Fremsat den 27. februar 2013 af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virk-somheder, årsregnskabsloven og lov om Det Centrale Virksomhedsregister

(Indførelse af iværksætterselskaber, nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital, afskaffelse af muligheden for at stifte nye selskaber med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder m.v.)

§ 1

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 477 af 30. maj 2012, § 1 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 1 i lov nr. 1383 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., 38, stk. 3, § 41, stk. 4, 1. pkt., § 44, stk. 1, § 60, stk. 3, 1. pkt., § 160, 3. pkt., § 181, 4. pkt., og § 190, stk. 2, 3. pkt., ændres »Erhvervs- og Selskabsstyrelsen« til: »Erhvervsstyrelsens it-system«.

2. I § 3, stk. 1, indsættes efter »§ 2«: », stk. 1-3,«.

3. I § 4, stk. 2, ændres »80.000« til: »50.000«.

4. I § 5 indsættes efter nr. 13 som nyt nummer:

»14) Iværksætterselskab:

Et anpartsselskab, jf. nr. 2, der ikke har en registreret selskabskapital på mindst 50.000 kr., og som opfylder betingelserne i § 357 a.«

Nr. 14-28 bliver herefter nr. 15-29.

5. I § 5, nr. 17, der bliver nr. 18, indsættes efter »anpartsselskab«: », herunder et iværksætterselskab,«.

6. I § 5 indsættes efter nr. 20, der bliver nr. 21, som nyt nummer:

»22) Multilateral handelsfacilitet:

Definitionen af multilateral handelsfacilitet i § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. finder anvendelse.«

Nr. 21-28, der bliver nr. 22-29, bliver herefter nr. 23-30.

7. I § 5, nr. 22, der bliver nr. 24, ændres »et selskab« til: »boet efter et kapitalselskab«.

8. I § 5 indsættes efter nr. 24, der bliver nr. 26, som nyt nummer:

»27) Reguleret marked:

Definitionen af reguleret marked i § 16, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. finder anvendelse.«

Nr. 25-28, der bliver nr. 26-30, bliver herefter nr. 28-31.

9. I § 5, nr. 28, der bliver nr. 31, og § 134, 1. pkt., ændres »et datterselskab« til: »en dattervirksomhed«.

10. I § 17, stk. 1, indsættes efter »overholdt«: », herunder at kapitalgrundlaget er til stede«.

11. I § 20, stk. 1, indsættes efter »truffet af«: »stifterne,«.

12. I § 24, stk. 1, ændres »oprettes« til: »stiftes«.

13. I § 27, stk. 1, nr. 4, § 144, stk. 4, 2. pkt., § 156, stk. 2, nr. 3, § 225, stk. 1, nr. 4, og § 350, stk. 1, nr. 3, ændres »årsrapport« til: »årsregnskab m.v.«.

14. I § 28, nr. 5, indsættes efter »ledelsesorganer,«: »herunder oplysning om den valgte ledelsesstruktur, jf. § 111, samt i aktieselskaber oplysning om antallet eller mindste og højeste antal medlemmer af de forskellige ledelsesorganer og eventuelle suppleanter samt valgperioden for medlemmerne af det øverste ledelsesorgan,«.

15. § 32, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Forslag om at stifte kapitalselskabet med en højere eller lavere selskabskapital end angivet i vedtægterne kan alene vedtages med samtykke fra samtlige stiftere og kapitaltegnere.«

16. § 33, stk. 1, affattes således:

»Der skal til enhver tid være indbetalt 25 pct. af selskabskapitalen, dog mindst 50.000 kr. Fastsættes en overkurs, skal overkursen i aktieselskaber indbetales fuldt ud, uanset at en del af selskabskapitalen ikke indbetales. I anpartsselskaber skal en eventuel overkurs ikke indbetales fuldt ud, men kan være delvist indbetalt med samme andel som selskabskapitalen. Hvis hele eller en del af selskabskapitalen indbetales ved indskud af andre værdier end kontanter, jf. § 35, skal hele selskabskapitalen og en eventuel overkurs dog indbetales fuldt ud.«

17. § 36, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Overtager kapitalselskabet i forbindelse med stiftelsen en bestående virksomhed, skal vurderingsberetningen endvidere indeholde en åbningsbalance for kapitalselskabet. Åbningsbalancen skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som selskabet udarbejder årsrapport efter. Åbningsbalancen skal være uden forbehold. Hvis kapitalselskabet er underlagt revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, skal åbningsbalancen tillige være forsynet med en erklæring om revision uden forbehold.«

18. I § 37, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »kan stifterne«: »alene«.

19. I § 38, stk. 1, nr. 1, ændres »Aktiver, som er individuelt målt og præsenteret i et års- eller koncernregnskab for det forudgående regnskabsår, der er udarbejdet« til: »Aktiver og forpligtelser (nettoaktiver), som er målt til dagsværdi og præsenteret individuelt i et års- eller koncernregnskab for det forudgående regnskabsår. Års- eller koncernregnskabet skal være udarbejdet«.

20. I § 38, stk. 2, nr. 1, ændres »aktivet og dets værdi« til: »aktiver og forpligtelser (nettoaktiver) og disses værdier«.

21. I § 40, stk. 6, ændres: »en bestemmende kapitalpost i et andet kapitalselskab« til: »en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed«.

22. I § 41, stk. 2, ændres »stiftelsesdato, der ligger senere end« til: »dato for retsvirkning, jf. § 40, stk. 3-5, der ligger efter«.

23. § 42 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 42. Kapitalselskabets centrale ledelsesorgan er ansvarlig for, at erhvervelse af aktiver fra stiftere, kapitalejere og medlemmer af kapitalselskabets ledelse ikke er til skade for selskabet, dets kapitalejere eller kreditorer.

§ 42 a. Et aktieselskabs erhvervelse af aktiver fra en stifter skal godkendes af generalforsamlingen, hvis

1) erhvervelsen sker i tiden fra datoen for stiftelsesdokumentets underskrift og indtil 24 måneder efter, at aktieselskabet er registreret, og

2) vederlaget svarer til mindst 1/10 af selskabskapitalen.

Stk. 2. Det centrale ledelsesorgan i aktieselskabet skal til brug for generalforsamlingens beslutning om godkendelse af erhvervelsen udarbejde en redegørelse om de nærmere omstændigheder ved erhvervelsen.«

24. I § 43, stk. 1, ændres »§ 42, stk. 1« til: »§ 42 a, stk. 1«.

25. § 44, stk. 1, affattes således:

»Det centrale ledelsesorgan skal offentliggøre redegørelsen, jf. § 42 a, stk. 2, og vurderingsberetningen eller ledelseserklæringen, jf. § 43, i Erhvervsstyrelsens it-system senest 2 uger efter generalforsamlingens godkendelse af erhvervelsen.«

26. I § 44, stk. 2, ændres »§§ 42« til: »§§ 42 a«.

27. I § 51, stk. 5, 2. pkt., ændres »§ 58, stk. 2« til: »§ 58, stk. 1 og 2«.

28. § 52 affattes således:

»§ 52. Ejerbogen for et kapitalselskab, som har udstedt navnekapitalandele, skal indeholde følgende oplysninger, jf. dog stk. 3:

1) Kapitalejers samlede beholdning af kapitalandele.

2) Kapitalejers og panthavers navn og bopæl, og for virksomheder navn, cvr-nr. og hjemsted, jf. stk. 2.

3) Dato for erhvervelse, afhændelse eller pantsætning, herunder kapitalandelenes størrelse.

4) De stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene.

Stk. 2. Er kapitalejeren eller panthaveren en udenlandsk statsborger eller en udenlandsk juridisk person, skal meddelelsen, jf. § 53, stk. 1, vedlægges anden dokumentation, der sikrer en entydig identifikation af kapitalejeren eller panthaveren.

Stk. 3. For aktieselskaber, som har udstedt ejerbeviser, eller har aktier udstedt gennem en værdipapircentral, finder stk. 1 og 2 ikke anvendelse.«

29. § 53, stk. 1,3. pkt., affattes således:

»Ved overdragelse af kapitalandele gælder der ingen noteringspligt, jf. dog stk. 4.«

30. I § 53 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Kapitalselskabet henholdsvis føreren af ejerbogen skal give ejerbeviset påtegning om, at notering er sket eller, når vedtægterne bestemmer dette, mod deponering af ejerbeviset udstede bevis for, at notering er sket.«

31. § 54, affattes således:

»§ 54. Ejerbogen for et aktieselskab, der har udstedt ihændehaveraktier, skal indeholde oplysning om løbenummer.«

32. I § 55, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »marked«: »eller en multilateral handelsfacilitet«.

33. § 59 affattes således:

»§ 59. Et ejerbevis kan omfatte en eller flere kapitalandele. Et ejerbevis, der omfatter flere kapitalandele, skal angive de enkelte kapitalandeles størrelse eller eventuelle pålydende værdi. Et ejerbevis, der omfatter en eller flere ihændehaveraktier, skal angive de enkelte ihændehaveraktiers løbenummer.«

34. I § 60, stk. 4, ændres »kapitalandelenes løbenummer og dennes størrelse eller pålydende værdi« til: »kapitalandelenes størrelse eller pålydende værdi samt for ihændehaveraktier angives desuden løbenummer«.

35. I § 61, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Det centrale ledelsesorgan skal sikre, at gennemførelsen af en kapitalnedsættelse og nedsættelsesbeløbets størrelse registreres i en værdipapircentral hurtigst muligt efter gennemførelsen.«

36. I § 63, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 3,« til: »§ 4, stk. 1,«.

37. I § 64, stk. 1, udgår: », jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.,«.

38. I § 67, stk. 1, 1. pkt., ændres »overdragelse« til: »overgang«.

39. I § 67, stk. 2, ændres »domsforhandlingen« til: »hovedforhandlingen«.

40. §§ 70-72 affattes således:

»§ 70. Ejer en kapitalejer mere end 9/l0 af kapitalandelene i et kapitalselskab, og har ejeren en tilsvarende del af stemmerne, kan den pågældende kapitalejer bestemme, at de øvrige minoritetskapitalejere i kapitalselskabet skal lade deres kapitalandele indløse af den pågældende kapitalejer. I så fald skal de pågældende minoritetskapitalejere efter reglerne for indkaldelse til generalforsamling opfordres til senest 4 uger efter opfordringen at overdrage deres kapitalandele til den indløsende kapitalejer. Minoritetskapitalejerne skal endvidere ved bekendtgørelse i Erhvervsstyrelsens it-system med samme varsel opfordres til at overdrage kapitalandelene til den indløsende kapitalejer.

Stk. 2. Vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget for indløsningskursen skal oplyses i opfordringen. Desuden skal det oplyses, at indløsningskursen, hvis der ikke kan opnås enighed om denne, fastsættes efter reglerne i § 67, stk. 3, af en skønsmand udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted. Er der tale om indløsning i forbindelse med et gennemført overtagelsestilbud efter kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v., finder reglerne heri om prisfastsættelse anvendelse ved indløsningen, medmindre en minoritetskapitalejer over for den indløsende kapitalejer fremsætter anmodning om, at prisen skal fastsættes af en skønsmand, jf. dog stk. 4. Endvidere skal opfordringen indeholde den oplysning, som er omhandlet i stk. 3, 1. pkt. Derudover skal opfordringen indeholde en udtalelse fra kapitalselskabets centrale ledelsesorgan om de samlede betingelser for indløsningen. Endelig skal det meddeles, at kapitalandelene efter udløbet af fristen i stk. 1, 2. pkt. vil blive noteret i den indløsende kapitalejers navn i kapitalselskabets ejerbog i overensstemmelse med § 72, stk. 1 og 2. De tidligere nu indløste minoritetskapitalejere opretholder dog retten til at forlange vurdering ved skønsmand, jf. § 72, stk. 3. De samme oplysninger skal fremgå af bekendtgørelsen i henhold til stk. 1, 3. pkt.

Stk. 3. Hvis skønsmandens vurdering eller en afgørelse efter § 67, stk. 3, fører til en højere indløsningskurs end tilbudt af den indløsende kapitalejer, har denne også gyldighed for de minoritetskapitalejere i samme klasse, der ikke har ønsket vurdering. Omkostningerne ved kursfastsættelsen afholdes af den, der har fremsat anmodning om kursfastsættelsen. Medfører en vurdering eller afgørelse en højere indløsningskurs end tilbudt af den indløsende kapitalejer, kan retten, der har udmeldt skønsmanden, pålægge den indløsende kapitalejer helt eller delvis at afholde omkostningerne.

Stk. 4. Er der tale om indløsning i forlængelse af et frivilligt tilbud anses prisen under alle omstændigheder for rimelig, hvis tilbudsgiveren ved accept af tilbuddet har erhvervet mindst 90 pct. af den stemmeberettigede kapital, som var omfattet af tilbuddet. Er der tale om indløsning efter et pligtmæssigt tilbud, betragtes modydelsen i tilbuddet under alle omstændigheder som rimelig.

§ 71. Medfører en erhvervelse af aktier i et kapitalselskab, der har en eller flere aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, indløsning efter § 70, stk. 1, eller tilbudspligt efter § 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., anvendes reglerne om prisfastsættelse, som er fastsat i medfør af lov om værdipapirhandel m.v., medmindre en minoritetskapitalejer fremsætter anmodning om, at prisen skal fastsættes af en skønsmand, jf. § 67, stk. 3.

Stk. 2. Er der tale om indløsning i forbindelse med et gennemført overtagelsestilbud, jf. § 70, stk. 2, 3. pkt., kan modydelsen ved indløsning være i samme form som angivet i tilbudsgiverens oprindelige overtagelsestilbud, eller den kan erlægges kontant. Minoritetskapitalejere kan altid forlange kontantbetaling som modydelse ved indløsning.

Stk. 3. Anmodning om indløsning i forbindelse med et gennemført overtagelsestilbud, jf. § 70, stk. 2, 3. pkt., skal fremsættes senest 3 måneder efter udløbet af tilbudsperioden i tilbudsgiverens overtagelsestilbud.

Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om tilbudsgiveres indløsning af de øvrige kapitalejere, herunder hvordan aktieerhvervelserne skal opgøres i forbindelse med et gennemført overtagelsestilbud, jf. § 70, stk. 2, 3. pkt.

§ 72. Har alle minoritetskapitalejere ikke inden for den frist, som er fastsat i § 70, stk. 1, 2. pkt., overdraget deres kapitalandele til den indløsende kapitalejer, skal den indløsende kapitalejer hurtigst muligt til fordel for de pågældende minoritetskapitalejere uden forbehold deponere indløsningssummen, der modsvarer de ikke overdragne kapitalandele, jf. lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering.

Stk. 2. Samtidig med deponeringen anses eventuelle ejerbeviser, der er udstedt for indløste kapitalandele, for annullerede. Selskabets centrale ledelsesorgan drager omsorg for, at nye ejerbeviser får påtegning om, at de erstatter annullerede ejerbeviser.

Stk. 3. De tidligere nu indløste kapitalejere skal ved ny bekendtgørelse i Erhvervsstyrelsens it-system med et varsel af mindst 3 måneder gøres bekendt med, at retten til at forlange vurdering ved skønsmand, jf. § 67, stk. 1, fortabes ved fristens udløb. Endvidere skal datoen for en eventuel skønsmandsvurdering eller dom efter § 67, stk. 3, oplyses.«

41. § 74 affattes således:

»§ 74. I kapitalselskabets vedtægter kan optages bestemmelser om nedsættelse af selskabskapitalen ved indløsning af kapitalandele (amortisation), herunder bestemmelser om amortisationens forløb.

Stk. 2. Der kan ske vederlæggelse af kapitalejerne, jf. stk. 1, ved udstedelse af obligationer, såfremt der er optaget bestemmelser herom i vedtægterne.

Stk. 3. Det centrale ledelsesorgan kan iværksætte amortisation for så vidt angår kapitalandele, som er tegnet efter, at bestemmelserne om nedsættelse af selskabskapitalen ved amortisation er optaget i vedtægterne. Vedtægtsændringer som følge af amortisationens gennemførelse kan vedtages af det centrale ledelsesorgan.

Stk. 4. Ved kapitalnedsættelse som led i amortisation skal der ikke ske offentliggørelse af opfordring til kapitalselskabets kreditorer om at anmelde deres krav til selskabet i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Nedsættelsen sker ved annullation af fuldt indbetalte kapitalandele.

2) Kapitalandelene enten er erhvervet uden vederlag eller for et vederlag, der ikke overstiger det beløb, der kan anvendes til udbytte, herunder ved udstedelse af obligationer.

3) Et beløb svarende til de annullerede kapitalandeles pålydende værdi henlægges til en særlig fond.«

42. § 75 ophæves.

43. § 80, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

44. § 84 affattes således:

»§ 84. I aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, fastsættes en aktionærs ret til at deltage i en generalforsamling og afgive stemme i tilknytning til aktionærens aktier i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen.

Stk. 2. En aktionærs aktiebesiddelse og stemmerettighed opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af de kapitalejerforhold, der er registreret i ejerbogen samt de meddelelser om ejerforhold, som aktieselskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen.

Stk. 3. Registreringsdatoen ligger 1 uge før generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 4. Vedtægterne kan bestemme, at en aktionærs deltagelse i en generalforsamling senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse skal være anmeldt til aktieselskabet. Anmeldelsen af deltagelse er ikke til hinder for, at aktionæren, efter at anmeldelse har fundet sted, beslutter at lade sig repræsentere ved fuldmægtig.

Stk. 5. I aktieselskaber, som ikke har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og i anpartsselskaber kan vedtægterne bestemme følgende:

1) Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse.

2) Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.«

45. § 85, 2. pkt., affattes således:

»Egne kapitalandele og datterselskabers kapitalandele i moderselskabet medregnes ikke ved opgørelse af stemme- og ejerandele. 2. pkt. gælder dog ikke ved opgørelse af kapital- og stemmeandele efter § 55.«

46. I § 88, stk. 1, 3. pkt., ændres »årsrapporter« til: »årsregnskaber m.v.«.

47. I § 96, stk. 2, ændres »§ 92, stk. 1 eller 5« til: »§ 92, stk. 1«.

48. I § 115, nr. 5, ændres »forfalder, og kapitalselskabet« til: »forfalder. Bestyrelsen«.

49. I § 116, nr. 5, ændres »forfalder, og kapitalselskabet« til: »forfalder. Tilsynsrådet«.

50. I § 118, stk. 2, 2. pkt., ændres »Kapitalselskabet« til: »Direktionen«.

51. § 119, 2. pkt., udgår.

52. I § 134, 2. pkt., ændres »moderselskabet« til: »modervirksomheden«.

53. I § 139, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »reguleret marked«: »eller en multilateral handelsfacilitet«.

54. I § 142, 1. pkt., ændres »bestyrelsesmedlemmer« til: »medlemmer til det øverste ledelsesorgan«.

55. I § 143, nr. 4, indsættes efter »medarbejdere, «: »herunder regler om etablering af frivillige ordninger om medarbejderrepræsentation og det centrale ledelsesorgans adgang til at ændre kapitalselskabets vedtægter som følge heraf,«.

56. I § 145, 1. pkt., ændres »En dattervirksomhed« til: »Et datterselskab«.

57. I § 145, 2. pkt., ændres »dattervirksomheden« til: »datterselskabet«.

58. I § 155, stk. 3, nr. 4, ændres »§ 158, nr. 5, 6, 9, 10 og 11« til: »§ 158, nr. 2, 6, 7 og 10-12«.

59. § 156, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hvis beslutningen om kapitalforhøjelsen skal træffes af generalforsamlingen, kan aktionærerne i enighed beslutte at fravige stk. 1 og 2. Hvis beslutningen om kapitalforhøjelsen skal træffes af det centrale ledelsesorgan efter forudgående bemyndigelse fra generalforsamlingen, jf. § 155, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse ved det centrale ledelsesorgans udnyttelse af bemyndigelsen. Det centrale ledelsesorgan kan dog træffe beslutning om fravigelse af stk. 2, medmindre generalforsamlingen i forbindelse med meddelelsen af bemyndigelsen til det centrale ledelsesorgan har truffet beslutning om, at procedurekravene i henhold til stk. 2, ikke kan fraviges.«

60. I § 158 ændres to steder »kapitalen« til: »selskabskapitalen«.

61. I § 158 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) om der kan ske delvis indbetaling,«

Nr. 2-11 bliver herefter nr. 3-12.

62. § 159, stk. 1, affattes således:

»§ 159. Hvis selskabets centrale ledelsesorgan udnytter en bemyndigelse til forhøjelse af kapitalen ved tegning af nye kapitalandele meddelt i henhold til § 155, skal beslutningen angive

1) det mindste og det højeste beløb, selskabskapitalen skal kunne forhøjes med,

2) tegningskursen og kapitalandelenes størrelse eller antal,

3) hvornår de nye kapitalandele giver ret til udbytte og andre rettigheder i kapitalselskabet,

4) de anslåede omkostninger ved forhøjelsen, som kapitalselskabet skal betale,

5) tegningsfristen samt en frist på mindst 2 uger fra tidspunktet for afsendelse af underretning til kapitalejerne, inden for hvilken kapitalejerne skal udnytte fortegningsretten,

6) fristen for kapitalandelens indbetaling samt reglerne for fordeling ved overtegning af de kapitalandele, som ikke er tegnet på grundlag af fortegningsret,

7) om de nye kapitalandele kan indbetales i andre værdier end kontanter, jf. § 160, eller

8) om de nye kapitalandele kan indbetales ved konvertering af gæld, jf. § 161.«

63. I § 165, stk. 5, ændres »anmeldt« til: »registreret eller anmeldt til registrering«.

64. § 169, stk. 2, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-7 bliver herefter nr. 2-6.

65. I § 169, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 3, ændres »tegningsfristen« til: »fristen for tegning af kapitalandele«.

66. I § 173, stk. 1 og 2, indsættes efter »anmeldelse«: »til registrering«.

67. § 174, stk. 1, affattes således:

»Registrering eller anmeldelse til registrering af gennemførelse af en kapitalforhøjelse kan ikke registreres, før den selskabskapital og eventuel overkurs, der skal være indbetalt i henhold til denne lov, jf. § 33, eller vedtægterne, er indbetalt.«

68. I § 179, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »dækning for«: »selskabskapitalen og«.

69. I § 181 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Balancen efter § 36, stk. 3, udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overdragne virksomhed.«

70. I § 182, stk. 1, 1. pkt., ændres »mindst en ordinær« til: »den første«.

71. § 182, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Som ekstraordinært udbytte efter stk. 1 og 2 kan kun anvendes midler, der er omfattet af § 180, stk. 2, samt optjent overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senest er aflagt årsrapport for, medmindre beløbet er udloddet, forbrugt eller bundet.«

72. I § 183, stk. 1, 2. pkt., ændres »tiltrækkelige« til: »tilstrækkelige«.

73. I § 183, stk. 5, indsættes som 4. og 5. pkt.:

»Det centrale ledelsesorgan skal offentliggøre erklæringen i Erhvervsstyrelsens it-system senest 2 uger efter beslutningen om udlodning, jf. § 9, stk. 3. Balancen efter § 36, stk. 3, udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overdragne virksomhed.«

74. I § 183, stk. 6, 2. pkt., ændres »bestyrelsens protokol« til: »protokollen«.

75. § 187, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

76. I § 190, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Balancen efter § 36, stk. 3, udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overdragne virksomhed.«

77. I § 191, 2. pkt., indsættes efter »er«: »registreret eller«.

78. I § 192, stk. 1, affattes således:

»Kapitalselskabets kreditorer skal ved kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejerne eller henlæggelse til særlig reserve, jf. § 188, stk. 1, nr. 2 og 3, opfordres til at anmelde deres krav til selskabet inden for en frist på 4 uger. Dette sker ved Erhvervsstyrelsens registrering og offentliggørelse af det centrale ledelsesorgans beslutning om at nedsætte selskabskapitalen.«

79. I § 192, stk. 2, ændres »tegnes med« til: »forhøjes ved tegning af mindst«.

80. § 192, stk. 3, ophæves.

81. § 193 affattes således:

»§ 193. Når kreditorernes frist for anmeldelse af krav til kapitalselskabet er udløbet, jf. § 192, kan det centrale ledelsesorgan træffe beslutning om at gennemføre kapitalnedsættelsen til udbetaling til kapitalejerne eller henlæggelse til særlig reserve, hvis det er forsvarligt at gennemføre kapitalnedsættelsen, jf. § 115, nr. 5, § 116, nr. 5, og § 118, stk. 2, 2. pkt., jf. dog stk. 4.

Stk. 2. 4 uger efter, at kreditorernes frist for anmeldelse af krav til kapitalselskabet er udløbet, kan Erhvervsstyrelsen uden forudgående varsel registrere, at kapitalnedsættelsen til udbetaling af kapitalejerne eller henlæggelse til særlig reserve er gennemført, medmindre selskabet forinden har registreret eller anmeldt til registrering, at beslutningen om kapitalnedsættelsen skal annulleres, jf. stk. 3, eller at kapitalnedsættelsen først skal gennemføres ved en efterfølgende registrering eller anmeldelse til registrering til Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 4 og 5. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om, at visse ændringer vedrørende kapitalselskabet efter registreringen af beslutningen om kapitalnedsættelsen, jf. § 191, medfører, at beslutningen om kapitalnedsættelsen annulleres, eller at kapitalnedsættelsen skal gennemføres ved en efterfølgende registrering eller anmeldelse til registrering til Erhvervsstyrelsen.

Stk. 3. Hvis en kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejerne eller henlæggelse til særlig reserve ikke kan gennemføres i overensstemmelse med det offentliggjorte, jf. § 192, eller det ikke er forsvarligt at gennemføre kapitalnedsættelsen, jf. § 115, nr. 5, § 116, nr. 5, og § 118, stk. 2, 2. pkt., skal det centrale ledelsesorgan inden udløbet af fristen i stk. 2, 1. pkt., registrere eller anmelde til registrering, at beslutningen om kapitalnedsættelse annulleres.

Stk. 4. En kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejerne eller henlæggelse til særlig reserve må ikke gennemføres, hvis anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav. Erhvervsstyrelsen afgør på en af parternes begæring, om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende.

Stk. 5. En kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejerne eller henlæggelse til særlig reserve skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, senest ved udløbet af indsendelsesfristen for den årsrapport, hvori tidspunktet for beslutningen om kapitalnedsættelsen indgår, dog senest 1 år efter beslutningen om kapitalnedsættelsen. Overskrides fristen, mister beslutningen om gennemførelse af kapitalnedsættelsen sin gyldighed.«

82. § 197, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Hvis et kapitalselskab erhverver egne kapitalandele mod vederlag, må selskabet hertil kun anvende beløb, der kan anvendes til udlodning af udbytte, jf. § 180, stk. 2.«

83. § 219, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Likvidator kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt eller udpeget den pågældende.«

84. § 220, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

85. § 220, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Når der i et kapitalselskab er truffet beslutning om at træde i likvidation, kan der ikke træffes beslutning om ændring af de registrerede forhold vedrørende kapitalselskabet, bortset fra følgende:

1) Ændring af likvidator.

2) Ændring af selskabets eventuelle revisor, der er valgt til at revidere selskabets årsregnskab m.v.

3) Kapitalforhøjelser.

4) Ændring af vedtægterne som følge af generalforsamlingsbeslutning om at ændre en tidligere beslutning om revision af kapitalselskabets kommende årsregnskaber m.v., hvis kapitalselskabet ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, jf. § 88, stk. 1, nr. 3.

5) Ændring af selskabets hjemstedsadresse til likvidators adresse, hvis det ikke er muligt at komme i kontakt med selskabet på den hidtidige hjemstedsadresse, eller hvis de konkrete omstændigheder undtagelsesvis taler herfor.

6) Genoptagelse, jf. § 231.

7) Fusion, jf. dog § 246, stk. 1, og § 247, stk. 1.

8) Spaltning, jf. dog § 264 og § 265, stk. 1.

9) Grænseoverskridende fusion, jf. dog § 281 og § 282, stk. 1.

10) Grænseoverskridende spaltning, jf. dog § 301 og § 302, stk. 1.«

86. § 221, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Ved registrering og offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system efter § 220, stk. 1, opfordres kapitalselskabets kreditorer til at anmelde deres krav til likvidator senest 3 måneder fra datoen for offentliggørelsen.«

87. § 224, stk. 1, affattes således:

»Når bobehandlingen er afsluttet, kan generalforsamlingen træffe beslutningen om endelig likvidation af selskabet. Bobehandlingen må ikke afsluttes, før eventuelle tvister i henhold til § 221, stk. 3, 2. pkt., er endeligt afgjort. Likvidationsprovenuet kan udloddes før eller efter afslutningen af bobehandlingen, jf. dog § 223.«

88. § 228 affattes således:

»§ 228. Når der af Erhvervsstyrelsen er truffet beslutning om, at et kapitalselskab skal tvangsopløses, kan der ikke træffes beslutning om ændring af de registrerede forhold vedrørende kapitalselskabet, bortset fra følgende:

1) Indsættelse af en likvidator udnævnt af skifteretten, jf. § 227, stk. 3, 1. pkt.

2) Ændring af en likvidator udnævnt af skifteretten.

3) Indsættelse af en revisor udnævnt af skifteretten, § 227, stk. 3, 2. pkt.

4) Ændring af en revisor udnævnt af skifteretten.

5) Genoptagelse, jf. § 232.

6) Fusion, jf. §§ 236-253, jf. dog stk. 2.

7) Spaltning, jf. § 254-270, jf. dog stk. 2.

8) Grænseoverskridende fusion, jf. §§ 271-290 og §§ 311-317, jf. dog stk. 2.

9) Grænseoverskridende spaltning, jf. 291-311 og § 318, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Beslutning om fusion, spaltning, grænseoverskridende fusion eller grænseoverskridende spaltning kræver, at skifteretten eller den eventuelle skifteretsudnævnte likvidator tiltræder dette.

Stk. 3. Hvis det fortsættende selskab i en fusion eller grænseoverskridende fusion eller det modtagende selskab i en spaltning eller grænseoverskridende spaltning er under tvangsopløsning, kan transaktionen kun besluttes, hvis der samtidig træffes beslutning om genoptagelse af selskabet, jf. § 232.«

89. § 229 affattes således:

»§ 229. I perioden fra kapitalselskabets oversendelse til skifteretten og til der enten er udpeget en likvidator, eller selskabet er opløst, må den hidtidige ledelse i kapitalselskabet alene foretage de dispositioner, der er nødvendige, og som kan gennemføres uden skade for selskabet og dets kreditorer.

Stk. 2. Den hidtidige ledelse af kapitalselskabet er forpligtet til at bistå skifteretten og en eventuel likvidator udnævnt af skifteretten i fornødent omfang med oplysninger om selskabets hidtidige virke. Tilsvarende gælder selskabets eventuelle hidtidige revisor. Ledelsen og revisor skal give de oplysninger, som måtte være nødvendige for skifterettens, herunder en eventuelt udpeget likvidators, vurdering af bestående og fremtidige krav.

Stk. 3. I koncerner er ledelsen i dattervirksomheder ligeledes forpligtet til at bistå skifteretten og en eventuel likvidator udnævnt af skifteretten, jf. stk. 2, hvis moderselskabet oversendes til tvangsopløsning

Stk. 4. Skifteretten kan indkalde tidligere medlemmer af selskabets ledelse og selskabets hidtidige revisor til møde i skifteretten med henblik på at indhente oplysninger i henhold til stk. 2 og 3.«

90. I § 232, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:

»Hvis kapitalselskabet på tidspunktet for anmodningen om genoptagelse endnu ikke har afleveret årsrapporter for regnskabsår, hvor indsendelsesfristen er udløbet, er modtagelsen af disse årsrapporter ligeledes en betingelse for genoptagelsen.«

91. I § 233 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Et kapitalselskab under konkurs kan deltage i fusioner og grænseoverskridende fusioner som det ophørende selskab og i spaltninger og grænseoverskridende spaltninger som det indskydende selskab, hvis kurator tiltræder dette.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

92. § 234, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

93. § 235, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Skifteretten kan bestemme, at boet efter et kapitalselskab, der efter opløsning ved betalingserklæring, jf. § 216, eller efter afsluttet likvidation, er slettet i Erhvervsstyrelsens it-system over aktive kapitalselskaber, skal reassumeres, hvis der fremkommer yderligere midler til fordeling.«

94. I § 236 indsættes som 3. pkt.:

»Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.«

95. I § 237, stk. 2, ændres »§ 248, stk. 2 og 3« til: »§ 248, stk. 2, 3 og 4«.

96. I § 238, stk. 1, ændres »fusionsplanen« til: »den påtænkte fusion, herunder en eventuel fusionsplan,«.

97. § 239, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:

»Hvis fusionsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende kapitalselskab, der deltager i fusionen, udarbejdes en mellembalance, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2. I en fusion, hvor udarbejdelse af en fusionsplan er fravalgt, jf. § 237, stk. 2, skal der for det pågældende kapitalselskab, der deltager i fusionen, udarbejdes en mellembalance, hvis beslutningen om fravalg af fusionsplan er truffet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 3. Mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som kapitalselskabet udarbejder årsrapport efter, må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af eller beslutningen om fravalg af fusionsplanen. Mellembalancen skal være revideret, hvis kapitalselskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

98. I § 240, stk. 2, ændres »fusionsplanen« til: »den påtænkte fusion«.

99. Overskriften før § 241 affattes således:

»Vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte fusion, herunder en eventuel fusionsplan«

100. § 241, stk. 1, affattes således:

»I hvert af kapitalselskaberne, der deltager i fusionen, udarbejder en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd en skriftlig udtalelse om fusionsplanen, herunder vederlaget, jf. stk. 4. I en fusion, hvor udarbejdelsen af en fusionsplan er fravalgt, jf. § 237, stk. 2, skal vurderingsmanden afgive en skriftlig udtalelse om den påtænkte fusion, herunder vederlaget, jf. stk. 4. Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan udtalelse fra en vurderingsmand om den påtænkte fusion, jf. 1. og 2. pkt.«

101. I § 242, 1. pkt., indsættes efter »efter fusionen«: »i forhold til selskabets nuværende situation«.

102. § 243, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 242, finder, at kreditorerne i det enkelte kapitalselskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 244, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer til selskabet.«

103. § 243, stk. 6, ophæves.

104. Overskriften før § 244 affattes således:

»Indsendelse af oplysninger om den påtænkte fusion, herunder eventuelt fusionsplan og eventuelt vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling«

105. § 244 affattes således:

»§ 244. Erhvervsstyrelsen skal senest 4 uger efter en eventuel fusionsplans underskrivelse have modtaget en kopi af fusionsplanen, jf. dog stk. 2. Overskrides fristen, kan modtagelsen af fusionsplanen ikke offentliggøres, og fusionen dermed ikke vedtages.

Stk. 2. Hvis de deltagende kapitalselskaber har udnyttet muligheden for at fravælge udarbejdelsen af en fusionsplan, jf. § 237, stk. 2, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af de deltagende kapitalselskabers navne og cvr-numre.

Stk. 3. Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 242, 1. pkt., skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Hvis muligheden for at fravælge udarbejdelsen af en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 242, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navne og cvr-numre på de kapitalselskaber, som deltager i fusionen.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsens modtagelse af oplysninger og eventuelle dokumenter, jf. stk. 1-4, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf. § 243, indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse oplysning herom.

Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af eventuel fusionsplan og eventuelle medfølgende dokumenter.«

106. § 245 affattes således:

»§ 245. Beslutning om gennemførelse af en fusion må tidligst træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 244, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte fusion, jf. dog stk. 2 og 3. Hvis offentliggørelsen vedrørende § 244, stk. 1 eller 2, og vedrørende § 244, stk. 3 eller 4, har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt. fra det seneste offentliggørelsestidspunkt.

Stk. 2. I en fusion, hvor der alene deltager anpartsselskaber, og hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 242, finder, at kreditorerne i det enkelte anpartsselskab er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, kan anpartshaverne i enighed efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 244, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte fusion beslutte at fravige fristen efter stk. 1.

Stk. 3. I en fusion, hvor fusionsplanen er fravalgt, jf. § 237, stk. 2, er der ikke krav om, at Erhvervsstyrelsen skal have foretaget offentliggørelse, jf. § 244, stk. 5, inden anpartshaverne kan træffe beslutning om gennemførelsen af fusionen, hvis der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 242, og vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling finder, at kreditorerne i det enkelte anpartsselskab er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen.

Stk. 4. Hvis det ophørende kapitalselskab har afsluttet et regnskabsår inden det tidspunkt, hvor det ophørende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til det fortsættende selskab, og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om at gennemføre fusionen.

Stk. 5. Kreditorer, der anmoder derom, skal have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om fusionens eventuelle gennemførelse.

Stk. 6. Fusionens gennemførelse skal være i overensstemmelse med fusionsplanen, hvis der er udarbejdet en fusionsplan. Vedtages fusionen ikke i overensstemmelse med en eventuel offentliggjort fusionsplan, anses forslaget som bortfaldet.

Stk. 7. Følgende dokumenter skal, hvis de er udarbejdet, senest 4 uger før der skal træffes beslutning om gennemførelse af en fusion, stilles til rådighed for kapitalejerne på selskabets hjemsted eller hjemmeside, medmindre disse i enighed beslutter, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges forud for eller på generalforsamlingen, jf. dog stk. 8:

1) Fusionsplanen.

2) Hvert af de bestående deltagende kapitalselskabers godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, kapitalselskabet må have bestået.

3) Fusionsredegørelse.

4) Mellembalance.

5) Vurderingsberetning om apportindskud.

6) Vurderingsmændenes udtalelse om den påtænkte fusion, herunder en eventuel fusionsplan.

7) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling.

Stk. 8. Kapitalejere, der anmoder herom, skal vederlagsfrit have adgang til de dokumenter, der er nævnt i stk. 7.«

107. I § 246, stk. 3, og § 247, stk. 2, ændres »fusionsplanen« til: »oplysninger om den påtænkte fusion, herunder en eventuel fusionsplan,«.

108. I § 247, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Er kapitalselskabet under likvidation, kan fusion kun besluttes, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt, og generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at genoptage selskabet, jf. § 231.«

109. I § 248, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. I en fusion, hvor udarbejdelse af en fusionsplan er fravalgt, jf. § 237, stk. 2, skal de centrale ledelsesorganer oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem balancedagen i selskabets senest aflagte årsrapport og generalforsamlingen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

110. § 248, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I en fusion, hvori der alene deltager anpartsselskaber, skal der i forbindelse med vedtagelsen af fusionens gennemførelse tages stilling til følgende forhold, medmindre de pågældende oplysninger fremgår af en eventuel fusionsplan, jf. § 237:

1) Anpartsselskabernes navne og eventuelle binavne, herunder om et ophørende selskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for det fortsættende anpartsselskab.

2) Vederlaget for anparterne i et ophørende anpartsselskab.

3) Tidspunktet, fra hvilket de anparter, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte.

4) Tidspunktet, fra hvilket et ophørende anpartsselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået.

5) Vedtægter, jf. §§ 28 og 29, hvis der ved fusionens gennemførelse dannes et nyt anpartsselskab.«

111. I § 249, stk. 3, ændres »planen« til: »den påtænkte fusion«.

112. § 250 affattes således:

»§ 250. Fusionen anses for gennemført, og et ophørende kapitalselskab anses for opløst, og dets rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende kapitalselskab, jf. dog stk. 2, når:

1) Fusionen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen.

2) Kreditorernes krav anmeldt efter § 243 er afgjort.

3) Kapitalejeres krav om godtgørelse efter § 249 er afgjort, eller der er stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte fusion, herunder vederlaget, og det i vurderingsmandsudtalelsen antages, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, skal vurderingsmændene endvidere have erklæret, at deres udtalelse om vederlaget ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.

4) Betingelserne i stk. 6 om valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og revisor er opfyldt.

5) Der er ansat en direktion, hvis der som led i fusionen opstår et nyt kapitalselskab, der skal have en ledelsesmodel, hvor det øverste ledelsesorgan enten er en bestyrelse eller et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1.

Stk. 2. Hvis tidspunktet, hvor det ophørende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til det fortsættende kapitalselskab, er efter tidspunktet for beslutningerne om at gennemføre fusionen, indtræder fusionens retsvirkninger, jf. 2. og 3. pkt., dog først på det regnskabsmæssige virkningstidspunkt. Tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkningstidspunkt kan ikke være senere end 2 uger efter beslutningerne om at gennemføre fusionen, dog ikke senere end tidspunktet for fusionens registrering eller anmeldelse til registrering. Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre fusionen skal endvidere være i samme regnskabsår for de deltagende kapitalselskaber.

Stk. 3. Når betingelserne efter stk. 1 og 2 er opfyldt, bliver de kapitalejere i et ophørende kapitalselskab, der vederlægges med kapitalandele, kapitalejere i det fortsættende selskab.

Stk. 4. Der kan ikke ydes vederlag for kapitalandele i et ophørende kapitalselskab, der ejes af de fusionerende kapitalselskaber. § 31 og § 153, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved fusion.

Stk. 5. Kapitel 3 om stiftelse, kapitel 10 om kapitalforhøjelse og kapitel 14 om opløsning finder ikke anvendelse ved en fusion, medmindre det fremgår af bestemmelserne om fusion, jf. §§ 236-252.

Stk. 6. Dannes der ved fusionens gennemførelse et nyt kapitalselskab, og foretages valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og eventuel revisor ikke umiddelbart efter, at generalforsamlingen har vedtaget fusionen, skal der senest 2 uger derefter afholdes generalforsamling i det nye kapitalselskab til valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og eventuel revisor. Generalforsamlingen skal endvidere træffe beslutning om, hvorvidt kapitalselskabets kommende årsregnskaber skal revidereres, hvis kapitalselskabet ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.«

113. § 251, stk. 1 og 2, affattes således:

»Den vedtagne fusion skal for hvert kapitalselskab registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter, at fusionen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen. Det forsættende kapitalselskab kan registrere eller anmelde fusionen på de deltagende kapitalselskabers vegne. Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges de dokumenter, som er nævnt i § 245, stk. 6, nr. 4-8, hvis dokumenterne er udarbejdet. Den vedtagne fusion kan først registreres, når fusionens retsvirkninger er indtrådt efter § 250, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Den vedtagne fusion skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning indgår, dog senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 244, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte fusion. Overskrides en af disse to frister, mister beslutningen om fusionens gennemførelse sin gyldighed, og en eventuelt udarbejdet fusionsplan i henhold til § 237 anses for bortfaldet.«

114. I § 253, ændres »§ 244, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt., « til: »§ 244, stk. 1, 2, og 5,«.

115. I § 254, stk. 1, ændres »nystiftede aktie- eller anpartsselskaber« til: »nye aktie- eller anpartsselskaber, der dannes ved spaltningens gennemførelse,« og »nystiftede kapitalselskaber« til: »nye kapitalselskaber, der dannes ved spaltningens gennemførelse«.

116. I § 254, stk. 2, ændres »spaltningsplanens offentliggørelse« til: »Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 262, stk. 5, vedrørende § 262, stk. 1 eller 2«.

117. § 254, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hvis et eller flere af de modtagende kapitalselskaber i en spaltning dannes som led i en anden spaltning eller fusion, der ikke er gennemført, skal dette fremgå af spaltningsplanen, jf. § 255, eller såfremt spaltningsplanen er fravalgt af beslutningen om vedtagelsen af spaltningen, jf. § 266. En spaltning til nye modtagende kapitalselskaber, der dannes som led i en anden spaltning eller fusion, skal gennemføres i umiddelbar forlængelse af den spaltning eller fusion, som de nye kapitalselskaber dannes som led i, jf. § 269.«

118. I § 255, stk. 2, ændres »§ 266, stk. 2 og 3« til: »§ 266, stk. 2, 3 og 4«.

119. I § 255, stk. 5 og 6, indsættes efter »stk. 3, nr. 3,«: »eller § 266, stk. 3,«.

120. I § 256, stk. 1, ændres »spaltningsplanen« til: »den påtænkte spaltning, herunder en eventuel spaltningsplan,«.

121. § 257, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:

»Hvis spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende kapitalselskab, der deltager i spaltningen, udarbejdes en mellembalance, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2. I en spaltning, hvor udarbejdelse af en spaltningsplan er fravalgt, jf. § 255, stk. 2, skal der for det pågældende kapitalselskab, der deltager i spaltningen, udarbejdes en mellembalance, hvis beslutningen om fravalg af spaltningsplan er sket mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 3. Mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som selskabet udarbejder årsrapport efter, må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen eller beslutningen om fravalg af spaltningsplanen. Mellembalancen skal være revideret, hvis kapitalselskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

122. I § 258, stk. 2, ændres »spaltningsplanen« til: »den påtænkte spaltning«.

123. Overskriften før § 259 affattes således:

»Vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte spaltning, herunder en eventuel spaltningsplan«

124. § 259, stk. 1, affattes således:

»I hvert af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen, udarbejder en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd en skriftlig udtalelse om spaltningsplanen, herunder vederlaget, jf. stk. 4. I en spaltning, hvor udarbejdelse af en spaltningsplan er fravalgt, jf. § 255, stk. 2, skal vurderingsmanden afgive en skriftlig udtalelse om den påtænkte spaltning, herunder vederlaget, jf. stk. 4. Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan udtalelse fra en vurderingsmand om den påtænkte spaltning.«

125. I § 260, 1. pkt., indsættes efter »efter spaltningen«: »i forhold til selskabets nuværende situation«.

126. § 261, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 260, finder, at kreditorerne i det enkelte kapitalselskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen eller, hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 262, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer til selskabet.«

127. § 261, stk. 6, ophæves.

128. Overskriften før § 262 affattes således:

»Indsendelse af oplysninger om den påtænkte spaltning, herunder eventuelt spaltningsplan og eventuelt vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling«

129. § 262 affattes således:

»§ 262. Erhvervsstyrelsen skal senest 4 uger efter en eventuel spaltningsplans underskrivelse have modtaget en kopi af spaltningsplanen, jf. dog stk. 2. Overskrides fristen, kan modtagelsen af spaltningsplanen ikke offentliggøres, og spaltningen dermed ikke vedtages.

Stk. 2. Hvis de deltagende kapitalselskaber har udnyttet muligheden for at fravælge udarbejdelse af en spaltningsplan, jf. § 255, stk. 2, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af de deltagende kapitalselskabers navne og cvr-numre.

Stk. 3. Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 260, 1. pkt., skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Hvis muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 260, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navne og cvr-numre på de kapitalselskaber, som deltager i spaltningen.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsens modtagelse af oplysninger og eventuelle dokumenter, jf. stk. 1-4, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf. § 261, indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse oplysning herom.

Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af en eventuel spaltningsplan og eventuelt medfølgende dokumenter.«

130. § 263 affattes således:

»§ 263. Beslutning om gennemførelse af en spaltning må tidligst træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 262, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte spaltning, jf. dog stk. 2 og 3. Hvis offentliggørelsen vedrørende § 262, stk. 1 eller 2, og vedrørende § 262, stk. 3 eller 4, har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt. fra det seneste offentliggørelsestidspunkt.

Stk. 2. I en spaltning, hvor der alene deltager anpartsselskaber, og hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 260, finder, at kreditorerne i det enkelte kapitalselskab er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, kan anpartshaverne i enighed efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 262, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte spaltning, beslutte at fravige fristen efter stk. 1.

Stk. 3. I en spaltning, hvor spaltningsplanen er fravalgt, jf. § 255, stk. 2, er der ikke krav om, at Erhvervsstyrelsen skal have foretaget offentliggørelse, jf. § 262, stk. 5, inden anpartshaverne kan træffe beslutning om gennemførelsen af spaltningen, hvis der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 260, og hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling finder, at kreditorerne i det enkelte anpartsselskab er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen.

Stk. 4. Hvis det indskydende kapitalselskab ophører som led i spaltningen og har afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet, hvor det indskydende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til de modtagende selskaber, og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af spaltningen.

Stk. 5. Kreditorer, der anmoder derom, skal have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om spaltningens eventuelle gennemførelse.

Stk. 6. Spaltningens gennemførelse skal være i overensstemmelse med spaltningsplanen, hvis der er udarbejdet en spaltningsplan. Vedtages spaltningen ikke i overensstemmelse med en eventuel offentliggjort spaltningsplan, anses forslaget som bortfaldet.

Stk. 7. Følgende dokumenter skal, hvis de er udarbejdet, senest 4 uger før, der skal træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, stilles til rådighed for kapitalejerne på selskabets hjemsted eller hjemmeside, medmindre kapital­ejerne i enighed beslutter, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for kapitalejerne forud for eller på generalforsamlingen, jf. dog stk. 8:

1) Spaltningsplanen.

2) Hvert af de bestående deltagende kapitalselskabers godkendte årsrapporter for de sidste tre regnskabsår eller den kortere tid, kapitalselskabet måtte have bestået.

3) Spaltningsredegørelse.

4) Mellembalance.

5) Vurderingsberetning om apportindskud.

6) Vurderingsmændenes udtalelser om den påtænkte spaltning, herunder en eventuel spaltningsplan.

7) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling.

Stk. 8. Kapitalejere, der anmoder herom, skal vederlagsfrit have adgang til de dokumenter, der er nævnt i stk. 7.«

131. I § 265, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Er kapitalselskabet under likvidation, kan spaltning kun besluttes, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt, og generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at genoptage selskabet, jf. § 231.«

132. I § 265, stk. 2, ændres »spaltningsplanen« til: »oplysninger om den påtænkte spaltning, herunder en eventuel spaltningsplan«.

133. I § 266 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. I en spaltning, hvor udarbejdelse af en spaltningsplan er fravalgt, jf. § 255, stk. 2, skal de centrale ledelsesorganer oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem balancedagen i selskabets seneste aflagte årsrapport og generalforsamlingen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

134. § 266, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I en spaltning, hvori der alene deltager anpartsselskaber, skal der i forbindelse med vedtagelsen af spaltningens gennemførelse tages stilling til følgende forhold, medmindre de pågældende oplysninger fremgår af en eventuel spaltningsplan, jf. § 255:

1) Anpartsselskabernes navne og eventuelle binavne, herunder om det indskydende selskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for et modtagende selskab.

2) Fordeling af de dele af aktiver og forpligtelser, som overføres eller forbliver i hvert af anpartsselskaberne, der deltager i spaltningen.

3) Vederlaget for anparterne i det indskydende selskab, herunder fordelingen heraf.

4) Tidspunktet, fra hvilket de anparter, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte.

5) Tidspunktet, fra hvilket det indskydende anpartsselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået.

6) Vedtægter, jf. §§ 28 og 29, hvis der ved spaltningens gennemførelse dannes et nyt anpartsselskab.«

135. I § 267, stk. 3, ændres »planen« til: »den påtænkte spaltning«.

136. § 268 affattes således:

»§ 268. Spaltningen anses for gennemført, og det indskydende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser anses for overgået til de modtagende kapitalselskaber, jf. dog stk. 2, når:

1) Spaltningen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen.

2) Kreditorernes krav anmeldt efter § 261 er afgjort.

3) Kapitalejernes krav om godtgørelse efter § 267 er afgjort, eller der er stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om planen, herunder vederlaget, og det i vurderingsmandsudtalelsen antages, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, skal vurderingsmændene endvidere have erklæret, at deres udtalelse om vederlaget ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.

4) Betingelserne i stk. 6 om valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og revisor er opfyldt.

5) Der er ansat en direktion, hvis der ved spaltningens gennemførelse dannes et eller flere nye kapitalselskaber, der skal have en ledelsesmodel, hvor det øverste ledelsesorgan enten er en bestyrelse eller et tilsynsråd, § 111, stk. 1.

Stk. 2. Hvis tidspunktet, hvor det indskydende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til de modtagende kapitalselskaber, er efter tidspunktet for beslutningerne om at gennemføre spaltningen, indtræder spaltningens retsvirkninger, jf. stk. 2, dog først på det regnskabsmæssige virkningstidspunkt. Tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt kan ikke være senere end 2 uger efter beslutningerne om at gennemføre spaltningen, dog ikke senere end tidspunktet for spaltningens registrering eller anmeldelse til registrering. Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre spaltningen skal endvidere være i samme regnskabsår for de deltagende kapitalselskaber.

Stk. 3. Når betingelserne efter stk. 1 og 2 er opfyldt, bliver de kapitalejere i det indskydende kapitalselskab, der vederlægges med kapitalandele, kapitalejere i et eller flere af de modtagende kapitalselskaber.

Stk. 4. Der kan ikke ydes vederlag for kapitalandele i det indskydende kapitalselskab, som ejes af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen. § 31 og § 153, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved spaltning.

Stk. 5. Kapitel 3 om stiftelse, kapitel 10 om kapitalforhøjelse, kapitel 11 om kapitalafgang og kapitel 14 om opløsning finder ikke anvendelse ved en spaltning, medmindre det fremgår af bestemmelserne om spaltning, jf. §§ 254-270.

Stk. 6. Dannes der ved spaltningens gennemførelse et nyt kapitalselskab, og foretages valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og eventuel revisor ikke, umiddelbart efter at generalforsamlingen har vedtaget spaltningen, skal der senest 2 uger derefter afholdes generalforsamling i det nye kapitalselskab til valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og eventuel revisor. Generalforsamlingen skal endvidere træffe beslutning om, hvorvidt kapitalselskabets kommende årsregnskaber skal revideres, hvis kapitalselskabet ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.«

137. § 269, stk. 1 og 2, affattes således:

»Den vedtagne spaltning skal for hvert kapitalselskab registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter, at spaltningen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen. Ethvert af de modtagende kapitalselskaber kan registrere eller anmelde spaltningen på de deltagende kapitalselskabers vegne. Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, som er nævnt i § 263, stk. 6, nr. 3-7, hvis de er udarbejdet. Den vedtagne spaltning kan først registreres, når spaltningens retsvirkninger er indtrådt efter § 268, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Den vedtagne spaltning skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning indgår, dog senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 262, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte spaltning. Overskrides en af disse to frister, mister beslutningen om spaltningens gennemførelse sin gyldighed, og en eventuelt udarbejdet spaltningsplan i henhold til § 255 anses for bortfaldet.«

138. I § 271 indsættes som 2. pkt.:

»Den grænseoverskridende fusion kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.«

139. § 272, stk. 1, affattes således:

»Stk. 1. De centrale ledelsesorganer i de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen, opretter og underskriver i forening en fusionsplan, der skal indeholde oplysning og bestemmelser om

1) kapitalselskabernes selskabsform, navne og eventuelle binavne, herunder om et ophørende kapitalselskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for det fortsættende kapitalselskab,

2) kapitalselskabernes hjemsted,

3) vederlaget for kapitalandelene i det ophørende kapitalselskab,

4) fordelingen af vederlaget, herunder kapitalandele i det fortsættende kapitalselskab, til kapitalejerne i de ophørende kapitalselskaber og kriteriet for denne tildeling,

5) den grænseoverskridende fusions sandsynlige følger for beskæftigelsen i de deltagende kapitalselskaber,

6) tidspunktet, fra hvilket de kapitalandele, der ydes som vederlag, giver ret til udbytte, og angivelse af eventuelle særlige forhold, der er knyttet til denne ret,

7) notering af eventuelle kapitalandele, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af ejerbeviser,

8) tidspunktet, fra hvilket de ophørende kapitalselskabers rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået,

9) de rettigheder i det fortsættende kapitalselskab, der tillægges eventuelle indehavere af kapitalandele med særlige rettigheder og eventuelle indehavere af andre værdipapirer end kapitalandele, eller de foranstaltninger, der foreslås til fordel for disse personer,

10) de særlige fordele, der indrømmes de vurderingsmænd, der udtaler sig om fusionsplanen, jf. § 276, og medlemmerne af kapitalselskabernes ledelse,

11) vedtægterne for det fortsættende kapitalselskab i den affattelse, som de vil se ud efter fusionens gennemførelse,

12) oplysning om de procedurer, hvorefter der i henhold til §§ 311-317 er fastsat nærmere regler om medarbejdernes inddragelse i fastlæggelsen af deres rettigheder med hensyn til medbestemmelse i det fortsættende kapitalselskab, hvis det er hensigtsmæssigt, og

13) vurderingen af de aktiver og forpligtelser, der er overført til det fortsættende kapitalselskab og datoerne for de fusionerende kapitalselskabers regnskaber, som har været anvendt som grundlag for betingelserne for den grænseoverskridende fusion.«

140. § 274, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:

»Hvis fusionsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende kapitalselskab, der deltager i fusionen, udarbejdes en mellembalance, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som kapitalselskabet udarbejder årsrapport efter, må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af fusionsplanen. Mellembalancen skal være revideret, hvis kapitalselskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

141. I § 274, stk. 2, der bliver stk. 3, og § 294, stk. 2, der bliver stk. 3, udgår »en eventuel«.

142. I § 277, 1. pkt., indsættes efter »efter fusionen«: »i forhold til selskabets nuværende situation«.

143. § 278, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, finder, at kreditorerne i det enkelte kapitalselskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 279, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer til selskabet.«

144. § 278, stk. 6, ophæves.

145. Overskriften før § 279 affattes således:

»Indsendelse af oplysninger om den påtænkte grænseoverskridende fusion, herunder fusionsplan og eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling«

146. § 279 affattes således:

»§ 279. Erhvervsstyrelsen skal senest 4 uger efter en fusionsplans underskrivelse have modtaget en kopi af fusionsplanen.

Stk. 2. Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, 1. pkt., skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Hvis muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navne og eventuelt cvr-numre på de kapitalselskaber, som deltager i fusionen.

Stk. 4. Erhvervsstyrelsens modtagelse af fusionsplanen samt oplysninger og eventuelt vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. stk. 1-3, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf. § 278, indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse oplysning herom.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af fusionsplan og eventuelt medfølgende dokumenter.«

147. § 280, stk. 1 og 2, affattes således:

»Beslutning om gennemførelse af en fusion må tidligst træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 279, stk. 4, af modtagelsen af fusionsplanen og af vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling. Hvis offentliggørelsen vedrørende § 279, stk. 1, og vedrørende § 279, stk. 2 eller 3, har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt., fra det seneste offentliggørelsestidspunkt.

Stk. 2. Hvis det ophørende kapitalselskab har afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet, hvor det ophørende kapital­selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til det fortsættende selskab, og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af fusionen.«

148. I § 280, stk. 5, og § 300, stk. 5, indsættes efter »forud for«: »eller på«.

149. I 282, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Er kapitalselskabet under likvidation, kan fusion kun besluttes, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt, og generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at genoptage selskabet, jf. § 231.«

150. I § 286, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 109« til: »§ 110«.

151. § 287, affattes således:

»§ 287. Der kan ikke ydes vederlag for kapitalandele i et ophørende kapitalselskab, der ejes af de fusionerende kapitalselskaber. § 31 og § 153, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved grænseoverskridende fusion.

Stk. 2. Kapitel 3 om stiftelse, kapitel 10 om kapitalforhøjelse og kapitel 14 om opløsning finder ikke anvendelse ved en grænseoverskridende fusion, medmindre det fremgår af bestemmelserne om grænseoverskridende fusion, jf. §§ 271-290.

Stk. 3. Dannes der ved fusionens gennemførelse et nyt kapitalselskab, der skal høre under dansk ret, og foretages valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og eventuel revisor ikke umiddelbart efter, at generalforsamlingen har vedtaget fusionen, skal der senest 2 uger derefter afholdes generalforsamling i det nye kapitalselskab til valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og eventuel revisor. Generalforsamlingen skal endvidere træffe beslutning om, hvorvidt kapitalselskabets kommende årsregnskaber skal revideres, hvis selskabet ikke er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.«

152. § 288, stk. 1, affattes således:

»Den vedtagne fusion skal for hvert kapitalselskab registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter, at fusionen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen. Det fortsættende selskab kan registrere eller anmelde fusionen på de deltagende kapitalselskabers vegne. Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, som er nævnt i § 280, stk. 5, nr. 3-7, hvis de er udarbejdet.«

153. § 289, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:

»Når anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion er modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, er afsluttet. Erhvervsstyrelsen udsteder hurtigst muligt en attest herom til det eller de deltagende kapitalselskaber, som hører under dansk ret, når følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2:

1) Fusionen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen, og som hører under dansk ret.

2) Kreditorernes krav anmeldt efter § 278 er afgjort.

3) Kapitalejernes krav om godtgørelse efter § 285 er afgjort, eller der er stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om planen, herunder vederlaget, og det i vurderingsmandsudtalelsen antages, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, skal vurderingsmændene endvidere have erklæret, at deres udtalelse om vederlaget ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.

4) Kapitalejernes krav om indløsning efter § 286 er afgjort.

5) Betingelserne i § 287, stk. 3, om valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og revisor er opfyldt.

6) § 316 om medbestemmelse er opfyldt.

7) Der er ansat en direktion, hvis der som led i fusionen opstår et nyt kapitalselskab, der skal høre under dansk ret, og som skal have en ledelsesmodel, hvor det øverste ledelsesorgan enten er en bestyrelse eller et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1.

Stk. 2. Hvis tidspunktet, hvor det ophørende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til fortsættende kapitalselskab, er efter tidspunktet for beslutningerne om at gennemføre fusionen, kan attesten dog først udstedes på det regnskabsmæssige virkningstidspunkt. Tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkningstidspunkt kan ikke være senere end 2 uger efter beslutningerne om at gennemføre fusionen, dog ikke senere end tidspunktet for fusionens anmeldelse, jf. § 288, stk. 1. Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre fusionen skal endvidere være i samme regnskabsår for de deltagende kapitalselskaber.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

154. I § 289, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

155. I § 291, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Den grænseoverskridende spaltning kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.«

156. § 292, stk. 1, affattes således:

»§ 292. De centrale ledelsesorganer i de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, opretter og underskriver i forening en spaltningsplan, der skal indeholde oplysning og bestemmelser om

1) kapitalselskabernes selskabsform, navne og eventuelle binavne, herunder om et ophørende kapitalselskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for det fortsættende kapitalselskab,

2) kapitalselskabernes hjemsted,

3) en nøjagtig beskrivelse og fordeling af de dele af aktiver og forpligtelser, som skal overføres eller forbliver i hvert af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen,

4) vederlaget til kapitalejerne i det indskydende kapitalselskab,

5) fordelingen af vederlaget, herunder kapitalandele i de modtagende kapitalselskaber, til kapitalejerne i det indskydende kapitalselskab samt kriteriet for denne fordeling,

6) den grænseoverskridende spaltnings sandsynlige følger for beskæftigelsen i de deltagende kapitalselskaber,

7) notering af eventuelle kapitalandele, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af ejerbeviser,

8) tidspunktet, fra hvilket de kapitalandele der ydes som vederlag, giver ret til udbytte, og angivelse af eventuelle særlige forhold, der er knyttet til denne ret,

9) tidspunktet, fra hvilket det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået,

10) de rettigheder i et modtagende kapitalselskab, der tillægges eventuelle indehavere af kapitalandele med særlige rettigheder og eventuelle indehavere af andre værdipapirer end kapitalandele, eller de foranstaltninger, der foreslås til fordel for disse personer,

11) de særlige fordele, der indrømmes vurderingsmændene, der skal udtale sig om spaltningsplanen, jf. § 296, og medlemmerne af selskabernes ledelse,

12) vedtægterne for det fortsættende kapitalselskab, i den affattelse, som de vil se ud efter spaltningens gennemførelse,

13) oplysning om de procedurer, hvorefter der i henhold til § 318 er fastsat nærmere regler om medarbejdernes inddragelse i fastlæggelsen af deres rettigheder med hensyn til medbestemmelse i det fortsættende kapitalselskab, hvis det er hensigtsmæssigt,

14) vurderingen af de aktiver og forpligtelser, der er overført til de modtagende kapitalselskaber, og

15) datoerne for deltagende kapitalselskabers regnskaber, som har været anvendt som grundlag for betingelserne for den grænseoverskridende spaltning.«

157. § 294, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:

»Hvis spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende kapitalselskab, der deltager i spaltningen, udarbejdes en mellembalance, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som kapitalselskabet udarbejder årsrapport efter, må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af spaltningssplanen. Mellembalancen skal være revideret, hvis kapitalselskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

158. I § 297, 1. pkt., indsættes efter »efter spaltningen«: »i forhold til selskabets nuværende situation«.

159. § 298, stk.1, 1. pkt., affattes således:

»Hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297, finder, at kreditorerne i det enkelte kapitalselskab ikke er tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 299, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer til selskabet.«

160. § 298, stk. 6, ophæves.

161. Overskriften før § 299 affattes således:

»Indsendelse af oplysninger om den påtænkte grænseoverskridende spaltning, herunder spaltningsplan og eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling«

162. § 299 affattes således:

»§ 299. Erhvervsstyrelsen skal senest 4 uger efter en spaltningsplans underskrivelse have modtaget en kopi af spaltningsplanen.

Stk. 2. Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297, 1. pkt., skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Hvis muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navne og eventuelt cvr-numre på de kapitalselskaber, som deltager i spaltningen.

Stk. 4. Erhvervsstyrelsens modtagelse af spaltningsplanen samt oplysninger og eventuelle vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. stk. 1-3, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf. § 298, indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse oplysning herom.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af spaltningsplan og eventuelt medfølgende dokumenter.«

163. § 300, stk. 1 og 2, affattes således:

»Beslutning om gennemførelse af en spaltning må tidligst træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 299, stk. 4, af modtagelsen af spaltningsplanen og af vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling. Hvis offentliggørelsen vedrørende § 299, stk. 1, og vedrørende § 299, stk. 2 eller 3, har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt., fra det seneste offentliggørelsestidspunkt.

Stk. 2. Hvis det indskydende kapitalselskab ophører som led i spaltningen og har afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet, hvor det indskydende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til de modtagende selskaber, og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af spaltningen.«

164. I § 302, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Er kapitalselskabet under likvidation, kan spaltning kun besluttes, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt, og hvis generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at genoptage selskabet, jf. § 231.«

165. I § 305, stk. 2, ændres »der skal deltage« til: »der deltager«.

166. § 307 affattes således:

»§ 307. Der kan ikke ydes vederlag for kapitalandele i det indskydende kapitalselskab, der ejes af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen. § 31 og § 153, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved grænseoverskridende spaltning.

Stk. 2. Kapitel 3 om stiftelse, kapitel 10 om kapitalforhøjelse, kapitel 11 om kapitalafgang og kapitel 14 om opløsning finder ikke anvendelse ved en grænseoverskridende spaltning, medmindre det fremgår af bestemmelserne om grænseoverskridende spaltning, jf. §§ 291-310.

Stk. 3. Dannes der ved spaltningens gennemførelse et nyt kapitalselskab, der skal høre under dansk ret, og foretages valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og eventuel revisor ikke, umiddelbart efter at generalforsamlingen har vedtaget spaltningen, skal der senest 2 uger derefter afholdes generalforsamling i det nye kapitalselskab til valg af medlemmerne til det øverste ledelsesorgan og eventuel revisor. Generalforsamlingen skal endvidere træffe beslutning om, hvorvidt kapitalselskabets kommende årsregnskaber skal revideres, hvis kapitalselskabet ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.«

167. § 308, stk. 1, affattes således:

»Den vedtagne spaltning skal for hvert kapitalselskab registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter, at spaltningen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen. Ethvert af de modtagende kapitalselskaber kan registrere eller anmelde spaltningen på de deltagende kapitalselskabers vegne. Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, som er nævnt i § 300, stk. 5, nr. 3-7, hvis de er udarbejdet.«

168. § 309, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:

»Når anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning er modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for spaltningen, er afsluttet. Erhvervsstyrelsen udsteder hurtigst muligt en attest herom til det eller de deltagende kapitalselskaber, som hører under dansk ret, når følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2:

1) Spaltningen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, og som hører under dansk ret.

2) Kreditorernes krav anmeldt efter § 298 er afgjort.

3) Kapitalejernes krav om godtgørelse efter § 305 er afgjort, eller der er stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om planen, herunder vederlaget og det i vurderingsmandsudtalelsen antages, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, skal vurderingsmændene endvidere have erklæret, at deres udtalelse om vederlaget ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.

4) Kapitalejernes krav om indløsning efter § 306 er afgjort.

5) Betingelserne i § 307, stk. 3, om valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og revisor er opfyldt.

6) § 316, stk. 1, jf. § 318, om medbestemmelse er opfyldt.

7) Der er ansat en direktion, hvis der som led i spaltningen opstår et nyt kapitalselskab, der skal høre under dansk ret, og som skal have en ledelsesmodel, hvor det øverste ledelsesorgan enten er en bestyrelse eller et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1.

Stk. 2. Hvis tidspunktet, hvor det indskydende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til de modtagende kapitalselskaber, er efter tidspunktet for beslutningerne om at gennemføre spaltningen, kan attesten dog først udstedes på det regnskabsmæssige virkningstidspunkt. Tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt kan ikke være senere end 2 uger efter beslutningerne om at gennemføre spaltningen, dog ikke senere end tidspunktet for spaltningens anmeldelse, jf. § 308, stk. 1. Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre spaltningen skal endvidere være i samme regnskabsår for de deltagende kapitalselskaber.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

169. I § 309, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

170. I § 312, stk. 1, ændres »§ 33« til: »§§ 3-14«.

171. Efter § 318 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 16 a

Grænseoverskridende flytning af hjemsted

§ 318 a. Et kapitalselskab, omfattet af denne lov, kan ved en grænseoverskridende flytning af hjemsted flytte dets registrerede hjemsted til et andet EU/EØS-land, og tilsvarende kan et kapitalselskab med registreret hjemsted i et andet EU/ EØS-land flytte dets hjemsted til Danmark, jf. dog stk. 2 og 3. Den grænseoverskridende flytning kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. En grænseoverskridende flytning kan kun besluttes, hvis lovgivningen i det land, som kapitalselskabet ønsker at flytte fra eller flytte til, tillader grænseoverskridende flytning af hjemsted.

Stk. 3. Et dansk kapitalselskab kan kun flytte hjemsted til et andet EU/EØS-land, hvis der er en beskyttelse af det danske selskabs medarbejderes ret til medbestemmelse i den lovgivning, som kapitalselskabet kommer til at høre under efter flytningen.

Flytning af et kapitalselskabs hjemsted fra Danmark

Flytteplan

§ 318 b. Det centrale ledelsesorgan i kapitalselskabet, der flytter hjemsted, opretter og underskriver en flytteplan, der skal indeholde oplysning og bestemmelser om

1) kapitalselskabets selskabsform, navn og hjemsted,

2) udkast til nye vedtægter for kapitalselskabet efter flytningen,

3) den foreslåede tidsplan for flytningen, herunder den regnskabsmæssige virkning af flytningen,

4) flytningens sandsynlige følger for beskæftigelsen i kapitalselskabet,

5) de rettigheder i kapitalselskabet efter flytningen, der tillægges eventuelle indehavere af kapitalandele med særlige rettigheder og eventuelle indehavere af andre værdipapirer end kapitalandele, eller de foranstaltninger, der foreslås til fordel for disse personer,

6) de særlige fordele, der indrømmes vurderingsmændene, der skal udtale sig om kreditorernes stilling, jf. § 318 d, og medlemmerne af kapitalselskabets ledelse, og

7) oplysning om de procedurer, hvorefter der i henhold til § 318 o er fastsat nærmere regler om medarbejdernes inddragelse i fastlæggelsen af deres rettigheder med hensyn til medbestemmelse i kapitalselskabet efter flytningen, hvis det er hensigtsmæssigt.

Stk. 2. Flytteplanen skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for flytningens regnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1, nr. 3, indgår. Overskrides fristen, kan modtagelsen af flytteplanen i Erhvervsstyrelsen ikke offentliggøres, og flytningen dermed ikke vedtages.

Flytteredegørelse

§ 318 c. Det centrale ledelsesorgan i kapitalselskabet, der flytter hjemsted til et andet EU/EØS-land, skal udarbejde en skriftlig redegørelse, i hvilken flytteplanen forklares og begrundes. Redegørelsen skal indeholde en redegørelse for følgerne af den grænseoverskridende flytning for selskabets kapitalejere, kreditorer og medarbejdere.

Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling

§ 318 d. I kapitalselskabet, der flytter hjemsted til et andet EU/EØS-land, skal en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd udarbejde en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i kapitalselskabet må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter flytningen i forhold til selskabets nuværende situation. Kapitalejerne kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, jf. dog § 318 e.

Stk. 2. § 37 om vurderingsmænd finder tilsvarende anvendelse ved grænseoverskridende flytning af hjemsted.

