L 211 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.

(Nye principper for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer og for opgørelsen af årsløn, ændring af anmeldelsesfrist og ophævelse af underretningspligt).

Af: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 26-05-2010

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 26. maj 2010

20091_l211_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 26. maj 2010

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 16. april 2010 og var til 1. behandling den 26. april 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring. Den 23. april 2010 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et notat herom og et ligestillingsnotat til udvalget. Efterfølgende har beskæftigelsesministeren den 26. april 2010, den 4. maj 2010, den 12. maj 2010, den 18. maj 2010 og den 21. maj 2010 fremsendt supplerende høringssvar og supplerende høringsnotater til udvalget.


Teknisk gennemgang

Beskæftigelsesministeriet har på et møde den 4. maj 2010 givet udvalget en teknisk gennemgang af lovforslaget.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 32 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. To af udvalgets spørgsmål til beskæftigelsesministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.


Samråd

Udvalget har stillet 3 samrådsspørgsmål til beskæftigelsesministeren. Samrådet blev afholdt den 12. maj 2010.


3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.


Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.


Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget ønsker indledningsvis at udtrykke utilfredshed med processen omkring lovforslaget. De relevante høringsparter har haft meget kort tid til at afgive høringssvar - nærmere bestemt en 5-6 dage - til trods for, at lovforslaget er både teknisk og økonomisk kompliceret. Af flere af høringssvarene fremgår det således, at man ikke har haft den fornødne tid til at gennemgå lovforslaget tilstrækkeligt. Lovforslaget burde være sendt i høring i ordentlig tid, således at debatten omkring forslagets konsekvenser kunne ske på et mere kvalificeret grundlag og uden risiko for lovsjusk.


Partierne ønsker at udtrykke støtte til de elementer i lovforslaget, der omhandler præcisering af lovens § 24 i overensstemmelse med nyeste praksis samt fremrykning af tidspunktet for anmeldelse af visse arbejdsulykker.


Partierne ønsker derudover at knytte en række bemærkninger til den del af forslaget, der omhandler nye principper for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer. Partierne finder denne del af forslaget urimelig, idet der er tale om en forringelse af erstatningsberegningen for arbejdsskader. Erstatning for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger efter arbejdsskadesikringsloven beregnes altid som en løbende erstatning, der indtil nu har udgjort 80 pct. af den tabte årlige erhvervsindtægt før skaden. Med forslaget ønsker beskæftigelsesministeren at hæve procentsatsen fra 80 pct. til 83 pct., samtidig med at arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. trækkes ud af den årsløn, der ligger til grund for beregningen af erstatningen. Samlet set vil det føre til en forringelse af erstatningsberegningen i forhold til en videreførelse af gældende regler.


Ministerens begrundelse for forslaget falder i to dele. For det første har ministeren påpeget, at mellemskatten på 6 pct. med forårspakke 2.0 fra 2009 er faldet bort, hvilket nødvendiggør en ændring af arbejdsskadesikringsloven, hvori mellemskatten eksplicit er nævnt. Partierne er enige i, at arbejdsskadesikringsloven nødvendigvis må tilpasses gældende lovgivning, hvilket dog kan gøres rent lovteknisk ved at skrive termen »mellemskat« ud af loven eller ved at fastsætte mellemskattesatsen til 0 pct. uden at forringe erstatningsberegningen.


For det andet peger ministeren på det princip om lighed, der blev vedtaget med lov nr. 496 af 6. juni 2007, som indebærer, at værdien af erstatningen i princippet skal være den samme uanset udbetalingsmåden, hvilket vil sige løbende udbetaling eller kapitalerstatning. Partierne er enige i princippet om, at værdien af erstatningen i princippet skal være den samme uanset udbetalingsmåden.


