødsfald i dødsboskatteloven. Der er efter dødsboskattelovens systematik tre skattemæssigt relevante afslutningsmetoder: dødsboet kan behandles som et selvstændigt skattesubjekt (skiftet dødsbo); boet kan overtages af en længstlevende ægtefælle (uskiftet bo m.v.), eller boet kan afsluttes ved boudlæg efter dødsboskiftelovens § 18.

Hvis dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt, afhænger den skattemæssige behandling af størrelsen af boets aktiver og nettoformue. Er både aktivmassen og nettoformuen mindre end 2.295.100 kr. i 2010-niveau, er boet fritaget for beskatning. Antallet af dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning, ligger i størrelsesordenen 2.000 på årsbasis.

Er dødsboet fritaget for beskatning - hvilket altså er den praktiske hovedregel - er det endvidere hovedreglen, at der ikke laves nogen afsluttende skatteansættelse af »mellemperioden«, dvs. perioden fra indkomstårets begyndelse og frem til dødsfaldet. Der kan dog laves afsluttende skatteansættelse, hvis enten dødsboet eller SKAT anmoder om det, og i visse tilfælde er afsluttende skatteansættelse obligatorisk.

I de dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning, beskattes indtægterne under ét for hele perioden fra begyndelsen af indkomståret til og med skæringsdagen i boopgørelsen. Heller ikke her foretages der således en separat skattemæssig opgørelse, hverken af mellemperioden eller af det indkomstår, hvor dødsfaldet er sket.

Hvis boet efter en afdød gift person overtages af den længstlevende ægtefælle, og beskatning sker efter dødsboskattelovens regler om uskiftet bo m.v., afsluttes afdødes skattemæssige forhold ved, at der laves en samlet skatteansættelse for længstlevende, der ud over længstlevendes egen skatteansættelse også indeholder en skatteansættelse af afdøde i dødsåret opgjort efter de regler, der gælder for levende personer.

Hvis boet efter en afdød person sluttes ved boudlæg efter dødsboskiftelovens § 18, er der ingen, der hæfter for afdødes gæld. Boudlæg besluttes af skifteretten og anvendes for tiden, når boets aktivmasse skønnes at udgøre under 36.000 kr. Skattemæssigt skelnes der i disse tilfælde imellem, om afdøde var enlig eller gift. Var afdøde enlig, er der efter dødsfaldet intet behov for en skatteansættelse, hverken for mellemperioden eller for året forud for dødsåret, hvis den ikke allerede er gennemført. Var afdøde gift, ikke separeret og samlevende med ægtefællen ved dødsfaldet, skal skatteansættelsen for indkomståret forud for dødsåret gennemføres af hensyn til mulige afledede effekter for den længstlevende ægtefælles skatteansættelse. Afsluttende skatteansættelse af mellemperioden gennemføres derimod normalt ikke. Den kan kun kræves af ægtefællen (ikke af SKAT) og kan kun resultere i en udbetaling til ægtefællen, eftersom ægtefællen ikke hæfter for en eventuel restskat. Udbetaling sker til ægtefællen uden om boet.

Det foreslås, at den gældende ordning i arbejdsmarkedsbidragslovens § 13, stk. 7, hvorefter indeholdte og foreløbige bidrag i dødsåret bliver endelige ved dødsfaldet, videreføres for så vidt angår de boer, der skiftes, og de boer, der afsluttes ved boudlæg. Det foreslås endvidere, at der indføres tilsvarende endelighedsbestemmelser vedrørende den skattefrie kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Forslaget indebærer, at arbejdsmarkedsbidragslovens ordning ikke videreføres for de uskiftede boers vedkommende, og at der heller ikke gælder nogen endelighedsbestemmelse vedrørende afdødes skattefrie kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter for disse boer. Såvel arbejdsmarkedsbidraget som den skattefrie kompensation kan herefter indgå på normal vis i den ovenfor omtalte skatteansættelse af afdøde i dødsåret.

Det foreslås, at den delvise overførsel af arbejdsmarkedsbidragslovens § 13, stk. 7, gennemføres under hensyn til, at reglerne om indeholdelse af bidrag foreslås overført fra arbejdsmarkedsbidragsloven til kildeskatteloven, jf. dette lovforslags § 1, nr. 24. Regler om indeholdelse af de bidrag, som er nævnt under punkt 1 ovenfor, overføres til kildeskattelovens § 49 B, og regler om indeholdelse af de bidrag, som er nævnt under punkt 2, overføres til kildeskattelovens § 49 C. Regler om foreløbig betaling af arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende m.fl. overføres til kildeskattelovens § 50.

De bestemmelser, der findes i arbejdsmarkedsbidragslovens § 13, stk. 7, 3. og 4. pkt., om hæftelse, foreslås ikke videreført; men dette indebærer ingen ændringer i forhold til gældende ret: At afdødes indeholdte og foreløbige arbejdsmarkedsbeløb anses som endelig betaling af arbejdsmarkedsbidrag betyder, at det ikke er nødvendigt at foretage en opgørelse af arbejdsmarkedsbidraget for dødsåret. Hvis der imidlertid forud for dødsfaldet er forfaldet foreløbige arbejdsmarkedsbidragsbeløb, som ikke er betalt, hæfter afdødes efterladte for sådanne beløb efter de almindelige regler om hæftelse for afdødes ikke betalte skatter i dødsboskattelovens §§ 87 og 88. Disse bestemmelser gælder efter deres ordlyd for skyldige skattebeløb generelt. I og med at arbejdsmarkedsbidraget fremover i henseende til bl.a. hæftelse behandles som en indkomstskat, gælder dødsboskattelovens §§ 87 og 88 også for afdødes skyldige arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås, at der indsættes regler om endeligheden af den skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter og arbejdsmarkedsbidraget fire steder i dødsboskatteloven:

I kapitel 4 om dødsboer, der er fritaget for beskatning. Bestemmelserne foreslås indsat efter § 12 under samme overskrift, »Forskudsskattens endelighed«. Jf. nr. 7 og 8. Det foreslås præciseret i bestemmelserne, at endelighedsreglerne for den skattefrie kompensation og arbejdsmarkedsbidrag gælder, uanset om der i øvrigt gennemføres afsluttende skatteansættelse af mellemperioden eller ej.

I kapitel 5 om dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning. Bestemmelserne foreslås indsat efter § 33 om CFC-indkomst og tilføjes overskriften »Skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter samt arbejdsmarkedsbidrag«. Jf. nr. 18 og 19.

I kapitel 13 om boudlæg. Her foreslås bestemmelserne indsat både i § 77 om enlige afdøde og i § 78 om gifte afdøde. For enlige afdøde foreslås det, at endeligheden ikke alene omfatter mellemperioden, men også indkomståret forud for dødsåret. Herved undgås, at arbejdsmarkedsbidrag og den skattefrie kompensation påvirker de hidtidige regler om, at der ikke gennemføres skatteansættelse af indkomståret forud for dødsåret, hvis denne ikke allerede er gennemført ved dødsfaldet. Der er intet behov for en sådan skatteansættelse, da ingen hæfter for gælden. Jf. nr. 24-27.

Til § 9

Forslaget går ud på at præcisere kulbrinteskattelovens regler om bruttobeskatning af begrænset skattepligtige, som arbejder for en arbejdsgiver uden hjemting her i landet. Sådanne personer kan vælge at blive bruttobeskattet med 30 pct. Det foreslås præciseret, at der derudover skal betales arbejdsmarkedsbidrag. Tilsvarende præciseringer findes allerede i lovgivningen andre steder, hvor lønmodtagere kan bruttobeskattes. Dette gælder således for den særlige forskerskatteordning, for arbejdsudlejede personer og for udenlandske søfolk med arbejde om bord på skibe registreret i Det Almindelige Skibsregister (DAS).

Til § 10

Efter § 10 i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, opkræves skat af indkomst efter kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, ved, at den, for hvis regning udbetalingen foretages, i forbindelse med udbetalingen indeholder den beregnede skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen sker ved, at den indeholdelsespligtige tilbageholder skatten.

Efter bestemmelsen i § 10, stk. 2, finder reglerne om A-indkomst i kildeskattelovens afsnit V, VII, VIII og IX anvendelse på indeholdelsespligt efter § 10, stk. 1, for så vidt reglerne er forenelige med denne lovs og kulbrinteskattelovens bestemmelser.

Forslaget går ud på, at præcisere, at også reglerne om arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, som er nævnt i afsnit V, VII, VIII og IX i kildeskatteloven finder anvendelse.

Til § 11

Til nr. 1

Pensionsbeskatningslovens § 15 B angår pensionsordninger for sportsudøvere. Efter denne bestemmelse gælder, at et beløb svarende til den indkomst, der hidrører fra den skattepligtiges sportsudøvelse, kan indskydes på en rateforsikring i pensionsøjemed eller en rateopsparing i pensionsøjemed, hvorfra rateudbetalingen kan påbegyndes tidligere end 5 år efter, at policen eller kontoen er oprettet, og før udløbet af det indkomstår, hvor den skattepligtige fylder 40 år.

Efter § 15 B, stk. 3, kan de samlede indbetalinger til en sådan ordning højst udgøre et grundbeløb på i alt 935.100 kr. reguleret efter personskattelovens § 20 i indkomståret for den sidste indbetaling. Ved opgørelsen af de samlede indbetalinger bortses fra »arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 11, stk. 5 og 6.«

Forslaget går ud at ændre »arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 11, stk. 5 og 6.« til »erlagt arbejdsmarkedsbidrag«. Der henvises til tilsvarende udtryk anvendt i § 1, nr. 1, og nedenfor i nr. 2.

Til nr. 2

Efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, kan til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed for et indkomstår i alt anvendes højst 25.150 kr. for hver person. Beløbet på 25.150 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i personskatteloven.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., at ved opgørelsen af de årlige beløb, der kan anvendes efter stk.1, bortses fra tilskrivning af bonus og renter mv., overførsel efter § 49 A, stk. 4, og § 49 B, stk. 4, »samt arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 11, stk. 5 og 6«.

Forslaget går ud på at ændre »arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 11, stk. 5 og 6« til »erlagte arbejdsmarkedsbidrag«, på tilsvarende måde som det er sket i § 1, nr. 1, og ovenfor i nr. 1.

Til § 12

Til nr. 1

Efter sømandsbeskatningslovens § 10 kan danske rederier, som udøver virksomhed med stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, eller som er registreret med hjemsted i en anden EU/EØS-medlemsstat med tilsvarende bruttotonnage og uden besætning er overtaget til drift af et dansk rederi, efter ansøgning få refusion for personer, som udfører arbejde om bord, og som ikke er omfattet af § 8. Det samme gælder for rederier, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, når disse er hjemmehørende i en EU-medlemsstat.

Efter bestemmelsens stk. 3 ydes refusion måned for måned eller på årsbasis til rederiet med et beløb, der for hver enkelt lønmodtager beregnes som 40 pct. af den del af bidragsgrundlaget opgjort efter § 8, stk. 1-6, i lov om arbejdsmarkedsbidrag, der kan henføres til arbejde udført om bord på fartøj, som opfylder betingelserne i stk. 1 og 2. Opgørelsen foretages uden hensyn til bestemmelserne i § 8, stk. 7, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Efter bestemmelsen i § 8, stk. 7, i arbejdsmarkedsbidragsloven medregnes vederlag mv., som Grønland og Færøerne i henhold til indgåede dobbeltbeskatningsaftaler med Danmark ikke er afskåret fra at beskatte, ikke til bidragsgrundlaget.

Forslaget går ud på at ændre henvisningen til bidragsgrundlaget i § 10, stk. 3, fra § 11, stk. 5 og 6, til § 2 i den nye lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Til §§ 13-17, 19, og 26

Det foreslås, at grundbeløbene i boafgiftsloven (§ 13), ejendomsværdiskatteloven (§ 14), lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto (§ 15), lov om visse spil, lotterier og væddemål (§ 16), lov om lokale totalisatorspil (§ 17), lov om kommunal indkomstskat (§ 19) og dødsboskifteloven (§ 26) ændres. Disse grundbeløb, der reguleres efter personskattelovens § 20, opjusteres til 2010-niveau. De nye grundbeløb har ifølge forslaget virkning fra indkomståret 2010.

Til § 18

Til nr. 1

Efter lov om valg til Folketinget, § 109, stk. 1, oppebærer et ordinært medlem vederlag fra den dag, han er valgt, eller, hvis han er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller endelige udtræden af Folketinget, fra dagen efter, at det hidtidige medlem er afgået ved døden eller udtrådt af Folketinget, og indtil udgangen af den måned, hvori det ordinære medlem ophører at være medlem af Tinget.

Efter bestemmelsens stk. 2 gælder, at et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af Folketinget, oppebærer eftervederlag, der svarer til grundvederlag i det antal måneder, der svarer til det halve af det hele antal måneder, den pågældende senest i en sammenhængende periode har været medlem af Folketinget eller medlem af Europa-Parlamentet.

Efter stk. 3 modregnes i eftervederlaget efter stk. 2 for medlemmer fra og med den 13. måned for følgende indtægter bl.a. løn, rådighedsløn, ventepenge eller pension som tjenestemand (nr. 1) og løn fra ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden for staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns Kommunes skolevæsen, Færøernes landsstyre, Grønlands hjemmestyre, i en kommune, et koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret virksomhed (nr. 2).

Det følger af samme bestemmelses nr. 8, at der også modregnes indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 1 eller 2.

Forslaget går ud på i nr. 8 at ændre paragrafhenvisningen til arbejdsmarkedsbidragsloven fra »§ 10, stk. 1 eller 2« til »§§ 4 og 5«.

Til § 20

Til nr. 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tilllægspension § 17 f er det fastsat, at SP-bidraget opkræves på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1,litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog stk. 2 og 6.

Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at for 2004-2009 er satsen dog 0,0 pct.

Det foreslås, at bestemmelsen om opkrævning af bidrag til den Særlige Pensionsopsparing ændres således, at det kræver særlig lovbestemmelse at genoptage indbetalingerne til den Særlige Pensionsopsparing. Indbetalingerne til SP er således suspenderet på ubestemt tid, og indtil Folketinget vedtager, at indbetalingerne skal genindføres.

Da SP-bidraget opkræves efter samme regler, som gælder for arbejdsmarkedsbidrag, foreslås det endvidere, at SP-bidraget fremover baserer sig på § 2, stk. 1, nr. 1-3, jf. dog § 3, samt §§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag hertil.

