Skriftlig fremsættelse (28. april
2009)
Integrationsministeren (Birthe Rønn
Hornbech):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og retsafgiftsloven (Behandling af sager om
administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for
en fare for statens sikkerhed, m.v.)
(Lovforslag nr. L 209).
Lovforslaget, som jeg fremsætter i dag,
gennemfører ændringer af udlændingeloven og
retsafgiftsloven som følge af betænkning nr. 1505 om
administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for
en fare for statens sikkerhed.
Forebyggelse af terrorisme og beskyttelse af statens og
borgernes sikkerhed er en af vor tids største
sikkerhedspolitiske udfordringer.
Regeringen vil gøre sit yderste for at skabe sikkerhed
og tryghed for den enkelte borger i Danmark.
Sager om administrativ udvisning af udlændinge, der
må anses for en fare for statens sikkerhed, skal
gennemføres på en effektiv måde samtidig med, at
indsatsen tilrettelægges fuldt retssikkerhedsmæssigt
forsvarligt og under iagttagelse af Danmarks internationale
forpligtigelser.
Regeringen nedsatte sammen med Dansk Folkeparti,
Socialdemokraterne, Ny Alliance og Pia Christmas-Møller
(UFG) i juni 2008 Arbejdsgruppen vedrørende administrativ
udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for
statens sikkerhed. Arbejdsgruppens betænkning nr. 1505 blev
den 11. marts 2009 sendt til Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik (Folketingsåret
2008/2009, alm. del - bilag 99).
Arbejdsgruppens forslag og anbefalinger danner grundlag for
indholdet af dette lovforslag.
Lovforslaget indeholder en ny model for behandling og
domstolsprøvelse af sagerne om administrativ udvisning af
udlændinge, der må anses for en fare for statens
sikkerhed.
Den foreslåede model indebærer, at
justitsministeren på baggrund af en indstilling fra PET
foretager en vurdering af, om en udlænding må anses for
en fare for statens sikkerhed, og at Integrationsministeriet
herefter træffer afgørelse om udvisning af
udlændingen på baggrund af justitsministerens
farevurdering. Endvidere indebærer den foreslåede model
en særlig adgang til domstolsprøvelse af
farevurderingen og afgørelsen om udvisning, hvor
bevismaterialet opdeles i lukket og åbent materiale, og hvor
der bliver mulighed for i lukkede retsmøder at
fremlægge det fortrolige materiale, der ligger til grund for
justitsministerens farevurdering, og hvor udlændingens
interesser varetages af en særlig advokat.
Det er en forudsætning, at udlændingen har adgang
til tilstrækkelige oplysninger om beskyldningerne imod den
pågældende, således at den pågældende
er i stand til at give effektive instruktioner til den
særlige advokat.
Den foreslåede model indebærer desuden, at
kompetencen i disse sager flyttes fra asylmyndighederne til
domstolene, for så vidt angår afgørelsen af de
asylretlige spørgsmål i relation til muligheden for
udsendelse.
Det bestående system har efter min opfattelse ikke
virket efter hensigten, fordi fortrolighed om PET's arbejde ikke
har været muligt. Det har betydet, at retsafgørelser
er gået myndighederne imod, fordi man ikke har kunnet
fremlægge tilstrækkelige oplysninger. Det vil i
fremtiden blive muligt for Politiets Efterretningstjeneste (PET) i
retten at fremlægge de oplysninger, der kan bevise, at en
udlænding må anses for fare for statens
sikkerhed, uden at PET's arbejdsmetoder og kilder
kompromitteres.
Med den nye model sikres det, at de nødvendige
oplysninger kan fremlægges for domstolene i fortrolighed. Det
betyder, at der på en gang kan træffes de
nødvendige afgørelser, samtidig med at de personer,
det drejer sig om, får en større retssikkerhed ved en
lettere adgang til domstolsprøvelse.
Den administrative udvisning kan endvidere i det nye system
hurtigt afprøves ved domstolene.
Lovforslaget indeholder derudover forslag om en ny model for
frihedsberøvelse af udlændinge, der må anses for
en fare for statens sikkerhed. Denne nye model indebærer en
ny bestemmelse om frihedsberøvelse, hvor det ikke er et
krav, at foranstaltninger som nævnt i udlændingelovens
§ 34 ikke er tilstrækkelige. Der skal dog som hidtil
foretages en proportionalitetsvurdering ved beslutningen om
iværksættelse og opretholdelse af en
frihedsberøvelse.
Endvidere foreslås det, at de nye regler om
domstolsprøvelse også kommer til at gælde for
rettens prøvelse af en frihedsberøvelse efter
udlændingeloven af en udlænding med henblik på
udvisning som følge af, at den pågældende
må anses for en fare for statens sikkerhed.
Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at kontrollen af
frihedsberøvelsens lovlighed indebærer en vis
prøvelse af det faktuelle grundlag for afgørelsen om,
at udlændingen må anses for en fare for statens
sikkerhed.
Når en udlænding udvises af Danmark, fordi den
pågældende må anses for en fare for statens
sikkerhed, er det efter regeringens opfattelse helt
afgørende, at den pågældende faktisk også
udsendes af landet.
Derfor indeholder lovforslaget en model for anvendelse af
såkaldte diplomatiske forsikringer.
Regeringen finder, at en diplomatisk forsikring, hvor den
stat, som den pågældende person udvises til,
udtrykkeligt forpligter sig overfor udsenderstaten til at sikre, at
den udsendte ikke behandles i strid med forbuddet mod tortur, kan
være et relevant redskab, særligt når det handler
om udlændinge, der må anses for en fare for statens
sikkerhed.
Regeringen lægger i den forbindelse vægt på,
at statens interesse i at udsende den pågældende i
disse sager er særligt stærk og legitim.
Hvis det af hensyn til overholdelsen af Danmarks
internationale forpligtigelser ikke er muligt tvangsmæssigt
at udsende en udlænding, der er udvist, fordi den
pågældende udlænding må anses for en fare
for statens sikkerhed, er denne person på såkaldt
tålt ophold her i landet.
I den forbindelse foreslår regeringen i lovforslaget, at
det skal være muligt at anvende elektroniske fodlænker
(en elektronisk sender) i en periode på 1 måned som en
foranstaltning til at styrke kontrollen med, om en udlænding
på tålt ophold rent faktisk overholder et påbud
om at tage ophold i Center Sandholm.
Det er en forudsætning for anvendelsen, at
udlændingen gentagne gange er dømt for
overtrædelse af et meddelt opholdspåbud.