Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 75:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en fond til klimainvesteringer i udviklingslande.

Af Jeppe Kofod (S) m.fl.

(Fremsættelse 08.12.2009).

Forhandlingen er åbnet. Udviklingsministeren.

Lad mig starte med at sige, at jeg er ganske enig med hovedsigtet i forslaget, nemlig at der er behov for flere klimainvesteringer i udviklingslandene. Det bliver stadig vigtigere at få fremskyndet igangsættelsen af klimainvesteringer, og det er væsentligt, at det sker i takt med den fortsatte kamp mod fattigdom. Vi skal sikre, at vi ikke mister de fremskridt, vi har kæmpet så hårdt for, og de resultater, som vi har opnået i forbindelse med FN's 2015-mål.

Som nævnt støtter jeg hovedsigtet med forslaget. Inden for rammerne af en øget dansk udviklingsindsats arbejder regeringen allerede på at sikre flere klimainvesteringer i udviklingslandene. Danmark har i forbindelse med klimatopmødet i december tilkendegivet, at Danmark som led i en global klimaaftale vil yde en opstartsfinansiering til klimaaktiviteter på 1,2 mia. kr. i de næste 3 år. Midlerne hertil kommer fra den såkaldte klimapulje, som på finansloven for 2010 udgør 300 mio. kr., og som gradvis vil vokse til 500 mio. kr. i 2012.

Jeg skal imidlertid på regeringens vegne opfordre Folketinget til at forkaste det fremsatte beslutningsforslag. Jeg mener således ikke, at der er behov for at oprette en ny og særlig statslig fond til klimainvesteringer i udviklingslande, som skal administreres af Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, IFU. Vi har allerede en række udmærkede instrumenter, som kan understøtte formålet, som det er beskrevet i beslutningsforslaget. IFU har inden for de eksisterende rammer rige muligheder for at prioritere og investere i klimaprojekter i udviklingslande. Under ordningen for blandede kreditter og Business-to-Business-programmet er der ligeledes mulighed for at støtte klimaprojekter i udviklingslande, hvilket også allerede sker. Herudover giver EKF's garantifacilitet med 200 mio. kr. i kapitaltilførsel fra staten mulighed for at stille garanti for klimaprojekter.

Vi arbejder allerede på at styrke de eksisterende instrumenters fokus på relevante klimaprojekter i udviklingslandene. Det arbejde vil blive styrket i de kommende år. Det er i den sammenhæng afgørende, at der i udviklingslandene sikres gode rammebetingelser for klimaprojekter – rammebetingelser, som gør det attraktivt og lønsomt at investere i bæredygtige klimaløsninger. Hvis et udviklingsland yder særlig støtte til fossile brændstoffer, vil det i sagens natur gøre det vanskeligere at skabe basis for investeringer i klimaløsninger.

Jeg er ikke overbevist om, at der i Danmark skulle være et udækket behov for finansiering af klimarelaterede projekter i udviklingslandene. En tværministeriel arbejdsgruppe, som arbejdede grundigt med spørgsmålet i 2008, fandt det således ikke godtgjort, at der skulle være behov for en særlig statslig fond for klimaprojekter. Arbejdsgruppen foreslog den nævnte EKF-klimagarantifacilitet, som giver EKF mulighed for at hjælpe dansk klimaeksport i langt højere grad end tidligere.

Endvidere er det mit klare indtryk, at der er betydelig privat kapital fra især de institutionelle investorer, der har fokus på klimainvesteringer i udviklingslandene. Senest har ATP annonceret at ville skyde 1 mia. euro ind i en global klimafond. Jeg er orienteret om, at IFU er i dialog med investorer og virksomheder om projekter, som vil kunne fremme klimainvesteringer i udviklingslandene.

Regeringen lægger vægt på, at IFU har fokus på investeringer i de fattigste udviklingslande. Som bekendt tog vi i 2005 initiativ til at styrke IFU's fattigdomsorientering yderligere, idet den daværende landeindkomstgrænse på 5.185 dollar pr. indbygger blev reduceret til 2.428 dollar, og den er i dag 3.084 dollar. Det er glædeligt at konstatere, at den øgede fattigdomsorientering af IFU's investeringer har virket efter hensigten, idet afrikaandelen er øget markant siden 2005 og i dag udgør omkring 40 pct. Den udvikling flugter godt med Afrikakommissionens anbefalinger og de internationale initiativer, som er lanceret som opfølgning på netop Afrikakommissionen. Tak.

Tak til ministeren. Fru Gitte Lillelund Bech som Venstres ordfører.

