Betænkning afgivet af
Arbejdsmarkedsudvalget den 26. maj 2010
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 3
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 16. april 2010 og var til 1.
behandling den 26. april 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget er samtidig med fremsættelsen
sendt i høring. Den 23. april 2010 sendte
beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et
notat herom og et ligestillingsnotat til udvalget.
Efterfølgende har beskæftigelsesministeren den 26.
april 2010, den 4. maj 2010, den 12. maj 2010, den 18. maj 2010 og
den 21. maj 2010 fremsendt supplerende høringssvar og
supplerende høringsnotater til udvalget.
Teknisk gennemgang
Beskæftigelsesministeriet har på et møde
den 4. maj 2010 givet udvalget en teknisk gennemgang af
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 32 spørgsmål til
beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne
har besvaret. To af udvalgets spørgsmål til
beskæftigelsesministeren og dennes svar herpå er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
Samråd
Udvalget har stillet 3 samrådsspørgsmål til
beskæftigelsesministeren. Samrådet blev afholdt den 12.
maj 2010.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF
og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme hverken for eller imod de stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget ønsker
indledningsvis at udtrykke utilfredshed med processen omkring
lovforslaget. De relevante høringsparter har haft meget kort
tid til at afgive høringssvar - nærmere bestemt en 5-6
dage - til trods for, at lovforslaget er både teknisk og
økonomisk kompliceret. Af flere af høringssvarene
fremgår det således, at man ikke har haft den
fornødne tid til at gennemgå lovforslaget
tilstrækkeligt. Lovforslaget burde være sendt i
høring i ordentlig tid, således at debatten omkring
forslagets konsekvenser kunne ske på et mere kvalificeret
grundlag og uden risiko for lovsjusk.
Partierne ønsker at udtrykke støtte til de
elementer i lovforslaget, der omhandler præcisering af lovens
§ 24 i overensstemmelse med nyeste praksis samt fremrykning af
tidspunktet for anmeldelse af visse arbejdsulykker.
Partierne ønsker derudover at knytte en række
bemærkninger til den del af forslaget, der omhandler nye
principper for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer.
Partierne finder denne del af forslaget urimelig, idet der er tale
om en forringelse af erstatningsberegningen for arbejdsskader.
Erstatning for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger
efter arbejdsskadesikringsloven beregnes altid som en
løbende erstatning, der indtil nu har udgjort 80 pct. af den
tabte årlige erhvervsindtægt før skaden. Med
forslaget ønsker beskæftigelsesministeren at
hæve procentsatsen fra 80 pct. til 83 pct., samtidig med at
arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. trækkes ud af den
årsløn, der ligger til grund for beregningen af
erstatningen. Samlet set vil det føre til en forringelse af
erstatningsberegningen i forhold til en videreførelse af
gældende regler.
Ministerens begrundelse for forslaget falder i to dele. For
det første har ministeren påpeget, at mellemskatten
på 6 pct. med forårspakke 2.0 fra 2009 er faldet bort,
hvilket nødvendiggør en ændring af
arbejdsskadesikringsloven, hvori mellemskatten eksplicit er
nævnt. Partierne er enige i, at arbejdsskadesikringsloven
nødvendigvis må tilpasses gældende lovgivning,
hvilket dog kan gøres rent lovteknisk ved at skrive termen
»mellemskat« ud af loven eller ved at fastsætte
mellemskattesatsen til 0 pct. uden at forringe
erstatningsberegningen.
For det andet peger ministeren på det princip om lighed,
der blev vedtaget med lov nr. 496 af 6. juni 2007, som
indebærer, at værdien af erstatningen i princippet skal
være den samme uanset udbetalingsmåden, hvilket vil
sige løbende udbetaling eller kapitalerstatning. Partierne
er enige i princippet om, at værdien af erstatningen i
princippet skal være den samme uanset
udbetalingsmåden.