Partierne finder det derfor naturligt, at værdien af kapitalerstatninger hæves, så de kommer på niveau med de løbende udbetalinger, der i dag er mere fordelagtige på grund af de skattelettelser, regeringen har indført med forårspakke 2.0. Ministeren har beregnet, at hvis værdien af kapitalerstatningerne skal hæves, vil det betyde en årlig merudbetaling til de skaderamte, der modtager kapitalerstatninger, på 150 mio. kr. Medudbetalingen vil i henhold til gældende lovgivning komme fra de forsikringsselskaber, som arbejdsgiverne har tegnet de lovpligtige arbejdsskadeforsikringer hos, hvilket vil føre til en forhøjelse af forsikringspræmieindbetalingen for arbejdsgiverne, svarende til 150 mio. kr. Af de svar, som ministeren har afgivet til Arbejdsmarkedsudvalget i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget, fremgår det, at ministeren afviser at udligne udbetalingsformerne ved at hæve udbetalingerne af kapitalerstatninger med 150 mio. kr., idet det vil belaste arbejdsgiverne.


Partierne finder argumentationen besynderlig. For at undgå at pålægge arbejdsgiverne en stigning i forsikringspræmieindbetalingerne, der er den naturlige konsekvens af de skattelettelser, som regeringen selv har indført med forårspakke 2.0, forringer man erstatningsberegningen for arbejdsskader.


Partierne opfatter lovforslaget således, at regeringen har underfinansieret forårspakke 2.0 med 150 mio. kr., og nu vil lade de arbejdsskaderamte betale underfinansieringen, ved at lade de arbejdsskaderamte få mindre ud af skattereformen end alle andre skattebetalere. De skaderamte straffes for skattelettelserne, ved at erstatningsberegningen for arbejdsskader forringes. Hvis man ikke vil belaste arbejdsgiverne, burde regeringen gennem skattereformen have skaffet finansiering af de 150 mio. kr. som kompensation til arbejdsgiverne.


Partierne finder ydermere, at der med forslaget foretages en problematisk sammenblanding af beskatningsreglerne og lovgivningen omkring arbejdsskadeerstatning.


Endelig finder partierne det problematisk, at lønmodtagere med en årsindtægt under 247.200 kr. på den ene side ikke får en økonomisk gevinst ved, at mellemskatten er faldet bort, men alligevel vil få en lavere arbejdsskadeerstatning end under den nuværende lovgivning, hvis lovforslaget gennemføres i den nuværende form. Denne gruppe borgere vil under visse skattemæssige forudsætninger blive stillet ringere. Af ministerens svar på de spørgsmål, der er blevet stillet i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget, hvori ministeren fremlægger en række regneeksempler, fremgår dette med al tydelighed.


Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

1) Det under nr. 2 foreslåede § 24, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ved beregning af erstatning trækkes arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, fra årslønnen.«

[Præcisering af, at arbejdsmarkedsbidraget trækkes fra ved beregningen af erstatningen]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

2) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:

»01. I § 24, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter »367.000 kr.«: »inklusive arbejdsmarkedsbidrag«.«

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

02. I§ 24, stk. 4, der bliver stk. 6, indsættes efter »137.000 kr.«: »inklusive arbejdsmarkedsbidrag«.«

[Præcisering af sammenhængen mellem maksimal årsløn og arbejdsmarkedsbidrag]

Til § 3

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og LA):

3) I stk. 2 ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1, 2, 01, 02 og 3-5«.

[Ordensmæssig korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Beskæftigelsesministeriet finder, at der er behov for at præcisere, hvorledes årslønnen opgøres og hvorledes erstatningen beregnes med fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.


Som det fremgår af bemærkningerne til nr. 2 har det vist sig, at der er behov for at præcisere, hvorledes arbejdsmarkedsbidraget trækkes ud af årslønnen med hensyn til maksimal årsløn efter loven.


Ændringsforslagene indebærer, at årslønnen som hidtil opgøres inklusive arbejdsmarkedsbidrag.


Det indebærer, at lovens definition af årslønsbegrebet ikke ændres.


Arbejdsmarkedsbidraget skal ved beregningen af erstatningen trækkes fra årslønnen. På denne måde er fratrækket af arbejdsmarkedsbidraget i årslønnen gjort til en beregningsregel.


Til nr. 2

Beskæftigelsesministeriet har fundet det nødvendigt at præcisere forslaget om at trække arbejdsmarkedsbidraget ud af årslønnen med hensyn til maksimal årsløn.