Baggrunden for dette socialdemokratiske beslutningsforslag er, som udviklingsministeren også nævnte, et ønske om at sikre klimainvesteringer i udviklingslandene, og det er sådan set også et mål, som vi fra Venstres side kan støtte. Vi ved, at klimaforandringerne har store indvirkninger, ikke bare på lille Danmark, men i høj grad på udviklingslandene, og derfor er det også vigtigt, at vi som industrialiserede lande hjælper udviklingslandene med at imødegå klimaforandringerne.

Man kan så spørge sig selv, om der er behov for nye instrumenter, som Socialdemokraterne foreslår. Som ministeren har redegjort for, findes der i dag allerede en lang række instrumenter i Udenrigsministeriets værktøjskasse, som kan bruges til at sikre klimainvesteringer i udviklingslandene. Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene har rent faktisk inden for de allerede eksisterende rammer mulighed for at prioritere og investere i klimaprojekter. Ordningen for blandede kreditter og Business-to-Business Programmet giver mulighed for at støtte klimaprojekter. Og endelig, som udviklingsministeren nævnte, har Eksportkreditfonden rent faktisk en særlig garantifacilitet med 200 mio. kr. i kapitaltilførsel fra staten, som netop stiller garantier for klimaprojekter.

I Venstre er vi selvfølgelig også optaget af opstartfinansieringen til klimaaktiviteter på i alt 1,2 mia. kr. over de næste 3 år, som Danmark lovede i forbindelse med klimatopmødet i december 2009. Så samlet set kan jeg sige, at vi er enige i intentionerne i beslutningsforslaget, men vi mener, at den eksisterende politik og de eksisterende instrumenter rent faktisk dækker det, der er behov for, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Undskyld, der var lige en kort bemærkning, som vi havde overset. Hr. Jeppe Kofod for en kort bemærkning.

Tak. Det gik lidt hurtigt med ordførertalen.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt til ordførerens bemærkning om, at behovet for investeringer i klima i ulandene allerede er dækket med IFU, altså Investeringsfonden for Udviklingslandene, for det må være ordføreren bekendt, at når man f.eks. sidder i IFU, er der nogle hensyn, man skal afveje imod hinanden, når man laver investeringer. Det vil sige, at klimaprojekter jo er i konkurrence med alle andre typer industriprojekter og investeringsprojekter, og derfor er det ofte nogle andre og måske mere rentable projekter, der vinder i forhold til klimaprojekter.

Ved at lave en særlig klimafond afgrænser man altså muligheden for, hvad man kan investere inden for, nemlig tiltag til fremme af klimaløsninger og klimatilpasning. Derfor forstår jeg ikke, hvad ordføreren mener, når ordføreren siger: Jamen IFU kan lave det her.

Nej, det kan IFU faktisk ikke, fordi der er nogle begrænsninger i den måde, fonden er sat op på.

Ordføreren.

Altså, IFU har jo faktisk mulighed for at lave klimaprojekter. Og som jeg også nævnte, er der andre instrumenter. Der er Eksportkreditfondens garantifacilitet; der er det, der sker inden for vores ordning for blandede kreditter; og der er det, der sker inden for Business-to-Business Programmet. Vi mener ikke fra Venstres side, at der er behov for en særlig facilitet i IFU.

Jeg kan godt forstå den bekymring, som hr. Jeppe Kofod bringer op, men vi mener bare ikke, at en IFU-facilitet, for det er jo reelt set det, hr. Jeppe Kofod foreslår, vil kunne sikre, at vi får flere klimainvesteringer. Jeg tror, det er et spørgsmål om, at vi fra Venstres side i højere grad vil sige: Lad os bruge de redskaber, som vi allerede har, i stedet for hele tiden at lave sådan nogle knopskydningsredskaber, som man sætter på.

Det er jo reelt set det, det forslag her går ud på.

Hr. Jeppe Kofod.

Det er faktisk ikke noget knopskydningsredskab, det er et fokuseringsredskab for at sikre, at der bliver nogle ekstra penge til at møde den kæmpe klimaudfordring, der er, og behovet for investeringer i ulandene i klimaprojekter. Der må man bare sige, at Venstre stadig væk ikke har svaret på det, der blev sagt, nemlig at når man laver en ekstra fond ud over alle de andre typer af investeringskapital, hvor staten er inde og garantere, en separat fond med ekstra penge, som er afgrænset til klimainvesteringer, så må man alt andet lige få flere penge til at investere i klimaomstilling i ulandene, og det er det, der er formålet med fonden. Det forstår jeg simpelt hen ikke at man kan gå imod, fordi man jo tidligere har støttet IØ-fonden og IFU osv.

Det her er jo et forsøg på at tage klimaudfordringen alvorligt ved at få flere penge til området, og det kan man vel ikke benægte fra Venstres side.

Ordføreren.

Kort opsummeret var det, hr. Jeppe Kofod sagde: Hvis man giver flere penge, kan man ikke afvise, at der så kommer flere penge.

