Fremsat den 30. marts 2011 af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om finansiel virksomhed

(Tilsyn med visse omdannede tidligere finansielle virksomheder, krav til ledelsen af sparekassefonde og ændring af stemmeretsbegrænsninger, m.v.)

§ 1

I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 559 af 19. maj 2010, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Loven finder desuden anvendelse på omdannede tidligere finansielle virksomheder, jf. stk. 2.

Stk. 2. Ved omdannet tidligere finansiel virksomhed forstås i denne lov en tidligere finansiel virksomhed, hvor den finansielle aktivitet er blevet udskilt i forbindelse med en omdannelse af den finansielle virksomhed i henhold til den finansielle lovgivning.«

2. § 2, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Interessentskaber og kommanditselskaber skal dog anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, og §§ 10-16 finder tilsvarende anvendelse på disse virksomheder, hvis alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er:

1) aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) eller selskaber med en tilsvarende retsform eller

2) interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af nr. 1.«

3. § 2, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

4. I § 2 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger, der skal registreres om disse virksomheder, jf. stk. 3.«

5. § 3, 2. pkt., affattes således:

»Det er desuden en betingelse, at virksomheden har minimum to deltagere, at der er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapitalen.«

6. § 6, stk. 7, 2. pkt., ophæves.

7. I § 6 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Virksomheder skal i breve og på andre forretningspapirer, herunder elektroniske meddelelser, og på virksomhedens hjemmeside angive navn, hjemsted og CVR-nr.«

8. § 10, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Er registrering eller anmeldelse om stiftelse i henhold til § 8 ikke modtaget inden udløbet af 2-ugers-fristen, kan registrering ikke finde sted.«

9. I § 10 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Omfattes en virksomhed ikke længere af loven, og opløses den ikke, jf. § 20, skal dette anmeldes i overensstemmelse med stk. 1. Med anmeldelsen skal indsendes en erklæring udarbejdet af en godkendt revisor om, at virksomheden er solvent. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sletter virksomheden af registeret, når denne erklæring er modtaget.«

10. I § 12, stk. 2, 1. pkt., udgår », jf. stk. 3,«.

11. I § 12, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 1«.

12. § 12, stk. 3, ophæves.

13. § 15 e, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse efter § 15 c og afgørelse som følge af overskridelse af de frister, der er fastsat i § 10, stk. 1, og § 15 b, samt afgørelser efter § 20 og § 21, stk. 1, kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

14. Efter § 19 indsættes:

»Kapitel 5 a

Tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder

§ 19 a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører i henhold til bestemmelserne i dette kapitel tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder, jf. § 1 a.

§ 19 b. Ændringer i vedtægten kan kun ske med tilsynsmyndighedens godkendelse.

Stk. 2. I forbindelse med godkendelse af vedtægtsændringer skal tilsynsmyndigheden påse, at ændringen ikke strider mod deltagernes rettigheder. For virksomheder omfattet af § 207, stk. 3, eller § 219 i lov om finansiel virksomhed, kan der ikke foretages vedtægtsændringer, som strider mod disse bestemmelser.

Stk. 3. Fastsætter ledelsen almindelige retningslinjer vedrørende virksomhedens formål og uddelinger, skal disse sendes til tilsynsmyndigheden sammen med vedtægten. Foretages der ændringer i retningslinjerne, skal en opdateret version heraf sendes til tilsynsmyndigheden. Er der tillagt fysiske eller juridiske personer særlige rettigheder eller fordele, skal dette fremgå af vedtægten.

Stk. 4. Virksomheder, der ejer finansiel virksomhed, fastsætter i deres vedtægter og eventuelt ved valgregulativ de nærmere regler for valg og sammensætning af bestyrelsen.

§ 19 c. Virksomhedens ledelse må kun med tilsynsmyndighedens samtykke foretage eller medvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes.

§ 19 d. Vederlag til virksomhedens øverste ledelse må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til virksomhedens økonomiske stilling.

§ 19 e. Tilsynsmyndigheden kan i særlige tilfælde indkalde til en generalforsamling eller anden forsamling, som er virksomhedens øverste myndighed.

Stk. 2. En generalforsamling eller lignende forsamling, som er indkaldt efter stk. 1, ledes af en person, som tilsynsmyndigheden har bemyndiget dertil. Virksomhedens ledelse skal til tilsynsmyndigheden udlevere det materiale, der er nødvendigt for, at indkaldelse kan ske i overensstemmelse med vedtægten. Generalforsamlingsprotokol og revisionsprotokol skal endvidere udleveres, sidstnævnte dog kun hvis der i henhold til lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder eller anden lovgivning er krav om at føre en sådan, eller hvis revisor i øvrigt efter aftale med virksomheden har ført en revisionsprotokol.

Stk. 3. Udgifterne til en generalforsamling eller tilsvarende forsamling udlægges af tilsynsmyndigheden, men afholdes endeligt af virksomheden.

Stk. 4. Tilsynsmyndigheden kan beslutte, at en generalforsamling eller tilsvarende forsamling skal afholdes i tilsynsmyndighedens hjemstedskommune.

§ 19 f. I forbindelse med sin gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale og virksomhedens forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de krav vedrørende revisionen, som tilsynsmyndigheden stiller.

Stk. 2. Revisor skal uden ugrundet ophold særskilt give meddelelse til tilsynsmyndigheden, hvis denne lov, bestemmelser fastsat i medfør heraf eller virksomhedens vedtægt ikke er overholdt, og den pågældende overtrædelse ikke er uvæsentlig. Tilsvarende skal der uden ugrundet ophold særskilt gives meddelelse til tilsynsmyndigheden om forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser, der berører virksomheden, tilknyttede virksomheder, virksomhedsdeltagere, kreditorer eller medarbejdere. Der skal altid oplyses om overtrædelse af:

1) straffelovens kapitel 28 samt skatte-, afgifts- og tilskudslovgivningen, eller

2) lovgivningen om regnskabsaflæggelse, herunder om bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale.

Stk. 3. Hvis revisor i øvrigt i forbindelse med afgivelse af erklæringer i henhold til revisorlovens § 1, stk. 2 og 3, får oplysninger eller har bemærkninger, som giver anledning til at påtale virksomhedens forhold, skal revisor uden ugrundet ophold give meddelelse herom til tilsynsmyndigheden.

§ 19 g. I tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i dette kapitel eller virksomhedens vedtægt kan tilsynsmyndigheden give virksomhedens ledelse påbud om at bringe forholdene i overensstemmelse med loven eller vedtægten.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger af virksomhedens ledelse eller revisor, der er nødvendige til varetagelse af sine opgaver.«

15. § 20 affattes således:

»§ 20. For opløsning af virksomheder med begrænset ansvar gælder kapitel 14 i selskabsloven med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter, jf. dog § 21.«

16. § 20 a ophæves.

17. § 21 affattes således:

»§ 21. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse en virksomhed med begrænset ansvar, hvis

1) virksomheden ikke længere opfylder lovens § 3,

2) virksomheden ikke har den ledelse eller det hjemsted, der er foreskrevet i loven eller virksomhedens vedtægt,

3) virksomheden ikke har anmeldt en revisor, selvom den er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning,

4) virksomheden ikke har anmeldt en revisor, selvom generalforsamlingen, eller tilsvarende øverste myndighed, i øvrigt har besluttet, at virksomhedens årsrapport skal revideres,

5) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget erklæring efter § 10, stk. 5, 2. pkt., eller

6) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget årsrapport efter årsregnskabsloven, eller undtagelseserklæring i henhold til årsregnskabsloven.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte en frist, inden for hvilken virksomheden kan afhjælpe et forhold efter stk. 1. Afhjælpes forholdet ikke senest ved udløbet af den af styrelsen fastsatte frist, kan styrelsen træffe beslutning om tvangsopløsning.

Stk. 3. Tvangsopløsningen gennemføres efter bestemmelserne i §§ 226-229 i selskabsloven med de fornødne afvigelser under hensyn til virksomhedernes særlige karakter.«

18. § 23, stk. 1, affattes således:

»Medmindre strengere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes overtrædelse af § 2, stk. 3, 2. pkt., § 6, stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6-8, § 8, § 10, stk. 1, 4 og 5, § 15 c, § 19 c og § 19 d med bøde. Den der ikke efterlever et påbud efter § 19 g, straffes med bøde.«

§ 2

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1125 af 23. september 2010, som ændret ved bl.a. § 2 i lov nr. 1553 af 21. december 2010 og senest § 1 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 4, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»For filialer her i landet af kreditinstitutter finder § 152 a, stk. 2, 2. pkt., anvendelse. For filialer her i landet af en udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, finder § 347 a endvidere anvendelse.«

2. I § 12 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. En andelskasse, som ikke på det tidspunkt hvor andelskassen bliver omfattet af § 85 a, har fastsat stemmeretsbegrænsningen om, at hver andelshaver i henhold til vedtægterne har 1 stemme, anses ikke for at være et andelsselskab.«

3. Efter § 81 indsættes:

»§ 81 a. Udgør den del af egenkapitalen, som ikke er garantikapital, i en sparekasse mindre end 20 pct. af sparekassens egenkapital, bortfalder sparekassens lovbestemte stemmeretsbegrænsninger fastsat i § 81, stk. 3, 3. pkt., og § 81, stk. 5, 2. pkt. Sparekassens lovbestemte stemmeretsbegrænsninger i § 81, stk. 3, 3. pkt., og § 81, stk. 5, 2. pkt., genindtræder ikke, selvom den del af egenkapitalen, som ikke er garantikapital, igen kommer til at udgøre 20 pct. eller mere af egenkapitalen.

Stk. 2. For sparekasser omfattet af stk. 1 skal der senest ved førstkommende repræsentantskabsmøde efter, at sparekassen er blevet omfattet af stk. 1, gennemføres en vedtægtsændring, således at det tydeligt kommer til at fremgå af sparekassens vedtægter, at sparekassen ikke er omfattet af de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger. En sparekasse kan uanset stk. 1 fastsætte stemmeretsbegrænsninger, i sparekassens vedtægter.

Stk. 3. Vurderingen af om den del af egenkapitalen, som ikke er garantikapital, udgør mindre end 20 pct. af sparekassens egenkapital, skal ske på baggrund af den senest reviderede årsrapport, den senest reviderede delårsrapport eller det senest reviderede kvartalsregnskab.«

4. I § 85, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Andelshavere i andelskasser omfattet af § 85 a tildeles stemmer i overensstemmelse med andelshaverens andel af andelskassens samlede andelskapital, medmindre andet følger af andelskassens vedtægter.«

5. Efter § 85 indsættes:

»§ 85 a. Udgør den del af egenkapitalen, som ikke er andelskapital, i en andelskasse mindre end 20 pct. af andelskassens egenkapital, bortfalder andelskassens lovbestemte stemmeretsbegrænsninger fastsat i § 85, stk. 2, 2. pkt. Andelskassens lovbestemte stemmeretsbegrænsninger i § 85, stk. 2, 2. pkt., genindtræder ikke, selvom den del af egenkapitalen, som ikke er andelskapital, igen kommer til at udgøre 20 pct. eller mere af egenkapitalen.

Stk. 2. For andelskasser omfattet af stk. 1 skal der senest ved førstkommende generalforsamling efter, at andelskassen er blevet omfattet af stk. 1, gennemføres en vedtægtsændring, således at det tydeligt kommer til at fremgå af andelskassens vedtægter, at andelskassen ikke er omfattet af de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger. En andelskasse kan uanset stk. 1 fastsætte stemmeretsbegrænsninger, i andelskassens vedtægter.

Stk. 3. Vurderingen af om den del af egenkapitalen, som ikke er andelskapital, udgør mindre end 20 pct. af andelskassens egenkapital, skal ske på baggrund af den senest reviderede årsrapport, den senest reviderede delårsrapport eller det senest reviderede kvartalsregnskab.«

6. I § 188, stk. 3, ændres »fastsættes« til: »fastsætte«.

7. § 207, stk. 1, 4. pkt., affattes således:

»Foreningerne er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, og foreningernes medlemmer skal være aktionærer i aktieselskabet.«

8. § 209 affattes således:

»§ 209. De i henhold til § 207, stk. 1, oprettede fonde eller foreninger, der ejer aktier i et sparekasseaktieselskab eller et andelskasseaktieselskab, ledes af en bestyrelse på mindst 3 medlemmer. Bestyrelserne for de i 1. pkt. nævnte fonde og foreninger skal varetage fondens eller foreningens interesser.

Stk. 2. Medlemmer af bestyrelsen for eller ansatte i sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet, jf. § 207, stk. 1, må ikke udpege eller udgøre et flertal af medlemmerne af bestyrelsen for den i stk. 1 nævnte fond eller forening. Tilsvarende gælder for medlemmer af bestyrelsen for eller ansatte i fondens eller foreningens datterselskaber eller associerede virksomheder.

Stk. 3. Formanden for bestyrelsen af den i stk. 1 nævnte fond eller forening må ikke samtidig være formand for bestyrelsen i sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet.

Stk. 4. Til bestyrelsen for de i stk. 1 nævnte fonde eller foreninger udpeges 1 medlem af og blandt sparekasseaktieselskabets eller andelskasseaktieselskabets medarbejderrepræsentanter, med mindre reglerne om koncernrepræsentation i lov om erhvervsdrivende fonde finder anvendelse. Reglerne i selskabsloven om koncernrepræsentation finder tilsvarende anvendelse for det pågældende medlem.

Stk. 5. Fonde og foreninger omfattet af stk. 1 skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. § 347, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet er afviklet efter §§ 226 og 227 og sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet ikke anses for at være videreført. Når sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet er afviklet og ikke kan anses for videreført, anses fonden fortsat som en erhvervsdrivende fond, jf. § 207, stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal som fondsmyndighed tillade de ændringer i fondens vedtægter, som er nødvendige efter lov om erhvervsdrivende fonde. Tilsvarende gælder foreninger jf. § 207, stk. 1, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal tillade de ændringer i foreningens vedtægter, som er nødvendige efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.«

9. § 210 ophæves.

10. Efter § 214 indsættes:

»§ 214 a. Foreninger, der har været realkreditinstitutter, er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovens § 1 a.«

11. § 215, § 216, stk. 3, og §§ 217-218 ophæves.

12. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 15 som nyt nummer:

»16) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når oplysningerne vedrører en fond eller forening omfattet af §§ 207 eller 214 -214 a, og oplysningerne vurderes at have betydning for styrelsens tilsynsopgaver.«

Nr. 16-28 bliver herefter nr. 17-29.

13. I § 373, stk. 1, udgår »§ 217, § 218, stk. 1, 1. og 2. pkt.,«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2012, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Fonde og foreninger omfattet af § 209 i lov om finansiel virksomhed skal senest ved førstkommende bestyrelsesmøde, generalforsamling eller lignende øverste forsamling, efter denne lovs ikrafttræden bringe bestyrelsens sammensætning i overensstemmelse med denne lovs § 2, nr. 8. Igangværende udpegningsperioder respekteres.

Stk. 3. Fonde og foreninger omfattet af § 209 i lov om finansiel virksomhed kan dog fra dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende bringe bestyrelsens sammensætning i overensstemmelse med loven som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8.

Stk. 4. For fonde og foreninger, der aflægger årsrapport efter § 218 i lov om finansiel virksomhed, har kravet om aflæggelse af årsrapport i henhold til årsregnskabsloven virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2012 eller senere. Lov om finansiel virksomhed vil finde anvendelse for regnskabsår, der påbegyndes inden 1. januar 2012.

Stk. 5. Virksomheder omfattet af denne lovs § 1, nr. 1, skal opfylde kravene i lovens § 1, nr. 14, senest 1 år efter denne lovs ikrafttræden.

§ 4

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Lovens § 1 og § 2, nr. 1, 6 og 10-13 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. Lovens § 2, nr. 1, 3, 6, 8, 9 og 12, kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

1.1. Formål

Forslaget indfører regler i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder om et offentligt tilsyn med virksomheder, der tidligere har drevet finansiel virksomhed, men som i forbindelse med en omdannelse har udskilt denne finansielle virksomhed til et selvstændigt aktieselskab. Fraværet af et egentligt offentligt tilsyn med disse virksomheder kan være problematisk i forhold til, at de ofte råder over betydelige formuer, hvor deltagerne samtidig har begrænset økonomisk incitament til at udøve aktivt ejerskab. Det er således ofte virksomhedens ledelse, som reelt administrerer virksomhedens formue. På grund af medlemmernes begrænsede økonomiske rettigheder fungerer disse virksomheder reelt i meget høj grad som en slags fonde. Formålet er således, at virksomhederne underlægges et tilsyn i stil med tilsynet med erhvervsdrivende fonde.

Der foretages desuden ændringer i lov om finansiel virksomheds regler omkring sparekassers og andelskassers omdannelse til aktieselskaber. Formålet er at imødegå de problemer, der har vist sig i forhold til lovens krav om, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i sparekassefonde udpeges af og blandt bestyrelsen i det underliggende sparekasseaktieselskab. Endvidere foreslås reglerne om stemmeretsbegrænsninger ændret. Ændringen vil betyde, at spare- og andelskasser, hvis frie reserver er mindre end 20 pct. af egenkapitalen, ikke er omfattet af de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ændringer i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder vedrørende tilsyn

2.1.1. Gældende ret

Virksomheder, som er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, er underlagt et begrænset antal materielle lovkrav. Bortset fra enkelte definitioner stiller loven ikke som sådan krav til virksomhedernes vedtægt, organisation, kapital, ledelse eller medlemsrettigheder/-pligter. Sådanne regler følger af almindelige principper for dansk forenings- og aftaleret og forudsættes reguleret i den konkrete virksomheds vedtægt. Vedtægten skal således fastsætte de nærmere regler om valg til virksomhedens ledelsesorganer samt kontrol af disse og er derfor central i relation til mulighederne for at sikre deltagernes interesser m.v. Loven indeholder på nuværende tidspunkt ikke regler om et offentligt tilsyn.

Når en virksomhed med begrænset ansvar er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil vedtægt og oplysninger om ledelsen være offentlig tilgængelige via Det Centrale Virksomhedsregister, www.cvr.dk. Virksomheden skal desuden som udgangspunkt udarbejde og aflægge en årsrapport i overensstemmelse med årsregnskabsloven, som også gøres offentligt tilgængelig.

Ved omdannelse af finansielle virksomheder, der ikke er aktieselskaber, overføres den finansielle virksomhedsdrift til et aktieselskab. Samtidig med omdannelsen dannes en fond eller forening, der modtager ejerandele svarende til nettoformuen i den finansielle virksomhed på omdannelsestidspunktet. Efter en omdannelse af et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab bliver låntagerne eller forsikringstagerne deltagere i foreningen. Deltagerne kan gøre deres indflydelse gældende på en generalforsamling eller lignende forsamling, herunder vedrørende valg af ledelse m.v. Den omdannede tidligere finansielle virksomhed kan som følge af sine ejerandele i det pågældende aktieselskab fortsat være omfattet af lov om finansiel virksomhed som en finansiel holdingvirksomhed og dermed være underlagt et begrænset tilsyn af Finanstilsynet.

De virksomheder, som er omfattet at lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, er i almindelighed ikke omfattet af et egentligt offentligt tilsyn. Deltagerne forudsættes at gøre deres indflydelse gældende på samme vis, som tilfældet er på selskabsområdet, hvor det er kapitalselskabets ejere, der udøver kontrol med ledelsen og udpeger bestyrelsen på generalforsamlingen. Det er således som udgangspunkt ejerne, som bedømmer ledelsens forretningsmæssige dispositioner og evt. udskifter ledelsen.

Deltagerne i de omdannede tidligere finansielle virksomheder har imidlertid - i modsætning til almindelige erhvervsdrivende virksomheder - ofte begrænsede økonomiske rettigheder til virksomhedernes formue.

Virksomheder, som tidligere drev virksomhed som realkreditinstitut eller forsikringsselskab, men hvor aktiviteten omfattet af den finansielle lovgivning er udskilt til et selvstændigt selskab, står tilbage med ejerandele svarende til nettoformuen fra den tidligere finansielle aktivitet oparbejdet under en anden struktur.

Fraværet af et egentligt tilsyn med disse virksomheder kan være problematisk, da virksomhederne ofte råder over betydelige formuer. I de tidligere realkreditinstitutter har deltagerne samtidig ofte ikke økonomisk incitament til at udøve aktivt ejerskab. Dette kan skyldes, at deltagerne typisk kun har en lille kapital investeret i virksomheden, hvilket giver begrænsede muligheder for krav til virksomheden og ledelsen. Deltagerne er ejere, fordi de er brugere af det finansielle selskabs ydelser, og ikke fordi de er investorer og har interesser afledt heraf. I sådanne tilfælde er det virksomhedens ledelse, som reelt administrerer virksomhedens formue.

På grund af deltagernes begrænsede økonomiske rettigheder kan disse virksomheder i nogle tilfælde i meget høj grad i praksis sammenlignes med fonde.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører i dag et offentligt tilsyn med erhvervsdrivende fonde, herunder sparekassefonde opstået som led i omdannelsen af sparekasser. I disse tilfælde kan tilsynsmyndigheden kontrollere og stille spørgsmål til fondsbestyrelsens dispositioner, idet fonde ikke har ejere og således alene ledes af fondsbestyrelsen.

I forhold til de omhandlede omdannede tidligere finansielle virksomheder er der ikke på tilsvarende vis en tilsynsmyndighed, som kan gå ind og stille spørgsmål eller se nærmere på bestyrelsens konkrete dispositioner, vederlag til bestyrelse, osv.

2.1.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås at etablere et offentligt tilsyn med en række virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som er tidligere finansielle virksomheder, der på et tidspunkt har udskilt den finansielle aktivitet til et aktieselskab. Aktieselskabet udøver den finansielle virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet via en omdannelse af den finansielle virksomhed efter den finansielle lovgivning. Ligesom ved omdannede sparekasser er det hensigtsmæssigt også at have tilsyn med de omdannede tidligere finansielle virksomheder. Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der efter forslaget udøver tilsynet.

En sådan virksomhed, hvis formue bygger på formuen fra den tidligere drevne finansielle virksomhed, vil ofte være af en betydelig økonomisk størrelse oparbejdet under den tidligere medlemsstruktur.

De tidligere finansielle virksomheder vil herefter ikke selv være underlagt et tilsyn, idet lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ikke indeholder regler om et offentligt tilsyn. Som tidligere nævnt kan disse virksomheder være underlagt et begrænset tilsyn som finansielle holdingvirksomheder i henhold til lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører tilsyn med disse omdannede tidligere finansielle virksomheder. Der er tale om et tilsyn, der på visse punkter minder om det tilsyn, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen allerede fører med de erhvervsdrivende fonde. Det nye tilsyn vil således omfatte godkendelse af vedtægtsændringer, ekstraordinære dispositioner og mulighed for tilsynsmyndigheden til at indkalde til en generalforsamling eller lignende øverste forsamling, f.eks. repræsentantskabsmøde. Der er tale om et legalitetstilsyn, hvor tilsynsmyndigheden bl.a. skal påse, hvorvidt vedtægten og loven overholdes, og der er derfor ikke tale om et tilsyn med virksomhedens forretningsmæssige dispositioner.

På grund af de pågældende virksomheders struktur, herunder særligt at de har deltagere med ejerbeføjelser, er der tale om en tilpasset model for tilsynet med disse virksomheder i forhold til de erhvervsdrivende fonde.

Der foretages foruden ovenstående ændring desuden en række præciseringer som følge af bl.a. ændringer i lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven).

2.2. Ændringer i lov om finansiel virksomhed

2.2.1. Gældende ret

I 1988 blev der i den finansielle lovgivning givet mulighed for, at sparekasser kunne omdanne sig til aktieselskaber, således at de pengeinstitutter, der var organiseret som sparekasser, kunne skabe grundlag for at rejse kapital fra aktiemarkedet. Sparekasser er selvejende virksomheder og har typisk over en årrække oparbejdet en formue.

Ved en lovændring i 1994 blev der ligeledes åbnet op for, at andelskasser eller sammenslutninger deraf kunne omdanne sig til aktieselskaber for derved at kunne fremskaffe kapital til finansiering af et fremtidigt kapitalbehov. I forbindelse med omdannelsen af andelskassen eller sammenslutning deraf overdrages aktier svarende til værdien af andelskassens reserve til en erhvervsdrivende fond eller forening. For disse fonde eller foreninger blev der lovmæssigt sat samme begrænsninger som i sparekassefondene for så vidt angår bestyrelsens sammensætning.

Under den seneste finanskrise i 2008-09 har en række sparekassefonde etableret i henhold til § 207 i lov om finansiel virksomhed lidt store tab. Tabene er blandt andet opstået, fordi fondene har medvirket i de tilknyttede pengeinstitutters transaktioner med stor risiko eller på vilkår, som ikke var markedskonforme.

I flere tilfælde har det - gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsens tilsyn med de erhvervsdrivende fonde - været åbenbart, at pengeinstituttets kontrol over fonden har været brugt til at tilgodese pengeinstituttet på bekostning af fondens selvstændige interesser. Det har vist sig, at fondens bestyrelse ofte har været fuldstændig identisk med sparekasseaktieselskabets bestyrelse. Dette kan have været årsagen til, at der i flere tilfælde har manglet fokus på fondsbestyrelsens pligt til at varetage fondens interesser selvstændigt af sparekasseaktieselskabets interesser. Fondens formue skal eksempelvis ikke bruges til at dække driftsunderskud i sparekasseaktieselskabet.

For så vidt angår stemmeretsbegrænsninger fremgår det i dag af lov om finansiel virksomhed § 81, stk. 3, som regulerer sparekasser, at sparekassens indskydere og garanter er stemmeberettigede ved valg til repræsentantskabet, at hver indskyder kun kan afgive en stemme, og at hver garant har 1 stemme for hver 1.000 kr. indbetalt garantikapital, dog højst 20 stemmer. Det gælder endvidere efter stk. 5, at hvis en indskyder i sparekassen har ret til at indtræde som garant og antallet af stemmer, der kan afgives af garanter, er mindst 1.000, kan det uanset bestemmelsen i stk. 3, fastsættes i sparekassens vedtægter, at repræsentantskabet alene vælges af garanterne, og at en garant har 1 stemme for hver 1.000 kr. indbetalt garantikapital, dog højst 20 stemmer.

Det fremgår af § 85, stk. 2, som regulerer andelskasser, at enhver andelshaver har ret til at møde op på generalforsamlingen og tage ordet, og at hver andelshaver har 1 stemme.

2.2.2. Lovforslagets indhold

2.2.2.1. Stemmeretsbegrænsninger i sparekasser og andelskasser

Det foreslås, at de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger skal bortfalde, hvis den del af egenkapitalen, som ikke er garantikapital/andelskapital, udgør mindre end 20 pct. af egenkapitalen. Dette sikrer, at spare- eller andelskasser med lille reserve har mulighed for at tiltrække kapitalindskud fra en ekstern investor, der kan gives indflydelse i overensstemmelse med sit indskud.

Herudover foreslås det at ophæve kravet om, at et omdannet sparekasseaktieselskabs eller andelskasseaktieselskabs vedtægt skal indeholde bestemmelse om stemmeretsbegrænsning.

2.2.2.2. Ændrede regler for bestyrelsens sammensætning i sparekassefonde og andelskassefonde/ foreninger

Det foreslås at ophæve lovkravet om, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en sparekassefond eller andelskassefond/forening skal udpeges af bestyrelsen for det underliggende sparekasseaktieselskab eller andelskasseaktieselskab og blandt dette selskabs bestyrelsesmedlemmer. Samtidig foreslås det, at medlemmer af bestyrelsen for eller ansatte i sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet fremover ikke må udpege eller udgøre flertallet af medlemmerne af sparekassefondens eller andelskassefondens/foreningens bestyrelse. Det samme gælder for medlemmer af bestyrelsen i sparekassefondens eller andelskassefondens/foreningens øvrige datterselskaber eller associerede virksomheder. Ligeledes foreslås det, at formanden for bestyrelsen i henholdsvis sparekassefonden eller andelskassefondens/foreningen ikke må være formand for bestyrelsen i det tilhørende sparekasseaktieselskab eller andelskasseaktieselskab. Der sikres på denne måde reel uafhængighed mellem fonden eller foreningen og det underliggende sparekasseaktieselskab eller andelskasseaktieselskab. Forslaget vil med et delvist forbud mod dobbeltposter minimere sådanne misbrugssituationer.

