L 57 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. (Ændring af modtagergruppen for
særligt børnetilskud).
Fremsat den 12. november 2008 af
velfærdsministeren (Karen Jespersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag
(Ændring af modtagergruppen for
særligt børnetilskud)
§ 1
I lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr.
909 af 3. september 2004, som ændret ved § 27 i lov
nr. 431 af 6. juni 2005, § 8 i lov nr. 346 af 18. april
2007 og § 27 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 1, ændres:
»reglerne i stk. 2 og 3« til: »reglerne i stk. 2,
3, 12 og 13«.
2. I
§ 4 indsættes som stk. 12 og stk.
13:
»Stk. 12. Et barn
af en eneadoptant har ikke ret til særligt
børnetilskud, medmindre eneadoptanten dør, jf. stk.
2, en eller flere af betingelserne i stk. 3, nr. 3-5, er opfyldt,
eller barnet er blevet stedbarnsadopteret og en eller flere af
betingelserne i stk. 3, nr. 2-6, er opfyldt.
Stk. 13. Et barn, der er
blevet til ved kunstig befrugtning af en enlig kvinde, har ikke ret
til særligt børnetilskud, medmindre moderen
dør, jf. stk. 2, eller barnet er blevet stedbarnsadopteret
og en eller flere af betingelserne i stk. 3, nr. 2-6, er
opfyldt.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2009.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund,
formål og indhold
Forslaget fremsættes på baggrund af Folketingets
behandling af henholdsvis beslutningsforslag B 74 i
folketingsåret 2006-07 og B 58 i folketingsåret
2007-08, 2. samling om ligestilling mellem eneadoptanter og
eneforsørgere med hensyn til det særlige
børnetilskud. Hensigten med disse forslag var at give
børn af eneadoptanter ret til særligt
børnetilskud. Folketinget forkastede B 74, mens B 58
bortfaldt. I forbindelse med behandlingen af B 58 blev forskellige
problemstillinger vedrørende ret til særligt
børnetilskud til børn af eneadoptanter og enlige
kunstigt befrugtede kvinder drøftet, og
velfærdsministeren lovede i et svar på
spørgsmål nr. 1 til Folketingets Socialudvalg at
udarbejde et forslag herom i efteråret 2008.
Med lovforslaget foreslås reglerne for ret til
særligt børnetilskud ændret således, at
der ikke er ret til særligt børnetilskud for
børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af enlige
kvinder foretaget den 1. januar 2009 eller senere. Forslaget
præciserer endvidere gældende ret for børn af
eneadoptanter, som ikke har ret til særligt
børnetilskud, ved at beskrive reglen direkte i
lovteksten.
Efter de gældende regler kan der ydes særligt
børnetilskud til et barn under 18 år i en række
situationer, hvoraf mange har det fælles træk, at
eneforsørgerrollen er en følge af en udefra kommende
begivenhed, som fx at en forsørger dør. I disse
situationer udbetaler kommunen uden ansøgning et offentligt
tilskud i form at særligt børnetilskud, til
afhjælpning af de økonomiske konsekvenser af
situationen. Med den nuværende udformning af reglerne har
børn, der er blevet til efter kunstig befrugtning af enlige,
imidlertid også ret til særligt børnetilskud,
selv om kvinden bevidst har valgt at være alene om at
forsørge barnet.
Det særlige børnetilskud udbetales blandt andet
som kompensation i tilfælde, hvor der mangler en tidligere
forsørgelsespligtig forælder. Det særlige
børnetilskud svarer derfor til normalbidraget. Særligt
børnetilskud inklusivt tillæg udgør i 2008
årligt i alt 13.128 kr.
2. Gældende ret
Efter de gældende regler i børnetilskudslovens
§ 4, stk. 3, nr. 1, kan der ydes særligt
børnetilskud til et barn under 18 år, når
faderskabet ikke er fastslået.
Et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af en enlig
kvinde, har ret til særligt børnetilskud, da
situationen falder ind under børnetilskudslovens
§ 4, stk. 3, nr. 1, hvor faderskabet ikke kan
fastslås. Efter børnelovens § 28, stk. 1,
kan en sæddonor ikke dømmes som far til et barn, der
med hans sæd er blevet til ved kunstig befrugtning af en
anden kvinde end hans ægtefælle eller partner, hvis
sæden er doneret med henblik på en læges
anvendelse ved kunstig befrugtning eller til en offentlig eller
privat sædbank, der opfylder sundhedsmyndighedernes krav til
formidling af sæd.