Mulighed for kreditorerne for at anmelde deres krav

§ 318 e. Hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 d, finder, at kreditorerne i kapitalselskabet ikke er tilstrækkeligt sikrede efter flytningen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 318 f, stk. 4, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer. Fordringer, for hvilke der er stillet betryggende sikkerhed, kan dog ikke anmeldes.

Stk. 2. Anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan forlanges betryggende sikkerhed.

Stk. 3. Medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til lov.

Stk. 4. Er der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter senest 2 uger efter, at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Stk. 5. Kreditor kan ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, frasige sig retten til at forlange sikkerhed efter stk. 2.

Indsendelse af flytteplan og vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling

§ 318 f. Erhvervsstyrelsen skal senest 4 uger efter flytteplanens underskrivelse have modtaget en kopi af flytteplanen. Overskrides fristen, kan modtagelsen af flytteplanen ikke offentliggøres, og flytningen dermed ikke vedtages.

Stk. 2. Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 d, 1. pkt., skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Hvis muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæring efter § 318 d, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navn og cvr-nummer på det kapitalselskab, der skal flytte dets hjemsted.

Stk. 4. Erhvervsstyrelsens modtagelse af flytteplanen samt oplysninger og eventuelt vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. stk. 1-3, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf. § 318 e, indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse oplysning herom.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af flytteplan og eventuelt medfølgende dokumenter.

Beslutning om at gennemføre flytningen

§ 318 g. Beslutningen om gennemførelse af en flytning af kapitalselskabets hjemsted til et andet EU/EØS-land må tidligst træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 318 f, stk. 4, af modtagelsen af flytteplanen og eventuelt af vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling. Hvis offentliggørelsen vedrørende § 318 f, stk. 1, og vedrørende § 318 f, stk. 2 eller 3, har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt. fra det seneste offentliggørelsestidspunkt.

Stk. 2. Hvis selskabet, der påtænkes flyttet, har afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet for flytningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt, og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af flytningen.

Stk.3. Kreditorer, der anmoder derom, skal have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om flytningens eventuelle gennemførelse.

Stk. 4. Flytningens gennemførelse skal være i overensstemmelse med flytteplanen. Vedtages flytningen ikke i overensstemmelse med den offentliggjorte flytteplan, anses forslaget som bortfaldet.

Stk. 5. Følgende dokumenter skal, hvis de er udarbejdet, senest 4 uger før, at der skal træffes beslutning om gennemførelse af en flytning, stilles til rådighed for kapitalejerne, medmindre disse i enighed beslutter, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for kapitalejerne forud for eller på generalforsamlingen, jf. dog stk. 6:

1) Flytteplanen.

2) Kapitalselskabets godkendte årsrapporter for de sidste tre regnskabsår eller den kortere tid, kapitalselskabet måtte have bestået.

3) Flytteredegørelse.

4) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling.

Stk. 6. Kapitalejere, der anmoder herom, skal vederlagsfrit have adgang til dokumenterne opregnet i stk. 5.

Stk. 7. Flytteredegørelse, jf. § 318 c, skal ved et kapital­selskabs flytning af hjemsted til et andet EU/EØS-land ligeledes senest 4 uger før en beslutning om gennemførelse af flytningen fremlægges på kapitalselskabets kontor til eftersyn for medarbejderrepræsentanterne, eller hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter i det konkrete kapitalselskab, for medarbejderne selv.

§ 318 h. Beslutning om flytning til et andet EU/EØS-land træffes i det flyttende kapitalselskab af generalforsamlingen med det flertal, der kræves efter § 106 og i overensstemmelse de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde om opløsning eller grænseoverskridende flytning af hjemsted. Er kapitalselskabet under likvidation, kan flytningen kun besluttes, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt, og generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. § 231 om genoptagelse finder herefter ikke anvendelse.

§ 318 i. Det centrale ledelsesorgan skal på generalforsamlingen, hvor der skal træffes beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende flytning, oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem flytteplanens underskrivelse og generalforsamlingen.

§ 318 j. Generalforsamlingen kan gøre vedtagelsen af en grænseoverskridende flytning betinget af, at generalforsamlingen efterfølgende godkender de fastlagte retningslinjer for medarbejdernes medbestemmelse.

Mulighed for at kræve indløsning

§ 318 k. Kapitalejerne i det kapitalselskab, der flytter til et andet EU/EØS-land, og som på generalforsamlingen har modsat sig flytningen, kan kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele, hvis krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. § 110 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Den attest, der skal udstedes i henhold til § 318 m, kan først udstedes, når der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi. Skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende. Indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.

Anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende flytning af hjemsted

§ 318 l. Den vedtagne flytning skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter, at flytningen er besluttet, jf. dog stk. 2. Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, som er nævnt i § 318 g, stk. 6, nr. 3 og 4, hvis de er udarbejdet.

Stk. 2. Anmeldelse om den vedtagne flytning skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for flytningens regnskabsmæssige virkning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 3, indgår, dog senest 1 år efter styrelsens offentliggørelse af modtagelse af flytteplanen i henhold til § 318 f. Overskrides en af disse to frister, mister beslutningen om flytningens gennemførelse sin gyldighed, og den udarbejdede flytteplan i henhold til § 318 b anses for bortfaldet.

Attestudstedelse

§ 318 m. Når Erhvervsstyrelsen modtager anmeldelsen om gennemførelse af en flytning af hjemsted til et andet EU/EØS-land påser styrelsen, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for flytningen, er afsluttet. Erhvervsstyrelsen udsteder hurtigst muligt en attest herom til kapitalselskabet, når følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2:

1) Flytningen er besluttet i det danske kapitalselskab.

2) Kreditorernes krav anmeldt efter § 318 e er afgjort.

3) Kapitalejernes krav om indløsning efter § 318 k er afgjort.

Stk. 2. Hvis det regnskabsmæssige virkningstidspunkt af flytningen er efter tidspunktet for beslutningen om at gennemføre flytningen, kan attesten dog først udstedes på det regnskabsmæssige virkningstidspunkt. Tidspunktet for flytningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt kan ikke være senere end 2 uger efter beslutningen om at gennemføre flytningen, dog ikke senere end tidspunktet for flytningens anmeldelse, jf. § 318 l, stk. 1. Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre flytningen skal endvidere være i samme regnskabsår for kapitalselskabet.

Stk. 3. Den endelige registrering af selskabets flytning af hjemsted til et andet EU/EØS-land foretager Erhvervsstyrelsen, når styrelsen har modtaget en underretning fra den kompetente myndighed i det land, hvor kapitalselskabet efter flytningen skal have hjemsted, om, at flytningen af kapitalselskabets hjemsted nu er endeligt registreret i dette land.

Flytning af et kapitalselskabs hjemsted til Danmark

§ 318 n. Et kapitalselskab med hjemsted i et andet EU/EØS-land kan flytte hjemsted til Danmark, når den kompetente myndighed i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted, har udstedt en attest om, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for flytningen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere flytningen af hjemsted.

Stk. 2. Efter modtagelsen af attesten, jf. stk. 1, registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende flytning af hjemsted til Danmark og underretter hurtigst muligt derefter den kompetente myndighed i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted om, at flytningen nu er registreret. Registreringen kan først finde sted, når selskabet opfylder denne lovs krav til den pågældende selskabsform.

Stk. 3. En grænseoverskridende flytning af hjemsted til Danmark har virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer flytningen.

Stk. 4. Kapitel 3 om stiftelse finder ikke anvendelse, når et kapitalselskab ved en grænseoverskridende flytning af hjemsted flytter sit hjemsted fra et andet EU/EØS-land til Danmark.

Medarbejdernes medbestemmelse ved et kapitalselskabs grænseoverskridende flytning af hjemsted

§ 318 o. §§ 311-317 finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende flytning af hjemsted.«

172. I § 319, stk. 1, 2. pkt., og § 324, stk. 1, 2. pkt., ændres »en vurderingsberetning, der udarbejdes efter §§ 36-38« til: »en vurderingsberetning, der udarbejdes efter §§ 36 og 37, henholdsvis en ledelseserklæring efter reglerne i § 38«.

173. I § 319, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»§ 31 finder tilsvarende anvendelse ved omdannelse af et anpartsselskab til aktieselskab.«

174. I § 324, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»§ 31 finder tilsvarende anvendelse ved omdannelse af et partnerselskab til aktieselskab.«

175. § 326 affattes således:

»§ 326. Det centrale ledelsesorgan i andelsselskabet opretter og underskriver i forening en omdannelsesplan, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Andelshaverne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en omdannelsesplan, jf. dog § 335, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Omdannelsesplanen skal indeholde oplysning og bestemmelser om

1) andelsselskabets navn og eventuelle binavne før og efter omdannelsen,

2) andelsselskabets hjemsted,

3) vederlaget til andelshaverne,

4) tidspunktet, fra hvilket aktierne i aktieselskabet giver ret til udbytte,

5) de rettigheder i aktieselskabet, der tillægges eventuelle indehavere af ejerandele og gældsbreve med særlige rettigheder i andelsselskabet inden omdannelsen,

6) eventuelle andre foranstaltninger til fordel for indehavere af de i nr. 5 omhandlede ejerandele og gældsbreve,

7) notering af aktierne, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af aktiebreve,

8) enhver særlig fordel, der som led i omdannelsen gives medlemmerne af selskabets ledelse, og

9) udkast til vedtægter, jf. §§ 28 og 29, for aktieselskabet efter omdannelsen.«

176. I § 327, stk. 1, ændres »omdannelsesplanen forklares og begrundes« til: »den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan, forklares og begrundes, jf. dog stk. 2«.

177. § 328 affattes således:

»§ 328. Hvis omdannelsesplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som andelsselskabets seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører, skal der udarbejdes en mellembalance, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Hvis der er tale om en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 326, stk. 2, skal der for det pågældende andelsselskab udarbejdes en mellembalance, hvis beslutningen om fravalg af omdannelsesplanen er truffet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som andelsselskabet seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som andelsselskabet udarbejder årsrapport efter, må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af omdannelsesplanen. Mellembalancen skal være revideret, hvis andelsselskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Stk. 4. Andelshaverne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en mellembalance, uanset at en eventuel omdannelsesplan er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som andelsselskabets seneste årsrapport eller undtagelseserklæring vedrører.«

178. I overskriften før § 330 ændres »omdannelsesplanen« til: »den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan«.

179. § 330, stk. 1, affattes således:

»En eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd skal udarbejde en skriftlig udtalelse om omdannelsesplanen, herunder vederlaget, jf. stk. 4. I en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 326, stk. 2, skal vurderingsmanden afgive en skriftlig udtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder vederlaget, jf. stk. 4. Andelshaverne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om den påtænkte omdannelse.«

180. § 331, 1. pkt., indsættes efter »efter omdannelsen«: »i forhold til selskabets nuværende situation«.

181. § 332, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 331, finder, at kreditorerne i andelsselskabet ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 333, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelder deres fordringer til selskabet.«

182. § 332, stk. 6, ophæves.

183. Overskriften før § 333 affattes således:

»Indsendelse af oplysninger om den påtænkte omdannelse, herunder eventuelt omdannelsesplan og eventuelt vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling«

184. § 333 affattes således:

»§ 333. Erhvervsstyrelsen skal senest 4 uger efter en eventuel omdannelsesplans underskrivelse have modtaget en kopi af omdannelsesplanen, jf. stk. 2. Overskrides fristen, kan modtagelsen af omdannelsesplanen ikke offentliggøres, og omdannelsen dermed ikke vedtages.

Stk. 2. Hvis andelsselskabet har udnyttet muligheden for at fravælge udarbejdelsen af en omdannelsesplan, jf. § 326, stk. 2, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af andelsselskabets navn og cvr-nr.

Stk. 3. Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 331, 1. pkt., skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Hvis muligheden for at fravælge udarbejdelsen af en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 331, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af andelsselskabets navn og cvr-nr.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsens modtagelse af oplysninger og eventuelle dokumenter, jf. stk. 1-4, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf. § 332, indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse oplysning herom.

Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om andelsselskabers offentliggørelse af omdannelsesplan og eventuelt medfølgende dokumenter.«

185. § 334 affattes således:

»§ 334. Beslutning om gennemførelse af en omdannelse må tidligst træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 333, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse, jf. dog stk. 2 og 3. Hvis offentliggørelsen vedrørende § 333, stk. 1 eller 2, og vedrørende § 333, stk. 3 eller 4, har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt. fra det seneste offentliggørelsestidspunkt.

Stk. 2. Hvis det i vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling antages, jf. § 331, at kreditorerne i andelsselskabet er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, kan andelshaverne i enighed efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 333, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse beslutte at fravige fristen efter stk. 1.

Stk. 3. I en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 326, stk. 2, er der ikke krav om, at Erhvervsstyrelsen skal have foretaget offentliggørelse, jf. § 333, stk. 5, inden andelshaverne kan træffe beslutning om gennemførelsen af omdannelsen, hvis der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 331, og hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling finder, at kreditorerne i andelsselskabet er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen.

Stk. 4. Kreditorer, der anmoder herom, skal have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om omdannelsens eventuelle gennemførelse.

Stk. 5. Omdannelsens gennemførelse skal være i overensstemmelse med omdannelsesplanen, hvis der er udarbejdet en omdannelsesplan. Vedtages omdannelsen ikke i overensstemmelse med en eventuelt offentliggjort omdannelsesplan, anses forslaget som bortfaldet.

Stk. 6. Følgende dokumenter skal, hvis de er udarbejdet, senest 4 uger før der skal træffes beslutning om gennemførelse af omdannelsen, stilles til rådighed for andelshaverne på andelsselskabets hjemsted eller hjemmeside, medmindre disse i enighed beslutter, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for andelshaverne forud for eller på generalforsamlingen, jf. dog stk. 7:

1) Omdannelsesplanen.

2) Andelsselskabets godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, selskabet måtte have bestået.

3) Omdannelsesredegørelse.

4) Mellembalance.

5) Vurderingsberetning om apportindskud.

6) Vurderingsmændenes udtalelser om den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan.

7) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling.

Stk. 7. Andelshavere, der anmoder herom, skal vederlagsfrit have adgang til de dokumenter, der er nævnt i stk. 4.«

186. § 335, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:

»Beslutning om omdannelse træffes af det organ, der er beføjet til at ændre vedtægterne. Beslutningen træffes med det flertal, der kræves til at træffe beslutning om opløsning af selskabet, dog mindst med tilslutning af 4/5 af andelshaverne eller disses stemmer, når stemmeafgivning sker på grundlag af omsætning el.lign. Er andelsselskabet under likvidation, kan omdannelsen kun besluttes, hvis udlodning til andelshaverne endnu ikke er påbegyndt, og hvis andelshaverne samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. § 31 finder tilsvarende anvendelse ved omdannelse af et andelsselskab til aktieselskab.

Stk. 2. I en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 326, stk. 2, skal det centrale ledelsesorgan oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem balancedagen i andelsselskabets seneste årsrapport eller undtagelseserklæring og generalforsamlingen.

Stk. 3. I forbindelse med vedtagelsen af omdannelsens gennemførelse skal der tages stilling til følgende forhold, hvis omdannelsesplanen er fravalgt, jf. § 326:

1) Andelsselskabets navn og eventuelle binavne.

2) Vederlaget for andelene i det omdannede andelsselskab.

3) Tidspunktet, fra hvilket de aktier, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte og

4) vedtægter, jf. §§ 28 og 29.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

187. § 337 affattes således:

»§ 337. Den vedtagne omdannelse skal for andelsselskabet registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter, at omdannelsen er besluttet. Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, som er nævnt i § 334, stk. 6, nr. 3-7, hvis de er udarbejdet.

Stk. 2. Den vedtagne omdannelse skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 333, stk. 5, af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse. Overskrides fristen, mister beslutningen om omdannelsens gennemførelse sin gyldighed, og en eventuelt udarbejdet omdannelsesplan i henhold til § 326 anses for bortfaldet.

Stk. 3. Et andelsselskabs omdannelse til aktieselskab kan registreres når:

1) Omdannelsen er besluttet af andelshaverne, jf. § 335, stk. 1.

2) Kreditorernes krav anmeldt efter § 332 er afgjort.

3) Betingelserne i § 335, stk. 4, om valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og revisor er opfyldt.

4) Andelshavernes krav om godtgørelse efter § 336 er afgjort, medmindre der er stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder vederlaget, og det i vurderingsmandsudtalelsen antages, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, skal vurderingsmændene endvidere have erklæret, at deres udtalelse om vederlaget ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.

5) Der er ansat en direktion.

Stk. 4. Et andelsselskabs omdannelse til aktieselskab anses for sket, når selskabets vedtægter er ændret således, at de opfylder kravene for aktieselskaber, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Stk. 5. Optagelsen i ejerbogen og eventuel udlevering af aktiebreve må ikke ske, før omdannelsen er registreret.

Stk. 6. Er der forløbet 3 år efter omdannelsen, uden at alle dertil berettigede har fremsat anmodning om optagelse i selskabets ejerbog, kan det centrale ledelsesorgan ved en offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system opfordre den eller de pågældende til inden for 6 måneder at henvende sig til selskabet. Når fristen er udløbet, uden at henvendelsen er sket, kan bestyrelsen for aktionærens regning afhænde aktierne. I salgsprovenuet kan selskabet fradrage omkostningerne ved offentliggørelsen og afhændelsen. Er salgsprovenuet ikke afhentet senest 3 år efter afhændelsen, tilfalder beløbet selskabet.

Stk. 7. §§ 42-44 finder tilsvarende anvendelse, hvis det omdannede aktieselskab erhverver formueværdier fra en aktionær, der er aktieselskabet bekendt, i tiden indtil 24 måneder efter, at omdannelsen er registreret.«

188. I overskriften før kapitel 18 og § 338, § 339, stk. 6, og § 340, stk. 3, ændres »alternativ markedsplads« til: »multilateral handelsfacilitet«.

189. § 347, stk. 1, affattes således:

»En filial skal have et navn og kan have binavne. En filial skal i sit navn og eventuelle binavne optage det udenlandske hovedselskabs navn med tilføjelse af ordet »filial« og med tydelig angivelse af det udenlandske selskabs nationalitet. I øvrigt finder lovens § 2, stk. 1-3, og § 3 tilsvarende anvendelse på filialers navne og eventuelle binavne.«

190. Efter § 357 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 20 a

Iværksætterselskaber

§ 357 a. Lovens regler om anpartsselskaber finder anvendelse på iværksætterselskaber, medmindre andet er fastsat i dette kapitel.

Stk. 2. Et iværksætterselskab skal have en kapital på mindst 1 kr. Selskabskapitalen kan alene indskydes i kontanter.

Stk. 3. Kun iværksætterselskaber kan og skal i deres navn benytte betegnelsen »iværksætterselskab« eller forkortelsen »IVS«.

§ 357 b. Et iværksætterselskab skal årligt henlægge mindst 25 pct. af selskabets overskud til en bunden reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, indtil denne reserve sammen med selskabskapitalen samlet udgør mindst 50.000 kr.

Stk. 2. Et iværksætterselskab kan ikke træffe beslutning om at udlodde udbytte, herunder ekstraordinært udbytte, før reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag sammen med selskabskapitalen udgør mindst 50.000 kr.

§ 357 c. Generalforsamlingen kan med det stemmeflertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte, at et iværksætterselskab skal omregistrere sig til et anpartsselskab, hvis selskabet har en selskabskapital og en reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, der på beslutningstidspunktet udgør mindst 50.000 kr., jf. § 33, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 2. Det er en betingelse for omregistreringen, at der udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand, jf. § 37, om, at kapitalen er til stede.

§ 357 d. Et iværksætterselskabs omregistrering til anpartsselskab anses for sket, når selskabets vedtægter, hvad angår kapital og selskabsbetegnelse er ændret, således at de opfylder de sædvanlige krav til anpartsselskaber, og omregistreringen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Som led i omregistreringen overføres reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag til selskabskapitalen.«

191. I § 361, stk. 2, indsættes efter »erstatningspligt for«: »revisorer,«.

192. I § 367, stk. 1, affattes således:

»Overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, § 3, stk., 1, §§ 10 og 15, § 24, stk. 2, § 30, § 32, stk. 2 og 3, § 33, stk. 4, § 38, stk. 2, § 42 a, § 44, stk. 1, § 50, stk. 1, § 51, stk. 1, 2 og 6, § 52, § 53, stk. 1 og 2, §§ 54-56, § 57 a, stk. 1-3, §§ 58-61, 89, 98 og 99, § 101, stk. 3, 4, 7 og 8, §§ 108 og 113-119, § 120, stk. 3, §§ 123, 125, 127-134, 138, 139, § 139 a, stk. 1, nr. 1, § 160, 3. pkt., § 179, stk. 2, § 180, § 181, 3. pkt., § 182, stk. 3, § 190, stk. 2, 3. pkt., § 192, stk. 1, § 193, stk. 2, §§ 196, 198 og 202-204, § 205, stk. 1, § 206, § 207, stk. 3, § 210, § 214, stk. 2 og 3, § 215, stk. 1, § 218, stk. 2, § 227, stk. 2, §§ 228 og 234, § 339, stk. 6, § 340, stk. 3, § 347, § 349, stk. 2 og 3, og §§ 354, 356, 357, 357 a, 357 b og 359 straffes med bøde. Et selskabs opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med § 206 eller § 210, straffes med bøde.«

193. § 367, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 4, stk. 3, § 12, stk. 2, § 55, stk. 3, § 56, stk. 2, § 57, § 71, stk. 4, § 143, § 172, § 244, stk. 6, § 262, stk. 6, § 279, stk. 5, § 299, stk. 5, § 318 f, stk. 5, § 333, stk. 6, og § 372, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.«

§ 2

I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 559 af 19. maj 2010, som ændret ved § 1 i lov nr. 616 af 19. maj 2011, § 1 i lov nr. 477 af 30. maj 2012, § 3 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 2 i lov nr. 1383 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Selskaber med begrænset ansvar, jf. § 3, kan alene stiftes frem til den 1. januar 2014 i medfør af denne lov. Herefter kan selskaber med begrænset ansvar ikke stiftes og registreres i medfør af denne lov.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2. § 3, 1. pkt., affattes således:

»Ved en virksomhed med begrænset ansvar forstås i denne lov et andelsselskab (andelsforening) eller en forening med begrænset ansvar, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk.«

3. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. For selskaber med begrænset ansvar, der er stiftet før den 1. januar 2014, finder lovens regler om foreninger med begrænset ansvar tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.«

4. I § 21 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Efter den 1. januar 2014 kan der ikke dannes nye selskaber med begrænset ansvar som led i en fusion.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

5. I § 21 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Efter den 1. januar 2014 kan der ikke dannes nye selskaber med begrænset ansvar som led i en spaltning.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

6. I § 21 c, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2« til: »jf. dog stk. 3«.

7. I § 21 c indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Efter den 1. januar 2014 kan der ikke dannes nye selskaber med begrænset ansvar med registreret hjemsted i Danmark som led i en grænseoverskridende fusion.«

8. I § 21 d, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2« til: »jf. dog stk. 3«.

9. I § 21 d indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Efter den 1. januar 2014 kan der ikke dannes nye selskaber med begrænset ansvar med registreret hjemsted i Danmark som led i en grænseoverskridende spaltning.«

§ 3

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 341 af 27. april 2011, § 2 i lov nr. 477 af 30. maj 2012, § 1 i lov nr. 477 af 30. maj 2012, § 4 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 4 i lov nr. 1383 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 35 b, stk. 1, affattes således:

»Aktie- og anpartsselskaber, hvori den tegnede virksomhedskapital og en eventuel overkurs ikke er fuldt indbetalt, skal

1) indregne ikke indbetalt virksomhedskapital og ikke indbetalt overkurs som et tilgodehavende, jf. definitionen på aktiver i bilag 1, C, nr. 1, jf. stk. 2, eller

2) uanset definitionen på aktiver i bilag 1, C, nr. 1, fratrække et beløb svarende til ikke indbetalt virksomhedskapital og en eventuelt ikke indbetalt overkurs tydeligt under henholdsvis virksomhedskapitalen og overkursen, jf. stk. 3.«

2. I § 35 b, stk. 2 og 3, indsættes efter »virksomhedskapital«: »og overkurs« og efter »virksomhedskapitalen«: »og overkursen«.

3. Efter § 35 b indsættes:

»§ 35 c. Et iværksætterselskab skal årligt henlægge mindst 25 pct. af virksomhedens overskud til en bunden reserve til opbygning af virksomhedens kapitalgrundlag, indtil denne reserve sammen med selskabskapitalen udgør mindst 50.000 kr. Denne reserve kan ikke elimineres med selskabets underskud eller formindskes på anden måde. Reserven skal dog opløses eller formindskes, i det omfang selskabskapitalen forøges.«

4. I Bilag 2, Skemaer for balancer og resultatopgørelser, 1. skema for balance i kontoform (regnskabsklasse B, C og D), AKTIVER, OMSÆTNINGSAKTIVER, II. Tilgodehavender, nr. 6, indsættes efter »Krav på indbetaling af virksomhedskapital«: »og overkurs«.

5. I Bilag 2, Skemaer for balancer og resultatopgørelser, 1. skema for balance i kontoform (regnskabsklasse B, C og D), PASSIVER, EGENKAPITAL, IV. Andre reserver, nr. 4, indsættes efter »Reserve for ikke indbetalt virksomhedskapital«: »og overkurs«.

6. I Bilag 2, Skemaer for balancer og resultatopgørelser, 1. skema for balance i kontoform (regnskabsklasse B, C og D), PASSIVER, EGENKAPITAL, IV. Andre reserver, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5. Reserve for iværksætterselskaber«.

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.

7. I Bilag 2, Skemaer for balancer og resultatopgørelser, 2. skema for balance i beretningsform (regnskabsklasse B, C og D), OMSÆTNINGSAKTIVER, II. Tilgodehavender, nr. 6, indsættes efter »Krav på indbetaling af virksomhedskapital«: »og overkurs«.

8. I Bilag 2, Skemaer for balancer og resultatopgørelser, 2. skema for balance i beretningsform (regnskabsklasse B, C og D), EGENKAPITAL, IV. Andre reserver, nr. 4, indsættes efter »Reserve for ikke indbetalt virksomhedskapital«: »og overkurs«.

9. I Bilag 2, Skemaer for balancer og resultatopgørelser, 1. skema for balance i beretningsform (regnskabsklasse B, C og D), EGENKAPITAL, IV. Andre reserver, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5. Reserve for iværksætterselskaber«

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.

§ 4

I lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 og § 7 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 11, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, til registret skal indberette en e-mailadresse samt ændringer heri, som offentlige myndigheder kan kontakte virksomheden på. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen heraf, herunder hvordan e-mailadresser kan indgå i kommunikationen mellem offentlige myndigheder og virksomheder. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om reaktioner i tilfælde af en virksomheds manglende indberetning eller manglende ajourføring af virksomhedens e-mailadresse i registret. Det kan herunder bestemmes, at virksomheden ikke kan foretage indberetninger til myndigheder via www.virk.dk, førend virksomheden har indberettet eller ajourført sin e-mailadresse i registret.«

2. I § 11 indsættes som stk. 6 og 7:

»Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om registrering i Det Centrale Virksomhedsregister af udenlandske enheder uden fast forretningssted i Danmark, som anmeldes til registrering i henhold til anden lovgivning, herunder om tildeling af CVR-nummer og om betaling til dækning af de administrative omkostninger i forbindelse hermed.

Stk. 7. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger om antal ansatte, jf. stk. 1, nr. 9, og stk. 2, nr. 8, der registreres og vedligeholdes i Det Centrale Virksomhedsregister.«

3. I § 16 a, 1. pkt., ændres », at virksomheder selv kan eller skal anmelde til og registrere« til: »virksomheders anmeldelse og registrering af«.

4. § 19, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan alene videregive grunddata om enheder, som er beskyttet efter stk. 1, såfremt modtageren skriftligt erklærer,

1) at ønsket om beskyttelse vil blive respekteret,

2) at modtageren ved videregivelse af oplysninger om beskyttede enheder til tredjemand klart vil tilkendegive over for denne, at enheden er beskyttet, og

3) at modtageren ved videregivelse af oplysninger om beskyttede enheder til tredjemand vil indhente en skriftlig erklæring fra tredjemand om, at denne vil overholde betingelserne i stk. 2.«

§ 5

Stk. 1. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2-3. Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fastsætte regler om, at dele af bestemmelserne i §§ 1-4 træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om særlige overgangsordninger for de virksomheder, der er omfattet af lovens §§ 1 og 2.

Stk. 3. Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af de hidtidige bestemmelser, vedbliver at være i kraft, indtil de ændres eller ophæves.

§ 6

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 1-4 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget fremsættes på baggrund af en evaluering af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), der blev vedtaget den 12. juni 2009.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten (Moderniseringsudvalget), der blev nedsat i 2006, havde til opgave at skabe en ny og tidsvarende selskabsregulering. Formålet var at skabe en enkel, klar og effektiv selskabsregulering, som var så let som mulig for erhvervslivet at administrere og efterleve. Endvidere var formålet at sikre, at dansk selskabsret er i front på det internationale marked. Udvalget afgav på baggrund af analyser af den selskabsretlige regulering en betænkning den 26. november 2008, betænkning nr. 1498/2008, der har ligget til grund for den nye selskabslov.

I forbindelse med vedtagelsen af selskabsloven i 2009 besluttede Folketinget, at selskabsloven skulle evalueres helt eller delvist 2 år efter, at bestemmelserne om selskabskapitalen i lovens § 4 trådte i kraft, jf. selskabslovens § 374. Denne evaluering har til formål at følge op på de erfaringer, som erhvervsliv, myndigheder og andre interessenter har gjort sig med den nye selskabslov.

Til brug for evalueringen af selskabsloven sendte Erhvervsstyrelsen selskabsloven i høring den 24. februar 2012. Endvidere afholdt styrelsen to møder i den kreds, der tidligere deltog i udvalgsarbejdet i forbindelse med betænkningen om moderniseringen af selskabsretten. Hensigten med møderne var at drøfte de modtagne høringssvar såvel som konkrete temaer.

De generelle erfaringer fra høringen såvel som udvalgsmøderne var, at den nye selskabslov, hvori bestemmelserne om aktie- og anpartsselskaber er blevet samlet, er blevet taget godt imod. En række bestemmelser har dog en sådan teknisk karakter, at de kan være svære at forstå, hvorfor der er et ønske om, at disse bestemmelser sprogligt forbedres. Der er ligeledes fremkommet ønsker om visse materielle ændringer af selskabsloven.

Som led i evalueringen af selskabsloven har der også været foretaget en nærmere analyse af selskaber med begrænset ansvar, (SMBA), som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Analysen har blandt andet vist, at virksomheder af denne type oftere går konkurs eller bliver tvangsopløst end sammenlignelige virksomheder drevet i en anden virksomhedsform. På baggrund af denne analyse vurderes det, at der ikke fremover bør være mulighed for at oprette nye selskaber med begrænset ansvar i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Det er afgørende, at der er i Danmark er gode rammevilkår for iværksættere, og det er derfor afgørende, at den foreslåede afskaffelse af mulighederne for at oprette nye selskaber med begrænset ansvar ikke får som konsekvens, at det bliver unødigt svært for en iværksætter at starte en virksomhed. Aktieselskaber og anpartsselskaber indeholder en række fordele for iværksættere som følge af den begrænsede hæftelse, ligesom disse selskabsformer er karakteriseret ved en høj grad af transparens, idet en række grundlæggende oplysninger om aktieselskaber og anpartsselskaber registreres i Erhvervsstyrelsens it-system. Samtidig har disse selskaber pligt til at udarbejde årsrapporter efter årsregnskabsloven, der offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, og som offentligheden har mulighed for at få adgang til. Endelig er anpartsselskaber og aktieselskaber undergivet en velfungerende grundlæggende materiel selskabsregulering, der behørigt varetager hensynet til blandt andre selskabets kreditorer.

Incitamenterne til at vælge at drive virksomhed i en selskabsform omfattet af selskabslovens materielle regulering skal derfor forbedres. Da anpartsselskabet er tiltænkt at være det mindre selskab med et begrænset antal kapitalejere sammenlignet med et aktieselskab, foreslås det, at der indføres lempeligere krav i forhold til anpartsselskaberne.

Lovforslaget indeholder som følge heraf forslag om at nedsætte kapitalkravet til anpartsselskaber til 50.000 kr., samt at der indføres en ny særlig type anpartsselskaber benævnt iværksætterselskaber, som særligt er målrettet iværksættere. Det foreslås, at der for iværksætterselskaber alene er krav om, at der skal indbetales en selskabskapital på 1 kr. i forbindelse med stiftelsen af selskabet, samt et krav om, at mindst 25 pct. af selskabets overskud henlægges til en særlig reserve, indtil der er tilvejebragt en selskabskapital på mindst 50.000 kr. Først på dette tidspunkt er det muligt at udbetale udbytte til selskabets kapitalejere samt omregistrere iværksætterselskabet til et almindeligt anpartsselskab.

Andelsselskaber med begrænset ansvar (AMBA) og foreninger med begrænset ansvar (FMBA) i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder berøres ikke af den foreslåede afskaffelse af selskaber med begrænset ansvar (SMBA).

Endelig foreslås det at foretage en række præciseringer af selskabsloven. Det har vist sig, at en række bestemmelser har været svære at forstå, hvorfor det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere de pågældende bestemmelser.

2. Lovforslaget

2.1. Gældende ret i hovedtræk

Selskabsloven blev vedtaget som lov nr. 470 den 12. juni 2009 og samlede den tidligere aktieselskabslov og anpartsselskabslov i en ny selskabslov med henblik på at opnå en bedre systematik og sammenhæng mellem de enkelte bestemmelser samt tydeliggøre de forskelle, der fortsat måtte være mellem de to selskabsformer.

Selskabsreguleringen for aktieselskaber bygger i vidt omfang på EU's selskabsdirektiver, hvorimod reguleringen af anpartsselskaber langt fra i samme grad bygger på EU-direktiverne. Med selskabsloven blev bestemmelserne for aktie- og anpartsselskaber ensrettet på en række punkter. Lovforslaget tager højde for EU's selskabsretlige direktiver.

Gældende ret vil for de områder, hvor der foreslås væsentlige ændringer, blive nærmere beskrevet under afsnit 2.3. om hovedpunkterne i lovforslaget.

2.2. Evalueringsprocessen

Med vedtagelsen af selskabsloven blev der indført bestemmelse om, at der skal gennemføres en evaluering af loven 2 år efter bestemmelsen om kapitalkrav i lovens § 4 er sat i kraft, jf. § 374.

Selskabsloven medførte, at kapitalkravet til anpartsselskaber blev nedsat fra 125.000 kr. til 80.000 kr. Det nedsatte kapitalkrav trådte i kraft den 1. marts 2010.

I foråret 2012 blev der som følge heraf igangsat en evaluering af selskabsloven. Der har i overensstemmelse med evalueringsbestemmelsen i selskabsloven været tale om en generel evaluering af hele loven. Evalueringsprocessen har således ikke været begrænset til det nedsatte kapitalkrav.

Evalueringsprocessen blev indledt den 27. februar 2012 med en høring om selskabsloven. Knap 80 myndigheder, interesse- og erhvervsorganisationer er direkte blevet opfordret til at fremkomme med bemærkninger og erfaringen med selskabsloven. Høringen blev desuden offentliggjort på Høringsportalen, således at alle interesserede fik mulighed for at fremkomme med bemærkninger. Ved samme lejlighed blev alle de organisationer og myndigheder, der deltog i Udvalget til Modernisering af Selskabsretten, inviteret til at deltage i to evalueringsmøder.

Der blev afholdt to evalueringsmøder, henholdsvis den 28. august 2012 og den 18. september 2012. Formålet med evalueringsmøderne var at drøfte en række konkrete emner i selskabsloven og derigennem få skabt klarhed over deltagernes erfaringer med selskabsloven.

Evalueringen af selskabsloven har ikke haft til formål at fremkomme med forslag til en ny selskabslov, men alene at evaluere den nuværende selskabslov med henblik på at sikre en enkel, klar og effektiv erhvervslovgivning.

Sammenfattende har evalueringen vist, at bestemmelserne om ejerbog, indførelse af NPV-kapitalandele (stykkapitalandele), stemmeløse kapitalandele og kapitalandele med en større stemmevægt end 10 gange aktien er blevet taget godt imod. Bestemmelserne om ny ledelsesstruktur er ligeledes blevet taget godt imod, om end muligheden for at vælge tilsynsråd alene er benyttet i enkelte selskaber. Det vurderes dog, at den fleksibilitet, muligheden for at vælge ledelsesstruktur giver, skal fastholdes, og at det formodes, at det tager længere tid at blive fortrolig med den ledelsesstruktur, som et tilsynsråd giver mulighed for. For så vidt angår medarbejderrepræsentation viser evalueringen, at bestemmelserne generelt er blevet forbedret i forbindelse med udformningen af selskabsloven. Endelig har bestemmelserne om aktionærlån og selvfinansiering ikke givet anledning til justeringer.

En analyse foretaget i tilknytning til evalueringen af selskabsloven har vist, at det bør forhindres, at der oprettes nye selskaber med begrænset ansvar i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, idet denne virksomhedstype er karakteriseret ved en højere konkurs- og tvangsopløsningsrate end blandt andet anpartsselskaber. Som konsekvens heraf foreslås det, at det fremadrettet ikke skal være muligt at oprette nye virksomheder af denne type. Samtidig foreslås det, at kapitalkravet til anpartsselskaber nedsættes til 50.000 kr., og at der indføres en ny særlig type anpartsselskaber benævnt »iværksætterselskaber«, der alene skal have indbetalt 1 kr. i forbindelse med stiftelsen af selskabet.

I forbindelse med selskabslovens fremsættelse den 25. marts 2009, Folketingssamling 2008-09, ved lovforslag L 170, blev det foreslået at indføre bestemmelser om grænse­overskridende flytning af hjemsted. EU-direktiverne indeholdt ikke bestemmelser om grænseoverskridende flytning af hjemsted, og det var på dette tidspunkt et ønske om at afvente udviklingen på området i EU-regi, hvorfor de foreslåede bestemmelser udgik af loven. Siden selskabsloven trådte i kraft er der kommet afgørelser fra EU-domstolen, der fastslår, at der skal være adgang til at flytte hjemsted på tværs af landegrænserne inden for EU-medlemsstaterne. Det foreslås på den baggrund, at der indføres bestemmelser i selskabsloven om grænseoverskridende flytning af hjemsted til og fra Danmark. Formålet hermed er at skabe klarhed over, hvilke forhold og betingelser, der skal opfyldes i forbindelse hermed.

Endelig har evalueringen vist, at der er et ønske om justering af bestemmelserne for så vidt angår stiftelse, generalforsamling, kapitalforhøjelse og -afgang, egne kapitalandele, fusion og spaltning og omdannelse samt indførelse af regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted.

Disse emner i henholdsvis selskabsloven og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder gennemgås nedenfor under afsnit 2.3. Hovedpunkterne i lovforslaget.

2.3. Hovedpunkterne i lovforslaget

2.3.1. Selskabsloven

2.3.1.1. Stiftelse

2.3.1.1.1. Gældende ret

Ved stiftelse af et kapitalselskab skal stifter(ne) oprette et stiftelsesdokument, der udover at indeholde selskabets vedtægter også skal indeholde en række oplysninger, blandt andet at årsrapporten ikke skal revideres, hvis selskabet kan fravælge revision efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning. Vedtægterne indeholder tillige en række oplysninger, herunder den valgte ledelsesstruktur.

Et kapitalselskab kan enten stiftes kontant eller ved indskud af andre værdier end kontanter.

Med selskabsloven blev det muligt at benytte delvis indbetaling af selskabskapitalen i de tilfælde, hvor selskabet stiftes ved indskud af kontanter. Der skal mindst indbetales 25 pct. af selskabskapitalen, dog minimum 80.000 kr. og en eventuel overkurs skal under alle omstændigheder indbetales fuldt ud.

Ved indskud af andre værdier end kontanter, dvs. indskud af en bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalpost i et andet kapitalselskab, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, der blandt andet skal indeholde en åbningsbalance. Formålet er at tilgodese kreditorer og eventuelle kapitalejere med minoritetsposter. Vurderingsberetningen kan erstattes af en ledelseserklæring, hvis et kapitalselskabs seneste års- eller koncernregnskab for det forudgående år indeholder oplysninger om aktiver, som er individuelt målt og præsenteret. Stiftelsen kan ske med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid.

2.3.1.1.2. Forslagets indhold

Stiftelsesproceduren for stiftelse af et kapitalselskab videreføres uændret, dog foreslås det, at oplysning om, at selskabets årsregnskab ikke skal revideres, fremover også omfatter et eventuelt koncernregnskab. Herudover foreslås det at tydeliggøre, hvad der skal oplyses om selskabets ledelsesorganer i vedtægterne.

Delvis indbetaling af selskabskapitalen har kun været benyttet i begrænset omfang. Evalueringen har vist, at det blandt andet skyldes, at der er krav om, at en eventuel overkurs skal indbetales fuldt ud, uanset at kun 25 pct. af selskabskapitalen indbetales. Kravet om fuld indbetaling af overkurs har baggrund i 2. selskabsdirektiv, der alene gælder for aktieselskaber, og er gennemført ved selskabslovens § 33, stk. 1, 2. pkt. Det foreslås derfor, at der ved stiftelse af et anpartsselskab kun er krav om indbetaling af 25 pct. af en eventuel overkurs.

Evalueringen har vist, at åbningsbalancen, der skal være indeholdt i vurderingsberetningen, har en begrænset værdi i de tilfælde, hvor kapitalselskabet stiftes ved indskud af en bestemmende post kapitalandele i forhold til den omkostning, der er forbundet med udarbejdelsen. Det foreslås derfor, at vurderingsberetningen fremover ikke skal indeholde en åbningsbalance, når et kapitalselskab stiftes ved indskud af en bestemmende post kapitalandele. Der vil dog fortsat være krav om, at vurderingsberetningen indeholder en åbningsbalance, når et kapitalselskab stiftes ved indskud af en bestående virksomhed. Det foreslås desuden at præcisere bestemmelsen om, hvornår en ledelseserklæring kan erstatte vurderingsberetningen svarende til Erhvervsstyrelsens gældende administrative praksis. Det foreslås endvidere, at det fremover også skal være muligt at stifte et selskab med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid, hvor stiftelsen sker ved indskud af en bestemmende ejerandel i en anden virksomhed, således at bestemmelsen ikke er begrænset til kapitalselskaber, men også omfatter andre juridiske personer.

2.3.1.2. Kapitalkrav

2.3.1.2.1. Gældende ret

Kravene til kapitalens størrelse er i dag for aktieselskabers vedkommende 500.000 kr. og for anpartsselskabers vedkommende 80.000 kr. Kapitalselskaberne har mulighed for at foretage en delvis indbetaling af selskabskapitalen, således at der skal indbetales mindst 25 pct. af selskabskapitalen, dog minimum 80.000 kr. med tillæg af en eventuel overkurs.

2.3.1.2.2. Forslagets indhold

Med selskabsloven blev kravet til anpartsselskabers kapital nedsat fra 125.000 kr. til 80.000, men er fortsat højere end de lande, vi traditionelt sammenligner os med. Det er eksempelvis muligt at stifte et selskab i UK med 1 engelsk pund. Udviklingen i EU går desuden i retning af, at flere lande vælger at ophæve eller nedsætte minimumskravet for anpartsselskaber, f.eks. Norge. Det skyldes bl.a., at national lovgivning i dag fuldt lovligt kan omgås ved at etablere en filial af et udenlandsk selskab fra et land, hvor der ikke stilles kapitalkrav, f.eks. England og Irland.

Baggrunden for at opretholde et minimumskrav til egentlige anpartsselskaber er bl.a. et ønske om at signalere, at kapitalejeren eller -ejerne på forhånd har valgt at indskyde en sum penge i selskabet som økonomisk fundament i etableringsfasen. Dette forhold kan medvirke til at styrke tilliden i forhold til medarbejdere og kreditorer. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om et kapitalkrav på 80.000 kr. er tilstrækkelig et beløb til reelt at udgøre en sikkerhed for selskabets kreditorer. Det er vurderingen, at ledelsens pligt til at påse, at kapitalselskabets kapitalberedskab, herunder selskabets likviditet, til enhver tid er forsvarligt, er et bedre instrument hertil. Evalueringen har desuden vist, at nedsættelsen af kapitalkravet for anpartsselskaber til 80.000 kr. ikke har haft den tilsigtede effekt i form af et væsentligt øget antal selskabsstiftelser.

Det foreslås derfor, at der for anpartsselskabers vedkommende alene skal gælde et legalt minimum for anpartskapitalen på 50.000 kr. Det påhviler fortsat ledelsen at vurdere, om selskabet løbende har et forsvarligt kapitalberedskab til at opfylde sine nuværende of fremtidige forpligtigelser. Vurderingen af selskabskapitalens størrelse kan indgå i denne vurdering. Den foreslåede lempelse af kapitalkravet skal ses i sammenhæng med den foreslåede afskaffelse af muligheden for fremadrettet at stifte nye selskaber med begrænset ansvar, SMBA, omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

For aktieselskaber foreslås det nuværende krav om en selskabskapital på mindst 500.000 kr. opretholdt.

Det foreslås endvidere, at muligheden for udskudt indbetaling af selskabskapitalen opretholdes, dog således at der skal indbetales mindst 25 pct. af selskabskapitalen, dog minimum 50.000 kr. For anpartsselskaber foreslås det, at der fremover alene skal være krav om, at en eventuel overkurs i et anpartsselskab skal være indbetalt mindst 25 pct. af overkursen, da det vurderes, at kravet om, at en eventuel overkurs skal være indbetalt 100 pct. i praksis, kan være en barriere for anvendelsen af den foreslåede fleksibilitet, der var tiltænkt med reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen. Den foreslåede ændring vil finde anvendelse både ved stiftelser og kapitalforhøjelser. For aktieselskaber vil der som følge af direktivkrav fortsat være krav om, at eventuel overkurs skal indbetales fuldt ud, og dette gælder ligeledes både ved stiftelser og kapitalforhøjelser.

2.3.1.3. Iværksætterselskab

2.3.1.3.1. Gældende ret

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at stifte et selskab uden kapitalkrav med de karakteristika, der kendetegner et aktie- og anpartsselskab.

Ønskes det at stifte et selskab med begrænset hæftelse uden kapitalkrav, kan der efter de gældende regler stiftes en virksomhed med begrænset hæftelse omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, herunder SMBA FMBA eller AMBA Denne virksomhedsform forudsætter dog minimum to deltagere, hvor et kapitalselskab kan ejes af en person. Endvidere er det et krav, at virksomheden adskiller sig væsentligt fra et aktie- eller anpartsselskab.

Anpartsselskaber uden legal minimumskapital har været kendt længe, f.eks. i England og Irland, uden at det tilsyneladende har givet større samfundsmæssige problemer. Udviklingen i EU, herunder Frankrig, der har ophævet kapitalkravet for franske anpartsselskabers vedkommende, peger i retning af, at stadig flere medlemsstater vil følge denne udvikling, dvs. enten afskaffe eller nedsætte kapitalkravet for anpartsselskaber.

2.3.1.3.2. Forslagets indhold

Et selskab med begrænset ansvar i henhold til selskabsloven betyder, at ejeren/ejerne til enhver tid alene hæfter med selskabets til enhver tid værende kapital.

Det foreslås, at det skal være muligt at stifte et iværksætterselskab med begrænset hæftelse. Et iværksætterselskab er en særlig type anpartsselskab og er således omfattet af lovgivningens regler for anpartsselskaber, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat. Det særlige for iværksætterselskaber er, at der gælder særregler omkring selskabets kapitalforhold. Det foreslås, at der alene er krav om at et iværksætterselskab har en selskabskapital på 1 kr. ved stiftelsen, således at der er mindst én kapitalandel i selskabet. Endvidere foreslås det, at det påhviler iværksætterselskabet at henlægge mindst 25 pct. af selskabets overskud til en bunden reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag. Herudover kan et iværksætterselskab ikke udlodde udbytte i øvrigt, før iværksætterselskabets selskabskapital og reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag samlet udgør mindst 50.000 kr.

Ved anvendelse af iværksætterselskabsformen er det således muligt for kapitalejerne at »spare op« til at opfylde kravet om en selskabskapital på mindst 50.000 kr.

Iværksætterselskabets primære målgruppe er, som selskabsbetegnelsen indikerer, iværksættersegmentet, som har incitamentet til at igangsætte et forretningspotentiale, men som ikke i opstartsfasen har behov for et større kapitalgrundlag. Denne målgruppe tilbydes hermed mulighed for at starte virksomhed inden for selskabsretlige rammer med økonomisk begrænset hæftelse. Endvidere medfører selskabsloven, at der stilles krav til ledelse, herunder at der sikres et forsvarligt kapitalberedskab og åbenhed. Endelig indeholder den materielle regulering i selskabsloven også en række fordele for offentligheden, bl.a. en høj grad af transparens, f.eks. gennem udarbejdelse og offentliggørelse af årsrapporter efter årsregnskabslovens regler.

Viser det sig, at der er vækstpotentiale i virksomheden, kan selskabet inden for selskabslovens velkendte rammer udvikle sig og herved omregistrere til et egentligt anpartsselskab eller på sigt vælge at lade sig omdanne til et aktieselskab. Det er derimod ikke muligt for et anpartsselskab at lade sig omregistrere til et iværksætterselskab.

Den foreslåede indførelse af iværksætterselskaber og de lempelige kapitalkrav for disse skal ses i sammenhæng med den foreslåede afskaffelse af muligheden for fremadrettet at stifte nye selskaber med begrænset ansvar (SMBA) omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Til trods for det lempelige kapitalkrav for iværksætterselskaber følger det af selskabsloven, at ledelsen til enhver tid er forpligtet til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser efterhånden, som de forfalder. Tilsvarende bestemmelse findes ikke i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

2.3.1.4. Generalforsamling

2.3.1.4.1. Gældende ret

Med selskabsloven blev der gennemført en række ændringer for så vidt angår krav og procedurer i forbindelse med generalforsamlingsforhold i kapitalselskaber, herunder en række detaljerede krav for hele forløbet omkring generalforsamlingens afvikling. Bestemmelserne om generalforsamlingsforhold er hovedsageligt baseret på EU's direktiv af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (aktionærdirektivet), direktiv nr. 2007/36/EF. Bestemmelsen om anmeldelse og deltagelse i generalforsamlingen i aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, indeholder henholdsvis en registreringsfrist og en anmeldelsesfrist. I loven er fastsat et krav om, at registreringsdatoen ligger en 1 uge før generalforsamlingen. Denne registreringsfrist er obligatorisk. Derimod er anmeldelsesfristen frivillig, dog skal der optages bestemmelser herom i selskabets vedtægter, såfremt der ønskes at gøre brug af en sådan anmeldelsesfrist til deltagelse i selskabets generalforsamling.

Aktieselskaber, der ikke har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og anpartsselskaber kan vælge at optage bestemmelse i vedtægterne om at bestemmelsen om registreringsfrist og anmeldelse skal finde anvendelse. Det har hidtil været antaget, at såfremt der optages bestemmelse i vedtægterne om anmeldelse, finder bestemmelsen om registreringsfrist tillige anvendelse.

2.3.1.4.2. Forslagets indhold

Generalforsamlingen er det forum, hvor kapitalejere har ret til at deltage og gøre deres stemme gældende i forhold til de emner, som behandles på generalforsamlingen.

Evalueringen har vist, at der er et behov for at præcisere bestemmelsen om en kapitalejers ret til at deltage i en generalforsamling og afgive stemme i tilknytning til sin ejerbeholdning, herunder registreringsfristen og anmeldelsesfristen.

Det foreslås derfor at forenkle de i selskabsloven fastsatte formkrav til fuldmagter, således at der ikke stilles særlige tids- og indholdsmæssige formkrav til fuldmagter, der gives til selskabets ledelse.

Visse af bestemmelserne om generalforsamling omfatter aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på reguleret marked. For disse selskaber opgøres en aktionærs ret til at deltage og afgive stemme i forhold de aktier, som aktionæren besidder på registreringsdatoen. Registreringsdatoen ligger 1 uge før generalforsamlingens afholdelse. Denne frist er en skæringsdag for, hvem der kan deltage og stemme på generalforsamlingen og i hvilket omfang.

Der kan i vedtægterne optages bestemmelse om, at aktionærer skal anmelde deres deltagelse i generalforsamlingen senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse. Denne frist er en »kommet- frem«-frist.

Det foreslås med lovforslaget, at aktieselskaber, der ikke har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og anpartsselskaber får mulighed for at vælge, om bestemmelserne om registreringsfrist og anmeldelsesfrist skal finde anvendelse. Det vil med den foreslåede ændring fremover være muligt for disse selskaber at vælge, at bestemmelsen om anmeldelse alene skal finde anvendelse. Det foreslås, at kapitalejerne får den øgede fleksibilitet til at tilrettelægge generalforsamlingen på en sådan måde, som de vurderer er mest hensigtsmæssig i det pågældende selskab.

Det foreslås endvidere præciseret i lyset af Højesterets dom, U2012. 1228H, i sagen vedrørende Bank Trelleborg, at et selskabs egne kapitalandele og et datterselskabs kapitalandele i dets moderselskab ikke medtælles ved opgørelsen af, om en bestemt ejerandel eller stemmeandel er opfyldt.

2.3.1.5. Kapitalforhøjelse

2.3.1.5.1. Gældende ret

Kapitalforhøjelse omhandler de måder, hvorpå selskabskapitalen i et kapitalselskab kan forhøjes samt proceduren forbundet hermed. Kapitalforhøjelse kan således ske ved tegning af nye kapitalandele, overførsel af selskabets reserver til selskabskapital ved fondsforhøjelse eller ved udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants.

Det er som udgangspunkt generalforsamlingen, der træffer beslutning om kapitalforhøjelsen. Dog kan generalforsamlingen træffe beslutning om at bemyndige det centrale ledelsesorgan til at forhøje selskabskapitalen. En sådan bemyndigelse kan gives for en eller flere perioder på indtil 5 år ad gangen.

I forbindelse med beslutningen om kapitalforhøjelse skal generalforsamlingen træffe beslutning om en række forhold blandt andet om det mindste og højeste beløb, som selskabskapitalen skal kunne forhøjes med, tegningsfristen og fristen for kapitalandelenes indbetaling.

Vælger generalforsamlingen at give en bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan, skal der optages bestemmelse herom i vedtægterne, der tillige skal angive en række forhold blandt andet om, hvilken af de forhøjelsesmetoder, der er givet bemyndigelse til.

Det centrale ledelsesorgan skal ved beslutning om kapitalforhøjelse på samme vis som generalforsamlingen træffe beslutning om en række forhold, blandt andet om det mindste og højeste beløb, som selskabskapitalen skal kunne forhøjes med.

2.3.1.5.2. Forslagets indhold

Med den nye selskabslov blev det muligt at foretage delvis indbetaling af selskabskapitalen på visse betingelser. Det fremgår ikke tydeligt af de gældende regler om kapitalforhøjelser, at det også er muligt at foretage delvis indbetaling i forbindelse med en kontant kapitalforhøjelse.

Med lovforslaget foreslås det tydeliggjort, at det tillige er muligt for generalforsamlingen at træffe beslutning om, hvorvidt der kan ske delvis indbetaling. Såfremt generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen, skal generalforsamlingen i forbindelse hermed træffe beslutning om, hvorvidt der kan ske delvis indbetaling. Der kan således ikke gives bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan til at træffe beslutning om delvis indbetaling.

De forhold, som generalforsamlingen skal tage stilling til i forbindelse med en beslutning om kapitalforhøjelse, er de samme forhold, som gør sig gældende i de tilfælde, hvor der gives en bemyndigelse til det centrale ledelsesorgan. Det vil med andre ord sige, at en række forhold skal generalforsamlingen træffe beslutning om i forbindelse med, at bemyndigelsen gives. De øvrige forhold skal det centrale ledelsesorgan træffe beslutning om i forbindelse med beslutning om kapitalforhøjelsen.

Der synes dog med den nuværende udformning af lovens bestemmelser om henholdsvis generalforsamlingens beslutning og det centrale ledelsesorgans beslutning ikke at være overensstemmelse mellem beslutningens indhold. Det foreslås derfor i lovforslaget, at indholdet af det centrale ledelsesorgans beslutning udvides, så der på samme vis som generalforsamlingen, skal træffes beslutning om tegningsfristen, herunder frist for udnyttelse af fortegningsretten, og fristen for kapitalandelenes indbetaling.

2.3.1.6. Kapitalafgang

2.3.1.6.1. Gældende ret

Kapitalafgang omfatter de situationer, hvor der går midler ud af selskabet uden nogen form for modydelse. Dette kan ske ved udbetaling af ordinært eller ekstraordinært udbytte, nedsættelse af selskabskapitalen samt udlodning i forbindelse med kapitalselskabets opløsning.

Efter de gældende regler kan der kun anvendes midler til udbetaling af ekstraordinært udbytte, som fremgår af selskabets senest godkendte årsrapport eller midler, som er optjent i indeværende regnskabsår.

Selskabsloven medførte, at processen ved kapitalnedsættelser blev ændret væsentligt, idet der blev indført såkaldte automatiske gennemførelser, hvorved det er Erhvervsstyrelsen, der af egen drift gennemfører en kapitalnedsættelse til udbetaling eller henlæggelse til særlig reserve, medmindre styrelsen inden registreringen af gennemførelsen af nedsættelsen har modtaget meddelelse om, at den planlagte kapitalnedsættelse ikke skal gennemføres automatisk.

2.3.1.6.2. Forslagets indhold

Det foreslås at præcisere, at der ved udbetaling af ekstraordinært udbytte kan anvendes optjent overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senest er aflagt årsrapport for under forudsætning af, at beløbet ikke allerede er udloddet, forbrugt eller bundet. Frie reserver anført i kapitalselskabets senest godkendte årsrapport kan fortsat anvendes til udbetaling af ekstraordinært udbytte.

Indførelsen af automatisk gennemførelse af kapitalnedsættelser til udbetaling eller henlæggelse til særlig reserve har vist sig som en hensigtsmæssig proces. Evalueringen af selskabsloven har dog vist, at der er behov for at foretage visse præciseringer og tydeliggørelser med hensyn til kapitalnedsættelserne, herunder især vedrørende processen omkring automatisk gennemførelse af kapitalnedsættelser. Det foreslås således, at det præciseres, at det er muligt for selskaberne manuelt at gennemføre en kapitalnedsættelse til udbetaling eller henlæggelse til en særlig reserve, når kreditorernes anmeldelsesperiode på 4 uger er udløbet. Det foreslås endvidere præciseret, at ledelsen har mulighed for ikke bare at annullere en kapitalnedsættelse, der var planlagt til automatisk gennemførelse, men at det ligeledes kan besluttes, at en eventuel gennemførelse af kapitalnedsættelsen vil finde sted manuelt. Hvis ledelsen vælger, at en kapitalnedsættelse skal gennemføres manuelt, skal anmeldelsen om registreringen af kapitalnedsættelsen være modtaget senest 1 år efter beslutningen om kapitalnedsættelsen og senest ved udløbet af indsendelsesfristen for den årsrapport, der indeholder tidspunktet for beslutningen om kapitalnedsættelsen. Endelig foreslås det tydeliggjort, hvornår ledelsen har pligt til at reagere over for en kapitalnedsættelse, der er planlagt til automatisk gennemførelse.

2.3.1.7. Egne kapitalandele

2.3.1.7.1. Gældende ret

De gældende regler om erhvervelse af egne kapitalandele er baseret på EU's kapitaldirektiv, Rådets 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), der blev ændret senest i 2006 ved direktiv 2006/68/EF. Artikel 19 i kapitaldirektivet omfatter aktieselskaber, men med selskabsloven blev det også muligt for anpartsselskaber at erhverve egne kapitalandele.

For kapitalselskaber, der erhverver egne kapitalandele mod vederlag, må vederlaget for egne kapitalandele i selskabet ikke overstige selskabets frie reserver, hvilket vil sige, de midler, der kan anvendes til ekstraordinært udbytte.

Selskabsloven har betydet, at egne kapitalandele adskiller sig fra selvfinansiering, hvor hensynet til kreditorer m.v. i væsentligt omfang er de samme. For at et kapitalselskab kan yde lovlig selvfinansiering, er en af betingelserne, at selvfinansieringen kan rummes inden for de frie midler i henhold til selskabets seneste årsrapport. Det vil sige de midler, der kan anvendes til ordinært udbytte. Ved erhvervelse af egne kapitalandele kan der i modsætning til selvfinansiering gøres brug af overskud optjent i det indeværende regnskabsår.

2.3.1.7.2. Forslagets indhold

Det foreslås med lovforslaget at ændre bestemmelsen om erhvervelse af egne kapitalandele således, at det fremover er muligt at erhverve egne kapitalandele for de midler, der kan anvendes til udlodning af ordinært udbytte, hvilket vil sige de frie midler, der fremgår af kapitalselskabets seneste årsrapport. Den foreslåede ændring vil være i overensstemmelse med kapitaldirektivet og vil desuden medføre, at der bliver sammenhæng mellem erhvervelse af egne kapitalandele og selvfinansiering.

Det er fortsat selskabets frie reserver på erhvervelsestidspunktet, der er afgørende for, hvor mange kapitalandele, der kan erhverves. Et eventuelt fald i selskabets frie reserver vil således ikke have direkte konsekvenser i forhold til en post allerede erhvervede egne kapitalandele. Ledelsen vil dog have en løbende forpligtelse til at sikre, at kapitalselskabet til enhver tid har et forsvarligt kapitalberedskab.

2.3.1.8. Fusion, spaltning og omdannelse

2.3.1.8.1. Nationale fusioner og spaltninger

2.3.1.8.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler kan aktie- og anpartsselskaber deltage i fusioner og spaltninger. Bestemmelserne i selskabsloven er baseret på EU's fusions- og spaltningsdirektiver, Rådets 3. selskabsdirektiv 78/855/EØF om fusioner, og Rådets 6. selskabsdirektiv 82/891/EØF om spaltninger.

Selskabsloven medførte en række væsentlige ændringer i forhold til de hidtidige regler om fusioner og spaltninger i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. Hertil kommer, at en efterfølgende ændring af selskabsloven, lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), nr. 1557 af 21. december 2010, resulterede i yderligere ændringer i forhold til de tidligere bestemmelser i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven.

Denne efterfølgende ændring af selskabsloven har haft til formål at udnytte de muligheder og fleksibilitet for selskaberne, som fusions- og spaltningsdirektiverne giver mulighed for. De gældende regler indeholder en række krav, der har til formål at beskytte kreditorer og mindretalsaktionærer. Samtidig har kapitalejerne fået mulighed for i enighed at træffe beslutning om at fravælge en række dokumenter, hvis de finder, at oplysningerne heri ikke er relevante i forhold til at kunne træffe den endelige beslutning om henholdsvis fusionens eller spaltningens gennemførelse.

Vurderingsmanden skal i vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling erklære sig om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte kapitalselskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen eller spaltningen.

Kreditorerne får i dag mulighed for at anmelde deres krav i et kapitalselskab, der har besluttet at gennemføre en fusion eller en spaltning, hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling antager, at kreditorerne ikke er tilstrækkeligt sikrede. Det samme gør sig gældende, hvis kapitalejerne har besluttet at fravælge udarbejdelsen af vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling. Dette medfører, at der løber to gange 4 uger, førend den påtænkte og vedtagne fusion eller spaltning kan registreres.

Reglerne for de selskabsretlige aspekter ved fusioner og spaltninger er forholdsvis komplicerede og administrativt tunge i forhold til de fleste andre registreringsprocedurer.

2.3.1.8.1.2. Forslagets indhold

De gældende regler om fusioner og spaltninger foreslås som udgangspunkt videreført uændret indholdsmæssigt. Der foreslås dog en række tekniske ændringer, der har til formål at tydeliggøre, hvad der gælder med hensyn til fusioner og spaltninger. Det foreslås bl.a., at det præciseres i fusions- og spaltningsbestemmelserne, hvad fusions- eller spaltningsprocessen er, hvis fusionsplanen henholdsvis spaltningsplanen og vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling fravælges, herunder at intentionen om den påtænkte fusion eller spaltning skal offentliggøres.

Med lovforslaget foreslås det desuden at præcisere, hvad det er, vurderingsmanden skal vurdere ved udarbejdelsen af vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, således at det fremgår udtrykkelig af bestemmelsen, at vurderingsmanden skal foretage vurderingen ud fra kreditorernes nuværende stilling.

Det foreslås endvidere at ændre tidsperioden for, hvornår kreditorer kan anmelde deres fordringer, således at muligheden for at anmelde krav mod kapitalselskabet er til stede indtil 4 uger efter tidspunktet for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af den påtænkte fusion eller spaltning. Herved kan registrering af den vedtagne fusion eller spaltning registreres umiddelbart efter beslutningen om at gennemføre fusionen eller spaltningen.

Det foreslås herudover, at det præciseres udtrykkeligt i loven, at forbuddet mod at udstede kapitalandele til underkurs også gælder ved fusioner og spaltninger svarende til Erhvervsstyrelsens gældende administrative praksis.

Endelig foreslås det at indsætte en hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af fusions- og spaltningsplaner. Der er således ved direktiv 2009/109/EF indført en ny mulighed i både fusionsdirektivet, spaltningsdirektivet og direktivet om grænseoverskridende fusioner, som medfører, at selskaberne kan gives mulighed for at offentliggøre fusions- og spaltningsplaner på deres egen eller anden dertil egnet hjemmeside. Da der er tale om en mulighed, som medlemsstaterne frivilligt kan vælge at indføre bestemmelser om, vil den valgte løsningsmodel ikke medføre problemer i forhold til implementeringsfristen for direktivet.

Ved offentliggørelse andre steder end i Erhvervsstyrelsens it-system kræves det i henhold til fusionsdirektivet, at datoen for offentliggørelsen af fusionsplanen og en reference i form af et link giver adgang til den pågældende hjemmeside, offentliggøres i styrelsens it-system.

Erhvervsstyrelsens it-system indeholder ikke på nuværende tidspunkt en sådan funktion, og hjemlen kan derfor ikke benyttes med det samme. Erhvervsstyrelsens it-system er under modernisering og når moderniseringen er på plads, kan hjemlen udnyttes til at udstede nærmere regler om offentliggørelse af fusions- og spaltningsplaner, hvis det efter en drøftelse med nøgleinteressenterne skønnes hensigtsmæssigt.

Hvis hjemlen udnyttes, vil det være muligt for et kapitalselskab at offentliggøre en fusions- eller spaltningsplan på kapitalselskabets egen hjemmeside eller eventuelt en anden dertil egnet hjemmeside. Det vil være en ny mulighed i forhold til i dag, hvor alle offentliggørelser fusions- og spaltningsplaner foretages af Erhvervsstyrelsen i styrelsens it-system.

Den foreslåede bekendtgørelsesmodel findes hensigtsmæssig, idet Erhvervsstyrelsen herved får mulighed for at udstede bestemmelserne på et senere tidspunkt, hvor moderniseringen af styrelsens it-system muliggør den af direktiverne påkrævede offentliggørelse af dato og reference, som nævnt ovenfor. Endvidere betyder det, at bestemmelserne bliver tidssvarende, idet indholdet af bestemmelserne fastlægges på det tidspunkt, hvor mulighederne reelt kan udnyttes.

2.3.1.8.2. Grænseoverskridende fusioner og spaltninger

2.3.1.8.2.1. Gældende ret

Reglerne i dansk ret om grænseoverskridende fusioner følger af direktivet om grænseoverskridende fusioner, der indeholder enkelte særregler, suppleret af de nationale bestemmelser om fusioner.

Grænseoverskridende spaltninger er ikke direktivreguleret, men hensynene er de samme som ved grænseoverskridende fusioner. Reglerne for grænseoverskridende spaltninger er baseret på reglerne om nationale spaltninger suppleret af særreglerne for grænseoverskridende fusioner.

Vurderingsmanden skal i vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling erklære sig om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte kapitalselskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen eller spaltningen.

Kreditorerne får i dag mulighed for at anmelde deres krav i et kapitalselskab, der har besluttet at gennemføre en fusion eller en spaltning, hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling antager, at kreditorerne ikke er tilstrækkeligt sikrede. Det samme gør sig gældende, hvis kapitalejerne har besluttet at fravælge udarbejdelsen af vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling. Dette medfører, at der løber to gange 4 uger, førend den påtænkte og vedtagne fusion eller spaltning kan registreres.

2.3.1.8.2.2. Forslagets indhold

En række af bestemmelserne i selskabsloven vedrørende grænseoverskridende fusioner er rent nationale bestemmelser, der udfylder de begrænsede bestemmelser i direktivet om grænseoverskridende fusioner. En række af disse bestemmelser har baggrund i fusionsdirektivet vedrørende nationale fusioner. Bestemmelserne om grænseoverskridende spaltninger er som nævnt ovenfor rent nationale bestemmelser, som er udarbejdet på baggrund af de nationale regler om spaltninger suppleret af bestemmelserne om grænseoverskridende fusioner. Evalueringen af selskabsloven har vist et behov for at præcisere en række bestemmelser vedrørende fusioner og spaltninger, og det foreslås med lovforslaget, at de tilsvarende bestemmelser om grænseoverskridende fusioner og spaltninger ligeledes præciseres.

Med lovforslaget foreslås det at præcisere, at vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, således at det fremgår, at vurderingsmanden skal foretage vurderingen ud fra kreditorernes nuværende stilling.

Det foreslås desuden at ændre tidspunktet for, hvornår kreditorer kan anmelde deres fordringer, således at muligheden for at anmelde krav mod kapitalselskabet løber 4 uger fra tidspunktet for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af den påtænkte fusion eller spaltning. Herved kan den to gange 4 ugers løbetid undgås, idet registrering af den vedtagne fusion eller spaltning vil kunne registreres umiddelbart efter beslutningen om at gennemføre fusionen eller spaltningen.

Endelig foreslås det at indsætte en hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af fusions- og spaltningsplaner. Der er således ved direktiv 2009/109/EF indført en ny mulighed i både fusionsdirektivet, spaltningsdirektivet og direktivet om grænseoverskridende fusioner, som medfører, at selskaberne kan gives mulighed for at offentliggøre fusions- og spaltningsplaner på deres egen eller dertil egnet hjemmeside. Mulighederne for offentliggørelse i forbindelse med en grænseoverskridende spaltning tilpasses i overensstemmelse med de muligheder, som fremover vil kunne gøres gældende for grænseoverskridende fusioner. Da de foreslåede hjemmelsbestemmelser for grænseoverskridende fusioner og spaltninger er tilsvarende de foreslåede hjemmelsbestemmelser for nationale fusioner og spaltninger, henvises der til de almindelige bemærkninger vedrørende ændringer af nationale fusioner og spaltninger, jf. afsnit 2.3.1.8.1.2.

2.3.1.8.3. Omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber

2.3.1.8.3.1. Gældende ret

Bestemmelserne vedrørende omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber er ikke reguleret ved direktiv, men er derimod oprindeligt indført i dansk ret ved lov nr. 1060 af 23. december 1992. Ved indførelsen af disse regler blev det vedtaget, at omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber skulle reguleres efter reglerne om indskud i andre værdier end kontanter samt fusionsreglerne med de fornødne tilpasninger. Reglerne om omdannelse er således rent nationale regler, som i sin nuværende udformning fortrinsvis er baseret på de gældende regler om nationale fusioner.

Vurderingsmanden skal i vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling erklære sig om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte kapitalselskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen.

Kreditorerne får i dag mulighed for at anmelde deres krav i et andelsselskab, der har besluttet at omdanne andelsselskabet til et aktieselskab, hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling antager, at kreditorerne ikke er tilstrækkeligt sikrede. Det samme gør sig gældende, hvis kapitalejerne har besluttet at fravælge udarbejdelsen af vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling. Dette medfører, at der løber to gange 4 uger, førend den påtænkte og vedtagne fusion eller spaltning kan registreres.

2.3.1.8.3.2. Forslagets indhold

Bestemmelserne om andelsselskabers mulighed for at blive omdannet til et aktieselskab er rent nationale bestemmelser med baggrund i blandt andet fusionsreglerne med de fornødne tilpasninger. Det foreslås med lovforslaget, at de tilsvarende bestemmelser om omdannelse, som præciseres for så vidt angår nationale fusioner og spaltninger, ligeledes præciseres.

