L 168 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

(Reform af ægtefællesammenføringsreglerne m.v.).

Af: Integrationsminister Søren Pind (V)
Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Tillægsbetænkning

Afgivet: 31-05-2011

Tillægsbetænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 31. maj 2011

20101_l168_tillaegsbetaenkning.pdf
Html-version

Tillægsbetænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 31. maj 2011

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. marts 2011 og var til 1. behandling den 12. april 2011. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Udvalget afgav betænkning den 24. maj 2011. Lovforslaget var til 2. behandling den 26. maj 2011. Udvalget har den 30. maj 2011 optaget lovforslaget til fornyet behandling.


Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev optaget til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i et møde.


Dispensation fra § 8 a, stk. 2, i Folketingets forretningsorden

Udvalget anmoder om, at Folketinget dispenserer fra reglen i forretningsordenen om, at 3. behandling af lovforslaget ikke må finde sted før 2 dage efter, at offentliggørelsen af tillægsbetænkningen har fundet sted.


Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med den fornyede udvalgsbehandling modtaget skriftlige henvendelser fra:


- Institut for Menneskerettigheder

- DRC.



Integrationsministeren har over for udvalget kommenteret henvendelsen fra Institut for Menneskerettigheder.


Udvalget forventer integrationsministerens kommentar til henvendelsen fra DRC inden 3. behandling.


Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:


DRC


Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 8 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse. Integrationsministeren har besvaret spørgsmål 67 og 68. Spørgsmål 69-72 og spørgsmål 74 og 75 forventes besvaret inden 3. behandling. Udvalget har desuden stillet 1 spørgsmål til justitsministeren, som ligeledes forventes besvaret inden 3. behandling.


2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.


Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse.


Mindretallet tager afstand fra den proces, der har fundet sted med hensyn til integrationsministerens fremsættelse af ændringsforslag vedr. undtagelse af visse nationaliteter fra indvandringsprøven, da der ikke har været mulighed for en egentlig høring og grundig behandling af ændringsforslaget og dets konsekvenser.


Desuden finder mindretallet det stærkt kritisabelt, at ændringsforslaget ikke er ledsaget af en formulering, der slår fast, at bestemmelserne skal implementeres således, at det sker i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.


Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


Karsten Lauritzen (V) Karen Jespersen (V) fmd. Eyvind Vesselbo (V) Troels Christensen (V) Peter Skaarup (DF) Martin Henriksen (DF) Jesper Langballe (DF) Carina Christensen (KF) Naser Khader (KF) Henrik Dam Kristensen (S) Maja Panduro (S) Ole Hækkerup (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Astrid Krag (SF) nfmd. Meta Fuglsang (SF) Marianne Jelved (RV) Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)45
Dansk Folkeparti (DF)24
Socialistisk Folkeparti (SF)23
Det Konservative Folkeparti (KF)17
Radikale Venstre (RV)9
Enhedslisten (EL)4
Liberal Alliance (LA)3
Kristendemokraterne (KD)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Tjóðveldi (T)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)2

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 168 omdelt efter afgivelse af betænkning


Bilagsnr.
Titel
12
Henvendelse af 23/5-11 fra Institut for Menneskerettigheder vedr. ændringsforslag til lovforslaget
13
Betænkning afgivet den 24. maj 2011
14
Henvendelse og anmodning om foretræde af 27/5-2011 fra DRC
15
Udkast til tillægsbetænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 168 stillet efter afgivelse af betænkning


Spm.nr.
Titel
67
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 23. maj 2011 fra Institut for Menneskerettigheder, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
68
Spm. om, hvorfor det er mindre relevant, at en amerikaner skal lære dansk på et vist niveau for at blive ægtefællesammenført, end det er for andre nationaliteter, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
69
Spm. om tidligere vurderinger af, om forskelsbehandling inden for gruppen af tredjelandsborgere kan anses for at være i overensstemmelse med menneskeretten, til integrationsministeren
70
Spm. om på baggrund af ministerens udtalelser under lovforslagets 2. behandling at oversende de to forslag, som justitsministeriet ikke ville godkende, til integrationsministeren
71
Spm. om de »postgange«, som har været mellem Justitsministeriet og Integrationsministeriet, til integrationsministeren
72
Spm. om den internationale kritik af den nederlandske ordning, til integrationsministeren
73
Spm. om Justitsministeriet var bekendt med, at den nederlandske ordning har været udsat for kritik i internationalt regi, til justitsministeren
74
Spm. om ministerens kommentar til DRC's henvendelse af 27/5-11, til integrationsministeren
75
Spm. om, hvorfor det ikke fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, at bestemmelserne skal implementeres således, at det sker i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, til integrationsministeren