Ved en ændring af lov om kunstig befrugtning har
barnløse enlige kvinder med virkning fra 1. januar 2007
fået ret til behandling med kunstig befrugtning på
offentlige sygehuse.
I tilfælde, hvor den enlige kvinde er blevet gravid ved
kunstig befrugtning, og hvor sæddonor ikke kan anses som
barnets far, jf. børnelovens § 28, stk. 1, vil
faderskabet ikke kunne fastslås.
Efter børnelovens § 8 har moderen pligt til
at oplyse, hvem der er eller kan være barnets far.
Når barnet er født skal kvinden oplyse
statsforvaltningen om det, hvis hun er blevet kunstigt befrugtet og
indsende dokumentation herfor. Dokumentationen skal anvendes i
faderskabssagen til at fastslå, om der er tale om en anonym
sæddonor således, at faderskabet ikke kan
fastslås, eller om faderskabet skal søges
fastslået gennem yderligere sagsbehandling.
Særligt børnetilskud ydes af kommunen uden
ansøgning, når betingelserne i
børnetilskudsloven er opfyldt. Kommunen skal på eget
initiativ undersøge om barnet også har ret til
særligt børnetilskud, fx når en enlig kvinde
søger om ordinært børnetilskud. Kommunen
må derfor sikre sig, at den gennem folkeregistret,
statsforvaltningen eller på anden måde modtager de
oplysninger, der er nødvendige for udbetaling. Hvis
faderskabet ikke er fastslået, skal kvinden oplyse, om barnet
er blevet til ved kunstig befrugtning.
I hovedparten af de tilfælde, hvor enlige kvinder
får børn ved kunstig befrugtning, vil faderskabet
således ikke kunne fastslås. Der vil i disse
tilfælde være ret til særligt børnetilskud
efter de gældende regler, selv om kvinden selv har valgt at
blive eneforsørger af barnet. Retten til særligt
børnetilskud gælder i flere situationer, både
når kvinden lever alene med barnet, og når hun og
barnet lever sammen med en anden person. Retten gælder indtil
barnet fylder 18 år og ophører kun, hvis kvindens
ægtefælle eller partner stedbarnsadopterer
barnet.
De gældende regler om ret til særligt
børnetilskud tager således ikke højde for den
nye selvvalgte eneforsørgersituation, der er opstået
navnlig som følge af reglerne fra 2007 om kunstig
befrugtning af enlige.
Sundhedsstyrelsen skønner, at det samlede antal
børn født af enlige kvinder behandlet med forskellige
former for kunstig befrugtning, hvor sæden stammer fra
fremmed (anonym) donor, vil være ca. 300 i 2008. Det
forventes, at antallet af børn fremover vil være det
samme ved uændret lovgivning på området.
Børn, der er adopteret af enlige, har ikke ret til
særligt børnetilskud efter gældende regler. Der
er kun ret til særligt børnetilskud i de situationer,
hvor adoptionen sker efter forældremyndighedens indehaver er
død, og hvor der en tilknytning mellem barnet og
adoptanten.
3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der ikke ydes særligt
børnetilskud til børn, der er blevet til ved kunstig
befrugtning af enlige, når faderskabet ikke kan
fastslås. Enlige, der bliver kunstigt befrugtet, har selv
valgt at være alene om at forsørge et barn. Hver
enkelt person, som vælger eneforsørgerrollen, må
inden et sådant valg træffes, have gjort sig
overvejelser om, hvorvidt de menneskelige og økonomiske
ressourcer, det kræver at være alene om at
forsørge et barn, er til stede. Det offentlige skal ikke yde
et særligt børnetilskud, når
eneforsørgeren selv har valgt at blive forælder uden
at have en anden forsørgelsespligtig forælder at dele
forsørgelsen af barnet med.
Det foreslås endvidere præciseret i loven, at
børn af eneadoptanter ikke har ret til særligt
børnetilskud, medmindre adoptionen er omfattet af lovens
§ 4, stk. 3, nr. 3, eller en eller flere andre
betingelser er opfyldt.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
for stat og regioner. Samlet set er der tale om en mindre
administrativ lettelse for kommunerne, som efter forslaget skal
foretage færre udbetalinger.
