L 171 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler.

(Omlægning af afgiften på plantebeskyttelsesmidler til mængdeafgift differentieret efter sundheds- og miljøkriterier og forenkling af afgiften på biocider m.v.).

Af: Skatteminister Thor Möger Pedersen

Udvalg: Skatteudvalget

Samling: 2011-12

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 25-04-2012

Fremsat den 25. april 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)

20111_l171_som_fremsat.pdf
Html-version

Læg i dokumentkurv

Fremsat den 25. april 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler1)2)

(Omlægning af afgiften på plantebeskyttelsesmidler til mængdeafgift differentieret efter sundheds- og miljøkriterier og forenkling af afgiften på biocider m.v.)

§ 1

I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 30. januar 2008, som ændret ved § 75 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 9 i lov nr. 1344 af 19. december 2008 og § 4 i lov nr. 294 af 11. april 2011, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 1 affattes således:

»Afgift af plantebeskyttelsesmidler

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser«.

2. §§ 1-4 affattes således:

»§ 1. Der betales afgift til statskassen af plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt efter kapitel 7 i lov om kemikalier eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF.

Stk. 2. Afgiften udgør summen af nr. 1-4 opgjort pr. kg eller liter plantebeskyttelsesmiddel:

1) 107 kr. pr. kg eller liter plantebeskyttelsesmiddel gange midlets sundhedsbelastning pr. kg eller liter middel.

2) 107 kr. pr. kg eller liter aktivstof gange midlets miljøeffektbelastning pr. kg eller liter middel.

3) 107 kr. pr. kg eller liter aktivstof gange midlets miljøadfærdsbelastning pr. kg eller liter middel.

4) 50 kr. pr. kg eller liter aktivstof.

Stk. 3. Afgiftssatsen opgjort efter stk. 2 afrundes opad til nærmeste hele kroner.

Stk. 4. Kriterierne for fastlæggelse af plantebeskyttelsesmidlernes sundhedsbelastning, miljøeffektbelastning og miljøadfærdsbelastning fremgår af bilag 1.

Stk. 5. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler jf. § 7, stk. 1, nr. 7, beskattes som beskrevet i § 7, stk. 2.

Registrerede virksomheder

§ 2. Virksomheder, der fremstiller eller med henblik på salg modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 3. Registrerede virksomheder er berettiget til at modtage afgiftspligtige varer fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, uden at afgiften er berigtiget, såfremt varerne er bestemt til videresalg.

§ 4. Afgiftspligtige varer skal, forinden de udleveres fra de registrerede virksomheder, være pakket i fuldstændigt lukkede pakninger. Pakningen skal være forsynet med angivelse af navn og adresse på den registrerede virksomhed. Der kan dog gives tilladelse til i stedet at angive navn og adresse på den virksomhed, der har eneforhandling af den pågældende vare her i landet.«

3. Overskriften før § 5 ophæves.

4. §§ 5 og 6 ophæves.

5. Overskriften til kapitel 2 affattes således:

»Afgift af biocider

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser«.

6. § 7 affattes således:

»§ 7. Der betales afgift til statskassen af følgende stoffer og produkter, der er godkendt efter kapitel 7 i lov om kemikalier eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, hvis stofferne og produkterne ikke er omfattet af § 1:

1) Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af insekter, mider, utøj, snegle, regnorme og lignende laverestående dyr bortset fra midler til bekæmpelse af skadedyr i træ fra og på savværker eller træprodukter.

2) Kemiske biocidmidler til afskrækkelse af insekter m.v. og vildtlevende pattedyr og fugle.

3) Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af træødelæggende svamp og skadedyr i træ.

4) Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af algevækst.

5) Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af slimdannende organismer i papirmasse.

6) Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af rotter, mus, mosegrise, muldvarpe og kaniner.

7) Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler.

Stk. 2. Afgiften udgør for de i stk. 1, nr. 1, nævnte midler 40 pct. af den afgiftspligtige værdi, for de i stk. 1, nr. 2, nævnte midler 30 pct. af den afgiftspligtige værdi og for de i stk. 1, nr. 3-7, nævnte midler 3 pct. af den afgiftspligtige værdi. Er et middel omfattet af flere kategorier, betales den højeste afgiftssats.«

7. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ved salg direkte til forbrugerne fastsættes afgiftsværdien til varens almindelige engrospris. Hvis der ikke findes en almindelig engrospris, er afgiftsværdien ved salg direkte til forbruger eller ved overførsel til eget detailudsalg varens detailpris med fradrag af 20 pct.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

8. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Fællesbestemmelser

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde og omsætning«.

9. § 12, stk. 1 og 2, affattes således:

»De registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige mængde efter § 1 samt den afgiftspligtige omsætning efter § 7 som henholdsvis den udleverede mængde opgjort i kg eller liter for plantebeskyttelsesmidler og den afgiftspligtige værdi af udleverede biocider m.v. i perioden.

Stk. 2. Overførsel af afgiftspligtige varer fra en registreret virksomhed til eget detailudsalg skal indgå i den afgiftspligtige mængde og omsætning. Udtagning til eget forbrug eller udlevering uden modydelse regnes med i opgørelserne af udleveringen nævnt i stk. 1. Varer udtaget til eget forbrug skal holdes klart adskilt fra varer til videresalg.«

10. § 12, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

11. § 13, stk. 1, affattes således:

»Til den afgiftspligtige mængde og omsætning, jf. § 12, stk. 1, medregnes ikke mængden af eller værdien af

1) varer, der efter § 3 eller § 10 leveres til en anden registreret virksomhed,

2) varer, der leveres til udlandet,

3) varer, der i den registrerede virksomhed eller under transport til eller fra denne er gået tabt ved brand eller forlis, og

4) varer, som udleveres fra virksomheden, og som der tidligere er betalt afgift af.«

12. I § 14, 1. pkt., udgår »uden prismærker«.

13. § 15, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Ved returnering af afgiftsberigtigede varer til den registrerede virksomhed, der har leveret varen, ydes der godtgørelse af den erlagte afgift, såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften.«

14. § 15, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan meddele virksomheder godtgørelse af den betalte afgift af bekæmpelsesmidler, der leveres til udlandet.«

15. I § 17, stk. 1, udgår »modtagne prismærker,«.

16. § 18 affattes således:

»§ 18. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive den samlede afgiftsbetaling for plantebeskyttelsesmidler og den afgiftspligtige omsætning for biocider m.v. Den afgiftspligtige mængde eller omsætning skal opgøres efter reglerne i §§ 12 og 13. Afgiften for afgiftsperioden skal indbetales til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.«

17. I § 24, stk. 2, ændres »værdien af de varer« til: »afgiftsbetalingen for plantebeskyttelsesmidler og den afgiftspligtige værdi for biocider m.v.«

18. § 26, 1. pkt., affattes således:

»Hvor afgift skal betales i forbindelse med erhvervelsen i udlandet, udgør afgiften for de i § 7, stk. 1, nr. 1, nævnte varer 40/60, for de i § 7, stk. 1, nr. 2, nævnte varer 30/70 og for de i § 7, stk. 1, nr. 3-7, nævnte varer 3/97 af en i overensstemmelse med reglerne om toldværdien for værditoldpligtige varer fastsat værdi tillagt eventuel told.«

19. I § 26, 3. pkt., ændres »§ 8, stk. 2« til: »§ 8, stk. 3«.

20. I § 27 indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Ved transport af afgiftspligtige varer efter denne lov skal transportøren på forlangende fremlægge dokumentation for, at varen er godkendt efter kapitel 7 i lov om kemikalier eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF.«

21. Efter § 27 indsættes:

»§ 27 a. Virksomheder, der forhandler eller anvender bekæmpelsesmidler må ikke modtage afgiftspligtige varer, der ikke er pakket og mærket efter reglerne i § 4. Virksomheden er forpligtet til, såfremt varerne er leveret, uden at disse forskrifter er overholdt, omgående at give told- og skatteforvaltningen meddelelse herom.«

22. I § 30 indsættes som 3. pkt.:

»For disse virksomheder opgøres den afgiftspligtige mængde af plantebeskyttelsesmidler som mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 12, stk. 1.«

23. Efter § 30 indsættes:

»§ 30 a. Miljøstyrelsen træffer afgørelse efter denne lovs bilag 1. Miljøstyrelsens afgørelser efter denne lovs bilag 1 kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed. Inden afgørelsen træffes, skal afgørelsens adressat have lejlighed til at fremkomme med en udtalelse vedrørende de effektværdier, der ligger til grund for beregningen af sundheds-, miljøeffekt- og miljøadfærdsbelastningen«

24. § 38 ophæves.

25. § 40, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) overtræder § 2, stk. 1, § 4, 1. og 2. pkt., § 9, stk. 1, § 12, stk. 1 og 2, § 17, stk. 1 og 3, § 18, 1. og 2. pkt., § 24, stk. 1, 2. pkt., § 27, stk. 2-6, stk. 10, § 27 a, eller § 30, 1. pkt.«

26. Som bilag 1 til loven indsættes bilag 1 til denne lov:

§ 2

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Loven finder alene anvendelse på varer, der fra og med tidspunktet for lovens ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Stk. 3. Hvor der ikke er betalt afgift af varerne på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, skal den registrerede virksomhed omgående fjerne prismærkerne fra varerne eller på anden vis markere, at prismærkerne ikke længere er gældende.

Stk. 4. Der kan alene ske godtgørelse af afgiften for bekæmpelsesmidler, som er afgiftsberigtiget inden denne lovs ikrafttræden, når bekæmpelsesmidlerne eksporteres. Hvis en vare med påsat prismærke bliver eksporteret, skal eksportøren destruere prismærket inden eksport, og omgående give SKAT meddelelse herom.

Stk. 5. For varer, der på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden er afgiftsbelagte, må prismærkerne ikke fjernes. Varerne må ikke afsættes til en højere pris end den, der er angivet på prismærkerne.

Bilag 1

»Bilag 1

Fastsættelse af kriterier for beregning af afgift på plantebeskyttelsesmidler

Kapitel 1

Anvendelsesområde, kompetence og definitioner

Bilaget anvendes ved fastsættelsen af kriterier for beregning af afgiften på plantebeskyttelsesmidler, jf. § 1, stk. 1 og 2.

Miljøstyrelsen beregner plantebeskyttelsesmidlers sundheds-, miljøeffekt- og miljøadfærdsbelastning, jf. dette bilags kapitel 2-6.

I dette bilag forstås ved:

1) Sundhed: Mål for risikoen for sprøjteførere.

2) Miljøeffekt: Mål for aktivstoffets giftighed over for ikke-målorganismer i miljøet.

3) Miljøadfærd: Mål for stoffers skæbne og fordeling i miljøet.

4) Referenceværdi: Effektværdien for et (ved udgangen af 2007) godkendt aktivstof med den højeste godkendte miljøbelastning (referencestof).

5) Korttidseffekter: Effekter målt i forsøg over højst 1 uge.

6) Langtidseffekter: Effekter målt i forsøg over længere tid end 1 uge.

7) Effektværdi: Mål for aktivstoffets egenskaber eller giftighed bestemt i forskellige typer forsøg.

8) Miljøbelastning: Mål for den belastning aktivstoffet udgør for miljøet.

9) Nedbrydning: Et aktivstofs halveringstid i jord eller vand.

10) Bioakkumulering: Et aktivstofs ophobning i fedtvæv.

11) Udvaskning til grundvand: Mål for potentiel forurening af grundvand.

12) PPDB-Databasen: Database, der bl.a. indeholder oplysninger om miljøeffekt- og miljøadfærdsdata for aktivstoffer.

13) Bejdsemidler: Plantebeskyttelsesmidler der bruges til bejdsning af frø, korn, blomsterløg eller -knolde samt kartofler før såning eller lægning.

Kapitel 2

Sundhedsbelastning

For hvert plantebeskyttelsesmiddel beregnes en sundhedsbelastning på baggrund af de risikosætninger, der angiver de risici for sundhed, der er forbundet med produktet, jf. tabel 2.

Sundhedsbelastningen for hver af alle de risikosætninger, som er givet i plantebeskyttelsesmidlets godkendelse, og som findes på midlets etiket, lægges sammen - uanset om de er listet som enkeltstående eller kombinerede risikosætninger.

Et plantebeskyttelsesmiddels sundhedsafgift beregnes i henhold til § 1, stk. 2, nr. 1.

Hvis plantebeskyttelsesmidlet er et pulver eller en væske, der inden brug skal opløses i eller fortyndes med vand, ganges den samlede sundhedsbelastning, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, med 1,5.

For alle andre formuleringer (ved formuleringer forstås blandinger) af plantebeskyttelsesmidler, herunder

1) brugsfærdige opløsninger (klar til brug),

2) granulater,

3) pellets,

4) vandopløselige tabletter,

5) insektpinde,

6) bejdsemidler til industriel anvendelse uanset formulering,

7) vandopløselige poser og

8) gaspatroner

ganges den samlede sundhedsbelastning, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 1, med 1,0.

Kapitel 3

Miljøeffektbelastning for plantebeskyttelsesmidler

Dette kapitel omhandler alle plantebeskyttelsesmidler (svampemidler, ukrudtsmidler, insektmidler og vækstreguleringsmidler) undtagen bejdsemidler og midler til behandling af høstede afgrøder samt midler udelukkende til anvendelse i lukkede væksthuse. For hvert aktivstof, der indgår i et plantebeskyttelsesmiddel, beregnes en samlet miljøeffektbelastning på baggrund af den belastning, aktivstoffet har på miljøet, jf. tabel 3.

Belastningen pr. kg produkt beregnes ved at lægge bidragene fra de enkelte aktivstoffer sammen vægtet i forhold til aktivstoffernes koncentration i midlet.

Følgende miljøindikatorer indgår i beregningen af miljøeffektbelastning:

1) Korttidseffekt for fugle,

2) korttidseffekt for pattedyr,

3) korttidseffekt for fisk,

4) korttidseffekt for regnorme,

5) korttidseffekt for bier,

6) korttidseffekt for dafnier,

7) korttidseffekt for vandlevende planter,

8) korttidseffekt for alger,

9) langtidseffekt for regnorme,

10) langtidseffekt for fisk og

11) langtidseffekt for dafnier.

Der fastsættes en effektværdi for hver miljøindikator. Disse effektværdier fastsættes på baggrund af data om aktivstoffet fra PPDB-databasen samt Miljøstyrelsens afgørelser om godkendelser. Hvis der ikke findes en værdi indgår den pågældende indikator ikke i afgiftsberegningen.

For hver miljøindikator er der fastsat en referenceværdi.

Referenceværdien for miljøindikatorerne:

1) Korttidseffektværdi for fugle: 49 mg pr. kg legemsvægt,

2) korttidseffektværdi for pattedyr: 20 mg pr. kg legemsvægt,

3) korttidseffektværdi for fisk: 0,00021 mg pr. liter vand,

4) korttidseffektværdi for regnorme: 3,4 mg pr. kg jord,

5) korttidseffektværdi for bier: 0,02 mikrogram pr. bi,

6) korttidseffektværdi for dafnier: 0,0003 mg pr. liter vand,

7) korttidseffektværdi for vandlevende planter: 0,00036 mg pr. liter vand,

8) korttidseffektværdi for alger: 0,000025 mg pr. liter vand,

9) langtidseffektværdi for regnorme: 0,2 mg pr. kg jord,

10) langtidseffektværdi for fisk: 0,000115 mg pr. liter vand og

11) langtidseffektværdi for dafnier: 0,000115 mg pr. liter vand.

Den enkelte miljøindikators referenceværdi divideres herefter med den tilsvarende miljøindikators effektværdi. For langtidseffekterne korrigeres for stoffernes nedbrydning i beregningen. Resultatet heraf udgør miljøindikatorens miljøscore.

Miljøscoren for hver miljøindikator ganges herefter med miljøindikatorens miljøeffektbelastningsfaktor. Resultatet heraf udgør så miljøindikatorens miljøeffektbelastning.

Miljøeffektbelastningsfaktoren (vægtning) for den enkelte miljøindikator er:

1) Korttidseffekt for fugle: 1,

2) korttidseffekt for pattedyr: 1,

3) korttidseffekt for fisk: 30,

4) korttidseffekt for regnorme: 2,

5) korttidseffekt for bier: 100,

6) korttidseffekt for dafnier: 30,

7) korttidseffekt for vandlevende planter: 3,

8) korttidseffekt for alger: 3,

9) langtidseffekt for regnorme: 2,

10) langtidseffekt for fisk: 3 og

11) langtidseffekt for dafnier: 3.

Miljøeffektbelastningerne for hver miljøindikator lægges herefter sammen, og hvis et plantebeskyttelsesmiddel indeholder flere aktivstoffer, lægges disses miljøeffektbelastninger sammen.

Miljøeffektafgiften for aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler beregnes herefter i henhold til § 1, stk. 2, nr. 2.

Kapitel 4

Miljøeffektbelastning for bejdsemidler

For hvert aktivstof, der indgår i et bejdsemiddel, beregnes en samlet miljøeffektbelastning på baggrund af den belastning, aktivstoffet har på miljøet, jf. tabel 4.

Følgende miljøindikatorer indgår i beregningen af miljøeffektbelastningen:

1) Korttidseffekt for fugle,

2) korttidseffekt for pattedyr,

3) korttidseffekt for fisk,

4) korttidseffekt for regnorme,

5) korttidseffekt for bier,

6) korttidseffekt for dafnier,

7) korttidseffekt for vandlevende planter,

8) korttidseffekt for alger,

9) langtidseffekt for regnorme,

10) langtidseffekt for fisk og

11) langtidseffekt for dafnier.

Der fastsættes en effektværdi for hver miljøindikator. Miljøindikatorens effektværdier fastsættes på baggrund af data om aktivstoffet fra PPDB-databasen samt Miljøstyrelsens afgørelser om godkendelser. Hvis der ikke findes en værdi, indgår den pågældende indikator ikke i afgiftsberegningen.

For hver miljøindikator er fastsat en referenceværdi. Referenceværdien for miljøindikatorerne er:

1) Korttidseffektværdi for fugle: 49 mg pr. kg legemsvægt,

2) korttidseffektværdi for pattedyr: 20 mg pr. kg legemsvægt,

3) korttidseffektværdi for fisk: 0,00021 mg pr. liter vand,

4) korttidseffektværdi for regnorme: 3,4 mg pr. kg jord,

5) korttidseffektværdi for bier: 0,02 mikrogram pr. bi,

6) korttidseffektværdi for dafnier: 0,0003 mg pr. liter vand,

7) korttidseffektværdi for vandlevende planter: 0,00036 mg pr. liter vand,

8) korttidseffektværdi for alger: 0,000025 mg pr. liter vand,

9) langtidseffektværdi for regnorme: 0,2 mg pr. kg jord,

10) langtidseffektværdi for fisk: 0,000115 mg pr. liter vand og

11) langtidseffektværdi for dafnier: 0,000115 mg pr. liter vand.

Miljøscoren for hver miljøindikator ganges herefter med miljøindikatorens miljøeffektbelastningsfaktor. Resultatet heraf udgør miljøindikatorens miljøeffektbelastning.

Miljøeffektbelastningsfaktoren for den enkelte miljøindikator er fastsat af Miljøstyrelsen. Miljøeffektbelastningsfaktoren for den enkelte miljøindikator er:


Tabel 1 Miljøeffekter	Miljøeffektbelastningsfaktoren (vægtning)
	Bejdsemidler til roefrø, kartofler og blomsterløg og -knolde	Bejdsemidler til andre afgrøder (korn, frø)
Korttidseffekt for fugle	0,1	10
Korttidseffekt for pattedyr	0,1	10
Korttidseffekt for fisk	1	1
Korttidseffekt for regnorme	1	1
Korttidseffekt for bier	0,1	1
Korttidseffekt for dafnier	1	1
Korttidseffekt for vandlevende planter	0,1	0,1
Korttidseffekt for alger	0,1	0,1
Langtidseffekt for regnorme	1	1
Langtidseffekt for fisk	0,1	0,1
Langtidseffekt for dafnier	0,1	0,1

Miljøeffektbelastningerne for hver miljøindikator lægges herefter sammen. Hvis et bejdsemiddel indeholder flere aktivstoffer, lægges disses miljøeffektbelastninger sammen.

Miljøeffektafgiften for aktivstoffer i bejdsemidler beregnes herefter i henhold til § 1, stk. 2, nr. 2.

Kapitel 5

Miljøadfærdsbelastning

For hvert aktivstof, der indgår i et plantebeskyttelsesmiddel, beregnes en samlet miljøadfærdsbelastning på baggrund af de egenskaber, aktivstoffet har, når det fordeles i miljøet, jf. tabel 5.

Følgende miljøadfærdsindikatorer indgår i beregningen af miljøadfærdsbelastningen:

1) Nedbrydning,

2) bioakkumulering og

3) udvaskning til grundvand.

Der fastsættes en effektværdi for hver miljøadfærdsindikator, jf. ovenstående. Disse effektværdier fastsættes på baggrund af data om aktivstoffet fra PPDB-databasen samt Miljøstyrelsens afgørelser om godkendelser. Hvis der ikke findes en værdi, indgår den pågældende indikator ikke i afgiftsberegningen.

For hver miljøadfærdsindikator er fastsat en referenceværdi. Referenceværdien for miljøadfærdsindikatorerne er:

1) Nedbrydning: 354,

2) bioakkumulering: 5100 og

3) udvaskning til grundvand: 10,91.

Den enkelte miljøadfærdsindikators effektværdi divideres herefter med den tilsvarende miljøadfærdsindikators referenceværdi. Resultatet heraf udgør miljøadfærdsindikatorens adfærdsscore.

Adfærdsscoren for hver miljøadfærdsindikator ganges herefter med miljøadfærdsindikatorens miljøadfærdsbelastningsfaktor. Resultatet heraf udgør miljøadfærdsindikatorens miljøadfærdsbelastning.

Miljøadfærdsbelastningsfaktoren for den enkelte miljøadfærdsindikator er fastsat af Miljøstyrelsen. Miljøadfærdsbelastningsfaktoren for den enkelte miljøadfærdsindikator er:

1) Nedbrydning: 2,5,

2) bioakkumulering: 2,5 og

3) udvaskning til grundvand: 20.

Miljøadfærdsbelastningerne for hver miljøadfærdsindikator lægges herefter sammen. Hvis et plantebeskyttelsesmiddel indeholder flere aktivstoffer, lægges disses miljøadfærdsbelastninger sammen.

Belastningen pr. kg produkt beregnes ved at lægge bidragene fra de enkelte aktivstoffer sammen vægtet i forhold til aktivstoffernes koncentration i midlet.

Miljøadfærdsafgiften for aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler beregnes herefter i henhold til § 1, stk. 2, nr. 3.

