Fremsat den 26. marts 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

(Anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af social pension og boligstøtte m.v.)

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 23. september 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 27, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter stk. 1 er det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører.

Stk. 3. Indkomster, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, fordeles ligeligt over kalenderåret.

Stk. 4. Indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 opgøres foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er et helt kalenderår, jf. dog stk. 5. Hvis opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 på grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren. Overstiger den registrerede indkomst i opgørelsesperioden indtægtsgrundlaget opgjort efter stk. 4, opgøres indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 hver måned på grundlag af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.

2. I § 27 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om, at fordelingen, jf. stk. 3, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.«

3. § 29, stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører.

3) Indkomster, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret, fordeles ligeligt over kalenderåret.

4) Indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 opgøres foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er et helt kalenderår, jf. dog nr. 5. Hvis opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 på grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark, jf. dog nr. 5.

5) Den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren. Overstiger den registrerede indkomst i opgørelsesperioden indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 hver måned på grundlag af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden.

6) Det beregnede indtægtsgrundlag er summen af den hidtidige indkomst i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret opregnet til hele opgørelsesperioden og en forholdsmæssig andel af de indkomster i den seneste årsopgørelse, der ikke registreres i indkomstregisteret. Udbetaling Danmark kan efter et konkret skøn forhøje indtægtsgrundlaget, jf. nr. 4 og 5, hvis pensionisten modtager helbredstillæg, jf. § 14 a, og det beregnede indtægtsgrundlag overstiger indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4 eller 5 med 20 procent. Det skønnede indtægtsgrundlag kan ikke overstige det beregnede indtægtsgrundlag.«

Nr. 4 bliver herefter nr. 7.

4. I § 29, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., der bliver nr. 7, 1. pkt., ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1-6«, og »stk. 1-3,« ændres til: »stk. 1-5,«.

5. I § 29 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om, at fordelingen, jf. stk. 1, nr. 3, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.«

6. § 30 ophæves.

7. § 32 a, stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører.

3) Indkomst, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret, fordeles ligeligt over kalenderåret.

4) Indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 opgøres foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er et helt kalenderår, jf. dog nr. 5. Hvis opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 på grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark, jf. dog nr. 5.

5) Den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren. Overstiger den registrerede indkomst i opgørelsesperioden indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 hver måned på grundlag af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden.«

Nr. 4 bliver herefter nr. 6.

8. I § 32 a, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., der bliver nr. 6, 1. pkt., ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1-5«, og »stk. 1-3,« ændres til: »stk. 1-5,«.

9. I § 32 a indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om, at fordelingen, jf. stk. 1, nr. 3, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.«

10. § 32 b ophæves.

11. § 39, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Pensionen i kalenderåret omregnes i løbet af året, hvis

1) det månedligt opgjorte indtægtsgrundlag afviger fra det hidtil anvendte indtægtsgrundlag, og en beregning på grundlag af det opgjorte indtægtsgrundlag fører til en ændring af pensionens størrelse, eller

2) der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse, eller

3) pensionistens ægtefælle eller samlever dør.

Stk. 3. Omregning efter stk. 2, nr. 1, sker med virkning for hele opgørelsesperioden. Helbredstillæg omregnes dog kun med virkning fra den 1. i førstkommende måned, hvor pensionen i øvrigt beregnes på grundlag af det nye indtægtsgrundlag.

Stk. 4. Omregning efter stk. 2, nr. 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter de ændrede forhold.

Stk. 5. Omregning efter stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension, jf. § 48.

Stk. 6. Ved omregning af pension efter stk. 2, nr. 2 og 3, ændres opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget til perioden fra det tidspunkt, som pensionen omregnes med virkning fra, til kalenderårets udgang.

Stk. 7. Den supplerende pensionsydelse efterbetales, hvis Udbetaling Danmark inden 6 måneder efter udgangen af januar modtager nye oplysninger fra pensionisten om formuen pr. 1. januar, som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 8.

12. Efter § 39 a indsættes:

»§ 39 b. Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. dog stk. 4. Efterreguleringen sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Afgørelse om efterregulering af pensionen genoptages ikke som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Oplyser pensionisten til Udbetaling Danmark, at årsopgørelsen er påklaget, kan Udbetaling Danmarks endelige afgørelse om efterregulering af pensionen ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er færdigbehandlet.

Stk. 3. Afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller samleveres årsindkomst på mindst 25.000 kr.

Stk. 4. Helbredstillæg, jf. § 14 a, efterreguleres ikke.

Stk. 5. Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for lidt udbetalt i pension, efterbetaler Udbetaling Danmark den resterende pension. Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for meget udbetalt i pension, skal den overskydende pension tilbagebetales til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Udbetaling Danmark kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 5, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør mindre end 250 kr.«

13. I § 41, stk. 1, indsættes efter »forhold«: », jf. dog stk. 2«.

14. I § 41 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Pensionisten skal ikke oplyse om ændringer i indkomstforhold i opgørelsesperioden, hvis indkomstændringerne vedrører indkomster, som beskattes i Danmark, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

15. I § 49, stk. 1, indsættes efter »Ved fastsættelse af pension«: »for kalenderåret«.

16. I § 49 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. De i stk. 1 anførte beløb nedsættes forholdsmæssigt, hvis opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret.«

17. § 57, stk. 2 og 3, ophæves.

18. § 72 d, stk. 3-4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Den supplerende pensionsydelse nedsættes afhængigt af den personlige tillægsprocent, jf. § 31, stk. 3.«

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 4-8.

§ 2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1232 af 29. oktober 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 25, stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører.

3) Indkomster, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret, fordeles ligeligt over kalenderåret.

4) Indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 opgøres foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er et helt kalenderår, jf. dog nr. 5. Hvis opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 på grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark, jf. dog nr. 5.

5) Den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren. Overstiger den registrerede indkomst i opgørelsesperioden indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 hver måned på grundlag af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden.

6) Det beregnede indtægtsgrundlag er summen af den hidtidige indkomst i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret opregnet til hele opgørelsesperioden og en forholdsmæssig andel af de indkomster i den seneste årsopgørelse, der ikke registreres i indkomstregisteret. Udbetaling Danmark kan efter et konkret skøn forhøje indtægtsgrundlaget, jf. nr. 4 og 5, hvis pensionisten modtager helbredstillæg, jf. § 18, og det beregnede indtægtsgrundlag overstiger indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4 eller 5 med 20 procent. Det skønnede indtægtsgrundlag kan ikke overstige det beregnede indtægtsgrundlag.«

2. I § 25 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om, at fordelingen, jf. stk. 1, nr. 3, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed.«

3. I § 26, stk. 1, 3. pkt., ændres »nr. 4, «til: »nr. 7,«.

4. § 28 ophæves.

5. § 38, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Pensionen i kalenderåret omregnes i løbet af året, hvis

1) det månedligt opgjorte indtægtsgrundlag afviger fra det hidtil anvendte indtægtsgrundlag, og en beregning på grundlag af det opgjorte indtægtsgrundlag fører til en ændring af pensionens størrelse, eller

2) der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse, eller

3) pensionistens ægtefælle eller samlever dør.

Stk. 3. Omregning efter stk. 2, nr. 1, sker med virkning for hele opgørelsesperioden. Helbredstillæg omregnes dog kun med virkning fra den 1. i førstkommende måned, hvor pensionen i øvrigt beregnes på grundlag af det nye indtægtsgrundlag.

Stk. 4. Omregning efter stk. 2, nr. 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter de ændrede forhold.

Stk. 5. Omregning efter stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension, jf. § 47.

Stk. 6. Ved omregning af pension efter stk. 2, nr. 2 og 3, ændres opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget til perioden fra det tidspunkt, som pensionen omregnes med virkning fra, til kalenderårets udgang.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

6. Efter § 38 indsættes:

»§ 38 a. Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. dog stk. 4. Efterreguleringen sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Afgørelse om efterregulering af pensionen genoptages ikke som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen er genoptaget, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Oplyser pensionisten til Udbetaling Danmark, at årsopgørelsen er påklaget, kan Udbetaling Danmarks endelige afgørelse om efterregulering af pensionen ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er behandlet.

Stk. 3. Afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af pensionistens eller dennes ægtefælles eller samleveres årsindkomst på mindst 25.000 kr.

Stk. 4. Helbredstillæg, jf. § 18, efterreguleres ikke.

Stk. 5. Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for lidt udbetalt i pension, efterbetaler Udbetaling Danmark den resterende pension. Viser efterreguleringen, at pensionisten har fået for meget udbetalt i pension, skal den overskydende pension tilbagebetales til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 6.

Stk.6. Udbetaling Danmark kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 5, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør mindre end 250 kr.«

7. I § 41, stk. 1, indsættes efter »forhold«: », jf. dog stk. 2«.

8. I § 41 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Pensionisten skal ikke oplyse om ændringer i indkomstforhold i opgørelsesperioden, hvis indkomstændringerne vedrører indkomster, som beskattes i Danmark, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

9. I § 48, stk. 1, indsættes efter »Ved fastsættelse af pension«: »for kalenderåret«.

10. I § 48 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. De i stk. 1 anførte beløb nedsættes forholdsmæssigt, hvis opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret.«

11. § 53, stk. 2 og 3, ophæves.

§ 3

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 1231 af 29. oktober 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Husstandsindkomsten«: »per måned, jf. § 8 b,«.

2. § 8, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af den aktuelle indkomst og dokumentation for husstandsindkomst.«

3. Efter § 8 a indsættes før overskriften før § 9:

»§ 8 b. Hustandsindkomsten per måned efter § 8, stk. 1, opdeles i følgende:

1) Indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

2) Indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret.

§ 8 c. Indkomsten efter § 8 b, nr. 1, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer opgøres foreløbigt ved ansøgning om individuel boligstøtte som indkomsten for den første måned, der ansøges om individuel boligstøtte til, ud fra borgerens egne oplysninger. Opgørelse af indkomsten for senere måneder i året kan ligeledes ske ud fra borgerens egne oplysninger, når betingelserne i § 44, stk. 1, 1. pkt., og § 46, stk. 2, 1. pkt., er opfyldt.

Stk. 2. Indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret, jf. § 8 b, nr. 2, for ansøgeren og dennes husstandsmedlemmer opgøres foreløbigt ved ansøgning om individuel boligstøtte som indkomsten på ansøgningstidspunktet, der er oplyst i forskudsopgørelsen eller anden dokumentation. Indkomsten for kalenderåret fordeles ligeligt på årets 12 måneder. 2. pkt. gælder endvidere ved senere ændringer i indkomsten, herunder ved omberegning og efterregulering efter kapitel 9. 2. og 3. pkt. kan fraviges, hvis boligstøttemodtagen dokumenterer, at indkomsten vedrører en afgrænset periode.

Stk. 3. Den beregnede boligstøtte opgjort efter ansøgning danner grundlag for udbetaling af boligstøtte til ansøgeren hver måned, indtil der sker en omberegning af boligstøtten, jf. kapitel 9. Boligstøtten for tidligere måneders genberegning af boligstøtte kan justeres i form af tillæg eller fratræk på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og genberegning, jf. § 8 d.

§ 8 d. Udbetaling Danmark skal genberegne boligstøtten, jf. § 8 c, for en forudgående måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, hvis

1) oplysninger om husstandsindkomsten i indkomstregisteret afviger mere end 800 kr. fra den indkomst, der er lagt til grund for samme periode ved beregningen af boligstøtte, og

2) afvigelsen medfører en ændring af den pågældende periodes boligstøtte med mere end 200 kr.

Stk. 2. Genberegnes boligstøtten efter stk. 1, kan genberegningen medføre en justering i form af tillæg eller fratræk i boligstøtten for en kommende måned. Justeringen kan medføre, at hele boligstøtten bortfalder for den pågældende måned.

Stk. 3. Ændring af husstandsindkomst, der skyldes ændring i sammensætningen af husstanden medfører ikke, at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtte efter stk. 1.

Stk. 4. Oplysninger fra indkomstregisteret fra en forudgående måned, jf. stk. 1 og 2, danner ikke grundlag for en omberegning af boligstøtten efter kapitel 9.

Stk. 5. Justering i form af tillæg og fratræk i boligstøtte efter stk. 2 kan foretages for genberegning af boligstøtte for måneder i det forudgående kalenderår. Justeringen efter 1. pkt. indgår i efterreguleringen for det forudgående kalenderår.«

4. § 10, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.

5. § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., ophæves.

6. § 23, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

7. I § 33 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Der kan ske udbetaling af boligstøtte med et mindre beløb end nævnt i stk. 1, når beløbet skyldes en justering, der vedrører en tidligere måned.«

8. I § 34 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Der kan ske udbetaling af boligstøtte med et mindre beløb end nævnt i stk. 1, når beløbet skyldes en justering, der vedrører en tidligere måned.«

9. I § 40 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Får boligstøttemodtageren ikke udbetalt boligstøtte i tre sammenhængende måneder som følge af indkomstændringer, som ikke skyldes ændring af husstandssammensætning, skal der ansøges om boligstøtte på ny efter stk. 1, for at opnå boligstøtte igen. Indgives boligstøtteansøgningen inden udgangen af den måned, der følger efter den 3. måned, hvor boligstøtte ikke er udbetalt efter 1. pkt., kan boligstøtten udbetales fra starten af denne måned.«

10. I § 41, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Dokumentation for husstandsindkomsten baseres som udgangspunkt på oplysninger fra indkomstregisteret.«

11. I § 42, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Boligstøtte udbetales månedsvis forud. Er boligtageren lejer, kan Udbetaling Danmark udbetale boligstøtte helt eller delvist til udlejeren, eller udbetale boligstøtte til kommunen, hvis kommunen samtidig administrerer andre ydelser for boligstøttemodtageren. Udbetaling Danmarks afgørelser efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«

12. I § 42 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af boligstøtte. Udbetaling Danmarks afgørelser efter 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«

13. I § 43, stk. 1, 1. pkt., ændres »af de ændringer i beregningsgrundlaget, der er sket siden den sidst foretagne beregning« til: »af ændringer i beregningsgrundlaget i henhold til regler i medfør af § 8, stk. 2«.

14. I § 43, stk. 3, ændres »af boligstøtten« til: »af boligstøtten, dog ikke oplysninger om husstandsindkomst, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed.«

15. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »mindst 10.000 kr. på årsbasis for den resterende del af året« til: »mindst 800 kr. for en måned«.

16. I § 46, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter: »jf. stk. 2«: », dog ikke oplysninger om husstandsindkomst, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed«.

17. § 46, stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Såfremt der i løbet af året sker en forhøjelse af den husstandsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen, og denne indebærer, at husstandsindkomsten bliver forhøjet med mindst 800 kr. for en måned, skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden, jf. dog § 8 d, stk. 4.«

18. § 46, stk. 5 og 6, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 5 og 6.

19. I § 46, stk. 8, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-7« til: »stk. 1-5«.

20. I § 46 a, stk. 1, ændres »§ 46, stk. 2 og 4-6,« til: »§ 46, stk. 2 og 4,«.

21. Efter § 46 a indsættes efter overskriften før § 47:

»§ 46 b. Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig efterregulering, jf. § 47, af den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Afgørelse om efterregulering af boligstøtten kan ikke genoptages, som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Oplyser boligstøttemodtageren til Udbetaling Danmark, at afgørelsen om årsopgørelse er påklaget, kan Udbetaling Danmarks endelige afgørelse om efterregulering af boligstøtten ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er færdigbehandlet.

Stk. 3. Afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af en af husstandsmedlemmernes årsindkomst på mindst 25.000 kr.«

22. § 47, stk. 1 og 2, ophæves og i stedet indsættes:

»§ 47. Afviger den faktiske månedlige husstandsindkomst fra den husstandsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen, skal for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetales. For lidt udbetalt boligstøtte efterbetales, medmindre efterbetalingen skyldes ændring af husstandssammensætningen. Ændringer i husstandsindkomsten, der på grund af beløbets størrelse ikke har medført genberegning og justering efter § 8 d eller omberegning efter §§ 44 og 46 indgår i efterreguleringen. Tilbagebetaling og efterbetaling efter 1.-2. pkt. skal ske, uanset om boligstøttemodtageren har givet oplysning om ændringerne i husstandsindkomsten i løbet af året.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

23. I § 47, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »tilbagebetaling efter stk. 1 og 2« til: »tilbagebetaling eller efterbetaling efter stk. 1«.

24. § 47, stk. 4-6, ophæves.

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 3-5.

25. § 47, stk. 8, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Udbetaling Danmark kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 1 eller 3, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår samlet udgør mindre end 250 kr. Udbetaling Danmark kan ikke efterbetale beløb efter stk. 1, hvis den samlede efterbetaling for et kalenderår udgør mindre end 250 kr.«

26. § 48 a affattes således:

»§ 48 a. Forøges eller reduceres husstandsindkomsten efter § 39 b i lov om social pension eller § 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., skal indkomstændringen indgå ved omberegning og efterregulering efter §§ 44, 46, 46 b og 47 i det år, hvor indkomsten er skattepligtig. Efterregulering af boligstøtte efter § 47 kan først ske efter efterreguleringen af pension efter § 39 b i lov om social pension eller § 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. er gennemført.

Stk. 2. Ændring af indkomst efter stk. 1 fordeles ligeligt på kalendermånederne, hvis beskatningen sker i det forudgående år, medmindre det dokumenteres, at indkomsten vedrører en afgrænset periode.«

27. I § 48 b, stk. 2, ændres »§ 47, stk. 7,« til: »§ 47, stk. 3,«.

28. I § 56, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 72, stk. 1, nr. 23,« til: »§ 72, stk. 1, nr. 21,«.

29. § 72, stk. 1, nr. 21 og 22, ophæves.

Nr. 23 bliver herefter nr. 21.

30. I § 72, stk. 2, 1. pkt., ændres »16-22,« til: »16-20,«.

31. I § 72, stk. 2, 2. pkt., ændres »13-22,« til: »13-20,«.

32. I § 72, stk. 2, 3. pkt., ændres »stk. 1, nr. 23,« til: »stk. 1, nr. 21,«.

33. I § 72, stk. 3, 1. pkt., ændres »21 og 23,« til: »og 21«.

34. I § 72, stk. 3, 2. pkt., ændres »18-20 og 22,« til: »og 18-20,«.

35. I § 73 a ændres »§ 10, stk. 2 og 3, § 23, stk. 4, og afgørelser efter regler fastsat i medfør af § 42, stk. 2, i denne lov« til: »§ 42, stk. 2 og 5,«.

36. I § 75, stk. 5, ændres »§ 23, stk. 5,« til: »§ 23, stk. 4,«.

§ 4

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 23. august 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 1398 af 23. december 2012 og § 5 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 8, ændres »hver 1. januar« til: »hvert kvartal«.

2. § 4, stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Det særlige børnetilskud omregnes efter stk. 10, hvis de personlige forhold, som har betydning for det særlige børnetilskuds størrelse, ændres.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 3 træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 3. § 1, nr. 12, finder første gang anvendelse for pension udbetalt for 2015.

Stk. 4. § 2, nr. 5, finder første gang anvendelse for pension udbetalt for 2015.

Stk. 5. §§ 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse for oplysninger, som Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen modtager om ændringer, der ville have medført en omregning af pensionen i 2014 efter de hidtil gældende regler. For sådanne oplysninger gælder, at pensionen i 2014 omregnes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 6. § 3, nr. 6, finder ikke anvendelse for sådanne boligstøttemodtagere, der før lovens ikrafttræden modtager en højere boligstøtte.

Stk. 7. § 3, nr. 13, finder første gang anvendelse for omberegning den 1. januar 2017. § 3, nr. 13, finder ikke anvendelse på omberegning den 1. januar 2016. For denne omberegning i 2016 finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 8. § 3, nr. 21-26, finder første gang anvendelse for boligstøtte, der er udbetalt i 2016. For efterregulering i 2016 af boligstøtte for kalenderåret 2015 finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 9. Der kan ske en efterbetaling af boligstøtte ved efterregulering af boligstøtte i 2016 for kalenderåret 2015 som følge af efterregulering af pension efter § 39 b i lov om social pension, eller § 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., hvis den samlede efterbetaling af boligstøtte er mindst 250 kr.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er et led i udmøntningen af regeringens moderniseringsdagsorden/2020-planen og er samtidig et væsentligt element i regeringens indsats for at sikre korrekte udbetalinger af sociale ydelser. Konkret indgår forslaget som et led i udmøntningen af flere initiativer under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi under overskriften Effektiv Sagsbehandling og Kontrol (ESK).

Lovforslagets hovedformål er at effektivisere og forenkle ydelsesadministrationen, at forbedre mulighederne for digital selvbetjening og at muliggøre en mere præcis og korrekt indtægtsregulering af social pension og boligstøtte.

De gældende regler for indtægtsregulering af social pension (folke- og førtidspension) og boligstøtte indebærer, at administrationen i vid udstrækning er afhængig af oplysninger, som ydelsesmodtageren selv afgiver om sin indkomst. Endvidere indebærer reglerne, at det ofte er nødvendigt, at Udbetaling Danmark udøver et konkret skøn ved opgørelsen af indkomsten, som dermed får indflydelse på beregningen og størrelsen af ydelsen. Disse forhold medfører en uhensigtsmæssig administrativ byrde for borgerne, som skal finde og medsende dokumentation for indkomstforhold, som i de fleste situationer allerede er tilgængelige i SKAT's registre. Endvidere udgør skønsbaserede regler for opgørelsen af indkomst en barriere for yderligere digitalisering og automatisering og medfører en risiko for forskelsbehandling af modtagere med ensartede økonomiske forhold.

På den baggrund består lovforslaget i at tilpasse reglerne for indtægtsregulering af social pension og boligstøtte, således at man kan anvende indkomstoplysninger fra SKAT's registre direkte i forbindelse med indtægtsreguleringen af disse ydelser uden at ændre de grundlæggende betingelser for retten til og principperne for indtægtsregulering af social pension og boligstøtte. De væsentligste forslag til regeltilpasninger består i følgende:

- Regler, der medfører skøn over indkomsten, objektiveres. Dette indebærer især, at der etableres en entydig sammenhæng mellem indkomstperioden og ydelsesperioden på begge ydelsesområder.

- Reglerne fastsættes på en måde, så oplysninger om indkomst fremover som altovervejende udgangspunkt indhentes automatisk fra indkomstregisteret og andre skatteregistre, hvorved borgerens oplysningspligt om indkomstforhold kan reduceres i væsentligt omgang.

- Der indføres symmetriske regler for omberegning som følge af indkomstændringer på begge ydelsesområder, dvs. at ydelsen bliver henholdsvis forhøjet eller nedsat, når modtagerens indkomst henholdsvis falder eller stiger.

- Der indføres symmetrisk efterregulering på begge ydelsesområder, dvs. at der foretages en endelig beregning af ydelsens størrelse, når den skattemæssige årsopgørelse foreligger. At efterregulering er symmetrisk betyder, at der skal ske henholdsvis tilbagebetaling eller efterbetaling af ydelsen, hvis den faktiske indkomst viser sig at være henholdsvis højere eller lavere end forudsat ved udbetalingen i løbet af året.

- En række bagatelgrænser på boligstøtteområdet ophæves eller reduceres.

Lovforslaget indeholder endvidere regelforenklingsforslag i forhold til boligstøtteområdet, som ikke har relation til ændringen af reglerne for indtægtsregulering. Disse regelforenklingsforslag vedrører følgende særregler i boligstøtteloven, som har en meget begrænset eller ingen anvendelse:

- Det foreslås at ophæve reglen om, at der i helt særlige situationer kan udbetales boligstøtte udover boligstøttelovens maksimumsgrænse.

- Det foreslås at ophæve reglerne om særlig fastsættelse af størrelsen af en række tillægs- og fradragsbeløb ved opgørelse af boligudgiften til beregning af boligstøtte.