Partierne finder det derfor naturligt, at værdien af
kapitalerstatninger hæves, så de kommer på niveau
med de løbende udbetalinger, der i dag er mere fordelagtige
på grund af de skattelettelser, regeringen har indført
med forårspakke 2.0. Ministeren har beregnet, at hvis
værdien af kapitalerstatningerne skal hæves, vil det
betyde en årlig merudbetaling til de skaderamte, der modtager
kapitalerstatninger, på 150 mio. kr. Medudbetalingen vil i
henhold til gældende lovgivning komme fra de
forsikringsselskaber, som arbejdsgiverne har tegnet de lovpligtige
arbejdsskadeforsikringer hos, hvilket vil føre til en
forhøjelse af forsikringspræmieindbetalingen for
arbejdsgiverne, svarende til 150 mio. kr. Af de svar, som
ministeren har afgivet til Arbejdsmarkedsudvalget i forbindelse med
udvalgsbehandlingen af lovforslaget, fremgår det, at
ministeren afviser at udligne udbetalingsformerne ved at hæve
udbetalingerne af kapitalerstatninger med 150 mio. kr., idet det
vil belaste arbejdsgiverne.
Partierne finder argumentationen besynderlig. For at
undgå at pålægge arbejdsgiverne en stigning i
forsikringspræmieindbetalingerne, der er den naturlige
konsekvens af de skattelettelser, som regeringen selv har
indført med forårspakke 2.0, forringer man
erstatningsberegningen for arbejdsskader.
Partierne opfatter lovforslaget således, at regeringen
har underfinansieret forårspakke 2.0 med 150 mio. kr., og nu
vil lade de arbejdsskaderamte betale underfinansieringen, ved at
lade de arbejdsskaderamte få mindre ud af skattereformen end
alle andre skattebetalere. De skaderamte straffes for
skattelettelserne, ved at erstatningsberegningen for arbejdsskader
forringes. Hvis man ikke vil belaste arbejdsgiverne, burde
regeringen gennem skattereformen have skaffet finansiering af de
150 mio. kr. som kompensation til arbejdsgiverne.
Partierne finder ydermere, at der med forslaget foretages en
problematisk sammenblanding af beskatningsreglerne og lovgivningen
omkring arbejdsskadeerstatning.
Endelig finder partierne det problematisk, at
lønmodtagere med en årsindtægt under 247.200 kr.
på den ene side ikke får en økonomisk gevinst
ved, at mellemskatten er faldet bort, men alligevel vil få en
lavere arbejdsskadeerstatning end under den nuværende
lovgivning, hvis lovforslaget gennemføres i den
nuværende form. Denne gruppe borgere vil under visse
skattemæssige forudsætninger blive stillet ringere. Af
ministerens svar på de spørgsmål, der er blevet
stillet i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget,
hvori ministeren fremlægger en række regneeksempler,
fremgår dette med al tydelighed.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og
Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
1) Det
under nr. 2 foreslåede § 24, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. Ved
beregning af erstatning trækkes arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov
om arbejdsmarkedsbidrag, fra årslønnen.«
[Præcisering af, at
arbejdsmarkedsbidraget trækkes fra ved beregningen af
erstatningen]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
2)
Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»01. I §
24, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter
»367.000 kr.«: »inklusive
arbejdsmarkedsbidrag«.«
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
02.
I§ 24, stk. 4, der bliver stk. 6,
indsættes efter »137.000 kr.«: »inklusive
arbejdsmarkedsbidrag«.«
[Præcisering af
sammenhængen mellem maksimal årsløn og
arbejdsmarkedsbidrag]
Til § 3
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (V, DF, KF
og LA):
3) I
stk. 2 ændres »nr.
1-5« til: »nr. 1, 2, 01, 02 og 3-5«.
[Ordensmæssig korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1
Beskæftigelsesministeriet finder, at der er behov for at
præcisere, hvorledes årslønnen opgøres og
hvorledes erstatningen beregnes med fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag.
