B 117 Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at kræve et velfærdsforbehold i EU.

Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2013-14
Status: 1. (eneste) behandling/Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 06-05-2014

Fremsat den 6. maj 2014 af Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF)

20131_b117_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 6. maj 2014 af Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at pålægge regeringen at kræve et velfærdsforbehold i EU

Folketinget pålægger regeringen på Danmarks vegne at indlede forhandlinger i EU om et velfærdsforbehold, således at Danmark fortsat kan opretholde de optjeningsprincipper for sociale ydelser, som Folketinget uafhængigt af EU måtte finde rimelige.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne finder det forkert og urimeligt, at EU og EU-Domstolen kan afgøre, hvornår danske velfærdsydelser såsom eksempelvis børnepenge, SU, dagpenge, kontanthjælp m.v. skal udbetales til EU-borgere bosiddende i andre europæiske lande. Ekstra Bladet har fredag den 21. marts 2014 således offentliggjort en liste med 123 danske velfærdsydelser, som EU-borgere vurderes at have ret til. Forslagsstillerne finder denne praksis urimelig og forkert og betvivler, at befolkningen ved nogen afstemning om EU-anliggender har været oplyst og vidende om, at konsekvensen af deres stemmeafgivning var, at danske velfærdsydelser skulle udbredes til EU-borgere i andre EU-lande.

Danske forbehold

I 1992 stemte et flertal af den danske befolkning nej til Maastrichttraktaten, og efterfølgende forhandlede regeringen en aftale på plads i december 1992 i Edinburgh indeholdende fire forbehold, som danskerne ved en ny afstemning i 1993 stemte ja til. De fire forbehold var forbehold mod at deltage i unionsborgerskabet, den tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), forsvarssamarbejdet og overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender.

Desuden har Danmark et forbehold tilbage fra Danmarks indtræden i det daværende EF i 1973 om udlændinges køb af sommerhuse, den såkaldte sommerhusregel/sommerhusforbehold.

Forbeholdene er indskrevet i Lissabontraktaten, som Folketinget ratificerede ved tredjebehandlingen den 24. april 2008 uden forudgående folkeafstemning.

Sommerhusforbehold

I Lissabontraktaten er ordlyden af Protokollen om ejendomserhvervelse i Danmark (det danske sommerhusforbehold) følgende:

»DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER, SOM ØNSKER at finde en løsning på visse særlige problemer, der er af interesse for Danmark, ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser, der knyttes som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde: Uanset bestemmelserne i traktaten kan Danmark opretholde den gældende lovgivning om erhvervelse af ejendomme, der ikke er helårsboliger.«

Velfærdsforbehold efter inspiration fra sommerhusforbeholdet

Det er forslagsstillernes opfattelse, at for at sikre de danske velfærdsydelser mod konstant beskydning fra EU-Domstolen og Kommissionen, skal Danmark efter inspiration fra sommerhusforbeholdet have et velfærdsforbehold med denne ordlyd:

»Uanset bestemmelserne i traktaten kan Danmark opretholde egen lovgivning om tildeling af sociale ydelser, herunder de regler, der gælder på indeværende tidspunkt.«

Ved at anvende den samme formulering, som er kendt fra sommerhusprotokollen, sikres, at fremgangsmåden er kendt inden for EU-retten.

Folketinget pålægger regeringen ved vedtagelse af dette beslutningsforslag straks at indlede forhandlinger i EU om et velfærdsforbehold.

Skriftlig fremsættelse

Pia Adelsteen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at kræve et velfærdsforbehold i EU.

(Beslutningsforslag nr. B 117)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.