Skriftlig fremsættelse (7. oktober
2009)
Integrationsministeren (Birthe Rønn
Hornbech):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om en
fællesskabskodeks for visa (visumkodeks), bemyndigelse til at
fastsætte regler om studieaktivitet m.v.)
(Lovforslag nr. L 3).
Lovforslaget, som jeg fremsætter i dag, skal
gennemføre forordningen om en fællesskabskodeks for
visa (visumkodeks) og undgå misbrug af meddelte
studieopholdstilladelser.
Med visumkodeksen sammenskrives de allerede gældende
regler om visum i ét samlet dokument, der gælder for
alle Schengenlandene. Endvidere indeholder visumkodeksen nogle
nyskabelser på området.
Visumkodeksen indeholder ensartede regler for behandlingen af
visumansøgninger. Det gælder blandt andet i forhold
til, hvilken dokumentation der skal vedlægges en
ansøgning, hvornår ansøgningen kan anses for
modtaget, og hvornår den skal afvises eller
afslås.
Det gælder også med hensyn til
sagsbehandlingstiden.
Med visumkodeksen indføres en øvre grænse,
således at en ansøgning om visum normalt skal
behandles inden 15 dage regnet fra ansøgningens indgivelse.
I særlige tilfælde kan sagsbehandlingstiden
forlænges til 30 dage eller højst 60 dage.
Allerede i dag afgøres omkring 80-85 % af
visumansøgningerne med udstedelse af visum af de danske
repræsentationer i udlandet. Disse sager behandles for
hovedpartens vedkommende inden for 5-10 dage.
Regeringen finder, at det er en forbedring for
visumansøgerne, at der nu indføres fælles
regler for sagsbehandlingstiden i Schengenområdet.
Som noget nyt fastsættes der i visumkodeksen også
regler om pligten til at begrunde afslag på visum og ret til
at klage i tilfælde af afslag på visum.
Schengensamarbejdet indebærer, at et visum udstedt af et
Schengenland gælder i hele Schengenområdet. Regeringen
støtter, at der indføres ensartede regler for
behandlingen af visumansøgninger, og at der i alle
Schengenlande indføres krav om, at afslag på visum
skal begrundes, og at der skal være en ret til at klage over
afslag, således som det allerede gælder i
Danmark.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om en bemyndigelse
til at fastsætte regler om studieaktivitet
Regeringen ønsker at tiltrække dygtige
udenlandske studerende. De er en gevinst for det danske
samfund.
Regeringen finder det samtidig nødvendigt at øge
indsatsen over for udenlandske studerende, som opholder sig i
Danmark, men som viser sig ikke at være reelle studerende.
Når en udlænding har fået opholdstilladelse med
henblik på at studere, men rent faktisk ikke er studieaktiv,
er grundlaget for opholdstilladelsen ikke til stede, og
opholdstilladelsen kan inddrages.
Det foreslås, at der indsættes en
bemyndigelsesbestemmelse i udlændingeloven, hvorefter
integrationsministeren efter drøftelse med
undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
studieaktivitet for udlændinge, der er meddelt
opholdstilladelse med henblik på at deltage i en
professionsbachelor- eller en erhvervsakademiuddannelse.
Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte
regler om, at udenlandske studerende kun må have fravær
af et vist omfang, hvis de skal kunne anses for at være
studieaktive.
Forslaget er en opfølgning på
Undervisningsministeriets tilsynsberetning af 17. december 2008 om
fire udvalgte uddannelsesinstitutioners aktiviteter i relation til
udenlandske studerende. Tilsynsberetningen blev udarbejdet i
samarbejde med Integrationsministeriet.
Tilsynsberetningen viste, at institutionerne generelt handler
i overensstemmelse med reglerne, men at der er et problem i forhold
til de udenlandske studerendes studieaktivitet og
frafaldsmønstre på de fire uddannelsesinstitutioner.
Rapporten viste også, at selvom en stor del af de udenlandske
studerende falder fra deres uddannelser, har
uddannelsesinstitutionerne ikke i nævneværdig grad
foretaget ændringer i deres praksis for rekruttering,
herunder deres brug af agenter, og optagelse af studerende.
Der er allerede handlet på baggrund af rapporten.
Studiebekendtgørelsen blev således i foråret
ændret som følge af tilsynsrapporten.
På baggrund af rapportens konklusioner er det imidlertid
regeringens opfattelse, at der skal sættes yderligere ind
over for de udenlandske studerende, der har fået
opholdstilladelse med henblik på at deltage i en uddannelse,
men som viser sig ikke at studere. Med ens regler for
opgørelsen af studieaktivitet sikres der en fortsat effektiv
kontrol, og dermed undgås misbrug af studieopholdstilladelser
bedst muligt.