Kapitel 6

Miljøeffektbelastning og miljøadfærdsbelastning for midler til behandling af høstede afgrøder (korn og frugt) samt anvendelse i lukkede væksthuse

Som en undtagelse til kapitel 3 og 5 fastsættes i dette kapitel for plantebeskyttelsesmidler, der udelukkende er godkendt til anvendelse til behandling af høstede afgrøder i kornlagre el.lign. :

Miljøeffektbelastningsfaktoren sættes til 0.

Miljøadfærdsbelastningsfaktoren sættes til 0.

For plantebeskyttelsesmidler, der udelukkende er godkendt til anvendelse i lukkede væksthuse:

Miljøeffektbelastningsfaktoren sættes til 0.

Miljøadfærdsbelastningsfaktoren sættes til 0.


Tabel 2. Beregning af sundhedsbelastningen
Sundhedsmæssige risikosætninger	Sundhedsmæssige faresætninger	Risikopoint for sundhed efter iboende egenskaber	Belastning (B pr. kg middel)
R22 Farlig ved indtagelse	Acute Tox. 4, H302: Farlig ved indtagelse	Score 10	0,033

R37 Irriterer åndedrætsorganerne	STOT SE 3, H335: Kan forårsage irritation af luftvejene

R38 Irriterer huden	Skin Irrit. 2 H315: Forårsager hudirritation

R65 Farlig: Kan give lungeskade ved indtagelse	Asp. Tox. 1, H304: Kan være livsfarligt, hvis det indtages og kommer i luftvejene

R66 Gentagen udsættelse kan give tør eller revnet hud	EUH066: Gentagen kontakt kan give tør eller revnet hud
R20 Farlig ved indånding	Acute Tox. 4, H332: Farlig ved indånding	Score 15	0,050

R21 Farlig ved hudkontakt	Acute Tox. 4, H312: Farlig ved hudkontakt

R36 Irriterer øjnene	Eye Irrit. 2 H319: Forårsager alvorlig øjenirritation

R43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden	Skin sens. 1 H317: Kan forårsage allergisk hudreaktion	Score 20	0,066
R33 Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug		Score 30	0,100

R67 Dampe kan give sløvhed og svimmelhed	STOT SE 3, H336: Kan forårsage sløvhed eller svimmelhed
R25 Giftig ved indtagelse	Acute Tox. 3, H301: Giftig ved indtagelse	Score 50	0,166

R42 Kan give overfølsomhed ved indånding	Resp. Sens. 1 H334: Kan forårsage allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding

R64 Kan skade børn i ammeperioden	Lact. , H362: Kan skade børn, der ammes
R23 Giftig ved indånding	Acute Tox. 3, H331: Giftig ved indånding	Score 70	0,233

R24 Giftig ved hudkontakt	Acute Tox. 3, H311: Giftig ved hudkontakt

R28 Meget giftig ved indtagelse	Acute Tox. 2, H300: Livsfarlig ved indtagelse

R34 Ætsningsfare	Skin Corr. 1B H314: Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader

Carc. Cat. 3; R40 Mulighed for kræftfremkaldende effekt	Carc. 2, H351: Mistænkt for at fremkalde kræft (evt. eksponeringsvej)

R41 Risiko for alvorlig øjenskade	Eye Dam. 1 H318: Forårsager alvorlig øjenskade

Xn; R48 Farlig: Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning (R48/20, R48/21, R48/22 eller R48 kombineret med 20-22)	STOT RE 2, H373: Kan forårsage organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering (evt. specifikke organer/eksponeringsvej)

Rep. 3; R62 Mulighed for skade på forplantningsevnen Rep. 3; R63 Mulighed for skade på barnet under graviditeten	Repr. 2, H361(evt. f og/eller d): Mistænkt for at skade forplantningsevnen eller det ufødte barn (evt. specifik effekt/eksponeringsvej)

Xn; R68 Farlig: Mulighed for varig skade på helbred	STOT SE 2, H371: Kan forårsage organskader (evt. specifikke organer/eksponeringsvej)

Mut. 3; R68 Mulighed for varig skade på helbred	Muta. 2, H341: Mistænkt for at forårsage genetiske defekter (evt. eksponeringsvej)
	Acute Tox. 2, H330: Livsfarlig ved indånding	Score 85	0,283

	Acute Tox. 2, H310 Livsfarlig ved hudkontakt

	Acute Tox. 1, H300: Livsfarlig ved indtagelse
R26 Meget giftig ved indånding	Acute Tox. 1, H330: Livsfarlig ved indånding	Score 100	0,330

R27 Meget giftig ved hudkontakt	Acute Tox. 1, H310 Livsfarlig ved hudkontakt

R35 Alvorlig ætsningsfare	Skin Corr. 1A, H314: Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader

R39 Fare for varig alvorlig skade på helbred	STOT SE 1, H370: Forårsager organskader (evt. specifikke organer/eksponeringsvej)

Carc. 1/2; R45 Kan fremkalde kræft	Carc. 1A/B, H350(evt. i): Kan fremkalde kræft (evt. eksponeringsvej)

Mut. 1/2; R46 Kan forårsage arvelige genetiske skader	Muta. 1A/B; H340: Kan forårsage genetiske defekter (evt. eksponeringsvej)

T; R48 Giftig: Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning (R48/23, R48/24, R48/25 eller R48 kombineret med 23-25)	STOT RE 1, H372: Forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering (evt. specifikke organer/eksponeringsvej)

R49 Kan fremkalde kræft ved indånding

Rep. 1/2; R60 Kan skade forplantningsevnen Rep. 1/2; R61 Kan skade barnet under graviditeten	Repr. 1A/B, H360(evt. F/f og/eller D/d): Kan skade forplantningsevnen eller det ufødte barn (evt. specifik effekt/eksponeringsvej)

R-sætninger er produktets klassificering med risikosætninger. For at beregne belastningen divideres risikopointværdien med en belastningsfaktor på 300.


Tabel 3. Formler til beregning af miljøeffektbelastning		Beteg-nelse	Referenceværdi	Miljøeffektbelastningsfaktor
Miljøindikatorer
1)	Korttidseffekt for fugle, LD50 mg pr. kg legemsvægt	Fa	49	1
2)	korttidseffekt for pattedyr, LD50 mg pr. kg legemsvægt	Pa	20	1
3)	korttidseffekt for fisk, LC50 mg pr. liter vand	FIa	0,00021	30
4)	korttidseffekt for dafnier, EC50 mg pr. liter vand	Da	0,0003	30
5)	korttidseffekt for alger, EC50 mg pr. liter vand	Aa	0,000025	3
6)	korttidseffekt for vandplanter, EC50 mg pr. liter vand	VP	0,00036	3
7)	korttidseffekt for regnorme, LC50 mg pr. kg jord	Ra	3,4	2
8)	korttidseffekt for bier, mikrogram (µg) pr. bi	Ba	0,02	100
9)	langtidseffekt for fisk, NOEC mg pr. liter vand	FIk	0,000115	3
10)	langtidseffekt for dafnier, NOEC mg pr. liter vand	Dk	0,000115	3
11)	langtidseffekt for regnorme, NOEC mg pr. kg jord	Rk	0,2	2

Referenceværdierne og miljøeffektbelastningsfaktorerne ses i ovenstående tabel.

Miljøeffektbelastningen for de forskellige indikatorer beregnes ud fra følgende formler:

Fa = (49/LD50) x 1

Pa = (20/LD50) x 1

FIa = (0,0021/LC50) x 30

Da = (0,0003/EC50) x 30

Aa = (0,000025/EC50) x 3

Vp = (0,00036/EC50) x 3

Ra = (3,4/LC50) x 2

Ba = (0,02/LC50) x 0,1 for roefrø, kartofler og blomsterløg og -knolde

Ba = (0,02/LC50) x 1 for bejdsemidler til andre afgrøder (korn og frø)

For langtidseffekterne inddrages stoffets nedbrydning i beregningen for såvel referenceværdier som for de øvrige aktivstoffer på følgende måde:

For vandorganismer, fisk og dafnier (FIk og Dk) bruges halveringstiden i vand (DT50 vand):

1-EKSP((-LN(2)/DT50) * 7))/((LN(2)/ DT50) * 7), hvis ikke der findes en værdi for DT50 vand ganges med 1.

FIk = (0,000115/NOEC) x [(1-EKSP((-LN(2)/DT50) * 7))/((LN(2)/ DT50) * 7)] x3,hvis der findes en halveringstid i vand.

FIk = (0,000115/NOEC) x [1] x 3, hvis der ikke findes en halveringstid i vand.

Dk = (0,000115/NOEC) x [(1-EKSP((-LN(2)/DT50) * 7))/((LN(2)/ DT50) * 7)] x3, hvis der findes en halveringstid i vand.

Dk = (0,000115/NOEC) x [1] x 3, hvis der ikke findes en halveringstid i vand.

For regnorme (Rk) bruges halveringstiden i jord (DT50 jord):

(1-EKSP((-LN(2)/DT50) *180))/((LN(2)/DT50) *180), hvis ikke der findes en værdi for DT50 jord ganges med 1.

Rk = (0,2/NOEC) x [1-EKSP((-LN(2)/DT50) *180))/((LN(2)/DT50) *180] x 2, hvis der findes en halveringstid i jord.

Rk = (0,2/NOEC) x [1] x 2, hvis der ikke findes en halveringstid i jord.

Samlet Miljøeffektbelastning = Fa+Pa+ FIa+Da+Aa+ VP +Ra+ Ba+ FIk+ Dk+ Rk

Ordforklaring:

LD50: Dosis af aktivstoffet, der slår 50 pct. af dyrene ihjel.

LC50: Koncentration af aktivstoffet, der slår 50 pct. af dyrene ihjel.

EC50: Koncentration af aktivstoffet, der giver effekt på 50 pct. af organismerne.

NOEC: Koncentration hvor der ikke ses statistisk signifikante effekter i forhold til kontrol.

DT50: Tid det tager indtil 50 pct. af et stof er nedbrudt.

Eksp: Eksponentialfunktionen.

LN: Den naturlige logaritme.


Tabel 4. Formler til beregning af miljøeffektbelastning for bejdsemidler		Betegnelse	Referenceværdi	Miljøeffektbelastningsfaktor (vægtning)
Miljøindikatorer				Roefrø, kartofler og blomsterløg og -knolde	Andre afgrøder (korn og frø)
1)	korttidseffekt for fugle, LD50 mg pr. kg legemsvægt	Fa	49	0,1	10
2)	korttidseffekt for pattedyr, LD50 mg pr. kg legemsvægt	Pa	20	0,1	10
3)	korttidseffekt for fisk, LC50 mg pr. liter vand	FIa	0,00021	1	1
4)	korttidseffekt for dafnier, EC50 mg pr. liter vand	Da	0,0003	1	1
5)	korttidseffekt for alger, EC50 mg pr. liter vand	Aa	0,000025	0,1	0,1
6)	korttidseffekt for vandplanter, EC50 mg pr. liter vand	VP	0,00036	0,1	0,1
7)	korttidseffekt for regnorme, LC50 mg pr. kg jord	Ra	3,4	1	1
8)	korttidseffekt for bier, mikrogram pr. bi	Ba	0,02	0,1	1
9)	langtidseffekt for fisk, NOEC mg pr. liter vand	Fik	0,000115	0,1	0,1
10)	langtidseffekt for dafnier, NOEC mg pr. liter vand	Dk	0,000115	0,1	0,1
11)	langtidseffekt for regnorme, NOEC mg pr. kg jord	Rk	0,2	1	1

Referenceværdierne og miljøeffektbelastningsfaktorerne ses i ovenstående tabel.

Miljøeffektbelastningen for de forskellige indikatorer beregnes ud fra følgende formler:

Fa = (49/LD50) x 0,1 for roefrø, kartofler og blomsterløg og -knolde

Fa = (49/LD50) x 10 for bejdsemidler til andre afgrøder (korn og frø)

Pa = (20/LD50) x 0,1 roefrø, kartofler og blomsterløg og -knolde

Pa = (20/LD50) x 10 for bejdsemidler til andre afgrøder (korn og frø)

FIa = (0,0021/LC50) x 1

Da = (0,0003/EC50) x 1

Aa = (0,000025/EC50) x 0,1

Vp = (0,00036/EC50) x 0,1

Ra = (3,4/LC50) x 1

Ba = (0,02/LC50) x 0,1 for roefrø, kartofler og blomsterløg og -knolde

Ba = (0,02/LC50) x 1 for bejdsemidler til andre afgrøder (korn og frø)

For langtidseffekterne inddrages stoffets nedbrydning i beregningen for såvel referenceværdier som for de øvrige aktivstoffer på følgende måde:

For vandorganismer, fisk og dafnier (FIk og Dk) bruges halveringstiden i vand (DT50 vand):

1-EKSP((-LN(2)/DT50) * 7))/((LN(2)/ DT50) * 7), hvis ikke der findes en værdi for DT50 vand ganges med 1.

FIk = (0,000115/NOEC) x [(1-EKSP((-LN(2)/DT50) * 7))/((LN(2)/ DT50) * 7)] x 0,1, hvis der findes en halveringstid i vand.

FIk = (0,000115/NOEC) x [1] x 0,1, hvis der ikke findes en halveringstid i vand.

Dk = (0,000115/NOEC) x [(1-EKSP((-LN(2)/DT50) * 7))/((LN(2)/ DT50) * 7)] x 0,1, hvis der findes en halveringstid i vand.

Dk = (0,000115/NOEC) x [1] x 0,1, hvis der ikke findes en halveringstid i vand.

For regnorme (Rk) bruges halveringstiden i jord (DT50 jord):

(1-EKSP((-LN(2)/DT50) *180))/((LN(2)/DT50) *180), hvis ikke der findes en værdi for DT50 jord ganges med 1.

Rk = (0,2/NOEC) x [1-EKSP((-LN(2)/DT50) *180))/((LN(2)/DT50) *180] x 1, hvis der findes en halveringstid i jord.

Rk = (0,2/NOEC) x [1] x 1, hvis der ikke findes en halveringstid i jord.


Tabel 5. Formler til beregning af miljøadfærdsbelastningen Miljøadfærdsindikatorer	Beteg- nelse	Reference-værdi	Miljø adfærds belastningsfaktor (vægtning)
Persistens: Halveringstiden i jord (DT50) i dage	P	354	2,5
Bioakkumulering: Biokoncentrationsfaktoren (BCF) eller LogPow	B	5100	2,5
Udvaskning til grundvand: SCI-GROW indeks	U	10,91	20

Samlet miljøadfærdsbelastning = P+B+U

P = (DT50/354) x 2,5

B = (BCF/5100) x 2,5

Hvis der ikke findes en BCF-værdi i PPDB-databasen, beregnes den på grundlag af LogPow ud fra følgende formler:

Log BCF = 0,85 x logPow -0,7, hvis logPow er under 6 og

Log BCF = -0,2 x logPow2 + 2,74 x logPow - 4,72, hvis logPow er over 6.

Den beregnede BCF anvendes derefter i formlen til beregning af B.

U: SCI-GROW indeks beregnes ud fra følgende formler.

For aktivstoffer (herefter kaldet as):

Uas=10^(-2.24+(0.61*(LOG(DT50-5)*(4-LOG(Koc+5)))))*0.89, hvis DT50 > 6 dage

Uas=10^(-2.24)*0,89, hvis DT50 < 6 dage

For nedbrydningsprodukter kaldet Met 1, Met 2 osv.:

UMet 1=10^(-2.24+(0.61*(LOG(DT50Met1-5)*(4-LOG(KocMet1+5)))))* FFMet1*0.89, hvis DT50 > 6 dage

UMet 1=10^(-2.24)'0,89, hvis DT50 < 6dage

Værdierne for aktivstoffet og metabolitter lægges sammen, hvorefter summen normaliseres ved at dividere med 10,91 og ganges med miljøadfærdsbelastningensfaktoren 20.

Det vil sige:

U= [(Uas + UMet 1+ UMet 2…)/10,91] x 20

Ordforklaring

DT50: Tid det tager indtil 50 pct. af et aktivstof er nedbrudt.

BCF: Biokoncentrationsfaktor - mål for aktivstoffers opkoncentrering i organismer - fastsat ud fra forsøg med fisk.

Log: Titalslogaritmen.

Pow: Fordelingskoefficient mellem octanol og vand, hvilket er et mål for aktivstoffers fedtopløselighed.

SCI-GROW indeks: Screening Concentration In GROund Water, hvilket er et mål for aktivstoffers relative udvaskning til grundvand.

Koc: Mål for aktivstoffers binding til jord.

Met 1: Nedbrydningsprodukt i jord.

FFMet 1: Den procentdel af et aktivstof som omdannes til nedbrydningsproduktet (Met 1) ved nedbrydning i jord.«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1.	Indledning
2.	Lovforslagets formål og baggrund
3.	Lovforslagets enkelte elementer
	3.1	Pesticider
	3.2	Biocider og mikrobiologiske bekæmpelsesmidler
		3.2.1	Gældende ret
			3.2.1.1	Plantebeskyttelsesmidler og biocider
			3.2.1.2	Gældende afgiftsregulering
		3.2.2	Forslagets baggrund
		3.2.3	Forslagets indhold
			3.2.3.1	Foreslåede ændringer for afgiften på plantebeskyttelsesmidler
				3.2.3.1.1	Differentieret afgiftsmodel bestående af 4 delelementer
				3.2.3.1.2	Kriterier for fastsættelse af belastningsfaktorer m.v.
				3.2.3.1.3	Fastlæggelse af kriterierne og beregning af belastning
			3.2.3.2	Ulovlig import
	3.3	Foreslået afgiftsændring for biociderne
	3.4	Ikrafttræden
4.	Økonomiske konsekvenser for det offentlige
	4.1	Økonomiske konsekvenser for staten
	4.2	Økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner
	4.3	Skatteudgifter
5.	Administrative konsekvenser for det offentlige
6.	Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7.	Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8.	Administrative konsekvenser for borgerne
9.	Miljømæssige konsekvenser
	9.1	Sammenhæng med andre initiativer
	9.2	Resistens
10.	Forholdet til EU-retten
11.	Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12.	Sammenfattende skema

1. Indledning

Bekæmpelsesmidler kan opdeles i 2 undergrupper: Plantebeskyttelsesmidler (pesticider) og biocider. Plantebeskyttelsesmidlerne anvendes med henblik på at beskytte planter eller plantedele mod sygdomme, skadedyr eller ukrudt. Biocider anvendes til bekæmpelse af organismer, som ikke gør skade på planter, f.eks. midler mod utøj på husdyr og midler mod svampe og skadedyr i tømmer.

Plantebeskyttelsesmidler anvendes især til at bekæmpe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme hovedsagelig i landbruget, skovbruget, planteskoler, frugtavl i gartneri og i mindre grad i private haver. Brugen af plantebeskyttelsesmidler rammer ikke alene de tiltænkte skadevoldere i marken, på planteskolen m.v., men også den øvrige flora og fauna i og omkring de sprøjtede arealer, ligesom rester af plantebeskyttelsesmidler vil kunne forekomme i fødevarer.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Af regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen« fremgår bl.a., at:

»Det vil være nødvendigt med en skærpet regulering af landbrugets brug/udvaskning af kvælstof og af brugen af sprøjtegift blandt andet gennem en højere pesticidafgift og større sikkerhedszoner omkring vandboringer. Giftfrit drikkevand er højt prioriteret.«

Det vurderes, at forslaget til ny afgiftsmodel vil nedbringe belastningen med cirka 40 pct. i forhold til belastningen i 2010.

Regeringen vil i 2012 udarbejde en ny pesticidstrategi og i den forbindelse indarbejde en ny supplerende indikator for belastningen (pesticidbelastningsindikatoren), som kan måle effekten af den nye afgift. I den forbindelse vil nye målsætninger blive fastsat.

Pesticidbelastningsindikatoren beregner belastningen for sundhed, miljøeffekt og miljøadfærd efter samme principper, som indgår i afgiftsberegningerne. Pesticidbelastningen er steget med 34 pct. i perioden fra 2007 til 2010.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1 Pesticider

En omlægning af afgiften på kemiske plantebeskyttelsesmidler (pesticider) til en mængdeafgift differentieret efter sundheds- og miljøkriterier indgår som et væsentligt virkemiddel til reduktion af forbruget af plantebeskyttelsesmidler og den sundheds- og miljøbelastning, som midlerne resulterer i.

3.2 Biocider og mikrobiologiske bekæmpelsesmidler

Endvidere foreslås ved dette lovforslag en omlægning af afgiftsgrundlaget for biocider og mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler, således at værdiafgiften pålægges engrosprisen i stedet for højeste detailsalgspris. Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler ændres til mikrobiologiske bekæmpelsesmidler, da de også kan være biocider. Der opnås en administrativ lettelse, idet varerne ikke længere skal påsættes prismærker.

3.2.1 Gældende ret

3.2.1.1 Plantebeskyttelsesmidler og biocider

Bekæmpelsesmidler skal i Danmark godkendes for at kunne markedsføres og anvendes. Siden 14. juni 2011 har nye godkendelser af plantebeskyttelsesmidler været reguleret efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. Plantebeskyttelsesmidler godkendt før 14. juni 2011 følger reglerne følger af lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010 med senere ændringer. De mere specifikke regler om godkendelsen findes i bekendtgørelse nr. 702 af 24. juni 2011 om bekæmpelsesmidler med senere ændringer. Overgangsreglerne følger EU-direktivet om plantebeskyttelsesmidler (91/414/EF). Før markedsføring og anvendelse skal midlerne vurderes via en restriktiv godkendelsesordning. Kun de midler, der er vurderet til ikke at give en uacceptabel risiko for sundheden eller miljøet, godkendes. Der vil imidlertid stadig være en vis risiko for, at midlerne kan forårsage skader på de dyr og planter, der lever i og omkring markerne.

Ved kemiske plantebeskyttelsesmidler forstås kemiske stoffer og produkter i den form, hvori de overdrages til brugeren, og som har et eller flere af følgende formål:

• At beskytte planter eller planteprodukter mod skadegørere eller at forebygge sådanne skadegøreres angreb (f.eks. insekticider og fungicider).

• At øve indflydelse på planters livsprocesser på anden måde end som ernæring (f.eks. som vækstregulerende midler).

• At bevare produkter, som stammer fra planter, der er uforarbejdede eller er forarbejdede ved simple metoder såsom formaling, tørring eller presning, og for hvilke der ikke findes særlige EU-regler om konserveringsmidler.

• At ødelægge uønskede planter, at ødelægge plantedele eller at bremse eller forebygge uønsket vækst af planter (f.eks. herbicider og ukrudtmidler).