Som det fremgår af bemærkningerne til nr. 2 har
det vist sig, at der er behov for at præcisere, hvorledes
arbejdsmarkedsbidraget trækkes ud af årslønnen
med hensyn til maksimal årsløn efter loven.
Ændringsforslagene indebærer, at
årslønnen som hidtil opgøres inklusive
arbejdsmarkedsbidrag.
Det indebærer, at lovens definition af
årslønsbegrebet ikke ændres.
Arbejdsmarkedsbidraget skal ved beregningen af erstatningen
trækkes fra årslønnen. På denne måde
er fratrækket af arbejdsmarkedsbidraget i
årslønnen gjort til en beregningsregel.
Til nr. 2
Beskæftigelsesministeriet har fundet det
nødvendigt at præcisere forslaget om at trække
arbejdsmarkedsbidraget ud af årslønnen med hensyn til
maksimal årsløn.
Ved ændringsforslaget foreslås, at beløbet
for maksimal årsløn, som hidtil har været
opgjort inklusive arbejdsmarkedsbidraget, ikke ændres
på baggrund af forslaget om at trække
arbejdsmarkedsbidraget ud af den årsløn, der
lægges til grund for beregningen af erstatningen. Det
skyldes, at beløbet for maksimal årsløn
indgår i beregningsformlen for regulering af lovens
erstatninger efter § 24, stk. 6, der bliver stk. 8. En
ændring af beløbet for maksimal årsløn
ville således forrykke grundlaget for regulering af
erstatningerne.
I stedet foreslås en præcisering af, at lovens
maksimale årsløn opgøres inklusive
arbejdsmarkedsbidrag. Præciseringen indebærer, at
årslønnen før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag
begrænses af årslønsmaksimum og først
derefter fratrækkes arbejdsmarkedsbidraget i
årslønnen.
På denne måde får forslaget om at
trække arbejdsmarkedsbidraget ud af årslønnen
samme virkning for højtlønnede som for personer med
indtægter under lovens maksimum.
Beløbet for maksimal årsløn i 2010
udgør 451.000 kr. inklusive arbejdsmarkedsbidrag.
Ændringen af lovens minimumsårsløn er en
konsekvensændring af de øvrige ændringer.
Beløbet for minimumsårsløn i 2010
udgør 168.000 kr.
Til nr. 3
Der er tale om en ordensmæssig korrektion af
ikrafttrædelsesbestemmelsen som konsekvens af tidligere
ændringsforslag til § 1.
Jens Vibjerg V
Peter Juel Jensen V Peter Madsen V
Ulla Tørnæs V Bent Bøgsted DF
Colette L. Brix DF Helle Sjelle KF fmd. Rasmus Jarlov KF
Anders Samuelsen LA Torben Hansen S
Anne-Marie Meldgaard S Lone Møller S
Leif Lahn Jensen S nfmd. Eigil Andersen SF
Karsten Hønge SF Morten Østergaard RV
Line Barfod EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 3 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 211
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Brev om fremsættelse og
høring af lovforslaget |
2 | Høringssvar, høringsnotat og
ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren |
3 | Orientering om pressemeddelelse fra
advokatfirmaet Elmer & Partner, fra
beskæftigelsesministeren |
4 | Supplerende høringssvar, fra
beskæftigelsesministeren |
5 | Teknisk gennemgang tirsdag den 4.
