L 199 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi.

(Ændring af støtte til visse solcelleanlæg).

Af: Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard
Udvalg: Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 20-03-2013

Fremsat den 20. marts 2013 af klima‑, energi‑ og bygningsministeren

20121_l199_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 20. marts 2013 af klima-, energi- og bygningsministeren

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

(Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

§ 1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 276 af 27. marts 2012, § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og § 1 i lov nr. 1390 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 43 indsættes før overskriften før § 44:

»Pristillæg m.v. til biogas

§ 43 a. Denne bestemmelse omhandler elektricitet, som produceres ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse.

Stk. 2. For elektricitet fremstillet på anlæg, som alene anvender gasser omfattet af stk. 1, ydes der et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 79,3 øre pr. kWh, jf. dog stk. 7.

Stk. 3. For elektricitet, som er fremstillet ved anvendelse af gasser omfattet af stk. 1 sammen med andre brændsler, ydes et pristillæg på 43,1 øre pr. kWh for den andel af elektricitet, som er fremstillet ved gasser omfattet af stk. 1.

Stk. 4. Ejeren af et elproduktionsanlæg kan med virkning fra et årsskifte vælge at modtage pristillæg efter stk. 3 i stedet for stk. 2. Valget er bindende, indtil der med virkning fra et årsskifte igen vælges at modtage pristillæg efter stk. 2. Anmodningen om valg af pristillæg skal indgives inden den 1. oktober for at få virkning fra årsskiftet. Energinet.dk kan fastsætte nærmere retningslinjer om tidsfrister m.v. for valg af pristillæg.

Stk. 5. Ud over de i stk. 2 og 3 nævnte pristillæg ydes et pristillæg på 26 øre pr. kWh og et pristillæg på 10 øre pr. kWh til elektricitet fremstillet ved anvendelse af gasser omfattet af stk. 1. Pristillæggene reguleres efter § 43 e.

Stk. 6. Summen af pristillæg og markedspris som nævnt i stk. 2 og pristillæg som nævnt i stk. 3 indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2013 på grundlag af 60 pct. af stigningerne i nettoprisindekset i det foregående kalenderår i forhold til 2007.

Stk. 7. Ejere af elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, og som alene anvender gasser omfattet af stk. 1, kan i stedet for at modtage pristillæg efter stk. 2 vælge at modtage pristillæg i henhold til § 47, stk. 5, nr. 1. Anmodning om valg af pristillæg efter § 47, stk. 5, nr. 1, skal indgives inden nettilslutning af anlægget.

Stk. 8. Det er en betingelse for tildeling af pristillægget, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og dokumentationen for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50 a.

§ 43 b. Denne bestemmelse omhandler salg af biogas til brug for transport.

Stk. 2. Der ydes et grundtilskud på 39 kr. pr. solgt gigajoule (GJ) biogas til brug for transport.

Stk. 3. Ud over grundtilskuddet ydes et tilskud på 26 kr. pr. solgt GJ og et tilskud på 10 kr. pr. solgt GJ biogas til brug for transport. Tilskuddene reguleres efter § 43 e.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 2 og 3 ydes til den, der sælger biogassen til transport til en slutbruger.

Stk. 5. Det er en betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og dokumentationen for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50 a.

§ 43 c. Denne bestemmelse omhandler anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder.

Stk. 2. Der ydes et grundtilskud på 39 kr. pr. anvendt gigajoule (GJ) biogas til procesformål i virksomheder.

Stk. 3. Ud over grundtilskuddet ydes et tilskud på 26 kr. pr. anvendt GJ og et tilskud på 10 kr. pr. anvendt GJ biogas til procesformål i virksomheder. Tilskuddene reguleres efter § 43 e.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 2 og 3 ydes til ejeren af den virksomhed, der anvender biogassen til procesformål.

§ 43 d. Denne bestemmelse omhandler anvendelse af biogas til energiudnyttelse, som ikke er omfattet af §§ 43 a-43 c eller af § 35 c i lov om naturgasforsyning.

Stk. 2. Den, der anvender biogas til energiudnyttelse omfattet af stk. 1, er berettiget til et tilskud på 26 kr. pr. gigajoule (GJ) biogas og et tilskud på 10 kr. pr. GJ biogas. Tilskuddene reguleres efter § 43 e.

Stk. 3. Det er en betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og dokumentationen for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50 a.

§ 43 e. Det i § 43 b, stk. 3, § 43 c, stk. 3, og § 43 d, stk. 2, nævnte tilskud på 26 kr. pr. gigajoule (GJ) biogas nedsættes den 1. januar hvert år fra 2013 med det beløb i kroner pr. GJ, naturgasprisen i det foregående år er højere end en basispris på 53,2 kr. pr. GJ, jf. stk. 5. Er naturgasprisen lavere end basisprisen, forøges tilskuddet tilsvarende.

Stk. 2. Det i § 43 a, stk. 5, nævnte pristillæg på 26 øre pr. kWh reguleres den 1. januar hvert år fra 2013 med 1 øre pr. kWh for hver krone pr. GJ, det i stk. 1 nævnte tilskud reguleres.

Stk. 3. Det i § 43 b, stk. 3, § 43 c, stk. 3, og § 43 d, stk. 2, nævnte tilskud på 10 kr. pr. GJ biogas nedsættes årligt med 2 kr. pr. GJ fra den 1. januar 2016 og ophører med udgangen af 2019.

Stk. 4. Det i § 43 a, stk. 5, nævnte pristillæg på 10 øre pr. kWh nedsættes årligt med 2 øre pr. kWh fra den 1. januar 2016 og ophører med udgangen af 2019.

Stk. 5. Ved beregningen efter stk. 1 anvendes den gennemsnitlige markedspris på naturgas i kalenderåret. Ved markedspris forstås den daglige day ahead-slutpris i kroner pr. kubikmeter på den danske gasbørs, Nordpool Gas, omregnet til kroner pr. GJ med gassens nedre brændværdi.

Stk. 6. Priser, tilskud og pristillæg nævnt i stk. 1-3, § 43 a, stk. 6, og § 44, stk. 4, beregnes med én decimal.

Stk. 7. Staten afholder udgifterne til tilskud til biogas efter bestemmelserne i §§ 43 b-43 e og omkostningerne forbundet med administration af ordningerne inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven.«

2. I § 44 indsættes som stk. 5 :

»Stk. 5. Ejere af elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, og som alene anvender energikilder omfattet af stk. 1, kan i stedet for at modtage pristillæg efter stk. 2 vælge at modtage pristillæg i henhold til § 47, stk. 5, nr. 1. Anmodning om valg af pristillæg efter § 47, stk. 5, nr. 1, skal indgives inden nettilslutning af anlægget.«

3. I § 47 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. For elektricitet fra solcelleanlæg, som er nettilsluttet efter den 19. november 2012, dog senest den 19. marts 2013, ydes der pristillæg på følgende måde:

1) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW eller derunder, jf. dog nr. 2 og 3, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.

2) For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 145 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.

3) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.

Stk. 5. For elektricitet fra solcelleanlæg, som er nettilsluttet den 20. marts 2013 eller senere, ydes der pristillæg på følgende måde:

1) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg etableret på taget af bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, jf. dog nr. 3, nettilsluttet inden den 1. januar 2014 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh. For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 14 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014 til og med den 1. januar 2018. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på nettilslutningstidspunktet gældende pristillæg efter 1. eller 2. pkt.

2) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, der ikke opfylder kravet i nr. 1, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, ydes pristillæg efter nr. 1, når den samlede installerede effekt fra solcelleanlæg tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør 6 kW eller derunder pr. husstand.

3) For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, nettilsluttet inden den 1. januar 2014 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 145 øre pr. kWh. For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 17 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014 til og med den 1. januar 2018. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på nettilslutningstidspunktet gældende pristillæg efter 1. eller 2. pkt.

4) For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 3, og som er nettilsluttet inden den 1. januar 2014 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 90 øre pr. kWh. For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 6 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014 til og med den 1. januar 2018. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på nettilslutningstidspunktet gældende pristillæg efter 1. eller 2. pkt.

5) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 1-4, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.

Stk. 6. For elektricitet fra anlæg, som ikke er omfattet af stk. 4 og 5, og som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, ydes der pristillæg på følgende måde:

1) For elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet, ydes efter klima-, energi- og bygningsministerens bestemmelse samme pristillæg som efter stk. 5, nr. 1, hvis anlægget har en installeret effekt på 6 kW eller derunder.

2) For elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet, som ikke er omfattet af nr. 1, ydes efter klima-, energi- og bygningsministerens bestemmelse et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.

3) For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 og 2 nævnte ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 7.

4. I § 49, stk. 4, indsættes efter »§ 47, stk. 3, nr. 1,«: »stk. 4, 5 eller stk. 6, nr. 1 eller 2,«.

5. I § 50, stk. 2, ændres »§ 47, stk. 3, nr. 1, eller § 48, stk. 3, nr. 1« til: »§ 47, stk. 3, nr. 1, stk. 6, nr. 1 og 2, eller § 48, stk. 3, nr. 1, og hvilke solcelleanlæg, der er omfattet af § 47, stk. 4, nr. 2, og stk. 5, nr. 1, 3 og 4«.

6. I § 51, stk. 4, ændres »og § 47, stk. 2 og stk. 3, nr. 1« til: »§ 43 a, stk. 7, § 44, stk. 5, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4, 5 og stk. 6, nr. 1 og 2«.

7. I § 52, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »vindmøller«: », og på et solcelleanlæg med en installeret effekt på 50 kW eller derunder, som er omfattet af § 47, stk. 4, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, nr. 1-4«.

§ 2

I lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 3, 5, 7-9, 11 og 12, og § 6, stk. 7-10, ophæves.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af § 1 træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte, at dele af § 1 får virkning på forskellige tidspunkter, dog tidligst den 20. november 2012, og for så vidt angår § 47, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi som indsat ved denne lovs § 1, nr. 3, tidligst den 20. marts 2013. Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte, at dele af § 1, nr. 1, får virkning på forskellige tidspunkter, dog tidligst den 8. juni 2012.

Stk. 4. Der ydes pristillæg efter § 47, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 11. november 2011, i stedet for efter § 47, stk. 4, nr. 1 og 2, stk. 5, nr. 1-4 og stk. 6, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, til elektricitet fremstillet på elproduktionsanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, hvis

1) ejeren har indgået bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012,

2) netvirksomheden senest den 20. december 2012 har modtaget Energinet.dk's stamdatablanket i udfyldt stand fra installatøren med henblik på registrering i et register oprettet efter § 85 a, stk. 2, nr. 2, i lov om elforsyning og

3) anlægget er nettilsluttet senest den 31. december 2013.

Stk. 5. Ejere af elproduktionsanlæg kan ikke vælge pristillæg efter § 43 a, stk. 7, og § 44, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, selv om elproduktionsanlægget er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, hvis de i stk. 4, nr. 1-3, anførte forhold er til stede.