Ved et biocidmiddel forstås aktivstoffer og produkter, som indeholder et eller flere aktivstoffer i den form, hvori de overdrages til brugeren, og som er bestemt til at kunne ødelægge, hindre, uskadeliggøre, hindre virkningen af eller på anden måde bekæmpe virkningen af skadegørere kemisk eller mikrobiologisk. Modsat plantebeskyttelsesmidlerne er disse midler bestemt til brug på andet end levende planter. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan både være plantebeskyttelsesmidler eller biocider.

Ikke alle biocider er i dag omfattet af den nationale godkendelsesordning og dermed afgiftspligten efter bekæmpelsesmiddelafgiftsloven.

3.2.1.2 Gældende afgiftsregulering

Den gældende lov om afgift på bekæmpelsesmidler omfatter plantebeskyttelsesmidler og biocider, som er godkendelsespligtige efter kapitel 7 i lov om kemikalier eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EF, dvs. midler bestemt til at bekæmpe, afskrække eller regulere planter eller skadegørere.

Afgiften er udformet som en værdiafgift med følgende differentiering:


Afgiftsgruppe - Stof eller produkt		Afgift af prismærkeværdien ekskl. moms

A-varer		35 pct.
• Insektmidler (insekticider), herunder mide- og sneglemidler		(hvilket svarer til 53,85 pct. eller 7/13 af værdien uden miljøafgift og moms)
• Kombinerede svampe- og insektmidler
• Midler mod utøj på husdyr m.v.
• Jorddesinfektionsmidler

B-varer		25 pct.
• Ukrudtsmidler (herbicider), herunder nedvisningsmidler		(hvilket svarer til 33,33 pct. eller 1/3 af værdien uden miljøafgift og moms)
• Svampemidler (fungicider)
• Vækstreguleringsmidler, herunder spirings- og væksthæmmende midler
• Afskrækningsmidler (repellanter)

C-varer		3 pct. *)
• Træbeskyttelsesmidler (mod svamp og skadedyr)		(hvilket svarer til 3,09 pct. eller 3/97 af værdien uden miljøafgift og moms)
• Midler mod mus, rotter, mosegrise, muldvarpe og kaniner (rodenticider)
• Slimbekæmpelsesmidler
• Algemidler
• Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler

*) Afgiftsværdien er vederlaget (normalt engrosprisen), som modtageren skal yde for varen inkl. afgiften, men ekskl. moms. Der bruges ikke SKAT-prismærker til disse midler.

Prismærkeværdien er varens højeste detailsalgspris inkl. miljøafgift og moms.

Den nuværende afgift er udformet som en værdiafgift med differentierede afgiftssatser for hovedtyper af bekæmpelsesmidler. Denne udformning er en grov tilnærmelse til en ensartet afgift pr. standarddosis.

3.2.2 Forslagets baggrund

Den gældende værdiafgift har i sig selv medført en reduktion i anvendelsen af bekæmpelsesmidler, men kan med sit nuværende niveau og udformning ikke medføre den ønskede reduktion i forbruget af bekæmpelsesmidler samt den ønskede substitution til plantebeskyttelsesmidler med en mindre sundheds- og miljømæssig belastning.

3.2.3 Forslagets indhold

Afgiften på plantebeskyttelsesmidlerne foreslås fremover indrettet, så den i højere grad bidrager til at sikre en markant reduktion i plantebeskyttelsesmidlernes anvendelse samt belastning i forhold til mennesker, dyr og natur. Dette sker ved en omlægning af afgiften på plantebeskyttelsesmidler til en mængdeafgift differentieret efter sundheds- og miljøkriterier samt en forhøjelse af det generelle afgiftsniveau.

Den nuværende værdiafgift kræver en individuel mærkning af de fleste pesticider med den højeste detailsalgspris. Dette gælder ikke for de ovennævnte C-varer, hvor afgiftsgrundlaget normalt vil være engrosprisen. Ved at omlægge afgiften fra en værdiafgift til en mængdeafgift opnås en administrativ lettelse for virksomhederne, ved at prismærkerne på plantebeskyttelsesmidlerne bortfalder.

Prismærker angiver højeste detailsalgspris. Det er i dag alene tilladt at sælge midlerne billigere end eller til prismærkeværdien. Afgiften følger altid prismærkeværdien, og eventuelle rabatter medfører ikke en lavere afgift. Ved bortfald af prismærkerne bliver prisfastsættelsen mere fleksibel med øget konkurrence som følge.

For biociderne er der tale om en relativt lille mængde midler, som i dag skal påsættes værdimærker. Som følge af den relativt lille mængde midler samt den administrative lettelse foreslås det, at afgiftsgrundlaget for biocider omlægges til en afgift på engrosprisen for biocider (A og B-varer). Herved bortfalder kravet om prismærker for samtlige varer omfattet af bekæmpelsesmiddelafgiftsloven.

3.2.3.1 Foreslåede ændringer for afgiften på plantebeskyttelsesmidler

3.2.3.1.1 Differentieret afgiftsmodel bestående af 4 delelementer

Den foreslåede omlægning til en mængdeafgift differentieret efter sundheds- og miljøkriterier omfatter alene de kemiske plantebeskyttelsesmidler og ikke biociderne. Dette skyldes, at der på grund af ændringer i EU-lovgivningen i de kommende år vil ske en væsentlig forøgelse af de biocidgrupper, der bliver godkendelsespligtige. Der er ingen politiske målsætninger på forbruget af biocider, kun et generelt ønske om at reducere kemikalietrykket mest muligt.

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler er en mikrobiologisk enhed, cellulær eller ikke cellulær, herunder laverestående svampe og vira, der kan formere sig eller overføre genetisk materiale. De kan ikke beskrives på samme måde som de kemiske midler. Desuden måles de ikke i vægtenheder som gram eller kilo (men i mål baseret på antal pr. milliliter), hvorfor en mængdebaseret afgift ikke kan udregnes for dem.

En ny afgift på de kemiske plantebeskyttelsesmidler skal i højere grad differentieres, således at der af de mest miljø- og sundhedsbelastende plantebeskyttelsesmidler betales den højeste afgift. Derfor foreslås det at indføre en glidende afgiftsskala, der i langt højere grad end værdiafgiften afspejler stoffernes og midlernes sundheds- og miljømæssige egenskaber, således at de mest belastende midler beskattes højest.

Den nye afgiftsmodel skal både tilgodese en forbrugsreduktion og en reduktion i miljø- og sundhedsbelastning. En basisafgift suppleret med en afgift, hvor afgiftsgrundlaget baseres på aktivstoffernes dokumenterede miljø- og sundhedsbelastning og differentieres efter det enkelte produkts indhold af aktivstoffer, tilgodeser begge målsætninger.

I den foreslåede afgiftsmodel består afgiften af 4 delelementer. Afgiftsgrundlaget for hvert delelement fastlægges ud fra summen af dokumenterede egenskaber for det pågældende produkt eller aktivstof. Beregningen tager udgangspunkt i data fra undersøgelser af pesticidernes egenskaber, der bruges til godkendelsen. Virksomheden får lejlighed til at kommentere på, at der bruges de rigtige parametre.

De 4 delelementer består af: a) basisafgift, b) sundhedsrisiko for brugeren, c) miljøbelastning af ikke-målorganismer f.eks. regnorme, fisk og fugle og d) miljøadfærdsbelastning, herunder risiko for udvaskning til grundvand.

Afgiftsgrundlaget for basisafgiften er produkternes indhold af aktive stoffer. Dertil lægges en afgift baseret på tre beregnede belastninger.

For hvert plantebeskyttelsesmiddel udregnes der således en sundhedsbelastning, der angiver den sundhedsmæssige risiko ved midlet, en miljøeffektbelastning, der angiver giftighed over for ikke-målorganismer, en miljøadfærdsbelastning, der angiver potentialet for, hvorvidt midlet nedbrydes meget langsomt i miljøet, bioakkumulering og risiko for udvaskning til grundvandet, samt en basisafgift, der fastsættes ud fra mængden af aktivstoffer, som midlet indeholder. På den måde kan mængdeafgiften beregnes som en afgift pr. kilo eller liter produkt.

Grundlaget for at tildele de enkelte plantebeskyttelsesmidler en belastningsværdi er baseret på de afgørelser, som Miljøstyrelsen træffer, når produkterne godkendes, samt oplysninger om aktivstoffernes egenskaber fra EU's database »PPDB«. ((PPDB (2009). The Pesticide Properties Database (PPDB) udviklet af the Agriculture & Environment Research Unit (AERU), University of Hertfordshire, finansieret af UK national midler og det EU finansierede projekt FOOTPRINT projekt (FP6-SSP-022704). http://sitem.herts.ac.uk/aeru/footprint/en/index.htm).

Databasen er baseret på den viden, der ligger til grund for EU-vurderingen foretaget i forbindelse med optagelse af stofferne på listen over godkendte aktivstoffer på bilaget i forordning 540/2011/EU af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer.

3.2.3.1.2 Kriterier for fastsættelse af belastningsfaktorer m.v.

Målsætningen om at reducere miljø- og sundhedsbelastningen fra plantebeskyttelsesmidler kan tilgodeses ved, at belastningen afspejles i afgiftsgrundlaget for det enkelte produkt. Forslaget til den konkrete udformning af afgiftsgrundlaget er fastlagt ud fra nogle overordnede principper og valg.

Beregninger har vist, at en adfærdsændring kræver en prisstigning svarende til en merudgift på ca. 150-400 kr. pr. behandling pr. ha. Ved den nuværende afgift er prisen i dag pr. behandling ca. 75 kr. i gennemsnit. En betydelig reduktion i anvendelsen af og belastningen fra pesticider kræver således en væsentlig afgiftsforhøjelse.

Afgiftssatserne er fastlagt ud fra et provenu på 1,1 mia. kr. før adfærdsændring, hvilket stort set svarer til en fordobling af den nuværende afgift. Dette er et valg foretaget med henblik på at nedbringe belastningen med ca. 40 pct.


Afgiftselement	Afgift	Andel af provenu ud fra fordeling af mængder i 2007	Sundheds- og miljøkriterier
Sundhedsafgift	107 kr. pr. kg middel pr. belastningsenhed (B)	30 pct.	Risikosætninger (f.eks. kræftfremkaldende, irritation af øjne) Risiko for eksponering
Miljøeffektafgift	107 kr. pr. kg aktivstof pr. belastningsenhed (B)	30 pct.	Påvirkning af ikke-målorganismer. 11 parametre indgår i fastsættelsen (korttidseffekter for fugle, pattedyr, fisk, regnorme, bier, dafnier, vandlevende planter og alger, samt langtidseffekter for regnorme, fisk og dafnier)
Miljøadfærds-afgift	107 kr. pr. kg aktivstof pr. belastningsenhed (B)	30 pct.	Egenskaber i forhold til nedbrydelighed, bioakkumulering og risiko for udvaskning til grundvandet
Basisafgift	50 kr. pr. kg aktivstof	10 pct.	Alle pesticider pålægges en basisafgift uafhængig af den beregnede belastning for generelt at mindske forbruget og give mulighed for differentieret forbrug mellem produkter og dermed modvirke resistens

For hver af de tre sundheds- og miljøelementer beregnes en samlet belastning, der udtrykker den samlede belastning. Der er ligefrem proportionalitet mellem beregning af belastning og afgift. Jo højere belastning, et produkt tildeles, jo større afgift pålægges produktet.

Der fastsættes en referenceværdi for hver af de indgående parametre i miljøeffekt- og miljøadfærdsafgiften. Referenceværdien er miljøeffektværdien eller miljøadfærdsværdien for det godkendte aktivstof i 2007 med den største miljøbelastning inden for den pågældende parameter. F.eks. værdien af det mest akut giftige stof overfor pattedyr, der indgår i et godkendt plantebeskyttelsesmiddel i Danmark i 2007.

Til den endelige fastsættelse af afgiften for hvert plantebeskyttelsesmiddel indgår dermed i alt 4 takster i kr. pr. kilo eller liter produkt. Disse 4 lægges sammen, idet taksterne vægtes lige. Dette betyder, at der kan udarbejdes en liste med alle plantebeskyttelsesmidler og deres totale afgift i kr. pr. kilo eller liter produkt.

Skalaen for tildeling af belastning er fastlagt således, at forskellen i afgiftsbelastningen af aktivstoffer med de alvorligste uønskede effekter i forhold til aktivstoffer med mindre alvorlige effekter bliver stor. Herved gives et generelt incitament til en substitution til midler, der resulterer i en reduceret miljø- og sundhedsbelastning.

Vægtningen er fastsat på baggrund af en faglig vurdering foretaget af Miljøstyrelsen med assistance fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet. Selvom der er flest indikatorer for vandmiljø, vejer dette delmiljø ikke tungere end de terrestriske delmiljøer (jord og øvrige). Baseret på data fra 2007 (hvor vægtningen af sundhed, miljøeffekt og miljøadfærd var stort set ligelig), udgjorde bidraget til miljøeffektbelastningen fra vandmiljø 14 pct., mens bier bidrog med 7 pct. fugle og pattedyr med 6 pct. og jordmiljøet (regnorme) med 7 pct.

3.2.3.1.3 Fastlæggelse af kriterierne og beregning af belastning

Sundhedsbelastningen, miljøeffektbelastningen og miljøadfærdsbelastningen beregnes efter klare og objektive kriterier, der fremgår af bilag 1, kapitel 1 til 6. Herved er det også muligt alene på baggrund af kriterierne i denne lov og bilaget hertil at beregne afgiften for nye godkendte plantebeskyttelsesmidler, uden at det kræver en lovændring. Afgørelsen hviler på Miljøstyrelsens godkendelse af plantebeskyttelsesmidlet, og der inddrages ikke fiskale hensyn ved hverken udarbejdelse af godkendelsen eller fastsættelse af afgiften.

Midler, der allerede er godkendt af Miljøstyrelsen inden lovens ikrafttræden, vil blive vurderet af Miljøstyrelsen med henblik på at fastlægge afgiftens størrelse for de enkelte produkter. Afgiftens størrelse vil fremgå af en samlet liste, der offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside. Listen vil blive opdateret årligt med nye godkendte midler og revideret hvis et middel er blevet revurderet, og der i den forbindelse er kommet nye data eller ændringer i sammensætningen af produktet. Godkendelsesindehaver vil blive hørt ved ændring af afgiften. Miljøstyrelsen kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Et produkt kan bringes i omløb efter den nødvendige godkendelse og afgiftsfastlæggelse af Miljøstyrelsen uden at skulle afvente Miljøstyrelsens opdatering af listen.

For en mere detaljeret gennemgang af beregningen af sundhedsbelastningen, miljøeffektbelastningen og miljøadfærdsbelastningen henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

For bejdsemidler til roefrø, kartofler og blomsterløg og -knolde er der en lavere miljørisiko, idet plantebeskyttelsesmidlerne ikke sprøjtes ud i miljøet. Der vil dog være bejdsemidler på de behandlede frø, blomsterknolde og -løg, hvilket betyder, at stofferne kan udvaskes til miljøet. Hvis bejdsemidlerne anvendes til andre afgrøder som f.eks. korn og rapsfrø, er der en højere risiko for fugle og pattedyr, idet de kan spise de bejdsede korn eller frø. Der er stadig en sundhedsrisiko forbundet med håndtering af produkterne til bejdsning. Der er derfor fastsat en anden vægtning af miljøeffekterne, der betyder, at der skal betales en lavere afgift for miljøeffekter for disse midler. Miljøeffektbelastning for bejdsemidler fremgår af kapitel 4 i bilag 1.

For plantebeskyttelsesmidler til indendørs behandling af høstede afgrøder og i faststående, lukkede væksthuse er der kun en mindre risiko for belastning af miljøet, da midlerne udelukkende anvendes i kornlagre og andre lukkede faciliteter. Derfor sættes vægtningen af miljøeffekt og miljøadfærd til nul, hvilket betyder, at der kun betales sundheds- og basisafgift. Miljøeffektbelastning og miljøadfærdsbelastning for midler til behandling af høstede afgrøder (korn og frugt) samt midler udelukkende til anvendelse i lukkede væksthuse fremgår af kapitel 6 i bilag 1.

3.2.3.2 Ulovlig import

Afgiftsmodellen bygger på Miljøstyrelsens godkendelsessystem, hvor også den afgiftsmæssige indplacering vil ske efter den foreslåede ændring af afgiftsmodellen.

Den foreslåede afgiftsmodel vil medføre, at prisen for nogle pesticider vil stige ganske markant. Der må derfor forventes en forøget risiko for ulovlig import og anvendelse af midler fra vores nabolande, f.eks. Tyskland, hvor priserne er lavere og mere belastende midler er godkendt.

Fordelen ved det hidtidige system med prismærker, som administrativt har været tungt at håndtere, har været, at prismærket tydeligt har vist omverdenen, at der er betalt afgift af produktet. Med det foreslåede system vil det ikke på samme måde være åbenbart, at der er betalt afgift af de pågældende produkter.

Ændringerne i afgiftsloven medfører, at der fremover ikke vil kunne beregnes og opkræves afgift af ulovligt midler, der ikke kan lovliggøres, da der hos Miljøstyrelsen ikke foreligger de nødvendige oplysninger til at indplacere midlerne afgiftsmæssigt.

Samlet betyder ændringerne i afgiftslovgivningen, at nogle sager om ulovlig import skal afgøres og sanktioneres efter miljølovgivningen. I andre tilfælde kan midlet lovliggøres, hvis der er tale om parallelimport af et identisk produkt, dermed kan afgiften beregnes. Når der er tale om et middel, der ikke er identisk med et allerede godkendt middel, så skal for afgiftsunddragelsen indgå som et element i den samlede sanktion efter miljølovgivningen. Man må i den sammenhæng anlægge et skøn for, hvor stor en fortjeneste, der er ved at undgå afgiften og anvendelsen af et sådant middel.

For at imødegå en stigning i den ulovlige import styrkes kontrolindsatsen i NaturErhvervstyrelsen, Miljøstyrelsen og SKAT. Dette gøres ved et øget samarbejde mellem de involverede myndigheder. Samarbejdet skal blandt andet sikre, at det ikke skal kunne betale sig at importere, besidde og anvende ulovlige produkter og at den beregnede gevinst, som den ulovlige import måtte have medført, også afspejler et kvalificeret skøn over, hvad der måtte være sparet i afgift, uanset hvad produktet i øvrigt måtte være solgt for.

Det vil nøje blive fulgt, om den styrkede indsats virker efter hensigten.

For at sikre en smidig kontrol, og at de godkendte bekæmpelsesmidler kan transporteres med så få forsinkelser som muligt, foreslås indsat en bestemmelse om, at der for bekæmpelsesmidler under transport skal kunne fremlægges dokumentation for, at produktet er godkendt efter kemikalielovens kapitel 7 eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF. I praksis opfyldes kravet ved, at plantebeskyttelsesmidlets godkendelsesskrivelse efter forslaget skal medbringes under transporten. Det er selve godkendelsesskrivelsen uden bilag, der skal medbringes. Kravet om at medbringe dokumentation gælder ikke interne transporter, når der er påsat dansk etikette på midlet.

For varer, der er under transit, skal indsatsen fremover reguleres efter Miljøministeriets regler. Med hjemmel i kemikalieloven har kontrolmyndigheder ret til at kræve dokumentation for, at varen er under transport, således at Danmark alene er transitland for varen. I pesticidforordningen er der kommet stramme krav om dokumentation hos forhandlerne, hvor det skal fremgå om produkterne sælges til eksport.

SKATs indsats efter nuværende afgiftslov

Kontrolindsatsen er på nuværende tidspunkt opdelt i:

• Grænsekontrol - omfatter kun kontrol af fysiske varer

Denne del af opgaven varetages af tolderne på grænsen. I de tilfælde hvor der under en kontrol findes bekæmpelsesmidler, som er under transport til en bekæmpelsesmiddelregistreret virksomhed, vil varen ikke blive tilbageholdt. Hvis der derimod er tale om bekæmpelsesmidler til en ikke registreret virksomhed, vil varen blive tilbageholdt med henblik på overdragelse til Miljøstyrelsen, som herefter skal afgøre om der er tale om en lovlig import, hvor SKAT efterfølgende opkræver afgift eller en ulovlig import, som skal behandles af Miljøstyrelsen.

• Kontrol af registrerede virksomheders afgiftsbetaling m.v.

Denne indsats retter sig kun mod registrerede virksomheder, og omhandler almindelig service/spot/tjek/kontrol af virksomhedens afgiftsregnskab og afgiftsafregning m.v. Altså om virksomheden har opgjort afgiften korrekt, og eventuelt afregnet afgiften. Derudover vil SKATs indsats omfattet undersøgelse om alle de indførte/fremstillede varer er godkendt hos Miljøstyrelsen.

• Ulovlig import

SKATs arbejde inden for ulovlig import er sket med koordinering i forhold til Miljøstyrelsens kemikalieinspektion og NaturErhvervstyrelsens pesticidkontrol. SKAT laver udsøgninger i relation til virksomheder (importører, mellemhandlere og landmænd) som potentielt har unddraget afgift ved at importere bekæmpelsesmidler uden at være registreret. SKATs kontrol er primært møntet mod virksomhedens regnskab, og det er i den relation at SKAT hidtil har fundet sagerne om ulovlig import. Det vil sige, at varerne fysisk ikke er til stede, men er forbrugt/videresolgt.

SKATs fremtidige indsats efter lovændring

• Grænsekontrol- rettet mod fysiske varer

Denne del af opgaven vil fortsat varetages af tolderne på grænsen. I de tilfælde, hvor der findes bekæmpelsesmidler under transport uden dokumentation for, at midlet er godkendt (§ 27, stk. 10) vil varen blive tilbageholdt med henblik på overdragelse til Miljøstyrelsen, som derefter skal tage stilling til det videre forløb i sagen.

Det vil være Miljøstyrelsens opgave at behandle importsagen, herunder at tage stilling til om varen skal beslaglægges eller udleveres til importøren.

Hvis varen udleveres til importøren, skal SKAT underrettes, da varen i dette tilfælde er omfattet af afgiftspligten.

• Kontrol af registrerede virksomheders afgiftsbetaling mv.

Denne indsats retter sig kun mod registrerede virksomheder, og omhandler almindelig service/spot/tjek/kontrol af virksomhedens afgiftsregnskab og afgiftsafregning mv. Altså om virksomheden har opgjort afgiften korrekt, og eventuelt afregnet afgiften. Derudover vil SKATs indsats omfattet undersøgelse om alle de indførte/fremstillede varer er godkendte hos Miljøstyrelsen.

