L 27 Forslag til lov om Den Europæiske Politienhed

(Europol).

Af: Justitsminister Brian Mikkelsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 07-10-2009

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2009)

20091_l27_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2009)

Justitsministeren (Brian Mikkelsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om Den Europæiske Politienhed (Europol)

(Lovforslag nr. L 27).

1. Formålet med lovforslaget er at gennemføre rådsafgørelsen om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) i dansk ret.


Ved folketingsbeslutning af 18. december 2008 (B 7) meddelte Folketinget efter grundlovens § 19, stk. 1, sit samtykke til, at Danmark i Rådet for Den Europæiske Union medvirkede til vedtagelse af rådsafgørelsen om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol). Rådsafgørelsen er efterfølgende vedtaget af Rådet den 6. april 2009 og træder i kraft den 1. januar 2010.


Lovforslaget er en opfølgning på B 7.


2. Regeringen lægger stor vægt på både den nationale og den fælles internationale indsats for at bekæmpe grov grænseoverskridende kriminalitet. Det er regeringens opfattelse, at Europol er det centrale organ for det europæiske samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af grov grænseoverskridende kriminalitet. Det er endvidere regeringens opfattelse, at Europol i væsentligt omfang bidrager til at styrke EU-medlemsstaternes indsats til bekæmpelse af grov kriminalitet ved at bistå medlemsstaterne med bl.a. analyser, efterretninger, uddannelse og specialviden.


Da den grove kriminalitet ikke lader sig begrænse af landegrænser, er det endvidere regeringens opfattelse, at Europol indtager en helt central rolle i samarbejdet med tredjelande. Informationsudvekslingen mellem Europol og tredjelande er afgørende for, at Europol kan tyde nye kriminelle mønstre i medlemsstaterne. Europols trusselsrapport om den nuværende og fremtidige trussel fra organiseret kriminalitet (OCTA-rapporten) er bl.a. udarbejdet på baggrund af informationsudveksling med tredjelande.


Mere generelt er det regeringens opfattelse, at rådsafgørelsen er et betydningsfuldt bidrag til at sikre, at Europol også i fremtiden er i stand til at klare nye udfordringer fra den grænseoverskridende kriminalitet.


3. Rådsafgørelsen erstatter Europol-konventionen (og de tre tilhørende protokoller). Sigtet hermed er bl.a. at indføre et mere tidssvarende retsgrundlag, der vil kunne ændres mere smidigt, så Europol hurtigt kan tilpasses ændrede kriminalitetsmønstre mv. og nye politiske prioriteter. Rådsafgørelsens regler svarer i vidt omfang til det regelsæt, der gælder efter Europol-konventionen. De ændringer, der foretages med råds­afgørelsen, er hovedsageligt af mere teknisk karakter.


Europol vil således fortsat have til formål at støtte og styrke de kompetente nationale myndigheders indsats og deres gensidige samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, terrorisme og andre former for grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater. Som noget nyt indebærer rådsafgørelsen bl.a., at Europol oprettes som et EU-organ finansieret over EU's almindelige budget. Hermed styrkes Europa-Parlamentets kontrol med Europol. Med rådsafgørelsen skabes endvidere mere tidssvarende rammer for Europols adgang til at oprette databehandlingssystemer og til at samarbejde med andre EU-organer (bl.a. Eurojust) og tredjelande.


4. Lovforslaget svarer i vidt omfang til lov nr. 415 af 10. juni 1197 om gennemførelse af Europol-konventionen (med senere ændringer), der samtidig foreslås ophævet. Med lovforslaget vil Rigspolitiet fortsat være udpeget som den nationale enhed, og Datatilsynet forbliver udpeget som den nationale kontrolinstans. Lovforslaget adskiller sig dog fra den gældende Europol-lov ved, at den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, om præjudiciel forelæggelse for EF-Domstolen ikke videreføres.


For så vidt angår Justitsministeriets overvejelser om de enkelte dele af rådsafgørelsen, kan der i øvrigt henvises til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.


5. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.