Betænkning afgivet af Udvalget for
Udlændinge- og Integrationspolitik den 24. maj 2011
1. Ændringsforslag
Integrationsministeren har stillet 5 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. marts 2011 og var til 1.
behandling den 12. april 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge
og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og integrationsministeren sendte
den 3. februar 2011 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del -
bilag 77. Den 23. marts og 6. april 2011 sendte
integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra DRC og Ægteskab Uden
Grænser.
Integrationsministeren har over for udvalget kommenteret den
skriftlige henvendelse til udvalget.
Deputationer
Endvidere har DRC mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget.
Høring
Udvalget afholdt den 7. maj 2011 en offentlig høring om
lovforslaget. Programmet for høringen fremgår af bilag
5 på lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet et spørgsmål til
integrationsministeren og et spørgsmål til
justitsministeren til mundtlig besvarelse. Ministrene har besvaret
spørgsmålene i et samråd med udvalget den 24.
maj 2011.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 64 spørgsmål til
integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret med undtagelse af spørgsmål nr. 63-66, som
forventes besvaret inden 2. behandling af lovforslaget. Udvalget
har desuden stillet 2 spørgsmål til justitsministeren
til skriftlig besvarelse, som forventes besvaret inden 2.
behandling af lovforslaget.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker:
Lovforslaget udmønter dele af den
udlændingeaftale, som DF og regeringen indgik i forbindelse
med finanslovaftalen for 2011. I forbindelse med DF's
sommergruppemøde 2010 lancerede partiet et udspil
gående på et ønske om at begrænse den
ikkevestlige indvandring. Dette lovforslag vil i forhold til
familiesammenføringsreglerne dreje en del af indvandringen
hen imod den vestlige kulturkreds og en række andre lande,
hvorfra der erfaringsmæssigt er tale om udlændinge, som
bidrager positivt til det danske samfund. Det er DF's opfattelse,
at kravene i lovforslaget og lovforslagets indretning samlet set
vil indebære visse fordele for grupper af udlændinge,
som kan og vil bidrage positivt til Danmark.
Som noget nyt vil der også blive stillet krav til den,
der kommer udefra. F.eks. vil erhvervserfaring, sprogkundskaber,
uddannelse m.m. blive belønnet. Tilknytningskravet bliver
skærpet, så et ægtepar samlet skal have
størst tilknytning til Danmark. 24-års-reglen
skærpes, men gøres samtidig mere fleksibel, i og med
at særlig dygtige udlændinge kan
familiesammenføres, før de fylder 24 år.
Der er stadig en række alvorlige problemer og
udfordringer, men den førte udlændingepolitik har
skabt en mere afbalanceret og fornuftig indvandring.
24-års-reglen har forhindret tvangsægteskaber og har
givet flere unge frihed til og mulighed for selv at vælge.
24-års-reglen og tilknytningskravet har begrænset
kædeindvandringen fra muslimske lande. Disse resultater
bygger lovforslaget videre på.
DF lægger vægt på, at de udlændinge,
som slår sig ned i Danmark, bidrager på arbejdsmarkedet
og tager dansk kultur til sig, alt sammen med henblik på at
blive en del af det kulturelle fællesskab, som er Danmark.
Alle skal bidrage til samfundet. DF ønsker ikke et
opsplittet, multikulturelt samfund, hvor forskellige grupper
opholder sig i hver deres parallelsamfund. Vores land skal
hænge sammen socialt, økonomisk og kulturelt.
Derfor er det vigtigt, at der løbende er en politisk
vilje til at justere og tilpasse udlændingepolitikken til
globaliseringens udfordringer og folkevandringerne ind i Europa og
Danmark. Den problematiske indvandring må og skal holdes nede
af hensyn til danskerne og også af hensyn til de
udlændinge, som kan og vil bidrage positivt.
DF har i samarbejde med regeringen igennem ca. 10 år
formået at nedbringe indvandringen via asyl- og
familiesammenføringsreglerne; flere er kommet ud på
arbejdsmarkedet; der er positive tendenser i forhold til
uddannelse; der er skabt enighed om mange udlændingeaftaler
og om indsatsen på integrations- og
udlændingeområdet.
DF mener, at antallet spiller en rolle. Det spiller en rolle,
hvorfra og hvor mange udlændinge der kommer til Danmark. I
forhold til dem, der kommer, er det vigtigt, at lovgivningen
indrettes mest hensigtsmæssigt, og at de - i det
nødvendige omfang - bliver mødt med relevante krav.
Lever de op til kravene, bliver de en del af fællesskabet.