• Ulovlig import

SKATs arbejde inden for ulovlig import, vil alene ske med udgangspunkt i samarbejdet med Miljøstyrelsens kemikalieinspektion og NaturErhvervstyrelsen og kun med udgangspunkt i SKATs rolle som tilsynsmyndighed. Der vil ikke ske udsøgninger eller på anden på opsøgende arbejde i forhold til ulovlig import, som SKAT tidligere har foretaget, med mindre der er formodning om moms, skat eller afgiftsunddragelser i øvrigt. Dette betyder, at det er Miljøstyrelsen som i første omgang selv skal håndtere kontrollen af ulovlig import og eventuelt suppleret af SKAT i rollen som tilsynsmyndighed.

3.3 Foreslået afgiftsændring for biociderne

Der er i øjeblikket ikke tilstrækkelig viden til at differentiere afgiften for biocider efter sundheds- og miljøkriterier. Afgiften på biocider fortsætter som en værdiafgift alene med den ændring, at afgiftsgrundlaget ændres fra detailsalgsprisen til at være engrosprisen for alle biociderne. Omlægningen tilsigtes at være provenuneutral.

Inden for følgende bekæmpelsesområder vil der være afgiftspligtige biocider og mikrobiologiske bekæmpelsesmidler:

1) Kemiske midler til bekæmpelse af insekter, mider, utøj, snegle, regnorme og lignende laverestående dyr bortset fra midler til bekæmpelse af skadedyr i træ fra og på savværker eller træprodukter.

2) Kemiske midler til afskrækkelse af insekter m.v. og vildtlevende pattedyr og fugle.

3) Kemiske midler til bekæmpelse af træødelæggende svamp og skadedyr i træ.

4) Kemiske midler til bekæmpelse af algevækst.

5) Kemiske midler til bekæmpelse af slimdannende organismer i papirmasse.

6) Kemiske midler til bekæmpelse af rotter, mus, mosegrise, muldvarpe og kaniner.

7) Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler

Det er alene biociderne i afgiftsgrupperne med A- og B-varer, som ved den nuværende udformning har højeste detailsalgspris som afgiftsgrundlag, og som derfor skal påsættes prismærker. Det skønnes, at mindre end 1 pct. af den samlede mængde aktivstoffer omfattet af afgiftspligten, er biocider, som er omfattet af afgiftsgrupperne med A- og B-varer. Provenuet udgør kun 3 pct. af det samlede provenu.

Administrationen af systemet med prismærker er krævende for både virksomheder og SKAT. Opretholdelse af det eksisterende system med fastlæggelse af afgiftsgrundlaget ved hjælp af prismærker alene for biocider omfattet af afgiftsgrupperne med A- og B-varer, vurderes at have for høje administrative omkostninger sammenholdt med afgiftens omfang og provenu.

Det foreslås derfor at ændre afgiftsgrundlaget for biocider (A- og B-varer) til en afgift på engrosprisen. Herved undgås kravet om prismærker. Til gengæld øges risikoen for, at virksomhederne kan udhule afgiftsgrundlaget ved at flytte avancen fra biociderne til andre produkter, f.eks. plantebeskyttelsesmidler eller gødning. Denne risiko eksisterer dog også ved en afgift fastsat efter højeste detailsalgspris, men i mindre omfang.

Hvis det lægges til grund, at avancen i detailleddet er på ca. 20 pct., at afgiften i dag udgør henholdsvis 35 pct. og 25 pct., samt at omlægningen skal være provenuneutral, skal afgiften i engrosleddet være henholdsvis 40 pct. og 30 pct.

På længere sigt vil flere biocidproduktgrupper blive omfattet af godkendelsesordningen, og der skal derfor tages stilling til, om produkterne skal med i afgiftsgrundlaget. Der er i dag ikke en særlig målsætning om at reducere belastningen fra biociderne, og det er ikke muligt umiddelbart at beregne en differentieret afgift. Derfor foreslås det, at afgiften på biociderne i princippet fortsætter uændret, dog med den nævnte administrative lettelse, der opnås ved at fjerne prismærkerne.

3.4 Ikrafttræden

Lovens ikrafttræden skal afvente EU-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.

Hovedparten af bekæmpelsesmidlerne sælges her i landet til brug i løbet af enten forår eller efterår. Det er således af hensyn til branchen hensigtsmæssigt, at ændringsloven sættes i kraft den førstkommende 1. januar eller den 1. juli efter EU-Kommissionens godkendelse. Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte loven i kraft under disse hensyn, når EU-Kommissionens godkendelse foreligger.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget indebærer en grøn omlægning af pesticidafgiften m.v., hvor satserne forhøjes og i højere grad afspejler de følgevirkninger, som de enkelte pesticider m.v. har. Den varige virkning er opgjort til ca. 150 mio. kr. om året i 2012-nivau. Det er i provenuberegningerne forudsat, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2012.

VK-regeringen besluttede i 2010, at merprovenuet fra en omlægning af pesticidafgiften skulle tilbageføres til de erhverv, som vil blive berørt af afgiften. Dette skulle ske ved at reducere grundskylden på produktionsjord i form af landbrug, gartnerier, planteskoler, frugtplantager og skovbrug m.v. Denne kompensation indgik som en del af de jordskattelettelser på i alt 500 mio. kr. om året, som fik virkning fra 2011. En omlægning af pesticidafgiften var oprindeligt tiltænkt at skulle træde i kraft i 2011.

4.1. Økonomiske konsekvenser for staten

Den eksisterende værdiafgift på pesticider har i gennemsnit resulteret i et provenu på ca. 500 mio. kr. om året i 2012-niveau. Det umiddelbare provenu som følge af denne omlægning m.v. skønnes til ca. 1,1 mia. kr. om året i 2012-niveau.

De højere afgifter på pesticider forventes dog at medføre, at landmænd m.v. ændrer valg og omfang af pesticidprodukter. Det forventes dermed, at der relativt anvendes mere af de pesticider, som har de laveste afgifter, og at der generelt anvendes færre pesticider. På baggrund af erfaringer fra tidligere forhøjelse af pesticidafgiften forventes det yderligere, at afgiftsomlægningen forinden den forventede ikrafttrædelse vil resultere i en hamstring af pesticider med de eksisterende afgiftssatser. Salget af pesticider vil som følge af dette falde. Det forudsættes derfor, at der er en indfasningsperiode på et par år, før effekten af hamstring er væk, jf. tabel 1.


Tabel 1. Provenuvirkning af pesticidafgiftsomlægningen

Mio. kr. i 2012-niveau	Varig virkning	2012	2013	2014	2015	Finansårs-virkning 2012
Umiddelbart merprovenu	470	300	580	560	540	300
Umiddelbart merprovenu efter adfærd	150	50	100	170	170	240
Merprovenu efter adfærd og tilbageløb	80	30	50	90	90	130
Merprovenu efter adfærd inkl. arbejdsudbud og tilbageløb	70	30	50	80	80	120

Note: Tallene er afrundet til nul decimaler for hver tiendedel

Finansårsvirkningen i 2012 inklusive adfærdsændring er ekstraordinært høj, idet hamstring i 2012 før forventet afgiftsforhøjelse medfører et ekstra merprovenu.

Den varige virkning inklusive adfærd er skønnet til ca. 150 mio. kr. om året i 2012-niveau. Det varige finansieringsbidrag som følge af denne omlægning skønnes dermed til ca. 150 mio. kr. om året i 2012-niveau efter adfærd.

Et indkomstårs større fradrag i gennemsnit for udgifter til bekæmpelsesmidler på ca. 150 mio. kr. vil resultere i lavere indkomstskatter, og det er anslået at gennemsnitsbeskatningen på sigt udgør ca. 40 pct. svarende til et mindre provenu også benævnt tilbageløb på indkomstskatterne, som skønnes til ca. 50 mio. kr. om året i 2012-niveau ved fuld indfasning.

Grundet de meget vanskelige økonomiske vilkår i landbrugs- og fødevareerhvervet er det med meget stor usikkerhed, der er skønnet over de afledte konsekvenser på indkomstskatten i de første år. Det større fradrag for udgifter til bekæmpelsesmidler vil formentlig i mange tilfælde alene påvirke størrelsen af det skattemæssige underskud, der kan fremføres og modregnes i indkomst i fremtidige år.

Herudover medfører et øget provenu fra afgiften på pesticider et automatisk tilbageløb på moms og andre afgifter. Dette tilbageløb antages at udgøre ca. 24,5 pct. på langt sigt. På kortere sigt skønnes det dog kun at udgøre ca. 10 pct. som følge af de aktuelle meget vanskelige økonomiske vilkår i landbrugs- og fødevareerhvervet.

Forudsætningerne vedrørende tilbageløbet svarer til de forudsætninger, der er anvendt i lovforslaget om jordskattelettelsen, jf. lov nr. 705 af 25. juni 2010 om ændring af lov om kommunal ejendomsskat. Nedsættelsen af grundskyldspromillen omfatter ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug.

Det varige provenu efter adfærd på ca. 150 mio. kr. om året i 2012-niveau kompenseres mere end fuldt ud via jordskattelettelsen og svarer til en sænkelse på ca. 62,2 kr. pr. ha for produktionsjord anvendt til landbrug, ca. 71,8 kr. pr. ha for gartnerier, planteskoler og frugtplantager samt ca. 17,4 kr. pr. ha for skovbrug, jf. tabel 2.

Det areal, som er omfattet af grundskyldspromillen, er større end det dyrkede landbrugsareal m.v. Jordskattelettelsen vil dermed give en begunstigelse på op mod ca. 40 pct. af det areal jordskattelettelsen omfatter. Dvs. det areal som er omfattet af grundskyldspromillen, men som ikke direkte berøres af pesticidafgiften. På baggrund af data om grundværdier for landbrugsjord og anvendelse af landbrugsjord i Danmark vurderes det, at en jævn tilbageføring af det årlige varige merprovenu på i alt 150 mio. kr. forventes at medføre en jordskattelettelse hos konventionelle landmænd på i alt ca. 135 mio. kr., hvilket svarer til 90 pct. af tilbageførslen. Dette skyldes, at marginaljorden op til de i alt 3,5 mio. ha er jord af lav værdi og derfor stort set ikke er beskattet, ligesom en større andel heraf antages at være ejet af de konventionelle landmænd. Udover de konventionelle landmænd vil økologer og skovarealer hver især opnå under 5 pct. af det varige merprovenu.

4.2. Økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. Dette skal ses i lyset af, at man har aftalt ikke at benytte pesticider m.v. i kommuner og regioner.

4.3. Skatteudgifter

Forslaget skønnes ikke at være forbundet med nogen skatteudgifter.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Løbende arbejde med at inddele plantebeskyttelsesmidler i afgiftsklasser i forbindelse med deres godkendelse samt sagsbehandling af forespørgsler vil kræve ekstra ressourcer i Miljøministeriet på i alt 0,5 årsværk pr. år.

Fødevareministeriet vurderer, at NaturErhvervstyrelsen, der fører kontrol med plantebeskyttelsesmidler hos jordbrugere, vil skulle udføre det samme antal kontrolbesøg, men at der kan blive et større antal sager om besiddelse og anvendelse af ulovligt importerede pesticider.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion kontrollerer anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler hos de erhverv, der ikke er jordbrugere (dvs. på golfbaner, hos boligselskaber m.v.). Desuden kontrollerer Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion producenter, importører og grovvareselskaber. Miljøministeriet vurderer, at de midler, der allerede er afsat (95.000 kr.) til dækning af driftsudgifter til beslaglæggelse under det nuværende forslag til ændring af kemikalieloven vil være tilstrækkelige til at dække de øgede omkostninger.

Skatteministeriet vurderer, at forslaget om forøgelse af pesticidafgiften skønnes at medføre administrative engangsomkostninger i Skatteministeriet vedr. it-tilretning mv. på 0,4 mio. kr. Derudover skønnes det at medføre løbende administrative driftsomkostninger i Skatteministeriet svarende til knap to årsværk vedrørende vejledning og indsats, m.v. samt en løbende administrativ nettolettelse på 0,7 mio. kr. på grund af bortfald af udgift til trykning af prismærker, mv. Samlet skønnes forslaget om forøgelse af pesticidafgiften dermed at medføre løbende omkostninger i Skatteministeriet på 0,5 mio. kr.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Det er i afgiftsmodellen og konsekvensberegningerne forudsat, at der ikke må ske udbyttetab, ukrudtet ikke må opformeres, sædskiftet skal opretholdes, der ikke anvendes mekanisk bekæmpelse og erhvervet forventes at tilpasse sig afgiften frem til 2015.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser er beregnet af Fødevareøkonomisk Institut (KU) i samarbejde med Miljøstyrelsen og Institut for Agroøkologi (Aarhus Universitet) på baggrund af landmændenes samlede omkostninger til produktion.

Ændringer i de erhvervsøkonomiske omkostninger som følge af denne afgiftsomlægning vedrører alene pesticidernes produktpriser inkl. afgift. Der er indregnet en tilpasning og medsubstitution til det relativt billigste produkt.

Der er ved beregning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser antaget, at basispriserne holdes uændret. I praksis vil det ikke være tilfældet. Det må således forventes, at firmaerne vil udnytte mulighederne for at tilpasse basispriserne til den nye konkurrencesituation.

Det kan medføre såvel en sænkning eller forsørgelse af basispriserne, eller medføre at nye (gamle) midler udbydes eller eksisterende midler trækkes fra markedet.

De nye pesticidafgifter kan og skal forrykke konkurrenceforholdet mellem pesticiderne. For afgrøder og skadevoldere, hvor der i dag kun er nogle få midler til rådighed, kan den nye afgift medføre, at alle eller de fleste af disse, mest belastende midler bliver så dyre, at der ikke i praksis er mulighed for at bekæmpe den pågældende skadevolder, og betyde, at der i praksis kun er nogle få, mindre belastende midler tilbage. For disse mindre belastende midler, der burde blive billigere, vil det være mulighed for at øge profitmargin. Der vil være tale om en monopollignende tilstand, hvor udbyderen kan "snuppe" en del af afgiftslettelsen på de mindre belastende midler. Men det kan naturligvis kun lade sig gøre, hvor der ikke er andre, mindre belastende konkurrerende alternativer. Det kan betyde, at det bliver dyrere at bekæmpe den pågældende skadevolder i den aktuelle afgrøde, end det var tiltænkt. Og dyrere end antaget i de driftsøkonomiske analyser, der er gennemført for en række særligt udsatte specialafgrøder.

I forvejen er der meget få midler til rådighed i disse afgrøder. En afgiftslettelse kan give firmaerne mulighed for at øge prisen en smugle (som tommelfingerregel, vil monopolisten dele afgiftslettelsen med aftageren) på de mindst belastende specialmidler, men den store fare for specialafgrøderne er som nævnt muligheden for, at firmaerne vil trække de mest belastende midler, der vil stige meget i afgift fra markedet.

Den i 2010 besluttede jordskattelettelse med en årlig varig virkning på ca. 500 mio. kr. i 2012-niveau finansieres som nævnt blandt andet af omlægningen og forhøjelsen af pesticidafgiften. Nedsættelsen af grundskyldspromillen omfatter ejendomme, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Tages der hensyn til denne tilbageføring af en del af afgiftsprovenuet på ca. 62,2 kr. pr. ha, vil der være bedrifter, der får en nettofordel og andre bedrifter, hvor omkostningsforøgelsen vil være beskeden.


Tabel 2. Omkostningsniveau for forskellige afgrødetyper

Afgrøde	Areal i 2010	Nuværende omkostninger (beregnet ud fra regnskabs statistik inkl. nuværende afgift)*	Årlig meromkostning efter tilpasning (substitution) men uden jordskattelettelser	Netto årlig meromkostning, efter tilpasning (substitution) og inkl. jordskatte-lettelser	Stigning i forhold til produktions-værdien efter jordskatte-lettelser	Samlede årlige meromkostninger for hele erhvervet efter jordskatte-lettelser
	1.000 (ha)	Kr. pr. ha.	Kr. pr. ha.	Kr. pr. ha.	Pct.	Mio. kr.
Kolonne nr.	1)	2)	3)	4)	5)	6)
Vintersæd	906	802	92	30	0,4	27
Vårsæd	570	342	123	61	1,0	35
Raps	166	999	-24	-86	-1,0	-14
Frøavl	77	895	-72	-134	-1,6	-10
Majs	160	652	-95	-157	-1,5	-25
Roer	42	1.317	-9	-71	-0,4	-3
Frilandsgrøntsager	6	2.303	199	136	0,1	1
Græs	253	0	33	-29	-0,4	-7
	2.180	7.310	247	-250	-3,4	4

Kilde: Regnskabsstatistikken 2008- 2010, arealfordeling og salg i 2010
* Beregnet ud fra et 3 årligt gennemsnit og korrigeret i forhold til afgrødetyper

Stigning i meromkostninger i forhold til de nuværende regnskabstal viser, at der både er mulighed for mindre omkostninger og forhøjede omkostninger, afhængigt af, hvor godt landmanden tilpasser sig afgiften, kolonne 4 i tabel 2. Den samlede belastning for alle viste afgrøder er ca. 3 mio. kr., der viser ligeledes, at der er tale om en omfordeling af udgifterne efter tilbageføring af jordskattelettelserne.

I tabellen er ikke vist kartofler, planteskoler, væksthuse, privat anvendelse og skovbrug. Den resterende del af de solgte pesticider anvendes på områder, hvor disse afgrøder dyrkes. Den samlede jordskattelettelse for disse områder vil betyde at effekten af omlægningen af pesticidafgiften sammen med jordskattelettelserne samlet set er stort set neutral.

Regnskabsstatistikken er ikke så repræsentativ for de små afgrøder, da stikprøven for disse bliver for lille. Der er anvendt et 3 årigt gennemsnit for 2008-2010, og der er korrigeret for at ikke alle afgrøder er repræsenteret samt at regnskabsstatistikken er opgjort for heltidsbedrifter. Desuden er der for en række små afgrøder foretaget beregninger på specifikke eksempler på sprøjteplaner, jf. tabel 3.

Erhvervet har i forbindelse med høringen beregnet omkostninger for forskellige kornsorter, der er i god overensstemmelse med tabel 2.

Beregningerne i tabel 3 for kartofler, ærter, frilandsgrønsager, frugt, bær, planteskoler og skovdrift er beregnet på baggrund af repræsentative sprøjteplaner (udarbejdet af Videncenter for landbrug). Substitutionsmuligheder er vurderet af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.


Tabel 3. Omkostninger ved udvalgte sprøjteplaner fra erhvervet uden jordskattelettelser (Jordskattelettelsen for markafgrøder er 62 kr. pr. ha, for frugt og bær 72 kr. pr ha og for juletræer 17 kr. per ha)

Afgrøde	Nuværende omkostninger (pris inkl. afgift)	Omkostninger med ny afgift	Meromkostning med ny afgift	Meromkostning efter substitution til andre midler	Stigning i meromkostning i procent
	Kr. pr. ha.	Kr. pr. ha.	Kr. pr. ha.	Kr. pr. ha.	(pct.)
Gulerødder	4.130	5617	1.487	471*	11
Løg	9.281	10.200	919	919**	10
Ærter (til foder)	757	1.391	635	244	32
Jordbær	13.351	11.338	-2.012	-2.012	-15
Baby Leaf salat	14.544	16.141	1.597	946***	7
Iceberg salat	10.611	10.277	-334	1086****	10
Æbler	19.654	17.372	-2.282	-3.218	-16
Surkirsebær	5.040	5.210	170	-541	-11
Solbær	5.895	6.869	974	490	8
Læggekartofler	3.785-4.148	4.097-4.319	58-698	312*****	8
Stivelseskartofler	3.431-4.307	3.811-4.796	1.365-(-266)	380*****	11
Spisekartofler sen	3.361-3.714	3.625-3.855	5-642	264*****	8
Hvidkløver	712	1188	476	469	66
Engrapgræs	579	825	246	65	11
Planteskoler 1	2.239	4.460	2.221	2.221	99
Planteskoler 2	2.876	2.691	-185	-185	-6
Juletræer (pr år)	764	605	-158	-169	-22
Pyntegrønt (pr år)	1.967	1.921	-45	-45	-2

* Substitution af insektmidlet Cyperb med Karate.
** Substitutioner til andre godkendte midler vurderes ikke at være mulige, men der kan ved alle afgrøderne som led i tilpasning reduceres i mængden ved brug af integreret plantebeskyttelse. Dette forudsættes at kunne ske uden udbyttetab.
*** Dækker 4 hold per år. Hvis et midlet erstattes vil omkostningerne falde til -952 kr., dette kræver en godkendelse af Karate til salat.
**** Dækker 2,5 hold per år, Hvis et middel erstattes vil omkostningerne falde til -1.290 kr.
*****Forskellen mellem billigste løsning i dag og billigste løsning med ny afgift.

For grøntsager er der stor forskel mellem de forskellige afgrøder, hvor nogle vil få reduceret omkostninger, mens der for andre afgrøder er tale om en stigning.

Scenarierne for hhv. lægge-, stivelses- og spisekartofler er baseret på forskellige mulige sprøjteplaner for sent høstede kartofler. For tidligt høstede kartofler sprøjtes der færre gange med pesticider. Der er udarbejdet flere forskellige sprøjteplaner, hvor substitution af særligt et svampemiddel kan reducere omkostningerne. I tabellen er angivet et interval for omkostninger ved forskellige løsninger til behandling af kartoffelskimmel. Meromkostningerne til de forskellige løsninger vil afhænge af hvordan den enkelte avler i dag anvender pesticiderne. I kolonnen med meromkostningerne er angivet forskellen mellem den billigste løsning i dag og den billigste løsning med de nye afgifter.

Dækningsbidragene i dansk kartoffelproduktion svinger meget fra år til år, og også mellem forskellige kartoffelproduktionsgrene. Det gennemsnitlige årlige dækningsbidrag for kartofler i perioden 2002-2010 er af Fødevareøkonomisk Institut beregnet til ca. 11.400 kr. pr. ha for læggekartofler, ca. 3.500 kr. pr. ha for stivelseskartofler og ca. 3.260 kr. pr. ha. for spisekartofler (dækningsbidrag efter maskin- og arbejdsomkostninger).

Produktion af special- og højværdiafgrøder (frugter, bær, grøntsager og kartofler) udgør ca. 2 pct. af det samlede landbrugsareal i Danmark. Der er dog betydelig regional variation, hvor nogle egne har en større andel af produktionen af kartofler og frilandsgrøntsager. Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at alle typer af grøntsager og kartofler er konkurrenceudsatte, uanset om de, som fx spisekartofler, frugt og grønt, primært afsættes på hjemmemarkedet eller, som fx læggekartofler og stivelse eksporteres til en række lande med eller uden egen produktion. Det antages derfor, at meromkostningerne kun i begrænset omfang vil kunne væltes over på forbrugerne.