Ved ændringsforslaget foreslås, at beløbet for maksimal årsløn, som hidtil har været opgjort inklusive arbejdsmarkedsbidraget, ikke ændres på baggrund af forslaget om at trække arbejdsmarkedsbidraget ud af den årsløn, der lægges til grund for beregningen af erstatningen. Det skyldes, at beløbet for maksimal årsløn indgår i beregningsformlen for regulering af lovens erstatninger efter § 24, stk. 6, der bliver stk. 8. En ændring af beløbet for maksimal årsløn ville således forrykke grundlaget for regulering af erstatningerne.


I stedet foreslås en præcisering af, at lovens maksimale årsløn opgøres inklusive arbejdsmarkedsbidrag. Præciseringen indebærer, at årslønnen før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag begrænses af årslønsmaksimum og først derefter fratrækkes arbejdsmarkedsbidraget i årslønnen.


På denne måde får forslaget om at trække arbejdsmarkedsbidraget ud af årslønnen samme virkning for højtlønnede som for personer med indtægter under lovens maksimum.


Beløbet for maksimal årsløn i 2010 udgør 451.000 kr. inklusive arbejdsmarkedsbidrag.


Ændringen af lovens minimumsårsløn er en konsekvensændring af de øvrige ændringer.


Beløbet for minimumsårsløn i 2010 udgør 168.000 kr.


Til nr. 3

Der er tale om en ordensmæssig korrektion af ikrafttrædelsesbestemmelsen som konsekvens af tidligere ændringsforslag til § 1.


Jens Vibjerg V Peter Juel Jensen V Peter Madsen V Ulla Tørnæs V Bent Bøgsted DF Colette L. Brix DF Helle Sjelle KF fmd. Rasmus Jarlov KF Anders Samuelsen LA Torben Hansen S Anne-Marie Meldgaard S Lone Møller S Leif Lahn Jensen S nfmd. Eigil Andersen SF Karsten Hønge SF Morten Østergaard RV Line Barfod EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
 
Uden for folketingsgrupperne
3
Enhedslisten (EL)
4
 
(UFG)
 


 

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 211


Bilagsnr.


Titel


1
Brev om fremsættelse og høring af lovforslaget
2
Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
3
Orientering om pressemeddelelse fra advokatfirmaet Elmer & Partner, fra beskæftigelsesministeren
4
Supplerende høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
5
Teknisk gennemgang tirsdag den 4. maj
6
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
7
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
8
Supplerende høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
9
Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
10
Supplerende høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
11
1. udkast til betænkning
12
Supplerende høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
13
Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren
14
Supplerende høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
15
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 211