2.2.2.3. Øget mulighed for at indhente oplysninger fra sparekassefonde og andelskassefonde-/foreninger

Finanstilsynet får med forslaget øget mulighed for at indhente oplysninger fra fonde og foreninger, der er opstået som følge af omdannelse af sparekasser, andelskasser eller sammenslutninger heraf. Oplysningerne kan indhentes i forbindelse med Finanstilsynets tilsyn med pengeinstitutter med tilknytning til fondene eller foreningerne.

2.2.2.4. Bedre mulighed for udveksling af oplysninger mellem myndigheder

De erhvervsdrivende fonde er som udgangspunkt under tilsyn af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som påser overholdelsen af lov om erhvervsdrivende fonde og har den ekspertise, som er nødvendig for at kunne vurdere, om fondenes formålsbestemmelser og lovgivningen iagttages i forbindelse med aktiviteter, uddelinger og transaktioner. Bestemmelsen om Finanstilsynets tavshedspligt foreslås ændret, så tilsynet fremover kan videregive oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, såfremt oplysningerne skønnes at have betydning for styrelsens vurdering af fondene og virksomhedernes forhold. Fremadrettet vil styrelsen således fra Finanstilsynet modtage oplysninger om fondenes eller foreningernes transaktioner, hvis Finanstilsynet gennem sit finansielle tilsynsarbejde støder på oplysninger, der vurderes at have interesse for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens tilsyn.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget har begrænsede økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

Finanstilsynet vil således få udvidede beføjelser over for sparekassefondene, hvilket potentielt kan medføre en øget informationsindhentning, der dog forventes at være begrænset.

Forslaget vil også have konsekvenser for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der fremover vil skulle føre tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder. Da styrelsen på nuværende tidspunkt har rollen som tilsynsmyndighed i forhold til de erhvervsdrivende fonde, ligesom forslaget kun forventes at ramme et begrænset antal virksomheder, forventes konsekvenserne at være begrænsede.

Udgifterne til de ekstra opgaver, som Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal varetage, holdes inden for henholdsvis Finanstilsynets og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eksisterende økonomiske rammer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Det er ikke muligt for CKR at opgøre de administrative konsekvenser nærmere, men de vurderes på nuværende tidspunkt for at være meget begrænsede. Det følger af karakteren af de foreslåede bestemmelser, samt det meget begrænsede antal virksomheder, som vil blive berørt af ændringerne.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlig betydning, ligesom ingen EU-retlige regler har relevans for lovforslaget.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget er inden fremsættelsen sendt i høring hos:

Advokatrådet, Alm. Brand, Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, CEPOS - Center for politiske studier, Copenhagen Business School, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Erhvervsgartnerforening, DI, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk IT-Sikkerhedsforum, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning - Videnscenter for Landbrug, Dansk Management Råd, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Andelsselskaber, Danske Andelskasser, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, De Samvirkende Købmandsforeninger (DSK), Den Danske Finansanalytikerforening, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Kooperative Fællesforbund, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Domstolsstyrelsen, FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af interne revisorer, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Dansk Revisorforening, Foreningen Nykredit, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøernes Hjemmestyre, Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Selvstyre, Handelshøjskolen Århus, HK Handel, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheforening (ISOBRO), Ingeniørforeningen i Danmark, InvesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, Kommunekredit, Kommunernes Landsforening (KL), Kommunernes Revision, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nasdaq OMX Copenhagen, PBS (Payment Business Services), PostDanmarks Juridiske afdeling, Realdania, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisorkommissionen, REVIFORA - foreningen for revision, økonomi og ledelse, Revisortilsynet, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Revisorkommissionen, Roskilde Universitetscenter, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skatterevisorforeningen, Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet, Syddansk Universitet, Tryghedsgruppen SMBA, Værdipapircentralen, Western Union, Aalborg Universitet, Århus Universitet, Økonomistyrelsen, Østifterne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen indsættes som en konsekvens af det nye offentlige tilsyn, der indføres med omdannede tidligere finansielle virksomheder, jf. forslagets § 1, nr. 14. Det følger af § 1 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, at loven finder anvendelse på virksomheder, der har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser ved erhvervsdrift. En virksomhed udøver efter loven erhvervsdrift, hvis den sælger varer eller tjenesteydelser, sælger eller udlejer fast ejendom, m.v. Kriteriet om at virksomheden skal fremme deltagernes økonomiske interesser, anses efter styrelsens praksis bl.a. for at være opfyldt, hvis virksomheden foretager udlodning af udbytte til deltagere, samt hvis deltagerne har adgang til rabat- eller bonusordninger eller andre stordriftsfordele. En virksomhed skal således opfylde begge kriterier, før den omfattes af loven.

Det foreslås, at loven desuden finder anvendelse på omdannede tidligere finansielle virksomheder, og disse virksomheder vil være omfattet af lovens bestemmelser uanset deres eventuelle udøvelse af erhvervsdrift eller fremme af deltagernes økonomiske interesser, jf. ovenfor. Det vil sige, at kriterierne i § 1, stk. 1 og 3, ikke finder anvendelse på disse omdannede tidligere finansielle virksomheder. Det bemærkes, at disse virksomheder ikke vil være omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvis virksomheden allerede i forvejen er omfattet af selskabsloven eller lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovens § 1, stk. 2. Der vil således for disse omdannede tidligere finansielle virksomheder være pligt til registrering af virksomheden - herunder vedtægt og ledelse - i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, ligesom efterfølgende ændringer skal anmeldes til styrelsen, hvis virksomheden falder ind under definitionen i § 1 a, stk. 2.

Virksomhederne vil desuden være forpligtede til at udarbejde årsrapport i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette følger af årsregnskabsloven § 1, stk. 2, hvorefter virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder altid vil blive anset for erhvervsdrivende i årsregnskabslovens forstand. Selve pligten til at aflægge årsrapport følger af årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 4, som omfatter virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder §§ 3 og 4, hvilke de omdannede tidligere finansielle virksomheder forudsættes at være omfattet af. Virksomhederne kan evt. undlade at aflægge årsrapport i henhold til årsregnskabslovens § 4, hvis de opfylder betingelserne herfor. Det forventes dog, at undtagelsen ikke vil kunne benyttes for en stor del af de omdannede tidligere finansielle virksomheder, da de enten er for store eller indgår i en mellemstor eller stor koncern.

Baggrunden for bestemmelsen er, at en stor del af de virksomheder, som bliver omfattet af det nye tilsyn, allerede i dag er omfattet af de øvrige bestemmelser i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, da der er tale om foreninger (F. M. B. A. ), andelsselskaber (A. M. B. A. ) eller andre selskaber med begrænset ansvar (S. M. B. A. ). Det er dog nødvendigt at tilføje en bestemmelse i loven, som sikrer, at disse virksomheder er omfattet af loven, uanset de eventuelt på et tidspunkt måtte beslutte ikke at udøve erhvervsdrift til fremme af deltagernes økonomiske interesser. En sådan udøvelse af erhvervsdrift til fremme af deltagernes økonomiske interesser er ikke påkrævet i henhold til den finansielle lovgivning, som virksomhederne er omdannet efter. Med forslaget skal virksomhederne fortsat være underlagt denne lovs krav med hensyn til bl.a. registrering og offentlighed, samt forslagets kapitel om tilsyn.

En omdannet tidligere finansiel virksomhed er en forening eller anden virksomhed, der på et tidspunkt har udskilt den finansielle aktivitet til et nystiftet aktieselskab. Virksomheden har således efter udskillelsen af den finansielle aktivitet modtaget kapitalandele i aktieselskabet. Virksomheden er efter omdannelsen ikke længere undergivet tilsyn som finansiel virksomhed. Kun hvis virksomheden er en finansiel holdingvirksomhed i henhold til lov om finansiel virksomhed kan den dog være underlagt begrænset tilsyn af Finanstilsynet.

Virksomheder, som er omdannet efter den finansielle lovgivning, vil typisk være omdannet efter de love, som blev skrevet sammen ved den finansielle lovreform i 2003. Det drejer sig primært om lov om banker og sparekasser, lov om realkredit og lov om forsikringsvirksomhed, der blev skrevet sammen til lov om finansiel virksomhed.

Endvidere er det ofte karakteristisk for disse virksomheder, at de har mange deltagere med en lille kapital investeret i virksomheden, hvilket giver begrænsning i kravene til virksomheden og ledelsen. Deltagerne er ejere - dog ofte med begrænsede forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder - alene fordi de er brugere af det finansielle selskabs ydelser og ikke, fordi de er investorer og har interesse herfor. Det spredte ejerskab giver rum for ledelsesdominans pga. mangel på aktivt ejerskab fra deltagerne og mulighed for en free-rider problemstilling. Det betyder i yderste konsekvens, at ledelsen besidder den reelle kontrol med virksomheden og kan disponere frit.

Det fremgår af forslagets § 1, nr. 14, som indfører en ny § 19 a, at omdannede tidligere finansielle virksomheder underlægges et offentligt tilsyn med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tilsynsmyndighed. For nærmere oplysninger om tilsynet henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14.

Der henvises endvidere til de generelle bemærkninger afsnit 2.1.

Til nr. 2

Artikel 1 i Rådets direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv), stiller krav om, at visse kommanditselskaber skal udarbejde årsrapport. Det er i Danmark valgt at indføre tilsvarende regler for interessentskaber. Artikel 1 i direktivet er implementeret ved § 3, stk. 1, nr. 2, i årsregnskabsloven.

Det følger af den gældende bestemmelse i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, at interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenter henholdsvis komplementarer er aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform, skal anmeldes til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Ved registrering forpligtes virksomhederne bl.a. til at aflægge årsrapport til styrelsen i medfør af årsregnskabsloven. Det fremgår imidlertid ikke tilstrækkelig klart af bestemmelsen i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvilke interessentskaber og kommanditselskaber, der er omfattet af registreringspligten.

Den foreslåede ændring præciserer bestemmelsen, så det klart fremgår, at de interessentskaber og kommanditselskaber, der skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er de samme, som i udgangspunktet er forpligtet til at udarbejde og offentliggøre en årsrapport, jf. årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 2.

Baggrunden for registreringspligten af disse virksomheder er, at virksomhederne forpligtes til at indsende årsrapporter og gøre dem offentlig tilgængelige, idet virksomhederne ellers ikke skal udarbejde og aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven.

Den foreslåede ændring medfører ikke, at flere interessentskaber eller kommanditselskaber forpligtes til at udarbejde årsrapport end i dag. Den foreslåede ændring er således en kodificering, som præciserer, at registreringspligten ikke alene omfatter de interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle ansvarlige deltagere er kapitalselskaber, men også interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle ansvarlige deltagere er enten kapitalselskaber eller registreringspligtige interessentskaber eller kommanditselskaber.

Et interessentskab med 3 interessenter, hvoraf én er et anpartsselskab, én er et registreringspligtigt interessentskab og den sidste er et registreringspligtigt kommanditselskab, skal således også registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Med præciseringen sikres det, at registreringspligten ikke omgås ved lave en selskabskonstruktion med flere led.

Til nr. 3

I forslagets § 1, nr. 2, foretages der en ny affattelse af bestemmelsens 2. punktum. Som følge heraf ophæves bestemmelsens 3. punktum, idet punktummet rykkes ned til et nyt stk. 4, se forslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 4

Da § 2, stk. 3, 3. pkt. ophæves, se forslagets § 1, nr. 3, indsættes det tidligere 3. punktum i et nyt stykke 4.

Der tilsigtes ikke nogen materiel ændring af bestemmelsen.

Til nr. 5

I henhold til lovens § 3 forstås ved en virksomhed med begrænset ansvar en virksomhed, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk. Formålet med den gældende bestemmelse er at sikre, at virksomheder, der skal registreres efter selskabsloven, ikke registreres efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. En virksomhed, der skal registreres efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, skal derfor væsentligt adskille sig fra f.eks. et kapitalselskab (aktie- og anpartsselskab). Hvis adskillelsen ikke er væsentlig, omfattes virksomheden af selskabsloven eller eventuelt anden lovgivning.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lægger i forbindelse med sin sagsbehandling bl.a. vægt på, at deltagerne i en virksomhed med begrænset ansvar ikke er tillagt økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder (udbytte og stemmeret) i forhold til den pågældende deltagers andel af kapitalen, idet disse karakteristika er kendetegnende for kapitalselskaber. Bestemmelsen er præciseret i forbindelse med vedtagelsen af følgeloven til selskabsloven (L 516 af 12. juni 2009), som ændrede en række love, herunder lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvorefter dette kriterium nu fremgår direkte af bestemmelsen.

Det er forudsat i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, at der i en virksomhed med begrænset ansvar altid skal være minimum 2 deltagere. Lovteksten omtaler således flere steder "deltagere", dvs. i flertal. Endvidere fremgår det af bemærkningerne til loven, at stiftelse af en virksomhed med begrænset ansvar forudsætter mindst 2 deltagere, idet der ellers er tale om en enkeltmandsvirksomhed, jf. Folketingstidende A, 1993-1994, spalte 1674.

Med henblik på at kodificere gældende ret foreslås bestemmelsen præciseret, således at det fremgår direkte af bestemmelsen, at en virksomhed med begrænset ansvar minimum skal have 2 deltagere. Det bemærkes i den forbindelse, at en virksomhed med begrænset ansvar er et personselskab, hvor den personlige aktive deltagelse i virksomhedsdriften er karakteristisk. Dette forhold udgør en afgørende forskel i forhold til kapitalselskaber, hvor der ikke nødvendigvis forudsættes en aktiv deltagelse i selskabets drift, men hvor en deltagelse f.eks. kan ske i form af et passivt kapitalindskud. Der skal derfor altid være minimum 2 deltagere i en virksomhed med begrænset ansvar, men disse deltagere skal være reelle og aktive deltagere. Hvis en deltager ikke har hverken økonomiske eller forvaltningsmæssige beføjelser i den pågældende virksomhed, vil der være en formodning for, at den pågældendes deltagelse ikke er aktiv og dermed reel. Ved "aktiv" forstås deltagere, der deltager aktivt i driften og eventuelt ledelsen af virksomheden. Minimumskravet om 2 deltagere gælder i hele virksomhedens eksistens. Dette er i overensstemmelse med styrelsens administrative praksis og der tilsigtes således ingen ændringer i den gældende retstilstand.