Med selskabsloven blev det i visse tilfælde muligt at fravælge planen ved fusioner og spaltninger. Det foreslås, at det fremover ligeledes skal være muligt for andelshaverne i enighed at fravælge omdannelsesplanen ved en omdannelse af et andelsselskab til et aktieselskab. Hvis omdannelsesplanen fravælges, er der en række indholdskrav til beslutningen om at gennemføre omdannelsen svarende til, hvad der gælder ved fusioner og spaltninger.

Det foreslås endvidere, at det præciseres, at vurderingsmanden ved udarbejdelsen af vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling skal foretage vurderingen ud fra kreditorernes nuværende stilling.

Det foreslås desuden at ændre tidsperioden, som kreditorerne har til at anmelde deres krav, svarende til den ændring, der er foreslået med hensyn til fusioner og spaltninger.

Endelig foreslås det at indsætte en hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af omdannelsesplaner. Der er således ved direktiv 2009/109/EF indført en ny mulighed i både fusionsdirektivet, spaltningsdirektivet og direktivet om grænseoverskridende fusioner, som medfører, at selskaberne kan gives mulighed for at offentliggøre fusions- og spaltningsplaner på deres egen eller dertil egnet hjemmeside. Da den foreslåede hjemmelsbestemmelse for omdannelsesplaner er tilsvarende de foreslåede hjemmelsbestemmelser for nationale fusioner og spaltninger, henvises der til de almindelige bemærkninger vedrørende ændringer af nationale fusioner og spaltninger, jf. afsnit 2.3.1.8.1.2.

2.3.1.9. Grænseoverskridende flytning af hjemsted

2.3.1.9.1. Gældende ret

EU-direktiverne indeholder på nuværende tidspunkt ikke bestemmelser om grænseoverskridende flytning af hjemsted, og det er på nuværende tidspunkt valgt ikke at indføre nationale regler herom. Selskabsloven indeholder således ikke bestemmelser om grænseoverskridende flytning af hjemsted.

Siden selskabsloven trådte i kraft, er der kommet afgørelser fra EU-domstolen, der fastslår, at der skal være adgang til at flytte hjemsted på tværs af landegrænser inden for EU-medlemsstaterne under henvisning til den frie etableringsret. Senest er det med EU-domstolens dom af 12. juli 2012, sag C-378/10, vedr. VALE Épitesi kft, blevet fastslået, at det ikke kan nægtes et selskab at flytte hjemsted grænseoverskridende, medmindre der foreligger specifikke regler herom, der hindrer dette.

2.3.1.9.2. Forslagets indhold

Det foreslås i lovforslaget, at der i dansk selskabslovgivning indføres bestemmelser om, at kapitalselskaber kan flytte deres hjemsted til og fra Danmark, således at det fremgår klart, hvad kapitalselskaberne skal iagttage i forbindelse hermed.

Ved grænseoverskridende flytning af hjemsted vil der være et særligt hensyn til eksempelvis minoritetsaktionærer og medarbejdere som følge af det grænseoverskridende element. Dette svarer til det hensyn, der er til de pågældende persongrupper ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger. De foreslåede regler er som følge heraf udformet med udgangspunkt i reglerne om grænseoverskridende fusioner og spaltninger. Derved varetages hensynet til blandt andet kreditorer, minoritetsaktionærer og medarbejdere.

2.3.1.10. Præcisering af visse bestemmelser i selskabsloven

Det foreslås i lovforslaget, at der foretages en række præciseringer og tydeliggørelser af selskabsloven, som blev vedtaget den 12. juni 2009, samt efterfølgende ændringer. Der er således konstateret, at der er en række henvisninger, som bør rettes. Samtidig indeholder loven en række bestemmelser af meget teknisk karakter, der foreslås sprogligt forbedret. Evalueringen af selskabsloven og Erhvervsstyrelsens erfaring med behandling af konkrete sager har illustreret, at visse af bestemmelserne i selskabsloven har været misforstået. Disse bestemmelser foreslås affattet på ny, så risikoen for misforståelser minimeres.

Selskabslovens opbygning medfører, at de samme sproglige ændringer skal foretages adskillige gange, hvilket medfører, at omfanget af lovforslaget umiddelbart indikerer langt flere ændringer, end hvad der reelt er tale om.

2.3.2. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

2.3.2.1. Selskaber med begrænset ansvar (SMBA)

2.3.2.1.1. Gældende ret

Med lov om visse erhvervsdrivende virksomheder indførte man i 1995 registrering af virksomheder med begrænset ansvar som betingelse for udøvelse af erhvervsvirksomhed i en selskabsform med begrænset hæftelse. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er dog kun en registreringslov, og der er således aftalefrihed til at fastsætte virksomhedens vedtægter i overensstemmelse med deltagernes behov.

Det er dog et krav, at virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder adskiller sig væsentligt fra aktie- og anpartsselskaber, der er materielt lovreguleret i selskabsloven. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder regulerer f.eks. ikke ledelsesorganer og kapitalforhold som selskabsloven. Dog finder visse selskabsretlige principper anvendelse såsom, at virksomheden har en ledelse, f.eks. en daglig leder/direktør.

For virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, er det økonomiske ansvar over for tredjemand alene begrænset til virksomhedens kapital. Der er desuden ikke krav om, at ledelsen er ansvarlig for, at der er et forsvarligt kapitalberedskab for virksomheden. Der er ikke i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder fastsat bestemmelser om aktionærlån, hvorfor det antages at være tilladt.

I henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er det dog et krav, at økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på deltagernes andel af kapitalen. Det vil sige, at der kan ske udlodning af udbytte også flere gange årligt, idet dette ikke er reguleret af loven, blot udlodningen ikke sker i henhold til deltagernes andel af kapitalen.

Virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder omfatter selskaber med begrænset ansvar (SMBA), andelsselskaber (andelsforeninger) med begrænset ansvar (AMBA) og foreninger med begrænset ansvar (FMBA).

Virksomhedsformen SMBA anvendes primært til små virksomheder. Der er ca. 2.000 SMBA'er, heraf har kun 13 SMBA'er over 10 ansatte.

SMBA'er er omfattet af årsregnskabsloven. I henhold til årsregnskabsloven kan et SMBA undlade at aflægge årsrapport og i stedet udarbejde en såkaldt undtagelseserklæring, hvori ledelses erklærer, at de opfylder de i årsregnskabsloven opstillede størrelsesgrænser.

SMBA var i mange år en begrænset anvendt virksomhedsform. Der er dog sket en kraftig stigning i antallet af SMBA'er indenfor de seneste år.

2.3.2.1.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at det fremover ikke skal være muligt at oprette nye selskaber med begrænset ansvar omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheder.

Erhvervsstyrelsen har som led i evalueringen af selskabs­loven set nærmere på denne virksomhedsform. I praksis har Erhvervsstyrelsen foretaget en række udtræk fra styrelsens registreringssystem, ligesom der er foretaget en sammenligning i forhold til anpartsselskaberne.

På baggrund af denne undersøgelse har det kunnet konstateres, at overlevelsesgraden for selskaber med begrænset ansvar er væsentligt lavere end anpartsselskaber. Det kan endvidere konstateres, at antallet af denne type virksomheder, der kommer under konkurs eller tvangsopløsning, er væsentligt højere end tilfældet for anpartsselskaber.

I forbindelse med evalueringen af selskabsloven blev der således fremsat ønske om, at man får flere virksomheder over i en lovreguleret selskabsform, hvor der - i modsætning til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvor der gælder meget få lovkrav - stilles krav til ledelse, kapital og åbenhed samtidig med, at man bevarer en vis fleksibilitet til gavn for især iværksættere.

På baggrund heraf forslås det at indføre bestemmelser i selskabsloven om en ny selskabsform betegnet »iværksætterselskab«, der er en særlig type anpartsselskab, dog med særregler omkring selskabets kapitalforhold, bl.a. at der alene stilles krav om en selskabskapital på 1 kr. ved stiftelsen.

For at få flere til at benytte denne nye selskabsform foreslås det samtidigt, at det fremadrettet ikke skal være muligt at stifte selskaber med begrænset ansvar i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Dog vil eksisterende selskaber med begrænset ansvar, der er registreret i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, kunne fortsætte som hidtil. Andelsselskaber (andelsforeninger) med begrænset ansvar (AMBA) og foreninger med begrænset ansvar (FMBA) berøres ligeledes ikke af de foreslåede ændringer.

2.3.3. Årsregnskabsloven

2.3.3.1. Gældende ret

Med selskabsloven blev det muligt at indbetale selskabskapitalen for et kapitalselskab delvist, dog mindst 25 pct. af selskabskapitalen og mindst 80.000 kr. En eventuel overkurs skal dog indbetales fuldt ud.

Som konsekvens af selskabslovens bestemmelse indførtes en bestemmelse i årsregnskabsloven, hvorefter kapitalselskaber, der har benyttet muligheden for delvis indbetaling af selskabskapital, kan vælge enten at indregne ikke indbetalt selskabskapital som en bruttoopsparing i balancen eller som en nettopostering under egenkapitalen. Bestemmelsen begrænser muligheden for udbetaling af udbytte m.v., så længe kapitalen med tillæg af overkurs ikke er fuldt indbetalt.

2.3.3.2. Forslagets indhold

Med lovforslaget foreslås det at ændre selskabslovens § 33 således, at det fremover bliver muligt for anpartsselskaber at foretage en delvis indbetaling af en eventuel overkurs.

Efter forslaget til selskabsloven om udvidelse af adgangen til delvis indbetaling af overkurs for anpartsselskaber foreslås det som følge heraf, at årsregnskabslovens bestemmelse om ikke indbetalt virksomhedskapital i § 35 b og regnskabsskemaerne for balancen ændres i overensstemmelse hermed.

Med lovforslaget foreslås det endvidere at indføre bestemmelser i selskabsloven om en ny selskabsform betegnet iværksætterselskab. Et iværksætterselskab er en særlig type anpartsselskab, dog med særregler omkring selskabets kapitalforhold. Det foreslås, at der alene er krav om at et iværksætterselskab har en selskabskapital på 1 kr. ved stiftelsen, og at det påhviler iværksætterselskabet at henlægge 25 pct. af selskabets overskud til en bunden reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag.

På denne baggrund foreslås det, at der indsættes en bestemmelse herom i årsregnskabsloven, og at regnskabsskemaerne for balancen ændres i overensstemmelse hermed. Bestemmelsen begrænser muligheden for at udbetale udbytte m.v., så længe iværksætterselskabet ikke har en indbetalt selskabskapital, der svarer til en fuldt indbetalt kapital for et anpartsselskab.

2.3.4. Lov om Det Centrale Virksomhedsregister

2.3.4.1. Gældende ret

Lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven) indeholder regler om bl.a. registrering af grunddata - dvs. oplysninger om navn og adresse m.v. - om juridiske enheder (virksomheder m.v.). De registrerede grunddata er offentligt tilgængelige. De registrerede juridiske enheder kan dog anmode om, at de registrerede grunddata ikke benyttes til reklamehenvendelser og andre henvendelser.

Lovens § 11, stk. 1 og 2, opregner, hvilke grunddata der skal optages i registret. § 11, stk. 3-5 indeholder bemyndigelser til Erhvervsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om optagelse og registrering af grunddata i registret, herunder om virksomheder og grunddata, som frivilligt kan optages i registret.

Efter § 11, stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om, hvordan elektroniske postadresser (e-mailadresser) kan optages i registret og om anvendelsen heraf, herunder hvordan adressen kan indgå i kommunikationen mellem offentlige myndigheder og virksomheden. Denne bemyndigelse er ikke udnyttet.

Efter § 11, stk. 5, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om frivillige registreringer. Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelsen om Det Centrale Virksomhedsregister og www.cvr.dk (bekendtgørelse nr. 1491 af 15. december 2009, som ændret ved bekendtgørelse nr. 977 af 11. august 2010), til bl.a. at fastsætte regler om frivillig indberetning af e-mailadresser.

Endvidere kan Erhvervsstyrelsen efter lovens § 16 a fastsætte regler om, at virksomheder selv kan eller skal anmelde til og registrere grunddata i Erhvervsstyrelsens it-system. Tilsvarende gælder for frivillige anmeldelser, meddelelser og erklæringer.

De dele af § 16 a, der vedrører kommunikationsmåden »selvregistrering«, må imidlertid anses for overflødige nu, da de er dækket af den nye § 4 a, som er indført i loven ved lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v. Den nye § 4 a i loven indeholder således en bred bemyndigelse til at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndighederne om alle forhold, som er omfattet af CVR-loven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.

De dele af § 16 a, som indeholder bemyndigelse til at fastsætte materielle regler om anmeldelse m.v., er derimod ikke dækket af den nye § 4 a.

Efter den gældende § 19 kan juridiske enheder meddele Erhvervsstyrelsen, at de ønsker reklamebeskyttelse, således at de registrerede grunddata, som er offentligt tilgængelige i Det Centrale Virksomhedsregister, ikke må anvendes til reklamehenvendelser og andre henvendelser. Efter de gældende regler kan private videregive grunddata om reklamebeskyttede enheder enkeltvis, hvis de erklærer at ville respektere reklamebeskyttelsen.

2.3.4.2. Forslagets indhold

Der foreslås nogle ændringer af § 11, stk. 3, i CVR-loven. Det foreslås således, at Erhvervsstyrelsen som noget nyt kan fastsætte regler om, at virksomheder, som er optaget i Det Centrale Virksomhedsregister, skal have pligt til at indberette en e-mailadresse, som offentlige myndigheder kan kontakte virksomheden på, til registret. Det er tanken, at myndighederne, hvis bemyndigelsen udnyttes, skal kunne anvende de registrerede e-mailadresser til at sende målrettede informationsmeddelelser, påmindelser og lignende til virksomhederne via e-mail. E-mailadresser, som således indberettes pligtmæssigt, vil ikke blive offentligt tilgængelige.

Forslaget ændrer dog ikke ved Erhvervsstyrelsens adgang til i medfør af lovens § 11, stk. 3, at fastsætte regler om frivillig indberetning af e-mailadresser, som gøres offentligt tilgængelige i Det Centrale Virksomhedsregister.

Desuden foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse som § 11, stk. 6, i loven, således at Erhvervsstyrelsen også kan fastsætte regler om registrering af udenlandske enheder uden fast forretningssted i Danmark i Det Centrale Virksomhedsregister samt om tildeling af CVR-nummer til disse virksomheder. Der er tale om udenlandske enheder, anmeldes til registrering i henhold til anden lovgivning.

Endvidere foreslås der indsat en ny bestemmelse som § 11, stk. 7, i loven. Med forslaget åbnes der op for, at oplysningerne om antal ansatte, der indberettes til Det Centrale Virksomhedsregister, også kan indberettes af andre myndigheder end Danmarks Statistik. Desuden åbnes der op for, at der kan indberettes yderligere oplysninger om antal ansatte end de nuværende oplysninger om antal årsværk.

Desuden foreslås en ændring af lovens § 16 a, da dele af bestemmelsen som nævnt ovenfor er dækket af den nye § 4 a, der er indført i loven ved lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v. Den nye § 4 a indeholder en bred bemyndigelse til at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndighederne om alle forhold, som er omfattet af CVR-loven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt. De dele af den gældende § 16 a, der ikke er dækket af den nye § 4 a, dvs. bemyndigelsen til at fastsætte materielle regler om anmeldelse m.v. til Det Centrale Virksomhedsregister, foreslås videreført i en ændret affattelse af § 16 a.

Endelig foreslås en ændring af lovens § 19, stk. 2, vedrørende videregivelse af grunddata om reklamebeskyttede juridiske enheder, som udvider adgangen til at videregive grunddata om beskyttede enheder, således at private kan videregive grunddata om beskyttede enheder enkeltvis, samlet eller gruppevis på de betingelser, som er anført i bestemmelsen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De foreslåede ændringer til selskabsloven og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder nødvendiggør visse tilpasninger af Erhvervsstyrelsens it-systemer. Omkostningerne hertil afholdes inden for Erhvervsstyrelsens gældende rammer.

En udnyttelse af den foreslåede hjemmel til at fastsætte krav om registrering af e-mailadresser i Det Centrale Virksomhedsregister til brug for offentlige myndigheder vil få administrative konsekvenser for Erhvervsstyrelsen. Omfanget heraf vil blive afklaret i forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsen.

En udnyttelse af den foreslåede hjemmel til at fastsætte regler om registrering af og tildeling af CVR-nummer til visse udenlandske virksomheder uden fast forretningssted i Danmark vil få administrative konsekvenser for en række myndigheder, navnlig i form af omstillingsomkostninger. Finansieringen af disse omstillingsomkostninger er fastlagt i forbindelse med regeringens aftale fra september 2012 med Kommunernes Landsforening om anvendelse af grunddata, der blev indgået som led i gennemførelsen af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi.

En udnyttelse af bemyndigelserne til at fastsætte krav om registrering af e-mailadresser til brug for offentlige myndigheder og registrering af udenlandske virksomheder uden fast forretningssted i Danmark vil understøtte myndighedernes genbrug af data.

Lovforslaget medfører ikke i øvrigt konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vil medføre lettelser af de administrative byrder, som i dag følger af selskabslovgivningen.

Med lovforslaget indføres bl.a. mulighed for at stifte iværksætterselskaber, hvor kapitalkravet er 1 kr., og kapitalkravet til anpartsselskaber nedsættes fra 80.000 kr. til 50.000. Disse lempelser vil medføre, at det bliver lettere at stifte et selskab med begrænset ansvar omfattet af selskabsloven.

Samlet set vurderes lovforslaget således at medføre administrative lettelser for erhvervslivet, da kravet til åbningsbalance i en vurderingsberetning ved indskud af en bestemmende post kapitalandele i et kapitalselskab ophæves. Endvidere får andelshaverne i et A. M. B. A mulighed for at fravælge udarbejdelse af en omdannelsesplan i forbindelse med omdannelse af et AMBA til et aktieselskab.

Det bemærkes dog, at lovforslaget giver bemyndigelse til flere efterfølgende bekendtgørelser, som kan medføre positive og negative administrative konsekvenser for virksomhederne. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv regulering (TER) modtager disse i høring, inden de udstedes, med henblik på at vurdere de administrative konsekvenser for virksomhederne.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) med henblik på at vurdere lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. TER vurderer, at lovforslaget potentielt kan medføre lettelser for det enkelte kapitalselskab.

Forslaget bør ikke forelægges et af Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedspaneler, da forslaget indebærer lettelser og ikke byrder for selskaberne.

Forslaget er anslået til at medføre lettelser for ca. 12 mio. kr. på samfundsniveau årligt, hvis det antages, at selskaberne udnytter mulighederne fuldt ud.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

7. Forholdet til EU-retten

Selskabsreguleringen for aktieselskaber bygger i vidt omfang på EU's selskabsdirektiver. Anpartsselskaber er omfattet af nogle få af selskabsdirektiverne, men reguleringen bygger langt fra i samme grad på EU-direktiverne. De foreslåede ændringer i lovforslaget ligger inden for rammerne af selskabsdirektiverne.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring hos følgende:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Akademikernes Centralorganisation, Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP), Bryggeriforeningen, Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen, Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS - Center for Politiske Studier, Copenhagen Business School, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Danske Regioner, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, DI, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk Standard, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning - Videncenter for Landbrug, Dansk Management Råd, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Datatilsynet, De Samvirkende Købmændsforeninger (DSK), Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Det Kooperative Fællesforbund, Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Domstolsstyrelsen, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerrådet, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Forsvarsministeriet, FSR - Danske Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Selvstyre, GXG Markets A/S, Handelshøjskolen Aarhus, HK, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Investeringsforeningsrådet, IT-branchen, Justitsministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Komiteen for god Selskabsledelse, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunekredit, Kommunernes Landsforening (KL), Kommunernes Revision, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kulturministeriet, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets Rådgivningscenter, Landscentret, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revifora - foreningen for revision, økonomi og ledelse, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Revisorkommissionen, Roskilde Universitetscenter, Rådet for bæredygtig Erhvervsudvikling, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skatteministeriet, Social- og integrationsministeriet, Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet, Statsministeriet, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Værdipapircentralen, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af selskabslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., 38, stk. 3, § 41, stk. 4, 1. pkt., § 44, stk. 1, § 60, stk. 3, 1. pkt., § 160, 3. pkt., § 181, 4. pkt., og § 190, stk. 2, 3. pkt., er af redaktionel karakter, idet det alene præciseres, at offentliggørelse sker i Erhvervsstyrelsens it-system.

Forslaget medfører ingen materielle ændringer.

Til nr. 2

Efter den gældende § 3, stk. 1, i selskabsloven finder bestemmelserne om navne i lovens § 2 tilsvarende anvendelse på et kapitalselskabs eventuelle binavne.

Som det fremgår af bemærkningerne til den gældende § 3, viderefører bestemmelsen de tidligere regler i aktieselskabslovens § 153, stk. 4, og anpartsselskabslovens § 2, stk. 4, med redaktionelle ændringer.

I aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven fandt bestemmelsen svarende til selskabslovens § 2, stk. 4, ikke anvendelse på binavne. For at der ikke skal kunne opstå tvivl om den gældende retstilstand, foreslås en præcisering af henvisningen i § 3, stk. 1, således, at det udtrykkeligt fremgår, at der henvises til § 2, stk. 1-3, svarende til, hvad der var gældende efter aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven.

De hidtil gældende bemærkninger til § 3, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 3, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5380), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 3

Selskabslovens § 4, stk. 2, fastslår hvilken minimums kapital henholdsvis aktieselskaber og anpartsselskaber skal have. Kravet til aktieselskabers kapital på 500.000 kr. er baseret på 2. selskabsdirektiv, der fastsætter en nedre grænse for aktiekapitalen.

Anpartsselskaber er ikke omfattet af bestemmelserne om selskabskapital i 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), der er således tale om nationalt fastsatte kapitalkrav. Efter den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, skal anpartsselskaber have en kapital på 80.000 kr.

Baggrunden for at have et legalt minimum for selskabskapital er begrundet i et ønske om at beskytte kreditorerne mod at lide tab. Ved at fastsætte bestemmelser om, at der skal være en vis kapital i kapitalselskaber, kombineret med bestemmelser om uddeling af selskabets midler kun kan ske under hensyntagen til kreditorerne, skabes der en tryghed hos kreditorerne. Kapitalkravet gælder både ved stiftelsen og ved efterfølgende forhøjelser og medfører desuden, at kapitalen ikke efterfølgende kan nedsættes til et beløb under det lovfastsatte minimum.

Moderniseringsudvalget vurderede i forbindelse med moderniseringen af selskabsretten, at det legale minimums krav for anpartsselskaber reelt set ikke har en større betydning, men at beskyttelsen af kreditorerne bedre opnås ved krav om, at selskabet til enhver tid har en forsvarlig kapital, der står i rimelig forhold til selskabets aktiviteter, og ved at gøre ledelsen personligt ansvarlig for dette forhold, jf. betænkning nr. 1498 af 26. november 2008.

Evalueringen af selskabsloven har desuden vist, at der ikke er sket en væsentlig stigning i antallet af stiftelser af anpartsselskaber trods nedsættelsen af kapitalen fra 125.000 kr. til 80.000. Det vurderes på baggrund af evalueringen af selskabsloven, at kapitalkravet for anpartsselskabet bør lempes, men det vurderes samtidigt ikke hensigtsmæssigt at fjerne kapitalkravet for anpartsselskaber fuldstændigt.

Det foreslås på den baggrund, at § 4, stk. 2, ændres således, at kapitalkravet for anpartsselskaber nedsættes til 50.000 kr.

Den foreslåede ændring af kapitalkravet skal også ses i sammenhæng med den foreslåede afskaffelse af virksomhedsformen selskab med begrænset ansvar, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Der er ingen ændringer i øvrigt til bestemmelsen.

De hidtil gældende bemærkninger til § 4, stk. 2, jf. specielle bemærkninger til § 4, stk. 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5381 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 4

Forslaget er en konsekvens af indførelsen af selskabsformen iværksætterselskab. Formålet med definitionerne i § 5 er at sikre en entydig forståelse af de begreber, som anvendes i selskabsloven.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af indførelsen af selskabsformen iværksætterselskab. Denne tilføjelse skal tydeliggøre, at et iværksætterselskab er en variation af anpartsselskabsformen.

Til nr. 6

Selskabslovens § 5 indeholder definitioner af en række begreber, som anvendes i lovens bestemmelser.

En række bestemmelser i selskabsloven omtaler »alternativ markedsplads«. Der er tale om et begreb fra den finansielle lovgivning, der i dag benævnes »multilateralt handelssystem«. I lovforslaget ændres terminologien i de pågældende bestemmelser i selskabsloven derfor i overensstemmelse hermed.

På den baggrund foreslås det, at multilateralt handelssystem medtages i definitionsbestemmelsen i selskabslovens § 5 som nr. 22, således at der indsættes en henvisning til definitionen af et multilateralt handelssystem i værdipapirhandelslovens § 40, stk. 1.

Heraf fremgår det, at der ved en multilateral handelsfacilitet forstås et handelssystem med undtagelse af regulerede markeder, der inden for systemet og efter dettes ufravigelige regler sætter forskellige tredjeparters interesse i køb og salg af finansielle instrumenter omfattet af § 2, nr. 1-10, i lov om værdipapirhandel m.v. i forbindelse med hinanden på en sådan måde, at der indgås en aftale om overdragelse.

Det bemærkes, at det ved tvivlstilfælde vil være Finanstilsynet, der afgør, om der konkret er tale om en multilateralt handelsfacilitet.

Nr. 21-28 bliver herefter nr. 22-29.

Der er alene tale om en redaktionel ændring. Forslaget indebærer ikke ændringer i retstilstanden.

Til nr. 7

I den gældende definition af reassumption i selskabslovens § 5, nr. 22, er det anført, at reassumption er en midlertidig genoptagelse af et selskab, efter at selskabet er slettet i Erhvervsstyrelsens it-system.

Formuleringen af definitionen er upræcis, da det ikke er selskabet, som genoptages midlertidigt. Det er derimod boet efter det ophørte selskab, som genoptages midlertidigt. Det foreslås derfor, at definitionen i § 5, nr. 22, der bliver nr. 24, præciseres i overensstemmelse hermed.

Præciseringen medfører ingen ændringer i retstilstanden.

Til nr. 8

Selskabslovens § 5 indeholder definitioner af en række begreber, som anvendes i lovens bestemmelser.

En række af bestemmelserne i selskabsloven omtaler aktier optaget til handel på et reguleret marked.

»Reguleret marked« er et begreb fra den finansielle lovgivning. Det foreslås derfor, at reguleret marked medtages i definitionsbestemmelsen i § 5 efter nr. 24, der bliver nr. 26, som nr. 27, således at der indsættes en henvisning til definitionen af et reguleret marked i værdipapirhandelslovens § 16, stk. 1.

Heraf fremgår det, at der ved et reguleret marked forstås et multilateralt system, hvor der inden for systemet og i overensstemmelse med dettes ufravigelige regler sammenføres eller befordres sammenføring af en flerhed af tredjeparters interesser i køb og salg af værdipapirer på en sådan måde, at der indgås aftaler om handel med værdipapirer, der er optaget til handel efter dette markeds regler eller systemer.

Det bemærkes, at det ved tvivlstilfælde vil være Finanstilsynet, der afgør, om der konkret er tale om et reguleret marked.

Der er alene tale om en redaktionel ændring. Forslaget indebærer ikke ændringer i retstilstanden.

Til nr. 9

Selskabslovens § 5, nr. 28, der bliver nr. 31, og § 134, 1. pkt., vedrører henholdsvis definitionen på statslige aktieselskaber og moderselskabets underretning om koncernforhold.

Formuleringen af definitionen i § 5, nr. 28, beror på en fejl, da bestemmelsen henviser til den forbindelse et moderselskab har til et datterselskab, jf. selskabslovens §§ 6 og 7. Det følger af selskabslovens § 6, at »et moderselskab udgør sammen med en eller flere dattervirksomheder en koncern«. Der skal således rettelig henvises til den forbindelse, som et moderselskab har til en dattervirksomhed.

Det samme gør sig gældende for § 134, 1. pkt., idet forpligtelsen til at underrette om koncernforhold påhviler moderselskabet, dvs. et kapitalselskab omfattet af selskabslovens bestemmelser, men hvor datterselskabet ikke er begrænset til et kapitalselskab, idet der kan være koncernforbindelse til en anden juridisk person.

Det foreslås derfor, at »et datterselskab« ændres til »en dattervirksomhed«. Herved sikres det, at definitionen tager højde for, at forbindelsen mellem moderselskabet og dattervirksomheden også omfatter andre juridiske personer end kapitalselskaber.

Præciseringen medfører ingen ændringer i retstilstanden.

De hidtidige bemærkninger til § 5, nr. 28, og § 134 vil, med ovennævnte tilføjelser, således fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 5, nr. 28, og § 134: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5384 og 5480 f. ).

Til nr. 10

Den gældende § 17, stk. 1, i selskabsloven giver Erhvervsstyrelsen en generel hjemmel til at kræve supplerende oplysninger i forbindelse med stiftelser såvel som ændringer af enhver art i et kapitalselskabs forhold for at kunne tage stilling til, om selskabsloven, herunder regler fastsat med hjemmel i denne lov, samt selskabets vedtægter er overholdt.

Erhvervsstyrelsen har i en række konkrete sager erfaret, at kapitalselskabet stiftes med såkaldt »rullende« kapital. Et eksempel herpå er, at personen A stifter selskabet B ved indskud af 80.000 kr. Umiddelbart efter stiftelsen af B, stifter B selskabet C ved indskud af de samme 80.000 kr. Herefter stifter C selskabet D igen for de samme kontante midler osv. Det accepteres dog, at det samme indskud anvendes til at stifte to selskaber, idet det er vurderet som forretningsmæssigt begrundet at kunne etablere en holdingkonstruktion for det samme indskud, dvs. stiftelse af et moderselskab og et datterselskab, og hvis formålet hermed ikke alene har været at omgå kapitalkravet. De samme værdier kan således ikke anvendes til at stifte tre eller flere selskaber.

Reglerne om rullende kapital finder i henhold til Erhvervsstyrelsens praksis ligeledes ikke anvendelse, hvis der er en væsentlig forretningsmæssig begrundelse for den valgte konstruktion, og hvis formålet ikke er at omgå lovens kapitalkrav. Selskabets ledelse og rådgivere samt en eventuel anmelder er ansvarlige herfor. Skatteplanlægning er ikke en tilstrækkelig forretningsmæssig begrundelse.

Det foreslås derfor at præcisere bestemmelsen således, at det fremgår tydeligt, at styrelsen også kan forlange supplerende oplysninger med henblik på at sikre, at kapitalgrundlaget er reelt og opfylder lovens bestemmelser.

Forslaget indebærer ikke materielle ændringer.

De hidtidige bemærkninger til bestemmelsen vil, med ovennævnte tilføjelser, således fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 17, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5391).

Til nr. 11

Den gældende § 20, stk. 1, i selskabsloven omhandler sletning af registreringer vedrørende kapitalselskaber i Erhvervsstyrelsens it-system. Registreringerne er offentligt tilgængelige. Det er kun domstolene, der kan træffe afgørelse om sletning af en registrering.

Som det fremgår af bemærkningerne til den gældende § 20, stk. 1, viderefører bestemmelsen de tidligere regler i aktieselskabslovens § 159 b, stk. 3, og anpartsselskabslovens § 78, stk. 3, med redaktionelle ændringer. Med affattelsen af § 20, stk. 1, var der ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden, jf. specielle bemærkninger til § 20, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5392 f. ).

I aktieselskabslovens § 159 b, stk. 3, og anpartsselskabslovens § 78, stk. 3, var det anført, at bestemmelsen vedrørte »en stedfunden registrering«. Der var således tale om en bred formulering.

I den gældende bestemmelse i selskabsloven er det anført, at bestemmelsen omhandler registreringer vedrørende beslutninger, som er truffet af generalforsamlingen eller selskabets ledelse. Derved er der sket en utilsigtet indskrænkning i bestemmelsens ordlyd i forhold til de tidligere regler i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. Det foreslås derfor, at det præciseres i selskabslovens § 20, stk. 1, at bestemmelsen også finder anvendelse på registreringer vedrørende beslutninger truffet af selskabets stiftere, ligesom det var tilfældet efter de tidligere regler i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven.

Forslaget medfører ikke materielle ændringer.

De hidtidige bemærkninger til bestemmelsen, som anført ovenfor, vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 20, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L170 som fremsat, side 5392 f. ) med ovennævnte tilføjelser.

Til nr. 12

Selskabslovens § 24 omhandler stiftelse af et kapitalselskab. Bestemmelsen viderefører de tidligere bestemmelser i henholdsvis aktieselskabslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., og anpartsselskabslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., 1. led. Bestemmelsen viderefører den gældende retstilstand.

Et nyt kapitalselskab opstår ved stiftelse. Et kapitalselskab kan stiftes af en eller flere stiftere. Det foreslås derfor, at udtrykket »oprettes« i selskabslovens § 24, stk. 1, ændres til »stiftes« i overensstemmelse med den korrekte sprogbrug på området.

Der er tale om en redaktionel ændring. Forslaget indebærer ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 24, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 24, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5394), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 13

Selskabslovens § 27, stk. 1, nr. 4, § 144, stk. 4, 2. pkt., § 156, stk. 2, nr. 3, § 225, stk. 1, nr. 4, og § 350, stk. 1, nr. 3, indeholder bestemmelser, der vedrører revision af kapital­selskabers årsrapport. Efter årsregnskabsloven stilles der ikke længere krav om, at årsrapporten i sin helhed skal revideres, hvis et selskab er underlagt revisionspligt. Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal revideres, medmindre selskabet er undtaget fra revisionspligt, jf. årsregnskabslovens § 135. Der er ikke længere krav om revision af ledelsesberetningen i årsrapporten.

Som konsekvens heraf foreslås det, at udtrykket »årsrapport« ændres til »årsregnskab m.v.« i selskabslovens § 27, stk. 1, nr. 4, § 144, stk. 4, 2. pkt., § § 156, stk. 2, nr. 3, § 225, stk. 1, nr. 4, og § 350, stk. 1, nr. 3.

Udtrykket »årsregnskab m.v.« dækker årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab, hvis selskabet har pligt til at udarbejde koncernregnskab.

Til nr. 14

Efter den gældende § 28, nr. 5, i selskabsloven skal vedtægterne for et kapitalselskab indeholde oplysning om kapitalselskabets ledelsesorganer.

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at der i vedtægterne skal oplyses om den valgte ledelsesstruktur, jf. lovens § 111. Endvidere skal vedtægterne for aktieselskaber indeholde oplysning om antallet af medlemmer i selskabets ledelsesorganer, jf. specielle bemærkninger til § 28, nr. 5: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5398).

Det foreslås, at det i § 28, nr. 5, tydeliggøres, hvad der i vedtægterne skal oplyses om selskabets ledelsesorganer, således at dette fremgår udtrykkeligt af lovteksten.

Lovforslaget indebærer ingen ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 28, nr. 5, jf. specielle bemærkninger til § 28, nr. 5: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5398), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 15

Selskabslovens § 32, stk. 4, fastslår, at forslag om at et kapitalselskab stiftes med en selskabskapital, der afviger fra det kapitalgrundlag, der er angivet i vedtægterne, alene kan vedtages, såfremt samtlige stiftere og kapitaltegnere samtykker hertil.

Det foreslås, at § 32, stk. 4, affattes på ny, da den nuværende affattelse af bestemmelse på visse punkter er fejlbehæftet. Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen medfører, at »kapaitaltegnere« ændres til »kapitaltegnere«, og at henvisningen til § 39, stk. 2, udgår, da henvisningen beror på en fejl.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer. Forslaget indebærer ikke materielle ændringer.

De hidtil gældende bemærkninger til § 32, stk. 4, jf. specielle bemærkninger til § 32, stk. 4: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5402), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 16

Selskabsloven medførte, at der blev indført mulighed for delvis indbetaling, hvis et selskab blev stiftet ved indskud af kontanter. Det blev ligeledes muligt at anvende reglerne om delvis indbetaling ved kontante kapitalforhøjelser.

Efter selskabslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., er det således tilstrækkeligt, at der indbetales 25 pct. af selskabskapitalen, dog mindst 80.000 kr. En eventuel overkurs skal under alle omstændigheder indbetales fuldt ud, jf. 2. pkt.

Det foreslås, at 1. pkt. konsekvensrettes i medfør af lovforslagets § 1, nr. 3, som følge af ændringen af reglerne om selskabskapitalen for anpartsselskaber.

Som led i evalueringen af selskabsloven er det blevet afdækket, at anvendelsen af reglerne om delvis indbetaling har været yderst begrænset, uanset at denne mulighed er et godt redskab eksempelvis i forbindelse med generationsskifter o.l. Det er blevet påpeget, at den begrænsede anvendelse af disse regler bl.a. skyldes, at der er krav om, at en eventuel overkurs skal indbetales fuldt ud, uanset at kun 25 pct. af selskabskapitalen indbetales. Hvis et selskab stiftes med en selskabskapital på 1.000.000 kr. til kurs 1000, udgør den nominelle selskabskapitel 1.000.000 kr. og overkursen 9.000.000 kr. Indbetalingen vil derfor være 25 pct. af selskabskapitalen, dvs. 250.000 kr., samt den fulde overkurs svarende til 9.000.000 kr.

Kravet om indbetalingen af overkursen har for aktieselskaber baggrund i 2. selskabsdirektiv. 2. selskabsdirektiv gælder imidlertid kun for aktieselskaber, og det foreslås som følge heraf for, at reglerne om delvis indbetaling ændres for anpartsselskaber. Det foreslås således, at § 33, stk. 1, 2. pkt., ændres, således at der fremover ikke skal være krav om, at en eventuel overkurs i et anpartsselskab skal være indbetalt fuldt ud. I det skitserede eksempel med en selskabskapital på 1.000.000 kr. til kurs 1000 vil der med den foreslåede ændring fremover skulle indbetales 2.500.000 kr. Det foreslås, at den del af selskabskapitalen, der indbetales, og den del af en eventuel overkurs, der indbetales, skal være identisk. Der er dog ikke noget til hinder for, at overkursen fortsat også i anpartsselskaber indbetales fuldt ud, uanset at selskabskapitalen kun er delvist indbetalt.

Det vil fortsat alene være muligt at anvende reglerne om delvis indbetaling, hvis der er tale om stiftelser eller kapitalforhøjelser, der sker alene ved indskud af kontanter. Hvis der er tale om en stiftelse eller kapitalforhøjelse, der sker ved indskud af andre værdier end kontanter eller ved en kombination af kontanter og andre værdier, vil der forsat være krav om indbetaling af hele selskabskapitalen og overkursen.

Det følger af de nuværende bestemmelser, at hele selskabskapitalen og hele overkursen skal indbetales ved stiftelsen og i forbindelse med kapitalforhøjelser, når kapitalindskuddet er en kombination af kontanter og andre værdier. Denne regel har ikke afsmittende effekt i forhold til eksempelvis en stiftelse, der sker ved indskud af kontanter, og hvor der efterfølgende sker en kapitalforhøjelse i andre værdier end kontanter. I sådanne tilfælde medfører kapitalforhøjelsen ved indskud af andre værdier end kontanter således ikke, at den udestående kapital fra den kontante stiftelse skal indbetales, medmindre ledelsen kalder den udestående kapital efter de sædvanlige regler herom.

De hidtil gældende bemærkninger til § 33, jf. specielle bemærkninger til § 32, stk. 4: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5401 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 17

Efter selskabslovens § 36, stk. 3, skal vurderingsberetningen ved en stiftelse, der sker ved indskud af en bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalpost - hvormed menes en bestemmende post kapitalandele - i et andet kapitalselskab, indeholde en åbningsbalance.

I forbindelse med evalueringen af selskabsloven er det blevet påpeget, at der ikke er behov for en åbningsbalance ved indskud af en bestemmende post kapitalandele i et andet kapitalselskab, idet værdien af en åbningsbalance i disse tilfælde er meget begrænset og ikke modsvarer de omkostninger, der er forbundet med udarbejdelsen. Åbningsbalancen indeholder således kun kapitalandelene og egenkapitalen.

Det foreslås som følge heraf, at selskabslovens § 36, stk. 3, 1. pkt., ændres således, at der fremover ikke skal udarbejdes en åbningsbalance ved indskud af en bestemmende post kapitalandele i et andet kapitalselskab. Der skal herefter alene udarbejdes en åbningsbalance, hvis der indskydes en bestående virksomhed.

I en række af selskabslovens bestemmelser henviser til bl.a. § 36, stk. 3. Dette gælder eksempelvis ved kapitalforhøjelser og kapitalafgang. Den foreslåede ændring af § 36, stk. 3, vil som følge heraf også gælde ved disse typer af dispositioner.

Ved omdannelser til aktieselskaber vil der fortsat være krav om en omdannelsesbalance.

Skæringsdatoen for åbningsbalancen ved stiftelser med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid skal være det regnskabsmæssige virkningstidspunkt.

Hvis et selskab stiftes i juli 2013 med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid til den 1. januar 2013, skal der udarbejdes en åbningsbalance med skæringsdato 1. januar 2013. Hvis et selskab er stiftet med regnskabsmæssigt virkningstidspunkt den 1. januar 2013, kan åbningsbalancens skæringsdato ikke være den 1. oktober 2012 eller 1. marts 2013. Dette kan i praksis give anledning til visse problemer, hvis et selskab stiftes ved indskud af en bestående virksomhed, eksempelvis 1. august 2012, og det regnskabsmæssige virkningstidspunkt er 1. juli 2012.

Erhvervsstyrelsen har flere gange fået forelagt, hvorledes man håndterer sådanne tilfælde, hvor det ikke er muligt at fremlægge den endelige vurderingsberetning med tilhørende åbningsbalance i forbindelse med underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Erhvervsstyrelsen har i disse tilfælde meddelt, at styrelsen antager, at det i sådanne tilfælde vil være muligt ved underskrivelsen af stiftelsesdokumentet at fremlægge udkast til vurderingsberetning og udkast til åbningsbalance, der bygger på en revideret balance eksempelvis 1 måned før stiftelsen. Udkastet til vurderingsberetning med tilhørende udkast til åbningsbalance bør i disse tilfælde udformes, så de indeholder mest mulig information om for eksempel kursfastsættelsen m.v. Efter stiftelsen skal de endelige dokumenter udarbejdes og indsendes til Erhvervsstyrelsen. Ved stiftelser, hvor der anvendes denne fremgangsmåde med først foreløbige vurderingsberetninger og siden endelige vurderingsberetninger, skal således både den foreløbige vurderingsberetning med tilhørende åbningsbalance og de endelige dokumenter indsendes til Erhvervsstyrelsen, og først når de endelige dokumenter også er modtaget i styrelsen, kan stiftelsen registreres.

En anden tilsvarende problemstilling omhandler de tilfælde, hvor en stiftelse sker med regnskabsmæssig virkning fra stiftelsestidspunktet. Spørgsmålet er herefter, om det er muligt at stifte et selskab pr. dags dato, men alligevel benytte en ældre balance, f.eks. tilbage til 1. januar 2012, selvom selskabsstiftelsen finder sted 1. juli 2012 med regnskabsmæssig virkning fra dette tidspunkt. Efter Erhvervsstyrelsens praksis er dette en mulighed. Vurderingsberetningen skal dog i disse tilfælde også sikre, at de samlede værdier er til stede pr. den dato, hvor vurderingsberetningen afgives.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i selskabslovens § 36, stk. 3, 2. pkt., at en åbningsbalance i forbindelse med en stiftelse skal være udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

En række selskaber udarbejder årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS). Hvis dette er tilfældet, skal de pågældende dokumenter også udarbejdes efter disse regelsæt. Med henblik på at præcisere dette foreslås det, at affattelsen af de opregnede bestemmelser ændres, således at det fremgår udtrykkeligt heraf, at de pågældende dokumenter skal udarbejdes efter det regelsæt, som selskabet udarbejder årsrapport efter.

En række bestemmelser henviser til § 36. Den foreslåede tydeliggørelse vil således få afsmittende effekt i forhold til disse bestemmelser, der henviser til § 36. Det gælder blandt andet § 160 om udarbejdelse af en overtagelsesbalance ved en kapitalforhøjelse.

Det fremgår desuden af den gældende bestemmelses 4. pkt., at åbningsbalancen skal være forsynet med en revisionspåtegning uden forbehold, hvis kapitalselskabet er underlagt revisionspligt.

Det foreslås, at »revisionspåtegning« ændres til »erklæring om revision« i selskabslovens § 36, stk. 3, 4. pkt.

Baggrunden for forslaget er, at terminologien i revisorloven med tilhørende bekendtgørelser er blevet ændret. Med forslaget bringes terminologien i selskabsloven i overensstemmelse hermed. Revisors erklæring om revision er fortsat en erklæring med høj grad af sikkerhed.

Den foreslåede ændring af § 36, stk. 3, 4. pkt., medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtidige bemærkninger til selskabslovens § 36, stk. 3, jf. specielle bemærkninger til § 36, stk. 3: Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5406), vil fortsat være gældende med den ændring, at der efter forslaget ikke længere stilles krav om åbningsbalance ved indskud af en bestemmende kapitalpost i et andet kapitalselskab, og med den ændring, at der efter forslaget skal udarbejdes åbningsbalance i overensstemmelse med det regelsæt, som selskabet udarbejder årsrapport efter, samt med de tilføjelser, som er anført ovenfor.

Til nr. 18

Selskabslovens § 37, stk. 1, 2. pkt., omhandler, hvem der kan udpeges som vurderingsmænd i forbindelse med vurdering af indskud af andre værdier end kontanter i et kapitalselskab.

Det foreslås, at det tydeliggøres i § 37, stk. 1, 2. pkt., at stifterne »alene« kan udpege dem, der er nævnt i bestemmelsen, som vurderingsmænd. Det vil sige godkendte revisorer eller personer, der af justitsministeren er beskikket som fagkyndige tillidsmænd ved tvangsakkordforhandlinger.

Forslaget medfører ingen ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 37, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 37, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5407), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 19

§ 38 i selskabsloven, der bygger på artikel 10a i direktiv 2006/68/EF om ændring af 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), omhandler, hvornår det er muligt at undlade at udarbejde en vurderingsberetning efter lovens § 36, stk. 1, i forbindelse med indskud af andre værdier end kontanter i et kapitalselskab.

Med den foreslåede ændring af § 38, stk. 1, nr. 1, præciseres det i overensstemmelse med ændringsdirektivet 2006/68/EF, at hvis undtagelsen i nr. 1 skal anvendes, er det et krav, at det pågældende aktiv er målt til dagsværdi. Det foreslås endvidere - i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens praksis - præciseret, at det ligeledes er muligt at anvende undtagelsen på forpligtelser (nettoaktiver), hvis de samme betingelser, der skal iagttages i forhold til aktiver, er opfyldt for forpligtelser (nettoaktiver). Ved nettoaktiver forstås de aktiver og forpligtelser, som overtages, og det samlede beløb, der kan udstedes kapitalandele for. Det vil sige værdien af aktiverne fratrukket værdien af forpligtelserne.

Det er således muligt at anvende bestemmelsen ved indskud af enkelte aktiver, ved indskud af såvel aktiver som forpligtelser (nettoaktiver) og dermed ved indskud af en bestående virksomhed, eller en selvstændig del heraf, hvis de øvrige betingelser om værdiansættelse, præsentation og revision er opfyldt.

De hidtidige bemærkninger til § 38, stk. 1, nr. 1, jf. specielle bemærkninger til § 38, stk. 1, nr. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5408), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 20

§ 38 i selskabsloven, der bygger på artikel 10a i direktiv 2006/68/EF om ændring af 2. selskabsdirektiv (77/91/EØF), omhandler, hvornår det er muligt at undlade at udarbejde en vurderingsberetning efter lovens § 36, stk. 1, i forbindelse med indskud af andre værdier end kontanter i et kapitalselskab.

Den foreslåede ændring af selskabslovens § 38, stk. 2, nr. 1, hvorefter »aktivet og dets værdi« foreslås ændret til »aktiver og forpligtelser (nettoaktiver) og disses værdier«, er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 38, stk. 1, nr. 1, som er omtalt ovenfor. Der henvises til bemærkningerne hertil.

De hidtidige bemærkninger til § 38, stk. 1, nr. 2, jf. specielle bemærkninger til § 38, stk. 1, nr. 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5408 f. ) og Folketingstidende 2009-10, A, (L 199 som fremsat, side 150), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 21

Efter den gældende § 40, stk. 6, i selskabsloven kan stiftelsen tillægges regnskabsmæssig virkning tilbage i tid, hvis stiftelsen sker ved indskud af en bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalpost i et andet kapitalselskab.

Det foreslås, at § 40, stk. 6, ændres således, at det fremover også vil blive muligt at stifte et selskab med regnskabsmæssig virkning tilbage i tid, hvis indskuddet består af en bestemmende post ejerandele i en anden virksomhed.

Derfor foreslås det, at en bestemmende »kapitalpost i et andet kapitalselskab« ændres til en bestemmende »ejerandel i en anden virksomhed«, da sidstnævnte formulering både dækker en bestemmende kapitalpost i et andet kapitalselskab og en bestemmende ejerandel i eksempelvis et kommanditselskab.

Når det skal fastlægges, om der er tale om en bestemmende ejerandel, skal bestemmelserne i lovens §§ 6 og 7 anvendes.

De hidtil gældende bemærkninger til § 40, stk. 6, jf. specielle bemærkninger til § 40, stk. 6: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5411), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 22

Efter selskabslovens § 41, stk. 2, er det muligt at stifte et kapitalselskab, således at stiftelsen først får retsvirkninger fra et tidspunkt, som ligger efter stiftelsesdatoen. De nærmere betingelser herfor fremgår af lovens § 40, stk. 3-5.

Det foreslås i § 41, stk. 2, præciseret, at det ikke er stiftelsesdatoen, der kan være udskudt, eftersom stiftelsesdatoen er datoen for stiftelsesdokumentets underskrift, men derimod datoen for indtræden af stiftelsens retsvirkninger, der i medfør af lovens § 40, stk. 3-5, kan være efter datoen for stiftelsesdokumentets underskrift.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer. Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 41, stk. 2, jf. specielle bemærkninger til § 41, stk. 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5411 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 23

Det foreslås, at selskabslovslovens § 42, om efterfølgende erhvervelser, ophæves og erstattes af to nye bestemmelser, § 42 og § 42 a.

Den gældende § 42, stk. 2, foreslås placeret i den nye affattelse af § 42 med visse ændringer, mens den gældende § 42, stk. 1, foreslås placeret i den nye § 42 a med redaktionelle ændringer.

§ 42

Efter den gældende § 42, stk. 2, i selskabsloven er det centrale ledelsesorgan i et aktieselskab ansvarlig for, at en erhvervelse af aktiver fra en stifter ikke er til skade for aktieselskabet, dets aktionærer eller kreditorer.

I forbindelse med udarbejdelsen af selskabsloven blev reglerne om selskabers efterfølgende erhvervelser fra kapitalejerne og stifterne diskuteret indgående. Udfaldet af disse drøftelser blev, at rækkevidden af bestemmelsen om efterfølgende erhvervelser blev begrænset til, hvad der var krav om efter selskabsdirektiverne fra EU, dvs. et aktieselskabs efterfølgende erhvervelser fra en stifter. Baggrunden herfor var, at ledelsen både i et aktieselskab og et anpartsselskab altid er ansvarlige for at varetage hensynet til selskabet. Dette gælder også, når selskabet erhverver aktiver fra selskabets stiftere og kapitalejere. I modsat fald vil ledelsen ifalde erstatningsansvar. Det blev som følge heraf vurderet, at der egentlig ikke var behov for særlige bestemmelser om erhvervelser fra kapitalejere og stiftere, men EU-reglerne medfører, at der for et aktieselskab skal være regler herom, når der sker erhvervelser fra en stifter de to første år efter stiftelsen, medmindre erhvervelsen er af bagatelagtig karakter. Reglerne herom blev derfor alene ophævet fuldstændigt for anpartsselskaber.

Som led i evalueringen af selskabsloven er det dog fundet hensigtsmæssigt at øge ledelsens fokus på deres ansvar for at varetage ledelsens interesser ved erhvervelser fra nærtstående til selskabet.

Det foreslås som følge heraf, at det præciseres, at det i alle kapitalselskaber, dvs. også for anpartsselskaber, er et krav, at en erhvervelse af aktiver fra et selskabs nærtstående ikke er til skade for selskabet og dets kreditorer.

De hidtidige bemærkninger til selskabslovens § 42, stk. 2, erstattes af ovenstående bemærkninger.

Forslaget om at præcisere, at reglerne herom ikke kun gælder for aktieselskaber, men også for anpartsselskaber, skal ses i sammenhæng med det overordnede princip i lovens § 115, nr. 5, § 116, nr. 5, og § 118, stk. 2, om, at det centrale ledelsesorgan har ansvar for, at selskabet til enhver tid har et forsvarligt kapitalberedskab. Der kan henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser, jf. specielle bemærkninger til §§ 115, nr. 5, § 116, nr. 5, og § 118, stk. 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5466 ff. ).

§ 42 a

Efter den gældende § 42, stk. 1, skal et aktieselskabs efterfølgende erhvervelser af aktiver fra en stifter i visse situationer godkendes af generalforsamlingen. Bestemmelsen blev præciseret ved lov nr. 720 af 25. juni 2010, jf. den nævnte lovs § 2, nr. 1.

Under evalueringen af selskabsloven er der imidlertid fremsat ønske om, at det tydeliggøres yderligere, at et aktieselskabs efterfølgende erhvervelser fra dets stifter i visse tilfælde kræver generalforsamlingens godkendelse.

Det foreslås derfor, at den gældende § 42, stk. 1, videreføres i den foreslåede nye § 42 a med redaktionelle ændringer, således at det sikres, at der ikke kan opstå tvivl om, hvornår et aktieselskabs erhvervelse af aktiver fra en stifter kræver generalforsamlingens godkendelse.

Den foreslåede § 42 a finder alene anvendelse på aktieselskaber og vedrører alene efterfølgende erhvervelser fra selskabets stiftere, ligesom det er tilfældet efter de gældende regler. Et anpartsselskabs efterfølgende erhvervelser fra en stifter er således ikke omfattet af bestemmelsen, men er omfattet af den generelle bestemmelse i den foreslåede § 42.

Den foreslåede § 42 a har baggrund i 2. selskabsdirektivs (77/91/EØF) artikel 11, hvoraf det fremgår, at et aktieselskabs efterfølgende erhvervelser fra en stifter i visse tilfælde skal godkendes af generalforsamlingen.

Efter den foreslåede § 42 a, stk. 1, skal erhvervelsen ligesom hidtil godkendes af generalforsamlingen, hvis erhvervelsen sker i tiden mellem datoen for stiftelsesdokumentets underskrift og indtil 24 måneder efter selskabets registrering i Erhvervsstyrelsen, og vederlaget mindst svarer til 1/10 af selskabskapitalen. Begge betingelser skal være opfyldt, for at erhvervelsen skal godkendes af generalforsamlingen.

Efter den foreslåede § 42 a, stk. 2, skal det centrale ledelsesorgan til brug for generalforsamlingens beslutning om godkendelse af erhvervelsen udarbejde en redegørelse om de nærmere omstændigheder ved erhvervelsen, ligesom det er tilfældet efter de gældende regler.

Der er således alene tale om redaktionelle ændringer i forhold til den gældende § 42, stk. 1. Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtidige bemærkninger til selskabslovens § 42, stk. 1, erstattes af ovenstående bemærkninger.

Til nr. 24

Selskabslovens § 43, stk. 1, fastslår, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning, hvis erhvervelsen fra stifter er omfattet af § 42, stk. 1.

Selskabslovens § 42, stk. 1, foreslås ændret til § 42 a. I forlængelse heraf foreslås det, at henvisningen i § 43, stk. 1, til § 42, stk. 1, ændres til § 42 a.

Der er alene tale om en redaktionel ændring. Forslaget medfører ingen ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 43, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 43, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5413 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 25

I forlængelse af den foreslåede § 42 a, som er omtalt ovenfor, vedrørende generalforsamlingens godkendelse i visse tilfælde af aktiver, som et aktieselskab erhverver fra dets stifter, foreslås som følge heraf præciseringer i lovens § 44.

Det foreslås således, at det i § 44, stk. 1, tydeliggøres, at fristen for offentliggørelse af de omhandlede dokumenter regnes fra generalforsamlingens godkendelse af erhvervelsen. Endvidere foreslås det præciseret, at offentliggørelsen finder sted i Erhvervsstyrelsens it-system, og at vurderingsberetningen kan være erstattet af en ledelseserklæring.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer.

De hidtil gældende bemærkninger til § 44, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 44, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5414), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 26

Selskabslovens § 44, stk. 2, fastslår, at §§ 42 og 43 ikke finder anvendelse på et aktieselskabs sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.

Selskabslovens § 42, forslås ændret således, at den gældende § 42, stk. 1, videreføres som § 42 a, og den gældende § 42, stk. 2, videreføres som § 42. I forlængelse heraf foreslås det, at henvisningen i § 44, stk. 2, til § 42, ændres til § 42 a.

Der er alene tale om en redaktionel ændring. Forslaget medfører ingen ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 44, stk. 2, jf. specielle bemærkninger til § 44, stk. 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5414), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 27

Selskabslovens § 51, stk. 5, vedrører tilgængeligheden af et kapitalselskabs ejerbog i elektronisk form. Det følger af den gældende bestemmelse, at et kapitalselskab kan opfylde sine forpligtelser, hvis selskabet indberetter de oplysninger, som følger af selskabslovens § 52, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens, dvs. Erhvervsstyrelsens it-system i henhold til selskabslovens bestemmelser om ejerregister.

Den foreslåede ændring af selskabslovens § 51, stk. 5, indeholder en rettelse af en henvisningsfejl, Idet den gældende bestemmelse i § 51, stk. 5, alene henviser til § 58, stk. 2, men bør rettelig henvise til § 58, stk. 1 og 2.

Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.

Til nr. 28

Selskabslovens § 52 fastslår, hvilke oplysninger ejerbogen skal indeholde. De tidligere bestemmelser i henholdsvis § 25 a, stk. 1, i aktieselskabsloven, og § 16, stk. 2, i anpartsselskabsloven blev ved selskabsloven samlet i den gældende § 52 blandt andet for at sikre et ensartet datagrundlag. Oplysningskravet blev udvidet i forbindelse hermed.

Det er under evalueringen af selskabsloven fremsat ønske om, at kravet om registrering af kapitalandele i numerisk rækkefølge i ejerbogen ophæves, idet kravet ikke længere er tidssvarende.

Samtidig er det fundet hensigtsmæssigt, at lovens § 52 ændres således, at bestemmelsen inddeles i flere stykker af hensyn til overskueligheden samt sprogligt forbedres.

På den baggrund foreslås § 52 affattet på ny således, at indholdet af bestemmelsen fordeles på tre stykker. Samtidig er der foretaget enkelte redaktionelle ændringer af hensyn til bestemmelsens overskuelighed.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 ændres oplysningskravet, så kravet om indføring af kapitalandele i nummerfølge udgår. Fremover skal ejerbogen for selskaber, der har udstedt navnekapitalandele indeholde oplysninger om kapitalejeres samlede størrelse af kapitalandele, kapitalejeres og panthavers navn og bopæl, eller for virksomheders vedkommende skal oplyses navn, cvr-nr., og hjemsted. Endvidere skal oplyses om datoen for erhvervelsen, afhændelse eller pantsætning af kapitalandelenes størrelse, og de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene.

Det foreslås i stk. 2, at hvis kapitalejeren eller panthaveren er en udenlandsk statsborger eller en udenlandsk juridisk person, skal meddelelsen om ejerskifte eller pantsætning, jf. selskabslovens § 53, stk. 1, vedlægges anden officiel dokumentation, der sikrer en entydig identifikation af henholdsvis kapitalejeren eller panthaveren.

Endvidere foreslås det i stk. 3, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse for aktieselskaber, der har udstedt ejerbeviser eller har aktier udstedt gennem en værdipapircentral.

De hidtidige bemærkninger til selskabslovens § 52 erstattes af ovenstående bemærkninger.

Til nr. 29 og 30

Selskabslovens § 53 vedrører underretning om ejerskifte eller pantsætning.

Som konsekvens af, at § 54 affattes på ny og med henblik på at opnå en bedre struktur i bestemmelserne i §§ 53 og 54, foreslås det, at bestemmelsen i den gældende § 54, stk. 3, 2. pkt., flyttes til et nyt stk. 4 i § 53. Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere aktieselskabslovs § 25, stk. 4, hvorefter der skal ske påtegning af aktiebrevet om stedfunden notering enten af selskabet eller af den person, der fører ejerbogen. Alternativt kan der, når vedtægterne bestemmer dette, mod deponering af aktiebrevet udstedes bevis for, at notering er sket. Den alternative mulighed for at deponere aktiebreve tager især hensyn til de aktier, der omsættes i udlandet. Der var med selskabslovens bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer.

Som følge af, at den gældende bestemmelse i § 54, stk. 3, ophæves, og bestemmelsens 2. pkt., indsættes som nyt stk. 4 i § 53, foreslås det at ændre § 53, stk. 1, 4. pkt., således at der fremadrettet henvises til den nye bestemmelse i stk. 4 og ikke til § 54, stk. 3.

Der er alene tale om en redaktionel ændring, som ikke medfører ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 53, stk. 1, vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 53, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5420) med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 31

Selskabslovens § 54 fastslår, hvilke oplysninger, der skal indføres i ejerbogen for aktieselskaber, som ikke har udstedt aktiebreve, eller som ikke har aktier udstedt gennem en værdipapircentral.

Den foreslåede affattelse af § 52 fastslår oplysningskravene for et kapitalselskab, som har udstedt navnekapitalandele, samt at oplysningskravene ikke finder anvendelse for aktieselskaber, som har udstedt ejerbeviser, eller har aktier udstedt gennem en værdipapircentral.

Det foreslås, at § 54 affattes på ny, således at bestemmelsen fremadrettet kommer til at omhandle indholdskravene til omtalen af ihændehaveraktier i en ejerbog. Det foreslås, at ihændehaveraktier skal indføres i nummerfølge i ejerbogen. Den foreslåede nye affattelse af § 54 skal også ses i sammenhæng med, at en væsentlig andel af § 54 er dækket af §§ 52, 53 og 59.

Den gældende § 54, stk. 1, 1. pkt., svarer indholdsmæssigt til den foreslåede § 52 og § 54, stk. 1, 2. pkt., vedrører indføring i ejerbog i nummerfølge, der med affattelsen af § 52 foreslås ophævet.

De hidtidige bemærkninger til selskabslovens § 54 erstattes af ovenstående bemærkninger.

Til nr. 32

Selskabslovens § 55, stk. 3, 2. pkt., vedrører Erhvervs- og Selskabsstyrelsens, nu Erhvervsstyrelsens hjemmel til at fastsætte regler, som fraviger bestemmelsens stk. 1 om meddelelse af kapitalbesiddelse for så vidt angår aktier i aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked.

Ved en fejl nævnes i selskabslovens § 55, stk. 3, 2. pkt., kun »aktier i aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked«. Aktier, som er optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, skulle også have været nævnt som omfattet, hvilket også fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen. § 55, stk. 3, 2. pkt., foreslås som følge heraf ændret.

Der er alene tale om en redaktionel ændring, som ikke medfører ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 55, stk. 3, vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 55, stk. 3: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5422).

Til nr. 33 og 34

Selskabslovens §§ 59 og 60 omhandler ejerbeviser.

Som følge af, at kravet om indførelse af kapitalandele i nummerfølge i ejerbogen ophæves med den foreslåede affattelse af § 52 foreslås det, at § 59 og § 60, stk. 4, ændres i overensstemmelse hermed således, at kravet om løbenummer ophæves. Dog vil der fortsat skulle angives et løbenummer for ihændehaveraktier.

De hidtil gældende bemærkninger til § 59 og § 60, stk. 4, vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 59 og § 60, stk. 4: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5424 f. ) med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 35

Selskabslovens § 61, stk. 4, vedrører det centrale ledelsesorgans pligt til at sikre, at en gennemført kapitalnedsættelse og nedsættelsesbeløbets størrelse registreres i en værdipapircentral hurtigst muligt efter gennemførelsen af kapitalnedsættelsen.

Da bestemmelsens nuværende ordlyd kan give anledning til misforståelser, foreslås det, at bestemmelsen præciseres således, at ovennævnte pligt tydeligt fremgår af bestemmelsen.

Forslaget medfører ikke materielle ændringer.

De hidtil gældende bemærkninger til § 61, stk. 4, erstattes af ovenstående bemærkninger. De øvrige bemærkninger til § 61 vil derimod fortsat være gældende.

Til nr. 36

Selskabslovens § 63, 2. pkt., vedrører aktier indkaldt til registrering i en værdipapircentral.

Det foreslås, at henvisningen i selskabslovens § 63, 2. pkt., til § 4, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., ændres til § 4, stk. 1. Der er tale om rettelse af en henvisningsfejl.

Der er alene tale om en redaktionel ændring, som ikke medfører ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 63, vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 63: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5426 f. ).

Til nr. 37

Selskabsloven § 64, stk. 1, fastslår, at aktionærer ikke kan forlange, at der udstedes aktiebreve, hvis selskabets kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked.

Det foreslås, at henvisningen i selskabslovens § 64, stk. 1, til lov om værdipapirhandel m.v., udgår.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indsætte en bestemmelse i selskabslovens § 5 vedrørende definitioner, der henviser til definitionen af et reguleret marked i lov om værdipapirhandel m.v. Der henvises til den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 8.

Der er tale om en redaktionel ændring, som ikke medfører ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 64, stk. 1, vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 64, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5427).

Til nr. 38

Selskabslovens § 67, stk. 1, vedrører kapitalejeres eller andres forkøbsret til kapitalandele.

Det foreslås, at det tydeliggøres i § 67, stk. 1, at udtrykket »overdragelse« ændres til »overgang«, således at det tydeligt fremgår, at bestemmelsens anvendelsesområde er enhver form for overgang af kapitalandele, herunder også gave, arv og ved retsforfølgning, svarende til den gældende retsstilling efter den tidligere bestemmelse i aktieselskabslovens § 19.

De hidtil gældende bemærkninger til bestemmelsen vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 67, stk.1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5428).

Til nr. 39

Det foreslås, at »domsforhandlingen« i selskabslovens § 67, stk. 2, ændres til »hovedforhandlingen«.

Formålet hermed er sikre overensstemmelse mellem begrebsanvendelsen i retsplejeloven og selskabsloven.

Den foreslåede ændring er af redaktionel karakter.

De hidtil gældende bemærkninger til bestemmelsen vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 67, stk.2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5428).

Til nr. 40

Selskabslovens §§ 70-72 omhandler indløsning af kapitalejeres kapitalandele. Efter en række konkrete henvendelser er Erhvervsstyrelsen blevet opmærksom på, at lovens nuværende frister føles byrdefulde for selskaberne, uden at der i virkeligheden opnås større fordele for de indløste kapitalejere.

Det fremgår af den gældende § 70, at minoritetskapitalejere, der skal indløses, skal indkaldes på samme måde som loven og vedtægterne foreskriver for indkaldelse til generalforsamling. Der er en frist på 4 uger til at overdrage kapital­andelen. Vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget, samt øvrige forhold som opregnet i § 70, stk. 2 og 3, skal fremgå af opfordringen fra den indløsende kapitalejer.

Hvis minoritetskapitalejere ikke har reageret inden fristens udløb og ikke har overdraget kapitalandele til den indløsende kapitalejer, skal den pågældende opfordres hertil ved bekendtgørelse i Erhvervsstyrelsens it-system med en frist på mindst 3 måneder, jf. § 72.

I hele denne yderligere periode vedbliver minoritetskapitalejeren at være kapitalejer. Såfremt minoritetskapitalejeren fortsat ikke reagerer på henvendelserne, skal den indløsende kapitalejer deponere indløsningssummen ved fristens udløb, hvorefter kapitalandelen noteres i den indløsende aktionærs navn.

Først på dette tidspunkt anses kapitalandelene for at være overført til den indløsende kapitalejer, og minoritetskapitalejeren er ikke længere kapitalejer i selskabet.

For at tydeliggøre indholdet af bestemmelserne i §§ 70-72 og anvende samme betegnelse som i § 73, er det foreslået at anvende betegnelsen minoritetskapitalejere. Det er udelukkende en redaktionel ændring.

Den foreslåede ændring medfører, at minoritets­kapital­ejerne, der indløses, alene er kapitalejere frem til det tidspunkt, hvor den indløsende kapitalejer har deponeret indløsningssummen, hvilket kan ske efter udløbet af en frist på 4 uger. Det vurderes, at det ikke er rimeligt, at en minoritetskapitalejer kan beholde sin status som kapitalejer ved at undlade at foretage de handlepligter, der er foreskrevet i § 70.

Med forslaget til ændring af § 72 opretholder hidtidige minoritetskapitalejere de rettigheder, der følger af den nuværende bestemmelse, hvilket vil sige retten til at få foretaget en vurdering af kapitalandelens værdi (indløsningskursen) af en skønsmand inden for en yderligere frist på 3 måneder, jf. dog det foreslåede § 70, stk. 4. Men det foreslås, at minoritetskapitalejere mister »status som kapitalejer« ved deponeringen, der kan ske efter udløbet af fristen på de 4 uger, der følger af bestemmelserne i § 70. Hvis en minoritetskapitalejer ønsker en skønsmandsvurdering af indløsningskursen, skal den pågældende henvende sig til den indløsende kapitalejer, der herefter er ansvarlig for, at denne proces igangsættes.

Til yderligere sikring af at minoritetskapitalejerne bliver opmærksom på indløsningstilbuddet, foreslås det i § 70, stk. 1, 3. pkt., at der i Erhvervsstyrelsens it-system skal ske bekendtgørelse af den indløsende kapitalejers tilbud allerede i forbindelse med 4 ugers fristen i § 70, stk. 1, 2. pkt. Hvis bekendtgørelsen i Erhvervsstyrelsens it-system ikke sker på samme dato som indkaldelse i henhold til 2. pkt., skal fristen på de 4 uger regnes fra det seneste tidspunkt. Afvigelser af fristen kunne f.eks. forekomme, hvis der er nedbrud af Erhvervsstyrelsens it-systemer. Bekendtgørelsen skal mindst indeholde tilsvarende oplysninger, som, jf. stk. 2, skal fremgå af indkaldelsen (opfordringen), der fremsættes i medfør af stk. 1, 2. pkt. Det foreslås, at indkaldelsen til forskel fra den nuværende bestemmelse skal suppleres med oplysninger om, at den indløsende kapitalejer har ret til at indløse minoritetskapitalandelene efter bestemmelserne herom i § 72, og at de tidligere nu indløste minoritetskapitalejere opretholder retten til skønsmands ansættelse af indløsningskursen, ligesom denne afgørelse fortsat kan indbringes for domstolene i overensstemmelsen med bestemmelserne i § 67, stk. 3, medmindre der er tale om en situation omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 70, stk. 4.

Det fremgår af artikel 15, stk. 5, i direktivet om overtagelsestilbud (2004/25/EF), at en pris ved et frivilligt tilbud anses for at være rimelig, hvis tilbudsgiveren ved accept af tilbuddet har erhvervet mindst 90 pct. af den stemmeberettigede kapital, som var omfattet af tilbuddet. Efter et pligtmæssigt tilbud betragtes modydelsen i tilbuddet under alle omstændigheder som rimelig. Det fremgår ikke udtrykkeligt af den gældende bestemmelse i § 70, at dette er tilfældet, men alene af bemærkningerne til bestemmelsen. Med henblik på at opnå klarhed over retstilstanden foreslås det, at det præciseres i selskabslovens § 70, stk. 4, hvad der gælder på dette punkt, hvis der er tale om en indløsning efter et overtagelsestilbud.

I lighed med de nuværende bestemmelser i § 72 foreslås det, at den indløsende kapitalejer kan deponere indløsningssummen, og at minoritetskapitalejer ejerskab ophører ved deponeringen. Tidspunktet for deponeringen foreslås fremrykket i forhold til de nuværende bestemmelser, således at det kan ske allerede efter udløbet af 4 ugers fristen i § 70, stk. 1, 2. pkt. I § 72, stk. 4, foreslås det, at der som hidtil skal indrykkes en meddelelse i Erhvervsstyrelsens it-system, dog således at det ikke længere er en opfordring til at overdrage kapitalandele, men en meddelelse til de tidligere nu indløste minoritetskapitalejere om dels mulighed for at få prøvet indløsningskursen, dels en oplysning om tidspunkt for hvornår en eventuel skønsmandvurdering eller dom måtte foreligge, såfremt der måtte være taget sådanne skridt i den retning fra de tidligere nu indløste minoritetskapitalejere.