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvorfor lovforslaget, når det begrundes med skattereformen, først er fremsat nu knap et år efter reformens vedtagelse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om der er juridiske forhindringer for at fastsætte kapitaliseringsfaktorerne efter indfasning af skattereformen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvad der efter ministerens opfattelse vil være positive og negative konsekvenser for arbejdsskadede og samfundet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om ministeren vil sende udvalget en oversigt med eksempler på erstatningens størrelse på forskellige lønniveauer, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvor stor arbejdsgivernes merudgift på årsbasis til arbejdsulykkes- og erhvervssygdomsforsikring i gennemsnit vil være pr. medarbejder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, at arbejdsgivere med dårligt arbejdsmiljø også gennem større udgifter til erstatninger får et økonomisk incitament til at forbedre arbejdsmiljøet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvorfor regeringen ikke har indregnet et beløb til kompensation for arbejdsgiverne i skattereformen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om det er et krav fra Finansministeriet, at den samlede virkning af skattereformen på arbejdsskadeområdet skal være udgiftsneutral, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvorfor det er vigtigt at bryde med det tidligere politisk aftalte princip om, at erstatninger efter arbejdsskadeforsikringsloven og erstatningsansvarsloven skal udregnes på samme måde, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om ministerens kommentar til de beregninger, som Danske Advokater har fremlagt i brev af 26. april 2010, jf. L 211 - bilag 4, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om at bekræfte, at »den gældende affattelse af § 27, stk. 4, giver Arbejdsskadestyrelsen hjemmel til ved fastsættelse af kapitalfaktorer at tage højde for, at bundskatten er nedsat med 1,5 procentenheder fra og med indkomståret 2010 og at mellemskatten på 6 pct. er ophævet«, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvordan kapitalfaktorerne ville have været for 2010, hvis bundskatten havde været nedsat med 1,5 procentenheder og mellemskatten på 6 pct. var udgået af fastsættelsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om alle løbende erstatninger for tab af erhvervsevne med lovforslaget for alle arbejdsskader vil blive nedsat med 4,55 pct., til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om bemærkninger til lovforslaget side 5, punktet 3.1.3, hvori det anføres, at »for de personer, der får deres erstatning udbetalt løbende hver måned, betyder forslaget samlet set, at de får 300 kr. mere om måneden end før skattereformen«, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvilke arbejdsskadede, der får deres erstatning udbetalt løbende hver måned, vil have et mindre beløb til disposition, hvis lovforslaget gennemføres i forhold til uændrede regler, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om at sende udvalget en beregning af eksempler om forskellen mellem erstatning hhv. med og uden den foreslåede lovændring, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om for hvert af eksemplerne A, B og C ved beregninger at uddybe sit udsagn om, »at der ikke er tilskadekomne, der stilles ringere end før skattereformerne«, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om det beløb, som en ansvarlig arbejdsgiver (eller tredjemand) skal betale i erstatning for erhvervsevnetab i medfør af erstatningsansvarsloven (»differenceerstatning«), bliver forøget i forhold til, at lovforslaget ikke vedtages, og i bekræftende fald med hvilket beløb, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om forskellene i skatteniveau fra 2009 til 2010 har medvirket til, at kapitalfaktoren for 2010 er højere end kapitalfaktoren for 2009, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om ændringen af lovens § 27, stk. 4, i 2007 - som tidligere bekendtgørelser er udstedt med hjemmel i - vil medføre, at kapitalfaktorerne alt andet lige vil blive mindre, hvis skatteprocenten stiger - men højere, hvis skatteprocenten falder, og at faktorerne alt andet lige ligeledes vil blive ændret, hvis renteniveauet (jf. § 3, nr. 2 i bekendtgørelsen) ændres, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om det er korrekt, at kapitalfaktorerne indtil lovændringen i 2007 blev beregnet uden mediandragelse af skatteprocenter, og at disse kapitalfaktorer grundet rentens udvikling i en meget lang årrække har betydet, at de arbejdsskadede er blevet voldsomt underkompenseret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om beregning af kapitalfaktorer, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om årslønnen med den foreslåede regel skal beregnes på en anden måde end årslønnen skal beregnes på efter erstatningsansvarsloven, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om ministeren vil fremlægge beregninger over henholdsvis løbende arbejdsskadeerstatning og kapitalerstatning for et erhvervsevnetab på 50 pct., til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om ministeren vil fremlægge beregninger over henholdsvis løbende arbejdsskadeerstatning og kapitalerstatning for et erhvervsevnetab på 50 pct. for to lønmodtagere, begge med en hidtidig arbejdsindkomst på 300.000 kr., til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om, hvorfor regeringen ikke i skattereformen har afsat og indregnet et beløb til kompensation for arbejdsgiverne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om i forlængelse af svaret på L 211 - spørgsmål 8 at oplyse, om det er et krav fra Finansministeriet, at den samlede virkning af skattereformen på arbejdsskadeområdet skal være udgiftsneutral, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om, at en uændret videreførelse af de gældende regler for udbetaling af arbejdsskadeerstatning efter skattereformen ville resultere i en merudgift på 150 mio. kr. årligt for arbejdsgiverne i Danmark, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om at sende udvalget en tilsvarende oversigt over løbende udbetalingers størrelse efter model 1, model 2 og de nuværende regler, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet 12/5 om samrådsspm. A-C, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om en redegørelse for, hvordan faktorer i forbindelse med fleksjob m.v. påvirker fastsættelsen af erstatninger, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om ministeren kan bekræfte det vedlagte regneeksempel, hvor der er foretaget en beregning for en lønmodtager, der tjener 30.000 kr. om måneden og kan se frem til en »skattegevinst« på 277 kr., til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå


Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 211


Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om, hvorfor man med lovforslaget har påtænkt at sænke erstatningsniveauet for arbejdsskaderamte på en sådan måde, at arbejdsskaderamte med de mindste lønninger vil få færre penge udbetalt efter lovændringen, end det er tilfældet i dag, til beskæftigelsesministeren
B
Samrådsspm. om, hvorfor ministeren finder det rimeligt, at de gennemførte skattelettelser ikke skal komme en udsat gruppe som de arbejdsskaderamte til gode i lige så høj grad som alle andre skattebetalere, til beskæftigelsesministeren
C
Samrådsspm. om, at en værdimæssig ligestilling mellem løbende erstatning og kapitalerstatning teknisk set kan foretages ved (1) at hæve kapitalerstatningen eller (2) sænke den samlede erstatningsberegning, til beskæftigelsesministeren


Bilag 2

To af udvalgets spørgsmål til beskæftigelsesministeren og ministerens svar herpå

Spørgsmålene og beskæftigelsesministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S, SF og EL.


Spørgsmål 4:

Vil ministeren sende udvalget en oversigt med eksempler på erstatningens størrelse på forskellige lønniveauer ved:


- En fastholdelse af den nuværende beregning af erstatningernes størrelse, inklusive en mellemskat på nul.

- Regeringens forslag med fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget fra årslønsberegningen og ændring af kapitaliseringsfaktorerne.



Svar:

Regeringens forslag indeholder også en stigning i dækningsgraden fra 80 til 83 procent. I besvarelsen er der taget højde for dette.


Erstatningernes størrelse (beregnet med forskellige løn-niveauer) er beregnet på baggrund af:


1) Kapitaliseringsfaktorerne eksklusiv mellemskat, årsløn inklusiv arbejdsmarkedsbidrag samt en dækningsgrad på 80 procent. Modellen medfører en merudgift for arbejdsgiverne på 150 mio. kr. Det svarer til model 1 i spørgsmålet.

2) Kapitaliseringsfaktorerne eksklusiv mellemskat, årslønnen eksklusiv arbejdsmarkedsbidrag samt en dækningsgrad på 83 procent. Dette svarer til regeringens forslag (model 2 i spørgsmålet).

3) Kapitaliseringsfaktorerne inklusiv mellemskat, årsløn inklusiv arbejdsmarkedsbidrag samt en dækningsgrad på 80 procent. Dette svarer til de nuværende regler.



I beregningerne er der taget udgangspunkt i kapitaliseringsfaktorerne for en 40-årig mand med et erhvervsevnetab på 50 procent. Dette eksempel er valgt, da en person som denne er midt i arbejdslivet og udsat for en skade med et middelsvært tab af erhvervsevne. Hertil kommer,at en 40-årig har en stigning i kapitaliseringsfaktorerne, som svarer til den gennemsnitlige procentvise stigning.


Tabel 1: Kapitalerstatninger beregnet med forskellige forudsætninger


årsløn
Model 1 - merudgift på 150 mio. kr.
Model 2 - Lovforslaget
Nuværende regler
150.000
908.340
867.011
853.920
200.000
1.211.120
1.156.014
1.138.560
250.000
1.513.900
1.445.018
1.423.200
300.000
1.816.680
1.734.021
1.707.840
350.000
2.119.460
2.023.025
1.992.480
400.000
2.422.240
2.312.028
2.277.120
451.000
2.731.076
2.606.812
2.567.453


Beregningseksemplerne i tabel 1 viser, at med de valgte forudsætninger er kapitalerstatningen højere med regeringens forslag end den er i dag.


Det fremgår endvidere, at med forudsætninger om en mellemskat på 0 samt en årsløn inklusiv arbejdsmarkedsbidrag og en dækningsgrad på 80 procent bliver kapitalerstatningerne endnu højere. Det vil dog medføre en merudgift på 150 mio. kr. til offentlige og private arbejdsgivere. Det mener regeringen ikke er forsvarligt i den nuværende økonomiske situation.


