• 0

L 46 Forslag til lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer.

Af: Miljøminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 22-10-2009

Fremsat den 22. oktober 2009 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen)

20091_l46_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 22. oktober 2009 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer 1)

Kapitel 1

Formål og definitioner

§ 1. Loven har til formål at fastlægge rammerne for vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer med henblik på at nedbringe de negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter.

§ 2. I denne lov forstås ved:

1) Oversvømmelse: En midlertidig vanddækning med vand fra vandløb og søer af arealer, der normalt ikke er dækket af vand.

2) Oversvømmelsesrisiko: Kombinationen af sandsynligheden for en oversvømmelse og de potentielle negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, der er forbundet med oversvømmelser.



Kapitel 2

Risikoområder

§ 3. Miljøministeren foretager en vurdering af oversvømmelsesrisikoen for hvert vanddistrikt. På baggrund heraf udpeger miljøministeren risikoområder, hvor der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko, eller hvor en sådan må anses for sandsynlig.

Stk. 2. Udpegning af risikoområder sker efter forhandling med transportministeren og efter høring af de berørte kommuner.

Stk. 3. Revurdering af oversvømmelsesrisikoen og udpegning af risikoområder skal ske hvert sjette år og være i overensstemmelse med § 4. Ved revurderingen vurderes det, om grundlaget for udpegning af risikoområder er ændret, og om andre områder skal udpeges til risikoområder.

Stk. 4. Miljøministeren offentliggør vurderingen og udpegningen af risikoområder, samt senere revurderinger heraf.

§ 4. Vurderingen af oversvømmelsesrisikoen skal indeholde følgende:

1) Topografiske kort, som viser arealanvendelsen i vanddistriktet.

2) En beskrivelse af historiske oversvømmelser, som har forårsaget omfattende skader på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, og som sandsynligvis gentages, herunder en beskrivelse af oversvømmelsernes omfang og strømningsveje (vandets bevægelse i et oversvømmet område beskrevet f.eks. ved hastigheds- og retningsangivelser) samt en vurdering af de skader, der er sket.

3) En beskrivelse af større oversvømmelser, der har fundet sted tidligere, hvor der kan forventes omfattende skader som følge af lignende hændelser i fremtiden.

4) Evt. en beskrivelse af hvilke skader fremtidige oversvømmelser vil kunne forårsage på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, idet forhold som topografi, vandløbenes beliggenhed og deres generelle hydrologiske og geomorfologiske kendetegn, herunder lavbundsarealer som ferske enge og/eller ådale som naturlige overløbsområder, effektiviteten af de eksisterende menneskeskabte infrastrukturer til oversvømmelsessikring, befolkningsområders beliggenhed, områder med økonomisk aktivitet og udviklinger på lang sigt, herunder klimaændringers indvirkning på forekomsten af oversvømmelser, så vidt muligt tages i betragtning.



Stk. 2. I revurderinger af oversvømmelsesrisikoen skal desuden indgå oplysninger om klimaændringernes sandsynlige indvirkning på forekomsten af oversvømmelser.

§ 5. Miljøministeren udarbejder for hvert vanddistrikt et kort over faren for oversvømmelse og et kort over oversvømmelsesrisikoen for hvert af de områder, der er udpeget efter § 3, stk. 1, jf. lovens bilag 1.

Stk. 2. Kortene skal koordineres med de basisanalyser, der er udarbejdet efter miljømålslovens § 5, stk. 1, og § 6.

Stk. 3. Kortene skal revurderes senest hvert sjette år. Ved revurdering vurderes det, om kortene på baggrund af nye oplysninger, helt eller delvist skal ændres.

Stk. 4. Miljøministeren offentliggør kortene og senere revurderinger heraf.

Kapitel 3

Risikostyringsplaner

§ 6. Kommunalbestyrelsen udarbejder en risikostyringsplan i overensstemmelse med lovens bilag 2 for hvert af de udpegede risikoområder.

Stk. 2. Risikostyringsplanerne skal koordineres med vandplanerne, der udarbejdes efter miljømålslovens § 3.

Stk. 3. Risikostyringsplanen kan ændres i planperioden efter reglerne i dette kapitel.

§ 7. Kommunalbestyrelsen offentliggør ved annoncering forslag til risikostyringsplaner og senere revurderinger heraf. Forslag skal være offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Offentliggørelsen skal ske samtidig med miljøministerens offentliggørelse af forslag til vandplaner.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen offentliggør ved annoncering forslag til revurderinger af risikostyringsplaner hvert sjette år.

Stk. 4. Samtidig med offentliggørelsen sendes forslagene til de statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslagene.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst seks måneder for fremsættelse af indsigelser mod forslagene.

§ 8. Efter udløbet af fristen i § 7, stk. 5, vedtager kommunalbestyrelsen risikostyringsplanerne, jf. dog stk. 2 og § 9.

Stk. 2. Hvis der efter høringen foretages ændringer i det offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde berører andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelsen har foranlediget ændringen, kan vedtagelse af planen ikke ske, før de pågældende har haft lejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der kan siges at foreligge et nyt forslag til plan, skal procedurerne i dette kapitel følges.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen offentliggør ved annoncering de vedtagne risikostyringsplaner og senere revurderinger heraf. De endeligt vedtagne risikostyringsplaner skal være offentligt tilgængelige.

Stk. 4. Snarest muligt efter vedtagelsen sender kommunalbestyrelsen risikostyringsplanerne til miljøministeren.

Stk. 5. Miljøministeren sammenfatter og offentliggør vedtagne risikostyringsplaner for hvert vanddistrikt. De sammenfattede risikostyringsplaner skal udarbejdes i overensstemmelse med lovens bilag 2, dog på vanddistriktsniveau.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til offentliggørelse og offentlig tilgængelighed af de vedtagne risikostyringsplaner.

§ 9. Et forslag til risikostyringsplan kan ikke vedtages, hvis andre kommunalbestyrelser har gjort skriftlig indsigelse over for kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter § 7, stk. 5. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed om de nødvendige ændringer.

Stk. 2. Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem kommunalbestyrelserne, forelægges sagen for miljøministeren, som herefter træffer afgørelse om den nødvendige ændring.

§ 10. Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte indsigelser mod et forslag til risikostyringsplan inden udløbet af fristen efter § 7, stk. 5. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed om den nødvendige ændring.

Stk. 2. Såfremt der ikke ved forhandling kan opnås enighed, træffer miljøministeren afgørelse om den nødvendige ændring.

§ 11. Kommunalbestyrelsen er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af risikostyringsplanerne og skal herunder sikre gennemførelsen af disse.

Kapitel 4

Administrative bestemmelser

§ 12. Miljøministeren kan bemyndige en statslig myndighed oprettet under ministeriet eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages til miljøministeren.

Stk. 3. Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.

§ 13. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om vurdering og risikostyring for oversvømmelse fra vandløb og søer i det internationale vanddistrikt, herunder fravigelse af lovens bestemmelser i det internationale vanddistrikt.

§ 14. Miljøministeren fastsætter regler med henblik på at gennemføre eller anvende EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse.

Kapitel 5

Klage og søgsmål

§ 15. Endeligt vedtagne risikostyringsplaner og senere revurderinger af disse kan påklages til Naturklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 2. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at have meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.

Stk. 3. Naturklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 16. Klageberettiget efter § 15 er følgende:

1) Miljøministeren.

2) Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen.

3) Offentlige myndigheder.

4) Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

5) Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.

6) Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.



Stk. 2. Ved klage indgivet af klageberettigede efter stk. 1, nr. 5 og 6, kan Naturklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter.

§ 17. Klage skal være indgivet skriftligt inden fire uger efter, at den endelig vedtagne risikostyringsplan er offentliggjort. Hvis klagefristen udløber en lørdag, en søndag, eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2. Klage indgives til den myndighed, som har vedtaget planen. Myndigheden sender klagen til Naturklagenævnet, ledsaget af den påklagede plan og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 18. Loven træder i kraft den 26. november 2009.

Stk. 2. Miljøministeren foretager de to første høringer af henholdsvis forslag til udpegning af risikoområder og revurdering af forslag til udpegning af risikoområder efter § 3, stk. 2, i perioderne fra 1. januar til 31. marts 2011 og fra 1. januar til 31. marts 2018.

Stk. 3. Miljøministeren afslutter den første vurdering og udpegning af risikoområder efter § 3, stk. 1, senest den 22. december 2011. Den første revurdering af vurderingen og udpegningen af risikoområder efter § 3, stk. 3 afsluttes senest den 22. december 2018.

Stk. 4. Miljøministeren udarbejder kortene over faren for oversvømmelse og kortene over oversvømmelsesrisikoen, jf. § 5, stk. 1, senest den 22. december 2013.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen offentliggør forslag til risikostyringsplaner, jf. § 7, stk. 1, senest den 22. december 2014.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen vedtager risikostyringsplaner, jf. § 8, stk. 1, senest den 22. oktober 2015.

Stk. 7. Miljøministeren offentliggør en samlet risikostyringsplan for hvert vanddistrikt, jf. § 8, stk. 5, senest den 22. december 2015.

Kapitel 7

Ændringer i planloven

§ 19. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, foretages følgende ændringer:

1. Fodnote 1 til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40, som ændret senest ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr. 2003/35/EF om mulighed for deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser, EU-Tidende 2007 nr. L 288, s. 27.«

2. I § 11, stk. 4, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) en kommunal risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet,«

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.

3. I § 11 a indsættes efter nr. 16 som nyt nummer:

»17) friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse, jf. kapitel 2 i lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet,«

Nr. 17-19 bliver herefter nr. 18-20.

4. I § 11 e, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6) kommuneplanens sammenhæng med den kommunale risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet,«

Nr. 6-9 bliver herefter nr. 7-10.

5. I § 13, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) en kommunal risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser fra vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet,«

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

  
Almindelige bemærkninger til lovforslaget
  
Indholdsfortegnelse
  
1.
Indledning
2.
Baggrund
2.1.
Direktivets anvendelsesområde
2.1.1.
Direktivets tre plantrin
2.1.2.
Vurdering af oversvømmelsesrisikoen
2.1.3.
Kort over faren for oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen
2.1.4.
Risikostyringsplaner for oversvømmelse
2.1.5.
Koordinering med vandrammedirektivet
2.1.6.
Offentlig oplysning og høring
2.1.7.
Overgangsforanstaltninger
2.1.8.
Revurdering
2.1.9.
Tidsfrister
3.
Gældende ret
4.
Lovforslagets hovedindhold
4.1.
Lovens systematik
4.2.
De enkelte elementer i lovforslaget
4.2.1.
Første plantrin. Vurdering af oversvømmelsesrisikoen
4.2.2.
Andet plantrin. Kort over faren for oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen
4.2.3.
Tredje plantrin. Risikostyringsplaner
4.2.4.
Klimaændringer
5.
De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6.
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7.
De økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
8.
De miljømæssige konsekvenser
9.
Forholdet til EU-retten
10.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11.
Sammenfattende skema


1. Indledning

Lovforslaget skal bidrage til at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (oversvømmelsesdirektivet), EU-Tidende 2007 nr. L 288, side 27.


Transportministeriet ved Kystdirektoratet gennemfører den del af direktivet, der vedrører vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Gennemførelsen sker ved, at Kystdirektoratet udsteder en bekendtgørelse med hjemmel i lov om kystbeskyttelse.


Direktivet om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser skal være gennemført i national ret senest den 26. november 2009.


Oversvømmelsesdirektivet er optrykt som bilag 2.


2. Baggrund

Oversvømmelsesdirektivet blev til på baggrund af 100 større ødelæggende oversvømmelser, som Centraleuropa var udsat for mellem 1998 og 2002, heriblandt de katastrofale oversvømmelser langs Donau og Elben i 2002. Oversvømmelserne var årsag til ca. 700 dødsfald, evakuering af ca. en halv million mennesker og forsikrede økonomiske tab på mindst 25 mia. EUR.


2.1. Direktivets anvendelsesområde.

Formålet med direktivet er at mindske og styre oversvømmelsesrelaterede risici for sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. EU-landene har vurderet, at den mest effektive måde er - på baggrund af en udpegning af risikoområder og kort over muligt oversvømmelsesomfang og mulige skader - at udarbejde risikostyringsplaner, der fokuserer på forebyggelse, sikring og beredskab.


Oversvømmelse defineres i direktivet som: »En midlertidig vanddækning af arealer, der normalt ikke er dækket af vand. Dette omfatter oversvømmelser hidrørende fra vandløb, bjergstrømme, efemerale vandløb i Middelhavsområdet samt oversvømmelser fra havet i kystområder og kan udelukke oversvømmelser fra spildevandssystemer«. Dermed er det muligt for EU-medlemslandene at vælge, om de vil inkludere oversvømmelser, der hidrører fra spildevandssystemer.


2.1.1. Direktivets tre plantrin

Direktivet er opdelt i tre plantrin. Første plantrin vedrørende vurdering og udpegning af områder, hvor der er en potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse eller hvor en sådan må anses for sandsynlig. Andet plantrin består af udarbejdelse af kort over faren for oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen for de udpegede risikoområder. Tredje plantrin vedrører udarbejdelse af risikostyringsplaner for de udpegede risikoområder. Plantrinenes indhold beskrives nærmere under punkt 2.1.2-2.1.4 og 4.2.1-4.2.3.


2.1.2. Vurdering af oversvømmelsesrisikoen.

I oversvømmelsesplanlægningens første plantrin skal der, for at fremskaffe en vurdering af potentielle risici, foretages en vurdering af oversvømmelsesrisikoen baseret på foreliggende og let tilgængelige oplysninger. Den første vurdering skal være gennemført senest den 22. december 2011, og den første revurdering skal være gennemført senest den 22. december 2018 og herefter igen hvert sjette år.


Vurderingen skal indeholde kort over vanddistriktet, der viser vandløbsoplandene og arealanvendelsen, en beskrivelse af oversvømmelser, der tidligere har fundet sted og har forårsaget omfattende skader på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, og som sandsynligvis vil kunne gentage sig i fremtiden og en beskrivelse af større oversvømmelser, der har fundet sted tidligere, hvor der kan forventes omfattende skader som følge af lignende hændelser i fremtiden.


Hvis der er særligt behov herfor, kan der også inddrages en vurdering af, hvilke skader fremtidige oversvømmelser kan forårsage på sundhed, miljø, kulturarv og økonomi, idet forhold som topografi, vandløbenes beliggenhed, effektiviteten af menneskeskabte infrastrukturer til oversvømmelsessikring, befolkningsområders beliggenhed, områder med økonomisk aktivitet og udviklinger på lang sigt, herunder klimaændringers indvirkning på forekomsten af oversvømmelser så vidt muligt tages i betragtning.