Lovforslaget skønnes som følge af de generelle
udbetalingsregler for børnetilskud, ikke at medføre
en statslig mindreudgift i 2009. Mindreudgiften som følge af
lovændringen skønnes i 2010 at være 2,5 mio.
kr., i 2011 på 6,6 mio. kr. og i 2012 på 10,7 mio. kr.
Fuldt indfaset skønnes forslaget at medføre en
årlig mindreudgift for staten på 73,1 mio. kr. (pris-
og lønniveau 2009). Lovforslagets økonomiske
konsekvenser skal forhandles med kommunerne.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været i høring hos
Ankestyrelsen, Sikringsstyrelsen,
Statsforvaltningsdirektørerne, Dansk
Socialrådgiverforening, Socialchefforeningen,
Familiestyrelsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,
Sundhedsstyrelsen, Børnerådet, Børns
Vilkår, Adoption & Samfund, DanAdopt, AC
Børnehjælp og Institut for Menneskerettigheder.
10. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Forslaget forventes ikke at medføre
mindreudgifter for staten i 2009. I 2010 skønnes
mindreudgifterne at være på 2,5 mio. kr., i 2011
på 6,6 mio. kr. og i 2012 på 10,7 mio. kr.. Fuldt
indfaset forventes forslaget at medføre årlige
mindreudgifter på 73,1 mio. kr. | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Forslaget forventes at medføre en
mindre administrativ lettelse for kommunerne, som skal foretage
færre udbetalinger. | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget har ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
indsættelse af stk. 12 og stk. 13.
Til nr. 2
Børn af eneadoptanter
Med forslaget præciseres at børn af eneadoptanter
ikke har ret til særligt børnetilskud, medmindre en
eller flere nærmere angivne betingelser er opfyldt.
Der er således ret til særligt
børnetilskud, hvis adoptionen er omfattet af bestemmelsen i
§ 4, stk. 3, nr. 3. Reglen, hvorefter der kan ydes
særligt børnetilskud, når barnet, efter at
forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af
dennes ægtefælle eller af en enlig person, blev
indført ved lov nr. 336 af 15. juni 1973, oprindeligt med
krav om, at adoptanten skulle være i slægt med barnet.
Baggrunden for reglen var, at man var blevet opmærksom
på, at ægtefæller og andre slægtninge var
afskåret fra det særlige børnetilskud, når
de adopterede et barn i forbindelse med
forældremyndighedsindehaverens død, idet adoptanten
efter reglerne i adoptionsloven påtager sig det fulde ansvar
for barnets forsørgelse. Efter praksis er det fortsat en
betingelse for ret til særligt børnetilskud, at der
består en vis form for tilknytning mellem adoptanten og
barnet. Denne bestemmelse udgør derfor en undtagelse fra den
generelle regel om, at der ikke er ret til særligt
børnetilskud til eneadoptanter.
Efter børnetilskudslovens § 4, stk. 2, kan
der ydes særligt børnetilskud til
forældreløse børn. Hvis moderen er død,
og faderskabet ikke er fastslået, anses barnet for
forældreløst. Det betyder, at et barn af en
eneadoptant anses for forældreløst, hvis eneadoptanten
dør. I denne situation har barnet ret til to gange
særligt børnetilskud.
Hvis eneadoptanten gifter sig eller indgår registreret
partnerskab, og ægtefællen eller partneren
stedbarnsadopterer barnet efter adoptionslovens § 5 a,
får barnet endnu en forsørgelsespligtig
forælder. I tilfælde, hvor den ene af forældrene
herefter dør inden barnet fylder 18 år, vil barnet
have ret til særligt børnetilskud efter
børnetilskudslovens § 4, stk. 3. nr. 2. Hvis
både moderen og stedbarnsadoptanten dør, har barnet
ret til 2 gange det særlige børnetilskud efter
§ 4, stk. 2.
Der er endvidere ret til særligt børnetilskud
efter børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 4 og 5,
når eneadoptanten eller efter en stedbarnsadoption en eller
begge et barns forældre modtager folkepension efter lov om
social pension eller førtidspension efter lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., jf. § 6, stk. 6, i lov nr.
285 af 25. april 2001 (Førtidspensionsreform).
Ved stedbarnsadoption er der endvidere ret til særligt
børnetilskud, når der ifølge overenskomst med
andre stater ikke er mulighed for at udfærdige
bidragsresolution, der kan danne grundlag for forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, jf. § 4, stk. 3, nr.