Bestemmelserne om lovbestemt indløsning (tvangsindløsning) finder efter Erhvervsstyrelsens praksis tillige anvendelse på vedtægtsbestemt indløsning, herunder indløsning i forbindelse med såkaldt »omvendt aktiesplit«. En ændring af bestemmelserne om tvangsindløsning, vil derfor have afsmittende virkning på vedtægtsbestemte indløsninger, herunder »omvendt aktiesplit«.

Ved såkaldt »omvendt aktiesplit«, hvorved forstås, at stykstørrelsen af kapitalandelene forhøjes, f. eks. fra 1 kr. til 10 kr. eller et andet forhold, vil en minoritetskapitalejer med én eller kun få kapitalandele ikke længere være kapitalejer, eller ikke være kapitalejer i samme omfang efter indløsningen som følge af det »omvendte aktiesplit«. Kapitalandele med den oprindelige stykstørrelse vil i det omfang en enkelt kapitalejers beholdning ikke kan ombyttes til et helt antal kapitalandele med den nye stykstørrelse ofte blive omtalt som »del-aktier«.

De kapitalejere, som ikke har tilstrækkelige med kapital­andele med den tidligere stykstørrelse til at få ombyttet disse med en eller flere kapitalandele med den nye nominel højere stykstørrelse, vil antagelig blive indløst med en kontant udbetaling. Hvis selskabskapitalen ønskes nedsat som følge heraf, skal de almindelige bestemmelser i selskabsloven herom iagttages.

De hidtil gældende bemærkninger til § 70-72, jf. specielle bemærkninger til § 70-72: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5429 ff. ) og specielle bemærkninger til § 71, stk. 1: Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 16), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 41

Selskabslovens § 74 omhandler muligheden for at nedsætte selskabskapitalen ved indløsning af kapitalandele (amortisation). Bestemmelsen viderefører den tidligere bestemmelse i aktieselskabslovens § 47, stk. 1, og blev med selskabsloven udvidet til også at omfatte anpartsselskaber. Der var ikke tiltænkt materielle ændringer i forhold til den tidligere bestemmelse i aktieselskabsloven.

Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med selskabs­lovens § 75, der omhandler de tilfælde, hvor kapitalnedsættelse som led i amortisation kan finde sted uden offentliggørelse af opfordring til kapitalselskabets kreditorer om at anmelde deres krav til selskabet i Erhvervsstyrelsens it-system. § 75 viderefører den tidligere bestemmelse i aktieselskabslovens § 47, stk. 3, nr. 1, og blev med selskabsloven udvidet til også at omfatte anpartsselskaber. Der var ikke tiltænkt materielle ændringer i forhold til den tidligere bestemmelse i aktieselskabsloven.

Selskabslovens §§ 74 og 75 gennemfører 2. selskabsdirektivs (77/91/EØF) artikel 36.

Evalueringen af selskabsloven har vist, at den nuværende affattelse af §§ 74 og 75 kan give anledning til tvivl. Det foreslås som følge heraf at affatte § 74 på ny, således at det i affattelsen af bestemmelsen tydeliggøres, at bestemmelsen både omfatter, hvornår der kan ske kapitalnedsættelse ved indløsning af kapitalandele, og de tilfælde hvor offentliggørelse af opfordring til kreditorerne i styrelsens it-system kan undlades. Den foreslåede affattelse af § 74 betyder, at denne bestemmelse alene regulerer amortisation, og henvisningerne til § 74 i § 192, stk. 3, og § 193, stk. 1, 2. pkt., kan undlades. Se lovforslagets § 1, nr. 80 og 81.

Lovforslagets stk. 1 forudsætter, at indløsning skal ske efter bestemte regler, dvs. en amortisationsplan, som er fastlagt i kapitalselskabets vedtægter. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om amortisationsforløbet. Det nominelle kapitalbeløb, der kan indløses, såvel som indløsningstidspunktet og indløsningskursen må være angivet i vedtægterne. Tidspunktet kan være anført enten som en nærmere fastsat dato, eller som det tidspunkt, hvor man har opnået henlæggelse af et nærmere angivet beløb til en henlæggelsesfond, og indløsningen vil kunne ske ved udtrækning af enkelte kapitalandele eller ved ligelig udlodning på alle eller en bestemt klasse kapitalandele, jf. 1964-betænkning s. 122.

I stk. 2 foreslås det, at der i forbindelse med en kapitalnedsættelse ved amortisation kan ske vederlæggelse af kapitalejerne ved udstedelse af obligationer.

Af stk. 3 følger det, at det centrale ledelsesorgan kan iværksætte en nedsættelse af kapitalen ved amortisation for så vidt angår kapitalandele, som er tegnet efter, at bestemmelserne om kapitalnedsættelse ved amortisation er optaget i vedtægterne. Vedtægtsændringer som følge heraf kan vedtages af det centrale ledelsesorgan.

Det følger af selskabslovens §§ 115, 116 og 118, stk. 2, at det centrale ledelsesorgan har ansvaret for selskabets kapitalberedskab. Dette ansvar gælder i alle henseender vedrørende kapitalselskabets kapitalforhold, og er således også gældende i forbindelse med kapitalnedsættelse ved amortisation. Det centrale ledelsesorgan skal derfor tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, og at der efter en nedsættelse er fuld dækning for selskabskapitalen, fonden for amortiserede aktier, reserve for egne kapitalandele, reserve for opskrivning efter indre værdis metode, alle øvrige opskrivnings- og opreguleringsreserver samt reserver, der er bundne i henhold til vedtægterne. Ledelsen skal desuden påse, om selskabets kapitalberedskab i forbindelse med en kapitalnedsættelse ved amortisation er forsvarligt i forhold til selskabets drift. Hvis en vedtægtsmæssig, planlagt amortisation ikke stemmer overens med selskabets finansielle stilling eller kapitalberedskab, har ledelsen således en selvstændig pligt til at gøre kapitalejerne opmærksom herpå. Kapitalnedsættelsen kan ikke foretages med et beløb, der reducerer selskabskapitalen til under det lovmæssige minimumskrav, jf. selskabslovens § 4, stk. 2.

Stk. 4 omhandler, hvornår amortisation kan finde sted, uden at kreditorerne ved styrelsens registrering får mulighed for at anmelde deres krav.

Det følger af nr. 1, at det er tilfældet, hvis nedsættelsen sker ved annullation af fuldt indbetalte kapitalandele. Af nr. 2 følger det, at det skal være kapitalandele, der er erhvervet uden vederlag, eller for et vederlag, der ikke overstiger det beløb, der kan anvendes til udbytte på erhvervelsestidspunktet, herunder ved udstedelse af obligationer. Af nr. 3 følger det, at et beløb svarende til de annullerede kapitalandeles pålydende værdi skal henlægges til en særlig fond. For at amortisation kan finde sted uden offentliggørelse af opfordring til kapitalselskabets kreditorer i styrelsens register skal samtlige betingelser i nr. 1-3 være iagttaget.

Beslutning om at nedsætte selskabskapitalen ved indløsning af kapitalandele skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen. Hvis betingelserne i nr. 1-3 ikke er iagttaget, er proceduren, at kapitalnedsættelsen skal anmeldes og registreres i to omgange. Først må beslutningen om nedsættelsen anmeldes og registreres med opfordring til kreditorerne til at anmelde deres krav. Efter udløb af proklamafristen kan den endelige gennemførelse anmeldes og registreres.

Såfremt betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt, og dokumentation herfor er vedlagt anmeldelsen, registreres det, at kapitalnedsættelsen er gennemført samtidig med beslutningen.

Forslaget indebærer ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til selskabslovens § 74 finder ikke anvendelse, idet de erstattes af ovenstående bemærkninger.

Til nr. 42

Selskabslovens § 75 omhandler de tilfælde, hvor der ved kapitalnedsættelse som led i amortisation ikke skal ske offentliggørelse af opfordring til kapitalselskabets kreditorer om at anmelde deres krav til selskabet i Erhvervsstyrelsens it-system. § 75 viderefører den tidligere bestemmelse i aktieselskabslovens § 47, stk. 3, nr. 1, og blev med selskabsloven udvidet til også at omfatte anpartsselskaber. Der var ikke tiltænkt materielle ændringer i forhold til den tidligere bestemmelse i aktieselskabsloven.

Det foreslås, at § 75 ophæves, da indholdet af bestemmelsen er indarbejdet i den foreslåede nye affattelse af § 74 som stk. 4, med redaktionelle ændringer og præciseringer. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 41.

Til nr. 43

Selskabslovens § 80, stk. 4, fastslår, at fuldmagt til selskabets ledelse kun kan gives for 12 måneder ad gangen og skal vedrøre en konkret generalforsamling, hvortil dagsordenen er kendt.

Selskabsloven medførte, at den hidtidige tidsbegrænsning på 12 måneder for fuldmagter til andre end kapitalselskabets ledelse blev ophævet. Ved samme lov blev det imidlertid besluttet at opretholde tidsbegrænsningen på 12 måneder til kapitalselskabets ledelse, ligesom fuldmagten skulle gives til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden. Opretholdelsen af begrænsninger på fuldmagt til ledelsens begrundedes dengang med, at et kapitalselskabs ledelse ikke skulle have mulighed for at indsamle blanco-fuldmagter fra kapitalejerne med risiko for at gennemføre beslutninger, som kunne stride imod kapitalejernes interesser. Desuden tilsigtede ordlyden at understøtte initiativer for aktivt ejerskab.

Erfaringerne har imidlertid vist, at disse begrænsning i en række tilfælde har den modsatte virkning og i praksis opleves som en barriere for, at kapitalejeren kan udøve sine forvaltningsmæssige rettigheder.

På denne baggrund foreslås det, at selskabsloven heller ikke, når det drejer sig om fuldmagt til bestyrelsen, fastsætter særlige betingelser. Det overlades således til kapitalejerne og deres rådgivere eller depotformidlere at aftale, hvorledes de konkret foretrækker at indrette sig. Der er således intet til hinder for, at der individuelt fastsættes tidsgrænser eller, at en fuldmagt indeholder konkrete anvisninger på, hvorledes kapitalejeren ønsker, at der skal disponeres for den konkrete kapitalpost.

På den baggrund foreslås det, at § 80, stk. 4, ophæves.

Til nr. 44

Selskabslovens § 84 omhandler en aktionærs ret til at deltage og stemme på en generalforsamling i et aktieselskab, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked. Erfaringen viser, at der er behov for at præcisere, hvad der gælder i forhold til de frister, som bestemmelsen omhandler.

Bestemmelserne i de foreslåede stk. 1-4 gælder for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked. Bestemmelserne viderefører den nuværende § 84, stk. 1 og 2. For disse selskaber skal der altid være en registreringsdato (de foreslåede bestemmelser i stk. 1-3), mens det er frivilligt, om bestemmelsen om, at aktionærer skal anmelde deres deltagelse i generalforsamlingen (forslaget til stk. 4), skal finde anvendelse.

I det foreslåede stk. 1, der viderefører den gældende § 84, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at registreringsdatoen er afgørende for, hvorvidt en aktionær har ret til at deltage i en generalforsamling og afgive stemme i henhold til sin aktiebesiddelse. Bestemmelsen er en implementering af direktivet om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber, Rådets direktiv 2007/36/EF, artikel 7, stk. 2. En sådan registreringsdato er således en skæringsdato for, hvem der kan deltage og stemme på generalforsamlingen, og i hvilket omfang.

I det foreslåede stk. 2, der viderefører den gældende § 84, stk. 2, foreslås det, at aktiebesiddelsen og stemmerettigheden opgøres på registreringsdatoen. Det afgørende er, at kapitalforholdene er registreret i ejerbogen, eller aktieselskabet har modtaget meddelelse om ejerforholdene, som endnu ikke er blevet indført i ejerbogen.

Forslaget til stk. 3, der viderefører den gældende § 84, stk. 1, 2. pkt., foreslår, at registreringsdatoen ligger 1 uge før generalforsamlingens afgørelse. Bestemmelsen er en implementering af direktivet om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber, Rådets direktiv 2007/36/EF, der bestemmer, at registreringsdatoen højst må være 30 dage forud for datoen for den generalforsamling, den gælder for, jf. artikel 7, stk. 3.

Registreringsdatoen er en skæringsdag. Det betyder, at der ikke skal ske beregning efter selskabslovens fristberegningsregler, men efter almindelig sproglig forståelse. Det vil sige, at en uge går fra ugedag til ugedag. Hvis generalforsamlingen afholdes en mandag, skal opgørelsen ske pr. mandagen før. Afholdes generalforsamlingen en søndag, skal opgørelsen være foretaget pr. søndagen før. Stemmerne opgøres på registreringsdagen kl. 23.59.

I det foreslåede stk. 4, 1. pkt., der viderefører den gældende § 84, stk. 1, 3. pkt., foreslås det, at der kan optages bestemmelse i vedtægterne om, at en aktionærs deltagelse på en generalforsamling skal være anmeldt til aktieselskabet senest 3 dage før generalforsamlingen. Det er således ikke et krav, at bestemmelsen om anmeldelse til generalforsamling skal finde anvendelse, men såfremt det ønskes at indføre 3-dages fristen, skal generalforsamlingen træffe beslutning om at optage bestemmelse herom i vedtægterne.

3-dages fristen er i modsætning til registreringsdatoen omfattet af selskabslovens fristberegningsregel i lovens § 21. Efter styrelsens praksis skal fristen beregnes fra dagen før generalforsamling, og regnes i hele døgn. Det betyder, at hvis en generalforsamling afholdes fredag den 12. , beregnes fristen fra torsdag den 11. Fristen til at anmelde sig til generalforsamlingen er derfor mandag den 8. kl. 23.59. Hvis generalforsamlingen afholdes onsdag den 10. , beregnes fristen fra tirsdag den 9, og fristen til at anmelde sig udløber lørdag d. 6 kl. 23.59. Dog følger det af selskabslovens § 21, stk. 2, at anmeldelsen skal ske senest den sidste hverdag forinden, dvs. sidste rettidige anmeldelse er fredag d. 5. kl. 23.59.

Formålet med 3-dages fristen er at sikre, at selskabet har den fornødne tid til planlægning af generalforsamlingen. Såfremt det i et selskab vurderes tilstrækkeligt, at selskabet har et overblik over de deltagende kapitalejere eksempelvis dagen før generalforsamlingen, kan selskabet forkorte fristen til 1 eller 2 dage.

For selskaber, der har optaget en bestemmelse i vedtægterne om frist for løsning af adgangskort til generalforsamlingen, vil en frist fastsat i medfør af dette lovforslags § 84, stk. 4, være en frist i selskabslovens forstand, og fristen beregnes i henhold til selskabslovens § 21, som eksemplificeret ovenfor.

Et selskab har dog mulighed for at kunne anse anmeldelsen eller anmodning om adgangskort for rettidig, hvis anmeldelsen eller anmodningen ligger i selskabets postkasse dagen efter eller første hverdag efter fristens udløb. Der er heller ikke noget til hinder for, at selskabet angiver, at anmeldelse eller anmodninger om adgangskort modtaget eksempelvis den kommende hverdag ved kontortids begyndelse, f.eks. kl. 9, vil blive betragtet som rettidigt, hvis det i forhold til selskabets planlægning af den kommende generalforsamling vil være uden praktisk betydning, om anmeldelsen eller anmodningen om adgangskort er modtaget, f.eks. mandag kl. 23.59 eller tirsdag kl. 9. Samtlige kapitalejere skal dog behandles ens.

Efter styrelsens praksis er det afgørende således, at anmeldelsen om deltagelse i generalforsamlingen, herunder en eventuel anmodning om adgangskort, er kommet frem. Det er således ikke et krav, at anmeldelsen skal være kommet til kundskab i kapitalselskabet.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at der indsættes en bestemmelse om muligheden for at give møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig.

Der er tale om en tydeliggørelse af bestemmelsen om muligheden for at give møde ved fuldmægtig. Kapitalejeren kan vedtægtsmæssigt være pålagt et formkrav om, at deltagelse i generalforsamlingen skal være anmeldt over for selskabet senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse. Kapitalejeren tilkendegiver ved sin anmeldelse over for selskabet, at vedkommende ønsker at sikre sine forvaltningsmæssige rettigheder ved at give møde på generalforsamlingen.

Anmeldelseskravet er imidlertid ikke knyttet til den person, der aktuelt møder frem på generalforsamlingen og er således ikke til hinder for, at kapitalejeren vælger at lade sig repræsentere ved fuldmægtig i stedet for, at den pågældende selv møder på generalforsamlingen.

Aktionæren skal fortsat overholde de formalitetskrav, som § 84, stk. 4, foreskriver. Det vil sige, at aktionæren konkret skal have anmeldt deltagelse for sine kapitalandele enten på egne vegne eller ved fuldmægtig. Den foreslåede ændring har alene til formål at tydeliggøre, at såfremt en anmeldt aktionær trods rettidig anmeldelse bliver forhindret i at deltage i generalforsamlingen, er den pågældende ikke afskåret fra at lade en fuldmægtig varetage den pågældende aktionærs interesser.

I stk. 5 får aktieselskaber, som ikke har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og anpartsselskaber mulighed for at vælge, at bestemmelserne i stk. 1-4 helt eller delvist skal finde anvendelse.

Det har hidtil været retstilstanden, at såfremt et sådant selskab ønskede at gøre brug af bestemmelserne om registreringsdato og anmeldelsestidspunkt, skulle selskabet følge begge sæt regler, dvs. selskabet skulle både følge reglerne i den gældende § 84 om registreringsdato og reglerne om tidsfrist for anmeldelse af deltagelse i generalforsamlingen.

Det foreslås imidlertid, at disse selskaber fremover får øget fleksibilitet, således at de kan vælge at gøre brug af begge muligheder, eller de kan vælge en af mulighederne uafhængigt af, om de gør brug af den anden mulighed. Hvis de ønsker det, vil disse selskaber således fremover kunne vælge både at anvende reglerne i de foreslåede stk. 1-3, om en registreringsdato, jf. forslaget til stk. 5, nr. 1, og reglerne i stk. 4 om tidsfrist for anmeldelse til generalforsamlingen, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 5, nr. 2, eller de kan vælge at følge et af disse regelsæt, hvis de ønsker at gøre brug heraf. Disse selskaber får herved stor fleksibilitet med hensyn til at tilrettelægge generalforsamlingen, sådan som de finder det mest hensigtsmæssigt.

For aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, jf. forslaget til stk. 1-4, indebærer forslaget ikke materielle ændringer, men alene redaktionelle ændringer med henblik på at tydeliggøre bestemmelserne.

Bemærkningerne til selskabslovens nuværende § 84, stk. 1 og 2, vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 84, stk. 1 og 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5442 f. ), med ovenstående tilføjelser.

For aktieselskaber, der ikke har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og anpartsselskaber, jf. det foreslåede stk. 5, er der tale om en ændring af gældende ret, idet disse selskaber med lovforslaget får mulighed for at tilrettelægge generalforsamling på den måde, som de finder hensigtsmæssig. De skal således ikke fremover vælge »hele pakken«, dvs. registreringsdato og anmeldelsestidspunkt, men kan vælge at gøre brug af begge regelsæt (forslaget til stk. 1-4) eller blot et af regelsættene (dvs. stk. 1-3 og/eller stk. 4), hvis de finder det hensigtsmæssigt. De hidtil gældende bemærkninger til § 84, stk. 3, erstattes derfor af bemærkningerne til det foreslåede stk. 5.

Til nr. 45

Den gældende bestemmelse i selskabslovens § 85 vedrører det forhold, at der ikke kan udøves stemmeret for et kapitalselskabs egne kapitalandele og for et datterselskabs kapitalandele i moderselskabet.

Den 27. januar 2012 afsagde Højesteret dom i Bank Trelleborg-sagen (U2012. 1228H). Et af sagens hovedspørgsmål vedrørte tvangsindløsningens lovlighed. Med dommen fastslog et flertal i Højesteret, at tvangsindløsningen af minoritetsaktionærernes aktier i Bank Trelleborg ikke var lovlig. Dette begrundes med, at det er en betingelse for, at der kan træffes beslutning om tvangsindløsning af minoritetsaktionærernes aktier, at den aktionær, som anmoder om tvangsindløsningen, ejer 70 % eller mere af alle aktierne i pengeinstituttet, således at pengeinstituttets beholdning af egne aktier medregnes. Denne betingelse fandt flertallet i højesteret for ikke at være opfyldt.

Af dommen fremgår det, at reglerne om tvangsindløsning i aktieselskabsloven også gælder for pengeinstitutter i det omfang, de ikke er fraveget ved lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 280. For så vidt angår kravet til majoritetsandelen fraviger bestemmelsen i § 144 i lov om finansiel virksomhed den almindelige tvangsindløsningsbestemmelse i den dagældende § 20 b i aktieselskabsloven, hvis majoritetskrav er mere end ni tiendedele af aktierne i et selskab. Derimod er måden, hvorpå ejerandelen opgøres, ikke fraveget. Opgørelsen af ejerandelen i relation til § 144 skal derfor ske efter samme principper som efter aktieselskabslovens § 20 b og efter § 20 d (om mindretallets ret til at kræve sig indløst), også for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt pengeinstitutterts beholdning af egne aktier skal medregnes ved beregningen af aktionærens ejerandel.

Mindretallet i Højesteret fandt i overensstemmelse med, hvad der må anses for at have været et almindeligt gældende princip inden for selskabslovgivningen siden selskabsloven fra 1930, at der må ses bort fra et selskabs egne aktier ved opgørelsen af såvel stemmeandel som ejerandel, jf. herved § 40 i aktieselskabsloven af 1930. Endvidere anførte mindretallet i Højesteret, at bestemmelsen er videreført ved § 67, stk. 3, i aktieselskabsloven af 1973, og der er efter deres opfattelse ikke holdepunkter for at antage, at der ved udformningen af § 67, stk. 3, har været tilsigtet nogen ændring af denne retstilling for så vidt angår egne aktier.

I lyset af dommen har der under evalueringen af sel­skabs­loven været fremsat ønske om, at det i selskabslovens § 85 præciseres, at egne kapitalandele og datterselskabers kapitalandele i moderselskaber ikke medregnes ved opgørelsen af ejer- og stemmekrav, jf. det foreslåede 2. pkt. Som eksempel på tilfælde, hvor sådanne stemme- og ejerkrav er relevante, kan nævnes selskabslovens regler om tvangsindløsning, udnævnelse af minoritetsrevisor samt lodrette fusioner og spaltninger.

Det foreslås i 3. pkt., at det foreslåede 2. pkt. ikke finder anvendelse ved opgørelse af kapital- og stemmeandele efter § 55. Ved disse opgørelser vil eventuelle egne kapitalandele derfor skulle medregnes.

Det bemærkes, at § 85 er udtryk for et grundlæggende selskabsretligt princip, der indebærer, at et kapitalselskabs egne kapitalandele og datterselskabets kapitalandele i moderselskabet ikke medregnes ved opgørelse af opfyldelsen af krav om stemme- og ejerandele, da disse kapitalandele skal betragtes som »neutrale«, og den foreslåede ændring vil derfor få afsmittende effekt i forhold til de lovgivninger, der bygger på den grundlægende selskabsretlige regulering, herunder ikke mindst lov om finansiel virksomhed.

Med den foreslåede ændring af § 85 opnås der klarhed over retstilstanden.

Bemærkningerne til selskabslovens nuværende § 85, vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 85: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5443), med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 46

Der er efter årsregnskabsloven ikke længere krav om, at årsrapporten revideres i sin helhed, hvis selskabet er underlagt revisionspligt efter årsregnskabsloven. Som konsekvens heraf foreslås det, at »årsrapporter« i selskabslovens § 88, stk. 1, nr. 3, ændres til »årsregnskaber m.v.« af de grunde, som er anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13, hvorfor der henvises hertil.

Til nr. 47

Selskabslovens § 96, stk. 2, fastslår, at den fulde ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer skal fremgå af indkaldelsen til generalforsamling, såfremt der skal træffes beslutning efter de i stk. 2 opregnede bestemmelser.

Det foreslås, at § 96, stk. 2, ændres således, at henvisningen til § 92, stk. 5, udgår.

Der er tale om en korrektion af en henvisningsfejl. Forslaget medfører ikke materielle ændringer.

Til nr. 48, 49 og 50

Det øverste ledelsesorgan i et kapitalselskab har til enhver tid ansvaret for at vurdere selskabets økonomiske situation og sikre, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser. Ansvaret herfor påhviler således bestyrelsen, jf. § 115, nr. 5, tilsynsrådet, jf. § 116, nr. 5, eller direktionen, jf. § 118, stk. 2, 2. pkt., afhængig af, hvilken ledelsesstruktur selskabet har valgt, jf. lovens § 111.

Det foreslås, at dette præciseres i lovens § 115, nr. 5, § 116, nr. 5, og § 118, stk. 2. Forslaget medfører ikke materielle ændringer.

Bemærkningerne til selskabslovens nuværende § 115, nr. 5, § 116, nr. 5, og § 118, stk. 2, vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 115, nr. 5, § 116, nr. 5, og § 118, stk. 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5466), med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 51

Selskabslovens § 119 fastslår, at kapitalselskabets ledelse skal sikre afholdelse af generalforsamling, når det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital eller udgør mindre end 62.500 kr.

Det foreslås, at ophæve § 119, 2. pkt., der omhandler bundgrænsen på 62.500 kr. Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 1, nr. 3, vedrørende nedsættelse af kapitalkravet for anpartsselskaber til 50.000 kr. og forslagets § 1, nr. 190, § 357 a, vedrørende iværksætterselskaber med kapitalkrav på 1 kr.

Der gælder således et generelt krav for alle kapitalselskaber, at ledelsen skal sikre, at generalforsamlingen afholdes senest 6 måneder efter, at det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital.

De hidtidige bemærkninger til § 119 vil med ovennævnte ændring, således fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 119: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5469 f. ).

Til nr. 52

§ 134, 2. pkt., vedrører et datterselskabs underretning om koncernforhold. Forpligtelsen ligger her hos datterselskabet, dvs. et kapitalselskab omfattet af selskabslovens bestemmelser.

Det beror imidlertid på en fejl, at moderselskab er blevet begrænset til et selskab, idet der kan være koncern-forbindelse til en anden juridisk person ud over selskaber omfattet af selskabsloven, hvorfor der rettelig skulle stå modervirksomhed.

Det foreslås derfor at ændre § 134, 2. pkt., således, at »moderselskabet« ændres til »modervirksomheden«. Herved sikres det, at definitionen tager højde for, at forbindelsen mellem datterselskabet, der er et kapitalselskab omfattet af selskabsloven, og modervirksomheden også omfatter andre juridiske personer end kapitalselskaber.

De hidtidige bemærkninger til § 134 vil, med ovennævnte tilføjelser, således fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 134: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5480 f. ).

Til nr. 53

Selskabslovens § 139, stk. 1, viderefører aktieselskabslovens § 69 b, hvoraf det fremgik, at bestemmelsen fandt anvendelse på aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads (nu betegnet som en multilateral handelsfacilitet).

Som det fremgår af bemærkningerne til selskabslovens § 139, stk. 1, har det ikke været tilsigtet, at der med sel­skabs­lovens § 139, stk. 1, skulle ske en ændring heraf, jf. specielle bemærkninger til § 139, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5484 f. ).

Det foreslås derfor, at det tilføjes i § 139, stk. 1, at bestemmelsen også omfatter selskaber med aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet.

De hidtidige bemærkninger til bestemmelsen, som anført ovenfor, vil fortsat være gældende.

Til nr. 54

I den nuværende affattelse af selskabslovens § 142 er der ved en fejl ikke taget højde for, at der ved loven er indført fleksibilitet i forhold til valg af ledelsesmodel, hvilket medfører, at medarbejderrepræsentanter ikke nødvendigvis er bestyrelsesmedlemmer, men at de også kan være medlemmer af tilsynsrådet.

Det foreslås derfor, at § 142 tilpasses således, at »bestyrelsesmedlemmer« ændres til »medlemmer af det øverste ledelsesorgan«, da denne formulering både dækker medlemmer af bestyrelsen i et selskab, hvor bestyrelsen er øverste ledelsesorgan, og medlemmer af tilsynsrådet i et selskab, hvor tilsynsrådet er øverste ledelsesorgan.

Forslaget indebærer ikke materielle ændringer.

De hidtidige bemærkninger til den nuværende bestemmelse vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 142: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5490 f. ), med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 55

Selskabslovens kapitel 8 indeholder regler om medarbejderrepræsentation i et kapitalselskabs øverste ledelsesorgan, det vil sige bestyrelsen eller tilsynsrådet afhængig af, hvilken ledelsesstruktur der er valgt i selskabet, jf. selskabslovens § 111.

Lovens §§ 140-142 fastsætter, hvornår medarbejdere har ret til at kræve medarbejderrepræsentation.

De konkrete regler om valg af medarbejderrepræsentanter fastsættes ved bekendtgørelse i medfør af lovens § 143. Med hjemmel heri har Erhvervsstyrelsen udstedt bekendtgørelse nr. 344 af 30. marts 2012 om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber.

Med selskabsloven blev der - med henblik på at give selskaberne mest mulig fleksibilitet - indført mulighed for, at mange af de konkrete regler om medarbejderrepræsentation kan fraviges i enighed mellem ledelse og medarbejdere. Hvis der ikke kan opnås enighed om fravigelse, falder man tilbage på de eksisterende regler, jf. almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.7.2. : Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5372).

Dette er kommet til udtryk i lovens § 143, nr. 4, hvorefter der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om muligheden for, at konkrete bestemmelser, der er fastsat i medfør af lovens § 143, kan fraviges i enighed mellem ledelse og medarbejdere. På den baggrund er reglerne i bekendtgørelsen om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber i vid udstrækning gjort deklaratoriske. Det vil sige, at en lang række af reglerne kan fraviges ved aftale. Desuden er der i bekendtgørelsen fastsat regler om etablering af en sådan aftale mellem ledelse og medarbejdere.

Efter den gældende bekendtgørelses § 24 kan samarbejdsudvalget således i enighed beslutte at etablere en frivillig ordning om medarbejderrepræsentation, der afviger fra reglerne i bekendtgørelsen, uanset om medarbejderne har ret til medarbejderrepræsentation i henhold til loven. Hvis der ikke findes et samarbejdsudvalg, kan der etableres en frivillig ordning ved enighed blandt de lønmodtagerrepræsentanter, der informeres og høres i medfør af reglerne herom, og direktionen. Endvidere fremgår det bl.a. af bestemmelsen, at etablering af en frivillig ordning skal godkendes på kapital­selskabets generalforsamling, og der skal i selskabets vedtægter optages en bestemmelse, der oplyser, at der er etableret en frivillig ordning. Bestemmelsens optagelse i vedtægterne kræver ikke særskilt vedtagelse på generalforsamlingen.

Det foreslås, at hjemlen til at fastsætte regler om etablering af frivillige ordninger om medarbejderrepræsentation tydeliggøres i lovens § 143, nr. 4. Det foreslås således, at det tilføjes, at der kan fastsættes regler om etablering af frivillige ordninger om medarbejderrepræsentation og det centrale ledelsesorgans adgang til at ændre kapitalselskabets vedtægter som følge heraf.

Til nr. 56 og 57

Selskabslovens § 145 omhandler valg af revisor i en koncern. Selskabsloven omhandler alene aktieselskaber, anpartsselskaber og partnerselskaber, der samlet benævnes kapitalselskaber.

Det er som følge heraf alene disse, der kan være pligtsubjekt i henhold til bestemmelserne i selskabsloven, og det er som følge heraf ikke korrekt, at bestemmelserne omhandler dattervirksomheder, idet dattervirksomheder omfatter andet end selskaber. Det foreslås som følge heraf, at dattervirksomhed ændres til datterselskab.

Der er alene tale om en redaktionel ændring. Forslaget indebærer ikke materielle ændringer.

De hidtidige bemærkninger til § 145 vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 145: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5495), med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 58

Selskabslovens § 155, stk. 3, fastsætter, hvilke oplysninger der skal gives i vedtægterne, når generalforsamlingen bemyndiger det centrale ledelsesorgan til at forhøje sel­skabs­kapi­talen.

Det foreslås, at der i vedtægterne også skal gives oplysning om, hvorvidt der kan ske delvis indbetaling af det beløb, som selskabskapitalen forhøjes med, jf. forslaget om at indsætte en henvisning i § 155, stk. 3, nr. 4, til det foreslåede nye § 158, nr. 2, der foreslås indsat ved lovforslagets § 1, nr. 61.

Samtidig foreslås det, at henvisningerne til § 158, nr. 5, 6 og 9-11, ændres redaktionelt til § 158, nr. 6, 7 og 10-12, som en konsekvens af den foreslåede indsættelse af et nyt nummer 2 i § 158, der medfører rykning af de efterfølgende numre. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 61, vedrørende ændring af § 158.

De hidtidige bemærkninger til § 155, stk. 3, vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 155, stk. 3: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5500), med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 59

Selskabslovens § 156, stk. 1 og 2, indeholder regler om offentliggørelse og fremlæggelse af dokumenter i forbindelse med forslag om kapitalforhøjelse i aktieselskaber. Efter § 156, stk. 3, kan aktionærerne dog i enighed beslutte at fravige stk. 1 og 2, således at de omhandlede dokumenter ikke skal offentliggøres og fremlægges. Det er således op til aktionærerne at vurdere, om de har behov for at se de omhandlede oplysninger, inden de træffer beslutning om kapitalforhøjelse.

Den nuværende affattelse af § 156, stk. 3, har givet anledning til tvivl i forhold til de tilfælde, hvor det er det centrale ledelsesorgan, der skal træffe beslutning om kapitalforhøjelsen efter bemyndigelse fra generalforsamlingen, jf. lovens § 155. Hvis det er det centrale ledelsesorgan, der skal træffe beslutning om kapitalforhøjelsen efter en forudgående bemyndigelse fra generalforsamlingen, jf. § 155, finder bestemmelserne i stk. 2 også anvendelse, når det centrale ledelsesorgan udnytter bemyndigelsen og træffer beslutning om kapitalforhøjelsen. Dokumenterne omtalt i stk. 2 skal således i sådanne tilfælde følges i forbindelse med det centrale ledelsesorgans udnyttelse af bemyndigelsen, mens der ikke er krav om iagttagelse heraf ved generalforsamlingens meddelelse af bemyndigelsen til det centrale ledelsesorgan.

Det foreslås, at § 156, stk. 3, på grund af tvivlen om bestemmelsens indhold, affattes på ny. Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., tydeliggjort, at hvis beslutningen om kapitalforhøjelsen skal træffes af generalforsamlingen, kan aktionærerne i enighed fravælge stk. 1 og 2. I stk. 3, 2. pkt., foreslås det præciseret, at hvis beslutningen om kapitalforhøjelsen skal træffes af det centrale ledelsesorgan efter forudgående bemyndigelse fra generalforsamlingen, jf. § 155, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse i forbindelse med det centrale ledelsesorgans udnyttelse af bemyndigelsen. De pågældende dokumenter omtalt i stk. 2 skal som følge heraf udarbejdes til brug for det bestyrelsesmøde, hvor der træffes beslutning om kapitalforhøjelsen. I det foreslåede 3. pkt. foreslås det præciseret, at det centrale ledelsesorgan kan træffe beslutning om, at dokumenterne i henhold til stk. 2 fravælges. Generalforsamlingen kan dog i forbindelse med meddelelsen af bemyndigelsen have fastsat begrænsninger med hensyn til det centrale ledelsesorgans fravalgsmuligheder, og sådanne begrænsninger skal det centrale ledelsesorgan naturligvis respektere.

Der er med den ny affattelse af § 156, stk. 3, alene tale om en tydeliggørelse af bestemmelsen. Forslaget indebærer ikke materielle ændringer.

De hidtidige bemærkninger til § 156, stk. 3, vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 156, stk. 3: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5501), med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 60

Det foreslås, at »kapitalen« i selskabslovens § 158 vedrørende beslutning om kapitalforhøjelse ændres til »selskabs­kapitalen« i overensstemmelse med den anvendte sprogbrug på området.

Der er alene tale om en redaktion ændring.

Til nr. 61

Med den nye selskabslov indførtes der mulighed for delvis indbetaling af selskabskapitalen, således at der på visse betingelser kan ske delvis indbetaling af selskabskapitalen i forbindelse med stiftelser, jf. lovens § 33, der forslås ændret i lovforslagets § 1, nr. 16, og kapitalforhøjelser, jf. lovens § 174, stk. 1, der henviser til § 33. Delvis indbetaling af selskabskapitalen er kun mulig, når selskabskapitalen indskydes kontant. Ved indskud af andre værdier end kontanter skal hele indskuddet indbetales.

Under evalueringen af selskabsloven er det blevet anført, at det ikke fremgår tilstrækkeligt tydeligt af selskabslovens kapitel 10 om kapitalforhøjelser, at muligheden for at anvende delvis indbetaling af selskabskapitalen også eksisterer ved kapitalforhøjelser, hvor kapitalforhøjelsen indskydes kontant.

Det foreslås som følge heraf tydeliggjort i § 158 i et nyt nr. 2, at generalforsamlingen ved en beslutning om kapitalforhøjelse skal angive, om kapitalforhøjelsen skal indbetales fuldt ud, eller den kan indbetales delvist. Det er fortsat alene ved kontante kapitalforhøjelser, at det er muligt alene at indbetale en kapitalforhøjelse delvist.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 16, hvori det foreslås, at det ved stiftelser af anpartsselskaber skal være muligt alene at indbetale 25 pct. af overkursen, mens der efter de gældende regler er krav om fuldstændig indbetaling af en eventuel overurs. Den foreslåede ændring vil også få effekt for kapitalforhøjelser. Ligesom i stiftelsestilfældene vil der fortsat være krav om, at en eventuel overkurs i et aktieselskab skal indbetales 100 pct.

Til nr. 62

Selskabslovens § 159 vedrører det centrale ledelsesorgans udnyttelse af en bemyndigelse fra generalforsamlingen i henhold til lovens § 155, der foreslås ændret i lovforslagets § 1, nr. 58, til at forhøje selskabskapitalen.

§ 159 angiver, hvilke oplysninger ledelsesorganet skal medtage i beslutningen, når ledelsesorganet udnytter bemyndigelsen.

Den tilsvarende bestemmelse i lovens § 158, som foreslås ændret i lovforslagets § 1, nr. 61, angiver, hvilke oplysninger der skal medtages i en beslutning, der er truffet af generalforsamlingen, om at forhøje selskabskapitalen. Heraf fremgår det udtrykkeligt, at bestemmelsen vedrører beslutning om »forhøjelse af selskabskapitalen ved tegning af nye kapitalandele«.

Det foreslås at ændre ordlyden i § 159, stk. 1, i lighed med ovennævnte ordlyd i § 158, stk. 1, således, at det også udtrykkeligt fremgår af § 159, stk. 1, at bestemmelsen vedrører »forhøjelse af selskabskapitalen ved tegning af nye kapitalandele«. Derved sikres det, at der ikke kan opstå tvivl om bestemmelsens anvendelsesområde. Indholdskravene i § 159, stk. 1, vil med den foreslåede ændring ikke skulle iagttages ved en kapitalforhøjelse, der sker ved en fondsforhøjelse. Dette skal ses i sammenhæng med, at en række af de punkter, der er opregnet i § 159, ikke er relevante ved en fondsforhøjelse som følge af dennes særlige karakter, hvilket også er baggrunden for, at den tilsvarende bestemmelse om generalforsamlingens forhøjelsesbeslutning i § 158 ligeledes ikke omfatter fondsforhøjelser.

Tilsvarende foreslås det at ændre affattelsen af § 159, nr. 3 og 4, således at ordlyden svarer til den tilsvarende ordlyd i bestemmelsen om generalforsamlingens beslutning, jf. § 158, nr. 3 og 4, der bliver nr. 4 og 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 61. Der er alene tale om redaktionelle ændringer, idet det aldrig har været tilsigtet, at der skulle være forskel på oplysningskravene i § 158 og § 159 på disse punkter.

Selskabslovens § 158, der foreslås ændret i lovforslagets § 1, nr. 61, vedrører de oplysninger, der skal gives, når et kapitalselskabs generalforsamling træffer beslutning om kapitalforhøjelse.

Visse af de oplysninger, som skal gives efter § 158, er ved en fejl ikke medtaget i § 159, stk. 1. Det drejer sig om de oplysninger, der skal gives efter § 158, nr. 7, der bliver nr. 8, og nr. 8, der bliver nr. 9.

Generalforsamlingens beslutning om kapitalforhøjelse skal således blandt andet angive tegningsfristen, herunder fristen for udnyttelse af fortegningsretten, jf. lovens § 158, nr. 7, der bliver nr. 8, og fristen for kapitalandelenes indbetaling, jf. § 158 nr. 8, der bliver nr. 9, efter lovforslagets § 1, nr. 61.

Disse oplysningskrav er som nævnt ikke medtaget i lovens § 159, stk. 1. Lovens § 155, stk. 3, indeholder heller ikke krav om, at der skal optages bestemmelse om disse forhold i vedtægterne, når generalforsamlingen bemyndiger det centrale ledelsesorgan til at forhøje selskabskapitalen.

Da det ikke har været hensigten, at der skulle gøres forskel med hensyn til disse krav, når beslutningen om kapitalforhøjelse træffes af generalforsamlingen eller af det centrale ledelsesorgan i henhold til en bemyndigelse fra generalforsamlingen, foreslås det at indsætte disse oplysningskrav i § 159, stk. 1, som nr. 5 og 6, således at der ikke kan opstå tvivl om, at det centrale ledelsesorgan også skal tage stilling til disse forhold ved udnyttelsen af generalforsamlingens bemyndigelse til at forhøje selskabskapitalen.

Selskabslovens § 159, stk. 1, nr. 1, nr. 2, nr. 5, der bliver nr. 7, og nr. 6, der bliver nr. 8, videreføres uændret.

De hidtidige bemærkninger til § 159, stk. 1, vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 159: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5503), med de tilføjelser, som fremgår ovenfor.

Til nr. 63 og 66

Bestemmelserne i selskabslovens § 165, stk. 5, og § 173, stk. 1, vedrører anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Den anvendte sprogbrug i selskabsloven lyder »registrering eller anmeldelse til registrering«, idet der hermed tages højde for, at de ændrede forhold i kapitalselskabet enten registreres af selskabet eller anmeldes til manuel sagsbehandling i Erhvervsstyrelsen, der så foretager registreringen.

Der er tale om ændringer af redaktionel og sproglig karakter. Forslagene indebærer ikke materielle ændringer.

Til nr. 64 og 65

Selskabslovens § 169, stk. 2, fastslår indholdskravene til det centrale ledelsesorgans beslutning om at udstede konvertible gældsbreve eller warrants. § 169, stk. 2, nr. 2, og 4, vedrører begge »tegningsfristen«. Det foreslås derfor, at nr. 2 udgår og, at nr. 4, der bliver nr. 3, præciseres, så det fremgår tydeligt, at der er tale om fristen for tegning af kapitalandele.

De foreslåede ændringer er af redaktionel og sproglig karakter. Forslagene indebærer ikke materielle ændringer.

De hidtidige bemærkninger til § 169, stk. 2, vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 169, stk. 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5511), med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 67

Selskabslovens § 174, stk. 1, fastslår, at en kapitalforhøjelse ikke kan registreres før selskabskapitalen i henhold til lovens bestemmelser, herunder en eventuel overkurs, er indbetalt fuld ud. Bestemmelsen viderefører den tidligere aktieselskabslovs § 36, stk. 2, 1. pkt., og anpartsselskabslovs § 42, 1. pkt., med visse ændringer. Der har med selskabslovens bestemmelse ikke været tiltænkt materielle ændringer.

I lyset af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 16, omkring indførelse af mulighed for delvis indbetaling af en eventuel overkurs i anpartsselskaber foreslås § 174, stk. 1, affattet på ny. Muligheden for delvis indbetaling gør sig også gældende i forhold til kapitalforhøjelser, og den foreslåede ændring af selskabslovens § 33 har således afsmittende effekt på kapitalforhøjelser.

I aktieselskaber skal en eventuel overkurs fortsat indbetales fuldt ud, og dette gælder både ved stiftelser og kapitalforhøjelser. Dette krav følger af 2. selskabsdirektiv (77/1/EØF), artikel 26.

De hidtil gældende bemærkninger til § 174, stk. 1, erstattes af ovenstående bemærkninger. De øvrige bemærkninger til § 174 vil derimod fortsat være gældende.

Til nr. 68

Efter selskabslovens § 179, stk. 2, 2. pkt., er det centrale ledelsesorgan ansvarlig for, at der efter uddeling af selskabets midler til kapitalejerne (udlodning) er dækning for selskabets bundne reserver.

Det fremgår ikke udtrykkeligt af selskabsloven eller årsregnskabsloven, at selskabskapitalen er en bunden reserve, der derfor skal være i behold efter en udlodning fra selskabet. Dette følger dog forudsætningsvis af andre bestemmelser i loven, herunder eksempelvis lovens § 179, stk. 2, 1. pkt., hvorefter det centrale ledelsesorgan er ansvarlig for, at en udlodning ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til selskabets økonomiske stilling, og ikke sker til skade for selskabet eller dets kreditorer.

For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at selskabskapitalen er en bunden reserve, der derfor skal være i behold efter en udlodning fra selskabet, foreslås det, at § 179, stk. 2, 2. pkt., ændres, således at det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen, at ledelsesorganet ligeledes er ansvarligt for, at der er dækning for selskabskapitalen.

De hidtidige bemærkninger til bestemmelsen vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 179, stk. 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5515), med ovennævnte tilføjelser.

Til nr. 69

Ved udbetaling af udbytte i andre værdier end kontanter er der efter selskabslovens § 181, 1. pkt., krav om udarbejdelse af en vurderingsberetning, idet der i bestemmelsen er henvist til bl.a. lovens § 36 om udarbejdelse af en vurderingsberetning. Vurderingsberetning skal dog ikke udarbejdes i de tilfælde, hvor undtagelsen i lovens § 38 kan anvendes, jf. henvisningen i § 181, 3. pkt., til § 38, stk. 2.

Henvisningen til § 36 medfører endvidere, at der efter de gældende regler er krav om, at en vurderingsberetning ved udlodning af andre værdier end kontanter skal indeholde en balance, hvis det er en bestående virksomhed eller en bestemmende kapitalandelspost, der udloddes.

Det foreslås, at det tydeliggøres ved indsættelse af et nyt 2. pkt. i § 181, at hvis vurderingsberetningen ved en udbetaling af udbytte i andre værdier end kontanter skal indeholde en balance, skal balancen udarbejdes som en overtagelsesbalance.

Den foreslåede tydeliggørelse indebærer ikke materielle ændringer. Det bemærkes i denne forbindelse, at den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 17, vil have som konsekvens, at der ved udbetaling af udbytte fremover alene vil være krav om en balance, hvis det er en bestående virksomhed, der udloddes. Der vil således ikke længere være krav om en balance ved udlodning af en bestemmende post kapitalandele. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 17.

De hidtidige bemærkninger til § 181 vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 181: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5517), med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 70

Selskabslovens § 182, stk. 1, 1. pkt., vedrører udlodning af ekstraordinært udbytte. Af bestemmelsens nuværende ordlyd fremgår det, at generalforsamlingen kan træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte, når kapitalselskabet har aflagt mindst en ordinær årsrapport.

Det foreslås at ændre ordlyden, således at det fremgår klart, hvornår et kapitalselskab kan træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte. Et kapitalselskab skal således have aflagt den første årsrapport for selskabet, før der kan træffes beslutning om ekstraordinært udbytte.

Den foreslåede ændring i selskabslovens § 182, stk. 1, 1. pkt., er af redaktionel karakter. Forslaget indebærer ikke materielle ændringer.

De hidtidige bemærkninger til § 182, stk. 1, vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 182, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5517 f. ), med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 71

Selskabslovens § 182, stk. 3, fastslår, hvilke midler der kan anvendes til ekstraordinært udbytte. Der kan kun anvendes midler, som er omfattet af selskabslovens § 180, stk. 2, om ordinært udbytte, samt overskud i det indeværende regnskabsår frem til datoen for beslutning om udlodning, hvis beløbet ikke er udloddet, forbrugt eller bundet. Endvidere kan frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i det indeværende regnskabsår, ligeledes anvendes som ekstraordinært udbytte.

Det er under evalueringen af selskabsloven blevet påpeget, at den nuværende affattelse af § 182, stk. 3, er uhensigtsmæssig, da den stiller krav om, at de pågældende midler skal være optjent i indeværende regnskabsår.

Det indebærer eksempelvis, at et selskab med kalenderåret som regnskabsår, der senest har aflagt årsrapport for 2011, er forhindret i at udbetale ekstraordinært udbytte i februar 2013 ved anvendelse af midler optjent i 2012. Dette har ikke været tilsigtet, og bestemmelsen foreslås som følge heraf ændret.

Med den foreslåede ændring af § 182, stk. 3, ændres bestemmelsen således, at det ikke længere er et krav, at de pågældende midler skal være optjent i indeværende regnskabsår. Den foreslåede ændring vil således medføre, at midlerne, der kan anvendes til ekstraordinært udbytte er overskud, der er optjent efter balancedatoen i selskabets senest aflagte årsrapport.

Med den foreslåede ændring er det alene perioden for, hvornår midlerne er opstået, der ændres. Der ændres således ikke på de midler, der kan anvendes. Der er fortsat tale om midler, der ikke er udloddet, forbrugt eller bundet, hvilket vil sige midler, der ikke på tidspunktet for udlodningen allerede er disponeret over.

Som en konsekvens af ovennævnte ændring er der foretaget en række redaktionelle ændringer i bestemmelsen i øvrigt. Disse ændringer er alene af redaktionel karakter og medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtidige bemærkninger til bestemmelsen vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 182, stk. 3: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5519), med de ændringer, som fremgår ovenfor.

Til nr. 72

Den foreslåede ændring af selskabslovens § 183, stk. 1, er der tale om en ændring af en sproglig fejl.

Til nr. 73

Selskabslovens § 183, stk. 5, vedrører udlodning af ekstraordinært udbytte i andre værdier end kontanter.

Efter § 183, stk. 5, 3. pkt., er der ikke pligt til at indhente vurderingsberetning ved udlodning af aktiver, som omtalt i lovens § 38, stk. 1, hvis det centrale ledelsesorgan udarbejder og indsender en erklæring til Erhvervsstyrelsen efter reglerne i § 38, stk. 2. Ved en fejl fremgår det ikke af bestemmelsen, at redegørelsen fra ledelsesorganet skal offentliggøres, hvis undtagelsen fra kravet om vurderingsberetning i lovens § 38 er anvendt.

Derved afviger den nuværende affattelse af § 183, stk. 5, fra de tilsvarende bestemmelser om ordinært udbytte i andre værdier end kontanter, jf. § 181, og kapitalnedsættelse til udlodning i andre værdier end kontanter, jf. § 190, stk. 2. Af disse bestemmelser fremgår det således, at det centrale ledelsesorgans redegørelse skal offentliggøres, hvis undtagelsen fra kravet om en vurderingsberetning i lovens § 38 er anvendt.

På den baggrund foreslås det, at der indsættes en tilsvarende bestemmelse om offentliggørelse af den omhandlede redegørelse i § 183, stk. 5, 4. pkt.

Endvidere foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i § 183, stk. 5, 5. pkt. Derved tydeliggøres det, at en eventuel balance i forbindelse med udbetaling af ekstraordinært udbytte i andre værdier end kontanter skal udarbejdes som en overtagelsesbalance.

Den foreslåede tydeliggørelse medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Det bemærkes i denne forbindelse, at den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 17, vil have som konsekvens, at der ved udbetaling af ekstraordinært udbytte fremover alene vil være krav om en balance, hvis det er en bestående virksomhed, der udloddes. Der vil således ikke længere være krav om en balance ved udlodning af en bestemmende post kapitalandele. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 17.

De hidtidige bemærkninger til § 183 vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 183: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5519 f. ), med ovenstående tilføjelser.

Med hensyn til det foreslåede 5. pkt. henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 69, der omhandler den tilsvarende foreslåede ændring med hensyn til udbytte i andre værdier end kontanter.

Til nr. 74

I den nuværende affattelse af selskabslovens § 183, stk. 6, 2. pkt., er der anvendt udtrykket »bestyrelsens protokol«. Således som udtrykket indgår i sammenhængen med 1. pkt., kan der ikke være tvivl om, at der menes det centrale ledelsesorgans protokol. Det centrale ledelsesorgan er bestyrelsen eller direktionen afhængig af, hvilken ledelsesstruktur selskabet har valgt, jf. lovens § 5, nr. 4, og § 111.

På den baggrund foreslås det, at § 183, stk. 6, 2. pkt., tilpasses således, at »bestyrelsens protokol« ændres til »protokollen«.

Der er alene tale om en redaktionel ændring. Den foreslåede præcisering indebærer ikke materielle ændringer.

De hidtidige bemærkninger til § 183 vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 183: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5519 f. ), med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 75

Det fremgår af selskabslovens § 191, at en anmeldelse om en kapitalnedsættelse skal registreres eller være anmeldt til registrering senest 2 uger efter beslutningen. Dette gælder, uanset om det er generalforsamlingen, der træffer beslutning om kapitalnedsættelsen, eller der er tale om en kapitalnedsættelse i et anpartsselskab, hvor det centrale ledelsesorgan træffer beslutning om kapitalnedsættelsen efter forudgående bemyndigelse fra generalforsamlingen.

Der er som følge heraf ikke behov for særbestemmelsen i § 187, stk. 1,2. pkt., om anmeldelsesfristen for kapitalnedsættelsesbeslutninger, der er truffet på baggrund af forudgående bemyndigelse, og bestemmelsen foreslås derfor ophævet.

Til nr. 76

Med den foreslåede nye bestemmelse i selskabslovens § 190, stk. 2, nyt 2. pkt., vil det blive tydeliggjort, at en eventuel balance i forbindelse med kapitalnedsættelse i andre værdier end kontanter skal udarbejdes som en overtagelsesbalance. Ligesom ved stiftelser og kapitalforhøjelser vil der fremover alene være krav om udarbejdelse af en balance, hvis det er en bestående virksomhed, der udloddes som led i kapitalnedsættelsen, mens det foreslås, at der fremover ikke vil være krav herom ved udlodning af en bestemmende post kapitalandele.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 69, der omhandler den tilsvarende foreslåede ændring med hensyn til udbytte i andre værdier end kontanter.

De hidtidige bemærkninger til § 190, stk. 2, jf. specielle bemærkninger til § 190, stk. 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5526), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 77

Den foreslåede ændring af selskabslovens § 191, 2. pkt., er en ændring af redaktionel karakter. Forslaget indebærer ikke materielle ændringer.

Til nr. 78

Selskabslovens § 192 omhandler, hvornår der er krav om, at kreditorerne skal opfordres til anmelde deres krav til selskabet ved kapitalnedsættelser.

Evalueringen af selskabsloven har vist, at den nuværende affattelse af § 192, stk. 1, giver anledning til tvivl. § 192, stk. 1, foreslås som følge heraf affattet på ny, således at det tydeliggøres, at der er krav om opfordring til kreditorerne ved kapitalnedsættelser til udbetaling til kapitalejerne og henlæggelse til særlig reserve. Der er således ikke krav om opfordring til kreditorerne ved kapitalnedsættelser til dækning af underskud.

Det foreslås endvidere tydeliggjort, at offentliggørelsen af opfordringen til kreditorerne sker i forbindelse med Erhvervsstyrelsens registrering og offentliggørelse af beslutningen om at nedsætte selskabskapitalen. Ledelsen skal som følge heraf ikke gøre noget selvstændigt i relation til at offentliggøre opfordringen til kreditorerne om at anmelde deres krav i selskabet.

Den foreslåede ændring er alene af redaktionel karakter. Forslaget medfører ikke materielle ændringer.

De hidtidige bemærkninger til § 192, stk. 1, vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 192, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5526 f. ) med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 79

Som udgangspunkt skal der ved kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejerne eller henlæggelse til særlig reserve ske opfordring til kreditorerne om at anmelde deres krav til selskabet, jf. selskabslovens § 192, stk. 1.

Det følger imidlertid af selskabslovens § 192, stk. 2, at der ikke skal ske opfordring til kreditorerne om at anmelde deres krav til selskabet, hvis der samtidig med beslutningen om kapitalnedsættelse træffes beslutning om en kapitalforhøjelse, hvor kapitalforhøjelsen tegnes med samme nominelle beløb med tillæg af overkurs som nedsættelsesbeløbet.

Der er således tale om en undtagelse fra kravet om, at kreditorerne ved kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejerne eller henlæggelse til særlig reserve skal opfordres til at anmelde deres krav til selskabet. Undtagelsen finder anvendelse, hvis der samtidigt med nedsættelsen sker en kapitalforhøjelse af samme størrelse (dvs. mindst samme nominelle beløb og mindst samme kurs), og denne kapitalforhøjelse sker ved tegning.

Kravet om, at kapitalnedsættelsen og kapitalforhøjelsen skal være samtidige, betyder, at der på den samme generalforsamling skal træffes beslutning om såvel kapitalnedsættelsen som kapitalforhøjelsen. En kapitalnedsættelse og kapitalforhøjelse kan således ikke anses for samtidige, hvis generalforsamlingen træffer beslutning om kapitalnedsættelsen, mens det er det centrale ledelsesorgan, der træffer beslutning om kapitalforhøjelsen. Dette gælder, uanset om de to beslutninger træffes på samme dag.

Det foreslås, at § 192, stk. 2, tydeliggøres således, at det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen, at der ikke er krav om opfordring til kreditorerne til at anmelde deres krav, hvis kapitalforhøjelsen er på mindst samme nominelle beløb og kurs som kapitalnedsættelsen. Der er således ikke krav om opfordring til kreditorerne, hvis kapitalforhøjelsen er af samme størrelse som kapitalnedsættelsen, eller hvis forhøjelsen er større end kapitalnedsættelsen.

Der er fortsat krav om, at det både er det nominelle beløb og kursen, der skal vurderes. Hvis der finder en kapitalnedsættelse sted på nominelt 100.000 kr. til kurs 100, så vil en samtidig kapitalforhøjelse på nominelt 50.000 kr. til kurs 200 have som konsekvens, at kreditorerne skal opfordres til at anmelde deres krav.

Den foreslåede ændring er alene af redaktionel karakter. Forslaget medfører ikke materielle ændringer.

De hidtidige bemærkninger til § 192, stk. 2, vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 192, stk. 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5526 f. ) med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 80

Selskabslovens § 192, stk. 3, vedrører kapitalnedsættelser til amortisation. Det fremgår fejlagtigt af bestemmelsen, at kreditorerne skal opfordres til at anmelde deres krav i selskabet.

Kapitalnedsættelser til amortisation reguleres i lovens §§ 74 og 75, der foreslås ændret i lovforslagets § 1, nr. 41 og 42. Det beror derfor på en fejl, at der er optaget bestemmelse herom i § 192, stk. 3.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 74 og § 75, hvorved §§ 74 og 75 sammenskrives i en ny § 74 med visse ændringer, at der ved kapitalnedsættelser, der sker ved amortisation, ikke er krav om en opfordring til kreditorerne, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, således som § 192, stk. 3, giver indtryk af. § 192, stk. 3, beror således som nævnt på en fejl og foreslås derfor ophævet.

De hidtidige bemærkninger til § 192, stk. 3, erstattes af ovenstående bemærkninger. Desuden kan der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 41 og 42.

Til nr. 81

Selskabsloven § 193 omhandler gennemførelsen af en kapitalnedsættelse, hvor der har været krav om opfordring til kreditorerne til at anmelde deres krav i selskabet. Bestemmelsen omfatter kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejere og henlæggelse til særlig reserve, medmindre der foretages en samtidig tilsvarende tegnet kapitalforhøjelse.

En kapitalnedsættelse til dækning af underskud vil således under alle omstændigheder ikke være omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde, da der ikke er krav om en opfordring til kreditorerne ved kapitalnedsættelser til dækning af underskud.

Evalueringen af selskabsloven og Erhvervsstyrelsens erfaring i forbindelse med behandlingen af konkrete sager har vist, at der er behov for at præcisere indholdet af selskabslovens § 193, ligesom der er behov for visse mindre tilpasninger.

Det foreslås i stk. 1 præciseret, at det er muligt at gennemføre en kapitalnedsættelse til udbetaling til kapitalejerne eller henlæggelse til særlig reserve fire uger efter registreringen af beslutningen om kapitalnedsættelsen, hvor kreditorerne samtidig er blevet opfordret til at anmelde deres krav. Det vil sige, at kapitalnedsættelsen kan gennemføres, når kreditorernes frist for anmeldelse af krav er udløbet.

En kapitalnedsættelse må dog kun gennemføres, hvis det centrale ledelsesorgan skønner, at det vil være forsvarligt. Betingelsen i det foreslåede stk. 4 om anmeldte krav skal endvidere være iagttaget, jf. nedenfor. Det har ikke fremgået udtrykkeligt af selskabsloven, at det var muligt manuelt at effektuere en kapitalnedsættelse, men da det med selskabs­loven ikke har været tilsigtet at forhindre det, der var gældende efter de tidligere regler om kapitalnedsættelse i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven, har Erhvervsstyrelsen accepteret denne fremgangsmåde i praksis. For at opnå klarhed omkring regelgrundlaget, foreslås det dog præciseret direkte i loven, at dette er muligt, hvis de nævnte betingelser er iagttaget.

Selskabsloven indførte såkaldte automatiske gennemførelser af kapitalnedsættelser, hvor Erhvervsstyrelsen uden yderligere anmeldelse fra selskabet registrerede kapitalnedsættelsen som gennemført, medmindre styrelsen inden for en vis periode, som i loven er fastsat til fire uger, modtog underretning om, at kapitalnedsættelsen ikke skulle gennemføres. Denne model med automatiske gennemførelser, der i praksis har vist sig hensigtsmæssig, foreslås videreført i det foreslåede stk. 2. Den foreslåede affattelse af stk. 2 medfører visse ændringer i forhold til selskabslovens nuværende bestemmelse om automatiske gennemførelse. I den foreslåede affattelse er det således tydeliggjort, at det er Erhvervsstyrelsen, der gennemfører kapitalnedsættelsen af egen drift, og at dette kan ske 4 uger efter udløbet af kredi­torer­nes periode til at anmelde krav. Det er Erhvervsstyrelsen, der bestemmer, hvornår gennemførelsen skal finde sted, og anmelderen af beslutningen om kapitalnedsættelsen bliver underrettet om, at kapitalnedsættelsen nu er blevet gennemført. Kapitalnedsættelsen effektueres ikke, hvis det af selskabet eller dets rådgivere inden Erhvervsstyrelsens registrering af gennemførelsen registreres eller anmeldes til registrering, at beslutningen om kapitalnedsættelsen skal annulleres, jf. også stk. 3, eller at gennemførelsen ikke skal ske automatisk, men at en eventuel gennemførelse af kapitalnedsættelsen vil blive registreret eller anmeldt til registrering af selskabet eller dets rådgivere, jf. stk. 4 og 5.

I visse tilfælde er det som følge af ændringer i selskabet i perioden fra registreringen af beslutningen om kapitalnedsættelsen ikke muligt for Erhvervsstyrelsen at gennemføre en automatisk gennemførelse af en kapitalnedsættelse. Det foreslås i stk. 2, 2, pkt., at Erhvervsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke mellemliggende ændringer der medfører, at beslutningen om kapitalnedsættelse annulleres, eller at kapitalnedsættelsen skal effektueres manuelt ved en anmeldelse til Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås i stk. 3 videreført, at det centrale ledelsesorgan har pligt til at afbryde den automatiske gennemførelse af en kapitalnedsættelse efter stk. 2, 1. pkt., hvis gennemførelsen ikke kan finde sted i overensstemmelse med det offentliggjorte, eller hvis det ikke er forsvarligt at gennemføre nedsættelsen af hensyn til selskabets kapitalberedskab.

I stk. 4, 1. pkt., foreslås det præciseret, at en kapitalnedsættelse ikke må gennemføres, hvis kreditorerne har anmeldt krav i anledning af kapitalnedsættelsen, og hvis anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort, og der ikke på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav. Erhvervsstyrelsen afgør på en af parternes begæring, om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende. Det foreslåede stk. 4 gælder både ved kapitalnedsættelser, der sker på baggrund af en anmeldelse, jf. det foreslåede stk. 1, og ved automatiske gennemførelser efter det foreslåede stk. 2. I forhold til de automatiske gennemførelser af kapitalnedsættelser medfører dette, at det centrale ledelsesorgan har pligt til at foretage anmeldelse efter det foreslåede stk. 2, hvis ledelsen konstaterer, at der fire uger efter udløbet af perioden for kreditorernes anmeldelse af krav, jf. § 192, fortsat er eller vil være anmeldte, forfaldne krav, der ikke er fyldestgjort, eller uforfaldne eller omtvistede krav, som der på forlangende ikke er stillet betryggende sikkerhed for.

Det er fortsat Erhvervsstyrelsen, der på en af parternes begæring afgør, om en tilbudt sikkerhed må anses for betryggende, jf. det foreslåede stk. 4, 2. pkt.

Efter det foreslåede stk. 2 er det muligt at afbryde Erhvervsstyrelsens automatiske gennemførelse af en kapitalnedsættelse, således at gennemførelsen af kapitalnedsættelsen først finder sted, når selskabet eller dets rådgivere registrerer eller anmelder til registrering kapitalnedsættelsens gennemførelse. Det vurderes som væsentligt blandt andet af hensyn til selskabets kreditorer, at det ikke skal uvist i en meget lang tidsperiode, om kapitalnedsættelsen skal gennemføres. Erhvervsstyrelsen stiller således i praksis krav om, at en gennemførelsen af en kapitalnedsættelse skal være registreret eller anmeldt til registrering senest ved udløbet af indsendelsesfristen for den årsrapport, hvori tidspunktet for beslutningen om kapitalnedsættelsen indgår, dog senest 1 år efter beslutningen om kapitalnedsættelsen. Det foreslås i stk. 5, at Erhvervsstyrelsens praksis på dette punkt kodificeres i selskabsloven. Herved bliver der klarhed over retstilstanden på dette punkt.

Det foreslås, at den gældende bestemmelse i selskabslovens § 193, stk. 1, 2. pkt., om amortisation ikke videreføres i § 193. Det skal ses i sammenhæng med, at reglerne herom foreslås samlet i selskabslovens § 74 og 75, idet det vurderes, at reglerne herom bliver mere forståelige, hvis selskaberne og deres rådgivere ikke skal finde reglerne om amortisation flere steder i selskabsloven.

Den gældende bestemmelse i § 193, stk. 3, om kapitalnedsættelser i anpartsselskaber, hvor beslutningen herom træffes af det centrale ledelsesorgan efter en forudgående bemyndigelse fra generalforsamlingen foreslås ligeledes ikke videreført, idet det tilsigtede indhold af denne bestemmelse også fremgår af lovens § 187.

Til nr. 82

Selskabslovens § 197, stk. 1, er en videreførelse af den tidligere aktieselskabslovs § 48, stk. 4. Bestemmelsen gennemfører 2. selskabsdirektivs (77/91/EØF) artikel 18 og 19, der vedrører et aktieselskabs tegning af aktier i selskabet selv (erhvervelse af egne aktier). Det er med selskabslovens § 197, stk. 1, indført, at bestemmelsen om erhvervelse af egne kapitalandele skal gælde både for aktie- og anpartsselskaber.

Det fremgår af selskabslovens § 197, stk. 1, 1. pkt., at et selskab kan erhverve egne kapitalandele mod vederlag inden for de midler, der kan anvendes til udbetaling af ekstraordinært udbytte.

På baggrund af 2. selskabsdirektiv må det imidlertid anses for tvivlsomt, hvorvidt det er i overensstemmelse med direktivets regler. Det foreslås som følge heraf, at § 197, stk. 1, 1. pkt., ændres, således at det fremover er muligt at erhverve egne kapitalandele for de midler, der kan anvendes til udlodning af ordinært udbytte, jf. lovens § 180, stk. 2, det vil sige de frie midler der fremgår af selskabets seneste årsrapport.

Det er kapitalselskabets frie reserver på erhvervelsestidspunktet, der er afgørende for, hvor mange egne kapitalandele, der kan erhverves.

Det bemærkes dog, at der fortsat vil være krav om, at det skal være forsvarligt at erhverve de pågældende egne kapitalandele. Hvis ledelsen derfor ved, at der siden balancedatoen i den seneste årsrapport har været et fald i selskabets frie reserver, skal ledelsen tage højde for dette, inden de erhverver yderligere egne kapitalandele.

Den foreslåede ændring medfører også, at der bliver sammenhæng med erhvervelse af egne kapitalandele og selvfinansiering, idet det fremgår af reglerne om selvfinansiering, at lovlig selvfinansiering ligeledes kun kan finde sted inden for de midler, der i henhold til den seneste årsrapport kunne udbetales som ordinært udbytte.

Det foreslås på den baggrund, at § 197, stk. 1, 1. pkt., affattes på ny for at sikre overensstemmelse med 2. selskabsdirektiv.

De hidtidige bemærkninger til § 197, stk. 1, 1. pkt. erstattes af ovennævnte bemærkninger. De øvrige bemærkninger til § 197 vil derimod fortsat være gældende.

Til nr. 83

Selskabslovens § 219, stk. 2, vedrører afsættelse af likvidator. Bestemmelsen viderefører den tidligere aktieselskabslovs § 121, stk. 2. Den tidligere anpartsselskabslov indeholdt ikke en tilsvarende bestemmelse, men det blev antaget, at princippet i aktieselskabslovens § 121, stk. 2, fandt tilsvarende anvendelse for anpartsselskaber. Med selskabslovens § 219, stk. 2, blev det præciseret, at bestemmelsen gælder både for aktie- og anpartsselskaber.

Den nuværende affattelse af selskabslovens § 219, stk. 2, om afsættelse af likvidator har dog givet anledning til tvivl om, hvem der kan afsætte likvidator. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 219, stk. 2, affattes på ny.

Af den nuværende bestemmelse fremgår det, at det sel­skabs­organ eller den myndighed, der har valgt den pågældende likvidator, er den, der kan afsætte vedkommende. Der er med den foreslåede affattelse tale om en udvidelse, idet det foreslås at ændre ordlyden således, at det fremover af bestemmelsen fremgår, at det er den, der har valgt eller udpeget likvidator, der kan afsætte vedkommende.

Retten til at afsætte en likvidator tilkommer den, som har valgt eller udpeget den pågældende likvidator. Det vil i langt de fleste tilfælde være generalforsamlingen, jf. selskabslovens § 218, stk. 1, der har valgt likvidatoren, og det vil i de tilfælde også være generalforsamlingen, der kan afsætte vedkommende. En minoritet af kapitalejerne, jf. selskabslovens § 218, stk. 2, har dog også denne mulighed.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer. Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtidige bemærkninger til § 219, stk. 2, jf. specielle bemærkninger til § 219, stk. 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5544 ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 84

Selskabslovens § 220, stk. 1, 2. pkt., fastslår, at der i forbindelse med anmeldelse af beslutning om at træde i likvidation skal ske meddelelse til kapitalselskabets kreditorer herom.

Dette følger imidlertid allerede af selskabslovens § 221, stk. 1, 2. pkt.

Som konsekvens heraf foreslås den eksisterende bestemmelse i § 220, stk. 1, 2. pkt., der ligeledes omhandlet dette, ophævet.

Til nr. 85

Selskabslovens § 220 vedrører anmeldelse af likvidation. Bestemmelsens stk. 3, fastslår, hvilke muligheder der er i et kapitalselskab under likvidation for at træffe beslutning om ændring af de registrerede forhold for selskabet.

Af den nuværende bestemmelse i § 220, stk. 3, fremgår det, at der ikke kan ske ændringer i de registrerede forhold bortset fra ændringer vedrørende en eventuel revisor.

Hvis man sammenholder ordlyden af selskabslovens § 220, stk. 3, med de tidligere tilsvarende bestemmelser herom i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven, indikerer ordlyden, at der med selskabsloven er sket en væsentlig formindskelse af ændringsmulighederne i et selskab under likvidation.