Det er det, som udlændingepolitikken skal bygge
på.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de under nr. 1, 2 og 5 stillede
ændringsforslag og imod de under nr. 3 og 4 stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget bemærker, at regeringen har lavet et pointsystem,
som rammer socialt skævt, og som rammer nogle danskere, som i
mange år har betalt skat og gjort deres pligt i det danske
samfund i forventning om, at de kunne blive
familiesammenført med deres ægtefælle, efter at
begge er fyldt 24 år. De forventninger bliver gjort til
skamme. Regeringens system giver markant bedre rettigheder til
vellønnede danskere, der finder veluddannede partnere. S og
SF synes ikke, at det er rimeligt. Det afgørende skal ikke
være, hvor højtuddannet en danskers
ægtefælle er, men om vedkommende har viljen til
integration.
S og SF afviser også stramningerne i kravene til
herboende, herunder kravene til øget sikkerhedsstillelse og
et skærpet tilknytningskrav.
S og SF har aftalt et andet system til
ægtefællesammenføringer under overskriften
»Retfærdige krav til gavn for integrationen«. Her
lægger S og SF vægt på at stille få, men
relevante og opnåelige krav om at vise vilje og motivation
til at indgå i det danske samfund. Regeringens system er
derimod indrettet efter hensyn til arbejdskraft, og det mener S og
SF ikke er rollen for et system til
ægtefællesammenføringer.
S og SF afgiver desuden betænkning med bekymring for
lovkvaliteten, efter at integrationsministeren på et meget
sent tidspunkt i udvalgsbehandlingen fremsendte
ændringsforslag om undtagelse af visse landes statsborgere
fra indvandringsprøven. Dette ændringsforslag har ikke
været sendt i høring, og de relevante
høringsparter har derfor ikke haft mulighed for at give
deres vurdering af ændringsforslagets konsekvenser, hvilket
ikke er i overensstemmelse med retningslinjerne for god
lovkvalitet.
Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget er
imod at pointsætte folks kærlighed og mener, at det
bør være en grundlæggende ret, at man som borger
i Danmark kan forelske sig i og gifte sig med et menneske fra et
andet land og siden bosætte sig i Danmark. Stramningerne for
ægtefællesammenføring, som dette lovforslag
omhandler, vil forhindre dette for endnu flere borgere end i dag.
Danske borgeres frie ret til at vælge ægtefælle
indsnævres med lovforslaget.
Med lovforslaget opstilles der krav, der ene og alene har til
formål at forhindre danske borgere i at blive
familiesammenført med deres udenlandske
ægtefælle. For eksempel vil det nye, strammere
sprogkrav i forbindelse med indvandringsprøven være
ualmindelig svært at leve op til for langt de fleste, da man
allerede efter 3 måneder skal bestå en endda meget
svær danskprøve.
Hertil kommer, at den enkeltes udgifter i forbindelse med
ansøgning om familiesammenføring vil stige
betydeligt. Man skal ikke alene betale et gebyr på flere
tusinde kroner for at søge om familiesammenføring,
men også for at gå op til indvandringsprøven.
Hertil kommer rejser frem og tilbage som konsekvens af, at der
fremover kræves to visumophold i Danmark. Dertil skal
lægges udgifter i forbindelse med danskundervisning. Dansk
Flygtningehjælp anslår, at man skal have omkring 600
timers danskundervisning for at kunne bestå
danskprøven. Undervisning, den enkelte selv skal betale.
Endelig hæves den økonomiske sikkerhedsstillelse til
100.000 kr. - på trods af, at regeringen ikke har fremlagt
dokumentation for, at den nuværende økonomiske
sikkerhedsstillelse ikke er tilstrækkelig til at dække
udgifterne.
Desuden er pointsystemet gennemsyret af uddannelsessnobberi.
Det giver flere point at have gået på universitetet end
at være tømrer eller sygeplejerske. Det finder RV og
EL dybt urimeligt.
Konsekvensen af lovforslaget vil med andre ord blive, at langt
færre vil få mulighed for familiesammenføring,
og at familiesammenføring i endnu højere grad end i
dag forbeholdes de veluddannede og velhavende.
RV og EL tager også afstand fra ministerens
ændringsforslag, der gør det muligt at diskriminere
mellem ansøgere efter deres oprindelsesland, og som er en
form for diskrimination, der bygger på generaliseringer.