Stk. 6. Ejere af elproduktionsanlæg, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, men inden ikrafttrædelsen af § 43 a, stk. 7, og § 44, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, skal anmode om at modtage pristillæg fastsat efter § 47, stk. 5, nr. 1, senest 30 dage efter de nævnte bestemmelsers ikrafttræden.

Stk. 7. Energinet.dk træffer afgørelse om pristillæg efter stk. 4-6. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledende bemærkninger

Lovforslaget udmønter en tillægsaftale af den 19. marts 2013 til den politiske aftale af 15. november 2012 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om strategi for solceller og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg.

Med lov nr. 1390 af 23. december 2012, som udmønter aftalen af 15. november 2012 om strategi for solceller og øvrige små VE-anlæg, blev afregningsprisen for el fra solceller midlertidigt forøget, så el fra solceller op til 400 kW nettilsluttet i 2013 afregnes til 130 øre pr. kWh i 10 år. El fra fælles solcelleanlæg nettilsluttet i 2013 afregnes til 145 øre pr. kWh i 10 år. For anlæg nettilsluttet senere end 2013 aftrappes de midlertidigt forhøjede satser over 5 år, således at anlæg opført fra og med 2018 afregnes til 60 øre pr. kWh i 10 år.

Den generelle midlertidigt forhøjede afregningssats blev begrænset til anlæg til op til 400 kW for at begrænse udbygningen med store elproduktionsanlæg, hvor der ikke er en sammenhæng mellem anlæggets størrelse og ejerens elforbrug.

Det har imidlertid vist sig, at store produktionsanlæg kan opdeles i moduler, hvorved effektgrænsen omgås, og derfor reelt er virkningsløs. Desuden har det vist sig, at interessen for et etablere disse anlæg er væsentligt større end oprindeligt antaget, hvorfor der med den ved lov nr. 1390 af 23. december 2012 vedtagne støtte kan forventes en betydelig udbygning på mellem 100 MW og måske op til 500 MW om året.

Dette lovforslag har til formål at begrænse udbygningen med store produktionsanlæg for derved alene at realisere en udbygning på ca. 500 MW frem mod 2020 svarende til den udbygning, der er forventet i den politiske aftale af 15. november 2012, som efterfølgende udmøntet med lov nr. 1390 af 23. december 2012.

Desuden foreslås adgangen til den særlige midlertidigt forhøjede afregning for fælles solcelleanlæg begrænset for derved at begrænse udbygningen med visse typer af fælles solcelleanlæg.

Efter forslaget vil solcelleanlæg nettilsluttet fra fremsættelsen af forslag til lov nr. 1390 af 23. december 2012 og indtil fremsættelsen af nærværende lovforslag kunne afregnes efter reglerne i lov nr. 1390 af 23. december 2012.

De elementer, der gennemføres ved dette lovforslag, er:

- Effektgrænsen på 400 kW for den generelle midlertidigt forhøjede sats ophæves.

- Den generelle midlertidigt forhøjede sats begrænses til kun at gælde solcelleanlæg etableret på taget af bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller.

- Dog kan anlæg op til 6 kW pr. husstand, som er tilsluttet egen forbrugsinstallation, og som ikke opfylder kravet om etablering på taget af en bygning, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, afregnes med det midlertidigt forhøjede pristillæg.

- Den særlige midlertidigt forhøjede sats for fælles solcelleanlæg begrænses til kun at gælde fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller.

- Der foreslås en lavere midlertidigt forhøjet sats for fælles solcelleanlæg, som ikke opfylder kravet om etablering på taget af en bygning, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller.

Desuden genaffatter lovforslaget en række bestemmelser i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og lov nr. 1390 af 23. december 2012 af lovtekniske grunde. Dette skyldes at bestemmelserne ikke er sat i kraft, da de indeholder elementer at statsstøtte eller berører bestemmelser, som indeholder elementer af statsstøtte. Bestemmelserne vil først blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.

2. Elementer i tillægsaftalen som gennemføres ved dette lovforslag

2.1. Ophævelse af 400 kW grænsen

Med lov nr. 1390 af 23. december 2012 blev det vedtaget, at solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW eller derunder kan afregnes med en midlertidigt forhøjet sats, der for anlæg nettilsluttet i 2013 udgør 130 øre pr. kWh i 10 år fra nettilslutningstidspunktet. Hensigten med effektgrænsen på 400 kW for den midlertidigt forhøjede afregningssats var at begrænse støtten til udbygning af store produktionsanlæg, som på grund af stordriftsfordele også har et mindre behov for støtte.

Det har imidlertid vist sig, at store produktionsanlæg kan opdeles i moduler, hvorved effektgrænsen på 400 kW ikke vil have den ønskede effekt, som ellers forudsat ved vedtagelsen af lov nr. 1390 af 23. december 2012. Derfor har regeringen og de øvrige partier, som indgik den politiske aftale af 15. november 2012 om strategi for solceller og øvrige små vedvarende energianlæg, indgået en tillægsaftale, hvorefter 400 kW grænsen ophæves, og der i stedet indføres ændrede regler for, hvornår det midlertidigt forhøjede tillæg kan opnås, jf. afsnit 2.2. nedenfor.

2.2. Den generelle midlertidigt forhøjede afregning til solceller begrænses til anlæg etableret på taget af bygninger og små husstandssolcelleanlæg

Med henblik på at målrette den generelle midlertidigt forhøjede afregning til kun at fremme udbygning med solcelleanlæg, hvor anlæggets størrelse står i et rimeligt forhold til ejerens elforbrug, foreslås det, at den generelle midlertidigt forhøjede støtte som fastlagt ved lov nr. 1390 af 23. december 2012 begrænses til kun at gælde solcelleanlæg etableret på taget af bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller. Dog kan anlæg op til 6 kW pr. husstand, som er tilsluttet husstandens forbrugsinstallation, som ikke er et fælles anlæg, og som etableres på jorden, afregnes med den generelle midlertidigt forhøjede støtte. Denne undtagelse skal tjene til, at anlægget placeres mest hensigtsmæssigt, men stadig i direkte tilknytning til forbruginstallationen.

2.3. Den særlige midlertidigt forhøjede afregning for fælles solcelleanlæg begrænses til anlæg etableret på taget af bygninger, og der indføres en mindre midlertidigt forhøjet afregning for andre fælles solcelleanlæg

Det foreslås, at adgangen til den særlige midlertidigt forhøjede afregning, der for fælles solcelleanlæg nettilsluttet i 2013 udgør 145 øre pr. kWh, begrænses til kun at gælde anlæg etableret på taget af bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller.

Det foreslås endvidere, at fælles solcelleanlæg, som ikke opfylder kravet om etablering på taget af en bygning, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, kan afregnes med en midlertidigt forhøjet sats, som for fælles solcelleanlæg nettilsluttet i 2013 udgør 90 øre pr. kWh. Dette sker for at begrænse udbygningen af disse typer fælles solcelleanlæg.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

Elektricitet fremstillet ved anvendelse af vedvarende energikilder modtager forskellige støttesatser alt efter hvilken teknologianvendelse, der er tale om.

For elektricitet, der fremstilles på et anlæg omfattet af VE-lovens § 47, som er nettilsluttet den 22. april 2004 eller senere, og som anvender energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet, ydes efter klima-, energi- og bygningsministerens bestemmelse et pristillæg til elektriciteten, som fastsættes sådan, at tillægget og den fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de efterfølgende 10 år. Det er ved bekendtgørelse nr. 732 af 9. juli 2009 om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energi-anlæg end vindmøller, som ændret ved bekendtgørelse nr. 826 af 28. juni 2010, fastsat hvilke anlæg, det drejer sig om. Det gælder bl.a. bølgekraftanlæg og andre lignende anlæg til udnyttelse af strømme i havet, solenergianlæg og brændselscelleanlæg, der anvender vedvarende energi, bortset fra anlæg, som anvender biogas m.v. eller biomasse som modtager støtte efter §§ 44-46 i lov om fremme af vedvarende energi. Det samme gælder anlæg, bortset fra anlæg, som anvender biogas m.v. eller biomasse, som modtager støtte efter §§ 44-46 i lov om fremme af vedvarende energi, som vurderes at have en væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet og vurderes at være egnet til at levere elektricitet ved regelmæssig drift i en rimelig periode.

Ved lov nr. 1390 af 23. december 2012 (L 86 fremsat den 20. november 2012) blev støttesatserne midlertidigt forhøjet for bl.a. visse solcelleanlæg. Ændringerne er ikke sat i kraft, da de indeholder elementer af statsstøtte. De vil først blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.

Med lov nr. 1390 forhøjes støtten for nye solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW eller derunder og for øvrige små VE-anlæg med en installeret effekt på maksimalt 6 kW eller derunder, som nettilsluttes den 20. november 2012 og frem. Solcelleanlæg på 400 kW eller derunder og VE-anlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder tilbydes en midlertidigt forhøjet sats på 130 øre pr. kWh i 10 år fra nettilslutningen af anlægget. Dette gælder den elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet og ikke forbruges selv af producenten efter den timebaserede nettoafregningsordning. Efter 10 år skal elektriciteten sælges på almindelige markedsvilkår. Desuden blev det med lov nr. 1390 vedtaget, at elektricitet fremstillet på vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, elektricitet, som produceres alene ved biogas, forgasningsgas fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde, og elektricitet fremstillet på et anlæg, som anvender energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet, tilbydes denne forhøjede sats på 130 øre pr. kWh i 10 år. Afregningen til vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, er efterfølgende foreslået ændret. Der henvises til L 135 fremsat den 6. februar 2013.

For fælles solcelleanlæg, som nettilsluttes den 20. november 2012 eller senere, blev der med lov nr. 1390 vedtaget en midlertidigt forhøjet sats på 145 øre pr. kWh i 10 år fra nettilslutningstidspunktet. Den forhøjede støtte til fælles solcelleanlæg ydes uanset anlæggets størrelse.

De midlertidigt forhøjede satser på 130 og 145 øre pr. kWh aftrappes årligt indtil de efter 5 år er faldet til en afregningspris på 60 øre pr. kWh.

3.2. Lovforslagets udformning

Med dette lovforslag videreføres de afregningssatser, som blev vedtaget med lov nr. 1390 af 23. december 2012 for anlæg nettilsluttet inden fremsættelsen af dette lovforslag. Solcelleanlæg nettilsluttet i perioden efter den 19. november 2012, (lov nr. 1390 af 23. december 2012 blev fremsat den 20. november 2012), og inden den 20. marts 2013, som er dette forslags fremsættelsesdato, foreslås således afregnet efter de samme regler, som fremgår af lov nr. 1390 af 23. december 2012. Dette gælder både fælles solcelleanlæg, og anlæg, der efter lov nr. 1390 af 23. december 2012 er berettigede til afregning med den generelle midlertidigt forhøjede afregning, uanset anlæggenes beliggenhed. Elektricitet fra solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW eller derunder etableret i denne periode vil således kunne afregnes med 130 øre pr. kWh i 10 år fra nettilslutningstidspunktet, uanset om de er etableret på jorden eller på taget af en bygning. Fælles anlæg etableret i samme periode på jorden (særligt anlæg på bar mark) vil tillige kunne afregnes med 145 øre pr. kWh, såfremt anlægget falder ind under de nærmere bestemmelser om fælles anlæg, som vil blive fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren.