Det giver jeg da hr. Jeppe Kofod fuldstændig ret i, men når det er sådan, at regeringen med den opstartfinansiering, som Danmark har lovet i forbindelse med COP15, faktisk har afsat i alt 1,2 mia. kr. over de næste 3 år, så er der rent faktisk sat flere penge af til klimaaktiviteter. Vi mener bare ikke, at de skal puttes ind i en knopskydningsfond under IFU.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Hr. Per Dalgaard som ordfører for Dansk Folkeparti.

Socialdemokratiet vil med det foreliggende forslag igen påføre Danmark nye store udgifter, som om vi havde en nærmest bundløs kasse at tage penge af.

Danmark giver rent faktisk i dag over 13 mia. kr. i ulandsstøtte, som mange undersøgelser i øvrigt viser ikke har en ret stor effekt. På finansloven for 2010, § 6, stk. 34, pkt. 01, står der, at der er et miljøtiltag på 457,8 mio. kr., altså mere end det, som Socialdemokratiet i øjeblikket foreslår. Men det er så åbenbart heller ikke nok. Vi skal give endnu mere i støtte til ulandene, nu hedder det så bare en klimainvesteringsfond.

Altså, hvis vi skal yde yderligere støtte til klimainvesteringer i ulandene, sådan som vi jo rent faktisk under COP15 har accepteret at gøre med de tidligere nævnte 1,2 mia. kr. over 3 år, mener vi faktisk, at nogle af de penge sagtens kan bruges i forbindelse med det formål, som beslutningsforslaget her tegner. Vi mener også, at den ulandsstøtte, vi giver i øjeblikket – som f.eks. støtter rent vand, solcelleproduktion og -opstilling i ulandene, sådan at de kan få varme til f.eks. at lave deres mad og andet – jo egentlig indirekte er med til at fremme miljøet og fremme klimaet; så behøver man ikke at fælde så meget træ, så mange urskove, for at få varmet sin mad.

Så det er jo egentlig lidt lige meget, kan man sige, hvor pengene kommer fra, når vi i forvejen giver en stor del midler til ulandene i forbindelse med noget, som man sagtens kan kalde klimaforbedringer og forbedringer for de mennesker, der bor dernede. Så vores syn på det er, at mange af de penge, vi egentlig giver allerede i dag via ulandsstøtten, kan vi sagtens kalde støtte til et forbedret klima, et forbedret miljø. Og derfor mener vi ikke, at der er behov for yderligere midler a la det, som forslaget her går ud på.

Men det er så Socialdemokratiets holdning, at der næsten aldrig kan blive nok, Danmark skal bidrage til. Men der er altså grænser for, hvad vi egentlig kan præstere. Nu har vi i øjeblikket en finanskriseagtig tilstand, hvor danskerne jo egentlig har mindre at gøre godt med, men alligevel synes Socialdemokratiet, at det ikke er noget problem, og at vi bare skal blive ved med at give ud.

Det er altså ikke Dansk Folkepartis holdning, og vi kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Kofod for en kort bemærkning.

Det er fint nok, at Dansk Folkepartis holdning er ikke at skulle hjælpe mennesker i nød i en særlig situation med klimakrise og fødevarekrise og fattigdomskrise. Det, som er interessant, og jeg vil gerne takke for bemærkningerne, er, at Dansk Folkeparti ikke afviser det forslag, som ligger på bordet, nemlig at man skal lave en statslig investeringsfond, som den model, som man taler om her, i realiteten er. Vi har jo tidligere med stor succes – og det tror jeg også at Dansk Folkepartis ordfører er klar over – lavet Industrifonden for Udviklingslande, og vi har også IØ-fonden, den, der investerer i forhold til Øst- og Centraleuropa, har hjulpet danske virksomheder, har skabt investeringer i grøn teknologi i lande, og det er i øvrigt fonde, som har givet overskud til staten. Er det ikke fornuftigt at lave sådan nogle tiltag, som i virkeligheden i sidste ende ikke koster staten penge, men som har et rigtig godt formål?

Ordføreren.

Det er ganske fornuftigt at investere i nogle ting, som kan betale sig på sigt. Det er helt rigtigt. Men jeg vil lige have lov til at anholde det udsagn om, at Dansk Folkeparti ikke vil hjælpe mennesker i nød. Det er jo – jeg ved snart ikke, hvad jeg skal betegne det som – slet ikke det, der er tale om, og det ved hr. Jeppe Kofod udmærket godt. Vi giver simpelt hen 13 mia. kr. i ulandsbistand hvert eneste år og mere til rent faktisk. Det er da i hvert fald en god hjælp, og uanset om man kalder det det ene eller det andet, om det er klimaet eller miljøet, eller det er investeringer i en produktion, som de selv kan forsøge at få på fode, er det jo da en hjælp til folk i nød.