Der har imidlertid på dette punkt ikke været tilsigtet en skærpelse med selskabsloven i forhold til de tidligere bestemmelser i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. Det vurderes, at de ændringer, som den tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelse accepterede efter aktieselskabslovens og anpartsselskabslovens tidligere gældende bestemmelser, også skal være mulige efter selskabsloven. Det foreslås derfor, at § 220, stk. 3, ændres således, at det opregnes i bestemmelsen, hvilke ændringsmuligheder der er for selskaber under likvidation.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fremgår udtrykkeligt af § 220, stk. 3, hvilke ændringsmuligheder der er i et selskab under likvidation. Herved sikres det, at der bliver klarhed over retstilstanden.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det præciseres, at der i et selskab under likvidation udover ændringer vedrørende en eventuel revisor, jf. § 220, stk. 3, nr. 2, tillige kan registreres ændringer for så vidt angår ændring af likvidator, jf. § 220, stk. 3, nr. 1, kapitalforhøjelser, jf. § 220, stk. 3, nr. 3, vedtægterne med hensyn til beslutning om revision af kapitalselskabets kommende årsregnskaber m.v., jf. § 220, stk. 3, nr. 4, hjemstedsadresse, jf. § 220, stk. 3, nr. 5, genoptagelse, jf. § 220, stk. 3, nr. 6, fusion, jf. § 220, stk. 3, nr. 7, spaltning, jf. § 220, stk. 3, nr. 8, grænseoverskridende fusion, jf. § 220, stk. 3, nr. 9, og grænseoverskridende spaltning, jf. § 220, stk. 3, nr. 10.

I forhold til ændring af hjemsted skal det bemærkes, at de konkrete omstændigheder undtagelsesvis vil tale for en ændring af hjemstedsadressen, hvis en likvidator ønsker at få post direkte til sig selv efter en periode, hvor posten er gået til selskabet, og der har været problemer, eller hvis likvidator flytter i et selskab, hvor selskabet har adresse hos likvidator, eller hvis et selskab er tvunget til at flytte som led i en likvidationsproces.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring ikke vil ændre på, at der fortsat kun vil være begrænsede ændringsmuligheder i et selskab under likvidation, og at det eksempelvis ikke vil være muligt at træffe beslutning om en kapitalnedsættelse i et selskab under likvidation.

De hidtidige bemærkninger til selskabslovens § 220, stk. 3, erstattes af ovenstående bemærkninger. De øvrige bemærkninger til § 220 vil derimod fortsat være gældende.

Til nr. 86

Selskabslovens § 221, stk. 1, 1. pkt., vedrører registrering og offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system i forbindelse med likvidation, herunder opfordring til kreditorerne til at anmelde deres krav. Bestemmelsen er en videreførelse af de tidligere bestemmelser i aktieselskabslovens § 123 og anpartsselskabslovens § 56, og der var med selskabsloven § 221, stk. 1, ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til retstilstanden efter aktie- og anpartslovens bestemmelser.

Imidlertid er affattelsen i forbindelse med selskabsloven blevet ændret til, at selskabets kreditorer »inden for 3 måneder« skal anmelde deres krav. Der skulle dog rettelig stå, at selskabets kreditorer opfordres til at anmelde deres krav til likvidator senest 3 måneder fra datoen for offentliggørelsen af likvidationen i styrelsens it-system. Denne ordlyd stemmer overens med de tidligere bestemmelser, hvoraf det fremgik, at likvidator tidligst kunne optage boet til slutning 3 måneder efter offentliggørelse, jf. den tidligere aktieselskabslov § 123, stk. 2.

Bemærkningerne til selskabslovens nuværende § 221, stk. 1, vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 221, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5544). , med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 87

Selskabslovens § 224, stk. 1, fastslår, at generalforsamlingen kan træffe beslutning om endelig likvidation, når likvidationsprovenuet er udloddet.

Evalueringen af selskabsloven har dog vist, at det også bør være muligt at udlodde likvidationsprovenuet efter afslutningen af bobehandlingen. Fordringer, der anmeldes efter boet er optaget til slutning, skal dækkes ved midler, der endnu ikke er udloddet til kapitalejerne. I de tilfælde sådanne fordringer anmeldes, vil proceduren almindeligvis være, at bobehandlingen afsluttes, hvorefter generalforsamlingen godkender likvidationen og et eventuelt likvidationsprovenu udloddes til kapitalejerne.

På den baggrund foreslås det, at affatte § 224, stk. 1, på ny således, at det bliver muligt at udlodde likvidationsprovenu både før og efter beslutning om endelig likvidation.

Bemærkningerne til selskabslovens nuværende § 224, stk. 1, vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 224, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5546), med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 88

Selskabslovens § 228 vedrører Erhvervsstyrelsens beslutning om, at et kapitalselskab skal tvangsopløses. Bestemmelsen i § 228 fastslår, hvilke muligheder der er i et kapitalselskab, der er under tvangsopløsning, for at træffe beslutning om ændring af de registrerede forhold for selskabet.

Hvis man sammenholder ordlyden af selskabslovens § 228 med de hidtidige tilsvarende bestemmelser i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven, indikerer ordlyden, at der med selskabsloven er sket en væsentlig formindskelse af ændringsmulighederne i et selskab under tvangsopløsning i forhold til den praksis, som den tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelse havde i relation til aktieselskabslovens og anpartsselskabslovens bestemmelser om selskaber under tvangsopløsning.

Der har imidlertid på dette punkt ikke været tilsigtet en skærpelse med selskabsloven i forhold til de tidligere bestemmelser i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. Det vurderes, at de ændringer, som den tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelse accepterede efter aktieselskabslovens og anpartsselskabslovens tidligere gældende bestemmelser, også skal være mulige efter selskabsloven, og det foreslås derfor, at § 228 ændres. Af hensyn til selskaberne og deres rådgivere foreslås det, at bestemmelsen affattes, således at det opregnes i bestemmelsen, hvilke ændringsmuligheder der er i selskaber under tvangsopløsning, jf. det foreslåede § 228, stk. 1.

Af den nuværende bestemmelse i § 228, stk. 1, fremgår det, at der ikke kan ske ændringer i de registrerede forhold bortset fra ændringer vedrørende en eventuel revisor, som er udnævnt af skifteretten. Med ændringen vil det fremgå, at der udover ændringer vedrørende en skifteretsudnævnt revisor, jf. § 228, stk. 1, nr. 4, tillige kan registreres ændringer for så vidt angår indsættelse og ændring af en skifteretsudnævnt likvidator, jf. § 228, stk. 1, nr. 1 og 2, indsættelse af en skifteretsudnævnt revisor, jf. § 228, stk. 1, nr. 3, genoptagelse, jf. § 228, stk. 1, nr. 5, fusion, jf. § 228, stk. 1, nr. 6, spaltning, jf. § 228, stk. 1, nr. 7, grænseoverskridende fusion, jf. § 228, stk. 1, nr. 8, og grænseoverskridende spaltning, jf. § 228, stk. 1, nr. 9.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fremgår udtrykkeligt af § 228, stk. 1, hvilke ændringsmuligheder der kan træffes beslutning om i et selskab under tvangsopløsning. Herved sikres det, at der bliver klarhed over retstilstanden.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring ikke vil ændre på, at der fortsat kun vil være begrænsede ændringsmuligheder i et selskab under tvangsopløsning. Dette skyldes, at kapitalselskaber under tvangsopløsning som udgangspunkt er under afvikling og beføjelserne hermed videregivet til skifteretten og de af skifteretten beføjede.

Formålet er at skabe klarhed om de personer, der er ansvarlige for kapitalselskabet på tidspunktet for selskabets oversendelse til tvangsopløsning. I tilfælde af tvangsopløsning er der et hensyn at tage til kreditorerne, således at eventuelle værdier i selskabet, som f.eks. navnerettigheder, ikke unddrages bobehandlingen, eller der på anden vis foretages ændringer, som er med til at sløre forholdene til skade for kreditorerne.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til selskabslovens § 237 og § 255, at et selskab under tvangsopløsning kan deltage i fusioner og spaltninger. I sådanne tilfælde er der dog krav om, at skifteretten eller en eventuel skifteretsudnævnt likvidator tiltræder beslutningen om at lade selskabet deltage i en fusion eller spaltning. For at lette administrationen af reglerne foreslås det, at dette præciseres udtrykkeligt i lovens § 228, stk. 2. Der er tale om, at der skal indhentes samtykke, uanset om selskabet er det fortsættende selskab eller et af de ophørende selskaber ved en fusion eller det indskydende selskab eller et af de modtagende selskaber ved en spaltning.

Det foreslås endvidere præciseret med det foreslåede stk. 3, at hvis det fortsættende selskab i en fusion eller grænseoverskridende fusion er under tvangsopløsning, eller det modtagende selskab i en spaltning eller grænseoverskridende spaltning er under tvangsopløsning, er det endvidere en betingelse, at reglerne om genoptagelse, jf. § 232, iagttages. For et ophørende selskab i fusion og indskydende selskab i en spaltning er det derimod ikke en betingelse for transaktionens gennemførelse, at genoptagelsesprocessen iagttages.

De hidtidige bemærkninger til selskabslovens § 228 erstattes af ovenstående bemærkninger.

Til nr. 89

Med selskabslovens § 229 blev der indført en bestemmelse om, hvilke dispositioner den hidtidige ledelse kan foretage efter selskabets oversendelse til tvangsopløsning, og hvilke pligter ledelsen har over for skifteretten og en eventuel likvidator udpeget af likvidator.

Den gældende affattelse af § 229 bygger på en antagelse om, at skifteretten altid udnævner en likvidator til at forestå afviklingen af selskabet. Dette er imidlertid ikke tilfældet, og det foreslås som følge heraf, at bestemmelsen affattes på ny, således at der tages højde for dette. Ved den foreslåede affattelse af bestemmelsen er der endvidere taget højde for, at visse dele af den hidtidige bestemmelse i praksis har vist sig vanskeligt at forstå.

Det foreslås i stk. 1, at ledelsen i et kapitalselskab under tvangsopløsning frem til skifteretten har udpeget en likvidator eller til selskabet er opløst alene må foretage de dispositioner, der er nødvendige, og som kan gennemføres uden skade for selskabet og dets kreditorer.

Der gælder meget snævre rammer for ledelsens råderum for at kunne handle på selskabets vegne i den periode, der går fra selskabets oversendelse til tvangsopløsning eller beslutning om tvangsopløsning, og til der eventuelt udpeges en likvidator, eller selskabet er opløst. Der kan dog i praksis opstå situationer, hvor den hidtidige ledelse har pligt til at handle for at undgå tab.

Ledelsen vil imidlertid aldrig være beføjet til at foretage usædvanlige dispositioner, som eksempelvis realisation af selskabets værdier.

Efter den foreslåede stk. 2 er tidligere medlemmer af ledelsen forpligtet til at bistå skifteretten og likvidator, hvis skifteretten har udpeget en sådan, med oplysninger om selskabets virke frem til selskabet er opløst. Ledelsen skal give de oplysninger, som måtte være nødvendige for vurdering af bestående og fremtidige krav. Det foreslås, at denne pligt udvides til også at omfatte selskabets hidtidige revisor.

I stk. 3 foreslås det præciseret, at ledelsen i dattervirksomheder, der indgår i koncerner, ligeledes er forpligtet til at bistå skifteretten og en eventuelt skifteretsudnævnt likvidator.

Formålet med de foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3 er, at skabe de bedst mulige rammer for skifteretten og en eventuelt udpeget likvidator, herunder blandet andet for at kunne vurdere solvensgraden af selskabet. Samtidig understreges det, at tidligere ledelsesmedlemmer kan ifalde et selvstændigt ansvar, hvis de er bekendte med potentielle krav mod selskabet, som kan være relevante for vurderingen af udlodning af likvidationsprovenu. Ansvaret herfor kan kun undgås ved at videregive oplysninger herom til skifteretten og en eventuelt udpeget likvidator.

Det foreslås i stk. 4, at skifteretten kan indkalde tidligere medlemmer af selskabets ledelse og selskabets hidtidige revisor til at møde i skifteretten med henblik på at indhente oplysninger i henhold til den foreslåede stk. 2.

Lovforslaget indebærer ingen ændringer i retstilstanden.

De hidtidige bemærkninger til selskabslovens § 229 erstattes af ovenstående bemærkninger.

Til nr. 90

Efter selskabslovens § 232 kan et kapitalselskab under tvangsopløsning i visse tilfælde under iagttagelse af en række betingelser genoptages. Det betyder, at selskabet kan fortsætte sin virksomhed, som før det blev oversendt til skifteretten med anmodning om tvangsopløsning, når selskabet er genoptaget.

Det foreslås, at det i § 232, stk. 3, som nyt 4. pkt., indsættes en udtrykkelig bestemmelse om, at det er en betingelse for genoptagelse, at selskabet har indsendt eventuelle årsrapporter, som selskabet ikke tidligere har indsendt, men hvor indsendelsesfristen er udløbet.

Det foreslås, at denne betingelse skal gælde generelt, uanset baggrunden for selskabets oversendelse til tvangsopløsning i skifteretten. Hvis et selskab, der har kalenderåret som regnskabsår i april 2013 oversendes til tvangsopløsning som følge af manglende lovpligtig ledelse, og selskabet i juni 2013 anmoder om genoptagelse, er det en betingelse for genoptagelsen, at selskabets årsrapport for 2012 er aflagt og indsendt på dette tidspunkt, da indsendelsesfristen for denne årsrapport udløb 31. maj 2013.

Som hidtil vil det fortsat være en betingelse for en genoptagelse, at det forhold, der har ført til selskabets oversendelse til tvangsopløsning, er berigtiget. Hvis et selskab er sendt til tvangsopløsning som følge af, at selskabets ledelse ikke har været i overensstemmelse med selskabslovens krav, kan selskabet alene genoptages, hvis selskabets ledelse bringes i overensstemmelse med selskabsloven.

I visse tilfælde er det ikke muligt at berigtige det forhold, der har ført til selskabets oversendelse til tvangsopløsning, og i sådanne tilfælde er det derfor ikke muligt at genoptage selskabet og dermed afbryde tvangsopløsningen. Som eksempel på sådanne forhold, der ikke kan berigtiges, kan nævnes mangler i stiftelsesgrundlaget, herunder at det viser sig, at et selskab ikke er stiftet med et reelt kapitalindskud.

Kravet om, at der skal være foretaget et reelt indskud i selskabet medfører, at Erhvervsstyrelsen ikke accepterer, at de samme værdier, uanset om der er tale om kontanter eller andre værdier, bruges til at stifte flere selskaber, såkaldt rullende kapital eller kædestiftelser. Et eksempel herpå er, at personen A stifter selskabet B ved indskud af 80.000 kr. Umiddelbart efter stiftelsen af B, stifter B selskabet C ved indskud af de samme 80.000 kr. Herefter stifter C selskabet D igen for de samme kontante midler osv. Det accepteres dog, at det samme indskud anvendes til at stifte to selskaber, idet det er vurderet som forretningsmæssigt at kunne etablere en holdingkonstruktion for det samme indskud, dvs. stiftelse af et moderselskab og et datterselskab, og hvis formålet hermed ikke alene har været at omgå kapitalkravet. De samme værdier kan således ikke anvendes til at stifte tre eller flere selskaber.

Reglerne om rullende kapital finder i henhold til Erhvervsstyrelsens praksis ligeledes ikke anvendelse, hvis der er en væsentlig forretningsmæssig begrundelse for den valgte konstruktion, og hvis formålet ikke er at omgå lovens kapitalkrav. Selskabets ledelse og rådgivere samt en eventuel anmelder er ansvarlige herfor. Skatteplanlægning er ikke en tilstrækkelig forretningsmæssig begrundelse.

Hvis et selskab er stiftet ved såkaldt rullende kapital, vil selskabet blive sendt til tvangsopløsning, og det vil i sådanne tilfælde ikke være muligt at berigtige manglen, og tvangsopløsningen kan derfor ikke afbrydes.

De hidtidige bemærkninger til § 232 vil, med ovennævnte tilføjelser, således fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 232: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5549), Folketingstidende 2009-10, A, (L 199 som fremsat, side 150) og Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 18 f. ).

Til nr. 91

Selskabslovens § 233 vedrører overgang til rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Bestemmelsen i § 233 fastslår, hvem der kan begære rekonstruktionsbehandling eller konkurs på vegne af et kapitalselskab samt hvilke muligheder, der er for at træffe beslutning om ændring af de registrerede forhold for selskabet.

Et selskab under konkurs kan deltage i fusioner og spaltninger. I sådanne tilfælde er der dog krav om, at kurator skal tiltræde beslutningen om at lade selskabet deltage i en fusion eller spaltning. For at lette administrationen af reglerne foreslås det, at kravet om kurators samtykke præciseres udtrykkeligt i lovens § 233, stk. 4. Kravet om kurators tiltræden sikrer en varetagelse af kreditorernes interesser, idet kurator vil vurdere, om den pågældende ud fra et hensyn til kreditorerne vil samtykke i fusionen eller spaltningen.

Et selskab under konkurs er et selskab under afvikling, og det foreslås i forlængelse heraf samtidigt præciseret med den foreslåede ændring, at et selskab under konkurs alene kan være et af de ophørende selskaber ved en fusion eller det indskydende selskab ved en spaltning.

Hvis et selskab under konkurs derfor eksempelvis skal være det fortsættende selskab i en fusion, vil der være krav om, at konkursen er ophævet på tidspunktet, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af transaktionen. Der er ikke noget til hinder for, at et selskab er under konkurs på tidspunktet for offentliggørelse af meddelelsen om den påtænkte transaktion, jf. bl.a. lovens §§ 244 og 262 om fusioner og spaltninger, uanset at selskabet er det fortsættende selskab i fusionen eller det modtagende selskab i spaltningen, hvis konkursen er ophævet på tidspunktet for beslutningen om gennemførelse af transaktionen.

På den baggrund foreslås det, at der tilføjes et nyt stk. 4, hvori det tydeliggøres, at et kapitalselskab under konkurs kan deltage i fusioner, herunder grænseoverskridende fusioner, som det ophørende selskab, og i spaltninger, herunder grænseoverskridende spaltninger, som det indskydende selskab, under forudsætning af, at beslutningen herom tiltrædes af kurator.

Der er alene tale om kodificering af gældende ret. Der er således ingen ændringer i retstilstanden. Der er ikke tale om en fravigelse i forhold til konkursloven

De hidtidige bemærkninger til § 233 vil med ovennævnte tilføjelser således fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 233: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5549 f. ) og Folketingstidende 2009-10, A, (L 199 som fremsat, side 150 f. ).

Til nr. 92

Selskabslovens § 234, stk. 2, omhandler, hvilke ændringsmulighed der er i et selskab under konkurs.

Såvel selskabslovens § 234, stk. 2, 2. pkt., som lovens § 233, stk. 4, der fremadrettet vil være § 233, stk. 5, omhandler ændringsmulighederne i et selskab under konkurs. § 234, stk. 2, 2. pkt., foreslås som følge heraf ophævet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 91.

Til nr. 93

Selskabslovens § 235 regulerer muligheden for reassumering. Bestemmelsen er en videreførelse af de tidligere bestemmelser i aktieselskabslovens § 125 og anpartsselskabslovens § 58. Der var med selskabslovens § 235 ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Bestemmelsens nuværende affattelse indeholder imidlertid en væsentlig ændring i forhold til den tidligere bestemmelse, idet det ikke længere fremgår, at det er boet efter kapitalselskaber, der er opløst ved betalingserklæring, jf. selskabslovens § 216, der kan reasummeres udover likvidationsboer.

Da denne ændring ikke var tilsigtet, foreslås det, at § 235, stk. 1, 1. pkt., affattes på ny.

Den foreslåede ændring indeholder endvidere en præcisering af, at det ved reassumption alene er boet, der bliver genoptaget. Reassumption adskiller sig således fra genoptagelse efter §§ 231 og 232, hvor det er selve selskabet, der bliver genoptaget.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer. Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 235, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 235, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5550), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 94

Selskabslovens § 236 definerer, hvad der forstås ved en fusion. Det vil sige, at et kapitalselskab kan opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab mod vederlag til det ophørende kapitalselskabs ejere.

Det foreslås, at det tydeliggøres i selskabslovens § 236, at der ved en fusion også gælder universalsuccession. Ved universal succession forstås, at et kapitalselskab indtræder i et andet kapitalselskabs formueretlige stilling og således overtager såvel rettigheder som forpligtelser uden kreditorernes samtykke. Efter dansk ret er udgangspunktet, at debitorskifte forudsætter samtykke fra kreditor. Ved fusioner og spaltninger er der således tale om en fravigelse af dansk rets udgangspunkt, idet gennemførelsen af fusioner og spaltninger kan ske uden kreditor samtykker.

Det fremgår således af § 254, at en spaltning kan gennemføres uden kreditorernes samtykke, og medfører således universalsuccession. På nuværende tidspunkt er der således på dette punkt forskel på affattelsen af bestemmelsen om fusion i § 236 og den tilsvarende om spaltning i § 254, hvilket ikke har været tilsigtet.

På den baggrund foreslås det, at § 236 ændres således, at det fremgår, at overdragelserne i forbindelse med en fusion kan gennemføres uden kreditorernes samtykke, dvs. at der også ved fusion gælder universalsuccession.

Der er tale om en redaktionel ændring. Forslaget medfører ingen ændring i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 236, jf. specielle bemærkninger til § 236: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5551), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 95 og 118

Selskabslovens § 237, stk. 2, og § 255, stk. 2, fastslår, at i fusioner henholdsvis spaltninger, hvori der alene deltager anpartsselskaber, kan anpartshaverne i enighed træffe beslutning om, at der ikke skal udarbejdes en plan i forbindelse med den påtænkte fusion eller spaltning.

Bestemmelserne henviser samtidig til henholdsvis § 248, stk. 2 og 3, og § 266, stk. 2 og 3, der fastslår hvilke forhold, der skal tages stilling i forbindelse med vedtagelsen af gennemførelsen af fusionen eller spaltningen samt, at der skal træffes identiske beslutninger i de deltagende bestående anpartsselskaber.

Som konsekvens af at det foreslås at præcisere i form af et nyt stk. 2 i henholdsvis i § 248 og § 266, hvad der gælder i de tilfælde, hvor en fusionsplan eller en spaltningsplan er fravalgt, foreslås det at ændre henvisningen i § 237, stk. 2, og § 255, 2, således, at henvisningerne også omfatter de foreslåede stk. 2.

Der er tale om en redaktionel ændring. Forslaget medfører ingen ændring i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 237, stk. 2, og 255, stk. 2, jf. specielle bemærkninger til § 237, stk. 2, og § 255, stk. 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5551 f. og 5571 ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 96

I henhold til selskabslovens § 238, stk. 1, skal der ved en fusion som udgangspunkt udarbejdes en skriftlig redegørelse (fusionsredegørelsen) for hvert af de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen, i hvilken fusionsplanen forklares og begrundes.

Ved selskabsloven blev det imidlertid muligt at fravælge udarbejdelse af en fusionsplan, hvis der alene deltager anpartsselskaber i den påtænkte fusion. Den nuværende affattelse af § 238, stk. 1, har givet anledning til tvivl med hensyn til, hvad fusionsredegørelsen skal indeholde, hvis der er tale om en fusion, hvor udarbejdelsen af en fusionsplan er fravalgt, jf. § 237, stk. 2.

Det foreslås, at det præciseres i § 238, stk. 1, at det er den påtænkte fusion, der skal forklares i fusionsredegørelsen. Med den foreslåede ændring vil bestemmelsens ordlyd tage højde for de tilfælde, hvor udarbejdelsen af en fusionsplan er fravalgt. Det vil fortsat være muligt for kapitalejerne i enighed at fravælge udarbejdelsen af en fusionsredegørelse, jf. § 238, stk. 2.

Der er tale om en redaktionel ændring. Forslaget medfører ingen ændring i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 238, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 238, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5553 f. ), og specielle bemærkninger til § 238, stk. 1: Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 19 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 97

Selskabslovens § 239, stk. 1, fastslår, hvornår der skal udarbejdes en mellembalance i forbindelse med en fusion. Bestemmelsen viderefører de tidligere bestemmelser i henholdsvis aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, 2.-4. pkt., og anpartsselskabslovens § 65. Bestemmelsen gennemfører 3. selskabsdirektivs artikel 11, stk. 1, litra c (78/855/EØF).

Det fremgår af selskabslovens § 239, stk. 1, 1. pkt., at hvis fusionsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende kapitalselskab, der deltager i fusionen, udarbejdes en mellembalance, medmindre undtagelserne i stk. 2 og 3 finder anvendelse.

Ved selskabsloven blev det imidlertid muligt at fravælge udarbejdelse af en fusionsplan i fusioner, hvori der alene deltage anpartsselskaber. Det fremgår imidlertid ikke klart af § 239, stk. 1, hvorvidt der skal udarbejdes en mellembalance, hvis fusionsplanen er fravalgt.

Det foreslås, at hvis udarbejdelse af en fusionsplan er fravalgt, skal det være tidspunktet for fravalget af fusionsplan, der er afgørende for, om der skal udarbejdes en mellembalance.

Hvis der er tale om en fusion, hvor udarbejdelse af en fusionsplan er fravalgt, jf. § 237, stk. 2, foreslås det således, at der for det pågældende kapitalselskab, der deltager i fusionen, skal udarbejdes mellembalance, hvis beslutningen om fravalg af udarbejdelse af en fusionsplan er sket mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører.

Hvis der er tale om en fusion, hvor begge de deltagende selskaber har kalenderåret som regnskabsår, skal der således som udgangspunkt udarbejdes en mellembalance for begge de deltagende selskaber, hvis udarbejdelse af en fusionsplan fravælges den 1. juli eller senere. Hvis der er tale om en fusion, hvor det ophørende selskab har kalenderåret som regnskabsår, mens det fortsættende selskab har regnskabsår fra 1. juli til 30. juni, vil der som udgangspunkt være krav om udarbejdelse en mellembalance for det ophørende selskab, hvis udarbejdelse af en fusionsplan fravælges den 1. oktober 2012, da dette er mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår (2011), som det ophørende selskabs seneste årsrapport omhandler. Der vil ikke være krav om en mellembalance for det fortsættende selskab, hvis generalforsamlingen i det fortsættende selskab senest samtidigt med beslutningen om at gennemføre fusionen godkender selskabets årsrapport for perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012, da der i så fald ikke vil være en 6 måneders periode mellem fravalget af fusionsplan og den periode, selskabets seneste årsrapport dækker. Hvis generalforsamlingen ikke senest med beslutningen om at gennemføre fusionen har godkendt det fortsættende selskabs årsrapport for 2011/2012, vil der som udgangspunkt også være krav om udarbejdelse af en mellembalance for dette selskab.

Det foreslås, at muligheden for at fravælge en mellembalance i stk. 2, der bliver til stk. 4, og undtagelsen fra kravet om en mellembalance i stk. 3, der bliver til stk. 5, skal gælde tilsvarende i de tilfælde, hvor der skal udarbejdes mellembalance vedrørende en påtænkt fusion, og hvor udarbejdelse af en fusionsplan er fravalgt.

Det foreslås endvidere, at kravene til mellembalancen skal være de samme, uanset om der i den konkrete fusion er udarbejdet en fusionsplan, eller om fusionsplanen er fravalgt.

På den baggrund foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 2 om udarbejdelse af en mellembalance, hvis udarbejdelse af en fusionsplan er fravalgt, jf. § 237, stk. 2.

Som følge heraf foreslås det, at § 239, stk. 1, 2. og 3. pkt., om kravene til en mellembalance, flyttes til et nyt stk. 3, idet disse krav både gælder i de tilfælde, hvor der er udarbejdet en fusionsplan og i de tilfælde, hvor en fusionsplan er fravalgt.

Det foreslås endvidere præciseret i det foreslåede stk. 3, at mellembalancen skal udarbejdes efter det regelsæt, som kapitalselskabet udarbejder årsrapport efter. Det er således ikke begrænset til årsregnskabsloven. Bestemmelsen svarer til den foreslåede ændring af § 36, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, hvorfor der henvises til bemærkningerne hertil.

§ 239, stk. 1, 1. pkt. henviser til stk. 2 og 3, der efter forslaget bliver stk. 4 og 5. Det foreslås derfor, at § 239, stk. 1, 1. pkt., rettes i overensstemmelser hermed.

Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til selskabslovens § 239, stk. 1, finder ikke anvendelse, idet de erstattes af ovenstående bemærkninger. De øvrige bemærkninger til § 239 vil derimod fortsat være gældende.

Til nr. 98

Selskabslovens § 240, stk. 2, fastslår, at udarbejdelse af en vurderingsberetning om apportindskud kan undlades, hvis der f.eks. udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen.

Med selskabsloven § 237, stk. 2, blev det muligt at fravælge udarbejdelse af en fusionsplan i fusioner, hvori der alene deltager anpartsselskaber. Hvis fusionsplanen er fravalgt, skal vurderingsmandsudtalelsen forholde sig til fusionen.

Det er som følge heraf mere retvisende at henvise til vurderingsmandsudtalelsen om den påtænkte fusion, idet det både dækker de tilfælde, hvor der er udarbejdet en plan, og de tilfælde, hvor planen er fravalgt.

Der er tale om en redaktionel ændring. Forslaget medfører ingen ændring i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 240, stk. 2, jf. specielle bemærkninger til § 240, stk. 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5556) og Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 21), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 99

Overskriften til selskabslovens § 241 oplyser, at bestemmelsen vedrører vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen.

Den foreslåede ændring af overskriften til selskabslovens § 241 skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af 2. pkt. i § 241, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 100, hvor det tydeliggøres, at en påtænkt fusion både omfatter de tilfælde, hvor en fusionsplan er udarbejdet og de tilfælde, hvor udarbejdelsen af fusionsplanen er fravalgt.

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 100

Det fremgår af selskabsloven § 241, stk. 1, 1. pkt., at en vurderingsmand som udgangspunkt skal udarbejde en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, herunder vederlaget. Bestemmelsen viderefører den tidligere aktieselskabslovs § 134 c, stk. 1, der også fandt anvendelse for anpartsselskaber, jf. den tidligere bestemmelse i anpartsselskabslovens § 65. Der var med selskabslovens bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer.

Af fusionsdirektivets artikel 10, stk. 1, fremgår det, at hvert af de fusionerende selskaber skal lade fusionsplanen undersøge af én eller flere uafhængige, sagkyndige personer, der skal udarbejde en skriftlig beretning til aktionærerne.

Der er i den gældende lovgivning enkelte undtagelser til kravet om en vederlagsudtalelse, der foreslås videreført med den foreslåede affattelse af stk. 1. Ved en lodret fusion, hvor det fortsættende selskab ejer alle kapitalandelene i det ophørende selskab, er der således ikke krav om en udtalelse om vederlaget, jf. selskabslovens § 252.

Det er kun i forbindelse med lodrette fusioner, der ikke er krav om en udtalelse om vederlaget. Ved en omvendt lodret fusion, hvor det ophørende selskab ejer alle kapitalandelene i det fortsættende selskab/de modtagende selskaber, skal der udarbejdes en vederlagserklæring. Det skal i den forbindelse nævnes, at der ikke er noget selskabsretligt til hinder for, at vederlaget fastsættes til f.eks. 0 kr. Selskabsretligt er dette også et vederlag. Det er i denne situation som i alle andre situationer vurderingsmanden, der skal vurdere, om vederlaget for den konkrete transaktion er rimeligt og sagligt begrundet.

Ved selskabsloven blev det muligt at fravælge udarbejdelse af en fusionsplan i fusioner, hvori der alene deltager anpartsselskaber. Den nuværende affattelse af § 241, stk. 1, 1. pkt., har givet anledning til tvivl med hensyn til, hvad vurderingsmandsudtalelsen skal indeholde, hvis der er tale om en fusion, hvor udarbejdelsen af en fusionsplan er fravalgt, jf. § 237, stk. 2.

Det foreslås derfor ligeledes præciseret i § 241, stk. 1, at hvis der er tale om en fusion, hvor udarbejdelsen af en fusionsplan er fravalgt, skal vurderingsmanden afgive en skriftlig udtalelse om den påtænkte fusion, herunder vederlaget, jf. det foreslåede 2. pkt.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt. videreført uændret, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte fusion, herunder vederlaget, uanset at der ellers ville have været krav herom. Denne mulighed bygger på artikel 2 i direktiv 2007/63/EF, der vedrører ændringerne af fusionsdirektivets artikel 10 og 11.

Det foreslås, at bestemmelsen kan finde anvendelse, hvad enten der er udarbejdet en fusionsplan eller udarbejdelsen heraf er fravalgt, hvis samtlige kapitalejere i alle de bestående deltagende selskaber samtykker hertil. Muligheden for i enighed at fravælge vurderingsmandsudtalelsen gælder, uanset om der deltager aktieselskaber og/eller anpartsselskaber i fusionen.

Den foreslåede ændring af selskabslovens § 241, stk. 1, 2. pkt., der foreslås ændret til 3. pkt., er således en konsekvens af den foreslåede indsættelse af 2. pkt. i § 241, stk. 1.

Det foreslås, at der fortsat ikke fastsættes formkrav til kapitalejerens samtykke. Beslutningen om, hvordan samtykket skal gives, overlades således til det konkrete selskabs vurdering og ansvar.

Det skal desuden bemærkes, at der ikke i forhold til det foreslåede stk. 1 stilles et særligt indholdskrav til vurderingsmandens udtalelse, og at det således er i den gældende § 241, stk. 4, at indholdet af vurderingsmandens udtalelse er defineret.

Der er tale om en redaktionel ændring. Forslaget medfører ingen ændring i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til selskabslovens § 241, stk. 1, finder ikke anvendelse, idet de erstattes af ovenstående bemærkninger. De øvrige bemærkninger til § 241 vil derimod fortsat være gældende.

Til nr. 101

Selskabslovens § 242, 1. pkt., regulerer udarbejdelsen af en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

I forbindelse med evalueringen af selskabsloven er det blevet påpeget, at den nuværende formulering af selskabslovens § 242, 1. pkt., giver anledning til tvivl, hvis der er tale om en fusion, hvor et eller flere af de deltagende selskaber er nødlidende. I henhold til den nuværende formulering af § 242, 1. pkt., skal vurderingsmanden således vurdere, hvorvidt kreditorerne i de deltagende selskaber er tilstrækkeligt sikrede.

I henhold til forarbejderne til bestemmelsen og de tidligere tilsvarende bestemmelser i aktieselskabsloven skal vurderingsmanden imidlertid foretage sin vurdering i forhold til kreditorernes nuværende stilling, dvs. at vurderingsmanden skal vurdere, hvorvidt fusionen medfører, at kreditorerne stilles ringere end efter deres nuværende stilling.

Med henblik på at klarlægge retstilstanden foreslås det, at ordlyden af § 242, 1. pkt., ændres, således at det fremgår af bestemmelsen, at vurderingsmanden skal foretage vurderingen ud fra kreditorernes nuværende stilling.

Forslaget medfører ingen ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 242, 1. pkt., jf. specielle bemærkninger til § 242, 1. pkt.: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5558), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 102

Det fremgår af selskabslovens § 243, stk. 1, 1. pkt., at hvis vurderingsmanden i sin erklæring om kreditorernes stilling konkluderer, at kreditorerne i et eller flere af de deltagende selskaber ikke vil være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, har kreditorerne i disse selskaber mulighed for at anmelde deres krav. Tilsvarende gør sig gældende, hvis kapitalejerne i enighed har fravalgt udarbejdelse af en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling.

Bestemmelsen viderefører de tidligere bestemmelser i henholdsvis aktieselskabslovens § 134 g og anpartsselskabslovens § 65, der henviste til aktieselskabslovens § 134 g, dog tilpasset indførelsen af muligheden for at fravælge vurderingsmandsudtalelsen om kreditorernes stilling. Bestemmelsen gennemfører artikel 13 i 3. selskabsdirektiv (78/855/EØF).

Efter de gældende regler kan kreditorerne anmelde deres krav indtil 4 uger efter, at der er truffet beslutning om gennemførelse af fusionen i de deltagende selskaber. Efter de gældende regler har kreditorerne således mindst 8 uger til at anmelde deres krav, idet det fremgår af selskabslovens § 245, stk. 1, at hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav efter § 243, stk. 1, skal der være mindst 4 uger mellem Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte fusion og beslutningen om gennemførelsen af fusionen.

Selskabsloven medførte, at kreditorerne ved kapitalnedsættelser til udbetaling og til henlæggelse til særlig reserve har fire uger til at anmelde deres krav, mens de efter de tidligere regler i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven havde 3 måneder til at anmelde deres krav. Nedsættelsen af kreditorernes periode til at anmelde deres krav ved kapitalnedsættelser har efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ikke givet anledning til problemer. Det er Erhvervsstyrelsens generelle erfaring fra behandlingen af konkrete fusionssager, at mange selskaber og deres rådgivere misforstår den gældende bestemmelse og således ikke er opmærksomme på, at kreditorernes periode til at anmelde deres krav først udløber 4 uger efter, at der er truffet beslutning om gennemførelsen af fusionen.

Det foreslås som følge heraf, at § 243, stk. 1, 1. pkt., ændres, således at den periode, som kreditorerne fremover har til anmelde deres krav, ændres til at være fire uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte fusion.

Det bemærkes, at hvis en kreditor anmelder sit krav i perioden, vil det fortsat være selskabslovens § 250, der afgør, om fusionens retsvirkninger kan indtræde, og om gennemførelsen af fusionen derfor kan registreres.

De hidtil gældende bemærkninger til selskabslovens § 243, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse, idet de erstattes af ovenstående bemærkninger. De øvrige bemærkninger til § 243 vil derimod fortsat være gældende.

Til nr. 103

Selskabslovens § 243, stk. 6, fastslår, at hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav i medfør af § 243, stk. 1, kan gennemførelsen af fusionen ikke registreres før udløbet af fristen for kreditorernes anmeldelse af krav. § 243, stk. 6, skal ses i sammenhæng med, at det fremgår af § 243, stk. 1, at hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, kan kreditorerne anmelde deres krav indtil 4 uger efter, at der er truffet beslutning om gennemførelse af fusionen.

I lovforslagets § 1, nr. 102, foreslås det, at fristen for kreditorernes anmeldelse af krav fremover skal udløbe fire uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelse af oplysninger, herunder en eventuel plan, om den påtænkte fusion. Den foreslåede ændring af § 243, stk. 1, vil medføre, at der ikke længere vil være behov for § 243, stk. 6, som derfor foreslås ophævet som konsekvens af ændringen af ændringen af § 243, stk. 1.

Det bemærkes, at hvis en kreditor anmelder sit krav i perioden, vil det fortsat være selskabslovens § 250, der afgør, om fusionens retsvirkninger kan indtræde, og om gennemførelsen af fusionen derfor kan registreres.

Til nr. 104

Overskriften til selskabslovens § 244 oplyser, at bestemmelsen omhandler indsendelse af fusionsplan og vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Selskabsloven medførte, at det under visse forudsætninger blev muligt at fravælge udarbejdelse af blandt andet fusionsplan og/eller vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling. Muligheden for at fravælge fusionsplan og vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling har konsekvenser for, hvilke dokumenter der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at styrelsen kan foretage offentliggørelse af oplysninger om den påtænkte fusion, hvilket er reguleret i § 244, jf. også lovforslagets § 1, nr. 105.

Det foreslås, at det i overskriften til § 244 tydeliggøres, at der ikke altid er krav om indsendelse af fusionsplan og vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling til Erhvervsstyrelsen, således at der er taget højde for, at udarbejdelse af disse dokumenter kan være fravalgt.

Til nr. 105

Selskabslovens § 244 regulerer indsendelse af fusionsplan og vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling. Bestemmelsen viderefører de tidligere bestemmelser i henholdsvis aktieselskabslovens § 134 d, og anpartsselskabslovens § 65, der henviste til aktieselskabsloven § 134 d. Med selskabslovens § 244 blev der forslået en enkelt materiel ændring i stk. 1 med hensyn af antallet af eksemplarer af fusionsplanen m.v., der skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, nu Erhvervsstyrelsen. Desuden blev der med bestemmelsen foretaget visse sproglige tilpasninger. Herudover var der ikke tilsigtet materielle ændringer.

§ 244 i selskabsloven gennemfører artikel 6 i 3. selskabsdirektiv (78/855/EØF) om nationale fusioner, hvorefter fusionsplanen skal offentliggøres for hvert af de fusionerende selskaber i overensstemmelse med medlemsstaternes regler om offentliggørelse af selskabsdokumenter i 1. selskabsdirektivs (68/151/EØF) artikel 3.

Selskabsloven medførte, at det i visse tilfælde blev muligt blandt andet at fravælge udarbejdelse af en fusionsplan og/eller vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling. Muligheden for at fravælge fusionsplan og vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling har konsekvenser for, hvilke dokumenter der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at styrelsen kan foretage offentliggørelse af oplysninger om den påtænkte fusion.

Erhvervsstyrelsens erfaring fra behandlingen af konkrete sager vedrørende fusioner og henvendelserne til styrelsen i øvrigt har vist, at den nuværende affattelse af selskabslovens § 244 om indsendelse af dokumenter til Erhvervsstyrelsen og styrelsens offentliggørelse af modtagelsen heraf giver anledning til tvivl. Det foreslås som følge heraf, at § 244 affattes på ny med henblik på, at det tydeliggøres, hvad der gælder alt efter, om fusionsplan og vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling er udarbejdet eller fravalgt.

Den foreslåede systematik i den ændrede § 244 er, at stk. 1-4 omhandler indsendelsen af dokumenter m.v. til Erhvervsstyrelsen, mens det foreslåede stk. 5 omhandler Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen heraf.

I hver enkelt påtænkt fusion finder enten det foreslåede stk. 1 eller 2 anvendelse, idet stk. 1 omhandler de tilfælde, hvor der er udarbejdet en fusionsplan, mens stk. 2 omhandler, hvad der gælder, hvis udarbejdelsen af en fusionsplan er fravalgt. På tilsvarende vis skal enten stk. 3 eller 4 iagttages i forbindelse med en konkret fusion, idet stk. 3 omhandler de tilfælde, hvor vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling er udarbejdet, mens stk. 4 finder anvendelse, hvis udarbejdelse af en vurderingsmandserklæring er fravalgt. Se dog det foreslåede nye stk. 3 i § 245, jf. lovforslagets § 1, nr. 106. Med denne bestemmelse foreslås det, at der ikke er krav om, at Erhvervsstyrelsen skal have foretaget forudgående offentliggørelse i medfør af § 244, stk. 5, i fusioner, hvori der alene deltager anpartsselskaber, og hvor vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling finder, at kreditorerne i det enkelte anpartsselskab er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen.

Den foreslåede bestemmelse i § 244, stk. 5, vil finde anvendelse i samtlige tilfælde, medmindre der er tale om en fusion omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 245, stk. 3, jf. i øvrigt lovforslagets § 1, nr. 106.

Det bemærkes, at den foreslåede ændrede affattelse af § 244 ikke medfører, at der fremover er krav om, at fusionsplan/oplysning om fravalg af fusionsplan og vurderingsmandserklæring/oplysning om fravalg af vurderingsmandserklæring skal indsendes samtidigt. Det vil således fortsat være muligt at indsende fusionsplanen eller oplysning om fravalg af fusionsplan alene, og Erhvervsstyrelsen kan ligeledes foretage en selvstændig offentliggørelse heraf. Efterfølgende kan vurderingsmandserklæringen eller oplysning om fravalg af vurderingsmandserklæring indsendes, og styrelsen kan derefter foretage en selvstændig offentliggørelse af modtagelsen af dette. Vurderingsmandserklæringen kan dog fortsat ikke indsendes forud for indsendelsen af fusionsplanen eller forud for oplysning om, at udarbejdelse af fusionsplanen er fravalgt. Det vil sige, at vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling tidligst kan være udarbejdet samtidigt med udarbejdelse af en fusionsplan eller kapitalejernes beslutning om at fravælge udarbejdelse af en fusionsplan.

Hvis Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af fusionsplan/oplysning om fravalg af fusionsplan og vurderingsmandserklæring/oplysning om fravalg af vurderingsmandserklæring er sket af to omgange, beregnes fristen i § 245, stk. 1, for, hvornår fusionen tidligst må gennemføres, fra den seneste af offentliggørelserne. Hvis der er tale om en fusion, hvor der udarbejdes fusionsplan, mens vurderingsmandserklæring er fravalgt, og Erhvervsstyrelsen modtager og offentliggør modtagelsen af fusionsplanen den 1. april 2013, mens oplysningen om fravalg af vurderingsmandserklæring modtages og offentliggøres den 15. april 2013, vil beregningen af fristen i § 245, stk. 1, skulle ske i forhold til offentliggørelsen foretaget den 15. april 2013.

Endelig foreslås det i stk. 6, at der indsættes en hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af fusions- og spaltningsplaner. Den foreslåede hjemmel har baggrund i, at der ved direktiv 2009/109/EF er indført mulighed for både efter fusionsdirektivet, spaltningsdirektivet og direktivet om grænseoverskridende fusioner, at selskaberne kan gives mulighed for at offentliggøre fusions- og spaltningsplaner på deres egen eller en dertil egnet hjemmeside. Ved offentliggørelse andre steder end i Erhvervsstyrelsens it-system kræves det i henhold til fusionsdirektivet, at datoen for offentliggørelsen af fusionsplanen og en reference, som i form af et link giver adgang til den pågældende hjemmeside, offentliggøres i styrelsens it-system.

Hvis hjemlen udnyttes, vil det være muligt for et kapitalselskab at offentliggøre en fusions- eller spaltningsplan på kapitalselskabets egen hjemmeside eller eventuelt en anden dertil egnet hjemmeside. Det vil være en ny mulighed i forhold til i dag, hvor alle offentliggørelser af fusions- og spaltningsplaner foretages af Erhvervsstyrelsen i styrelsens it-system.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer for § 244, stk. 1-5, der alene har til formål at skabe klarhed over retstilstanden, mens en eventuel udnyttelse af den foreslåede hjemmel i stk. 6 vil medføre materielle ændringer i forhold til de gældende bestemmelser.

De hidtil gældende bemærkninger til § 244, jf. specielle bemærkninger til § 244: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5560) og Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 22), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 106

Selskabslovens § 245 omhandler beslutningen om at gennemføre en fusion. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til de tidligere bestemmelser i henholdsvis aktieselskabslovens § 134 e, stk. 5-7, og anpartsselskabslovens § 65, der blandet andet henviser til aktieselskabsloven § 134 e. Der er dog på visse punkter indført materielle ændringer med selskabslovens § 245 i forhold til det tidligere regelsæt.

En fusion er karakteriseret ved, at der som udgangspunkt er tale om et forløb, der skal registreres og offentliggøres af to omgange. Først skal Erhvervsstyrelsen foretage en offentliggørelse af oplysninger om den påtænkte fusion, og sidenhen kan der træffes beslutning om gennemførelse af fusionen, som derefter skal registreres og offentliggøres, hvis det besluttes at gennemføre fusionen, jf. de foreslåede bestemmelser i § 244, stk. 5, og § 245, stk. 1 og 2.

Det eksisterende krav om, at der skal gå 4 uger fra Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af meddelelsen om den påtænkte fusion, til der må træffes beslutning om at gennemføre fusionen, skal sikre, at kapitalejerne får et rimeligt varsel til at reagere i forhold til den påtænkte disposition.

Som følge af, at udarbejdelse af en fusionsplan i visse tilfælde kan fravælges, foreslås det, at præcisere stk. 1, der svarer til den gældende bestemmelse i § 245, stk. 1, så det fremgår tydeligt, at der tidligst må træffes beslutning om at gennemføre en fusion 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har offentliggjort modtagelsen af oplysninger om den påtænkte fusion.

Hvis Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af fusionsplan/oplysning om fravalg af fusionsplan og vurderingsmandserklæring/oplysning om fravalg af vurderingsmandserklæring er sket af to omgange, beregnes fristen i § 245, stk. 1, for, hvornår fusionen tidligst må gennemføres, fra den seneste af offentliggørelserne, hvilket foreslås tydeliggjort i stk. 1. Hvis der er tale om en fusion, hvor der udarbejdes fusionsplan, mens vurderingsmandserklæring er fravalgt, og Erhvervsstyrelsen modtager og offentliggør modtagelsen af fusionsplanen den 1. april 2013, mens oplysningen om fravalg af vurderingsmandserklæring modtages og offentliggøres den 15. april 2013, vil beregningen af fristen i § 245, stk. 1, skulle ske i forhold til offentliggørelsen foretaget den 15. april 2013.

Den foreslåede ændring af selskabslovens § 245, stk. 1, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 105 og 106. Bestemmelse om offentliggørelse følger af den foreslåede § 244, stk. 5. Det foreslås derfor, at henvisning hertil indsættes i § 245, stk. 1. Den gældende § 245, stk. 1, henviser til bestemmelsens stk. 2 om muligheden for at fravige 4 ugers fristen. Dette foreslås videreført samtidig med tilføjelse af henvisning til det foreslåede nye stk. 3, hvor der ikke er krav om offentliggørelse, hvis udarbejdelse af en fusionsplan er fravalgt, jf. § 237, stk. 2.

Efter den gældende bestemmelse i § 245, stk. 2, er det i fusioner, hvori der alene deltager anpartsselskaber muligt at fravige 4 ugers perioden, der løber fra Erhvervsstyrelsens offentliggørelse om den påtænkte fusion i medfør af den gældende § 244, stk. 2, til det tidspunkt, hvor beslutningen om at gennemføre fusionen tidligst kan træffes. Det vil sige, at beslutningen kan træffes inden udløbet af de fire uger, der som udgangspunkt skal være mellem offentliggørelsen af meddelelsen om den påtænkte fusion og beslutningen om at gennemføre fusionen.

En fravigelse af 4 ugers perioden forudsætter dog, at der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, og at konklusionen i denne er, at kreditorerne vil være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen. Hvis vurderingsmandserklæring er fravalgt, jf. § 242, 2. pkt., eller hvis vurderingsmanden har konkluderet, at kreditorerne i samtlige de deltagende selskaber ikke vil være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, kan 4 ugers perioden således ikke fraviges.

Det er alene den 4 ugers periode, der løber fra tidspunktet for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af meddelelsen om den påtænkte fusion til det tidspunkt, hvor beslutningen om gennemførelse af fusionen tidligst kan træffes, der kan fraviges. Kravet om offentliggørelsen af en udarbejdet fusionsplan kan derimod ikke fraviges. Hvis der er udarbejdet en fusionsplan, er der således krav om, at Erhvervsstyrelsen har offentliggjort modtagelsen af fusionsplanen, inden der kan træffes beslutning om fravigelse af 4 ugers perioden og om gennemførelse af fusionen, jf. dog også lovforslagets § 1, nr. 105.

Konkrete anmeldte fusioner og henvendelser har vist, at bestemmelsen har givet anledning til tvivl om, hvornår anpartshaverne kan træffe beslutning om at fravige 4 ugers perioden.

Det foreslås, at den nuværende § 245, stk. 2, videreføres i stk. 2, dog med tydeliggørelse af, at Erhvervsstyrelsen skal have offentliggjort meddelelse om den påtænkte fusion i medfør af den foreslåede § 244, stk.5, inden der kan træffes beslutning om at fravige 4 ugers perioden.

Med selskabsloven blev det i fusioner, hvori der alene deltager anpartsselskaber, muligt at fravælge udarbejdelse af en fusionsplan, jf. 237, stk. 2. Har anpartshaverne i enighed besluttet at fravælge udarbejdelse af en fusionsplan, og der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 242, hvor vurderingsmanden har konkluderet, at kreditorerne vil være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, er det efter Erhvervsstyrelsens praksis muligt at gennemføre fusionen med kun et registreringstrin, en såkaldt straksfusion.

En straksfusion er karakteriseret ved, at der ikke er krav om, at Erhvervsstyrelsen skal have offentliggjort meddelelse om den påtænkte fusion, inden der kan træffes beslutning om gennemførelsen af fusionen. I disse tilfælde er det således muligt at starte med beslutningen om at gennemføre fusionen og derefter anmelde gennemførelsen af fusionen til Erhvervsstyrelsen. I sådanne tilfælde skal vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling vedlægges som et bilag til anmeldelsen om gennemførelsen af fusionen sammen med andre eventuelt udarbejdede dokumenter.

Baggrunden for den forenklede proces for straksfusioner er, at hvis udarbejdelse af en fusionsplan er fravalgt, er der ingen oplysninger at offentliggøre af hensyn til kapitalejerne i selskabet, og hvis der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring, hvori det vurderes, at kreditorerne vil være tilstrækkeligt sikrede efter transaktionen, vil der ligeledes ikke være et særligt hensyn til kreditorerne, idet kreditorerne i sådanne tilfælde ikke har mulighed for at anmelde deres krav.

Det foreslås, at § 245 ændres således, at muligheden for at foretage straksfusioner tydeliggøres i lovteksten, og at betingelserne for at gennemføre en sådan straksfusion ligeledes indskrives i lovteksten, jf. det foreslåede nye stk. 3.

Ved fusioner er der krav om, at årsrapporterne for de ophørende selskabers eventuelle afsluttede regnskabsperioder godkendes af generalforsamlingen senest samtidigt med beslutningen om at gennemføre fusionen.

Det foreslås, at det præciseres i stk. 4, at bestemmelsen alene omfatter de regnskabsperioder, der er afsluttet inden fusionens regnskabsmæssige virkningstidspunkt. Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt angiver således, hvornår det ophørende selskabs aktiver og forpligtelser regnskabsmæssigt overgår til det fortsættende selskab, og det ophørende selskab må således ikke aflægge årsrapport for en periode, som ligger efter fusionens regnskabsmæssige virkningstidspunkt.

Hvis en fusion eksempelvis skal have regnskabsmæssig virkning pr. 1. januar 2013, og det ophørende selskab har kalenderåret som regnskabsår, vil selskabets sidste årsrapport omfatte 2012, og årsrapporten for 2012 skal være godkendt af generalforsamlingen senest samtidigt med, at der træffes beslutning om gennemførelse af fusionen. Det ophørende selskab skal derimod ikke aflægge årsrapport for 2013, og dette gælder, uanset om beslutningen om fusionens gennemførelse eksempelvis først træffes den 1. april 2014, hvis fusionens regnskabsmæssige virkningstidspunkt er fastsat til den 1. januar 2013, jf. dog også § 251, stk. 1 og 2, om fristen for beslutningen af gennemførelsen af fusionen, jf. lovforslagets § 1, nr. 113.

Det foreslås i stk. 5, der viderefører den gældende § 245, stk. 4, uændret, at de kreditorer, der anmoder herom, skal have oplyst tidspunkt for beslutning om fusionens gennemførelse.

Det foreslås i stk. 6, der viderefører uændret den gældende § 245, 5, at vedtagelsen af fusionen skal være i overensstemmelse med den offentliggjorte fusionsplan, hvis der er udarbejdet en plan. Dette er begrundet i, at de deltagende kapitalselskabers ejere og kreditorer skal kunne disponere i tillid til den offentliggjorte plan.

Hvis fusionen ønskes gennemført på et andet grundlag end beskrevet i den offentliggjorte fusionsplan, må de bestående deltagende selskabers øverste ledelsesorganer udarbejde en ny plan, som skal offentliggøres, medmindre der er tale om fusion, hvori der alene deltager anpartsselskaber og anpartshaverne beslutter i enighed, at der ikke skal udarbejdes en ny plan, jf. § 237, stk. 2.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at hvis der er tale om en egentlig fusion, hvor det fortsættende selskab opstår som led i fusionen, stilles der krav om, jf. § 237, stk. 3, nr. 10, at hvis der indgår aktieselskaber i fusionen, så skal fusionsplanen blandt andet indeholde et udkast til vedtægter for det fortsættende selskab. Det betyder, at hvis den endelige vedtægt er ændret i forhold til det udkast, der blev indsendt sammen med fusionsplanen, vil en gennemførelse ikke kunne registreres. Erhvervsstyrelsen accepterer dog, at påtænkte selskabsnavne i et vedtægtsudkast for de nye selskaber, der opstår som led i fusionen/spaltningen, kan ændres, hvis der i forbindelse med gennemførelsen af fusionen konstateres navnesammenfald med allerede eksisterende selskaber.

Det foreslåede stk. 7 viderefører den gældende § 245, stk. 6, med enkelte redaktionelle ændringer. Den foreslåede bestemmelse opregner hvilke dokumenter, der skal fremlægges for kapitalejerne. Bestemmelsen gennemfører artikel 11 i 3. selskabsdirektiv (78/855/EØF). Heraf følger det, at en række dokumenter skal fremlægges til eftersyn for kapital­ejerne på hvert af de deltagende kapitalselskabers kontor et vist tidsrum før den generalforsamling, hvor der skal træffes beslutning om at gennemføre den påtænkte fusion.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at kapitalejere kan træffe deres beslutning om eventuel gennemførelse af en fusion på et oplyst grundlag.

Direktivet om fusioner fastslår udelukkende, at kapitalejerne har ret til at gøre sig bekendt med de væsentligste dokumenter, men regulerer ikke kapitalejernes udnyttelse eller frasigelse af denne ret. Det foreslås derfor, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at kapitalselskabet ikke skal stille de opregnede fusionsdokumenter til rådighed forud for eller på generalforsamlingen. Dokumenterne kan stilles til rådighed enten ved fremlæggelse på selskabets kontor eller hjemmeside.

Fusionsdokumenterne vil dog fortsat skulle stilles til rådighed, blot én kapitalejer ikke samtykker i at undtage selskabet fra kravet om at stille dokumenterne til rådighed. I så fald vil dokumenterne skulle stilles til rådighed umiddelbart efter anmodningen herom.

Kapitalejerne kan ligeledes i enighed beslutte, at udelukkende et eller nogle af de omtalte dokumenter skal stilles til rådighed forud for generalforsamlingen.

Der stilles i den foreslåede bestemmelse ikke formkrav til kapitalejernes samtykke. Det foreslås, at vurderingen heraf overlades til ledelserne i de enkelte kapitalselskaber.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i stk. 7 ikke indebærer en selvstændig hjemmel for kapitalselskabet til at undlade at udarbejde disse dokumenter, men selskabet vil kunne vente med udarbejdelsen til et senere tidspunkt til brug for generalforsamlingen. I en række af de øvrige fusionsbestemmelser er der derimod hjemmel til at fravige udarbejdelse af fusionsdokumenterne, jf. eksempelvis § 237, stk. 2, om fusionsplanen og § 238, stk. 2, om fusionsredegørelsen.

Den foreslåede stk. 8, der viderefører den gældende § 245, stk. 7, vedrørende kapitalejeres vederlagsfrie adgang til fusionsdokumenterne. Dette kan eksempelvis ske via en hjemmeside eller på selskabets kontor.

Som konsekvens af, at det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 245, og at de eksisterende stk. 3-7 flyttes til stk. 4-8, foreslås henvisningen til stk. 6 ændret til stk. 7.

Der er med den foreslåede affattelse af § 245 alene tale om redaktionelle ændringer. Forslaget indebærer således ikke ændringer i retstilstanden.

Til nr. 107

Selskabslovens § 246, stk. 3, og § 247, stk. 2, vedrører beslutningen af gennemførelsen af en fusion i henholdsvis det ophørende og det fortsættende kapitalselskab. Bestemmelserne omtaler »fusionsplanen«.

Det vil imidlertid være mere retvisende at henvise til den påtænkte fusion, idet det både dækker de tilfælde, hvor der er udarbejdet en fusionsplan, og de tilfælde, hvor udarbejdelse af en fusionsplan er fravalgt.

Der er alene tale om en redaktionel ændring af selskabslovens § 246, stk. 3, og § 247, stk. 2, som følge af, at fusionsplan for anpartsselskaber kan fravælges. Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 246, stk. 3, og § 247, stk. 2, jf. specielle bemærkninger til § 246, stk. 3, og § 247, stk. 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5562 ff. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 108

Selskabslovens § 247, stk. 1, omhandler hvem, der kan træffe beslutning om at gennemføre en påtænkt fusion i det fortsættende selskab.

Det fremgår af selskabslovens § 246, stk. 1, at hvis et selskab under likvidation er det ophørende selskab i en fusion, kan selskabet kun deltage i fusionen, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt, og generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. Der er ikke krav om, at reglerne om genoptagelse i § 231 skal iagttages, hvilket skal ses i sammenhæng med, at selskabet ophører som led i fusionens gennemførelse.

Selskabslovens § 247, stk. 1, indeholdt ikke en tilsvarende udtrykkelig bestemmelse om, hvad der gælder, hvis det fortsættende selskab er under likvidation. Det foreslås, at det præciseres i § 247, stk. 1, at hvis det fortsættende selskab er under likvidation, er der som for de ophørende selskaber krav om, at fusionen kun kan besluttes i dette selskab, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt.

Da det fortsættende selskab også skal eksistere efter fusionen, foreslås det, at der skal stilles krav om, at generalforsamlingen senest samtidigt med beslutningen om at gennemføre fusionen også skal træffe beslutning om at genoptage selskabet, og at de sædvanlige regler for genoptagelse skal iagttages, jf. § 231. De foreslåede betingelser svarer til, hvad Erhvervsstyrelsen stiller krav om i henhold til styrelsens praksis, men det vurderes som hensigtsmæssigt for at opnå klarheden omkring reglerne, at de opstillede krav fremgår udtrykkeligt af loven.

Der er alene tale om kodificering af gældende ret. Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 247, stk.1, jf. specielle bemærkninger til § 247, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5563), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 109

Selskabslovens § 248, stk. 1, fastslår, at det centrale ledelsesorgan i de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen, på en eventuel generalforsamling, hvor der skal træffes beslutning om gennemførelse af en fusion, skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem fusionsplanens underskrivelse og generalforsamlingen.

Selskabsloven medførte, at det i visse tilfælde blev muligt blandt andet at fravælge udarbejdelse af en fusionsplan. Der er ikke i ordlyden af selskabslovens § 248, stk. 1, taget højde for de tilfælde, hvor muligheden for at fravælge fusionsplan, jf. § 237, stk. 2, er udnyttet. Formålet bag § 248, stk. 1, er, at kapitalejerne på en generalforsamling kan træffe beslutning om eventuel gennemførelse af fusionen på et oplyst grundlag.

Det foreslås i forlængelse heraf, at der efter § 248, stk. 1, indsættes et nyt stk. 2, der omhandler det tilfælde, hvor udarbejdelse af en fusionsplan er fravalgt. Det foreslås, at hvis der er tale om en fusion, hvor kapitalejerne i enighed har fravalgt udarbejdelse af en fusionsplan, skal de centrale ledelsesorganer oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem balancedagen i selskabets seneste aflagte årsrapport og generalforsamlingen.

Det forslåede stk. 2 medfører ingen ændringer i retstilstanden. De hidtil gældende bemærkninger til § 248, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 248, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5564) og Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 23), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 110

Selskabslovens § 248, stk. 2, der efter forslaget bliver stk. 3, fastslår, at hvis der er tale om en fusion mellem anpartsselskaber, hvor anpartshaverne i enighed har besluttet at fravælge udarbejdelse af en fusionsplan, jf. § 237, stk. 2, skal der i forbindelse med beslutningen om at gennemføre fusionen tages stilling til en række grundlæggende krav om fusionen, herunder vederlaget til anpartshaverne i det indskydende anpartsselskab og fusionens regnskabsmæssige virkningstidspunkt.

Bestemmelsen i den gældende § 248, stk. 2, blev indført med selskabsloven i tilknytning til, at der blev indført mulighed for at fravælge udarbejdelse af en fusionsplan i fusioner, hvori der alene deltager anpartsselskaber.

Det fremgår af § 237, stk. 3, at der i selskabsloven alene er indholdskrav til en fusionsplan, hvis blot et af de deltagende selskaber er et aktieselskab. Hvis der er tale om en fusion alene mellem anpartsselskaber, er der således ikke krav til indholdet af en eventuel fusionsplan. Dette har baggrund i, at EU's fusions- og spaltningsdirektiver (78/855/EØF og 82/891/EØF) alene regulerer aktieselskaber. Bestemmelserne om anpartsselskaber i selskabslovens er således rent nationale bestemmelser.

Det vurderes som afgørende, at der enten i fusionsplanen eller i forbindelse med gennemførelsen af fusionen tages stilling til en række grundlæggende forhold. Det foreslås som følge heraf, at § 248, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes på ny således, at indholdskravene til beslutningen om gennemførelsen af fusionen gælder i de tilfælde, hvor fusionsplanen er fravalgt i medfør af § 237, stk. 2, men også hvor der er udarbejdet en fusionsplan, men hvor denne ikke indeholder de opregnede grundlæggende oplysninger. Der er ikke foreslået ændringer i de grundlæggende forhold, der skal tages stilling til i forbindelse med gennemførelsen.

Det foreslås i § 248, stk. 3, nr. 1-5, uændret at videreføre de forhold, der følger af den gældende bestemmelse i § 248, stk. 2, nr. 1-5, der som minimum skal tages stilling til. Det drejer sig om følgende forhold:

1) Selskabernes navne og eventuelle binavne, herunder om et ophørende selskabs navn eller binavn skal indgå som binavn for det fortsættende anpartsselskab,

2) vederlaget for kapitalandelene i et ophørende anpartsselskab,

3) tidspunktet, fra hvilket de anparter, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte,

4) tidspunktet, fra hvilket et ophørende anpartsselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået, samt

5) vedtægter, hvis der ved fusionen opstår et nyt anpartsselskab.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer af § 248, stk. 2, der bliver stk. 3. Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 248, stk. 2, der nu bliver stk. 3, jf. specielle bemærkninger til § 248, stk. 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5564), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 111

Selskabslovens § 249, stk. 3, fastslår, hvornår en fusion kan registreres, hvis kapitalejerne har taget forbehold for, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet på den generalforsamling, hvor der træffes beslutning om at gennemføre fusionen. Dette gælder, medmindre vurderingsmændene i deres udtalelse om den påtænkte fusion, herunder en eventuel fusionsplan, finder, at vederlaget for kapitalejerne i det eller de ophørende kapitalselskaber er rimeligt og sagligt begrundet. Bestemmelserne omtaler vurderingsmændenes udtalelse om »planen«.

Det vil imidlertid være mere retvisende at henvise til den påtænkte fusion, idet det både dækker de tilfælde, hvor der er udarbejdet en fusionsplan og de tilfælde, hvor udarbejdelse af en fusionsplan er fravalgt.

Der er alene tale om en redaktionel ændring af selskabslovens § 249, stk. 3, som følge af, at udarbejdelse af en fusionsplan for anpartsselskaber kan fravælges. Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 249, stk. 3, jf. specielle bemærkninger til § 249, stk. 3: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5564 ff. ) og Folketingstidende 2009-10, A, (L 199 som fremsat, side 151), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 112

Selskabslovens § 250 fastslår, hvornår retsvirkningerne af en fusion indtræder. Bestemmelsen viderefører den tidligere bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 h, som også fandt anvendelse for anpartsselskaber, jf. den tidligere bestemmelse i anpartsselskabslovens § 65. Der har med selskabslovens bestemmelse ikke været tilsigtet materielle ændringer.

Spørgsmålet om, hvornår en fusion har retsvirkning, overlades i fusionsdirektivet (78/855/EØF) til medlemsstaternes egen lovgivning, jf. direktivets artikel 17. Direktivet fastslår dog i artikel 19, at retsvirkningerne af fusionen skal indtræde samtidig i samtlige selskaber, der deltager i fusionen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, der viderefører den gældende bestemmelse i § 250, stk. 1, nr. 1, at en fusion som udgangspunkt træder i kraft, når den er besluttet i alle de bestående selskaber, der deltager i fusionen, uanset om beslutningen træffes af det centrale ledelsesorgan eller af generalforsamlingen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at videreføre den gældende bestemmelse i § 250, stk. 1, nr. 2. Af hensyn til kreditorerne og kapitalejerne foreslås det, at fusionens retsvirkninger ikke kan indtræde før eventuelle krav fra selskabernes kreditorer efter den foreslåede § 243, stk. 1, 1. pkt., er afgjort, og krav fra kapitalejerne i de ophørende selskaber efter § 249 ligeledes er afgjort, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, der viderefører den gældende § 250, stk. 1, nr. 2 og 3.

I konsekvens heraf vil det fortsat være muligt at gennemføre en fusion, uanset at der er rejst krav i henhold til § 249 angående vederlaget. Udgangspunktet er dog fortsat, at fusionen først træder i kraft, når retssagen efter § 249 er afgjort. Fusionen kan dog gennemføres trods den verserende retssag, hvis de to betingelser, som nævnt i den foreslåede stk. 1, nr. 3, er opfyldt. Det forslås i stk. 1, nr. 3, der viderefører den gældende bestemmelse i § 250, stk. 1, nr. 3, at ændre »vurderingsmandsudtalelse om planen« til »den påtænkte fusion«, for at tydeliggøre, at bestemmelsen gælder, hvad enten der er udarbejdet en fusionsplan, eller udarbejdelse heraf er fravalgt.

Hvis der opstår et nyt selskab som led i fusionen, dvs. en egentlig fusion, og der ikke foretages valg af ledelse og eventuel revisor umiddelbart efter, at generalforsamlingen har truffet beslutning om at gennemføre fusionen, indtræder retsvirkningerne dog først, når der i det nye selskab er afholdt generalforsamling til valg af ledelse og revisor, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen viderefører den gældende § 250, stk. 1, nr. 4, dog præciseret således, at henvisningen til stk. 5, der foreslås videreført som stk. 6, om valg af ledelse og eventuel revisor, omhandler valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan, så der er sammenhæng mellem ordlyden af bestemmelserne.

Med hensyn til efterfølgende valg af ledelse og revisor henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 6 nedenfor.

For selskaber, der har en ledelsesmodel, hvor der udover bestyrelse eller tilsynsråd også skal ansættes en direktion, fremgår det ikke tydeligt af den gældende § 250, stk. 1, at direktionen skal være ansat inden fusionens retsvirkninger kan indtræde.

Det foreslås derfor i stk. 1, nr. 5, at det præciseres, at hvis der er tale om et selskab med en ledelsesmodel, hvor det øverste ledelsesorgan er en bestyrelse eller et tilsynsråd, og hvor der derfor også er krav om, at bestyrelsen eller tilsynsrådet ansætter en direktion, jf. § 111, så skal der være ansat en direktion, inden fusionens retsvirkninger kan indtræde.

Selskabsloven medførte blandt andet, at det blev muligt at stifte selskaber med virkning fremad i tid, hvilket ikke var muligt efter de tidligere bestemmelser i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. Ved en stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter kan stiftelsen således tillægges virkning 2 uger efter stiftelsestidspunktet, dvs. datoen for stiftelsesdokumentets underskrift, dog ikke senere end tidspunktet for stiftelsens registrering eller anmeldelse til registrering.

Selskabsloven indeholder ikke en udtrykkelig bestemmelse om, at det er muligt at foretage en fusion med virkning fremad i tid, således at fusionens retsvirkninger først indtræder op til 2 uger efter tidspunktet for de deltagende selskabers beslutninger om at gennemføre fusionen. En fusion kan på en række punkter sidestilles med en stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter. Efter Erhvervsstyrelsens praksis har styrelsen derfor accepteret, at det kan besluttes, at det regnskabsmæssige virkningstidspunkt af fusionen kan indtræde efter beslutningerne om at gennemføre fusionen.

Som følge af selskabslovens regler om stiftelser med virkning fremad i tid har styrelsen dog fundet, at virkningstidspunktet ikke kan indtræde mere end 2 uger efter beslutningerne om at gennemføre fusionen, dog ikke senere end tidspunktet for fusionens registrering eller anmeldelse til registrering.

For at skabe klarhed over, hvad der gælder på dette punkt, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i stk. 2, om fusioner med virkning fremad i tid.

I forslaget til § 250, stk. 2, 1. pkt., foreslås det således, at virkningstidspunktet ikke kan være mere end 2 uger efter beslutningerne om at gennemføre fusionen, dog ikke senere end tidspunktet for fusionens registrering eller anmeldelse til registrering. Hvis der er tale om en fusion, hvor der eksempelvis træffes beslutning om gennemførelse af fusionen den 21. april 2013, kan virkningstidspunktet af fusionen maksimalt være 2 uger denne dato, og hvis fusionen anmeldes til registrering den 1. maj 2013, kan virkningstidspunktet dog ikke være efter denne dato.