Det foreslås, at lovforslaget skal gælde fra fremsættelsestidspunktet, da der er en væsentlig økonomisk tilskyndelse til at etablere anlæg, der er berettigede til den midlertidigt forhøjede afregning efter lov nr. 1390 af 23. december 2012, men ikke er berettigede til denne afregning efter nærværende forslag.

For solcelleanlæg nettilsluttet den 20. marts 2013 eller senere begrænser lovforslaget, hvilke anlæg der vil være berettigede til at modtage støtte efter de midlertidigt forhøjede satser, der fremgår af lov nr. 1390 af 23. december 2012.

Således vil kun solcelleanlæg etableret på taget af bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, være berettigede til afregning med de generelle midlertidigt forhøjede satser, der for anlæg nettilsluttet i 2013 udgør 130 øre pr. kWh i 10 år fra nettilslutningstidspunktet. Dog vil solcelleanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder pr. husstand, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, kunne afregnes med de generelle midlertidigt forhøjede satser, selv om de ikke er etableret på taget af bygninger eller er etableret på taget af bygninger opført med henblik på opsætning af solceller. Grænsen på 6 kW pr. husstand vedrører den samlede installerede effekt af de solcelleanlæg, der er tilsluttet i installationen. Der kan således f.eks. ikke både sættes et 6 kW solcelleanlæg op på taget til forhøjet afregning og i tillæg hertil få forhøjet afregning for et anlæg på 6 kW på jorden, når anlægget er tilsluttet i egen installation.

Samtidig foreslås størrelsesgrænsen for anlæg, der er berettigede til afregning med de generelle midlertidigt forhøjede satser, ophævet, så anlæg større end 400 kW kan modtage den midlertidigt forhøjede afregning, forudsat anlægget er etableret på taget af bygninger.

Adgangen til den særlige midlertidigt forhøjede afregning for fælles solcelleanlæg, der for fælles solcelleanlæg nettilsluttet i 2013 udgør 145 øre pr. kWh i 10 år fra nettilslutningstidspunktet, foreslås samtidig begrænset til kun at gælde anlæg etableret på taget af bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller.

Det foreslås endvidere, at fælles solcelleanlæg, som ikke etableres på taget af bygninger, eller som etableres på taget af bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller, kan afregnes med en midlertidigt forhøjet sats, som for fælles solcelleanlæg nettilsluttet i 2013 udgør 90 øre pr. kWh.

Efter forslaget afregnes øvrige solcelleanlæg, som ikke kan komme i betragtning til hverken den generelle midlertidigt forhøjede afregning eller de særlige midlertidigt forhøjede afregninger for fælles solcelleanlæg, med satserne efter gældende ret, der udgør 60 øre pr. kWh de første 10 år og 40 øre pr. kWh de efterfølgende 10 år.

Lovforslaget indeholder af lovtekniske årsager regler om støtte til biogas m.v. som blev vedtaget ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (støtte til vindmøller på land, biogas, og eksisterende industrielle kraftvarmeværker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier), men som endnu ikke er sat i kraft, fordi de indeholder elementer af statsstøtte. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 182 fremsat den 2. maj 2012) til lov nr. 576 af 18. juni 2012, hvor der nærmere er redegjort for indholdet af denne støtte og konsekvenserne heraf.

Lovforslaget indeholder desuden nyaffattelse af flere bestemmelser i lov nr. 1390 af 23. december 2012, hvor udelukkende henvisninger til § 47 i lov om fremme af vedvarende energi ændres. Da bestemmelserne ikke er sat i kraft, nyaffattes de af lovtekniske grunde. De ændrede henvisninger skyldes alene, at de relevante bestemmelser i § 47, der henvises til, flyttes for at opretholde en kronologisk struktur i nummereringen af bestemmelserne. Der er ikke med henvisningsændringerne tilsigtet realitetsændringer i forhold til lov nr. 1390 af 23. december 2012.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

I forhold til gældende ret vil forslaget om den midlertidige forhøjede støtte til solcelleanlæg m.v. medføre dels udgifter for elforbrugerne i form af højere PSO-tariffer og dels et provenutab for staten i det omfang, der fortrænges afgiftsbelagt elforbrug. Forslaget forventes dog at medføre en væsentlig opbremsning i udbygningen af solcelleanlæg i forhold til den, der kunne forventes, såfremt der ikke sker ændringer af de regler, der blev vedtaget med lov nr. 1390 af 23. december 2012. Nærværende forslag har netop til formål at bremse udbygningen med solcelleanlæg på jorden, idet den efterfølgende store interesse ikke var forudsat i de forventede konsekvenser af lov nr. 1390 af 23. december 2012. Dette forslag forventes at bidrage til, at den reelle udbygning bliver som forudsat ved vedtagelsen af lov nr. 1390 af 23. december 2012. De resulterende konsekvenser vurderes derfor at være de samme som forudsat ved lov nr. 1390 af 23. december 2012.

Med den foreslåede afgrænsning af den forhøjede støtte forventes der således at ske en udbygning på ca. 500 MW solceller frem til 2020. Det statslige provenutab som følge af fortrængning af afgiftsbelagt elforbrug udgør således ca. 0,8 mia. kr., og støtten til el leveret til elnettet medfører øgede PSO-omkostninger på ca. 0,5 mia. Provenutabet udlignes over perioden frem til 2020 ved en forøgelse af forsyningssikkerhedsafgiften. PSO-omkostninger og nettariffer nedsættes som følge af billiggørelse af en række andre tiltag inden for energiområdet. Disse konsekvenser svarer til de økonomiske konsekvenser man forudsatte lov nr. 1390 ville have (se L 86 fremsat den 20. november 2012). I forhold til forudsætningerne til lov nr. 1390 har forslaget ingen økonomiske konsekvenser for staten.

PSO-støtten til VE-anlæggene har ingen økonomiske konsekvenser for staten, da udgifterne hertil, herunder administrationsomkostningerne betales af elforbrugerne.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for regioner og kommuner. Den løbende administration varetages af Energinet.dk, som allerede i dag administrerer de øvrige tilskud til miljøvenlig elproduktion.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den begrænsede adgang til forøget PSO-støtte til solcelleanlæg indebærer en reduceret udgift for alle elforbrugere. I forhold til gældende ret vil nærværende forslag i kombination med lov nr. 1390 af 23. december 2012, der endnu ikke er trådt i kraft, medføre en samlet skønnet merudgift, der stiger fra ca. 20 mio. kr. i 2013 til ca. 70 mio. kr. i 2020, svarende til en stigning i PSO-tariffen på mellem 0,06 øre pr. kWh og 0,2 øre pr. kWh. Dette svarer til den effekt, man også regnede med, at lov nr. 1390 ville have ved denne lovs fremsættelse (se L 86 fremsat den 20. november 2012).

Uden begrænsning af støtten til de store produktionsanlæg kan der forventes en ganske betydelig udbygning på mellem 100 MW og måske op mod 500 MW om året og dermed øgede PSO-omkostninger på op mod 1 mia. kr. i 2020.

Virksomheder, der installerer solcelleanlæg eller andre VE-anlæg, får mulighed for at øge indtægterne svarende til den øgede støtte. Forslaget begrænser dog adgangen til denne øgede støtte i forhold til lov nr. 1390 af 23. december 2012. Begrænsningen har dog til formål at realisere intentionerne bag denne lov.

Forslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedspanel. TER bemærker at lovforslaget nævner de administrative krav til borgere. Personer, som ønsker at opnå støtte som angivet i lovforslaget, vil skulle opfylde de administrative krav hertil, såsom anmeldelse af krav, måling af forbrug og dokumentation heraf m.v. Disse konsekvenser er imidlertid kun relevante for borgere, som vælger at benytte sig af støtteordningerne. Energistyrelsen bekræfter, at tilsvarende krav gør sig gældende for virksomheder.  Da støtten er frivillig at ansøge om, har TER ikke yderligere bemærkninger, udover en opfordring til, at ordningen administreres så enkelt som muligt også for de involverede virksomheder.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forventningerne til lov nr. 1390 af 23. december 2012 var en forventet nettoudbygning på ca. 500 MW solceller m.v., og at VE-produktionen ville øges med omkring 0,5 TWh i 2020 (se L 86 fremsat den 20. november 2012). Dette forventedes at medføre en reduktion af drivhusgasemissionen på ca. 0,2 mio. ton. I forhold til disse forventninger i lov nr. 1390 af 23. december 2012, som endnu ikke er sat i kraft, forventes forslaget ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke direkte administrative konsekvenser for borgerne. Personer, som ønsker at opnå støtte som angivet i lovforslaget, vil dog skulle opfylde de administrative krav hertil, såsom anmeldelse af krav, måling af forbrug og dokumentation heraf m.v. Disse konsekvenser er imidlertid kun relevante for borgere, som vælger at benytte sig af støtteordningerne.

8. Forholdet til EU-retten

De i lovforslaget nyaffattede støttesatser til solcelleanlæg og øvrige VE-anlæg på 6 kW eller derunder medfører ændringer i eksisterende støtteordninger til producenter af vedvarende energi, som kan indeholde elementer af statsstøtte. Bestemmelserne vil derfor først blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.

For så vidt angår §§ 43 a- 43 e, som blev indsat ved § 1, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraftvarmeværker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.) som af lovtekniske grunde er nyaffattet ved dette forslag, bemærkes, at støtten i form af bedre rammebetingelser for biogas m.v., også kan indeholde elementer af statsstøtte og derfor også først vil blive sat i kraft, i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne. I øvrigt henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3.

9. Høring

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring til:

3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Agroskat, Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk Arkitektforening, Affald Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen ForbrugerElektronik, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde (BIPS), Byggeriets Evaluerings Center, Bygherreforeningen i Danmark, CO-industri, CEPOS, CEVEA, Concito, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Teknisk Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening (DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Metal, Dansk Iværksætterforening, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Solvarmeforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Regioner, Danske Udlejere, Datatilsynet, De Grønne, DELTA Dansk Elektronik, Det økologiske Råd, DI ITEK, DI - Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, Dong E&P, DS Håndværk & Industri, Ejendomsforeningen Danmark, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, E.ON Danmark A/S, European Solar Farms, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frie Elforbrugere, Forsikring og Pension, FSR Danske revisorer, Gaia Solar A/S, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk service), Hess ApS, HMN Naturgas I/S, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk og Teglværksforeningen, KE Vind A/S, KOOPERATIONEN, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL (Kommunernes Landsforening), KL - Økonomisk sekretariat, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for bæredygtig Landbrug, Landsorganisationen i Danmark (LO), LCA Center, Landsbyggefonde, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Mærsk Olie og Gas AS, Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug, Naturgas Fyn, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk Solenergi, Olie Gas Danmark, Parcelhusejernes Landsforening, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Reel Energi Oplysning (REO), Risø (DTU), Sammenslutningen af danske elforbrugere (SDE), Skatteborgerforeningen, Skattefaglig Forening, Statens Byggeforsknings Institut, Statoil A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (FUBE), Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, VE-Byg, VedvarendeEnergi, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Vestas Wind systems A/S, Videncenter for energibesparelser i bygninger, Videncentret for Landbrug, Vindenergi i Danmark, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Østkraft, Aalborg Universitet.

10. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Nærværende forslag ændrer ikke på det ved vedtagelsen af lov nr. 1390 forudsatte varige statslige merprovenu.
Den forventede nettoudbygning resulterer i et samlet statsligt tab af elafgifter på ca. 0,8 mia. i perioden 2013-2020. Tabet udlignes ved en tilsvarende forhøjelse af forsyningssikkerhedsafgiften.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Nærværende forslag bidrager til at sikre, at de ved vedtagelsen af lov nr. 1390 antagne udgifter til PSO-støtte ikke overskrides væsentligt.
I forhold til gældende ret øger den øgede støtte til solceller m.v. indtægten tilsvarende for de virksomheder, som etablerer anlæggene.
Den forøgede støtte til VE-anlæggene medfører øgede PSO-omkostninger for elforbrugerne. Dette kompenseres der for ved reducerede PSO-omkostninger til andre tiltag og reducerede nettariffer.
Nærværende forslag vurderes at sikre, at de ved vedtagelsen af lov nr. 1390 antagne PSO-omkostninger ikke forøges.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget forventes at fastholde en VE-udbygning som reducerer drivhusgasudledningen med ca. 0,2 mio. ton i 2020.
 
Administrative konsekvenser for borgerne
 
Ingen
Forholdet til EU-retten
Den øgede støtte m.v. vil blive notificeret hos Europa-Kommissionen som statsstøtte. Bestemmelserne vil først blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af godkendelsen efter statsstøttereglerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

(§§ 43 a-43 e)

§§ 43 a-43 e blev oprindeligt indsat ved § 1, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Støtte til vindmølle på land, biogas og eksisterende industrielle kraftvarmeværker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.). Bestemmelserne er endnu ikke sat i kraft, da de indeholder elementer af statsstøtte, og Europa-Kommissionens godkendelse af støtteordningerne fortsat afventer.

Ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 blev § 43 a ændret. Det fremgår således af nyt stk. 7, at ejere af elproduktionsanlæg, som alene anvender biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, kan vælge at modtage en fast afregningspris som fastsat og beregnet efter § 47, stk. 4, nr. 1, i stedet for at modtage støtte efter stk. 2. Herved fik disse anlæg mulighed for at få samme pristillæg, som gælder for solcelleanlæg. Da §§ 43 a-43 e ikke var sat i kraft, blev alle bestemmelserne af lovtekniske grunde affattet på ny. Samtidigt blev §§ 43 a-43 e som indsat ved § 1, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 ophævet. Bestemmelserne er ikke sat i kraft.

Ved dette lovforslag foreslås henvisningen til § 47, stk. 4, nr. 1, i § 43 a, stk. 7, ændret. Der er ikke tilsigtet realitetsændringer i forhold til § 1, nr. 3, i lov nr. 1390 af 23. december 2012. Ændringen af henvisningen skyldes alene, at den relevante støttebestemmelse til solceller, flyttes til § 47, stk. 5, nr. 1. Da §§ 43 a-43 e som indsat ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 ikke er sat i kraft, nyaffattes bestemmelserne af lovtekniske grunde. Samtidigt foreslås § 1, nr. 3, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 ophævet, jf. dette lovforslags § 2, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, jf. L 182 fremsat den 2. maj 2012, hvor der redegøres nærmere for indholdet af de enkelte bestemmelser. Endvidere henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3, i lov nr. 1390 af 23. december 2012, jf. L 86 fremsat den 20. november 2012, hvor der redegøres nærmere for § 43 a, stk. 7.

Til nr. 2

(§ 44, stk. 5)

§ 44, stk. 5, blev indsat ved § 1, nr. 5, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.).

Bestemmelsen fastsætter, at ejere af elproduktionsanlæg, som alene anvender energikilder omfatter af stk. 1, med en installeret effekt på 6 kW eller derunder kan vælge at modtage en fast afregningspris som fastsat og beregnet efter § 47, stk. 4, nr. 1, i stedet for at modtage støtte efter stk. 2. Herved fik disse anlæg mulighed for at få samme pristillæg, som gælder for solcelleanlæg. Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft, da den indeholder elementer af statsstøtte.

Ved dette lovforslag foreslås henvisningen til § 47, stk. 4, nr. 1, i § 44, stk. 5, ændret. Der er ikke tilsigtet realitetsændringer i forhold til § 1, nr. 5, i lov nr. 1390 af 23. december 2012. Ændringen af henvisningen skyldes alene, at den relevante støttebestemmelse til solceller, flyttes til § 47, stk. 5, nr. 1. Da § 44, stk. 5, ikke er sat i kraft, nyaffattes bestemmelsen af lovtekniske grunde. Samtidigt foreslås § 1, nr. 5, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 ophævet, jf. dette lovforslags § 2, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 5, i lov nr. 1390 af 23. december 2012, hvor der redegøres nærmere for indholdet af bestemmelsen, herunder forholdet til § 43 a.

Til nr. 3

(§ 47, stk. 4-6)

§ 47, stk. 4, blev ændret ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.). Ved ændringen blev der bl.a. indsat nye midlertidigt forhøjede pristillæg til elektricitet produceret på visse nærmere angivne solcelleanlæg. De nye midlertidigt forhøjede pristillæg gælder for anlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere. Bestemmelserne er endnu ikke sat i kraft, da de indeholder elementer af statsstøtte.

Ved dette lovforslag foreslås de midlertidige forhøjelser af pristillæggene, som blev indsat ved lov 1390 af 23. december 2012, fjernet for visse nærmere angivne solcelleanlæg, jf. bemærkningerne nedenfor om forslag til nyt stk. 5. Fjernelsen af den midlertidige forhøjede støtte foreslås at gælde for anlæg, som er nettilsluttet den 20. marts 2013 eller senere. Som konsekvens heraf foreslås i stk. 4 indsat regler om midlertidigt forhøjet pristillæg til solcelleanlæg, som er nettilsluttet i perioden den 20. november 2012 til og med den 19. marts 2013. Dette pristillæg svarer til den støtte, der blev indsat ved lov nr. 1390 af 23. december 2012.

Det foreslås herefter i stk. 4, nr. 1, at elektricitet produceret på solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW eller derunder, med undtagelse af fælles solcelleanlæg omfattet af nr. 2, som er nettilsluttet i perioden 20. november 2012 til og med den 19. marts 2013, kan modtage et pristillæg, som fastsættes således, at dette og markedsprisen tilsammen udgør 130 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet. Dette svarer til det pristillæg, som blev fastsat ved § 47, stk. 4, nr. 1, som indsat ved § 1, nr. 7, i lov nr.1390 af 23. december 2012, for anlæg nettilsluttet i den pågældende periode.

Det foreslås endvidere i stk. 4, nr. 2, at elektricitet produceret på fælles solcelleanlæg, som er nettilsluttet i perioden 20. november 2012 til og med den 19. marts 2013, kan modtage et pristillæg, som fastsættes således, at dette og markedsprisen tilsammen udgør 145 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet. Dette svarer til det pristillæg, som blev fastsat ved § 47, stk. 4, nr. 2, som indsat ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1390 af 23. december 2012, for anlæg nettilsluttet i den pågældende periode.

Det er klima-, energi- og bygningsministeren, som i overensstemmelse med bemærkningerne til § 47, stk. 4, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 fastsætter, hvad der forstås ved fælles solcelleanlæg, jf. forslag til ændring af § 50, stk. 2. For en nærmere definition af fælles solcelleanlæg henvises der således til bemærkningerne til § 47, stk. 4, nr. 2, som indsat ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1390 af 23. december 2012, jf. L 86 fremsat den 20. november 2012 og ændringsforslag af 13. december 2012, som blev stillet af klima-, energi- og bygningsministeren.

Endelig foreslås i stk. 4, nr. 3, at elektricitet fremstillet på andre solcelleanlæg (solcelleanlæg over 400 kW der ikke kan betegnes som fælles solcelleanlæg), som er nettilsluttet i perioden 20. november 2012 til og med den 19. marts 2013, kan modtage et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år. Dette svarer både til gældende ret og § 47, stk. 4, nr. 4, som indsat ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1390 af 23. december 2012.

I stk. 5, nr. 1, foreslås det midlertidigt forhøjede pristillæg, som blev indsat ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1390 af 23. december 2012, for solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW, men som endnu ikke er sat i kraft, fjernet for anlæg, der ikke er etableret på taget af bygninger eller er etableret på taget af bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller, medmindre anlægget er omfattet af det nye nr. 2, jf. nedenfor. De anlæg, som herefter ikke vil være omfattet af bestemmelsen (særligt anlæg etableret på en bar mark), vil herefter modtage pristillæg svarende til de gældende regler, jf. også forslaget til nr. 5.

Samtidig foreslås at grænsen på 400 kW, som det har vist sig ikke er mulig at håndhæve i praksis, udgår. Dette betyder, at anlæg etableret på taget af bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, vil kunne få den midlertidigt forhøjede støtte, uanset om anlægget har en installeret effekt, som overstiger 400 kW.

For at opnå forhøjet støtte skal et anlæg være »etableret på taget af bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller«. For det første skal anlægget således være etableret på taget af en bygning. Ved tag forstås det øverste, beskyttende dække over en bygning. Byggeteknisk har et tag til formål at holde bygningen tør for indtrængning af vand, støv og fugt ovenfra. Et tag er udført, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af og kan være udført i tegl, tagplader eller lignende. Bestemmelsen omfatter såvel solcelleanlæg, som etableres oven på taget som anlæg, som integreres i selve taget.

For det andet skal der være tale om en bygning, der ikke er opført med det formål at opsætte solceller på bygningen. Dette gælder uanset, om der er tale om nybyggeri eller eksisterende bygninger. Bygninger kan opføres med et eller flere formål for øje. Således kan bygninger opføres alene med henblik på beboelse, alene med henblik på erhvervsmæssig anvendelse, eller bygninger kan opføres med henblik på både erhvervsmæssig anvendelse og anvendelse til bolig, eksempelvis hvis der opføres en bygning, der både skal indeholde kontorlokaler og beboelsesenheder. Bygninger, der opføres med det formål, at der skal etableres solceller på taget af konstruktionen, vil ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 5, nr. 1.