Forslagets § 1, nr. 17 giver som noget nyt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for at oversende en virksomhed med begrænset ansvar til tvangsopløsning ved skifteretten, hvis virksomheden ikke opfylder kravet om minimum 2 deltagere. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 6

Virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder kan i dag udøve virksomhed ved brug af binavne. Binavne er sidestillede med hovednavne og skal således fremgå af virksomhedens vedtægt og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system. Ved benyttelse af binavne skal det efterfølges af virksomhedens hovednavn i parentes.

Med henblik på at ensrette reglerne for brug af binavne foreslås bestemmelsen ændret, så den er i overensstemmelse med, hvad der gælder for kapitalselskaber. Selskabsloven har således medført ændringer i reglerne for selskabers brug af binavne, idet et selskab ikke længere skal anføre selskabets hovednavn i parentes, hvis selskabet gør brug af sit eventuelle binavn, jf. selskabslovens §§ 2 og 3.

Den foreslåede ændring vil medføre lettere brug af binavne for virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Der foreslås dog samtidig med denne ændring skærpede regler om oplysning om bl.a. navn og CVR-nr på virksomhedens breve, herunder elektroniske meddelelser, og på virksomhedens eventuelle hjemmeside. Denne nye bestemmelse fremgår af forslagets § 1, nr. 7, og der henvises derfor til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 7

Det foreslås, at den gældende bestemmelse vedrørende oplysninger om virksomheders navn affattes i overensstemmelse med § 2 i selskabsloven. Forslaget medfører, at virksomheder skal give oplysning om virksomhedens navn, hjemsted og CVR-nr. på virksomhedens breve, herunder elektroniske meddelelser, og på virksomhedens eventuelle hjemmeside. Oplysning om virksomhedens CVR-nr. vil på den måde blive afgørende for den entydige identifikation af virksomheden.

Den nye bestemmelse skal ses i forlængelse af § 2 i selskabsloven, der medfører, at der med forretningspapirer forstås enhver form for materiale af forretningsmæssig karakter, hvorved virksomheden henvender sig til kunder eller i øvrigt markedsfører sig med. Der kan eksempelvis være tale om tilbud, ordrer og ordrebekræftelser, fakturaer, prislister, brochurer e.l. salgsmateriale.

Der sondres ikke mellem, om der er tale om trykt eller elektronisk materiale. De nævnte oplysninger skal således også fremgå af virksomhedens hjemmeside, hvis virksomheden på tilsvarende måde henvender sig til offentligheden i forretningsmæssig sammenhæng ved brug af hjemmeside.

Ligesom det gælder i selskabsloven, er det ikke nødvendigt for virksomhederne at anføre alle de i bestemmelsen opregnede oplysninger i markedsføringsannoncer i aviser, tidsskrifter eller tilsvarende medier, medmindre den pågældende annonce indeholder en bestillingsseddel.

Til nr. 8

I henhold til den gældende bestemmelse er det alle registreringspligtige oplysninger, som skal være registreret - eller anmeldt til registrering - i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning. I modsat fald kan registrering ikke finde sted. Det er dog en utilsigtet stramning af bestemmelsen, som er sket i forbindelse med vedtagelsen af følgeloven til selskabsloven (L 516 af 12. juni 2009).

Det et således alene stiftelsen af den pågældende virksomhed, som skal være registreret - eller anmeldt til registrering - i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning. Overskridelse af tidsfristen for anmeldelse af f.eks. en vedtægtsændring eller ledelsesændring vil således ikke medføre registreringsnægtelse, idet der alene er tale om en ordensforskrift. I konkrete tilfælde vil en væsentlig overskridelse dog kunne medføre, at det pågældende forhold ikke vil kunne registreres.

Med den foreslåede præcisering vil alene overskridelse af 2-ugers-fristen for anmeldelse af en virksomheds stiftelse medføre registreringsnægtelse. Dette er også i overensstemmelse med bestemmelserne i selskabsloven, jf. § 9, stk. 1 og § 40, stk. 1.

Til nr. 9

Ændringen er en rettelse af en tidligere formulering af loven i følgeloven til selskabsloven (L 516 af 12. juni 2009). På nuværende tidspunkt omhandler lovens § 12, stk. 3, interessentskaber og kommanditselskaber, hvilket ikke er korrekt. Den pågældende bestemmelse skal alene omfatte virksomheder med begrænset ansvar, hvilket ikke omfatter interessentskaber og kommanditselskaber, hvorfor det foreslås at indsætte bestemmelsen som nyt stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den ved forslagets § 1, nr. 12, ophævede bestemmelse i lovens § 12, stk. 3. Der er dog foretaget enkelte sproglige tilpasninger i forhold til den gældende bestemmelse, men der tilsigtes ikke ændringer af den gældende retstilstand.

Der henvises desuden til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 12, som medfører, at den gældende bestemmelse i § 12, stk. 3, ophæves.

Da der på nuværende tidspunkt i lovens § 12, stk. 2, 1. pkt., er en henvisning til stk. 3, foreslås det at den pågældende henvisning udgår, da § 12, stk. 3, som bestemmelsen henviser til, ophæves.

Den pågældende henvisning er en fejl i følgeloven til selskabsloven (L 516 af 12. juni 2009). Den gældende bestemmelse i § 12, stk. 3, skal således rettelig fremgå af § 10, stk. 5. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 11

Ændringen er en rettelse af en tidligere formulering af loven i følgeloven til selskabsloven (L 516 af 12. juni 2009). På nuværende tidspunkt er der en henvisning til lovens § 12, stk. 3, hvilket ikke er korrekt. De omhandlede virksomheder, som i henhold til bestemmelsen kan genoptages, fremgår rettelig af bestemmelsen stk. 1, hvorfor der fremover henvises til denne bestemmelse.

Der tilsigtes ingen ændringer i den gældende retstilstand.

Til nr. 12

Ophævelsen af denne bestemmelse er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 9, hvor der indsættes et nyt § 10, stk. 5, med det samme indhold som den gældende § 12, stk. 3.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 13

Bestemmelsen vedrører Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser, som er truffet på baggrund af overskridelse af en række frister i loven. Disse afgørelser om overtrædelse af frister kan ikke indbringes for Erhvervsankenævnet.

Den foreslåede ændring er en korrektion, idet bestemmelsen på nuværende tidspunkt urigtigt henviser til en række forkerte bestemmelser. I følgeloven til selskabsloven (L 516 af 12. juni 2009), er der foretaget en rent strukturel og sproglig modernisering af bestemmelsen. I den forbindelse er angivelsen af de nævnte forhold, som denne bestemmelse vedrører, blevet gengivet forkert. Der henvises således i bestemmelsen bl.a. til § 15 b to gange.

Bestemmelsen foreslås præciseret, så den rettelig omfatter afgørelser truffet i henhold til § 10, stk. 1, § 15 b, § 15 c, samt § 20 og § 21, stk. 1.

Tidligere omfattede bestemmelsen afgørelser i henhold til § 10, stk. 2 og 4. Dette er dog ikke korrekt, da de pågældende bestemmelser ikke indeholder hjemmel til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan træffe afgørelser om overskridelse af frister, som evt. skulle kunne efterprøves ved Erhvervsankenævnet. Der skal således rettelig henvises til § 10, stk. 1, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan træffe afgørelse om at registreringsnægte oplysninger, som er modtaget efter udløbet af den i bestemmelsen indeholdte 2-ugers frist.

Bestemmelsen er desuden præciseret, så det fremgår, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser i henhold til § 15 c ikke kan indbringes for Erhvervsankenævnet.

Til nr. 14

Der foreslås med det nye kapitel 5 a indført et offentligt tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder. Det foreslåede tilsyn har ligheder med det tilsyn, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen allerede fører med de erhvervsdrivende fonde og omfatter således tilsyn med overholdelse af bl.a. vedtægtsforhold. Da styrelsen i forvejen er fondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde, er det fundet naturligt, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen også varetager denne nye tilsynsopgave. Det foreslås derfor i § 19 a, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører dette tilsyn.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens tilsyn vil indeholde en kontrol af, om virksomhedens ledelse varetager sine opgaver i overensstemmelse med virksomhedens vedtægt og gældende lovgivning. Tilsynet vil derfor indebære en række nye pligter for disse virksomheder, herunder bl.a. at vedtægtsændringer og ekstraordinære dispositioner skal godkendes af tilsynsmyndigheden, og at tilsynsmyndigheden i særlige tilfælde kan indkalde til en generalforsamling eller lignende øverste forsamling, f.eks. repræsentantskabsmøde. Tilsynet er alene et legalitetstilsyn og ikke et tilsyn med ledelsens almindelige forretningsmæssige dispositioner eller formueanbringelse.

Virksomheder omfattet af loven er i dag ikke omfattet af et egentligt offentligt tilsyn, idet medlemmerne forudsættes at gøre deres indflydelse gældende på samme vis, som tilfældet er på selskabsområdet, hvor det er virksomhedens ejere, der udøver kontrol med ledelsen og udpeger bestyrelse på generalforsamling eller lignende. Det er således som udgangspunkt ejerne, som bedømmer ledelsens forretningsmæssige dispositioner og evt. udskifter ledelsen.

Fraværet af et egentligt offentligt tilsyn med disse virksomheder kan imidlertid være problematisk i forhold til, at de ofte råder over betydelige formuer, hvor deltagerne samtidig i flere tilfælde har et begrænset økonomisk incitament til at udøve aktivt ejerskab, da overskud - enten løbende eller ved opløsning - er af begrænset betydning for den enkelte deltager. Det er således ofte virksomhedens ledelse, som reelt administrerer virksomhedens formue. På grund af medlemmernes begrænsede økonomiske incitament og rettigheder fungerer disse virksomheder reelt i meget høj grad som en slags fonde. På den baggrund er det foreslået, at virksomhederne underlægges et tilsyn i stil med tilsynet med erhvervsdrivende fonde.

Definitionen på en omdannet tidligere finansiel virksomhed følger af lovforslagets § 1, nr. 1, hvoraf det fremgår, at der er tale om virksomheder, der på et tidspunkt har udskilt den finansielle aktivitet i forbindelse med en omdannelse af den finansielle virksomhed. Virksomheden er efter omdannelsen ikke længere undergivet tilsyn som finansiel virksomhed. Virksomheden kan dog være underlagt begrænset tilsyn som følge af, at den er en finansiel holdingvirksomhed i henhold til lov om finansiel virksomhed, jf. nærmere nedenfor.

Omdannelser efter § 214 i lov om finansiel virksomhed, hvor der er oprettet en fond, vil ikke være omfattet af det pågældende nye tilsyn, da disse fonde allerede er under tilsyn af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde.

Det bemærkes, at en virksomhed både kan være omfattet af bestemmelserne i nærværende lovforslag og lov om finansiel virksomhed. Det vil være tilfældet, hvis virksomheden tillige er en såkaldt finansiel holdingvirksomhed. I en sådan situation vil såvel Finanstilsynet som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen have kompetencer i forhold til virksomheden. Virksomheden vil dog kun være underlagt et egentligt begrænset tilsyn fra Finanstilsynet.

Da myndighedernes kompetencer ikke skal overlappe, skal Finanstilsynets kompetencer fortsat alene vedrøre områder som eksempelvis solvensbestemmelser, hvorimod Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kompetencer f.eks. vil vedrøre godkendelse af vedtægtsændringer, ekstraordinære dispositioner og mulighed for indkaldelse til generalforsamling i den omdannede tidligere finansielle virksomhed. Styrelsens tilsyn omfatter ikke den tidligere finansielle virksomheds eventuelle datterselskaber eller associerede virksomheder. Det skal dog bemærkes, at der med lovforslaget overføres visse bestemmelser fra lov om finansiel virksomhed til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder for at skabe en hensigtsmæssig adskillelse af kompetenceområderne mellem Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For disse ændringer henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 11.

Finanstilsynets hidtidige tilsyn med disse virksomheder i deres egenskab af finansielle holdingselskaber videreføres. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil alene føre tilsyn i henhold til bestemmelserne foreslået i dette lovforslag og alene med den omdannede virksomhed.

Det foreslås i § 19 b, stk. 1, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som led i sin tilsynsudøvelse bliver tillagt retten til at godkende vedtægtsændringer. I forbindelse med tilsynsmyndighedens vurdering af vedtægtsændringer vil der blive lagt vægt på, at ændringen ikke begrænser deltagernes mulighed for at gøre deres indflydelse gældende i virksomheden, eller at ændringerne ikke medfører mulighed for at udlodde midler til virksomhedens deltagere i strid med lov om finansiel virksomhed § 207, stk. 3, og § 219. Det sidstnævnte gælder dog kun virksomheder, som er omfattet af de to bestemmelser i lov om finansiel virksomhed.

Bestemmelsens formål er at sikre et reelt medlemsdemokrati for virksomhedens deltagere. Hvis styrelsen finder, at en virksomheds vedtægt reelt har frataget deltagerne deres mulighed for indflydelse i virksomheden, kan styrelsen ud fra en konkret vurdering beslutte, at vedtægtsbestemmelsen ikke skal godkendes. Ved godkendelse af vedtægtsændringer skal styrelsen således påse, at der ikke sker forringelse af deltagernes rettigheder og muligheder for at påvirke beslutningsprocessen (minoritetsbeskyttelse), jf. § 19 b, stk. 2. Der er således tale om en samlet vurdering af deltagernes demokratiske rettigheder og dermed en konkret vurdering i den enkelte sag.

De virksomheder, der omfattes af det foreslåede offentlige tilsyn, har deres oprindelse i den finansielle sektor og har derved været underlagt en lignende regulering, hvor Finanstilsynet skulle godkende vedtægtsændringer samt valgregulativer med henblik på valg af ledelse. I forbindelse med Finanstilsynets godkendelse af vedtagne vedtægtsændringer lå endvidere en vurdering af, om ændringerne ville begrænse deltagernes indflydelse på virksomheden.

I henhold til almindelige selskabsretlige grundsætninger samt ulovreguleret foreningsret er kompetencen til at ændre en virksomheds vedtægt overladt til ejerne/deltagerne, der udøver deres ejerbeføjelser på virksomhedens generalforsamling. I virksomheder med et meget betydeligt antal deltagere har vedtægterne ofte givet mulighed for indirekte deltagerindflydelse, evt. ved brug af et repræsentantskab.