Mindretallet henviser til, at Institut for Menneskerettigheder har
udtalt følgende om ændringsforslaget: »…
meget stærke grunde taler for, at anvendelsen af den
foreslåede bemyndigelse i praksis med stor sandsynlighed af
de kompetente domstole vil blive anset for
at indebære en uforholdsmæssig forskelsbehandling
på grund af national oprindelse
(statsborgerskab).«
Det er ikke op til det danske Folketing at fastlægge,
hvem danskere helst skal forelske sig i. Mindretallet ønsker
lige adgang for danskerne til at leve med den, man elsker, uanset
hvor i verden vedkommende end måtte komme fra.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af integrationsministeren, tiltrådt af
udvalget:
1) I
indledningen ændres »og lov nr. 1604 af 22. december
2010« til: », lov nr. 1604 af 22. december 2010 og lov
nr. 463 af 18. maj 2011«.
[Konsekvensændring]
Af integrationsministeren, tiltrådt af
udvalget:
2) I
det under nr. 8 foreslåede § 9, stk. 15, nr. 1, litra c,
indsættes efter »eller § 9 a, stk. 2, nr. 6, eller
for« ordene: »i mindst 2 år i Danmark«.
[Teknisk præcisering]
Af integrationsministeren, tiltrådt af et
flertal (V, DF og KF):
3) Nr.
18 affattes således:
»18. I §
9 indsættes som stk. 30 og
31:
»Stk. 30. Det
beløb, der er angivet i stk. 12, nr. 3, er fastsat i
2011-niveau og reguleres fra og med 2012 en gang årligt den
1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Stk. 31. Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte
nærmere regler om, at udlændinge, der ansøger om
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, og som er statsborgere i
visse lande, der fastlægges af ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration, er undtaget fra betingelsen i stk. 2,
2. pkt. Fastlæggelsen af lande sker på grundlag af en
vurdering af, at der er tale om lande, hvis samfundsforhold har
lighed med Danmark, og hvortil Danmark har etableret tættere
forbindelser.«
[Bemyndigelse til at undtage fra
betingelsen om indvandringsprøven]
Af integrationsministeren, tiltrådt af et
flertal (V, DF og KF):
4) I
nr. 19 ændres »30«
til: »31«.
[Konsekvensændring]
Af integrationsministeren, tiltrådt af
udvalget:
5)
Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
9 h, stk. 4, 2. pkt., ændres
»§§ 9, stk. 18« til:
»§§ 9, stk. 22«.«
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslag til lov om ændring af udlændingeloven, som blev
vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. maj 2011 (lov nr.
463 af 18. maj 2011).
Til nr. 2
Der er tale om en præcisering.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 15,
nr. 1, litra c, opnår udlændingen 80 point for at have
haft erhvervserfaring i mindst 2 år i Danmark med
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4, eller § 9
a, stk. 2, nr. 6, eller for at have haft et job anført
på positivlisten eller et job, som har indebåret en
årlig bruttoindkomst på mindst 375.000 kr.
Med den foreslåede tilføjelse præciseres
det, at opnåelse af 80 point for at have haft et job
anført på positivlisten eller et job, som har
indebåret en årlig bruttoindkomst på mindst
375.000 kr., ligesom erhvervserfaring med opholdstilladelse efter
§ 9 a, stk. 2, nr. 4, eller § 9 a, stk. 2, nr. 6, er
betinget af, at beskæftigelsen har fundet sted i mindst 2
år i Danmark.
Til nr. 3
Ændringsforslaget indebærer, at
integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om, at ansøgere om
ægtefællesammenføring, der er statsborgere i
bestemte lande, fastlagt af integrationsministeren, er undtaget fra
betingelsen om bestået prøve i dansk og danske
samfundsforhold (indvandringsprøven), jf. § 9, stk. 2,
2. pkt., i udlændingeloven.
Forslaget til § 9, stk. 30, svarer til den
foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 30, i det fremsatte
lovforslag. Det foreslåede stk. 30 er således indsat i
ændringsforslaget af tekniske grunde.
Bemyndigelsen i forslaget til § 9, stk. 31, vil blive
anvendt således, at der i bekendtgørelsesform vil
blive fastsat en liste over de lande, hvis statsborgere undtages
fra indvandringsprøven, jf. § 9, stk. 2, 2. pkt.
Den foreslåede ændring har til formål at
sikre, at udlændinge, der ansøger om
ægtefællesammenføring her i landet, og som er
statsborgere i et land, hvis samfundsforhold ligner de danske
samfundsforhold, og hvortil Danmark har tættere forbindelser,
undtages fra indvandringsprøven.
Indvandringsprøven, der blev indført som
betingelse for ægtefællesammenføring ved lov nr.
379 af 25. april 2007, omfatter dels en prøve i dansk, dels
en prøve i danske samfundsforhold.
