L 211 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.

(Nye principper for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer og for opgørelsen af årsløn, ændring af anmeldelsesfrist og ophævelse af underretningspligt).

Af: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 16-04-2010

Skriftlig fremsættelse (16. april 2010)

20091_l211_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (16. april 2010)

Beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. (Nye principper for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer, af opgørelsen af årsløn, ændring af anmeldelsesfrist og ophævelse af underretningspligt)

(Lovforslag nr. L 211).

I 2007 blev der indført nye principper for fastsættelse af de kapitaliseringsfaktorer, der anvendes til at omregne en løbende erstatning for tab af erhvervsevne eller tab af forsørger til et engangsbeløb (en kapitalerstatning). Senest har skattereformen Forårspakke 2.0 medført, at det fra 2011 ikke længere er muligt at fastsætte kapitaliseringsfaktorerne på grundlag af de principper, der blev indført i 2007. Det er derfor nødvendigt at indføre nogle nye principper for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer.


De nye principper indeholder 3 elementer:


- En umiddelbar tilpasning af kapitaliseringsfaktorerne til skattesatserne for 2011

- Arbejdsmarkedsbidraget trækkes ud af den årsløn, der lægges til grund for beregningen af erstatningen

- Erstatningsniveauet hæves fra 80 pct. til 83 pct.



De 3 elementer indebærer samlet en udgiftsneutral løsning med hensyn til principperne for de nye kapitaliseringsfaktorer.


Ud over nye principper for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer indeholder lovforslaget et forslag om tydeliggørelse af principperne for opgørelse af den årsløn, der lægges til grund ved beregning af erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger. Det foreslås, at oplysningerne i indkomstregisteret og andre oplysninger fra SKAT kan lægges til grund ved opgørelsen af årslønnen. Der foreslås ikke ændringer med hensyn til lovens hovedregel om, at årslønnen udgør ind­tje­nin­gen i året forud for skaden. Som hidtil kan årslønnen ligeledes fastsættes efter et skøn i visse situationer, hvor lovens hovedregel ikke giver et retvisende billede af tilskadekomnes indtjeningsevne forud for arbejdsskaden. I lovforslagets bemærkninger er beskrevet enkelte situationer, hvor den skønsmæssige fastsættelse af årslønnen i overensstemmelse med nyeste praksis anvendes.


Det foreslås videre at rykke arbejdsgivernes anmeldelse af visse arbejdsulykker frem. Det drejer sig om de situationer, hvor tilskadekomne ikke har genoptaget arbejdet senest 5 uger efter arbejdsulykken. Disse arbejdsulykker foreslås nu anmeldt senest på 5-ugersdagen og ikke som i dag 9 dage herefter. Spørgsmålet om sygefraværets længde kan drøftes på den sygefraværsopfølgningssamtale, som arbejdsgiveren skal tage med den sygemeldte efter sygedagpengeloven efter 4 ugers sygefravær.


Endelig foreslås den særlige underretningspligt efter henholdsvis 3 og 6 måneder for sager, som ikke kan anerkendes som arbejdsskader, ophævet. Det skyldes, at Ar­bejds­ska­de­sty­rel­sen har indført andre tiltag, hvorefter tilskadekomne og efterladte er orienteret om sagens behandling. Den særlige underretningspligt er derfor blevet overflødig.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.