Det, vi har et problem med i forbindelse med den eksisterende ulandsbistand, er jo, at utallige undersøgelser viser, at den desværre har en alt for lille effekt på den brede befolkning i ulandene. Jeg er udmærket klar over, at eliten i de pågældende ulande virkelig synes, at den skal eksistere, fordi de scorer kassen på det.

Hr. Jeppe Kofod.

Nu bliver jeg helt i tvivl om, om hr. Per Dalgaard har læst det forslag, vi behandler nu her. Vi taler altså om at lave en fond til klimainvesteringer i udviklingslande, som bl.a. har til formål at sikre, at der er danske virksomheder, der kan få adgang til risikovillig kapital, sådan at de kan hjælpe med at investere i grøn teknologi i udviklingslandene, som gavner deres miljø og deres omstilling i forhold til klimaudfordringerne. Det er det, vi taler om. Det er noget, der engagerer danske virksomheder, og det er også noget, der giver danske arbejdspladser, og det er noget, der giver omstilling i forhold til klimaet i udviklingslandene. Jeg savner stadig væk at få forklaringen fra Dansk Folkeparti på, hvorfor det forslag er dårligt, og ikke al mulig anden snak om ulandsbistanden. Men hvorfor er det her forslag ikke det rigtige?

Ordføreren.

Vi finder, at de allerede eksisterende fonde, som omtalt af den tidligere ordfører, er rigeligt dækkende for nuværende.

Hr. Steen Gade for en kort bemærkning.

Jeg hæftede mig ved, at hr. Per Dalgaard sagde, at vi jo sagtens kan kalde det klimabistand inden for det, der hedder ulandsbistand. Det er jo sådan set befriende ærligt, men til gengæld er det ikke det, Danmark har lovet; vi har jo lovet, at det var ekstra midler. Hvad er hr. Per Dalgaards kommentar til det?

Ordføreren.

Jeg mener, at det, vi har lovet under COP15 med hensyn til en 3-årig investering på 1,2 mia. kr., også er nye penge. Jeg har bemærket og i øvrigt også understreget, at det skal være nye, additionelle midler – sådan som Socialdemokratiet skriver – der skal til. Det mener jeg helt bestemt at de der 1,2 mia. kr. er.

Hr. Steen Gade.

Det kan vi så diskutere en anden dag; det tror jeg ikke det er.

Men det var jo ikke det, hr. Per Dalgaard sagde. Hr. Per Dalgaard sagde, at vi sagtens kan kalde noget for klimabistand, som vi i øvrigt gør i forvejen, som er noget helt andet end klimabistand. Hvordan skal det så forstås? Er det ikke bare, fordi man vil omgå de forpligtelser, vi har indgået?

Ordføreren.

Vi vil utrolig gerne hjælpe ude i den store verden, men vil også meget gerne se, at det har en effekt, og det er det, der er problematisk. Vi synes, at den ulandsstøtte, der gives i dag, har en alt for lille effekt. Derfor kunne vi måske forestille os, at nogle af de mange milliarder kunne føres over på nogle af de aktiviteter, som er foreslået her. Det kunne da være helt fint. Igen er det jo ligegyldigt, hvad man kalder midlerne, og hvor de kommer fra. Når vi i forvejen giver 13 mia. kr., kan vi jo sagtens overføre dem under et andet begreb, og så skal vi håbe på, at det har en effekt i forhold til den nuværende ulandsbistand, som desværre ikke har det.

Tak til ordføreren.

Hr. Steen Gade som ordfører for SF.

I SF synes vi, at det er et godt opfølgningsforslag efter COP15 i København. Man kan vel roligt sige, at det ikke er opfølgning efter mødet i København, vi har set mest af fra regeringens side, faktisk tværtimod, og derfor skal Socialdemokratiet da have ros for at have fremsat det her forslag. Vi vil bestemt støtte det, og vi mener – modsat det, som regeringspartierne har sagt – at der faktisk er brug for en sådan fond, som kan være med til at skaffe de garantier, som gør, at dansk erhvervsliv på det grønne område virkelig går ind og investerer i udviklingslandene. For udviklingslande er jo et vanskeligt sted at være, og vi mener faktisk ikke, at det, vi har i dag, er tilstrækkeligt.