Desuden foreslås det, at bestemmelserne om angivelse, indeholdelse og opkrævning kommer til at fremgå af opkrævningsloven og kildeskatteloven. Følgelig foreslås det at ændre bestemmelsen i § 17 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension således at der sker en henvisning til disse regler i opkrævningsloven og kildeskatteloven.

Til nr. 2

SP-bidraget skal beregnes af det samme grundlag som arbejdsmarkedsbidraget. Der er dog to undtagelser fra denne hovedregel. Unge er således fritaget for at betale SP-bidrag af løn mv. indtil det kalenderår, hvor de fylder 17 år, og for ældre slutter pligten til at betale SP-bidrag med udgangen af det kalenderår, hvor vedkommende fylder 64 år. For personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, dog 66 år.

Bestemmelsen i § 17 f, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastlægger opkrævningstidspunkterne for disse personer.

Forslaget går ud på at videreføre bestemmelsen med de forenklinger af bidragsgrundlaget, som stk. 1 giver anledning til.

Til nr. 3

Efter § 17 g i lov om Arbejdsmarkedets Tilllægspension sker der på grundlag af årsopgørelserne for et givet indkomstår efter den 1. december i året efter indkomståret en godskrivning på særskilte konti af de enkelte bidragsyderes opkrævede pensionsopsparing.

Denne er opgjort som den beregnede pensionsopsparing i henhold til årsopgørelsen fratrukket bidragsyderens eventuelle restancer vedrørende ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing for det givne indkomstår på opgørelsestidspunktet.

Der sker endvidere godskrivning af betalte restancer vedrørende ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing. Indeholdt pensionsopsparing afregnes over for Arbejdsmarkedets Tillægspension og indgår som betalt pensionsopsparing på årsopgørelsen, uanset den indeholdte pensionsopsparing ikke er betalt. I den forbindelse henviser bestemmelsen til § 15, stk. 3, 2. pkt., i lov om en arbejdsmarkedsfond.

Forslaget går ud på at ændre denne henvisning til § 10 i inddrivelsesloven.

Til §§ 21-24

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat), hvori der blandt andet foreslås indsat et grundbeløb i personskattelovens § 7.

Til § 25

Til nr. 1

Efter lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing yder staten til personer, som har oprettet indekskontrakter et indekstillæg til de årlige udbetalinger i henhold kontrakten, når en række betingelser er opfyldt.

Det følger af lovens § 6, stk. 1, at fra personens 65. eller 67. år og indtil udløbet af udbetalingsperioden som udgangspunkt udbetales af vedkommende forsikringsselskab eller pengeinstitut en for hvert kalenderår nærmere beregnet pristalsreguleret ydelse. Hvis interessentens indbetalinger reduceres med arbejdsmarkedsbidrag, kan ydelsen nedsættes tilsvarende.

Efter bestemmelsen § 5, stk. 4, bevares retten til indekstillæg i uændret omfang, uanset om den årlige indbetaling reduceres med arbejdsmarkedsbidrag, som forsikringsselskaber og pengeinstitutter efter § 11, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag skal indeholde i indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver. Tilsvarende gælder arbejdsmarkedsbidrag, der indeholdes af arbejdsgiveren efter § 11, stk. 6, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Forslaget går ud på at ændre henvisningen til henholdsvis § 11, stk. 5 og 6, i arbejdsmarkedsbidragsloven til henholdsvis kildeskattelovens § 49 D, stk. 1-3 og kildeskattelovens § 49 D, stk. 4, jf. § 1, nr. 24.

Til § 27

Bidragsbestemmelsen i § 3 i lov om hjemmeservice, foreslås ændret, således, at det bliver muligt for økonomi- og erhvervsministeren at fastsætte nærmere regler om, hvordan bidraget for hjemmeservice skal beregnes. Der gives mulighed for at ændre bidragets størrelse administrativt samt for administrativ fastlæggelse af det maksimale beløb, en husstand kan få udbetalt. I dag er bidragets størrelse direkte fastsat i loven.

Økonomi- og erhvervsministeren vil herefter få mulighed for, via en bekendtgørelse, at fastsætte de nærmere regler for bidraget, herunder justere dette, således at det samlede udbetalte beløb holdes inden for de budgetterede rammer.

Til § 28

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at loven har virkning fra og med indkomståret 2011. Loven får dermed som udgangspunkt samme virkningstidspunkt som den nye lov om arbejdsmarkedsbidrag. For personer med forskudt indkomstår vil indkomståret 2011 blive påbegyndt på et andet tidspunkt end kalenderåret 2011.

Fra dette udgangspunkt gøres en række undtagelser:

Efter stk. 2 har forslaget i § 1, nr. 5, virkning fra og med indkomståret 2008. Forslaget på dette punkt går ud på at præcisere, at selv om arbejdsmarkedsbidraget er en personlig skat, kan det fortsat fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det foreslås, at denne præcisering får virkning fra samme tidspunkt, som arbejdsmarkedsbidraget blev gjort til en indkomstskat, dvs. fra indkomståret 2008, jf. L 2 (Folketinget 2007/08, 1. saml.).

Efter stk. 3 har forslaget i § 2, stk. 4, virkning fra og med den 1. januar 2009. Hermed gives ændringen virkning fra det tidspunkt, som det var sigtet med ændringen af bestemmelsen i opkrævningslovens § 11, stk. 2, 2. pkt.

Den gældende bestemmelse i opkrævningslovens § 11, stk. 2, 2. pkt., har efter sin ordlyd fået et bredere anvendelsesområde, end det var hensigten, at den skulle have. Det betyder, at SKAT efter bestemmelsens ordlyd kan stille krav om sikkerhed i tilfælde, hvor det ikke har været hensigten, at SKAT skulle kunne stille sådanne krav. SKAT har dog undladt at stille sådanne krav og har administreret bestemmelsen i overensstemmelse med hensigten med bestemmelsen, som denne hensigt fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i L 72, folketingsåret 2008/09. Da ændringen ikke indebærer en skærpelse af bestemmelsen i forhold til ordlyden af den nugældende bestemmelse, og da der er tale om præcisering, der bringer bestemmelsen i overensstemmelsen med praksis, foreslås det som nævnt, at ændringen får virkning tilbage til 1. januar 2009.

I stk. 4 foreslås det, at § 20, nr. 1 og 2, om ændringerne til § 17 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, får virkning fra og med 1. januar 2010. Forslaget betyder, at en genoptagelse af indbetalingerne til SP-ordningen for 2010 eller senere kræver, at der forinden har været gennemført lovgivning. Bidragsgrundlaget, som nævnt i 1. pkt. i den foreslåede affattelse af § 17 f, stk. 1, følger dog for 2010 af den hidtil gældende bestemmelse i § 17 f, stk. 1, ligesom henvisningen til reglerne om opkrævning m.v. i dette stykke samt i den foreslåede affattelse af § 17 f, stk. 2, følger af den hidtil gældende bestemmelse.

I stk. 4 foreslås det endvidere, at § 27 om ændring af bidragsbestemmelsen i hjemmeservicelovens § 3 kommer til gælder fra og med 1. januar 2010. Ændringen gælder for arbejde udført fra og med 1. januar 2010, dvs. at arbejde udført i 2009, hvortil der først søges støtte i 2010, behandles efter de hidtil gældende regler.

I stk. 5 foreslås det at, at ændringerne af beløbsgrænserne i lovgivningen samt forslaget om ændring af trækprocenten fra 60 til 55 ved indeholdelse uden skattekort, jf. § 1, nr. 17, får virkning fra og med indkomståret 2010. Tilsvarende gælder justeringen af beregningen af forskerskatten i § 1, nr. 21 og 23, konsekvensændringsforslaget til lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter i § 1, nr. 31-32 og 40, samt § 8 for så vidt angår den foreslåede affattelse af dødsboskattelovens § 12 A, stk. 1, § 33 A, stk. 1, § 77, stk. 2, og § 78 stk. 3, der alle vedrører lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

I stk. 6 fastsættes det som en overgangsregel for indkomståret 2010, at grundbeløbet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 5, fastsættes til 63.800. For indkomståret 2011 og senere indkomstår er grundbeløbet fastsat som foreslået i § 1, nr. 19.

I stk. 7 præciseres det, at for indeholdelsespligtige har loven virkning for løn, vederlag mv., der udbetales fra og med den 1. januar 2011. Tilsvarende gælder løn, vederlag mv., der udbetales før den 1. januar 2011, i det omfang lønnen mv. ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 2010.

I stk. 8 foreslås det, at bestemmelsen i § 23, stk. 3 og 4, i den tidligere gældende arbejdsmarkedsbidragslov om opkrævning af lønmodtagerbidrag vedrørende 1994 på grundlag af ATP-restancer samt beskæftigelsesministerens adgang til at fastsætte nærmere regler om beregning, opkrævning og betaling af bidrag på grundlag af ATP-restancer, fortsat finder anvendelse.

Efter § 23, stk. 3, opkræves lønmodtagerbidrag vedrørende 1994 efter de hidtil gældende regler på grundlag af ATP-restancer vedrørende tiden før den 1. januar 1994, som modtages i perioden 23. februar 1994 -22. februar 1995. Ifølge bestemmelsen er det årlige bidrag 1.497,96 kr. for lønmodtagere, for hvem der indbetales fuldt ATP-bidrag. Endvidere er det fastsat i bestemmelsen, at pr. 1. juli 1995 overgår restancer, herunder de påløbne renter og omkostninger, til inddrivelse af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Efter § 23, stk. 4, kan arbejdsministeren fastsætte nærmere regler om beregning, opkrævning og betaling af lønmodtagerbidrag på grundlag af ATP-restancer.

Når det foreslås, at de nævnte bestemmelser opretholdes, skyldes det, at der fortsat er et mindre antal restancer, som opkræves efter § 23, stk. 3. Det drejer sig bl.a. om restancer vedrørende de såkaldte AUD-bidrag ((lønmodtagerbidrag til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden). Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse nr. 1203 af 27. december 1993 om Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden udnyttet sin adgang til at fastsætte regler om beregning, opkrævning og indbetaling af lønmodtagerbidrag på grundlag af ATP-restancer.

Som i stk. 7 foreslås det i stk. 9, at det præciseres, at de ændrede dødsboskatteregler i § 8 - som ikke angår konsekvenserne af forslaget om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter - finder anvendelse, når en person er afgået ved døden den 1. januar 2011 eller senere. Overflytningen af reglerne om arbejdsmarkedsbidragets endelighed ved dødsfald fra arbejdsmarkedsbidragsloven til dødsboskatteloven skal finde anvendelse, når dødsfaldet er sket den 1. januar 2011 eller senere. Der er for så vidt intet nyt heri, eftersom arbejdsmarkedsbidragsloven indtil da indeholder samme regler om arbejdsmarkedsbidragets endelighed. Hvor dødsboet overtages til uskiftet bo af en længstlevende ægtefælle, gælder der derimod ingen endelighedsbestemmelse, hvis dødsfaldet er sket den 1. januar 2011 eller senere. Hermed opnås, at indkomstopgørelsen i dødsåret for en person, der er afgået ved døden i indkomståret 2011 eller senere, kan foregå efter de almindelige regler. Der henvises til bemærkningerne til § 8.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget

		Skatteministeriet
		§ 1 I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 14 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, § 3 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, § 3 i lov nr. 345 af 18. april 2007, § 2 i lov nr. 538 af 6. juni 2007, § 7 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, § 7 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, § 6 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 522 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 531 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr. 906 af 12. september 2008, § 109 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og senest ved § 1 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

§ 2. .
Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse for personer og dødsboer, som erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på skib eller fly med hjemsted her i landet eller for arbejde udført i tilknytning hertil. Med skib eller fly med hjemsted her i landet sidestilles skib eller fly, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi eller luftfartsselskab. Skib eller fly med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi eller luftfartsselskab, anses ikke for skib eller fly med hjemsted her i landet. Foretages der indeholdelse af skat efter § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk, indrømmes der ikke fradrag for udgifter ved indkomstopgørelsen. Indkomstskattepligten i medfør af dette stykke anses for endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat i henhold til § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk og erlæggelse af skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag.		1. I § 2, stk. 2, 5. pkt., og i stk. 4, 1. pkt., udgår »skat efter lov om«.

Stk. 3. .
Stk. 4. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 3, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat efter § 48 B og erlæggelse af skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag. Den skattepligtige kan dog vælge at blive beskattet, som om den pågældende var omfattet af stk. 1, nr. 1. Valget skal træffes senest den 1. maj i året efter det pågældende indkomstår. Valget kan omgøres til og med den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

§ 4. .
Stk. 2. For samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her i landet efter § 1, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og beregningen af deres indkomstskat efter reglerne i denne lovs afsnit III og efter personskatteloven.		2. I § 4, stk. 2, ændres »afsnit III og efter personskatteloven« til: »afsnit III, personskatteloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 5 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for skattepligtige efter § 1, stk. 1, for følgende udgifter, der vedrører den skattepligtiges familiemæssige og personlige forhold:
1)-5).
6) Obligatoriske udenlandske sociale bidrag, forudsat at den pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.		3.§ 5 B, stk. 1, nr. 6, affattes således: »6) Obligatoriske udenlandske sociale bidrag, når den pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i fremmed stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, eller er omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning i medfør af en mellemfolkelig aftale, som Danmark har tiltrådt.«
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag på 4,25 pct., jf. dog 2. pkt., af vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, forudsat at den pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår. Fradraget opgjort efter 1. og 2. pkt. kan sammen med et eventuelt fradrag opgjort efter ligningslovens § 9 J højst udgøre et grundbeløb på 7.400 kr. Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.		4.§ 5 B, stk. 2, ophæves. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

§ 23. Personlige skatter og kirkeskat kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder personlige skatter, der pålignes i udlandet af indkomst eller formue, samt tillæg som nævnt i § 59, 4. pkt., tillæg til restskat som nævnt i § 61, stk. 2, og renter som nævnt i § 63 og dødsboskattelovens § 89, stk. 6 og 7.		5. I § 23, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »skatter«: », bortset fra arbejdsmarkedsbidraget,«.

