Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 27. august 2014

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. august 2014 og var til 1. behandling den 27. august 2014. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

Dispensation fra Folketingets Forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets Forretningsorden § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til beslutningsforslaget kommer til 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 2. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 1. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til udenrigsministeren og forsvarsministeren til mundtlig besvarelse, som de to ministre har besvaret i et samråd med udvalget den 27. august 2014. Ministrene har efterfølgende oversendt det talepapir, der dannede baggrund for ministrenes mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 46 spørgsmål til udenrigsministeren og forsvarsministeren, 2 spørgsmål til justitsministeren og 1 spørgsmål til handels- og udviklingsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.

2. Indstilling og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bakker helhjertet op om et dansk militært bidrag til støtte til Irak i bekæmpelsen af ISIL.

Det nærmeste, verden har set ondskab inkarnere sig i fysisk forstand, er terrorbevægelsen ISIL, hvis brutalitet og menneskefjendskhed ingen grænser kender, og det kræver, at vi alle i fællesskab  får denne terrorbevægelse nedkæmpet.

Danmark har en international forpligtelse til at levere et militært bidrag til støtte til Iraks militære indsats mod terrorbevægelsen ISIL og til at hjælpe myndighederne i Irak med at beskytte civilbefolkningen mod alvorlige overgreb.

Partierne vil gerne tilkendegive, at vi er indstillet på, at andre bidrag kan komme på tale, herunder anvendelsen af F 16-fly, hvis det skulle være relevant - f.eks. til etablering og beskyttelse af en humanitær korridor eller andre relevante typer bidrag.

Samtidig må alle kræfter sættes ind for at nedkæmpe ISIL - herunder den rekrutteringsbase, ISIL har.

Danmark er desværre blandt de lande, der forholdsmæssigt har flest unge radikaliserede, der rejser ned og deltager i konflikten i Syrien og Irak, og nye tal fra Politiets Efterretningstjeneste viser, at mere end 100 unge siden 2012 er rejst fra Danmark derned, og at mindst halvdelen deltager i deciderede krigshandlinger.

Partierne ser med stor alvor på denne udvikling og på rekruttering af unge bosiddende i Danmark og vil gerne advare om den potentielle risiko, disse unge udgør for det danske samfund, når de vender hjem.

Hver eneste gang en ung mand rejser fra Danmark og deltager i såkaldt hellig krig i Syrien eller Irak, er der risiko for, at vedkommende radikaliseres yderligere og inspireret af krigen vender tilbage til Danmark. Sådan er virkeligheden!

De radikaliserede unge har nu siden 2012 rejst frem og tilbage som hellige krigere, og derfor er det på høje tid at regeringen handler frem for kun at snakke.

V, DF, LA og KF kræver øjeblikkelig handling, herunder at regeringen lader sig inspirere af initiativer til begrænsning af unges mulighed for at deltage i hellige krig, som andre europæiske lande allerede har gennemført.

For hver dag regeringen nøler, stiger risikoen for yderligere radikalisering af unge i Danmark.

Regeringens handlingslammelse medfører, at der ?potentielt er en risiko for, at det danske udsendte personel angribes af unge radikaliserede fra Danmark. Den risiko skal fjernes, og derfor skal der handles nu.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan tilslutte sig beslutningsforslaget. ISIL er en barbarisk bevægelse, som udgør en trussel for det internationale samfund. Det er vigtigt, at der sættes ind over for bevægelsens militære fremmarch i Irak. Det var bemærkelsesværdigt, at irakiske regeringsstyrker opgav forsvaret af Mosul uden reel modstand, og det blev efterfølgende overladt til kurderne i ?Nordirak? at tage kampen op imod ISIL. Der er behov for international støtte, hvis kurderne og den irakiske hær skal modstå presset fra ISIL. Det skal derfor anerkendes, at præsident Obama indsatte flystøtte til kurderne. Det er vigtigt, at andre lande støtter kampen imod ISIL, og SF støtter fuldt ud, at Danmark støtter med et transportfly, der bl.a. skal transportere våben og materiel. SF lægger vægt på, at det folkeretlige grundlag er i orden, og at der er tale om et præcist mandat for det danske bidrag.

Enhedslistens og Inuit Ataqatigiits medlemmer af udvalget er generelt skeptiske over for brugen af militære midler i konflikter. Ligeledes så vi helst, at det var FN og ikke USA, der ledte an i støtten til kurdernes forsvar mod ISIL. Der er dog ingen tvivl om, at situationen i Irak og Nordirak er forfærdelig, og at ISIL gør sig skyldig i etnisk udrensning, massakrer og grove overgreb på civilbefolkningen.