I en række lande svarer samfundsforholdene i vidt omfang
til forholdene her i landet. Det gælder således,
når Danmark sammenlignes med andre lande på grundlag af
særligt politisk styreform, samfundsøkonomi og
økonomisk levefod samt arbejdsmarkedsdeltagelse,
uddannelsesniveau og ligestilling mellem kvinder og mænd. Det
er samtidig lande, hvortil Danmark gennem handel eller
internationalt samarbejde har etableret en tættere
forbindelse.
Ansøgere om ægtefællesammenføring,
der er statsborgere i et land, hvor samfundsforholdene på en
række punkter svarer til forholdene i Danmark, og hvortil
Danmark har tættere forbindelser, har et bedre grundlag for
at opnå kendskab til danske samfundsforhold og bedre
forudsætninger for en hurtig og vellykket integration i det
danske samfund, herunder at tilegne sig det danske sprog. Det er
på den baggrund ikke nødvendigt at stille krav om, at
ansøgere fra sådanne lande opfylder betingelsen om
bestået indvandringsprøve.
Er der derimod tale om en ansøger, der er statsborger i
et land, der politisk og økonomisk m.v. adskiller sig fra
Danmark, vil en vellykket tilværelse her i landet normalt
kræve større tilpasning og tilegnelse af nye
kompetencer m.v. I sådanne tilfælde sikrer
indvandringsprøven, at den enkelte kan dokumentere, at
udlændingen har forudsætningerne for og viljen til at
bidrage til det danske samfund.
Fastlæggelse af den kreds af lande, hvis samfundsforhold
har større lighed med danske samfundsforhold end andre
lande, vil ske på grundlag af det Human Development Index,
som FN's Udviklingsprogram (UNDP) har udarbejdet. Indekset
måler nationers udvikling og tilstand på grundlag af en
række indikatorer vedrørende uddannelse,
økonomisk levefod og sundhed. Dette indeks, der senest er
offentliggjort i UNDP's rapport Human Development Report fra 2010,
opdeler nationerne i fire grupper, hvor den øverste
fjerdedel omfatter lande, der vurderes at have en meget høj
udvikling. Denne gruppe omfatter bl.a. Danmark. Der er
således i denne gruppe af nationer tale om lande, der ud fra
de nævnte indikatorer har samme karakteristika. Et
højt uddannelsesniveau og en høj økonomisk
levefod peger efter Integrationsministeriets opfattelse på,
at det er lande, hvis arbejdsmarked og samfundsstruktur generelt
har en høj grad af lighed. Det drejer sig om i alt 42
lande.
Fastlæggelse af de lande, hvis statsborgere vil blive
undtaget fra indvandringsprøven, vil endvidere ske på
grundlag af udpegningen af en række lande, hvortil Danmark
har etableret tættere forbindelser.
Danmark har således bl.a. etableret en række
tættere forbindelser til ligesindede lande. Dette
gælder i særdeleshed samarbejdet med de andre nordiske
lande og i EU, men også på andre områder har
Danmark et tæt samarbejde med sådanne lande. Dette
gælder f.eks. samarbejdet i regi af OECD, som er en gruppe af
lande med vilje til markedsøkonomi og repræsentativt
demokrati. Udpegningen vil således også ske på
grundlag af de lande, der er medlem af OECD.
Det tættere forhold til visse lande er endvidere kommet
til udtryk i, at visse landes statsborgere på nogle punkter
har en lettere adgang til at indrejse her i landet. Det
gælder spørgsmålet om adgang til indrejse uden
visum. Spørgsmålet om visumfritagelse, der
fastsættes i EU-regi, bygger således på en
vurdering af en række forskellige kriterier, der navnlig
omfatter illegal indvandring, offentlig orden og sikkerhed samt Den
Europæiske Unions forbindelser med det pågældende
tredjeland.
Ved fastlæggelsen af kredsen af lande vil de tre
kriterier blive anvendt, således at alene statsborgere fra de
lande, der er en del af gruppen af lande med et meget højt
udviklingsniveau, er medlem af OECD og er omfattet af EU's regler
om visumfritagelse, vil kunne undtages fra
indvandringsprøven.
Det er som nævnt hensigten at fritage for betingelsen om
bestået indvandringsprøve. De øvrige
betingelser for ægtefællesammenføring skal
fortsat være opfyldt.
Det bemærkes, at Nederlandene og Tyskland, der har
etableret en indvandringsprøve i forbindelse med
ægtefællesammenføring, har etableret en
undtagelse herfra for en række lande, hvortil landene har
tætte forbindelser. Nederlandene har ved afgrænsningen
af lande lagt vægt på, om det pågældende
land officielt har anmodet om liberalisering i forhold til
opnåelse af visum, der giver adgang til indrejse og
ansøge om ægtefællesammenføring, og
hvortil kravet om bestået indvandringsprøve er
knyttet, om landets borgere er visumfri i forhold til Schengen, om
landet er OECD-medlem, om der er omfattende økonomisk
samhandel mellem Nederlandene og det pågældende land og
gensidige investeringer, om landet er politisk og økonomisk
stabilt, BNP og velstand i landet, samt om der er lille eller ingen
risiko for ulovlig indvandring fra landet til Nederlandene.