§ 25A. Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog stk. 8.		6. I § 25 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 2-4,«: »samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst«.
Stk. 2. .
Stk. 3. Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50 pct., dog højst et grundbeløb på 117.950 kr., af virksomhedens overskud opgjort efter stk. 4 overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, som skattepligtig indkomst og personlig indkomst hos denne, jf. dog stk. 7 og 8. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Grundbeløbet på 117.950 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.		7. I § 25 A, stk. 3, 1. pkt., ændres »117.950 kr.,« til: »215.500 kr. (2010-niveau),« 8. I § 25 A, stk. 3, 1. pkt., ændres »og personlig indkomst« til: », personlige indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst«. 9. I § 25 A, stk. 3, 3. pkt., udgår »på 117.950 kr.«.
Stk. 4. .
Stk. 5. Den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst efter stk. 1 nedsættes med det beløb, der overføres til den medarbejdende ægtefælle efter stk. 3.		10. I § 25 A, stk. 5, ændres »og den personlige indkomst« til: », den personlige indkomst samt arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst«.
Stk. 6. .
Stk. 7. En lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter denne lov og lov om arbejdsmarkedsbidrag til at indeholde og indbetale A-skat, beløb, som skal indeholdes efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, og arbejdsmarkedsbidrag overholdes. I de indkomstår, hvor en lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk. 3 og 8 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens almindelige regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.		11.§ 25 A, stk. 7, 1. pkt., affattes således: »En lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter denne lov og lov om arbejdsmarkedsbidrag til at indeholde og indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt beløb, som skal indeholdes efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, overholdes.«
Stk. 8. Deltager begge ægtefæller i væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmodning fordele virksomhedens resultat mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan begrundes i virksomhedens drift. Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst fordeles virksomhedens aktiver og passiver mellem ægtefællerne efter samme forhold, som virksomhedens resultat fordeles mellem ægtefællerne.		12. I § 25 A, stk. 8, 2. pkt., ændres »og kapitalindkomst« til: », kapitalindkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst«.

§ 41. Indkomstskat til staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat og kirkeskat tilsvares i løbet af indkomståret, med foreløbige beløb. Dette sker enten ved indeholdelse i skattepligtig indkomst efter reglerne i §§ 43-49, ved indeholdelse i aktieudbytte mv. efter reglerne i afsnit VI eller ved betaling i henhold til skattebillet. For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, tilsvares de foreløbige beløb for et givet indkomstår i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.		13. I § 41, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§§ 43-49,«: »ved indeholdelse efter reglerne i §§ 49 A-49 D, «.
Stk. 2. Foreløbige beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 43-49, benævnes »A-skat«, og foreløbige beløb, der tilsvares i henhold til skattebillet, benævnes »B-skat«. Skattepligtig indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, benævnes »A-indkomst«. Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat eller den i afsnit VI omhandlede udbytteskat eller royaltyskat, benævnes »B-indkomst«.		14.§ 41, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Foreløbige beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 43-49, benævnes »A-skat«. Foreløbige beløb, som tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 49 A-49 D, benævnes »indeholdt arbejdsmarkedsbidrag«. Arbejdsmarkedsbidrag, som tilsvares i henhold til skattebillet, benævnes »foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag«. Skattepligtig indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, benævnes »A-indkomst«. Skattepligtig indkomst, hvori arbejdsmarkedsbidrag skal indeholdes eller svares i henhold til skattebillet, benævnes »arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst«. Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat eller den i afsnit VI omhandlede udbytteskat eller royaltyskat, benævnes »B-indkomst«. Foreløbige beløb, der tilsvares i henhold til skattebillet af B-indkomst, benævnes »B-skat«.«
Stk. 3. ..

§ 45. Skatteministeren kan, når særlige grunde taler herfor, bestemme, at en vis indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af bestemmelserne i § 43, ikke skal anses for A-indkomst.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte mindstegrænser for indeholdelse af A-skat.		15. I § 45, stk. 2, indsættes efter »A-skat«: »og arbejdsmarkedsbidrag«.
Stk. 3. I tvivlstilfælde afgør told- og skatteforvaltningen, om en indkomst skal anses for A-indkomst eller B-indkomst.

§ 48 Stk. 1 -5. .
Stk. 6. Når omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor, således når det er åbenbart, at den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at han skal svare de i § 40 nævnte skatter, kan told- og skatteforvaltningen med fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan begrænses til at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode eller indtil et vist maksimalbeløb. Når sådan bestemmelse er truffet, udarbejder told- og skatteforvaltningen et frikort. Hvis der skal foretages lønindeholdelse efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, udsteder told- og skatteforvaltningen dog i stedet skattekort og bikort uden fradragsbeløb og med en indeholdelsesprocent svarende til indeholdelsesprocenten efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opdatering af frikort og af skattekort og bikort efter 4. pkt. Skatteministeren kan, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at indeholdelse af skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort. I så fald ses der ved beregningen af fradragsbeløb efter stk. 2 bort fra udgiftsfradrag, der er knyttet til den omhandlede art af A-indkomst.		16. I § 48, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »skatter,«: »bortset fra arbejdsmarkedsbidrag,«.
Stk. 7. Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 60 pct. af den udbetalte eller godskrevne A		17. I § 48, stk. 7, ændres »60 pct.« til: »55 pct.«
Stk. 8-9. .

§ 48 B. .
Stk. 2. For personer, der er omfattet af stk. 1, og som også er omfattet af ligningslovens § 8 M, stk. 4, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten beregnet efter stk. 1 med fradrag af de udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag, som påhviler lønmodtageren.		18. I § 48 B, stk. 2, ændres »§ 8 M, stk. 4« til: »§ 8 M, stk. 5«.

§ 48 E. .
Stk. 2. .
Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at
1) - 4) .
5) vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 34.900 kr. om måneden, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag og bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. dog stk. 5.		19.§ 48 E, stk. 3, nr. 5, affattes således: »5) vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 69.300 kr. (2010-niveau) om måneden, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 5.«
Stk. 4-7. .

§ 48 F. For personer, som vælger beskatning efter §§ 48 E og 48 F, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 3 og 4. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget, jf. dog stk. 8. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat og skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag.		20.§ 48 F, stk. 1, 6. pkt., affattes således: »Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved erlæggelse af A-skat og arbejds-markedsbidrag, jf. dog stk. 3 og 4.«
Stk. 2- 3. .
Stk. 4. Valg efter stk. 3 skal foretages senest på tidspunktet for sidste rettidige indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor beskatning efter stk. 1-3 første gang vælges. Er der i perioden forud for valg efter 1. pkt. foretaget indeholdelse med en anden sats end den valgte, foretages der regulering for den pågældende periode. Den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.		21. I § 48 F, stk. 4, 3. pkt., og stk. 6, 3. pkt., indsættes efter »foreløbig skat»: », jf. stk. 13«.
Stk. 5 ..
Stk. 6. Beskatning efter stk. 1-3 bortfalder for personer, som inden for de seneste 5 år forud for påbegyndelsen af den første ansættelse, hvor vederlaget beskattes efter stk. 1 og 3, har været skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den 36-måneders-periode, der er nævnt i stk. 2, eller den 60-måneders-periode, der er nævnt i stk. 3, bringer sin fulde skattepligt til ophør i en samlet periode på mindst 3 år, jf. dog stk. 7. Beskatning efter stk. 1-3 bortfalder endvidere, hvis en skattepligtig som omhandlet i 1. pkt. i den nævnte 3-års-periode er eller bliver skattepligtig efter § 2 i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 1-3 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet efter bestemmelserne i stk. 1-3, medregnes i så fald til den skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.
Stk. 6 - 7. .
Stk. 8. Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2 og 4, medregnes ikke i grundlaget for indeholdelse af skat efter stk. 1-3. Omfatter vederlag i henhold til ansættelseskontrakten vederlag i penge og andet vederlag, finder 1. pkt. kun anvendelse på den del af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer til vederlaget i penge.		22. I § 48 F, stk. 8, 1. pkt., ændres »og 4« til: »og 5«.
Stk. 9-12. .		23. I § 48 F indsættes som stk. 13: »Stk. 13. Er indeholdelse af skat sket med et for lavt beløb, skal det manglende beløb modregnes i eventuel overskydende skat, jf. § 62, stk. 1. Er indeholdelsen af skat sket med et for stort beløb, modregnes dette i eventuel restskat efter § 61, stk. 1. Fører modregning efter 1. og 2. pkt. til et samlet overskydende beløb, udbetales dette med procentgodtgørelse efter § 62, stk. 2. Fører modregning efter 1. og 2. pkt. til et samlet resterende beløb, opkræves dette med tillæg af rente beregnet efter § 61, stk. 2, i henhold til fristerne i § 61, stk. 4. Bestemmelserne i § 62, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 62 A, stk. 1, 3. pkt., § 62 A, stk. 2, 2. pkt., § 62 A, stk. 3, 2. og 3. pkt., og § 62 A, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.«

		24. Efter § 49 indsættes: »§ 49 A. Den arbejdsmarkedsbidrags-pligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter vederlag m.v. som nævnt i § 43, stk. 1.
		Stk. 2. Den arbejdsmarkedsbidrags-pligtige indkomst, for hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter ud over de indkomster, som er nævnt i stk. 1, følgende vederlag m.v., i det omfang vederlagene er gjort til A-indkomst efter § 43, stk. 2:
		1) Den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.
		2) Den skattepligtige værdi af fri sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt.
		3) Den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt.
		4) Den skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de i § 16, stk. 9, 13. pkt., nævnte tilfælde.
		5) Den skattepligtige værdi af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4.
		6) Den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed over bil, sommerbolig, lystbåd og helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 6, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt., og § 16, stk. 6, 5. og 8. pkt.
		7) Vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.
		8) Vederlag i penge samt den skattepligtige værdi af fri kost og logi for at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet, jf. § 43, stk. 2, litra h.
		9) Løn m.v., der udbetales af en arbejdsgiver under lønmodtagerens fravær fra arbejdet på grund af sygdom eller graviditet, barsel og adoption.
		10) Multimedier, som stilles til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, og stk. 12.
		11) Fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet.
		Stk. 3. Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter ud over de indkomster, der er nævnt i stk. 1 og 2:
		1) Indbetalinger til pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19, herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om sygedagpenge, som arbejdsgivere, tidligere arbejdsgivere og offentlige myndigheder foretager.
		2) Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages for modtagere af
		a) sygedagpenge i henhold til lov om sygedagpenge,
		b) barseldagpenge i henhold til barselloven,
		c) delpension i henhold til lov om delpension,
		d) førtidspension i henhold til lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v.
		e) kontanthjælp, revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter §§ 25, 52 og 74 d i lov om aktiv socialpolitik,
		f) ydelser efter §§ 42 og 43 i lov om social service,
		g) introduktionsydelse efter § 27 i integrationsloven,
		h) fleksydelse efter lov om fleksydelse,
		i) dagpenge og aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
		j) godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,
		k) efterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
		l) uddannelsesgodtgørelse, jobrotationsydelse eller aktiveringsydelse efter § 134, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
		m) jobrotationsydelse efter § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
		3) Indbetalinger til en supplerende arbejdsmarkedspension, som er omfattet af § 19, stk. 4, i pensionsbeskatningsloven efter §§ 33 b-33 e i lov om social pension.
		4) Indbetalinger, som de kommunale myndigheder foretager til en ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven for en person, der modtager hjælp efter § 42 i lov om social service.
		5) Indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en pensionsordning i fremmed stat, og som ikke medregnes ved den skattepligtige indkomst som følge af bestemmelser i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
		6) Indbetalinger, der ikke kan henføres til den enkelte ansatte, som en arbejdsgiver foretager til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, eller til en hjælpe- og understøttelsesfond efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 52.

		§ 49 B. Arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., der udbetaler arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som nævnt i § 49 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1- 10, opgør ved enhver udbetaling, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Bestemmelserne i §§ 46 og 49 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2. Indbetalinger, som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 5 og 6, indgår i bidragsgrundlaget efter 1. pkt.
		Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen opgør bidragsgrundlaget og bidragets størrelse for personer med indkomster, som efter § 45 er gjort til B-indkomst, vederlag m.v., der er B-indkomst efter § 44, og vederlag og honorarer m.v. som nævnt i § 49 A, stk. 2, nr. 7, der er B-indkomst. Tilsvarende opgør told- og skatteforvaltningen på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse for sommerbolig, lystbåd, helårsbolig, vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, jf. § 49 A, stk. 2, nr. 1-6, og bil, jf. § 49 A, stk. 2, nr. 6.
		Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan med virkning for fremtiden bestemme, at der ikke skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag, eller at indeholdelsen skal ske med en lavere procentsats end efter § 1 i lov om arbejdsmarkedsbidrag, når det er åbenbart, at den bidragspligtige som følge af lempelse eller af anden årsag ikke skal svare arbejdsmarkedsbidrag eller kun skal svare arbejdsmarkedsbidrag med et lavere beløb. Afgørelsen kan begrænses til at angå et bestemt bidragsgrundlag eller bidragsgrundlag, som opgøres for en bestemt periode eller indtil et bestemt maksimalbeløb. Når en sådan afgørelse er truffet, udsteder told- og skatteforvaltningen en erklæring om fritagelse for at indeholde arbejdsmarkedsbidrag.

		§ 49 C. For personer, som modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet, jf. § 49 A, stk. 2, nr. 11, opgør den arbejdsgiver, hvervgiver m.fl., der foretager udbetaling, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.