Endelig indeholder lovforslaget konsekvensændringer i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag som følge af ændringer i reglerne om indtægtsregulering i lov om social pension.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2015 for pension og børnetilskud og 1. januar 2016 for boligstøtte. Den senere ikrafttrædelse af boligstøtte skyldes hensyn til gennemførelsen af nødvendige systemtilpasninger af IT-systemerne i forhold til de foreslåede ændringer.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Baggrund vedrørende indkomstoplysninger i indkomstregisteret og SKAT's øvrige registre

Indkomstregisteret - populært kaldet eIndkomst - er etableret med hjemmel i lov nr. 403 af 8. maj 2006. Indkomstregisterloven fastsætter bl.a., hvem der er indberetningspligtige til registret, hvilke oplysninger der skal indberettes, samt fristerne for disse indberetninger. Indkomstregisteret er et fællesoffentligt register, der administreres af SKAT.

Baggrunden med oprettelsen af indkomstregisteret var bl.a. følgende (ifølge lovforslaget 2005/1 LSF 119):

"Oplysninger om borgernes indkomst indgår i sagsbehandlingen af en række offentlige ordninger. Det drejer sig blandt andet om tildeling af arbejdsløshedsdagpenge, boligstøtte, fripladstilskud, SU, sociale pensioner, kontanthjælp m.m.

Det er imidlertid ofte forbundet med administrativt besvær for både myndigheder, borgere og erhvervsvirksomheder at få tilvejebragt de nødvendige oplysninger. Da der ikke eksisterer et indkomstregister, tilvejebringes indkomstoplysningerne typisk ved, at borgerne eller virksomheder udleverer kopier af lønsedler til sagsbehandleren. Samme oplysninger gives ofte til flere forskellige myndigheder. "

Indkomstregisterloven pålægger virksomheder, myndigheder mv., som udbetaler løn eller lønerstattende ydelser, en pligt til mindst én gang om måneden at indberette en lang række oplysninger for den enkelte løn- eller ydelsesmodtager.

Dette medfører, at private og offentlige arbejdsgiveres lønudbetalinger, udbetalinger af offentlige ydelser, private pensionsudbetalinger mv. skal indberettes i forbindelse med hver udbetaling eller mindst én gang månedligt.

Indberetningsfristen for den enkelte indberetningspligtige afhænger bl.a. af, om der er tale om en stor eller lille virksomhed, offentlig eller privat virksomhed samt om der er tale om forudbetalt eller bagudbetalt indkomst. Den seneste frist for en given udbetalers indberetning af en given måneds udbetaling er som hovedregel den 10. i den næstfølgende måned.

Indkomstbegreberne i den sociale pensionslovgivning og boligstøtteloven består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, samt med tillæg af aktieindkomst. Herudover medregnes udenlandske indkomster (forstået som indkomster, der ikke er skattepligtige her i landet), således at disse opgøres som og sidestilles med henholdsvis personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst.

Herudover tages der hensyn til formuen ved fastsættelsen af visse ydelsers størrelse. Det bemærkes, at reglerne for formuens betydning for ydelsesudmålingen ikke foreslås ændret med dette lovforslag. I nedenstående fremstilling behandles formue derfor ikke yderligere.

Af de fire »indkomstelementer« til indtægtsregulering af social pension og boligstøtte (personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og udenlandske indkomster) er det alene oplysninger om de dele af den personlige indkomst, som er omfattet af indberetningspligten, jf. ovenfor, der er indeholdt i indkomstregisteret. Det bemærkes, at for langt størstedelen af modtagerne af social pension og boligstøtte udgøres den personlige indkomst udelukkende af indkomster, som indberettes til indkomstregisteret. Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til regler om, hvordan Udbetaling Danmark løbende indhenter disse indkomstoplysninger i indkomstregisteret til brug for beregning af social pension og boligstøtte.

Personlig indkomst, som ikke er indeholdt i indkomstregisteret, er sammenfaldende med de personlige indkomsttyper, som ikke skal indberettes til skattemyndighederne af udbetaleren, men i stedet skal selvangives af modtageren. Personlige indkomsttyper, som ikke er indeholdt i indkomstregisteret, udgøres hovedsageligt af:

- Indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed

- Indkomst som medhjælpende ægtefælle

- Skattepligtigt underholdsbidrag

- Vederlag fra foreninger på under 1.500 kr.

- Lejeindtægt ved fremleje

- Visse gaver mv.

Disse personlige indkomsttyper skal selvangives af modtageren, og vil derfor fremgå med helårsbeløb (dvs. ikke periodeopdelte beløb) i årsopgørelsen og forskudsopgørelsen.

Kapitalindkomst og aktieindkomst fremgår ligeledes med helårsbeløb af årsopgørelsen og forskudsopgørelsen. For udenlandske indkomsters vedkommende vil en del af disse fremgå af årsopgørelse og forskudsopgørelse, mens nogle udenlandske indkomster vil skulle oplyses direkte af modtageren af social pension eller boligstøtte til Udbetaling Danmark.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til regler, hvorefter indtægtsreguleringen for så vidt angår indkomster, som alene registreres med helårsbeløb, sker med udgangspunkt i oplysninger fra henholdsvis årsopgørelsen og forskudsopgørelsen. For udenlandske indkomster, som ikke skal oplyses til SKAT, sker indtægtsreguleringen med udgangspunkt i oplysninger, som ydelsesmodtageren afgiver herom til Udbetaling Danmark.

Det bemærkes, at der i § 11 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er fastsat hjemmel til at få terminaladgang til indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og at hjemlen finder anvendelse for de love, der ændres med dette lovforslag.

2.2. Ændrede regler vedrørende indtægtsregulering m.v. i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

De nuværende pensionsregler er indrettet sådan, at de indebærer en vis manuel sagsbehandling og kontrol. Endvidere medfører de nuværende regler, at der kan være incitamenter for pensionisten til at undlade at oplyse om indkomststigninger. På flere områder udgør reglerne en begrænsning for yderligere effektivisering af den løbende administration og en mere korrekt beregning af pensionen. Heri indgår bl.a.:

- Reglerne bygger på, at borgeren aktivt skal oplyse og dokumentere ændringer i forhold, der har betydning for ydelsens størrelse. Dette medfører en risiko for fejludbetalinger, da borgeren ikke altid er opmærksom på, forstår eller overholder sin oplysningspligt i forbindelse med ændrede forhold.

- Ændringer i pensionen bygger på skøn over, om indkomstændringer er rent midlertidige eller af mere varig karakter. Udbetaling Danmark skal således vurdere om en evt. konstateret indkomstforøgelse vil være længerevarende, før pensionen kan omregnes (med fremadrettet virkning). Det kan indebære, at nogle rent midlertidige indkomster ikke indgår i indtægtsgrundlaget, og en forskelsbehandling mellem pensionister med samme aktuelle månedlige indkomster.

- Pensionister kan misforstå beregningsreglerne for social pension og herunder specielt, at det er indkomsten opregnet til årsbasis, der skal lægges til grund. Det finder nogle urimeligt og uforståeligt, da det indebærer, at personer med samme supplerende indkomst i kalenderåret kan få beregnet forskellig pension afhængig af, hvordan indkomsten er fordelt over året.

- Det har været fremført, at det indtægtsgrundlag, der anvendes ved den årlige omregning af de sociale pensioner 1. januar, systematisk fejlvurderer pensionisternes private pensionsindkomster. Da social pension ikke efterreguleres, kan en pensionists manglende opmærksomhed på en eventuel overvurdering af pågældendes private pensionsindkomster medføre, at pågældende får mindre i pension, end pågældende burde have haft. En sådan kritik bidrager til generel utryghed med hensyn til indtægtsgrundlagets rigtighed, og til flere måske unødvendige anmodninger om ændring af indtægtsgrundlaget.

- For meget udbetalt pension kan kun kræves tilbagebetalt, hvis det kan påvises, at borgeren har handlet mod bedre vidende. Det medfører formentlig, at betydelige fejludbetalinger aldrig tilbagebetales.

Der vurderes på den baggrund at være et betydeligt administrativt potentiale ved at justere pensionslovgivningen, så reglerne i højere grad understøtter en mere automatiseret sagsbehandling baseret på mere objektive kriterier. Ligeledes vil der være et potentiale i form af mere korrekte udbetalinger og færre fejludbetalinger, hvis der etableres en entydig sammenhæng mellem den samlede indkomst og pension i kalenderåret.

Det foreslås på den baggrund, at folke- og førtidspensionen fremover beregnes på grundlag af den samlede indkomst i kalenderåret, at der beregnes og udbetales en foreløbig pension i løbet af kalenderåret baseret på forskudsopgørelsen, og at der foretages en symmetrisk efterregulering efter årets udgang (kalenderårsmodellen).

Efter gældende regler svarer indtægtsgrundlaget til borgerens aktuelle forventede indkomst på årsbasis (ikke kalenderåret), og der gennemføres ikke efterregulering. Den foreslåede kalenderårsmodels beregningsprincipper svarer til velkendte principper fra skatteberegning, hvor det er indkomsten i hele kalenderåret, der bestemmer skatten, hvor indkomstens fordeling over året ikke har betydning for skattens størrelse, og hvor der sker en årlig efterregulering efter kalenderårets udgang.

De foreslåede ændringer af folke- og førtidspension vedrørende indtægtsregulering indeholder følgende elementer:

- Afsnit 2.2.1. Objektivt, registerbaseret indkomstbegreb

- Afsnit 2.2.2. Foreløbig pension

- Afsnit 2.2.3. Omregning ved indkomstændringer

- Afsnit 2.2.4. Årlig symmetrisk efterregulering

- Afsnit 2.2.5. Justeret oplysningspligt for borgerne

- Afsnit 2.2.6. Tiltag, der skal sikre et løbende korrekt indkomstgrundlag

- Afsnit 2.2.7. Procedure vedrørende partshøring ved genberegning og efterregulering

2.2.1. Objektivt, registerbaseret indkomstbegreb

2.2.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget for beregning af social pension det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning fra det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Indtægtsgrundlaget opreguleres efter samme regler som ved forskudsopgørelsen for det pågældende år.

Den således beregnede indtægt skønnes at svare til pensionistens aktuelle indtægt på årsbasis. Hvis pensionisten indkomstforhold ændrer sig, beregnes pensionen på grundlag af pensionistens forventede fremtidige indtægt på årsbasis, dvs. typisk den månedlige indtægt ganget med 12 (altså ikke kalenderåret). Pensionisten har pligt til at oplyse om ændringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen. Det er kun ændringer af indtægtsgrundlaget, som er af mere end rent midlertidig varighed (i praksis fortolket som 2-3 måneder), som medfører omregning.

For personer, der overgår til at modtage social pension i løbet af året, beregnes pensionen på grundlag af den forventede fremtidige indtægt på årsbasis (ikke kalenderåret) efter overgang til pension.

Ved beregning af nedsættelsen af social pension på grund af supplerende indkomster reduceres indkomsten med forskellige beregningsfradrag. Disse beregningsfradrag er i loven angivet på årsbasis (12 måneder). Et enkelt fradrag - bundfradraget - er knyttet til kalenderåret, hvilket indebærer, at virkningen af fradraget er uafhængig af indkomstens fordeling.

2.2.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Det gældende indtægtsgrundlag for beregning af social pension, hvor indtægten opgøres på årsbasis (ikke kalenderåret), medfører, at personer med samme indkomster i kalenderåret kan få forskellig pension i kalenderåret. Indtægtsbegrebet medfører også, at personer, som i kalenderåret har en indtægt, der er under de fradragsfrie indtægtsgrænser (der i loven er anført på årsbasis), alligevel kan få nedsat pensionen, hvis indtægten ikke er jævnt fordelt over kalenderåret.

De gældende regler indebærer en risiko for fejludbetalinger, da borgeren ikke altid er opmærksom på, forstår eller overholder sin oplysningspligt i forbindelse med ændrede forhold. Ved indkomstændringer skal der efter gældende regler kun ske omregning af pensionen, hvis indkomstændringen er mere end rent midlertidig, hvilket indebærer en vis usikkerhed og risiko for forskelsbehandling af pensionister med samme indkomster.

De gældende regler for opgørelse af indtægtsgrundlaget, der skal afspejle de aktuelle indkomstforhold, er indrettet på og nødvendiggør en overvejende manuel sagsbehandling og kontrol. Det vurderes, at der er betydelige administrative fordele ved at justere indtægtsgrundlaget, så dette i højere grad kan opgøres på en mere automatiseret og objektiv måde. Det vil samtidig medføre mere korrekte udbetalinger og færre fejludbetalinger. En pension, der beregnes efter lignende principper som kendes fra skatteberegningen, som pensionisterne er velkendte med, vil sikre, at pensionisterne får en pension, der er entydigt bestemt af deres indkomst i kalenderåret, og vil bidrage til gøre beregning af pensionen mere gennemskuelig og forståelig.

Det foreslås på den baggrund, at folke- og førtidspension fremover beregnes på grundlag af indtægten i alt i kalenderåret og efterreguleres efter årets udgang. Dette kalenderårsprincip svarer til velkendte principper fra skatteberegning, hvor det er indkomsten i kalenderåret (selvstændigt erhvervsdrivende og deres ægtefæller kan dog have forskudt indkomstår), der bestemmer skatten, hvor indkomstens fordeling over året ikke har betydning for skattens størrelse, og hvor der sker en årlig efterregulering efter kalenderårets udgang.

Der ændres ikke på eksisterende satser (pensionssatser og fradragsgrænser m.v.) og vilkår for, hvornår borgeren kan modtage pension. Der er således primært fokuseret på ændringer i den måde, hvorpå pensionsreglerne administreres med henblik på at sikre en mere ensartet og præcis beregning af pensionsudbetalingerne.

Hvis der kun skal beregnes pension for en del af året, fx for personer som overgår til pension i løbet af året, vil opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget tilsvarende kun være indkomsten i denne periode. De fradragsbeløb og pensionsbeløb, der i loven er angivet på årsbasis, bliver efter forslaget reduceret forholdsmæssigt ved beregningen af pensionen.

2.2.2. Foreløbig pension

2.2.2.1. Gældende ret

Social pension er efter gældende regler bestemt af pensionistens aktuelle indkomstforhold m.v. Pensionisten har således pligt til at oplyse om ændringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen. Pensionsberegningen er derfor som udgangspunkt endelig. Der kan dog ske omregning med tilbagevirkende kraft, hvis dette medfører en forhøjelse af pensionen, fra tidspunktet for ændringen, men højst for en periode på 6 måneder fra Udbetaling Danmark har modtaget oplysningerne.

2.2.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Som konsekvens af, at pensionen efter forslaget beregnes på grundlag af indkomsten i kalenderåret, må den løbende udbetalte pension gennem kalenderåret beregnes på et foreløbigt skøn for indtægten i kalenderåret. Det foreslås, at dette sker på grundlag af den skattemæssige forskudsopgørelse, og at der senere foretages efterregulering, når den faktiske indkomst kendes.

Forskudsopgørelsen foreslås dog ikke længere anvendt, hvis indkomsten ifølge forskudsopgørelsen i løbet af året viser sig at være mindre end den registrerede indkomst i året, dvs. mindre end summen af registrerede indkomster ifølge indkomstregisteret plus øvrige indkomster ifølge forskudsopgørelsen. Forskudsopgørelsen må i dette tilfælde antages at være forkert, hvorfor den ikke bør lægges til grund ved den foreløbige pensionsberegning for de efterfølgende måneder. I denne situation foreslås anvendt et foreløbigt indtægtsgrundlag opgjort på grundlag af den registrerede indkomst i kalenderåret. Udbetaling Danmark skal så vidt muligt forinden have gjort pensionisten opmærksom på, at forskudsopgørelsen må anses for at være forkert og opfordret pågældende til at ændre forskudsopgørelsen. Det er dog op til pensionisten selv at bestemme dette.

Det forventes, at det typisk kun vil være i den allersidste del af året, at forskudsopgørelsen ikke længere kan anvendes, dvs. hvor der er størst sandsynlighed for at de registrerede indkomster overstiger forskudsopgørelsen. Der kan i den forbindelse henvises til de initiativer, som SKAT har iværksat med henblik på at opnå en mere korrekt forskudsopgørelse, som bl.a. omfatter henvendelse til borgeren i løbet af året med forslag til ændret forskudsopgørelse, hvis SKAT's oplysninger tyder på, at dette vil gøre den opkrævede skat i året mere korrekt, jf. lov nr. lov nr. 926 af 18. september 2012 om beskatning af aktionærlån, fortryk og låsning af udvalgte indberetningspligter, bedre forskudsproces m.v.

For så vidt angår helbredstillæg, der udbetales afhængig af den personlige tillægsprocent, foreslås det, at udbetalingen er endelig, dvs. en ændring af indtægtsgrundlaget har kun virkning for fremtidige udbetalinger af helbredstillæg. Om baggrunden herfor henvises til afsnit 2.2.4. om årlig symmetrisk efterregulering.

2.2.3. Omregning ved indkomstændringer m.v.

2.2.3.1. Gældende ret

Pensionen fastsættes årligt pr. 1. januar på grundlag af et nyt indtægtsgrundlag.

Efter gældende regler omregnes pensionen i løbet af året: 1) hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse, eller 2) hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse, herunder 3) hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør.

Omregningen har virkning for pensionen fremover. Pensionen omregnes således med virkning fra den 1. i måneden efter Udbetaling Danmark har modtaget de nye oplysninger (dog fra dagen efter en ægtefælles eller samlevers død). Der sker dog omregning med tilbagevirkende kraft, hvis dette medfører en forhøjelse af pensionen, men højst for en periode på 6 måneder fra Udbetaling Danmark har modtaget oplysningerne.

2.2.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Forskudsopgørelsen må som udgangspunkt anses for det bedste skøn for indtægten i kalenderåret, og må antages med tiden at blive endnu mere præcis end i dag. Der kan i den forbindelse henvises til de initiativer, som SKAT har iværksat med henblik på at opnå en mere korrekt forskudsopgørelse. Det foreslås derfor, at pensionen omregnes 1. januar på grundlag af forskudsopgørelsen og omregnes i løbet af året, hvis forskudsopgørelsen ændres.

Pensionen omregnes også i løbet af året, hvis den registrerede indkomst, dvs. summen af indkomsten i indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge forskudsopgørelsen overstiger det hidtidige beregningsgrundlag.

Pensionen omregnes dog kun, hvis ændringen af indkomstskønnet fører til en ændret pension. Hvis det ikke er tilfældet, vil der heller ikke ske nogen ændring af det anvendte indtægtsgrundlag for beregning af pensionen.

Det foreslås endvidere, at Udbetaling Danmark kan forhøje indtægtsgrundlaget, hvis borgeren modtager helbredstillæg, som ikke efterreguleres, og et indtægtsgrundlag beregnet efter objektive kriterier overstiger det hidtil anvendte indkomstgrundlag (dvs. enten forskudsopgørelsen eller den registrerede indkomst) med 20 pct. Det af Udbetaling Danmark fastsatte indkomstgrundlag kan godt være mindre end det efter objektive kriterier beregnede indtægtsgrundlag, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Ved omregning i løbet af året vil pensionen i den resterende del af året udgøre differencen mellem den nu beregnede pension i hele kalenderåret fratrukket den pension, som hidtil er udbetalt i kalenderåret. Beregningen foretages særskilt for hvert pensionsbeløb, dvs. grundbeløb og pensionstillæg m.v. Det gælder dog ikke for helbredstillæg, som foreslås fastsat endeligt på grundlag af det aktuelle indtægtsgrundlag dvs. en ændring af indtægtsgrundlaget har kun virkning for fremtidige udbetalinger af helbredstillæg. Om baggrunden herfor henvises til afsnit 2.2.4. om årlig symmetrisk efterregulering.

Ved omregning i løbet af kalenderåret som følge af ændringer af personlige forhold, sker omregning efter forslaget med virkning fra tidspunktet for ændringen i kalenderåret (den 1. i måneden efter ændringen, dog fra dagen efter en ægtefælles eller samlevers død). Forslaget skal ses i sammenhæng med efterreguleringen, jf. nedenfor, og ønsket om at sikre pensionisterne en pension, der så korrekt som muligt afspejler deres faktiske indtægts- og personlige forhold. Samtidig afskaffes den hidtidig bestemmelse om, at pensionen omregnes med tilbagevirkende kraft i op til 6 måneder, hvis det indebærer en forhøjelse af pensionen. Forslaget om efterregulering og de nævnte ændringer vedrørende omregning skønnes at overflødiggøre denne bestemmelse.

2.2.4. Årlig symmetrisk efterregulering

2.2.4.1. Gældende ret

Efter gældende regler efterreguleres pensionen ikke efter udløbet af kalenderåret, dvs. der foretages ikke en efterberegning af pensionen for kalenderåret på grundlag af de nu kendte faktiske indkomster m.v. i året.

Dette er i overensstemmelse med princippet om, at der som udgangspunkt heller ikke sker omregning med tilbagevirkende kraft ved indkomstændringer m.v. i løbet af et år. Pensionen omregnes dog med tilbagevirkende kraft i op til 6 måneder, fra det tidspunkt udbetaling Danmark har modtaget de nye oplysninger, hvis det indebærer en forhøjelse af pensionen.

2.2.4.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Den foreslåede model, kalenderårsmodellen, hvor pensionen beregnes foreløbig på grundlag af en skønnet kalenderårsindtægt (forskudsopgørelsen), gør det nødvendig med en efterregulering af pensionen, da den endelige indkomst i året kan afvige fra det foreløbige indtægtsgrundlag. Samtidig anses det også for ønskeligt at fjerne den tvivl, som pensionisterne i dag kan have om, hvorvidt de får den korrekte pension, hvilket bl.a. afhænger af, om pensionisterne er opmærksomme på, forstår og overholder deres oplysningspligt. Samtidig er der ikke samme betænkeligheder som tidligere ved at indføre efterregulering af en social ydelse som pension, da de fleste pensionister i dag vil have løbende supplerende indkomster i et vist omfang udover den sociale pension.

Det foreslås derfor, at der indføres en årlig symmetrisk efterregulering på grundlag af oplysninger i indkomstregisteret og årsopgørelsen, hvor indtægtsgrundlaget og pensionsberegningen gøres endeligt op. Efterreguleringen betyder, at der både kan ske efterbetaling og tilbagebetaling.

Efterreguleringen gennemføres, når den skattemæssige årsopgørelse foreligger. Det foreslås endvidere, at en eventuel senere ændring af årsopgørelsen, der har dannet grundlag for efterregulering, som udgangspunkt ikke skal kunne medføre en ny efterregulering. Baggrunden for denne begrænsning er dels hensynet til pensionisternes tryghed ved pensionen, dels administrative hensyn.

Det foreslås dog, at efterreguleringen kan genoptages, hvis genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af årsindkomsten med 25.000 kr. eller mere for pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever. Ved så store ændringer af årsindkomsten, skønnes det rimeligt, at efterreguleringen af pensionen genoptages.

Helbredstillæg foreslås ikke efterreguleret. Efterregulering af helbredstillæg ville være vanskelig og ressourcekrævende, fordi fx helbredstillæg til pensionister til køb af medicin på apotek sker ved nettoafregning og typisk ikke personbogføres. Det kan også være betænkeligt at efterregulere helbredstillæg, fordi denne ydelse går til delvis dækning af pensionistens konkrete udgifter, og pensionisten eventuelt ville have disponeret anderledes, hvis tilskuddet havde været et andet.

Den supplerende pensionsydelse, der udbetales i januar måned, efterreguleres på samme måde som pensionen i øvrigt, dvs. efter udløbet af det kalenderår, som ydelsen vedrører.