Tyskland har ved afgrænsningen af lande, der er
undtaget, lagt vægt på traditionelt tætte,
økonomiske forbindelser mellem de pågældende
lande og Tyskland og visse gældende lempeligere
indrejsevilkår for disse landes statsborgere.
Forholdet til internationale
konventioner
Efter artikel 14 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) skal rettigheder i henhold til
konventionen beskyttes uden forskel på grund af køn,
race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning,
national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et
nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert
andet forhold.
Bestemmelsen udgør ikke et selvstændigt forbud
mod diskrimination, men er knyttet til de i EMRK beskyttede
rettigheder, herunder artikel 8 om ret til respekt for bl.a.
privat- og familieliv.
Det er ikke enhver forskelsbehandling, der udgør
ulovlig diskrimination efter artikel 14. Bestemmelsen
indebærer, at forskelsbehandling er diskriminatorisk, hvis
den ikke er objektivt og rimeligt begrundet. Heri ligger, at den
skal varetage et anerkendelsesværdigt mål, og at der
skal være proportionalitet mellem mål og midler.
Opregningen af diskriminationsgrundene i artikel 14 er ikke
udtømmende, og det følger af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis, at bestemmelsen
også indeholder et forbud mod diskrimination på grund
af nationalitet og statsborgerskab.
Det følger af EMD's praksis, at forskelsbehandling
på grund af statsborgerskab kræver meget tungtvejende
grunde for at kunne anses for retfærdiggjort. EMD har dog
anerkendt, at der på det udlændingeretlige område
er en vis videregående adgang til at forskelsbehandle
på grundlag af statsborgerskab. EMD har således
accepteret, at medlemsstater i visse situationer behandler
udlændinge forskelligt afhængig af, hvilket land de
kommer fra, når dette skyldes, at medlemsstaten har
særlige relationer med visse lande, jf. C mod Belgien (dom af
7. august 1996), Moustaquim mod Belgien (dom af 18. februar 1991),
og Abdulaziz, Cabales og Balkandali mod Storbritannien (dom af 28.
maj 1985).
Efter artikel 5 i FN's konvention om afskaffelse af alle
former for racediskrimination må der ikke ske diskrimination
på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse,
og efter artikel 26 i FN's konvention om borgerlige og politiske
rettigheder er alle mennesker lige for loven og berettigede til
lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling.
Endelig indeholder Verdenserklæringen om
menneskerettigheder i artikel 16, stk. 1, en bestemmelse,
hvorefter den enkelte uden begrænsninger af
racemæssige, nationalitetsmæssige eller
religiøse grunde har ret til at gifte sig og stifte familie.
Erklæringen er ikke bindende for medlemsstaterne.
Artikel 17 og 23 i FN's konvention om borgerlige og politiske
rettigheder beskytter retten til respekt for blandt andet
familielivet. Ligeledes artikel 10 i FN's konvention om
økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Disse
konventioner anerkender ingen ret til familiesammenføring,
men kan efter omstændighederne indirekte føre til en
beskyttelse af en sådan ret. Det antages, at disse
bestemmelser ikke indeholder en videre beskyttelse end EMRK artikel
8.
Artikel 11 i FN's konvention om afskaffelse af alle former for
diskrimination mod kvinder (CEDAW-konventionen) tager bl.a. sigte
på at beskytte kvinder, som er på barsel og i
øvrigt er i erhverv.
Det er Integrationsministeriets opfattelse, at det forhold, at
der som følge af ændringsforslaget stilles forskellige
betingelser for ansøgere om
ægtefællesammenføring på grundlag af
statsborgerskab, er i overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser, herunder diskriminationsforbuddet i særligt
artikel 14 i EMRK, jf. artikel 8.
Det er således Integrationsministeriets opfattelse, at
det forhold, at statsborgere fra nogle lande skal opfylde
betingelsen om bestået indvandringsprøve ved
ansøgning om ægtefællesammenføring, mens
denne betingelse ikke skal stilles over for udlændinge, der
er statsborgere i en række andre lande, er objektivt og
rimeligt begrundet. Det er endvidere Integrationsministeriets
vurdering, at det forhold, at den foreslåede ændring
medfører forskellige vilkår for herboendes muligheder
for - afhængigt af hvilket land ansøger kommer fra -
at opnå ægtefællesammenføring ligeledes
ikke er i modstrid med Danmarks internationale forpligtelser,
herunder forbuddet mod indirekte diskrimination.