		§ 49 D. For indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1-4, opgør pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog stk. 4.
		Stk. 2. For indbetalinger omfattet af § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, foretages den opgørelse, som er nævnt i stk. 1, på grundlag af arbejdsgiverens, den tidligere arbejdsgivers eller den offentlige myndigheds oplysninger om bidragspligtige beløb.
		Stk. 3. For indbetalinger omfattet af § 49 A, stk. 3, nr. 2 og 3, foretages den opgørelse, som er nævnt i stk. 1, på grundlag af oplysninger om det bidragspligtige beløb, som gives af den offentlige myndighed eller andre, som foretager indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen.
		Stk. 4. For indbetalinger, som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1-4, der indbetales til et udenlandsk forsikringsselskab, pensionskasse eller kreditinstitut, som er godkendt af told- og skatteforvaltningen, og som efter tilladelse i et land inden for EU/EØS udøver livsforsikringsvirksomhed, pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed dér, opgør arbejdsgiveren, den tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndighed bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.«

§ 50. Må det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat af B-indkomst, men ikke af A-indkomst, opkræves den foreløbige skat ved skattebillet. Den foreløbige skat af B-indkomst beregnes af den forventede B-indkomst nedsat med de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende indkomstår.		25.§ 50 affattes således: »§ 50. Må det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat af B-indkomst, men ikke af A-indkomst, opkræves den foreløbige skat ved skattebillet. For selvstændigt erhvervsdrivende og for personer, for hvem told- og skatteforvaltningen opgør grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget og bidragets størrelse efter § 49 B, stk. 2, opkræves det foreløbige arbejdsmarkedsbidrag ved skattebillet. Den foreløbige skat af B-indkomst beregnes af den forventede B-indkomst nedsat med de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende indkomstår. Tilsvarende beregnes det foreløbige arbejdsmarkedsbidrag, som det må forventes skal tilsvares ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter regler om, hvorledes der ved beregningen af den foreløbige skat af B-indkomst tages hensyn til den skattepligtiges personfradrag efter personskattelovens §§ 9-12.		Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om beregning af den foreløbige skat af B-indkomst og det foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 1.«

§ 51. Må det forventes, at den skattepligtige skal svare foreløbig skat såvel af A-indkomst som af B-indkomst, bestemmer told- og skatteforvaltningen, i hvilket omfang den foreløbige skat skal opkræves ved indeholdelse og ved skattebillet. Nærmere retningslinjer herom udfærdiges af skatteministeren.		26.§ 51 affattes således: »§ 51. Må det forventes, at den skattepligtige både skal have indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag og samtidig skal betale B-skat eller foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag i henhold til skattebillet, bestemmer told- og skatteforvaltningen, i hvilket omfang den foreløbige skat skal opkræves ved indeholdelse og ved skattebillet. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

§ 53. .
Stk. 2. I øvrigt kan told- og skatteforvaltningen fastsætte grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter anslåede forventede indkomstforhold mv., når forvaltningen efter foreliggende oplysninger finder nærliggende grund til at antage, at den skattepligtiges indkomstforhold i indkomståret vil afvige væsentligt fra, hvad der senest er lagt til grund ved skatteligning eller fastsættelse af grundlag for foreløbig skattesvarelse. For modtagere af A-indkomst kan told- og skatteforvaltningen fastsætte grundlaget for den foreløbige skattesvarelse under hensyn til de oplysninger, der fremgår af indkomstregisteret.		27. I § 53, stk. 2, 2. pkt., § 59, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, litra a, indsættes efter »A-indkomst«: »og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst«.
Stk. 3- 4. .

§ 57. Skatteministeren kan give regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at sikre oplysninger til brug ved indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat, jf. §§ 2-4 i lov om et indkomstregister, herunder pligt til at notere navn og adresse m.v. på modtagere af A-indkomst, for hvem der ikke er rekvireret skattekort, bikort eller frikort. Skatteministeren kan endvidere give regler om de indeholdelsespligtiges regnskabsførelse vedrørende udbetaling og godskrivning af A-indkomst samt indeholdelse af A-skat.		28. § 57 affattes således: »§ 57. Skatteministeren kan fastsætte regler om de indeholdelsespligtiges pligt til at sikre oplysninger til brug ved indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. §§ 2-4 i lov om et indkomstregister, herunder pligt til at notere navn og adresse m.v. på modtagere af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst og A-indkomst, for hvem der ikke er rekvireret skattekort, bikort eller frikort. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om de indeholdelsespligtiges regnskabsførelse vedrørende udbetaling og godskrivning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst samt indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.«

§ 58. B-skat forfalder til betaling i 10 rater den 1. i hver af månederne januar, februar, marts, april, maj, juli, august, september, oktober og november med sidste rettidige betalingsdag for den skattepligtige den 20. i forfaldsmåneden.		29. I § 58 indsættes efter »B-skat«: »og foreløbigt arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 59. Den skattepligtige kan indbetale foreløbig skat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst eller opkrævet ved skattebillet. Sådan indbetaling kan også foretages efter udløbet af indkomståret, men ikke senere end den 1. juli i året efter indkomståret. Indbetaling efter den 15. marts i året efter indkomståret kan ikke overstige 40.000 kr. I det omfang de samlede indbetalinger efter indkomstårets udløb eller udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, jf. § 90, overstiger 40.000 kr., skal den skattepligtige betale et tillæg på 2 pct. Tillægget anses for indeholdt i indbetalingen og fragår heri, inden indbetalingen godskrives den skattepligtige efter § 60, stk. 1, litra e.
Stk. 2. ..

§ 60. I den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat mv. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., modregnes nedennævnte beløb vedrørende samme år:
a) Foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat.
b) Foreløbige skattebeløb, som har skullet indbetales efter § 68.
c) Foreløbige skattebeløb, som har skullet betales i henhold til skattebillet.
d) De i § 67, stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb.
e) Beløb, som den skattepligtige har indbetalt i henhold til § 59.
f) Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., § 13, stk. 1, 3. pkt., og § 22 b, stk. 5.
g) Beløb efter personskattelovens § 8 a, stk. 5.
h) Foreløbige skattebeløb, som Belgien, Luxembourg eller Østrig har indeholdt efter artikel 11 i direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, eller som lande, der ikke er medlem af EU, eller områder uden for EU, der er tilknyttet Holland eller Det Forenede Kongerige, har indeholdt efter aftaler eller andre ordninger vedrørende dette direktiv.
i) Beløb, der er indbetalt som acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10.
j) Beløb efter § 10 A, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.		30.§ 60, stk. 1, litra j, affattes således: »j) Beløb efter § 6 i lov om arbejdsmarkedsbidrag.«
k) Nedslag efter lov om skattenedslag for seniorer.		31. I § 60, stk. 1, indsættes som litra l: »l) Beløb efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi - og miljøafgifter.«
Stk. 2. For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, modregnes de i stk. 1, litra c-f og litra k, nævnte beløb samt		32. I § 60, stk. 2, ændres »litra k« til: »litra k og l«.
a) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, er indeholdt i A-indkomst,		33. I § 60, stk. 2, litra a, ændres »A-indkomst« til: »A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst,«.
b) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, har skullet indbetales efter § 68.
Stk. 3 - 4. ...

§ 61. ..
Stk. 2. ..
Stk. 3. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den 1. oktober i året efter indkomståret, overføres den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg efter stk. 2, som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A- eller B-skat for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat mv., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat mv.		34. I § 61, stk. 3, 1. pkt., ændres »10.000 kr.« til: »18.300 kr. (2010-niveau)«. 35. I § 61, stk. 3, 1. pkt., ændres »A- eller B-skat« til: »A-skat, B-skat eller arbejdsmarkedsbidrag«.
Stk. 4. .
Stk. 5. Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senere end den 1. oktober i året efter indkomståret, forfalder den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. med tillæg af et til denne del af restskatten svarende tillæg efter stk. 2 og renter efter § 62 A, stk. 1, 3. pkt., til betaling i det følgende år på samme tidspunkter og med samme betalingsfrister som B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoen for årsopgørelsen først den 1. januar eller senere, forfalder restskatten til betaling over de resterende B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3 rater, jf. dog § 62 C, stk. 1, hvorved bortses fra månederne juni og december.		36. I § 61, stk. 5, 1. pkt., ændres »10.000 kr.« til: »18.300 kr. (2010-niveau)«.
Stk. 6 - 8.
Stk. 9. Af de skattebeløb, der opkræves eller inddrives for et indkomstår, dækkes indkomstskat forud for ejendomsværdiskat.		37.§ 61, stk. 9, affattes således: »Stk. 9. Af de skattebeløb, der opkræves eller inddrives for et indkomstår, dækkes indkomstskat forud for ejendomsværdiskat, og arbejdsmarkedsbidrag dækkes forud for A-skat og B-skat.«

§ 61A. I det omfang grundbeløbet på 10.000 kr. i henhold til § 61, stk. 3, ikke er udnyttet fuldt ud til dækning af restskat, kan der i den resterende del af beløbet efter skatteministerens nærmere bestemmelse ske overførsel af forfaldne skatterestancer fra tidligere indkomstår til opkrævning efter reglerne i § 61, stk. 3. Skatteministeren kan i den forbindelse træffe bestemmelse om, at forrentning af de efter 1. pkt. opkrævede beløb kan ske efter andre regler end de i § 63 fastsatte.		38. I § 61 A, 1. pkt., ændres »10.000 kr.« til: »18.300 kr. (2010-niveau)«.
		39. I § 61 A indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 62. ..
Stk. 2. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der den skattepligtige en godtgørelse på 2 pct. af beløbet. I det omfang dette modsvares af beløb, der er indbetalt efter § 59, ydes ingen godtgørelse. Der ydes dog godtgørelse af overskydende skat, der modsvares af beløb, hvoraf der er betalt tillæg efter § 59, 4. pkt. Der ydes ingen godtgørelse af et beløb, som modsvares af nedslaget efter lov om skattenedslag for seniorer.		40.§ 62, stk. 2, 4. pkt., affattes således: »Der ydes ingen godtgørelse for et beløb, som modsvares af nedslaget efter lov om skattenedslag for seniorer og efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi - og miljøafgifter.«
Stk. 3. Tilbagebetaling af overskydende skat med godtgørelse efter stk. 2 sker i tiden fra den 1. marts til den 1. oktober i året efter indkomståret. Der tilkommer den skattepligtige en rente svarende til renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober at regne, hvis tilbagebetaling sker efter denne dato. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.		41. I § 62, stk. 3, 3. pkt., og § 62 A,stk. 4, 2. pkt., udgår »og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt«.
Stk. 4-5. .

§ 62A. .
Stk. 2..
Stk. 3. Medfører en ændret årsopgørelse, at den tidligere beregnede restskat nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som restskatten er nedsat med, med tillæg efter § 61, stk. 2, til den skattepligtige inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Der tilkommer den skattepligtige en rente svarende til renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret. Inden udbetaling finder sted, modregnes eventuel uforfalden restskat efter § 61, stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt. Opkrævning af den resterende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter reglerne i § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede årsopgørelse efter den 1. oktober i året efter indkomståret, berører ændringen ikke den overførsel af restskat mv. til det følgende år, der er sket efter § 61, stk. 3.		42. I § 62 A, stk. 3, 3. pkt., udgår », og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt«
Stk. 4. Medfører en ændret årsopgørelse, at der fremkommer overskydende skat eller yderligere overskydende skat, tilbagebetales beløbet med godtgørelse efter § 62, stk. 2, og eventuelle renter efter § 62, stk. 3, 2. pkt., inden udgangen af den måned, der følger nærmest efter udskrivningsdatoen. Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.

		43.§ 68 affattes således:
§ 68. Er der i A-indkomst, som erhverves af en her i landet skattepligtig person, ikke sket indeholdelse af A-skat, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige.		»§ 68. Er der ikke sket indeholdelse af A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, som erhvervet af en her til landet skattepligtig person, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige.«

§ 73E. .
Stk. 4. Henstandsbeløbet forfalder til betaling, når aktiverne afstås, gælden indfries eller den skattepligtige dør. Ved henstand med betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter ligningslovens § 28 forfalder henstandsbeløbet, når købe- eller tegningsretterne afstås eller udnyttes, eller den skattepligtige dør. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende skat efter §§ 60-62, jf. § 62 A.		44. I § 73 E, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, 1. og 2. pkt., udgår »og arbejdsmarkedsbidrag«.
Stk. 5. .
Stk. 6. Indgives selvangivelse eller meddelelse, jf. stk. 2, ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og skatten og arbejdsmarkedsbidrag anses for forfalden på det tidspunkt, hvor skatten og arbejdsmarkedsbidraget ville være forfalden, hvis der ikke var givet henstand. Skatten og arbejdsmarkedsbidrag forrentes med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra dette tidspunkt. Endvidere bortfalder retten til omberegning efter kursgevinstlovens § 37, stk. 5, og ligningslovens § 28, stk. 7.		45. I § 73 E, stk. 6, 1. pkt., udgår »og arbejdsmarkedsbidraget«.

§ 74. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed
1) undlader at opfylde pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, udbytteskat mv., royaltyskat, eller skat som nævnt i § 65 B, stk.1,		46. I § 74, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »A-skat,«:»arbejdsmarkedsbidrag,«.
2) -4) .
Stk. 2. .

§ 75. På samme måde som anført i § 74 straffes den, der
1) lader sig udbetale A-indkomst vidende om, at der ikke i indkomsten er indeholdt A-skat som påbudt,		47.§ 75, nr. 1, affattes således: »1) lader sig udbetale A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst vidende om, at der ikke i indkomsten er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag som påbudt,«.
2) forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelser efter § 45, stk. 1 og 3, § 48, stk. 6, § 51, § 52, stk. 2, eller § 53 eller i forbindelse med en af de i disse bestemmelser nævnte ansøgninger fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse,		48. I § 75, nr. 2, indsættes efter »§ 48, stk. 6,«: » § 49 B, stk. 3,«.
3) -4) .

§ 83. Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garantifond, påhviler det den, der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke var foretaget af fonden, at indbetale som A-skat til det offentlige det beløb, som fonden efter § 2, stk. 1, 2. pkt. i loven om Lønmodtagernes Garantifond fratrækker forinden udbetalingen. Reglerne om indeholdelse finder herved anvendelse i det omfang, de efter deres indhold er forenelige med foranstående.		49. I § 83, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »A-skat«: »og arbejdsmarkedsbidrag«.
Stk. 2. I forhold til A-indkomstmodtageren træder det beløb, som fonden fratrækker efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Garantifond, i stedet for A-skat af indkomsten.		50. I § 83, stk. 2, ændres »A-indkomstmodtageren« til: »indkomstmodtageren« og efter »A-skat« indsættes: »og arbejdsmarkedsbidrag«.

		51.§ 84 affattes således:
§ 84. Den indeholdelsespligtige skal skriftligt eller ved andet læsbart medie holde modtageren af A-indkomst underrettet om indeholdelserne efter regler, der fastsættes af skatteministeren.		»§ 84. Den indeholdelsespligtige skal skriftligt eller ved andet læsbart medie holde modtageren af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst underrettet om indeholdelserne efter denne lov. Et pensionsinstitut m.v., der indeholder arbejdsmarkedsbidrag efter § 49 D, underretter for hvert kalenderår den bidragspligtige om størrelsen af arbejdsmarkedsbidraget. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om underretning efter 1. og 2. pkt.«

Stk. 2. Vægrer den indeholdelsespligtige sig ved at give den i stk. 1 nævnte underretning til modtageren af A-indkomst, kan denne ved henvendelse til told- og skatteforvaltningen begære, at underretningen søges tilvejebragt ved told- og skatteforvaltningens mellemkomst. Underretningen kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen.		52. I § 84, stk. 2, udgår »af A-indkomst«.
Stk. 3. .