maj |
6 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
7 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
8 | Supplerende høringsnotat, fra
beskæftigelsesministeren |
9 | Ændringsforslag fra
beskæftigelsesministeren |
10 | Supplerende høringssvar, fra
beskæftigelsesministeren |
11 | 1. udkast til betænkning |
12 | Supplerende høringssvar, fra
beskæftigelsesministeren |
13 | Ændringsforslag fra
beskæftigelsesministeren |
14 | Supplerende høringssvar, fra
beskæftigelsesministeren |
15 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 211
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvorfor lovforslaget, når
det begrundes med skattereformen, først er fremsat nu knap
et år efter reformens vedtagelse, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. om der er juridiske forhindringer for
at fastsætte kapitaliseringsfaktorerne efter indfasning af
skattereformen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
3 | Spm. om, hvad der efter ministerens
opfattelse vil være positive og negative konsekvenser for
arbejdsskadede og samfundet, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
4 | Spm. om ministeren vil sende udvalget en
oversigt med eksempler på erstatningens størrelse
på forskellige lønniveauer, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. om, hvor stor arbejdsgivernes
merudgift på årsbasis til arbejdsulykkes- og
erhvervssygdomsforsikring i gennemsnit vil være pr.
medarbejder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
6 | Spm. om, at arbejdsgivere med
dårligt arbejdsmiljø også gennem større
udgifter til erstatninger får et økonomisk incitament
til at forbedre arbejdsmiljøet, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
7 | Spm. om, hvorfor regeringen ikke har
indregnet et beløb til kompensation for arbejdsgiverne i
skattereformen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
8 | Spm. om det er et krav fra
Finansministeriet, at den samlede virkning af skattereformen
på arbejdsskadeområdet skal være udgiftsneutral,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
9 | Spm. om, hvorfor det er vigtigt at bryde
med det tidligere politisk aftalte princip om, at erstatninger
efter arbejdsskadeforsikringsloven og erstatningsansvarsloven skal
udregnes på samme måde, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
10 | Spm. om ministerens kommentar til de
beregninger, som Danske Advokater har fremlagt i brev af 26. april
2010, jf. L 211 - bilag 4, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
11 | Spm. om at bekræfte, at »den
gældende affattelse af § 27, stk. 4, giver
Arbejdsskadestyrelsen hjemmel til ved fastsættelse af
kapitalfaktorer at tage højde for, at bundskatten er nedsat
med 1,5 procentenheder fra og med indkomståret 2010 og at
mellemskatten på 6 pct. er ophævet«, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
12 | Spm. om, hvordan kapitalfaktorerne ville
have været for 2010, hvis bundskatten havde været
nedsat med 1,5 procentenheder og mellemskatten på 6 pct. var
udgået af fastsættelsen, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
13 | Spm. om alle løbende erstatninger
for tab af erhvervsevne med lovforslaget for alle arbejdsskader vil
blive nedsat med 4,55 pct., til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
14 | Spm. om bemærkninger til
lovforslaget side 5, punktet 3.1.3, hvori det anføres, at
»for de personer, der får deres erstatning udbetalt
løbende hver måned, betyder forslaget samlet set, at
de får 300 kr. mere om måneden end før
skattereformen«, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
15 | Spm. om, hvilke arbejdsskadede, der
får deres erstatning udbetalt løbende hver
måned, vil have et mindre beløb til disposition, hvis
lovforslaget gennemføres i forhold til uændrede
regler, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
16 | Spm. om at sende udvalget en beregning af
eksempler om forskellen mellem erstatning hhv. med og uden den
foreslåede lovændring, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
17 | Spm. om for hvert af eksemplerne A, B og C
ved beregninger at uddybe sit udsagn om, »at der ikke er
tilskadekomne, der stilles ringere end før
skattereformerne«, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
18 | Spm. om det beløb, som en ansvarlig
arbejdsgiver (eller tredjemand) skal betale i erstatning for
erhvervsevnetab i medfør af erstatningsansvarsloven
