L 224 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Harmonisering af beskæftigelseskravet).

Af: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Tillægsbetænkning

Afgivet: 22-06-2010

Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 22. juni 2010 (omtryk)

20091_l224_tillaegsbetaenkning.pdf
Html-version

Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 22. juni 2010

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. juni 2010 og var til 1. behandling den 16. juni 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 17. juni 2010. Lovforslaget var til 2. behandling den 22. juni 2010, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.


Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.


Deputationer

Byggefagenes Samvirke i København og Dansk Artist Forbund har mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.


Samråd

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 3 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål C-E i et åbent samråd den 22. juni 2010.


Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede udvalgsbehandling stillet 3 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse. Udvalget forventer spørgsmålene besvaret inden 3. behandling.


2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF, RV og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.


Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse.


Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer, at Danmark står i en dyb økonomisk krise.


Den offentlige saldo er på få år forringet med 175 mia. kr. Danmark har tabt 150.000 arbejdspladser, arbejdsløsheden er steget med 70.000, og langtidsledigheden er øget med mere end 20.000 personer. Regeringen har med en blanding af svag og virkningsløs krisepolitik og ufinansierede skattelettelser for 19,5 mia. kr. sat Danmark i stå.


Nu skal regningen betales. Regeringen og Dansk Folkeparti har med deres såkaldte genopretningsaftale vist manglende format, vilje og evne til at bringe Danmark og danskerne ud af den økonomiske krise på en fremadrettet og fair måde. Den borgerlige blok friholder de rigeste for at bidrage til genopretningen af den danske økonomi og lader i stedet de ledige, børnefamilierne, udsatte danskere og uddannelses- og forskningsområdet være de primære bidragydere.


Regeringens og Dansk Folkepartis genopretningsplan vil øge uligheden i det danske samfund, og den vil sætte Danmark i en svagere økonomisk situation end den nuværende.


Konkret er regeringens og Dansk Folkepartis genopretningsaftale et direkte angreb på mange tusinde ledige danskere, den danske arbejdsmarkedsmodel og fagbevægelsen. Halveringen af dagpengeperioden, fordoblingen af arbejdskravet for at genoptjene dagpengeret, som er konsekvens af dette lovforslag, samt firedoblingen af beregningsperioden, der gennemføres i den kommende folketingssamling, udgør tilsammen en effektiv underminering af det danske dagpenge- og a-kasse-system.


En fordobling af genoptjeningskravet vil især ramme de lønmodtagere, der har skiftende og løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gælder lønmodtagere på bygge- og anlægsområdet, visse lønmodtagergrupper i industrien, sæsonarbejdere, projektansatte, kunstnere, undervisere uden fast job m.fl.


De borgerlige partier påstår, at forringelserne på dagpengeområdet vil øge beskæftigelsen med 13.000 personer. Dette kan kun opnås, hvis der kommer mange flere job med lavere løn. De borgerlige partiers formål med dagpengeangrebet som helhed er derfor ikke blot at spare penge på at smide arbejdsløse ud af a-kasserne, men også at forsøge at presse langt flere arbejdsløse ud i omfattende løntrykkeri i jagten på arbejde. Det er dybt kritisabelt, at den siddende regering og Dansk Folkeparti reelt arbejder for et arbejdsmarked med flere dårlige og lavtlønnede job. Nye og ordentlige job skabes gennem investeringer - ikke gennem løntrykkeri, besparelser og forringelser.


Konsekvensen af angrebet på dagpengeordningen er derfor ikke, at de ledige vil komme i job, men i stedet at en række af de ledige, der mister dagpengene, helt vil miste deres forsørgelsesgrundlag. De vil ikke være berettiget til kontanthjælp på grund af mindre formue, ægtefælles beskedne indkomst eller ejerskab af bolig eller bil.


Samlet set er det Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens vurdering, at dagpengeforslagene ikke vil give regeringen den forventede økonomiske gevinst og den forventede beskæftigelseseffekt, men at forslagene til gengæld vil skubbe langt flere arbejdsløse, end regeringen skønner, ud af dagpengesystemet og over på kontanthjælp eller ingen indtægt.