Spørgsmål 29:

I forlængelse af svaret på L 211 - spørgsmål 4 bedes ministeren sende udvalget en tilsvarende oversigt over løbende udbetalingers størrelse efter model 1, model 2 og de nuværende regler.


Svar:

Erstatningernes størrelse (beregnet med forskellige løn-niveauer) er beregnet på baggrund af:


1) Kapitaliseringsfaktorerne eksklusiv mellemskat, årsløn inklusive arbejdsmarkedsbidrag samt en dækningsgrad på 80 procent. Modellen medfører en merudgift for arbejdsgiverne på 150 mio. kr. Det svarer til model 1 i spørgsmål 4.

2) Kapitaliseringsfaktorerne eksklusiv mellemskat, årslønnen eksklusive arbejdsmarkedsbidrag samt en dækningsgrad på 83 procent. Dette svarer til regeringens forslag (model 2 i spørgsmål 4).

3) Kapitaliseringsfaktorerne inklusiv mellemskat, årsløn inklusive arbejdsmarkedsbidrag samt en dækningsgrad på 80 procent. Dette svarer til de nuværende regler.



I beregningerne vil de løbende erstatninger efter model 1 og model 3 (de nuværende) regler være ens, da kapitaliseringsfaktorerne ikke påvirker, de løbende udbetalinger. Der er i beregningerne valgt et erhvervsevnetab på 50 procent, svarende til beregningerne i spørgsmål 4.


Tabel 1: Løbende årlige erstatninger med forskellige forudsætninger


årsløn
Model 1 - merudgift på 150 mio. kr.
Model 2 - Lovforslaget
Model 3 -
Nuværende regler
150.000
60.000
57.270
60.000
200.000
80.000
76.360
80.000
250.000
100.000
95.450
100.000
300.000
120.000
114.540
120.000
350.000
140.000
133.630
140.000
400.000
160.000
152.720
160.000
451.000
180.400
172.192
180.400


Den løbende erstatning nedsættes med 4,55 procent som følge af lovforslaget.


Dette skyldes den samlede virkning af, at arbejdsmarkedsbidraget trækkes ud af den årsløn, der lægges til grund for beregningen af erstatningen, og forhøjelsen af erstatningsniveauet fra 80 pct. til 83 pct. Der er tale om en naturlig konsekvens af, at der sker en omfordeling mellem modtagere af løbende erstatninger og modtagere af engangserstatninger.


De to seneste skattereformer har betydet, at personer, der får udbetalt deres erstatning som en løbende månedlig ydelse, har fået udbetalt mere efter skat pr. måned end før skattereformerne.


De personer, der får deres erstatning udbetalt på én gang, har ikke fået den samme fordel, da engangsudbetalinger ikke er skattepligtige og kapitaliseringsfaktorerne ikke har taget højde for skattereformerne.


Som også anført i mit svar på spørgsmål 7 er det derfor nødvendigt med et lovforslag for at kunne fastsætte kapitaliseringsfaktorerne under hensyntagen til de nye skatteregler. Regeringen har fundet en løsning, der sikrer lighed mellem værdien af løbende erstatninger og engangserstatninger, samtidig med at løsningen er udgiftsneutral for erhvervslivet.


Lovforslaget indebærer således en tilsigtet omfordeling mellem modtagere af løbende erstatning og modtagere af engangserstatning på den måde, at modtagere af løbende erstatning deler gevinsten med modtagere af engangserstatning.


Lovforslaget betyder, at modtagere af løbende erstatning i gennemsnit vil have 300 kr. mere til disposition om måneden end før skattereformerne, mens modtagere af engangserstatning i gennemsnit vil få udbetalt 17.000 kr. mere, end de ville få før skattereformerne.


Anvendes alene skattesatserne for 2010 - som det forudsættes i ovenstående eksempel 1 og 2 punkt 1 - vil det medføre en merudgift på 150 mio. kr., som overvæltes på arbejdsgiverne. Regeringen vil ikke medvirke til at pålægge offentlige og private arbejdsgivere flere udgifter henset til den nuværende økonomiske situation.