(»differenceerstatning«), bliver forøget i
forhold til, at lovforslaget ikke vedtages, og i bekræftende
fald med hvilket beløb, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå |
19 | Spm. om forskellene i skatteniveau fra
2009 til 2010 har medvirket til, at kapitalfaktoren for 2010 er
højere end kapitalfaktoren for 2009, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
20 | Spm. om ændringen af lovens §
27, stk. 4, i 2007 - som tidligere bekendtgørelser er
udstedt med hjemmel i - vil medføre, at kapitalfaktorerne
alt andet lige vil blive mindre, hvis skatteprocenten stiger - men
højere, hvis skatteprocenten falder, og at faktorerne alt
andet lige ligeledes vil blive ændret, hvis renteniveauet
(jf. § 3, nr. 2 i bekendtgørelsen) ændres, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
21 | Spm. om det er korrekt, at
kapitalfaktorerne indtil lovændringen i 2007 blev beregnet
uden mediandragelse af skatteprocenter, og at disse kapitalfaktorer
grundet rentens udvikling i en meget lang årrække har
betydet, at de arbejdsskadede er blevet voldsomt underkompenseret,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
22 | Spm. om beregning af kapitalfaktorer, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
23 | Spm. om årslønnen med den
foreslåede regel skal beregnes på en anden måde
end årslønnen skal beregnes på efter
erstatningsansvarsloven, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
24 | Spm. om ministeren vil fremlægge
beregninger over henholdsvis løbende arbejdsskadeerstatning
og kapitalerstatning for et erhvervsevnetab på 50 pct., til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
25 | Spm. om ministeren vil fremlægge
beregninger over henholdsvis løbende arbejdsskadeerstatning
og kapitalerstatning for et erhvervsevnetab på 50 pct. for to
lønmodtagere, begge med en hidtidig arbejdsindkomst på
300.000 kr., til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
26 | Spm. om, hvorfor regeringen ikke i
skattereformen har afsat og indregnet et beløb til
kompensation for arbejdsgiverne, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
27 | Spm. om i forlængelse af svaret
på L 211 - spørgsmål 8 at oplyse, om det er et
krav fra Finansministeriet, at den samlede virkning af
skattereformen på arbejdsskadeområdet skal være
udgiftsneutral, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
28 | Spm. om, at en uændret
videreførelse af de gældende regler for udbetaling af
arbejdsskadeerstatning efter skattereformen ville resultere i en
merudgift på 150 mio. kr. årligt for arbejdsgiverne i
Danmark, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
29 | Spm. om at sende udvalget en tilsvarende
oversigt over løbende udbetalingers størrelse efter
model 1, model 2 og de nuværende regler, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
30 | Spm. om ministeren bedes oversende sit
talepapir fra samrådet 12/5 om samrådsspm. A-C, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
31 | Spm. om en redegørelse for, hvordan
faktorer i forbindelse med fleksjob m.v. påvirker
fastsættelsen af erstatninger, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
32 | Spm. om ministeren kan bekræfte det
vedlagte regneeksempel, hvor der er foretaget en beregning for en
lønmodtager, der tjener 30.000 kr. om måneden og kan
se frem til en »skattegevinst« på 277 kr., til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
Oversigt over
samrådsspørgsmål vedrørende L
211
Samråds-spm.nr. | Titel |
A | Samrådsspm. om, hvorfor man med
lovforslaget har påtænkt at sænke
erstatningsniveauet for arbejdsskaderamte på en sådan
måde, at arbejdsskaderamte med de mindste lønninger
vil få færre penge udbetalt efter lovændringen,
end det er tilfældet i dag, til
beskæftigelsesministeren |
B | Samrådsspm. om, hvorfor ministeren
finder det rimeligt, at de gennemførte skattelettelser ikke
skal komme en udsat gruppe som de arbejdsskaderamte til gode i lige
så høj grad som alle andre skattebetalere, til
beskæftigelsesministeren |
C | Samrådsspm. om, at en
værdimæssig ligestilling mellem løbende
erstatning og kapitalerstatning teknisk set kan foretages ved (1)
at hæve kapitalerstatningen eller (2) sænke den samlede
erstatningsberegning, til beskæftigelsesministeren |
Bilag 2
To af udvalgets spørgsmål til
beskæftigelsesministeren og ministerens svar herpå
Spørgsmålene og beskæftigelsesministerens
svar herpå er optrykt efter ønske fra S, SF og
EL.