§ 85. ..
Stk. 2. Enhver, der er indeholdelsespligtig efter afsnit V og VI, skal inden 8 dage give told- og skatteforvaltningen meddelelse om
a) indtræden af indeholdelsespligt,
b) ændringer, herunder ophør af indeholdelsespligt, og
c) tilgang og afgang af modtagere af A-indkomst.		53. I § 85, stk. 2, litra c, indsættes efter »A-indkomst«: » samt arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst«.
Stk. 3-5.

§ 86. .
Stk. 2 -3..
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan hos modtagere af A-indkomst indhente oplysninger til brug ved kontrollen af indeholdelserne. Personer, der ved kontrollen skønnes at udføre beskæftigelse hos den indeholdelsespligtige, har pligt til at oplyse navn, adresse, fødselsdato, om der består et ansættelsesforhold, og, hvor dette er tilfældet, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.		54. I § 86, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »A-indkomst«: »og af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst«.
Stk. 5. - 6..

§ 88. ..
Stk. 2.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om opkrævning og afregning af kildeskat i tilfælde, der er omfattet af aftaler, som nævnt i stk. 1 og 2. I det omfang bestemmelserne om A-indkomst og A-skat efter deres indhold ikke er anvendelige, eller hvor praktiske hensyn i øvrigt taler derfor, kan ministeren fastsætte særlige regler om, hvorledes der skal forholdes med de omhandlede indkomst- og skattebeløb.		55. I § 88, stk. 3, 2. pkt., ændres »og A-skat« til: », A-skat, arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst og arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 89. Når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, kan told- og skatteforvaltningen indrømme en skattepligtig midlertidig fritagelse for betaling af A-skat eller B-skat. Fritagelsen kan gøres betinget af, at der svares renter med renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned for den tid, fritagelsen omfatter.		56. I § 89, 1. pkt., ændres »A-skat eller B-skat« til: »A-skat, B-skat eller arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 91. Når skattepligten ophører for en person, som anvender et forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, som det træder i stedet for, foretages opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst og skatteberegningen efter reglerne i §§ 92-95.		57. I § 91 ændres »og kapitalindkomst« til: », kapitalindkomst samt arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst«.

§ 94. Den efter §§ 92-93 opgjorte indkomst omregnes således, at den kommer til at svare dels til et års indkomst, dels til indkomsten i en delperiode. Omregningen foretages såvel for den skattepligtige indkomst som for den personlige indkomst og kapitalindkomsten. Delperioden skal være af samme længde som perioden fra begyndelsen af det kalenderår, hvori skattepligten ophørte, til ophørstidspunktet. Ved disse beregninger fremkommer henholdsvis helårsindkomsten og delårsindkomsten.		58. I § 94, stk. 1, 2. pkt., ændres »og kapitalindkomsten« til: », kapitalindkomsten samt den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst«.
Stk. 2. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter reglerne i personskattelovens §§ 6-9. Af de herefter beregnede skatter betales så stor en del, som svarer til forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.		59. I § 94, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter » §§ 6-9«: »samt efter lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

§ 96. Når skattepligten ophører for en person, som anvender et forskudt indkomstår, der udløber efter udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for, foretages opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst og skatteberegningen efter reglerne i §§ 93-95.		60. I § 96, stk. 1, ændres » og kapitalindkomst« til: », kapitalindkomst samt af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst«.
Stk. 2. .

		§ 2
		I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret bl.a. ved § 51 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 16 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 2 i lov nr. 408 af 8. maj 2006, § 1 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 9 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, § 6 i lov nr. 527 af 17. juni 2008 samt senest ved § 4 i lov nr.1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

§ 2. .
Stk. 2. Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste A, nævnte love skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest den 15. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden. Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste B, nævnte love skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. I januar måned skal disse angivelser dog indgives senest den 17. januar.		1.§ 2, stk. 2, 2. pkt., affattes således: »Angivelser vedrørende den lov, som er nævnt i bilag 1, liste B, skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6.«
Stk. 3-5. .
Stk. 6. For indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til indgivne angivelser, foretagne indberetninger til indkomstregisteret eller foreløbige fastsættelser, jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing eller A-skat i en forudgående 12-måneders-periode regnet fra og med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i året før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet for indeholdt A-skat m.v. som nævnt i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der føres særskilt regnskab, og som har fået tildelt flere SE-numre. Dette gælder dog ikke, hvis den indeholdelsespligtiges samlede tilsvar ikke overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., jf. 1. pkt. Sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er forfaldsdagen.		2. I § 2, stk. 6, 1. pkt., udgår »og lov om arbejdsmarkedsbidrag«.
Stk. 7. Udgør betalingen ifølge en angivelse under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal kun indbetales, såfremt beløbene tilsammen udgør 50 kr. eller derover.
		3. I § 2 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
		»Stk. 8. Pensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskaber og pengeinstitutter som nævnt i kildeskattelovens § 49 D, stk. 1, indbetaler de forventede bidrag for kalenderåret af pensionsindbetalinger den 1. september, jf. dog kildeskattelovens § 49 D, stk. 4. Indbetaling sker til told- og skatteforvaltningen. Senest den 1. april i året efter udløbet af kalenderåret skal de selskaber m.v., som er nævnt i 1. pkt., indbetale de endelige arbejdsmarkedsbidrag, dog med modregning af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. Overskydende bidrag indbetales til told- og skatteforvaltningen, der tillige forestår eventuel tilbagebetaling af for meget betalt bidrag. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning m.v. omfattet af 1.-4. pkt.«
Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om angivelse og indbetaling af skatter og afgifter m.v. efter stk. 1-6. Skatteministeren kan ligeledes fastsætte regler om angivelse og indbetaling ved ophør af virksomhed.		Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

§ 11..
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne lov, at stille sikkerhed. Pålæg kan dog kun gives, hvis en fysisk eller juridisk person, som er ejer af virksomheden, reelt driver virksomheden, er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion, er filialbestyrer i virksomheden eller er eller inden for de seneste 5 år har været ejer af eller filialbestyrer i en anden virksomhed eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent. Den anden virksomheds konkurs eller insolvens skal endvidere have ført til, at told- og skatteforvaltningen har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller at staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, eller personskatter og bidrag, der hidrører fra driften af den anden virksomhed.		4. I § 11, stk. 2, 2. pkt., ændres »er filialbestyrer i virksomheden eller« til: »eller er filialbestyrer i virksomheden,«.

Liste B
1) Lov om arbejdsmarkedsbidrag.		5.Bilag 1, liste B, nr. 1, ophæves.
2) Kildeskatteloven.		Nr. 2 bliver herefter nr. 1.

		§ 3
		I lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 403 af 8. maj 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, § 3 i lov nr. 527 af 17. juni 2008 og ved § 108 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

§ 3. Følgende oplysninger skal indberettes til indkomstregisteret:
1) - 6).
7)Oplysning om indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og andre oplysninger, jf. § 21 i lov om arbejdsmarkedsbidrag.		1.§ 3, stk. 1, nr. 7, ophæves.
8) - 10)..		Nr. 8-10 bliver herefter nr. 7- 9.
Stk. 2- 4...

§ 4. ..
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter regler for fristen for indberetning for de i kildeskattelovens § 56 og arbejdsmarkedsfondslovens § 13, stk. 9, nævnte indeholdelsespligtige, for hvem der er fastsat regler om fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven og indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.		2.§ 4, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Skatteministeren fastsætter regler om fristen for indberetning for de i kildeskattelovens § 56 nævnte indeholdelsespligtige, for hvem der er fastsat regler om fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven.«
Stk. 3. -6.

		§ 4
		I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, § 1 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og § 3 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:

§ 40. ..
Stk. 2 - 6.
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen giver efter den skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget udgøres af en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-5. Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en sådan løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af skatten af fortjenesten, som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for det pågældende aktiv. I det indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår henstandsbeløbet i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en sådan løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af skatten af fortjenesten, som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for det pågældende aktiv. Der kan i samme omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Det er en betingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen for aftaleåret. De modtagne ydelser skal betales som afdrag på henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1. i måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet. Grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen medfører, at det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling efter påkrav. Er hele henstandsbeløbet ikke betalt senest 7 år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet til betaling ved udløbet af dette indkomstår, med sidste rettidige betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned. Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører inden 7 år, uden at modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt beløb til dækning af henstandsbeløbet, frafaldes kravet på det ikke betalte henstandsbeløb. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., afregnes i indkomståret efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat.		1. I § 40, stk. 7, 5. pkt., ændres »§ 10« til: »§§ 4 og 5«.
Stk. 8- 9....

		§ 5
		I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, foretages følgende ændringer:

§ 7 L. Vedopgørelsen af den skattepligtige indkomst og indkomst omfattet af kildeskattelovens § 48 F, stk. 1-3, medregnes ikke beregnede bidrag omfattet af indeholdelsespligten i § 11, stk. 10, i lov om arbejdsmarkedsbidrag for personer, der er omfattet af bidragspligten efter lovens § 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 1.		1.§ 7 L, stk. 1, affattes således: »Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og indkomst omfattet af kildeskattelovens § 48 F, stk. 1-3, medregnes for indkomster omfattet af § 2 i lov om arbejdsmarkedsbidrag ikke beregnede bidrag omfattet af indeholdelsespligten i kildeskattelovens § 49 B.«
Stk. 2..

§ 8 M. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c og e, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag fragår arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Det samme gælder for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, i samme lov, for hvilke arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorarer m.v. til den ansatte, bortset fra tilfælde, hvor de pågældende anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst og erhverver bidragspligtig indkomst ved beskæftigelse udført i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver.		2.§ 8 M, stk. 1, affattes således: »Arbejdsmarkedsbidrag af indkomst omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, samt §§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag fragår ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige indkomst for det indkomstår, bidraget vedrører. Tilsvarende gælder indkomst omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, når arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorar m.v. til den ansatte.«
Stk. 2. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1, der efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og som er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om arbejdsmarkedsbidrag, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. De pågældende personer gives endvidere ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrag på 4,25 pct., jf. dog 3. pkt., af vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven. Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår. Fradraget opgjort efter 2. og 3. pkt. kan sammen med et eventuelt fradrag efter § 9 J højst udgøre et grundbeløb på 7.400 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.		3.§ 8 M, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes: »Stk. 2. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører, når den pågældende 1) i henhold til en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og 2) er omfattet af social sikringslovgivning i fremmed stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.
Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, og § 17 f, stk. 1, i samme lov, jf. dog 2. og 3. pkt. Beregnet pensionsopsparing, der udbetales i medfør af § 17 c, stk. 5, 2. pkt., og § 17 d, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, og i medfør af § 17 i, stk. 2, i samme lov, fragår ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Såfremt told- og skatteforvaltningen i medfør af § 17 b, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, eller § 17 f, stk. 6, i samme lov ikke foretager opkrævning af restbeløb eller udbetaling af overskydende beløb i forbindelse med ændring af den skattemæssige årsopgørelse for 1998 henholdsvis 2001 og senere år, fragår alene de beregnede beløb i de skattemæssige årsopgørelser, som dannede grundlag for godskrivning på særskilte konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension.		Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på personer, som i medfør af en mellemfolkelig aftale, som Danmark har tiltrådt, er omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning.« Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
Stk. 4. Personer, som er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 3, og som i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familier, der flytter inden for Det Europæiske Fællesskab, er undergivet udenlandsk social sikringslovgivning, kan fradrage udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidragene vedrører. Det er en betingelse for fradrag, at der i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring er indgået aftale om, at de udenlandske arbejdsgiverbidrag påhviler lønmodtageren.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om opkrævning og afregning af bidrag efter stk. 4.		4. I § 8 M, stk. 5, som herefter bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

§ 9C. ..
Stk. 2 - 3..
Stk. 4. Skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3 og 9, dog højst 6.000 kr. Skattepligtige med en indkomst, der overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3 og 9, dog højst 6.000 kr. Procentsatsen og maksimumbeløbet på 6.000 kr. efter 2. pkt. reduceres med henholdsvis 0,5 procentpoint og 2,0 pct. pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger 136.100 kr. Indkomsten efter 1.-3. pkt. opgøres efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10, samt ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv., dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og barseldagpenge efter barselloven bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter § 45 i lov om sygedagpenge. Indkomstbeløbet på 136.100 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.		5. I § 9 C, stk. 4, 4. pkt., ændres »§ 8, stk. 1, litra a, b, d og e og § 10« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. dog § 3, og §§ 4-5«.

		§ 6
		I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006 og senest ved § 6 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændringer:

§ 7. Enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte beløb, skal hver måned uden opfordring give oplysning om beløbene til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Oplysning skal gives om:
1) Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst for modtageren. Endvidere skal oplysning gives om beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 5, er skattefrit for modtageren.		1. I § 7, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., indsættes efter »A-indkomst«: »eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1,«.
2) ..
3) Beløb, der efter skatteministerens bestemmelse i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, skal henregnes til A-indkomst for modtageren.		2. I § 7, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »modtageren«: »samt arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, for hvilken der skal foretages indeholdelse efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 2«.
4)..
Stk. 2. Ved indberetning af beløb, der er nævnt i stk. 1, skal følgende oplyses:
1) - 2) .
3) Størrelsen af det samlede beløb af indeholdt A-skat og beløb indeholdt efter reglerne i kildeskattelovens § 73 vedrørende den enkelte modtager.		3. I § 7, stk. 2, nr. 3, affattes således: »3) Størrelsen af det samlede beløb af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt beløb indeholdt efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige vedrørende den enkelte modtager.«
4) Den A-skatteperiode, udbetalingerne eller godskrivningerne skal henføres til.		4. I § 7, stk. 2, nr. 4, affattes således: »4) Den skatteperiode vedrørende A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget, som udbetalingerne eller godskrivningerne skal henføres til.«
5) .
Stk. 3. .
Stk. 4. Ophører en modtager af de i stk. 1 nævnte indkomstarter med at være skattepligtig her i landet, skal den oplysningspligtige på begæring afgive oplysning om størrelsen af de til den pågældende i tiden fra kalendermånedens begyndelse og til tidspunktet for skattepligtens ophør udbetalte eller godskrevne beløb samt om størrelsen af den indeholdte A-skat. Tilsvarende oplysninger skal på begæring gives den pågældende eller dennes repræsentant, eventuelt hans dødsbo.		5. I § 7, stk. 4, 1. pkt., ændres »den indeholdte A-skat« til: »indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag«.
Stk. 5. .