Det skal bemærkes, at klima-, energi- og bygningsministeren i medfør af forslag til ændring af § 50, stk. 2, får mulighed for efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg (Klima-, Energi- og Bygningsudvalget) at fastsætte nærmere regler om eller træffe afgørelse om, hvilke solcelleanlæg, der er omfattet af § 47, stk. 5, nr. 1. Ministeren vil herunder få mulighed for at kunne fastsætte nærmere regler om forståelsen af begrebet bygninger, hvis der måtte vise sig behov for en nærmere præcisering af dette begreb ved udmøntningen af ordningen. I denne forbindelse bemærkes, at det er formålet med bygningen, der er afgørende for, hvilke byggetekniske krav bygningen skal leve op til efter dens opførelse.

Det skal yderligere bemærkes, at klima-, energi- og bygningsministeren efter § 50, stk. 5, bl.a. har mulighed for at fastsætte regler om adgangen til at modtage pristillæg efter § 47. Ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 blev denne hjemmel præciseret, således at det også fremgår, at ministeren har mulighed for at fastsætte regler om den nødvendige dokumentation for at modtage pristillæg efter bl.a. § 47. Ændringen i lov nr. 576 af 18. juni 2012 er imidlertid endnu ikke sat i kraft, da den berører bestemmelser, som indeholder elementer af statsstøtte.

Der vil således eksempelvis være hjemmel i § 50, stk. 5, til at fastsætte dokumentationskrav i forhold til kravet om, at støtten kun kan ydes til solcelleanlæg, som er etableret på taget af bygninger, der ikke er opført med henblik på opsætning af solceller. Det vil i øvrigt eksempelvis fremgå af byggesagen, til hvilket formål en bebyggelse opføres. Blandt andet vil det fremgå af ansøgningsmaterialet, hvad ansøgeren vil anvende bygningen til, når den er færdigopført. Når kommunalbestyrelsen meddeler byggetilladelse, vil det ligeledes fremgå af byggetilladelsen, hvilken type bygning, der meddeles byggetilladelse til, herunder hvilket formål bebyggelsen skal anvendes til. Det kan dog ikke udelukkes, at det i visse tilfælde vil vise sig nødvendigt med indhentelse af erklæringer for at dokumentere overholdelse af kravene, herunder revisorerklæringer.

Det er i øvrigt Energinet.dk, som træffer afgørelse om berettigelse til at modtage pristillæg efter bl.a. § 47, jf. bekendtgørelse nr. 732 af 9. juli 2009 om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller. Dette forventes opretholdt efter lovændringen.

Forslaget indebærer, at elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, der er etableret på taget af bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, som nettilsluttes i perioden fra og med den 20. marts 2013 og indtil den 1. januar 2014 kan modtage et pristillæg, som fastsættes således, at dette og markedsprisen tilsammen udgør 130 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet. For elektricitet produceret på omfattede solcelleanlæg, som nettilsluttes fra og med den 1. januar 2014, ydes et nedsat pristillæg. Det fremgår således, at pristillægget nedsættes årligt med 14 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014 til og med den 1. januar 2018. Pristillægget vil herefter udgøre 60 øre pr. kWh. Det nedsatte pristillæg fastsættes på nettilslutningstidspunktet og ydes ligeledes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet. Dette betyder eksempelvis, at pristillægget til elektricitet produceret på solcelleanlæg, som nettilsluttes den 1. januar 2014 tilsammen med markedsprisen udgør 116 øre.

I stk. 5, nr. 2, foreslås muligheden for at yde forhøjet pristillæg efter nr. 1 udvidet til visse mindre husstandsanlæg, som ikke opfylder kravet om, at de skal etableres på taget af bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller.

For at få mulighed for at opnå forhøjet pristillæg skal solcelleanlægget for det første være tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Dette betyder, at det forhøjede pristillæg alene kan ydes til den overskudsproduktion, som afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet, mens der ikke ydes pristillæg til egetforbruget. Elproducenten kan således ikke vælge at levere hele elproduktionen til det kollektive elforsyningsnet og derved opnå pristillæg for hele elproduktionen efter bestemmelsen.

For det andet skal anlægget være dimensioneret således, at det - eventuelt sammen med andre solcelleanlæg tilsluttet i installationen - har en installeret effekt på 6 kW eller derunder pr. husstand. Effektgrænsen på 6 kW vedrører den samlede effekt af de solcelleanlæg, der er tilsluttet i installationen. Det betyder eksempelvis, at der ikke kan ydes pristillæg til anlæg efter nr. 2, hvis der etableres solceller på taget, som er tilsluttet i forbrugsinstallationen, medmindre solcelleanlægget på taget har en mindre installeret effekt end 6 kW. I så tilfælde kan der ydes pristillæg til et anlæg, der ikke er tagbaseret, indtil effektgrænsen på 6 kW er nået. Udgør den samlede installerede effekt fra anlæg tilsluttet i forbrugsinstallationen over 6 kW, kan der hverken helt eller delvis ydes pristillæg efter nr. 2.

At solcelleanlægget højst kan have en installeret effekt på 6 kW pr. husstand medfører endvidere, at beboelsesbygningens størrelse er uden betydning i forhold til muligheden for opnåelse af forhøjet pristillæg efter nr. 2. Det betyder også, at hvis flere husstande måtte aftage elektricitet gennem samme forbrugsinstallation, så kan anlægget (eller flere anlæg) have en installeret effekt på mere end 6 kW. Ved eksempelvis to husstande, som aftager elektricitet gennem samme forbrugsinstallation, kan størrelsen på solcelleanlæg omfattet af muligheden for forhøjet støtte således blive op til 12 kW.

Erhvervsmæssig bebyggelse og anden ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse, som ikke er husstande, kan ikke benytte muligheden i nr. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren har mulighed for at fastsætte regler om adgangen til at modtage pristillæg efter nr. 2, jf. § 50, stk. 5, hvis der måtte vise sig behov herfor.

I stk. 5, nr. 3, foreslås det midlertidigt særligt forhøjede pristillæg, som blev indsat ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1390 af 23. december 2012, for fælles solcelleanlæg, men som endnu ikke er sat i kraft, fjernet for anlæg, der ikke er etableret på taget af bygninger eller er etableret på taget af bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller. For forståelsen af »taget af bygninger som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller«, henvises til bemærkningerne til stk. 5, nr. 1. De anlæg, som herefter ikke vil være omfattet af bestemmelsen (særligt anlæg etableret på en bar mark), vil herefter kunne modtage et mindre forhøjet pristillæg efter forslaget til stk. 5, nr. 4, jf. nedenfor.

Det særligt forhøjede pristillæg beregnes på samme måde som efter nr. 1, dog er udgangspunktet 145 øre pr. kWh i stedet for 130 øre pr. kWh. Pristillægget nedsættes med en højere sats end efter nr. 1, således at det den 1. januar 2018 også udgør 60 øre pr. kWh.

Det er klima-, energi- og bygningsministeren, som fastsætter, hvad der forstås ved fælles solcelleanlæg, jf. forslag til ændring af § 50, stk. 2.

For en nærmere definition af fælles solcelleanlæg henvises endvidere til bemærkningerne til § 47, stk. 4, nr. 2, som indsat ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1390 af 23. december 2012, herunder bemærkninger i ændringsforslag af 13. december 2012, som blev stillet klima-, energi- og bygningsministeren.

I stk. 5, nr. 4, foreslås et mindre forhøjet pristillæg til fælles solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 3. Bestemmelsen omfatter således fælles solcelleanlæg, som ikke er etableret på taget af bygninger, eller som er etableret på taget af bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller. Dette mindre forhøjede pristillæg beregnes på samme måde som efter nr. 1 og 3, dog er udgangspunktet 90 øre pr. kWh i stedet for henholdsvis 130 øre og 145 øre pr. kWh. Pristillægget nedsættes med en lavere sats end efter nr. 1 og 3, således at det den 1. januar 2018 også udgør 60 øre pr. kWh.

Endelig foreslås i stk. 5, nr. 5, at elektricitet fremstillet på andre solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 1-4, og som er nettilsluttet den 20. marts 2013 eller senere, kan modtage et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år. Dette svarer til gældende ret og § 47, stk. 4, nr. 4, som indsat ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1390 af 23. december 2012, som dog alene vedrører solcelleanlæg over 400 kW, der ikke kan betegnes som fælles solcelleanlæg, jf. også forslag til stk. 4, nr. 3, ovenfor.

Det foreslås i stk. 6, nr. 1, at der ydes samme pristillæg som efter stk. 5, nr. 1 for elektricitet fremstillet på andre anlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet. Herved får andre mindre VE-anlæg mulighed for at få samme pristillæg som solcelleanlæg, der etableres på taget af bygninger. Der er tale om en videreførelse af § 47, stk. 4, nr. 3, som indsat ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1390 af 23. december 2012, hvorfor bestemmelsen også gælder for anlæg, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere. Der henvises til bemærkningerne hertil.

I stk. 6, nr. 2 foreslås den gældende afregning i § 47, stk. 3, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, videreført til elektricitet fremstillet på andre anlæg med en installeret effekt på over 6 kW, ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet. Der er endvidere tale om en videreførelse af dele af § 47, stk. 4, nr. 4, som indsat ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1390 af 23. december 2012.

Slutteligt foreslås i stk. 6, nr. 3 den gældende afregning i § 47, stk. 3, nr. 2, videreført. Bestemmelsen svarer også til den ikkeikrafttrådte bestemmelse i § 47, stk. 4, nr. 5, i lov nr. 1390 af 23. december 2012.

Samtidigt foreslås § 1, nr. 7, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 ophævet, jf. dette lovforslags § 2, nr. 1.

Til nr. 4

(§ 49, stk. 4)

§ 49 vedrører en pulje til små VE-teknologier. Puljen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 692 af 26. juni 2012 om tilskud til at fremme udbredelsen af elproduktionsanlæg med vedvarende energikilder.

Henvisningen til § 47, stk. 3, nr. 1, i § 49, stk. 4, er ændret ved § 1, nr. 8, i lov nr. 1390 af 23. december 2012, hvorefter der også henvises til § 47, stk. 4, 1-4. Ændringen er en konsekvens af ændringer i § 47. Ved ændringen af henvisningen blev det gjort klart, at der fortsat kan ydes tilskud efter § 49 sammen med pristillæg til solcelleanlæg og andre anlæg, som anvender energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet. Ændringen er endnu ikke sat i kraft, da den berører bestemmelser, som indeholder elementer af statsstøtte.

Ved dette lovforslag foreslås henvisningen til § 47, stk. 3, nr. 1, i § 49, stk. 4, ændret igen. Der er ikke tilsigtet realitetsændringer i forhold til § 1, nr. 8, i lov nr. 1390 af 23. december 2012. Ændringen af henvisningen skyldes alene, at de relevante støttebestemmelser til solceller og andre anlæg, foreslås opdelt og overført til § 47, stk. 4, 5, og 6, nr. 1 og 2. Samtidigt foreslås § 1, nr. 8, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 ophævet, jf. dette lovforslags § 2, nr. 1.