Konsekvenser for gennemsnitlige bedriftstyper

På baggrund af Fødevareøkonomisk Instituts opgørelse over gennemsnitlige bedriftstyper er nedenfor anført de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved afgiftsomlægningen inkl. tilbageføring af merprovenuet i form af jordskattelettelse, jf. tabel 4.


Tabel 4. Konsekvenser ved afgiftsomlægningen for gennemsnitlige bedriftstyper, 2010

	Produktionsværdi	Årlig omk. til pesticider (beregnet ud fra regnskabs statistik 2008-10)*	Årlig meromk. med tilpasning (substitution) og jordskattelettelser	Andel af produktionsværdi (inkl. tilbageført merprovenu)
Enhed	(kr. pr. ha)	(kr. pr. ha)	(kr. pr. ha)	(pct.)
Planteproduktion	7.408	626	67	0,9%
Frøavl	7.666	738	-40	-0,5%
Kvægdrift	7.704	395	-12	-0,2%
Roeavl	9.730	814	15	0,2%
Kartoffelavler	12.946	1.278	142	1,1%
Svinedrift	7.904	754	14	0,2%
Frilandsgartneri	60.404	1.438	91	0,2%
Frugt- og bæravl	55.501	3.393	670	1,2%

* Beregnet ud fra et 3 årigt gennemsnit og korrigeret i forhold til afgrødetyper.

Det ses af tabellen, at eksempelvis kartoffelavlere vil blive påvirket med op til omkring 1,1 pct. af produktionsværdien, svarende til meromkostninger på ca. 142 kr. pr. ha. for den samlede bedrift bestående af kartofler, korn mv. Hvis man skal vurdere konsekvenserne for en avler med mange ens afgrøder enten på egen eller forpagtet jord, så er tallene i tabel 3 mere dækkende.

Den procentvise belastning for den enkelte afgrødeproduktion kan betragtes ud fra meromkostningen i relation til produktionsværdi og arbejdsindsats, jf. tabel 5.


Tabel 5. Meromkostningen i relation til produktionsværdi og arbejdsindsats

Afgrøde	Areal	Produktions-værdi	Arbejdstimer	Nuværende omkostninger pris inkl. Afgift	Meromkostning efter tilbageført merprovenu	Andel af produktions-værdi
	(1000 ha)	(kr. Pr. ha)	(t pr. ha)	(kr. pr. ha)	(kr. pr. ha)	(pct.)
Vintersæd	962	8.144	11	802	30	0,4
Vårsæd	507	6.132	13	342	61	1
Raps	164	8.858	13	999	-86	-1
Andet frø	63	8.133	13	895	-134	-1,6
Roer	43	17.585	26	1.317	-71	-0,4
Majs	165	10.413	12	652	-157	-1,5
Grøntsager	6,4	113.670	298	2.303	136	0,1
Sædskifte-græs	258	6.852	13		-29	-0,4
I alt	2.204

Det fremgår heraf, at der med omlægningen af afgiftsmodellen primært vil være tale om, at meromkostningerne forventes at stige i forhold til produktionsværdien med maksimalt 1,6 pct. Produktion af kartofler bliver hårdest ramt. Arealerne med kartofler udgør ca. 25.800 ha, svarende til ca. 1,6 pct. af det samlede omdriftsareal.

Dette svarer til en gennemsnitlig merbelastning på ca. 0,5 pct. af produktionsværdien. Denne beregning forudsætter substitution og tilpasning til god konventionel praksis. Andre initiativer til reduktion af anvendelsen af particider omfatter ændret arealfordeling, rådgivning og nye midler til rådighed, som betyder, at der i praksis må forventes en større tilpasning, der yderligere vil reducere de erhvervsmæssige omkostninger. Det betyder, at de samlede erhvervsøkonomiske omkostninger vil blive lavere.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget indebærer, at afgiften af plantebeskyttelsesmidler omlægges, så den differentieres efter det enkelte produkts karakteristika. Afgiftsberegningen vil tage udgangspunkt i 4 elementer: Basisafgift, sundhedsrisiko, miljøbelastning og miljøadfærd.

Afgiftsgrundlaget omlægges hermed fra at være værdibaseret til at være mængdebaseret. Omlægningen medfører, at beregningen af afgiftsgrundlaget vil blive mere kompliceret, fordi den, jf. forslagets § 1 nr. 9, vil skulle opgøres i liter eller kilogram. Hermed vil virksomheden skulle vægte de enkelte stoffer i forhold til dets koncentration i det pågældende middel. Der tages højde for dette ved at udarbejde en afgiftsprisliste for det samlede produkt.

Hvor stor en administrativ byrde den ændrede beregningsmetode vil udgøre for virksomhederne, kan ikke afgøres på nuværende tidspunkt, da det afhænger af antallet af afgiftsbelagte midler, de enkelte producenter eller importører har i sit sortiment, fordi den specifikke sammensætning af de enkelte produkter danner grundlag for beregningen af afgiften.

CKR vurderer dog, at der vil være tale om en væsentlig omstillingsbyrde for virksomhederne, navnlig for de mindre virksomheder. Det forventes at omstillingsbyrden for en række af importører og producenter, vil være at skulle omstille deres IT-systemer, så de kan håndtere de nye beregninger. Da afgiftsberegningerne allerede har været i høring hos godkendelsesindhaverne, vil det fremover være de omkostninger til tjek af nye midler eller hvis produkterne revurderes. Tidsforbruget på et middel med et allerede godkendt aktivstof vil være cirka 1 time, mens tidsforbruget til et middel med et nyt aktivstof vil være 1-2 timer.

I forhold til biocider og mikrobiologiske bekæmpelsesmidler ændres afgiften således, at den udregnes efter engrosprisen i stedet for detailsalgsprisen. Hermed bortfalder det nuværende krav om prismærkning. CKR har tidligere målt denne oplysningspligt til at medføre årlige administrative byrder for 1,7 mio. kr. Denne byrde vil således bortfalde med lovforslaget. Det skal bemærkes, at lettelsen på virksomhedsniveau udgør ca. 320.000 kr. For den enkelte virksomhed vil der således være tale om en mærkbar lettelse af de administrative byrder.

Den ændrede afgiftsstruktur vil få konsekvenser for en række virksomheder og personer, der i dag anvender et af de 600 afgiftspligtige bekæmpelsesmidler. CKR anbefaler derfor, at man så hurtigt som muligt offentliggør beregningerne af disse afgifter efter de nye regler, så virksomhederne kan indstille sig på de nye afgifter, herunder får mulighed for at overveje evt. substitutionsmuligheder.

Desuden anbefaler CKR, at man efter en eventuel vedtagelse af lovforslaget laver en vejledning for, hvordan de nye afgiftsstrukturer skal beregnes. Bedre vejledning og rådgivning kan være med til, at afgiftsopgørelsen hurtigere bliver implementeret effektivt i virksomhederne, og kan potentielt nedsætte den tid det tager at udarbejde opgørelsen. Der udarbejdes et regneark, som kan hjælpe firmaerne til at tjekke beregningerne af afgiften.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget er baseret på belastningsberegninger - de giver ikke noget direkte mål for eventuelle effekter eller skader, der måtte opstå som følge af pesticidanvendelsen. Oplysningerne er baseret på dyreforsøg og laboratoriedata om aktivstofferne og midlernes iboende egenskaber. Derfor er det en belastningsafgift - ikke en afgift på direkte skadeeffekter i naturen.

Reduktionen i den miljø- og sundhedsmæssige belastning vil afhænge af, om det bliver tilstrækkeligt økonomisk attraktivt for landmanden at ændre adfærd, dvs. dels at vælge andre og mindre belastende midler end tidligere og dels i højere grad at foretage en kritisk vurdering af sprøjtebehovet, før der sprøjtes. Det vil endvidere afhænge af, hvorvidt der for alle midler vil eksistere et mindre belastende alternativ.

Den skitserede model vil imidlertid understøtte, at det er den mest belastende del af forbruget, som først udfases.

De gennemførte beregninger ved omstilling til god konventionel praksis (integreret plantebeskyttelse), og at landmændene vælger optimalt og har mulighed for at substituere de mest belastende plantebeskyttelsesmidler med mindre belastende midler, viser at den samlede belastning vil falde med mere end 40 pct. Det forventes, at faldet vil ske ved, at forbruget af de mest sundheds- og miljøbelastende bekæmpelsesmidler vil ophøre eller blive stærkt reduceret.

9.1 Sammenhæng med andre initiativer

Afgiftsinstrumentet er blevet og vil blive suppleret med en række initiativer, der også forventes at have en effekt på miljø- og sundhedsbelastningen, der dog ikke umiddelbart er kvantificerbar. Disse initiativer er bl.a. rådgivning i integreret plantebeskyttelse, opdaterede vejledninger om integreret plantebeskyttelse, hjælpeværktøj til at vælge de mindst belastende pesticider og udvikling af nye metoder til varsling om skadevoldere. En øget omlægning til økologi, udtagning af arealer til natur og lovkrav om 10 meters dyrkningsfri randzoner ved vandløb vil alt andet lige bidrage til at nedbringe brugen af pesticider. De øvrige initiativer om kontrol af restkoncentrationer i fødevarer, varslingssystem for udvaskning til grundvandet, etablering af 25 meters beskyttelseszoner omkring vandindvindingsanlæg og øget indsats på etablering af boringsnære beskyttelsesområder forventes yderligere at reducere den samlede pesticidbelastning.

Regeringen vil i 2012 udarbejde en ny pesticidstrategi og i den forbindelse er der udarbejdet en ny, supplerende indikator for belastningen, der kan måle effekten af den nye afgift, og nye målsætninger vil blive baseret på den.

9.2 Resistens

Der er blandt de danske jordbrugere og hos deres rådgivere stor opmærksomhed på at undgå udvikling af resistens. Resistens kan udvikle sig, hvis visse pesticider anvendes for hyppigt. I så fald kan der for visse arter af ukrudt, plantesygdomme eller skadegørende insekter udvikles resistens mod de hyppigst anvendte midler. Derfor er der i mange af de afgrøder, hvor der sprøjtes gentagne gange pr. sæson mod visse skadegørere etableret strategier for, hvordan resistensudviklingen hæmmes.

Med det nye afgiftssystem vil der for visse skadegørere være nogle midler til rådighed, som bliver væsentligt billigere end andre. Den økonomisk rationelle avler vil da være tilbøjelig til at vælge det langt billigere middel frem for at veksle mellem det billige og det dyre. I nogle tilfælde bliver der udviklet nye midler med nye virkningsmekanismer, særlig for svampemidler og insektmidler kan dette være aktuelt, mens der for ukrudtsmidler er et behov for at veksle mellem de allerede godkendte midler med forskellige virkningsmekanismer for at mindske risikoen for udvikling af resistens. Det betyder at landmændene nogle gange skal anvende et dyrere middel og ikke kun vælge de billigste midler.

For ikke at »slide« for meget på de billige midler, hvormed deres hyppige anvendelse til sidst kan have forårsaget udvikling af resistens, så dosis efterhånden skal 3-4 dobles for at få en tilstrækkelig effekt, er det vigtigt, at jordbrugerne fortsat veksler mellem produkterne. Det er derfor vigtigt, at der udvikles nye resistensstrategier for en række afgrøder. Det skal være strategier, der er tilpasset de nye pesticidpriser, efter at ændringerne i afgiften er trådt i kraft.

Regeringen har afsat midler til rådgivning i integreret plantebeskyttelse i både landbruget og i frugt- og grønsagssektoren. Denne rådgivning vil omfatte vejledning i tilpasning til det nye afgiftssystem og i minimering af resistensrisikoen.

10. Forholdet til EU-retten

Afgiften på bekæmpelsesmidler er et led i en generel intern afgiftsordning, der har til formål at sikre en miljømæssig effekt. Afgiften pålægges systematisk og efter objektive kriterier.

Afgiften vurderes derfor at være i overensstemmelse med EU-retten.

Det fremgår desuden af præamblen til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF for bæredygtig anvendelse af pesticider, at »økonomiske instrumenter kan spille en afgørende rolle for opnåelse af målene om bæredygtig anvendelse af pesticider. Anvendelsen af sådanne instrumenter på passende niveauer skal derfor opmuntres.« Afgiften vil medvirke til gennemførelsen i dansk ret af direktivets artikel 11 og artikel 14, der omhandler henholdsvis foranstaltninger til beskyttelsen af vandmiljøet og drikkevandet, samt integreret bekæmpelse af skadegørere.

Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF og 06/96/EF. Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, som ikke er omfattet af en stand still periode.

Den eksisterende afgift på pesticider er godkendt efter EU's statsstøtteregler. Afgiftsomlægninger skal notificeres efter statsstøttereglerne.

Loven kan først træde i kraft efter EU-Kommissionens godkendelse.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget sendes i høring til følgende myndigheder, organisationer m.v., jf. følgende høringsliste:

Advokatrådet, Aalborg Portland, Affald Danmark, Akzo Nobel Deco A/S, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Altox, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmiljøinstituttet, Arbejdstilsynet, Astma-Allergi Forbundet, Bayer A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen for biogas, Brancheforeningen for Decentral kraftvarme, Brancheforeningen for husstandsvindmøller, Brancheforeningen SPT, Brancheudvalget for Frø, Brico A/S, Brifa Maling, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, C. Flauenskjold A/S, Centralorg. af industriansatte i Danmark (CO-industri), Chemtox-Trotters A/S, CEPOS, Cirius, Coop Danmark, Dagrofa, DAKOFA, Danboat Søsportens Brancheforening, Danish Timber Trade Federation, DanBio, Danlube, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Farve- og Lakindustrier, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Turistråd (nu Visit Denmark), Danmarks Tursejlerforening, Danmarks Vindmølleforening, Danisco, Danish Operators, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Gasteknisk Center (Per Kristensen), Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Fjernvarme, Dansk Funktionærforbund, DI, Dansk juletræsdyrkerforening, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Svineproduktion, Dansk tekstil og beklædning, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Træindustrier, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Sælgere, DANVA, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Svineproducenter, Datalogisk, Datatilsynet, DCA - Nationalt center for Fødevarer og Landbrug, Det Danske Fjerkræråd, DANAK, De Danske Landboforeninger, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Nationale Center og Miljø og Energi, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Det Økologiske Råd, Det Økologiske Fødevareråd v/sekretariatet, DK-Teknik og Miljø, DHI, DMU, DONG, Dyrenes Beskyttelse, Dyrup A/S, EC-Power, Ejendomsforeningen Danmark, Elsam, Energi Danmark, Energiforum Danmark, Energi- og Olieforum.dk, Energinet.dk, Energiklagenævnet, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Ernst og Young, 3F, Eurofins Danmark, Eurolab, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansrådet, FORCE Technology, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Bioteknoligiske Industrier i Danmark, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Handelsmøller, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Miljø-, Plan- og Naturmedarbejdere i Kommunerne (ENVINA), Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Vandværker i Danmark, Frie Funktionærer, Foreningen Danske kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af rådgivende ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for energi og miljø, Frie Bønder-Levende Land, Friluftsrådet, Forsikring & Pension, Forskningscenter Risø, Frederiksberg Kommune, Friluftsrådet, Færdselsstyrelsen, FødevareErhverv, Fødevareinstituttet, Fødevareøkonomisk Institut, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, GEUS, Giftlinjen Bispebjerg Hospital, Greenpeace Danmark, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Green Network, Hedeselskabet, Håndværksrådet, Fødevarestyrelsen, Hempel A/S, HK-Kommunals Miljøudvalg, Ingeniørforeningen i Danmark, Informationscenter for Miljø og Sundhed, International Transport Danmark, ISO Paint Nordic, Jotun Danmark A/S, Matthias Körber, Kommunekemi a/s, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Kommunalteknisk Chefforening, Konkurrencestyrelsen, Kort- og Matrikelstyrelsen, KPMG, Københavns Kommune, Københavns Universitet, KU Life, Kystdirektoratet, Kyst, Land & Fjord, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Danske Fåreavlere, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen af Danske Anlægsgartnere, Landsforeningen Danske Maskinstationer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen Økologisk Jordbrug, LO, Matas, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Marius Pedersen A/S, Miljøstyrelsen, Mærsk Olie og Gas, NaturErhvervstyrelsen, Natur- og Miljøklagenævnet, Naturstyrelsen, Noah, Orbicon, RUC, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), Plankat, R2 Group A/S, Realkreditforeningen, RenoSam, Retssikkerhedschefen, Sammenslutningen af Danske elforbrugere SDE, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Skadedyrseksperten, Skovdyrkerforeningen, Småskovsforeningen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatterevisorforeningen, Skov og Landskab (Københavns Universitet), Spildevandsteknisk Forening, Syddansk Universitet, Teknologisk Institut, Teknologirådet, Sundhedsstyrelsen, Teknos A/S, Træinformation, Trælasthandlerunionen - TUN, Træ - Industri - Byg, Vattenfall A/S - Heat Nordic, Videncentret for Landbrug, Vindmølleindustrien, WWF, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Aalborg Universitet, Århus Universitet.

Desuden vil lovforslaget være tilgængeligt på Skatteministeriets hjemmeside samt på høringsportalen på hjemmesiden borger.dk.


12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

	Positive konsekvenser/ mindre udgifter	Negative konsekvenser/ Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige	Varigt årligt merprovenu inklusive adfærd på 150 mio. kr. i 2010 - niveau.	Forslaget har ingen konsekvenser
Administrative konsekvenser for det offentlige	Forslaget har ingen konsekvenser	0,5 mio. kr. årligt til administration i Miljøministeriet. Hertil kommer 0,4 mio. kr. til systemtilretning m.v. og 0,5 mio. kr. i løbende omkostninger. i Skatteministeriet.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Forslaget har ingen konsekvenser	Varigt årligt belastning efter adfærd på 150 mio. kr. i 2012 - niveau.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Lempelse som følge af bortfald af prismærker	Forslaget har ingen konsekvenser
Administrative konsekvenser for borgerne	Forslaget har ingen konsekvenser	Forslaget har ingen konsekvenser
Miljømæssige konsekvenser	Forventet adfærdsændring for anvendelse af ukrudts-, svampe- og insektmidler vil give en væsentlig reduktion af pesticidbelastningen.	Forslaget har ingen konsekvenser
Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF og 06/96/EF. Den eksisterende afgift på pesticider er godkendt efter EU's statsstøtteregler. Afgiftsomlægningen skal notificeres efter statsstøttereglerne. Loven kan først træde i kraft efter EU-Kommissionens godkendelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ved den gældende afgift på bekæmpelsesmidler er alle bekæmpelsesmidler, som er godkendelsespligtige efter kapitel 7 i lov om kemikalier eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, omfattet af afgiftspligten. Afgiften er indrettet som en værdiafgift opdelt i 3 afgiftsgrupper, hvor niveauet af værdiafgiften afhænger af, hvilken bekæmpelse stofferne og produkterne er bestemt til.

Det foreslås, at afgiften for plantebeskyttelsesmidler omlægges til en mængdeafgift differentieret efter sundheds- og miljøkriterier, og at afgiften på biocider og mikrobiologiske bekæmpelsesmidler fortsætter som en værdiafgift.

Kapitel 1 i loven foreslås alene at vedrøre afgiften på plantebeskyttelsesmidler, hvorfor det foreslås, at overskriften til kapitlet affattes i overensstemmelse hermed.

Til nr. 2

Målsætningen om at reducere miljø- og sundhedsbelastningen kan opnås ved, at belastningen afspejles i afgiftsgrundlaget for det enkelte produkt. Overordnet opdeles afgiftsgrundlaget i følgende 4 elementer:

1) sundhedsbelastning for brugeren (sprøjtefører mm),

2) miljøbelastning af ikke-mål-organismer, f.eks. regnorme, dafnier og fugle,

3) miljøadfærd og skæbne, herunder risiko for udvaskning til grundvand, og

4) en basisafgift.

For hvert af de tre første elementer fastlægges belastningen ud fra såkaldte belastningstal, og således, at jo højere belastning et produkt tildeles, jo større afgift pålægges produktet. Basisafgiften fastsættes ud fra den mængde af aktivstoffet, som midlet indeholder. Afgiftssatsen opgjort efter stk. 2 afrundes opad til nærmeste hele kroner, sådan at det er summen af 1-4, der afrundes.

Sundhedsbelastningen, miljøeffektbelastningen og miljøadfærdsbelastningen beregnes efter klare og objektive kriterier. Her er det også muligt alene på baggrund af kriterierne i denne lov og bilaget hertil at beregne afgiften for nye godkendte plantebeskyttelsesmidler, uden at det kræver en lovændring.

I bilag 1 er kriterier og formler til beregning af afgiften angivet.

Bilag 1, kapitel 2, Sundhedsmæssige egenskaber

Produktets klassificering og risikosætninger vil afhænge af klassificeringen på aktivstoffer og hjælpestoffer, der fastlægges efter EU's klassificeringskriterier (direktiv 68/547/EF) og (99/45/EF) og klassificeringsforordningen (nr.1272/2008). Belastningen for hver enkelt klassificering er fastsat ud fra objektive kriterier, og den enkelte belastning vil således gælde for alle de produkter, der er klassificeret på den pågældende måde. Der er således intet skønsmæssigt element hverken over belastningsfastsættelsen eller klassificeringen i øvrigt. Den samlede belastning er summen af bidrag fra de enkelte risikosætninger, hvad enten disse er listet enkeltstående eller kombineret.

Bilag 1, kapitel 3, 4, 5 og 6, Miljøeffekter og miljøadfærd

Data, der indgår i beregningerne af miljøeffekt- og miljøadfærdsbelastningen, er som udgangspunkt baseret på værdier hentet fra PPDB-databasen. ((PPDB (2009). The Pesticide Properties Database (PPDB) udviklet af the Agriculture & Environment Research Unit (AERU), University of Hertfordshire, finansieret af UK national midler og det EU finansierede projekt FOOTPRINT (FP6-SSP-022704). http://sitem.herts.ac.uk/aeru/footprint/en/index.htm). Dette er en database, der bl.a. indeholder oplysninger om miljø- og skæbnedata for de aktivstoffer, der indgår i produkterne. Databasen bygger som udgangspunkt på de data, der er anvendt i forbindelse med EU-vurderingen af aktivstofferne i henhold til direktiv 91/414/EF og forordning 1107/2009 og er derudover suppleret med oplysninger fra andre myndigheder, videnskabelige publikationer m.m. Værdierne er i enkelte tilfælde, hvor der er konstateret uoverensstemmelse i forhold til de danske godkendelser, ændret til at være i overensstemmelse med Rammer for vurdering af plantebeskyttelsesmidler. (Dette skyldes særligt, at PPDBs værdier ikke tager hensyn til, at der for visse stoffer er dokumenteret en sammenhæng mellem stoffets nedbrydningshastighed og binding til jord). Det er således objektive kriterier, der ligger til grund for beregningen af miljø- og miljøadfærdsbelastningen. Herved er det også muligt alene på baggrund af kriterierne i denne lov og bilaget hertil at beregne afgiften for nye godkendte plantebeskyttelsesmidler, uden at det kræver lovændring.