For personer med almindelig selvangivelse foreslås, at man ved efterreguleringen opgør indtægtsgrundlaget endeligt på grundlag af årsopgørelsen, som den foreligger pr. 1. maj, som er fristen for selv at rette i den modtagne årsopgørelse. For personer med udvidet selvangivelse, som har frist for aflevering af denne 1. juli, anvendes selvangivelsen som den foreligger 1. juli. Det foreslås dog, at hvis SKAT´s afgørelse om årsopgørelsen er påklaget, kan Udbetaling Danmarks afgørelse om efterregulering af pensionen ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er behandlet.

Hvis pensionen har været eller skulle have været omregnet i løbet af året på grund af ændringer af personlige forhold, herunder dødsfald, skal der foretages en periodeopdelt efterregulering.

Efterregulering sker på grundlag af årsopgørelsen. Dette indebærer, at hvis der ikke er en årsopgørelse som følge af f.eks. dødsfald, vil der ikke ske efterregulering. Er der en årsopgørelse for en efterlevende ægtefælle eller samlever kan der ske en efterregulering på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret mv.

Hvis efterregulering medfører, at pensionisten skal tilbagebetale pension, vil dette ske efter gældende regler herfor. Dette indebærer, at det tilbagebetalingspligtige beløb kan opkræves efter bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens og Udbetaling Danmarks opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., eller at kravet kan modregnes i fremtidig pension eller boligstøtte (§ 32 i lov om social pension og § 30 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.). Det bemærkes, at modregning bør gennemføres således, at der ikke ved modregning fratages pensionisten det nødvendige til eget og familiens underhold. Der henvises i øvrigt til afsnittet om efterregulering af boligstøtte, jf. pkt. 2.3.5.2.

Det bemærkes i øvrigt, at for pensionister uden komplicerede økonomiske forhold, vil årsopgørelsen automatisk blive genoptaget, når der kommer en ny indberetning fra Udbetaling Danmark om tilbagebetaling.

2.2.5. Justeret oplysningspligt for borgerne

2.2.5.1. Gældende ret

Pensionisten skal efter gældende regler oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen.

2.2.5.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Det foreslås at ophæve oplysningspligten for så vidt angår indkomster, som beskattes i Danmark, bortset fra indkomst fra selvstændig virksomhed. Under hensyn til at indtægtsgrundlaget og pensionsberegningen knyttes til forskudsopgørelsen og de faktisk registrerede indkomster i kalenderåret, og til at der foretages en årsopgørelse med efterregulering af pensionen, skønnes der ikke behov for at opretholde oplysningspligten for indkomster, som er skattepligtige i Danmark, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed. Pensionisten har fortsat oplysningspligt vedrørende udenlandske indkomster, som indgår i indtægtsgrundlaget, men ikke er skattepligtige i Danmark.

Pensionisten kan på et hvilket som helst tidspunkt ændre forskudsopgørelsen og dermed grundlaget for pensionsberegningen. Det vil ikke være muligt for pensionisten at ændre indtægtsgrundlaget for beregning af pension ved henvendelse til Udbetaling Danmark- det skal ske gennem forskudssystemet, dog bortset fra indkomster, som ikke er skattepligtige i Danmark. Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret, fx for nye pensionister, hvor indtægtsgrundlaget er fastsat på grundlag af pensionistens oplysninger om forventet indkomst i opgørelsesperioden. Pensionisten kan i disse tilfælde ved henvendelse til Udbetaling Danmark få ændret indtægtsgrundlaget.

2.2.6. Tiltag, der skal sikre et løbende korrekt indtægtsgrundlag

Hvis det på et tidspunkt i løbet af året synes klart via oplysninger i indkomstregisteret, at den faktiske indkomst i året må forventes at afvige fra forskudsopgørelsen med et væsentligt beløb, skal borgeren så vidt muligt have en meddelelse fra Udbetaling Danmark om, at borgeren bør overveje at ændre sin forskudsopgørelse.

Denne henvendelse sker for at undgå for store efterreguleringer. Henvendelsen er også hensigtsmæssig, fordi en alt for lav forskudsopgørelse, og dermed eventuelt for store pensionsudbetalinger i begyndelsen af året, kan medføre, at pensionen i resten af året bliver meget lille. Det kan ikke udelukkes, at dette i ekstraordinære tilfælde vil medføre et behov for supplerende hjælp i en kortere periode. Det kan tilsvarende ikke udelukkes, at nogle personer med korrekt forskudsopgørelse af store supplerende indtægter, som falder i slutningen af året, kan have behov for supplerende hjælp - med tilbagebetalingspligt - i begyndelsen af det aktuelle år.

Borgeren kan på trods af denne henvendelse fra Udbetaling Danmark vælge ikke at ændre sin forskudsopgørelse. Men pensionen vil på et tidspunkt overgå til at blive beregnet på grundlag af summen af de hidtil registrerede eIndkomster i kalenderåret (og øvrige indkomster i kalenderåret ifølge forskudsopgørelsen), hvis denne sum overstiger forskudsopgørelsen.

2.2.7. Procedure vedrørende partshøring ved omregning og efterregulering

Hvis pensionen i løbet af året nedsættes som følge af et ændret indkomstgrundlag skal der ske partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom. Det skønnes hensigtsmæssigt, at der foretages partshøring ved agterskrivelse, dvs. varsling af en ændring, som vil blive gennemført medmindre borgeren gør indsigelse. I agterskrivelsen bør det fremgå, at ændringen af pensionen vil blive gennemført som varslet medmindre Udbetaling Danmark modtager bemærkninger inden for en nærmere angivet frist på minimum 8 dage. Agterskrivelsen bør indeholde oplysninger om ændringen af pensionen, og om begrundelsen herfor.

Partshøring i sager, hvor Udbetaling Danmark træffer afgørelse om at nedsætte pensionen i forbindelse med et af Udbetaling Danmark fastsat forhøjet indtægtsgrundlag, jf. forslaget til § 29, stk. 1, nr. 6, i lov om social pension og afsnit 2.2.3.2., foreslås at ske ved agterskrivelse med en frist på mindst 14 dage. For modtagere, som ikke henvender sig inden 14-dages fristens udløb, vil afgørelsen på dette tidspunkt blive effektueret uden yderligere meddelelser til borgeren. Når der foreslås en lidt længere frist i dette tilfælde, skyldes det, at forhøjelsen er baseret på et skøn foretaget af udbetaling Danmark. I de tilfælde, der er nævnt i det foregående afsnit, skyldes ændringen af indtægtsgrundlaget enten, at pensionisten selv har ændret sin forskudsopgørelse, eller at der tages udgangspunkt i de registrerede indtægter, dvs. Udbetaling Danmark foretager ikke noget skøn.

Det foreslås, at meddelelse af efterreguleringsafgørelsen sker som en agterskrivelse, hvor modtageren gives en frist på 14 dage til at komme med ændrede oplysninger. For modtagere, som ikke henvender sig inden 14-dages fristens udløb, vil afgørelsen på dette tidspunkt blive effektueret uden yderligere meddelelser til borgeren.

Det forudsættes, at agterskrivelsen vil blive sendt digitalt til borgeren i medfør af lov om offentlig digital post, herunder med mulighed for undtagelser for bestemte grupper af borgere. Det forudsættes endvidere, at der vil blive etableret en digital selvbetjeningsløsning, som gør det muligt for borgeren at besvare partshøringen digitalt. Formen skal dog respektere formålet med partshøringspligten, dvs. at parten skal have mulighed for at kommentere, korrigere og supplere sagens faktuelle grundlag.

2.3. Ændrede regler vedrørende indtægtsregulering m.v. i lov om individuel boligstøtte

De gældende regler vedrørende indtægtsregulering af boligstøtte begrænser muligheden for yderligere automatisering, forenkling og dermed effektivisering af administrationen. Begrænsningerne består bl.a. i følgende:

- Reglerne forudsætter skøn vedrørende indkomsten. Efter gældende regler beregnes boligstøtte ud fra husstandens forventede, fremtidige indkomst. Dette medfører, at der i forbindelse med både ansøgning og løbende omberegning skal tages særskilt stilling til, hvordan modtagerens indkomstoplysninger skal indgå i indtægtsreguleringen af boligstøtten. Udøvelse af skøn i den konkrete, individuelle situation medfører en forholdsvis ressourcekrævende, manuel administration. Endvidere medfører det en risiko for, at modtagere i ellers ens situationer behandles forskelligt afhængigt af, hvilke konkrete oplysninger og dokumentation modtageren afgiver om sine indtægtsforhold m.v.

- Reglerne indeholder bagatelgrænser for omberegning. De gældende regler medfører, at boligstøtte alene skal omberegnes ved væsentlige indkomstændringer. Det vil ofte forudsætte udøvelse af skøn i den konkrete, individuelle situation, om der er tale om en væsentlig indkomstændring. Disse bagatelgrænser medfører, at der i mange tilfælde enten ikke bliver foretaget eller kan foretages en præcis og aktuel beregning af ydelsen ud fra modtagerens konkrete, aktuelle behov for hjælp. Dermed er der også en risiko for, at modtagere i ellers ens situationer behandles forskelligt afhængigt af, om og hvornår de afleverer indkomstoplysninger - herunder om borgeren kan gennemskue reglerne og husker at afgive relevante oplysninger. Bagatelgrænsen for indkomststigninger medfører endvidere en risiko for, at nogle modtagere spekulerer i denne bagatelgrænse ved at angive en lavere indkomst og dermed få mere i boligstøtte, end indkomsten egentlig berettiger til. Disse bagatelgrænser er oprindeligt fastsat ud fra et hensyn om at undgå en uforholdsmæssigt omfattende og i vid udstrækning manuel sagsbehandling af indkomstændringer. Vilkårene for en mere nøjagtig indtægtsregulering - uden manuel sagsbehandling - er nu til stede efter etableringen af indkomstregisteret. Med dette lovforslag skabes rammerne for en langt mere automatiseret sagsbehandling af indkomstændringer, hvorved det oprindelige administrative hensyn mindskes væsentligt.

- Begrænsninger i forhold til tilbagebetaling og efterbetaling. Som en konsekvens af bagatelgrænsen for omberegning ved indkomststigninger, se ovenfor, fremsættes der efter gældende regler alene krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, hvis indkomsten viser sig at have oversteget det anvendte beregningsgrundlag med mere end ca. 24.000 kr. (omberegning med tilbagevirkende kraft). Tilsvarende gælder for efterregulering. Endvidere er reglerne om omberegning med tilbagevirkende kraft og efterregulering asymmetriske, idet modtageren ikke får efterbetalt boligstøtte, hvis indkomsten viser sig at have været lavere end forudsat. Disse begrænsninger i forhold til tilbagebetaling og efterbetaling medfører de samme ulemper som ved bagatelgrænserne, se ovenfor. Fraværet af adgang til efterbetaling af for lidt udbetalt boligstøtte medfører endvidere et incitament til, at modtageren hellere skønner indkomsten for lavt end for højt, samt at modtageren henvender sig for hyppigt om indtægtsnedgange, selvom disse ligger under bagatelgrænsen for omberegning, hvilket er med til at fordyre administrationen.

- Modtager afgiver selv oplysning og dokumentation om indkomst. Udgangspunktet i de gældende regler er, at modtageren selv skal oplyse om og dokumentere indkomst til brug for tilkendelse og beregning af boligstøtte. I kombination med de omtalte skønselementer, bagatelgrænser samt begrænsninger i forhold til tilbagebetalingskrav, medfører princippet om borgers oplysnings- og dokumentationsforpligtelse en vis risiko for fejludbetalinger samt en risiko for forskelsbehandling af modtagere i ellers ens situationer. Samtidig er det meget ressourcekrævende at administrere på baggrund af modtagerens indkomstoplysninger og -dokumentation. Dette skyldes, at indkomstdata ikke er systematiseret og valideret, når Udbetaling Danmark modtager oplysninger, og at der ofte vil være behov for en tidskrævende proces omkring selve vurderingen af indkomstoplysningerne, herunder i dialog med borgeren. Det foreslås på den baggrund at ændre reglerne vedrørende indtægtsregulering af boligstøtte for dermed at skabe rammerne for en mere automatiseret sagsbehandling, at forbedre mulighederne for digital selvbetjening og sikre en korrekt indtægtsregulering af boligstøtten. De foreslåede ændringer vil samtidig mindske risikoen for fejludbetalinger og forskelsbehandling, hvilket vurderes at ville forbedre retssikkerheden væsentligt.

De foreslåede ændringer af boligstøttelovens regler vedrørende indtægtsregulering indeholder følgende elementer:

- Afsnit 2.3.1. Objektivt, registerbaseret indkomstbegreb

- Afsnit 2.3.2. Foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst ved ansøgning, omberegning i løbet af året og årsomregning

- Afsnit 2.3.3. Foreløbig udbetaling af boligstøtte

- Afsnit 2.3.4. Månedlig genberegning af foreløbigt udbetalt boligstøtte

- Afsnit 2.3.5. Ændringer i regler for efterregulering

- Afsnit 2.3.6. Justeret oplysningspligt for borgerne

- Afsnit 2.3.7. Procedure vedrørende partshøring ved genberegning og efterregulering

2.3.1. Objektivt, registerbaseret indkomstbegreb

2.3.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler opgøres husstandsindkomsten til beregning af boligstøtte ved ansøgning, omberegning i løbet af året samt ved den årlige omregning som den forventede indkomst. Det bemærkes, at der ved efterregulering af boligstøtte efter kalenderårets udløb foretages en opgørelse af den faktiske husstandsindkomst i kalenderåret, hvor denne sammenlignes med det anvendte beregningsgrundlag (den forventede husstandsindkomst) i løbet af året. Der henvises til afsnit 2.3.6.1.

Ved ansøgning om, ophør af samt omberegning af boligstøtten i løbet året sker der en periodemæssig opdeling af indkomsten i kalenderåret i to eller flere perioder, dog maksimalt 12, da den mindste periode er én måned. For hver periode foretages en separat indkomstopgørelse og boligstøtteberegning.

Husstandsindkomsten opgøres i alle tilfælde som en årsindkomst. Ved indtægtsreguleringen af boligstøtten reduceres den opgjorte husstandsindkomst med forskellige beregningsfradrag. Det drejer sig bl.a. om progressionsgrænsen og et fradrag i børns indkomst. Disse beregningsfradrag er i loven ligeledes angivet på årsbasis. Også alle andre beløbsmæssige elementer i boligstøtteberegningen opgøres på årsbasis (dvs. boligudgiften og dertil knyttede beregninger), og boligstøtte beregnes derfor også som et årsbeløb, som derefter deles med 12, før udbetaling finder sted.

2.3.1.1.1. Opgørelse af husstandsindkomst ved ansøgning

Ved ansøgningen anvendes altid den aktuelle indkomst på ansøgningstidspunktet, der oplyses og dokumenteres af støttemodtageren. For så vidt angår personlig indkomst tages der udgangspunkt i den aktuelle indkomst omregnet til årsbasis, det vil sige typisk den månedlige indkomst gange 12. Hertil lægges et formuetillæg.

Såfremt boligstøtte søges midt i året, vil ansøgeren udover at oplyse om de aktuelle indkomstforhold på ansøgningstidspunktet også skulle give oplysninger om indkomsten og indkomstændringer i den del af året, der ligger forud for ansøgningen, idet en eventuelt højere indkomst i begyndelsen af året ellers ved en eventuel efterregulering vil blive medregnet for hele året. Dette svarer til, at der sker en periodemæssig opdeling af indkomsten i kalenderåret i to perioder henholdsvis før og efter ansøgningstidspunktet.

2.3.1.1.2. Ændret opgørelse af husstandsindkomsten i løbet af året

Husstandsindkomsten skal opgøres på ny i løbet af året, og der skal foretages omberegning af boligstøtten, hvis der sker væsentlige ændringer i indkomsten.

Omberegning ved indkomstfald skal ske, hvis boligstøttemodtageren sandsynliggør, at husstandsindkomsten vil falde med mindst 10.000 kr. på årsbasis for den resterende del af året i forhold til det hidtidige beregningsgrundlag. Dette indebærer, at f.eks. et indkomstfald på 1.000 kr. pr. måned fra 1. oktober vil medføre en omberegning af boligstøtten fra denne dato, såfremt meddelelse er givet rettidigt, idet der på årsbasis er tale om, at husstandsindkomsten er faldet med 12.000 kr. (uanset at det faktiske fald for støtteåret som helhed alene bliver 3.000 kr.).

Bagatelgrænsen på 10.000 kr. reguleres ikke.

Omberegning, hvorved boligstøtten nedsættes, skal ske, når de indberettede ændringer lader formode, at indkomsten indtil omberegningstidspunktet sammen med den forventede indkomst i resten af boligstøtteåret (kalenderåret) vil overstige den hidtil forventede indkomst for året med mindst 18.800 kr. (2003-niveau). Der sker en årlig opregulering af bagatelgrænsen, således at beløbet for boligsikring for 2013 er 23.100 kr. og for boligydelse er 24.700 kr.

Ved meddelelse om en indkomststigning skal det således opgøres, hvilken indkomst støttemodtageren herefter i alt må forventes at få for hele det pågældende boligstøtteår (kalenderår) på grundlag af oplysningerne om indkomstforholdene forud for omberegningstidspunktet, og den forventede indkomst for den resterende del af året. Denne opsummerede indkomst sammenholdes med den opsummerede indkomst, der kunne opgøres på baggrund af det hidtidige beregningsgrundlag.

Hvis husstandsindkomsten skal opgøres på ny i løbet af året som følge af væsentlige ændringer i indkomsten, anvendes samme fremgangsmåde som ved ansøgning for opgørelse af indkomsten, dvs. den aktuelle indkomst efter indkomstændringen opgjort til årsbasis.

Der skal altid foretages fuldstændig omberegning, herunder af indkomst og formuetillæg ved personkredsændringer, herunder ved ændring af antallet af børn (ved omberegningen indgår den senest oplyste indkomst for samtlige husstandsmedlemmer).

Omberegning af boligstøtten medfører altid en periodemæssig opdeling af kalenderåret i to perioder henholdsvis før og efter omberegningstidspunktet. Da omberegning i princippet kan finde sted hver måned, kan kalenderåret (boligstøtteåret) i princippet være opdelt i 12 et-månedersperioder.

Periodemæssig opdeling har ikke kun relevans for beregningen af boligstøtten i løbet af året, men kan også have betydning for, om uoplyste indkomststigninger skal medføre et tilbagebetalingskrav i forbindelse med efterreguleringen, se afsnit 2.3.6.1. Der foretages derfor tillige periodemæssig opdeling, hvor støttemodtageren i løbet af året har oplyst om uvæsentlige indkomststigninger - dvs. under de ovenfor angivne bagatelgrænser.

2.3.1.1.3. Opgørelse af husstandsindkomst ved årsomregningen

Hvert år 1. januar omregnes alle boligstøttesager til mere aktuelle indkomstforhold. Ved årsomregningen pr. 1. januar anvendes som udgangspunkt den indkomst, der for hvert enkelt husstandsmedlem er noteret af Udbetaling Danmark i boligstøttesagen 1. december i året umiddelbart forud for boligstøtteåret. Udgangspunktet er således den indkomst, der ligger til grund for boligstøtteberegningen i december i året forud for boligstøtteåret, med eventuelle uvæsentlige ændringer, der inden da er oplyst af støttemodtageren, men som ikke har givet anledning til omberegning af boligstøtten i løbet af året.

Den anførte indkomst reguleres med en procentsats, der fastsættes af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold med udgangspunkt i den sats, Skatteministeriet anvender ved forskudsregistrering. Det er alene den personlige indkomst, der opreguleres, mens kapitalindkomst, aktieindkomst og formuetillæg ikke opreguleres.

Indkomsten betegnes »den fremskrevne indkomst«.

Som en undtagelse til årsomregningen 1. januar anvendes i stedet den senest slutlignede indkomst, hvis denne er højere end den fremskrevne indkomst. Den slutlignede indkomst reguleres ikke.

Den slutlignede indkomst anvendes dog ikke, hvis der efter slutligningsårets begyndelse er dokumenteret et væsentligt indkomstfald, der har givet anledning til ændring af boligstøtten. I disse tilfælde anvendes alligevel den fremskrevne indkomst.

Den slutlignede indkomst anvendes heller ikke, hvis der i slutligningsåret eller senere er sket ændring i personkredsen i husstanden. I så fald vil slutligningsresultatet for de tidligere år typisk ikke give et dækkende billede af den aktuelle husstandsindkomst.

I disse tilfælde anvendes derfor alligevel den fremskrevne indkomst.

Viser det sig, at støttemodtagerens faktiske indkomst i en konkret sag afviger væsentligt fra det ovenfor beskrevne årsomregningsopgørelse, beregnes boligstøtten pr. 1. januar i stedet på grundlag af den aktuelle indkomst opgjort til årsbasis. Omregning hertil sker - som ved omberegning i løbet af året, hvis støttemodtagerens faktiske indkomst er mindst 10.000 kr. lavere eller 18.800 kr. (2003-niveau) højere end den fremskrevne eller eventuelle slutlignede indkomst, som Udbetaling Danmark har taget udgangspunkt i. Beløbet for indkomststigninger på 18.800 kr. (2003-niveau) opreguleres årligt, således at tallet for boligsikring for 2013 er 23.100 kr. og for boligydelse er 24.700 kr.

Oplysning om ændret indkomst kan fremkomme ved, at støttemodtageren reagerer over for Udbetaling Danmarks beregning af boligstøtte pr. 1. januar. Støttemodtageren har efter loven pligt til at oplyse Udbetaling Danmark om ændringer i sine indtægtsforhold. Udbetaling Danmark skal i så fald ændre boligstøtten fra 1. januar, hvis støttemodtageren henvender sig inden 1. februar. Kommer oplysningerne fra støttemodtageren senere, omberegnes støtten efter lovens regler om omberegning i løbet af året.

2.3.1.1.4. Særregler for engangsbeløb og bestemte feriepengebeløb

Ved opgørelse af husstandsindkomsten ved ansøgning, omberegning i løbet af året og ved årsomregningen er der efter gældende regler særregler for opgørelse af indkomst, som vedrører engangsbeløb eller bestemte feriepengebeløb.

Et engangsbeløb i boligstøttelovens forstand er, forudsat at beløbet indgår i husstandsindkomsten, en indkomst, der ikke vedrører en bestemt periode i boligstøtteåret. Et beløb, der vedrører et tidligere år, men udbetales og beskattes i boligstøtteåret vil herunder være et engangsbeløb i boligstøtteåret, mens beløbet ikke medregnes i husstandsindkomsten i det tidligere år.

Engangsbeløb, som udbetales mens der modtages boligstøtte, indgår i opgørelsen af den forventede indkomst fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden, og anses som vedrørende årets resterende måneder.

Endvidere medregnes bestemte feriepengebeløb ikke i husstandsindkomsten. I tilfælde, hvor et husstandsmedlem som følge af afslutning af et ansættelsesforhold med løn under ferie får feriepenge, der beskattes i boligstøtteåret, men først udbetales i det efterfølgende år, medregnes disse feriepenge ikke i husstandsindkomsten.

2.3.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Det foreslås, at perioden for indtægtsregulering af boligstøtte skal være den enkelte måned. Dette betyder, at den enkelte måneds boligstøtte altid vil blive beregnet på grundlag af den indkomst, husstanden har til rådighed i den pågældende måned (månedens husstandsindkomst). Dermed vil boligstøtten mere direkte afspejle den betalingsevne, husstanden har i de enkelte måneder.

Det foreslås i forlængelse heraf, at det ikke, som efter de gældende regler for omberegning af boligstøtte, vil have betydning for den enkelte måneds boligstøtteberegning, om eller hvor meget den enkelte måneds husstandsindkomst er forskellig fra foregående måneders husstandsindkomst. De gældende bagatelgrænser for omberegning og efterregulering af boligstøtten ved indkomstændringer vil således ikke have betydning for beregningen, og foreslås derfor ophævet.

Der foreslås fastsat to hovedregler, hvorefter den enkelte måneds husstandsindkomst opgøres som summen af følgende to beløb:

1) Månedens indkomst i indkomstregisteret: Summen af husstandsmedlemmernes indkomster, som de indberetningspligtige har indberettet til indkomstregisteret for den pågældende måned.