Til nr. 5

(§ 50, stk. 2)

§ 50, stk. 2, blev ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 1390 af 23. december 2012. Med ændringen får klima-, energi- og bygningsministeren mulighed for efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg (Klima-, Energi- og Bygningsudvalget) at fastsætte nærmere regler om eller træffe afgørelse om, hvilke anlægskategorier der kan få pristillæg efter de nye bestemmelser om pristillæg til elektricitet fremstillet på anlæg, som anvender energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet i § 47, stk. 4, nr. 3 og 4. Ændringen er endnu ikke trådt i kraft, da den berører bestemmelser, som indeholder elementer af statsstøtte.

Dette skal fortsat gælde. De relevante støttebestemmelser i § 47 foreslås imidlertid ved dette lovforslag overført til stk. 6, nr. 1 og 2, hvorfor det foreslås, at henvisningen ændres hertil.

§ 1, nr. 9, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 ændrer herudover § 50, stk. 2, således at klima-, energi- og bygningsministeren får mulighed for, ligeledes efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg, at fastsætte nærmere regler om eller træffe afgørelse om, hvilke solcelleanlæg, der er omfattet af § 47, stk. 4, nr. 2, som vedrører et særligt forhøjet pristillæg til fælles solcelleanlæg.

Dette skal fortsat gælde. Bestemmelsen om fælles solcelleanlæg foreslås imidlertid ændret og delvis flyttet til § 47, stk. 5, nr. 3 og 4, hvorfor det foreslås, at der også henvises hertil. Endeligt foreslås at klima-, energi- og bygningsministeren også får mulighed for efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg at fastsætte nærmere regler om eller træffe afgørelse om, hvilke solcelleanlæg, der er omfattet af § 47, stk. 5, nr. 1. Ministeren vil herunder få mulighed for at kunne fastsætte nærmere regler om forståelsen af begrebet bygninger, jf. § 47, stk. 5, nr. 1 og 3, hvis der måtte vise sig behov for en nærmere præcisering af dette begreb ved udmøntningen af ordningen.

Samtidigt foreslås § 1, nr. 9, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 ophævet, jf. dette lovforslags § 2, nr. 1.

Til nr. 6

(§ 51, stk. 4)

De pristillæg til solcelleanlæg og VE-anlæg på 6 kW eller derunder, som blev indsat ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1390 af 23. december 2012, indeholder en fast pris. Pristillæggene skal derfor behandles på samme måde som øvrige anlæg med fast prisafregning.

Det betyder, at der skal henvises til bestemmelserne i § 51, stk. 4, hvilket skete ved ændringen i § 1, nr. 11, i lov nr. 1390 af 23. december 2012. Ændringen er endnu ikke sat i kraft, da den berører bestemmelser, som indeholder elementer af statsstøtte.

Ved dette lovforslag foreslås henvisningen til støtten til solcelleanlæg og andre anlæg omfattet af § 47 ændret. Der er ikke tilsigtet realitetsændringer i forhold til § 1, nr. 11, i lov nr. 1390 af 23. december 2012. Ændringen af henvisningen skyldes alene, at de relevante støttebestemmelser til solceller og visse andre anlæg foreslås opdelt og overført til § 47, stk. 4, 5 og stk. 6, nr. 1 og 2.

Samtidigt foreslås § 1, nr. 11, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 ophævet, jf. dette lovforslags § 2, nr. 1.

Til nr. 7

(§ 52, stk. 4, 1. pkt.)

§ 52, stk. 4, 1. pkt., blev ændret ved § 1, nr. 12, i lov nr. 1390 af 23. december 2012. Energinet.dk skal herefter også varetage balanceringen af elproduktion fra solcelleanlæg med en installeret effekt på 50 kW eller derunder, som er omfattet af § 47, stk. 4, nr. 1 og 2, som indsat ved § 1, nr. 7, i lov 1390 af 23. december 2012, og sælge elektricitet på Nordpool, hvis elproducenten anmoder herom. Tilsvarende gælder, hvis elproducenten efter, at pristillægget er ophørt, undlader at give meddelelse om, at producenten har indgået aftale om salg eller balancering af elproduktionen. Energinet.dk's varetagelse af balanceringen og salget er betinget af, at elproducenten betaler de nødvendige omkostninger, som Energinet.dk afholder i forbindelse hermed.

Ændringen er endnu ikke sat i kraft, da den berører bestemmelser, som indeholder elementer af statsstøtte.

Ved dette lovforslag foreslås henvisningen til § 47, stk. 4, nr. 1 og 2, ændret. Der er ikke tilsigtet realitetsændringer i forhold til § 1, nr. 12, i lov nr. 1390 af 23. december 2012. Ændringen af henvisningen skyldes alene, at de relevante støttebestemmelser til solceller er opdelt, hvorefter der skal henvises til § 47, stk. 4, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, nr. 1-4.

Samtidigt foreslås § 1, nr. 12, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 ophævet, jf. dette lovforslags § 2, nr. 1.

Til § 2

Til nr. 1

(§ 1, nr. 3, 5, 7-9, 11 og 12, og § 6, stk. 7-10)

§ 1, nr. 3, 5, 7-9, 11 og 12, og § 6, stk. 7-10, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 foreslås ophævet. I henhold til § 6, stk. 2, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 fastsætter klima-, energi- og bygningsministeren tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af bl.a. § 1 træder i kraft på forskellige tidspunkter. De pågældende ændringspunkter og de overgangsordninger, som knytter sig hertil, er endnu ikke sat i kraft, da de enten indeholder elementer af statsstøtte eller berører bestemmelser, som indeholder elementer at statsstøtte.

Ved dette lovforslag ændres de bestemmelser, ændringspunkterne vedrører, og de ændringer, som skal videreføres fra lov nr. 1390 af 23. december 2012 er indeholdt i dette lovforslag. Da bestemmelserne herefter ikke længere er relevante, foreslås de ophævet.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets § 1. Ministeren kan endvidere fastsætte, at dele af § 1 træder i kraft på forskellige tidspunkter. Dette skyldes, at lovforslagets elementer om ændring af støtten til solcelleanlæg og øvrige VE-anlæg på 6 kW eller derunder medfører ændringer i eksisterende støtteordninger til producenter af vedvarende energi, som kan indeholde elementer af statsstøtte. Bestemmelserne vil derfor først blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne. Herudover inkorporerer lovforslaget § 1, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, som vedrører støtte til biogas og forgasningsgas. Disse bestemmelser indeholder også elementer af statsstøtte.

Efter stk. 3, 1. pkt. kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte, at dele af § 1 får virkning på forskellige tidspunkter, dog tidligst den 20. november 2012. Dette skyldes, at visse pristillæg, som blev indsat ved lov nr. 1390 af 23. december 2012, og som er indsat i dette lovforslag, skal gælde for anlæg, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere. De nye bestemmelser, som fjerner eller nedsætter de endnu ikke ikraftsatte forhøjede pristillæg for solcelleanlæg, som ikke er etableret på taget af bygninger, kan derimod først få virkning fra fremsættelsen af dette lovforslag, dvs. den 20. marts 2013. Det foreslås derfor, at § 47, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 3, tidligst kan få virkning fra den 20. marts 2012. Da Europa-Kommissionens behandling af sager om statsstøtte erfaringsmæssigt kan være meget langvarig, er der behov for, at de ændrede støtteregler kan tillægges virkning fra disse tidlige tidspunkter.

Det fremgår endvidere af stk. 3, 2. pkt., at fastsættelse af virkningstidspunkter for så vidt angår § 1, nr. 3, skal ske efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg og kan tillægges virkning fra den 8. juni 2012. Dette skyldes, at lovforslaget inkorporerer § 1, nr. 5, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, som vedrører støtte til biogas og forgasningsgas, hvor det er en betingelse, at fastsættelsen af virkningstidspunkt forelægges Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Herudover fremgår det af lov nr. 576 af 18. juni 2012, at loven kan få virkning tidligst fra vedtagelsen af lovforslaget, hvilket fandt sted den 8. juni 2012. Der henvises i øvrigt til betænkning over forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk, som klima-, energi- og bygningsministeren afgav den 31. maj 2012.

Forslaget til stk. 4 indeholder en overgangsregel, hvorefter der ikke kan ydes pristillæg til elektricitet produceret på solcelleanlæg samt på visse andre anlæg på 6 kW eller derunder, som anvender energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet efter de nye regler i forslag til § 47, stk. 4, nr. 1 og 2, stk. 5, nr. 1-4, og stk. 6, nr. 1, selv om de er nettilsluttet den 20. november eller senere, når de i lovforslagets § 3, stk. 4, nr. 1-3, anførte forhold er til stede. Det følger af forslaget, at ejeren bl.a. skal have indgået en bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012. Det skal i den forbindelse bemærkes, at selv om selve aftalen indeholder et forbehold for nye regler, så betragtes den som bindende.

Elektricitet produceret på disse anlæg vil herefter alene få pristillæg efter den hidtil gældende § 47, stk. 3. Det bemærkes i den forbindelse, at det er defineret i bekendtgørelse nr. 732 af 9. juni 2009 om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energi-anlæg end vindmøller, som ændret ved bekendtgørelse nr. 826 af 28. juni 2010, hvilke anlæg der er omfattet af § 47, stk. 3.

Baggrunden for overgangsreglen er, at anlæg, som er berettiget til nettoafregning på årsbasis i henhold til regler fastsat efter elforsyningsloven, ikke også skal omfattes af det forhøjede pristillæg i VE-loven for den del af elektriciteten, som afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet. Bestemmelsen svarer til den overgangsregel, som findes i § 6, stk. 7, i lov nr. 1390 af 23. december 2012. § 6, stk. 7, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 foreslås ophævet ved dette lovforslags § 2, nr. 1, da de regler, som overgangsreglen vedrører, genaffattes i dette lovforslag.

Forslaget til stk. 5 indeholder en overgangsregel for de anlæg på 6 kW eller derunder, hvor ejeren kan vælge at få pristillæg svarende til det nye forhøjede pristillæg for solcelleanlæg i § 47, stk. 5, nr. 1. Der vil ikke kunne ydes pristillæg til disse anlæg efter de nye regler, selv om de er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, når de i stk. 3 anførte forhold er til stede.

Baggrunden for denne overgangsregel er den samme som for overgangsreglen i stk. 4, at anlæg, som er berettiget til nettoafregning på årsbasis i henhold til regler fastsat efter elforsyningsloven, ikke også skal omfattes af det forhøjede pristillæg i VE-loven for den del af elektriciteten, som afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet. Bestemmelsen svarer til den overgangsregel, som findes i § 6, stk. 8, i lov nr. 1390 af 23. december 2012. § 6, stk. 8, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 foreslås ophævet ved dette lovforslags § 2, nr. 1, da de regler, som overgangsreglen vedrører, genaffattes i dette lovforslag.

