Skriftlig fremsættelse (17. marts
2011)
Integrationsministeren (Søren Pind)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning (Reform af
ægtefællesammenføringsreglerne m.v.)
(Lovforslag nr. L 168)
Lovforslaget, som jeg fremsætter i dag, indeholder bl.a.
forslag til en reform af
ægtefællesammenføringsreglerne samt krav om
skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud.
Regeringens førte udlændingepolitik siden 2002
har sikret, at det i højere grad end før er
udlændinge, der kan bidrage til fællesskabet, som er
kommet hertil, ligesom regeringens integrationspolitik har sikret,
at indvandrere i stor stil er kommet i arbejde.
Regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt, at dansk
udlændingepolitik fremadrettet skal have det klare og nye
sigte, at Danmark som udgangspunkt kun vil give plads til de
udlændinge, der kan og vil bidrage til vækst og
velstand i Danmark.
Derfor må reglerne for
ægtefællesammenføring bygge på objektive
kriterier efter et pointsystem, hvori ansøgers
integrationspotentiale indgår. Det er en naturlig
følge af, at Danmark ønsker at tiltrække
udlændinge, som kan udvise medborgerskab og skabe vækst
og velstand. Medborgerskab og vækst forudsætter
selvforsørgelse og vilje til at yde til fællesskabet.
Derfor er det relevant at se på ansøgers
integrationspotentiale.
I dag stilles der ikke krav til den udefrakommende
udlændings kvalifikationer, og dette medfører, at der
stadig er mange ægtefællesammenførte, der har
vanskeligt ved at blive integreret og dermed tilegne sig danske
værdier, og som har svært ved at træde ind
på det danske arbejdsmarked. Samtidig har den
økonomiske krise forandret vilkårene i Danmark. Det er
helt afgørende, at dette erkendes, og at det anerkendes, at
det er en fælles udfordring. Derfor skal de, der får
ægtefællesammenføring i Danmark, i højere
grad bidrage til samfundsøkonomien.
Tiden er derfor kommet til at stille nye håndfaste krav
om, at den ægtefællesammenførte udlænding
som betingelse for ægtefællesammenføring er i
besiddelse af integrationsrelevante kvalifikationer, der gør
den ægtefællesammenførte i stand til hurtigere
at integrere sig i det danske samfund og bidrage til vækst og
velstand.
Det foreslås på den baggrund, at ansøger
uanset sin alder skal opnå et vist antal point i forhold til
en række integrationsrelevante kriterier for at kunne
opnå familiesammenføring. Ansøger vil kunne
opnå point på baggrund af længden af sin
erhvervserfaring i både udlandet og i Danmark. Ansøger
kan også opnå point på baggrund af sine
sprogkundskaber, ligesom ansøger vil kunne opnå point
på baggrund af færdiggjort uddannelse - lige fra
erhvervsuddannelser til ph.d.-kandidater. Endvidere vil
ansøgeren kunne opnå supplerende point ved bl.a. ikke
at bosætte sig i et udsat boligområde, ved at have
deltaget aktivt og ulønnet i en global humanitær
organisation i mindst 1 år eller ved at have været
selvforsørgende i sit hjemland.
Hvis ansøger opnår et tilstrækkeligt antal
point, vil der kunne ske ægtefællesammenføring
også forud for, at begge ægtefæller er fyldt 24
år.
Det foreslås endvidere at skærpe det
nuværende tilknytningskrav, således at den herboendes
og ansøgers samlede tilknytning til Danmark fremover skal
være væsentlig større end deres samlede
tilknytning til et andet land. Det betyder f.eks. i forhold til
ansøger, at det som udgangspunkt ikke længere er
tilstrækkeligt med ét besøgsophold her i landet
for, at tilknytningskravet kan anses for opfyldt, men at
ansøger som udgangspunkt skal have mindst 2
besøgsophold her i landet og samtidig i forbindelse med et
ophold gennemføre et kursus i dansk, som ansøgeren
selv betaler.
Det foreslås også, at den herboende
ægtefælles økonomiske sikkerhedsstillelse
forhøjes til 100.000 kr. i 2011.niveau som betingelse for
ægtefællesammenføring.
Som led i udmøntningen af moderniseringen af reglerne
for ægtefællesammenføring foreslås det
tillige, at niveauet for indvandringsprøvens
sprogprøvedel for ægtefællesammenførte
hæves. Formålet med den skærpede
indvandringsprøve er at styrke den enkelte udlændings
mulighed for en vellykket og hurtig integration i det danske
samfund. Religiøse forkyndere, som skal bestå
indvandringsprøven ved forlængelse af deres
opholdstilladelse, vil ikke blive berørt heraf.
I marts 2010 gennemførte regeringen en markant reform
af reglerne for opnåelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse for at sikre, at herboende udlændinge, der
får tidsubegrænset opholdstilladelse er aktive og
deltagende i det danske fællesskab. Det foreslås at
overføre betingelser herfor til
ægtefællesammenføring. Det betyder, at herboende
udlændinge, der har fået tidsubegrænset
opholdstilladelse efter de tidligere gældende regler på
mere lempelige vilkår, eller herboende flygtninge eller
personer med beskyttelsesstatus, som udgangspunkt skal opfylde
betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse om bl.a.
at have haft fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år og 6
måneder inden for de sidste 3 år, bestået
Prøve i Dansk 2, ikke at have modtaget offentlig hjælp
efter bl.a. aktivloven inden for de sidste 3 år og ikke at
være idømt ubetinget fængselsstraf af 1 år
og 6 måneders varighed eller mere for at kunne opnå
ægtefællesammenføring.
Efter regeringens opfattelse er det helt uacceptabelt, at
udlændinge forsøger at indrejse i Danmark i strid med
et indrejseforbud. Dette gælder særligt i
gentagelsestilfælde. Derfor foreslås det, at gentagelse
af overtrædelse af indrejseforbud gøres til en
skærpende omstændighed, og at strafferammen
forhøjes fra fængsel i 2 år til fængsel i
3 år.
Endelig indeholder lovforslaget også forslag til
forhøjelse af de nuværende gebyrer for indgivelse af
ansøgning om familiesammenføring. Gebyret for
indvandringsprøven vil også blive forhøjet,
når den skærpede indvandringsprøve træder
i kraft.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.