Brugen af repræsentantskaber som et selskabsretligt ledelsesorgan er særligt udbredt i virksomheder inden for den finansielle sektor, da der ofte er en meget stor geografisk spredning af ejerkredsen og et stort antal deltagere. Repræsentantskabet består ofte af deltagere valgt i lokalkredse. Historisk set har sådanne repræsentantskaber været velbegrundet, idet det ellers ville have været vanskeligt at samle virksomhedens generalforsamling.

Et eksempel på en vedtægtsændring, der ikke umiddelbart vil blive godkendt, kunne være en situation, hvor vedtægten fastsætter, at repræsentantskabet består dels af repræsentanter valgt af deltagerne, dels valgt af bestyrelsen, og hvor antallet af de repræsentanter, der er valgt af bestyrelsen, udgør en majoritet i forhold til vedtægtens regler om stemmeflertal ved beslutninger. Tilsynsmyndigheden vil i en sådan situation kunne træffe afgørelse, hvorefter virksomheden får en frist til at berigtige vedtægten, så den i højere grad giver deltagerne mulighed for at gøre deres indflydelse gældende.

I § 19 b, stk. 3, foreslås det, at hvis en virksomhed omfattet af det nye tilsyn har fastsat almindelige retningslinjer vedrørende virksomhedens formål og uddelinger skal disse sendes til tilsynsmyndigheden sammen med vedtægten. Det bemærkes, at tilsynsmyndigheden ikke skal foretage en godkendelse af retningslinjerne, ligesom disse ikke er tiltænkt offentliggørelse, idet de kan indeholde forretningsfølsomme oplysninger o. lign. Indsendelsen sker således som et led i tilsynet med virksomheden, herunder for at kunne vurdere, om virksomheden opfylder vedtægten. Retningslinjerne skal holde sig inden for vedtægtens rammer.

Særlige rettigheder og fordele, som måtte være tildelt fysiske eller juridiske personer, skal ifølge forslaget fremgå af vedtægten. En lignende regel findes i selskabsloven, hvor sådanne oplysninger skal fremgå af stiftelsesdokumentet samt i lov om erhvervsdrivende fonde, hvor oplysningerne skal fremgå af vedtægten. Det er fundet hensigtsmæssigt, at der for så vidt angår disse virksomheder stilles krav om, at oplysningerne fremgår af virksomhedens vedtægt.

Virksomhedens vedtægt skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med registrering af virksomheden, ligesom en opdateret version skal indsendes i forbindelse med godkendelse af ændringer i vedtægten. Det samme gælder retningslinjerne om formål og uddelinger.

I stk. 4 videreføres en del af § 216, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, der ophæves med lovforslagets § 2, nr. 11. Formålet med bestemmelsen er, at tilsynsmyndigheden ved sin godkendelse af reglerne for valg og sammensætning af bestyrelse i en virksomhed, der tidligere har været et realkreditinstitut, særligt skal påse, at reglerne ikke unødigt hindrer låntagerne og obligationsejerne i at være repræsenteret i bestyrelsen. § 216, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed ophæves ikke, da denne del af bestemmelsen til dels omhandler det aktieselskab, som stiftes i forbindelse med omdannelsen, og ikke udelukkende fonden eller foreningen, der opstår i forbindelse med omdannelsen.

Den nuværende § 216, stk. 3, omfatter alene virksomheder, der ejer finansiel virksomhed, herunder realkreditvirksomhed. Bestemmelsen i forslaget finder i overensstemmelse hermed alene anvendelse på tidligere omdannede finansielle virksomheder, der ejer finansiel virksomhed.

Som led i indførelsen af et offentligt tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder er der i forslaget til § 19 c lagt op til, at der indføres en skærpelse af ledelsens pligt til at forelægge en række større beslutninger for tilsynsmyndigheden, før de gennemføres. Med den foreslåede bestemmelse indføres der en regel svarende til § 21, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som fondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde skal godkende ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed oparbejdet en lang praksis vedrørende dispositioner efter § 21, stk. 3. Det er hensigten, at denne praksis skal være toneangivende for den nye bestemmelse i § 19 c, dog med de fornødne tilpasninger.

Med den nye bestemmelse skal ledelsen indhente tilsynsmyndighedens samtykke, før virksomheden foretager ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten, herunder formålet, ikke kan overholdes eller ved handlinger, som kan bringe virksomhedens formue eller fortsatte eksistens i fare.

Indførelse af pligt til samtykke til ekstraordinære dispositioner er ikke et udtryk for, at ledelsens ansvar mindskes eller kan formindskes ved godkendelse hos tilsynsmyndigheden. Det er endvidere ikke hensigten, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tilsynsmyndighed skal tillægges en kompetence, der tilhører generalforsamlingen, idet der som nævnt ikke er tale om et forretningsmæssigt tilsyn men et legalitetstilsyn. Forslaget skal alene ses som en beskyttelse af deltagernes rettigheder samt en beskyttelse af reglerne om vedtægtsændring, jf. forslagets § 19 b, således at selskabets ledelse skal indhente tilladelse til de dispositioner, der er af en sådan karakter, at der kan stilles spørgsmålstegn ved den vedtægtsmæssige hjemmel, eller som kan bringe virksomhedens eksistens i fare. Der vil endvidere skulle indhentes samtykke i tilfælde, hvor virksomhedens ledelse beslutter omfattende strukturelle ændringer eller væsentlige økonomiske dispositioner, som medfører en drastisk ændring af virksomhedens aktiviteter, og som udsætter virksomhedens formue og fortsatte eksistens for væsentlige risici.

De virksomheder, som omfattes af det offentlige tilsyn, vil ofte være virksomheder med væsentlige formuer, hvorfor vurderingen af ekstraordinære dispositioner må ses i forhold til virksomhedens økonomiske forhold og virksomhedens formål og aktiviteter i henhold til vedtægten. Det betyder, at de omhandlede dispositioner i nogle tilfælde vil skulle være af et vist omfang, før de skal forelægges tilsynsmyndigheden.

Det understreges, at der er tale om en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Tilsynsmyndighedens samtykke kan vedrøre en del af det ansøgte, ligesom den kan gøres betinget, herunder f.eks. af en generalforsamlingsgodkendelse, eller tidsbegrænset.

Som led i indførelsen af et offentligt tilsyn er det i § 19 d foreslået, at en regel svarende til § 138, stk. 1, 2. pkt., i selskabsloven om størrelsen af vederlag til bestyrelsesmedlemmer også indføres for den øverste ledelse af virksomheder omfattet af tilsynet.

I relation til om et vederlag kan anses som sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, kan der tages udgangspunkt i, hvad der betales for tilsvarende arbejdsopgaver i sammenlignelige virksomheder, samt hvad der kan betragtes som rimeligt i forhold til arbejdets mængde og den anvendte tid, samt antallet af afholdte bestyrelsesmøder. Yderligere bør vederlaget have en sådan sammensætning, at der fokuseres på virksomhedens langsigtede udvikling og værdiskabelse.

I relation til beslutningen om vederlagets størrelse står det øverste ledelsesorgan til ansvar overfor generalforsamlingen eller tilsvarende øverste myndighed, som godkender vederlaget i forbindelse med godkendelse af årsrapporten. Det foreslås på denne baggrund ikke at indføre regler om, at tilsynsmyndigheden skal kunne regulere et vederlag, som eventuelt måtte være for højt.

Det øverste ledelsesorgan, der ansætter den daglige ledelse, bærer ansvaret for, at aflønningen af direktionen er i overensstemmelse med lovens regler. Direktionens aflønning er således ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse, idet det øverste ledelsesorgan ansætter direktionen og dermed fastsætter aflønningen af direktionens medlemmer. I den forbindelse bemærkes det, at lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ikke regulerer, hvad det øverste ledelsesorgan skal betegnes, som det f.eks. er tilfældet i selskabsloven. Virksomheden kan således frit i vedtægten regulere hvilket organ, der er virksomhedens øverste ledelsesorgan. Af denne årsag omtaler bestemmelsen vederlag til den øverste ledelse. Selskabets øverste ledelse har i den forbindelse overfor generalforsamlingen eller anden øverste myndighed ansvaret for en rimelig vederlæggelse af direktionen.

I henhold til almindelige selskabs- og foreningsretlige principper indkaldes generalforsamlingen i en virksomhed af virksomhedens ledelse og består af virksomhedens ejere eller deltagere. Generalforsamlingen i en virksomhed er som udgangspunkt virksomhedens øverste myndighed. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder regulerer ikke generalforsamlingens kompetence i de af loven omfattede virksomheder. Virksomhedens vedtægt regulerer nærmere, hvem der kan deltage i generalforsamlingen samt generalforsamlingens kompetence, herunder godkendelse af årsrapporten, ændringer af virksomhedens vedtægt samt procedurerne for valg af virksomhedens ledelse.

I nogle virksomheder er kompetencen til at ændre vedtægten tillagt et repræsentantskab eller lignende indirekte valgt organ som øverste myndighed. I forbindelse med indførelsen af et offentligt tilsyn er det derfor fundet nødvendigt i forslagets § 19 e, også at give tilsynsmyndigheden mulighed for i helt særlige tilfælde at kunne indkalde til generalforsamling eller anden lignende øverste myndighed som f.eks. repræsentantskab. En tilsvarende bestemmelse findes i selskabslovens § 93, stk. 2, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en række situationer kan indkalde til generalforsamling i et aktie- eller anpartsselskab. Det bemærkes imidlertid, at der med forslaget gives Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en udvidet adgang til at indkalde til en generalforsamling eller lignende øverste forsamling i kraft af styrelsens rolle som tilsynsmyndighed i forhold til de omdannede tidligere finansielle virksomheder.

En sådan særlig situation, hvor tilsynsmyndigheden undtagelsesvist vil kunne indkalde til generalforsamling eller lignende øverste forsamling, kan eksempelvis være, hvis virksomhedens ledelse ikke besvarer tilsynsmyndighedens henvendelser, undlader at efterkomme vedtægtens krav om indkaldelse til generalforsamling eller anden lignende øverste forsamling, eller hvis der er foretaget væsentlige dispositioner af stor betydning for virksomheden, som tilsynsmyndigheden finder skal forelægges for virksomhedens deltagere. Der vil altid være tale om en konkret vurdering af, hvorvidt tilsynsmyndigheden på baggrund af de foreliggende omstændigheder skal indkalde til en generalforsamling eller anden lignende øverste forsamling. Dispositionen kan være væsentlig enten i forhold til virksomhedens formål, eller den kan være væsentlig i forhold til virksomhedens økonomiske forhold i øvrigt. I begge tilfælde kan der konkret opstå situationer, hvor deltagerne bør have mulighed for direkte at give deres mening til kende overfor ledelsen.

Den foreslåede bestemmelse i § 19 e, stk. 2, giver tilsynsmyndigheden hjemmel til at udpege en dirigent og giver virksomhedens ledelse pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed, herunder en fortegnelse over de stemmeberettigede på virksomhedens generalforsamling eller anden lignende øverste forsamling, i det omfang det er muligt, og generalforsamlingsprotokol samt eventuel revisionsprotokol m.v.

I § 19 e, stk. 3, er det præciseret, at omkostningerne til en generalforsamling eller lignende øverste forsamling indkaldt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal afholdes af virksomheden, uanset at det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der som tilsynsmyndighed konkret har truffet beslutning om at indkalde til den pågældende forsamling. Det drejer sig herved om omkostninger ved forsamlingens planlægning, indkaldelse og afholdelse, herunder også omkostninger forbundet med tidsanvendelsen hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsens medarbejdere og evt. antaget assistance.

Det er i § 19 e, stk. 4, præciseret, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tilsynsmyndighed kan beslutte, at en generalforsamling eller lignende øverste forsamling skal afholdes i tilsynsmyndighedens hjemstedskommune, uanset bestemmelser herom i virksomhedens vedtægt. Da det kan være omkostningskrævende for en virksomhed at holde en sådan forsamling i en anden kommune, og da udgifterne skal afholdes af virksomheden, vil det være i deltagernes interesse, at omkostningerne minimeres.

I § 19 f foreslås det, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får mulighed for - som led i sit tilsyn - at stille krav til revisors gennemgang af virksomhedens forhold.

Virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er omfattet af årsregnskabsloven og er derfor forpligtet til at aflægge årsrapport i overensstemmelse årsregnskabslovens bestemmelser. Virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som tillige er en finansiel holdingvirksomhed, skal dog aflægge årsrapport i henhold til lov om finansiel virksomhed. De skal derfor overholde de heri stillede krav om bl.a. aflæggelse af årsrapport og revision.

Virksomhedens generalforsamling eller lignende øverste forsamling skal vælge en godkendt revisor til at revidere virksomhedens årsrapport, som skal være i overensstemmelse med den pågældende lovgivning, herunder god revisorskik. Herudover skal revisor efterkomme eventuelle særlige krav, som den øverste forsamling eller virksomhedens vedtægt måtte kræve til revisionen.

Tilsynsmyndigheden kan anvende beføjelsen til eksempelvis at stille krav om en gennemgang af, hvorvidt virksomhedens uddelinger er sket i overensstemmelse med vedtægtens regler herom. Styrelsen vil eksempelvis også kunne kræve, at revisor er særlig opmærksom på transaktioner med nærtstående parter, ledelsens formueforvaltning samt aflønning af virksomhedens ledelse. Denne bemyndigelse forventes anvendt af styrelsen, hvis den som led i sin tilsynsvaretagelse er blevet opmærksom på særlige forhold, som det vurderes, at revisor skal være opmærksom på.

Revisor har efter erklæringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 668 af 26. juni 2008) pligt til i revisionspåtegningen at give en række supplerende oplysninger. Revisor skal bl.a. altid oplyse om væsentlige overtrædelser af lovgivningen om bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale, ligesom revisor skal give supplerende oplysninger om en række forhold, som denne bliver bekendt med under sit arbejde, og som giver revisor en begrundet formodning om, at ledelsen kan ifalde straf- eller erstatningsansvar.

Revisor skal påse, at ledelsen ved sine dispositioner ikke overtræder vedtægten eller lovgivningen, og revisor har i den forbindelse pligt til i sin påtegning på årsrapporten at gøre opmærksom på, hvis der evt. er foretaget ulovlige dispositioner samt oplyse dette til tilsynsmyndigheden, jf. forslagets § 19 f, stk. 2.