Forslaget til stk. 6 indeholder en overgangsregel i forhold til muligheden for at vælge at få forhøjet pristillæg efter de nye regler. For ikke at udelukke anlæg, der nettilsluttes den 20. november eller senere, men inden ikrafttrædelsen af de foreslåede nye regler, fra at vælge det forhøjede pristillæg gives mulighed for, at meddelelse herom gives inden 30 dage efter ikrafttræden i stedet for inden nettilslutningen. Bestemmelsen svarer til den overgangsregel, som findes i § 6, stk. 9, i lov nr. 1390 af 23. december 2012. § 6, stk. 9, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 foreslås ophævet ved dette lovforslags § 2, nr. 1, da de regler, som overgangsreglen vedrører, genaffattes i dette lovforslag.

I stk. 7 fastslås, at det er Energinet.dk, som træffer afgørelse om pristillæg efter overgangsreglerne i stk. 4-6, og at afgørelserne alene kan påklages til Energiklagenævnet. Bestemmelsen svarer til den overgangsregel, som findes i § 6, stk. 10, i lov nr. 1390 af 23. december 2012. § 6, stk. 10, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 foreslås ophævet ved dette lovforslags § 2, nr. 1, da de regler, som overgangsreglen vedrører, genaffattes i dette lovforslag.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
§ 1
  
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 276 af 27. marts 2012, § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og § 1 i lov nr. 1390 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:
   
§ 43. …
 
1. Efter § 43 indsættes før overskriften før § 44:
  
»Pristillæg m.v. til biogas
§ 43 a. Denne bestemmelse omhandler elektricitet, som produceres ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse.
Stk. 2. For elektricitet fremstillet på anlæg, som alene anvender gasser omfattet af stk. 1, ydes der et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 79,3 øre pr. kWh, jf. dog stk. 7.
Stk. 3. For elektricitet, som er fremstillet ved anvendelse af gasser omfattet af stk. 1 sammen med andre brændsler, ydes et pristillæg på 43,1 øre pr. kWh for den andel af elektricitet, som er fremstillet ved gasser omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Ejeren af et elproduktionsanlæg kan med virkning fra et årsskifte vælge at modtage pristillæg efter stk. 3 i stedet for stk. 2. Valget er bindende, indtil der med virkning fra et årsskifte igen vælges at modtage pristillæg efter stk. 2. Anmodningen om valg af pristillæg skal indgives inden den 1. oktober for at få virkning fra årsskiftet. Energinet.dk kan fastsætte nærmere retningslinjer om tidsfrister m.v. for valg af pristillæg.
Stk. 5. Ud over de i stk. 2 og 3 nævnte pristillæg ydes et pristillæg på 26 øre pr. kWh og et pristillæg på 10 øre pr. kWh til elektricitet fremstillet ved anvendelse af gasser omfattet af stk. 1. Pristillæggene reguleres efter § 43 e.
Stk. 6. Summen af pristillæg og markedspris som nævnt i stk. 2 og pristillæg som nævnt i stk. 3 indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2013 på grundlag af 60 pct. af stigningerne i nettoprisindekset i det foregående kalenderår i forhold til 2007.
Stk. 7. Ejere af elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, og som alene anvender gasser omfattet af stk. 1, kan i stedet for at modtage pristillæg efter stk. 2 vælge at modtage pristillæg i henhold til § 47, stk. 5, nr. 1. Anmodning om valg af pristillæg efter § 47, stk. 5, nr. 1, skal indgives inden nettilslutning af anlægget.
Stk. 8. Det er en betingelse for tildeling af pristillægget, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og dokumentationen for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50 a.
§ 43 b. Denne bestemmelse omhandler salg af biogas til brug for transport.
Stk. 2. Der ydes et grundtilskud på 39 kr. pr. solgt gigajoule (GJ) biogas til brug for transport.
Stk. 3. Ud over grundtilskuddet ydes et tilskud på 26 kr. pr. solgt GJ og et tilskud på 10 kr. pr. solgt GJ biogas til brug for transport. Tilskuddene reguleres efter § 43 e.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 2 og 3 ydes til den, der sælger biogassen til transport til en slutbruger.
Stk. 5. Det er en betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og dokumentationen for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50 a.
§ 43 c. Denne bestemmelse omhandler anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder.
Stk. 2. Der ydes et grundtilskud på 39 kr. pr. anvendt gigajoule (GJ) biogas til procesformål i virksomheder.
Stk. 3. Ud over grundtilskuddet ydes et tilskud på 26 kr. pr. anvendt GJ og et tilskud på 10 kr. pr. anvendt GJ biogas til procesformål i virksomheder. Tilskuddene reguleres efter § 43 e.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 2 og 3 ydes til ejeren af den virksomhed, der anvender biogassen til procesformål.
Stk. 5. Det er en betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og dokumentationen for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50 a.
§ 43 d. Denne bestemmelse omhandler anvendelse af biogas til energiudnyttelse, som ikke er omfattet af §§ 43 a-43 c eller af § 35 c i lov om naturgasforsyning.
Stk. 2. Den, der anvender biogas til energiudnyttelse omfattet af stk. 1, er berettiget til et tilskud på 26 kr. pr. gigajoule (GJ) biogas og et tilskud på 10 kr. pr. GJ biogas. Tilskuddene reguleres efter § 43 e.
Stk. 3. Det er en betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og dokumentationen for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50 a.
§ 43 e. Det i § 43 b, stk. 3, § 43 c, stk. 3, og § 43 d, stk. 2, nævnte tilskud på 26 kr. pr. gigajoule (GJ) biogas nedsættes den 1. januar hvert år fra 2013 med det beløb i kroner pr. GJ, naturgasprisen i det foregående år er højere end en basispris på 53,2 kr. pr. GJ, jf. stk. 5. Er naturgasprisen lavere end basisprisen, forøges tilskuddet tilsvarende.
Stk. 2. Det i § 43 a, stk. 5, nævnte pristillæg på 26 øre pr. kWh reguleres den 1. januar hvert år fra 2013 med 1 øre pr. kWh for hver krone pr. GJ, det i stk. 1 nævnte tilskud reguleres.
Stk. 3. Det i § 43 b, stk. 3, § 43 c, stk. 3, og § 43 d, stk. 2, nævnte tilskud på 10 kr. pr. GJ biogas nedsættes årligt med 2 kr. pr. GJ fra den 1. januar 2016 og ophører med udgangen af 2019.
Stk. 4. Det i § 43 a, stk. 5, nævnte pristillæg på 10 øre pr. kWh nedsættes årligt med 2 øre pr. kWh fra den 1. januar 2016 og ophører med udgangen af 2019.
Stk. 5. Ved beregningen efter stk. 1 anvendes den gennemsnitlige markedspris på naturgas i kalenderåret. Ved markedspris forstås den daglige day ahead-slutpris i kroner pr. kubikmeter på den danske gasbørs, Nordpool Gas, omregnet til kroner pr. GJ med gassens nedre brændværdi.
Stk. 6. Priser, tilskud og pristillæg nævnt i stk. 1-3, § 43 a, stk. 6, og § 44, stk. 4, beregnes med én decimal.
Stk. 7. Staten afholder udgifterne til tilskud til biogas efter bestemmelserne i §§ 43 b-43 e og omkostningerne forbundet med administration af ordningerne inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven.«
   
§ 44. …
 
2. I § 44 indsættes som stk. 5:
  
»Stk. 5. Ejere af elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, og som alene anvender energikilder omfattet af stk. 1, kan i stedet for at modtage pristillæg efter stk. 2 vælge at modtage pristillæg i henhold til § 47, stk. 5, nr. 1. Anmodning om valg af pristillæg efter § 47, stk. 5, nr. 1, skal indgives inden nettilslutning af anlægget.«
   
§ 47 …
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ydes pristillæg efter stk. 3 til elproduktionen fra et anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004, når elproduktionskapaciteten efter denne dato forøges væsentligt på grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af anlægget.
 
3. I § 47 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. For elektricitet fra solcelleanlæg, som er nettilsluttet efter den 19. november 2012, dog senest den 19. marts 2013, ydes der pristillæg på følgende måde:
1) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW eller derunder, jf. dog nr. 2 og 3, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.
  
2) For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 145 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.
3) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.
Stk. 5. For elektricitet fra solcelleanlæg, som er nettilsluttet den 20. marts 2013 eller senere, ydes der pristillæg på følgende måde:
1) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg etableret på taget af bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, jf. dog nr. 3, nettilsluttet inden den 1. januar 2014 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh. For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 14 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014 til og med den 1. januar 2018. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på nettilslutningstidspunktet gældende pristillæg efter 1. eller 2. pkt.
2) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, der ikke opfylder kravet i nr. 1, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, ydes pristillæg efter nr. 1, når den samlede installerede effekt fra solcelleanlæg tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør 6 kW eller derunder pr. husstand.
3) For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, nettilsluttet inden den 1. januar 2014 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 145 øre pr. kWh. For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 17 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014 til og med den 1. januar 2018. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på nettilslutningstidspunktet gældende pristillæg efter 1. eller 2. pkt.
4) For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 3, og som er nettilsluttet inden den 1. januar 2014 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 90 øre pr. kWh. For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 6 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014 til og med den 1. januar 2018. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på nettilslutningstidspunktet gældende pristillæg efter 1. eller 2. pkt.
5) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 1-4, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.
Stk. 6. For elektricitet fra anlæg, som ikke er omfattet af stk. 4 og 5, og som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, ydes der pristillæg på følgende måde:
1) For elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet, ydes efter klima-, energi- og bygningsministerens bestemmelse samme pristillæg som efter stk. 5, nr. 1, hvis anlægget har en installeret effekt på 6 kW eller derunder.
2) For elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet, som ikke er omfattet af nr. 1, ydes efter klima-, energi- og bygningsministerens bestemmelse et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.
3) For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 og 2 nævnte ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 7.
   
§ 49. …
Stk. 4. Tilskud kan ydes til etablering af anlæg, drift af anlæg i en nærmere angivet periode eller information om energimæssige egenskaber ved anlæg og lign. Tilskud til etablering og drift kan ydes sammen med pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, eller § 48, stk. 3, nr. 1.
Stk. 5.
 
4. I § 49, stk. 4, indsættes efter »§ 47, stk. 3, nr. 1,«: »stk. 4, 5 eller stk. 6, nr. 1 eller 2,«.
   
§ 50. …
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om, at pristillæg og tilskud til nærmere angivne kategorier af anlæg eller energikilder som nævnt i §§ 43 a-43 e og 44-48 skal nedsættes eller bortfalde, samt fastsætte nærmere regler eller træffe afgørelse om, hvilke anlægskategorier der kan få pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, eller § 48, stk. 3, nr. 1.
Stk.
 
5. I § 50, stk. 2, ændres »§ 47, stk. 3, nr. 1, eller § 48, stk. 3, nr. 1« til: »§ 47, stk. 3, nr. 1, stk. 6, nr. 1 og 2, eller § 48, stk. 3, nr. 1, og hvilke solcelleanlæg, der er omfattet af § 47, stk. 4, nr. 2, og stk. 5, nr. 1, 3 og 4«.
   