På den baggrund udpeges de risikoområder hvor det skønnes, at der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko eller en sådan må anses for sandsynlig. Det er ikke ved enhver oversvømmelsesrisiko, at et område skal udpeges. Oversvømmelsesrisikoen skal også være potentiel og væsentlig. Der er hermed tale om at udpege områder, hvor tidligere oversvømmelser har forårsaget omfattende skader, og hvor der ikke efterfølgende er foretaget forebyggende foranstaltninger for at modvirke en lignende oversvømmelse. Dermed er der en formodning om, at en sådan oversvømmelse kan ske i det samme område igen. Derudover kan der være tale om områder, hvor der har været større oversvømmelser, og hvor en efterfølgende ændring af arealanvendelse (f.eks. fra landbrugsjord til byområde) sandsynliggør, at en ny oversvømmelse medfører omfattende skader.


I henhold til oversvømmelsesdirektivets artikel 14, stk. 4 skal »klimaændringernes indvirkning på forekomsten af oversvømmelser« indgå i revurderingerne af risikovurderingen.


2.1.3. Kort over faren for oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen

I andet plantrin udarbejdes oversvømmelseskort for de områder, der er udpeget på baggrund af risikovurderingen.


Kort over faren for oversvømmelse skal vise vanddybde eller vandstand og strømhastighed i det udpegede område ved tre forskellige oversvømmelsessituationer: En situation, som der er stor sandsynlighed for, vil indtræffe, en situation, som der er middelstor sandsynlighed for, vil indtræffe (forventeligt en gang hver 100 år) og en situation, som der er ringe sandsynlighed for, vil indtræffe, og som må betragtes som ekstrem.


Af kort over oversvømmelsesrisikoen skal det for hver af de tre oversvømmelsessituationer fremgå, hvilket antal indbyggere, der potentielt vil blive berørt, hvilke potentielle økonomiske skader, der kan opstå samt de potentielle miljøskader, herunder oplysninger om potentielle kilder til miljøforurening.


De to korttyper udarbejdes for at sikre et effektivt informationsværktøj og et solidt grundlag for prioritering og yderligere tekniske, finansielle og politiske afgørelser om styring af oversvømmelsesrisikoen.


Såfremt et område under første plantrin er udpeget som værende risikoområde for oversvømmelser fra vandløb, søer eller havet, skal kortene samordnes mellem de to statslige myndigheder (Transportministeriet og Miljøministeriet).


De første kort skal være udarbejdet senest den 22. december 2013, og de skal revurderes senest den 22. december 2019 og herefter hvert sjette år.


2.1.4. Risikostyringsplaner for oversvømmelse

I tredje plantrin skal de første risikostyringsplaner være udarbejdet senest den 22. december 2015, dvs. samtidig med 2. generations vandplanerne. Risikostyringsplanerne skal også være tæt koordineret med vandplanerne og kan også integreres heri. Risikostyringsplanerne skal tillige samordnes på vanddistriktsniveau.


Medlemslandene skal fastsætte passende mål for styring af oversvømmelsesrisiciene i de områder, som er udpeget som risikoområder efter risikovurderingen, og i den forbindelse skal der lægges særlig vægt på at mindske de potentielle negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, og, hvis det anses for relevant, med sigte på ikke-strukturelle initiativer og/eller nedbringelse af sandsynligheden for oversvømmelse.


Risikostyringsplanerne for oversvømmelser skal omfatte foranstaltninger til opnåelse af de mål, der er opstillet i planerne. Planerne skal således på vanddistriktsniveau indeholde:


1) Konklusionerne af risikovurderingen.

2) Fare- og risikokortene over de udpegede områder.

3) Kort beskrivelse af målene for styring af risiciene.



Risikostyringsplanerne skal desuden indeholde en oversigt over de foranstaltninger og prioriteringen heraf, der tager sigte på at nå de relevante mål for oversvømmelsesrisikostyringen, herunder de oversvømmelsesrelaterede tiltag, der er taget i henhold til anden fællesskabslovgivning bl.a. Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EF-tidende 1985 nr. L 175, s. 40, (VVM-direktivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, EF-tidende 2001 nr. L 197, s. 30, (SMV-direktivet).


Risikostyringsplanerne skal desuden indeholde en beskrivelse af planens gennemførelse, dvs. en beskrivelse af prioriteringen og af hvordan fremskridt vil blive overvåget, oversigt over offentlig høring og oplysning om planen og en fortegnelse over ansvarlige myndigheder.


Risikostyringsplanerne skal omfatte alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab, herunder oversvømmelsesprognoser og systemer for tidlig varsling og hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige vandløbsoplande eller deloplande. I risikostyringsplanerne for oversvømmelser skal også indgå fremme af bæredygtige arealanvendelsesmetoder og forbedring af vandbindingen så vel som kontrolleret oversvømmelse af visse områder i tilfælde af oversvømmelse.


2.1.5. Koordinering med vandrammedirektivet

EU-medlemslandene har valgt at knytte oversvømmelsesdirektivet snævert til Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-tidende 2000 nr. L 327, s. 1, (vandrammedirektivet) og lade planlægningen til mindskelse af oversvømmelsesrisikoen følge vandrammedirektivets planlægningskadence. Medlemslandene skal således koordinere gennemførelsen af oversvømmelsesdirektivet med gennemførelsen af vandrammedirektivet, og der skal fokuseres på at opnå fælles synergier og fordele under hensyn til de miljømål, der er fastsat efter vandrammedirektivet.


Vandrammedirektivet, der er gennemført i Danmark i Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), beskrives således i Oversvømmelsesdirektivet: »Det (vandrammedirektivet) vil bidrage til at mindske virkningerne af oversvømmelser. Mindskelse af oversvømmelsesrisikoen er imidlertid ikke et af det pågældende direktivs væsentligste målsætninger, og det tager heller ikke de fremtidige ændringer i oversvømmelsesrisikoen som følge af klimaændringer i betragtning.« Det er med denne begrundelse, at EU-medlemslandene har fundet det nødvendigt at udarbejde et direktiv, der sigter direkte på styring af oversvømmelsesrisici.


2.1.6. Offentlig oplysning og høring

Risikovurderingen, fare- og risikokortene over de udpegede områder og forslag til risikostyringsplaner skal offentliggøres. Forslag til risikostyringsplaner skal tillige udsendes i offentlig høring. Dette skal ske senest den samme dato som forslag til vandplanerne efter vandrammedirektivet senest skal offentliggøres - første gang senest den 22. december 2014. Forslag til risikostyringsplaner skal være høring i mindst seks måneder.


2.1.7. Overgangsforanstaltninger

Oversvømmelsesdirektivet giver EU-medlemslandene mulighed for at beslutte ikke at foretage vurderingen af oversvømmelsesrisikoen, hvis der allerede er foretaget en risikovurdering og udpeget potentielle risikoområder inden den 22. december 2010.


EU-medlemslandene kan ligeledes beslutte at anvende fare- og risikokort og risikostyringsplaner, der ligeledes er udarbejdet inden 22. december 2010, hvis disse lever op til oversvømmelsesdirektivets krav.


EU-medlemslandene vil dog stadig være omfattet af kravet om revurderinger af fare- og risikokort og planer.


2.1.8. Revurdering

Vurderingen af oversvømmelsesrisiko skal første gang revurderes senest den 22. december 2018 og derefter hvert sjette år, jf. pkt. 2.1.2.


De to kort (fare- og risiko) revurderes senest den 22. december 2019 og derefter hvert sjette år, jf. pkt. 2.1.3.


Kommunalbestyrelserne skal revurdere risikostyringsplanerne senest den 22. oktober 2021 og derefter hvert sjette år, jf. pkt. 2.1.4.


2.1.9. Tidsfrister

Oversvømmelsesdirektivet indeholder frister for gennemførelse af de enkelte delelementer i direktivet. De vigtigste frister er følgende:


November 2009


- Gennemførelse af direktivet i national lovgivning



Januar - Marts 2011


- Forslag til udpegning af risikoområder sendes i høring hos berørte kommuner



December 2011


- Offentliggørelse af risikovurderingen og udpegning af risikoområder



December 2013


- Offentliggørelse af kort over fare for oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen



December 2014


- Offentlig høring over forslag til risikostyringsplan



Oktober 2015


- Offentliggørelse af den vedtagne risikostyringsplan



December 2015


- Offentliggørelse af vedtagne risikostyringsplaner på vanddistriktsniveau



Januar - Marts 2018


- Forslag til udpegning af risikoområder sendes i høring hos berørte kommuner



December 2018


- Offentliggørelse af en revurderet risikovurdering og udpegning af risikoområder



December 2019


- Offentliggørelse af revurderede kort over faren for oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen



December 2020


- Offentlig høring over revurderede forslag til risikostyringsplan



Oktober 2021


- Offentliggørelse af den vedtagne risikostyringsplan



December 2021


- Offentliggørelse af vedtagne risikostyringsplaner på vanddistriktsniveau



3. Gældende ret

Der findes allerede i dag lovgivning på en række områder, der mere eller mindre direkte sigter mod at forebygge oversvømmelser og lovgivning om beredskab og erstatninger i tilfælde oversvømmelse og skader som følge heraf. Disse redskaber skal også fremover anvendes i relation til oversvømmelser, herunder oversvømmelser af mindre betydeligt omfang.


I relation til oversvømmelser fra havet er Kystdirektoratet under Transportministeriet statens myndighed på kystområdet. Direktoratet administrerer Kystbeskyttelsesloven, hvis formål er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Direktoratet har således væsentlige opgaver i relation til kystbeskyttelse og kystsikring. Derudover har Direktoratet sammen med politiet ansvaret for stormflodsberedskabet på den jyske vestkyst.


Kommunalbestyrelsen har også væsentlige opgaver på kystbeskyttelsesområdet. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved en kyst skal udføres anlæg eller træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af flere ejendomme mod oversvømmelse eller den nedbrydende virkning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet (kystbeskyttelsesforanstaltninger). Kystbeskyttelsesforanstaltningen kan dog kun gennemføres efter tilladelse fra Kystdirektoratet.


Vandløbsloven har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Kommunalbestyrelsen er vandløbsmyndighed og skal handle under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Vandløbenes evne til at aflede vand er et væsentligt element til imødegåelse af oversvømmelser fra vandløb.


Kommunalbestyrelsen er ligeledes ansvarlige for kommuneplanlægningen, der giver kommunerne et redskab til at hindre bebyggelse af områder, der kan blive oversvømmet, for spildevandsplanlægningen, herunder dimensioneringen af kloakkerne og for det lokale beredskab.


Endelig sikrer lov om stormflod og stormfald borgerne erstatning for skader som følge af stormflod.


4. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget gennemfører dele af EU's direktiv af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser. Oversvømmelsesdirektivet omhandler både oversvømmelser fra havet og oversvømmelser fra vandløb og søer. Med dette lovforslag foreslås indført en ny form for planlægning i Danmark i form af en oversvømmelsesplanlægning for vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser fra vandløb og søer, der består af tre plantrin.


Transportministeriet, ved Kystdirektoratet gennemfører de to første plantrin for så vidt angår oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet, mens Miljøministeriet ved de statslige miljøcentre gennemfører de samme to plantrin for så vidt angår oversvømmelser fra vandløbene og søerne. Det tredje plantrin gennemføres af kommunerne.


Oversvømmelsesdirektivet retter sig ikke mod typiske danske oversvømmelsessituationer, men mod styring af oversvømmelsesrisikoen i en størrelsesorden og med et skadeomfang, som man så det i Centraleuropa i perioden 1998-2002. I disse år var der 100 større ødelæggende oversvømmelser, heriblandt de katastrofale oversvømmelser langs Donau og Elben i 2002. Oversvømmelserne var årsag til ca. 700 dødsfald, evakuering af ca. en halv million mennesker og forsikrede økonomiske tab på mindst 25 mia. EUR. Det er risikoen for oversvømmelser af et sådant omfang, som direktivet først og fremmest sigter på at opnå en bedre styring af.


Lovforslaget lægger sig op ad direktivteksten, og det betyder, at loven i Danmark kun vil finde anvendelse for de områder, hvor der er en potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse eller hvor en sådan må anses for sandsynlig. De mindre oversvømmelser, som er de mest almindelige i Danmark, vil typisk ikke blive omfattet af lovens oversvømmelsesplanlægning. Disse oversvømmelser skal fortsat håndteres med de lovgivningsmæssige redskaber, der allerede er til rådighed i dag - kystbeskyttelsesloven, vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven med den tilhørende spildevandsbekendtgørelse, planloven, stormflodsloven og kravene om etablering af kommunale beredskaber.


Den foreslåede danske gennemførelse af oversvømmelsesdirektivet omfatter ikke oversvømmelser fra spildevandssystemer. EU-medlemslandene står ifølge direktivet frit på dette område. Udledning af spildevand og herunder dimensioneringen af kloakkerne er kommunalbestyrelsernes ansvar, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28 og bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Derudover er der i Spildevandskomiteens Skrift nr. 27 »Funktionspraksis for afløbssystemer under regn« vejledning i, hvordan kommunalbestyrelserne tilpasser kloaksystemet til klimaforandringerne. Det fremgår heraf, at det ikke er »realistisk helt at undgå overløb i forbindelse med kraftige regnskyl, og det er heller ikke realistisk at undgå oversvømmelser, men omfanget kan nedbringes til et niveau, der kan accepteres.«


Da der ikke i Danmark på nuværende tidspunkt foreligger risikovurderinger, fare- og risikokort og risikostyringsplaner for oversvømmelser fra vandløb og søer, vil anvendelse af direktivets overgangsforanstaltninger ikke blive aktuelt.


Oversvømmelsesplanlægningen skal koordineres med vandplanlægningen, jf. miljømålsloven og følge dennes tidsmæssige kadence. Vurdering og udpegning af risikoområder, oversvømmelseskortene, vedtagne risikostyringsplaner for hvert risikoområde og vedtagne risikostyringsplaner på vanddistriktsniveau skal første gang været udarbejdet og offentliggjort henholdsvis den 22. december 2011, 22. december 2013, 22. oktober 2015 og 22. december 2015.


Miljøministeriet og kommunalbestyrelserne skal udover ovenstående forpligtelse til at koordinere med vandplanlægningen også tage højde for andre forpligtelser i henhold til anden lovgivning.


4.1. Lovens systematik

Lovforslaget består af 7 overordnede kapitler og to bilag. Loven følger direktivets overordnede systematik. Kapitel 1 omhandler formålet med loven og definitioner. Kapitel 2 omhandler indholdet af vurdering af oversvømmelsesrisikoen og den efterfølgende udpegning af risikoområder og kapitel 3 kommunalbestyrelsens opgaver vedrørende udarbejdelse af risikostyringsplaner. Kapitel 4, 5 og 6 omhandler de administrative bestemmelser, klage, søgsmål og ikrafttrædelse. Kapitel 7 omhandler konsekvensændringerne af lov om planlægning. Af bilagene fremgår det nærmere indhold af kort over faren for oversvømmelse, kort over oversvømmelsesrisikoen og risikostyringsplaner.