En ny fond vil fokusere og specialisere sig, og det var jo det, vil jeg også sige til udviklingsministeren, vi gjorde, da vi skulle arbejde med Østeuropa efter Murens fald; da lavede vi en IØ-fond. Der kunne man også godt have sagt, at der var en masse andre ordninger – det er akkurat samme argumentation; der er ingen forskel – men der fokuserede vi og sagde: Nej, der er en særlig opgave lige nu, der handler om at hjælpe dansk erhvervsliv med at investere i Østeuropa. Og lige nu er hovedopgaven her at være med til at sørge for, at udviklingslandene selv får kræfter til at gøre det. Det gør man bl.a. ved, at dansk erhvervsliv og for den sags skyld andre udviklede landes erhvervsliv får mod på at investere. Det handler selvfølgelig om rammebetingelser, som ministeren var inde på, men det handler da også om – ligesom når vi har villet have gang i erhvervslivet i udviklingslande på andre områder – at sørge for, at de får en vis sikkerhed, en større sikkerhed for deres investeringer, og det er jo dybest set det, der ligger i forslaget. Vi mener, man godt kunne være startet med flere penge, men det vigtigste er i virkeligheden, synes jeg, at man får startet den her proces.

Udviklingsministeren var inde på, at vi havde præciseret fattigdomsorienteringen inden for IFU. Det har vi støttet og er enige i. Det, man skal kigge på i den næste periode, er jo, at man har nogle penge ved IØ-fonden, og vi synes ikke bare, at de skal rende ind i statskassen. De kunne jo f.eks. også bruges oveni det her beløb, sådan at vi kan give et tilbud til dansk erhvervsliv, som både hjælper udviklingslandene, hjælper den grønne omstilling, de skal igennem, og giver en større sikkerhed for den økonomiske involvering. Så jeg har meget svært ved at se det rimelige i regeringens afvisning.

Vi vil støtte, og jeg skal til sidst sige fra Enhedslisten, som ikke kan være her, at de også støtter.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Per Dalgaard.

Jeg vil spørge hr. Steen Gade, om ikke han kan se det fornuftige i, at det, når man i årevis har puttet milliarder i projekter, som viser sig ikke at fungere, så kunne være en god idé at overføre dem til noget andet. Altså, det kunne f.eks. være ulandsstøtten, som jeg tidligere har omtalt, og som flere undersøgelser har vist ikke har nogen rimelig effekt i de pågældende ulande med hensyn til at få landene på fode. Det er blevet undersøgt af bl.a. professor Martin Paldam fra Århus. Man kunne tage nogle af de mange milliarder og sige: O.k., så putter vi dem over i de her aktiviteter, som Socialdemokratiet har foreslået. Jeg har altid haft den filosofi, at når man i årevis har forsøgt noget, der ikke har virket, må man da prøve noget nyt.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg glæder mig over noget af det, hr. Per Dalgaard siger, nemlig at hr. Per Dalgaard nu pludselig siger, at det er et godt forslag, fordi man i virkeligheden skulle putte penge ind her. Når der nu ellers ikke er så meget at glæde sig over, kan man i hvert fald glæde sig over det, vil jeg sige.

Den anden del af spørgsmålet er, at jeg mener, at vi skal leve op til de aftaler, som vi indgik ikke bare i København, men som vi allerede for 2 år siden indgik på COP13 på Bali, om, at det skulle være oven i vores ulandsbistand. Det er jo sådan set, hvad vi har lovet udviklingslandene og resten af verden, og det mener jeg bare at vi skal stå ved.

For øvrigt er jeg ikke enig i hr. Per Dalgaards referat af Paldams analyser, selv om der selvfølgelig også er noget at kritisere i ulandsbistanden.

Hr. Per Dalgaard.

Jeg forstår da så udmærket, at ulandene vil have flere penge – endnu flere penge. Det var sådan set også det, der fremgik meget af COP15, når de talte, at det faktisk for deres vedkommende handlede om penge. Hvis det så samtidig kunne medføre, at de befolkninger derude, den almindelige mand eller dame derude, fik det bedre, synes jeg, det var fint. Men igen: Når vi kan se, at det ingen effekt har, hvorfor kan vi så ikke tage nogle af de midler og putte over i det her? Og det er så ikke, fordi jeg lige pludselig nu støtter forslaget, det er slet ikke det, det handler om, men derimod de der projekter, som har et godt formål. Frem for at putte penge i noget, der ikke virker, kunne vi flytte dem over til noget, som vi tror på kan komme til at virke.

Ordføreren.

Vi er helt sikre på, at vi vil flytte dem til ting, der virker. Vi vil undersøge det, vi vil evaluere det – vi vil give til ting, der virker. Det er selvfølgelig vores synspunkt.

Så vil jeg glæde mig rigtig meget over, at jeg ikke kan høre andet, end at hr. Per Dalgaard faktisk et eller andet sted mener, at det er en god konstruktion, og at vi skulle have sådan en konstruktion her. Den handler jo nemlig ikke om at fylde penge i et bundløst hul. Den handler om at skaffe en kapital, som er sikkerhed for, at danske virksomheder kan investere, og vores erfaringer med IFU er i øvrigt, at det nærmere giver overskud end tab.