2) En tolvtedel af øvrige indkomster: En tolvtedel af summen af de af husstandsmedlemmernes indkomster i kalenderåret, der ikke fremgår af indkomstregisteret, uanset om indkomstoplysningerne er indberetningspligtige efter lov om et indkomstregister.

Husstandsindkomsten for hovedparten af boligstøttemodtagere og deres husstandsmedlemmer består udelukkende af indkomster, som de indberetningspligtige indberetter til indkomstregisteret. For disse husstande vil indkomstregisteret således indeholde tilstrækkelige oplysninger om den månedlige indkomst til at kunne beregne boligstøtten.

En mindre del af boligstøttemodtagerne og deres husstandsmedlemmer har endvidere indkomster, som ikke fremgår af indkomstregisteret, som f.eks. renteindtægter. Disse indkomster indberettes alene med helårsbeløb til forskudsopgørelsen og årsopgørelsen for kalenderåret, og der findes derfor ikke oplysninger i SKAT's registre, der hensigtsmæssigt kan anvendes til at henføre disse indkomster til de enkelte måneder. Derfor foreslås det, at indkomster, som alene er registreret som helårsbeløb i SKAT's registre, som hovedregel medregnes med en tolvtedel af det samlede beløb i den enkelte måneds husstandsindkomst. Disse indkomster fordeles således ligeligt over kalenderårets måneder, uanset hvornår de er til disposition. Dette vil gælde tilsvarende for udenlandske indtægter, som indgår i indtægtsgrundlaget, men ikke er skattepligtige i Danmark, og derfor ikke nødvendigvis registreres i SKAT's registre. Disse udenlandske indtægter skal derfor altid oplyses af borgeren selv.

Hovedreglen om, at indkomster, som alene er registreret som helårsbeløb, fordeles ligeligt over kalenderårets måneder, kan fraviges, hvis det dokumenteres, at indkomsten vedrører en afgrænset periode.

Det bemærkes, at den foreslåede håndtering af indkomster, som ikke fremgår af indkomstregisteret, svarer til den periodemæssige håndtering af disse indkomsttyper i SU-reglerne vedrørende fribeløb i de kalenderår, hvor udbetalingen af SU påbegyndes eller ophører.

Systematikken i de foreslåede regler for beregning af boligstøtte vil fortsat tage udgangspunkt i, at alle beløbsmæssige beregningselementer opgøres på årsbasis, ligesom boligstøttens størrelse for den enkelte måned også fortsat beregnes som et årsbasis-beløb, som dernæst deles med 12. Fastholdelse af denne systematik skyldes bl.a. et hensyn til, at en række af boligstøttelovens satser er forholdsvis lave beløbsmæssigt, f.eks. standardtillægget pr. kvadratmeter for vandafgift på 12,50 kr. på årsbasis (2014-niveau). En systematik for beregning, der tog udgangspunkt i en månedlig opgørelse ville fordre, at disse satser blev delt med 12, hvilket vurderes at være uhensigtsmæssigt.

Med det objektive indkomstbegreb ændres der heller ikke på den grundlæggende beregningsformel for boligstøtten, dvs. hvor stor en del af boligudgiften der er tilskudsberettiget, og med hvilken aftrapning boligstøtten reduceres som følge af indkomsten.

2.3.1.2.1. Ophævelse af særregler for engangsbeløb og bestemte feriepengebeløb

Med forslaget om at indtægtsgrundlaget for den enkelte måneds boligstøtte opgøres som den indkomst, husstanden har til rådighed i den pågældende måned, følger det, at særreglerne for medregning af engangsbeløb ikke kan opretholdes. Særreglerne vedrørende engangsbeløb foreslås derfor ophævet. For engangsbeløb, som fremgår af indkomstregisteret, vil disse med forslaget indgå i boligstøtteberegningen i den måned, hvor beløbet udbetales. For øvrige engangsbeløb, som alene registreres som helårsbeløb, vil disse indgå med en tolvtedel, medmindre det dokumenteres, at indkomsten vedrører en afgrænset periode.

Det foreslås endvidere at ophæve særreglen om, at feriepengebeløb i forbindelse med afslutning af et ansættelsesforhold med løn under ferie, der beskattes i boligstøtteåret, men først udbetales i det efterfølgende år, ikke medregnes i husstandsindkomsten. Det vurderes ikke, at denne regel hensigtsmæssigt kan opretholdes, idet denne type feriepengebeløb ikke registreres på en måde i indkomstregisteret, der gør det muligt for Udbetaling Danmark at holde disse beløb ude af genberegningen og efterreguleringen af boligstøtten. En opretholdelse af denne særregel ville derfor udgøre en hindring for, at genberegning og efterregulering kan ske som en næsten automatisk sagsbehandlingsproces. Derudover vurderes særreglen at være en uhensigtsmæssig undtagelse fra indtægtsreguleringsprincipperne i såvel boligstøtte- som pensionslovgivningen, hvorefter indkomster indgår i beskatningsåret, uanset om der faktisk sker en udbetaling af beløbet.

2.3.1.2.2. Opgørelse af månedens husstandsindkomst i de forskellige faser af sagsbehandlingen

Ved ansøgning, omberegning i løbet af året samt ved årsomregning foreslås det, at der foretages en foreløbig opgørelse af de enkelte måneders husstandsindkomst. Se afsnit 2.3.2. Det foreslås, at den foreløbige opgørelse af måneden husstandsindkomst danner grundlag for en foreløbig udbetaling af boligstøtte, se afsnit 2.3.3.

Den foreløbige udbetaling af hver enkelt måneds boligstøtte foreslås fulgt op af en genberegning på baggrund af indkomstoplysninger i indkomstregisteret for måneden. Genberegning kan foretages, når disse oplysninger er blevet indberettet til indkomstregisteret ca. 6 uger efter den foreløbige udbetaling. Se afsnit 2.3.4.

Det foreslås, at der efter kalenderårets udløb foretages en efterregulering, hvor der sker en endelig fastsættelse af de enkelte måneders husstandsindkomst, og på baggrund heraf en endelig beregning af boligstøtten. Se afsnit 2.3.5.

2.3.2. Foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst ved ansøgning, omberegning i løbet af året og årsomregning

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.1.1. Endelig opgørelse af husstandsindkomsten er udgangspunktet

Efter gældende regler opgøres husstandsindkomsten ved beregning af boligstøtte (førstegangsberegning, omberegning i løbet af året og årsomregning) som den forventede indkomst på årsbasis, og den forventede indkomst opgøres på grundlag af den aktuelle indkomst, se afsnit 2.3.1.1. Efter gældende regler er opgørelsen af husstandsindkomsten - og den resulterende boligstøtteberegning - som udgangspunkt endelig.

Der skal dog ske ændret opgørelse af husstandsindkomsten (og dermed ændret boligstøtteberegning) med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for en indkomstforhøjelse, som opfylder betingelserne for omberegning ved indkomststigninger. Om betingelserne for omberegning ved indkomststigninger efter gældende regler, se afsnit 2.3.1.1.

Der skal endvidere foretages efterregulering af boligstøtten efter kalenderårets udløb. Hvis den faktiske husstandsindkomst i boligstøtteåret overstiger det anvendte beregningsgrundlag med mere end 18.800 kr. (2003-niveau), skal der ske en ændret opgørelse af husstandsindkomsten for året, og en ændret boligstøtteberegning. Beløbet på 18.800 kr. (2003-niveau) ved sammenligningen af faktisk husstandsindkomst med det anvendte beregningsgrundlag opreguleres årligt, således at beløbet for boligsikring for 2013 er 23.100 kr. og for boligydelse er 24.700 kr. Beløbet er det samme som anvendes i forbindelse med omregning af boligstøtten ved indkomststigninger. Om efterregulering efter gældende regler, se afsnit 2.3.5.1.

Endvidere bør der efter praksis ske udbetaling af boligstøtte med a conto-beløb, hvis Udbetaling Danmark ikke kan nå at færdigbehandle en ansøgning endeligt, inden boligstøtten skal udbetales. Dette vil efter omstændighederne kunne forekomme, hvis der på udbetalingstidspunktet mangler fuld dokumentation for indkomstoplysninger. Udbetaling Danmark skal i så fald gøre ansøgeren bekendt med, at boligstøtte er udbetalt a conto, og at der senere vil ske regulering evt. således, at der skal ske tilbagebetaling af den udbetalte støtte. Når sagen er færdigbehandlet, må boligstøtten reguleres med virkning fra den 1. i den måned, der følger efter ansøgningens indgivelse, dog tidligst fra indflytningsdagen.

2.3.2.1.2. Krav til dokumentation for indkomstoplysninger

Det følger af regler om revision m.v. på det sociale område, at oplysninger om bl.a. indkomsten skal være dokumenteret, inden der udbetales en ydelse eller et tilskud. Dette gælder som udgangspunkt når: 1) Der ansøges om en ydelse eller tilskud, 2) når en tilkendt ydelse eller tilskud skal forhøjes pga. indkomstnedgang, og 3) når en tilkendt ydelse eller tilskud skal nedsættes eller bortfalde pga. indkomststigning.

Særligt for boligstøtteområdet gælder dog, at boligstøtten kan nedsættes foreløbigt på baggrund af boligstøttemodtagerens oplysninger, dvs. inden der foreligger dokumentation for disse oplysninger.

I praksis medfører det gældende indkomstbegreb på boligstøtteområdet, jf. afsnit 2.3.1.1., at borgerens indkomstoplysninger meget ofte vil skulle dokumenteres ved hjælp af dokumenter og breve, som borgeren selv skal fremfinde og aflevere kopi af til Udbetaling Danmark.

I bestemte situationer kan indkomstoplysninger dokumenteres ved hjælp af registeroplysninger, som Udbetaling Danmark allerede har adgang til. Det kan f.eks. være en situation, hvor der flytter en person ind i en boligstøttehusstand, og hvor personen har den samme månedlige lønindkomst før og efter indflytningen. Tilflytterens indkomst skal indgå i husstandsindkomsten, og da lønindkomsten er den samme før og efter indflytningen, kan indkomstregisteret anvendes som oplysnings- og dokumentationsgrundlag for vedkommendes aktuelle indkomst. Dette er beskrevet i vejledning nr. 53 af 2. oktober 2008 om principper for anvendelse af indkomstregistret på det sociale område, kapitel 5 og 6.

2.3.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

2.3.2.2.1. Foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst ved ansøgning om boligstøtte

Oplysninger om den aktuelle måneds husstandsindkomst er ikke tilgængelige i SKAT's registre på de tidspunkter, hvor en ansøgning skal behandles, og hvor boligstøtten skal udbetales. Dette gør sig tilsvarende gældende i forhold til situationer, hvor modtageren oplyser Udbetaling Danmark om en aktuel indkomstændring, som vil have indvirkning på boligstøttens størrelse. Dette gælder alle indkomster, uanset om de skal indberettes til indkomstregisteret eller ej.

Det foreslås derfor, at der ved behandling af en ansøgning om boligstøtte foretages en foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst med udgangspunkt i borgerens egne oplysninger. Det foreslås endvidere, at der som udgangspunkt ikke skal kræves dokumentation for oplysning om indkomster, hvor udbetaleren har pligt til at indberette indkomsterne til indkomstregisteret. For indkomster, som ikke skal indberettes til indkomstregisteret, foreslås det, at dokumentation for oplysningerne udgøres af forskudsopgørelsen eller anden dokumentation.

Det forudsættes, at borgeren i forbindelse med indgivelse af ansøgningen vil blive hjulpet af Udbetaling Danmark til at afgive oplysninger til brug for den foreløbige opgørelse af månedens husstandsindkomst. Det kan fx være i form af en digital selvbetjeningsløsning til ansøgning om boligstøtte, der hjælper borgeren ved at præsentere de indkomstoplysninger, som SKAT har registreret, og ved at understøtte afgivelsen af indkomstoplysninger ved hjælp af afklarende spørgsmål, f.eks. om hvilken begivenhed der får borgeren til at søge boligstøtte.

Udgangspunktet vil være, at for personer i husstanden, som oplyser at have uændrede indkomstforhold før og efter ansøgningstidspunktet, præsenteres ansøgeren for den senest registrerede måneds indkomster i indkomstregisteret. Dette kan være tilfældet i situationer, hvor det er en ændring i husstandssammensætningen, som er udløsende for retten til boligstøtte. Det kan f.eks. være hvor husstanden får et barn, eller en situation, hvor et husstandsmedlem fraflytter, hvorefter de tilbageværende husstandsmedlemmers indkomst berettiger til boligstøtte. Der vil også kunne være uændrede indkomstforhold i en situation, hvor boligstøtten er bortfaldet som følge af flytning, og hvor der skal søges boligstøtte på ny til den nye bolig.

For personer, som indgiver ansøgning på grund af ændrede indkomstforhold, præsenteres f.eks. de relevante satser for offentlige ydelser (SU, dagpenge, kontanthjælp, efterløn, mv.). Det vil endvidere være muligt for ansøgeren at afgive supplerende oplysninger. Dermed vil det være muligt for borgere, som søger boligstøtte på grund af et fald i indkomsten, at afgive kvalificerede oplysninger om den forventede indkomst, selvom den endnu ikke er registreret.

Da alle oplysninger vedrørende indkomster, som indberettes til indkomstregisteret, kontrolleres to måneder efter ansøgningen ved hjælp af data fra indkomstregisteret i forbindelse med genberegningen (se afsnit 2.3.5. Månedlig genberegning af foreløbigt udbetalt boligstøtte), vil ansøgeren som udgangspunkt ikke skulle vedlægge yderligere dokumentation for oplysninger vedrørende disse indkomstelementer, se også afsnit 2.1. Dermed undgås det, at ansøgeren og Udbetaling Danmark skal bruge ressourcer på at fremfinde, scanne, journalisere, systematisere og vurdere yderligere dokumentation for indkomst, herunder lønsedler, opsigelsesbreve mv. En ansøgning, hvor husstandsmedlemmerne udelukkende har disse typer af indkomster, vil derfor som udgangspunkt kunne blive behandlet straks uden yderligere dokumentation. Der kan dog være særlige ansøgninger, som skal undersøges yderligere, f.eks. hvis forhold omkring borgerens besvarelse ligger langt fra oplysninger i indkomstregisteret, forskudsopgørelsen eller årsopgørelsen.

For husstandsmedlemmer med indkomster, som ikke skal indberettes til indkomstregisteret, vil ansøgeren som udgangspunkt blive præsenteret for oplysninger fra forskudsopgørelsen eller årsopgørelsen vedrørende disse indkomster. En selvbetjeningsløsning vil også kunne indrettes sådan, at ansøgeren kan vedhæfte dokumentation for disse indkomsttyper.

På baggrund af ansøgerens oplysninger foretager Udbetaling Danmark en foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst, som anvendes til at beregne den foreløbige udbetaling af boligstøtte måned for måned.

2.3.2.2.2. Foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst ved omberegning af boligstøtte

Modtageren vil efter tilkendelse af boligstøtte have mulighed for at henvende sig til Udbetaling Danmark med en oplysning om ændring i månedens husstandsindkomst. Hvis månedens husstandsindkomst forventes at falde eller stige med mere end 800 kr., vil Udbetaling Danmark foretage en ny foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst og beregne en ny foreløbig udbetaling af boligstøtte (omberegning ved indkomstændringer). En indkomstændring, som ligger under dette beløb, vil ikke medføre omberegning i løbet af året, men vil i stedet indgå ved den endelige opgørelse af de enkelte måneders husstandsindkomst i forbindelse med efterreguleringen, se afsnit 2.3.5.2.

Beløbsgrænsen på 800 kr. i ændring i indkomsten, er fastsat af administrative årsager. Den skal sikre, at Udbetaling Danmark på den ene side ikke skal foretage omberegning for alt for små indkomstændringer, som måske udjævnes hen over året, og for at boligstøttemodtagerne på den anden side ikke risikerer for store tilbagebetalingskrav eller efterbetalinger i forbindelse med efterreguleringen. Med beløbsgrænsen på 800 kr. er derfor ikke tale om en bagatelgrænse ved den endelige beregning af boligstøtten, men en foreløbig udsvingsgrænse til brug for den foreløbige beregning og udbetaling af boligstøtten i løbet af året. Det bemærkes, at en udsvingsgrænse på 800 kr. genfindes i forslaget om genberegning af boligstøtten, se afsnit 2.3.4.2.

Når modtageren afgiver oplysninger om ændrede indkomstforhold til brug for eventuel omberegning i løbet af året, forudsættes det, at modtageren vil blive hjulpet til at afgive disse oplysninger på tilsvarende måde som i ansøgningssituationen, jf. ovenfor. Dette indebærer samtidig, at modtageren - ligesom ved ansøgning - som udgangspunkt ikke vil skulle vedlægge yderligere dokumentation for sine ændrede indkomstoplysninger, idet der to måneder efter omberegningen vil ske kontrol af indkomstoplysningerne ved hjælp af data fra indkomstregisteret.

Borgeren kan også undlade at oplyse om sådanne ændringer. Her vil der i stedet ske en korrektion af den udbetalte boligstøtte i forbindelse med den månedlige genberegning, jf. afsnit 2.3.4.

2.3.2.2.3. Foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst ved årsomregningen

Formålet med årsomregningen vil også som efter gældende regler være, at der pr. 1. januar sker en opdatering af beregningsgrundlaget for boligstøtte. For de dele af beregningsgrundlaget, som ikke berøres af de foreslåede ændringer af indkomstbegrebet m.v., medfører lovforslaget ikke ændringer i den måde, årsomregningen foregår på. Det drejer sig bl.a. om den årlige opgørelse af formuen til beregning af formuetillægget til husstandsindkomsten og den årlige ændring af satserne for beregning af boligstøtte.

Forslaget om et ændret indkomstbegreb og forslagene om foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst ved ansøgning og omberegning i løbet af året medfører dog et behov for konsekvensændringer i den måde, indkomsten opgøres i forbindelse med årsomregningen. Dette betyder især, at indkomstopgørelsen ved årsomregningen får samme karakter af at være foreløbig, og at den efterfølges dels af den månedlige genberegning, dels af en endelig opgørelse i forbindelse med efterreguleringen.

Endvidere foreslås det, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for den foreløbige opgørelse af månedens husstandsindkomst ved årsomregningen.

2.3.3. Udbetaling af foreløbig boligstøtte

2.3.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler er opgørelsen af husstandsindkomsten, og dermed den resulterende boligstøtteberegning, som udgangspunkt endelig, jf. også afsnit 2.3.2.1.

2.3.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Det foreslås, at den enkelte måneds boligstøtte udbetales som en foreløbig ydelse på grundlag af den foreløbige opgørelse af månedens indkomst, som på tidspunktet for udbetalingen senest er foretaget i forbindelse ansøgning, omberegning eller årsomregningen, se afsnit 2.3.2.2.

Når Udbetaling Danmark efter ca. 6 uger kan indhente oplysninger om den del af den enkelte måneds indkomst, som er indberettet til indkomstregisteret, sammenligner Udbetaling Danmark automatisk den foreløbigt opgjorte indkomst med de registrerede indkomstoplysninger, og foretager under bestemte betingelser en automatisk genberegning af månedens foreløbige boligstøtte. Se afsnit 2.3.5.2.

Efter kalenderårets udløb gennemføres en efterregulering, hvor der foretages en endelig opgørelse af de enkelte måneders husstandsindkomst, og på baggrund heraf en endelig beregning af de enkelte måneders boligstøtte, se afsnit 2.3.5.2.

2.3.4. Månedlig genberegning af foreløbigt udbetalt boligstøtte

2.3.4.1. Gældende ret

Efter gældende regler finder ændring af boligstøtten som følge af indkomstændringer alene sted i forbindelse med omberegning i løbet af året, årsomregning og efterregulering. Herudover kan der efter praksis ske a conto-udbetaling af boligstøtte hvilket efter omstændighederne vil kunne forekomme, hvis der på udbetalingstidspunktet mangler fuld dokumentation for indkomstoplysninger. Udbetaling Danmark skal i så fald gøre ansøgeren bekendt med, at boligstøtte er udbetalt a conto, og at der senere vil ske regulering evt. således, at der skal ske tilbagebetaling af den udbetalte støtte.

2.3.4.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Det foreslås, at Udbetaling Danmark automatisk skal indhente oplysninger om den del af den enkelte måneds indkomst, som indberettes til indkomstregisteret, når disse er registreret i indkomstregisteret ca. 6 uger efter udbetalingen af den enkelte måneds foreløbige boligstøtte.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark i tilknytning hertil automatisk skal foretage en sammenligning af den del af den foreløbigt opgjorte indkomst, som vedrører indkomster i indkomstregisteret, med de faktiske registrerede indkomstoplysninger i indkomstregisteret.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal foretage en automatisk genberegning af månedens foreløbige boligstøtte, hvis indkomstsammenligningen viser en afvigelse på mere end 800 kr., og indkomstændringen medfører, at den foreløbige boligstøtte har været mere end 200 kr. for lav eller for høj. En genberegning medfører, at forskelsbeløbet kommer til at indgå som en justering ved (blive lagt til eller trukket fra) førstkommende udbetaling af foreløbig boligstøtte.

De to beløbsgrænser på 800 kr. for indkomstsammenligningen og 200 kr. i forskelsbeløb i boligstøtteberegningen, der er forudsætningen for, om der skal foretages genberegning ved førstkommende udbetaling, er fastsat af administrative årsager. De skal sikre, at Udbetaling Danmark på den ene side ikke skal foretage justering for alt for små beløb, som måske udjævnes hen over året, og for at boligstøttemodtagerne på den anden side ikke risikerer for store tilbagebetalingskrav eller efterbetalinger i forbindelse med efterreguleringen. De to beløbsgrænser er derfor ikke bagatelgrænser ved den endelige beregning af boligstøtten, men foreløbige udsvingsgrænser til brug for den foreløbige beregning og udbetaling af boligstøtten i løbet af året. Det foreslås således, at der ses bort fra udsvingsgrænserne, når den endelige efterregulering finder sted, se afsnit 2.3.5.2.

Beløbsgrænsen på 200 kr. for ændring i boligstøtte gælder kun for genberegning og ikke ved omberegning og er indsat af administrative grunde i forhold til, hvornår Udbetaling Danmark skal foretage en genberegning.

Den månedlige genberegning vil betyde, at modtageren automatisk får reguleret ydelsen op og ned ved månedlige indkomstændringer på 800 kr. i opad- eller nedadgående, hvis indkomstændringen samtidig medfører en ændring af boligstøtten på mindst 200 kr. i nedad- eller opadgående retning. Det bemærkes, at automatikken i genberegningen er kombineret med, at betingelserne for genberegning er ens for indkomstfald og indkomststigninger (dog med modsat fortegn). Dette er med til at sikre en meget hurtig og meget præcis beregning og udbetaling af boligstøtten i løbet af året på grundlag af de reelle indkomstforhold.

Forslaget om genberegning indebærer således, at modtageren med to måneders forsinkelse automatisk får reguleret sin boligstøtte, se også afsnit 2.3.6.2.

Der kan dog være situationer, hvor det vil være rimeligt, at borgeren har mulighed for at fremskynde det tidspunkt, hvor en indkomstændring slår igennem på boligstøtteudbetalingen. Hvis f.eks. borgeren ved, at indkomsten vil stige, skal der være mulighed for at få reguleret boligstøtten, før der er gået to måneder. Tilsvarende kan der være tilfælde, hvor borgeren f.eks. er blevet fyret og har brug for en højere boligstøtte inden det tidspunkt, hvor den lavere indkomst er registreret i indkomstregisteret.

Dette er baggrunden for, at borgeren får mulighed for at afgive oplysninger om kommende ændringer i månedens husstandsindkomst til brug for en ny foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst.