		§ 7
		I lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag for seniorer, som ændret ved § 4 i lov nr. 1341 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

		1.§ 1, stk. 1, affattes således:
§ 1. En person, der i perioden fra og med indkomståret 2010 til og med indkomståret 2016 fylder 64 år, kan for de indkomstår, hvori personen fylder 64 år og 65 år, få et nedslag i indkomstskatten i form af tilbagebetaling af en del af det betalte arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne i denne lov.		»En person, der i perioden fra og med indkomståret 2010 til og med indkomståret 2016 fylder 64 år, kan for de indkomstår, hvor personen fylder 64 og 65 år, få et nedslag i indkomstskatten efter reglerne i denne lov.«
		2. Efter § 1, stk. 1, indsættes som nyt stykke:
		»Stk. 2. Nedslaget i indkomstskatten sker i form af tilbagebetaling af en del af det betalte arbejdsmarkedsbidrag. Grundlaget herfor er henholdsvis
		1) det vederlag m.v., nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i den hidtil gældende lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven for så vidt angår indkomstårene indtil indkomståret 2011 og
		2) de indkomster, som nævnt i §§ 2, 4 og 5 i den gældende lov om arbejdsmarkedsbidrag for så vidt angår indkomstårene fra og med indkomståret 2011.«
Stk. 2. Nedslagsberettigede er personer, der		Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
1) erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i ansættelsesforhold,
2) erhverver indkomst i form af vederlag m.v. for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold eller
3) er selvstændigt erhvervsdrivende.
Stk. 3. Hvis en person i et indkomstår i perioden fra og med det indkomstår, personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, personen fylder 64 år, ud over at være omfattet af stk. 2, nr. 1, også er omfattet af stk. 2, nr. 2 eller 3, anses personen dog for omfattet af stk. 2, nr. 1, i det pågældende indkomstår, hvis mindst 75 pct. af personens samlede vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven i det pågældende indkomstår er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43.		3. I § 1, stk. 3, som herefter bliver stk. 4, ændres tre steder »stk. 2« til: »stk. 3« og »§ 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven« til: »stk. 2, nr. 1 og 2,«

§ 2. I de indkomstår, hvor personen fylder 57 år, 58 år og 59 år, må vederlaget m.v. nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven som et gennemsnit for de tre indkomstår ikke overstige grænsen opgjort efter stk. 2.		4. I § 2, stk. 1, og § 6, stk. 4, ændres: »§ 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven« til: »§ 1, stk. 2, nr. 1 og 2,«.
Stk. 2. Grænsen udgør det gennemsnitlige beløb af et reguleret grundbeløb (i 1987-niveau) på 311.000 kr. for hvert af de tre indkomstår, hvor personen fylder 57 år, 58 år og 59 år. Det beregnede gennemsnitsbeløb efter 1. pkt. oprundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 1.000.		5. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »(i 1987-niveau) på 311.000 kr.« til: »569.000 kr. (2010-niveau)«. 6.§ 2, stk. 2, 2. pkt., affattes således: »Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20, dog således, at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000.«
Stk. 3. Har en person erhvervet indkomst i udlandet i en periode i et eller flere af de indkomstår, hvor personen fylder 57, 58 og 59 år, medregnes den dokumenterede udenlandske løn-, honorar- eller arbejdsindkomst i grundlaget efter stk. 1 og 2, uanset om personen i perioden har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 og § 2, og uanset om den udenlandske indkomst er omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsbidrag.		7. I § 2, stk. 3, 1. pkt., ændres »er omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsbidrag« til: »har været omfattet af bidragspligten efter den hidtil gældende lov om arbejdsmarkedsbidrag eller efter lov om arbejdsmarkedsbidrag.«

§ 3. En person anses for fuldtidsbeskæftiget, hvis personen hvert indkomstår fra og med det indkomstår, personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, personen fylder 64 år, optjener et vederlag som nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, der mindst svarer til 1 års ydelser på 80 pct. af højeste dagpenge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., forhøjet med satsen for arbejdsmarkedsbidraget, jf. § 3 i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Udbetalte dagpenge i et beskæftigelsesforhold, jf. lov om sygedagpenge, medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Vederlag fra beskæftigelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder fleksjob, og servicejob efter lov om servicejob medregnes ikke i opgørelsen efter 1. pkt.		8. I § 3, 1. pkt., § 7, stk. 1, og stk. 4, nr. 2, § 9, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, nr. 2, og § 13, 2. pkt., ændres »§ 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven« til: »§ 1, stk. 2, nr. 1 og 2«. 9. I § 3, 1. pkt., ændres »§ 3 i lov om arbejdsmarkedsbidrag« til: »§ 3 i den hidtil gældende lov om arbejdsmarkedsbidrag eller § 1 i lov om arbejdsmarkedsbidrag.«

§ 4. For en person omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, er det endvidere en betingelse for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget, at vedkommende hvert indkomstår fra og med det indkomstår, personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, personen fylder 64 år, opfylder et arbejdstidskrav som nævnt i stk. 3 og 4 om betaling af ATP-bidrag som fuldtidsbeskæftiget medlem. Har en person efter 1. pkt. et forskudt indkomstår, skal arbejdstidskravet dog ikke opfyldes.		10. I § 4, stk. 1, 1. pkt., stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 2, nr. 1,« til: »§ 1, stk. 3, nr. 1,«.
Stk. 2..
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension træffer afgørelse om, hvorvidt en person omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, er fuldtidsbeskæftiget. Arbejdsmarkedets Tillægspension anser en person for fuldtidsbeskæftiget, hvis personen i de indkomstår i perioden nævnt i stk. 1, hvor vedkommende er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1,
1) har været bidragspligtig efter § 2 og § 2 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og der er indbetalt årsbidrag efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som fuldtidsbeskæftiget medlem, eller
2) over for Arbejdsmarkedets Tillægspension har dokumenteret, at vedkommende i hele indkomståret har haft en arbejdstid, der samlet opfylder timegrænsen i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for at blive anset som fuldtidsbeskæftiget medlem.
Stk. 4. Uanset stk. 1 anses en person for fuldtidsbeskæftiget, hvis personen i de indkomstår i perioden nævnt i stk. 1, hvor vedkommende er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, indbetaler ATP-bidrag som fuldtidsbeskæftiget medlem efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 15, der samlet svarer til mindst 90 pct. af fuldt årsbidrag i de indkomstår, hvor personen er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1. Perioder med beskæftigelse, der er dokumenteret efter stk. 3, nr. 2, hvorved arbejdstidskravet er opfyldt, medregnes, som om der er indbetalt ATP-bidrag for disse perioder.

§ 6..
Stk. 2-3....
Stk. 4. En person omfattet af stk. 3 anses tillige for omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, hvis mindst 75 pct. af personens samlede danske og udenlandske indkomst, som udgør vederlag m.v. nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven og eventuel udenlandsk indkomst efter stk. 1, er dansk A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43. Tilsvarende gælder, hvis en person omfattet af stk. 3 ud over at være omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, også er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2 eller nr. 3.		11. I § 6, stk. 4, 1. pkt., og to steder i 2. pkt. ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

§ 7. Nedslaget udgør hvert enkelt indkomstårs betalte arbejdsmarkedsbidrag af det vederlag m.v. nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, som den fuldtidsbeskæftigede person optjener i hvert enkelt indkomstår i perioden fra og med det indkomstår, personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, personen fylder 64 år.
Stk. 2...
Stk. 3. Nedslaget kan højst udgøre et grundbeløb (i 1987-niveau) på 11.300 kr. pr. indkomstår, jf. dog stk. 4.		12. I § 7, stk. 3, 1. pkt., ændres »(i 1987-niveau) på 11.300 kr.« til: »20.700 kr. (2010-niveau)«.
Stk. 4. Uanset stk. 1-3 kan nedslaget højst udgøre det mindste beløb af
1) summen af nedslag for hvert enkelt indkomstår som nævnt i stk. 1 eller
2) 40 pct. af det vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, som personen optjener i det indkomstår, hvor denne fylder 64 år, jf. § 8.

§ 9. .
Stk. 3. Nedslaget for indkomståret nævnt i stk. 2 udgør indkomstårets faktisk betalte arbejdsmarkedsbidrag af det vederlag m.v. nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, som en person omfattet af stk. 2 har optjent i det pågældende indkomstår. Nedslaget kan dog højst udgøre det grundbeløb, der er nævnt i § 7, stk. 3. For nedslag i indkomstårene forud for det i stk. 2 nævnte indkomstår finder § 7, stk. 1-3, anvendelse.
Stk. 4. Uanset stk. 3 kan nedslaget højst udgøre det mindste beløb af
1) summen af nedslag for hvert enkelt indkomstår, jf. stk. 3, eller
2) 40 pct. af det vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, som en person omfattet af stk. 2, faktisk har optjent i det pågældende indkomstår.
Stk. 5 - 6. .

§ 13. Har en person forskudt indkomstår, forstås ved indkomstår det forskudte indkomstår, der træder i stedet for kalenderåret, hvor personen fylder år. Hvis omlægning til eller af forskudt indkomstår indebærer, at omlægningsåret bliver en periode på under eller over 12 måneder, omregnes personens samlede indkomst for omlægningsåret, som udgør det vederlag m.v. nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusive bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, således, at beløbet kommer til at svare til 12 måneders indkomst. Tilsvarende gælder for udenlandsk løn-, honorar- og arbejdsindkomst, hvor sådan indkomst efter loven medregnes i opgørelsen af indkomsten.

		§ 8
		I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 521 af 17. juni 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

§ 6. Et dødsbo er fritaget for at betale indkomstskat af den i §§ 4 og 5 omhandlede indkomst, herunder skat af aktieindkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 a og skat af CFC-indkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 b, hvis boets aktiver og dets netteformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, hver især ikke overstiger et grundbeløb på 1.420.400 kr.		1. I § 6, stk. 1, ændres »1.420.400 kr.« til: »2.295.100 kr. (2010-niveau).«
Stk. 2-5. .
Stk. 6. Beløbene i stk. 1, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.		2.§ 6, stk. 6, affattes således: »Stk. 6. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 10. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden medregnes afdødes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i tidligst opsparet overskud.		3. I § 10, stk. 1, ændres »83.300 kr.« til: »152.200 kr. (2010-niveau).«
Stk. 2-4. .
Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.		4.§ 10, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 11. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden medregnes afdødes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i tidligste henlæggelser til konjunkturudligning.		5. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »83.300 kr.« til: »152.200 kr. (2010-niveau).«
Stk. 2.-4..
Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.		6.§ 11, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.«

		7. Efter § 12 indsættes:
		»12 A. Uanset om § 12 finder anvendelse, anses afdødes krav på beløb efter § 1 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter for endeligt afgjort med nedsættelsen af den foreløbige skat, jf. kildeskattelovens § 42, med et sådant beløb, der er erlagt før dødsfaldet.«

		8. I § 12 A indsættes som stk. 2:
		»Stk. 2. Uanset om § 12 finder anvendelse, anses betalingen af afdødes arbejdsmarkedsbidrag i dødsåret for endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag, der er forfaldet før dødsfaldet efter kildeskattelovens § 50, eller som efter kildeskattelovens § 49 B eller § 49 D skulle indeholdes af indkomst, som afdøde havde optjent før dødsfaldet.«

§ 14.
Stk. 2. I mellemperiodeskatten gives for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket, et fradrag med et grundbeløb på 1.000 kr. Hvis afdøde anvendte et indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), gives fradraget dog først med virkning fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket.		9. I § 14, stk. 2, 1. pkt., § 14, stk. 3, 1. pkt., § 30, stk. 3, 1. pkt., og § 30, stk. 4, 1. pkt., ændres »1.000 kr.« til: »1.900 kr. (2010-niveau).«
Stk. 3. Skulle afdøde tillige have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter § 62, gives ud over fradrag efter stk. 2, 1. pkt., et fradrag med et grundbeløb på 1.000 kr. for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori den førstafdøde ægtefælle er afgået ved døden. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4....
Stk. 5. Grundbeløbene i stk. 2 og 3, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.		10.§ 14, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 2 og 3 reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 15. .
Stk. 2 -3 ...
Stk. 4. Hvis forskellen mellem det efter stk. 1 og 2 opgjorte beløb og de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er erhvervet før dødsfaldet, jf. § 16, stk. 3, udgør et grundbeløb på 17.850 kr. eller derover, skal dødsboet betale det beløb, hvormed forskellen overstiger grundbeløbet. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, skal det manglende skattebeløb fordeles mellem summen af den skattepligtige indkomst og aktieindkomsten i mellemperioden, der kan henføres til hvert af de to boer. Har det ene bo negativ sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i mellemperioden, ansættes beløbet ved fordelingen mellem de to boer til 0 kr. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), finder § 12, stk. 2, anvendelse ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb, jf. § 16, stk. 3.		11. I § 15, stk. 4, 1. pkt., ændres »17.850 kr.« til: »32.700 kr. (2010-niveau)«.
Stk. 5. Hvis differencen mellem de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er indtjent før dødsfaldet, jf. § 16, stk. 3, og det efter stk. 1 og 2 opgjorte beløb udgør et grundbeløb på 1.500 kr. eller derover, skal det for meget betalte beløb udbetales til dødsboet. Stk. 4, 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), finder § 12, stk. 2, anvendelse ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb, jf. § 16, stk. 3.		12. I § 15, stk. 5, 1. pkt., ændres »1.500 kr.« til: »2.800 kr. (2010-niveau)«.
Stk. 6. .
Stk. 7. Grundbeløbene i stk. 4 og 5, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.		13.§ 15, stk. 7, affattes således: »Stk. 7. Grundbeløbet i stk. 4 og 5 reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 24. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten medregnes afdødes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i tidligst opsparet overskud.		14. I § 24, stk. 1, 1. pkt., og § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres »83.300 kr.« til: »152.200 kr. (2010-niveau).«
Stk. 2 -4..
Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.		15.§ 24, stk. 5, og § 25, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 25. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten medregnes afdødes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarede konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i tidligste henlæggelser til konjunkturudligning.
Stk. 2-4..
Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 1, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 30.
Stk. 2. I skatten beregnet efter stk. 1 gives et bofradrag med et grundbeløb på 2.800 kr. for hver påbegyndt måned efter den måned, hvori dødsfaldet er sket, til og med den måned, hvori skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, ligger. Der gives dog højst bofradrag i 12 måneder.		16. I § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »2.800 kr.« til: »5.200 kr. (2010-niveau)«.
Stk. 3. I skatten beregnet efter stk. 1 gives endvidere for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket, et fradrag med et grundbeløb på 1.000 kr. Hvis afdøde anvendte et indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), gives fradraget dog først med virkning fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket.
Stk. 4. Skulle afdøde tillige have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter § 62, gives ud over fradrag efter stk. 3, 1. pkt., et fradrag med et grundbeløb på 1.000 kr. for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori den førstafdøde ægtefælle er afgået ved døden. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5..
Stk. 6. Grundbeløbene i stk. 2-4, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.		17.§ 30, stk. 6, affattes således: »Stk. 6. Grundbeløbet i stk. 2-4 reguleres efter personskattelovens § 20.«