Efter årsregnskabsloven skal virksomhedens årsrapport - forsynet med evt. revisionspåtegning - indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Efter lov om finansiel virksomhed skal årsrapporten for en finansiel holdingvirksomhed dog være modtaget i Finanstilsynet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Finanstilsynet videresender herefter et eksemplar af årsrapporten til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det betyder, at tilsynsmyndigheden først på et meget sent tidspunkt bliver bekendt med forhold, som kan have betydning for udøvelse af tilsynsvirksomheden.

For at sikre et effektiv tilsyn foreslås det, at revisor fremover uden ugrundet ophold skal give meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om forhold, som kan have betydning for udøvelse af tilsynet med de omdannede tidligere finansielle virksomheder. Det foreslås derfor i stk. 2, 1. pkt., at revisor uden ugrundet ophold skal meddele væsentlige overtrædelser af lovgivningen eller virksomhedens vedtægt til tilsynsmyndigheden. Der er tale om en fremrykkelse af tidspunktet for revisors gældende meddelelsespligt, hvorefter revisor i revisionspåtegningen alene skal oplyse sådanne forhold, hvis der er en begrundet formodning for, at ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar. Der er således ikke tale om en udvidelse af, hvilke oplysninger revisor skal meddele tilsynsmyndigheden.

Den foreslåede meddelelsespligt efter stk. 2, 2. pkt., svarer til revisors gældende oplysningspligt i revisionspåtegningen. Der er alene tale om, at revisor fremover uden ugrundet ophold skal meddele Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om de pågældende forhold og dermed alene tale om en fremrykning af den oplysningspligt, der allerede følger af erklæringsbekendtgørelsen.

Efter det foreslåede stk. 3 gælder den fremrykkede informationspligt også, hvis revisor i forbindelse anden erklæringsafgivelse for virksomheden bliver opmærksom på forhold, der kan have betydning for tilsynet med virksomheden. Bliver revisor opmærksom på sådanne forhold, skal disse ligeledes uden ugrundet ophold meddeles til tilsynsmyndigheden.

Det er med de foreslåede ændringer ikke tiltænkt, at revisor skal udføre yderligere handlinger med henblik på at afdække forhold som omhandlet af meddelelsespligten. Det er alene hensigten at sikre, at tilsynsmyndigheden hurtigt, effektivt og rettidigt får mulighed for at handle, såfremt revisor i forbindelse med udførelse af erklæringsopgaver bliver bekendt med forhold, som senere alligevel skulle meddeles i revisionspåtegningen, eller forhold i øvrigt, som har betydning for tilsynet med virksomheden.

Bestemmelsen har ingen indflydelse på revisors pligter i henhold til revisorloven eller årsregnskabsloven eller lov om finansiel virksomhed, som fortsat skal overholdes.

Det foreslås i § 19 g, stk. 1, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som led i tilsynsvirksomheden får hjemmel til at påbyde virksomhedens ledelse at bringe et eller flere forhold, som er i strid med vedtægten eller lovens regler, i overensstemmelse hermed.

I § 19 g, stk. 2, foreslås det, at tilsynsmyndigheden skal kunne indhente de oplysninger, som er nødvendige til varetagelse af tilsynsmyndighedens opgaver. Denne bestemmelse svarer til § 57, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Bestemmelsen er nødvendig for tilsynsmyndighedens opgaver, da tilsynet kun kan udøves fyldestgørende, hvis tilsynsmyndigheden modtager tilstrækkelige oplysninger fra virksomhedens ledelse og revisor. Hjemlen er ikke begrænset til nogle særlige oplysninger, men det er et krav, at oplysningerne er til brug for tilsynsmyndighedens opgaver.

Virksomhedens ledelse eller revisor vil ikke kunne nægte at udlevere oplysninger med henvisning til, at de ikke er offentligt tilgængelige. Tilsynsmyndigheden skal dog sikre sig, at disse oplysninger ikke gøres offentligt tilgængelige, herunder at der ikke gives aktindsigt i oplysningerne i videre omfang, end hvad der følger af de gældende regler om aktindsigt.

Den foreslåede hjemmel vurderes at være et væsentligt instrument i forbindelse med udførelsen af tilsynshvervet. Hvis virksomhedens ledelse eller revisor ikke efterkommer et påbud, vil styrelsen kunne pålægge ledelsen tvangsbøder i overensstemmelse med § 22 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Hvis revisor undlader at efterkomme et påbud fra tilsynsmyndigheden, vil vedkommende kunne indbringes for Revisornævnet.

Til nr. 15

Det fremgår af den gældende bestemmelse, at for likvidation af virksomheder med begrænset ansvar finder reglerne i selskabslovens kapitel 14 om kapitalselskabers opløsning anvendelse. Kapitlet omfatter opløsning ved erklæring, likvidation, tvangsopløsning og genoptagelse. Konkursloven er ved lov nr. 718 af 25. juni 2010 (lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.)), blevet ændret, hvorved der bl.a. er indført regler om rekonstruktionsbehandling. Reglerne om rekonstruktion er ved lovændringen indført i selskabslovens kapitel 14. Som følge heraf foreslås det at udvide bestemmelsens henvisning til selskabsloven, så det fremover fremgår, at for opløsning af virksomheder med begrænset ansvar finder selskabslovens regler herom i kapitel 14 anvendelse. Det medfører, at de ændrede bestemmelser vedrørende rekonstruktionsbehandling også gælder virksomheder med begrænset ansvar.

Foruden ændringen af likvidation til opløsning er der tilføjet en henvisning til lovens § 21, da der i denne er lavet en afvigelse til udgangspunktet i selskabslovens § 225. Baggrunden for tilføjelsen er, at der for virksomheder med begrænset ansvar er en række særlige regler, som f.eks. medfører mulighed for, at disse virksomheder i visse tilfælde kan indsende en undtagelseserklæring i stedet for en årsrapport, eller at virksomhederne ikke er underlagt kapitalkrav. Da der således findes en række særlige situationer, som kun gør sig gældende for virksomheder med begrænset ansvar, er det fundet nødvendigt at lave en særskilt bestemmelse i § 21, som erstatter den gældende bestemmelse om tvangsopløsning i selskabslovens § 225.

Ved den foreslåede ændring vil virksomheder med begrænset ansvar fremover kunne genoptages i overensstemmelse med reglerne i selskabslovens §§ 231-232. Denne mulighed for genoptagelse har hidtil været mulig i henhold til administrativ praksis, og ændringen er derfor en kodificering af gældende ret.

Der er dog en række forskelle mellem kapitalselskaber og virksomheder med begrænset ansvar, der gør det nødvendigt, at reglerne finder anvendelse med de fornødne tilpasninger. Ved genoptagelse af aktieselskaber og anpartsselskaber, der er sendt til tvangsopløsning, er det bl.a. et krav, at der medsendes en erklæring fra en godkendt revisor om, at selskabets kapital er til stede. I virksomheder med begrænset ansvar er der dog ikke en selskabskapital - der er intet kapitalkrav - og der vil derfor ikke blive stillet krav om en erklæring vedrørende selskabskapitalen.

Det er imidlertid også i disse virksomheder væsentligt, at der er en vis sikkerhed for, at genoptagelsen af virksomheden ikke medfører yderligere risiko for virksomhedens kreditorer. I forbindelse med en anmodning om genoptagelse af en virksomhed med begrænset ansvar vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen derfor fremover kræve bevis for, at virksomheden er solvent. Dette skal ske i form af en erklæring fra en godkendt revisor. Desuden vil styrelsen kræve, at det i forbindelse med genoptagelsen dokumenteres, at lovens krav fortsat er opfyldt, herunder at virksomheden eksempelvis fortsat har flere deltagere.

De øvrige betingelser for genoptagelse af kapitalselskaber i henhold til selskabslovens §§ 231 og 232 vil i øvrigt med de fornødne tilpasninger finde anvendelse. Der vil således også være krav om, at hvis skifteretten har udnævnt en likvidator, skal likvidator samtykke i genoptagelsen af virksomheden. Endvidere vil en virksomhed med begrænset ansvar, der inden for de seneste 5 år har været under tvangsopløsning ikke kunne genoptages, jf. de gældende bestemmelser i selskabsloven.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 16

Den gældende bestemmelse om mulighed for opløsning ved erklæring ophæves, da denne mulighed fremover er omfattet af den ændrede henvisning i lovens § 20, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

Selskabslovens § 216 indeholder regler om opløsning af selskaber ved erklæring. Disse regler har hidtil været gengivet i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovens § 20 a. Ved ændringen af henvisningen, som foreslået i lovforslaget § 1, nr. 15, vil opløsning af virksomheder med begrænset ansvar fremover skulle ske i henhold til selskabslovens kapitel 14. Da den gældende bestemmelse om opløsning ved erklæring indgår i selskabslovens kapitel 14, anses denne paragraf ikke længere for nødvendig og foreslås derfor ophævet.

Der tilsigtes ingen ændringer i den gældende retstilstand.

Til nr. 17

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i medfør af § 21, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder oversende en virksomhed med begrænset ansvar til tvangsopløsning ved skifteretten, hvis virksomheden ikke har den i vedtægten foreskrevne ledelse, eller hvis virksomheden ikke har afleveret årsrapport eller undtagelseserklæring.

Lovforslagets § 1, nr. 5 præciserer, at der i en virksomhed med begrænset ansvar skal være minimum 2 deltagere. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5. Der er tale om et af de grundlæggende krav til en virksomhed med begrænset ansvar, hvorfor der bør være hjemmel til at - efter en forudgående høring - at kunne oversende en virksomhed, der ikke opfylder kravet om 2 deltagere, til opløsning ved skifteretten. Den foreslåede bestemmelse giver derfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mulighed for at sende en virksomhed med begrænset ansvar, der ikke opfylder lovens § 3, til tvangsopløsning ved skifteretten.

På baggrund af konkrete eksempler er der desuden vurderet et behov for - ligesom der gælder for kapitalselskaber efter selskabsloven - at indføre hjemmel til, at en virksomhed med begrænset ansvar kan oversendes til tvangsopløsning, hvis virksomheden ikke har det i vedtægten foreskrevne hjemsted. Dette vil i praksis sige, at virksomheden ikke kan kontaktes på den i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system registrerede adresse.

Bestemmelsen foreslås derfor præciseret, således at en virksomhed med begrænset ansvar kan oversendes til tvangsopløsning ved skifteretten, hvis selskabet ikke har det i vedtægten foreskrevne hjemsted, hvorfor styrelsen ikke kan komme i kontakt med virksomhedens ledelse.

Desuden foreslås det præciseret, at det ikke alene er virksomheder, der er underlagt revisionspligt, som skal registrere eller anmelde en revisor til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Fremover vil det også være muligt at sende en virksomhed til tvangsopløsning, hvis virksomheden ikke har anmeldt en revisor, selvom generalforsamlingen, eller den tilsvarende øverste myndighed har besluttet, at virksomhedens årsrapport skal revideres. Et tilsvarende krav fremgår også af selskabslovens § 225.

I stk. 2 indsættes muligheden for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte en frist til berigtigelse, inden beslutningen om oversendelse til tvangsopløsning ved skifteretten træffes. En sådan mulighed fremgik også af den hidtidige bestemmelse men for at tydeliggøre bestemmelsen, flyttes den til et særskilt stykke. Fristen skal gøre det muligt for virksomheden at foretage de nødvendige opfølgninger på de konstaterede mangler, således at en eventuel tvangsopløsning kan undgås. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er dog fremover ikke tvunget til at fastsætte en frist, men det vil være udgangspunktet, at styrelsen giver en frist på 4 uger, før oversendelsen til skifteretten foretages.

Af hensyn til lovens klarhed og for ikke at skabe tvivl om den gældende retstilstand, er det foreslået, at det nuværende stk. 2 videreføres som stk. 3. Tvangsopløsningen af virksomheder med begrænset ansvar vil således også fremover skulle ske i overensstemmelse med selskabslovens §§ 226-229 med de fornødne afvigelser. Der tilsigtes således ingen ændringer i retstilstanden.

Til nr. 18

Der foretages en ændring af de bestemmelser i loven, som kan straffes med bøde, med mindre højere straf er forskyldt efter straffeloven. Den gældende bestemmelse henviser til § 10, stk. 2, men denne henvisning ændres, så det fremover er lovens § 10, stk. 1, 4 og 5, som kan straffes med bøde.

Baggrunden for ændringen er en tidligere formulering af bestemmelsen i følgeloven til selskabsloven (lov nr. 516 af 12. juni 2009), som foreslås rettet. Det er således hensigten, at manglende anmeldelse af registreringspligtige forhold, herunder indsendelse af vedtægter, skal kunne straffes med bøde.

Desuden skal manglende indsendelse af den i § 10, stk. 5 - tidligere lovens § 12, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9 - nævnte erklæring kunne straffes med bøde. Dette har hidtil været gældende, jf. den nuværende henvisning til lovens § 12.

Det foreslås endvidere, at de nye bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 14, som vedrører henholdsvis § 19 c, § 19 d og § 19 g, strafbelægges. For så vidt angår overtrædelse af § 19 d, vil det være bestyrelsen, der indstiller sit honorar til godkendelse på generalforsamlingen, og i fonde vil der i bestyrelsen blive truffet beslutning herom på det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet godkendes. Det vil derfor være ledelsen, der er retssubjekt for bødestraffen. Der vil være tale om bødestraf, med mindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

Bestemmelserne vedrører henholdsvis samtykke til ekstraordinære dispositioner, vederlag til ledelsen og efterlevelse af påbud fra tilsynsmyndigheden. Baggrunden for at disse bestemmelser skal være strafbelagte er, at der er tale om væsentlige forpligtelser eller forbud, som er rettet mod virksomhedens ledelse. Som følge heraf skal bestemmelserne kunne straffes med bøde ved manglende overholdelse.

Vurderingen af det eventuelt strafbare forhold foretages på samme måde som de eksisterende bestemmelser i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Der tilsigtes ingen ændringer i vurderingen heraf.