Tak til hr. Steen Gade. Fru Helle Sjelle som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Udviklingsministeren har jo allerede redegjort ganske fint for regeringens holdning til beslutningsforslaget fra Socialdemokraterne, som opfordrer til at oprette en fond til klimainvesteringer i udviklingslandene, hvor formålet er:

» … at sikre klimarigtige investeringer i regioner, der ellers ikke ville have mulighed for at foretage sådanne«.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at vi Konservative sådan set er enige i, at flere klimainvesteringer er helt afgørende for udviklingslandenes udvikling. Det gælder både investeringer i klimatilpasninger så vel som i diger og klimavenlig teknologi såsom vandkraftværker og vindmøller. Men beslutningsforslag nr. B 75 og dermed forslaget om oprettelsen af endnu en investeringsfond er vi ikke vilde med, fordi det efter vores mening ikke er den mest effektive måde at sikre flere klimainvesteringer på. Det er der to grunde til.

For det første betyder en ny fond mere bureaukrati, uanset om vi vil det eller ej, fordi der skal bruges mere personale og flere penge til at administrere sådan en fond. Jeg ved godt, at Socialdemokraterne har en vis forkærlighed for store bureaukratiske organisationer, men den forkærlighed deler vi ikke. Vi interesserer os mere for, hvordan en given opgave kan løses mest effektivt, og i det konkrete tilfælde mener vi ikke, at en ny fond er den bedste måde at sikre flere klimainvesteringer på.

Det skyldes for det andet, at der er gode muligheder for at præge Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, IFU, som også andre har været inde på, så den i højere grad fokuserer på klimainvesteringer i udviklingslandene. Regeringen arbejder, som udviklingsministeren fortalte om i sit indlæg, allerede på at styrke det generelle fokus på klimainvesteringer. I stedet for at etablere endnu flere bureaukratiske organisationer vil vi hellere fra konservativ side således benytte det nuværende velfungerende system til at sikre flere klimainvesteringer.

Så alt i alt vælger vi fra De Konservative at afvise beslutningsforslaget, fordi det efter vores mening vil give mere bureaukrati, og fordi private investorer i den nuværende ordning efter vores opfattelse har gode muligheder for at få hjælp til finansiering af deres klimaprojekter i udviklingslandene. Men det overordnede formål er vi enige om. Vi ser meget gerne, at der kommer flere klimainvesteringer.

Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Kofod for en kort bemærkning.

Tak for en klar tale. Men der er noget, som jeg vil spørge om i denne forbindelse. Ordføreren sagde, at man mener, at IFU skulle bruge en større del af deres investeringer på klimaområdet, i stedet for at der kom en ny fond, som sagtens kunne være administreret af IFU. Men hvis man nu forestiller sig, at man skal følge De Konservatives politik, vil man jo rent faktisk tage penge fra IFU, som går til alle mulig andre udviklingsorienterede investeringer, og flytte dem over på klimaområdet. Ved at smide de penge over på klimaområdet vil man lave en udvanding af det, der skal skabe den økonomiske vækst, grundlaget for erhvervslivet osv.

Er ordføreren enig i, at man ved at lave den her fondskonstruktion får nogle flere penge til klimainvesteringer, samtidig med at man fastholder IFU som en velfungerende organisation med meget målrettede investeringer på deres område?

Ordføreren.

Vi synes ikke, som jeg redegjorde for før, at der er behov for, at man laver en sådan fond. Når det er sagt, er der jo ikke nogen tvivl om, at vi er enige med forslagsstillerne i målet. Vi vil gerne have, at der sker flere klimainvesteringer, og vi vil gerne have, at der kommer mere fokus på det område. Vi må jo så diskutere, hvor pengene skal tages fra, eller om der skal nye penge til. Det må vi tage en diskussion om.

Hr. Jeppe Kofod.

Det sidste vil jeg gerne kvittere for. Jeg synes, at det er vigtigt at få diskussionen. Jeg kan i hvert fald se, og det må De Konservative også kunne se, at der i stort omfang savnes klimainvesteringer. Vi ved jo, at EU vurderer, at der fra 2020 vil være et særligt behov for klimainvesteringer i ulandene på op mod 750 mia. kr. om året – det er et særligt behov, der ligger ud over alle de andre miljøinvesteringer, som der stadig væk er behov for. Derfor må vi alle sammen lægge os i selen for at finde ud af, hvordan vi løfter den opgave.

Jeg forstår så, at man af en eller anden grund ikke er parat til at støtte det her forslag, selv om det egentlig er en konstruktion, som jeg tror at dansk erhvervsliv og de organisationer, som arbejder med det her, ville synes var en glimrende idé, hvis man gik ud og spurgte dem. Jeg forstår egentlig ikke, hvorfor regeringen og også De Konservative er så afvisende over for noget, der er så oplagt.