		18. Efter § 33 indsættes:
		»Skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter samt arbejdsmarkedsbidrag

		§ 33 A. Afdødes krav på beløb efter § 1 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter anses for endeligt afgjort med nedsættelsen af den foreløbige skat, jf. kildeskattelovens § 42, med et sådant beløb, der er erlagt før dødsfaldet.«

		19. I § 33 A indsættes som stk. 2:
		»Stk. 2. Betalingen af afdødes arbejdsmarkedsbidrag i dødsåret anses for endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige arbejdsmarkedsbidragsbeløb, der er forfaldet før dødsfaldet efter kildeskattelovens § 50, eller som efter kildeskattelovens § 49 B eller § 49 D skulle indeholdes af indkomster, som afdøde havde optjent før dødsfaldet.«

§ 72. .
Stk. 2 - 3. .
Stk. 4. I dødsboskatten gives et bofradrag med et grundbeløb på 34.050 kr. Der gives ikke fradrag som nævnt i § 30, stk. 2 og 3.		20. I § 72, stk. 4, ændres »34.050 kr.« til: »62.300 kr. (2010-niveau).«
Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 4, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.		21.§ 72, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 4 reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 74.
Stk. 2. Udloddes en erhvervsvirksomhed som nævnt i stk. 1 til andre arvinger eller legatarer efter afdøde, medregnes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for imødekommelsesåret med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. til den efterlevende ægtefælles personlige indkomst for imødekommelsesåret. § 10, stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Omfatter udlodningen en del af en erhvervsvirksomhed eller én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, finder 1. og 2. pkt. og § 10, stk. 3, 2.-5. pkt., tilsvarende anvendelse. § 10, stk. 4, 1. pkt., henholdsvis § 24, stk. 4, 1. pkt., og § 46, stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.		22. I § 74, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres »83.300 kr.« til: »152.200 kr. (2010-niveau)«.
Stk. 3. Udloddes en erhvervsvirksomhed som nævnt i stk. 1 til andre arvinger eller legatarer efter førstafdøde, medregnes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for imødekommelsesåret med tillæg af hertil svarende konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. til den efterlevende ægtefælles personlige indkomst for imødekommelsesåret. Omfatter udlodningen en del af en erhvervsvirksomhed eller én af flere virksomheder, finder 1. pkt. og § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., tilsvarende anvendelse. § 11, stk. 4, 1. pkt., henholdsvis § 25, stk. 4, 1. pkt., og § 46, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Stk. 5. Grundbeløbene i stk. 2 og 3, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.		23.§ 74, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Grundbeløbet i stk. 2 og 3 reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 77. Hvis afdøde var ugift, separeret eller efterlader sig en ægtefælle, der ikke var samlevende med afdøde enten ved udløbet af det seneste indkomstår forud for dødsfaldet eller ved dødsfaldet, foretages der ingen skatteansættelse vedrørende det seneste afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet eller vedrørende mellemperioden. Overskydende skat for indkomståret forud for dødsfaldet, der ikke er forfalden til udbetaling ved dødsfaldet, udbetales ikke.
		24. I § 77 indsættes som stk. 2:
		»Stk. 2. Afdødes krav på beløb efter § 1 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter vedrørende det seneste indkomstår forud for dødsfaldet og vedrørende mellemperioden anses for endeligt afgjort med nedsættelsen af den foreløbige skat, jf. kildeskattelovens § 42, med et sådant beløb, der er erlagt henholdsvis i det seneste indkomstår forud for dødsfaldet og i mellemperioden.«

		25. I § 77 indsættes som stk. 3:
		»Stk. 3. Betalingen af afdødes arbejdsmarkedsbidrag vedrørende det seneste indkomstår forud for dødsfaldet og vedrørende mellemperioden anses for endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige arbejdsmarkedsbidragsbeløb, der er forfaldet før dødsfaldet efter kildeskattelovens § 50, eller som efter kildeskattelovens § 49 B eller § 49 D skulle indeholdes af indkomster, som afdøde havde optjent før dødsfaldet.«

§ 78. . Stk. 2. .
		26. I § 78 indsættes som stk. 3:
		»Stk. 3. Afdødes krav på beløb efter § 1 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter vedrørende mellemperioden anses for endeligt afgjort med nedsættelsen af den foreløbige skat, jf. kildeskattelovens § 42, med et sådant beløb, der er erlagt før dødsfaldet.«

		27. I § 78 indsættes som stk. 4:
		»Stk. 4. Betalingen af afdødes arbejdsmarkedsbidrag vedrørende mellemperioden anses for endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige arbejdsmarkedsbidragsbeløb, der er forfaldet før dødsfaldet efter kildeskattelovens § 50, eller som efter kildeskattelovens § 49 B eller § 49 D skulle indeholdes af indkomster, som afdøde havde optjent før dødsfaldet.«

		§ 9
		I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 3. maj 2006 som senest ændret ved lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændring:

§ 21. ..
Stk. 2. Personer, som ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, og som arbejder for en arbejdsgiver uden hjemting her i landet, svarer en endelig skat til staten med 30 pct. af indtægt, der er omfattet af denne lov, bortset fra indtægt som nævnt i § 4 og andre former for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Ved skatteberegningen indrømmes ikke fradrag. Den skattepligtige kan dog vælge at blive beskattet, som om den pågældende var omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Valget skal træffes senest 1. maj i året efter det pågældende indkomstår. Valget kan omgøres til og med den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.		1. I § 21, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »og andre former for erhvervsmæssig virksomhed«: »,hvortil kommer skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag«.
Stk. 3-6.

		§ 10
		I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 413 af 3. maj 2006, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:

§ 10. Skat af indkomst efter kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, opkræves ved, at den, for hvis regning udbetalingen foretages, i forbindelse med udbetalingen indeholder den beregnede skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen sker ved, at den indeholdelsespligtige tilbageholder skatten.
Stk. 2. Reglerne om A-indkomst i kildeskattelovens afsnit V, VII, VIII og IX finder anvendelse på indeholdelsespligt efter stk. 1, for så vidt reglerne er forenelige med denne lovs og kulbrinteskattelovens bestemmelser.		1. I § 10, stk. 2, indsættes efter »A-indkomst«: »og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst«.

		§ 11
		I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 347 af 18. april 2007, § 10 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, § 1 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, og senest ved § 23 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

§ 15 B. ..
Stk. 2..
Stk. 3. De samlede indbetalinger til en ordning som nævnt i stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb på i alt 935.100 kr. reguleret efter personskattelovens § 20 i indkomståret for den sidste indbetaling, jf. dog stk. 6, 10. pkt. Ved opgørelsen af de samlede indbetalinger bortses fra arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 11, stk. 5 og 6.		1.§ 15 B, stk. 3, 2. pkt., affattes således: »Ved opgørelsen af de samlede indbetalinger ses bort fra erlagte arbejdsmarkedsbidrag.«
Stk. 4.-6..

§ 16. .
Stk. 2. Ved opgørelsen af de årlige beløb, der kan anvendes efter stk. 1, bortses fra tilskrivning af bonus og renter mv., overførsel efter § 49 A, stk. 4, og § 49 B, stk. 4, samt arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 11, stk. 5 og 6. Hvor midlerne i en opsparing i pensionsøjemed ikke er indsat på indlånskonto i pengeinstitut mv., gælder det samme med hensyn til fortjenester og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende.		2. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 11, stk. 5 og 6« til: »erlagte arbejdsmarkedsbidrag«.

		§ 12
		I lov nr. 386 af 27. maj 2005 om beskatning af søfolk (sømandsbeskatningsloven), som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 343 af 18. april 2007, og senest ved § 12 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, foretages følgende ændring:

§ 10. .
Stk. 2. .
Stk. 3. Refusion ydes måned for måned eller på årsbasis til rederiet med et beløb, der for hver enkelt lønmodtager beregnes som 40 pct. af den del af bidragsgrundlaget opgjort efter § 8, stk. 1-6, i lov om arbejdsmarkedsbidrag, der kan henføres til arbejde udført om bord på fartøj, som opfylder betingelserne i stk. 1 og 2. Opgørelsen foretages uden hensyn til bestemmelserne i § 8, stk. 7, i lov om arbejdsmarkeds-bidrag.		1. I § 10, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 8, stk. 1-6,« til: »§ 2", og 2. pkt. ophæves.
Stk. 4- 6.

		§ 13
		I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1159 af 4. oktober 2007, som ændret ved § 4 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, § 78 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 10 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

§ 6. Boafgiften beregnes
a) i et bo af den del af den i § 4 nævnte arvebeholdning, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb (i 1987-niveau) på 144.500 kr.,		1. I § 6, stk. 1, litra a og b, ændres »(i 1987-niveau) på 144.500 kr.,« til: »på 264.100 kr. (2010-niveau),«.
b) i en anmeldelse efter § 10, stk. 3, af den værdi af samtlige faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder, der overstiger et bundfradrag med et grundbeløb (i 1987-niveau) på 144.500 kr., og
c) i en anmeldelse efter § 10, stk. 4-7, af den opgjorte formue.
Stk. 2-3...
		2. I § 6 indsættes som stk. 4:
		»Stk. 4. Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 22. En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb (i 1987-niveau) på 32.100 kr. til		3. I § 22, stk. 1, ændres »(i 1987-niveau) på 32.100 kr.« til: »på 58.700 kr. (2010-niveau)«.
a) afkom, stedbørn og deres afkom,
b) afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle,
c) forældre,
d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og
f) stedforældre og bedsteforældre.
Stk. 2. En person kan afgiftsfrit give barns eller stedbarns ægtefælle gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb (i 1987-niveau) på 11.200 kr.		4. I § 22, stk. 2, ændres »(i 1987-niveau) på 11.200 kr.« til: »på 20.500 kr. (2010-niveau).«
Stk . 3..
		5. I § 22 indsættes som stk. 4:
		»Stk. 4. Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.«

		§ 14
		I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 22. august 2008, som ændret ved § 1 i lov nr. 1340 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

§ 10. Nedslaget efter § 8 reduceres med 5 procent af et beregningsgrundlag, som opgøres som den del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau) 95.550 kr. Er den skattepligtige gift og var ægtefællerne samlevende ved udgangen af indkomståret, reduceres nedslaget med 5 procent af et beregningsgrundlag, som opgøres som den del af ægtefællernes samlede personlige indkomst med tillæg af samlet positiv kapitalindkomst og samlet positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 10.000 kr., der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau) 147.000 kr. Reduktionen foretages efter nedsættelse efter §§ 9 og 9 b.		1. I § 10, 1. pkt., ændres »(i 1987-niveau) 95.550 kr.« til: »174.600 kr. (2010- niveau).« 2. I § 10, 2. pkt., ændres »(i 1987-niveau) 147.000 kr.« til: »268.600 kr. (2010-niveau).«

		3. I § 10 indsættes som stk. 2:
		»Stk. 2. Grundbeløbene i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.«

		§ 15
		I lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

§ 5.
Stk. 2. Etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed anses at have fundet sted, når den samlede anskaffelsessum for de til brug for virksomheden anskaffede formuegoder, eller de udgifter, som er afholdt til brug for virksomheden, overstiger 62.300 kr. Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum skal kontohaveren være berettiget til at medregne værdien af varelager ved etableringsårets udgang opgjort til fakturapris eller dagspris i stedet for det ved etableringen anskaffede varelager. For bygninger mv., dræningsanlæg, markvandingsanlæg,driftsmidler og skibe samt immaterielle aktiver, hvor anskaffelsessummen efter afskrivningslovens § 45 skal omregnes til kontantværdi, indgår kontantværdien ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum. Det er endvidere en betingelse for, at etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed anses at have fundet sted, at kontohaveren eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i ikke uvæsentligt omfang.		1. I § 5, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »overstiger 62.300 kr.« til: »overstiger et grundbeløb på 113.900 kr. (2010-niveau).«
Stk. 3..
Stk. 4. Etablering af virksomhed i selskabsform anses at have fundet sted, når anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne inklusive stiftelsesomkostninger overstiger 62.300 kr. Det er endvidere en betingelse for, at etablering af virksomhed i selskabsform anses at have fundet sted, at kontohaveren eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i selskabet, herunder i et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, i ikke uvæsentligt omfang. Dette krav gælder for det indkomstår, hvor indskud anvendes til erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, og for det følgende indkomstår. Bliver den skattepligtige uarbejdsdygtig som følge af alvorlig sygdom eller varigt nedsat funktionsevne efter, at midler er hævet og anvendt til erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, bortfalder kravet om personlig arbejdsindsats dog i den resterende del af perioden. Deltager både kontohaveren og dennes ægtefælle med personlig arbejdsindsats, gælder reglen i 4. pkt., når en af ægtefællerne bliver uarbejdsdygtig. Hvis kun en af ægtefællerne deltager, gælder 4. pkt., når denne ægtefælle bliver uarbejdsdygtig. Kravet om personlig arbejdsindsats bortfalder tilsvarende i tilfælde af den skattepligtiges eller dennes ægtefælles død eller konkurs samt ved afståelse af selskabet til andre.
Stk. 5. Beløbsgrænsen i stk. 2 og 4 reguleres efter personskattelovens § 20.		2. I § 5, stk. 5, ændres »Beløbsgrænserne« til: »Grundbeløbene«.
Stk. 6- 7..

		§ 16
		I lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 14. april 2008, foretages følgende ændringer:

§ 6 A.
Stk. 2..
Stk. 3. Overstiger det i stk. 1 nævnte overskud et beløb svarende til overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt 20 mio. kr., jf. dog stk. 5, fordeles halvdelen af forskellen mellem dette beløb og overskudsbeløbet til de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte overskudsmodtagere. Det resterende beløb tilfalder staten.		1. I § 6 A, stk. 3, ændres »beløb svarende til overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt 20 mio. kr.,« til: »grundbeløb på 1.768 mio. kr. (2010-niveau),«.
Stk. 4. Er det i stk. 1 nævnte overskud mindre end det i stk. 3 nævnte beløb, svarende til overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt 20 mio. kr., udbetaler staten halvdelen af forskellen mellem disse to beløb til de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte overskudsmodtagere efter de i samme bestemmelse anførte fordelingsprocenter.		2. I § 6 A, stk. 4, ændres »beløb, svarende til overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt 20 mio. kr., » til: »grundbeløb,«.
Stk. 5. Beløbet svarende til overskuddet for regnskabsåret 2003 tillagt 20 mio. kr., jf. stk. 3, reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 2003. Procenten beregnes med én decimal. Det således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en million.		3.§ 6 A, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Grundbeløbene i stk. 3 og 4 reguleres efter personskattelovens § 20, dog således, at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1 million.«
Stk. 6...