I forlængelse heraf bemærkes det, at en udsvingsgrænse på 800 kr. i forhold til indkomst netop genfindes i de foreslåede regler for omberegning ved indkomstændringer, se afsnit 2.3.2.2. Ved at have den samme udsvingsgrænse i begge situationer er der tilnærmelsesvis ens kriterier for, om og hvordan en indkomstændring slår igennem i den udbetalte boligstøtte. Forskellen består således i, at udsvingsgrænsen i forbindelse med omberegning vedrører både indkomster i indkomstregisteret og øvrige indkomster, mens udsvingsgrænsen i forbindelse med genberegning alene vedrører indkomster i indkomstregisteret. Da langt hovedparten af boligstøttemodtagere alene eller næsten udelukkende har indkomster som fremgår af indkomstregisteret, vil denne forskel i opgørelsesmetode i praksis have meget lille betydning.

Tilnærmelsesvis ens kriterier for omberegning og genberegning er med til at sikre, at modtageren hverken stilles ringere eller bedre ved at fremskynde det tidspunkt, hvor en indkomstændring slår igennem, i forhold til at afvente, at indkomstændringen indgår i genberegningen. Dermed tilsigtes det, at den eneste forskel for ydelsesudbetalingen i de to situationer er tidspunktet, hvor boligstøtteudbetalingen ændres.

Det foreslås endvidere, at der skal ansøges om boligstøtte på ny, når boligstøttemodtageren ikke har fået udbetalt boligstøtte i tre sammenhængende måneder som følge af indkomstændringer, som ikke skyldes ændring af husstandssammensætning. Når boligstøtteansøgningen indgives inden udgangen af den måned, der følger efter den 3. måned, hvor boligstøtte ikke er udbetalt, kan boligstøtte udbetales fra starten af denne måned.

2.3.5. Ændringer i regler for efterregulering

2.3.5.1. Gældende ret

Efter gældende regler skal Udbetaling Danmark i visse tilfælde efter kalenderårets udløb efterfølgende fremsætte krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte i forbindelse med gennemførelsen af efterregulering.

Efterregulering foretages efter følgende principper:

Udgangspunktet er, at støttemodtageren i løbet af året har oplysningspligt med hensyn til ændringer i husstandens forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.

Såfremt støttemodtageren fuldt ud har opfyldt sin oplysningspligt med hensyn til indtægtsstigninger, eventuelle lejenedsættelser eller ændret antal husstandsmedlemmer, herunder børn, der fører til nedsættelse af støtten, vil den nødvendige nedsættelse af boligstøtten være foretaget gennem omberegning i løbet af året, jf. ovenfor afsnit 2.3.1.1., og der skulle således ikke blive tale om efterregulering.

Har støttemodtageren derimod ikke opfyldt sin oplysningspligt, kan der blive tale om, at Udbetaling Danmark skal kræve tilbagebetaling af den for meget udbetalte boligstøtte.

Der kan derimod aldrig efterbetales for lidt udbetalt støtte, selvom det efterfølgende måtte vise sig, at støttemodtageren på grund af lavere indkomst eller lignende ville have været berettiget til en højere støtte, idet efterbetaling dog kan ske, såfremt der udbetales for lidt boligstøtte som følge af en administrativ fejl fra Udbetaling Danmarks side (f.eks. hvis støttens størrelse er beregnet til et for lille beløb ud fra de af ansøgeren indgivne, korrekte oplysninger). Et krav om tilbagebetaling fra Udbetaling Danmark kan heller ikke nedsættes som følge af lejeforhøjelser i det forløbne år, som støttemodtager ikke har oplyst om.

Vurderingen af, om der foreligger indkomststigninger eller andre ændringer, der medfører efterregulering, fordi støttemodtageren ikke eller ikke fuldt ud har opfyldt sin oplysningspligt, sker ved at sammenligne det beregningsgrundlag med hensyn til indkomst, husstand og leje, der har ligget til grund for boligstøtteberegningen i boligstøtteåret, med de faktiske forhold, herunder slutligningsresultatet for husstandens indkomst. Ved sammenligningen ses der bort fra eventuelle indkomststigninger, der skyldes feriepenge, der i forbindelse med jobskifte er beskattet i boligstøtteåret, men først kan komme til udbetaling i et senere år, hvilket svarer til reglerne for denne type feriepenge ved opgørelse af husstandsindkomsten i løbet af året, se afsnit 2.3.1.1. Heller ikke ændringer af husstandens formue indgår ved efterreguleringen.

Sammenligningen med hensyn til indkomst foretages således, at der for oplyste ændringer (bortset fra uvæsentlig indkomstnedgang, dvs. under bagatelgrænserne), herunder ændringer, der har medført omberegning i løbet af året, foretages en periodeopdeling, således at disse ændringer alene medregnes for den periode af året, som de vedrører, mens alle uoplyste ændringer medregnes som vedrørende hele året.

Efterreguleringen skal ske, uanset om støttemodtageren har givet oplysning om en del af en indkomststigning.

Tilbagebetaling kan dog ikke kræves, hvis boligstøttemodtageren kan godtgøre, at denne i løbet af året har givet meddelelse om indkomstændringer af et sådant omfang, at omberegning af boligstøtten burde være sket i løbet af året, og såfremt yderligere efterregulering derved kunne være undgået, fordi de herefter eventuelt uoplyste ændringer er uvæsentlige.

Uanset om støttemodtageren har opfyldt sin oplysningspligt, skal for meget udbetalt boligstøtte endvidere tilbagebetales, såfremt boligstøtten er oppebåret mod bedre vidende med urette. Dette vil f.eks. typisk være tilfældet, hvor der er sket en administrativ fejl ved støtteberegningen, og støttemodtageren har modtaget en bevillingsskrivelse, hvoraf den pågældende burde se, at boligstøtten er fejlagtigt beregnet, f.eks. fordi der er lagt en for høj leje eller for lav indkomst til grund.

Tilbagebetaling af den for meget udbetalte boligstøtte skal ikke opkræves, hvis et tilbagebetalingskrav for et kalenderår, der er en følge af indkomstændringer, er mindre end 816 kr. (2003-niveau). For øvrige tilbagebetalingskrav (krav, der er en følge af ændringer i andre forhold end indkomst) kan Udbetaling Danmark vælge, om man vil opkræve disse eller ej, såfremt kravet er mindre end 816 kr. (2003-niveau). Der sker en årlig opregulering af beløbet på 816 kr., således at tallet for boligsikring for 2013 er 1.008 kr. og for boligydelse er 1.068 kr.

Beløbet relaterer sig til det kalenderår, tilbagebetalingskravet vedrører.

Udbetaling Danmark er forpligtet til at foretage en undersøgelse for samtlige boligstøttemodtagere af, om der er opstået tilbagebetalingskrav som følge af indkomststigninger i forhold til beregningsgrundlaget. Efterreguleringen som følge af indkomstforhold og eventuelle tilbagebetalingskrav som følge heraf bør gennemføres snarest muligt efter, at oplysningerne om den endelige slutlignede indkomst foreligger.

Tilbagebetalingskrav som følge af indkomstforhold kan som udgangspunkt ikke fremsættes, før der foreligger endelig opgjort slutlignet indkomst for den periode, kravet måtte vedrøre, idet Udbetaling Danmark først på dette tidspunkt kan konstatere, om de økonomiske betingelser for at fremsætte kravet er til stede. Udbetaling Danmark har dog mulighed for på grundlag af en foreløbig opgørelse at kræve tilbagebetaling. Det er dog en forudsætning, at kravet er rimelig beregneligt, samt at der samtidig tages forbehold for senere regulering.

Efterreguleringsafgørelsen genoptages af Udbetaling Danmark, hvis slutligningen siden hen genoptages af SKAT.

Spørgsmålet om, hvorvidt tilbagebetaling skal ske, afgøres af Udbetaling Danmark. Afgørelse om, hvorvidt tilbagebetaling skal ske kontant, afdragsvis eller ved modregning i den løbende boligstøtte, træffes ligeledes af Udbetaling Danmark.

2.3.5.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Det foreslås, at der efter kalenderårets udløb foretages en endelig opgørelse af de enkelte måneders husstandsindkomst, og på grundlag heraf en endelig beregning (indtægtsregulering) af de enkelte måneders boligstøtte.

Efterreguleringen gennemføres, når den skattemæssige årsopgørelse foreligger.

Efterreguleringen gennemføres, når årsopgørelsen fra SKAT foreligger, og sker baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Formålet med efterreguleringen er:

- At sikre en grundig verificering på grundlag af den del af de enkelte måneders husstandsindkomst, som skal indberettes til indkomstregisteret.

- At samle op på ændringer i de enkelte måneders husstandsindkomst, som i løbet af året har ligget under udsvingsgrænsen på 800 kr. for omberegning ved indkomstændringer og genberegning.

- At samle op på ændringer i de enkelte måneders husstandsindkomst, som i løbet af året har ligget over udsvingsgrænsen for genberegning, men hvor forskelsbeløbet i boligstøtteberegningen har ligget under udsvingsgrænsen på 200 kr. for justering.

- At foretage en endelig opgørelse af de indkomster, som ikke skal indberettes til indkomstregisteret, og som deles ligeligt på årets 12 måneder.

På grundlag af denne endelige opgørelse af de enkelte måneders husstandsindkomst, foretages en endelig beregning (indtægtsregulering) af den enkelte måneds boligstøtte. Den endelige beregning (indtægtsregulering) af den enkelte måneds boligstøtte sammenholdes med den boligstøtte, der hidtil er blevet udbetalt for samme måned. Det bemærkes, at det hidtil udbetalte beløb for en måned er summen af den foreløbige boligstøtte for måneden og et eventuel justeringsbeløb som følge af den efterfølgende genberegning af samme måneds foreløbige boligstøtte.

Summen af de således opgjorte forskelsbeløb for de enkelte måneders boligstøtte er udtryk for, om der i løbet af året er blevet udbetalt for lidt eller for meget boligstøtte som følge af indtægtsreguleringen.

Det foreslås, at boligstøtte skal tilbagebetales eller efterbetales, hvis der i løbet af året er blevet udbetalt 250 kr. eller mere for meget henholdsvis for lidt i boligstøtte. Forslaget indebærer dermed som noget nyt, at der kan ske efterbetaling af for lidt udbetalt boligstøtte.

For personer med almindelig selvangivelse foreslås, at man ved efterreguleringen opgør indtægtsgrundlaget endeligt på grundlag af årsopgørelsen, som den foreligger pr. 1. maj, som er fristen for selv at rette i den modtagne årsopgørelse. Personer med udvidet selvangivelse har frist for aflevering af denne 1. juli. Her foreslås tilsvarende, at man ved efterreguleringen opgør indtægtsgrundlaget endeligt på grundlag af årsopgørelsen.

Det vurderes, at samtlige boligstøttehusstande skal modtage meddelelse om resultatet af den årlige efterregulering, uanset om boligstøtte for den enkelte husstand skal tilbagebetales, efterbetales eller viser sig at have været korrekt udbetalt i løbet af året.

Det foreslås at, en afgørelse om efterregulering som udgangspunkt ikke kan genoptages som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages. Afgørelse om efterregulering kan dog genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelse medfører en ændring af den årlige husstandsindkomst på mindst 25.000 kr. Det foreslås endvidere, at hvis afgørelse om årsopgørelse påklages, kan endelig afgørelse om efterregulering ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er behandlet.

Forslaget om at begrænse muligheden for at genoptage en efterreguleringsafgørelse som følge af en genoptagelse af årsopgørelsen skal ses i lyset af, at formålet med boligstøtte er at yde hjælp i forhold til husstandens aktuelle behov og boligsituation. Dette element styrkes gennem forslaget om månedlig genberegning, som sikrer en meget hurtig og meget præcis beregning og udbetaling af boligstøtten i løbet af året på grundlag af de reelle indkomstforhold. Som følge heraf forventes det, at efterreguleringen for langt de fleste husstande ikke vil resultere i tilbagebetaling eller efterbetaling af boligstøtte, og i givet fald kun med forholdsvis små beløb.

Det vurderes i forlængelse heraf, at den månedlige genberegning i kombination med efterreguleringen giver en tilstrækkeligt stor sikkerhed for, at den aktuelle boligstøtteudbetaling svarer til husstandens behov.

2.3.5.2.1. Medregning af efterbetalt social pension som følge af efterregulering af social pension

Efter gældende regler skal indkomstforøgelsen i de tilfælde, hvor husstandsindkomsten forøges med tilbagevirkende kraft efter § 39, stk. 4, i lov om social pension eller § 38, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., indgå ved omberegning og efterregulering efter §§ 46 og 47 i boligstøtteloven, uanset om ansøgeren har tilsidesat sin oplysningspligt.

Det skal indledningsvis bemærkes, at efterregulering af den supplerende pensionsydelse ikke medfører ændring af boligstøtten, da den supplerende pensionsydelse efter gældende regler i boligstøtteloven ikke medregnes i den opgjorte indkomst.

For at sikre en hensigtsmæssig sammenhæng mellem den foreslåede kalenderårsmodel på pensionsområdet, jf. afsnit 2.1, og indtægtsreguleringen af boligstøtte foreslås det, at efterbetalt social pension som følge af efterregulering af pensionen, altid følger den skattemæssige behandling af efterregulering af pension i forhold til boligstøtteberegningen. Det skal dog bemærkes, at boligstøtte først træder i kraft den 1. januar 2016, og at der for det første års efterregulering af pension er fastsat en overgangsbestemmelse i § 5, stk. 9 i lovforslaget.

Når Udbetaling Danmark udbetaler efterbetalt pension for det foregående år, sker indberetning af beløbet til SKAT via indkomstregisteret. I første omgang registreres og beskattes beløbet som vedrørende det tidspunkt og det skatteår, hvor udbetalingen finder sted. Dette medfører, at den efterbetalte pension indgår i husstandsindkomsten til beregning af boligstøtte i det år, hvor beløbet udbetales. Umiddelbart vil hovedregel nr. 1 (månedens indkomst i indkomstregisteret) for opgørelse af de enkelte måneders husstandsindkomst, se ovenfor, medføre, at den efterbetalte pension i denne situation alene indgår i en enkelt måneds husstandsindkomst.

Hvis skatteyderen anmoder om det, kan SKAT imidlertid give tilladelse til tilbagefordeling af den efterbetalte pension fra det år, hvor beløbet er udbetalt til det år, som beløbet vedrører. Hvis der gives tilladelse til tilbagefordeling af den efterbetalte pension, vil beløbet således komme til at indgå i årsopgørelsen for det år, efterbetalingsbeløbet vedrører. Dette medfører, at den efterbetalte pension kommer til at indgå i efterreguleringen af boligstøtte for det afsluttede kalenderår (forudsat at der er udbetalt boligstøtte til pensionisten i det foregående år). I denne situation vil registreringen af beløbet ikke ske via indkomstregisteret, men vil være et beløb, der vedrører hele det pågældende skatteår, dvs. et helårsbeløb. Hovedreglen nr. 2 (en tolvtedel af øvrige indkomster) for opgørelse af de enkelte måneders husstandsindkomst medfører, at den efterbetalte pension i denne situation fordeles ligeligt på kalenderårets måneder.

Det er en betingelse for tilladelse til tilbagefordeling, at tilbagefordelingen er af væsentlig økonomisk betydning for ansøgeren. Vurderingen af den økonomiske betydning skal ikke alene tage udgangspunkt i den skattemæssige betydning af en tilbagefordeling, men også f.eks. hvilken betydning tilbagefordeling vil have for retten til indkomstafhængige offentlige ydelser, herunder boligstøtte. Det følger af SKAT's vejledende retningslinjer for behandling af anmodninger om tilbagefordeling, at tilbagefordeling skal give ansøgeren en økonomisk fordel på i størrelsesordenen 1.000 kr. eller derover for at tilbagefordeling kan betragtes som havende væsentlig økonomisk betydning for ansøgeren.

Det vurderes, at en tilbagefordeling af efterbetalt pension i langt de fleste tilfælde ikke vil have en væsentlig økonomisk betydning rent skattemæssigt.

Hvis tilbagefordeling af efterbetalingsbeløbet i den enkelte situation indebærer en økonomisk fordel, vil det derfor med større sandsynlighed skyldes betydningen for indkomstafhængige offentlige ydelser. I den sammenhæng vurderes boligstøtte til pensionister at være den væsentligste indkomstafhængige ydelse udover pensionen. Hvis f.eks. pensionisten i det foregående år ikke har modtaget boligstøtte, men modtager boligstøtte i det følgende år, kan tilbagefordeling af efterbetalingsbeløbet efter omstændighederne være en økonomisk fordel for pensionisten: Hvis efterbetalingsbeløbet beskattes i det år, hvor der modtages boligstøtte, vil beløbet alt andet lige være med til at reducere boligstøtten. Hvis efterbetalingsbeløbet i stedet tilbagefordeles til et år, hvor der ikke blev modtaget boligstøtte, medfører beløbet ikke en reduktion af boligstøtten.

Betragter man dernæst pensionister, som modtager boligstøtte i begge årene, vurderes det ud fra en teoretisk helårsbetragtning af boligstøtten, at der forholdsvis sjældent vil kunne være en boligstøttemæssig fordel ved at tilbagefordele et efterbetalingsbeløb for pension. Ud fra en helårsbetragtning vil det i langt de fleste tilfælde forudsætte, at der en forskel mellem indkomsterne i de to boligstøtteår, der gør, indkomsten i det foregående år ligger under progressionsgrænsen for indtægtsreguleringen af boligstøtte, mens indkomsten i det følgende år ligger over progressionsgrænsen.

Denne helårsbetragtning holder dog kun delvis, fordi efterbetalingsbeløbet indgår forskelligt i boligstøtteberegningen afhængigt af, om der tilbagefordeles eller ej. Uden tilbagefordeling vil efterbetalingsbeløbet alene påvirke boligstøtten i den måned, hvor det kommer til udbetaling (pga. hovedregel nr. 1), mens der ved tilbagefordeling sker en påvirkning af boligstøtten i et helt kalenderår (pga. hovedregel nr. 2).

Det bemærkes, at det som hovedregel ikke ville være muligt at skabe lighed i behandlingen i beløbene ved at henføre et tilbagefordelt pensionsbeløb til bestemte måneder. Dette skyldes, at social pension med kalenderårsmodellen grundlæggende bliver en ydelse, der udmåles på årsbasis, hvorfor efterbetalingsbeløb ikke kan siges at vedrøre nogle måneder mere end andre, medmindre der er tale om ændring i husstanden, f.eks. at pensionisten ikke længere er enlig.

2.3.5.2.2. Medregning af tilbagebetaling af social pension som følge af efterregulering af social pension

For at sikre sammenhæng mellem efterregulering af social pension og efterregulering af boligstøtte foreslås det, at efterregulering af boligstøtte først kan ske efter efterregulering af pension.

Når efterreguleringen af pension medfører, at det pensionisten skal tilbagebetale pension, vil tilbagebetalingsbeløbet skattemæssigt blive tilbageført til tidspunktet for retserhvervelsen, dvs. det skatteår, hvor pensionisten har fået udbetalt for meget i pension og dermed det år, der bliver efterreguleret for. Hvis efterreguleringen sker i 2017 vedrørende skatteråret 2016, indebærer en tilbagebetaling af pension, at skatteråret 2016 genåbnes, således at årsopgørelsen viser, at pensionsbeløbet skulle have været mindre. Dette medfører samtidig, at der i forhold til efterregulering af boligstøtte for 2016 skal lægges det nye (mindre) pensionsbeløb til grund for boligstøtteberegningen, og der skal vurderes, om pensionisten som følge af den mindre pension skulle have haft udbetalt mere i boligstøtte.

I denne situation vil registreringen af beløbet ikke ske via indkomstregisteret, men vil være et beløb, der vedrører hele det pågældende skatteår, dvs. et helårsbeløb. Hovedreglen nr. 2 (en tolvtedel af øvrige indkomster) for opgørelse af de enkelte måneders husstandsindkomst medfører, at den tilbagebetalingspligtige pension i denne situation som hovedregel fordeles ligeligt på kalenderårets måneder.

2.3.6. Justeret oplysningspligt

2.3.6.1. Gældende ret

Efter gældende regler har modtagere af boligstøtte pligt til at give oplysning til Udbetaling Danmark om alle ændringer i forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, herunder indkomststigninger. Misligholdelse af denne oplysningspligt medfører som udgangspunkt, at boligstøtte, der er modtaget uberettiget, skal tilbagebetales.

Formelt set har modtageren ligeledes oplysningspligt om ændringer, der kan medføre forhøjelse af boligstøtten, herunder indkomstfald. Manglende overholdelse af oplysningspligten om sådanne ændringer har dog ikke negative konsekvenser for modtageren udover, at boligstøtte som altovervejende udgangspunkt ikke efterbetales, selvom det viser, at boligstøtten kunne have været forhøjet tidligere.

Efter gældende regler skal Udbetaling Danmark af egen drift oprette en sag med henblik på eventuelt at træffe afgørelse om nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, hvis Udbetaling Danmark er i besiddelse af oplysninger om ændrede forhold, der skal medføre nedsættelse eller bortfald. Det kan f.eks. være indkomstoplysninger, som Udbetaling Danmark indhenter fra indkomstregisteret.

I forbindelse med ændringer, der kan medføre forhøjelse af boligstøtten, er det efter gældende regler en betingelse, at modtageren selv oplyser herom, før der kan træffes afgørelse om forhøjelse.

2.3.6.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

De i afsnit 2.3.1. - 2.3.5. beskrevne forslag vil samlet set tilvejebringe et regelsæt for indtægtsregulering af boligstøtte, som vil gøre det muligt at automatisere store dele af sagsbehandlingen samtidig med, at der ikke sker en unødig forsinkelse af reguleringen af boligstøtten, hvis borgeren har viden om sine indkomstforhold, som endnu ikke er tilgængelig i SKAT's registre.

Et afgørende og gennemgående element i forslagene er, at der sker en systematisk fastlæggelse og fordeling af handlepligter mellem Udbetaling Danmark og borgeren. Konkret medfører forslagene, at Udbetaling Danmark skal indhente elektroniske indkomstoplysninger i alle boligstøttesager hver måned via indkomstregisteret. Udbetaling Danmark skal endvidere systematisk i alle sager anvende disse indkomstoplysninger til at genberegne og justere boligstøtten, hvis objektive beløbsmæssige betingelser er opfyldt. Genberegning og justering skal i givet fald ske på Udbetaling Danmarks initiativ, uanset om ændringen er til gunst eller ugunst for modtageren.

Det foreslås derfor, at modtagerens oplysningspligt ved indkomstændringer ophæves for så vidt angår indkomster, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed.

Modtageren gives endvidere mulighed for at give meddelelse om indkomstændringer, som endnu ikke er blevet registreret i indkomstregisteret eller anden indkomst, for derved at kunne fremskynde en ændring af den udbetalte boligstøtte. Dette vil også være relevant i ansøgningssituation. I disse situationer foreslås det, at ansøgeren/modtageren som udgangspunkt ikke skal fremvise dokumentation for (kommende) indkomstforhold, som vil blive indberettet til indkomstregisteret. Der henvises til afsnit 2.3.5.1.

2.3.7. Procedure vedrørende partshøring ved genberegning og efterregulering

2.3.7.1. Gældende ret

Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at hvis en part i en sag ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Partshøringen skal således sikre, at den, der er part i en sag, får mulighed for at gøre sig bekendt med og kommentere myndighedens beslutningsgrundlag, inden der træffes afgørelse.

Forvaltningsloven indeholder ingen formkrav til selve høringsproceduren. Partshøringen skal dog naturligvis foregå på en måde, i en form og med en frist, der stemmer overens med formålet med partshøring.

Efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1, gælder partshøringspligten ikke, hvis det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

I forbindelse med den årlige efterregulering som følge af indkomstforhold, se afsnit 2.3.5.1., foretages der som udgangspunkt ikke partshøring, idet efterreguleringen foretages på baggrund af oplysninger fra skattemyndighederne om skattepligtig indkomst, hvor der er sket endelig ligning.