Det bemærkes herved, at det hensyn, der ligger bag
betingelsen om bestået indvandringsprøve, er at sikre,
at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse her i landet
som led i ægtefællesammenføring, har et
grundlæggende kendskab til danske samfundsforhold og det
danske sprog og dermed et grundlag for en vellykket
integration.
Tilsvarende sker afgrænsningen af den kreds af lande,
hvis statsborgere vil blive undtaget fra betingelsen om en
indvandringsprøve, på grundlag af en række
saglige kriterier. Der er således tale om en kreds af lande,
hvis statsborgere på grund af landenes samfundsforholds
ligeartethed med Danmark ud fra en generel vurdering må
antages at have et grundlag for at opnå kendskab til og
respektere det danske samfunds værdier og opnå et
kendskab til det danske sprog, at det ikke er nødvendigt at
stille krav om, at betingelsen skal være opfyldt.
Det er således Integrationsministeriets opfattelse, at
forslaget er objektiv og rimeligt begrundet. Det er endvidere
ministeriets opfattelse, at en indvandringsprøve må
anses for at være et egnet og nødvendigt middel til at
sikre kendskab til danske samfundsforhold m.v. og at den
foreslåede undtagelse samtidig sikrer, at alene de lande,
hvis samfundsforhold ud fra en række objektive kriterier har
lighed med danske samfundsforhold, og hvortil Danmark har
tættere forbindelser, kan undtages.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
ændringsforslag nr. 3, hvorved et stk. 31 foreslås
indsat i udlændingelovens § 9. Henvisningen i
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til stk. 23-30, skal
derfor ændres til stk. 23-31.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 8, hvorved nye stykker, stk. 12-15,
foreslås indsat i udlændingelovens § 9. Den
gældende bestemmelse i stk. 18 bliver herved stk. 22, og
henvisningen til stk. 18 i udlændingelovens § 9 h, stk.
4, 2. pkt., skal derfor ændres til stk. 22. § 9 h, stk.
4, 2. pkt., blev nyaffattet ved lov nr. 463 af 18. maj 2011.
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Karsten Lauritzen (V) Karen
Jespersen (V) fmd. Eyvind
Vesselbo (V) Troels Christensen (V) Peter Skaarup (DF) Martin
Henriksen (DF) Jesper Langballe (DF) Carina Christensen (KF) Naser
Khader (KF) Henrik Dam Kristensen (S) Maja Panduro (S) Ole
Hækkerup (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Astrid Krag
(SF) nfmd. Meta Fuglsang (SF)
Marianne Jelved (RV) Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Liberal Alliance, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 45 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
| Radikale Venstre (RV) | 9 |
| Enhedslisten (EL) | 4 |
| Liberal Alliance (LA) | 3 |
| Kristendemokraterne (KD) | 1 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Tjóðveldi (T) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 168
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar, fra
integrationsministeren |
2 | Supplerende høringssvar og
høringsnotat, fra integrationsministeren |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | Henvendelse af 15/4-11 fra DRC |
5 | Program for høring om L 168
4/5-11 |
6 | Notat om anvendelsen af pointsystemer i
Australien og Canada, fra integrationsministeren |
7 | Materiale fra høring om L 168
4/5-11 |
8 | Ændringsforslag, fra
integrationsministeren |
9 | Udkast til betænkning |
10 | 2. udkast til betænkning |
11 | Henvendelse af 23/5-11 fra Ægteskab
Uden Grænser, fra integrationsministeren |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 168
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, i hvor mange tilfælde der i
2010 blev meddelt afslag på en ansøgning om
ægtefællesammenføring, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. om, i hvor mange tilfælde der i
2010 blev meddelt tilladelse til
ægtefællesammenføring, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om, hvilke typer offentlig
hjælp herboende udlændinge ikke må have modtaget
inden for de sidste 3 år, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
4 | Spm. , om kronikere fremadrettet vil have
mulighed for at opnå
ægtefællesammenføring, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm. om, i hvilket omfang det
nuværende krav om sikkerhedsstillelse af 50.000 kr. ikke har
været tilstrækkeligt, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
6 | Spm. om kommunale holdninger til en
forøgelse af sikkerhedsstillelsen, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, hvilke sprog eller type
sprogkendskab der giver flere eller færre point, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
8 | Spm. om, hvorfor en professionsbachelor
udløser færre point end en bachelorgrad opnået
på universitetet, til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå |
9 | Spm. om statistik for økonomisk
sikkerhedsstillelse, til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå |
10 | Spm. om antallet af personer, der må
antages at blive udelukket fra
ægtefællesammenføring på grund af deres
privatøkonomiske forhold, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
11 | Spm. om begrundelsen for, at
beløbet for den økonomiske sikkerhedsstillelse
hæves, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
12 | Spm. om, hvor mange penge der er blevet
trukket af sikkerhedsstillelsen, fordelt på intervallerne
5.000-15.000 kr., 15.000-25.000 kr. etc., til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
13 | Spm. om, hvad ministerens planer er for at
undersøge effekten af reglerne om tidsubegrænset
ophold, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
14 | Spm. om, hvad der vil være
tilstrækkelig dokumentation for arbejdet i hjemlandet, f.eks.