Ordføreren.

Vi er først og fremmest afvisende, fordi vi mener, at man på nuværende tidspunkt har de rette og de nødvendige instrumenter. Vi må så se, om vi kan udnytte dem bedre, end vi gør på nuværende tidspunkt. Vi er enige med hr. Jeppe Kofod og resten af Socialdemokratiet i det overordnede formål; det er nødvendigt og vigtigt, at vi sikrer, at der sker nogle klimainvesteringer.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jørgen Poulsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Det Radikale Venstre kan støtte det her forslag; det er et godt forslag. Selv om udviklingslandene jo ikke er skyld i verdens klimaproblemer, er der ingen tvivl om, at der også er klimagevinster at hente i den tredje verden. Og de fleste udviklingslande vil faktisk gerne deltage.

Problemet er så, at de har svært ved at finde pengene eller midlerne til at erstatte deres forældede teknologi med en mere miljøvenlig teknologi. De er ofte af rent likviditetsmæssige grunde tvunget til at slække på miljøkravene, når de investerer, uanset at de udmærket ved, at det på længere sigt kunne være en ganske god økonomisk forretning at investere i en måske dyrere, men mere klimavenlig teknologi. Derfor finder vi også, at der er stort behov for en sådan særlig investeringsfond som den, Socialdemokraterne foreslår her, og som kan stille risikovillig kapital til rådighed og dermed sikre mere klimarigtige investeringer i udviklingslandene.

Vi er også helt enige med forslagsstillerne i, at beløbet i en sådan fond skal være af en anselig størrelse. I forslaget nævnes 300-400 mio. kr. For vores skyld må man såmænd godt lægge både 100 og 200 mio. kr. oveni. Lad mig i den forbindelse nævne, at man regner med, at finansieringsbehovet for klimaforbedringer i verdens fattigste lande løber op i mindst 100 mia. dollar – mindst 100 mia. dollar. Og lad mig også nævne, at Det Radikale Venstre har fremsat et fuldt finansieret forslag til klimaforbedringer i udviklingslandene på 5-6 mia. kr. årligt. Så 300-400 mio. kr. eller 5 mia. kr. er jo ikke alverden i de her sammenhænge, men det er en god begyndelse.

Så er vi også helt enige i, at det skal være nye penge. For os er det helt afgørende, at pengene ikke skal hentes fra den nuværende udviklingsbistand, som hr. Per Dalgaard mener man skal gøre det. Det er helt afgørende for os, at den nuværende bistand ikke berøres. Der skal findes penge ved siden af, altså ekstra penge.

Vi kan også tilslutte os, at fonden bliver placeret under IFU, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, som jo har de nødvendige erfaringer. Samtidig finder vi det ganske interessant at undersøge, om det er muligt at finansiere dele af startkapitalen med de midler, som er frigjort ved udlodningen af investeringsfonden.

Lad mig bare lige slutte med at sige, at i det hele taget skal forslagsstillerne have ros. De har skruet et forslag sammen, som jeg mener er et rent win-win-forslag, det tilgodeser ikke bare de globale klimaproblemer, det tilgodeser også hårdt tiltrængte investeringer i udviklingslandene, og samtidig giver det danske virksomheder mulighed for at producere mere klimarigtige produkter og tilmed måske – forhåbentlig – skaffe danske arbejdspladser. Tak.

Tak til hr. Jørgen Poulsen. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jeppe Kofod.

Tak. Lad mig først starte med at takke både SF og Det Radikale Venstre og Enhedslisten, som ikke er her, men som tilslutter sig forslaget; jeg synes, at det er rigtig godt med deres støtte.

For at nævne SF først synes jeg, at hr. Steen Gade var inde på noget meget rigtigt, da han nævnte det, der skete i forbindelse med Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud, altså at vi på det tidspunkt så, at der var et kæmpe behov i Øst- og Centraleuropa for vores støtte, og oprettede IØ-fonden, som har haft en kæmpe virkning i Øst- og Centraleuropa. Danske virksomheder blev engageret, lande blev omstillet, og der kom velstand og udvikling og også en masse miljøprojekter i de lande.

Nogle gange er det altså vigtigt at se det, når behovet opstår, og så træde til. Og det forslag, vi har her, er jo netop et forslag, der handler om, at vi står over for en kæmpe klimaudfordring i verden, altså et klimaproblem, der er skabt af industrilandene, for det er os, der udleder CO 2 , og som rammer ulandene uligt meget hårdere end os selv. Jeg tror, det er 70-80 pct. af alle klimaforandringer, der kommer til at ske i ulandene, og det er de samme ulande, som har de allerfærreste ressourcer til at gøre noget ved klimaproblemet. Det er i den situation, at vi må spørge os selv, hvad vi kan gøre.