De øvrige paragrafhenvisninger i bestemmelsen er uændrede.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at henvisningen til lov om finansiel virksomhed § 347 a udvides til at omfatte filialer af virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksomhed, som er nævnt i §§ 7-11 i lov om finansiel virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og ikke alene filialer af kreditinstitutter. Bestemmelsen foreslås indsat for blandt andet at skabe den nødvendige hjemmel til, at bekendtgørelse nr. 1668 af 21. december 2010 om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden, som er udstedt med hjemmel i § 347 a, kan udvides til at finde anvendelse på de ovenfor nævnte filialer her i landet.

Til nr. 2

Det foreslås, at andelskasser, som bliver omfattet af den foreslåede § 85 a, ikke længere er andelsselskaber, såfremt de ikke i andelskassens vedtægter har fastsat stemmeretsbegrænsninger om, at hver andelshaver i henhold til vedtægterne har 1 stemme. Efter den almindelige definition af et andelsselskab forstås en virksomhed, hvis formål er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og hvor virksomhedens afkast, bortset fra normal forrentning af den indskudte kapital, enten fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forbliver indestående i virksomheden. Herudover er princippet om 1 stemme pr. andelshaver et af de grundlæggende principper, da dette er med til at sikre, at det er fællesskabets interesse, som varetages i andelsselskabet. En andelskasse, der på det tidspunkt, hvor den bliver omfattet af § 85 a, har fastsat regler i vedtægterne, hvorefter hver andelshaver har 1 stemme, anses fortsat for at opfylde definitionen af et andelsselskab. Hvis andelskassen ikke har sådanne stemmeretsbegrænsninger i vedtægterne på det tidspunkt, hvor andelskassen bliver omfattet af § 85 a, er andelskassen ikke længere at betragte som værende et andelsselskab. Det samme gælder, hvis andelskassen har haft stemmeretsbegrænsninger i vedtægterne men vælger at ophæve disse. Disse andelskasser vil dermed være en særlig selskabsform »andelskasse«, der udelukkende er omfattet af lov om finansiel virksomhed. En andelskasse, der én gang er ophørt med at være et andelsselskab, kan ikke blive et andelsselskab igen.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger ikke skal gælde visse andelskasser. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4 og 5.

Til nr. 3

Det foreslås, at de i § 81, stk. 3, 3. pkt., og § 81, stk. 5, 2. pkt., gældende lovbestemte stemmeretsbegrænsninger om, at hver garant i en sparekasse højst kan have 20 stemmer, ikke skal gælde for sparekasser, når den del af egenkapitalen, som ikke er garantikapital, én gang har udgjort mindre end 20 pct. af egenkapitalen. Hvis den del af egenkapitalen, som ikke er garantikapital, på et senere tidspunkt kommer til at udgøre 20 pct. eller mere af egenkapitalen, bliver sparekassen ikke på ny omfattet af stemmeretsbegrænsningerne.

Baggrunden for forslaget er, at sparekasser med en lille reserve, der ønsker at tiltrække kapital, kan få behov for at kunne tilbyde en investor indflydelse svarende til dennes investering i sparekassen. Dette er ikke muligt med de gældende lovbestemte stemmeretsbegrænsninger, hvilket kan medføre problemer for sparekasserne, da begrænsningen kan afholde en investor fra at indskyde kapital i sparekassen.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at det snarest muligt efter, en sparekasse bliver omfattet af stk. 1 skal sikres, at sparekassens vedtægter indeholder oplysninger om, at sparekassen ikke længere er omfattet af de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger. Det betyder, at der skal ske vedtægtsændring ved førstkommende repræsentantskabsmøde efter, at den del af egenkapitalen, som ikke er garantikapital, kommer under 20 pct. af egenkapitalen.

En sparekasse kan vælge at fastholde eller indføre stemmeretsbegrænsninger i sine vedtægter. Det skal dog klart fremgå af vedtægterne, at disse stemmeretsbegrænsninger er besluttet af repræsentantskabet, og at de ikke er baseret på lovkrav.

Vurderingen af om den del af egenkapitalen, som ikke er garantikapital, udgør mindre end 20 pct. af egenkapitalen skal ifølge bestemmelsens stk. 3, ske på baggrund af den senest reviderede årsrapport, delårsrapport eller kvartalsregnskab. Kravet om revision af oplysningerne skal sikre, at beslutningen i medfør af stk. 1 træffes på et objektivt oplysningsgrundlag. Som udgangspunkt er det alene sparekassens årsregnskab, der bliver revideret. Oplysninger fra enten delårsrapport eller kvartalsregnskab kan dog også blive brugt som grundlag for vurderingen af sparekassens egenkapital, hvis oplysningerne bliver revideret. Det kan eksempelvis være, hvis sparekassen selv ønsker at være omfattet af § 81 a og vurderer, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Til nr. 4

Som følge af lovforslagets § 2, nr. 5, om ophævelse af de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger, foreslås der indsat en angivelse af, hvilke stemmetildelingsregler der skal gælde for andelskasser, hvor de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger er bortfaldet som følge af den foreslåede § 85 a, og hvor der ikke er fast regler herom i andelskassens vedtægter. Ifølge forslaget tildeles andelshaverne i en andelskasse omfattet af § 85 a stemmer i overensstemmelse med deres andel af andelskassens samlede andelskapital, med mindre andet følger af andelskassens vedtægter. Denne tildeling af stemmer sikrer, at andelshaverne får stemmerettigheder svarende til deres indskud i andelskassen.

Til nr. 5

Det foreslås, at de i § 85, stk. 2, 2. pkt., gældende lovbestemte stemmeretsbegrænsninger om, at hver andelshaver har 1 stemme, ikke skal gælde for andelskasser, når den del af egenkapitalen, som ikke er andelskapital, i andelskassen én gang har udgjort mindre end 20 pct. af egenkapitalen. Hvis den del af egenkapitalen, som ikke er andelskapital, på et senere tidspunkt kommer til at udgøre 20 pct. eller mere af egenkapitalen, bliver andelskassen ikke på ny omfattet af stemmeretsbegrænsningerne.

Baggrunden for forslaget er, at andelskasser med en lille reserve, der ønsker at tiltrække kapital, kan få behov for at kunne tilbyde en investor indflydelse svarende til dennes investering i andelskassen. Dette er ikke muligt med de gældende lovbestemte stemmeretsbegrænsninger, hvilket kan medføre problemer for andelskasserne, da begrænsningen kan afholde en investor fra at indskyde kapital i andelskassen.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at det snarest muligt efter, en andelskassen bliver omfattet af stk. 1 skal sikres, at andelskassens vedtægter indeholder oplysninger om, at andelskassen ikke længere er omfattet af de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger. Det betyder, at der skal ske vedtægtsændring ved førstkommende generalforsamling efter, at den del af egenkapitalen, som ikke er andelskapital, kommer under 20 pct. af egenkapitalen.

En andelskasse kan vælge at fastholde eller indføre stemmeretsbegrænsninger i sine vedtægter. Det skal dog klart fremgå af vedtægterne, at disse stemmeretsbegrænsninger er besluttet af generalforsamlingen, og at de ikke er baseret på lovkrav.

Vurderingen af om den del af egenkapitalen, som ikke er andelskapital, udgør mindre end 20 pct. af egenkapitalen skal ifølge bestemmelsens stk. 3, ske på baggrund af den senest reviderede årsrapport, delårsrapport eller kvartalsregnskab. Kravet om revision af oplysningerne skal sikre, at beslutningen i medfør af stk. 1 træffes på et objektivt oplysningsgrundlag. Som udgangspunkt er det alene andelskassens årsregnskab, der bliver revideret. Oplysninger fra enten delårsrapport eller kvartalsregnskab kan dog også blive brugt som grundlag for vurderingen af andelskassens egenkapital, hvis oplysningerne bliver revideret. Det kan eksempelvis være, hvis andelskassens selv ønsker at være omfattet af § 85 a og vurderer, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2 og 4.

Til nr. 6

Med ændringen foreslås det, at der foretages en sproglig korrektion af bestemmelsen, som blev indsat ved lov nr. 1556 af 21. december 2010.

Til nr. 7

Med forslaget præciseres det, hvilke regler der gælder for foreninger, der opstår i forbindelse med en omdannelse af en andelskasse. Disse foreninger er således omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Reglen svarer til, hvad der allerede er anført tilsvarende i bestemmelsen vedrørende fonde, der opstår i forbindelse med omdannelser. Det bemærkes, at der i øjeblikket ikke er andelskasser, der har omdannet sig til aktieselskaber og som har indskudt aktier i en forening.

Til nr. 8

Under den seneste finanskrise i 2008-09 har en række sparekassefonde etableret i henhold til § 207 i lov om finansiel virksomhed lidt store tab. Tabene er blandt andet opstået, fordi fondene har medvirket i de tilknyttede pengeinstitutters transaktioner med stor risiko eller på vilkår, som ikke var markedskonforme. I flere tilfælde har det været åbenbart, at pengeinstituttets kontrol over fonden har været brugt til at tilgodese pengeinstituttet på bekostning af fondens selvstændige interesser. Det har vist sig, at fondens bestyrelse ofte har været fuldstændig identisk med sparekasseaktieselskabets bestyrelse. Dette kan have været årsagen til, at der i flere tilfælde har manglet fokus på fondsbestyrelsens pligt til at varetage fondens interesser selvstændigt af sparekasseaktieselskabets interesser. Fondens formue skal eksempelvis ikke bruges til at dække driftsunderskud i sparekasseaktieselskabet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har således i flere fondsmyndighedssager påtalt en række forhold over for bestyrelserne i sparekassefondene, hvor bestyrelsernes dispositioner ikke har været i overensstemmelse med fondslovgivningen eller fondenes vedtægter. Desuden har fondsbestyrelsernes praksis i disse tilfælde ikke været i overensstemmelse med de vilkår for omdannelsen, der er forudsat i forarbejderne (L27 1988) til omdannelsesbestemmelserne i lov om finansiel virksomhed (oprindeligt lov om banker og sparekasser m.v.). Fonden kan således indenfor formålsbestemmelsen sikre videreførelse af sparekasseaktieselskabet gennem kapitaltilførsel, hvilket betyder, at de øvrige aktionærer ikke får andel i fondens formue. Derimod kan fonden ikke give vederlagsfri tilskud eller lignende til sparekasseaktieselskabet, idet dette indirekte vil komme de øvrige aktionærer til gode.

Den foreslåede affattelse af § 209 vil betyde, at bestyrelsen som helhed, de enkelte medlemmer af bestyrelsen eller ansatte i det omdannede aktieselskab ikke må udpege eller udgøre flertallet af medlemmerne i en sparekassefonds, andelskassefonds eller andelskasseforenings bestyrelse. Det samme gælder for bestyrelsen som helhed, de enkelte medlemmer af bestyrelsen eller ansatte i datterselskaber eller associerede selskaber.

Der sikres på denne måde reel uafhængighed mellem fonden eller foreningen og det underliggende sparekasse- eller andelskasseaktieselskab. Endvidere præciseres det i overensstemmelse med almindelige fonds- og foreningsretlige principper, at bestyrelsen skal varetage fondens eller foreningens interesser.

Ved omdannelsesreglerne i 1988 blev det muligt at omdanne sparekasser på to forskellige måder. Den mest anvendte er fondsmodellen, hvor der i forbindelse med omdannelsen dannes et aktieselskab, som viderefører sparekassevirksomheden samt en selvstændig erhvervsdrivende fond, som tilføres aktier i sparekasseaktieselskabet svarende til den tidligere nettoformue i sparekassen. Herved er det sikret, at sparekassens tidligere formue anvendes til at fortsætte sparekassevirksomheden igennem fondens aktiebesiddelse. Fonden får værdistigninger og udbytte på disse aktier og kan desuden deltage i kapitaludvidelser. Samtidig får de fremtidige aktionærer i sparekasseaktieselskabet ikke andel i den tidligere formue med tilvækst. Ved fondens opløsning skal formuen uddeles til almennyttige og velgørende formål.

Den anden omdannelsesmulighed er den såkaldte indkapslingsmodel, hvor den tidligere sparekasses nettoformue bliver overført til sparekasseaktieselskabet, således at der oprettes en bunden sparekassereserve svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld. Denne reserve skal forrentes og kan i særlige tilfælde bruges til dækning af underskud i sparekasseaktieselskabet. Ved sparekasseaktieselskabets ophør skal reserven uddeles til almennyttige eller velgørende formål.

De to omdannelsesmodeller har meget forskellige konsekvenser, idet der i fondsmodellen er tale om, at sparekassens formue fordeles på to forskellige juridiske personer, mens der i indkapslingsmodellen alene oprettes en særlig bunden reserve, som forbliver i det nye sparekasseaktieselskab. I begge tilfælde er det sikret, at den tidligere sparekasses formue ved opløsning skal uddeles til almennyttige og velgørende formål.

En sparekassefond vil have til formål at videreføre den tidligere sparekasses virksomhed gennem aktiebesiddelsen i det nye sparekasseaktieselskab. Sparekasseaktieselskabet er reguleret i lov om finansiel virksomhed og sparekassefonden er reguleret af lov om erhvervsdrivende fonde.

I henhold til lov om erhvervsdrivende fonde vil en fond kunne have til formål udelukkende at opretholde og videreføre en virksomhed. Fonden vil som følge af sit formål kunne geninvestere eventuelt udbetalt udbytte som ny aktiekapital i sparekasseaktieselskabet eller varetage anden tilknyttet finansieringsvirksomhed. I tilfælde af opløsning af sparekassefonden skal formuen uddeles til almennyttige og velgørende formål i overensstemmelse med den tidligere sparekasses vedtægt.

For at sikre, at det ikke var sparekassefonden, der kontrollerede pengeinstituttet (den omdannede sparekasse), men de øvrige aktionærer, hvoraf nogle i de fleste tilfælde var tidligere garanter i sparekassen, blev der indsat en bestemmelse om, at bestyrelsesmedlemmerne i sparekasseaktieselskabets bestyrelse skulle udpege og udgøre flertallet af sparekassefondens bestyrelse. Det har i praksis vist sig, at fondens bestyrelse ofte har været fuldstændig identisk med sparekasseaktieselskabets bestyrelse. Dette kan have været årsagen til, at der i flere tilfælde har manglet fokus på fondsbestyrelsens pligt til at varetage fondens interesser selvstændigt af sparekasseaktieselskabets interesser. Fondens formue skal eksempelvis ikke bruges til at dække driftsunderskud i sparekasseaktieselskabet. Dette er en væsentlig forskel fra indkapslingsmodellen, hvor den bundne reserve kan anvendes til dækning af underskud, når de frie reserver i sparekasseaktieselskabet er brugt. Reserverne skal genopbygges, og derudover kræver loven en forrentning på 10 % af årets overskud tillagt reserverne.