EL og IA ønsker derfor at støtte de kurdiske styrker i deres kamp mod ISIL. Derfor støtter vi, at Danmark transporterer våben og ammunition til støtte for kurderne. Dette er ikke en støtte til en ny Irakkrig, og derfor er det for partierne helt afgørende, at udenrigsministeren i svar til Folketinget har forsikret, at såfremt danske soldater eller kampfly skal indsættes i Irak, vil dette skulle til fornyet vedtagelse i Folketinget. Det samme vil gøre sig gældende, såfremt regeringen skulle ønske at engagere Danmark i borgerkrigen i Syrien, hvis det danske forsvar bliver bedt om at bistå indsættelsen af amerikanske kamptropper i Irak, eller hvis der er tale om en forlængelse af bidraget til efter årsskiftet 2014/15.

EL og IA ønsker, at Danmark skal støtte de kurdiske styrker i kampen mod ISIL, og vores støtte til dette er betinget af, at regeringen ikke løber fra sine forsikringer over for Folketinget. På baggrund af erfaringerne fra Libyenkrigen, hvor den daværende regering medvirkede til at bryde FN-mandatet om sikring af civile og i stedet bidrog til det kaos, der hersker i landet i dag, gør vi det selvfølgelig klart, at Enhedslisten og Inuit Ataqatigiit trækker vores støtte, hvis regeringen løber fra deres forsikringer over for Folketinget.

Grundlæggende mener EL og IA, at situationen i Irak er helt anderledes end tidligere konflikter, som Danmark har deltaget i, som Irakkrigen, Afghanistankrigen og Libyenkrigen. I denne situation transporteres der våben til en folkevalgt, sekulær kurdisk regering, som beskytter minoriteter og kvinders rettigheder, og til en suveræn irakisk stat, som selv har bedt det internationale samfund om hjælpen. Vi taler altså om en stat, der beder om hjælp til at forsvare sin egen befolkning mod overgreb - helt i tråd med folkeretten.

Det nuværende kaos i Irak er skabt af den amerikanske og danske invasion af Irak i 2003. Irakkrigen var både ulovlig - da den var uden FN-mandat - og også helt forfejlet. Enhedslisten og Inuit Ataqatigiit gør sig derfor heller ingen illusioner om de interesser, som USA eller andre stormagter har i den nuværende konflikt i Irak; men vi mener, det afgørende er, at kurderne får våben, så de kan forsvare sig mod ISIL. Det har været en klar forudsætning for os, at dette sker inden for folkeretten, og EL og IA er tilfredse med, at dette er understreget i flere svar fra regeringen.

Partierne tager klar afstand fra de amerikanske overvejelser om at alliere sig med Syriens brutale diktator Assad imod ISIL. Det er ganske enkelt forkasteligt, og det er helt afgørende for Enhedslisten og Inuit Ataqatigiit, at den konkrete støtte, vi ønsker at give til kurderne, ikke kan udvikle sig til dansk involvering i borgerkrigen i Syrien.

Selv om det er tydeligt, at kurderne lige nu har et akut behov for hjælp til at forsvare sig ved fronten, er det Enhedslistens og Inuit Ataqatigiits klare opfattelse, at konflikten i Irak ikke kan løses militært. Der er behov for politiske løsninger i hele regionen og for en massiv humanitær indsats. Danmark og det internationale samfund bør arbejde aktivt for, at alle religiøse og etniske grupper i Irak får del i den politiske styring af landet og dermed samles i kampen mod ISIL.

Ligeledes er det afgørende, at Danmark aktivt arbejder for, at bagmændene bag ISIL - både enkeltpersoner og lande - skal retsforfølges og rammes af internationale sanktioner. Ligeledes skal der lægges pres på Tyrkiet for at lukke grænsen til Syrien for ekstremister. Yderligere bør Tyrkiet åbne sin grænse til de syrisk-kurdiske områder for mad og medicin.

EL og IA mener, at Folketingets beslutning om at støtte de kurdiske styrker, der kæmper mod ISIL, hvoraf det fremgår af svarene til Folketinget, at de bedste enheder udgøres af syriske og tyrkiske kurdere fra PKK og YPG, kalder på en fornyet diskussion af terrorstemplingen af PKK. Enhedslisten og Inuit Ataqatigiit mener på baggrund af de igangværende fredsforhandlinger i Tyrkiet og den store indsats, som PKK yder i kampen mod ISIL, at organisationen bør fjernes fra EU's terrorliste. Ligeledes bør den kurdiske tv-station Roj TV have sin sendetilladelse tilbage.

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Annette Lind (S) nfmd. Bjarne Laustsen (S) Jacob Lund (S) John Dyrby Paulsen (S) Ole Hækkerup (S) Trine Bramsen (S) Zenia Stampe (RV) Nadeem Farooq (RV) Lone Loklindt (RV) Holger K. Nielsen (SF) Trine Mach (SF) Nikolaj Villumsen (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Sara Olsvig (IA) Doris Jakobsen (SIU) Jakob Engel-Schmidt (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Peter Juel Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) fmd. Troels Lund Poulsen (V) Hans Christian Thoning (V) Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Søren Espersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Mette Bock (LA) Lene Espersen (KF)

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.