Derfor er det her forslag til en dansk klimafond kun ét blandt rigtig mange redskaber, vi selvfølgelig skal have i sving, hvis vi skal løse klimaudfordringen. Og der vil jeg også gerne nævne hr. Jørgen Poulsens meget rigtig betragtning om, at det for mange af de ulande gælder, at de ikke har adgang til den kapital, der skal til for at sikre, at deres samfund kan blive omstillet til de klimaudfordringer, man står over for.

Det er rigtigt, at EU har estimeret, at fra 2020 skal man bruge mellem 500 og 750 mia. kr. ekstra om året bare til at løse den her klimaudfordring. Der synes jeg bare, at jeg må sige til regeringsordførerne, at når man i forbindelse med at komme med det her forslag får at vide af både ministeren og regeringsordførerne, at vi har ordninger nok, og at der nærmest er penge nok til klimaomstilling, er det forkert; så er det forkert. Derfor er det så ærgerligt, at et forslag, som jeg mener at vi oplagt bør kunne vedtage i enighed i Folketinget, bliver afvist med den begrundelse, som ikke er rigtig.

For hvis IFU skulle til at tage større klimahensyn, som der er flere der var inde på fra regeringssiden, ville man jo fjerne investeringer, som IFU i dag foretager i industrien og i udviklingslandene, og som ikke alle sammen er klimarelaterede. Man ville flytte investeringer over på klimaområdet, og det er selvfølgelig godt for klimaet, men det vil være negativt for andre dele af udviklingsproblemerne i ulandene. Derfor er det så vigtigt at få en særlig fond med ekstra penge, ekstra fokus og et afgrænset formål til denne klimaomstilling. Derfor synes jeg ikke, det er et argument, som holder, når man går det efter i sømmene.

Et er, at regeringens egen opfattelse er, at der måske er tilstrækkeligt med fonde, men noget andet er, om man ikke også, før man afviser det her, burde spørge nogle af de parter, som arbejder med det her? Altså, har man spurgt erhvervsliv, har man spurgt andre, som rent faktisk har haft stor succes med både IFU og IØ igennem tiden? Har man spurgt om, hvad deres holdning er til det her? Det synes jeg ikke at der er kommet svar på, hverken fra ministeren eller ordførerne.

Jeg er helt sikker på, at hvis man spurgte dansk erhvervsliv, ville de synes, at det her var spændende. Spurgte man ulandene, ville de synes, at det var et rigtig godt forslag. Og spurgte man nogle af dem, der er optaget af at bekæmpe klimaforandringer, ville de også synes, at det var godt forslag. Derfor er det – jeg tror, det var hr. Jørgen Poulsen, der nævnte det – i realiteten en win-win-win-situation, vi står over for.

Jeg vil selvfølgelig gerne takke ministeren for, at ministeren er enig i, jeg tror det var hensigten i forslaget – sådan var det vist formuleret. Det er selvfølgelig positivt. Jeg synes som sagt bare, at det er lidt ærgerligt, at man, hvis man er enig i hensigten i et beslutningsforslag, så ikke går ind i en konstruktiv drøftelse af det.

Jeg vil også gerne sige, at det er fint, at man taler om, at der er en tværministeriel arbejdsgruppe, der i 2008 har vurderet nogle forskellige ting, bl.a. om der er behov for særlige fonde, men at der også er sket meget siden 2008. F.eks. har vi haft et klimatopmøde i København, hvor vi for alvor op til topmødet fik sat fokus på, hvor stort behov der er for klimaomstillinger i verden, hvor meget de her klimaforandringer rammer ulandene, og også hvor meget finansiering der er behov for. Så derfor tror jeg, at hvis man lavede et lignende arbejde i dag, kunne det godt være, at regningen så lidt anderledes ud.

Så jeg vil bare sige til regeringen, at jeg synes, at det er lidt ærgerligt – det er ikke første gang, vi oplever det i forbindelse med et beslutningsforslag, det er flere gange, vi har oplevet det – at når der kommer noget godt fra oppositionen, som det her forslag er, afviser man det bare, fordi man ikke selv har fået ideen, kunne jeg nærmest få indtryk af.

Derfor vil jeg afslutningsvis sige, at vi vil kæmpe videre for det her forslag, og vi vil opfordre regeringen til at høre, hvad de parter, der som sagt normalt har været involveret, både IFU og IØ, synes om det her forslag. Og så håber jeg, at der på et tidspunkt før andenbehandlingen kommer en ordentlig debat, så vi også kan høre, hvad folk uden for huset mener om det her. Så med de her få ord vil jeg sige tak for støtten til dem, som støttede. Og jeg ærgrer mig lidt over, at regeringen også havde automatpiloten slået til i dag.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.