Da de forskellige belastninger er fastsat ud fra objektive beregninger, og da der ikke indgår et skøn i fastsættelsen af belastningerne, er der ikke retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at afskære adgangen til at klage til en anden administrativ myndighed over belastningsfastsættelsen. Hertil kommer, at adressaterne for afgørelserne vil blive hørt vedrørende brugen af de valgte data og værdier, forinden der træffes en afgørelse om de forskellige belastninger.

Der er forskellig vægtning af de enkelte effekter. Vægtningen er fastsat ud fra principperne i godkendelserne og for at tilgodese alle grupper af organismer. Desuden er der for visse typer af midler anvendt en anden vægtning, der afhænger af risiko på baggrund af, hvordan midlerne anvendes. For bejdsemidler vægtes miljøeffekter anderledes på grund af en nedsat miljøeksponering for disse midler. For en mere udførlig forklaring henvisning til almindelige bemærkninger 3.2.3.1.3. Miljøeksponeringen er mindre, idet bejdsemidler påføres i lukkede systemer eller på en måde, der sikrer, at udslip til miljøet er lille. For bejdset frø og korn er der en større risiko for fugle og pattedyr, fordi de kan spise det bejdsede korn og frø efter udbringning. For midler udelukkende til behandling af høstede afgrøder (korn og frugt) i kornlagre m.v. samt lukkede væksthuse vægtes både miljøeffekter og miljøadfærd til nul, da disse anvendelser foregår indendørs i lukkede rum. Der sker ikke en spredning til miljøet efter behandling af korn og frugt.

For et middel med flere aktivstoffer beregnes den samlede afgift ved at lægge afgiften fra de enkelte aktivstoffer i forhold til koncentrationen i midlet sammen.

Basisafgift for differentieret forbrug

Der fastsættes en basisafgift på grundlag af mængden af aktivstof i det færdige produkt. Afgiftens størrelse er fastsat i § 1, stk. 2, nr. 4. Hermed opnås en generel forbrugsreduktion.

Den samlede afgift

Til den endelige fastsættelse af afgiften for hvert plantebeskyttelsesmiddel indgår dermed i alt 4 takster i kr. pr. kg eller liter produkt. Disse 4 lægges sammen og der rundes op til hele kroner. Det betyder, at der kan udarbejdes en liste med alle plantebeskyttelsesmidler og deres totale afgift i kr. pr. kg eller liter produkt.

Registrerede oplagshavere

Som efter den gældende afgift på bekæmpelsesmidler skal virksomheder, der fremstiller eller med henblik på videresalg modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, lade sig registrere som oplagshavere. Oplagshaverne er berettiget til at have varer liggende på lager, hvoraf der ikke er betalt afgift, samt at modtage varer fra udlandet og fra andre registrerede oplagshavere, uden at der skal betales afgift.

Kravet om, at afgiftspligtige varer skal udleveres i fuldstændigt lukkede pakninger, er overført fra den gældende afgiftslov.

Regneeksempel for fastsættelse af afgiftssatsen for plantebeskyttelsesmiddel

Bekæmpelsesmiddel z indeholder 300 g af aktivstoffet x pr. kg bekæmpelsesmiddel. Z er klassificeret med R 22 (farlig ved indtagelse) med en belastning på 0,033 og med R 43 (kan give overfølsomhed ved hudkontakt) med en belastning på 0,066. Z er et pulver, som skal opløses i vand (eksponeringsfaktor på 1,5).


Beregning af sundhedsbelastning og afgift
Parameter	Værdi	Enhed
Samlet Belastning	0,099	B
Høj eksponering	1,5	-
Afgiftssats	107	Kr. pr. B
Afgift	15,89	kr. pr. kg

Beregning af miljøeffektbelastning og afgift for et almindeligt plantebeskyttelsesmiddel
Aktivstof »x«
Indikator	Forkortelse	Værdi	Enhed	Referenceværdi	Enhed	Inverværdi	Enhed	Score	Belastningsfaktor	Belastning	Enhed
Pattedyr akut LD50	Pa	115	mg pr. kg legemsvægt	20	mg pr. kg lege-ms-vægt	0,0087	kg pr. mg	0,173913	1	0,17	B
Fugle akut LD50	Fa	441	mg pr. kg legemsvægt	49	mg pr. kg lege-ms-vægt	0,00227	kg pr. mg	0,1111111	1	0,11	B
Bier akut LD50	Ba	65,2	mg pr. bi	0,02	mikrog pr. bi	0,01534	bi pr. mikrog	0,0003068	100	0,031	B
Regnorme akut LC50	Ra	320	mg pr. kg jord	3,4	mg pr. kg jord	0,00313	kg pr. mg	0,010625	2	0,021	B
Regnorme kronisk NOEC*	Rk	11	mg pr. kg jord	0,2	mg pr. kg jord	0,091	kg pr. mg	0,02	2	0,04	B
Fisk akut LC50	Fia	100	mg pr. liter vand	0,00021	mg pr. liter vand	0,01	liter pr. mg	0,0000021	30	0,000063	B
Dafnier akut EC50	Da	31,7	mg pr. liter vand	0,0003	mg pr. liter vand	0,03155	liter pr. mg	9,46E-06	30	0,00028	B
Fisk kronisk NOEC*	Fik	43,1	mg pr. liter vand	0,000115	mg pr. liter vand	0,00239	liter pr. mg	2,7E-07	3	0,00000082	B
Dafnier kronisk NOEC*	Dk	2,4	mg pr. liter vand	0,000115	mg pr. liter vand	0,04294	liter pr. mg	4,94E-06	3	0,000015	B
Vandlevede planter akut C50	VP	5,3	mg pr. liter vand	0,00036	mg pr. liter vand	0,18868	liter pr. mg	6,792E-05	3	0,0002	B
Alger akut EC50	A	100	mg pr. liter vand	0,000025	mg pr. l vand	0,01	liter pr. mg	0,000025	3	0,00000075	B
Total										0,374	B
* Korrigeret for stoffets nedbrydning ved brug af halveringstiden i hhv. jord og vand.

Parameter	Værdi	Enhed
Afgiftssats	107	kr. pr. B
Belastning	0,374	B pr. kg aktivstof
Koncentration af aktivstof	0,3	kg aktivstof pr. kg middel
Afgift middel x	12,00	kr. pr. kg bekæmpelsesmiddel

Beregning af miljøeffektbelastning for et bejdsemiddel til korn/frø
Aktivstof »x«
Indikator	Forkortelse	Værdi	Enhed	Referenceværdi	Enhed	Inversværdi	Enhed	Score	Belastningsfaktor	Belastning	Enhed
Pattedyr akut LD50	Pa	115	mg pr. kg
legemsvægt	20	mg pr. kg lege-ms-vægt	0,0087	kg pr. mg	0,173913	10	1,7	B
Fugle akut LD50	Fa	441	mg pr. kg
legemsvægt	49	mg pr. kg lege-ms-vægt	0,00227	kg pr. mg	0,1111111	10	1,1	B
Bier akut LD50	Ba	65,2	mikrog pr. bi	0,02	mikrog pr. bi	0,01534	bi pr. mikrog	0,0003068	1	0,00031	B
Regnorme akut LC50	Ra	320	mg pr. kg jord	3,4	mg pr. kg jord	0,00313	kg pr. mg	0,010625	1	0,011	B
Regnorme kronisk NOEC*	Rk	11	mg pr. kg jord	0,2	mg pr. kg jord	0,091	kg pr. mg	0,02	0,1	0,002	B
Fisk akut LC50	Fia	100	mg pr. liter vand	0,00021	mg pr. liter vand	0,01	liter pr. mg	0,0000021	0,1	0,00000021	B
Dafnier akut EC50	Da	31,7	mg pr. liter vand	0,0003	mg pr. liter vand	0,03155	liter pr. mg	9,46E-06	1	0,0000095	B
Fisk kronisk NOEC*	Fik	43,1	mg pr. liter vand	0,000115	mg pr. liter vand	0,00239	liter pr. mg	2,7E-07	1	0,00000027	B
Dafnier kronisk NOEC*	Dk	2,4	mg pr. liter vand	0,000115	mg pr. liter vand	0,04294	liter pr. mg	4,94E-06	0,1	0,0000005	B
Vandlevede planter akut C50	VP	5,3	mg pr. liter vand	0,00036	mg pr. liter vand	0,18868	liter pr. mg	6,792E-05	0,1	0,00001	B
Alger akut EC50	A	100	mg pr. liter vand	0,000025	mg pr. l vand	0,01	liter pr. mg	0,000025	1	0,00000025	B
Total										2,863	B
* Korrigeret for stoffets nedbrydning ved brug af halveringstiden i hhv. jord og vand.

Parameter	Værdi	Enhed
Afgiftssats	107	kr. pr. B
Belastning	2,863	B pr. kg aktivstof
Koncentration af aktivstof	0,3	kg aktivstof pr. kg middel
Afgift middel x	91,90	kr. pr. kg bekæmpelsesmiddel

Beregning af miljøadfærdsscoren og afgift

Aktivstof »x«
Egenskaber	Forkortelse	Værdi	Reference	Score	Vægtning	Belastning (B)
Nedbrydelighed	P	10	354	0,028248588	2,5	0,0706215
Bioakkumulering	B	0,01	5100	0,00000196078	2,5	4,90E-06
Risiko for udvaskning	U	0,03	10,91	0,00274877	20	0,054995
Total						0,125626

Parameter	Værdi	Enhed
Afgiftssats	107	kr. pr. kg aktivstof
Belastning	0,13	B pr. kg aktivstof
Koncentration af aktivstof	0,3	kg aktivstof pr. kg middel
Afgift middel x	4,03	kr. pr. kg bekæmpelsesmiddel

Basisafgift
Parameter	Værdi	Enhed
Afgiftssats	50	kr. pr. kg aktivstof
Koncentration af aktivstof	0,30	kg aktivstof pr. kg middel
Afgift	15	kr. pr. kg bekæmpelsesmiddel

Samlet afgift for det almindelige middel
Sundhed	15,89	kr. pr. kg bekæmpelsesmiddel
Miljø	12,00	kr. pr. kg bekæmpelsesmiddel
Skæbne	4,03	kr. pr. kg bekæmpelsesmiddel
Basis	15,00	kr. pr. kg bekæmpelsesmiddel
Total	46,92	kr. pr. kg bekæmpelsesmiddel
Afgiften afrundes opad til 47 kr. pr. kg.

Samlet afgift for bejdsemidlet til korn/frø
Sundhed	15,89	kr. pr. kg bekæmpelsesmiddel
Miljø	12,00	kr. pr. kg bekæmpelsesmiddel
Skæbne	4,03	kr. pr. kg bekæmpelsesmiddel
Basis	15,00	kr. pr. kg bekæmpelsesmiddel
Total	126,82	kr. pr. kg bekæmpelsesmiddel
Afgiften afrundes opad til 127 kr. pr. kg.

Bilag 1, Fastsættelse af kriterier for beregning af afgift på plantebeskyttelsesmidler

I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 1, nr. 2, er kriterier for beregning af afgiften gennemgået.

Det er Miljøstyrelsen, der træffer de enkelte afgørelser efter bilag 1. I Miljøstyrelsens afgørelser skal der henvises til kriterierne i denne lovs bilag 1.

Bilag 1, Kapitel 1, Anvendelsesområder, kompetencer og definitioner

Her er anvendelsesområder, kompetence og definitioner beskrevet.

Bilag 1, Kapitel 2, Sundhedsbelastning

For hvert plantebeskyttelsesmiddel beregnes en belastning for sundhed på baggrund af de risikosætninger, der angiver produktets sundhedsmæssige egenskaber.

Produktets form har betydning for risikoen for eksponering ved anvendelsen. Hvis et plantebeskyttelsesmiddel er et pulver eller en væske, der inden brug skal opløses i eller fortyndes med vand, ganges den samlede sundhedsbelastning med 1,5.

På baggrund af den samlede sundhedsbelastning for hvert produkt beregnes en afgift ved at gange med en afgift på 107 kr. pr. belastningsenhed. Dette svarer til, at en belastning på 0,33 for at stoffet kan give kræft, giver en afgift på 36 kr. pr. kg eller liter produkt. Hvis produktet er et pulver bliver belastning ganget med 1,5, det betyder en afgift på 53 kr. pr kg eller liter.

Beregningskriterier

I forbindelse med vurderingen af produkternes sundhedsbelastning inddrages alene den belastning, der finder sted i forbindelse med sprøjteførerens eksponering ved håndtering af produktet (opblanding og påfyldning). Restkoncentrationsproblematikken og dermed forbrugernes eksponering af pesticidrester indgår ikke direkte. Dette tages der hånd om i godkendelsesprocessen. Selve effekten på menneskers sundhed indgår dog også i sundhedsbelastningen.

Inddelingen i forhold til sundhedskriterier baseres på produktets klassificering (iboende egenskaber) og eksponeringsmetoden. Produktets klassificering vil afhænge af klassificeringen på aktivstoffer og hjælpestoffer, der fastlægges efter EU's klassificeringskriterier (direktiv 67/547/EF) og (99/45/EF) eller klassificeringsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger).

Hvert plantebeskyttelsesmiddel vurderes og får en klassificering, der betyder, at produktet skal mærkes med en eller flere risikosætninger. For hver risikosætning beregnes en belastning (Sundhedsbelastningen). De forskellige risikosætninger har numre efter reglerne i EU. Den laveste belastning på 0,033 gives for eksempel til midler, der er farlige ved indtagelse. Det betyder, at der skal spises en større mængde af midlet, før det er farligt. Hvis midlet er mærket med giftig ved indtagelse, skal der en mindre mængde til, før det er farligt. Belastningsberegningen for alle risikosætninger er givet i bilag 1, tabel 2. Forskellen mellem højeste og laveste belastning for den enkelte risikosætning er 10:1.

For hvert middel lægges belastningen for alle de risikosætninger, der er givet i godkendelsen, og som findes på produktets etiket, sammen, uanset om de er listet som enkeltstående eller kombinerede risikosætninger. Et middel kan derfor have en belastning på mere end 0,33, hvis der er flere mulige effekter af midlet.

Belastningsberegning baseret på risiko for eksponering

Risikoen for helbredsskader ved eksponering for plantebeskyttelsesmidler er afhængig af den måde, hvorpå midlet blandes, idet der f.eks. er en større risiko for eksponering, hvis der er tale om opblanding af pulver i vand frem for f.eks. at opløse en tablet i vand.

Formuleringstypen af midlet har stor betydning for risikoen. Derfor kan midlerne inddeles i 2 kategorier afhængigt af formuleringen:


Belastning efter eksponeringsvurdering
Pulvere, der inden brug skal opløses i vand, og væsker, herunder aerosoler og spray (høj eksponering ved blanding)	Sundhedsbelastningen ganges med faktor 1,5
Andre formuleringer, herunder: Brugsfærdige opløsninger (klar til brug), granulater, pellets, vandopløselige tabletter, insektpinde, eller andre fast-form formuleringer, vandopløselige poser, bejdsemidler til industriel anvendelse, gaspatroner m.v.	Sundhedsbelastningen ganges med faktor 1,0

Bilag 1, kapitel 3, Miljøeffektbelastning for plantebeskyttelsesmidler

For miljøeffekter beregnes en belastning baseret på giftigheden af alle de aktivstoffer, der indgår i plantebeskyttelsesmidlet, f.eks. giftighed over for vandlevende organismer og pattedyr. Skalaen for tildeling af score er for hver indikator udformet således, at alle scorer beregnes i forhold til en referenceværdi. Referenceværdien er fastsat efter giftigheden af det godkendte aktivstof med den højeste giftighed. Belastningen beregnes efterfølgende ved at gange med en belastningsfaktor. Referenceværdierne og belastningsfaktorerne er givet i bilag 1, tabel 3.

I de fleste tilfælde er der kun et aktivt stof i hvert plantebeskyttelsesmiddel, men der kan være op til 4 forskellige. Først beregnes den samlede belastning pr. gram aktivstof for de enkelte aktivstoffer. Denne belastning ganges med en pris på 107 kr. pr. belastningsenhed. Dernæst beregnes en pris pr. kg produkt ved at lægge bidragene fra de enkelte aktivstoffer sammen vægtet i forhold til aktivstoffernes koncentration i midlet.

Beregningskriterier

Plantebeskyttelsesmidler kan udgøre en risiko for påvirkninger af akvatiske og terrestriske ikke-målorganismer. I forhold til risikoen for miljøet tages der udgangspunkt i giftigheden af selve det eller de aktive stoffer i plantebeskyttelsesmidlet.

Den samlede miljøbelastning beregnes som summen af hver af de indgående belastninger. Følgende indikatorer indgår i beregningen af miljøeffektbelastningen for effekter på ikke-målorganismer:

• Korttidseffekter (akut giftighed) for fugle og pattedyr (Fa) og (Pa)

• Korttidseffekter (akut giftighed) for vandlevende organismer: fisk (FIa) dafnier (Da), alger (Aa) og vandplanter (VP)

• Langtidseffekter (kroniske effekter) på fisk og dafnier (FIk) og (Dk)

• Korttids- og langtidseffekter (akut giftighed og kroniske effekter) på jordlevende organismer (regnorme) (Ra) og (Rk)

• Korttidseffekter (akut giftighed) på bier (Ba ).

Hvis der ikke findes en værdi, indgår den pågældende indikator ikke i afgiftsberegningen.

For langtidseffekterne korrigeres for stoffernes nedbrydning i beregningen.

Miljøeffektbelastning = Fa +Pa + FIa +Da +Aa + VP + FIk + Dk +Ra + Rk+ Ba.

Vægtningen af de enkelte belastninger er relativt fordelt i forhold til hinanden. Belastningsfaktorerne for de forskellige indikatorer er fastsat ud fra principper, der dels bygger på de indbyrdes vægtninger, der ligger til grund i Rammer for vurdering af plantebeskyttelsesmidler, og som dermed indgår i godkendelserne, og dels er fastsat for at tilgodese alle grupper af organismer.

Der tildeles en miljøeffektbelastning for de forskellige plantebeskyttelsesmidler. Formler til beregning af miljøeffektbelastningen er angivet i bilag 1, tabel 3. I bilag 1, tabel 3 er belastningsfaktorerne for de forskellige miljøindikatorer for ukrudts-, svampe-, insekt- og vækstreguleringsmidler vist. I bilag 1, tabel 4 er faktorerne for bejdsemidler angivet. Vægtningen er afhængig af, hvilken afgrøde, der bejdses. De overordnede principper for vurderingen heraf er beskrevet hver for sig i det følgende.

Vandlevende organismer

For dafnier og fisk beregnes belastningen baseret på både akutte (korttids) og kroniske (langtids) forsøg. For alger og vandplanter beregnes kun korttidseffekter.

Der beregnes en score for henholdsvis akut og kronisk effekt for fisk og dafnier og for akutte effekter på alger og vandplanter. For fisk og dafnier er belastningen for kroniske effekter vægtet i forhold til stoffets nedbrydelighed i vand, således at stoffer, der nedbrydes langsomt, får en højere score end stoffer, der nedbrydes hurtigt.

Ved fastsættelse af belastningsfaktorerne for de vandlevende organismer er der taget udgangspunkt i den vægtning, der ligger til grund i Rammer for vurdering af plantebeskyttelsesmidler, hvor effekter på fisk og dafnier vægtes lige, og effekter på alger og vandplanter ligeledes vægtes lige. Rammer for vurdering af plantebeskyttelsesmidler findes på Miljøstyrelsens hjemmeside. De kroniske effekter på fisk og dafnier vægtes lavere end de akutte effekter, og effekterne på alger og vandplanter vægtes også lavere end disse. På denne baggrund og for at sikre en positiv effekt af afgiften på alle områder er vægtningen (udtrykt ved belastningsfaktorer) fastsat til:


Vandorganisme	Belastningsfaktor
Fisk og dafnier - Akut effekt	30
Fisk og dafnier - Kronisk effekt	3
Alger	3
Vandplanter	3

Fugle og pattedyr

For effekter på fugle og pattedyr beregnes kun korttidseffekter på baggrund af data for akut giftighed på pattedyr og fugle. Toksicitetsvurderingen baseres som udgangspunkt på standardlaboratorieforsøg med fugle og pattedyr.

Der beregnes en score for akutte effekter på fugle og pattedyr. Scoren skaleres ud fra det værste af de godkendte aktivstoffer.

På længere sigt bør langtidseffekter på fugle og pattedyr inddrages i afgiftsfastsættelsen. På nuværende tidspunkt er datagrundlaget dog ikke sammenstillet på en måde, der gør det muligt at inddrage effekterne.

Vægtningsfaktoren for fugle og pattedyr danner udgangspunkt for de øvrige vægtninger for terrestriske organismer og er sat til 1.

Jordlevende organismer (regnorme)

For effekter på regnorme beregnes korttidseffekter ud fra akut giftighed på regnorme og langtidseffekter på baggrund af nuleffekt-koncentration efter kronisk eksponering i reproduktionsforsøg. For langtidseffekter er belastningen korrigeret i forhold til stoffets nedbrydelighed i jord, således at stoffer, der nedbrydes langsomt, får en højere score end stoffer, der nedbrydes hurtigt.

Der beregnes en score for både korttids- og langtidseffekter. Scoren skaleres ud fra de værste af de godkendte aktivstoffer.

Regnorme repræsenterer andre jordlevende organismer og for at tilgodese både de akutte og langtidseffekterne med afgiftsmodellen er belastningsfaktoren sat til 2 i begge tilfælde.

Bier

Der beregnes en score for korttidseffekter ud fra akut giftighed for bier. Scoren skaleres ud fra det værste af de godkendte aktivstoffer.

På længere sigt bør effekter på andre ikke-målorganismer, så som insekter og arthropoder, inddrages i afgiftsfastsættelsen, dette vil i givet fald kræve en ændring af loven. På nuværende tidspunkt er datagrundlaget dog hverken tilstrækkeligt eller sammenstillet på en måde, der gør det muligt at inddrage disse effekter.

Bierne må derfor på nuværende tidspunkt betragtes som repræsentanter for en meget stor gruppe af terrestriske organismer, som udsættes meget direkte for plantebeskyttelsesmidler, og tillægges af den grund en relativt høj vægt i afgiftsberegningen. Belastningsfaktoren er sat til 100 for at tilstræbe en væsentlig effekt af afgiften.

