L 109 Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven og lov om benzinforhandlerkontrakter.

(Nedsættelse af tærskelværdier for fusionskontrol, godkendelse af fusioner efter forenklet sagsbehandling, ændrede tidsfrister for behandling af fusioner, entydigt forbud mod markedsdelingsaftaler m.v.).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Tillægsbetænkning

Afgivet: 22-04-2010

Tillægsbetænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 22. april 2010 (omtryk)

20091_l109_tillaegsbetaenkning.pdf
Html-version

Tillægsbetænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 22. april 2010

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslagene blev fremsat den 27. januar 2010 og var til 1. behandling den 11. februar 2010. Lovforslagene blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 8. april 2010. Lovforslagene var til 2. behandling den 13. april 2010, hvorefter de blev henvist til fornyet behandling i Erhvervsudvalget.


Møder

Udvalget har, efter at lovforslagene blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet disse i 1 møde.


Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede udvalgsbehandling stillet 3 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af disse spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.


2. Indstilling og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslagene til vedtagelse i den affattelse, hvori de foreligger efter 2. behandling.


Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at lovforslaget er en implementering af de såkaldte kontroldirektiver, der bl.a. fastsætter minimumsregler om standstill. Standstill-perioden er perioden, efter et EU-udbud er afgjort, hvor ordregiveren og vinderen ikke må underskrive kontrakten. Formålet med perioden er at gøre det muligt at indgive en klage, inden kontrakten underskrives.


Lovforslaget medfører, at standstill-perioden forlænges fra 10 kalenderdage til 15 kalenderdage, hvis underretningen til tilbudsgiverne sker pr. brev. Hvis underretningen sker pr. mail, vil perioden som i dag være 10 dage.


Ved fastlæggelse af standstill-periodens længde er det på den ene side vigtigt, at forbigåede virksomheder har tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i de relevante oplysninger til belysning af sagen, så de har god mulighed for at vurdere, om der er grundlag for at klage.


På den anden side er det også vigtigt, at udbudsprocessen ikke unødigt trækkes i langdrag, så ordregiverne, der er omfattet af direktivet - herunder også private forsyningsvirksomheder - kan tilrettelægge en hensigtsmæssig indkøbsproces.


Der skal løbende være fokus på at sikre en let og effektiv klageadgang. Regeringen vil derfor i løbet af 2012 foretage en evaluering af standstill-periodens længde med henblik på at vurdere, om den fungerer tilfredsstillende, eller om der er behov for at forlænge perioden. Med hensyn til forsyningsvirksomheder kan det i sidst nævnte tilfælde overvejes ikke at forlænge standstill-perioden.


Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.


Helge Sander V fmd. Torsten Schack Pedersen V Marion Pedersen V Lars Christian Lilleholt V Erling Bonnesen V Colette L. Brix DF nfmd. Pia Adelsteen DF Carina Christensen KF Mike Legarth KF Orla Hav S Benny Engelbrecht S Henrik Dam Kristensen S Niels Sindal S Karsten Hønge SF Flemming Bonne SF Morten Østergaard RV Frank Aaen EL

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
 
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
 
(UFG)
 


 

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 109 og L 110 efter afgivelse af betænkning


Bilagsnr.


Titel


8
Betænkning afgivet den 8/4-10
9
1. udkast til tillægsbetænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 109 og L 110 efter afgivelse af betænkning


Spm.nr.
Titel
10
Spm. om, hvad ministerens holdning er til, at standstill-perioden forlænges med yderligere 5 dage, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, som forlænger standstill-perioden til 15 dage, når korrespondancen sker elektronisk, og 20 dage, når korrespondancen sker via almindelig brevpost, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm., om ministeren vil give tilsagn om, at loven evalueres om f.eks. 2 år, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå


Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.


Spørgsmål 12:

Ministeren bedes give tilsagn om, at loven evalueres om f.eks. 2 år med henblik på bl.a. at se på antallet af klager, udfaldet af klagerne, påvirkningen i relation til fortolkningen af lovgivningen, og hvordan udfaldet af klagerne påvirker udbudsprocessen.


Svar:

Jeg er positiv indstillet overfor en evaluering af lovforslaget.


Loven træder i kraft den 1. juli 2010. Kommissionen skal evaluere effektiviteten af kontroldirektiverne, herunder virkningerne af ændringerne i national ret inden udgangen af 2012. Jeg mener, det er hensigtsmæssigt, at vi kender resultatet af Kommissionens evaluering, inden vi afslutter den danske.


På den baggrund vil jeg tage initiativ til, at der foretages en evaluering af loven, som forventes afsluttet inden sommeren 2013.