4.2. De enkelte elementer i lovforslaget

4.2.1. Første plantrin. Vurdering af oversvømmelsesrisikoen

I lovforslaget foreslås, at miljøministeren (i praksis de statslige miljøcentre) udpeger risikoområder, hvor der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko eller hvor en sådan må anses for sandsynlig. Udpegningen sker på baggrund af en vurdering af oversvømmelsesrisikoen - først og fremmest baseret på foreliggende og let tilgængelige oplysninger.


Forud for den endelige udpegning af risikoområder, skal forslag til udpegning af risikoområder og grundlaget herfor (vurderingen af oversvømmelsesrisikoen) sendes i høring hos de berørte kommuner. Denne høring sker for at sikre, at kommunerne, som er vandløbsmyndighed og ansvarlig for kommuneplanlægningen og en væsentlig del af beredskabet, har mulighed for at kommentere herpå.


Det forventes ikke, at en udpegning af et risikoområde har indflydelse på ejendomspriserne i det pågældende geografiske område. Dette skyldes, at udpegningen sker på grundlag af kendte data (f.eks. oplysninger om tidligere oversvømmelser).


Af lovforslagets § 4 fremgår de oplysninger vurderingen skal indeholde.


4.2.2. Andet plantrin. Kort over faren for oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen

Endvidere forslås det i lovforslaget, at miljøministeren (i praksis de statslige miljøcentre) udarbejder kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse for de udpegede risikoområder. Kortene skal bl.a. vise oversvømmelsesomfang, det potentielle antal indbyggere der berøres, potentielle økonomiske skader samt potentielle miljøskader.


Oversvømmelsesdirektivets tidsmæssige planlægning synkroniseres med vandrammedirektivets, hvilket også sikrer, at direktivernes målsætninger supplerer hinanden. Dette betyder, at nogle aspekter af vandrammedirektivet (navnlig miljømål, indsatsprogram og vandplaner) kan berøres af kortlægningen af oversvømmelsesrisikoen.


Kortene samordnes på vanddistriktsniveau, dvs. inden for de fire vanddistrikter, som Danmark er inddelt i i henhold til miljømålslovens § 2. De fire vanddistrikter er: Vanddistrikt I: Jylland-Fyn, Vanddistrikt II: Sjælland, Vanddistrikt III: Bornholm og Vanddistrikt IV: Internationalt vanddistrikt (de danske oplande til vandløbene Vidå, Kruså, Meden Å og Jardelund Grøft).


Af lovforslagets bilag 1 fremgår de oplysninger kort over faren for oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen skal indeholde.


4.2.3. Tredie plantrin. Risikostyringsplaner

I lovforslagets kapitel 3 foreslås det, at de berørte kommuners kommunalbestyrelser udarbejder og vedtager risikostyringsplaner for de udpegede risikoområder, der ligger inden for deres geografiske område. De kommunale risikostyringsplaner skal indeholde mål for styringen af oversvømmelsesrisikoen og omfatte alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab.


De foranstaltninger der oplistes i risikostyringsplanen, skal følge den almindelige procedure ifølge almindelige planlægningsregler, jf. bl.a. planloven. F.eks. skal der foreligge en lokalplan før der gennemføres et projekt, der vil give væsentlige ændringer i det bestående miljø.


Forebyggelse kan eksempelvis være, at eventuelle fremtidige oversvømmelsesskader undgås ved ikke at opføre huse og industrianlæg i områder, der har været eller kan blive udsat for oversvømmelser. F.eks. kan myndighederne ved udarbejdelse af fremtidige udviklingsplaner inddrager oplysninger om oversvømmelsesrisikoen eller forebyggelse kan være ved fremme af hensigtsmæssig arealudnyttelse og land- og skovbrugspraksis.


Sikring indebærer at myndighederne f.eks. træffer foranstaltninger, både anlægsmæssigt og af anden art for at formindske muligheden for oversvømmelser og/eller oversvømmelsernes følger i et bestemt område.


Beredskabet vil sige, at befolkningen oplyses om oversvømmelsesrisikoen, og om hvad de skal gøre i tilfælde af oversvømmelse. F.eks. at der udvikles beredskabsplaner for oversvømmelsessituationer.


I forbindelse med udarbejdelsen af risikostyringsplaner kan kommunalbestyrelsen inddrage allerede gældende planer, f.eks. kommuneplaner og lokalplaner, hvis de i øvrigt opfylder lovforslagets krav. Endvidere kan der ske en koordination mellem risikostyringsplaner og kommunens generelle beredskabsplan, jf. beredskabslovens § 25, stk. 1, herunder specielt delplanen for den risikobaserede dimensionering af kommunens redningsberedskab, jf. bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab.


Af lovforslagets bilag 2 fremgår de oplysninger en risikostyringsplanen skal indeholde.


De første risikostyringsplaner skal være udarbejdet senest den 22. oktober 2015, og den første revurdering skal ske senest den 22. oktober 2021 og herefter hvert sjette år.


Kommunalbestyrelsen sender risikostyringsplanen til miljøministeren (i praksis de statslige miljøcentre), der samordner disse på vanddistriktsniveau.


Såfremt risikostyringsplanen vedrører det internationale vanddistrikt, er Miljøministeriet behjælpelig med oplysninger om det grænseoverskridende vandløbsopland eller deloplande, herunder oplysninger om cost-benefit analyse, ansvarlige myndigheder, og hvis det er hensigtsmæssigt en beskrivelse af samarbejdet med de tyske myndigheder.


4.2.4. Klimaændringer

Af lovforslagets § 4, stk. 2, fremgår det, at »klimaændringernes indvirkning på forekomsten af oversvømmelser«, jf. oversvømmelsesdirektivets artikel 14, stk. 4 skal indgå i revurderingerne af risikovurderingen og risikostyringsplanerne. Dermed skal de klimascenarier, der er valgt som grundlag for regeringens klimatilpasningsstrategi af marts 2008, anvendes.


I henhold til regeringens klimatilpasningsstrategi lægges der vægt på, »at klimatilpasning så vidt muligt sker løbende (ad hoc), hvorved myndigheder, virksomheder og privatpersoner på eget initiativ reagerer på konsekvenserne af klimaændringer i tide inden for de givne lovgivningsmæssige, økonomiske og teknologiske rammer«.


5. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen varetager det tredje plantrin og dermed udarbejder risikostyringsplaner. Eftersom omfanget af kommunernes opgave afhænger af den forudgående udpegning af området, optages lovforslaget på lov- og cirkulæreprogrammet som udgiftsneutralt med henblik på forhandling af de økonomiske konsekvenser, efter at risikoområderne er udpeget i 2011.


Regionsrådene er ikke tillagt myndighedsopgaver efter bestemmelserne i lovforslaget, hvorfor lovforslaget ikke har økonomiske og administrative konsekvenser for dem.


Staten, forventeligt de statslige miljøcentre under Miljøministeriet, skal forestå sagsbehandlingen efter bestemmelserne i lovforslaget. Det forventes, at miljøcentrenes tidsforbrug til udarbejdelse af de forskellige opgaver på de enkelte plantrin vil i alt udgøre i størrelsesordenen 1,5-3 årsværk, svarende til 1,0 - 1,8 mio. kr.


Lovforslaget forventes således at medføre visse administrative byrder for staten, som afholdes inden for Miljøministeriets eksisterende økonomiske rammer.


6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.


Det forventes ikke, at lovforslagets forskellige vurderinger, udpegninger, kort eller planer har indflydelse på ejendomspriserne i det pågældende område. Dette skyldes, at vurderingerne mv. udarbejdes på grundlag af kendte data (f.eks. tidligere oversvømmelser).


7. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil ikke medføre administrative konsekvenser for borgerne.


8. De miljømæssige konsekvenser

Ingen miljømæssige konsekvenser


9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (oversvømmelsesdirektivet), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende nr. L 363, side 368, og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1, som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368.


10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget har været sendt i høring til: Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministeriet, Statsministeriet, Ministeriet for sundhed og forebyggelse, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Rigsadvokaten, Farvandsvæsenet, Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, Forsvarets Bygningstjeneste, Miljøklagenævnet, Naturklagenævnet, KVL (LIFE), Danske Regioner, KL, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Campingrådet, Danmarks Cykle Union, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Turistråd (Nu Visit Denmark), Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Cyklistforbund, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Industri, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Vandrelaug, Danske Havne, Danske Landskabsarkitekter, Danske museer, Dansk Akvakultur, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), De Samvirkende Invalideorganisationer, Den danske landinspektørforening, Det Økologiske Råd & Selskab, Dyrenes Beskyttelse, DHI, DONG, DTU Aqua, Energinet.dk, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen Regnskovsgruppen Nepenthes, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen af Naturfredningsnævnsformænd i Danmark, Forsikring & Pension, Friluftsrådet, GEUS, Greenpeace Danmark, Hedeselskabet, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, HTSI Erhvervsorganisationen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Kolonihaveforbundet, Landbrug & Fødevarer, Landbrugets Rådgivningscenter, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen Levende Hav, Miljøcenter Vestjylland (LaBVest), Miljøpartiet De Grønne, MINA, Mærsk Olie og Gas AS, NOAH, Parcelhusejernes Landsorganisation, Sammenslutningen af Danske Småøer, Verdensnaturfonden, Ålborg Portland.


   
11. Sammenfattende skema
 
Positive
konsekvenser/
mindre udgifter
(hvis ja, angives omfang)
Negative
konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angives omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Staten: De administrative udgifter i forbindelse med vurdering, udpegning af risikoområder og udarbejdelse af fare- og risikokort for risikoområder forventes at beløbe sig til i alt i størrelsesordenen 1,0 - 1,8 mio. kr.
Regioner: ingen
Kommuner: Det er aftalt med KL, at de økonomiske forhandlinger finder sted efter udpegning af risikoområder i 2011.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2000 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (oversvømmelsesdirektivet), EU-tidende 2007 nr. L 288, side 27, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende nr. L 363, side 368, og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelses-direktivet), EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1, som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Bestemmelsen gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 1.


Det foreslås, at bestemmelsen fastlægger lovens hovedformål, der er en fastsættelse af rammerne for vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer i Danmark med henblik på at nedbringe de negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter som følge af oversvømmelser fra vandløb og søer.


Ved vandløb forstås indvande, som for størstedelens vedkommende løber på jordoverfladen, men som kan løbe under jorden for en del af sit løb.


Loven omfatter ikke oversvømmelser fra spildevandssystemer eller fra havet og fjorde.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 4.


Til § 2

Bestemmelsen gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 2.


Bestemmelsen indeholder definitionen på oversvømmelse og oversvømmelsesrisikoen.


Det følger af nr. 1, at der ved begrebet »oversvømmelse« forstås en midlertidig vanddækning af arealer, der normalt ikke er dækket af vand. I denne lov omfatter det vand, der stammer fra vandløb og søer.


Det følger af nr. 2, at »oversvømmelsesrisiko« er et andet begreb i loven. Begrebet dækker kombinationen af sandsynligheden for oversvømmelse og de potentielle negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, der er forbundet med oversvømmelser.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.


Til § 3

Bestemmelsen i stk. 1, jf. bilag 1 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, stk. 1 og 4 og artikel 5, stk. 1.


Med bestemmelsen foreslås det, at miljøministeren, hvilket i praksis vil sige de statslige miljøcentre, for hvert vanddistrikt (Danmark er p.t. opdelt i fire vanddistrikter, jf. miljømålslovens § 2, stk. 1) udpeger områder, hvor der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko eller en sådan må anses for sandsynlig. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2 og 4.2.1.


Områder, hvor der er en »potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko«, er steder, hvor det er muligt, at der under særlige omstændigheder kan indtræffe en oversvømmelse, der har væsentlige konsekvenser, men som alligevel ikke umiddelbart synes sandsynlig. Begrebet kan f.eks. være relevant i forhold til oversvømmelser i forbindelse med brud på opstemninger i forbindelse med vandkraftværker.


Områder, hvor det må »anses som sandsynligt«, at der er en væsentlig oversvømmelsesrisiko, vil typisk være steder, der har været oversvømmet flere gange tidligere med væsentlige skader til følge, og hvor der ikke er iværksat initiativer til at forhindre, at lignende oversvømmelser kan gentage sig fremover.


Udpegningen sker på baggrund af de statslige miljøcentres vurdering af oversvømmelsesrisikoen i de enkelte vanddistrikter. Grundlaget for vurderingen er foreliggende eller let tilgængelige oplysninger, såsom arkivfortegnelse og studier af udviklingen over en lang periode, navnlig klimaændringernes indvirkning på forekomsten af oversvømmelser. Kravene til vurderingens indhold fremgår af lovforslagets § 4.


Det forventes ikke, at en udpegning af et risikoområde har indflydelse på ejendomspriserne i det pågældende område. Dette skyldes, at udpegningen sker på grundlag af kendte data (bl.a. oplysninger om historiske oversvømmelser).


I stk. 2 foreslås det, at miljøministeren (de statslige miljøcentre) forud for udpegning af risikoområder forhandler med transportministeren (i praksis Kystdirektoratet). Hermed skal det sikres, at områder, hvor der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko eller hvor en sådan må anses for sandsynlig som følge af en kombination af påvirkninger fra havet, vandløb og søer, udpeges. Der kan eksempelvis være tale om områder, hvor høj vandstand i havet fører til, at vandet fra et vandløb ikke kan afledes, og sandsynligheden for oversvømmelse derfor øges.


Derudover sendes forslag til udpegning af risikoområder i tre måneders høring hos de berørte kommuner. Ved berørte kommuner menes de kommuner, hvor der inden for deres geografiske område påtænkes udpeget et område med potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko, eller hvor en sådan er sandsynlig.


Ovenstående procedure med forhandling med transportministeren og tre måneders høring af de berørte kommuner skal ske hvert sjette år før udpegning af risikoområder, dog er der overgangsregler for så vidt angår høringen af henholdsvis forslag til udpegning af risikoområder og den første revurdering af forslag til udpegning af risikoområder. Ifølge lovforslagets § 18, stk. 2, sker disse to høringer i perioderne fra 1. januar til 31. marts 2011 og fra 1. januar til 31. marts 2018.


Ifølge bestemmelsen i stk. 3, skal revurderingen af oversvømmelsesrisikoen og udpegningen af risikoområder revurderes hvert sjette år. Dog skal den første vurdering og den efterfølgende første revurdering, jf. lovforslagets § 18, stk. 3 foretages senest den 22. december 2011 og den 22. december 2018.