Ved fusioner med virkning fremad i tid vil virkningstidspunktet og det regnskabsmæssige virkningstidspunkt som nævnt være sammenfaldende.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at hvis der er tale om en fusion med virkning efter beslutningerne om gennemførelsen af fusionen, er det endvidere et krav, at det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre fusionen skal være i samme regnskabsår for de deltagende kapitalselskaber, svarende til, hvad Erhvervsstyrelsen også har stillet krav om i praksis. Dette yderligere krav skal ses i sammenhæng med, at der for de ophørende selskaber i en fusion er krav om, at eventuelle årsrapporter for afsluttede regnskabsår skal godkendes senest samtidigt med gennemførelsen af fusionen, jf. § 245, stk. 3, der foreslås flyttet til stk. 4, jf. også lovforslagets § 1, nr. 106. Hvis der er tale om en fusion, hvor de deltagende selskaber, herunder det ophørende selskab har kalenderåret som regnskabsår, og der den 23. december 2012 besluttes gennemført en fusion med virkning fra den 1. januar 2013, vil det ophørende selskab på tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkningstidspunkt have afsluttet regnskabsåret for 2012, og der er derfor krav om, at årsrapporten for denne regnskabsperiode skal godkendes senest samtidig med beslutningen om at gennemføre fusionen, men på dette tidspunkt er regnskabsåret endnu ikke afsluttet, hvilket er baggrunden for, at virkningstidspunktet og beslutningstidspunktet skal være i samme regnskabsår.

Det foreslåede krav medfører, at hvis der er tale om en fusion, der eksempelvis skal have regnskabsmæssig virkning den 1. januar 2013, og de deltagende selskaber har kalenderåret som regnskabsår, kan beslutningen om gennemførelsen af fusionen tidligst træffes den 1. januar 2013, og det er for det ophørende selskab endvidere et krav, at årsrapporten for 2012 godkendes senest samtidigt med beslutningen om gennemførelsen af fusionen.

Hvis det regnskabsmæssige virkningstidspunkt indtræder efter de deltagende selskabers beslutninger om at gennemføre fusionen, udskydes den selskabsretlige virkning af fusionen på tilsvarende vis.

Det fremgår af det foreslåede stk. 3, der viderefører den gældende § 250, stk. 2, dog med en mindre ændring, at tidspunktet for fusionens ikrafttræden indebærer, at de ophørende selskabers aktiver og forpligtelser fra dette tidspunkt anses for overgået til det fortsættende selskab. Kapitalejerne i de ophørende selskaber, der vederlægges med kapitalandele i det fortsættende selskab, bliver på dette tidspunkt samtidigt kapitalejere i det fortsættende selskab.

Den gældende § 250, stk. 2, forslås videreført som stk. 3, dog med en mindre ændring som følge af, at betingelserne i de foreslåede stk. 1 og 2 begge skal være opfyldt.

Fusionsdirektivets artikel 19, stk. 2, bestemmer, at kapital­andele i de ophørende selskaber ikke kan ombyttes med kapitalandele i det fortsættende selskab, hvis disse besiddes af de selskaber, der deltager i fusionen.

Direktivet omhandler alene ombytning af sådanne kapitalandele i de ophørende selskaber til kapitalandele i det fortsættende selskab. På trods heraf antages der at gælde et generelt forbud mod ved fusioner at yde vederlag for kapital­andelene i de ophørende selskaber, hvis de er ejet af selskaber, der deltager i fusionen. Årsagen er, at en sådan vederlæggelse i praksis vil betyde, at det fortsættende selskab som kapitalejer i de ophørende selskaber vil modtage vederlag for aktiver, som det i forvejen ejer.

Årsagen til, at direktivet udelukkende bestemmer, at disse kapitalandele ejet af selskaber, der deltager i fusionen, ikke ombyttes med kapitalandele i det fortsættende selskab, er, at direktivet forudsætter, at vederlæggelsen til kapitalejerne i de ophørende selskaber sker som kapitalandele i det fortsættende selskab og ikke ved kontant vederlag. Det foreslås at bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt., der viderefører den gældende bestemmelse i § 250, stk. 3, formuleres som et generelt forbud mod at yde vederlag for kapitalandele i de ophørende selskaber, der ejes af de selskaber, der deltager i fusionen.

Ved såvel stiftelser og kapitalforhøjelser er det et grundlæggende krav, at tegningen af kapitalandelene ikke er betinget og ikke sker til underkurs. Hensynet bag disse grundlæggende krav er beskyttelse af kapitalselskabets kreditorer.

Selskabslovens regler om stiftelse og kapitalforhøjelse finder som udgangspunkt ikke anvendelse ved fusioner, medmindre det i bestemmelserne om fusioner er anført, at en eller flere af bestemmelserne i stiftelses- eller kapitalforhøjelseskapitlet finder anvendelse. Der har som følge heraf ikke været en udtrykkelig bestemmelse om, at blandt andet forbuddet mod udstedelse kapitalandele til underkurs, dvs. under kurs 100, gælder tilsvarende ved fusioner. Erhvervsstyrelsen har dog i praksis stillet krav herom, idet der er tale om et helt grundlæggende selskabsretligt krav.

Det foreslås, at det præciseres i stk. 4, 2. pkt., at bestemmelserne i lovens § 31 og § 153, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved fusioner. Dette betyder, at hvis der som led i en fusion skal foretages en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab på eksempelvis 100.000 kr., er der krav om, at de nettoaktiver, der overføres til det fortsættende selskab fra de ophørende selskab, har en økonomisk værdi på mindst 100.000 kr. Hvis der er tale om en fusion mellem to selskaber, hvor det ophørende selskab har en negativ egenkapital, er det som følge heraf ikke muligt at foretage en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab som led i fusionen, og dette gælder, uanset om det fortsættende selskab har frie reserver. Det bemærkes, at forbuddet mod at udstede kapitalandele til underkurs, gælder uafhængigt af, hvorvidt der i en konkret fusion er krav om udarbejdelse af vurderingsberetning efter § 240.

Den gældende bestemmelse i selskabslovens § 250, stk. 4, foreslås videreført som stk. 5, dog sprogligt forbedret, idet den gældende affattelse af bestemmelsen i praksis har givet anledning til tvivl.

Et selskab, der opstår som led i en fusion, stiftes ikke på sædvanlig vis. Selskabslovens bestemmelser om stiftelse i lovens kapitel 3 er som følge heraf ikke anvendelige for disse selskaber. Det drejer sig blandet andet om kravet til udarbejdelse af et stiftelsesdokument.

Ved en eventuel kapitalforhøjelse i forbindelse med fusion, der sker i det fortsættende selskab ved indskud af aktiver og forpligtelser fra de ophørende selskaber antages det, at fusionsreglerne, herunder de særlige dokumenter, der skal udarbejdes som led i en fusion, opfylder det hensyn, som selskabslovens kapitel 10 om kapitalforhøjelser ellers skulle have varetaget.

Et selskab, der ophører som led i en fusion, opløses ikke på sædvanlig vis. Selskabet ophører, idet samtlige aktiver og forpligtelser overdrages til det fortsættende selskab. Det antages, at hensynet til såvel kreditorer som kapitalejere er tilstrækkeligt varetaget i fusionsbestemmelserne.

Det foreslås således videreført, at selskabslovens kapitel 3 om stiftelse, kapitel 10 om kapitalforhøjelse og kapitel 14 om opløsning ikke finder anvendelse, medmindre det fremgår af bestemmelserne om fusion, jf. selskabslovens §§ 236-252.

I forslaget til stk. 6, der svarer til den gældende § 250, stk. 5, foreslås det, at hvis der som led i en egentlig fusion opstår et nyt kapitalselskab, og valg af den øverste ledelse og eventuel revisor ikke foretages umiddelbart efter, at generalforsamlingerne har vedtaget gennemførelsen af fusionen, skal der senest 2 uger efter vedtagelsen af fusionen afholdes generalforsamling i det nye selskab til valg heraf.

Det foreslås videreført, at der fortsat ikke skal vælges revisor, medmindre selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, eller generalforsamlingen har besluttet, at der skal være en revisor, som skal revidere selskabets årsrapport.

Da det nye selskab ikke kan opfylde kravet i årsregnskabsloven om, at størrelserne skal opfyldes i to på hinanden efterfølgende år, skal indplaceringen i en regnskabsklasse og vurderingen af, hvorvidt selskabet har revisionspligt, ske på baggrund af de forventede størrelsesgrænser i det første regnskabsår. Situationen er således den samme som ved stiftelse af et nyt selskab.

Det foreslås derfor endvidere i stk. 6, at generalforsamlingen skal træffe afgørelse om, hvorvidt selskabets årsrapporter skal revideres, hvis selskabet ikke er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, medmindre der er taget stilling hertil på de ophørende selskabers generalforsamlinger, hvor der er truffet beslutning om fusionens gennemførelse.

Den foreslåede affattelse af § 250 viderefører den gældende § 250 med enkelte præciseringer. Der er alene tale om redaktionelle ændringer. Forslaget indebærer således ingen ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til selskabslovens § 250, finder ikke anvendelse, idet de erstattes af ovenstående bemærkninger.

Til nr. 113

Selskabslovens § 251, stk. 1 og 2, fastslår, hvornår en fusion, der er truffet beslutning om at gennemføre, skal registreres eller anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens register. Bestemmelsen viderefører de tidligere bestemmelser i henholdsvis aktieselskabslovens § 134 i, og anpartsselskabslovens 65. Med selskabslovens § 251, stk. 1, var der ikke tilsigtet materielle ændringer. Bestemmelsen gennemfører artikel 18 i 3. selskabsdirektiv (78/855/EØF), hvoraf det følger, at fusionens gennemførelse skal anmeldes.

Efter den foreslåede stk. 1, 1. pkt., skal beslutning om fusionens gennemførelse registreres eller anmeldes til registrering for hvert af de deltagende kapitalselskaber. Registreringen skal være sket, eller anmeldelse til registrering skal være modtaget senest 2 uger efter, at fusionen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen.

Det fortsættende kapitalselskab kan registrere eller anmelde gennemførelsen af fusionen til registrering på vegne af de kapitalselskaber, der deltager i fusionen, jf. stk. 1, 2. pkt.

Fusionsdokumenterne skal som udgangspunkt indsendes sammen med registreringen eller anmeldelsen til registrering af gennemførelsen af fusionen, jf. stk. 1, 3. pkt. Såfremt de pågældende dokumenter er indsendt i forbindelse med anmodning om styrelsens offentliggørelse af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte fusion, herunder en eventuel fusionsplan, skal dokumenterne ikke indsendes igen. Har kapitalejerne i enighed besluttet, at visse dokumenter ikke skal udarbejdes, skal de pågældende fravalgte dokumenter naturligvis ikke indsendes.

Fusionen kan dog først registreres, jf. stk. 1, 4. pkt., når fusionens retsvirkninger er indtrådt, jf. § 250, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 112.

Den foreslåede ændring af selskabslovens § 251, stk. 1, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 112, hvor det foreslås at kodificere Erhvervsstyrelsens praksis om, at virkningstidspunktet ikke kan være mere end 2 uger efter beslutningerne om at gennemføre fusionen, dog ikke senere end tidspunktet for fusionens registrering eller anmeldelse til registrering. Hertil kommer, at Erhvervsstyrelsens behandling af konkrete fusionssager og henvendelser til styrelsen herom har vist, at der er behov for at tydeliggøre bestemmelsens indhold.

Den gældende bestemmelse i selskabslovens § 251, stk. 2, fastslår den periode, hvori gennemførelsen af en fusion senest skal være registreret eller anmeldt til registrering.

Det foreslås at videreføre fristerne for den periode, hvor registreringer eller anmeldelse til registrering af gennemførelsen af en fusion skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 2. Der er således to frister, der skal være opfyldt. Fusionen skal være registreret eller anmeldt til registrering senest ved udløbet af fristen for indsendelse af årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning indgår. Tidspunktet for den regnskabsmæssige virkning vil sige det tidspunkt, hvor aktiver og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til det fortsættende kapitalselskab. Endvidere skal fusionen være registreret eller anmeldt til registrering senest 1 år efter styrelsens offentliggørelse af oplysninger om den påtænkte fusion. Hvis denne frist ikke overholdes, kan fusionen ikke gyldigt gennemføres.

Det foreslås, at § 251, stk. 2, affattes på ny således at der i affattelsen tages højde for, at der ikke altid er udarbejdet en fusionsplan i anledning af en påtænkt fusion, idet fusionsplan kan være fravalgt i enighed af kapitalejerne i fusioner, hvor der alene deltager anpartsselskaber, jf. § 237, stk. 2.

Der er således alene tale om en redaktionel ændring. Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 251, stk. 1 og 2, jf. specielle bemærkninger til § 251, stk. 1 og 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5567 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 114

Selskabslovens § 253 vedrører overdragelse af et kapitalselskabs aktiver og forpligtelser til den danske stat eller en dansk kommune. Af bestemmelsen følger, hvilke bestemmelser i loven vedrørende fusion, der finder anvendelse i forbindelse hermed.

Den nuværende § 253 henviser til § 244, stk. 1, 1. og 2. pkt. Den nuværende § 244, stk. 1, består af 1., 2. og 3. pkt., hvor 3. pkt., der vedrører vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, foreslås videreført som § 244, stk. 3.

Herudover henviser § 253 til § 244, stk. 2, 1. pkt., der foreslås videreført som § 244, stk. 5, 1. pkt.

Det foreslås desuden indført i § 244, stk. 2, at i de tilfælde, hvor udarbejdelse af en fusionsplan er fravalgt, skal det meddeles Erhvervsstyrelsen. Som følge heraf foreslås det, at § 253 også skal henvise til den foreslåede § 244, stk. 2.

Den foreslåede ændring af § 253 er således en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 105.

Der er alene tale om en redaktionel ændring. Forslaget indebærer ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 253 vil fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 253: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5569) med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 115

Selskabslovens § 254, stk. 1, definerer, hvad der forstås ved en spaltning. Det vil sige, at et kapitalselskab kan opløses uden likvidation ved overdragelse af aktiver og forpligtelser som helhed til flere kapitalselskaber. De modtagende kapitalselskaber kan enten være allerede bestående selskaber eller selskaber, der opstår som led i spaltningen. Det indskydende selskab skal derimod være et bestående selskab, ligesom det ikke er muligt at gennemføre en spaltning, hvor et af de deltagende selskaber opstår som led i en anden påtænkt spaltning eller lignende, jf. dog § 254, stk. 3, om de såkaldte krydsspaltninger.

Et nyt selskab, der opstår som led i en spaltning, stiftes ikke på traditionel vis, og der er eksempelvis ikke krav om udarbejdelse af et stiftelsesdokument.

Det foreslås på den baggrund, at § 254, stk. 1, 2. pkt. ændres, således at det ikke længere fremgår, at en spaltning blandt andet kan ske til nystiftede aktie- eller anpartsselskaber med derimod til et eller flere nye aktie- eller anpartsselskaber, der vil opstå i forbindelse med spaltningens gennemførelse.

Der er tale om en redaktionel ændring. Forslaget indebærer ingen ændring i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 254, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 254, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5569 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 116

Selskabslovens § 254, stk. 2, fastslår de deltagende kapitalselskabers hæftelsesforhold i tilfælde af, at en kreditor i et kapitalselskab, der har deltaget i spaltningen, ikke bliver fyldestgjort.

Bestemmelsen omtaler spaltningsplanens offentliggørelse. Da spaltningsplanen for anpartsselskaber kan fravælges, vil det således være mere retvisende at henvise til tidspunktet for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør § 263, stk. 5, vedrørende spaltningsplanen eller oplysning om fravalg af spaltningsplanen. Det foreslås derfor, at § 254, stk. 2, ændres.

Der er alene tale om en redaktionel ændring. Forslaget indebærer ingen ændring i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 254, stk. 2, jf. specielle bemærkninger til § 254, stk. 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5570), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 117

Selskabslovens § 254, stk. 3, omhandler de såkaldte krydsspaltninger.

Ved selskabsloven blev det muligt at fravælge udarbejdelse af en spaltningsplan i spaltninger, hvori der alene deltager anpartsselskaber. Den nuværende affattelse § 254, stk. 3, tager imidlertid ikke højde herfor. Det foreslås som følge heraf, at § 254, stk. 3, ændres, således at det fremgår, at hvis der er tale om en spaltning, hvor der ikke er udarbejdet en spaltningsplan, skal oplysningen om, at der er tale om en krydsspaltning fremgå af beslutningen om at gennemføre spaltningen, jf. § 266.

Den foreslåede affattelse medfører endvidere en ensretning af sprogbruget i bestemmelsen, jf. også lovforslagets § 1, nr. 115.

Der er tale om en redaktionel ændring. Forslaget indebærer ingen ændring i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 254, stk. 3, jf. specielle bemærkninger til § 254, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5571), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 118

§ 255, stk. 2, omhandler kapitalejernes mulighed for i enighed at fravælge udarbejdelsen af en spaltningsplan.

Ved lovforslagets § 1, nr. 133, indsættes der et nyt stk. 2 i § 266. Som følge heraf foretages der en konsekvensrettelse i § 255, stk. 2.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 95.

Til nr. 119

Selskabslovens § 255 omhandler udarbejdelse af en spaltningsplan, herunder krav til indhold af planen, hvis der deltager aktieselskaber i spaltningen, blandt andet fordelingen af aktiver og forpligtelser, jf. bestemmelsens stk. 3.

Bestemmelsens stk. 5 og 6 omhandler den situation, hvor en del af aktiverne og forpligtelserne ikke er fordelt ved spaltningsplanen, og fortolkningen af denne ikke gør det muligt at afgøre fordelingen heraf. Bestemmelserne gennemfører spaltningsdirektivets (82/891/EØF) artikel 3, stk. 3.

Med selskabsloven blev det i spaltninger, hvori der alene deltager anpartsselskaber, muligt for anpartshaverne i enighed at fravælge udarbejdelse af en spaltningsplan. Anpartshaverne har også mulighed for at beslutte udarbejdelse af en spaltningsplan, dog i forenklet form, idet kravene til spaltningsplanen i henhold til § 255, stk. 3, alene skal være opfyldt, hvis der deltager et aktieselskab i den påtænkte spaltning.

Er der tale om en spaltning, hvori der alene deltager anpartsselskaber, og anpartshaverne har besluttet at fravælge udarbejdelse af en spaltningsplan, skal der i forbindelse med vedtagelsen af spaltningens gennemførelse træffes identiske beslutninger om en række forhold i de deltagende bestående anpartsselskaber i henhold til selskabslovens § 266, stk. 2 og 3. Et af de forhold, der skal tages stilling til er blandt andet fordeling af aktiver og forpligtelser, som overføres eller forbliver i hvert af de deltagene anpartsselskaber, jf. § 266, stk. 2, nr. 3.

Efter Erhvervsstyrelsens praksis finder selskabslovens § 255, stk. 5 og 6 tilsvarende anvendelse for anpartsselskaber. Det foreslås på den baggrund, at det tydeliggøres i stk. 5 og 6 ved at indsætte en henvisning til lovens § 266, stk. 3.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer. Forslaget indebærer ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 255, stk. 5 og 6, jf. specielle bemærkninger til § 255, stk. 5 og 6: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5573), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 120

I henhold til selskabslovens § 256, stk. 1, skal der ved en spaltning som udgangspunkt udarbejdes en skriftligt redegørelse (spaltningsredegørelsen) for hvert af de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, i hvilken spaltningsplanen forklares og begrundes

Ved selskabsloven blev det muligt at fravælge udarbejdelse af en spaltningsplan, hvis der alene deltager anpartsselskaber i den påtænkte spaltning. Den nuværende affattelse af § 256, stk. 1, har givet anledning til tvivl med hensyn til, hvad spaltningsredegørelsen skal indeholde, hvis der er tale om en spaltning, hvor udarbejdelse af en spaltningsplan er fravalgt, jf. § 255, stk. 2.

Det foreslås, at det præciseres i § 256, stk. 1, at det er den påtænkte spaltning, der skal forklares i spaltningsredegørelsen. Det vil fortsat være muligt for kapitalejerne i enighed at fravælge udarbejdelsen af spaltningsredegørelsen, jf. § 256, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 96, om den tilsvarende forslåede ændring med hensyn til fusionsredegørelsen.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer. Forslaget indebærer ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 256, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 256, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5573) og Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 23), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 121

Selskabslovens § 257, stk. 1, fastslår, hvornår der skal udarbejdes en mellembalance i forbindelse med en spaltning. Bestemmelsen viderefører de tidligere bestemmelser i henholdsvis aktieselskabslovens § 136 b, og anpartsselskabslovens § 67 a. Bestemmelsen gennemfører 6. selskabsdirektivs artikel 9, stk. 1, litra c (82/891/EØF).

Det fremgår af selskabslovens § 257, stk. 1, 1. pkt., at hvis spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende kapitalselskab, der deltager i spaltningen, udarbejdes en mellembalance, medmindre undtagelserne i stk. 2 og 3 finder anvendelse.

Ved selskabsloven blev det imidlertid muligt at fravælge udarbejdelse af en spaltningsplan i spaltninger, hvori der alene deltager anpartsselskaber. Det fremgår imidlertid ikke klart af § 257, stk. 1, hvorvidt der skal udarbejdes en mellembalance, hvis spaltningsplanen er fravalgt.

Det foreslås, at hvis udarbejdelse af en spaltningsplan er fravalgt, skal det være tidspunktet for fravalget af spaltningsplanen, der skal være afgørende for, om der skal udarbejdes en mellembalance.

Det foreslås, at muligheden for at fravælge en mellembalance i stk. 2, der foreslås bliver stk. 4, og undtagelsen fra kravet om en mellembalance i stk. 3, der foreslås bliver stk. 5, skal gælde tilsvarende i de tilfælde, hvor der skal udarbejdes mellembalance vedrørende en påtænkt spaltning, og hvor spaltningsplanen er fravalgt.

Det foreslås endvidere, at kravene til mellembalancen skal være de samme, uanset om der i den konkrete spaltning er udarbejdet en spaltningsplan, eller om spaltningsplanen er fravalgt. På den baggrund foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 2, om udarbejdelse af en mellembalance, hvis udarbejdelse af en spaltningsplan er fravalgt, jf. § 255, stk. 2.

Som følge heraf forslås det, at den gældende § 257, stk. 1, 2. og 3. pkt., om kravene til en mellembalance, flyttes til et nyt stk. 3, idet disse krav både gælder i de tilfælde, hvor der er udarbejdet en spaltningsplan og i de tilfælde, hvor en spaltningsplan er fravalgt.

Det foreslås endvidere præciseret i det foreslåede stk. 3, at mellembalancen skal udarbejdes efter det regelsæt, som kapitalselskabet udarbejder årsrapport efter. Det er således ikke begrænset til årsregnskabsloven. Bestemmelsen svarer til den foreslåede ændring af § 36, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 17, hvorfor der henvises til bemærkningerne hertil.

§ 257, stk. 1, 1. pkt. henviser til stk. 2 og 3, der foreslås bliver stk. 4 og 5. Det foreslås derfor, at § 257, stk. 1, 1. pkt., rettes i overensstemmelser hermed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 97 om den tilsvarende forslåede ændring i reglerne om fusioner.

Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til selskabslovens § 257, stk. 1, finder ikke anvendelse, idet de erstattes af ovenstående bemærkninger. De øvrige bemærkninger til § 257 vil derimod fortsat være gældende.

Til nr. 122

Selskabslovens § 258, stk. 2, fastslår, at udarbejdelse af en vurderingsberetning om apportindskud kan undlades, hvis f.eks. udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen.

Med selskabsloven § 237, stk. 2, blev det muligt at fravælge udarbejdelse af en fusionsplan i fusioner, hvori der alene deltager anpartsselskaber.

Med selskabslovens § 255, stk. 2, blev det muligt at fravælge udarbejdelse af en spaltningsplan i spaltninger, hvori der alene deltager anpartsselskaber. Hvis spaltningsplanen er fravalgt, skal vurderingsmandsudtalelsen forholde sig til spaltningen.

Det er som følge heraf mere retvisende at henvise til den påtænkte spaltning, idet det både dækker de tilfælde, hvor der er udarbejdet en spaltningsplan, og de tilfælde, hvor planen er fravalgt.

Der er alene tale om en redaktionel ændring. Forslaget medfører ingen ændring af retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 258, stk. 2, jf. specielle bemærkninger til § 258, stk. 2: Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 24 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 123

Overskriften til selskabslovens § 259 oplyser, at bestemmelsen vedrører vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen.

Den foreslåede ændring af overskriften til selskabslovens § 259 skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af 2. pkt. i § 259, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 124, hvor det tydeliggøres, at en påtænkt spaltning både omfatter de tilfælde, hvor en spaltningsplan er udarbejdet og de tilfælde, hvor udarbejdelsen af spaltningsplanen er fravalgt.

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 124

Det fremgår af selskabsloven § 259, stk.1, at en vurderingsmand som udgangspunkt skal udarbejde en vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen, herunder vederlaget.

Ved selskabsloven blev det imidlertid muligt at fravælge udarbejdelse af en spaltningsplan i spaltninger, hvori der alene deltager anpartsselskaber. Den nuværende affattelse af § 259, stk. 1, har givet anledning til tvivl med hensyn til, hvad vurderingsmandsudtalelsen skal indeholde, hvis der er tale om en spaltning, hvor spaltningsplanen er fravalgt, jf. § 255, stk. 2.

Det foreslås præciseret i § 259, stk. 1, at hvis der er tale om en spaltning, hvor spaltningsplanen er fravalgt, skal vurderingsmanden afgive en skriftlig udtalelse om den påtænkte spaltning, herunder vederlaget, jf. det foreslåede nye 2. pkt.

Muligheden for at fravælge vurderingsmandsudtalelsen og de tilfælde, hvor der ikke er krav om en vurderingsmandsudtalelse, er ikke berørt af den foreslåede ændring.

Der er tale om en redaktionel ændring. Forslaget medfører ingen ændring i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 259, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 259, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5503), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 125

Selskabslovens § 260, 1. pkt., regulerer udarbejdelsen af en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

I forbindelse med evalueringen af selskabsloven er det blevet påpeget, at den nuværende formulering af selskabslovens § 260, 1. pkt., giver anledning til tvivl, hvis der er tale om en spaltning, hvor et eller flere af de deltagende selskaber er nødlidende. I henhold til den nuværende formulering af § 260, 1. pkt., skal vurderingsmanden således vurdere, hvorvidt kreditorerne i de deltagende selskaber er tilstrækkeligt sikrede.

I henhold til forarbejderne til bestemmelsen og de tidligere tilsvarende bestemmelser i aktieselskabsloven skal vurderingsmanden imidlertid foretage sin vurdering i forhold til kreditorernes nuværende stilling, dvs. at vurderingsmanden skal vurdere, hvorvidt spaltningen medfører, at kreditorerne stilles ringere end deres nuværende stilling.

Med henblik på at klarlægge retstilstanden foreslås det, at ordlyden af § 260, 1. pkt., ændres, således at det fremgår af bestemmelsen, at vurderingsmanden skal foretage vurderingen ud fra kreditorernes nuværende stilling.

Forslaget medfører ingen ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 260, 1. pkt., jf. specielle bemærkninger til § 260, 1. pkt.: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5577 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 126

Det fremgår af selskabslovens § 261, stk. 1, 1. pkt., at hvis vurderingsmanden i sin erklæring om kreditorernes stilling konkluderer, at kreditorerne i et eller flere af de deltagende selskaber ikke vil være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen, har kreditorerne i disse selskaber mulighed for at anmelde deres krav. Tilsvarende gør sig gældende, hvis udarbejdelsen af vurderingsmandens erklæring om kreditorernes stilling er fravalgt i enighed.

Bestemmelsen viderefører de tidligere bestemmelser i henholdsvis aktieselskabslovens § 136 g og anpartsselskabslovens § 65. Bestemmelsen gennemfører desuden spaltningsdirektivets artikel 12, stk. 1, der stiller krav om, at der i medlemsstaternes lovgivning fastsættes en passende ordning til sikring af de deltagende selskabers kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for offentliggørelse af den påtænkte spaltning og ikke er forfaldne på tidspunktet for offentliggørelsen. Direktivets artikel 12, stk. 2, fastslår, at medlemsstaternes lovgivning i det mindste skal bestemme, at kreditorerne i selskaberne, der deltager i spaltningen, har krav på passende sikkerhed. Kravet om sikkerhedsstillelse kan dog fremsættes, såfremt den finansielle situation i det indskydende selskab og i det selskab, til hvilket forpligtelsen overdrages efter spaltningens gennemførelse, gør denne beskyttelse nødvendig, og såfremt kreditorerne ikke allerede har en sådan sikkerhed. Spaltningsdirektivet stiller ikke krav om, at beskyttelsen i af kreditorerne i det indskydende selskab og i de modtagende selskaber skal være den samme.

Efter de gældende regler kan kreditorerne anmelde deres krav indtil 4 uger efter, at der er truffet beslutning om gennemførelsen af spaltningen i de deltagende selskaber.

Det foreslås, at den periode, som kreditorerne fremover har til at anmelde deres krav, ændres til at være fire uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte spaltning.

Den foreslåede ændring af § 261, stk. 1, 1. pkt., svarer til den ændring, der er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 102, i reglerne om fusioner. Der henvises i øvrigt til denne ændring og bemærkningerne hertil.

De hidtil gældende bemærkninger til selskabslovens § 261, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse, idet de erstattes af ovenstående bemærkninger. De øvrige bemærkninger til § 261 vil derimod fortsat være gældende.

Til nr. 127

Den foreslåede ophævelse af § 261, stk. 6, er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 261, stk. 1.

Den foreslåede ophævelse af § 261, stk. 6, svarer til den ændring, der er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 103, i reglerne om fusioner. Der henvises i øvrigt til denne ændring og bemærkningerne hertil.

Til nr. 128

Selskabslovens § 262 regulerer indsendelse af spaltningsplan og vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Selskabsloven medførte, at det i visse tilfælde blev muligt blandt andet at fravælge spaltningsplanen og/eller vurderingsmandserklæringen om kreditorernes retsstilling. Muligheden for at fravælge spaltningsplanen og vurderingsmandserklæringen om kreditorernes retsstilling har konsekvenser for, hvilke dokumenter der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at styrelsen kan foretage offentliggørelse om den påtænkte spaltning, hvilket er reguleret i § 262, jf. også lovforslagets § 1, nr. 129.

Det foreslås, at det i overskriften til § 262 tydeliggøres, at der ikke altid er krav om indsendelse af spaltningsplan og vurderingsmandserklæring om kreditorernes retsstilling til Erhvervsstyrelsen, således at der er taget højde for, at udarbejdelsen af disse dokumenter kan være fravalgt.

Til nr. 129

Selskabslovens § 262 regulerer indsendelse af spaltningsplan og vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling. Bestemmelsen viderefører de tidligere bestemmelser i henholdsvis aktieselskabslovens § 136 d, og anpartsselskabslovens § 65, der henviste til aktieselskabslovens § 136 d. Med selskabslovens § 262 blev der foreslået en enkel materiel ændring i stk. 1 med hensyn til antallet af eksemplarer af spaltningsplanen m.v., der skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, nu Erhvervsstyrelsen. Desuden blev der med bestemmelsen foretaget visse sproglige tilpasninger. Herudover var der ikke tilsigtet materielle ændringer.

§ 262 i selskabsloven gennemfører 6. selskabsdirektiv om nationale spaltninger (82/891/EØF), artikel 4, hvorefter spaltningsplanen skal offentliggøres for hvert af de selskaber, der deltager i spaltningen i overensstemmelse med medlemsstaternes regler om offentliggørelse af selskabsdokumenter i artikel 3 i 1. selskabsdirektiv (68/151/EØF). Spaltningsdirektivets artikel 4 er identisk med fusionsdirektivets artikel 6.

Selskabsloven medførte, at det i visse tilfælde blev muligt blandt andet at fravælge spaltningsplanen og/eller vurderingsmandserklæringen om kreditorernes retsstilling. Muligheden for at fravælge spaltningsplanen og vurderingsmandserklæringen om kreditorernes retsstilling har konsekvenser for, hvilke dokumenter der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at styrelsen kan foretage offentliggørelse om den påtænkte spaltning.

Erhvervsstyrelsens erfaring fra de behandlingen af de konkrete sager vedrørende spaltninger og henvendelserne til styrelsen i øvrigt har vist, at den nuværende affattelse af selskabslovens § 262 giver anledning til tvivl. Det foreslås som følge heraf, at § 262 affattes på ny med henblik på, at det tydeliggøres, hvad der gælder alt efter, om spaltningsplanen og vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling er udarbejdet eller fravalgt. Den foreslåede nye affattelse af § 262 medfører ikke materielle ændringer i forhold til de gældende regler.

Det foreslåede stk. 1 omhandler de tilfælde, hvor spaltningsplanen er udarbejdet. Det foreslåede stk. 2, omhandler de tilfælde, hvor spaltningsplanen er fravalgt. De tilfælde, hvor der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, vil være reguleret af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, mens forslaget til stk. 4, vedrører de tilfælde, hvor vurderingsmandserklæringen er fravalgt. Stk. 5 omhandler indholdet af Erhvervsstyrelsens offentliggørelse om den påtænkte spaltning. Ved en konkret spaltning vil det således være enten forslaget til stk. 1 eller 2, der finder anvendelse, og enten forslaget stk. 3 og 4, der finder anvendelse, mens den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil finde anvendelse i samtlige tilfælde, medmindre der er tale om en spaltning omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 263, stk. 3, hvor der ikke er krav om en, at Erhvervsstyrelsen skal have foretaget en forudgående offentliggørelse i medfør af § 262, stk. 5, inden beslutningen om at gennemføre spaltningen, jf. i øvrigt forslaget til § 263, stk. 3, med tilhørende bemærkninger.

Endelig foreslås det i stk. 6, at der indsættes en hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af fusions- og spaltningsplaner. Den foreslåede hjemmel har baggrund i, at der ved direktiv 2009/109/EF er indført mulighed for både fusionsdirektivet, spaltningsdirektivet og direktivet om grænseoverskridende fusioner, at selskaberne kan gives mulighed for at offentliggøre fusions- og spaltningsplaner på deres egen eller dertil egnet hjemmeside. Ved offentliggørelse andre steder end i Erhvervsstyrelsens it-system kræves det i henhold til fusionsdirektivet, at datoen for offentliggørelsen af fusionsplanen og en reference, som i form af et link giver adgang til den pågældende hjemmeside, offentliggøres i styrelsens it-system.

Hvis hjemlen udnyttes, vil det være muligt for et kapitalselskab at offentliggøre en fusions- eller spaltningsplan på kapitalselskabets egen hjemmeside eller eventuelt en anden dertil egnet hjemmeside. Det vil være en ny mulighed i forhold til i dag, hvor alle offentliggørelser fusions- og spaltningsplaner foretages af Erhvervsstyrelsen i styrelsens it-system.

Med hensyn til den foreslåede ændring af § 262 henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 105, der omhandler den tilsvarende forslåede ændring af om fusion.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer for § 262, stk. 1-5. Eventuel udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse i stk. 6 vil medføre materielle ændringer.

De hidtil gældende bemærkninger til § 262, stk. 1-5, jf. specielle bemærkninger til § 262, stk. 1-5: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5579) og Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 25), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 130

Selskabslovens § 263 omhandler beslutningen om at gennemføre en spaltning. Bestemmelsen svarer til den tidligere bestemmelse i aktieselskabslovens § 136 e, stk. 5-7, der også fandt anvendelse for anpartsselskaber, jf. den tidligere bestemmelse i anpartsselskabslovens § 67 a. Der er dog på visse punkter indført ændringer i forhold til det gældende regelsæt.

En spaltning er karakteriseret ved, at der som udgangspunkt er tale om et forløb, der skal registreres og offentliggøres ad to omgange på samme vis som ved fusioner. Tilsvarende fusioner blev det med selskabsloven muligt at fravælge udarbejdelse af en spaltningsplan i spaltninger, hvori der alene deltager anpartsselskaber.

Den foreslåede affattelse af § 263 svarer til lovforslagets § 1, nr. 106, om den tilsvarende bestemmelse om fusioner. Der henvises derfor til bemærkningerne hertil.

De hidtil gældende bemærkninger til § 263, jf. specielle bemærkninger til § 263: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5579 ff. ) og Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 25), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 131

Selskabslovens § 265, stk. 1, omhandler hvem, der kan træffe beslutning om at gennemføre en påtænkt spaltning i det fortsættende selskab.

Det fremgår af selskabslovens § 264, stk. 1, at hvis et selskab er det indskydende selskab i en spaltning, kan selskabet kun deltage i en spaltning, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt, og hvis generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. Der er ikke krav om, at reglerne om genoptagelse i § 231 skal iagttages, hvilket skal ses i sammenhæng med, at selskabet ophæves ved spaltningens genoptagelse.

Selskabslovens § 265, stk. 1, indeholdt ikke en tilsvarende udtrykkelig bestemmelse om, hvad der gælder, hvis det er et af de modtagende selskaber i en spaltning, der er under likvidation. Det foreslås, at det præciseres i § 265, stk. 1, at hvis et modtagende selskab er under likvidation, er der som for det indskydende selskab krav om, at spaltningen kun kan besluttes, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt.

Da det modtagende selskab også eksisterer efter spaltningen, foreslås det, at der skal stilles krav om, at generalforsamlingen senest samtidigt med beslutningen om at gennemføre spaltningen også skal træffer beslutning om at genoptage selskabet, og at de sædvanlige regler for genoptagelse skal iagttages, jf. § 231. De foreslåede betingelser svarer til, hvad Erhvervsstyrelsen stiller krav om i henhold til styrelsens praksis, men det vurderes som hensigtsmæssigt for at opnå klarheden omkring reglerne, at de opstillede krav fremgår udtrykkeligt af loven.

Der er alene tale om kodificering af gældende ret. Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 265, stk.1, jf. specielle bemærkninger til § 265, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5581 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 132

Selskabslovens § 265, stk. 2, vedrører beslutningen af gennemførelsen af spaltningen i de modtagende bestående kapitalselskaber. Bestemmelsen omtaler »spaltningsplanen«.

Det vil imidlertid være mere retvisende at henvise til den påtænkte spaltning, idet det både dækker de tilfælde, hvor der er udarbejdet en spaltningsplan, og de tilfælde, hvor udarbejdelse af en spaltningsplan er fravalgt.

Der er alene tale om en redaktionel ændring som følge af, at spaltningsplanen for anpartsselskaber kan fravælges. Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 265, stk. 2, jf. specielle bemærkninger til § 265, stk. 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5580), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 133

Selskabslovens § 266, stk. 1, fastslår, at det centrale ledelsesorgan i de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, på en eventuel generalforsamling, hvor der skal træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem spaltningsplanens underskrivelse og generalforsamlingen.

Selskabsloven medførte, at det i visse tilfælde blev muligt blandt andet at fravælge spaltningsplanen. Der er ikke i ordlyden af selskabslovens § 266, stk. 1, taget højde for de tilfælde, hvor muligheden for at fravælge spaltningsplanen, jf. § 255, stk. 2, er udnyttet. Formålet bag § 266, stk. 1, er, at kapitalejerne på en generalforsamling kan træffe beslutning om eventuel gennemførelse af spaltningen på et oplyst grundlag.

Det foreslås i forlængelse heraf, at der i § 266, stk. 1, indsættes et 2. pkt., der omhandler det tilfælde, hvor spaltningsplanen er fravalgt. Det foreslås, at hvis der er tale om en spaltning, hvor kapitalejerne i enighed har fravalgt udarbejdelse af en spaltningsplan, skal de centrale ledelsesorganer oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem balancedagen i selskabets seneste aflagte årsrapport og generalforsamlingen.

Det forslåede 2. pkt. medfører ingen ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 266, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 266, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5582) og Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 25), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 134

Selskabslovens § 266, stk. 2, der forslås bliver stk. 3, fastslår, at hvis der er tale om en spaltning mellem anpartsselskaber, hvor anpartshaverne i enighed har besluttet at fravælge udarbejdelse af en spaltningsplan, skal der i forbindelse med beslutningen om at gennemføre spaltningen tages stilling til en række grundlæggende krav om spaltningen, herunder vederlaget til anpartshaverne i det indskydende anpartsselskab og spaltningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt.

Bestemmelsen i den gældende § 266, stk. 2, blev indført med selskabsloven i tilknytning til, at der blev indført mulighed for at fravælge udarbejdelse af en spaltningsplan i spaltninger, hvori der alene deltager anpartsselskaber.

Det fremgår af § 255, stk. 3, at der i selskabsloven alene er indholdskrav til spaltningsplan, hvis blot et af de deltagende selskaber er et aktieselskab. Hvis der er tale om en spaltning alene mellem anpartsselskaber er der således ikke krav til indholdet af en spaltningsplan. Dette har baggrund i, at EU's fusions- og spaltningsdirektiver, (78/855/EØF og 82/891/EØF) alene regulerer aktieselskaber. Bestemmelserne om anpartsselskaber i selskabslovens er således rent nationale bestemmelser.

Det vurderes som afgørende, at der enten i spaltningsplanen eller i forbindelse med gennemførelsen af spaltningen tages stilling til en række grundlæggende forhold. Det foreslås som følge heraf, at § 266, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes på ny således, at indholdskravene til beslutningerne om gennemførelsen af spaltningen gælder i de tilfælde, hvor spaltningsplanen er fravalgt i medfør af § 255, stk. 2, men også hvor der er udarbejdet en spaltningsplan, men hvor denne ikke indeholder de opregnede grundlæggende oplysninger. Der er ikke foreslået ændringer i de grundlæggende forhold, der skal tages stilling til i forbindelse med gennemførelsen.

Det foreslås i § 266, stk. 3, nr. 1-6, at videreføre uændret de forhold, der følger af den gældende bestemmelse i § 266, stk. 2, nr. 1-6, der som minimum skal tages stilling til. Bestemmelsen svarer til, hvad der foreslås med hensyn til fusioner, jf. lovforslagets § 1, nr. 110.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer af § 266, stk. 2, der bliver stk. 3. Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 266, stk. 2, der bliver stk. 3, jf. specielle bemærkninger til § 266, stk. 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5582) og Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 25 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 135

Selskabslovens § 267, stk. 3, fastslår, hvornår en spaltning kan registreres, hvis kapitalejerne har taget forbehold for at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet på den generalforsamling, hvor der træffes beslutning om at gennemføre spaltningen, medmindre vurderingsmændene i deres udtalelse om den påtænkte spaltning, herunder en eventuel spaltningsplan, finder, at vederlaget for kapitalejerne i det eller de ophørende kapitalselskaber er rimeligt og sagligt begrundet. Bestemmelserne omtaler vurderingsmændenes udtalelse om »planen«.

Det vil imidlertid være mere retvisende at henvise til den påtænkte spaltning, idet det både dækker de tilfælde, hvor der er udarbejdet en spaltningsplan og de tilfælde, hvor udarbejdelse af en spaltningsplan er fravalgt.

Der er alene tale om en redaktionel ændring af selskabslovens § 267, stk. 3, som følge af, at udarbejdelse af en spaltningsplan for anpartsselskaber kan fravælges. Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 267, stk. 3, jf. specielle bemærkninger til § 267, stk. 3: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5583 f. ) og Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 25), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 136

Selskabslovens § 268 fastslår, hvornår retsvirkningerne af en spaltning indtræder. Bestemmelsen viderefører den tidligere bestemmelse i aktieselskabslovens § 136 h, som også fandt anvendelse for anpartsselskaber, jf. den tidligere anpartsselskabslov § 67 a. Med selskabsloven blev bestemmelsen i § 268, stk. 4, dog udvidet i forhold til den tidligere bestemmelse. Herudover medførte selskabsloven ikke andre materielle ændringer.

Spørgsmålet om, hvornår en spaltning har retsvirkning overlades i spaltningsdirektivet til medlemsstaternes egen lovgivning, jf. direktivets artikel 15. Direktivet fastslår dog i artikel 17, at retsvirkningerne af spaltningen skal indtræde samtidig i samtlige de selskaber, der deltager i spaltningen.

Med selskabsloven blev der indført fleksibilitet for anpartsselskaberne således, at anpartshaverne i enighed kan beslutte at fravælge henholdsvis udarbejdelse af en spaltningsplan og 4 ugers fristen for beslutningen om spaltningens gennemførelse.

Formålet med at affatte § 268 på ny er at tydeliggøre, hvad der gælder afhængigt af, om der er udarbejdet en spaltningsplan, eller denne er fravalgt, herunder om 4-ugers fristen for beslutning om gennemførelsen af spaltningen er fravalgt.

Bestemmelsen svarer til fusionsbestemmelsen i § 250, jf. lovforslagets § 1, nr. 112. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne hertil.

De hidtil gældende bemærkninger til selskabslovens § 268, finder ikke anvendelse, idet de erstattes af ovenstående bemærkninger.

Til nr. 137

Selskabslovens § 269, stk. 1 og 2, fastslår, hvornår en spaltning, der er truffet beslutning om at gennemføre, skal registreres eller anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system. Bestemmelsen viderefører den tidligere bestemmelse i aktieselskabslovens § 136, som også fandt anvendelse for anpartsselskaber, jf. den tidligere anpartsselskabslov § 67 a. Der var med selskabslovens bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer. Bestemmelsen gennemfører endvidere spaltningsdirektivets artikel 16, hvoraf det følger, at spaltningens gennemførelse skal anmeldes.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 136. Hertil kommer, at Erhvervsstyrelsens behandling af konkrete spaltningssager og henvendelser til styrelsen herom har vist, at der er behov for at tydeliggøre bestemmelsens indhold.

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen vedr. registrering eller anmeldelse til registrering af en fusion, jf. lovforslagets § 1, nr. 113, hvorfor der henvises i øvrigt til bemærkningerne hertil.

Der er alene tale om en redaktionel ændring. Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtidige bemærkninger til selskabslovens § 269, stk. 1 og 2, erstattes af ovenstående bemærkninger. De øvrige bemærkninger til § 269 vil derimod fortsat være gældende.

Til nr. 138

Det fremgår af selskabslovens § 271, at et kapitalselskab kan opløses uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet tilsvarende kapitalselskab, der hører under EU/EØS-landes lovgivning.

Det foreslås på baggrund af den gennemførte evaluering af selskabsloven, at det tydeliggøres i § 271, at der ved en grænseoverskridende fusion også gælder universalsuccession, således som det også er tilfældet ved nationale fusioner. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 94.

Der er tale om en redaktionel ændring. Forslaget medfører ingen ændring i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 271, jf. specielle bemærkninger til § 271: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5587 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 139

Selskabslovens § 272 fastslår, at der i forbindelse med en grænseoverskridende fusion skal udarbejdes en fusionsplan, der skal indeholde en række bestemmelser. Bestemmelsen viderefører den tidligere aktieselskabslovs § 137 a samt § 134 a, jf. § 137, stk. 2. Bestemmelserne fandt også anvendelse for anpartsselskaber, jf. henvisningen i den tidligere anpartsselskabslov § 67 b. Der var med selskabslovens bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer. Bestemmelsen gennemfører endvidere artikel 5 i direktivet om grænseoverskridende fusioner (2005/56/EF).

Ved nationale fusioner er der krav om, at såvel hovednavn og eventuelle binavne skal angives i planen for de deltagende selskaber. Efter den nuværende affattelse af § 272, stk. 1, nr. 1, er der ikke krav om angivelse af eventuelle binavne for de deltagende selskaber ved en grænseoverskridende fusion.

Der er ikke på dette punkt begrundelser for, hvorfor der på dette punkt skal være forskel på reglerne alt efter, om der er tale om en national eller grænseoverskridende fusion. Det foreslås som følge heraf, at § 272, stk. 1, nr. 1, ændres således, at der også ved grænseoverskridende fusioner er krav om angivelse af såvel hovednavn som binavne for de deltagende selskaber svarende til Erhvervsstyrelsens praksis.

Som følge af den foreslåede ændring af § 272, stk. 1, nr. 1, hvor bestemmelsen tilpasses den tilsvarende bestemmelse for nationale fusioner, jf. selskabslovens § 237, stk. 1, nr. 1, foreslås det, at kravet om hjemsted flyttes fra den gældende § 272, stk. nr. 1, til den foreslåede § 272, stk. 1, nr. 2. Herved opnås samme opbygning om den tilsvarende bestemmelse i selskabslovens § 237 for nationale fusioner.

Ved nationale fusioner er der krav om, at planen skal indeholde oplysning om notering af eventuelle kapitalandele, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af ejerbeviser, Efter den nuværende affattelse af § 272, stk. 1, er der ikke et tilsvarende oplysningskrav til planen ved en grænseoverskridende fusion.

Der er ikke på dette punkt begrundelser for, hvorfor der på dette punkt skal være forskel på reglerne alt efter, om der er tale om en national eller grænseoverskridende fusion. Det foreslås som følge heraf, at § 272, stk. 1, ændres således, at der også ved grænseoverskridende fusioner er krav om angivelse heraf svarende til Erhvervsstyrelsens praksis.

Den nuværende affattelse af § 272, stk. 1, nr. 9, der fremover bliver til nr. 11, har i praksis givet anledning til tvivl. Det foreslås, at det præciseres, at det er vedtægterne, således som de vil se ud efter en eventuel gennemførelse af fusionen, der skal vedlægges planen.

Der er alene tale om en redaktionel ændring med hensyn til den foreslåede affattelse af den nugældende § 272, stk. 1, nr. 2 og 9.

Selskabslovens § 272, stk. 1, nr. 2-5, der bliver nr. 3-6, og nr. 6-12, der bliver nr. 8-14, videreføres uændret.

De hidtil gældende bemærkninger til § 272, stk.1, jf. specielle bemærkninger til § 272, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5588 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 140

Selskabslovens § 274, stk. 1, fastslår, hvornår der skal udarbejdes en mellembalance i forbindelse med en grænseoverskridende fusion.

Det fremgår af selskabslovens § 274, stk. 1, 1. pkt., at hvis fusionsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende kapitalselskab, der deltager i fusionen, udarbejdes en mellembalance, medmindre undtagelserne i stk. 2 og 3 finder anvendelse.

I forbindelse med nationale fusioner og spaltninger er det muligt i de transaktioner, hvor der alene deltager anpartsselskaber at fravælge udarbejdelse af en fusions- eller spaltningsplan. Som følge heraf foreslås § 239, stk. 1, og § 257, stk. 1, affattet på ny. Samtidig foreslås indsat et nyt stk. 2 i disse bestemmelser, der præciserer udarbejdelse af en mellembalance i de tilfælde, hvor planen er fravalgt. Med de foreslåede ændringer af § 239, stk. 1, og § 257, stk. 1, er foreslået en ny opbygning af bestemmelserne, således at bestemmelsen om mellembalancens indhold fremgår af et nyt stk. 3. Se i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 97 og 121.

Bestemmelserne om mellembalance i forbindelse med nationale fusioner og spaltning, grænseoverskridende fusioner og spaltninger, omdannelse af et andelsselskab til et aktieselskab samt de foreslåede bestemmelser om grænseoverskridende flytning af hjemsted er opbygget efter samme skabelon.

Det foreslås på den baggrund, at § 274, stk. 1, ændres således, at det gældende stk. 1, 1. pkt., videreføres som stk. 1, og at det gældende stk. 1, 2. og 3. pkt., flyttes til et nyt stk. 2.

Det foreslås endvidere præciseret i det foreslåede stk. 2, at mellembalancen skal udarbejdes efter det regelsæt, som kapitalselskabet udarbejder årsrapport efter. Det er således ikke begrænset til årsregnskabsloven. Bestemmelsen svarer til den foreslåede ændring af § 36, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 17, hvorfor der henvises til bemærkningerne hertil.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer. Forslaget indebærer således ikke materielle ændringer.

De hidtil gældende bemærkninger til § 274, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 274, stk. 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5590) og Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 27), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 141

Selskabslovens bestemmelser i § 274, stk. 2, og § 294, stk. 2, vedrører udarbejdelse af en mellembalance i forbindelse med en grænseoverskridende fusion eller spaltning.

Ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger er det i modsætning til nationale fusioner ikke muligt at fravælge planen, og dette gælder, uanset om samtlige de deltagende selskaber er anpartsselskaber.

Det foreslås derfor, at § 274, stk. 2, og § 294, stk. 2, ændres, idet de ved en fejl giver indtryk af, at der ikke altid vil være udarbejdet en plan ved en grænseoverskridende fusion eller spaltning.

Der er alene tale om en redaktionel ændring. Forslaget indebærer ikke materielle ændringer.

De hidtil gældende bemærkninger til § 274, stk. 2, og § 294, stk. 2, jf. specielle bemærkninger til § 274, stk. 2, og § 294, stk. 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5590 og 5602) og Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 27), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 142

Selskabslovens § 277, 1. pkt., regulerer udarbejdelsen af en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Den foreslåede ændring af § 277, 1. pkt., om vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling svarer til den ændring, der er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 101, i regler­ne om nationale fusioner.

Der henvises i øvrigt til denne ændring og bemærkningerne hertil.

Forslaget medfører ingen ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 277, 1. pkt., jf. specielle bemærkninger til § 277, 1. pkt.: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5591), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 143

Det fremgår af selskabslovens § 278, stk. 1, 1. pkt., at hvis vurderingsmanden i sin erklæring om kreditorernes stilling konkluderer, at kreditorerne i et eller flere af de deltagende danske selskaber ikke vil være tilstrækkeligt sikrede efter den grænseoverskridende fusion, har kreditorerne i disse selskaber mulighed for at anmelde deres krav. Tilsvarende gør sig gældende, hvis udarbejdelsen af vurderingsmandens erklæring om kreditorernes stilling er fravalgt i enighed.

Bestemmelsen viderefører den tidligere bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 g, der også fandt anvendelse for anpartsselskaber, jf. den tidligere bestemmelse i anpartsselskabslovens § 67 a. Det fremgår af artikel 4 i direktivet for grænseoverskridende fusioner (2005/56/EF), at de nationale regler om kreditorbeskyttelse også finder anvendelse i forbindelse med grænseoverskridende fusioner.

Efter de gældende regler kan kreditorerne anmelde deres krav indtil 4 uger efter, at der er truffet beslutning om gennemførelsen af fusionen i de deltagende selskaber.

Det foreslås, at den periode, som kreditorerne fremover har til at anmelde deres krav, ændres til at være fire uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte spaltning.

Den foreslåede ændring af § 278, stk. 1, 1. pkt., svarer til den ændring, der er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 105, i reglerne om nationale fusioner.

Der henvises i øvrigt til denne ændring og bemærkningerne hertil.

De hidtil gældende bemærkninger til selskabslovens § 278, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse, idet de erstattes af ovenstående bemærkninger. De øvrige bemærkninger til § 278 vil derimod fortsat være gældende.

Til nr. 144

Den foreslåede ophævelse af § 278, stk. 6, er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 278, stk. 1.

Den foreslåede ophævelse af § 278, stk. 6, svarer til den ændring, der er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 103, i regler­ne om nationale fusioner.

Der henvises i øvrigt til denne ændring og bemærkningerne hertil.

Til nr. 145

Overskriften til selskabslovens § 279 oplyser, at bestemmelsen omhandler indsendelse af fusionsplan og vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Selskabsloven medførte, at det i visse tilfælde blev muligt blandt andet at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes retsstilling ved en grænseoverskridende fusion.

Det foreslås, at det i overskriften til § 279 tydeliggøres, at der ikke altid er krav om indsendelse af vurderingsmandserklæring om kreditorernes retsstilling til Erhvervsstyrelsen, således at der er taget højde for, at udarbejdelsen af dette dokument kan være fravalgt.

Til nr. 146

Selskabslovens § 279 regulerer indsendelse af fusionsplan og vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling. Bestemmelsen viderefører den tidligere bestemmelse i aktieselskabslovens § 134 d, der også fandt anvendelse for anpartsselskaber, jf. den tidligere bestemmelse i anpartsselskabslovens § 67 a. Direktivet om grænseoverskridende fusioner (2005/56/EF) indeholder ikke regler om indsendelse af fusionsplaner ved grænseoverskridende fusioner, hvorfor regler­ne herom for nationale fusioner også finder anvendelse ved grænseoverskridende fusioner. Dette blev tydeliggjort med selskabslovens § 279.

Selskabsloven medførte, at det i visse tilfælde blev muligt blandt andet at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes retsstilling ved en grænseoverskridende fusion. Fusionsplanen skal derimod fortsat altid udarbejdes ved en grænseoverskridende fusion.

Muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes retsstilling har konsekvenser for, hvilke dokumenter der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at styrelsen kan foretage offentliggørelse om den påtænkte grænseoverskridende fusion.

Erhvervsstyrelsens erfaring fra behandlingen af de konkrete sager vedrørende nationale og grænseoverskridende fusioner og spaltninger og henvendelserne til styrelsen i øvrigt har vist, at den nuværende affattelse af selskabslovens § 279 og de tilsvarende bestemmelser vedrørende nationale fusioner og spaltninger giver anledning til tvivl. Det foreslås som følge heraf, at § 279 affattes på ny med henblik på, hvad der gælder alt efter, om vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling er udarbejdet eller fravalgt. Den foreslåede nye affattelse af § 279 medfører ikke materielle ændringer i forhold til de gældende regler.

Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at fusionsplanen skal indsendes til Erhvervsstyrelsen for de bestående danske selskaber, der deltager i den grænseoverskridende fusion. De tilfælde, hvor der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, vil være reguleret af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, mens forslaget til stk. 3, vedrører de tilfælde, hvor vurderingsmandserklæringen er fravalgt. Stk. 4 omhandler indholdet af Erhvervsstyrelsens offentliggørelse om den påtænkte fusion. Ved en konkret fusion vil de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 4 altid finde anvendelse, mens enten stk. 2 eller 3 vil finde anvendelse.

Endelig foreslås det i stk. 5, at der indsættes en hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af fusions- og spaltningsplaner. Den foreslåede hjemmel har baggrund i, at der ved direktiv 2009/109/EF er indført mulighed for både i fusionsdirektivet, spaltningsdirektivet og direktivet om grænseoverskridende fusioner, at selskaberne kan gives mulighed for at offentliggøre fusions- og spaltningsplaner på deres egen eller dertil egnet hjemmeside. Ved offentliggørelse andre steder end i Erhvervsstyrelsens it-system kræves det i henhold til fusionsdirektivet, at datoen for offentliggørelsen af fusionsplanen og en reference, som i form af et link giver adgang til den pågældende hjemmeside, offentliggøres i styrelsens it-system.

Hvis hjemlen udnyttes, vil det være muligt for et kapitalselskab at offentliggøre en fusions- eller spaltningsplan på kapitalselskabets egen hjemmeside eller eventuelt en anden dertil egnet hjemmeside. Det vil være en ny mulighed i forhold til i dag, hvor alle offentliggørelser af fusions- og spaltningsplaner foretages af Erhvervsstyrelsen i styrelsens it-system.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 105, der er den tilsvarende bestemmelse ved nationale fusioner.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer for § 279, stk. 1-4. Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden. En udnyttelse af hjemlen i det foreslåede stk. 5 vil dog medføre materielle ændringer i forhold til gældende retstilstand.

De hidtil gældende bemærkninger til § 279, stk. 1-4, jf. specielle bemærkninger til § 279, stk. 1-4: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5592) og Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 28), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 147

Selskabslovens § 280, stk. 1 og 2, omhandler beslutningen om at gennemføre en fusion. Bestemmelsen gennemfører artikel 6 i direktivet om grænseoverskridende fusioner (2005/56/EF), der fastslår, at planen for hvert af de fusionerende selskaber skal offentliggøres mindst en måned før datoen for den besluttende generalforsamling.

I stk. 1 foreslås det, at beslutningen om en grænseoverskridende fusion tidligst kan træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har offentliggjort modtagelsen af fusionsplan og en eventuelt udarbejdet vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Selskabsloven medførte, at det i visse tilfælde blev muligt blandt andet at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes retsstilling ved en grænseoverskridende fusion. Det foreslås, at det tydeliggøres i § 280, stk. 1, hvad der gælder, hvis vurderingsmandserklæringen er udarbejdet, jf. det foreslåede 1. pkt., og på tilsvarende vis, hvad der gælder, hvis vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling er fravalgt, jf. det foreslåede 2. pkt.

Selskabslovens § 280, stk. 1, gælder som de øvrige bestemmelser i selskabsloven om grænseoverskridende fusioner alene for de danske deltagende selskaber i fusionen. Hvis der er tale om en grænseoverskridende fusion mellem et danske selskab samt et svensk og et norsk selskab, vil selskabslovens regler alene omhandle det danske selskab, mens det vil være selskabslovgivningen i Sverige og Norge, der vil finde anvendelse på de øvrige deltagende selskaber i den grænseoverskridende fusion.

Ved en grænseoverskridende fusion, hvor et eller flere af de ophørende selskaber er danske selskaber, er der krav om, at årsrapporterne for de danske ophørende selskabers eventuelle afsluttede regnskabsperioder godkendes af generalforsamlingen senest samtidigt med beslutningen om at gennemføre fusionen. Det foreslås, at det præciseres, at bestemmelsen alene omfatter de regnskabsperioder, der er afsluttet inden fusionens regnskabsmæssige virkningstidspunkt svarende til den præcisering, der foreslås i reglerne om nationale fusioner. Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt angiver således, hvor de ophørende selskabers aktiver og forpligtelser regnskabsmæssigt skal være overgået til det fortsættende selskab, og de ophørende selskaber må således ikke aflægge årsrapport for en periode efter fusionens regnskabsmæssige virkningstidspunkt. Hvis en fusion skal have regnskabsmæssig virkning pr. 1. januar 2013, og et af de ophørende selskaber i fusionen er et dansk selskab, som har kalenderåret som regnskabsåret, vil selskabets sidste årsrapport omfatte 2012, og årsrapporten for 2012 skal være godkendt af generalforsamlingen senest samtidigt med, at der træffes beslutning om gennemførelsen af fusionen. Det ophørende selskab skal derimod ikke aflægge årsrapport for 2013, og dette gælder, uanset om beslutningen om gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion eksempelvis først træffes den 1. april 2014.

Selskabslovens § 280, stk. 2, gælder som de øvrige bestemmelser i selskabsloven om grænseoverskridende fusioner alene for de danske deltagende selskaber i fusionen. Hvis der er tale om en grænseoverskridende fusion mellem et dansk selskab samt et svensk og et norsk selskab, hvor det er det norske og det svenske selskab er de ophørende selskaber, mens det danske selskab er det fortsættende selskab, er bestemmelsen i § 280, stk. 2, ikke relevant i den konkrete grænseoverskridende fusion, da der ikke er et dansk selskab, der ophører som led i fusionen.

Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for nationale fusioner, jf. lovforslagets § 1, nr. 106, for så vidt angår den foreslåede § 245, stk.1 og 4. Der henvises derfor til bemærkningerne hertil.

Der er med den foreslåede affattelse af § 280, stk. 1 og 2, alene tale om redaktionelle ændringer. Forslaget indebærer således ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til selskabslovens § 280, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse, idet de erstattes af ovenstående bemærkninger. De øvrige bemærkninger til § 280 vil derimod fortsat være gældende.

Til nr. 148

Selskabslovens bestemmelser i § 280, stk. 5, og § 300, stk. 5, omhandler hvilke dokumenter, der skal stilles til rådighed for kapitalejerne i forbindelse med henholdsvis beslutning om at gennemføre en grænseoverskridende fusion eller spaltning.

Bestemmelsen har i praksis vist sig at give anledning til tvivl om, hvorvidt kapitalejernes beslutning om, at dokumenterne ikke skal fremlægges for kapitalejerne, alene gælder forud for generalforsamlingen, eller om fravælgelsen af fremlæggelsen også gælder på selve generalforsamlingen.

Det foreslås på baggrund heraf, at det præciseres i bestemmelserne, at kapitalejerne kan fravælge fremlæggelse af dokumenter både forud for og på generalforsamlingen.

Der er alene tale om en redaktionel ændring. Forslaget indebærer ingen ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 280, stk. 5, og § 300, stk. 5, jf. specielle bemærkninger til § 280, stk. 5, og § 300, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5592 f. og 5605 f. ) og Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 28 og 30), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 149

Selskabslovens § 282, stk. 1, omhandler hvem, der kan træffe beslutning om at gennemføre på påtænkt grænseoverskridende fusion i det fortsættende selskab.

Det fremgår af selskabslovens § 281, stk. 1, at hvis et dansk selskab er det ophørende selskab i en grænseoverskridende fusion, kan selskabet kun deltage i fusionen, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt, og hvis generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. Der er ikke krav om, at reglerne om genoptagelse i § 231 skal iagttages, hvilket skal ses i sammenhæng med, at selskabet ophører som led i transaktionens gennemførelse.

Selskabslovens § 282, stk. 1, indeholdt ikke en tilsvarende udtrykkelig bestemmelse om, hvad der gælder, hvis det danske selskab er det fortsættende selskab, og dette selskab er under likvidation. Det foreslås, at det præciseres i § 282, stk. 1, at hvis det fortsættende danske selskab er under likvidation, er der som for de ophørende selskaber krav om, at fusionen kun kan besluttes i dette selskab, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt.

Da det fortsættende danske selskab også skal eksistere efter gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion, foreslås det, at der skal stilles krav om, at generalforsamlingen senest samtidigt med beslutningen om at gennemføre fusionen også skal træffe beslutning om at genoptage selskabet, og at de sædvanlige regler for genoptagelse skal iagttages, jf. § 231.

Selskabslovens § 282, stk. 1, gælder som de øvrige bestemmelser i selskabsloven om grænseoverskridende fusioner alene for de danske deltagende selskaber i fusionen. Hvis der er tale om en grænseoverskridende fusion mellem et dansk selskab samt et svensk og et norsk selskab, hvor det er det norske selskab, der er det fortsættende selskab, og det er dette selskab, der er under likvidation, mens det danske selskab er et af de ophørende selskaber, er bestemmelsen i § 282, stk. 1, ikke relevant i den konkrete grænseoverskridende fusion, da der ikke er et dansk selskab, der er det fortsættende selskab i fusionen.

Den foreslåede ændring svarer til den præcisering, der foreslås med hensyn til det fortsættende selskaber i en national fusion, og dette fortsættende selskab er under likvidation, jf. lovforslagets § 1, nr. 108.

Der er alene tale om kodificering af gældende ret. Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 282, stk.1, jf. specielle bemærkninger til § 282, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5594), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 150

Selskabslovens § 286, stk. 1, vedrører muligheden for at kræve indløsning af kapitalandele for så vidt angår kapitalejerne i de ophørende kapitalselskaber.

I selskabslovens § 286, stk. 1, 2, pkt., henvises der til bestemmelsen om indløsning i lovens § 109, der vedrører ugyldige generalforsamlingsbeslutninger. Henvisningen burde imidlertid være til § 110, der regulerer indløsningsret, og § 286, stk. 1, foreslås derfor ændret.

Der er alene tale om en redaktionel ændring. Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 286, stk.1, jf. specielle bemærkninger til § 286, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5595 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 151

Selskabslovens § 287 omhandler stiftelse, kapitalforhøjelser og opløsning ved en grænseoverskridende fusion. Bestemmelsen svarer til den tidligere aktieselskabslovs § 134 h, stk. 3-5, der også fandt anvendelse for grænseoverskridende fusioner, jf. den tidligere § 137, stk. 2. Bestemmelserne fandt også anvendelse for anpartsselskaber, jf. den tidligere anpartsselskabslovs §§ 65 og 67 b. Med selskabsloven blev bestemmelsen i stk. 3 dog udvidet i forhold til tidligere svarende til den, der blev indført for nationale fusioner i selskabslovens § 250, stk. 3. Herudover var der med selskabs­lovens § 287 ikke tilsigtet materielle ændringer.

Fusionsdirektivets (78/855/EØF) artikel 19, stk. 2, bestemmer, at kapitalandele i et ophørende selskab ikke må ombyttes med kapitalandele i det fortsættende selskab, hvis kapitalandelene i det ophørende selskab ejes af de selskaber, der deltager i fusionen.

Det foreslås at videreføre stk. 1, 1. pkt., uændret, således, at der ikke kan ydes vederlag for kapitalandele i et ophørende kapitalselskab, der ejes af de fusionerende kapitalselskaber.

Ved såvel stiftelser og kapitalforhøjelser er det et grundlæggende krav, at tegningen af kapitalandelene ikke er betinget og ikke sker til underkurs. Hensynet bag disse grundlæggende krav er beskyttelse af kreditorer.

Reglerne om stiftelse og kapitalforhøjelse finder som udgangspunkt ikke anvendelse ved grænseoverskridende fusioner, medmindre det i bestemmelserne om disse er anført, at en eller flere af bestemmelserne i stiftelses- eller kapitalforhøjelseskapitlet finder anvendelse. Der har som følge heraf ikke været en udtrykkelig bestemmelse om, at blandt andet forbuddet mod udstedelse kapitalandele til underkurs, dvs. under kurs 100, gælder tilsvarende ved grænseoverskridende fusioner. Erhvervsstyrelsen har dog i praksis stillet krav herom, idet der er tale om et helt grundlæggende selskabsretligt krav.

Det foreslås, at det præciseres i stk. 1, 2. pkt., at bestemmelserne i lovens § 31 og § 153, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved grænseoverskridende fusioner. Dette betyder, at hvis der som led i en fusion skal foretages en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab på 100.000 kr., er der krav om, at de nettoaktiver, der overføres til det fortsættende selskab fra de ophørende selskab, har en økonomisk værdi på mindst 100.000 kr. Hvis der er tale om en fusion mellem to selskaber, hvor det ophørende selskab har en negativ egenkapital, er det som følge heraf ikke muligt at foretage en kapitalforhøjelse i det fortsættende selskab som led i fusionen, og dette gælder, uanset om det fortsættende selskab selv har frie reserver. Det bemærkes, at forbuddet mod at udstede kapitalandele til underkurs, gælder uafhængigt af, hvorvidt der i en konkret fusion er krav om udarbejdelse af vurderingsberetning efter § 240.

Selskabslovens § 287, stk. 1, gælder som de øvrige bestemmelser i selskabsloven om grænseoverskridende fusioner alene for de danske deltagende selskaber i fusionen. Hvis der er tale om en grænseoverskridende fusion mellem et dansk selskab samt et svensk og et norsk selskab, hvor det er det norske selskab, der er det fortsættende selskab, mens det danske selskab er et af de ophørende selskaber, er bestemmelsen i § 287, stk. 1, ikke relevant i den konkrete grænseoverskridende fusion, da der ikke er et dansk selskab, der er det fortsættende selskab i fusionen, og det vil i dette tilfælde være den norske selskabsregulering, der afgør, om der kan foretages en kapitalforhøjelse som led i den grænseoverskridende fusion, hvis eksempelvis begge de ophørende selskaber har negativ egenkapital.

Det foreslåede stk. 2 fastslår, at selskabslovens kapitel 3 om stiftelse, kapitel 10 om kapitelforhøjelse og kapitel 14 om opløsning ikke finder anvendelse, medmindre det fremgår af bestemmelserne om grænseoverskridende fusion, jf. selskabslovens §§ 271-290. Der er tale om en videreførelse af den gældende § 287, stk. 2, dog foreslås bestemmelsen sprogligt forbedret, idet den gældende affattelse i praksis har givet anledning til tvivl.

Det foreslåede stk. 3 regulerer valg af det øverste ledelsesorgan, hvis der er tale om en egentlig fusion, dvs. der opstår et nyt kapitalselskab som led i fusionen. Bestemmelsen videreføres uændret, dog foreslås det, at bestemmelsen affattes på ny, således at rette sprogbrug anvendes.

Den foreslåede ændring svarer til den præcisering, der foreslås med hensyn til nationale fusioner i den foreslåede § 250, stk. 4-6, jf. lovforslagets § 1, nr. 112. Der henvises således til bemærkningerne til hertil.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer. Forslaget indebærer således ingen ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til selskabslovens § 287, finder ikke anvendelse, idet de erstattes af ovenstående bemærkninger.

Til nr. 152

Selskabslovens § 288, stk. 1, fastslår, hvornår en grænseoverskridende fusion, der er truffet beslutning om at gennemføre, skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen. Bestemmelsen viderefører den tidligere aktieselskabslovs § 134 i, stk. 2. Direktivet om grænseoverskridende fusioner indeholder ikke regler om anmeldelsen af gennemførelsen af en grænseoverskridende fusion, jf. dog selskabslovens § 289 om den efterfølgende attestudstedelse.

Bestemmelserne om nationale fusioner og spaltninger, grænseoverskridende fusioner og spaltninger, de foreslåede bestemmelser om grænseoverskridende flytning af hjemsted samt bestemmelserne om omdannelse af et andelsselskab til et aktieselskab er for så vidt muligt opbygget efter samme fremgangsmåde, idet flere bestemmelser er gengangere. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at de bestemmelser, som er gengangere for så vidt muligt er ens formuleret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 113, for bemærkningerne til den tilsvarende foreslåede bestemmelse om nationale fusioner i § 251, stk.1.