Dette udgangspunkt gælder naturligvis ikke, hvis myndighederne er bekendt med, at de pågældende oplysninger er omtvistede, f.eks. at der verserer en skattesag vedrørende det indkomstår, der har betydning for afgørelsen af den foreliggende sag.

De oplysninger, der indgår ved efterreguleringen af boligstøtte er således oplysninger fra skattemyndighederne. Det vil sige oplysninger fra slutligningen, som borgeren kender. Boligstøttemodtageren kender sin slutopgørelse og ved fra meddelelse om boligstøtte, på hvilket grundlag boligstøtten er beregnet, og at boligstøtten kan efterreguleres.

2.3.7.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Forslagene om automatisk månedlig genberegning og ændrede regler for efterregulering forventes at medføre en meget betydelig stigning i antallet af afgørelser vedrørende indtægtsregulering, og dermed i antallet af partshøringer.

I forbindelse med den månedlige genberegning skal der endvidere tages hensyn til, at partshøring og afgørelse om genberegning skal kunne gennemføres indenfor et relativt kort tidsrum. Det forudsættes således, at partshøring over den enkelte måneds foreløbige boligstøtte iværksættes omkring den 10. i den følgende måned, hvor den del af månedens indkomster, som indberettes til indkomstregisteret, kan indhentes i registret. Endvidere følger det af forslaget om genberegning, at forskelsbeløb på mere end 200 kr. skal indgå som en justering (blive lagt til eller trukket fra) ved førstkommende udbetaling af foreløbig boligstøtte.

2.3.7.2.1 Partshøring i forbindelse med månedlig genberegning

Hvis en genberegning viser, at den foreløbige boligstøtte har været mere end 200 kr. for lav, vil forskelsbeløbet indgå som en justering ved (blive lagt til) førstkommende udbetaling af foreløbig boligstøtte. Da der i disse tilfælde vil være tale om en begunstigende forvaltningsakt, vil der ikke ske partshøring.

Hvis genberegningen viser, at den foreløbige boligstøtte har været mere end 200 kr. for høj, vil der ske partshøring, før der kan træffes afgørelse om, at forskelsbeløbet indgår som en justering ved (blive trukket fra) førstkommende udbetaling af foreløbig boligstøtte.

Det skønnes hensigtsmæssigt, at der foretages partshøring ved agterskrivelse, dvs. varsling af en ændring, som vil blive gennemført medmindre borgeren gør indsigelse. Agterskrivelsen bør indeholde oplysninger om ændringen af boligstøtte, og om begrundelse herfor, herudover bør det fremgå, at ændringen af boligstøtte vil blive gennemført som varslet, medmindre Udbetaling Danmark modtager bemærkninger inden for en nærmere angivet frist på minimum 8 dage eller modtager andre oplysninger, der kan medføre ændringer i boligstøtten. Herudover vil der i agterskrivelsen kunne oplyses om, at hvis borgeren fremkommer med nye oplysninger om indkomsten, kan borgeren se bort fra indkomstoplysningerne i månedsmeddelelsen fra Udbetaling Danmark.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at Udbetaling Danmark hver måned udsender en månedsmeddelelse til borgeren om udbetalingen af boligstøtte på baggrund af alle oplysninger i sagen, som f.eks. husleje, husstandssammensætning mv., der ikke alene vedrører indkomstoplysninger. Hvis borgeren på baggrund af partshøring fremkommer med oplysninger, der medfører, at boligstøtten ikke skal nedsættes som følge af genberegningen, vil Udbetaling Danmark meddele dette til borgeren efter månedsmeddelelsen, og borgeren vil få udbetalt den boligstøtte, som denne er berettiget til, dvs. hvor der er taget højde for partshøringen, så vidt muligt inden månedens udgang.

Det forudsættes, at agterskrivelsen vil blive sendt digitalt til borgeren i medfør af lov om offentlig digital post, herunder med mulighed for undtagelser for bestemte grupper af borgere. Det forudsættes endvidere, at der vil blive etableret en digital selvbetjeningsløsning, som gør det muligt for borgeren at besvare partshøringen digitalt. Formen skal dog respektere formålet med partshøringspligten, dvs. at parten skal have mulighed for at kommentere, korrigere og supplere sagens faktuelle grundlag.

2.3.7.2.2 Partshøring i forbindelse med den årlige efterregulering

Det foreslås, at meddelelse af efterreguleringsafgørelsen sker som en agterskrivelse, hvor modtageren gives en frist på 14 dage til at komme med ændrede oplysninger. For modtagere, som ikke henvender sig inden 14-dages fristens udløb, vil afgørelsen herefter blive effektueret uden yderligere meddelelser til borgeren.

2.4. Øvrig regelforenkling på boligstøtteområdet

Med henblik på at opnå regelforenkling foreslås det at ophæve en række særregler i boligstøtteloven, som har en meget begrænset eller ingen anvendelse. Det foreslås at ophæve

- reglen om, at der under helt særlige omstændigheder kan udbetales boligstøtte over boligstøttelovens maksimumsgrænse, og

- reglerne om særlig fastsættelse af størrelsen af en række tillægs- og fradragsbeløb ved opgørelse af boligudgiften til beregning af boligstøtte.

2.4.1. Reglen om boligstøtte udover maksimumsgrænsen

2.4.1.1. Gældende ret

Det følger af § 23, stk. 4, i boligstøtteloven, at Udbetaling Danmark i helt særlige situationer kan udbetale boligstøtte ud over lovens maksimumgrænse. Anvendelse af reglen forudsætter, at Udbetaling Danmark foretager en konkret, individuel socialfaglig vurdering i den enkelte sag. I praksis har bestemmelsen alene betydning for folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning. Endvidere er der efter lovforarbejderne tale om meget begrænsede muligheder for at bringe bestemmelsen i anvendelse.

2.4.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Reglen anvendes i meget begrænset omfang. Modtagergruppen udgøres udelukkende af folkepensionister og førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammel ordning).

Der er tale om en form for trangsvurdering i forhold til den økonomiske situation, som skal sammenholdes med nødvendigheden af en given bolig ud fra personlige, helbredsmæssige forhold mv. Der vil i vid udstrækning være tale om samme slags vurdering, som lægges til grund ved ansøgning om personligt tillæg til folkepensionister og førtidspensionister efter gammel ordning.

Det foreslås derfor, at reglen afskaffes, og at et tilbageværende behov for at kunne yde tilskud i disse situationer dækkes ved hjælp af reglerne om personligt tillæg i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Dermed afskaffes en regel med meget begrænset praktisk betydning, som umiddelbart vurderes at kunne erstattes af en eksisterende og mere generel tilskudsbestemmelse.

Det foreslås endvidere, at eksisterende sager, hvor husstanden får beregnet boligstøtten efter § 23, stk. 4, i boligstøtteloven, fortsætter efter gældende regelsæt (overgangsregel).

2.4.2. Reglen om særskilt fastsættelse af satser for boligrelaterede udgifter

2.4.2.1. Gældende ret

Udbetaling Danmark kan fastsætte andre end i de loven fastsatte fradrags- og tillægsbeløb til udgiften til varme, varmt vand, elforbrug, vandafgift og vandafledningsafgift for boligstøttesager indenfor den enkelte kommune, såfremt udgiften i den pågældende kommune afviger fra de i loven fastsatte beløb.

Reglerne har ikke været anvendt i en længere årrække, som går længere tilbage end overførslen af boligstøtteområdet til Udbetaling Danmark.

Der er ikke adgang for den enkelte borger til at søge om ændrede satser, og der kan ikke klages over Udbetaling Danmarks afgørelse om (ikke) at anvende særskilte kommunale satser.

2.4.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Med overførslen af boligstøtteområdet til Udbetaling Danmark vurderes det, at reglen heller ikke på sigt vil kunne blive relevant. Det er således forudsat med etableringen af Udbetaling Danmark, at der administreres ensartet i hele landet.

Det foreslås derfor, bestemmelserne ophæves af regelforenklingshensyn.

2.5. Konsekvensændringer i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

2.5.1. Gældende ret

Der ydes særligt børnetilskud, når en af eller begge barnets forældre modtager folkepension, herunder når folkepension til en eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse (strafafsoning m.v.). Det særlige børnetilskud udgør 13.488 kr. årligt (2014-niveau). Hvis begge forældre modtager folkepension, eller hvis folkepensionen til én eller begge af to forældre, der er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, ydes endvidere tillæg til særligt børnetilskud på 1.752 kr. årligt (2014-niveau).

Det særlige børnetilskud til denne personkreds - men ikke tillægget hertil - indtægtsreguleres efter regler svarende til reglerne for indtægtsregulering af folkepensionens pensionstillæg. Det særlige børnetilskud aftrappes således, når indtægtsgrundlaget for pensionstillæg overstiger det beløb, hvormed pensionstillægget bortfalder.  Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg opgøres efter § 29 i lov om social pension på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles/samlevers samlede indtægter. Nedsættelsen af særligt børnetilskud sker med 3 pct. af indtægtsgrundlaget over det beløb, hvormed pensionstillægget bortfalder.

For en enlig folkepensionist svarer det til, at aftrapningsintervallet for særligt børnetilskud er indkomster udover folkepensionen på mellem ca. 305.000 kr. og ca. 754.000 kr. årligt (2014-niveau).

Efter gældende regler fastsættes det særlige børnetilskud hver 1. januar på grundlag af den opgjorte indtægt. Dette svarer til de gældende regler om, at folkepensionen - herunder pensionstillægget - fastsættes hver 1. januar på grundlag af et nyt indtægtsgrundlag, jf. afsnit 2.2.3.1.

Endvidere omregnes det særlige børnetilskud efter gældende regler i løbet af året, hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af det særlige børnetilskuds størrelse eller de personlige forhold, som har betydning for det særlige børnetilskuds størrelse, ændres. Dette svarer ligeledes til de gældende regler for omregning af folkepensionen - herunder pensionstillægget - i løbet af året, jf. afsnit 2.2.3.1.

Efter gældende regler sker omregning med virkning fra den 1. i kvartalet efter, at Udbetaling Danmark har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Hvis oplysning om ændringer, der medfører forhøjelse af de særlige børnetilskud, modtages af Udbetaling Danmark senere end tidspunktet for ændringen, omregnes det særlige børnetilskud med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode på 3 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne. Dette svarer til gældende regler for omregning (forhøjelse) af folkepension med tilbagevirkende kraft, hvor perioden dog er højst 6 måneder.

Personer, der modtager førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., er berettiget til børnetilskud efter de samme regler, der gælder for modtagere af folkepension.

2.5.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Som beskrevet ovenfor er der efter gældende regler samme systematik for henholdsvis pensionstillægget til folkepensionen og særligt børnetilskud til den omtalte personkreds for så vidt angår opgørelse af indtægtsgrundlaget, årsomregning og omregning i løbet af året, idet reglerne for det særlige børnetilskud følger reglerne for pensionstillægget.

De foreslåede ændringer vedrørende opgørelse af indtægtsgrundlag, omregning og efterregulering af pensionstillægget medfører derfor behov for konsekvensændringer i reglerne for særligt børnetilskud.

Hovedformålet med den gældende kobling til pensionstillægget er at sikre, at aftrapningen af de forskellige ydelser ikke sker med overlappende aftrapningsintervaller. Derudover ses formålet at have været, at man ville udnytte, at der for modtagerkredsen allerede fandtes et regelsæt og en administration, som opgjorde et indtægtsgrundlag, der kan lægges umiddelbart til grund for beregning og omregning af ydelsen.

Det foreslås derfor en ændring af kriteriet for, hvornår en indkomstændring medfører omregning af det særlige børnetilskud, så det svarer til det ændrede kriterium for omregning af pension ved indkomstændringer. Det foreslås således, at det særlige børnetilskud skal omregnes, hvis det efter lov om social pension opgjorte indtægtsgrundlag afviger fra det hidtil anvendte indtægtsgrundlag, og en beregning på grundlag af det opgjorte indtægtsgrundlag fører til en ændring af det særlige børnetilskuds størrelse.

2.6. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Det foreslås, at de ændrede regler for indtægtsregulering af social pension og børnetilskud træder i kraft 1. januar 2015, og at de ændrede regler for boligstøtte træder i kraft den 1. januar 2016. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 5.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget ændrer ikke de grundlæggende betingelser for retten til og principperne for indtægtsregulering af social pension og boligstøtte.

Lovforslaget indebærer, at den løbende regulering og omberegning af de udbetalte pensioner og boligstøtte ved indkomstændringer må vurderes at ske mere rettidigt end efter gældende praksis, hvor der ikke sker samme systematiske opfølgning. Dette sikres ved at skabe en fast ydelsesperiode for social pension og boligstøtte (henholdsvis kalenderåret og den enkelte måned), og ved at Udbetaling Danmark anvender løbende indkomstoplysninger for husstanden i de eksisterende indkomstregistre.

Lovforslaget betyder desuden, at der skal ske en årlig efterregulering af de udbetalte sociale pensioner svarende til den efterregulering, der efter gældende regler sker af personskatterne og den individuelle boligstøtte. For boligstøtten ændres den årlige efterregulering desuden således, at enhver indkomstafvigelse lægges til grund, uanset om indkomsten har været lavere eller højere, end de indkomster, der er lagt til grund ved udbetalingerne i løbet af året. Dette betyder, at nogle får efterbetalt eventuel manglende boligstøtte, hvis indkomsten viser sig lavere, mens andre vil skulle tilbagebetale boligstøtte, hvis indkomsten viser sig højere.

For den enkelte modtager af social pension eller boligstøtte kan eventuelle ydelsesmæssige konsekvenser henføres til følgende to elementer:

1) Faste perioder for beregning af ydelsen kan påvirke ydelsen hos modtagere med svingende indkomst.

2) Ændrede regler om tilbagebetaling og efterbetaling vil påvirke ydelsen hos modtagere, som har under- eller overvurderet deres indkomst.

Det afgørende i forhold til begge de typer af ydelsesmæssige konsekvenser, som uddybes nedenfor, er, at ydelserne fremover beregnes på samme måde for alle, og at alle kan regne med at få præcis den ydelse, de har ret til - hverken mere eller mindre. Disse ydelsesmæssige konsekvenser er således en konsekvens af, at lovforslaget muliggør, at ydelsesberegningerne fastlægges mere præcist, end de bliver efter gældende regler, fordi de kan baseres på et objektivt regelsæt og på grundlag af autoritative indkomstregistre.

Ad 1:

Gruppen af modtagere med svingende indkomster får efter gældende regler deres ydelse beregnet enten ud fra en gennemsnitlig indkomst henover året, eller de får omregnet deres ydelse, efterhånden som indkomstændringerne finder sted. Det vil afhænge af individuelle forhold, om den ene eller anden beregningsmåde er til fordel eller ulempe for den enkelte modtager. Det kan f.eks. have indflydelse, om og hvor ofte den enkelte ydelsesmodtager henvender sig til Udbetaling Danmark om ændrede indtægtsforhold.

Dermed kan det med de gældende regler ofte bero på tilfældigheder, hvilken af beregningsmåderne, der anvendes i forhold til den enkelte modtager - og dermed om den enkelte modtager har en fordel eller en ulempe.

Med lovforslaget vil der altid være en fast periode for opgørelsen af indtægtsgrundlaget og dermed for ydelsesberegningen. Den faste ydelsesperiode er nødvendig for at kunne anvende indkomstregistrene direkte i sagsbehandlingen og betyder, at der fremover kun vil være én måde at beregne ydelsen på, og at denne beregningsmåde ikke vil bero på tilfældigheder.

Den faste ydelsesperiode medfører samtidig en symmetrisk behandling af indkomststigninger (som automatisk medfører nedsættelse af ydelsen) og indkomstfald (som automatisk medfører, at ydelsen sættes op). Det betyder samtidig, at der kan være modtagere, som vil kunne opleve, at deres ydelser bliver større eller mindre med de foreslåede regler, selvom deres indkomster har svinget på samme måde, før lovforslaget træder i kraft.

Bl.a. fordi det ikke har været muligt at fastlægge pensionisters henvendelsesmønstre i forhold til indkomstændringer, er det ikke muligt at vurdere, hvor mange pensionister der kan blive påvirket af en fast ydelsesperiode på et kalenderår af gangen. For hovedparten af pensionisterne vurderes modellen imidlertid at betyde en uændret eller meget begrænset ændring af pensionen, fordi langt de fleste pensionister (ca. 90 pct.) har stabile indkomster.

Med forbehold for, at det ikke har været muligt at fastlægge boligstøttemodtageres henvendelsesmønstre i forhold til oplysning om indkomstændringer, vurderes det, at mindst 85 pct. af boligstøttemodtagerne ikke vil opleve ændringer i deres årlige boligstøtte som følge af den foreslåede model. Dette vurderes bl.a. at gælde for de svageste borgere, som alene er på overførelsesindkomst og derfor typisk vil have en jævn lav indtægt hen over året. For en mindre andel af boligstøttemodtagerne med svingende husstandsindkomst vil princippet med en månedlig beregning kunne medføre ændringer i boligstøtten i både op- og nedadgående retning.

Ad 2:

Efter gældende regler får en række ydelsesmodtagere beregnet deres ydelser på et beregningsgrundlag, som kan være betydeligt under- eller overvurderet i forhold til deres faktiske indkomst.

F.eks. betyder boligstøttelovens bagatelgrænse på 23.700 kr. (boligsikring, 2014-pl), før en indkomststigning skal føre til en omberegning eller efterregulering i forbindelse med årsopgørelsen, at nogle modtagere kan have et incitament til at opgive en for lav indkomst uden at risikere at skulle betale for meget udbetalt boligstøtte tilbage. Tilsvarende på pensionsområdet betyder princippet om, at modtageren skal have været i ond tro, før for meget udbetalt pension kan kræves tilbagebetalt, at der er forholdsvis begrænsede muligheder for at kræve pensionen tilbagebetalt, selvom indkomsten viser sig at være højere end oplyst af pensionisten.

Med de foreslåede modeller vil ydelsen fremover blive efterreguleret ud fra de faktiske indkomster, når disse kan konstateres i de respektive indkomstregistre. Ved denne efterregulering vil der ikke være en bagatelgrænse for, hvornår en indkomststigning skal medtages, ligesom et tilbagebetalingskrav vil blive effektueret uafhængigt af spørgsmålet om god/ond tro.

Det bemærkes, at efterreguleringen også kan vise, at modtageren har fået lidt i ydelse (pga. overvurderet indkomst). I disse tilfælde vil ydelsen blive efterbetalt til modtageren.

Det har ikke været muligt at foretage et skøn over, hvor mange ydelsesmodtagere, der under- eller overvurderer deres indkomster. Det afgørende er imidlertid, at ydelserne fremover beregnes på grundlag af de faktiske indkomstforhold, hvorved risikoen for over- eller underkompensation minimeres.

Vurderingen af de samlede økonomiske konsekvenser er således vanskeliggjort af, at det ikke har været muligt at fastlægge ydelsesmodtagernes henvendelsesmønstre i forhold til indkomstændringer, eller at foretage et skøn over, hvor mange ydelsesmodtagere, der under- eller overvurderer deres indkomster. Desuden vedrører tilgængelige historiske data perioden før, Udbetaling Danmark overtog administrationen af social pension og boligstøtte fra kommunerne. Data dækker derfor en forventelig forskellighed i kommunal praksis vedrørende indtægtsregulering, som under alle omstændigheder må antages at blive reduceret efter overgangen til Udbetaling Danmark.

Det bemærkes endvidere, at en stor del af pensionsmodtagere modtager individuel boligstøtte, og at de ændringer i den berettigede pension, som omtales ovenfor, kan føre til modsatrettede ændringer i boligstøtten.

Samlet set vurderes de foreslåede ændringer på pensions- og boligstøtteområdet samt vedrørende børnetilskud ikke at medføre ændringer i de offentlige udgifter til social pension, boligstøtte og børnetilskud.

Forslaget skønnes at medføre udgifter til administration og it-tilpasning mv., som er opgjort til 12,2 mio. kr. i 2014, -13,3 mio. kr. i 2015, -41,3 mio. kr. i 2016, -51,1 mio. kr. i 2017, -53,9 mio.kr. i 2018 mio. kr. og med -54,1 årligt fra og med 2019. Der er ved skønnet indregnet de forudsatte effektiviseringsgevinster på knap 300 mio. kr. årligt i Udbetaling Danmark.

Disse økonomiske virkninger er sammensat, som vist i tabel 3:

- Administrative bruttoindtægter på 27,3 mio. kr. i 2015 og på 68,9 mio. kr. årligt fra og med 2016.

- Ekstra udgifter til brevforsendelse i forbindelse med partshøring, til besvarelse af borgerhenvendelse i forbindelse med de løbende ændringer af boligstøtten, og til besvarelse af borgerhenvendelser i en overgangsfase vedrørende de nye beregningsmetoder. Udgifterne hertil er opgjort til 5,6 mio. kr. i 2015, 24,6 mio. kr. i 2016, 16 mio. kr. i 2017 og 14,8 mio. kr. årligt fra og med 2018.

- Forslaget medfører udgifter til tilpasning af IT-systemer i Udbetaling Danmark, som skønnes at udgøre 12,2 mio. kr. i 2014, 8,4 mio. kr. i 2015, 3,0 mio. kr. i 2016, 1,8 mio. kr. i 2017 og 0,2 mio. kr. i 2018. I disse udgifter indgår udgifter til ændringer af eksisterende sagsbehandlingssystemer med samlet 21,3 mio.kr., fordelt med 12,2 mio. kr. i 2014, 7,4 mio. kr. i 2015, 1,1 mio. kr. i 2016 og 0,6 mio. kr. i 2017. Driftsudgifterne til IT øges med 1,0 mio.kr. i 2015,1,9 mio. kr. i 2016, 1,2 mio. kr. i 2017 og med 0,2 mio. kr. i 2018. Beløbene er ikke endeligt kvalificerede. Der indgår ligeledes udgifter til en fælles informationsindsats over for modtagerne af boligstøtte og pension.

I udgifterne til IT-tilpasning indgår statslige udgifter til Udbetaling Danmark til systemunderstøtning af løsning for udenlandske pensionister på 2,1 mio. kr., der fordeles med 0,3 mio. kr. i 2014 og 0,6 mio. kr. i 2015-2017. Udgifterne forudsættes finansieret indenfor den afsatte bevilling.

De foreslåede konsekvensændringer i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnetilskud vurderes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.

Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige m.v.

Lovforslaget letter de administrative byrder for det offentlige som følge af øget automatisering af sagsbehandlingen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget letter borgerens administrative byrder ved at lette dokumentationskravet i forbindelse med ansøgning om social pension og boligstøtte. Automatisk omregning og efterregulering af social pension og boligstøtte sikrer endvidere, at borgeren ikke behøver at følge løbende med i egne indkomstforhold og oplyse om ændringer heri til Udbetaling Danmark.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. januar 2014 til den 14. februar 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Ankestyrelsen, Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Danmarks Lejerforeninger, Datatilsynet, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Revisorer, Det Centrale Handicapråd, Ejendomsforeningen Danmark, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Huslejenævns- og Beboerklagenævns forening, Jyske Grundejerforeninger, KL, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark, Ungdomsboligrådet, Ældre Sagen, Ældreboligrådet, Landsforeningen for førtidspensionister, Ældremobiliseringen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb i et kalenderår den skattemæssige årsopgørelse for indkomståret 2 år tidligere. Indtægtsgrundlaget opreguleres efter samme regler som ved forskudsopgørelsen for det pågældende år. Hvis pensionistens forhold har ændret sig, eller der er tale om en ny pensionist, er indtægtsgrundlaget dog baseret på oplysninger fra pensionisten om de forventede fremtidige indkomster på årsbasis (ikke kalenderåret), dvs. typisk 12 gange den aktuelle månedlige indtægt.

