L 120 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.

(Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin, udvidelse af loft for undervisningstid, øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer i folkeskolens indskoling m.v.).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 04-05-2010

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 4. maj 2010

20091_l120_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 4. maj 2010

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin, udvidelse af loft for undervisningstid, øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer i folkeskolens indskoling m.v.)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at undervisning i de fag, der er nævnt i stk. 2-4, tillige kan gives på andre klassetrin inden for 1.-9. end fastsat i stk. 2-4. Undervisningen kan ikke træde i stedet for den undervisning i faget, der skal foregå på de i stk. 2-4 nævnte klassetrin. Hvis der på skolen gives undervisning efter 1. pkt., skal det sikres, at det er muligt at følge undervisning i faget, der er tilrettelagt, alene ud fra at der undervises på de klassetrin, der er nævnt i stk. 2-4.«

2. I § 13, stk. 6, indsættes efter 2. pkt.:

»Skolens leder kan beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse.«

3. I § 14, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »om bedømmelse og karaktergivning,«: »om klager i forbindelse med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter,«.

4. I § 16, stk. 3, 2. pkt., ændres »6 timer« til: »7 timer«.

5. I § 19 f, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »bedømmelse og karaktergivning,«: »klager i forbindelse med prøver, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter,«.

6. I § 19 h, stk. 3, indsættes efter 3. pkt.:

»Skolens leder kan beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse.«

7. I § 24, stk. 4, 2. pkt., ændres »1. december året forud for begyndelsen af det skoleår, hvor nedlæggelsen forventes at finde sted« til: »1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august«.

8. To steder i § 24 a, 1. pkt., indsættes efter »dagtilbud«: »eller fritidshjem«.

9. I § 24 a, 4. pkt., ændres »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »socialministeren«.

10. I § 25, stk. 7, 1. pkt., og § 34, stk. 3, 1. pkt., udgår »på et møde«.

11. I § 29 indsættes som stk. 2:

 »Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personale med uddannelse som nævnt i § 28, stk. 1, kan forestå undervisningsopgaver i børnehaveklassen, når det sker i samarbejde med personale som nævnt i stk. 1. Det er en betingelse, at der er tale om opgaver inden for lærernes kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt.«

12. I § 40, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »rammer for klassedannelsen,«: »eventuel undervisning efter § 5, stk. 5,«.

13. I § 40, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der fastsættes en læseplan for undervisning efter § 5, stk. 5.«

14. I § 44, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »skoledagens længde,«: »eventuel undervisning efter § 5, stk. 5,«.

15. I § 47 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.

16. I § 51 indsættes som stk. 9:

 »Stk. 9. Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, jf. § 20, stk. 5, og § 22, stk. 5, samt afgørelser om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder.«

17. I § 51 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »De Samvirkende Invalideorganisationer« til: »Danske Handicaporganisationer«.

18. Efter § 51 a indsættes i kapitel 9:

»§ 51 b. Klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. § 51, stk. 3-5, 8 og 9, skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurderer, om der er grundlag for at give klager helt eller delvis medhold.

Stk. 2. Giver den myndighed, som har truffet afgørelsen, ikke klageren medhold, sender myndigheden klagen og begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af klagesager, herunder regler om tidsfrister for genvurdering og videresendelse af klager.«

19. § 55 a ophæves.

20. I § 57 a, stk. 3, ændres »20« til: »21«, og efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:

»13) 1 medlem efter indstilling fra Professionshøjskolernes Rektorkollegium.«

Nr. 13-16 bliver herefter nr. 14-17.


21. I § 57 a, stk. 3, nr. 14, der bliver nr. 15, ændres »De Samvirkende Invalideorganisationer« til: »Danske Handicaporganisationer«.

22. I § 57 b, stk. 2, 1. pkt., udgår »inden den 1. marts«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 2010.