som faglært, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
15 | Spm. om, hvornår retningslinjerne
for dokumentation i forhold til opnåelse af de forskellige
typer point vil være tilgængelig for de potentielle
ansøgere, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
16 | Spm. om, hvilke forhold der er
gældende for lovlig fuldtidsbeskæftigelse under
sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår i
henholdsvis USA, Thailand, Filippinerne og Sydafrika, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
17 | Spm. om effekten på de offentlige
finanser af, at sikkerhedsstillelsen sættes op til 100.000
kr., til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
18 | Spm. om, hvor mange inden for grupperne
»dygtige udenlandske studerende« og
»højtkvalificerede udenlandske arbejdstagere«
der har bosat sig i Danmark de sidste 2 år, jf. lovforslagets
bemærkninger afsnit 1. , til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
19 | Spm. om lovforslagets bemærkninger i
afsnit 1, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
20 | Spm. om, hvorfor undtagelsen for
flygtninge vedr. opfyldelse af kravet om tidsubegrænset
opholdstilladelse ikke står mere klart i lovforslaget, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
21 | Spm. om, hvordan ranglisterne over
universiteterne laves metodisk, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
22 | Spm. om kommentar til kritikken af
opgørelsesmetoderne for ranglisterne over universiteterne,
som fremgår af høringssvarene, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
23 | Spm. , om ministeren vil redegøre
for den normale, normerede uddannelsestid på
erhvervsuddannelser i de em lande, hvorfra flest statsborgere i
2010 har søgt om ægtefællesammenføring i
Danmark, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
24 | Spm. , om ministeren vil redegøre
for hjemlandets standard for fuldtidsbeskæftigelse under
sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår i de
fem lande, hvorfra flest statsborgere i 2010 har søgt om
ægtefællesammenføring i Danmark, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
25 | Spm. om en evaluering af
indvandringsprøven, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
26 | Spm. om, ministerens kommentar til
henvendelse af 15/4-11 fra DRC vedr. lovforslaget, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
27 | Spm. om FN's børnekonvention, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
28 | Spm. om hvorfor lovforslagets forhold til
FN's børnekonvention ikke er gennemgået i
bemærkningerne til lovforslaget, til integrationsministeren,
og ministerens svar herpå |
29 | Spm. , om hensynet til børns tarv
bør have høj prioritet i lovgivningen, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
30 | Spm. om nægtelse af gratis
lægeundersøgelser, jordemoderundersøgelser og
hospitalsophold i forbindelse med graviditet og fødsel, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
31 | Spm. om, hvilke regler for henholdsvis
familiesammenføring, indvandring af arbejdstagere og
erhvervelse af ret til tidsubegrænset opholdstilladelse, der
har været de mest lempelige i Danmark, siden
standstill-klausulerne blev bindende for Danmark, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
32 | Spm. om sikring af, at al sagsbehandling i
forhold til økonomisk aktive tyrkiske statsborgere og deres
familiemedlemmer fremover foretages efter de mest lempelige regler,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
33 | Spm. om afsnit 10 i høringsnotatet,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
34 | Spm. om EU-Domstolen har udtalt sig om
situationer, hvor en udlænding af vilkårlig
nationalitet søger familiesammenføring med en
herboende økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
35 | Spm. , om ministeren er enig i, at
manglende mulighed for at have sin ægtefælle og sine
børn hos sig i det land, hvor man bor og arbejder, er
ensbetydende med en vanskeliggørelse af ens adgang til
arbejdsmarkedet, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
36 | Spm. om, hvorfor der i
høringsnotatets afsnit 10 lægges vægt på
det forhold, at associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet ikke i sig
selv giver økonomisk aktive tyrkiske statsborgere nogen ret
til familiesammenføring, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
37 | Spm. om, hvilket princip ministeren mener
bør være gældende for regler om
familiesammenføring til økonomisk aktive tyrkiske
statsborgere, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
38 | Spm. om tolkning af Zambranodommen, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
39 | Spm. om, hvor mange børn med dansk
statsborgerskab,der siden 26. januar 2010 er rejst ud af Danmark
pga. udvisning af en forælder med tredjelandsstatsborgerskab,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