Der er således alene tale om en redaktionel ændring. Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtidige bemærkninger til selskabslovens § 288, stk. 1, erstattes af ovenstående bemærkninger. De øvrige bemærkninger til § 288 vil derimod fortsat være gældende.

Til nr. 153

Selskabslovens § 289, stk. 1, omhandler Erhvervsstyrelsens udstedelse af en attest i forbindelse med en grænseoverskridende fusion. Bestemmelsen viderefører bestemmelsen i den tidligere aktieselskabslovs § 137 g samt § 134 h, jf. § 137, stk. 2, der tillige fandt anvendelse for anpartsselskaber, jf. den tidligere anpartsselskabslovs §§ 65 og 67 b. Der var med selskabslovens bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer.

Ved en grænseoverskridende fusion skal myndighederne i flere lande involveres, ligesom der skal foretages registreringer mv. i flere landes selskabsregistre. I Danmark er den kompetente myndighed Erhvervsstyrelsen.

Som følge af, at der er flere myndigheder involveret, er det nødvendigt, at der udstedes en række attester til brug for registreringen af den grænseoverskridende fusion. Tilsvarende regler kendes blandt andet fra forordningen om SE-selskabet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 gælder både for det fortsættende selskab og de ophørende selskaber.

Det foreslås i stk. 1, at hvis der deltager et eller flere danske selskaber i en grænseoverskridende fusion, skal Erhvervsstyrelsen udstede en attest til de danske selskaber, der deltager i fusionen. Attesten udstedes, når alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen er afsluttet, jf. artikel 10, stk. 2, i direktivet om grænseoverskridende fusioner (2005/56/EF). Dette gælder, uanset om det danske selskab er det ophørende eller det fortsættende selskab. Der skal alene udstedes en sådan attest for de eksiste­rende selskaber, og ikke for selskaber, der opstår som led i fusionen.

Ved nationale fusioner regulerer den gældende § 250, stk. 1, der foreslås affattet på ny, jf. lovforslagets § 1, nr. 112, hvilke handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionens retsvirkninger kan indtræde.

Det foreslås i § 289, stk. 1, 2. pkt., at Erhvervsstyrelsen udsteder en attest for de danske deltagende selskaber, når handlingerne svarende til den foreslåede § 250, skt. 1, er opfyldt, hvilket blandt andet betyder, at der skal være truffet beslutning herom i samtlige de bestående selskaber, der deltager i fusionen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne hertil.

Selskabslovens § 289, stk. 1, gælder som de øvrige bestemmelser i selskabsloven om grænseoverskridende fusioner alene for de danske deltagende selskaber i fusionen. Hvis der er tale om en grænseoverskridende fusion mellem et dansk selskab og et norsk selskab, hvor der som led i gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion opstår et nyt norsk selskab, er den foreslåede bestemmelse i § 289, stk. 1, nr. 5, ikke relevant i den konkrete grænseoverskridende fusion, da det ikke er et nyt dansk selskab, der er det fortsættende selskab i den grænseoverskridende fusion.

Selskabsloven medførte blandt andet, at det blev muligt at stifte selskaber med virkning fremad i tid, hvilket ikke var muligt efter de tidligere bestemmelser i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. Ved en stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter kan stiftelsen tillægges virkning 2 uger stiftelsestidspunktet dog ikke senere end tidspunktet for stiftelsens registrering eller anmeldelse til registrering.

Selskabsloven indeholder ikke en udtrykkelig bestemmelse om, at det er muligt at foretage en grænseoverskridende fusion med virkning fremad i tid. En fusion kan på en række punkter sidestilles med en stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter, og dette gælder, uanset om der er tale om en national eller grænseoverskridende fusion. Erhvervsstyrelsen har derfor også oplyst, at styrelsen accepterer, at det kan besluttes, at det regnskabsmæssige virkningstidspunkt af en fusion kan være efter beslutningerne om at gennemføre fusionen. Hvis det regnskabsmæssige virkningstidspunkt er efter beslutningerne om at gennemføre fusionen, finder Erhvervsstyrelsen dog, at styrelsen ikke kan udstede den særlige attest i anledning om den grænseoverskridende fusion, før det regnskabsmæssige virkningstidspunkt er indtrådt, hvilket skal ses i sammenhæng med, at attesten er Erhvervsstyrelsens tilsagn om, at styrelsen nu endegyldigt er klar til at registrere gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion. Som følge af selskabslovens regler om stiftelser med virkning fremad i tid fandt styrelsen dog, at det regnskabsmæssige virkningstidspunktet ikke kan være mere end 2 uger efter beslutningerne om at gennemføre fusionen, dog ikke senere end tidspunktet for registreringen eller anmeldelen til registreringen af vedtagelsen af den grænseoverskridende fusion.

Med henblik på at opnå klarhed over, hvad der gælder på dette punkt, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i § 289, stk. 2, om grænseoverskridende fusioner, hvor det regnskabsmæssige virkningstidspunkt er efter tidspunktet for vedtagelsen af gennemførelsen af fusionen.

I forslaget til § 289, stk. 2, 1. pkt., kodificeres Erhvervsstyrelsens praksis om, at virkningstidspunktet ikke kan være mere end 2 uger efter beslutningerne om at gennemføre fusionen, dog ikke senere end tidspunktet for fusionens registrering eller anmeldelse til registrering. Hvis der er tale om en fusion, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af fusionen den 21. april 2013, kan virkningstidspunktet af fusionen maksimalt være 2 uger denne dato, og hvis fusionen anmeldes til registrering den 1. maj 2013, kan virkningstidspunktet dog ikke være efter denne dato.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at hvis der er tale om en grænseoverskridende fusion med virkning efter beslutningerne om gennemførelsen af transaktionerne, er det endvidere et krav om, at det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre fusionen skal være i samme regnskabsår for de deltagende kapitalselskaber svarende til, hvad Erhvervsstyrelsen også har stillet krav om i praksis. Dette yderligere krav skal ses i sammenhæng med, at der for de ophørende selskaber i en fusion er krav om, at eventuelle årsrapporter for afsluttede regnskab skal godkendes senest samtidigt med gennemførelsen af fusionen. Hvis der er tale om en fusion, hvor de deltagende selskaber, herunder det ophørende selskab har kalenderåret som regnskabsår, og der den 23. december 2012 besluttes gennemført en fusion med virkning fra den 1. januar 2013, vil det ophørende selskab på tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkningstidspunkt have afsluttet regnskabsåret for 2012, og der er derfor krav om, at årsrapporten for denne regnskabsperiode skal godkendes senest samtidig med beslutningen om at gennemføre transaktionen, men på dette tidspunkt er regnskabsåret endnu ikke afsluttet.

Det foreslåede krav medfører, at hvis der er tale om en fusion, der skal have regnskabsmæssig virkning den 1. januar 2013, og de deltagende selskaber har kalenderåret som regnskabsår, kan beslutningen om gennemførelsen af fusionen tidligst træffes den 1. januar 2013, og det er for det ophørende selskab endvidere et krav, at årsrapporten for 2012 godkendes senest samtidigt med gennemførelsen af fusionen.

Forslaget til selskabslovens § 289, stk. 2, gælder som de øvrige bestemmelser i selskabsloven om grænseoverskridende fusioner alene for de danske deltagende selskaber i fusionen. Hvis der er tale om en grænseoverskridende fusion mellem et dansk selskab og et norsk selskab, vil § 289, stk. 2, alene finde anvendelse i forhold til det danske deltagende selskab.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer. Forslaget indebærer således ingen ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til selskabslovens § 289, stk. 1, finder ikke anvendelse, idet de erstattes af ovenstående bemærkninger. De øvrige bemærkninger til § 289 vil derimod fortsat være gældende.

Til nr. 154

Selskabslovens § 289, stk. 4, fastslår, hvornår Erhvervsstyrelsen kan registrere gennemførelsen af en fusion i de tilfælde, hvor det fortsættende kapitalselskab ikke skal høre under dansk ret.

I lovforslagets § 1, nr. 153, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 289, og at de eksisterende bestemmelser i stk. 2 til 4 i forlængelse heraf flyttes til stk. 3 til 5. Som konsekvens heraf foreslås den eksisterende henvisning til stk. 2 ændret til en henvisning til stk. 3.

Der er alene tale om en redaktionel ændring. Forslaget indebærer ikke ændringer i retstilstanden. .

De hidtil gældende bemærkninger til § 289, stk. 4, der foreslås bliver stk. 5, jf. specielle bemærkninger til § 289, stk. 4, der foreslås bliver stk. 5: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5598 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 155

I § 291 defineres en grænseoverskridende spaltning.

Det foreslås på baggrund af den gennemførte evaluering af selskabsloven, at det tydeliggøres i § 291, stk. 1, at der ved en grænseoverskridende spaltning også gælder universalsuccession, således som det er tilfældet ved nationale spaltninger.

Den foreslåede ændring medfører ikke materielle ændringer.

De hidtil gældende bemærkninger til § 291, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 291, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5599 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 156

Selskabslovens § 292, fastslår, at der i forbindelse med en grænseoverskridende spaltning skal udarbejdes en spaltningsplan, der skal indeholde en række bestemmelser. Bestemmelsen viderefører den tidligere aktieselskabslovs § 137 a, jf. § 138, stk. 4, samt § 136 a, jf. § 138, stk. 2, der også fandt anvendelse for anpartsselskaber. Bestemmelsen tager udgangspunkt i bestemmelsen om nationale spaltninger med tillæg af principperne fra direktivet om grænseoverskridende fusioner (2005/56/EF).

Ved nationale spaltninger er der krav om, at såvel hovednavn og eventuelle binavne skal angives i planen for de deltagende selskaber. Efter den nuværende affattelse af § 292, stk. 1, nr. 1, er der ikke krav om angivelse af eventuelle binavne for de deltagende selskaber ved en grænseoverskridende spaltning.

Der er ikke på dette punkt begrundelser for, hvorfor der på dette punkt skal være forskel på reglerne alt efter, om der er tale om en national eller grænseoverskridende spaltning. Det foreslås som følge heraf, at § 292, stk. 1, nr. 1, ændres således, at der også ved grænseoverskridende spaltninger er krav om angivelse af såvel hovednavn som binavne for de deltagende selskaber.

Som følge af den foreslåede affattelse af nr. 1, foreslås det, at kravet om hjemsted flyttes fra den gældende § 292, stk. 1, nr. 1, til den foreslåede § 292, stk. 1, nr. 2. Herved opnås samme opbygning som nationale fusioner og spaltninger samt de foreslåede ændringer for grænseoverskridende fusioner.

Ved nationale spaltninger er der krav om, at planen skal indeholde oplysning om notering af eventuelle kapitalandele, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af ejerbeviser, Efter den nuværende affattelse af § 292, stk. 1, er der ikke et tilsvarende oplysningskrav til planen ved en grænseoverskridende spaltning.

Der er ikke på dette punkt begrundelser for, hvorfor der på dette punkt skal være forskel på reglerne alt efter, om der er tale om en national eller grænseoverskridende spaltning. Det foreslås som følge heraf, at § 292, stk. 1, ændres således, at der også ved grænseoverskridende spaltning er krav om angivelse heraf.

Den nuværende affattelse af § 292, stk. 1, nr. 10, der fremover bliver til nr. 12, har i praksis givet anledning til tvivl. Det foreslås, at det præciseres, at det er vedtægterne, således som de vil se ud efter en eventuel gennemførelse af spaltningen, der skal vedlægges planen.

Der er alene tale om en redaktionel ændring med hensyn til den foreslåede affattelse af § 292, stk. 1, nr. 2 og 12.

Selskabslovens § 292, stk. 1, nr. 2-5, der bliver nr. 3-6, og nr. 6-13, der bliver nr. 8-15, videreføres uændret.

De hidtil gældende bemærkninger til § 292, stk.1, jf. specielle bemærkninger til § 292, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5600 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 157

Selskabslovens § 294, stk. 1, fastslår, hvornår der skal udarbejdes en mellembalance i forbindelse med en grænseoverskridende spaltning.

Det fremgår af selskabslovens § 294, stk. 1, 1. pkt., at hvis spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører, skal der for de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, udarbejdes en mellembalance, medmindre undtagelserne i stk. 2 og 3 finder anvendelse.

I forbindelse med nationale fusioner og spaltninger er det muligt i de transaktioner, hvor der alene deltager anpartsselskaber at fravælge udarbejdelse af en fusions- eller spaltningsplan. Som følge heraf foreslås § 239, stk. 1, og § 257, stk. 1, affattet på ny. Samtidig foreslås indsat et nyt stk. 2 i disse bestemmelser, der præciserer udarbejdelse af en mellembalance i de tilfælde, hvor planen er fravalgt. Med de foreslåede ændringer af § 239, stk. 1, og § 257, stk. 1, er foreslået en ny opbygning af bestemmelserne, således at bestemmelsen om mellembalancens indhold fremgår af et nyt stk. 3. Se i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 97 og 121.

Bestemmelserne mellembalance i forbindelse med nationale fusioner og spaltning, grænseoverskridende fusioner og spaltninger, omdannelse af et andelsselskab til et aktieselskab samt de foreslåede bestemmelser om grænseoverskridende flytning af hjemsted er opbygget efter samme skabelon.

Det foreslås på den baggrund at § 294, stk. 1, ændres således, at det gældende stk. 1, 1. pkt., videreføres som stk. 1, og at det gældende stk. 1, 2. og 3. pkt., flyttes til et nyt stk. 2.

Det foreslås endvidere præciseret i det foreslåede stk. 2, at mellembalancen skal udarbejdes efter det regelsæt, som kapitalselskabet udarbejder årsrapport efter. Det er således ikke begrænset til årsregnskabsloven. Bestemmelsen svarer til den foreslåede ændring af § 36, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 17, hvorfor der henvises til bemærkningerne hertil.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer. Forslaget indebærer således ikke materielle ændringer.

De hidtil gældende bemærkninger til § 294, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 294, stk. 2: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5602) og Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 29), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 158

Den foreslåede ændring af § 297, 1. pkt., om vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling svarer til den ændring, der er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 125, i reglerne om nationale spaltninger.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 125.

Til nr. 159

Det fremgår af selskabslovens § 298, stk. 1, 1. pkt., at hvis vurderingsmanden i sin erklæring om kreditorernes stilling konkluderer, at kreditorerne i et eller flere af de deltagende danske selskaber ikke vil være tilstrækkeligt sikrede efter den grænseoverskridende spaltning, har kreditorerne i disse selskaber mulighed for at anmelde deres krav. Tilsvarende gør sig gældende, hvis udarbejdelsen af vurderingsmandens erklæring om kreditorernes stilling er fravalgt i enighed.

Efter de gældende regler kan kreditorerne anmelde deres krav indtil 4 uger efter, at der er truffet beslutning om gennemførelsen af spaltningen i de deltagende selskaber.

Det foreslås, at den periode, som kreditorerne fremover har til at anmelde deres krav, ændres til at være fire uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte spaltning.

Den foreslåede ændring af § 298, stk. 1, 1. pkt., svarer til den ændring, der er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 126, i reglerne om nationale spaltninger.

Der henvises i øvrigt til denne ændring og bemærkningerne hertil.

Til nr. 160

Den foreslåede ophævelse af § 298, stk. 6, er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 298, stk. 1.

Den foreslåede ophævelse af § 298, stk. 6, svarer til den ændring, der er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 127, i reglerne om nationale spaltninger.

Der henvises i øvrigt til denne ændring og bemærkningerne hertil.

Til nr. 161

Selskabsloven medførte, at det i visse tilfælde blev muligt blandt andet at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes retsstilling ved en grænseoverskridende spaltning.

Det foreslås, at det i overskriften til § 299 tydeliggøres, at der ikke altid er krav om indsendelse af vurderingsmandserklæring om kreditorernes retsstilling til Erhvervsstyrelsen, således at der er taget højde for, at udarbejdelsen af dette dokument kan være fravalgt.

Til nr. 162

Selskabsloven medførte, at det i visse tilfælde blev muligt blandt andet at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes retsstilling ved en grænseoverskridende spaltning. Spaltningsplanen skal derimod fortsat altid udarbejdes ved en grænseoverskridende spaltning.

Muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes retsstilling har konsekvenser for, hvilke dokumenter der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at styrelsen kan foretage offentliggørelse om den påtænkte grænseoverskridende spaltning.

Erhvervsstyrelsens erfaring fra de behandlingen af de konkrete sager vedrørende nationale og grænseoverskridende fusioner og spaltninger og henvendelserne til styrelsen i øvrigt har vist, at den nuværende affattelse af selskabslovens § 299 og de tilsvarende bestemmelser vedrørende nationale fusioner og spaltninger giver anledning til tvivl. Det foreslås som følge heraf, at § 299 affattes på ny med henblik på, hvad der gælder alt efter, om vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling er udarbejdet eller fravalgt. Der er med den foreslåede nye affattelse af § 299 ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til de gældende regler.

Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at spaltningsplanen skal indsendes til Erhvervsstyrelsen for de bestående danske selskaber, der deltager i den grænseoverskridende spaltning. De tilfælde, hvor der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, vil være reguleret af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, mens forslaget til stk. 3, ved­rører de tilfælde, hvor vurderingsmandserklæringen er fravalgt. Stk. 4 omhandler indholdet af Erhvervsstyrelsens offentliggørelse om den påtænkte spaltning. Ved en konkret spaltning vil de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 4 altid finde anvendelse, mens enten stk. 2 eller 3 vil finde anvendelse.

I lovforslagets § 1, nr. 146, foreslås det, at der indsættes en hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af fusionsplaner ved grænseoverskridende fusioner. Den foreslåede hjemmel har baggrund i, at der ved direktiv 2009/109/EF er indført mulighed for både i fusionsdirektivet, spaltningsdirektivet og direktivet om grænseoverskridende fusioner, at selskaberne kan gives mulighed for at offentliggøre fusions- og spaltningsplaner på deres egen eller dertil egnet hjemmeside. Ved offentliggørelse andre steder end i Erhvervsstyrelsens it-system kræves det i henhold til fusionsdirektivet, at datoen for offentliggørelsen af fusionsplanen og en reference, som i form af et link giver adgang til den pågældende hjemmeside, offentliggøres i styrelsens it-system.

Reglerne om grænseoverskridende spaltning bygger på reglerne om grænseoverskridende fusion, uanset at der ikke er et direktiv herom. Det foreslås som følge heraf, at hjemlen til at fastsætte regler også skal omfatte de grænseoverskridende spaltninger, jf. det foreslåede stk. 5.

Med hensyn til denne foreslåede ændring af § 299 henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 146, om den tilsvarende bestemmelse vedrørende grænseoverskridende fusioner.

De hidtil gældende bemærkninger til § 299, jf. specielle bemærkninger til § 299: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5604 f. ) og Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 30), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 163

Selskabslovens § 300, stk. 1 og 2, omhandler beslutningen om at gennemføre en grænseoverskridende spaltning. Den tilsvarende bestemmelse for grænseoverskridende fusioner i § 280, stk. 1 og 2, som foreslås affattet på ny, jf. lovforslagets § 1, nr. 147. Bestemmelsen for grænseoverskridende fusioner gennemfører artikel 6 i direktivet om grænseoverskridende fusioner. Der er ikke en tilsvarende bestemmelse i direktivet om grænseoverskridende spaltninger, dog er der i henhold til den gældende bestemmelse i § 300, stk. 1, vurderet, at der bør være ens regler for grænseoverskridende fusioner og spaltninger. Dette foreslås videreført med den foreslåede affattelse.

I stk. 1 foreslås det, at beslutningen om en grænseoverskridende spaltning tidligst på træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har offentliggjort modtagelsen af spaltningsplan og en eventuelt udarbejdet vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Selskabsloven medførte, at det i visse tilfælde blev muligt blandt andet at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes retsstilling ved en grænseoverskridende spaltning. Det foreslås, at det tydeliggøres i § 300, stk. 1, hvad der gælder, hvis vurderingsmandserklæringen er udarbejdet, jf. det foreslåede 1. pkt., og på tilsvarende vis, hvad der gælder, hvis vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling er fravalgt, jf. det foreslåede 2. pkt.

Selskabslovens § 300, stk. 1, gælder som de øvrige bestemmelser i selskabsloven om grænseoverskridende spaltninger alene for de danske deltagende selskaber i fusionen. Hvis der er tale om en grænseoverskridende spaltning, hvor de deltagende selskaber er et danske selskab samt et svensk og et norsk selskab, vil selskabslovens regler alene omhandle det danske selskab, mens det vil være selskabslovgivningen i Sverige og Norge, der vil finde anvendelse på de øvrige deltagende selskaber i den grænseoverskridende spaltning.

Ved en grænseoverskridende spaltning, hvor det indskydende selskab er et dansk selskab, og dette selskab ophører som led i spaltningen, er der krav om, at årsrapporterne for det danske indskydende selskabs eventuelle afsluttede regnskabsperioder godkendes af generalforsamlingen senest samtidigt med beslutningen om at gennemføre spaltningen. Det foreslås, at det præciseres, at bestemmelsen alene omfatter de regnskabsperioder, der er afsluttet inden spaltningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt svarende til den præcisering, der foreslås i reglerne om nationale spaltninger. Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt angiver således, hvornår det indskydende selskabs aktiver og forpligtelser regnskabsmæssigt skal være overgået til de modtagende selskaber, og det indskydende selskab må således ikke aflægge årsrapport for en periode efter spaltningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt. Hvis en spaltning skal have regnskabsmæssig virkning pr. 1. januar 2013, og det indskydende selskab er et dansk selskab, der ophører som led i spaltningen, og det danske selskab har kalenderåret som regnskabsåret, vil selskabets sidste årsrapport omfatte 2012, og årsrapporten for 2012 skal være godkendt af generalforsamlingen senest samtidigt med, at der træffes beslutning om gennemførelsen af spaltningen. Det indskydende selskab skal derimod ikke aflægge årsrapport for 2013. Dette gælder, uanset om beslutningen om gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltning eksempelvis først træffes den 1. april 2014.

Selskabslovens § 300, stk. 2, gælder som de øvrige bestemmelser i selskabsloven om grænseoverskridende spaltninger alene for de danske deltagende selskaber i spaltningen. Hvis der er tale om en grænseoverskridende spaltning, hvor de deltagende selskaber er et dansk selskab samt et svensk og et norsk selskab, hvor det er det norske eller det svenske selskab, der er det indskydende selskab, mens det danske selskab er et af de modtagende selskaber, er bestemmelsen i § 300, stk. 2, ikke relevant i den konkrete grænseoverskridende spaltning, da der ikke er et dansk selskab, der er det indskydende selskab.

Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for grænseoverskridende fusioner, der igen svarer til nationale fusioner, jf. lovforslagets § 1, nr. 106. Der henvises derfor til bemærkningerne hertil.

Der er med den foreslåede affattelse af § 300, stk. 1 og 2, alene tale om redaktionelle ændringer. Forslaget indebærer således ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til selskabslovens § 300, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse, idet de erstattes af ovenstående bemærkninger. De øvrige bemærkninger til § 300 vil derimod fortsat være gældende.

Til nr. 164

Det fremgår af selskabslovens § 301, stk. 1, at hvis et dansk selskab er det indskydende selskab i en grænseoverskridende spaltning, kan selskabet kun deltage i spaltningen, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt, og hvis generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. Der er ikke krav om, at reglerne om genoptagelse i § 231 skal iagttages i dette tilfælde.

Selskabslovens § 302, stk. 1, indeholdte ikke en tilsvarende udtrykkelig bestemmelse om, hvad der gælder, hvis det danske selskab er et af de modtagende selskaber i en grænseoverskridende spaltning, og dette selskab er under likvidation. Det foreslås, at det præciseres i § 302, stk. 1, at hvis et af de modtagende selskaber i en grænseoverskridende spaltning er et dansk selskab, og dette selskab er under likvidation, er der som for det indskydende selskab krav om, at spaltningen kun kan besluttes i dette selskab, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt. Da de modtagende selskaber også skal eksistere efter gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltningen, foreslås det, at der skal stilles krav om, at generalforsamlingen senest samtidigt med beslutningen om at gennemføre spaltningen også skal træffe beslutning om at genoptage selskabet, og at de sædvanlige regler for genoptagelse skal iagttages, jf. § 231.

Selskabslovens § 302, stk. 1, gælder som de øvrige bestemmelser i selskabsloven om grænseoverskridende spaltninger alene for de danske deltagende selskaber i spaltningen. Hvis der er tale om en grænseoverskridende spaltning, hvor de deltagende selskaber er et dansk selskab samt et svensk og et norsk selskab, hvor det er de norske og svenske selskaber, der er de modtagende selskaber, mens det danske selskab er det indskydende selskab, er bestemmelsen i § 302, stk. 1, ikke relevant i den konkrete grænseoverskridende spaltning, da der ikke er et dansk selskab blandt de modtagende selskaber.

Det foreslåede ændring svarer til den præcisering, der foreslås med hensyn til de modtagende selskaber ved en national spaltning.

De hidtil gældende bemærkninger til § 302, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 302, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5606 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 165

Bestemmelserne om nationale fusioner og spaltninger, grænseoverskridende fusioner og spaltninger, de foreslåede bestemmelser om grænseoverskridende flytning af hjemsted samt bestemmelserne om omdannelse af et andelsselskab til et aktieselskab er for så vidt muligt opbygget efter samme fremgangsmåde, idet flere bestemmelser er enslydende. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at disse bestemmelser så vidt muligt er ens formuleret. Der er således alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 166

Selskabslovens § 307 omhandler stiftelser, kapitalforhøjelser og kapitalnedsættelser ved en grænseoverskridende spaltning. Bestemmelsen svarer til den tidligere bestemmelse i aktieselskabslovens § 136 h, stk. 3-5, der også fandt anvendelse for grænseoverskridende spaltninger, jf. den tidligere aktieselskabslovs § 138, stk. 2. Bestemmelsen fandt også anvendelse for anpartsselskaber, jf. den tidligere bestemmelse i anpartsselskabslovens § 67 c. Med selskabsloven blev bestemmelsen i stk. 2 dog udvidet svarende til den, der blev indført for nationale spaltninger i selskabslovens § 268, stk. 3. Herudover var der med selskabslovens § 307 ikke tilsigtet materielle ændringer.

For grænseoverskridende fusioner er der forbud mod at yde vederlag for kapitalandelene i et ophørende selskab ejet af selskaber, som deltager fusionen. På tilsvarende vis antages det, at der gælder et tilsvarende generelt forbud mod at yde vederlag for kapitalandele i det indskydende selskab, der ejes af de øvrige selskaber, der deltager i spaltningen.

Det foreslås at videreføre stk. 1, 1. pkt., uændret, således, at der ikke kan ydes vederlag for kapitalandele i det indskydende kapitalselskab, der deltager i spaltningen.

Ved såvel stiftelser og kapitalforhøjelser er det et grundlæggende krav, at tegningen af kapitalandelene ikke er betinget og sker til underkurs. Hensynet bag disse grundlæggende krav er beskyttelse af kreditorer.

Reglerne om stiftelse og kapitalforhøjelse finder som udgangspunkt ikke anvendelse ved grænseoverskridende spaltninger, medmindre det i bestemmelserne om disse er anført, at en eller flere af bestemmelserne i stiftelses- eller kapitalforhøjelseskapitlet finder anvendelse. Der har som følge heraf ikke været en udtrykkelig bestemmelse om, at blandt andet forbuddet mod udstedelse kapitalandele til underkurs, dvs. under kurs 100, gælder tilsvarende ved grænseoverskridende spaltninger. Erhvervsstyrelsen har dog været af den opfattelse, at bestemmelserne ville finde anvendelse, idet der er tale om et helt grundlæggende selskabsretligt krav.

Det foreslås, at det præciseres i selskabslovens § 307, stk. 1, 2. pkt., at bestemmelserne i lovens § 31 og § 153, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved grænseoverskridende spaltninger. Dette betyder eksempelvis, at hvis der som led i en spaltning opstår et nyt selskab, er der krav om, at de nettoaktiver, der overføres til det nye modtagende selskab fra det indskydende selskab, har en økonomisk værdi på mindst 500.000 kr., hvis der er tale om et aktieselskab, og 50.000 kr., hvis der er tale om et anpartsselskab, forudsat, at den foreslåede nedsættelse af kapitalkravet for anpartsselskaber vedtages. Hvis der er tale om en spaltning, hvor det indskydende selskab har en negativ egenkapital, er det som følge heraf ikke muligt, at der opstår et nyt selskab som led i spaltningen. Det bemærkes, at forbuddet mod at udstede kapitalandele til underkurs, gælder uafhængigt af, hvorvidt der i en konkret spaltning er krav om udarbejdelse af vurderingsberetning.

Selskabslovens § 307, stk. 1, gælder som de øvrige bestemmelser i selskabsloven om grænseoverskridende spaltninger alene for de danske deltagende selskaber i spaltningen. Hvis der er tale om en grænseoverskridende spaltning, hvor de deltagende selskaber er et dansk selskab samt et svensk og et norsk selskab, hvor det er det danske selskab, der er det indskydende selskab, mens det er de udenlandske selskaber, der er de modtagende selskaber, er bestemmelsen i § 307, stk. 1, ikke relevant i den konkrete grænseoverskridende spaltning, og det vil i dette tilfælde være den norske og svenske selskabsregulering, der afgør, om der kan foretages en kapitalforhøjelse som led i den grænseoverskridende spaltning i de to modtagende selskaber, hvis egenkapitalen i det danske indskydende selskab er negativ.

Det foreslåede stk. 2 fastslår, at selskabslovens kapitel 3 om stiftelse, kapitel 10 om kapitelforhøjelse og kapitel 14 om opløsning ikke finder anvendelse, medmindre det fremgår af bestemmelserne om grænseoverskridende spaltning, jf. selskabslovens §§ 291-310. Der er tale om en videreførelse af den gældende § 307, stk. 2, dog foreslås bestemmelsen sprogligt forbedret, idet den gældende affattelse i praksis har givet anledning til tvivl.

Det foreslåede stk. 3 regulerer valg af det øverste ledelsesorgan, hvis der er tale om en spaltning, hvor der dannes nye kapitalselskaber som led i spaltningen. Bestemmelsen videreføres uændret, dog foreslås det, at bestemmelsen affattes på ny, således at rette sprogbrug anvendes.

Den foreslåede ændring svarer til den præcisering, der foreslås med hensyn til grænseoverskridende fusioner, der henviser til nationale fusioner i den foreslåede § 250, stk. 4-6, jf. lovforslagets § 1, nr. 112. Der henvises således til bemærkningerne til hertil.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer. Forslaget indebærer således ingen ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til selskabslovens § 307, finder ikke anvendelse, idet de erstattes af ovenstående bemærkninger.

Til nr. 167

Selskabslovens § 308, stk. 1, fastslår, hvornår en grænseoverskridende spaltning, som der er truffet beslutning om at gennemføre, skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen. Direktivet om grænseoverskridende fusioner indeholder ikke regler om anmeldelsen af gennemførelsen af en grænseoverskridende fusion. Som følge heraf vil de almindelige regler om nationale fusioner finde anvendelse på grænseoverskridende fusioner. Tilsvarende har det tidligere været vurderet, at bestemmelserne også skal finde anvendelse for grænseoverskridende spaltninger.

Bestemmelserne om nationale fusioner og spaltninger, grænseoverskridende fusioner og spaltninger, de foreslåede bestemmelser om grænseoverskridende flytning af hjemsted samt bestemmelserne om omdannelse af et andelsselskab til et aktieselskab er for så vidt muligt opbygget efter samme fremgangsmåde, idet flere bestemmelser er enslydende. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at disse bestemmelser så vidt muligt er ens formuleret. Der er således alene tale om en redaktionel ændring.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 113, for bemærkningerne til den tilsvarende foreslåede bestemmelse om nationale fusioner i § 251, stk.1.

Der er således alene tale om en redaktionel ændring. Forslaget medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtidige bemærkninger til selskabslovens § 308, stk. 1, erstattes af ovenstående bemærkninger. De øvrige bemærkninger til § 308 vil derimod fortsat være gældende.

Til nr. 168

Selskabslovens § 309, stk. 1, omhandler Erhvervsstyrelsens udstedelse af en attest i forbindelse med en grænseoverskridende spaltning. Bestemmelsen viderefører bestemmelsen i den tidligere aktieselskabslovs § 137 g, jf. § 138, stk. 4, samt § 136 h, jf. § 138, stk. 2. Der har med selskabslovens bestemmelse ikke været tilsigtet materielle ændringer. § 309, stk. 1, svarer til bestemmelsen om grænseoverskridende fusion, § 289, stk. 1, der bygger på artikel 10, stk. 2, i direktivet om grænseoverskridende fusioner (2005/56/EF).

Ved en grænseoverskridende fusion skal myndighederne i flere lande involveres, ligesom der skal foretages registreringer mv. i flere landes selskabsregistre. I Danmark er den kompetente myndighed Erhvervsstyrelsen.

Som følge af, at der er flere myndigheder involveret, er det nødvendigt, at der udstedes en række attester til brug for registreringen af den grænseoverskridende fusion. Tilsvarende regler kendes blandt andet fra forordningen om SE-selskabet.

Ved en grænseoverskridende spaltning er det på tilsvarende vis nødvendigt med sådanne attester, da der ligeledes er flere myndigheder involveret.

Den foreslåede affattelse af stk. 1 vil som den gældende bestemmelse finde anvendelse både for det indskydende selskab og de modtagende selskaber.

Det foreslås i stk. 1, at hvis der deltager et eller flere bestående danske selskaber i en grænseoverskridende spaltning, så skal Erhvervsstyrelsen udstede en attest til de danske selskaber, der deltager i spaltningen. Attesten udstedes, når alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for spaltningen, er afsluttet.

Ved nationale fusioner og spaltninger regulerer § 250, stk. 1, og § 268, stk. 1, der begge foreslås affattet på ny, hvilke handlinger og formaliteter, der skal opfyldes, for at retsvirkningerne kan indtræde. Tilsvarende bestemmelse for grænseoverskridende fusioner findes i § 289, stk. 1, der foreslås affattet på ny. Se i øvrigt bemærkningerne hertil, jf. lovforslagets § 1, nr. 153.

Den gældende bestemmelse i selskabslovens § 307, stk. 3, fastslår, at hvis der opstår et nyt dansk selskab som led i en grænseoverskridende spaltning, og foretages valg af det øverste ledelsesorgan og eventuel revisor ikke umiddelbart efter, at generalforsamlingen har vedtaget spaltningen, skal der senest 2 uger derefter afholdes generalforsamling i det nye kapitalselskab til valg af ledelse og eventuel revisor. Generalforsamlingen skal endvidere træffe beslutning om, hvorvidt kapitalselskabets kommende årsregnskaber skal revideres, hvis kapitalselskabet ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Det foreslås, at det præciseres i § 309, stk. 1, nr. 5, at henvisningen til bestemmelsen i § 307, stk. 3, om valg af ledelse og eventuel revisor omhandler valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan, så der er sammenhæng mellem ordlyden af bestemmelserne.

Selskabslovens § 307, stk. 3, gælder som de øvrige bestemmelser i selskabsloven om grænseoverskridende spaltninger alene for danske nye selskaber, der opstår som led i gennemførelsen af en grænseoverskridende spaltninger. Hvis der er tale om en grænseoverskridende spaltning, hvor der opstår et nyt norsk selskab, er bestemmelsen i § 307, stk. 3, således ikke relevant, da der ikke opstår et nyt dansk selskab som led i den grænseoverskridende spaltning.

Det foreslåede ændring svarer til den præcisering, der foreslås med hensyn til en national spaltning, jf. lovforslagets § 1, nr. 136, hvor der opstår et nyt selskab.

I § 309, stk. 1, opregnes, hvilke betingelser der skal være iagttaget, før Erhvervsstyrelsen kan udstede en attest for de danske deltagende selskaber i en grænseoverskridende spaltning.

Det foreslås, at det præciseres ved indsættelse af nr. 7 i § 309, at hvis der som led i en grænseoverskridende spaltning dannes et nyt dansk selskab med en ledelsesmodel, hvor det øverste ledelsesorgan er en bestyrelse eller et tilsynsråd, og hvor der derfor også er krav om, at bestyrelsen eller tilsynsrådet ansætter en direktion, jf. § 111, er det et krav for Erhvervsstyrelsens udstedelse af attest for de danske deltagende selskaber, at der er ansat en direktion i det nye danske selskab.

Selskabslovens § 309, stk. 1, gælder som de øvrige bestemmelser i selskabsloven om grænseoverskridende spaltninger alene for de danske deltagende selskaber i spaltning. Hvis der er tale om en grænseoverskridende spaltning, hvor der opstår et nyt svensk selskab, er den foreslåede bestemmelse i § 309, stk. 1, nr. 5, ikke relevant i den konkrete grænseoverskridende spaltning, da det ikke er et nyt dansk selskab, der opstår som led i den grænseoverskridende spaltning.

Selskabsloven medførte blandt andet, at det blev muligt at stifte selskaber med virkning fremad i tid, hvilket ikke var muligt efter de tidligere bestemmelser i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. Ved en stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter kan stiftelsen tillægges virkning 2 uger stiftelsestidspunktet dog ikke senere end tidspunktet for stiftelsens registrering eller anmeldelse til registrering.

Selskabsloven indeholder ikke en udtrykkelig bestemmelse om, at det er muligt at foretage en grænseoverskridende spaltning med virkning fremad i tid. En spaltning kan på en række punkter sidestilles med en stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter, og dette gælder, uanset om der er tale om en national eller grænseoverskridende spaltning. Erhvervsstyrelsen har derfor også oplyst, at styrelsen accepterer, at det kan besluttes, at det regnskabsmæssige virkningstidspunkt af en spaltning kan være efter beslutningerne om at gennemføre spaltningen. Hvis det regnskabsmæssige virkningstidspunkt er efter beslutningerne om at gennemføre spaltningen, finder Erhvervsstyrelsen dog, at styrelsen ikke kan udstede den særlige attest i anledning om den grænseoverskridende spaltning, før det regnskabsmæssige virkningstidspunkt er indtrådt, hvilket skal ses i sammenhæng med, at attesten er Erhvervsstyrelsens tilsagn om, at styrelsen nu endegyldigt er klar til at registrere gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltning. Som følge af selskabslovens regler om stiftelser med virkning fremad i tid fandt styrelsen dog, at det regnskabsmæssige virkningstidspunktet ikke kan være mere end 2 uger efter beslutningerne om at gennemføre spaltningen, dog ikke senere end tidspunktet for registreringen eller anmeldelen til registreringen af vedtagelsen af den grænseoverskridende spaltning.

Med henblik på at opnå klarhed over, hvad der gælder på dette punkt, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i § 309, stk. 2, om grænseoverskridende spaltninger, hvor det regnskabsmæssige virkningstidspunkt er efter tidspunktet for vedtagelsen af gennemførelsen af spaltningen.

I forslaget til § 309, stk. 2, 1. pkt., kodificeres Erhvervsstyrelsens praksis om, at virkningstidspunktet ikke kan være mere end 2 uger efter beslutningerne om at gennemføre spaltningen, dog ikke senere end tidspunktet for spaltningens registrering eller anmeldelse til registrering. Hvis der er tale om en spaltning, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af spaltningen den 21. april 2013, kan virkningstidspunktet af spaltningen maksimalt være 2 uger denne dato, og hvis spaltningen anmeldes til registrering den 1. maj 2013, kan virkningstidspunktet dog ikke være efter denne dato.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at hvis der er tale om en grænseoverskridende spaltning med virkning efter beslutningerne om gennemførelsen af transaktionerne, er der endvidere et krav om, at det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre spaltningen skal være i samme regnskabsår for de deltagende kapitalselskaber, svarende til, hvad Erhvervsstyrelsen også har stillet krav om i praksis. Dette yderligere krav skal ses i sammenhæng med, at der for det indskydende selskab, hvis det ophører som led i den grænseoverskridende spaltning, er krav om, at eventuelle årsrapporter for afsluttede regnskab skal godkendes senest samtidigt med gennemførelsen af spaltningen. Hvis der er tale om en spaltning, hvor de deltagende selskaber, herunder det indskydende selskab har kalenderåret som regnskabsår, og der den 23. december 2012 besluttes gennemført en spaltning med virkning fra den 1. januar 2013, vil det indskydende selskab på tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt have afsluttet regnskabsåret for 2012, og der er derfor krav om, at årsrapporten for denne regnskabsperiode skal godkendes senest samtidig med beslutningen om at gennemføre transaktionen, men på dette tidspunkt er regnskabsåret endnu ikke afsluttet.

Det foreslåede krav medfører, at hvis der er tale om en spaltning, der skal have regnskabsmæssig virkning den 1. januar 2013, og de deltagende selskaber har kalenderåret som regnskabsår, kan beslutningen om gennemførelsen af spaltningen tidligst træffes den 1. januar 2013, og det er for det indskydende selskab, hvis det ophører som led i spaltningen, endvidere krav, at årsrapporten for 2012 godkendes senest samtidigt med gennemførelsen af spaltningen.

Forslaget til selskabslovens § 309, stk. 2, gælder som de øvrige bestemmelser i selskabsloven om grænseoverskridende spaltninger alene for de danske deltagende selskaber i spaltningen. Hvis der er tale om en grænseoverskridende spaltning, hvor det indskydende selskab er et dansk selskab, og det modtagende selskab er et norsk selskab, vil § 309, stk. 2, alene finde anvendelse i forhold til det danske deltagende selskab.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer. Forslaget indebærer således ingen ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til selskabslovens § 309, stk. 1, finder ikke anvendelse, idet de erstattes af ovenstående bemærkninger. De øvrige bemærkninger til § 309 vil derimod fortsat være gældende.

Til nr. 169

I lovforslagets § 1, nr. 168, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 309, og at de eksisterende bestemmelser i stk. 2 til 4 i forlængelse heraf flyttes til stk. 3 til 5. Som konsekvens heraf foreslås den eksisterende henvisning til stk. 2 ændret til en henvisning til stk. 3.

Til nr. 170

Selskabslovens § 312, stk. 1, henviser til en række bestemmelser i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, herunder § 33. Denne henvisning skulle rettelig være til bestemmelserne i §§ 3-14. Henvisningsfejlen foreslås rettet.

Til nr. 171

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel i selskabsloven, der omhandler grænseoverskridende flytning af hjemsted.

§ 318 a

Ved en grænseroverskridende flytning af hjemsted forstås, at et selskab flytter sit hjemsted fra et EU/EØS-land til et andet EU/EØS-land.

I stk. 1 foreslås det, at kapitalselskaber skal have mulighed for at flytte fra Danmark, jf. dog stk. 2 og 3 nedenfor.

Der eksisterer ikke et direktiv om grænseoverskridende flytning af hjemsted, således som det eksempelvis er tilfældet med reglerne om grænseoverskridende fusion, der bygger på direktivet om grænseoverskridende fusioner.

Ligesom ved grænseoverskridende fusioner er der imidlertid ved en flytning af et selskabs hjemsted fra et EU/EØS-land til et andet EU/EØS-land et særligt hensyn at tage til blandt andet selskabsdeltagere og medarbejdere. I forhold til selskabsdeltagerne skal det nævnes, at hvis der er tale om misbrugstilfælde, vil § 108 konkret kunne finde anvendelse.

De foreslåede regler om grænseoverskridende flytning af hjemsted er inspireret af reglerne om grænseoverskridende fusion. Det er imidlertid nødvendigt at foretage visse tilpasninger, idet der ved en flytning i modsætning til en fusion alene er involveret et enkelt selskab. Dette betyder, at det er den samme juridiske enhed før og efter flytningen, hvilket bl.a. medfører, at kapitalejerne beholder deres kapitalandele i selskabet. Reglerne omkring vederlæggelse er således ikke relevante ved grænseoverskridende flytninger.

Bestemmelserne om vederlæggelse og om kontrollen af vederlaget i reglerne om grænseoverskridende fusioner og spaltninger er som følge heraf ikke medtaget i de foreslåede regler om grænseoverskridende flytninger. Ovenstående fører også til, at der i modsætning til nationale og grænseoverskridende fusioner og spaltninger ikke er foreslået en regel om udarbejdelse af en mellembalance, hvis planen underskrives lang tid efter den periode, som selskabet senest har aflagt regnskab for.

På nuværende tidspunkt er der ikke EU-regulering om grænseoverskridende flytning af hjemsted. Den manglende EU-regulering om grænseoverskridende flytninger gør, at det ikke er sikkert, at den lovgivning, som det pågældende selskab henhørte under før den påtænkte flytning, eller som selskabet vil komme til at henhøre under efter den påtænkte flytning, åbner op for grænseoverskridende flytning af hjemsted. Dette er imidlertid en nødvendighed for, at det i praksis skal være muligt at foretage en grænseoverskridende flytning af hjemsted. Det foreslås som følge heraf i § 318 a, stk. 2, at hvis en grænseoverskridende flytning af hjemsted skal kunne gennemføres, er det en forudsætning, at lovgivningen, som selskabet flytter til eller fra, også tillader grænseoverskridende flytning af hjemsted.

Den manglende EU-retlige regulering af grænseoverskridende flytninger kan endvidere betyde, at det ikke er sikkert, at den lovgivning, som selskabet kommer til at høre under efter flytningen, indeholder bestemmelser til beskyttelse af de danske medarbejderes eventuelle velerhvervede rettigheder til medbestemmelse. Det må imidlertid anses for afgørende, at der ligesom ved de grænseoverskridende fusioner og spaltninger tages tilstrækkeligt hensyn hertil, således at danske medarbejdere ikke fortaber en sådan ret ved, at dansk selskab flytter dets hjemsted til et andet EU/EØS-land, jf. forslaget til stk. 3. Hvis et dansk selskab således skal flytte sit hjemsted til et andet EU/EØS-land, er det således en forudsætning, at der er en sådan beskyttelse af det danske selskabs medarbejderes ret til medbestemmelse i den lovgivning, som selskabet kommer til at høre under efter flytningen. Beskyttelsen skal svare til den beskyttelse, der følger af direktivet om grænseoverskridende fusioner.

§ 318 b

Ved et selskabs flytning af dets hjemsted fra Danmark til et andet EU/EØS-land er det afgørende, at kapitalejerne i selskabet får en række oplysninger om den påtænkte flytning af selskabets hjemsted.

Det foreslås som følge heraf i § 318 b, at der ligesom ved nationale og grænseoverskridende fusioner og spaltninger skal udarbejdes en plan, hvis et selskab påtænkes flyttet til et andet EU/EØS-land.

Dette svarer også til, hvad der gælder for SE-selskaber, når disse påtænkes flyttet til et andet land.

De foreslåede indholdskrav til planen svarer til de krav, der opstilles i SE-loven til en flytteplan ved et SE-selskabs flytning af hjemsted.

En plan ved fusion eller spaltning skal senest være underskrevet ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for fusionens eller spaltningens regnskabsmæssige virkning indgår.

Det foreslås i stk. 2, at denne frist for underskrivelsen af planen også skal gælde for flytteplanen, der skal udarbejdes ved grænseoverskridende flytning af hjemsted. Dette medfører, at hvis der er tale om et selskab, der har kalenderåret som regnskabsår, og som ønsker at flytte sit hjemsted til et andet EU-land pr. 1. januar 2013, skal flytteplanen være underskrevet senest 31. december 2013.

§ 318 c

Det fremgår af bestemmelserne om nationale og grænseoverskridende fusioner og spaltninger, at det centrale ledelsesorgan i hvert af de deltagende bestående selskaber skal udarbejde en skriftlig redegørelse, i hvilken planen forklares og begrundes. Redegørelsen skal indeholde en omtale af fastsættelsen af vederlaget for kapitalandelene i det ophørende selskab, herunder om der har været særlige vanskeligheder forbundet med denne fastsættelse.

Hensynet bag kravet om udarbejdelse af en redegørelse ved en fusion eller spaltning gør sig tilsvarende gældende ved et selskabs grænseoverskridende flytning af hjemsted. Det foreslås som følge heraf i § 318 c, at hvis et dansk selskab påtænker at flytte sit hjemsted fra Danmark til et andet EU/EØS-land, skal medlemmerne af det centrale ledelsesorgan udarbejde en redegørelse, hvor planen nærmere forklares. Som nævnt i bemærkningerne til § 318 a er reglerne om vederlæggelse ikke relevante ved grænseoverskridende flytninger. Redegørelsen ved en grænseoverskridende flytning skal som følge heraf ikke indeholde en omtale af fastsættelsen af vederlaget.

Ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger er der et supplerende krav i forhold til de nationale transaktioner om, at der i redegørelsen skal være en omtale af fusionens eller spaltningens følger i forhold til kapitalejerne, kreditorer og medarbejdere.

Det foreslås at en flytteredegørelse på tilsvarende vis også skal omtale flytningens følger i forhold til kapitalejerne, kreditorerne og medarbejderne.

§ 318 d

Ved nationale og grænseoverskridende fusioner og spaltninger skal en vurderingsmand udarbejde en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter transaktionens gennemførelse.

Ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger er de danske regler om kreditorbeskyttelse således relevante for de deltagende selskaber, der hører under dansk lovgivning.

Det foreslås derfor, at der også ved et dansk selskabs flytning af hjemsted til et andet EU/EØS-land skal være krav om indhentelse af en sådan vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Ved nationale og grænseoverskridende fusioner og spaltninger har kapitalejerne i visse tilfælde mulighed for i enighed at beslutte, at der ikke skal udarbejdes en erklæring om kreditorernes stilling. Hvis erklæringen fravælges, har kreditorerne dog ret til at anmelde deres krav.

På tilsvarende vis foreslås det, at kapitalejerne også ved grænseoverskridende flytninger af hjemsted fremover i enighed vil kunne beslutte, at der ikke skal udarbejdes en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, mod at kreditorerne får mulighed for at anmelde deres krav. Hvis kapitalejerne fravælger erklæringen, foreslås det således, at kreditorerne får de samme rettigheder, som de ville have haft, hvis vurderingsmanden var kommet frem til, at kreditorerne ikke vil være tilstrækkeligt sikret efter transaktionen.

§ 318 e

Forslaget til § 318 e omhandler kreditorernes rettigheder, hvis det i vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling konkluderes, at kreditorerne i selskabet ikke vil være tilstrækkeligt sikrede efter flytningen, eller hvis der slet ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand.

Forslaget til § 318 e er identisk med de tilsvarende bestemmelser om kreditorernes rettigheder ved nationale og grænseoverskridende fusioner og spaltninger.

§ 318 f

Det følger af selskabsloven, at planen ved en national fusion eller spaltning skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter planen er underskrevet af samtlige medlemmer af selskabets relevante ledelsesorgan. Tilsvarende gælder ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger samt ved SE-selskabers flytning af hjemsted fra et EU/EØS-land til et andet EU/EØS-land.

Det foreslås i § 318 f, at der indsættes en tilsvarende bestemmelse om indsendelse af flytteplan mv. ved et dansk selskabs flytning af hjemsted fra Danmark til et andet EU/EØS-land.

§ 318 g

Beslutningen om gennemførelsen af en fusion eller spaltning må tidligst træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har bekendtgjort modtagelsen af planen og vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes retsstilling. Dette gælder både ved nationale og grænseoverskridende transaktioner.

I forslaget til § 318 g, stk. 1, foreslås det på tilsvarende vis, at der indsættes en tilsvarende bestemmelse for grænseoverskridende flytning af hjemsted. Det foreslås i 2. pkt. ligesom ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger, at det tydeliggøres, at hvis et kapitalselskab har fravalgt udarbejdelsen af vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes retsstilling, kan beslutningen om at gennemføre hjemstedsflytningen tidligst træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har offentliggjort fravalget af erklæringen, eller at kreditorerne ikke er tilstrækkelig sikrede.

Ved en grænseoverskridende fusion, hvor et eller flere af de ophørende selskaber er danske selskaber, er der krav om, at årsrapporterne for de danske ophørende selskabers eventuelle regnskabsperioder, der er afsluttet inden fusionens regnskabsmæssige virkningstidspunkt, godkendes af generalforsamlingen senest samtidigt med beslutningen om at gennemføre fusionen.

Det foreslås i stk. 2, at det ved grænseoverskridende flytninger af hjemsted på tilsvarende vis er krav om, at årsrapporten for regnskabsperioder, der er afsluttet inden flytningens virkningstidspunkt, skal være godkendt senest samtidigt med beslutningen om at gennemføre flytningen.

Hvis en flytning skal have regnskabsmæssig virkning pr. 1. januar 2013, og det danske selskab, der skal flytte, har kalenderåret som regnskabsåret, vil selskabets sidste årsrapport omfatte 2012, og årsrapporten for 2012 skal være godkendt af generalforsamlingen senest samtidigt med, at der træffes beslutning om gennemførelsen af flytningen. Det flyttende selskab skal derimod ikke aflægge årsrapport for 2013, og dette gælder, uanset om beslutningen om gennemførelsen af den grænseoverskridende flytning eksempelvis først træffes den 1. april 2014.

Det foreslås i stk. 3, at kreditorer, der anmoder herom, skal have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om flytningens eventuelle gennemførelse, hvilket svarer til, hvad der også gælder ved nationale og grænseoverskridende fusioner og spaltninger.

Såvel ved nationale som ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger er det et krav, at gennemførelsen skal vedtages i overensstemmelse med indholdet af den bekendtgjorte plan. Sker dette ikke, anses den påtænkte transaktion for bortfaldet.

I forslaget til stk. 4 foreslås det på tilsvarende vis, at der indsættes en tilsvarende bestemmelse for grænseoverskridende flytning af hjemsted.

Ved nationale og grænseoverskridende fusioner og spaltninger er der krav om, at fusions- eller spaltningsdokumenterne skal fremlægges til eftersyn for kapitalejerne senest 4 uger før en eventuel beslutning om gennemførelse af spaltningen, medmindre kapitalejerne i enighed beslutter, at dokumenterne ikke skal fremlægges forud for generalforsamlingen, jf. dog forslaget til stk. 5.

Det foreslås i stk. 5, at der ligeledes indsættes en bestemmelse herom, som gælder, når et dansk selskabs hjemsted påtænkes flyttet til et andet EU/EØS-land.

Det foreslås i stk. 6, at kapitalejere, der anmoder herom, vederlagsfrit skal have adgang til dokumenterne opregnet i det foreslåede stk. 4, svarende til, hvad der også gælder i dag både ved nationale og grænseoverskridende fusioner samt ved nationale spaltninger

Ved en fusion er fusionsredegørelsen et af de dokumenter, der skal fremlægges.

I henhold til artikel 7 i direktivet om grænseoverskridende fusioner (2005/56/EF) skal fusionsredegørelsen ved grænseoverskridende fusioner stilles til rådighed for kapitalejerne og medarbejderrepræsentanterne eller, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter i det konkrete selskab, for medarbejderne selv. Det fastslås som følge heraf i reglerne om grænseoverskridende fusioner, at fusionsredegørelsen ved en grænseoverskridende fusion skal fremlægges både for kapitalejerne og for medarbejderrepræsentanterne eller for medarbejderne selv, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter i selskabet. I reglerne om grænseoverskridende spaltninger er der en tilsvarende bestemmelse.

Hensynet til medarbejderne, der begrunder, at redegørelsen ved en grænseoverskridende fusion eller spaltning også skal fremlægges for medarbejderrepræsentanterne eller medarbejderne selv, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter i selskabet, gør sig også gældende, når et dansk selskab flytter hjemsted fra Danmark til et andet EU/EØS-land.

Det foreslås i forlængelse heraf, at der indsættes et stk. 7 om, at redegørelsen ved grænseoverskridende flytning af hjemsted også skal fremlægges til eftersyn for medarbejderrepræsentanterne eller for medarbejderne selv, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter i selskabet.

§ 318 h

I § 318 h foreslås det, at beslutningen om at flytte et dansk selskabs hjemsted fra Danmark til et andet EU-land skal træffes af generalforsamlingen. Det foreslås, at beslutningen skal træffes med 2/3 flertal, jf. § 106, samt de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde om opløsning eller grænseoverskridende flytning af hjemsted. Herved kommer vedtagelseskravet til at svare til det krav, der stilles til generalforsamlingens vedtagelse af en grænseoverskridende fusion.

Ligesom ved fusioner og spaltninger foreslås det, at hvis selskabet er under likvidation, kan flytningen kun besluttes, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt, og hvis generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen, jf. § 231.

§ 318 i

Ved fusioner og spaltninger skal det centrale ledelsesorgan underrette generalforsamlingen, hvor der skal træffes beslutning om en fusions eller spaltnings eventuelle gennemførelse. Underretningen skal indeholde alle væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtrådt mellem dagen for udarbejdelsen af planen og dagen for den generalforsamling, der skal træffe beslutning om gennemførelsen af transaktionen.

For at kapitalejerne også kan træffes beslutningen om flytningen af et selskabs hjemsted til et andet EU/EØS-land på et så oplyst grundlag som muligt, foreslås det i § 318 i, at der ligeledes skal ske underretning af generalforsamlingen ved en grænseoverskridende flytning af hjemsted.

§ 318 j

Direktivet om grænseoverskridende fusioner (2005/57/EF) fastslår i artikel 9, stk. 2, at generalforsamlingen i et selskab, der deltager i en grænseoverskridende fusion, kan gøre fusionen betinget af, at der efterfølgende afholdes en ny generalforsamling, hvor de fastlagte retningslinjer for arbejdstagernes medbestemmelse i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, godkendes. Denne direktivbestemmelse er gennemført i § 284. En tilsvarende bestemmelse er også indført med hensyn til grænseoverskridende spaltninger, jf. § 304.

Det vurderes også som hensigtsmæssigt, at generalforsamlingen ved vedtagelsen af gennemførelsen af et selskabs flytning af hjemsted fra Danmark til et andet EU/EØS-land kan gøre vedtagelsen betinget af en efterfølgende godkendelse af retningslinjerne for medarbejdernes medbestemmelse, jf. § 318 j.

§ 318 k

I henhold til artikel 4, stk. 2, 2. pkt., i direktivet om grænseoverskridende fusioner (2005/56/EF) kan medlemsstaterne indføre bestemmelser til en passende sikring af minoritetsaktionærer eller minoritetsanpartshavere, der har modsat sig grænseoverskridende fusion. Direktivet omtaler ikke, hvorledes beskyttelsen af de pågældende kapitalejere kan finde sted. I medfør af denne direktivbestemmelse er der i regler­ne om grænseoverskridende fusion indsat en bestemmelse om, at kapitalejerne i et dansk selskab, der ophørte som led i en grænseoverskridende fusion, har ret til at kræve sig indløst. Dette svarer til, hvad der var indført i dansk ret i medfør af SE-forordningens artikel 24, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser til sikring af en passende beskyttelse af mindretalsaktionærer, der har udtalt sig imod fusionen. Reglerne om grænseoverskridende spaltning indeholder ligeledes en sådan bestemmelse om indløsning af kapitalejerne i et dansk indskydende selskab.

Hensynet bag muligheden for at kræve sig indløst ved disse grænseoverskridende transaktioner er, at en kapitalejer ikke mod sin egen vilje skal blive kapitalejer i et selskab i et andet land underlagt et andet lands retsregler.

Dette hensyn gør sig tilsvarende gældende, hvis et selskab flytter hjemsted fra Danmark til et andet EU/EØS-land. Konsekvensen af flytningen er således, at kapitalejerne bliver kapitalejer i et selskab i et andet land underlagt et andet lands retsregler.

Det foreslås som følge heraf i § 318 k, at kapitalejerne i et dansk selskab i forbindelse med en flytning af selskabets hjemsted til et andet EU/EØS-land kan kræve sig indløst af selskabet.

§ 318 l

Anmeldelsen af en vedtagen fusion eller spaltning skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen om transaktionens gennemførelse blev truffet.

Hertil kommer, at en anmeldelse om gennemførelse af en fusion eller spaltning senest skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for fusionens eller spaltningens regnskabsmæssige virkning indgår, dog senest 1 år efter styrelsens bekendtgørelse af modtagelse af planen, hvis der er udarbejdet en plan.

Ovennævnte frister gælder både ved nationale og grænseoverskridende fusioner og spaltninger.

Et selskab, der påtænker at gennemføre en fusion eller spaltning, skal aflevere årsrapport ligesom alle andre selskaber. Det er som følge heraf ikke muligt at få en udsættelse af indsendelsesfristen under henvisning til, at man påtænker at deltage i en fusion. Ovenstående vil også gøre sig gældende ved grænseoverskridende flytninger af hjemsted.

Det foreslås som følge heraf i forslaget til § 318 l, at fristerne fra fusioner og spaltninger også skal gælde ved et selskabs flytning af dets hjemsted fra Danmark til et andet EU/EØS-land.

§ 318 m

Ved en grænseoverskridende fusion eller spaltning skal myndighederne i flere lande involveres, ligesom der skal foretages registreringer mv. i flere landes selskabsregistre. Som følge af, at der er flere myndigheder involveret, indeholder direktivet om grænseoverskridende fusioner regler, der bygger på den forudsætning, at det er nødvendigt, at der udstedes en række attester til brug for registreringen af den grænseoverskridende fusion. Tilsvarende regler kendes blandt andet fra forordningen om SE-selskabet.

Ved et selskabs flytning af hjemsted fra et EU/EØS-land til et andet EU/EØS-land er det på tilsvarende vis nødvendigt med sådanne attester, da der ligeledes er flere myndigheder involveret.

Det foreslås som følge heraf i § 318 m, stk. 1, at ved et dansk selskabs flytning af dets hjemsted til et andet EU/EØS-land skal Erhvervsstyrelsen ved modtagelsen af anmeldelsen om gennemførelse af den grænseoverskridende flytning af hjemsted påse, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for flytningen, er afsluttet. Når alle formaliteterne er opfyldt, udsteder Erhvervsstyrelsen en attest herom. Attesten er endeligt bevis på, at alle formaliteter er opfyldt og kan som følge heraf først udstedes, når

1) flytningen er besluttet af generalforsamlingen i det danske selskab,

2) eventuelle krav fra kreditorerne efter § 318 e er afgjort, og

3) eventuelle krav om indløsning er afgjort, jf. § 318 k.

Selskabsloven medførte blandt andet, at det blev muligt at stifte selskaber med virkning fremad i tid, hvilket ikke var muligt efter de tidligere bestemmelser i aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven. Ved en stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter kan stiftelsen tillægges virkning 2 uger efter stiftelsestidspunktet dog ikke senere end tidspunktet for stiftelsens registrering eller anmeldelse til registrering.

Selskabsloven indeholder ikke en udtrykkelig bestemmelse om, at det er muligt at foretage en national eller grænseoverskridende fusion eller spaltning med virkning frem i tid. En fusion og en spaltning kan på en række punkter sidestilles med en stiftelse ved indskud af andre værdier end kontanter, og dette gælder, uanset om der er tale om en national eller grænseoverskridende fusion. Erhvervsstyrelsen har derfor også oplyst, at styrelsen accepterer, at det kan besluttes, at det regnskabsmæssige virkningstidspunkt af en fusion eller en spaltning kan være efter beslutningerne om at gennemføre fusionen eller spaltningen. Hvis det regnskabsmæssige virkningstidspunkt er efter beslutningerne om at gennemføre en grænseoverskridende fusion eller spaltning, finder Erhvervsstyrelsen dog, at styrelsen ikke kan udstede den særlige attest i anledning om den grænseoverskridende fusion, før det regnskabsmæssige virkningstidspunkt er indtrådt, hvilket skal ses i sammenhæng med, at attesten er Erhvervsstyrelsens tilsagn om, at styrelsen nu endegyldigt er klar til at registrere gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion. Som følge af selskabslovens regler om stiftelser med virkning fremad i tid fandt styrelsen dog, at det regnskabsmæssige virkningstidspunktet ikke kan være mere end 2 uger efter beslutningerne om at gennemføre fusionen eller spaltningen, dog ikke senere end tidspunktet for registreringen eller anmeldelen til registreringen af vedtagelsen af den grænseoverskridende fusion.

Med henblik på at opnå klarhed over, hvad der gælder på dette punkt, er det i lovforslagets § 1, nr. 153 og nr. 168, foreslået præciseret, hvad der gælder ved en grænseoverskridende fusion eller spaltning, hvor det regnskabsmæssige virkningstidspunkt er efter tidspunktet for vedtagelsen af gennemførelsen af fusionen eller spaltningen.

Det vurderes, at der på dette punkt skal gælde de samme regler om grænseoverskridende fusioner og spaltninger samt grænseoverskridende flytninger af hjemsted, jf. det foreslåede stk. 2.

Det foreslåede krav medfører, at hvis der er tale om en flytning af hjemsted, der skal have regnskabsmæssig virkning den 1. januar 2013, og det pågældende selskab har kalenderåret som regnskabsår, kan beslutningen om gennemførelsen af fusionen tidligst træffes den 1. januar 2013, og der er endvidere krav om, at årsrapporten for 2012 godkendes senest samtidigt med gennemførelsen af flytningen.

Hvis generalforsamlingen i overensstemmelse med forslaget til § 318 j har gjort vedtagelsen af den grænseoverskridende flytning betinget af, at generalforsamlingen efterfølgende godkender de fastlagte retningslinjer for medarbejdernes medbestemmelse, kan attesten først udstedes, når generalforsamlingen har foretaget denne efterfølgende godkendelse.

Den kompetente myndighed i det nye hjemland for selskabet foretager herefter registreringen af selskabet, hvorefter myndigheden giver meddelelse til Erhvervsstyrelsen, som er den kompetente myndighed i Danmark, om, at flytningen nu er registreret i dette lands selskabsregister. Herefter registrerer Erhvervsstyrelsen, at selskabet er flyttet, jf. forslaget til stk. 3.

Den foreslåede registreringsrækkefølge svarer til, hvad der gælder ved grænseoverskridende fusioner samt ved SE-selskabers flytning af hjemsted.

§ 318 n

Som nævnt i bemærkningerne til § 318 m er der ved en grænseoverskridende flytning af hjemsted flere myndigheder involveret, hvilket gør det nødvendigt at indføre et attest­institut svarende til det, der kendes bl.a. fra reglerne om grænseoverskridende fusioner.

Dette gør sig også gældende, når et selskab fra et andet EU/EØS-land ønsker at flytte sit hjemsted til Danmark.

I forlængelse af dette foreslås det i § 318 n, der omhandler flytninger til Danmark, at Erhvervsstyrelsen, der er kompetent myndighed i Danmark, ved en flytning af et selskabs hjemsted fra et andet EU/EØS-land til Danmark skal have en attest fra den kompetente myndighed i det land, hvor selskabet hidtil har haft hjemsted, om, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for flytningen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere flytningen af hjemsted, jf. stk. 1.

Efter modtagelsen af attesten registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende flytning af hjemsted til Danmark og underretter hurtigst muligt derefter den kompetente myndighed i det land, hvor selskabet hidtil har haft hjemsted om, at flytningen nu er registreret, jf. stk. 2. Flytningen kan først registreres, når selskabet opfylder de krav, der er i selskabsloven til den pågældende type selskab, herunder med hensyn til selskabskapital og vedtægtsforhold i øvrigt. Dette vil konkret eksempelvis kunne betyde, at et selskab, der flytter hjemsted til Danmark som led i flytningen vil blive nødt til at foretage en kapitalforhøjelse, hvis der er tale om et aktieselskab, som ikke opfylder dansk lovs minimumskrav til selskabskapitalen i et aktieselskab. Der kan også blive tale om en ændring af selskabets vedtægter som led i flytningen eksempelvis, hvis vedtægternes bestemmelser om valg af ledelsesmedlemmer ikke er i overensstemmelse med de danske regler herom.

Det foreslås i stk. 3, at en grænseoverskridende flytning af hjemsted til Danmark skal have virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer flytningen. Dette svarer til, at en grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende selskab i fusion har hjemsted i Danmark, har virkning fra det tidspunkt, hvor Erhvervsstyrelsen har foretaget registreringen af den grænseoverskridende fusion i relation til det fortsættende selskab.

Ved en flytning af hjemsted er der tale om, at et eksisterende selskab flytter fra et EU/EØS-land til et andet. Det er således det samme selskab, der eksisterer både før og efter flytningen. Det foreslås som følge heraf i stk. 4, at reglerne i kapitel 3 om stiftelse ikke skal finde anvendelse, når et selskab ved en grænseoverskridende flytning af hjemsted flytter sit hjemsted fra et andet EU/EØS-land til Danmark.

§ 318 o

Ved indførelse af regler om grænseoverskridende fusioner blev det fundet afgørende, at en fusion ikke måtte betyde, at medarbejderne mistede eventuelle velerhvervede rettigheder med hensyn til medbestemmelse.

Hensynet bag reglerne om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner gør sig tilsvarende gældende ved en grænseoverskridende flytning af hjemsted, hvor et selskab flytter hjemsted fra et EU/EØS-land til et andet EU/EØS-land.

Det foreslås som følge heraf i § 318 o, at medarbejderne i et selskab, der flytter til Danmark, får mindst de samme rettighederne med hensyn til medbestemmelse, som medarbejderne har ved grænseoverskridende fusioner.

Af § 318 a fremgår det, at det skal være en forudsætning for, at et dansk selskab kan flytte sit hjemsted til et andet EU/EØS-land, at der er en beskyttelse af medarbejdernes ret til medbestemmelse, hvis de har en sådan ret.

Bestemmelserne, der henvises til i forslaget til § 318 o, vil finde anvendelse, når selskabet efter flytningen skal have hjemsted i Danmark.

Med begrebet »de fornødne tilpasninger« sigtes der særligt til, at der ved en flytning kun er et enkelt deltagende selskab, og at der er tale om den samme juridiske person før og efter flytningen. Dette betyder, at kravet i bestemmelsen i § 315 samt § 15, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. § 312, der indeholder krav om, at medarbejderne fra mindst to lande i visse tilfælde skal stemme for, kan således eksempelvis ikke anvendes efter ordlyden, når der er tale om en flytning, og må som følge heraf tilpasses.

Til nr. 172

Der er tale om en ændring af sproglig karakter, der præciserer bestemmelsernes anvendelsesområde. Den foreslåede ændring indebærer ikke ændring af den gældende retstilstand.

Til nr. 173

Ved stiftelser er det et grundlæggende krav, at tegningen af kapitalandelene ikke er betinget og ikke sker til underkurs. Hensynet bag disse grundlæggende krav er beskyttelse af kreditorer.

En omdannelse af et anpartsselskab til et aktieselskab kan på en række punkter sidestilles med en stiftelse af et aktieselskab ved indskud af en bestående virksomhed, hvilket også er baggrunden for, at der stilles krav om udarbejdelse af en vurderingsberetning, jf. § 319, stk. 1, 2. pkt., ved sådanne omdannelser.

Det foreslås, at det præciseres i § 319, stk. 1, at forbuddet mod udstedelse af kapitalandele til underkurs også gælder ved omdannelser af anpartsselskaber til aktieselskaber svarende til de foreslåede præciseringer med hensyn til omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber og ved omdannelse af partnerselskaber til aktieselskaber. Erhvervsstyrelsen har været af den opfattelse, at forbuddet også var gældende i disse tilfælde, men der har ikke været en udtrykkelig bestemmelse herom.

De hidtil gældende bemærkninger til § 319, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 334, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5624), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 174

Ved stiftelser er det et grundlæggende krav, at tegningen af kapitalandelene ikke er betinget og ikke sker til underkurs. Hensynet bag disse grundlæggende krav er beskyttelse af kreditorer.

En omdannelse af et partnerselskab til et aktieselskab kan på en række punkter sidestilles med en stiftelse af et aktieselskab ved indskud af en bestående virksomhed, hvilket også er baggrunden for, at der stilles krav om udarbejdelse af en vurderingsberetning, jf. § 324, stk. 1, 2. pkt., ved sådanne omdannelser.

Det foreslås, at det præciseres i § 324, stk. 1, 3. pkt., at forbuddet mod udstedelse af kapitalandele til underkurs også gælder ved omdannelser af partnerselskaber til aktieselskaber svarende til de foreslåede præciseringer med hensyn til omdannelse af anpartsselskaber til aktieselskaber og ved omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber. Erhvervsstyrelsen har været af den opfattelse, at forbuddet også var gældende i disse tilfælde, men der har ikke været en udtrykkelig bestemmelse herom.

De hidtil gældende bemærkninger til § 324, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 339, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5625 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 175

§ 326 omhandler udarbejdelse af en omdannelsesplan i forbindelse med omdannelse af et andelsselskab med begrænset ansvar til et aktieselskab.

Selskabsloven medførte, at det i visse tilfælde blev muligt for kapitalejerne i enighed at fravælge udarbejdelsen af planen ved fusioner og spaltninger.