Det foreslås i § 27 stk. 2, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er indtægten i det aktuelle kalenderår, dvs. det kalenderår som pensionsudbetalingen vedrører. Der foreslås ingen ændringer med hensyn til hvilke indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget.

Opgørelsesperioden kan dog være kortere end kalenderåret, hvis der er tale om en ny pensionist, eller pensionen skal omregnes som følge af ændret personlige forhold eller dødsfald. Opgørelsesperioden ændres også, dvs. bliver kortere end kalenderåret, hvis pensionsudbetalingen midlertidig afbrydes og efterfølgende genoptages, fx ved fængselsophold eller opsat pension. Opgørelsesperioden, når pensionsudbetalingen genoptages eller omregnes på grund af personlige forhold, vil være perioden fra det tidpunkt, som pensionen genudbetales eller omregnes med virkning fra, til kalenderårets udgang. Ved omregning som følge af et ændret indtægtsskøn, jf. § 39, stk. 2, nr. 1, ændres opgørelsesperioden ikke.

Det foreslås i § 27, stk. 3, at indtægter, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret, forudsættes ligeligt over kalenderåret. Hvis opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, som fx ved den første beregning af pension til nye pensionister og i forbindelse med påbegyndelse eller ophør af opsat pension, vil disse indtægter og udgifter indgå i indtægtsgrundlaget med en andel svarende til længden af opgørelsesperioden. Baggrunden herfor er, at det ikke er muligt at foretage en periodeopdeling af indkomster på grundlag af forskuds- eller årsopgørelsen.

Forslaget indebærer, at engangsindkomster, der registreres i indkomstregistret, alene indgår i indkomstgrundlaget i den opgørelsesperiode, hvor indkomsten registreres, mens andre engangsindkomster, som ikke registreres i indkomstregistret, fordeles ligeligt over hele kalenderåret ved opgørelse af indkomstgrundlaget. Udgifter, herunder indbetalinger til pensionsordninger, som ikke registreres i indkomstregistret, og som kan fradrages ved opgørelse af den personlige indkomst, fordeles tilsvarende ligeligt over hele kalenderåret ved opgørelse af indkomstgrundlaget.

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, er det anvendte indtægtsgrundlag som udgangspunkt endeligt, dvs. der sker ikke senere en efterregulering af den udbetalte pension, hvis indtægten senere viser sig at have været anderledes. Ændringer af indtægtsgrundlaget har kun virkning for pensionen fremadrettet. Pensionen omregnes dog med op til 6 måneder bagud fra det tidspunkt, som Udbetaling Danmark har modtaget oplysninger om en ændring af indtægtsgrundlaget, hvis en omregning medfører en højere pension.

I § 27, stk. 4, foreslås, at indtægtsgrundlaget opgøres foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen. Pensionisten kan ændre sin forskudsopgørelse i løbet af året. Det er den aktuelle forskudsopgørelse, som skal anvendes ved den månedlige opgørelse af det foreløbige indtægtsgrundlag og beregning af den pension, som skal udbetales i måneden, dvs. forskudsopgørelsen ultimo den foregående måned (måneden før pensionsudbetalingen) eller senere. Hvis opgørelsesperioden er kortere end et kalenderår kan forskudsopgørelsen ikke anvendes. I dette tilfælde foreslås det, at pensionen fastsættes på grundlag af oplysninger fra borgeren om den forventede indkomst i opgørelsesperioden.

I § 32 i bekendtgørelse af 30. maj 2013 om social pension er fastsat, at indtægter ved personligt arbejde, som ikke er skattepligtige her i landet, opgøres på samme måde som indtægterne og fradragene i lovens § 29 (om opgørelse af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg m.v.). Det er hensigten at fastholde disse regler.

Det foreslås i § 27, stk. 5, at indtægtsgrundlag i visse tilfælde opgøres på grundlag af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden. Ved den registrerede indkomst forstås summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster i opgørelsesperioden ifølge enten den aktuelle forskudsopgørelse eller øvrige indkomster i opgørelsesperioden ifølge oplysninger fra pensionisten.

Sidstnævnte er tilfældet, når opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret. Pensionen er i dette tilfælde blevet fastsat på et indtægtsgrundlag, der er baseret på pensionistens oplysninger om forventede indkomster i opgørelsesperioden, som registreres i indkomstregistret, og om forventede øvrige indtægter i kalenderåret, hvoraf en forholdsmæssig andel vil indgå i indkomstgrundlaget.

Indtægtsgrundlaget opgøres på grundlag af den registrerede indkomst, hvis dette indkomstgrundlag overstiger det hidtidige indkomstgrundlag. Baggrunden for forslaget er, at det hidtil anvendte indkomstgrundlag i dette tilfælde må anses for at være forkert, da det betyder, at de faktiske indkomster ifølge indkomstregistret overstiger de tilsvarende indkomster ifølge forskudsopgørelsen (de indkomster, som ikke registreres i indkomstregistret indgår med samme beløb i begge opgørelser). Udbetaling Danmark skal så vidt muligt i god tid forinden sende borgeren et brev om, at pågældende bør overveje at ændre sin forskudsopgørelse, hvis det på et tidspunkt i året synes klart via oplysninger i indkomstregisteret, at den faktiske indkomst i året må forventes at afvige fra forskudsopgørelsen med et væsentligt beløb.

Til nr. 2

Det foreslås, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold skal kunne fastsætte regler, der fraviger den foreslåede (jf. forslaget til § 27, stk. 3) ligelige fordeling af indtægter og udgifter over kalenderåret, når det drejer sig om selvstændig erhvervsindtægt. Det er hensigten, at fastsætte regler, hvorefter selvstændige, der kan dokumentere eller på anden måde sandsynliggøre en anden fordeling af erhvervsindtægten på opgørelsesperioder i kalenderåret, kan få lagt denne fordeling til grund ved pensionsberegningen. Derved tilstræbes en højere grad af ligestilling med lønmodtagere, hvor lønindkomsten kan periodeopdeles på grundlag af indkomstregisteret.

Til nr. 3

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg, den supplerende pensionsydelse (ældrecheck), helbredstillæg og varmetillæg i et kalenderår den skattemæssige årsopgørelse for indkomståret 2 år tidligere. Indtægtsgrundlaget opreguleres efter samme regler som ved forskudsopgørelsen for det pågældende år. Hvis pensionistens forhold har ændret sig, eller der er tale om en ny pensionist, er indtægtsgrundlaget dog baseret på oplysninger fra pensionisten om de forventede fremtidige indkomster på årsbasis (ikke kalenderåret), dvs. typisk 12 gange den aktuelle månedlige indkomst. I indtægtsgrundlaget indgår både pensionistens og en eventuelt ægtefælles eller samlevers indtægter.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 2, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er indkomsten i det aktuelle kalenderår. Forslaget svarer til reglerne vedrørende opgørelsesperioden for grundbeløbet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 3, at indkomster, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret, fordeles ligeligt over kalenderåret. Forslaget svarer til reglerne vedrørende opgørelsen af indkomstgrundlaget for grundbeløbet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

I § 29, stk. 1, nr. 4, foreslås, at indtægtsgrundlaget opgøres foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen. Pensionisten kan ændre sin forskudsopgørelse i løbet af året. Det er den aktuelle forskudsopgørelse, som skal anvendes ved den månedlige opgørelse af indtægtsgrundlaget og beregning af pensionen, som skal udbetales i måneden, dvs. forskudsopgørelsen ultimo den foregående måned (måneden før pensionsudbetalingen) eller senere.

I § 33 i bekendtgørelse af 30. maj 2013 om social pension er fastsat, at for indtægter efter lovens § 29, stk. 1 (om indtægtsgrundlaget for pensionstillæg m.v.), og § 32 a, stk. 1 (om indtægtsgrundlaget for førtidspension efter ny ordning - tilkendt efter 1. januar 2003), der ikke er skattepligtige her i landet, opgøres og beregnes indtægtsgrundlaget på samme måde som i lovens § 29, stk. 1, og § 32 a, stk. 1. Det er hensigten at fastholde disse regler. Udenlandske indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, indgår ikke i forskudsopgørelsen. Det er hensigten at ændre bekendtgørelsen med henblik på at præcisere, at disse indtægter skal tillægges forskudsopgørelsen, når indtægtsgrundlaget opgøres på grundlag heraf, samt at de skal opregnes til det aktuelle år på samme måde som indtægter, der indgår i forskudsopgørelsen.

Udenlandske indkomster, der ikke er skattepligtige, vil fremover blive registreret særskilt i pensionssystemet, hvilket ikke er tilfældet i dag. Pensionister med bopæl i udlandet vil ved lovens foreslåede ikrafttrædelse 1. januar 2015 få registreret en skattefri udenlandsk indkomst svarende til forskellen mellem forskudsopgørelsen (som ikke omfatter udenlandske skattefrie indkomster) og det hidtidige indtægtsgrundlag (som omfatter oplyste skattefrie udenlandske indkomster). Det indebærer, at pensionen 1. januar 2015 for udenlandske pensionister i første omgang bliver beregnet på det hidtidige indkomstgrundlag, men pensionisten vil i forbindelse med pensionsmeddelelsen for januar 2015 blive bedt om at oplyse eventuelle ændringer til størrelsen af de beregnede skattefrie indkomster.

Forslaget svarer i øvrigt til reglerne vedrørende opgørelsesperioden for grundbeløbet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

I § 29, stk. 1, nr. 5, foreslås, at indtægtsgrundlag i visse tilfælde opgøres på grundlag af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden. Indtægtsgrundlaget opgøres på grundlag af den registrerede indkomst, hvis dette indkomstgrundlag overstiger indkomstgrundlaget opgjort på grundlag af forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren. Forslaget svarer til reglerne vedrørende opgørelsesperioden for grundbeløbet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

I § 29, stk. 1, nr. 6, foreslås, at Udbetaling Danmark i særlige tilfælde efter en konkret vurdering kan forhøje indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4 og 5. Der er tale om en regel, der skal modvirke spekulation i, at helbredstillæg efter forslaget, ikke efterreguleres, jf. forslagets § 1, nr. 12. En betingelse for, at Udbetaling Danmark kan forhøje indtægtsgrundlaget, er, at et beregnet indtægtsgrundlag overstiger indtægtsgrundlaget efter forslagets § 29, stk.1, nr. 4 og 5, med 20 procent. De 20 procent svarer til godt 2 måneders indkomst, når indkomsten er ligelig fordelt over året. Derved er der søgt taget højde for den usikkerhed, der typisk er ved sådanne skøn. Det beregnede indtægtsgrundlag opgøres som den hidtidige indkomst i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret opregnet til hele opgørelsesperioden og tillagt en forholdsmæssig andel - svarende til den aktuelle opgørelsesperiodes længde - af de indkomster i den seneste årsopgørelse, der ikke registreres i indkomstregisteret. Hvis denne betingelse er opfyldt, kan Udbetaling Danmark forhøje indtægtsgrundlaget. Indtægtsgrundlaget efter forhøjelsen kan ikke overstige det beregnede indtægtsgrundlag, men kan godt være mindre, hvis Udbetaling Danmark efter en konkret vurdering ikke finder tilstrækkelig grundlag for at forhøje indtægtsgrundlaget op til det beregnede indkomstgrundlag, fx hvis pensionisten kan sandsynliggøre, at det beregnede indkomstgrundlag er for højt (pågældende har opsagt sit job, en ratepension udløber i kalenderåret etc.) eller andre grunde taler herfor, fx at der må antages at være særlig stor usikkerhed ved det konkrete skøn. Det kunne tænkes i visse situationer for indkomst ved selvstændig virksomhed, kapitalindkomst, aktieindkomster m.v.

Det er ikke efter bestemmelsen et krav, at Udbetaling Danmark løbende kontrollerer alle sager med henblik på at konstatere, om et beregnet indkomstgrundlag overstiger det hidtil anvendte indkomstgrundlag med 20 pct. Der er alene tale om et kriterium for, hvornår Udbetaling Danmark kan forhøje indkomstgrundlaget i sager, som Udbetaling Danmark har valgt at se nærmere på. Årsagen til at se nærmere på en sag kan fx være, at der i tidligere år er konstateret store forskelle mellem det gennem året anvendte foreløbige indkomstgrundlag og den endelige indkomst. Det kan også skyldes, at indtægtsgrundlaget på et tidligt tidspunkt i året overgår til at blive beregnet på grundlag af den registrerede indkomst. Det vil være tilfældet, hvis forskudsopgørelsen er meget lav i forhold til den løbende faktiske indkomst. Ved opgørelsen af den registrerede indkomst indgår ikke fremtidige lønindtægter m.v. Den registrerede indkomst kan derfor i begyndelse af året være væsentlig mindre end den endelige indkomst i kalenderåret, hvis personen fx har en fast månedlig indtægt. I løbet af året vil forskellen gradvis formindskes og være udlignet ved årets udgang, men da helbredstillæg ikke efterreguleres vil dette ikke have betydning for de helbredstillæg, der er udbetalt tidligere i året.

Til nr. 4

Konsekvensrettelse som følge af, at der er indsat nye numre i § 29, stk. 1, og nye stykker i § 27, således at det indkomstgrundlag, der refereres til i § 29, stk. 1, nr. 4, der efter forslaget bliver til nr. 7, nu også kan være opgjort efter de nye numre eller stykker.

Til nr. 5

Det foreslås, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold skal kunne fastsætte regler, der fraviger den foreslåede (jf. forslaget til § 29, stk. 3) ligelige fordeling af indtægter og udgifter over kalenderåret, når det drejer sig om selvstændig erhvervsindtægt. Det er hensigten, at fastsætte regler, hvorefter selvstændige, der kan dokumentere eller på anden måde sandsynliggøre en anden fordeling af erhvervsindtægten på opgørelsesperioder i kalenderåret, kan få lagt denne fordeling til grund ved pensionsberegningen. Derved tilstræbes en højre grad af ligestilling med lønmodtagere, hvor lønindkomsten kan periodeopdeles på grundlag af indkomstregisteret.

Til nr. 6

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, sker den første beregning af folkepension på grundlag af den forventede fremtidige indtægt på årsbasis (ikke kalenderåret) efter overgang til pension. Det foreslås, at § 30 ophæves. Bestemmelsen er overflødig, da opgørelsen af indtægtsgrundlaget, når opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, fremgår af forslaget til §§ 27 og 29.

Til nr. 7

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension den samme som ved folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg m.v. En evt. ægtefælles eller samlevers indtægter indgår i indtægtsgrundlaget. Det foreslås, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension fremover er det aktuelle kalenderår, svarende til det, der foreslås for folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg m.v. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1 og 3.

Til nr. 8

Konsekvensrettelse som følge af, at der er indsat nye numre i § 32 a, stk. 1, og nye stykker i § 27, således at de indkomstgrundlag, der refereres til i § 32, a, stk. 1, nr. 4, der efter forslaget bliver til nr. 6, nu også kan være opgjort efter de nye numre eller stykker.

Til nr. 9

Det foreslås, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold skal kunne fastsætte regler, der fraviger den foreslåede (jf. forslaget til § 32 a, stk. 1, nr. 3) ligelige fordeling af indtægter og udgifter over kalenderåret, når det drejer sig om selvstændig erhvervsindtægt. Det er hensigten, at fastsætte regler, hvorefter selvstændige, der kan dokumentere eller på anden måde sandsynliggøre en anden fordeling af erhvervsindtægten på opgørelsesperioder i kalenderåret, kan få lagt denne fordeling til grund ved pensionsberegningen. Derved tilstræbes en højre grad af ligestilling med lønmodtagere, hvor lønindkomsten kan periodeopdeles på grundlag af indkomstregisteret.

Til nr. 10

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, sker den første beregning af førtidspension på grundlag af den forventede fremtidige indtægt på årsbasis (ikke kalenderåret) efter overgang til pension. Det foreslås, at § 32 b ophæves. Bestemmelsen er overflødig, da opgørelsen af indtægtsgrundlaget, når opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, fremgår af forslaget til § 32 a.

Til nr. 11

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, omregnes pensionen i løbet af året: 1) hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indkomst fører til en ændring af pensionens størrelse, eller 2) hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse, herunder 3) hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør.

Efter forslaget til § 39, stk. 2, præciseres, at det er pensionen i kalenderåret, dvs. det aktuelle år, der omregnes. Hvis en ændring, der medfører omregning af pensionen i det aktuelle kalenderår, er indtruffet allerede i et tidligere kalenderår, kan virkningen af ændringen i tidligere kalenderår kun få betydning for pensionen via den årlige efterregulering af pension for det foregående kalenderår.

Efter forslaget til § 39, stk. 2, nr. 1 skal pensionen omregnes: 1) hvis det månedligt opgjorte indtægtsgrundlag afviger fra det hidtil anvendte indtægtsgrundlag og en beregning på grundlag af det opgjorte indtægtsgrundlag fører til en ændring af pensionens størrelse. En indkomstændring vil kun kunne medføre en omregning, hvis pensionisten ændrer sin forskudsopgørelse, eller hvis den registrerede indkomst (dvs. summen af indkomsten ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge forskudsopgørelsen) overstiger det hidtidige indtægtsgrundlag, eller hvis pensionisten modtager helbredstillæg, og ændringen giver anledning til, at Udbetaling Danmark fastsætter et skønnet indkomstgrundlag. Hvis pensionen er fastsat ud fra pensionistens oplysninger om forventet indkomst i opgørelsesperioden (førstegangsberegning m.v.) kan pensionisten dog meddele indkomstændringer til Udbetaling Danmark. Forslaget til § 39, stk. 2, nr. 2 og 3, svarer til gældende regler, jf. lov om social pension.

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, omregnes pensionen med virkning fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om ændrede indkomstforhold eller personlige forhold. Ved omregning på grund af pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald omregnes med virkning fra dagen efter dødsfaldet. I forslagets § 39, stk. 3, foreslås en ændring af disse regler, når det drejer sig om indkomstændringer. Ved en indkomstændring omregnes pensionen efter forslaget for hele opgørelsesperioden, typisk kalenderåret. Et ændret indtægtsgrundlag ændrer ikke opgørelsesperioden. For så vidt angår helbredstillæg foreslås dog, at dette alene omregnes med fremadrettet virkning, dvs. fra den førstkommende måned, hvor det nye indtægtsgrundlag er lagt til grund for beregningen af pensionen.

Ved ændringer af personlige forhold, jf. forslagets § 39, stk. 4, foreslås, at pensionen omregnes med virkning fra den 1. i måneden efter ændringen. Omregningen kan dog nu tidligst ske med virkning fra den 1. januar i det aktuelle år, jf. forslaget til § 39, stk. 2, der præciserer, at det alene er pensionen i kalenderåret, der omregnes. § 39, stk. 3 og 4 sikrer, at pensionisten får så korrekt en pension som muligt i kalenderåret i lyset af de faktiske indkomstforhold og personlige forhold. Hvis ændringen er sket med virkning fra det foregående år, vil virkningen heraf eventuelt kunne indgå i efterreguleringen af pensionen for det foregående år. Hvis udbetaling Danmark modtager oplysning om ændrede forhold så sent i kalenderåret, at en omregning ikke kan nå at få betydning for den udbetalte pension i kalenderåret, vil virkningen af ændringen indgå ved den årlige efterregulering af pensionen i kalenderåret.

Social pension udbetales månedligt. Hvis der ved en omregning allerede er udbetalt pension i opgørelsesperioden, vil den månedlige pension i resten af opgørelsesperioden blive beregnet på grundlag af forskellen mellem pensionen i opgørelsesperioden, som nu beregnet efter omregningen, fratrukket den pension, som allerede er udbetalt i opgørelsesperioden. Den månedlige pension i resten af opgørelsesperioden fremkommer ved at dividere denne forskel med det antal udbetalingsmåneder, der resterer af opgørelsesperioden. Derved sikres det, at den faktisk udbetalte pension i opgørelsesperioden kommer til at svare til den ved omregningen beregnede samlede pension for opgørelsesperioden. Denne beregning foretages for førtidspensionen, folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, varmetillæg og supplerende pensionsydelse (hvor et ændret indtægtsgrundlag dog først kan få betydning for den udbetalte pension i forbindelse med den årlige efterregulering), dvs. for de indtægtsafhængige pensionsdele, som er foreløbigt fastsat, bortset fra helbredstillæg. Størrelsen af de enkelte forskelsbeløb kan aldrig blive mindre end 0. Det indebærer, at en eventuel for meget udbetalt pension i første del af året eventuelt ikke kan nå at blive udlignet ved kalenderåret udgang. En resterende difference indgår i efterreguleringen.

Efter gældende regler (jf. lovens § 39, stk. 4) skal pensionen omregnes med tilbagevirkende kraft fra tidpunktet for en ændring, der medfører en forhøjelse af pensionen, dog højst for en periode på 6 måneder tilbage fra det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen har modtaget oplysning om ændringen. Denne bestemmelse er foreslået ophævet. Som følge af forslaget til § 39, stk. 3-4, og ny § 39 b (efterregulering) anses denne bestemmelse for overflødig. En indkomstændring i kalenderåret vil som følge af forslaget om efterregulering altid blive medregnet fuldt ud ved den endelige fastsættelse af pensionen for kalenderåret. Det gælder dog ikke helbredstillægget, som efter forslaget ikke omegnes med tilbagevirkende kraft, jf. forslaget til § 39, stk. 3, og ikke efterreguleres, jf. forslaget til § 39 b, stk. 4. Om baggrunden herfor henvises til de almindelige bemærkninger.

Forslaget til § 39, stk. 5, svarer til de gældende regler, jf. lov om social pension, om omregning af pension ved pensionistens ægtefælles eller samleverens dødsfald.

I forslaget til § 39, stk. 6, er fastsat, at hvis pensionen omregnes efter § 39, stk. 4-5, om ændringer af personlige forhold og dødsfald, ændres opgørelsesperioden. Opgørelsesperioden er normalt kalenderåret, men hvis der sker ændringer af personlige forhold, herunder dødsfald, ændres opgørelsesperioden, der opdeles i en periode før og efter omregningen. Det betyder, at det kun er indkomstforholdene i perioden efter ændringen af de personlige forhold m.v., der bestemmer den foreløbige og den endelige pension i den resterende del af kalenderåret (opgørelsesperioden).

I forslaget til § 39, stk. 7, foreslås, at formueoplysninger, der modtages inden 6 måneder efter udgangen af januar, kan medføre udbetaling af den supplerende pensionsydelse, for samme år. Det svarer til gældende regler, jf. lov om social pension, for så vidt angår formueændringer, jf. lovens § 39, stk. 4. Som anført ovenfor foreslås lovens § 39, stk. 4, ophævet under henvisning til, at pensionen efter forslaget vil blive efterreguleret. Pensionen foreslås dog ikke efterreguleret for så vidt angår formueændringer.

Til nr. 12

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, efterreguleres pensionen ikke efter udløbet af kalenderåret, dvs. der foretages ikke en efterberegning af pensionen for kalenderåret på grundlag af de nu kendte indkomster m.v. i året.

Det foreslås i § 39 b, at pensionen fremover efterreguleres efter udløbet af kalenderåret. Den gældende bestemmelse (§ 39, stk. 4) om omregning med tilbagevirkende kraft, hvis dette medfører en forhøjelse af pensionen, men højst for en periode på 6 måneder fra Udbetaling Danmark eller kommunalbestyrelsen har modtaget oplysningerne, ophæves som følge heraf, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 11. Der foreslås dog indsat en bestemmelse om efterbetaling af pensionen svarende til den gældende § 39, stk. 4, for så vidt angår formueopgørelsen pr. 1. januar, der har betydning for udbetaling af den supplerende pensionsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 11 (§ 39, stk. 7). Efter forslaget sker der ikke efterregulering for så vidt angår formueændringer. Hvis det efterfølgende viser sig, at pensionisten har modtaget helbredstillæg eller den supplerende pensionsydelse, selvom formuen var over formuegrænsen, kan der dog blive tale om at kræve disse tilbage, hvis pensionisten i ond tro ikke har overholdt sin oplysningspligt vedrørende væsentlige formueændringer.