§ 51. …
Stk. 4. Betaling for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 39 og 41, og § 47, stk. 2 og stk. 3, nr. 1, i 1 time kan ikke overstige de samlede beløb for pristillæg og markedspris, som er fastsat i disse bestemmelser. Hvis markedsprisen i 1 time overstiger det samlede beløb, modregner Energinet.dk det overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris og pristillæg.
Stk.
 
6. I § 51, stk. 4, ændres »og § 47, stk. 2 og stk. 3, nr. 1« til: »§ 43 a, stk. 7, § 44, stk. 5, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4, 5 og stk. 6, nr. 1 og 2«.
   
§ 52. …
Stk. 4. Energinet.dk skal varetage balanceringen af elproduktion på en vindmølle omfattet af § 38, som er nettilsluttet senest den 31. december 2002, bortset fra elværksfinansierede vindmøller og sælge elektriciteten på Nordpool, hvis elproducenten anmoder herom, eller hvis elproducenten ikke giver meddelelse som nævnt i stk. 3. Varetagelsen af balanceringen og salget er betinget af, at elproducenten betaler de nødvendige omkostninger, som Energinet.dk afholder i forbindelse hermed.
Stk.
 
7. I § 52, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »vindmøller«: », og på et solcelleanlæg med en installeret effekt på 50 kW eller derunder, som er omfattet af § 47, stk. 4, nr. 1 eller 2, eller stk. 5, nr. 1-4«.
   
§ 2
  
I lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.) foretages følgende ændringer:
   
3. Efter § 43 indsættes før overskriften før § 44:
 
1.§ 1, nr. 3, 5, 7-9, 11 og 12, og § 6, stk. 7-10, ophæves.
»Pristillæg m.v. til biogas
§ 43 a.Denne bestemmelse omhandler elektricitet, som produceres ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse.
Stk. 2. For elektricitet fremstillet på anlæg, som alene anvender gasser omfattet af stk. 1, ydes der et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 79,3 øre pr. kWh, jf. dog stk. 7.
Stk. 3. For elektricitet, som er fremstillet ved anvendelse af gasser omfattet af stk. 1 sammen med andre brændsler, ydes et pristillæg på 43,1 øre pr. kWh for den andel af elektricitet, som er fremstillet ved gasser omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Ejeren af et elproduktionsanlæg kan med virkning fra et årsskifte vælge at modtage pristillæg efter stk. 3 i stedet for stk. 2. Valget er bindende, indtil der med virkning fra et årsskifte igen vælges at modtage pristillæg efter stk. 2. Anmodningen om valg af pristillæg skal indgives inden den 1. oktober for at få virkning fra årsskiftet. Energinet.dk kan fastsætte nærmere retningslinjer om tidsfrister m.v. for valg af pristillæg.
Stk. 5. Ud over de i stk. 2 og 3 nævnte pristillæg ydes et pristillæg på 26 øre pr. kWh og et pristillæg på 10 øre pr. kWh til elektricitet fremstillet ved anvendelse af gasser omfattet af stk. 1. Pristillæggene reguleres efter § 43 e.
Stk. 6. Summen af pristillæg og markedspris som nævnt i stk. 2 og pristillæg som nævnt i stk. 3 indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2013 på grundlag af 60 pct. af stigningerne i nettoprisindekset i det foregående kalenderår i forhold til 2007.
Stk. 7. Ejere af elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, og som alene anvender gasser omfattet af stk. 1, kan i stedet for at modtage pristillæg efter stk. 2 vælge at modtage pristillæg i henhold til § 47, stk. 4, nr. 1. Anmodning om valg af pristillæg efter § 47, stk. 4, nr. 1, skal indgives inden nettilslutning af anlægget.
Stk. 8. Det er en betingelse for tildeling af pristillægget, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og dokumentationen for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50 a.
§ 43 b.Denne bestemmelse omhandler salg af biogas til brug for transport.
Stk. 2. Der ydes et grundtilskud på 39 kr. pr. solgt gigajoule (GJ) biogas til brug for transport.
Stk. 3. Ud over grundtilskuddet ydes et tilskud på 26 kr. pr. solgt GJ og et tilskud på 10 kr. pr. solgt GJ biogas til brug for transport. Tilskuddene reguleres efter § 43 e.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 2 og 3 ydes til den, der sælger biogassen til transport til en slutbruger.
Stk. 5. Det er en betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og dokumentationen for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50 a.
§ 43 c. Denne bestemmelse omhandler anvendelse af biogas til procesformål i virksomheder.
Stk. 2. Der ydes et grundtilskud på 39 kr. pr. anvendt gigajoule (GJ) biogas til procesformål i virksomheder.
Stk. 3. Ud over grundtilskuddet ydes et tilskud på 26 kr. pr. anvendt GJ og et tilskud på 10 kr. pr. anvendt GJ biogas til procesformål i virksomheder. Tilskuddene reguleres efter § 43 e.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 2 og 3 ydes til ejeren af den virksomhed, der anvender biogassen til procesformål.
Stk. 5. Det er en betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og dokumentationen for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50 a.
§ 43 d.Denne bestemmelse omhandler anvendelse af biogas til energiudnyttelse, som ikke er omfattet af §§ 43 a-43 c eller af § 35 c i lov om naturgasforsyning.
Stk. 2. Den, der anvender biogas til energiudnyttelse omfattet af stk. 1, er berettiget til et tilskud på 26 kr. pr. gigajoule (GJ) biogas og et tilskud på 10 kr. pr. GJ biogas. Tilskuddene reguleres efter § 43 e.
Stk. 3. Det er en betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og dokumentationen for at modtage tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50 a.
§ 43 e.Det i § 43 b, stk. 3, § 43 c, stk. 3, og § 43 d, stk. 2, nævnte tilskud på 26 kr. pr. gigajoule (GJ) biogas nedsættes den 1. januar hvert år fra 2013 med det beløb i kroner pr. GJ, naturgasprisen i det foregående år er højere end en basispris på 53,2 kr. pr. GJ, jf. stk. 5. Er naturgasprisen lavere end basisprisen, forøges tilskuddet tilsvarende.
Stk. 2. Det i § 43 a, stk. 5, nævnte pristillæg på 26 øre pr. kWh reguleres den 1. januar hvert år fra 2013 med 1 øre pr. kWh for hver krone pr. GJ, det i stk. 1 nævnte tilskud reguleres.
Stk. 3. Det i § 43 b, stk. 3, § 43 c, stk. 3, og § 43 d, stk. 2, nævnte tilskud på 10 kr. pr. GJ biogas nedsættes årligt med 2 kr. pr. GJ fra den 1. januar 2016 og ophører med udgangen af 2019.
Stk. 4. Det i § 43 a, stk. 5, nævnte pristillæg på 10 øre pr. kWh nedsættes årligt med 2 øre pr. kWh fra den 1. januar 2016 og ophører med udgangen af 2019.
Stk. 5. Ved beregningen efter stk. 1 anvendes den gennemsnitlige markedspris på naturgas i kalenderåret. Ved markedspris forstås den daglige day ahead-slutpris i kroner pr. kubikmeter på den danske gasbørs, Nordpool Gas, omregnet til kroner pr. GJ med gassens nedre brændværdi.
Stk. 6. Priser, tilskud og pristillæg nævnt i stk. 1-3, § 43 a, stk. 6, og § 44, stk. 4, beregnes med én decimal.
Stk. 7. Staten afholder udgifterne til tilskud til biogas efter bestemmelserne i §§ 43 b-43 e og omkostningerne forbundet med administration af ordningerne inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven.«
5. I § 44 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Ejere af elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, og som alene anvender energikilder omfattet af stk. 1, kan i stedet for at modtage pristillæg efter stk. 2 vælge at modtage pristillæg i henhold til § 47, stk. 4, nr. 1. Anmodning om valg af pristillæg efter § 47, stk. 4, nr. 1, skal indgives inden nettilslutning af anlægget.«
7. I § 47 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. For elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, ydes der pristillæg på følgende måde:
1) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW eller derunder, jf. dog nr. 2, nettilsluttet inden den 1. januar 2014 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh. For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 14 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014 til og med den 1. januar 2018. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på nettilslutningstidspunktet gældende pristillæg efter 1. eller 2. pkt.
2) For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg nettilsluttet inden den 1. januar 2014 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 145 øre pr. kWh. For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 17 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014 til og med den 1. januar 2018. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på nettilslutningstidspunktet gældende pristillæg efter 1. eller 2. pkt.
3) For elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet, som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, ydes efter klima-, energi- og bygningsministerens bestemmelse samme pristillæg som efter nr. 1, hvis anlægget har en installeret effekt på 6 kW eller derunder.
4) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på over 400 kW eller ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet, som ikke er omfattet af nr. 1-3, ydes efter klima-, energi- og bygningsministerens bestemmelse et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.
5) For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1-4 nævnte ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
8. I § 49, stk. 4, indsættes efter »§ 47, stk. 3, nr. 1,«: »eller stk. 4, nr. 1-4,«.
9. I § 50, stk. 2, ændres »§ 47, stk. 3, nr. 1, eller § 48, stk. 3, nr. 1« til: »§ 47, stk. 3, nr. 1, og stk. 4, nr. 3 og 4, eller § 48, stk. 3, nr. 1, og hvilke solcelleanlæg der er omfattet af § 47, stk. 4, nr. 2«.
11. I § 51, stk. 4, ændres »og § 47, stk. 2 og 3, nr. 1« til: »§ 43 a, stk. 7, § 44, stk. 5, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, og stk. 4, nr. 1-4«.
12. I § 52, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »vindmøller«: »og på et solcelleanlæg med en installeret effekt på 50 kW eller derunder, som er omfattet af § 47, stk. 4, nr. 1 eller 2,«.
§ 6
Stk. 7. Der ydes pristillæg efter § 47, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 11. november 2011, i stedet for efter § 47, stk. 4, nr. 1-3, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, til elektricitet fremstillet på elproduktionsanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, hvis
1) ejeren har indgået bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012,
2) netvirksomheden senest den 20. december 2012 har modtaget Energinet.dk's stamdatablanket i udfyldt stand fra installatøren med henblik på registrering i et register oprettet efter § 85 a, stk. 2, nr. 2, i lov om elforsyning og
3) anlægget er nettilsluttet senest den 31. december 2013.
Stk. 8. Ejere af elproduktionsanlæg kan ikke vælge pristillæg efter § 41, stk. 2, § 43 a, stk. 7, og § 44, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, 3 og 5, selv om elproduktionsanlægget er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, hvis de i stk. 7, nr. 1-3, anførte forhold er til stede.
Stk. 9. Ejere af elproduktionsanlæg, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, men inden ikrafttrædelsen af § 41, stk. 2, § 43 a, stk. 7, og § 44, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, 3 og 5, skal anmode om at modtage pristillæg fastsat efter § 47, stk. 4, nr. 1, senest 30 dage efter de nævnte bestemmelsers ikrafttræden.
Stk. 10. Energinet.dk træffer afgørelse om pristillæg efter stk. 7-9. Afgørelsen kan ikke påklages til en anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.