Den foreslåede bestemmelse i § 209 skal sikre, at det fremadrettet alene er et mindretal af medlemmerne i en sparekassefonds - eller andelskassefonds-/forenings - bestyrelse, der kan udgøres og være udpeget af bestyrelsen for det underliggende pengeinstitut (sparekasseaktieselskab eller andelskasseaktieselskab). Flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for fonden eller foreningen skal herefter fremover udpeges i overensstemmelse med vedtægtens bestemmelser herom.

Med forslaget præciseres det desuden, at bestyrelsen for den pågældende fond eller forening skal varetage fondens eller foreningens selvstændige interesser. Forslaget skal herved hindre, at bestyrelsen i den enkelte fond eller forening træffer beslutninger, der alene eller hovedsageligt er til gavn for sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet, og som samtidig kan være i strid med fondens eller foreningens formål og interesser.

Det vil fortsat være muligt, at medlemmer af bestyrelsen for fonden eller foreningen har tilknytning til det sparekasseaktieselskab eller andelskasseaktieselskab, som fonden eller foreningen ejer aktier i. Dette vil sikre et hensigtsmæssigt samarbejde mellem fonden eller foreningen og sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet og en rimelig kontinuitet i bestyrelsesarbejdet.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at formanden for bestyrelsen for fonden eller foreningen ikke samtidig må være formand for bestyrelsen for sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet. Baggrunden for denne bestemmelse er, at formanden i henhold til § 21, stk. 2, 2. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde har den afgørende stemme i tilfælde af stemmelighed.

Stk. 4 er en videreførelse af den nuværende bestemmelse i stk. 4, og der er ikke tilsigtet ændringer i forståelsen af bestemmelsen.

Bestemmelsen i stk. 5 giver Finanstilsynet ret til at kræve oplysninger fra de fonde og foreninger, der opstår i forbindelse med omdannelsen. Oplysningerne skal have betydning for Finanstilsynets tilsyn med sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet. Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at tilsynet kan få tilstrækkeligt med oplysninger til at belyse transaktioner, hvori både fond eller forening og sparekasseaktieselskab eller andelskasseaktieselskab er parter. Oplysninger indhentet fra disse fonde eller foreninger skal videregives til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. lovforslagets § 2, nr. 12.

Stk. 6 er en videreførelse af den nuværende bestemmelse i stk. 6 og der er ikke tilsigtet ændringer i forståelsen af bestemmelsen. Dog er det for fuldstændigheden tilføjet, at der for foreninger jf. § 207 gælder, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal tillade de ændringer i foreningens vedtægter, som er nødvendige efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvilket svarer til hvad der efter bestemmelsen gælder for de erhvervsdrivende fonde.

Til nr. 9

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i § 210 om, at der i forbindelse med en omdannelse af en sparekasse eller andelskasse til aktieselskab skal indsættes stemmeretsbegrænsninger i aktieselskabets vedtægter. Bestemmelsen kan være med til at hindre kapitalindskud fra investorer, der ikke vil kunne få indflydelse i overensstemmelse med deres indskud. Dermed kan stemmeretsbegrænsningerne være med til at hindre, at der kommer ny kapital til, hvilket ofte er formålet med en omdannelse. Formålet er således at sikre, at sparekasser, der omdannes med det formål at tiltrække kapital, får mulighed for at give en investor indflydelse i overensstemmelse med dennes indskud umiddelbart efter omdannelsen.

Lovforslaget har ingen direkte betydning for de stemmeretsbegrænsninger, der i dag findes i eksisterende vedtægter hos sparekasseaktieselskaber eller andelskasseaktieselskaber, der tidligere har været sparekasser eller andelskasser. Hvorvidt disse stemmeretsbegrænsninger skal opretholdes, bestemmer sparekasseaktieselskabets eller andelskasseaktieselskabets aktionærer med respekt af de majoritets- og quorum-krav samt den pågældende stemmeretsbegrænsning, som findes i vedtægten.

I tilfælde af fremtidige omdannelser af sparekasser eller andelskasser til aktieselskaber vil det være op til de kompetente organer at bestemme, om der skal indsættes stemmeretsbegrænsninger i vedtægterne.

Til nr. 10

I forbindelse med indførelsen af tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det at indsætte en ny § 214 a for at præcisere, at foreninger, der har været realkreditinstitutter, vil være omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. I modsætning hertil vil fonde, der har været realkreditinstitutter, og fonde der er oprettet i forbindelse med omdannelse af realkreditinstitutter til aktieselskaber, som hidtil være omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde. Dette fremgår af den gældende § 214.

Til nr. 11

Det foreslås at ophæve en række bestemmelser om omdannede realkreditinstitutter, som følge af lovforslagets § 1, nr. 14, som medfører, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal føre tilsyn med disse omdannede tidligere finansielle virksomheder.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed § 215 om, at ændring af vedtægten for en forening, der har været et realkreditinstitut, kun kan ske med økonomi- og erhvervsministerens godkendelse. Ophævelsen er en konsekvens af forslaget om at indføre et tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder. Dette tilsyn vil fremover blive varetaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der i medfør af lovforslagets § 1, nr. 14, (§ 19 b) skal godkende ændring af vedtægten for en sådan virksomhed.

Endvidere forslås det at ophæve § 216, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Baggrunden for kravet om Finanstilsynets godkendelse af reglerne for valg og sammensætning af bestyrelsen i en fond eller forening, der har været et realkreditinstitut, var at påse, at reglerne ikke unødigt hindrede låntagerne og obligationsindehaverne i at være repræsenteret i bestyrelsen. Dette hensyn vil fremover blive varetaget ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens godkendelse af vedtægtsændringer.

De eksisterende krav i henhold til § 216, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed vil fortsat være gældende for de pågældende fonde og foreninger. Det er som udgangspunkt den enkelte bestyrelses ansvar, at de pågældende bestemmelser er overholdt, men det forudsættes at Finanstilsynet underretter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som fonds- eller tilsynsmyndighed, såfremt Finanstilsynet konstaterer, at kravet om 5 bestyrelsesmedlemmer ikke er overholdt.

Oplysningerne kan videregives til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til § 354, stk. 6, nr. 16, i lov om finansiel virksomhed, som indføres med lovforslagets § 2, nr. 12.

Det foreslås ligeledes at ophæve § 217 i lov om finansiel virksomhed. Foreninger omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder vil i medfør af lovforslagets § 1, nr. 14, som indfører en ny § 19 c, stk. 2, skulle underrette Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tilsynsmyndighed om direkte eller indirekte erhvervelse af bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed samt om afhændelse af en sådan indflydelse.

Endelig foreslås det at ophæve § 218 i lov om finansiel virksomhed som en følge af, at de omhandlede foreninger foreslås omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Foreningerne vil fremover skulle udarbejde årsrapport efter årsregnskabsloven og indsende denne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på linje med de øvrige virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14.

Til nr. 12

Den foreslåede bestemmelse ændrer Finanstilsynets tavshedspligt, således at oplysninger vedrørende fonde og foreninger omfattet af § 207 i lov om finansiel virksomhed (sparekassefonde og andelskassefonde eller -foreninger), samt fonde og foreninger omfattet af lovens §§ 214 og 214 a, skal videregives til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til brug for styrelsens tilsyn med fonde og foreninger.

Hvis Finanstilsynet således i forbindelse med et finansielt tilsyn får kendskab til oplysninger, som vurderes at være relevante for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens tilsynsopgaver, skal oplysningerne videregives hurtigst muligt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil herefter kunne benytte disse oplysninger i forbindelse med det nye tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, eller tilsynet med fonde i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde.

Der er som udgangspunkt ingen begrænsninger i de oplysninger, som kan videresendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Videregivelsen og den øvrige behandling af oplysninger skal ske under overholdelse af persondataloven og forvaltningslovens regler, og styrelsen vil i øvrigt blive omfattet af tavshedspligten i henhold til lov om finansiel virksomheds § 354, stk. 7.

Til nr. 13

Henvisningerne til reglerne for fonde og foreninger, der har været realkreditinstitutter, udgår, som konsekvens af, at bestemmelserne i §§ 217 og 218 foreslås ophævet og indholdet af bestemmelserne overføres til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14 og § 2, nr. 11.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2012.

For så vidt angår spare- og andelskasser betyder det, at disse selskaber har mulighed for at indføre eller ophæve stemmeretsbegrænsninger i selskabernes vedtægter inden lovens ikrafttræden.

I stk. 2 foreslås det, at fonde og foreninger omfattet af § 209 i lov om finansiel virksomhed senest ved førstkommende lejlighed efter lovens ikrafttræden skal bringe bestyrelsens sammensætning i overensstemmelse med den foreslåede affattelse af § 209. For fonde vil det være bestyrelsen, der skal træffe beslutning om tilpasning ved først kommende lejlighed, hvorimod det i foreninger vil være generalforsamlingen eller lignende øverste myndighed.

Bestemmelsen medfører ikke, at der skal indkaldes til ekstraordinært bestyrelsesmøde eller generalforsamling, men ændringen af bestyrelsen skal foretages ved førstkommende lejlighed. Den førstkommende lejlighed vil være det første bestyrelsesmøde efter lovens ikrafttræden uanset om mødet holdes elektronisk, telefonisk eller på normal vis. Det samme gælder en generalforsamling, uanset om denne er ordinær eller ekstraordinær.

Ved ændringen af bestyrelsernes sammensætning, skal der tages hensyn til igangværende udpegningsperioder, således at de pågældende medlemmer kan blive siddende den periode, som de er blevet udpeget for. Et bestyrelsesmedlem kan altid frivilligt fratræde sin bestyrelsespost.

Ved udpegning af bestyrelsesmedlemmer i en erhvervsdrivende fond er det et grundlæggende princip, at et bestyrelsesmedlem ikke kan besluttes fratrådt af de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Den pågældende kan heller ikke besluttes fratrådt af den, som måtte have valgt den pågældende. Det er således alene medlemmet selv eller fondsmyndigheden, som kan beslutte, at et bestyrelsesmedlem skal fratræde sin bestyrelsespost. For ikke at skabe en uensartet praksis i forhold til de nye bestemmelser, er det besluttet at de pågældende principper også udstrækkes til de omhandlede foreninger.

Hvis der i den pågældende fond eller forening ikke er nogen udpegningsperioder, men eventuelt bestemmelser om, at det pågældende bestyrelsesmedlem sidder så længe personen er bestyrelsesmedlem i f.eks. sparekasseaktieselskabets bestyrelse, skal bestyrelsessammensætningen bringes i overensstemmelse med de nye bestemmelser ved førstkommende lejlighed efter lovens ikrafttræden.

I stk. 3 foreslås der indført en særlig ikrafttrædelsesregel for de fonde og foreninger, der ønsker at bringe bestyrelsessammensætningen i overensstemmelse med de nye regler i lov om finansiel virksomhed før lovens ikrafttræden den 1. januar 2012. Der åbnes således mulighed for, at disse fonde fra det tidspunkt, loven er bekendtgjort i Lovtidende, kan ændre bestyrelsessammensætningen i overensstemmelse med § 209. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 2.

I stk. 4 foreslås der indført en overgangsregel i forhold til de fonde og foreninger, der på nuværende tidspunkt er omfattet af § 218 i lov om finansiel virksomhed, der med lovforslagets § 2, nr. 11, foreslås ophævet. Disse fonde og foreningers årsrapporter skal aflægges i overensstemmelse med § 218 i lov om finansiel virksomhed, såfremt indeværende regnskabsår ikke er afsluttet på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Hvis en fond eller forening f.eks. har kalenderåret som regnskabsår, vil der skulle aflægges årsrapport efter § 218 i lov om finansiel virksomhed for regnskabsåret 2011, hvorimod der skal aflægges årsrapport i henhold til årsregnskabsloven for regnskabsåret 2012.

Hvis en fond eller forening derimod f.eks. har regnskabsår fra 1/7 til 30/6, vil der skulle aflægges årsrapport efter § 218 i lov om finansiel virksomhed for regnskabsåret der løber fra 1/7 - 2011 til 30/6 - 2012. Efterfølgende skal der aflægges årsrapport i henhold til årsregnskabsloven.

I stk. 5 foreslås der indført en overgangsregel, som medfører at de nye regler i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder vedrørende tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder, skal være opfyldt senest et år efter lovens ikrafttræden.

Det betyder bl.a., at de omdannede tidligere finansielle virksomheder skal sikre sig, at deres vedtægter og eventuelle valgregulativer er indsendt til tilsynsmyndigheden. Overgangsreglen medfører endvidere, at de øvrige krav i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder skal være opfyldt, herunder bl.a. kravet om registrering af virksomheden i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, samt oplysning om f.eks. ledelse og revisor.

Den foreslåede overgangsregel er indsat med henblik på at virksomheder, som eventuelt ikke måtte være registreret i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, får en rimelig periode til at få dette forhold bragt på plads. Der forventes dog ikke at være nogen virksomheder, som skal registreres, da alle de eksisterende omdannede tidligere finansielle virksomheder, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, allerede er registrerede i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Til § 4

Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale afgrænsning. Det foreslås i stk. 1, at loven som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

I henhold til stk. 2 kan lovens § 1 og § 2, nr. 3, 6 og 10-13, dog ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Reglerne i lov om finansiel virksomhed vedrørende sparekasser og andelskasser finder ikke anvendelse i Grønland, hvorfor ændringerne i disse regler ikke kan sættes i kraft.

Det følger af stk. 3, at lovforslagets § 2, nr. 1, 3, 6, 8, 9 og 12, ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Der er en række bestemmelser, som ikke kan sættes i kraft for Færøerne, da de pågældende områder er overtaget af Færøerne som et særanliggende.

Det drejer sig om lovforslagets § 1, som vedrører selskabsområdet og lovforslagets § 2, nr. 10, 11 og 13, som vedrører realkreditområdet. Desuden gælder det lovforslagets § 2, nr. 2, 4, 5 og 7 da der ikke kan stiftes andelskasser på Færøerne.

Bilag 1