En revurdering skal være i overensstemmelse med lovforslagets § 4. Ved revurdering vurderer miljøministeren (de statslige miljøcentre) om grundlaget for udpegning af risikoområder er ændret, og om der måske skal udpeges andre risikoområder, end de hidtidige risikoområder. Der kan f.eks. være tale om, at vurderingen for eksisterende risikoområder skal justeres, uden at risikoområdets geografiske udstrækning ændres. Derudover kan der i den mellemliggende periode f.eks. være oversvømmelseshændelser, som betyder, at vurderingen opdates, og der udpeges andre eller flere risikoområder.


Bestemmelsen i stk. 4 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 4, stk. 4, og artikel 10, stk. 1. Miljøministeren offentliggør vurderingerne af oversvømmelsesrisiciene og de udpegede risikoområder samt senere revurderinger.


Til § 4

Bestemmelsen i stk. 1 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 4, stk. 2.


I bestemmelsen foreslås, at vurderingen af oversvømmelsesrisikoen skal indeholde følgende oplysninger: Topografiske kort, som viser arealanvendelsen i vanddistriktet, en beskrivelse af historiske oversvømmelser, som har forårsaget omfattende skader på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, og som sandsynligvis gentages. Endvidere en beskrivelse af oversvømmelsernes omfang og strømningsveje samt en vurdering af de skader, der er sket. Derudover en beskrivelse af større oversvømmelser, der har fundet sted tidligere, hvor der kan forventes omfattende skader, som følge af lignende hændelser i fremtiden.


Udover ovenstående oplysninger kan vurderingen eventuelt indeholde oplysninger såsom: En beskrivelse af hvilke skader fremtidige oversvømmelser vil kunne forårsage på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, idet forhold som topografi, vandløbenes beliggenhed og deres generelle hydrologiske og geomorfologiske kendetegn, herunder lavbundsarealer som ferske enge og/eller ådale som naturlige overløbsområder, effektiviteten af de eksisterende menneskeskabte infrastrukturer til oversvømmelsessikring, befolkningsområders beliggenhed, områder med økonomisk aktivitet og udviklinger på lang sigt, herunder klimaændringers indvirkning på forekomsten af oversvømmelser, så vidt muligt tages i betragtning.


Ved strømningsveje forstås vandets bevægelse i et oversvømmet område beskrevet f.eks. ved hastigheds- og retningsangivelser. Vandets bevægelse er bestemt af tyngdekraften. Vandet søger derfor i en retning, hvor faldet i terrænet er størst. De primære bevægelser gennem et område foregår derfor typisk i lavninger i terrænet. De sekundære bevægelser sker ved mere langsom udbredelse i de tilliggende områder.


Bestemmelsen i stk. 2 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 14, stk. 4.


I de efterfølgende revurderinger af oversvømmelsesrisikoen skal desuden indgå oplysninger om klimaændringernes sandsynlige indvirkning på forekomsten af oversvømmelser.


Til § 5

Det foreslås, at bestemmelsen i stk. 1, jf. bilag 1, gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, 3, 4 og 5.


Efter udpegning af risikoområder udarbejder miljøministeren (de statslige miljøcentre) for hvert risikoområde et kort over faren for oversvømmelse og et kort over oversvømmelsesrisikoen, kortene skal være i overensstemmelse med lovens bilag 1.


Kort over faren for oversvømmelse af et risikoområde skal bl.a. indeholde forskellige scenarier for de geografiske områder, der vil kunne blive oversvømmet, herunder oplysninger om vanddybde eller vandstanden og oversvømmelsesgraden (den maksimale geografiske udbredelse af en oversvømmelse).


Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter kortene skal koordineres med basisanalysen, jf. miljømålslovens § 5, stk. 1, og § 6, gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 9, stk. 1, nr. 1.


Ved koordinering kan der f.eks. være tale om, at de oplysninger om beskyttede områder, som skal fremgå af kort over oversvømmelsesrisikoen, er tilsvarende de oplysninger, som lægges til grund i basisanalysens vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand.


Derudover fremgår det af oversvømmelsesdirektivets artikel 9, stk. 1, at der i EU-medlemslandene bør træffes passende foranstaltninger for at koordinere udarbejdelsen af kortene, således at oplysningerne heri er i overensstemmelse med de relevante oplysninger, der er indeholdt i vandrammedirektivets basisanalyse. Både kort og basisanalyse udarbejdes derfor på samme tidspunkt for at sikre størst mulig koordinering.


Bestemmelsen i stk. 3 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 14, stk. 2.


Det foreslås i bestemmelsen, at der skal foretages en revurdering af kort over faren for oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen hvert sjette år. Dog skal de første kort, jf. lovens § 18, stk. 4 færdiggøres og offentliggøres senest den 22. december 2013.


En revurdering af kortene indebærer, at miljøministeren (de statslige miljøcentre) vurderer om gældende kort stadig er tidssvarende, eller om de skal opdateres. Det kan f.eks. ved udpegning af nye risikoområder blive tale om, at der udarbejdes kort for disse områder, men at andre eksisterende kort vurderes til fortsat at være tidssvarende.


Bestemmelsen i stk. 4 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 6, stk. 8, og artikel 10, stk. 1. Efter udarbejdelse af kortene offentliggøres disse og senere revurderinger heraf. Af lovforslagets § 18, stk. 4, fremgår det, at kortene første gang skal være færdiggjort senest den 22. december 2013. Derefter sker udarbejdelsen og offentliggørelsen af kortene hvert sjette år.


Til § 6

Bestemmelsen i stk. 1, jf. lovens bilag 2 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 7, stk. 1, 2 og 3, artikel 14, stk. 4 og direktivets bilag.


Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en risikostyringsplan for hvert af de risikoområder, der er udpeget efter § 3, stk. 1. Risikostyringsplanerne skal være i overensstemmelse med lovens bilag 2.


Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af risikostyringsplanerne inddrager relevante oplysninger, der er tilvejebragt af Kystdirektoratet vedrørende vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra havet og fjorde.


Risikostyringsplanerne skal indeholde mål for styring af oversvømmelsesrisikoen med henblik på at mindske de potentielle negative følger af oversvømmelse for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter. Planerne skal desuden omfatte foranstaltninger til opnåelse af de mål, der er opstillet i planerne. Risikostyringsplanerne skal tage relevante aspekter i betragtning, såsom: Omkostninger og fordele, oversvømmelsesomfang, afløbsveje og arealer, der kan virke som overløb ved oversvømmelser, miljømålene i vandplanen, jordbunds- og vandforvaltning, fysisk planlægning, arealanvendelse, naturbevaring og sejlads.


Risikostyringsplanerne skal omfatte alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab, herunder oversvømmelsesprognoser og systemer for tidlig varsling og hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige vandløbsoplande eller deloplande.


Forebyggende foranstaltninger kan bl.a. bestå af etablering af arealer, der kan virke som overløb ved oversvømmelser opstrøms det område, der er truet af en oversvømmelsesrisiko samt fremme af en hensigtsmæssig fremtidig arealanvendelse ved inddragelse af oversvømmelsesrisikoen i kommuneplanlægningen.


Sikring imod oversvømmelser kan ske ved både anlægsmæssige foranstaltninger og foranstaltninger af anden art. Foranstaltningerne kan være rettet mod en formindskelse af sandsynligheden for oversvømmelser og/eller en formindskelse af oversvømmelsernes potentielle negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter.


Beredskabet kan bestå af oplysning til befolkningen om oversvømmelsesrisikoen og om, hvordan befolkningen skal forholde sig i tilfælde af oversvømmelse. Endvidere vil beredskabet typisk omfatte beredskabsplaner til brug ved oversvømmelse.


Samarbejde på tværs af kommunegrænser vil ofte være vigtig i forbindelse med kommunalbestyrelsens udarbejdelse af forslag til risikostyringsplaner. Vandløb løber sædvanligvis gennem flere kommuner, og det er vigtigt, at en foranstaltning i en kommune ikke får negative konsekvenser i andre kommuner. Der kan også opstå den situation, at en kommunalbestyrelse via det planforberedende arbejde vurderer, at en oversvømmelsesrisiko inden for kommunens grænser bedst kan afhjælpes ved etablering af en foranstaltning i en anden kommune. I en sådan situation er det vigtigt, at kommunerne indleder samarbejde om en løsning så tidligt i planforløbet som muligt. Hvis der f.eks. er tale om at udlægge et vådområde opstrøms kommunen, som kan virke som overløb ved oversvømmelser, er det desuden også vigtigt at inddrage vandplanmyndigheden, så vådområdet etableres i overensstemmelse med målene for vandplanlægningen og med den størst mulige positive miljømæssige effekt. Størst mulig synenergieffekt mellem de to plantyper skal tilstræbes.


Det forventes ikke, at en risikostyringsplan har indflydelse på ejendomspriserne i det pågældende område. Dette skyldes, at risikostyringsplanen udarbejdes for et risikoområde, som er udpeget på grundlag af kendte data (f.eks. tidligere oversvømmelser). De foranstaltninger der oplistes i risikostyringsplanen, skal følge den almindelige procedure i de almindelige planlægningsprocedurer, jf. planloven. F.eks. skal der foreligge en lokalplan, før der kan gennemføres et projekt, der vil give væsentlige ændringer i det bestående miljø.


Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 9, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at risikostyringsplanerne samordnes med vandplanerne, der udarbejdes efter miljømålslovens § 3. Bestemmelsen indebærer bl.a., at en foranstaltning til mindskelse af en oversvømmelsesrisiko skal være i overensstemmelse med de miljømål, som fastsættes i vandplanerne, samt at foranstaltningerne i videst muligt omfang skal bidrage til opnåelsen af disse mål.


Af oversvømmelsesdirektivets artikel 9, stk. 1 fremgår det, at en koordinering af risikostyringsplanen og vandplanen fokuseres på mulighederne for at forbedre effektiviteten og udvekslingen af oplysninger samt for at opnå fælles synergier og fordele under hensyntagen til de miljømål, der fremgår af vandplanen.


Både risikostyringsplaner og vandplaner udarbejdes og offentliggøres på samme tidspunkt for at sikre størst mulig chance for koordinering, jf. lovforslagets § 7, stk. 2.


Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter, at en risikostyringsplan kan ændres i løbet af den 6-årige planperiode, der går mellem, at kommunalbestyrelsen vedtager en ny risikostyringsplan, jf. § 8. En ændring kan være nødvendig, hvis de forhold, der er lagt til grund i risikostyringsplanen, ændres. Eksempelvis kan etablering af nye anlæg eller ændring af andre planer, som kommunerne skal tage højde for, føre til, at prioriteringen af foranstaltningerne i risikostyringsplanen skal ændres. Ved ændringer i risikostyringsplanen, skal proceduren for tilvejebringelse af en risikostyringsplan følges.


En evt. ændring i risikostyringsplanen i planperioden ændrer ikke i den tidsmæssige kadence for at revurdere risikostyringsplaner, da dette skal ske hvert sjette år.


En ændring i risikostyringsplanen har retsvirkning som risikostyringsplanen, jf. § 11.


Til § 7

Bestemmelsen i stk. 1 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 9, stk. 1, nr. 3 og artikel 10, stk. 2.


Offentliggørelse skal ske hvert sjette år ved offentlig annoncering af forslagene. Dog gælder overgangsbestemmelsen i § 18, stk. 5, for den første offentliggørelse.


Annoncen skal indeholde oplysninger om, at der er udarbejdet et forslag, vejledning om indsigelse og henvisning til en hjemmeside, hvor hele forslaget kan rekvireres. Selve offentliggørelsen bør ske i lokale dag- og/eller ugeblade, der har almindelig udbredelse i risikostyringsplanens område, på kommunens hjemmeside og i øvrigt på den måde, der er almindeligt brugt. Forslag skal være offentligt tilgængelige, hvilket betyder, at der skal være adgang til at læse dem, f.eks. i kommunens forvaltning, på biblioteker eller lign.


Bestemmelsen i stk. 2 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 9, stk. 1, nr. 3 og artikel 10, stk. 2.


Bestemmelsen foreskriver, at offentliggørelsen af forslag til risikostyringsplanerne skal ske samtidig med offentliggørelsen af forslag til vandplanerne. Dette er for at sikre, at der kan gøres indsigelser i samme periode for begge planer, idet indsigelser mod f.eks. en vandplan kan føre til ændringer, som får betydning for risikostyringsplanens indhold og omvendt.


Offentliggørelsen af vandplanerne fremgår af miljømålslovens § 29, stk. 2, nr. 3. Det første forslag til revurdering af vandplanerne skal sendes i høring den 22. december 2014.


Bestemmelsen i stk. 3 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 9, stk. 1, nr. 3, hvorefter der sikres en aktiv inddragelse af alle interesserede parter i relation til risikostyringsplaner. Denne offentliggørelse af forslag til revurderinger af risikostyringsplaner sker hvert sjette år.


Bestemmelsen i stk. 4 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 9, stk. 1, nr. 3 og artikel 10, stk. 2. Efter bestemmelsen skal kommunalbestyrelsen sende forslag til risikostyringsplaner til statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslagene. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at statslige, regionale og kommunale myndigheder får mulighed for at gøre indsigelse imod planforslaget. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor en risikostyringsplan indeholder foranstaltninger, der forudsættes iværksat i en anden kommune, eller hvor en risikostyringsplan vil påvirke forholdene i en anden kommune.


Miljøministeren vil som vanddistriktsmyndighed vurdere om planforslagene er i overensstemmelse med forslagene til vandplaner. Det forudsættes herudover, at miljøministeren med bemyndigelsen i lovforslagets § 13 vil sikre den nødvendige koordinering for så vidt angår det internationale vanddistrikt med de tyske myndigheder.


Bestemmelsen i stk. 5 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 9, stk. 1, nr. 3 og artikel 10, stk. 2. Ifølge artikel 9, stk. 1, nr. 3 skal der ved gennemførelsen af direktivet sikres den samme aktive inddragelse af offentligheden, som vandrammedirektivets artikel 14 foreskriver.


Efter bestemmelsen skal kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på mindst 6 måneder for fremsættelse af indsigelser til planforslaget.


Kredsen af personer og myndigheder, der kan fremsætte indsigelser over for forslagene, er ubegrænset. Det er dog kommunalbestyrelsens beslutning, om en indsigelse skal give anledning til ændring i risikostyringsplanen. I lovforslagets § 9 fastlægges en særlig procedure for de tilfælde, hvor en indsigelse indgives af en anden kommunalbestyrelse, der berøres af den pågældende risikostyringsplan.


Til § 8

Efter stk. 1 forslås det, at kommunalbestyrelsen vedtager en endelig risikostyringsplan for hvert af de udpegede risikoområder.


Den første endelige risikostyringsplan skal kommunalbestyrelsen vedtage senest den 22. oktober 2015, jf. § 18, stk. 6. Herefter skal kommunalbestyrelsen vedtage en endelig risikostyringsplan hvert sjette år efter offentliggørelsen af revurderinger af risikostyringsplaner, jf. § 7, stk. 3.


I bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at det fastlægges hvordan kommunalbestyrelsen skal forholde sig, hvis der skal ske ændringer i et planforslag efter høring. Beslutningen om at ændre planforslaget kan bl.a. bero på de indkomne indsigelser. Såfremt ændringerne på væsentlig måde berører andre end de myndigheder eller borgere, hvis indsigelse har foranlediget ændringerne, skal disse høres forud for den endelige vedtagelse af planen. Som væsentlige ændringer, der forudsætter høring, kan bl.a. nævnes, at prioriteringen af foranstaltninger ændres og dermed påvirker oversvømmelsesrisikoen for andre områder væsentligt. Såfremt der i forbindelse med risikostyringsplanens vedtagelse sker så omfattende ændringer af planens indhold, at der kan siges at foreligge et nyt planforslag, vil procedurerne for risikostyringsplanens tilvejebringelse i kapitlet skulle følges.


Bestemmelsen i stk. 3 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 7, stk. 5, og artikel 10, stk. 1, og vedrører offentliggørelsen af den vedtagne risikostyringsplan. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 7, stk. 1 vedrørende annonceringen og offentliggørelsen. Annonceringen af en vedtagen risikostyringsplan skal også indeholde en klagevejledning.


Af lovforslagets § 18, stk. 6, fremgår det, at de første risikostyringsplaner skal vedtages senest den 22. oktober 2015. Offentliggørelsen sker efter vedtagelsen af endelige risikostyringsplaner og senere revurderinger heraf.


Bestemmelsen i stk. 4 fastlægger, at kommunalbestyrelsen snarest muligt efter vedtagelsen af den endelige risikostyringsplan sender denne til miljøministeren. Dette skal ske, så miljøministeren har mulighed for at sammenfatte risikostyringsplaner på vanddistriktsniveau. Derudover skal miljøministeren også bruge risikostyringsplanerne til, at stille dem til rådighed for EU-Kommissionen senest tre måneder efter offentliggørelsen, jf. § 8, stk. 5 og § 18, stk. 7. Denne forpligtigelse følger af oversvømmelsesdirektivets artikel 15, stk. 1.


Bestemmelsen i stk. 5 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 8, stk. 1 og artikel 10, stk. 1. Det foreslås i bestemmelsen, at miljøministeren skal sammenskrive kommunernes vedtagne risikostyringsplaner til en samlet risikostyringsplan for hvert af Danmarks fire vanddistrikter, jf. miljømålslovens § 2, stk. 1, og offentliggøre disse planer. Der vil ikke være tale om, at ministeren i denne forbindelse kan ændre i de kommunalt vedtagne risikostyringsplaner. Der er alene tale om, at der gives et samlet overblik over konklusionerne af den foreløbige risikovurdering på vanddistriktsniveau, at farekortene og risikokortene vises for hele vanddistriktet, og at der gives et samlet resume af risikostyringsplanernes indhold og eventuelt en redegørelse for sammenhængen til vandplanen. De sammenskrevne risikostyringsplaner skal være i overensstemmelse med lovens bilag 2, dog på vanddistriktsniveau.


Af lovforslagets § 18, stk. 7, fremgår det, at offentliggørelsen af risikostyringsplaner første gang skal ske senest den 22. december 2015, derudover følger det, at offentliggørelsen af de kommunalt vedtagne risikostyringsplaner skal sammenskrives og offentliggøres hvert sjette år.


Det foreslås med bestemmelsen i stk. 6, at miljøministeren får mulighed for at fastsætte nærmere regler om, hvordan annoncering skal ske. Det kunne f.eks. være, hvis der opstår behov for høring af andre parter eller krav om elektronisk annoncering og offentlig tilgængelighed via eksempelvis internettet.


Til § 9

Bestemmelsen i stk. 1 skal sikre relevant koordinering mellem myndigheder, f.eks. hvor et risikoområde udpeget efter lovforslagets § 3, stk. 1, strækker sig over flere kommuner. Med bestemmelsen får en kommunalbestyrelse mulighed for skriftligt at modsætte sig forslag fra en anden kommunalbestyrelse. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem de berørte kommunalbestyrelser.


Skriftlig indsigelse skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter § 7, stk. 5. En skriftlig indsigelse skal indeholde en begrundelse.


Af stk. 2 fremgår det, at miljøministeren træffer afgørelse om den nødvendige ændring, hvis kommunalbestyrelserne efter forhandling ikke kan opnå enighed om uoverensstemmelsen.


Miljøministerens afgørelse om den nødvendige ændring har ikke karakter af en endeligt vedtaget risikostyringsplan, hvorfor den ikke kan påklages efter lovforslagets § 15, stk. 1.


Til § 10

Efter stk. 1 kan miljøministeren, til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser, fremsætte indsigelser mod forslag til risikostyringsplan. Ministeren udøver efter henvendelse fra relevante statslige myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget til risikostyringsplan, indsigelsesretten på vegne af de berørte myndigheder. De statslige interesser, der vil kunne omfattes af indsigelsesretten, kan bl.a. være statslige bygge- og anlægsarbejder, råstofindvinding, fiskeriinteresser eller andet af væsentlig interesse for staten, mens de internationale forpligtelser, der vil kunne føre til indsigelser, bl.a. kan fremgå af vandramme- fugle- og habitatdirektivet eller konventioner på miljø- og naturområdet. Ministeren kan desuden gøre indsigelse såfremt risikostyringsplanen strider mod dette lovforslags bestemmelser.


Ministeren bemyndiges i stk. 2 til at indlede forhandlinger med de ansvarlige myndigheder med henblik på at opnå enighed om et tilfredsstillende resultat. Kan enighed ikke opnås, træffer ministeren den endelige beslutning.


Miljøministerens afgørelse har ikke karakter af en endeligt vedtaget risikostyringsplan, hvorfor den ikke kan påklages efter lovforslagets § 15, stk. 1.


Til § 11

Alle kommunale myndigheder er bundet af risikostyringsplanerne og ændring af disse. Det indebærer, at de ved udøvelsen af deres beføjelser inden for lovgivningens rammer skal lægge planen til grund. Myndighederne skal også i deres planlægning efter anden lovgivning lægge risikoplanen til grund, således at planlægningen ikke strider mod denne.


Det foreslås, at planloven samtidig ændres, således at det kommer til at fremgå eksplicit af planloven, at kommunerne i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen, samt ved udstedelse af landzonetilladelser respekterer risikostyringsplanerne.


Til § 12

Det foreslås i stk. 1, at miljøministeren kan bemyndige en statslig myndighed oprettet under Miljøministeriet eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.


Det er tanken, at miljøministerens beføjelser for så vidt angår vurdering af oversvømmelsesrisikoen, udpegning af risikoområder, udarbejdelse af kort og samordning af risikostyringsplaner skal delegeres til de statslige miljøcentre under Miljøministeriet.


Det foreslås i stk. 2, at miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet i henhold til delegation efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.


Efter stk. 3 kan ministeren fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som delegeres til en statslig myndighed uden for ministeriet. Sådanne regler fastsættes efter forudgående forhandling med den minister, der er ansvarlig for vedkommende myndighed uden for Miljøministeriet.


Til § 13

Bestemmelsen gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 4 og artikel 8, stk. 2 og stk. 4.


Miljøcenter Ribe er udpeget som vanddistriktsmyndighed for det internationale vanddistrikt, jf. § 23, stk. 3 i bekendtgørelsen om henlæggelse af opgaver og beføjelser til By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre, og der skal inden for det internationale vanddistrikt ligesom de andre vanddistrikter foretages en vurdering af oversvømmelsesrisikoen, udpegning af risikoområder, udarbejdelse af fare- og risikokort for risikoområder og risikostyringsplaner for risikoområder. Disse skal koordineres med de tyske myndigheder.


Miljøministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om denne koordination.


Miljøministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler forventes anvendt i forbindelse med eventuelle tilpasninger af eller supplement til lovens bestemmelser til opfyldelse af en kommende aftale med de tyske myndigheder. I den forbindelse vil lovens regler kunne fraviges under behørig hensyntagen til oversvømmelsesdirektivets opfyldelse.


Til § 14

Bestemmelsen foreslår, at der fastsættes en pligt for miljøministeren til at fastsætte sådanne regler, der sikrer, at der i forbindelse med myndighedernes udarbejdelse af planer efter loven, foretages en vurdering af risikostyringsplaners eventuelle påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder, af beskyttede arters yngle- og rasteområder og af beskyttede plantearters levesteder. Regler herom er udstedt i bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af arter (habitatbekendtgørelsen). Bestemmelsen skal sikre opfyldelsen af habitatdirektivets artikel 6, 12 og 13.


Til § 15

Klageadgangen omfatter de vedtagne risikostyringsplaner for så vidt angår retlige spørgsmål. Der kan ikke klages over vurdering af oversvømmelsesrisikoen, udpegning af risikoområde, kort over faren for oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen.


Til § 16

Bestemmelsen fastlægger i nr. 1-6 kredsen af klageberettigede.


Miljøministeren er efter nr. 1 klageberettiget i forbindelse med risikostyringsplanerne.


Bestemmelsen i nr. 2 tillægger enhver med individuel, væsentlig interesse i sagen klageret i overensstemmelse med gældende regler på natur- og miljøområdet.


Efter nr. 3 vil også berørte myndigheder være klageberettigede. Det kan konkret dreje sig om den kommunalbestyrelse, som oprindeligt har udarbejdet en risikostyringsplan, men hvor ministeren senere har truffet afgørelse efter lovforslagets § 9, stk. 2 eller § 10, stk. 2.


Bestemmelserne i nr. 4-6 fastsætter regler om klageberettigelse for visse landsdækkende og lokale foreninger og organisationer. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 100, som bl.a. sikrer gennemførelsen af Århus-konventionens regler om offentlighedens adgang til at klage over visse afgørelser på miljøområdet. Som landsdækkende anses foreninger og organisationer, der ikke blot varetager interesser i et lokalt område af landet, og som står åbne for medlemmer fra hele landet. For eksempel vil Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Botanisk Forening og lignende foreninger, der beskæftiger sig med bestemte dele af den vilde fauna og flora, blive klageberettigede.


Natur- og miljøbeskyttelse skal i denne sammenhæng forstås bredt.


Miljøministerens afgørelse efter § 9, stk. 2 og § 10, stk. 2 er en skitse og ikke en endelig vedtaget risikostyringsplan, og derfor kan den ikke påklages.


Til § 17

Det foreslås, at bestemmelsen i stk. 1 fastlægger en klagefrist på 4 uger. Fristen beregnes fra afgørelsens meddelelse, som er det tidspunkt, hvor meddelelse om afgørelsen er kommet frem til den klageberettigede, dvs. normalt dagen efter afgørelsens datering og overgivelse til postfremsendelse.


At klagen skal indgives skriftligt, betyder at klagen også kan indgives ved telefax eller elektronisk post. Ved offentliggørelse af endelig vedtagne risikostyringsplaner skal der gives klagevejledning, herunder oplysninger om klagefristen.


Klage skal efter stk. 2 indgives til den myndighed, der har vedtaget planen, hvilket normalt er kommunalbestyrelsen.


Til § 18

Bestemmelsen i stk. 1 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 17, stk. 1


Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft 26. november 2009.


Efter bestemmelsen i stk. 2, skal miljøministeren foretage høring af henholdsvis forslag til udpegning af risikoområder i perioden fra 1. januar til 31. marts 2011. Den næste høring skal foretages ved revurdering af forslag til udpegning af risikoområderne i perioden fra 1. januar til 31. marts 2018. Efterfølgende høringer skal ske hvert sjette år i en tre måneders periode (1. januar til 31. marts).


Bestemmelsen i stk. 3 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 4, stk. 4 og artikel 14, stk. 1.


Efter bestemmelsen skal miljøministeren afslutte den foreløbige vurdering og udpegning af risikoområder inden den 22. december 2011. Disse revurderes senest 22. december 2018.


Bestemmelsen i stk. 4 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 6, stk. 8. Miljøministeren skal efter bestemmelsen færdiggøre kortene over faren og kortene over oversvømmelsesrisikoen inden den 22. december 2013. Efterfølgende skal kortene færdiggøres hvert sjette år.


Bestemmelsen i stk. 5 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 9, stk. 1, nr. 3 og artikel 10, stk. 2. Ifølge bestemmelsen skal kommunalbestyrelsen første gang offentliggøre forslag til risikostyringsplaner senest den 22. december 2014. Efterfølgende offentliggørelse skal ske hvert sjette år.


Bestemmelsen i stk. 6 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 7, stk. 5. Ifølge bestemmelsen skal kommunalbestyrelsen senest den 22. oktober 2015 vedtage en risikostyringsplan.


Bestemmelsen i stk. 7 gennemfører oversvømmelsesdirektivets artikel 7, stk. 5 og artikel 8, stk. 1. Ifølge bestemmelsen skal miljøministeren herefter inden for 2 måneder efter vedtagelsen sammenfatte risikostyringsplanerne på vanddistriktsniveau. Fristen for færdiggørelsen og offentliggørelse er efter oversvømmelsesdirektivets artikel 7, stk. 5, den 22. december 2015. Herefter skal offentliggørelse af sammenfattede risikostyringsplaner på vanddistriktsniveau ske hvert sjette år.


Til § 19

Til nr. 1


Det er tale om en ændring af fodnoten som følge af fremsættelse af dette lovforslag.


Til nr. 2-5


For at sikre den forpligtelse, der følger af risikostyringsplanerne, om at fastsætte passende mål for styring af oversvømmelsesrisikoen, herunder at beskrive de foranstaltninger og prioritering heraf, der tager sigte på at nå disse mål, er det nødvendigt, at kommune- og lokalplaner ikke strider mod risikostyringsplanerne, som er udarbejdet med henblik på at nedbringe de potentielle negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter og/eller nedbringelse af sandsynligheden for oversvømmelse.


Risikostyringsplanerne skal vedtages af kommunalbestyrelsen senest den 22. oktober 2015, og de skal revurderes senest den 22. oktober 2021 og derefter hvert sjette år, jf. lov om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser fra vandløb og søer, § 18, stk. 1 og § 18, stk. 6. Kravet, om at kommune- og lokalplaner ikke må stride mod risikostyringsplaner, omfatter både de første risikostyringsplaner, der skal vedtages senest den 22. oktober 2015, og de senere revurderinger af disse, der skal foretages hvert sjette år.


Bestemmelsen i nr. 3 om friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse er foreslået, for at kommunalbestyrelsen via retningslinjer i kommuneplanen kan sikre en fremtidig arealanvendelse, der tager hensyn til risikoen for oversvømmelser.


Til § 20

Bestemmelsen foreskriver lovens territoriale anvendelsesområde. Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 19
  
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 foretages følgende ændringer:
   
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368), dele af Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som ændret senest ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr. 2003/35/EF om mulighed for deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368).
 
1.Fodnote 1 til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40, som ændret senest ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr. 2003/35/EF om mulighed for deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser, EU-Tidende 2007 nr. L 288, s. 27.«
   
§ 11. For hver kommune skal der foreligge en kommuneplan. Kommuneplanen skal omfatte en periode på 12 år.
  
Stk. 2. Kommuneplanen fastlægger på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i kommunen
  
1) en hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen,
  
2) retningslinjer for arealanvendelsen m.v., jf. § 11 a, og
  
3) rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen, jf. § 11 b.
  
Stk. 3. De afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer og rammer, skal vises på kort.
  
Stk. 4. Kommuneplanen må ikke stride imod
  
1) beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan,
  
2) regler eller beslutninger efter §§ 3 og 5 j,
  
3) offentliggjorte forslag til regler efter §§ 3 og 5 j, jf. § 22 a, stk. 1,
  
4) en vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), eller regler udstedt i medfør af samme lovs § 36, stk. 3,
  
5) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove, eller
6) en råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer.
 
2. I § 11, stk. 4, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) en kommunal risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet,«
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.
   
§ 11 a. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for
  
1) udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder,
  
2) beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v.,
  
3) den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, herunder også for enkeltstående butikker, jf. §§ 5 l-5 r,
  
4) beliggenheden af trafikanlæg,
  
5) beliggenheden af tekniske anlæg,
  
6) beliggenheden af områder til virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav,
  
7) beliggenheden af de i § 11 g nævnte anlæg,
  
8) sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener, jf. § 15 a,
  
9) beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder,
  
10) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder,
  
11) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket,
  
12) lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder,
  
13) varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser,
  
14) sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier,
  
15) sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber,
  
16) sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi,
  
17) anvendelsen af vandløb, søer og kystvande,
18) arealanvendelsen i kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1, og § 5 b og
19) realisering af regler eller beslutninger efter lovens §§ 3 og 5 j.
 
3. I § 11a indsættes efter nr. 16 som nyt nummer:
»17) friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse, jf. kapitel 2 i lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet,«
Nr. 17-19 bliver herefter nr. 18-20.
   
§ 11 e. Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om
  
1) den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse,
  
2) hvordan kommuneplanen forholder sig til den regionale udviklingsplan, jf. § 10 a, samt den vedtagne strategi for udviklingen, jf. § 23 a,
  
3) beskyttede områder efter anden lovgivning og eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekterings- og anlægslove,
  
4) de i vandplanen og Natura 2000-planen, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), og de i Natura 2000-skovplanen, jf. kapitel 4 i lov om skove, fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden for kommuneplanens geografiske område,
  
5) handleplaner for kommunens realisering af vandplanen og Natura 2000-planen efter §§ 31 a og 46 a i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven),
  
6) de i råstofplanen, jf. § 5 a i lov om råstoffer, fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden for kommunens geografiske område,
7) den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder,
8) kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne og
 
4. I § 11e, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6) kommuneplanens sammenhæng med den kommunale risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet,«
Nr. 6-9 bliver herefter nr. 7-10.
9) kommuneplanens sammenhæng med den statslige trafikplan og trafikselskabernes trafikplan for offentlig service.
  
Stk. 2. På et kortbilag til redegørelsen skal de eksisterende og planlagte forhold i kystnærhedszonen vises, herunder hvilke områder der friholdes for bebyggelse.
  
Stk. 3. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder retningslinjer for de i § 11 g nævnte anlæg, skal indeholde en vurdering af de miljømæssige konsekvenser.
  
Stk. 4. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for forsyningen med butikker, jf. § 11 b, stk. 1, nr. 7, skal indeholde
  
1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål i bymidten, bydelscentre, lokalcentre, områder til særligt pladskrævende varer og aflastningsområder fordelt på hovedbutikstyper og disses omsætning,
  
2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål,
  
3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer,
  
4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til butiksformål, og
  
5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål.
  
Stk. 5. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for etableringen af udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på mere end 2.000 m2, jf. § 5 q, stk. 2, skal indeholde
  
1) angivelse af målene for detailhandelsstrukturen i bymidten,
  
2) beskrivelse af, hvordan etableringen af store udvalgsvarebutikker tilgodeser målene for detailhandelsstrukturen i kommunen, samt af forventede konsekvenser for bymiljøet i bymidten og for bydelscentrene og oplandet og
  
3) angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de store butikker og en beskrivelse af, hvordan parkeringsmulighederne kan indpasses i de pågældende områder.
  
Stk. 6. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, som indeholder rammer for udvidelse af aflastningsområder til store butikker, jf. § 5 p, stk. 4, skal indeholde en beskrivelse af, hvorfor en placering i bymidten ikke er mulig. I beskrivelsen skal indgå en vurdering af alternative placeringsmuligheder, herunder ved udvidelse af bymidten, ved ændring af projektets størrelse og udformning og ved forskellige trafikale løsninger. I vurderingen skal indgå overvejelser om konsekvenser for detailhandelen i bymidten, tilgængeligheden for forskellige trafikarter og parkeringsmuligheder.
  
Stk. 7. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for etablering af møbelbutikker uden for bymidten, jf. § 5 n, stk. 1, nr. 3, skal indeholde en beskrivelse af, hvorfor placering i bymidten ikke lader sig gøre. Redegørelsen skal endvidere indeholde en beskrivelse af mulighederne for placering i et bydelscenter og, hvis denne placering ikke viser sig mulig, for placering i et aflastningsområde med overskydende rummelighed og, hvis denne ikke viser sig mulig, for placering i et område udlagt til brug for særlig pladskrævende varegrupper. I beskrivelsen skal indgå en vurdering af alternative placeringsmuligheder, herunder ved udvidelse af bymidten, ved ændring af projektets størrelse og udformning og ved forskellige trafikale løsninger. I vurderingen af de alternative placeringsmuligheder skal indgå overvejelser om konsekvenser for bymiljøet og tilgængeligheden for forskellige trafikarter og parkeringsmuligheder.
  
   
§ 13. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod
  
1) kommuneplanen,
  
2) regler eller beslutninger efter §§ 3 og 5 j,
  
3) offentliggjorte forslag til regler efter §§ 3 og 5 j, jf. § 22 a, stk.1,
  
4) en vandplan eller en Natura 2000-plan, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), en handleplan efter samme lovs §§ 31 a og 46 a eller regler udstedt i medfør af samme lovs § 36, stk. 3,
  
5) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove, eller
6) en råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer.
Stk. 2. En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.
Stk. 3. Hvis en udstykning eller et byggearbejde m.v. som nævnt i stk. 2 er i overensstemmelse med kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt. Kommunalbestyrelsen kan i et sådant tilfælde forlange, at udstykkeren eller bygherren yder kommunen bistand til planens udarbejdelse.
 
5. I § 13, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) en kommunal risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser fra vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet,«
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.
Stk. 4. Når ejeren ønsker et areal overført fra landzone til byzone med henblik på udførelse af et bygge- eller anlægsarbejde, kan kommunalbestyrelsen forlange, at ejeren af arealet stiller en af kommunen godkendt sikkerhed for, at kommunen, hvis arbejdet ikke udføres, kan få dækket udgifterne til tilvejebringelse af lokalplan og kommuneplantillæg samt, medmindre ejeren fraskriver sig retten til at forlange arealet overtaget af kommunen efter § 47 A, udgifterne til overtagelse af arealet efter § 47 A. Udgifterne til lokalplanarbejdet kan kræves betalt, hvis bygge- eller anlægsarbejdet ikke er påbegyndt inden 4 år efter, at arealet er overført til byzone.
  
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse, når en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan indeholder nærmere regler om udstykningen eller bygge- eller anlægsarbejdet.
  
Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af kommunalbestyrelsernes beføjelser og pligter efter stk. 1 og 2 for så vidt angår forhold, der er reguleret efter anden lovgivning.
  


Bilag 2

 
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF
 
af 23. oktober 2007
 
om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser
 
(EØS-relevant tekst)
 


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -


under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,


under henvisning til forslag fra Kommissionen,


under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 1),


efter proceduren i traktatens artikel 251 2), og


ud fra følgende betragtninger:


(1) Oversvømmelser kan forårsage dødsfald, evakueringer og skader på miljøet, alvorlige farer for den økonomiske udvikling og underminering af Fællesskabets økonomiske aktiviteter.


(2) Oversvømmelser er et naturfænomen, som ikke kan forhindres. Nogle menneskelige aktiviteter (såsom det stigende antal bebyggelser og økonomiske aktiver på flodsletterne og begrænsningen af jordens vandbindingsevne på grund af arealanvendelsen) og klimaændringer medvirker imidlertid til at øge risikoen for oversvømmelser og til at forværre deres skadevirkninger.


(3) Det er muligt og ønskeligt i forbindelse med oversvømmelser at reducere risikoen for negative følger navnlig for menneskers sundhed og liv, miljø, kulturarv, økonomisk aktivitet og infrastruktur. Foranstaltningerne til at reducere denne risiko bør dog så vidt muligt samordnes i hele vandløbsoplandet, hvis de skal være effektive.


(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger 3)kræver, at der udarbejdes vandområdeplaner for hvert vandområdedistrikt med henblik på at opnå en god økologisk og kemisk tilstand, og det vil bidrage til at mindske virkningerne af oversvømmelser. Mindskelse af oversvømmelsesrisikoen er imidlertid ikke et af det pågældende direktivs væsentligste målsætninger, og det tager heller ikke de fremtidige ændringer i oversvømmelsesrisikoen som følge af klimaændringer i betragtning.


(5) Kommissionens meddelelse af 12. juli 2004 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om »styring af oversvømmelsesrisikoen - oversvømmelsesforebyggelse, oversvømmelsessikring og oversvømmelsesbekæmpelse« indeholder en analyse af og tilgang til risikostyring på fællesskabsplan med hensyn til oversvømmelser og en erklæring om, at en harmoniseret og samordnet indsats på fællesskabsplan vil kunne forbedre den samlede oversvømmelsessikring betydeligt og give den øget værdi.


(6) Effektiv forebyggelse og begrænsning af oversvømmelser kræver ud over indbyrdes koordinering mellem medlemsstaterne samarbejde med tredjelande. Dette er i tråd med direktiv 2000/60/EF og de internationale principper for styring af risikoen for oversvømmelser, der navnlig er udarbejdet i henhold til De Forenede Nationers konvention om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer, som er godkendt ved Rådets afgørelse 95/308/EF 4)og senere aftaler om dens gennemførelse.


(7) Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom af 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet 5)tilvejebringer støtte og assistance fra medlemsstaterne i tilfælde af katastrofer, herunder oversvømmelser. Civilbeskyttelse kan yde en passende indsats hvad angår de berørte befolkninger og kan forbedre beredskabet og indsatsen.


(8) I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond 6)er det muligt at yde hurtig økonomisk bistand i katastrofetilfælde for at hjælpe de berørte personer, naturområder, regioner og lande med at genoprette så normale forhold som muligt. Det er imidlertid kun muligt at yde katastrofehjælp fra fonden og ikke hjælp til de faser, der går forud for en katastrofesituation.


(9) Ved udformningen af politikker om vand- og arealanvendelse bør medlemsstaterne og Fællesskabet tage hensyn til de potentielle virkninger, som sådanne politikker kan få for oversvømmelsesrisikoen og styringen heraf.


(10) Oversvømmelser af forskellig art opstår overalt i Fællesskabet, f.eks. floder, der går over deres bredder, styrtfloder, oversvømmelser i byer og oversvømmelser fra havet i kystområder. De skader, som oversvømmelserne forårsager i Fællesskabets forskellige lande og regioner, kan også variere. Derfor bør målsætningerne for styring af risikoen for oversvømmelser fastlægges af medlemsstaterne selv og baseres på de lokale og regionale forhold.


(11) Oversvømmelsesrisikoen i visse områder af Fællesskabet kan anses for ringe, f.eks. i tyndtbefolkede eller ubefolkede områder eller i områder med begrænsede økonomiske aktiver eller økologiske værdier. I hvert enkelt vandområdedistrikt eller forvaltningsenhed bør der foretages en vurdering af oversvømmelsesrisikoen og behovet for yderligere foranstaltninger, f.eks. evaluering af mulighederne for forebyggelse af oversvømmelser.


(12) For at kunne tilvejebringe et effektivt informationsværktøj og et solidt grundlag for prioritering og yderligere tekniske, finansielle og politiske afgørelser om styring af risikoen for oversvømmelser må der udarbejdes kort over faren for oversvømmelser og kort over risikoen for oversvømmelser, som viser de potentielle negative følger, der er forbundet med forskellige oversvømmelsesscenarier, herunder information om potentielle kilder til miljøforurening som følge af oversvømmelser. I denne forbindelse bør medlemsstaterne vurdere aktiviteter, der øger risikoen for oversvømmelser.


(13) Med henblik på at undgå og reducere skadevirkningerne af oversvømmelser i de pågældende områder er det hensigtsmæssigt at opstille risikostyringsplaner for oversvømmelser. Årsagerne til og følgerne af oversvømmelser varierer i Fællesskabets forskellige lande og regioner. Risikostyringsplaner for oversvømmelser bør derfor tage hensyn til de særlige forhold i det område, de omfatter, og indeholde skræddersyede løsninger afhængigt af behovene og prioriteterne i disse områder og samtidig sikre relevant samordning inden for vandområdedistrikterne og fremme opfyldelsen af de miljømål, der er fastsat i fællesskabslovgivningen. Medlemsstaterne bør navnlig undlade at træffe foranstaltninger eller udøve virksomhed, som i væsentlig grad øger risikoen for oversvømmelser i andre medlemsstater, medmindre disse foranstaltninger er samordnet, og de berørte medlemsstater har aftalt en løsning.


(14) Risikostyringsplanerne for oversvømmelser bør fokusere på forebyggelse, sikring og beredskab. Med henblik på at give floderne mere plads bør der i risikostyringsplanerne, hvis det er muligt, tages hensyn til vedligeholdelse og/eller genskabelse af flodsletter samt foranstaltninger til forebyggelse og begrænsning af skader på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter. Elementerne i risikostyringsplanerne for oversvømmelser bør revideres med jævne mellemrum og, hvis det er nødvendigt, ajourføres under hensyntagen til klimaændringernes sandsynlige indvirkning på forekomsten af oversvømmelser.


(15) Solidaritetsprincippet er meget vigtigt i forbindelse med styring af risikoen for oversvømmelser. I lyset heraf bør medlemsstaterne tilskyndes til at søge en retfærdig deling af ansvar, når der i fællesskab træffes foranstaltninger vedrørende styring af risikoen for oversvømmelser langs vandveje, som kommer alle til gode.


(16) For at undgå dobbeltarbejde bør medlemsstaterne have ret til at anvende allerede eksisterende foreløbige vurderinger af risikoen for oversvømmelser, kort over faren og risikoen for oversvømmelser og risikostyringsplaner for oversvømmelser for at nå målene og imødekomme kravene i dette direktiv.


(17) Udarbejdelse af vandområdeplaner i henhold til direktiv 2000/60/EF og risikostyringsplaner for oversvømmelser i henhold til dette direktiv indgår i den integrerede vandområdeforvaltning. De to forløb bør derfor udnytte muligheden for fælles synergier og fordele under hensyntagen til de miljømål, der er fastsat i direktiv 2000/60/EF, og sikre effektivitet og forsvarlig ressourceanvendelse, idet de kompetente myndigheder og forvaltningsenhederne dog vil kunne være forskellige i henhold til dette direktiv og direktiv 2000/60/EF.


(18) Medlemsstaterne bør basere deres vurderinger, kort og planer på relevant »bedste praksis« og »bedste tilgængelige teknologier«, der ikke medfører urimelige omkostninger, inden for styring af risikoen for oversvømmelser.


(19) I de tilfælde, hvor vandområder anvendes flersidigt til forskellige former for bæredygtige menneskelige aktiviteter (f.eks. styring af risikoen for oversvømmelser, miljøbeskyttelse, sejlads på indre vandveje eller vandkraft), og hvor en sådan anvendelse påvirker vandområderne, indeholder direktiv 2000/60/EF bestemmelser om klare og gennemskuelige procedurer for sådanne anvendelser og virkninger, herunder eventuelle undtagelser fra målet om »god tilstand« eller »ingen forringelse« i direktivets artikel 4. Direktiv 2000/60/EF indeholder bestemmelser om omkostningsdækning i artikel 9.


(20) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen 7).


(21) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at tilpasse bilaget til videnskabelige og tekniske fremskridt. Da der er tale om foranstaltninger af generel karakter, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, jf. artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.


(22) I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det sigter navnlig mod at fremme integreringen af et højt miljøbeskyttelsesniveau i Fællesskabets politik i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.


(23) Målet for dette direktiv, nemlig etableringen af en ramme for foranstaltninger til reduktion af risikoen for oversvømmelsesskader, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.


(24) I overensstemmelse med proportionalitets- og subsidiaritetsprincippet og protokollen om anvendelsen af subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet knyttet til traktaten og under hensyn til medlemsstaternes eksisterende muligheder bør det lokale og regionale plan overlades betydelig fleksibilitet, navnlig med hensyn til myndighedernes organisation og ansvar.


(25) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning 8)tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne -


UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:


KAPITEL I


ALMINDELIGE BESTEMMELSER


Artikel 1

Formålet med dette direktiv er at fastlægge en ramme for vurdering og styring af oversvømmelsesrisici med henblik på at mindske de negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet som følge af oversvømmelser i Fællesskabet.


Artikel 2

I dette direktiv anvendes, ud over definitionerne af »vandløb«, »vandløbsopland«, »delopland« og »vandområdedistrikt« i artikel 2 i direktiv 2000/60/EF, følgende definitioner:


1) »Oversvømmelse«: en midlertidig vanddækning af arealer, der normalt ikke er dækket af vand. Dette omfatter oversvømmelser hidrørende fra vandløb, bjergstrømme, efemerale vandløb i Middelhavsområdet samt oversvømmelser fra havet i kystområder og kan udelukke oversvømmelser fra spildevandssystemer.

2) »Oversvømmelsesrisiko«: kombinationen af sandsynligheden for en oversvømmelse og de potentielle negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, der er forbundet med oversvømmelser.



Artikel 3

1. Med henblik på dette direktiv anvender medlemsstaterne ordningerne i artikel 3, stk. 1, 2, 3, 5 og 6, i direktiv 2000/60/EF.


2. Med henblik på gennemførelsen af dette direktiv kan medlemsstaterne dog:


a) udpege andre ansvarlige myndigheder end dem, der er udpeget i medfør af artikel 3, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF

b) afgrænse visse kystområder eller individuelle vandløbsoplande og henlægge dem under en anden forvaltningsenhed end dem, de er underlagt i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv 2000/60/EF.



I så fald meddeler medlemsstaterne de oplysninger, der er nævnt i bilag I til direktiv 2000/60/EF, til Kommissionen senest den 26. maj 2010. I denne forbindelse betragtes enhver henvisning til ansvarlige myndigheder og vandområdedistrikter som en henvisning til de ansvarlige myndigheder og den ansvarlige forvaltningsenhed, der er nævnt i denne artikel. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver ændring i de oplysninger, der er meddelt i henhold til dette stykke, senest tre måneder efter at ændringen er gennemført.


KAPITEL II


FORELØBIG VURDERING AF OVERSVØMMELSESRISIKOEN


Artikel 4

1. Medlemsstaterne foretager for hvert vandområdedistrikt eller hver forvaltningsenhed, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), eller for den del af et internationalt vandområdedistrikt, der ligger på deres område, en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen i overensstemmelse med stk. 2 i nærværende artikel.


2. Med udgangspunkt i foreliggende eller let tilgængelige oplysninger såsom arkivfortegnelser og studier af udviklingen over en lang periode, navnlig klimaændringernes indvirkning på forekomsten af oversvømmelser, foretages en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen for at fremskaffe en vurdering af potentielle risici. Vurderingen skal mindst omfatte følgende:


a) topografiske kort i passende skala, der også viser arealanvendelsen, over vandområdedistriktet, herunder grænserne for vandløbsoplandene, deloplande og, hvor de findes, tilknyttede kystområder

b) en beskrivelse af de oversvømmelser, der har fundet sted tidligere og har forårsaget omfattende skader på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, og som sandsynligvis vil kunne gentage sig i fremtiden, herunder en beskrivelse af oversvømmelsernes omfang og strømningsveje samt en vurdering af de skader, der er sket

c) en beskrivelse af større oversvømmelser, der har fundet sted tidligere, hvor der kan forventes omfattende skader som følge af lignende hændelser i fremtiden og, afhængigt af medlemsstaternes særlige behov, også:

d) en vurdering af, hvilke skader fremtidige oversvømmelser vil kunne forårsage på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, idet forhold såsom topografi, vandløbenes beliggenhed og deres generelle hydrologiske og geomorfologiske kendetegn, herunder flodsletter som naturligt overløbsområde, effektiviteten af de eksisterende menneskeskabte infrastrukturer til oversvømmelsessikring, befolkningsområders beliggenhed, områder med økonomisk aktivitet og udviklinger på lang sigt, herunder klimaændringers indvirkning på forekomsten af oversvømmelser så vidt muligt tages i betragtning.



3. Hvis der er tale om internationale vandområdedistrikter eller forvaltningsenheder, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), der deles med en eller flere andre medlemsstater, sørger medlemsstaterne for, at der finder udveksling af oplysninger sted mellem de berørte ansvarlige myndigheder.


4. Medlemsstaterne afslutter de foreløbige vurderinger af oversvømmelsesrisikoen senest den 22. december 2011.


Artikel 5

1. På grundlag af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen, som omhandlet i artikel 4, udpeger medlemsstaterne for hvert vandområdedistrikt eller hver forvaltningsenhed, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), eller for den del af et internationalt vandområdedistrikt, der ligger på deres område, de områder, med hensyn til hvilke de fastslår, at der er en potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse, eller at en sådan må anses for sandsynlig.


2. Udpegelse efter stk. 1 af områder, der er omfattet af et internationalt vandområdedistrikt eller af en forvaltningsenhed, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), der deles med en anden medlemsstat, koordineres mellem de berørte medlemsstater.


KAPITEL III


KORT OVER FAREN FOR OVERSVØMMELSE OG KORT OVER RISIKOEN FOR OVERSVØMMELSE


Artikel 6

1. Medlemsstaterne udarbejder for hvert vandområdedistrikt eller hver forvaltningsenhed, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), der er udpeget i henhold til artikel 5, stk. 1, kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse i en passende skala.


2. Før der udarbejdes kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse for de områder, der er udpeget i henhold til artikel 5, og som deles med andre medlemsstater, udveksler de berørte medlemsstater oplysninger.


3. Kort over oversvømmelsesfaren skal dække de geografiske områder, der vil kunne blive oversvømmet, efter følgende scenarier:


a) ringe sandsynlighed for oversvømmelse eller ekstreme hændelser

b) middelstor sandsynlighed for oversvømmelse (sandsynligvis højst en gang hvert 100. år)

c) stor sandsynlighed for oversvømmelse, hvor det er relevant.



4. For hvert scenario som omhandlet i stk. 3, skal følgende oplysninger fremgå:


a) oversvømmelsesgrad

b) vanddybde eller vandstand, alt efter hvad der er relevant

c) strømhastighed eller relevante vandmængder, hvor det er relevant.



5. Kort over oversvømmelsesrisikoen skal vise de negative følger i forbindelse med oversvømmelser i de i stk. 3 omhandlede scenarier og udtrykkes i:


a) anslået antal indbyggere, der potentielt vil blive berørt

b) arten af økonomisk aktivitet i det område, der potentielt vil blive berørt

c) anlæg som omhandlet i bilag I til Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening 9), der vil kunne forårsage forureningsuheld i tilfælde af oversvømmelse, og potentielt berørte beskyttede områder som defineret i bilag IV, punkt 1, nr. i), iii) og v), til direktiv 2000/60/EF

d) andre oplysninger, som medlemsstaterne finder nyttige, såsom angivelse af områder, hvor der kan forekomme oversvømmelser med et stort indhold af sediment og debris, og oplysninger om andre vigtige forureningskilder.



6. Medlemsstaterne kan beslutte, at hvis der er tale om kystområder, hvor der er etableret et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, skal udarbejdelsen af kort over faren for oversvømmelse begrænses til det scenario, der er omhandlet i stk. 3, litra a).


7. Medlemsstaterne kan beslutte, at hvis der er tale om områder, hvor oversvømmelsen stammer fra grundvandsforekomster, skal udarbejdelsen af kort over faren for oversvømmelse begrænses til det scenario, der er omhandlet i stk. 3, litra a).


8. Medlemsstaterne sørger for, at kortene over faren for oversvømmelse og kortene over risikoen for oversvømmelse er færdige senest den 22. december 2013.


KAPITEL IV


RISIKOSTYRINGSPLANER FOR OVERSVØMMELSER


Artikel 7

1. På grundlag af de kort, der er nævnt i artikel 6, udarbejder medlemsstaterne risikostyringsplaner for oversvømmelser, der samordnes på vandområdedistrikt- eller forvaltningsenhedsniveau, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), for de områder, der er udpeget i henhold til artikel 5, stk. 1, og de områder, der er omfattet af artikel 13, stk. 1, litra b), i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i nærværende artikel.


2. Medlemsstaterne fastsætter passende mål for styring af oversvømmelsesrisiciene for de områder, der er udpeget i henhold til artikel 5, stk. 1, og de områder, der er omfattet af artikel 13, stk. 1, litra b), med særlig vægt på at mindske de potentielle negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, og, hvis dette anses for relevant, med sigte på ikke-strukturelle initiativer og/eller nedbringelse af sandsynligheden for oversvømmelse.


3. Risikostyringsplaner for oversvømmelser skal omfatte foranstaltninger til opnåelse af de mål, der er opstillet i henhold til stk. 2, og skal omfatte elementerne i bilagets del A.


Risikostyringsplaner for oversvømmelser skal tage relevante aspekter i betragtning, såsom: omkostninger og fordele, oversvømmelsesomfang, afløbsveje og arealer, der kan virke som overløb ved oversvømmelser, som f.eks. naturlige flodsletter, miljømålene i artikel 4 i direktiv 2000/60/EF, jordbunds- og vandforvaltning, fysisk planlægning, arealanvendelse, naturbevaring, sejlads og havneinfrastruktur.


Risikostyringsplaner for oversvømmelser skal omfatte alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab, herunder oversvømmelsesprognoser og systemer for tidlig varsling, og hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige vandløbsoplande eller deloplande. I risikostyringsplanerne for oversvømmelser kan også indgå fremme af bæredygtige arealanvendelsesmetoder og forbedring af vandbindingen så vel som kontrolleret oversvømmelse af visse områder i tilfælde af oversvømmelse.


4. Af solidaritetshensyn må de risikostyringsplaner for oversvømmelser, der udarbejdes i en medlemsstat, ikke omfatte foranstaltninger, der ved deres omfang og virkninger væsentligt forøger oversvømmelsesrisikoen i andre lande opstrøms eller nedstrøms inden for samme vandløbsopland eller delopland, medmindre disse foranstaltninger er samordnet, og de berørte medlemsstater har aftalt en løsning inden for rammerne af artikel 8.


5. Medlemsstaterne sørger for, at risikostyringsplanerne for oversvømmelser færdiggøres og offentliggøres senest den 22. december 2015.


Artikel 8

1. For vandområdedistrikter eller forvaltningsenheder, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), der udelukkende ligger inden for en medlemsstats område, sørger medlemsstaten for, at der udarbejdes én risikostyringsplan for oversvømmelser eller en række risikostyringsplaner for oversvømmelser, som samordnes for det pågældende vandområdedistrikt.


2. Er der tale om et internationalt vandområdedistrikt eller en forvaltningsenhed, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), der udelukkende ligger inden for Fællesskabet, sørger medlemsstaterne for samordning med henblik på at udarbejde én international risikostyringsplan for oversvømmelser eller en række risikostyringsplaner for oversvømmelser, der samordnes for det internationale vandområdedistrikt. Hvor sådanne planer ikke udarbejdes, udarbejder medlemsstaterne risikostyringsplaner for oversvømmelser, der mindst dækker de dele af det internationale vandområdedistrikt, der ligger inden for deres område, og som så vidt muligt er samordnet for det internationale vandområdedistrikt.


3. Er der tale om et internationalt vandområdedistrikt eller en forvaltningsenhed, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), der går ud over Fællesskabets grænser, søger medlemsstaterne at udarbejde én international risikostyringsplan for oversvømmelser eller en række risikostyringsplaner for oversvømmelser, der samordnes for det internationale vandområdedistrikt; hvis dette ikke er muligt, finder stk. 2 anvendelse på de dele af det internationale vandområdedistrikt, der ligger inden for deres område.


4. Risikostyringsplaner for oversvømmelser, jf. stk. 2 og 3, suppleres med mere detaljerede risikostyringsplaner for oversvømmelser, der samordnes for det internationale delopland, hvis lande, der deler et delopland, anser dette for hensigtsmæssigt.


5. Hvis en medlemsstat konstaterer et problem, der har betydning for styringen af oversvømmelsesrisici i dens vandområder, som den ikke selv kan løse, kan den indberette problemet til Kommissionen og de øvrige berørte medlemsstater og komme med anbefalinger om, hvordan det skal løses.


