Det her forslag vedrører jo et af de mere absurde elementer ved EU-samarbejdet, nemlig at Europa-Parlamentet holder møder i to forskellige byer, henholdsvis i Bruxelles og Strasbourg.
Det giver anledning til en masse unødvendig rejsen frem og tilbage, som koster de europæiske skatteydere mindst 180 mio.
euro om året.
Miljømæssigt er rejseriet årsag til en årlig ekstra udledning på mindst 19.000 t CO
2
, og politisk betyder rejseriet, at Parlamentet fungerer dårligere, end hvis det kun havde et hovedsæde.
Det er jo ikke, fordi Europa-Parlamentets funktion er noget, der nødvendigvis bekymrer mig voldsomt meget, men jeg synes alligevel, at der ikke er nogen grund til at gøre dårlige ting dårligere, som man gør med det her rejseri.
Der er jo heller ingen tvivl om, at medlemmerne af Europa-Parlamentet hellere end gerne ville have koncentreret møderne, sådan at man holder møderne i Bruxelles.
Det gælder medlemmerne af Europa-Parlamentet generelt, og det gælder såmænd også medlemmer af Europa-Parlamentet i Frankrig, som jo ellers er de medlemmer, som har fået mulighed for at holde møderne i deres eget land.
En forklaring på, at der er den her meget massive modstand mod at holde møderne i Strasbourg, er vel også, at mulighederne for at rejse til Strasbourg er ganske dårlige.
Det er også noget, der rammer de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
Nu er det bare sådan, at selv om Europa-Parlamentet har den klare opfattelse, at møderne bør holdes et sted og kun et sted og kun i Bruxelles, så er det sådan set ligegyldigt, hvad Europa-Parlamentet mener, fordi det fremgår af en retligt bindende protokol til EU's traktater, at Europa-Parlamentet har hjemsted i Strasbourg og afholder de 12 månedlige plenarrækkemøder, herunder også budgetmøderækken, der.
Yderligere plenarrækkemøder afholdes i Bruxelles, og Europa-Parlamentets udvalg holder deres møder i Bruxelles.
Det er altså en del af traktaten, at møderne skal være adskilte, og det er derfor, at vi fra Enhedslistens side har stillet et beslutningsforslag om, at den danske regering skal rejse kravet om, at man ændrer Lissabontraktaten, sådan at man får mulighed for at afvikle Europa-Parlamentets møder i kun en by.
Den kritik, der har været af det her fra Europa-Parlamentets side, har jo også mødt modstand, kan man sige, fra det franske udenrigsministerium, som siger, at reglerne jo er fastlagt i EU-traktaten, men som også siger, at ingen i mange år har rejst spørgsmål om Parlamentets rejsecirkus i Rådet, hvor EU-landenes regeringer mødes.
Hvis den udtalelse står til troende, betyder det altså, at på trods af at der i det danske Folketing er enighed om, at man skal gøre op med, at møderne holdes i to lande med de økonomiske konsekvenser, det har, med de miljømæssige konsekvenser, det har, så bliver der i realiteten ikke gjort noget som helst for at få ændret på praksis.
Og det er måske derfor, at det er sådan lidt bemærkelsesværdigt, at i det betænkningsbidrag, som gives fra alle partier med undtagelse af Enhedslisten og Dansk Folkeparti, fremgår det, at man er helt enig med Enhedslisten i beslutningsforslaget, og at man stadig vil arbejde på at sikre, at møderne kun holdes i en by.
Desværre vil man ikke gøre det eneste – det eneste – der kan få nogle konsekvenser, nemlig at stille krav om, at det ændres i traktaten, for det er jo forudsætningen for, at det kan blive lavet om.
Og derfor må jeg sige, at det måske nok er en smule hyklerisk, at man gør så meget ud af i betænkningsbidraget at beskrive, at man er helt enig i indholdet af Enhedslistens beslutningsforslag, man bakker også op om Parlamentet, vel vidende at Parlamentet intet kan gøre for at ændre det, og så stemmer man imod et forslag, der indeholder det eneste konkrete skridt, man kan tage fra det danske Folketings side, fra en dansk regerings side, for at få gjort op med det her rejsecirkus.
Det synes jeg faktisk er rigtig, rigtig ærgerligt, og hvis man skulle være en lille smule uvenlig i forbindelse med det her, kunne man sige, at de eneste, som Europa-Parlamentets rejsecirkus gavner, formentlig er EU-modstanden og EU-skepsisen blandt befolkningerne.
Så af den grund er det da vældig fint, at der er et flertal i det danske Folketing, der ikke vil gøre op med det, for det er godt at få styrket EU-modstanden og EU-skepsisen i de europæiske befolkninger, men det er bare ærgerligt, at det skal koste så mange penge og føre til så meget unødvendig miljøforurening, at man opretholder de her to mødesteder, og at man i realiteternes verden fra en dansk regerings side og fra det danske Folketings side ikke gør noget som helst for at få gjort op med det.