S, SF og EL anerkender, at de forhandlingsberettigede fagforeninger heldigvis er en stærk barriere mod løntrykkeri. Partierne vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt og stabilisere det - frem for at forringe løn- og ansættelsesvilkår og forringe den økonomiske sikkerhed ved arbejdsløshed, sådan som regeringen og Dansk Folkeparti ønsker.


Dette lovforslag vil desuden føre til et mindre fleksibelt arbejdsmarked med dårligere jobmatch. Det skyldes særlig, at lønmodtagere, der er i arbejde, og som føler sig rimelig sikre mod fyring, vil blive mere tilbageholdende med at søge nyt job - selv i situationer, hvor et nyt job vil give et bedre jobmatch og bedre udnyttelse af lønmodtagerens kompetencer for arbejdsgiverne.


Det sidste led i regeringens tretrinsraket mod dagpengesystemet - firedoblingen af den periode, hvorpå dagpengene beregnes - vil føre til, at en række lønmodtagere vil få en lavere dagpengesats, end de vil få med de gældende regler. Igen er det særlig lønmodtagere med kortere og svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, der må holde for.


Regeringens og Dansk Folkepartis nye angreb på dagpengesystemet ligger i forlængelse af de forringelser af supplerende dagpenge, der skete i 2008. Her var det adskillige tusinde lønmodtagere med atypiske, men ikke ualmindelige, arbejdsforhold, der blev ramt, f.eks. ufaglærte sæsonarbejdere, de kvindelige ansatte i fiskeindustrien, deltidsbrandmænd og massevis af kulturarbejdere. Tilsammen tegner sig et billede af forringelser, der rammer de lønmodtagere hårdest, der ikke har funktionær- eller funktionærlignende ansættelse.


Lovforslaget skal først træde i kraft om to år. På trods af den lange tidshorisont har regeringen og Dansk Folkeparti valgt at få lovforslaget vedtaget hurtigt og uden grundig og ordentlig behandling. Det er unødvendigt og stærkt kritisabelt.


Der henvises desuden til partiernes bidrag til betænkningen og tillægsbetænkningen over lovforslag nr. L 222 om halvering af dagpengeperioden.


S, SF og EL kan af disse grunde ikke stemme for lovforslaget om fordobling af genoptjeningskravet til dagpengeretten.


Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.


Jens Vibjerg V Peter Juel Jensen V Peter Madsen V Ulla Tørnæs V Bent Bøgsted DF Colette L. Brix DF Helle Sjelle KF fmd. Rasmus Jarlov KF Anders Samuelsen LA Torben Hansen S Anne-Marie Meldgaard S Lone Møller S Leif Lahn Jensen S nfmd. Eigil Andersen SF Karsten Hønge SF Morten Østergaard RV Line Barfod EL

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Kristendemokraterne (KD)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Siumut (SIU)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Enhedslisten (EL)
4
 
Uden for folketingsgrupperne
2
   
(UFG)
 


 

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 224 efter betænkningsafgivelse


Bilagsnr.


Titel


5
Betænkning afgivet den 17. juni 2010
6
1. udkast til tillægsbetænkning
7
Konsekvensvurderinger fra Byggefagenes Samvirke i København udleveret ved foretræde den 22. juni 2010


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 224 efter betænkningsafgivelse


Spm.nr.
Titel
19
Spm. om i forlængelse af svaret på spørgsmål 12 at indhente en udtalelse fra ligestillingsministeren i forhold til spørgsmålet om de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget, til beskæftigelsesministeren
20
Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 22. juni 2010 vedr. samrådsspm. C-E, til beskæftigelsesministeren
21
Spm. om kommentar til notat fra Byggefagenes Samvirke, til beskæftigelsesministeren


Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 224 efter betænkningsafgivelse


Samråds-spm.nr.
Titel
C
Samrådsspm. om redegørelse for, hvilke grupper der først og fremmest vil blive berørt af lovforslaget, herunder om der er en geografisk ubalance i forhold til udkantsområderne, til beskæftigelsesministeren
D
Samrådsspm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage, så enkeltgrupper ikke rammes særlig hårdt af lovforslaget, til beskæftigelsesministeren
E
Samrådsspm. om, hvilken form for overvågning og hvilke initiativer ministeren vil igangsætte, således at ingen langtidsledige, der er i risikozonen for at falde ud af dagpengesystemet, falder ud af systemet, til beskæftigelsesministeren