40 | Spm. om, hvilke ændringer eller
overvejelser EU-Domstolens kendelse i Zambranosagen giver anledning
til i relation til det fremsatte lovforslag, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
41 | Spm. om, hvad de danske myndigheder
gør for at undersøge, om et dansk-udenlandsk par kan
tage ophold i den udenlandske ægtefælles ikkevestlige
hjemland, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
42 | Spm. om praksis for dispensationer, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
43 | Spm. , om det skal være vanskeligere
for en dansk statsborger eller en udlænding med permanent
opholdstilladelse at bosætte sig i Danmark med sin familie,
end det er for en nyankommen indvandrer, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
44 | Spm. , om det kan anses for proportionalt
i forhold til Den europæiske menneskerettighedskonvention,
artikel 8, at henvise en herboende til at leve sit familieliv i et
andet land, alene fordi hun ikke har mulighed for at stille en
økonomisk garanti på 100.000 kr. …. , til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
45 | Spm. om, hvor mange tidligere afviste
asylansøgere eller illegale indvandrere, der siden
Metockdommen i 2008 har fået opholdskort i Danmark i kraft af
et ægteskab med en borger fra et andet EU-land m.m., til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
46 | Spm. om overensstemmelse mellem
danskniveauet i henholdsvis sprogtesten og videntesten, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
47 | Spm. om særlige hensyn til
ordblinde, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
48 | Spm. om, hvorfor lovforslaget ikke er
blevet ligestillingsvurderet, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
49 | Spm. om tilknytningskravet kontra
opnåelse af den fornødne erhvervserfaring, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
50 | Spm. om opfyldelse af det skærpede
tilknytningskrav, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
51 | Spm. , om ministeriet er nødt til
at indhente de oplysninger, der bliver bedt om, for at kunne
behandle sager efter reglerne, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
52 | Spm. om hvornår ministeren regner
med at have de fornødne oplysninger, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
53 | Spm. om asylvurderinger i forbindelse med
en flygtnings ansøgning om
ægtefællesammenføring, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
54 | Spm. om, hvilke fakta der ligger til grund
for en asylvurdering, til integrationsministeren, og ministerens
svar herpå |
55 | Spm. om, hvor mange der vil være i
stand til at lære dansk alene via internetbaseret
undervisning, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
56 | Spm. om, hvad der menes med, at der vil
være overensstemmelse mellem det danskniveau, som man skal
beherske for at klare videntesten, og det danskniveau, man skal
beherske for at klare sprogtesten, til integrationsministeren, og
ministerens svar herpå |
57 | Spm. om artikel i Politiken den 17. maj
2011 »Pind advaret mod sortering af udlændinge«,
til integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
58 | Spm. om en detaljeret redegørelse
for, hvad Holland og Tyskland gør i forhold til at undtage
visse nationaliteter fra krav i forbindelse med
ægtefællesammenføring, til
integrationsministeren, og ministerens svar herpå |
59 | Spm. , om det at undtage visse grupper fra
betingelsen om indvandringsprøven er i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser, til integrationsministeren,
og ministerens svar herpå |
60 | Spm. om hvilke kriterier der vil
være afgørende for, at nogle nationaliteter
favoriseres, til integrationsministeren, og ministerens svar
herpå |
61 | Spm. , om ministeren ikke var orienteret
om, at der verserer en præjudiciel sag ved EU-Domstolen, til
justitsministeren |
62 | Spm. om talepapir fra samrådet den
24. maj 2011, til justitsministeren |
63 | Spm. om talepapir fra samrådet den
24. maj 2011, til integrationsministeren |
64 | Spm. om niveauet for sprogdelen af den
danske indvandringsprøve, til integrationsministeren |
65 | Spm. om ministerens kommentar til
henvendelsen af 23. maj 2011 fra Ægteskab Uden Grænser,
til integrationsministeren |
66 | Spm. om reglerne i Tyskland for at blive
undtaget fra reglerne om en bestået sprogprøve, til
integrationsministeren |
Oversigt over samrådsspørgsmål
vedrørende L 168
Samråds-spm.nr. | Titel |
A | Samrådsspm. , om ministeren vil
redegøre detaljeret for de fremsendte ændringsforslag
vedr. undtagelse af visse landes statsborgere, til
integrationsministeren |
B | Samrådsspm. , om ministeren vil
redegøre for Justitsministeriets bemærkninger til
integrationsministerens ændringsforslag til L 168, til
justitsministeren |
| | |