6.
Børn, der er blevet til ved
kunstig befrugtning af enlige
Efter forslaget til lovens § 4, stk. 13, kan der
ikke ydes særligt børnetilskud til børn, der er
blevet til ved kunstig befrugtning af enlige kvinder, selvom
faderskabet ikke er fastslået, medmindre en eller flere
nærmere betingelser er opfyldt, svarende til de betingelser,
der gælder for børn af eneadoptanter, som ikke er
omfattet af børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr.
3.
Efter børnetilskudslovens § 4, stk. 2, kan
der ydes særligt børnetilskud til
forældreløse børn. Hvis moderen er død,
og faderskabet ikke er fastslået, anses barnet for
forældreløst. Det betyder, at et barn, der er blevet
til ved kunstig befrugtning af en enlig kvinde, anses for
forældreløst, hvis moderen dør. I denne
situation har barnet ret til to gange særligt
børnetilskud.
Hvis den enlige kvinde, der er blevet kunstigt befrugtet
senere gifter sig eller indgår registreret partnerskab, og
ægtefællen eller partneren stedbarnsadopterer barnet,
får barnet endnu en forsørgelsespligtig
forælder. I tilfælde, hvor den ene af forældrene
herefter dør inden barnet fylder 18 år, vil barnet
have ret til særligt børnetilskud efter
børnetilskudslovens § 4, stk. 3. nr. 2. Hvis
både moderen og stedbarnsadoptanten dør, har barnet
ret til 2 gange det særlige børnetilskud efter
§ 4, stk. 2.
Der er endvidere ret til særligt børnetilskud
efter børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 4 og 5,
efter en stedbarnsadoption, når en eller begge et barns
forældre modtager folkepension efter lov om social pension
eller førtidspension efter lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., jf. § 6, stk. 6, i lov nr. 285 af 25. april 2001
(Førtidspensionsreform)
Ved stedbarnsadoption er der endvidere ret til særligt
børnetilskud, når der ifølge overenskomst med
andre stater ikke er mulighed for at udfærdige
bidragsresolution, der kan danne grundlag for forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, jf. § 4, stk. 3, nr.
6.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2009.
Loven får virkning for børn, der er blevet til
ved kunstig befrugtning af enlige kvinder foretaget efter lovens
ikrafttræden. Hermed sikres det, at kvinder, der overvejer at
blive kunstigt befrugtet, får mulighed for at tage
højde for de offentlige tilskudsmuligheder i deres
overvejelser, inden de vælger at blive
eneforsørgere.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | § 1 I lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004, som
ændret ved § 27 i lov nr. 431 af 6. juni 2005,
§ 8 i lov nr. 346 af 18. april 2007 og ved § 27
i lov nr.523 af 6. juni 2007, foretages følgende
ændringer: |
§ 4.
Der kan endvidere ydes et særligt børnetilskud efter
reglerne i stk. 2 og 3. Stk. 2. Der
ydes 2 gange det særlige børnetilskud, jf. stk. 3,
når ingen af barnets forældre lever. Stk. 3. Det
særlige børnetilskud udgør 8.436 kr.
årligt, 1) når faderskabet ikke er
fastslået, 2) når kun en af barnets
forældre lever, 3) når barnet, efter at
forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af
dennes ægtefælle eller af en enlig person, . | | 1. I
§ 4, stk. 1 ændres »reglerne i stk. 2 og
3« til: »reglerne i stk. 2, 3, 12 og 13« |
| | | 2. I
§ 4 indsættes som stk.
12 og stk. 13: |
| | | »Stk.
12. Et barn af en eneadoptant har ikke ret til særligt
børnetilskud, medmindre eneadoptanten er død, jf.
stk. 2, en eller flere af betingelserne i stk. 3. nr. 3-5 er
opfyldt, eller barnet er blevet stedbarnsadopteret og en eller
flere af betingelserne i stk. 3, nr. 2-6 er opfyldt. Stk. 13. Et
barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning af en enlig, har
ikke ret til særligt børnetilskud, medmindre moderen
er død, jf. stk. 2, eller barnet er blevet
stedbarnsadopteret og en eller flere af betingelserne i stk. 3, nr.
2-6 er opfyldt.« |
| | | § 2 Loven træder i kraft den 1. januar
2009. |