Bilag 1, Kapitel 4, Formler til beregning af miljøeffektbelastning for bejdsemidler

Bejdsemidler bruges til behandling af frø, kartofler, sædekorn, blomsterløg og knolde. Bejdsemidler er en klart adskilt produktgruppe. Hovedparten af bejdsemidlerne anvendes udelukkende til dette formål. Det er muligt at adskille denne produktgruppe i godkendelsen. Der findes således i dag kun få godkendte bejdsemidler, som kan anvendes på anden måde. Producenten kan vælge at markedsføre den anden anvendelse i at andet produkt. Bejdsemidler er omfattet af kravet om godkendelse, mens de behandlede frø ikke skal godkendes og lovligt kan markedsføres uden afgift. Bejdsemidlerne påføres indendørs (ofte i lukkede industrianlæg), og risikoen for, at den bejdsede udsæd giver afdrift til hegn eller ender i vandløb, er stærkt reduceret. Miljøeffektbelastningen er derfor generelt stærkt reduceret. Derfor kan vægten (miljøeffektbelastningsfaktoren) for vandlevende dyr, jordlevende organismer samt insekter som bier og sommerfugle reduceres væsentligt.

Pattedyr og fugle er derimod ekstra udsatte, når pesticiderne påføres et potentielt fødeemne (som f.eks. korn og rapsfrø). Derfor er vægten (miljøeffektbelastningsfaktoren) for pattedyr og fugle øget for denne type bejdsemidler.

Belastningsfaktoren er derfor nedsat til 1 for både korttids- og langtidseffekter på regnorme, for korttidseffekter på fisk og dafnier og 0,1 for øvrige vandorganismer og bier, mens faktoren for fugle og pattedyr er øget til 10.

Særligt for bejdsemidler, der udelukkende anvendes til bejdsning af roefrø, kartofler og blomsterløg og -knolde er det vurderet, at der er en lavere risiko for ikke-målorganismer. Derfor er belastningsfaktorerne reduceret som angivet i nedenstående tabel, der giver et overblik over de belastningsfaktorer, der anvendes til de forskellige typer af midler.


Indikator	Forkortelse	Vægtning
		Vægt normalt	Bejdsemidler til roefrø, kartofler og blomsterløg og -knolde	Bejdsemidler til andre afgrøder (korn, frø)
Fugle akut LD50	Fa	1	0,1	10
Pattedyr akut LD50	Pa	1	0,1	10
Fisk akut LC50	FIa	30	1	1
Regnorme akut LC50	Ra	2	1	1
Bier akut LD50	Ba	100	0,1	1
Dafnier akut EC50	Da	30	1	1
Vandlevede planter akut LC50	VP	3	0,1	0,1
Alger akut EC50	Aa	3	0,1	0,1
Regnorme kronisk NOEC	Rk	2	1	1
Fisk kronisk NOEC	FIk	3	0,1	0,1
Dafnier kronisk NOEC	Dk	3	0,1	0,1

Bilag 1, kapitel 5, Formler til beregning af miljøadfærdsbelastningen

De forsøgsdata, der indgår i beregningerne på miljøområdet er som udgangspunkt baseret på værdier hentet fra PPDB-databasen. Forsøgsdata vil blive suppleret og evt. ændret i overensstemmelse med de afgørelser, som Miljøstyrelsen træffer, når produkterne godkendes eller revurderes i henhold til de til den tid gældende Rammer for vurdering af plantebeskyttelsesmidler.

Der beregnes en score for stoffernes nedbrydelighed, bioakkumulering og risikoen for udvaskning til grundvandet.

Beregningskriterier

Følgende indikatorer indgår i beregningen af scoren for miljøadfærd

• Aktivstoffets nedbrydelighed/persistens (P)

• Aktivstoffets bioakkumulering (B) (Bioakkumulering er et mål for stoffers ophobning i dyr og planter, som kan give anledning til uforudsete langtidseffekter).

• Aktivstoffets og dets nedbrydningsprodukters risiko for udvaskning til grundvand (U).

Hvis der ikke findes en værdi, indgår den pågældende indikator ikke i afgiftsberegningen.

For grundstofferne jern og svovl sker der ingen nedbrydning i jord, hvorfor der ikke er fastsat en halveringstid. De miljøadfærdsindikatorer (P og U), der bygger på en værdi for nedbrydningen, indgår derfor ikke i afgiftsberegningen for jern og svovl.

Efter vægtning med belastningsfaktorer fås miljøadfærdsbelastningen ved at summere de tre parametres belastningsværdier = P + B + U.

I tabel 5, Formler til beregning af miljøadfærdsbelastningen, er belastningsfaktorerne og referenceværdier for miljøadfærdsscoren angivet.

Aktivstoffets nedbrydelighed (persistens)

Scoren for persistens beregnes ud fra halveringstiden i jord (DT50). Disse er som udgangspunkt baseret på data fra PPDB-databasen. Værdierne er i enkelte tilfælde, hvor der er konstateret uoverensstemmelse i forhold til de danske godkendelser, ændret for at være i overensstemmelse med Rammer for vurdering af plantebeskyttelsesmidler. Dette skyldes særligt, at PPDBs værdier ikke tager hensyn til, at der for visse stoffer er dokumenteret en sammenhæng mellem stoffets nedbrydningshastighed og binding til jord.

Hvis der er tale om blandingsprodukter med flere aktivstoffer, beregnes scoren for alle aktivstoffer og disse scorer lægges sammen.

Efterfølgende vægtes scoren for nedbrydelighed med en belastningsfaktor på 2,5.

Aktivstoffets bioakkumulering

Hvis der ikke er en biokoncentrationsfaktor (BCF) for et aktivstof i PPDB-databasen, kan den beregnes på baggrund af octanol/vand-fordelingskoefficienten. Beregningsformlerne findes i bilag 1, tabel 5. Hvis der er tale om blandingsprodukter med flere aktivstoffer, beregnes en score for alle aktivstoffer, og disse scorer lægges sammen.

Efterfølgende vægtes scoren for bioakkumulering med en belastningsfaktor på 2,5.

Risiko for udvaskning til grundvand

Der anvendes et SCI-GROW (Se US-EPAs hjemmeside for yderligere beskrivelse http://www.epa.gov/oppefed1/models/water/scigrow_description. htm) (Screening Concentration In GROund Water) indeks, som er en empirisk model, der bruges til screening for grundvandsforurening. Modellen er udviklet ud fra moniterings resultater fra følsomme områder. I modellen inddrages følgende egenskaber: Udvaskelighed (Koc) og nedbrydelighed (halveringstid i jord, DT50) og for nedbrydningsprodukter endvidere den procentdel af disse, der dannes i jorden (FFMet). Oplysningerne, der ligger til grund for beregningerne af SCI-GROW indeks, findes i PPDB-databasen. Alle nedbrydningsprodukter indgår som udgangspunkt i beregningerne, dog er der enkeltstående tilfælde, hvor det i forbindelse med godkendelsesvurderingerne er besluttet, at et nedbrydningsprodukt ikke er relevant.

De konkrete formler, der anvendes til beregning af afgiften, er angivet i bilag 1, tabel 5. Formlerne giver et mål for den relative udvaskelighed af forskellige stoffer (og deres nedbrydningsprodukter) ud fra de mest betydningsfulde parametre (Koc og DT50 samt dannelsesprocenten FFMet for nedbrydningsprodukter). Der er ikke tale om absolutte værdier, der kan sammenlignes direkte med grænseværdien for grundvand.

Efterfølgende vægtes scoren for udvaskelighed med en belastningsfaktor på 20.

Hvis der er tale om blandingsprodukter med flere aktivstoffer, beregnes en belastning for alle aktivstoffer og alle deres nedbrydningsprodukter, og disse lægges sammen. I de fleste tilfælde er der kun et aktivt stof, men der kan være op til 4 forskellige. Først beregnes den samlede belastning pr. gram aktivstof (P + B + U) for de enkelte aktivstoffer. Denne belastning ganges med afgiftssatsen i § 1, stk. 2, nr. 3.

For et middel med flere aktivstoffer beregnes den samlede afgift ved at lægge afgiften fra de enkelte aktivstoffer i forhold til koncentrationen i midlet sammen.

Kriterierne for beregning af plantebeskyttelsesmidlernes belastning

Kriterierne for beregningen af plantebeskyttelsesmidlernes belastning er fastsat i bilag 1 til loven.

Det er Miljøstyrelsen, der træffer de enkelte afgørelser efter lovens bilag 1.

Bilag 1, Kapitel 6, Miljøeffektbelastning og miljøadfærdsbelastning for midler til behandling af høstede afgrøder (korn og frugt) og midler til brug i lukkede væksthuse.

Der findes ganske få midler udelukkende til behandling af høstede afgrøder (f.eks. korn eller frugt). Behandling af korn eller frugt foregår på lagre eller i særlige anlæg. Der er tale om en klart afgrænset gruppe af midler, der godkendes til dette formål. Da der er tale om en indendørs anvendelse, foreslås det, at man for disse midler kun skal betale basis- og sundhedsafgift, hvorfor vægtene for miljøeffektbelastningerne og miljøadfærdsbelastningerne sættes til 0. Hvis et middel til behandling af høstede afgrøder, er godkendt til flere formål, skal produktet pålægges den højeste afgift.

Hvis et middel udelukkende er godkendt til behandling i lukkede væksthuse sættes miljøeffektbelastningerne og miljøadfærdsbelastningerne ligeledes til 0. Et lukket væksthus er et faststående, lukket rum til afgrødeproduktion, som man kan gå ind i, og som er forsynet med sædvanligvis transparente vægge og tag, der giver mulighed for kontrolleret udveksling af materialer og energi med omgivelserne og forhindrer udslip af plantebeskyttelsesmidler til miljøet.

Til nr. 3

Konsekvensændring som følge af omskrivningen af kapitel 1. Overskriften til §§ 5-6, der ophæves, forsvinder. Den nuværende værdiafgift kræver en individuel mærkning af de fleste pesticider med den højeste detailsalgspris. Dette gælder ikke for C-varer, hvor afgiftsgrundlaget normalt er engrosprisen. Ved at omlægge afgiften fra en værdiafgift til en mængdeafgift opnås en administrativ lettelse for virksomhederne, idet prismærkerne på plantebeskyttelsesmidler bortfalder.

Til nr. 4

Konsekvensændring som følge af omskrivningen af kapitel 1. Lovforslaget indebærer, at den nuværende værdiafgift erstattes af en afgift, der er afhængig af aktivstoffernes og midlernes miljø- og sundhedsmæssige egenskaber, så de mest belastende får den højeste afgift. Den nuværende værdiafgift for plantebeskyttelsesmidler med prismærker forsvinder.

Til nr. 5

Kapitel 2 vedrører alene afgift på biocider m.v., hvorfor det foreslås, at overskriften til kapitel 2 affattes i overensstemmelse hermed.

Til nr. 6

Den gældende § 1 vedrører værdiafgiften efter højeste detailsalgspris for A- og B-varer. Se de almindelige bemærkninger for en mere udførlig forklaring. Disse grupper indeholder både plantebeskyttelsesmidler og biocider, men mængden af biocider er ganske lille.

Det foreslås derfor, at afgiftsgrundlaget for biocider og mikrobiologiske bekæmpelsesmidler, som ved den gældende afgiftslov pålægges afgift efter detailsalgsprisen, omlægges til en værdiafgift efter engrosprisen. Herved undgås at opretholde det eksisterende system med prismærker, hvor prismærkerne angiver højeste detailsalgspris.

Omlægningen medfører, at insektmidler, som ikke er plantebeskyttelsesmidler, pålægges en afgift på 40 pct. af engrosprisen ekskl. moms og afgift, og at afskrækningsmidler, som ikke er plantebeskyttelsesmidler, pålægges en afgift på 30 pct. af engrosprisen ekskl. moms og afgift. Er et middel både et insektmiddel og et afskrækningsmiddel, betales der afgift efter den højeste afgiftssats.

Hvis et middel både er godkendt som plantebeskyttelsesmiddel og biocid betales afgiften som for plantebeskyttelsesmidlerne.

Til nr. 7

Udgangspunktet for afgiften på biocider m.v. er, at afgiftsgrundlaget er varernes engrospris. Afgiften skal indbetales af registrerede virksomheder. Da det er muligt for registrerede virksomheder at sælge til hinanden, uden at afgiften skal berigtiges, vil det ikke nødvendigvis være importøren eller fremstillingsvirksomheden, der skal indbetale afgiften. Varerne skal afgiftsberigtiges senest, når varerne forlader kæden af registrerede virksomheder.

Bestemmelsen fastsætter, at i det tilfælde, hvor en registreret virksomhed også har salg til slutbrugeren, dvs. til en detailsalgspris, da er afgiftsgrundlaget salgsprisen fraregnet 20 pct. Tilsvarende skal detailsalgsprisen fraregnet 20 pct. anvendes som afgiftsgrundlag ved overførsel til eget detailudsalg.

Detailsalgspris fraregnet 20 pct. skal alene anvendes som afgiftsgrundlag, hvis der ikke findes en almindelig engrospris for den pågældende vare.

Hvis en virksomhed både har salg til andre virksomheder samt direkte til forbrugeren, fastsættes den afgiftspligtige værdi til varens almindelige engrospris. Hvis der ikke eksisterer en almindelig engrospris for den pågældende vare, fastsættes afgiftsgrundlaget til varens detailsalgspris med fradrag af 20 pct. Dette vil eksempelvis være aktuelt, hvis en registreret oplagshaver har en vare, som alene sælges til slutbrugeren eller overføres til egen detailhandel.

Til nr. 8

Idet afgiften foreslås omlagt til en mængdeafgift for kemiske plantebeskyttelsesmidler, ændres overskriften i overensstemmelse hermed. Kapitel 3 omfatter afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde og omsætning.

Til nr. 9

Den afgiftspligtige omsætning for biocider m.v. skal opgøres for hver afgiftsperiode og opgøres som engrosprisen af udleverede afgiftspligtige biocider. For plantebeskyttelsesmidlerne udgør den afgiftspligtige mængde den udleverede mængde.

Afgiftsperioden er måneden. Dette følger af § 11 i bekæmpelsesmiddelafgiftsloven.

Efter den gældende afgiftslov skal den afgiftspligtige omsætning opgøres for hver afgiftsperiode som den afgiftspligtige værdi af den udleverede mængde afgiftspligtige varer vedrører.

Denne bestemmelse skal konsekvensændres som følge af, at dele af afgiftsgrundlaget omlægges til en mængdeafgift, hvorfor registrerede oplagshavere dels skal opgøre den afgiftspligtige mængde for plantebeskyttelsesmidler og dels den afgiftspligtige værdi for biocider m.v.

Endvidere foreslås det, at for en registreret oplagshaver, der udtager bekæmpelsesmidler til eget brug, opstår afgiftspligten i samme øjeblik, som midlerne udtages til forbrug. Ved den nuværende udformning af afgiften på bekæmpelsesmidler opstår afgiftspligten i forbindelse med anvendelsen af midlerne. Den nuværende udformning er i forhold til kontrol ikke hensigtsmæssig. Endvidere foreslås det, at midler, der er udtaget til eget brug, holdes klart adskilt fra midler til videresalg, så der ikke opstår tvivl om, hvorvidt et middel er til eget brug eller på lager med henblik på videresalg. Denne bestemmelse er i overensstemmelse regnskabsbestemmelserne i lovens § 17.

Det er virksomhedens forpligtigelse at sikre, at afgiftsberigtigede varer tydeligt holdes adskilt fra ubeskattede varer på sådan en måde, at hverken virksomheden eller SKAT er i tvivl om, hvilke varer der er beskattede og hvilke der er ubeskattede.

Til nr. 10

Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9, idet afgiftspligten efter forslaget opstår i samme øjeblik, midlerne udtages til eget brug.

Til nr. 11

Bestemmelsen fastlægger, hvad der kan fratrækkes den afgiftspligtige mængde og værdi efter § 12, stk. 1, for plantebeskyttelsesmidlerne og biociderne. I den udleverede mængde fratrækkes

1) varer, der er leveret til anden registreret oplagshaver uden afgift,

2) varer, der er leveret til udlandet,

3) varer, som hos den registrerede virksomhed eller under transport til eller fra virksomheden er gået tabt ved brand eller forlis, og

4) varer, som der allerede er svaret afgift af.

Der er tale om en konsekvensændring af gældende bestemmelser. Efter forslaget skal der ikke længere anvendes prismærker. Punkt 4 skal ses i sammenhæng med punkt 1. Efter den gældende afgiftslov kan levering af midler uden afgift fra den ene registrerede virksomhed til den anden registrerede virksomhed alene ske for midler, der er solgt uden prismærker. Dermed er der sammenhæng mellem virksomhedens udleverede prismærker i perioden og den opgjorte omsætning.

Da prismærkerne bortfalder ifølge dette forslag, er det nødvendigt med et nyt punkt 4, da der ikke skal betales afgift af varer, hvor der allerede er betalt afgift af. I modsat fald vil der ske dobbeltbeskatning.

Til nr. 12

Konsekvensændring af gældende bestemmelse, idet prismærker efter forslaget ikke længere skal anvendes.

Til nr. 13

Ved returnering af afgiftsberigtigede varer til den registrerede virksomhed, der har leveret varen, ydes efter den gældende afgiftslov godtgørelse af den erlagte afgift, såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften og returneringen finder sted inden et år, efter at varen er leveret.

Denne regel er sandsynligvis sat ind, fordi lovgiver ikke ønskede, at virksomhederne skulle kunne ommærke gamle varer i en uendelighed. Et tilsvarende krav ses ikke i andre punktafgiftslove. Med forslaget skal der ikke længere anvendes prismærker, der dermed kan ommærkes, så en opretholdelse af kravet om returnering inden for 1 år er ikke længere nødvendig.

Derudover vil et tilbagekøb af »gamle« varer til den registrerede virksomhed ofte være en fordel rent miljømæssigt, da der kan være tale om, at gamle varer bliver taget retur til destruktion.

Til nr. 14

Bevillinger til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der leveres til udlandet udstedes ikke længere.

Til nr. 15

Konsekvensændring som følge af, at virksomhederne ikke længere skal føre regnskab over modtagne prismærker.

Til nr. 16

Bestemmelsen fastlægger, hvilke oplysninger den afgiftspligtige skal indberette. For plantebeskyttelsesmidler skal afgiftsbetalingen angives og indbetales. For biocider m.v. skal den afgiftspligtige værdi for hver afgiftsklasse angives og indbetales.

Til nr. 17

Konsekvensændring som følge af, at afgiftsgrundlaget for plantebeskyttelsesmidler omlægges til en mængdeafgift. Varemodtagere skal således angive afgiftsbetalingen for plantebeskyttelsesmidler og fortsat angive den afgiftspligtige værdi for biocider m.v.

Til nr. 18

Konsekvensændring som følge af ændringerne i afgiftsgrundlaget for biociderne.

Bestemmelsen i gældende lov fastlægger, hvorledes afgiften beregnes af varer, der erhverves i udlandet. Efter den gældende regel udgør afgiften for de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte varer 35/65, for de i § 1, stk. 1, nr. 3-6, nævnte varer 25/75 og for de i § 7, stk. 1, nævnte varer 3/97 af en i overensstemmelse med reglerne om toldværdien for værditoldpligtige varer fastsat værdi tillagt eventuel told.

Efter gældende lov findes der tre afgiftsgrupper. A-varer, B-varer og C-varer. Værdiafgiften beregnes som 35 pct. af prismærkeværdien (højeste detailsalgspris) for A-varer. 25 pct. af prismærkeværdien (højeste detailsalgspris) for B-varer og 3 pct. af engrosprisen for C-varer. Der anvendes ikke prismærker til C-varer. Biociderne findes primært i C-varer, men også i A- og B-varer. Ved omlægningen af afgiften til en mængdeafgift for plantebeskyttelsesmidler overgår biociderne fra § 1 (A- og B-varer) til lovens § 7.

Afgiftsgrundlaget for biocider (A- og B-varer) foreslås ændret fra en afgift af højeste detailsalgspris til en afgift på engrosprisen. Herved undgås kravet om prismærker. Det lægges til grund, at avancen i detailleddet er på ca. 20 pct., at udgiften udgør henholdsvis 35 pct. (A-varer) og 25 pct. (B-varer), samt at afgiftsomlægningen skal være afgiftsneutral for biociderne. Afgiften bliver i engrosleddet henholdsvis 40 pct. og 30 pct., hvor afgiftsgrundlaget er engrosprisen inklusiv afgift.

Efter § 26 er afgiftsgrundlaget importværdien uden afgift. Det foreslåede afgiftsgrundlag efter § 7 er for biociderne engrosværdien inklusive afgift. Da afgiftsgrundlaget efter § 26 er værdien uden afgift, skal afgiftssatserne korrigeres, således at afgiften kan beregnes med udgangspunkt i varens importværdi eksklusive afgift og ikke engrosværdien inklusive afgift.

Et eksempel er en vare, der koster 200 kr. med afgift, hvor afgiften udgør 80 kr. svarende til 40 pct. Varens pris uden afgift er 120 kr. Med udgangspunkt i varens pris uden afgift skal varen pålægges en afgift på 40/60. Altså 120*40/60= 80 kr. i afgift. Eksemplet gælder for de i § 7, stk. 1, nr. 1, nævnte varer.

Varer, nævnt i § 7, stk. 1, nr. 2, pålægges 30/70 afgift, mens afgiften af C-varer uændret er 3/97 af en i overensstemmelse med reglerne om toldværdien for værditoldpligtige varer fastsat værdi tillagt eventuel told.

Til nr. 19

Konsekvensændring som følge af, at henvisningen ændres fra § 8, stk. 2, til § 8, stk. 3.

Til nr. 20

Af kontrolmæssige årsager foreslås det, at der under transport skal kunne fremlægges dokumentation i form af godkendelsesskrivelse uden bilag, for at produktet er godkendt efter kapitel 7. i lov om kemikalier eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF. Transportøren skal medbringe dokumentationen under transporten for at kunne opfylde kravet om fremlæggelse på stedet.

Til nr. 21

Af kontrolmæssige årsager foreslås det, at det er forbudt at modtage afgiftspligtige varer, der ikke er pakket og mærket efter reglerne i lovforslagets § 1, nr. 2. Virksomheder, der modtager varer, uden at disse forskrifter er overholdt, skal uden ugrundet ophold give told- og skatteforvaltningen meddelelse herom.

Til nr. 22

Konsekvensrettelse som følge af omlægning af pesticidafgiften til en mængdeafgift. Bestemmelsen vedrører opgørelse af den afgiftspligtige mængde og værdi ved fjernsalg.