Reglerne om omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber bygger på reglerne om fusion.

Muligheden for at fravælge planen har i praksis vist sig som en hensigtsmæssig fleksibilitet for selskaberne, og det foreslås som følge heraf, at § 326 affattes på ny, således at der gives mulighed for, at andelshaverne ved en omdannelsen af et andelsselskab til aktieselskab i enighed kan fravælge omdannelsesplanen.

Det foreslås i stk. 1, at det centrale ledelsesorgan i andelsselskabet som udgangspunkt fortsat skal oprette og underskrive en omdannelsesplan.

I det foreslåede stk. 2 gives der mulighed for, at andelshaverne i enighed kan fravælge udarbejdelsen af planen. Hvis planen fravælges, er der en række krav til andelshavernes beslutning om at gennemføre omdannelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 186.

Det foreslås i stk. 3, at hvis der er udarbejdet en omdannelsesplan, skal omdannelsesplanen indeholde oplysningerne og bestemmelserne, der er opregnet i bestemmelsen. Det foreslåede stk. 3 svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i § 326.

Efter den gældende bestemmelse i stk. 1, nr. 8, skal omdannelsesplanen blandt andet indeholde oplysning om det tidspunkt, omdannelsen regnskabsmæssigt skal have virkning.

Ved en omdannelse er det den samme juridiske person, der eksisterer både før og efter omdannelsen. Der er derfor ikke behov for, at der angives regnskabsmæssigt virkningstidspunkt for omdannelsen. Det foreslås som følge heraf, at det eksisterende oplysningskrav § 326, stk. 1, nr. 8, ikke videreføres. Som konsekvens af forslaget om, at der fremover ikke skal opereres med regnskabsmæssig virkning af omdannelsen af et andelsselskab med begrænset ansvar til aktieselskab, foreslås den eksisterende anmeldelsesfrist i § 326, stk. 2, der relaterer sig til det regnskabsmæssige virkningstidspunkt, ikke videreført.

De hidtil gældende bemærkninger til § 326, jf. specielle bemærkninger til § 341: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5627), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 176

I henhold til selskabslovens § 327 skal der ved en omdannelse af et andelsselskab til aktieselskab som udgangspunkt udarbejdes en skriftligt redegørelse (omdannelsesredegørelsen), i hvilken omdannelsesplanen forklares og begrundes

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 175, at det fremover bliver muligt for andelshaverne i enighed at fravælge omdannelsesplanen.

Som konsekvens heraf foreslås ordlyden af § 327, stk. 1, præciseret, således at det er den påtænkte omdannelse, der skal forklares i omdannelsesredegørelsen. Med den foreslåede ændring vil bestemmelsens ordlyd tage højde for de tilfælde, hvor omdannelsesplanen er fravalgt. Det vil fortsat være muligt for kapitalejerne i enighed at fravælge udarbejdelsen af omdannelsesredegørelsen.

Den foreslåede ændring medfører ikke materielle ændringer.

De hidtil gældende bemærkninger til § 327, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 342, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5627 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 177

Selskabslovens § 328 fastslår, hvornår der skal udarbejdes en mellembalance i forbindelse med en omdannelse af et andelsselskab til et aktieselskab. Bestemmelsen viderefører den tidligere aktieselskabslovs § 134 b, stk. 2, 2. pkt., jf. § 135, stk. 2. Selskabslovens § 328, stk. 2, medførte en materiel ændring i forhold til de tidligere bestemmelser, idet der indførtes mulighed for, at andelshaverne i enighed kunne beslutte at fravælge udarbejdelse af en mellembalance.

Som følge af, at det i § 326 foreslås, at det skal være muligt for andelshaverne i enighed at beslutte, at en omdannelsesplan ikke udarbejdes, foreslås det, at § 328 affattes på ny, således at bestemmelsen svarer til den tilsvarende bestemmelse om udarbejdelse af mellembalance i forbindelse med en fusion.

I henhold til årsregnskabslovens § 4 kan et andelsselskab i visse tilfælde erstatte en årsrapport med en undtagelseserklæring.

Det foreslås som følge heraf, at der affattelsen af § 328, stk. 1, 1. pkt., tages højde for, at der ikke i alle tilfælde er udarbejdet årsrapport for andelsselskabet.

Det foreslås endvidere, at 2. og 3. pkt., flyttes til en ny bestemmelse i stk. 3, således at bestemmelsens opbygning svarer til de tilsvarende bestemmelser vedr. fusioner og spaltninger. Det findes således hensigtsmæssigt, at de bestemmelser, som er gentagelsen så vidt muligt er ens formuleret.

Det fremgår af selskabslovens § 328, stk. 1, 1. pkt., at hvis omdannelsesplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som virksomhedens seneste årsrapport vedrører, skal der udarbejdes en mellembalance, medmindre undtagelsen i stk. 2 finder anvendelse.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 175, at det fremover i visse tilfælde skal være muligt at fravælge omdannelsesplanen i enighed.

Som konsekvens heraf foreslås det, at der indsættes et stk. 2 i § 328, der omhandler, hvad der gælder med hensyn til udarbejdelse af mellembalancen, hvis planen er fravalgt.

Det foreslås, at hvis planen er fravalgt, skal det være tidspunktet for fravalget af planen, der skal være afgørende for, om der skal udarbejdes en mellembalance. Hvis der er tale om en omdannelse, hvor omdannelsesplanen er fravalgt, foreslås det, at der skal udarbejdes mellembalance for andelsselskabet, der påtænkes omdannet, hvis beslutningen om fravalg af omdannelsesplanen er sket mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som andelsselskabets seneste årsrapport vedrører. Hvis der er tale om en omdannelse, hvor andelsselskabet, der påtænkes omdannet, har kalenderåret som regnskabsår, skal der således udarbejdes en mellembalance, hvis udarbejdelsen af omdannelsesplanen fravælges den 1. juli eller senere.

Hvis der er tale om et andelsselskab, der har mulighed for at erstatte årsregnskabet med en undtagelseserklæring, er det den periode, som undtagelseserklæringen vedrører, der afgør, om der som udgangspunkt skal udarbejdes en mellembalance.

Det foreslås, at kravene til mellembalancen skal være de samme, uanset om der i den konkrete omdannelse er udarbejdet en plan, eller om planen er fravalgt.

Det foreslås endvidere, at § 328, stk. 1, 2 og 3. pkt., flyttes til en ny bestemmelse i stk. 3, således at bestemmelsens opbygning svarer til de tilsvarende bestemmelser vedr. fusioner og spaltninger. Det findes således hensigtsmæssigt, at de bestemmelser, som er enslydende så vidt muligt er ens formuleret.

Endelig foreslås det, at den gældende bestemmelse i stk. 2, der foreslås bliver stk. 4, om muligheden for at fravælge udarbejdelse af en mellembalance, videreføres uændret.

Der er med den foreslåede affattelse af § 328 alene tale om redaktionelle ændringer. Forslaget indebærer således ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 328, jf. specielle bemærkninger til § 343: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5628), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 178

Overskriften til § 330 oplyser, at bestemmelsen vedrører vurderingsmandsudtalelse om omdannelsesplanen.

Den foreslåede ændring af overskriften til § 330 skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af 2. pkt. i § 330, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 179, hvor det tydeliggøres, at en påtænkt omdannelse både omfatter de tilfælde, hvor en omdannelsesplan er udarbejdet og de tilfælde, hvor udarbejdelsen af omdannelsesplanen er fravalgt.

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 179

Det fremgår af selskabsloven § 330, stk.1, 1. pkt., at en vurderingsmand som udgangspunkt skal udarbejde en vurderingsmandsudtalelse om omdannelsesplanen, herunder vederlaget. Bestemmelsen viderefører den tidligere aktieselskabslovs § 134 c, stk. 1-3, samt stk. 5, jf. § 135, stk. 2. Der var med selskabslovens bestemmelse ikke tilsigtet materielle ændringer på dette punkt.

Det forslås i § 326, at det skal være muligt for andelshaverne i enighed at beslutte, at der ikke skal udarbejdes en omdannelsesplan.

Som følge heraf foreslås det i § 330, stk. 1, præciseres, så det fremgår tydeligt, hvad vurderingsmandsudtalelsen skal indeholde både i de tilfælde, hvor der er udarbejdet en omdannelsesplan, og hvor planen er fravalgt.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den foreslåede bestemmelse for fusioner, jf. lovforslagets § 1, nr. 100. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne hertil.

Der er tale om en redaktionel ændring. Forslaget medfører ingen ændring i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til selskabslovens § 330, stk. 1, finder ikke anvendelse, idet de erstattes af ovenstående bemærkninger. De øvrige bemærkninger til § 330 vil derimod fortsat være gældende.

Til nr. 180

Selskabslovens § 331, 1. pkt., regulerer udarbejdelsen af en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

I forbindelse med evalueringen af selskabsloven er det blevet påpeget, at den nuværende formulering af den tilsvarende bestemmelse i selskabslovens § 242, 1. pkt., vedrørende fusion giver anledning til tvivl, hvis der er tale om en fusion, hvor et eller flere af de deltagende selskaber er nødlidende. I henhold til den nuværende formulering af § 242, 1. pkt., skal vurderingsmanden således vurdere, hvorvidt kreditorerne i de deltagende selskaber er tilstrækkeligt sikrede.

I henhold til forarbejderne til bestemmelsen og de tidligere tilsvarende bestemmelser i aktieselskabsloven skal vurderingsmanden imidlertid foretage sin vurdering i forhold til kreditorernes nuværende stilling, dvs. at vurderingsmanden skal vurdere, hvorvidt fusionen medfører, at kreditorerne stilles ringere end efter deres nuværende stilling, hvilket foreslås præciseret.

Med henblik på at klarlægge retstilstanden i forhold til omdannelser af andelsselskaber til aktieselskaber foreslås det på tilsvarende vis, at ordlyden af § 331, 1. pkt., ændres, således at det fremgår af bestemmelsen, at vurderingsmanden skal foretage vurderingen ud fra kreditorernes nuværende stilling.

Den foreslåede ændring af § 331, 1. pkt., om vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling svarer således til den ændring, der er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 101, i reglerne om fusioner. Der henvises i øvrigt til denne ændring og bemærkningerne hertil.

Forslaget medfører ingen ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 331, 1. pkt., jf. specielle bemærkninger til § 346, 1. pkt.: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5628 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 181

Det fremgår af selskabslovens § 332, stk. 1, 1. pkt., at hvis vurderingsmanden i sin erklæring om kreditorernes stilling konkluderer, at kreditorerne ikke vil være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, har kreditorerne mulighed for at anmelde deres krav. Tilsvarende gør sig gældende, hvis udarbejdelsen af vurderingsmandens erklæring om kreditorernes stilling er fravalgt i enighed.

§ 332, stk. 1, 1. pkt., viderefører den tidligere aktieselskabslovs § 134 g, jf. § 135, stk. 2. Bestemmelsen blev i forbindelse med selskabsloven moderniseret. Der var dog ikke tilsigtet materielle ændringer.

Efter de gældende regler kan kreditorerne anmelde deres krav indtil 4 uger efter, at der er truffet beslutning om gennemførelsen af omdannelsen.

Det foreslås, at den periode, som kreditorerne fremover har til at anmelde deres krav, ændres til at være fire uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse.

Den foreslåede ændring af § 332, stk. 1, 1. pkt., svarer til den ændring, der er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 102.

Der henvises i øvrigt til denne ændring og bemærkningerne hertil.

De hidtil gældende bemærkninger til selskabslovens § 332, stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse, idet de erstattes af ovenstående bemærkninger. De øvrige bemærkninger til § 332 vil derimod fortsat være gældende.

Til nr. 182

Selskabslovens § 332, stk. 6, fastslår, at hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav i medfør af § 332, stk. 1, kan gennemførelsen af omdannelsen ikke registreres før udløbet af fristen for kreditorernes anmeldelse af krav. § 332, stk. 6, skal ses i sammenhæng med, at det fremgår af § 332, stk. 1, at hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav kan kreditorerne anmelde deres krav indtil 4 uger efter, at der er truffet beslutning om gennemførelse af omdannelsen.

Den foreslåede ophævelse af § 332, stk. 6, er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 332, stk. 1.

Den foreslåede ophævelse af § 332, stk. 6, svarer til den ændring, der er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 103, i regler­ne om fusioner.

Der henvises i øvrigt til denne ændring og bemærkningerne hertil.

Til nr. 183

Overskriften til selskabslovens § 333 oplyser, at bestemmelsen omhandler indsendelse af omdannelsesplan og vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Selskabsloven medførte, at det i visse tilfælde blev muligt blandt andet at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes retsstilling ved omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber. Muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes retsstilling har konsekvenser for, hvilke dokumenter der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at styrelsen kan foretage offentliggørelse om den påtænkte omdannelse, hvilket er reguleret i § 333, jf. også lovforslagets § 1, nr. 184.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 175, at det fremover bliver muligt for andelshaverne i enighed at fravælge omdannelsesplanen.

Det foreslås, at det i overskriften til § 333 tydeliggøres, at der ikke altid er krav om indsendelse af omdannelsesplan og vurderingsmandserklæring om kreditorernes retsstilling til Erhvervsstyrelsen ved anmodningen om styrelsens offentliggørelse af meddelelse om den påtænkte omdannelse.

Til nr. 184

Selskabsloven medførte, at det i visse tilfælde blev muligt blandt andet at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes retsstilling ved en omdannelse af et andelsselskab til aktieselskab.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 175, at det fremover bliver muligt for andelshaverne i enighed at fravælge omdannelsesplanen.

Muligheden for at fravælge omdannelsesplanen og vurderingsmandserklæringen om kreditorernes retsstilling har konsekvenser for, hvilke dokumenter der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at styrelsen kan foretage offentliggørelse om den påtænkte omdannelse.

Det foreslås, at § 333 affattes på ny med henblik på, at det tydeliggøres, hvad der gælder alt efter, om omdannelsesplanen og/eller vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling er udarbejdet eller fravalgt, idet der i den gældende affattelse af bestemmelsen ikke er taget udtrykkelig stilling hertil.

Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at en eventuel omdannelsesplan skal indsendes til Erhvervsstyrelsen. Hvis omdannelsesplanen er fravalgt, skal dette meddeles til styrelsen i medfør af det foreslåede stk. 2. De tilfælde, hvor der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, vil være reguleret af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, mens forslaget til stk. 4 vedrører de tilfælde, hvor vurderingsmandserklæringen er fravalgt. Stk. 5 omhandler indholdet af Erhvervsstyrelsens offentliggørelse om den påtænkte omdannelse. Ved en konkret påtænkt omdannelse af et andelsselskab til aktieselskab vil den foreslåede bestemmelser i stk. 5 altid finde anvendelse, mens enten stk. 1 eller 2 finde anvendelse, og enten stk. 3 eller 4 vil finde anvendelse.

I lovforslagets § 1, nr. 105, foreslås det, at der indsættes en hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af fusionsplaner ved fusioner. Den foreslåede hjemmel har baggrund i, at der ved direktiv 2009/109/EF er indført mulighed for både fusionsdirektivet, spaltningsdirektivet og direktivet om grænseoverskridende fusioner, at selskaberne kan gives mulighed for at offentliggøre fusions- og spaltningsplaner på deres egen eller dertil egnet hjemmeside. Ved offentliggørelse andre steder end i Erhvervsstyrelsens it-system kræves det i henhold til fusionsdirektivet, at datoen for offentliggørelsen af fusionsplanen og en reference, som i form af et link giver adgang til den pågældende hjemmeside, offentliggøres i styrelsens it-system.

Reglerne om omdannelse af andelsselskaber og aktieselskaber bygger på reglerne om fusion. Det foreslås som følge heraf, at hjemlen til at fastsætte regler også skal omfatte omdannelser af andelsselskaber til aktieselskaber, jf. det foreslåede stk. 6.

De hidtil gældende bemærkninger til § 333, jf. specielle bemærkninger til § 348: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5629), og specielle bemærkninger til § 333, stk. 3: Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 31), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 185

Selskabslovens § 334 omhandler beslutningen om at gennemføre en omdannelse. Bestemmelsen svarer til den tidligere aktieselskabslovs § 134 e, stk. 5-7, jf. § 135, stk. 2. Der er dog på enkelte punkter foreslået ændringer i forhold til den tidligere bestemmelse.

En omdannelse af et andelsselskab til aktieselskab er karakteriseret ved, at der som udgangspunkt er tale om en disposition, der skal registreres af to omgange. Først skal Erhvervsstyrelsen foretage en offentliggørelse om den påtænkte omdannelse og sidenhen kan der træffes beslutning om gennemførelsen af transaktionen, jf. dog vedrørende det foreslåede stk. 3 nedenfor.

§ 334, stk. 1, omhandler, hvor lang tidsperiode der som minimum skal være mellem Erhvervsstyrelsens offentliggørelse om den påtænkte omdannelse efter § 333. stk. 5, og beslutningen om at gennemføre omdannelsen.

Efter den gældende bestemmelse i § 334, stk. 1, skal der som udgangspunkt være mindst 4 uger mellem Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 333 og beslutningen om at gennemføre omdannelsen. Dette foreslås videreført i stk. 1, men det præciseres samtidigt, at stk. 2 og 3 indeholder undtagelser fra dette udgangspunkt.

Hvis Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af omdannelsesplan/oplysning om fravalg af omdannelsesplan og vurderingsmandserklæring/oplysning om fravalg af vurderingsmandserklæring er sket af to omgange, beregnes fristen i § 334, stk. 1, for, hvornår omdannelsen tidligst må gennemføres, fra den seneste af offentliggørelserne, hvilket ligeledes foreslås tydeliggjort i stk. 1. Hvis der er tale om en omdannelse, hvor der udarbejdes omdannelsesplan, mens vurderingsmandserklæring er fravalgt, og Erhvervsstyrelsen modtager og offentliggør modtagelsen af omdannelsesplanen den 1. april 2013, mens oplysningen om fravalg af vurderingsmandserklæring modtages og offentliggøres den 15. april 2013, vil beregningen af fristen i § 334, stk. 1, skulle ske i forhold til offentliggørelsen foretaget den 15. april 2013.

Selskabsloven medførte, at hvis der er tale om en omdannelse, hvor konklusionen i vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling er, at kreditorerne er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, kan andelshaverne dog i enighed beslutte at fravige 4 ugers perioden. Det foreslås, at det tydeliggøres i stk. 2, at det alene er 4 ugers perioden, der kan fraviges, mens Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af omdannelsesplanen mv. ikke kan fraviges, og at beslutningen om at fravige 4 ugers perioden derfor først kan træffes efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse efter § 333.

Hvis vurderingsmandserklæringen er fravalgt, eller hvis vurderingsmanden har konkluderet, at kreditorerne ikke vil være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, kan 4 ugers perioden ikke fraviges. Den foreslåede nye affattelse af § 334 ændrer ikke på dette.

I lovforslagets § 1, nr. 175, foreslås det, at det fremover skal være muligt at fravælge udarbejdelsen af en omdannelsesplan.

Hvis planen er fravalgt, og hvis der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring om kreditorernes retsstilling, og vurderingsmanden har konkluderet, at kreditorerne vil være tilstrækkeligt sikrede, er det ved fusioner og spaltninger efter Erhvervsstyrelsens opfattelse muligt at gennemføre fusionen med kun et registreringstrin, en såkaldt straksfusion. En straksfusion er karakteriseret ved, at der ikke er krav om, at Erhvervsstyrelsen skal have foretaget en offentliggørelse om den påtænkte fusion, inden der kan træffes beslutning om gennemførelsen af fusionen. I disse tilfælde er det således muligt at starte med beslutningen om at gennemføre fusionen og derefter anmelde gennemførelsen af fusionen til Erhvervsstyrelsen. I sådanne tilfælde skal vurderingsmandserklæringen om kreditorernes retsstilling vedlægges som et bilag til anmeldelsen om gennemførelsen af fusionen. Baggrunden for den forenklede proces for straksfusioner er, at hvis fusionsplanen er fravalgt, er der ikke noget at offentliggøre af hensyn til kapitalejerne i selskabet, og hvis der er udarbejdet en vurderingsmandserklæring, hvori det vurderes, at kreditorerne vil være tilstrækkeligt sikrede efter transaktionen, vil der ligeledes ikke være noget at offentliggøre af hensyn til kreditorerne, idet kreditorerne i sådanne tilfælde ikke har mulighed for at anmelde deres krav.

Det foreslås i § 334, stk. 3, at det ligeledes skal være muligt at gennemføre omdannelser af andelsselskaber til aktieselskaber som straks-transaktioner, hvis planen er fravalgt i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 326, stk. 2, og hvis der er udarbejdet en kreditorerklæring, hvoraf det fremgår, at kreditorerne vil være tilstrækkeligt sikrede efter gennemførelsen. Det vurderes således, at der på dette punkt ikke er begrundelser for, hvorfor der skulle være forskel mellem de to dele af regelsættet.

De foreslåede bestemmelser i § 334, stk. 4 til 7, bygger på de eksisterende bestemmelser i stk. 2 til 5. Bestemmelserne er dog tilpasset således, at der er taget højde for, at der fremover ikke nødvendigvis altid er en omdannelsesplan. Bestemmelserne er ligeledes ensrettet i forhold til de tilsvarende bestemmelser om fusioner og spaltninger. Bestemmelserne om nationale fusioner og spaltninger, grænseoverskridende fusioner og spaltninger, de foreslåede bestemmelser om grænseoverskridende flytning af hjemsted samt bestemmelserne om omdannelse af et andelsselskab til et aktieselskab er for så vidt muligt opbygget efter samme fremgangsmåde, idet flere bestemmelser er gentagelser. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at de bestemmelser, som er enslydende så vidt muligt er ens formuleret.

Der er med den foreslåede affattelse af § 334 alene tale om redaktionelle ændringer. Forslaget indebærer således ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 334, jf. specielle bemærkninger til § 349: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5628 f. ), og specielle bemærkninger til § 334, stk. 4: Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 31), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 186

Selskabslovens § 335, stk. 1, fastslår, hvem der kan træffe beslutning om omdannelsen. Bestemmelsen svarer til den tidligere aktieselskabslovs § 135, stk. 1, samt principperne i § 134 e, stk. 1, jf. § 135, stk. 2.

Det foreslås, at bestemmelsen affattes på ny, idet der forslås enkelte præciseringer. Bestemmelsen foreslås dog videreført uændret i øvrigt.

Det gældende majoritetskrav blev i forbindelse med bestemmelsens indsættelse, jf. lov nr. 1060 af 23. december 1992, skønnet på rimelig vis at sikre såvel hensynet til minoriteten i andelsselskabet som ønsket om at tilvejebringe en i praksis anvendelig mulighed for at gennemføre strukturændringer inden for andelssektoren. Udgangspunktet for majoritetskravet er, at hver selskabsdeltager har én stemme. Bestemmelsen er imidlertid affattet således, at beregningsgrundlaget er fleksibelt. Det er hensigten med denne fleksibilitet at sikre, at omdannelsesbeslutningen træffes ved den stemmeafgivning, der er sædvanlig ifølge vedtægterne. Afgives stemmer sædvanligvis på grundlag af omsætning med selskabet eller lignende, skal majoritetskravet beregnes på grundlag heraf.

Bestemmelsen omtaler i 2. pkt. kapitalandele. I andelsselskaber er der ikke kapitalandele, og det beror derfor på en fejl, at § 335, stk. 1, 2. pkt., omtaler disse. Det følger endvidere af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, at der blandt andet ikke må stemmes i henhold til kapital. Det foreslås derfor, at »kapitalandele« udgår. Der er tale om en redaktionel ændring. Det foreslås således i stk. 1, at majoritetskravet videreføres således, at beslutningen om omdannelsen kan træffes af det organ, der er beføjet til at ændre vedtægterne, med 4/5 af andelshaverne eller disses stemmer.

Bestemmelsen om, at beslutning om omdannelse i andelsselskaber under likvidation kun kan besluttes, hvis udlodning til andelshaverne endnu ikke er påbegyndt foreslås videreført uændret. Bestemmelsen svarer til fusionsbestemmelsen i § 246, stk. 1, 2. pkt.

Ved stiftelser er det et grundlæggende krav, at tegningen af kapitalandelene ikke er betinget og sker til underkurs. Hensynet bag disse grundlæggende krav er beskyttelse af kreditorer.

En omdannelse af et andelsselskab til et aktieselskab kan på en række punkter sidestilles med en stiftelse af et aktieselskab ved indskud af en bestående virksomhed, hvilket også er baggrunden for, at der stilles krav om udarbejdelse af en vurderingsberetning, jf. § 329, ved sådanne omdannelser.

Det foreslås, at det præciseres i § 335, stk. 1, 4. pkt., at forbuddet mod udstedelse af kapitalandele til underkurs også gælder ved omdannelser af andelsselskaber til aktieselskaber svarende til de foreslåede præciseringer med hensyn til omdannelse af anpartsselskaber til aktieselskaber og ved omdannelse af partnerselskaber til aktieselskaber. Erhvervsstyrelsen har været af den opfattelse, at forbuddet også var gældende i disse tilfælde, men der har ikke været en udtrykkelig bestemmelse herom.

Der er således tale om kodificering af gældende ret.

Den foreslåede affattelse af § 335, stk. 1, medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til selskabslovens § 335, stk. 1, finder ikke anvendelse, idet de erstattes af ovenstående bemærkninger. De øvrige bemærkninger til § 335 vil derimod fortsat være gældende.

I lovforslagets § 1, nr. 175, foreslås det, at det fremover skal være muligt for andelshaverne i enighed at fravælge udarbejdelsen af omdannelsensplanen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2, hvor det præciseres, hvad ledelsens oplysningspligt er, hvis planen er fravalgt.

Det foreslås endvidere, at der i form af et nyt stk.3, indsættes krav om, at hvis planen er fravalgt, skal andelshaverne i forbindelse med beslutningen om gennemførelsen af omdannelsen tage stilling til en række grundlæggende forhold, der ville have fremgået af planen, hvis denne var udarbejdet.

Den foreslåede proces svarer til, hvad der gælder ved fusioner og spaltninger, hvis planen er fravalgt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 svarer til den bestemmelse, der foreslås indsat som nyt stk. 2 i § 248 vedrørende fusioner, jf. lovforslagets § 1, nr. 109, Der henvises i øvrigt til bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 svarer således til den gældende bestemmelse i § 248, stk. 2, vedrørende fusioner, der foreslås affattet på ny, jf. lovforslagets § 1, nr. 109. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne hertil.

Til nr. 187

Selskabslovens § 337 omhandler registrering af en omdannelse af et andelsselskab til et aktieselskab.

Bestemmelserne om nationale fusioner og spaltninger, grænseoverskridende fusioner og spaltninger, de foreslåede bestemmelser om grænseoverskridende flytning af hjemsted samt bestemmelserne om omdannelse af et andelsselskab til et aktieselskab er for så vidt muligt opbygget efter samme fremgangsmåde, idet flere bestemmelser er enslydende. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at disse bestemmelser så vidt muligt er ens formuleret.

Bestemmelserne i stk. 1 fastslår, beslutning om omdannelsens gennemførelse skal registreres eller anmeldes til registrering. Registreringen skal være sket eller anmeldelse til registrering skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter, at der er truffet beslutning om at gennemføre omdannelsen.

Omdannelsesdokumenterne skal som udgangspunkt indsendes sammen med registreringen eller anmeldelsen til registrering af gennemførelsen af omdannelsen. Såfremt de pågældende dokumenter er indsendt i forbindelse med anmodning om styrelsens offentliggørelse af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan, skal dokumenterne ikke indsendes igen. Har andelshaverne i enighed besluttet at visse dokumenter ikke skal udarbejdes, skal de pågældende fravalgte dokumenter naturligvis ikke indsendes.

Den foreslåede stk. 2 fastslår fristen for den periode, hvor registrering eller anmeldelse til registrering af gennemførelsen af en omdannelse senest skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen. Bestemmelsen skal ses i tilknytning til den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 175, hvor det foreslås, at der fremover ikke skal opereres med regnskabsmæssig virkning af omdannelsen af et andelsselskab med begrænset ansvar til aktieselskab.

Som en konsekvens heraf foreslås § 337, stk. 2, ændret. Den foreslåede ændring vil medføre, at anmeldelsen om gennemførelsen af en omdannelse af et andelsselskab med begrænset ansvar til et aktieselskab fremover skal være modtaget senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse om den påtænkte omdannelse, jf. § 333.

I stk. 3 foreslås det, at de betingelser, der skal være iagttaget inden en omdannelse kan registreres, videreføres, dog med enkelte præciseringer. Betingelserne i stk. 3, nr. 1, 2 og 4, svarer til den foreslåede bestemmelse for fusioner i § 250, stk. 1, nr. 1-3. Der henvises således til bemærkningerne hertil, jf. lovforslagets § 1, stk. 112.

Den gældende bestemmelse i selskabslovens § 335, stk. 4, fastslår, at hvis der ikke foretages valg af det øverste ledelsesorgan og eventuel revisor i det aktieselskab, andelsselskabet er omdannet til, umiddelbart efter at generalforsamlingen har vedtaget omdannelsen, skal der senest 2 uger derefter afholdes generalforsamling i aktieselskabet til valg af ledelse og eventuel revisor. Generalforsamlingen skal endvidere træffe beslutning om, hvorvidt aktieselskabets kommende årsregnskaber skal revideres, hvis aktieselskabet ikke er omfattet af revisionspligten efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Det foreslås, at det præciseres i § 337, stk. 3, nr. 3, at henvisningen til bestemmelsen i § 335, stk. 4, om valg af ledelse og eventuel revisor omhandler valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan, så der er sammenhæng mellem ordlyden af de to bestemmelser. Bestemmelsen svarer i øvrigt til den foreslåede bestemmelse for fusioner i § 250, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 112. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne hertil. Det foreslås, at det præciseres ved indsættelse af nr. 5 i § 337, at det også er betingelse for registrering, at bestyrelsen eller tilsynsrådet, alt efter ledelsesmodellen i det omdannede aktieselskab, har ansat en direktion. I aktieselskaber er der altid krav om, at der er en direktion i selskabet samt enten en bestyrelse eller et tilsynsråd.

Det foreslås videreført uændret i stk. 4, at andelsselskabets omdannelse til et aktieselskab fortsat skal anses for sket, når selskabets vedtægter er ændret således, at de opfylder lovens krav til aktieselskaber, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Dette svarer til, hvad der i øvrigt gælder hensyn til andre omdannelsesmuligheder, der er reguleret af selskabslovens gældende bestemmelser.

Den foreslåede stk. 5 og 6 er en videreførelse af de gældende bestemmelser i § 337, stk. 5 og 6, dog foreslås det, at bestemmelserne ændres i overensstemmelse med den anvendte sprogbrug. Det vil sige, at aktiebog i dag rettelig betegnes ejerbog.

Stk. 7 foreslås videreført uændret. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse for fusion i § 251, stk. 4, der indeholder en bestemmelse om aktieselskabers efterfølgende erhvervelser fra stifter.

Der er alene tale om redaktionelle ændringer på nær bestemmelsen i den foreslåede stk. 2. Den foreslåede affattelse af § 337 medfører ikke ændringer i retstilstanden.

De hidtil gældende bemærkninger til § 337, jf. specielle bemærkninger til § 352: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5631 f. ), og specielle bemærkninger til § 337, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, nr. 4, 1. pkt.: Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 55 som fremsat, side 31), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 188

En række af selskabslovens bestemmelser omtaler alternative markedspladser. Betegnelsen »alternative markedspladser« hidrører fra den finansielle lovgivning.

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af alternative markedspladser nu benævnes som multilateral handelsfacilitet.

Til nr. 189

Et udenlandsk selskab kan have en dansk filial. § 347, stk. 1, omhandler en filials navne og eventuelle binavne.

Med den foreslåede ændring af § 347, stk. 1, vil det blive præciseret, at reglerne om filialers navne og eventuelle binavne følger reglerne, der gælder for danske aktieselskaber og anpartsselskaber, jf. lovens § 2 og 3. For filialer gælder der en særregel i § 347, stk. 2, om angivelse af navn på forretningspapirer mv., hvilket er baggrunden for, at der i den foreslåede ændrede affattelse af § 347, stk. 1, ikke henvises til § 2, stk. 4. Reglerne i § 2, stk. 1-3, og § 3 vil derimod finde anvendelse på filialers navne og eventuelle binavne.

De hidtil gældende bemærkninger til § 347, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 362, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5639), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 190

Det foreslås, at det skal være muligt at stifte en særlig type anpartsselskaber med en selskabskapital, der afviger fra de kapitalkrav, som er opregnet i § 4, stk. 2. Denne selskabsform benævnes »iværksætterselskab« med en lovfæstet eneret til at benytte forkortelsen »IVS«.

Denne selskabsform tilsigter at lette vilkårene for iværksættere, således at det er muligt at starte virksomhed i regi af et kapitalselskab med begrænset økonomisk hæftelse, selvom det ikke i forbindelse med stiftelsen er muligt at opfylde de formelle kapitalkrav, som fastsat i § 4, stk. 2.

Inspiration til denne selskabsform hidrører fra Tyskland, hvor man i 2008 indførte selskabsformen »Undernehmergesellschaft (haftungsbeschränkt)« med den lovfæstede forkortelse »UG (haftungsbeschränkt) «. Denne selskabsform kræver alene en indbetalt selskabskapital på 1 euro. »Undernehmergesellschaft (haftungsbeschränkt)« er en variation af den velkendte tyske selskabsform Gesellschaft mit beschränkter Haftung forkortet til GmbH, der i vidt omfang svarer til det danske anpartsselskab. Kapitalkravet til et GmbH er mindst 25.000 euro. Tysk erhvervsliv har siden indførelsen haft gode erfaringer med UG-selskabsformen.

Ved anvendelse af iværksætterselskabsformen er det muligt for kapitalejerne at »spare op« til at opfylde selskabslovens generelle mindste kapitalkrav i § 4, stk. 2, på 50.000 kr., idet det påhviler et iværksætterselskab at henlægge 25 pct. af selskabets overskud til en bunden reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag.

Det grundlæggende princip om forsvarligt kapitalberedskab finder dog ligeledes anvendelse for iværksætterselskaber. Der skal således til enhver tid være et forsvarligt kapitalberedskab til at opfylde selskabets aktuelle forpligtelser efterhånden som de forfalder.

Som det er i øvrigt er tilfældet inden for selskabslovens rammer, hvor der skal gælde særlige fastsættelser, foreslås det, at bestemmelserne om iværksætterselskaberne samles i et særskilt kapitel. I øvrigt gælder selskabslovens fastsættelser med de nødvendige tilpasninger i tilfælde, hvor der er afvigende forhold for den pågældende selskabstype.

§ 357 a

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, er et iværksætterselskab en særlig type anpartsselskaber. Det særlige for iværksætterselskaber er, at der gælder særregler omkring selskabets kapitalforhold. Reguleringen heraf forslås samlet i et særskilt kapitel 20 a. I den forbindelse fremgår det klar af det foreslåede stk. 1, at et iværksætterselskab er omfattet af selskabslovens regler for anpartsselskaber, medmindre andet fremgår af kapitel 20 a. Dette medfører ligeledes, at når der i anden lovgivning, herunder eksempelvis årsregnskabsloven og skattelovgivningen, omtales anpartsselskaber omfatter det både de anpartsselskaber, der kendes allerede i dag, og den særlige type anpartsselskaber benævnt iværksætterselskaber.

Det foreslås i stk. 2, at det for iværksætterselskaber til forskel fra andre kapitalselskaber, herunder kapitalselskaber der benytter betegnelse anpartsselskab, er muligt at stifte et iværksætterselskab alene med en selskabskapital på 1 kr., således at der er mindst en kapitalandel i selskabet. Der er imidlertid ikke noget til hinder for at indskyde en større selskabskapital afhængig af kapitalejernes økonomiske muligheder og selskabets aktuelle kapitalbehov. Reglerne om et forsvarligt kapitalberedskab gælder også for iværksætterselskaber, hvilket medfører, at det afhænger af selskabets aktiviteter og økonomiske situation, hvad der i det konkrete selskab vil være et tilstrækkeligt kapitalberedskab.

Henset til at kapitalkravet efter omstændighederne er beskedent, kan selskabskapitalen i et iværksætterselskab alene indbetales kontant. Der er i den forbindelse dels tale om enkle administrative krav og en minimering af de omkostninger, der knytter sig til opstart i selskabsform. I tilfælde, hvor der indskydes værdier, apportindskud, vil det som udgangspunkt nødvendiggøre udgifter til en uafhængig vurdering af det indskudtes værdi.

Bestemmelserne i selskabslovens § 33 om delvis indbetaling af selskabskapitalen og de yderligere krav, der knytter sig hertil, vil ikke være relevant i forbindelse med iværksætterselskaber henset til de særlige bestemmelser omkring størrelsen af selskabskapitalen og de betingelser, der knytter sig hertil.

Det er vigtigt, at det er kendeligt for omverdenen, herunder bl.a. selskabets medarbejdere, samarbejdsparter, myndigheder og kreditorer, at der er tale et kapitalselskab underlagt de i selskabsloven fastsatte rammer, særligt for så vidt angår den begrænsede økonomiske hæftelse og for iværksætterselskaber de specielle krav til selskabskapitalen. Derfor foreslås det i stk. 3, at iværksætterselskabet skal benytte en særlig betegnelse og heraf dannet selskabsretlig forkortelse.

§ 357 b

Iværksætterselskabets primære målgruppe er, som selskabs­betegnelsen indikerer, iværksættersegmentet, som har incitamentet til at igangsætte et forretningspotentiale, men som ikke i opstartsfasen hverken har økonomi eller nødvendigvis behov for et større kapitalgrundlag. Denne målgruppe tilbydes hermed mulighed for at starte virksomhed inden for selskabsretlige rammer med økonomisk begrænset hæftelse. Viser det sig, at der er vækstpotentiale i virksomheden, kan selskabet inden for selskabslovens velkendte rammer udvikle sig og herved omregistrere sig til et egentligt anpartsselskab eller på sigt vælge at lade sig omdanne til et aktieselskab. Det er derimod ikke muligt for et anpartsselskab at omregistrere sig til et iværksætterselskab.

Som konsekvens af at der ikke krav om opfyldelse af et minimumskapitalkrav og for at imødegå misbrug, foreslås det i stk. 1, at selskabet årligt skal henlægge 25 pct. af selskabets overskud til en særlig reserve, der skal bidrage til opbygning af selskabet kapitalgrundlag, jf. forslaget § 3, nr. 3. Der er ikke noget til hinder for, at selskabet frivilligt vælger at henlægge en større andel.

Ud fra samme hensyn om kapitalbeskyttelse foreslås det i stk. 2, at et iværksætterselskab ikke kan udbetale udbytte, før selskabskapitalen og den særlige reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag samlet udgør mindst 50.000 kr. svarende til mindstekapitalkravet for anpartsselskaber på 50.000 kr. som foreslået i forlagets § 1, nr. 3. Den resterende del af selskabets overskud overføres til selskabets frie reserver, og disse midler kan, når selskabskapitalen og reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag udgør mindst 50.000 kr., anvendes til udbytte under iagttagelse af selskabslovens regler herom.

§ 357 c

Da et iværksætterselskaber er en særlig type anpartsselskab, kan selskabet, jf. stk. 1, på det tidpunkt, hvor selskabet måtte finde det hensigtsmæssigt omregistreres til et egentligt anpartsselskab. Iværksætterselskabets selskabskapital og reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag skal dog til sammen udgøre mindst 50.000 kr., hvis selskabet skal omregistreres til et egentligt anpartsselskab. Det foreslås, at generalforsamlingens beslutning om at omregistrere et iværksætterselskab skal træffes med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændringer, jf. selskabslovens § 106. Selskabets eventuelle kreditorer skal ikke samtykke i omregistreringen.

Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for omregistreringen, at der udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand, jf. § 37, om, at kapitalen er til stede.

§ 357 d

Det foreslås i § 357 d, at overgangen til et sædvanligt anpartsselskab anses for gennemført, når omregistreringen har fundet sted i Erhvervsstyrelsen it-system. Som led i omregistreringen overføres reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag til selskabskapitalen. Der skal ikke træffes selvstændig beslutning herom. I forbindelse med omregistreringen af iværksætterselskabet til et sædvanligt anpartsselskab skal der medsendes tilrettede vedtægter, hvor bl.a. selskabets navn og selskabskapital er ændret.

Det vurderes, at denne selskabsform henvender sig til iværksættere, dvs. typisk en person eller måske nogle få samarbejdspartnere, der tager aktivt del i selskabets drift. Det må derfor antages, at disse personer er aktivt inddraget i stillingtagen om iværksætterselskabet skal omregistreres til et egentligt anpartsselskab.

Det er således ikke fundet nødvendigt at fastsætte nærmere bestemmelser om orientering af selskabsdeltageren, der ikke måtte være bekendt med den trufne beslutning om at omregistrere selskabet. Det påhviler dog selskabet ledelse at sikre, at alle selskabsdeltagere er bekendt med beslutningen, såfremt der måtte være selskabsdeltagere, der ikke har deltaget i beslutningen.

Til nr. 191

Selskabslovens § 361, stk. 2, er en videreførelse af aktieselskabslovens § 141, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 80 b, stk. 1. Efter disse tidligere bestemmelser var blandt andet revisorer omfattet. Der var med selskabslovens § 361, stk. 2, ikke tilsigtet materielle ændringer, og det beror derfor på en fejl, at revisorer ikke fremgår af opregningen i bestemmelsen, hvilket derfor foreslås rettet.

De hidtil gældende bemærkninger til § 361, stk. 2, jf. specielle bemærkninger til § 376, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5645 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 192

Selskabslovens § 367, stk. 1, fastslår, at overtrædelse af de opregnede bestemmelser straffes med bøde.

Som konsekvens af forslaget om ændring af § 42, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det, at § 367, stk. 1, 1. pkt., ændres i overensstemmelse hermed.

Som følge af at det foreslås at indføre bestemmelser om iværksætterselskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 190, forslås det, at ændre strafbestemmelsen. Herved vil overtrædelse af de foreslåede bestemmelser om iværksætterselskaber, §§ 357 a og 357 b, kunne straffes med bøde tilsvarende hvad der gælder for aktie- og anpartsselskaber ved overtrædelse af lovens § 2.

De hidtil gældende bemærkninger til § 367, stk. 1, jf. specielle bemærkninger til § 382, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5648 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 193

Selskabslovens § 367, stk. 4, fastslår, at der i forskrifter udstedt i medfør af bestemmelser i selskabsloven kan fastsættes straf af bøde.

Det foreslås at affatte stk. 4 på ny, idet der er enkelte redaktionelle ændringer i forhold til den nuværende affattelse af bestemmelsen.

Efter selskabslovens § 56, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om meddelelser om betydelige kapitalposter. Det foreslås, at § 56, stk. 2, medtages i opregningen i § 367, stk. 4, således at det bliver muligt også at fastætte straf i form af bøde for overtrædelser af bestemmelser i forskrifter, der udstedes i medfør af § 56, stk. 2, svarende til, hvad der var gældende ret efter aktieselskabsloven. Det var ikke med selskabsloven tilsigtet, at der skulle være en ændring på dette punkt i forhold til gældende ret.

Med ændring af selskabsloven ved § 1 i lov nr. 1557 af 21. december 2012 blev der indsat bestemmelser i stk. 4, der vedrører styrelsens hjemmel til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af fusions- og spaltningsplaner samt tilhørende dokumenter. H

De hidtil gældende bemærkninger til § 367, stk. 4, jf. specielle bemærkninger til § 367, stk. 4: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 170 som fremsat, side 5649) og Folketingstidende 2009-10, A, (L 102 som fremsat, side 4 ff. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til § 2

Med lov om visse erhvervsdrivende virksomheder indførte man i 1995 registrering af virksomheder med begrænset ansvar som betingelse for udøvelse af erhvervsvirksomhed i en selskabsform med begrænset hæftelse. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er dog kun en registreringslov, og der er således aftalefrihed til at fastsætte virksomhedens vedtægter i overensstemmelse med deltagernes behov.

I løbet af de sidste par år har flere sagkyndige udtrykt bekymring over den manglende gennemsigtighed ved selskabs­formen SMBA og den deraf følgende risiko for svindel. I forbindelse med evalueringen er der derfor set nærmere på selskabsformen, herunder om denne type virksomhed oftere går konkurs eller bliver tvangsopløst end eksempelvis anpartsselskaber. Undersøgelsen bekræfter, at selskabsformen SMBA væsentligt oftere går konkurs eller bliver tvangsopløst end anpartsselskaberne.

Det er afgørende for den danske vækst, at der er gode rammevilkår for at etablere nye virksomheder. Samtidig er der også behov for en vis gennemsigtighed for at undgå svindel og ulige konkurrence mellem virksomhedsformer.

I forbindelse med evalueringen af selskabsloven blev der således fremsat ønske om, at man får flere virksomheder over i en lovreguleret selskabsform, hvor der - i modsætning til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvor der gælder meget få lovkrav - stilles krav til ledelse, kapital og åbenhed samtidig med, at man bevarer en vis fleksibilitet til gavn for især iværksættere.

På baggrund heraf forslås det, at indføre bestemmelser i selskabsloven om en ny selskabsform betegnet »iværksætterselskab«, der er en særlig type anpartsselskab, dog med særregler omkring selskabets kapitalforhold, bl.a. at der alene stilles krav om en selskabskapital på 1 kr. ved stiftelsen.

For at få flere til at benytte denne nye selskabsform foreslås det samtidigt, at det pr. 1. januar 2014 ikke skal være muligt at stifte nye SMBA.

Forslaget indebærer ændringer i lovens §§ 1, 3, 21 a, 21 b, 21 c og 21 d. Disse ændringer er omtalt nedenfor.

Til nr. 1

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder fastslår i § 1, stk. 2, hvilke virksomheder, der er omfattet af loven, bl.a. andre selskaber med begrænset ansvar.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 2, der fastslår, at der kun kan stiftes og registreres selskaber med selskabsformen SMBA indtil den 1. januar 2014, hvorefter det ikke længere er muligt at stifte selskabstype.

De hidtil gældende bemærkninger til § 1, stk. 2, jf. specielle bemærkninger til § 1, stk. 2: Folketingstidende 1993-94, A, (L 84 som fremsat, side 1671) og Folketingstidende 2007-08, A, (L 171 som fremsat side 5688), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 2

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder definerer i § 3, hvad der forstås ved en virksomhed med begrænset hæftelse. Virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder omfatter selskaber med begrænset ansvar (SMBA), andelsselskaber (andelsforeninger) med begrænset ansvar (AMBA) og foreninger med begrænset ansvar (FMBA).

§ 3 er således en samlet definitionsbestemmelse, dog skal et AMBA tillige opfylde bestemmelsen i lovens § 4. Et FMBA har karaktertræk fra den almindelige foreningsret. Der vil normalt være fri indtræden, og der betales et medlemskontingent til finansiering af foreningens aktiviteter. Hvis foreningen fremmer medlemmernes økonomiske interesser ved sin erhvervsdrift, er foreningen omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og skal derfor registreres i Erhvervsstyrelsen. Det er en konkret vurdering, hvorvidt foreningen er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, eller der i stedet er tale om en ideel forening, der alene skal registreres efter de skatte- og afgiftsmæssige regler.

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder anvender en afgrænsning mellem erhvervsmæssige og ideelle aktiviteter, der er inspireret af svensk ret i Lagen om ekonomiske föreninger. Denne lov finder anvendelse på foreninger, der har til formål gennem økonomisk virksomhed at fremme medlemmernes økonomiske interesser, og hvor medlemmerne deltager på en nærmere angivet måde. Svensk ret lægger vægt på, at såvel formål som den reelle virksomhed er økonomisk, når der opstår afgrænsningstilfælde. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder omfatter alene de ideelle foreninger, der udøver erhvervsdrift, og som i et ikke uvæsentligt omfang fremmer deltagernes økonomiske interesser.

Et SMBA har karaktertræk fra de selskabsretlige principper. Formålet med et SMBA vil således være - på baggrund af den erhvervsmæssige aktivitet - at opnå et overskud, der kan udloddes til deltagerne.

Som følge af, at det foreslås, at det fremadrettet ikke skal være muligt at stifte nye selskaber med selskabsformen SMBA, foreslås det, at § 3, 1. pkt., ændres således, at det præciseres, at der ved virksomheder med begrænset ansvar i henhold til denne lov er tale om andelsselskab (andelsforening) med begrænset ansvar og forening med begrænset ansvar.

De hidtil gældende bemærkninger til § 3, jf. specielle bemærkninger til § 3: Folketingstidende 1993-94, A, (L 84 som fremsat, side 1674), Folketingstidende 2007-08, A, (L 171 som fremsat side 5689) og Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 180 som fremsat, side 10 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 3

Som konsekvens af, at det fremadrettet ikke vil være muligt at stifte nye selskaber med selskabsformen SMBA foreslås det, at der indføres en bestemmelse i form af et nyt stk. 2, hvori det præciseres, at for et SMBA, der er stiftet før den 1. januar 2014, vil lovens bestemmelser for foreninger med begrænset ansvar finde tilsvarende anvendelse med de fornødne tilpasninger.

De hidtil gældende bemærkninger til § 3, jf. specielle bemærkninger til § 3: Folketingstidende 1993-94, A, (L 84 som fremsat, side 1674), Folketingstidende 2007-08, A, (L 171 som fremsat side 5689) og Folketingstidende 2010-11, A (1. samling), (L 180 som fremsat, side 10 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 4

§ 21 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder fastslår, at en virksomhed med begrænset ansvar kan deltage i en fusion.

Som følge af, at det foreslås, at det fremadrettet ikke vil være muligt at stifte nye selskaber med selskabsformen SMBA, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 2, hvori det præciseres, at det ikke vil være muligt at danne et nyt SMBA som led i en egentlig fusion mellem to virksomheder med begrænset ansvar.

Der er dog intet til hinder for, at to eksisterende SMBA fusionerer med det ene SMBA som fortsættende selskab.

De hidtil gældende bemærkninger til § 21 a, jf. specielle bemærkninger til § 21 a: Folketingstidende 2005-06, A, (L 51 som fremsat, side 1910 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 5

§ 21 b i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder fastslår, at en virksomhed med begrænset ansvar kan deltage i en spaltning.

Som følge af, at det foreslås, at det fremadrettet ikke vil være muligt at stifte nye selskaber med selskabsformen SMBA, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 2, hvori det præciseres, at det ikke vil være muligt at danne et nyt SMBA som led i en spaltning.

Der er dog intet til hinder for, at et eksisterende SMBA deltager i en grenspaltning, både som afgivende selskab uden at ophøre eller som modtagende fortsættende selskab.

De hidtil gældende bemærkninger til § 21 b, jf. specielle bemærkninger til § 21 b: Folketingstidende 2005-06, A, (L 51 som fremsat, side 1910 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 6

§ 21 c i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder fastslår, at en virksomhed med begrænset ansvar kan deltage i en grænseoverskridende fusion.

Som følge af at det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 21 c, jf. lovforslagets § 2, nr. 7, foreslås det at ændre stk. 1 således, at henvisningen til stk. 2 ændres til stk. 3.

Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 7

§ 21 c i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder fastslår, at en virksomhed med begrænset ansvar kan deltage i en grænseoverskridende fusion.

Som følge af, at det foreslås, at det fremadrettet ikke vil være muligt at stifte nye selskaber med selskabsformen SMBA, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 2, hvori det præciseres, at det ikke vil være muligt at danne et nyt SMBA med registreret hjemsted i Danmark som led i en egentlig fusion mellem to virksomheder med begrænset ansvar.

Der er dog intet til hinder for, at et eksisterende SMBA deltager i en grænseoverskridende fusion som det fortsættende selskab.

De hidtil gældende bemærkninger til § 21 c, jf. specielle bemærkninger til § 21 c: Folketingstidende 2006-07, A, (L 153 som fremsat, side 5045 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 8

§ 21 d i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder fastslår, at en virksomhed med begrænset ansvar kan deltage i en grænseoverskridende spaltning.

Som følge af at det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 21 d, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, foreslås det, at ændre stk. 1 således, at henvisningen til stk. 2 ændres til stk. 3.

Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 9

§ 21 d i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder fastslår, at en virksomhed med begrænset ansvar kan deltage i en grænseoverskridende spaltning.

Som følge af, at det foreslås, at det fremadrettet ikke vil være muligt at stifte nye selskaber med selskabsformen SMBA, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 2, hvori det præciseres, at det ikke vil være muligt at danne et nyt SMBA med registreret hjemsted i Danmark som led i en grænseoverskridende spaltning.

Der er dog intet til hinder for, at et eksisterende SMBA deltager i en grenspaltning, både som afgivende selskab uden at ophøre eller som modtagende fortsættende selskab.

De hidtil gældende bemærkninger til § 21 d, jf. specielle bemærkninger til § 21 d: Folketingstidende 2006-07, A, (L 153 som fremsat, side 5045 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til § 3

Til nr. 1

Årsregnskabslovens § 35 b, stk. 1, vedrører ikke indbetalt virksomhedskapital.

Ændringen til § 35 b - samt til skema 1 og 2 i bilag 2 - er en konsekvens af, at det foreslås at ændre selskabslovens § 33, stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 16, således, at det ikke længere skal være et krav, at hele overkursen indbetales straks ved tegning af nye anparter i et anpartsselskab.

Det er vurderet hensigtsmæssigt, at der skal etableres en reserve tilsvarende den ikke indbetalte overkurs. Herved sikres det, at overkursen ikke kan anvendes til udbytte eller lignende, før den er indbetalt. Dette svarer til den eksisterende reserve for ikke indbetalt virksomhedskapital.

Det foreslås på baggrund heraf, at § 35 b, stk. 1, ændres i overensstemmelse hermed.

De hidtidige gældende bemærkninger til § 35 b, stk. 1, jf. de specielle bemærkninger til § 35 b, stk. 1: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 171 som fremsat, side 5680 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 2

Årsregnskabslovens § 35 b, stk. 2 og 3, vedrører henholdsvis bruttopræsentation og nettopræsentation i forbindelse med ikke indbetalt virksomhedskapital.

Ændringen til § 35 b, stk. 2 og 3, er en konsekvens af den foreslåede ændring af selskabslovens § 33, stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 16, således, at det ikke længere skal være et krav, at hele overkursen indbetales straks ved tegning af nye anparter i et anpartsselskab.

Det foreslås på baggrund heraf, at § 35 b, stk. 2 og 3, ændres i overensstemmelse hermed.

De hidtidige gældende bemærkninger til § 35 b, stk. 2 og 3, jf. de specielle bemærkninger til § 35 b, stk. 2 og 3: Folketingstidende 2008-9, A (1. samling), (L 171 som fremsat, side 5680 f. ), vil fortsat være gældende med ovenstående tilføjelser.

Til nr. 3

Bestemmelsen er en konsekvens af, at der i selskabsloven indføres en særlig type anpartsselskaber, »iværksætterselskab«. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der i iværksætterselskaber henlægges en del af det årlige overskud til en særlig reserve, indtil selskabskapitalen og den særlige bundne reserve udgør mindst 50.000. Bestemmelsen svarer til den bestemmelse, der foreslås indført i selskabsloven i form af § 357 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 190, dog tilpasset årsregnskabslovens terminologi.

Reserven kan ikke anvendes til udbytte eller reduceres med underskud. Reserven kan således alene overføres til selskabskapital eller nedbringes i den udstrækning, virksomhedens ejere forhøjer virksomhedskapitalen, f.eks. ved indskud af nye midler.

Til nr. 4

Ændringen vedrører Bilag 2, 1. skema for balance i kontoform (regnskabsklasse B, C og D), AKTIVER, OMSÆTNINGSAKTIVER, II, Tilgodehavender, nr. 6: »Krav på indbetaling af virksomhedskapital«.

Som konsekvens af den foreslåede ændring af § 35 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, vedrørende præsentation af ikke-indbetalt overkurs og etablering af reserve herfor, foreslås det, at skemaet ændres i overensstemmelse hermed således, at nr. 6 også vedrører krav på indbetaling af overkurs.

Til nr. 5

Ændringen vedrører Bilag 2, 1. skema for balance i kontoform (regnskabsklasse B, C og D), PASSIVER, EGENKAPITAL, IV, Andre reserver, nr. 4: »Reserve for ikke indbetalt virksomhedskapital«.

Som konsekvens af den foreslåede ændring af § 35 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, vedrørende præsentation af ikke-indbetalt overkurs og etablering af reserve herfor, foreslås det, at skemaet ændres i overensstemmelse hermed således, at nr. 4 også vedrører krav på indbetaling af overkurs.

Til nr. 6

Bestemmelsen vedrører Bilag 2, 1. skema for balance i kontoform (regnskabsklasse B, C og D), PASSIVER, EGENKAPITAL, IV, Andre reserver.

Det foreslåede nye pkt. 5 i skemaet er en konsekvens af forslaget om at indføre en særlig type anpartsselskaber »iværksætterselskaber« i selskabsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 190.

Det foreslås på baggrund heraf, at der er en særlig reserve for iværksætterselskaber til henlæggelse af et eventuelt overskud, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.

Til nr. 7

Ændringen vedrører Bilag 2, 1. skema for balance i beretningsform (regnskabsklasse B, C og D), OMSÆTNINGSAKTIVER, II, Tilgodehavender, nr. 6: »Krav på indbetaling af virksomhedskapital«.

Som konsekvens af den foreslåede ændring af § 35 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, vedrørende præsentation af ikke-indbetalt overkurs og etablering af reserve herfor, foreslås det, at skemaet ændres i overensstemmelse hermed således, at nr. 4 også vedrører krav på indbetaling af overkurs.

Til nr. 8

Ændringen vedrører Bilag 2, 1. skema for balance i beretningsform (regnskabsklasse B, C og D), EGENKAPITAL, IV, Andre reserver, nr. 4: »Reserve for ikke indbetalt virksomhedskapital«.

Tilføjelsen til benævnelsen i skemaet er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 35 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, vedrørende præsentation af ikke-indbetalt overkurs og etablering af reserve herfor, foreslås det, at skemaet ændres i overensstemmelse hermed således, at nr. 4 også vedrører krav på indbetaling af overkurs.

Til nr. 9

Bestemmelsen vedrører Bilag 2, 1. skema for balance i beretningsform (regnskabsklasse B, C og D), EGENKAPITAL, IV, Andre reserver.

Det foreslåede nye pkt. 5 i skemaet er en konsekvens af forslaget om at en særlig type anpartsselskaber »iværksætterselskaber« i selskabsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 190.

Det foreslås på baggrund heraf, at der er en særlig reserve for iværksætterselskaber til henlæggelse af et eventuelt overskud, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.

Til § 4

Til nr. 1

Efter den gældende § 11, stk. 3, i CVR-loven kan Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om, hvordan e-mails (elektroniske postadresser) kan optages i registret og om anvendelsen heraf, herunder hvordan e-mailadressen kan indgå i kommunikationen mellem offentlige myndigheder og virksomheden. Bemyndigelsen til at fastsætte regler herom er ikke udnyttet.

Der foreslås en række ændringer til bestemmelsen i den foreslåede nye affattelse af § 11, stk. 3.

Det foreslås således i stk. 3, 1. pkt., at Erhvervsstyrelsen som noget nyt kan fastsætte regler om, at virksomheder, som er optaget i Det Centrale Virksomhedsregister, skal have pligt til at indberette en e-mailadresse, som offentlige myndigheder kan kontakte virksomheden på, til Det Centrale Virksomhedsregisterregister, samt pligt til at ajourføre ændringer heri.

Efter det foreslåede stk. 3, 2. pkt., kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om, hvordan de pågældende e-mailadresser kan anvendes, herunder hvordan e-mailadresser kan indgå i kommunikationen mellem offentlige myndigheder og virksomheder. Det er tanken, at myndighederne skal kunne anvende e-mailadresserne til at sende målrettede informationskampagner, påmindelser og lignende til virksomhederne via e-mail.

I stk. 3, 3. pkt., foreslås det, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte reaktioner i tilfælde af, at en virksomhed ikke opfylder sin pligt til at indberette eller ajourføre en e-mailadresse, som offentlige myndigheder kan kontakte virksomheden på, i Det Centrale Virksomhedsregister. Efter forslaget kan Erhvervsstyrelsen herunder bestemme, at virksomheden skal oplyse, bekræfte eller ajourføre sin e-mailadresse i Det Centrale Virksomhedsregister via www.virk.dk, førend virksomheden kan foretage indberetninger til myndigheder via www.virk.dk.

Hvis den foreslåede bemyndigelse i § 11, stk. 3, udnyttes, vil e-mailadresser, som således indberettes pligtmæssigt af virksomhederne til brug for offentlige myndigheder, ikke blive offentligt tilgængelige.

Efter de gældende regler kan virksomhederne i dag frivilligt indberette en e-mailadresse til Det Centrale Virksomhedsregister, som i så fald er offentligt tilgængelig, jf. § 2, stk. 1, nr. 12, og stk. 2, nr. 9, i bekendtgørelsen om Det Centrale Virksomhedsregister og www.cvr.dk, der er udstedt i medfør af lovens § 11, stk. 4. Den foreslåede ændring af lovens § 11, stk. 3, ændrer ikke ved adgangen til efter lovens § 11, stk. 4, at fastsætte regler om frivillig indberetning af e-mailadresser, som i så fald vil være offentligt tilgængelige.

De hidtidige bemærkninger til lovens § 11, stk. 3, erstattes af ovenstående bemærkninger. De øvrige bemærkninger til § 11 vil derimod fortsat være gældende.

Til nr. 2

Det foreslås, at der i CVR-loven indsættes to nye bestemmelser som § 11, stk. 6 og 7.

Efter den foreslåede § 11, stk. 6, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om registrering i Det Centrale Virksomhedsregister af udenlandske enheder uden fast forretningssted i Danmark, som anmeldes til registrering i henhold til anden lovgivning, samt tildeling af CVR-nummer til disse virksomheder. Efter forslaget kan der desuden fastsættes regler om betaling til dækning af de administrative omkostninger i forbindelse hermed. Der er tale om udenlandske enheder, som ikke registreres i Det Centrale Virksomhedsregister i dag.

I dag registreres disse eksempelvis med et SE-nr. hos SKAT.

Med forslaget åbnes der mulighed for, at disse virksomheder på sigt kan optages i Det Centrale Virksomhedsregister. Derved samles grunddata om danske og udenlandske juridiske enheder, som offentlige myndigheder kommunikerer med, i ét fælles centralt register. Desuden vil en registrering heri indebære, at virksomheden vil få et CVR-nummer, som giver virksomheden adgang til at få en dansk digital signatur. Derved vil det blive muligt for virksomheden at anvende danske myndigheders digitale indberetningsløsninger.

Efter CVR-lovens § § 11, stk. 1, nr. 9, og stk. 2, nr. 8, skal Det Centrale Virksomhedsregister indeholde oplysning om antal ansatte i henholdsvis juridiske enheder og produktionsenheder.

I bemærkningerne til de oprindelige bestemmelser om oplysning om antal ansatte, som oprindelig var placeret i lovens § 11, stk. 1, nr. 12, og stk. 2, nr. 11, er følgende anført om beregningen af antal ansatte, jf. specielle bemærkninger til § 11, stk. 1, nr. 12, og stk. 2, nr. 11, i lovforslag nr. L 184 af 17. januar 1996:

»Antal ansatte for de juridiske enheder beregnes på grundlag af disses kvartalsvise indbetalinger af ATP-bidrag. Hvis der til en juridisk enhed er knyttet flere produktionsenheder, vil der ikke være kvartalsvise oplysninger for hver af disse produktionsenheder. Oplysninger om antal ansatte i produktionsenhederne beregnes derfor kun en gang årligt af Danmarks Statistik på grundlag af de oplysningssedler, som arbejdsgiverne har indsendt til Told- og Skattestyrelsen.«

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 11, stk. 7, i loven. Bestemmelsen bemyndiger Erhvervsstyrelsen til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger om antal ansatte i juridiske enheder, jf. stk. 1, nr. 9, og produktionsenheder, jf. stk. 2, nr. 8, der registreres og vedligeholdes i Det Centrale Virksomhedsregister. Med forslaget åbnes der op for, at oplysningerne også kan indberettes af andre myndigheder end Danmarks Statistik, som indberetter oplysningerne i dag. Der åbnes desuden op for, at der kan indberettes yderligere oplysninger om antal ansatte end de nuværende oplysninger om antal årsværk, som indberettes i dag.

Til nr. 3

Den gældende § 16 a i CVR-loven bemyndiger Erhvervsstyrelsen til at fastsætte regler om, at virksomheder selv kan eller skal anmelde til og registrere grunddata i Erhvervsstyrelsens it-system, og om brugen af dette system. Tilsvarende gælder for frivillige anmeldelser, jf. lovens § 11, stk. 5, samt meddelelser og erklæringer i henhold til lovens § 19, stk. 2. Bemyndigelsen er delvist udnyttet i bekendtgørelsen om Det Centrale Virksomhedsregister og www.cvr.dk (nr. 1491 af 15. december 2009 som ændret ved nr. 977 af 11. august 2010), eksempelvis i § 5, der fastsætter regler om, at foreninger, der ikke er omfattet af en lovbestemt registreringspligt, frivilligt kan registrere sig for en af Erhvervsstyrelsen fastsat periode.

§ 16 a, 1. pkt., foreslås ændret, da de dele af bestemmelsens indhold, som vedrører kommunikationsmåden »selvregistrering«, nu er dækket af den nye § 4 a, som er indført i loven ved lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v.

Den nye § 4 a indeholder således en bred bemyndigelse til at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndighederne om alle forhold, som er omfattet af CVR-loven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt, herunder ved selvregistrering. Bemyndigelsen i § 4 a forventes udnyttet i løbet af 2013. Der kan henvises til bemærkningerne til § 7 vedrørende ændringer til CVR-loven i lovforslag nr. L 16 af 3. oktober 2012, specielle bemærkninger til CVR-lovens § 4 a: Folketingstidende 2012-13, A (1. samling), (L 16 som fremsat, side 68 ff).

Med den foreslåede ændring af § 16 a, 1. pkt., videreføres de dele af § 16 a, som ikke er dækket af den nye § 4 a. Den ændrede bestemmelse indeholder bemyndigelse til at fastsætte materielle regler om virksomheders anmeldelse til og registrering af grunddata i Erhvervsstyrelsens it-system og om brugen af dette system. Bestemmelsen gælder, jf. § 16 a, 2. pkt., tilsvarende for frivillige anmeldelser, jf. lovens § 11, stk. 5, samt meddelelser og erklæringer i henhold til lovens § 19, stk. 2.

De hidtidige bemærkninger til § 16 a vil med ovenstående ændringer fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 16 a: Folketingstidende 2004-05, A (1. samling), (L 94 som fremsat, side 2743), og Folketingstidende 2006-06, A (1. samling), (L 51 som fremsat, side 1915).

Til nr. 4

Efter den gældende § 19, stk. 1, i CVR-loven kan juridiske enheder meddele Erhvervsstyrelsen, at de ønsker reklamebeskyttelse.

Dette medfører, at Det Centrale Virksomhedsregisters grunddata om enhederne eller dertil knyttede produktionsenheder ikke må benyttes til reklamehenvendelser eller andre henvendelser fra private juridiske enheder, der ikke har specifik hjemmel i lov, regler udstedt i medfør af lov eller samtykke. Oplysning om reklamebeskyttelse optages i registret.

Efter den gældende § 19, stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen alene videregive grunddata om enheder, som er beskyttet efter § 19, stk. 1, fra Det Centrale Virksomhedsregister til private juridiske enheder samlet eller gruppevis, såfremt modtageren skriftligt erklærer, at ønsket om beskyttelse vil blive respekteret. Modtageren skal samtidig erklære, at grunddata om sådanne enheder ikke vil blive videregivet eller offentliggjort samlet eller gruppevis, og at modtageren ved enkeltvis videregivelse af oplysninger om beskyttede enheder til private sikrer, at det klart fremgår, at enheden er beskyttet.

Modtageren må således efter de gældende regler alene videregive disse oplysninger enkeltvis, men ikke samlet eller gruppevis. Da en række grunddata fra Det Centrale Virksomhedsregister på sigt vil blive stillet gratis til rådighed for alle, må det imidlertid forventes, at grunddata vil blive videredistribueret i større omfang, end det er tilfældet i dag.

Det foreslås derfor, at § 19, stk. 2, ændres således, at det bliver muligt for private også at videregive grunddata om beskyttede enheder samlet eller gruppevis til private, forudsat at de foreslåede betingelser herfor er opfyldt. Samtidig foreslås nogle præciseringer i bestemmelsen.

Med ændringen af bestemmelsen tydeliggøres det endvidere, hvilke betingelser modtageren af de pågældende grunddata skal overholde. Samtidig tydeliggøres det, hvilke betingelser der skal overholdes, hvis modtageren videregiver oplysningerne til tredjemand. Desuden er der ved den nye affattelse af betingelserne taget højde for, at oplysningerne efter forslaget må videregives enkeltvis, samlet eller gruppevis, forudsat at betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Efter det foreslåede stk. 2 kan Erhvervsstyrelsen alene videregive grunddata om reklamebeskyttede enheder, såfremt modtageren skriftligt afgiver en erklæring, som omfatter følgende tre forhold:

1) at modtageren vil respektere ønsket om reklamebeskyttelse, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 1,

2) at modtageren ved videregivelse af de pågældende oplysninger til tredjemand klart vil tilkendegive over for denne, at enheden er reklamebeskyttet, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 2, og

3) at modtageren ved videregivelse af oplysninger om beskyttede enheder til tredjemand vil indhente en skriftlig erklæring fra tredjemand om, at denne vil overholde betingelserne i stk. 2, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 3.

Ovennævnte betingelser for modtagelse og videregivelse af grunddata om beskyttede enheder skal således være opfyldt i alle led, som indgår i distributionen heraf.

De hidtidige bemærkninger til CVR-lovens § 19, stk. 2, vil med ovenstående ændringer og præciseringer fortsat være gældende, jf. specielle bemærkninger til § 19, stk. 2: Folketingstidende 1995-96, A (1. samling), (L 184 som fremsat, side 3615) og Folketingstidende 2004-05, A (1. samling), (L 94 som fremsat, side 2745).

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden, herunder § 1 til selskabsloven, § 2 til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, § 3 til årsregnskabsloven og § 4 til lov om Det Centrale Virksomhedsregister, ved en administrativ bekendtgørelse.

Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges endvidere til at sætte dele af bestemmelserne i §§ 1-4 i kraft på forskellige tidspunkter. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at en række af de foreslåede ændringer nødvendiggør ændringer i Erhvervsstyrelsens it-system.

Loven vil blive sat i kraft, når de relevante it-løsninger er på plads. Loven forventes således at blive sat i kraft senest 1 år efter lovforslagets vedtagelse og dermed i sommeren 2014.

Endvidere foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte overgangsregler, der smidiggør overgangen fra de gældende regler til de nye regler, der indføres i selskabs­loven og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. det foreslåede stk. 2.

Overgangsordninger kan især blive aktuelt i forhold til de ændringer, der foretages i relation til fusioner og spaltninger, herunder ændringen af fristen for kreditorerne til at anmelde deres krav, se bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 102. Overgangsordninger kan desuden blive relevant i forhold til de ændringer, der foretages vedrørende andelsselskabers omdannelse til et aktieselskab, se bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 175.

I stk. 3 foreslås det, at administrative forskrifter, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er udstedt i medfør af bestemmelser, som ændres eller ophæves ved dette lovforslag, forbliver i kraft, indtil de pågældende forskrifter erstattes af nye forskrifter udstedt i medfør af dette lovforslag. Det drejer sig om forskrifter i § 55, stk. 3, § 71, stk. 4, § 143 og § 367, stk. 4, i selskabsloven og § 16 a i loven om Det Centrale Virksomhedsregister, der er udstedt i medfør af de hidtidige bestemmelser, som ændres eller ophæves i lovforslaget.

Til § 6

Den foreslåede § 6 angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde. Lovforslagets gyldighedsområde omfatter ikke umiddelbart Færøerne og Grønland. Det er dog hensigten at kontakte de grønlandske myndigheder med henblik på at opnå deres tilslutning til, at de foreslåede ændringer efter vedtagelse også sættes i kraft for Grønland, således at den selskabsretlige retsenhed kan besvares og udbygges.

Derimod kan §§ 1-4 ikke sættes i kraft for Færøerne, da det færøske selvstyre har overtaget de omhandlede sagsområder pr. 1. januar 2008 i medfør af lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov