B 103 Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 31-03-2011
1. behandlet/henvist til udvalg 28-04-2011
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
SF forslog, at fodlænkeordningen skulle udvides. Fodlænkeordningen var en alternativ afsoningsform til afsoning af straf i fængsel.

SF ville med forslaget frigøre pladser i arresthusene og i de åbne og de lukkede fængsler ved at udvide fodlænkeordningen, så der blev givet mulighed for, at varetægtsfængslede såvel som dømte kriminelle efter en konkret egnethedsvurdering kunne afsone henholdsvis dele af tiden i varetægtsfængslingen og den sidste tid af en længere frihedsstraf med elektronisk fodlænke.

Målet var at sænke belægget i fængslerne.