Kommissionen besvarer alle indberetninger eller anbefalinger fra medlemsstaterne inden seks måneder.


KAPITEL V


KOORDINERING MED DIREKTIV 2000/60/EF, OFFENTLIG OPLYSNING OG HØRING


Artikel 9

Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at koordinere gennemførelsen af nærværende direktiv og direktiv 2000/60/EF, idet der fokuseres på mulighederne for at forbedre effektiviteten og udvekslingen af oplysninger samt for at opnå fælles synergier og fordele under hensyn til de miljømål, der er fastsat i artikel 4 i direktiv 2000/60/EF. De sørger navnlig for følgende:


1) De første kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse og de efterfølgende revisioner heraf, jf. nærværende direktivs artikel 6 og 14, udarbejdes således, at oplysningerne heri er i overensstemmelse med de relevante oplysninger, der anføres i henhold til direktiv 2000/60/EF. Kortene samordnes med og kan integreres i den revision, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF.

2) Udarbejdelsen af de første risikostyringsplaner for oversvømmelser og de efterfølgende revisioner heraf, jf. nærværende direktivs artikel 7 og 14, samordnes med og kan integreres i revisionerne af de vandområdeplaner, der er omhandlet i artikel 13, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF.

3) Den aktive inddragelse af alle interesserede parter i henhold til nærværende direktivs artikel 10 koordineres i det relevante omfang med aktiv inddragelse af de berørte parter i henhold til artikel 14 i direktiv 2000/60/EF.



Artikel 10

1. Medlemsstaterne stiller i overensstemmelse med gældende fællesskabsret den foreløbige vurdering af oversvømmelsesrisikoen, kortene over faren for oversvømmelse og kortene over risikoen for oversvømmelse samt risikostyringsplanerne for oversvømmelser til rådighed for offentligheden.


2. Medlemsstaterne sørger for aktivt at inddrage de berørte parter i udarbejdelsen, revisionen og ajourføringen af risikostyringsplanerne for oversvømmelser som omhandlet i kapitel IV.


KAPITEL VI


GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER OG ÆNDRINGER


Artikel 11

1. Kommissionen kan efter forskriftsproceduren i artikel 12, stk. 2, vedtage tekniske formater for behandling og indgivelse af data, herunder statistiske og kartografiske data, til Kommissionen. De tekniske formater bør vedtages senest to år før datoerne i artikel 4, stk. 4, artikel 6, stk. 8, og artikel 7, stk. 5, under hensyn til eksisterende standarder samt de formater, der er udarbejdet i henhold til de relevante fællesskabsretsakter.


2. Kommissionen kan under hensyntagen til fristerne for revision og ajourføring tilpasse bilaget til den videnskabelige og tekniske udvikling.


Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 12, stk. 3.


Artikel 12

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 21 i direktiv 2000/60/EF.


2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.


Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.


3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.


KAPITEL VII


OVERGANGSFORANSTALTNINGER


Artikel 13

1. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at foretage en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen, jf. artikel 4, for de vandløbsoplande, deloplande og kystområder, hvor de enten:


a) allerede har foretaget en risikovurdering, hvori de inden den 22. december 2010 har fastslået, at der er en potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse, eller at en sådan må anses for sandsynlig, hvorfor området er blevet identificeret som værende blandt de områder, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, eller

b) inden den 22. december 2010 har besluttet at udarbejde kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse og at udarbejde risikostyringsplaner for oversvømmelser i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i dette direktiv.



2. Medlemsstaterne kan beslutte at anvende kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse, der er udarbejdet inden den 22. december 2010, hvis disse giver samme informationsniveau som kravene i artikel 6.


3. Medlemsstaterne kan beslutte at anvende risikostyringsplaner for oversvømmelser, der er udarbejdet inden den 22. december 2010, hvis indholdet af disse planer svarer til kravene i artikel 7.


4. Stk. 1, 2 og 3 finder anvendelse med forbehold af artikel 14.


KAPITEL VIII


REVISION, RAPPORTER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER


Artikel 14

1. Den foreløbige oversvømmelsesrisikovurdering eller de i artikel 13, stk. 1, omhandlede vurderinger og beslutninger revideres og om nødvendigt ajourføres senest den 22. december 2018 og derefter hvert sjette år.


2. Kortene over faren for oversvømmelse og kortene over risikoen for oversvømmelse revideres og om nødvendigt ajourføres senest den 22. december 2019 og derefter hvert sjette år.


3. Risikostyringsplanen eller -planerne, herunder elementerne i bilagets del B, revideres og om nødvendigt ajourføres senest den 22. december 2021 og derefter hvert sjette år.


4. Der tages i de revisioner, der er nævnt i stk. 1 og 3, hensyn til klimaændringernes sandsynlige indvirkning på forekomsten af oversvømmelser.


Artikel 15

1. Medlemsstaterne stiller den foreløbige oversvømmelsesrisikovurdering, kortene over faren for oversvømmelse, kortene over risikoen for oversvømmelse og risikostyringsplanerne for oversvømmelser som nævnt i artikel 4, 6 og 7 samt revisioner og, hvis det er relevant, ajourføringer heraf til rådighed for Kommissionen senest tre måneder efter datoerne i henholdsvis artikel 4, stk. 4, artikel 6, stk. 8, artikel 7, stk. 5, og artikel 14.


2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om beslutninger truffet i henhold til artikel 13, stk. 1, 2 og 3, og gør de relevante oplysninger herom tilgængelige senest på de datoer, der er anført i henholdsvis artikel 4, stk. 4, artikel 6, stk. 8, og artikel 7, stk. 5.


Artikel 16

Kommissionen forelægger senest den 22. december 2018 og herefter hvert sjette år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om dette direktivs gennemførelse. Ved udarbejdelsen af denne rapport tages følgerne af klimaændringer i betragtning.


Artikel 17

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 26. november 2009. De underretter Kommissionen herom.


Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.


2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.


Artikel 18

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.


Artikel 19

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.


Udfærdiget i Strasbourg, den 23. oktober 2007.


  
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
H.-G. Pöttering
M. Lobo Antunes
Formand
Formand


Bilag

A. Risikostyringsplaner for oversvømmelser


I. Følgende elementer skal indgå i de første risikostyringsplaner for oversvømmelser:


1) konklusionerne af den foreløbige oversvømmelsesrisikovurdering, jf. kapitel II, i form af et oversigtskort over vandområdedistriktet eller forvaltningsenheden, jf. artikel 3, stk. 2, litra b), der afgrænser de i artikel 5, stk. 1, udpegede områder, der er omfattet af risikostyringsplanen for oversvømmelser

2) kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse, der er udarbejdet i henhold til kapitel III, eller som allerede foreligger i overensstemmelse med artikel 13, og de konklusioner, der kan drages af disse kort

3) en beskrivelse af passende mål for oversvømmelsesrisikostyringen fastlagt i henhold til artikel 7, stk. 2

4) en oversigt over de foranstaltninger og prioriteringen heraf, der tager sigte på at nå de relevante mål for oversvømmelsesrisikostyringen, herunder foranstaltninger i medfør af artikel 7, og de oversvømmelsesrelaterede tiltag, der er truffet i henhold til anden fællesskabslovgivning, herunder Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet 1), og Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 2), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet 3)og direktiv 2000/60/EF

5) for grænseoverskridende vandløbsoplande eller deloplande, en beskrivelse, hvis en sådan foreligger, af den af de berørte medlemsstater fastlagte metode til cost-benefit-analyse, der har været anvendt til vurdering af foranstaltninger med grænseoverskridende virkninger.



II. Beskrivelse af planens gennemførelse:


1) en beskrivelse af prioriteringen og af, hvordan fremskridtene med hensyn til planens gennemførelse vil blive overvåget

2) en oversigt over de foranstaltninger, der er truffet med henblik på offentlig oplysning og høring

3) en fortegnelse over ansvarlige myndigheder og, hvis det er hensigtsmæssigt, en beskrivelse af samordningsforløbet i forbindelse med internationale vandområdedistrikter og koordineringen med direktiv 2000/60/EF.



B. Følgende elementer skal indgå i de efterfølgende ajourføringer af risikostyringsplaner for oversvømmelser:


1) eventuelle ændringer og ajourføringer siden offentliggørelsen af den tidligere version af risikostyringsplanen for oversvømmelser, herunder et resumé af de revisioner, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 14

2) en vurdering af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå de fastsatte mål, jf. artikel 7, stk. 2

3) en beskrivelse af og en forklaring på eventuelle foranstaltninger, der var planlagt i den tidligere version af risikostyringsplanen for oversvømmelser, men som ikke er iværksat

4) en beskrivelse af eventuelle andre foranstaltninger siden offentliggørelsen af den foregående version af risikostyringsplanen for oversvømmelser.



Bilag 1

Kort over faren for oversvømmelse skal vise de geografiske områder, der vil kunne blive oversvømmet, efter følgende scenarier:


a) Ringe sandsynlighed for oversvømmelse eller ekstreme hændelser.

b) Middelstor sandsynlighed for oversvømmelse (100 års hændelse).

c) Stor sandsynlighed for oversvømmelse, hvor det er relevant.



Hvert scenario skal indeholde oplysninger om:


a) Oversvømmelsesgrad (den maksimale geografiske udbredelse af en oversvømmelse).

b) Vanddybde eller vandstand.

c) Strømhastighed eller relevante vandmængder.



Kort over oversvømmelsesrisikoen skal vise de negative følger af oversvømmelser, som fremgår af kort over faren for oversvømmelse.


Kortene skal indeholde oplysninger om:


a) Anslået antal indbyggere, der potentielt vil blive berørt.

b) Arten af økonomisk aktivitet i det område, der potentielt vil blive berørt.

c) Listevirksomheder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 33, godkendte husdyrbrug, jf. § 12 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, der vil kunne forårsage forureningsuheld i tilfælde af oversvømmelse, og potentielt berørte beskyttede områder, jf. miljømålslovens § 7, stk. 1, nr. 1, 3 og 5.

d) Andre nyttige oplysninger, såsom angivelse af områder, hvor der kan forekomme oversvømmelser med et stort indhold af sediment og opslæmmet organisk materiale, og oplysninger om andre vigtige forureningskilder.



Bilag 2

Udarbejdelse af risikostyringsplaner:


I risikostyringsplaner fastsættes passende mål for styring af oversvømmelsesrisiciene for de udpegede risikoområder med særlig vægt på at mindske de potentielle negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter og, hvis dette anses for relevant, med sigte på ikke-strukturelle initiativer (f.eks. friholdelse af arealer til brug for oversvømmelse) og/eller nedbringelse af sandsynligheden for oversvømmelse.


Ved udarbejdelse af risikostyringsplaner skal der tages relevante aspekter i betragtning, såsom omkostninger og fordele, oversvømmelsesomfang, afløbsveje og arealer, der kan virke som overløb ved oversvømmelser, som fx. lavbundsarealer (ferske enge og/eller ådale), fastsatte miljømål, jf. miljømålslovens § 10, jordbunds- og vandforvaltning, fysisk planlægning, arealanvendelse, naturbevaring, sejlads og havneinfrastruktur.


Risikostyringsplanerne skal omfatte alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab, herunder oversvømmelsesprognoser og systemer for tidlig varsling og hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige vandløbsoplande eller deloplande. I planerne skal også indgå fremme af bæredygtige arealanvendelsesmetoder, forbedring af vandbindingen og kontrolleret oversvømmelse i visse områder i tilfælde af oversvømmelse.


A. Risikostyringsplaner skal altid indeholde:


1) En beskrivelse af prioriteringen for planens gennemførelse.

2) En beskrivelse af, hvordan fremskridtene med hensyn til planens gennemførelse vil blive overvåget.

3) En oversigt over de foranstaltninger, der er truffet med henblik på offentlig oplysning og høring.

4) En fortegnelse over ansvarlige myndigheder og, hvis det er hensigtsmæssigt, en beskrivelse af samarbejdsforløbet vedrørende det internationale vanddistrikt og koordineringen med vandplanlægningen.



Risikostyringsplaner inden for det internationale vanddistrikt skal tillige indeholde en beskrivelse af den metode til costbenefit-analyse, som Tyskland eller Danmark har anvendt til vurdering af foranstaltninger med grænseoverskridende virkninger, hvis en sådan foreligger.


B. De første risikostyringsplaner for kommunens geografiske område skal ud over elementerne i punkt A indeholde:


1) Konklusionerne af vurderingen af oversvømmelsesrisikoen, jf. § 3, stk. 1, i form af et oversigtskort for de udpegede områder.

2) Kort over faren for oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen, jf. § 5, stk. 1, og de konklusioner, der kan drages af kortene.

3) Fastsættelse af passende mål for oversvømmelsesrisikostyringen.

4) En oversigt over de foranstaltninger og prioriteringen heraf, der tager sigte på at nå de relevante mål for oversvømmelsesrisikostyringen og de oversvømmelsesrelaterede tiltag, der er truffet i henhold til gældende lovgivning, herunder planloven, miljøbeskyttelsesloven, miljømålsloven og lov om miljøvurdering af planer og programmer.



C. De efterfølgende revurderinger af risikostyringsplaner for oversvømmelser inden for kommunens geografiske område skal ud over elementerne i punkt A indeholde:


1) Eventuelle ændringer og revurderinger siden offentliggørelsen af den tidligere version af risikostyringsplanen for oversvømmelser, herunder et resume af de revurderinger, der er foretaget i planperioden.

2) En vurdering af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå de fastsatte mål.

3) En beskrivelse af og en forklaring på eventuelle foranstaltninger, der var planlagt i den tidligere version af risikostyringsplanen for oversvømmelser, men som ikke er iværksat.

4) En beskrivelse af eventuelle andre foranstaltninger siden offentliggørelsen af den foregående version af risikostyringsplanen for oversvømmelser.

5) En beskrivelse af klimaændringernes sandsynlige indvirkning på forekomsten af oversvømmelser.



Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser, EU-Tidende 2007 nr. L 288, s. 27, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende nr. L 363, side 368, og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1, som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368.

1) EUT C 195 af 18.8.2006, s. 37.

2) Europa-Parlamentets holdning af 13.6.2006 (EUT C 300 E af 9.12.2006, s. 123), Rådets fælles holdning af 23.11.2006 (EUT C 311 E af 19.12.2006, s. 10) og Europa-Parlamentets holdning af 25.4.2007. Rådets afgørelse af 18.9.2007.

3) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. Ændret ved beslutning nr. 2455/2001/EF (EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1).

4) EFT L 186 af 5.8.1995, s. 42.

5) EFT L 297 af 15.11.2001, s. 7.

6) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

7) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

8) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

9) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1).

1) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17).

2) EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/105/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 97).

3) EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.