		§ 17
		I lov om lokale totalisatorspil, jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 16. januar 2006, foretages følgende ændringer:

§ 2 A.
Stk. 2. I den efter stk. 1 beregnede afgift foretages ved totalisatorspil i henhold til § 1 A, stk. 2, et fradrag, hvis grundbeløb udgør 10.600 kr. pr. løbsdag. Ved totalisatorspil i forbindelse med hundevæddeløb foretages et fradrag, hvis grundbeløb udgør 1.500 kr. pr. løbsdag. De nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20.		1. I § 2 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »10.600 kr.« til: »19.400 kr. (2010-niveau)«. 2. I § 2 A, stk. 2, 2. pkt., ændres »1.500 kr.« til: »2.800 kr. (2010-niveau)«.

§ 2 B..
Stk. 2. I den efter stk. 1 beregnede afgift foretages ved totalisatorspil i forbindelse med kapflyvninger med brevduer et fradrag, hvis grundbeløb udgør 5.400 kr. pr. løbsdag, samt 14 pct. af indskudssummen i vinder- og pladsspil og yderligere 14 pct. af hele indskudssummen. Ved totalisatorspil i forbindelse med cykelløb på bane foretages et fradrag, hvis grundbeløb udgør 7.300 kr. pr. løbsdag, samt 10 pct. af indskudssummen i vinder- og pladsspil og 1 pct. af den del af indskudssummen, der overstiger 150.000 kr. De nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20.		3. I § 2 B, stk. 2, 1. pkt., ændres »5.400 kr.« til: »9.900 kr. (2010-niveau)«. 4. I § 2 B, stk. 2, 2. pkt., ændres »7.300 kr.« til »13.400 kr.(2010-niveau)«.

		Indenrigs- og Socialministeriet

		§ 18
		I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2009, foretages følgende ændring:

§ 109. ..
Stk. 2..
Stk. 3. I eftervederlaget efter stk. 2 modregnes for medlemmer fra og med den 13. måned for følgende indtægter:
1) -7)...
8) indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 1 eller 2,		1. I § 109, stk. 3, nr. 8, ændres »arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 1 eller 2« til: »§§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag«.
9) -11)..
Stk. 4.-12...

		§ 19
		I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

§ 10. .
Stk. 2..
Stk. 3. Virksomhed anses for drevet i den eller de kommuner, i hvilke selskabet, foreningen m.v. oppebærer indtægt af fast ejendom eller har selvstændige kontor-, forretnings- eller lagerlokaler med dér beskæftiget personale eller har selvstændige produktions- eller driftsanlæg. Virksomhed ved transport af personer eller gods på land anses dog alene drevet i den § 12, stk. 1, omhandlede kommune og virksomhed ved havfiskeri alene i den kommune, hvor vedkommende fartøj må anses for nærmest hjemmehørende. Såfremt den foran i stk. 2 omhandlede andel ikke overstiger 25.000 kr., anses virksomhed i alle tilfælde alene for drevet i den § 12, stk. 1, omhandlede kommune, og det samme gælder, såfremt ingen anden kommune efter foranstående bestemmelser kan komme i betragtning. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20, dog således, at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000.		1. I § 10, stk. 3, 3. pkt., ændres »overstiger 25.000 kr.« til: »overstiger et grundbeløb på 46.000 kr. (2010- niveau)«. 2. I § 10, stk. 3, 4. pkt., og § 11, stk. 3, 3. pkt., ændres »Beløbet« til: »Grundbeløbet«.

§ 11. .
Stk. 2. .
Stk. 3. Beløb på mindre end 3.000 kr., der efter stk. 1 og 2 tilkommer en kommune som andel af den kommunale andel af indkomstskatten efter § 10, stk. 2, afregnes dog ikke. Sådanne beløb tilfalder ubeskåret den kommune, der er nævnt i § 12, stk. 1. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20, dog således, at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000.		3. I § 11, stk. 3, 1. pkt., ændres »Beløb på mindre end 3.000 kr.« til: »Grundbeløb på mindre end 6.000 kr. (2010-niveau)«.

		Beskæftigelsesministeriet

		§ 20
		I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 8. juli 2008, som ændret ved § 7 i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 7 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, § 7 i lov nr. 1063 af 6. november 2008 og lov nr. 117 af 17. februar 2009, foretages følgende ændringer:

§ 17 f. Der opkræves en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog stk. 2 og 6. For 2004-2009 er satsen dog 0,0 pct. Lov om arbejdsmarkedsbidrags regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. og skattekontrollovens § 11 F om terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret og anvendelse af disse oplysninger til samkøring og sammenstilling med kontrolformål finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2 og 6.		1.§ 17 f, stk. 1, affattes således: »Der kan efter særlig lovbestemmelse herom opkræves en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 2, stk. 1, nr. 1-3, jf. dog § 3, samt §§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. og i kildeskatteloven om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. og skattekontrollovens § 11 F om terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret og anvendelse af disse oplysninger til samkøring og sammenstilling med kontrolformål finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt.«
Stk. 2. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra a og b, og § 11, stk. 1, § 7, stk. 1, litra a og b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 64 år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra a og b, § 11, stk. 4 og 8, og § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 4, § 7, stk. 1, litra e, og § 7, stk. 2, opkræves pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år.		2.§ 17 f, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Pensionsopsparing, der opkræves efter særlig lovbestemmelse, jf. stk. 1, opkræves første gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 64 år. Ved pensionsopsparing af anden indkomst omfattet af stk. 1 opkræves pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år.«
Stk. 3.-9. .

§ 17 g. På grundlag af årsopgørelserne for et givet indkomstår sker der efter den 1. december i året efter indkomståret en godskrivning på særskilte konti, jf. § 17 h, af de enkelte bidragsyderes opkrævede pensionsopsparing omfattet af § 17 f, stk. 1, opgjort som den beregnede pensionsopsparing i henhold til årsopgørelsen fratrukket bidragsyderens eventuelle restancer vedrørende ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing for det givne indkomstår på opgørelsestidspunktet. Der sker endvidere godskrivning af betalte restancer vedrørende ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing. Indeholdt pensionsopsparing afregnes over for Arbejdsmarkedets Tillægspension og indgår som betalt pensionsopsparing på årsopgørelsen, uanset den indeholdte pensionsopsparing ikke er betalt, jf. § 17 f, stk. 1, 2. pkt., jf. § 15, stk. 3, 2. pkt., i lov om en arbejdsmarkedsfond. På samme tidspunkt som nævnt i 1. pkt. sker der en godskrivning på særskilte konti af de enkelte bidragsyderes pensionsopsparing omfattet af § 17 f, stk. 3, med de beløb, der er indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension.		3. I § 17 g, stk. 1, 3. pkt., ændres: »§ 15, stk. 3, 2. pkt., i lov om en arbejdsmarkedsfond« til: »§ 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige«.
Stk. 2 - 3.

		§ 21
		I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 445 af 9. juni 2008 og senest ved § 1 i lov nr. 1345 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personlige tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således:
1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.		1. I § 29, stk. 1, nr. 1, og § 32 a, stk. 1, nr. 1, ændres »det deri nævnte bundfradrag« til: »de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag«.
2)-3)..
Stk. 2-8. .

§ 32 a. Indtægtsgrundlaget for førtidspension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således:
1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.
2)-4).
Stk. 2-7.

		§ 22
		I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1345 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

§ 25. Indtægtsgrundlaget for grundbeløb opgøres således:
1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.		1. I § 25, stk. 1, nr. 1, ændres »det deri nævnte bundfradrag« til: »de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag«.
2)-3).
Stk. 2- 5..

		§ 23
		I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1345 af 19. december 2008 og senest ved § 3 i lov nr. 1411 af 27. december 2008, foretages følgende ændring:

§ 8. Husstandsindkomsten opgøres som summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Indkomsterne opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. I husstandsindkomsten indgår ikke		1. I § 8, stk. 1, ændres »det deri nævnte bundfradrag« til: »de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag«.
1) supplerende pensionsydelse, jf. § 72 d i lov om social pension og
2) godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling.
Stk. 2-6..

		§ 24
		I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 24. november 2008, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1345 af 19. december 2008 og senest ved § 1 i lov nr. 1411 af 27. december 2008, foretages følgende ændring:

§ 10 c. Til forældre, der deltager i en uddannelse, som er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, eller som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har forsørgelsespligt for et barn under 18 år, udbetales efter ansøgning et tilskud på 5.000 kr. årligt, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-6..
Stk. 7. Den aktuelle indtægt består af
1) personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes ved beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, og		1. I § 10 c, stk. 7, nr. 1, ændres »bundfradrag og fradrag for grundbeløb« til: »grundbeløb og bundfradrag«.
2) aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.
Stk. 9-14.

		Finansministeriet

		§ 25
		I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 15. september 1999, som ændret ved § 4 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 og § 10 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændring:

§ 5. .
Stk. 2 - 3.
Stk. 4. Retten til indekstillæg efter § 6, stk. 2, bevares i uændret omfang, uanset om den årlige indbetaling efter stk. 3 reduceres med bidrag til arbejdsmarkedsfonden, som forsikringsselskaber og pengeinstitutter efter § 11, stk. 5, i lov om en arbejdsmarkedsfond skal indeholde i indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver. Den årlige indbetaling på en indekskontrakt kan dog højst reduceres med et beløb, der svarer til arbejdsmarkedsbidraget af den for kontrakten fastsatte indbetaling.		1. I § 5, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 11, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsbidrag« til: »§ 49 D, stk. 1-3, i kildeskatteloven", og »§ 11, stk. 6, i lov om arbejdsmarkedsbidrag« til: »§ 49 D, stk. 4, i kildeskatteloven«.
Stk. 5. .

		Justitsministeriet

		§ 26
		I lov om skifte af dødsboer (dødsboskifteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 383 af 22. maj 1996, som ændret bl.a. ved § 102 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, og senest ved § 2 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

§ 80. ...
Stk. 2. Opkrævningen sendes i privatskiftede boer til den i henhold til § 25, stk. 6, udpegede person og i boer, der behandles ved bobestyrer, til denne, der derefter straks underretter arvingerne og legatarerne. Told- og skatteforvaltningen underrettes om afgiftsgrundlaget og afgiftsberegningen i boer, hvis der skal beregnes afgift af et beløb på over 4 mio. kr.		1. I § 80, stk. 2, 2. pkt., ændres »beløb på over 4 mio. kr.« til: »grundbeløb på over 4.200.000 kr. (2010-niveau).«
Stk. 3-5..
Stk. 6. Beløbet i stk. 2, 2. pkt., reguleres årligt med en procent svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 2008. Procenten beregnes med én decimal. Det således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.000.		2.§ 80, stk. 6, affattes således: »Stk. 6. Grundbeløbet i stk. 2 reguleres efter personskattelovens § 20, dog således, at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.000.«

		Økonomi- og Erhvervsministeriet

		§ 27
		I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 23. januar 2004, som ændret ved § 119 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

§ 3. Bidraget ydes til husstanden. Bidraget udbetales til den virksomhed, der har udført arbejdet. Det er en betingelse, at arbejdet er udført af en virksomhed, der ved arbejdets udførelse er optaget under hjemmeserviceordningen, jf. § 4.
Stk. 2. Til hjemmeservice som nævnt i § 2, stk. 1, udgør bidraget 40 pct. Bidraget beregnes af det fakturerede beløb inklusive moms fratrukket udgifter inklusive moms til materialer. Bidraget kan ikke overstige det beløb, hvormed virksomheden har foretaget fradrag for bidrag i regningen til forbrugeren.		1.§ 3, stk. 2-4, ophæves og i stedet indsættes: »Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om bidragets størrelse, beregningen heraf samt det samlede beløb, som kan udbetales til en husstand.« Stk. 5 bliver herefter stk. 3.
Stk. 3. En husstand kan højst få 6.000 kr. pr. kvartal i bidrag til hjemmeservice udført af en enkelt virksomhed.
Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler, hvorved de i stk. 2 og 3 angivne bidragsstørrelser kan ændres for de enkelte ydelser.

		§ 28
		Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra indkomståret 2011, jf. dog stk. 2-9.
		Stk. 2. § 1, nr. 5, har virkning fra indkomståret 2008.
		Stk. 3. § 2, nr. 4, har virkning fra den 1. januar 2009.
		Stk. 4. § 20, nr. 1 og 2, og § 27 har virkning fra den 1. januar 2010. Bidragsgrundlaget, som nævnt i 1. pkt. i den foreslåede affattelse i § 20, nr. 1, af § 17 f, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension følger dog for 2010 af den hidtil gældende bestemmelse i § 17 f, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom henvisningen til reglerne om opkrævning m.v. i dette stykke samt i den foreslåede affattelse i § 20, nr. 2, af § 17 f, stk. 2, for indkomståret 2010 følger af den hidtil gældende bestemmelse i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
		Stk. 5. § 1, nr. 7, 9, 17, 21, 23, 31-32, 34, 36, 38-40, § 7, nr. 5-6 og 12, § 8, nr. 1-7, 9-18, 20-24 og 26, §§ 13-17, § 19, §§ 21-24 og § 26 har virkning fra og med indkomståret 2010.
		Stk. 6. For indkomståret 2010 fastsættes grundbeløbet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 5, til 63.800 kr.
		Stk. 7. For indeholdelsespligtige har loven virkning for løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med den 1. januar 2011. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1. januar 2011, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 2010.
		Stk. 8. § 23, stk. 3 og 4, i lov om arbejdsmarkedsbidrag om opkrævning af lønmodtagerbidrag vedrørende 1994 på grundlag af ATP-restancer samt beskæftigelsesministerens adgang til at fastsætte nærmere regler om beregning, opkrævning og betaling af bidrag på grundlag af ATP-restancer finder fortsat anvendelse.
		Stk. 9. § 8 finder anvendelse, når en person er afgået ved døden den 1. januar 2011 eller senere, jf. dog stk. 5.

EU-Oplysningen

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 197 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love.

(Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.).

Lovforslag som fremsat