Spørgsmål 4:
Vil ministeren sende udvalget en oversigt med eksempler
på erstatningens størrelse på forskellige
lønniveauer ved:
- En fastholdelse
af den nuværende beregning af erstatningernes
størrelse, inklusive en mellemskat på nul.
- Regeringens
forslag med fjernelse af arbejdsmarkedsbidraget fra
årslønsberegningen og ændring af
kapitaliseringsfaktorerne.
Svar:
Regeringens forslag indeholder også en stigning i
dækningsgraden fra 80 til 83 procent. I besvarelsen er der
taget højde for dette.
Erstatningernes størrelse (beregnet med forskellige
løn-niveauer) er beregnet på baggrund af:
1)
Kapitaliseringsfaktorerne eksklusiv mellemskat, årsløn
inklusiv arbejdsmarkedsbidrag samt en dækningsgrad på
80 procent. Modellen medfører en merudgift for
arbejdsgiverne på 150 mio. kr. Det svarer til model 1 i
spørgsmålet.
2)
Kapitaliseringsfaktorerne eksklusiv mellemskat,
årslønnen eksklusiv arbejdsmarkedsbidrag samt en
dækningsgrad på 83 procent. Dette svarer til
regeringens forslag (model 2 i spørgsmålet).
3)
Kapitaliseringsfaktorerne inklusiv mellemskat, årsløn
inklusiv arbejdsmarkedsbidrag samt en dækningsgrad på
80 procent. Dette svarer til de nuværende regler.
I beregningerne er der taget udgangspunkt i
kapitaliseringsfaktorerne for en 40-årig mand med et
erhvervsevnetab på 50 procent. Dette eksempel er valgt, da en
person som denne er midt i arbejdslivet og udsat for en skade med
et middelsvært tab af erhvervsevne. Hertil
kommer,at en 40-årig har en stigning i
kapitaliseringsfaktorerne, som svarer til den gennemsnitlige
procentvise stigning.
Tabel 1: Kapitalerstatninger beregnet med forskellige
forudsætninger
årsløn | Model 1 - merudgift
på 150 mio. kr. | Model 2 -
Lovforslaget | Nuværende
regler |
150.000 | 908.340 | 867.011 | 853.920 |
200.000 | 1.211.120 | 1.156.014 | 1.138.560 |
250.000 | 1.513.900 | 1.445.018 | 1.423.200 |
300.000 | 1.816.680 | 1.734.021 | 1.707.840 |
350.000 | 2.119.460 | 2.023.025 | 1.992.480 |
400.000 | 2.422.240 | 2.312.028 | 2.277.120 |
451.000 | 2.731.076 | 2.606.812 | 2.567.453 |
Beregningseksemplerne i tabel 1 viser, at med de valgte
forudsætninger er kapitalerstatningen højere med
regeringens forslag end den er i dag.
Det fremgår endvidere, at med forudsætninger om en
mellemskat på 0 samt en årsløn inklusiv
arbejdsmarkedsbidrag og en dækningsgrad på 80 procent
bliver kapitalerstatningerne endnu højere. Det vil dog
medføre en merudgift på 150 mio. kr. til offentlige og
private arbejdsgivere. Det mener regeringen ikke er forsvarligt i
den nuværende økonomiske situation.
Spørgsmål 29:
I forlængelse af svaret på L 211 -
spørgsmål 4 bedes ministeren sende udvalget en
tilsvarende oversigt over løbende udbetalingers
størrelse efter model 1, model 2 og de nuværende
regler.
Svar:
Erstatningernes størrelse (beregnet med forskellige
løn-niveauer) er beregnet på baggrund af:
1)
Kapitaliseringsfaktorerne eksklusiv mellemskat, årsløn
inklusive arbejdsmarkedsbidrag samt en dækningsgrad på
80 procent. Modellen medfører en merudgift for
arbejdsgiverne på 150 mio. kr. Det svarer til model 1 i
spørgsmål 4.