Til nr. 23

Miljøstyrelsens afgørelser efter bilag 1 kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed. Afgørelserne træffes på baggrund af de samme objektive data, som indgår i godkendelsen af pesticider. Fiskale hensyn indgår ikke i afgørelsen. Afgørelser om godkendelser træffes efter kemikalieloven (Lov om kemikalier) og pesticidforordningen (Forordning 1107/2009), og der er ikke klageadgang efter disse regler. Det er Miljøstyrelsen der bisidder den nødvendige sagkundskab til at træffe afgørelse i disse sager.

En klageadgang for afgiftsberegningen ville betyde, at der implicit gives klageadgang til oplysninger anvendt til godkendelsen, hvilket er i modstrid med ovennævnte afskæring af klageadgangen i forhold til godkendelsesordningen.

Inden Miljøstyrelsen træffer afgørelse efter bilag 1 får afgørelsens adressat lejlighed til at fremkomme med en udtalelse vedrørende de effektværdier, der lægger til grund for beregningen af sundheds-, miljøeffekt- og miljøadfærdsbelastningen. Miljøstyrelsen kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Sagsbehandlingen omfatter således i en og samme arbejdsgang både midlets godkendelse og fastsættelse af afgiftens størrelse for det godkendte middel. Afgørelsen træffes ud fra klare og objektive kriterier, der er fastsat i bilag 1 til loven. Der tages ikke fiskale hensyn ved fastsættelse af afgiften/udarbejdelse af godkendelsen. Der udarbejdes et regneark, som virksomhederne kan bruges til at beregne afgiften, således at de allerede inden afgørelsen fra Miljøstyrelsen kan vurdere afgiftens størrelse. Det er derfor ikke betænkeligt at afskære en klagemulighed over afgiftens størrelse.

Til nr. 24

Det foreslås, at bestemmelserne om, at det er forbudt for ikke-registrerede virksomheder at modtage afgiftspligtige varer uden prismærker, samt om at det er forbudt at fremstille mærker, der ligner prismærkerne, ophæves, da loven ikke længere indeholder et krav om påsættelse af prismærker.

Til nr. 25

Lovens strafbestemmelser konsekvensændres som følge af lovforslaget. Således skyldes henvisningerne til § 2, stk. 1, og § 4, 1. og 2. pkt. redaktionelle ændringer i lovens §§ 1-4 og ophævelse af § 5, hvorved § 3, stk. 1, og § 5, 1. og 2. pkt. har skiftet plads. Henvisningen til de redaktionelt ændrede § 12, stk. 1 og 2, og § 18, 1. og 2. pkt., skyldes, at der ved fejl eller forglemmelse ikke tidligere har været henvist til disse bestemmelser. Endelig er der henvist til de nye bestemmelser § 27, stk. 10, og § 27 a. Henvisningen til de øvrige bestemmelser er uforandret.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, da ikrafttræden skal afvente EU-Kommissionens godkendelse. Skatteministeren sætter loven i kraft den førstkommende 1. januar eller 1. juli efter EU-Kommissionens godkendelse.

Til stk. 2

Den ændrede afgift medfører, at afgiftspligtige varer, som efter lovens ikrafttræden udleveres fra eller forbruges i registrerede virksomheder, bliver omfattet af den nye afgift.

Til stk. 3

Prismærker, som er påsat plantebeskyttelsesmidler eller biocider, men hvor afgiften endnu ikke er berigtiget, skal på tidspunktet for lovens ikrafttræden fjernes eller markeres, så det tydeligt fremgår, at der ikke er betalt afgift efter prismærkeværdien. De registrerede virksomheder skal uden ugrundet ophold efter lovens ikrafttræden fjerne prismærkerne eller markere, at der ikke er betalt afgift efter prismærkeværdien.

Dette betyder samlet set, at alle registrerede virksomheder i forbindelse med lovens ikrafttrædelsestidspunkt skal makulere prismærkerne på alle varer, hvor der ikke er betalt afgift, og beskatte varerne i forbindelse med udlevering efter ikrafttrædelsestidspunktet efter de ændrede regler.

Til stk. 4

Ved lovens ikrafttræden skal ikke-registrerede virksomheder af administrative hensyn ikke opgøre deres lagerbeholdning af bekæmpelsesmidler med henblik på godtgørelse for produkter, som falder i afgift, eller betaling af afgift for produkter, som stiger i afgift. Der kan alene ske godtgørelse af afgiften vedrørende varer, der er afgiftsberigtigede før lovens ikrafttræden, hvis varerne eksporters. Det drejer sig om varer, der findes hos f.eks. forhandlere og andre, der ikke er registreret for afgiften. Hvis en vare med påsat prismærke bliver eksporteret, skal eksportøren destruere prismærket inden eksport og give meddelelse til SKAT herom.

Hverken forhandlere m.v. eller registrerede virksomheder skal således foretage en lageropgørelse af bekæmpelsesmidler ved lovens ikrafttræden. Denne løsning er valgt for at undgå at lægge administrative byrder på erhvervet. En løsning med en lageropgørelse indebærer normalt, at virksomheden inden for en frist på f.eks. 15 dage skal indsende opgørelse over lageret og indbetale forskellen mellem ny og gammel afgift.

Til stk. 5

For varer, som på ikrafttrædelsestidspunktet er afgiftsbelagte, skal handel ske inden for retningslinjerne af § 6, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 57 om afgift af bekæmpelsesmidler af 30. januar 2008. Dette betyder, at det er forbudt at afsætte afgiftspligtige varer til højere pris end den, der er angivet på prismærket. Der er ikke fri prisdannelse for varer, som er solgt under de gamle regler. Prismærkerne må ikke fjernes.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov


Gældende formulering		Lovforslaget

		§ 1

		I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 30. januar 2008, som ændret ved § 75 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 9 i lov nr. 1344 af 19. december 2008 og § 4 i lov nr. 294 af 11. april 2011, foretages følgende ændringer:

Kapitel 1 Afgift af visse kemiske bekæmpelsesmidler Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser		1. Overskriften til kapitel 1 affattes således: »Afgift af plantebeskyttelsesmidler Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser«.

		2. §§ 1-4 affattes således:
§ 1. Der betales afgift til statskassen af følgende stoffer og produkter, der ved denne lovs ikrafttræden er godkendelsespligtige efter kapitel 7 i lov om kemikalier eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF: 1) Kemiske midler til bekæmpelse af insekter, mider, snegle, utøj og regnorme og lignende laverestående dyr bortset fra midler til bekæmpelse af skadedyr i træ. 2) Kemiske midler til jorddesinfektion med henblik på plantebeskyttelse. 3) Kemiske midler til bekæmpelse af plantevækst eksklusive algevækst. 4) Kemiske midler til bekæmpelse af plantesygdomme. 5) Kemiske midler til regulering af plantevækst bortset fra egentlige plantenæringsstoffer og grundforbedringsmidler. 6) Kemiske midler til afskrækkelse af insekter m.v. og vildtlevende pattedyr og fugle.		»§ 1. Der betales afgift til statskassen af plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt efter kapitel 7 i lov om kemikalier eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF.
Stk. 2. Afgiften udgør for de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte midler 35 pct. af den afgiftspligtige værdi og for de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte midler 25 pct. af den afgiftspligtige værdi. Er et middel omfattet af flere kategorier, betales den højeste afgiftssats.		Stk. 2. Afgiften udgør summen af nr. 1-4 opgjort pr. kg eller liter plantebeskyttelsesmiddel: 1) 107 kr. pr. kg eller liter plantebeskyttelsesmiddel gange midlets sundhedsbelastning pr. kg eller liter middel. 2) 107 kr. pr. kg eller liter aktivstof gange midlets miljøeffektbelastning pr. kg eller liter middel. 3) 107 kr. pr. kg eller liter aktivstof gange midlets miljøadfærdsbelastning pr. kg eller liter middel. 4) 50 kr. pr. kg eller liter aktivstof.
		Stk. 3. Afgiftssatsen opgjort efter stk. 2 afrundes opad til nærmeste hele kroner.
		Stk. 4. Kriterierne for fastlæggelse af plantebeskyttelsesmidlernes sundhedsbelastning, miljøeffektbelastning og miljøadfærdsbelastning fremgår af bilag 1.
		Stk. 5. Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler jf. § 7, stk. 1 nr. 7, beskattes som beskrevet i § 7, stk. 2.

Afgiftspligtig værdi		Registrerede virksomheder

§ 2. Den afgiftspligtige værdi er varens højeste detailsalgspris uden rabatfradrag af nogen art inklusive afgift efter denne lov, men eksklusive merværdiafgift.		§ 2. Virksomheder, der fremstiller eller med henblik på salg modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. For varer, der modtages fra udlandet, og som ikke gøres til genstand for omsætning, fastsættes den afgiftspligtige værdi af told- og skatteforvaltningen på grundlag af indkøbsprisen med tillæg af de omkostninger og den avance, der i almindelighed skønnes at indgå i den afgiftspligtige værdi for sådanne varer.		Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

Registrerede virksomheder

§ 3. Virksomheder, der fremstiller eller med henblik på salg modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.		§ 3. Registrerede virksomheder er berettiget til at modtage afgiftspligtige varer fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, uden at afgiften er berigtiget, såfremt varerne er bestemt til videresalg.
Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.
§ 4. Registrerede virksomheder er berettiget til at modtage afgiftspligtige varer fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, uden at afgiften er berigtiget, såfremt varerne er bestemt til videresalg.		§ 4. Afgiftspligtige varer skal, forinden de udleveres fra de registrerede virksomheder, være pakket i fuldstændigt lukkede pakninger. Pakningen skal være forsynet med angivelse af navn og adresse på den registrerede virksomhed. Der kan dog gives tilladelse til i stedet at angive navn og adresse på den virksomhed, der har eneforhandling af den pågældende vare her i landet.«

		3. Overskriften før § 5 ophæves.

§ 5. Afgiftspligtige varer skal, forinden de udleveres fra de registrerede virksomheder, være pakket i fuldstændig lukkede pakninger. Pakningen skal være forsynet med angivelse af navn og adresse på den registrerede virksomhed. Der kan dog gives tilladelse til i stedet at angive navn og adresse på den virksomhed, der har eneforhandling af den pågældende vare her i landet.		4. §§ 5 og 6 ophæves.

§ 6. Afgiftsberigtigede varer skal forsynes med et af told- og skatteforvaltningen fremstillet prismærke, der angiver afgiftskategori samt varens højeste detailpris til den endelige forbruger (prismærkeprisen) inklusive afgift efter denne lov og merværdiafgift.
Stk. 2. Det er forbudt at afsætte afgiftspligtige varer til højere pris end den, der er angivet på prismærket.
Stk. 3. Prismærkerne fremstilles ved told- og skatteforvaltningens foranstaltning og udleveres af told- og skatteforvaltningen til de registrerede virksomheder. De registrerede virksomheder må ikke sælge eller udlåne de modtagne prismærker.

		5. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
Kapitel 2
Afgift af andre bekæmpelsesmidler Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssats		»Afgift af biocider Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser«

		6. § 7 affattes således:
§ 7. Der betales 3 pct. i afgift til statskassen af den afgiftspligtige værdi af følgende bekæmpelsesmidler, der ved denne lovs ikrafttræden er godkendelsespligtige efter kapitel 7 i lov om kemikalier eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF:		»§ 7. Der betales afgift til statskassen af følgende stoffer og produkter, der er godkendt efter kapitel 7 i lov om kemikalier eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, i det omfang stofferne og produkterne ikke er omfattet af § 1:
1) Kemiske midler til bekæmpelse af træødelæggende svamp og skadedyr i træ.		1) Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af insekter, mider, utøj, snegle, regnorme og lignende laverestående dyr bortset fra midler til bekæmpelse af skadedyr i træ fra og på savværker eller træprodukter.
2) Kemiske midler til bekæmpelse af algevækst.		2) Kemiske biocidmidler til afskrækkelse af insekter m.v. og vildtlevende pattedyr og fugle.
3) Kemiske midler til bekæmpelse af slimdannende organismer i papirmasse.		3) Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af træødelæggende svamp og skadedyr i træ.
		4) Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af algevækst.
		5) Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af slimdannende organismer i papirmasse.
		6) Kemiske biocidmidler til bekæmpelse af rotter, mus, mosegrise, muldvarpe og kaniner.
		7) Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler.
		Stk. 2. Afgiften udgør for de i stk. 1, nr. 1, nævnte midler 40 pct. af den afgiftspligtige værdi, for de i stk. 1, nr. 2, nævnte midler 30 pct. af den afgiftspligtige værdi og for de i stk. 1, nr. 3-7, nævnte midler 3 pct. af den afgiftspligtige værdi. Er et middel omfattet af flere kategorier, betales den højeste afgiftssats.«

		7. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Afgiftspligtig værdi § 8. Den afgiftspligtige værdi er det vederlag, som modtageren skal yde for varerne inklusive afgift efter denne lov, men eksklusive merværdiafgift. Kasserabatter og andre rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, skal medregnes i den afgiftspligtige værdi. Til den afgiftspligtige værdi medregnes endvidere i alle tilfælde agentprovision og lignende. I tilfælde, hvor der ikke finder modydelse sted, er den afgiftspligtige værdi virksomhedens almindelige pris ved udleveringen af sådanne varer mod vederlag. Kan en sådan pris ikke konstateres, fastsættes den afgiftspligtige værdi af told- og skatteforvaltningen på grundlag af virksomhedens indkøbspris med tillæg af de omkostninger og den avance, der i almindelighed skønnes at indgå i den afgiftspligtige værdi for sådanne varer.		»Stk. 2. Ved salg direkte til forbrugerne fastsættes afgiftsværdien til varens almindelige engrospris. Hvis der ikke findes en almindelig engrospris, er afgiftsværdien ved salg direkte til forbruger eller ved overførsel til egen detailudsalg varens detailpris med fradrag af 20 pct.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi i dansk mønt.

		8. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
Kapitel 3
Fællesbestemmelser		»Fællesbestemmelser
Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige omsætning		Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde og omsætning«

		9. § 12, stk. 1 og 2, affattes således:
§ 12. De registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige omsætning som den afgiftspligtige værdi af udleveringen af afgiftspligtige varer i perioden.		»De registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige mængde efter § 1 samt den afgiftspligtige omsætning efter § 7 som henholdsvis den udleverede mængde opgjort i kg eller liter for plantebeskyttelsesmidler og den afgiftspligtige værdi af udleverede biocider m.v. i perioden.
Stk. 2. Overførsel af afgiftspligtige varer fra en registreret virksomhed til eget detailudslag skal indgå i den afgiftspligtige omsætning. Stk. 3. De udleverede varer medregnes i opgørelsen efter stk. 1, uanset om varerne er endeligt solgt eller leveret i konsignation eller på anden måde. Til udleveringen efter stk. 1 medregnes også varer, der er forbrugt af virksomheden eller udleveret uden modydelse.		Stk. 2. Overførsel af afgiftspligtige varer fra en registreret virksomhed til eget detailudsalg skal indgå i den afgiftspligtige mængde og omsætning. Udtagning til eget forbrug eller udlevering uden modydelse regnes med i opgørelserne af udleveringen nævnt i stk. 1. Varer udtaget til eget forbrug skal holdes klart adskilt fra varer til videresalg.«

		10. § 12, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

		11. § 13, stk. 1, affattes således:
§ 13. Til den afgiftspligtige omsætning medregnes ikke værdien af 1) varer, der uden prismærker tilføres en anden registreret virksomhed, 2) varer, der uden prismærker leveres til udlandet, 3) varer, der i den registrerede virksomhed eller under transport til eller fra denne er gået tabt ved brand eller forlis. Stk. 2. - - -		»Til den afgiftspligtige mængde og omsætning, jf. § 12, stk. 1, medregnes ikke mængden af eller værdien af 5) varer, der efter § 3 eller § 10 leveres til en anden registreret virksomhed, 6) varer, der leveres til udlandet, 7) varer, der i den registrerede virksomhed eller under transport til eller fra denne er gået tabt ved brand eller forlis, og 8) varer, som udleveres fra virksomheden, og som der tidligere er betalt afgift af.«

§ 14. Varer, der uden prismærker leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer med diplomatiske rettigheder, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.		12. I § 14, 1. pkt., udgår »uden prismærker«.

		13. I § 15, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
§ 15. Ved returnering af afgiftsberigtigede varer til den registrerede virksomhed, der har leveret varen, ydes der godtgørelse af den erlagte afgift, såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften, og returneringen finder sted inden 1 år. Afgiftsgodtgørelse kan kun ske med et beløb svarende til afgiften beregnet efter den på returneringstidspunktet gældende afgiftssats. Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke. Stk. 2-3. - - -		»Ved returnering af afgiftsberigtigede varer til den registrerede virksomhed, der har leveret varen, ydes der godtgørelse af den erlagte afgift, såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften.« 14. § 15, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan meddele virksomheder godtgørelse af den betalte afgift af bekæmpelsesmidler, der leveres til udlandet.«

§ 17. Registrerede virksomheder skal føre regnskab over modtagne prismærker, fremstilling, tilgang af uberigtigede varer og udlevering af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer. Stk. 2-3. - - -		15. I § 17, stk. 1, udgår »modtagne prismærker,«.

		16. § 18 affattes således:
Afregning af afgiften § 18. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive den afgiftspligtige omsætning fordelt efter varernes afgiftskategori opgjort efter reglerne i §§ 12 og 13, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.		»§ 18. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive den samlede afgiftsbetaling for plantebeskyttelsesmidler og den afgiftspligtige omsætning for biocider m.v. Den afgiftspligtige mængde eller omsætning skal opgøres efter reglerne i §§ 12 og 13. Afgiften for afgiftsperioden skal indbetales til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.«

§ 24. - - - Stk. 2. De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive værdien af de varer, som virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Stk. 3-5. - - -		17. I § 24, stk. 2, ændres »værdien af de varer« til: »afgiftsbetalingen for plantebeskyttelsesmidler og den afgiftspligtige værdi for biocider m.v.«.

		18. § 26, 1. pkt., affattes således:
§ 26. Hvor afgift skal betales i forbindelse med erhvervelsen i udlandet, udgør afgiften for de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte varer 35/65, for de i § 1, stk. 1, nr. 3-6, nævnte varer 25/75 og for de i § 7, stk. 1, nævnte varer 3/97 af en i overensstemmelse med reglerne om toldværdien for værditoldpligtige varer fastsat værdi tillagt eventuel told. For beregningen af den nævnte værdi gælder de i § 31, stk. 1, 2. pkt., i merværdiafgiftsloven fastsatte bestemmelser. Bestemmelsen i denne lovs § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.		»Hvor afgift skal betales i forbindelse med erhvervelsen i udlandet, udgør afgiften for de i § 7, stk. 1, nr. 1, nævnte varer 40/60, for de i § 7, stk. 1, nr. 2, nævnte varer 30/70 og for de i § 7, stk. 1, nr. 3-7, nævnte varer 3/97 af en i overensstemmelse med reglerne om toldværdien for værditoldpligtige varer fastsat værdi tillagt eventuel told.« 19. I § 26, 3. pkt.,. ændres »§ 8, stk. 2« til: »§ 8, stk. 3«.

		20. I § 27 indsættes som stk. 10:
		»Stk. 10. Ved transport af afgiftspligtige varer efter denne lov skal transportøren på forlangende fremlægge dokumentation for, at produktet er godkendt efter kapitel 7 i lov om kemikalier eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF«.

		21. Efter § 27 indsættes:
		»§ 27 a. Virksomheder, der forhandler eller anvender bekæmpelsesmidler må ikke modtage afgiftspligtige varer, der ikke er pakket og mærket efter reglerne i § 4. Virksomheden er forpligtet til, såfremt varerne er leveret, uden at disse forskrifter er overholdt, omgående at give told- og skatteforvaltningen meddelelse herom.«

		22. I § 30 indsættes som 3. pkt.:
§ 29. - - - § 30. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2, og som her til landet ved fjernsalg sælger afgiftspligtige varer, skal anmeldes til registrering hos told- og skatteforvaltningen. For disse virksomheder opgøres den afgiftspligtige omsætning som den afgiftspligtige værdi af varer, virksomheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg.		»For disse virksomheder opgøres den afgiftspligtige mængde af plantebeskyttelsesmidler som mængden af afgiftspligtige varer opgjort efter § 12, stk. 1.«

		23. Efter § 30 indsættes:
		»§ 30 a. Miljøstyrelsen træffer afgørelse efter denne lovs bilag 1. Miljøstyrelsens afgørelser efter denne lovs bilag 1 kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed. Inden afgørelsen træffes, skal afgørelsens adressat have lejlighed til at fremkomme med en udtalelse vedrørende de effektværdier, der ligger til grund for beregningen af sundheds-, miljøeffekt- og miljøadfærdsbelastningen.«

§ 38. Det er forbudt virksomheder, der ikke er registreret, at modtage afgiftspligtige varer, der ikke er forsynet med prismærke efter reglerne i denne lov. Virksomheden er forpligtet til, såfremt varerne er leveret, uden at disse forskrifter er overholdt, omgående at give told- og skatteforvaltningen meddelelse herom. Stk. 2. Det er forbudt andre end told- og skatteforvaltningen her i landet at fremstille eller lade fremstille eller fra udlandet modtage mærker af samme slags eller lignende dem, der i nærværende lov foreskrives som prismærker. Ligeledes er det forbudt her i landet at fremstille eller lade fremstille eller fra udlandet modtage de til sådanne mærkers fremstilling og mangfoldiggørelse nødvendige stempler, klicheer og lign. Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om prismærker, herunder om betaling for prismærkerne.		24. § 38 ophæves.

§ 40. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt 1) - - - 2) overtræder § 3, stk. 1, § 5, 1. og 2. pkt., § 6, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1, § 17, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 2-6, § 30, 1. pkt., eller § 38, stk. 1 og 2, 3)-6) - - - Stk. 2-4. - - -		25. § 40, stk. 1, nr. 2, affattes således: »2) overtræder § 2, stk. 1, § 4, 1. og 2. pkt., § 9, stk. 1, § 12, stk. 1 og 2, § 17, stk. 1 og 3, § 18, 1. og 2. pkt., § 24, stk. 1, 2. pkt., § 27, stk. 2-6, stk. 10, § 27 a, eller § 30, 1. pkt.«


		26. Som bilag 1 til loven indsættes bilag 1 til denne lov:
		»Bilag 1. Fastsættelse af kriterier for beregning af afgift på plantebeskyttelsesmidler«

§ 48. - - - Stk. 2-4. - - -

Officielle noter

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.

2) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider. EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71.

EU-Oplysningen

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 171 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler.

(Omlægning af afgiften på plantebeskyttelsesmidler til mængdeafgift differentieret efter sundheds- og miljøkriterier og forenkling af afgiften på biocider m.v.).

Lovforslag som fremsat