2)
Kapitaliseringsfaktorerne eksklusiv mellemskat,
årslønnen eksklusive arbejdsmarkedsbidrag samt en
dækningsgrad på 83 procent. Dette svarer til
regeringens forslag (model 2 i spørgsmål 4).
3)
Kapitaliseringsfaktorerne inklusiv mellemskat, årsløn
inklusive arbejdsmarkedsbidrag samt en dækningsgrad på
80 procent. Dette svarer til de nuværende regler.
I beregningerne vil de løbende erstatninger efter model
1 og model 3 (de nuværende) regler være ens, da
kapitaliseringsfaktorerne ikke påvirker, de løbende
udbetalinger. Der er i beregningerne valgt et erhvervsevnetab
på 50 procent, svarende til beregningerne i
spørgsmål 4.
Tabel 1: Løbende årlige erstatninger med
forskellige forudsætninger
årsløn | Model 1 - merudgift på 150 mio.
kr. | Model 2 - Lovforslaget | Model 3 - Nuværende regler |
150.000 | 60.000 | 57.270 | 60.000 |
200.000 | 80.000 | 76.360 | 80.000 |
250.000 | 100.000 | 95.450 | 100.000 |
300.000 | 120.000 | 114.540 | 120.000 |
350.000 | 140.000 | 133.630 | 140.000 |
400.000 | 160.000 | 152.720 | 160.000 |
451.000 | 180.400 | 172.192 | 180.400 |
Den løbende erstatning nedsættes med 4,55 procent
som følge af lovforslaget.
Dette skyldes den samlede virkning af, at
arbejdsmarkedsbidraget trækkes ud af den årsløn,
der lægges til grund for beregningen af erstatningen, og
forhøjelsen af erstatningsniveauet fra 80 pct. til 83 pct.
Der er tale om en naturlig konsekvens af, at der sker en
omfordeling mellem modtagere af løbende erstatninger og
modtagere af engangserstatninger.
De to seneste skattereformer har betydet, at personer, der
får udbetalt deres erstatning som en løbende
månedlig ydelse, har fået udbetalt mere efter skat pr.
måned end før skattereformerne.
De personer, der får deres erstatning udbetalt på
én gang, har ikke fået den samme fordel, da
engangsudbetalinger ikke er skattepligtige og
kapitaliseringsfaktorerne ikke har taget højde for
skattereformerne.
Som også anført i mit svar på
spørgsmål 7 er det derfor nødvendigt med et
lovforslag for at kunne fastsætte kapitaliseringsfaktorerne
under hensyntagen til de nye skatteregler. Regeringen har fundet en
løsning, der sikrer lighed mellem værdien af
løbende erstatninger og engangserstatninger, samtidig med at
løsningen er udgiftsneutral for erhvervslivet.
Lovforslaget indebærer således en tilsigtet
omfordeling mellem modtagere af løbende erstatning og
modtagere af engangserstatning på den måde, at
modtagere af løbende erstatning deler gevinsten med
modtagere af engangserstatning.
Lovforslaget betyder, at modtagere af løbende
erstatning i gennemsnit vil have 300 kr. mere til disposition om
måneden end før skattereformerne, mens modtagere af
engangserstatning i gennemsnit vil få udbetalt 17.000 kr.
mere, end de ville få før skattereformerne.
Anvendes alene skattesatserne for 2010 - som det
forudsættes i ovenstående eksempel 1 og 2 punkt 1 - vil
det medføre en merudgift på 150 mio. kr., som
overvæltes på arbejdsgiverne. Regeringen vil ikke
medvirke til at pålægge offentlige og private
arbejdsgivere flere udgifter henset til den nuværende
økonomiske situation.