I stk. 1 foreslås, at Udbetaling Danmark en gang årlig foretager en endelig efterregulering af pensionen for foregående kalenderår på grundlag af oplysningerne i indkomstregisteret og årsopgørelsen for kalenderåret, jf. dog stk. 4. Oplysningerne i indkomstregistret er nødvendige, hvis der skal foretages en periodisering, dvs. hvis pensionen i kalenderåret skal beregnes på grundlag af flere opgørelsesperioder. Udenlandske indkomster, som ikke er skattepligtige, og som medregnes i indkomstgrundlaget, vil indgå i efterreguleringen med det beløb, som på dette tidspunkt er registreret i pensionssystemet for det foregående kalenderår. Pensionisten har efter forslaget fortsat oplysningspligt ved ændringer af disse indkomster. Pensionisten vil årligt i forbindelse med den årlige pensionsmeddelelse blive bedt om at meddele eventuelle ændringer til indkomstgrundlaget for så vidt angår disse indkomster. Afgørelse om efterregulering kan ikke genoptages som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3.

I stk. 2 foreslås, at hvis pensionisten oplyser til Udbetaling Danmark, at afgørelse om årsopgørelse er påklaget, kan endelig afgørelse om efterregulering ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er behandlet.

Tilbagebetalingskravet eller efterbetaling kan som udgangspunkt ikke fremsættes, før der foreligger en endelig afgørelse over den påklagede afgørelse over årsopgørelsen. Udbetaling Danmark har dog mulighed for på grund af en foreløbig årsopgørelse at kræve tilbagebetaling eller at efterbetale. Det er dog en forudsætning, at kravet er til en vis grad er sandsynliggjort, samt at der samtidig tages forbehold for senere regulering.

Hvis pensionen har været eller skulle have været omregnet i løbet af året på grund af ændringer af personlige forhold, herunder dødsfald, skal der foretages en periodeopdelt efterregulering.

Efterregulering sker på grundlag af årsopgørelse. Dette indebærer, at hvis der ikke er en årsopgørelse som følge af f.eks. dødsfald, vil der ikke ske efterregulering. Er der en årsopgørelse for en efterlevende ægtefælle eller samlever, skal der foretages ske en efterregulering.

I stk. 3 foreslås, at en afgørelse om efterregulering kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelse medfører en ændring af pensionistens eller denne ægtefælles eller samlevers årsindkomst på mindst 25.000 kr. Der henvises til de almindelige bemærkninger om baggrunden herfor.

I stk. 4 foreslås, at helbredstillæg ikke efterreguleres. Der henvises til de almindelige bemærkninger om baggrunden herfor.

I stk. 5 foreslås, at personer, der ifølge efterreguleringen, har fået for lidt i pension i det foregående kalenderår, skal havde dette beløb udbetalt, mens personer, som har fået for meget pension, skal tilbagebetale det for meget modtagne pension. Der vil efter forslaget ikke ske en ny efterregulering, hvis årsopgørelsen senere skulle blive ændret.

I stk. 6 foreslås, at Udbetaling Danmark ikke kan kræve tilbagebetaling efter stk. 5, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør mindre end 250 kr.

Til nr. 13 og 14

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, har pensionisten oplysningspligt med hensyn ændringer i forhold, herunder af indkomstforholdene, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen.

Det foreslås at ophæve denne oplysningspligt for så vidt angår indkomster, som beskattes i Danmark, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Under hensyn til, at indtægtsgrundlaget og pensionsberegningen knyttets til forskudsopgørelsen og indkomsten i kalenderåret ifølge indkomstregisteret, og til at der foretages en årsopgørelse med efterregulering af pensionen, skønnes der ikke behov for at opretholde oplysningspligten for indkomstændringer i opgørelsesperioden, som er skattepligtige i Danmark. Ved ansøgning om pension eller ved ændringer af personlige forhold eller dødsfald, jf. § 39, i løbet af året, som medfører, at pensionen skal omregnes med virkning for en ny opgørelsesperiode, kan Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen afkræve pensionisten, dennes ægtefælle eller samlever indkomstoplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen, jf. lovens 41, stk. 2. Pensionisten har fortsat oplysningspligt om udenlandske indkomster, som indgår i indtægtsgrundlaget, men ikke er skattepligtige i Danmark.

Til nr. 15 og 16

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, beregnes den månedlige pension på grundlag af en indkomst opgjort på årsbasis. De pensionssatser og fradragsbeløb, der indgår i beregningen er også på årsbasis. Der beregnes på dette grundlag en pension på årsbasis. Den månedlige pension, der kommer til udbetaling, findes ved at dividere den beregnede pension på årsbasis med 12. Ved nye pensionister (førstegangsberegning) eller hvis pensionen omregnes på grund af ændrede indtægtsforhold m.v. er det den forventede indtægt opgjort på årsbasis, der anvendes ved beregningen. Denne vil typisk blive beregnet som den månedlige indkomst efter overgang til pension eller efter ændringen af indkomstforholdene m.v. multipliceret med 12.

Det foreslås i § 49, stk. 1, at de anføre beløb, som pensionen beregnes ud fra, skal forstås som kalenderårs beløb, dvs. at de vedrører en bestemt periode.

Det foreslås i § 49, stk. 6, at i de tilfælde, hvor pensionen beregnes for en kortere periode end et kalenderår, dvs. opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret, som fx ved førstegangsberegning af pension, skal pensionssatser og fradragsbeløb reduceres forholdsmæssigt, således at den andel de udgør af kalenderårsbeløbene svarer til forholdet mellem længden af opgørelsesperioden og kalenderåret.

Til nr. 17

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Efter den nuværende bestemmelse opgøres indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1, og § 32 a, stk. 1, af told- og skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår. Opgørelsen anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Skatteforvaltningslovens regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder tilsvarende anvendelse på afgørelser om indtægtsgrundlaget.

Efter forslaget, jf. § 1 nr. 1, opgøres indtægtsgrundlaget af Udbetaling Danmark på grundlag af forskudsopgørelsen. Klager over forskudsopgørelsen skal ske efter reglerne i skattelovgivningen. Borgeren har dog adgang til selv at foretage en ændring af sin forskudsopgørelse. Klager over indtægtsgrundlaget skal ske efter lovens regler. Det foreslås derfor, at § 57, stk. 2 og 3 ophæves.

Til nr. 18

Der er tale om en teknisk korrektion. Den supplerende pensionsydelse foreslås som hidtil nedsat afhængig af den personlige tillægsprocent, som også anvendes ved nedsættelse af varmetillæg og helbredstillæg. Beregning af den personlige tillægsprocent, herunder opgørelse af indtægtsgrundlaget, fremgår af lovens § 31, stk. 3. Den nuværende § 72 d, nr. 3, om opgørelse af indtægtsgrundlaget har ikke betydning for fastsættelse af den personlige tillægsprocent og er derfor overflødig. Det foreslås derfor, at der henvises til § 31, stk. 3, og at den nuværende § 72 d, nr. 3, om opgørelse af indtægtsgrundlaget for den supplerende pensionsydelse udgår.

Til § 2

Til nr. 1

Efter gældende regler, jf. lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget for beregning af grundbeløb, pensionstillæg, helbredstillæg og varmetillæg i et kalenderår den skattemæssige årsopgørelse for indkomståret 2 år tidligere. Indtægtsgrundlaget opreguleres efter samme regler som ved forskudsopgørelsen for det pågældende år. Hvis pensionistens forhold har ændret sig, eller der er tale om en ny pensionist, er indtægtsgrundlaget dog baseret på oplysninger fra pensionisten om de forventede fremtidige indkomster på årsbasis (ikke kalenderåret), dvs. typisk 12 gange den aktuelle månedlige indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår både pensionistens og en eventuelt ægtefælles eller samlevers indkomster.

Det foreslås, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er indtægten i det aktuelle kalenderår, og at der månedligt opgøres et foreløbigt indtægtsgrundlag, som pensionen beregnes på grundlag af. De foreslåede regler svarer til forslaget til beregning af folke- og førtidspension efter forslagets § 1. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Det foreslås, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold skal kunne fastsætte regler, der fraviger den foreslåede (jf. forslaget til § 25, stk.1, nr. 3) ligelige fordeling af indtægter og udgifter over kalenderåret, når det drejer sig om selvstændig erhvervsindtægt. Det er hensigten, at fastsætte regler, hvorefter selvstændige, der kan dokumentere eller på anden måde sandsynliggøre en anden fordeling af erhvervsindtægten på opgørelsesperioder i kalenderåret, kan få lagt denne fordeling til grund ved pensionsberegningen. Derved tilstræbes en højre grad af ligestilling med lønmodtagere, hvor lønindkomsten kan periodeopdeles på grundlag af indkomstregisteret.

Til nr. 3

Konsekvensrettelse som følge af, at § 29, stk. 1, nr. 4, i lov om social pension efter forslagets § 1, nu bliver nr. 7.

Til nr. 4

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, sker den første beregning af førtidspension på grundlag af den forventede fremtidige indtægt på årsbasis (ikke kalenderåret) efter overgang til pension. Det foreslås, at § 28 ophæves. Bestemmelsen er overflødig, da opgørelsen af indtægtsgrundlaget, når opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, fremgår af forslaget til § 25.

Til nr. 5

Efter gældende regler, jf. lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., omregnes pensionen i løbet af året ved en ændring af indtægtsgrundlaget, hvis dette ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse.

Efter forslaget omregnes pensionen, hvis det månedligt opgjorte foreløbige indtægtsgrundlag afviger fra det hidtil anvendte indtægtsgrundlag og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse. En indtægtsændring vil således kun kunne medføre en omregning, hvis pensionisten ændrer sin forskudsopgørelse, eller hvis den registrerede indkomst (dvs. summen af indkomsten ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge forskudsopgørelsen) overstiger det hidtidige indtægtsgrundlag. Herudover kan Udbetaling Danmark i særlige tilfælde, når pensionisten modtager helbredstillæg efter en konkret vurdering forhøje indtægtsgrundlaget og omregne pensionen på dette grundlag. Hvis pensionen er fastsat ud fra pensionistens oplysninger om forventes indkomst i opgørelsesperioden (første gangs beregning m.v.) kan pensionisten dog meddele indkomstændringer til Udbetaling Danmark.

De foreslåede regler svarer til forslaget til omregning af folke- og førtidspension efter forslagets § 1. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 6

Efter gældende regler, jf. lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., efterreguleres pensionen ikke efter udløbet af kalenderåret, dvs. der foretages ikke en efterberegning af pensionen for kalenderåret på grundlag af de nu kendte indkomster m.v. i året.

Det foreslås, at pensionen fremover efterreguleres efter udløbet af kalenderåret. Helbredstillæg efterreguleres dog ikke. Den gældende bestemmelse (§ 38, stk. 4) om omregning med tilbagevirkende kraft, hvis dette medfører en forhøjelse af pensionen, men højest for en periode på 6 måneder fra Udbetaling Danmark eller kommunalbestyrelsen har modtaget oplysningerne, ophæves som følge heraf. De foreslåede regler svarer til forslaget til efterregulering af folke- og førtidspension efter forslagets § 1. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 7 og 8

Efter gældende regler, jf. lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., har pensionisten oplysningspligt med hensyn forandringer i forhold, herunder af indkomstforholdene, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen.

Det foreslås at ophæve denne oplysningspligt for så vidt angår indkomster, som beskattes i Danmark, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed. De foreslåede regler svarer til forslaget til ændring af oplysningspligten for så vidt angår folke- og førtidspension efter forslagets § 1. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 9 og 10

Efter gældende regler, jf. lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., beregnes den månedlige pension på grundlag af en indkomst opgjort på årsbasis. De pensionssatser og fradragsbeløb, der indgår i beregningen er også på årsbasis. Der beregnes på dette grundlag en pension på årsbasis. Den månedlige pension, der kommer til udbetaling, findes ved at dividere den beregnede pension på årsbasis med 12.

Det foreslås, at i de tilfælde, hvor pensionen beregnes for en kortere periode end et kalenderår, skal pensionssatser og fradragsbeløb reduceres forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget og 12 måneder. De foreslåede regler svarer til forslaget til beregning af folke- og førtidspension efter forslagets § 1. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Efter den nuværende bestemmelse opgøres indtægtsgrundlaget efter § 25, stk. 1, af told- og skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det senest afsluttede indkomstår. Opgørelsen anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Skatteforvaltningslovens regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder tilsvarende anvendelse på afgørelser om indtægtsgrundlaget.

Efter forslaget opgøres indtægtsgrundlaget af Udbetaling Danmark på grundlag af forskudsopgørelsen. Klager over forskudsopgørelsen skal ske efter reglerne i skattelovgivningen. Borgeren har dog adgang til selv at foretage en ændring af sin forskudsopgørelse. Klager over indtægtsgrundlaget skal ske efter lovens regler. Det foreslås derfor, at § 53, stk. 2 og 3 ophæves.

Til § 3

Til nr. 1

Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte opgøres hustandsindkomsten som summen af ansøgerens og denne husstandsmedlemmer hver for sig opgjorte indkomster.

Med de nye foreslåede regler i § 8 b opdeles husstandsindkomsten i indkomst, der fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret. Det foreslås derfor, at der vedrørende husstandsindkomst henvises til § 8 b. Det foreslås endvidere, at det præciseres, at husstandsindkomsten opgøres per måned.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 3, og til afsnit 2.3.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter gældende regler kan ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler for opgørelse af den forventede indkomst. Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse om opgørelse af indkomst til beregning af individuel boligstøtte, hvor der bl.a. er fastsat regler om opgørelse af den forventet indkomst på ansøgningstidspunktet og ved årsomregningen.

Det foreslås, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold bemyndiges til at fastsætte regler for opgørelse af den aktuelle indkomst og dokumentation for husstandsindkomst.

Bemyndigelsesbestemmelsen kan anvendes til at fastsætte uddybende regler om indkomstbegrebet, opgørelsen, genberegning og justeringen som fastsat i de foreslåede §§ 8 b-d, og at borgeren i forhold til oplysninger, der indberettes til indkomstregisteret ikke skal indgive anden dokumentation, såsom lønsedler og lignende. Det kan ligeledes fastsættes, at borgeren ved ansøgning skal oplyse om indkomst, der indberettes i indkomstregisteret, på tro- og love, og at borgerens egne oplysninger således som udgangspunkt lægges til grund for de første beregninger af boligstøtte. Oplysninger bliver herefter verificeret af Udbetaling Danmark, når oplysningerne fremgår af indkomstregisteret. I forhold til den årlige omberegning pr. 1. januar vil der fortsat kunne blive fastsat regler om, at husstandsmedlemmernes indkomst kan opreguleres med en procentsats og hvilke oplysninger, der skal lægges til grund for omberegningen.

Der vil herudover kunne fastsættes regler for, hvilke oplysninger fra indkomstregisteret, der skal anvendes ved beregning af boligstøtte.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 3, og til afsnit 2.3.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter gældende regler beregnes boligstøtte på baggrund af den forventede indkomst på årsbasis.

Den forventede indkomst for ansøgeren og denne husstandsmedlemmer opgøres ved ansøgning om individuel boligstøtte som indkomsten på ansøgningstidspunktet, der oplyses og dokumenteres af ansøgeren og omregnet til årsbasis. Hertil lægges det aktuelle formuetillæg.

Den forventede indkomst for ansøgeren og denne husstandsmedlemmer til brug for den årlige omregning pr. 1. januar opgøres på grundlag af den indkomst, der for hver enkelt er noteret i Udbetaling Danmark i boligstøttesagen den 1. december i året umiddelbart forud for boligstøtteåret. Den anførte indkomst reguleres med en procentsats. Indkomsten betegnes den fremskrevne indkomst.

Som en undtagelse til årsomregningen 1. januar anvendes i stedet som udgangspunkt den senest slutlignede indkomst, hvis denne er højere end den fremskrevne indkomst. Den slutlignede indkomst reguleres ikke.

Hvis støttemodtagerens faktiske indkomst i en konkret sag afviger væsentlig fra den fremskrevne indkomst eller den senest slutlignede indkomst, beregnes boligstøtten pr. 1. januar i stedet på grund af den aktuelle indkomst. Omregning sker som ved omberegning i løbet af året, hvis støttemodtagerens faktiske indkomst er mindst 10.000 kr. lavere eller 18.800 kr. (2003-niveau), tallet for boligsikring for 2013 er 23.100 kr. og for boligydelse er 24.700 kr., højere end den fremskrevne eller evt. slutlignede indkomst.

I § 8 b foreslås, at husstandsindkomst per måned opdeles i indkomst, der fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om indkomstregisteret, og indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret. Udbetaling Danmark har løbende adgang til oplysninger fra indkomstregisteret, og disse oplysning vil med dette lovforslag systematisk indgå i en løbende genberegning og justering af boligstøtten hen over året. Der er derfor behov for at inddele husstandsindkomst i de to typer indkomster.

Det foreslås i § 8 c, stk. 1, at der ved den foreløbige opgørelse af husstandsindkomsten ved ansøgningen tages udgangspunkt i borgerens egne oplysninger. Det foreslås, at dette gælder for den første måned, der ansøges om boligstøtte til, og også senere måneder i kalenderåret og alene for den type af indkomst der indberettes til indkomstregisteret. Oplysningerne vil dog først medføre ændring af den månedlige boligstøtte, når betingelserne i § 44, stk. 1, 1. pkt., og § 46, stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, dvs. hvis indkomsten ændres med mindst 800 kr. i forhold til indkomsten ved den første beregning af boligstøtte. Borgerens egne oplysninger kan være en tro- og love erklæring.

Borgere, der ved ansøgning har en anden indkomst, end den senest oplyst i indkomstregisteret, forudsættes at blive hjulpet af Udbetaling Danmark, kommunen eller ved en systemunderstøtning til at oplyse den aktuelle indkomst. Indkomsten lægges herefter til grund for beregning af boligstøtte og anvendes, når Udbetaling Danmark foretager en genberegning og justering efter § 8 d, eller indtil borgeren selv giver oplysninger om ændring af husstandsindkomsten. Udbetaling Danmark vil dog af egen drift kunne anmode borgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation, hvis borgerens oplysninger giver anledning hertil, f.eks. hvis den lønindkomst, der er oplyst, er meget lav.

For indkomster, der ikke fremgår af indkomstregisteret, foreslås det i § 8 c, stk. 2, at husstandsindkomsten opgøres foreløbig som indkomsten, der er oplyst i forskudsopgørelsen eller ved anden dokumentation for kalenderåret. Indkomsten for kalenderåret fordeles ligeligt på årets 12 måneder. Anden dokumentation kan være regnskaber for virksomheden eller andet. Det foreslås, at 2. pkt. om, at indkomsten for kalenderåret fordeles ligeligt på årets 12 måneder også gælder ved senere ændringer i indkomsten herunder ved omberegning og efterregulering efter kapitel 9 i boligstøtteloven. 2. og 3. pkt. kan fraviges, hvis boligstøttemodtageren dokumenterer, at indkomsten vedrører en afgrænset periode. Det kan f.eks. ske fravigelse, hvis boligstøttemodtageren kan dokumentere, at selvstændig erhvervsvirksomhed er ophørt en nærmere specificeret dato, og at indkomsten fra virksomheden derfor kun vedrører en afgrænset periode. Dokumentationen kan også fremlægges og lægges til grund i forbindelse med efterreguleringen. Kan boligstøttemodtagere ikke dokumentere, at indkomsten vedrører en afgrænset periode fordeles indkomsten ligeligt på årets 12 måneder.

I 8 c, stk. 3, foreslås, at den beregnede boligstøtte på baggrund af opgørelse af indkomst efter ansøgning danner grundlag for udbetaling af boligstøtte til ansøgeren hver måned, indtil der sker en omberegning af boligstøtten. Der henvises samtidig til kapitel 9 om omberegning. Boligstøtten kan justeres for tidligere måneders genberegning af boligstøtte i form af tillæg eller fratræk på baggrund af oplysning fra indkomstregisteret og genberegning.

Det foreslås i § 8 d, stk. 1, at Udbetaling Danmark skal genberegne boligstøtten, jf. § 8 c, for en forudgående måned på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, hvis oplysninger om husstandsindkomsten i indkomstregisteret afviger mere end 800 kr. fra den indkomst, der er lagt til grund for samme periode ved beregningen af boligstøtte, og hvis afvigelsen medfører en ændring af den pågældende periodes boligstøtte med mere end 200 kr. Da oplysninger fra indkomstregisteret fremkommer 1-2 måneders forskudt, vil indkomstoplysningerne vedrøre tidligere måneders indkomst og således bruges oplysningerne fra indkomstregisteret ikke umiddelbart i opgørelsen af husstandsindkomsten, men med en forsinkelse. Herudover vil boligstøttemodtageren skulle partshøres om oplysningerne fra indkomstregisteret, hvilket også kan give en forsinkelse i forhold til, hvornår genberegning og justeringen kan foretages.

De nævnte grænser på 800 kr. og 200 kr. foreslås som udgangspunkt at være udsvingsgrænser forstået på den måde, at der ved efterregulering ses bort fra disse, når den samlede efterregulering finder sted. Grænserne er fastsat af administrative årsager, således at Udbetaling Danmark på den ene side ikke skal foretage justering for alt for små beløb, som måske udjævnes hen over året, og for at boligstøttemodtagerne på den anden side ikke risikerer for store tilbagebetalingskrav eller efterbetalinger i forbindelse med efterreguleringen.

I § 8 d, stk. 2, foreslås det, at genberegning efter stk. 1 af den boligstøtte, der er udbetalt for en tidligere måned, kan medføre en justering i form af tillæg eller fratræk i boligstøtte for en kommende måned. Da der skal ske en behandling af oplysningerne, og borgeren skal partshøres, vil justeringen i form af tillæg eller fratræk typisk ske i den boligstøtteudbetaling, der falder 2 måneder efter den måned der justeres for.

I forhold til partshøring vurderes det at være hensigtsmæssigt, at der foretages partshøring ved agterskrivelse, dvs. varsling af en ændring, som vil blive gennemført, medmindre borgeren gør indsigelse. Agterskrivelsen bør indeholde oplysninger om ændring af boligstøtten, og om begrundelsen herfor, herudover bør det fremgå, at ændringen af boligstøtte vil blive gennemført som varslet, medmindre Udbetaling Danmark modtager bemærkninger inden for en nærmere angivet frist på minimum 8 dage.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov om digital post, der forventes at træde i kraft den 1. januar 2015, og det forventes derfor, at Udbetaling Danmark vil sende agterskrivelse til borgeren digitalt. Kravet om digital post vil blive undtaget for personer, der fritaget for digital post i henhold til lov om digital post. Det bemærkes i øvrigt, at der er hjemmel i § 13 i lov om Udbetaling Danmark til at fastsætte regler om digital kommunikation mellem Udbetaling Danmark og borgere. Der vil i henhold hertil kunne fastsættes regler om udstedelse af partshøring uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift.

Det vurderes at være tilstrækkeligt, at der alene sker partshøring af indkomstregisterets oplysninger, når oplysningerne medfører, at boligstøtten bliver lavere end den forrige boligstøtte, idet en lavere boligstøtte, vil være til ugunst for borgeren.

Det foreslås også, at justeringen kan medføre, at hele boligstøtten bortfalder for den pågældende måned. Bestemmelsen indebærer, at borgere der har oplyst om indkomstændringer og borgere, der får justeret boligstøtte for den pågældende måned, stilles ens. Bestemmelsen ændrer ikke på og bør ikke forveksles med, at der ved tilbagebetaling af boligstøtte, som følge af omberegning eller efterregulering skal tages højde for borgeren økonomisk betalingsevne, også når der foretages modregning.

Udbetaling Danmark foretager som udgangspunkt kun genberegning og justering for en måned én gang. Dette indebærer, at hvis der efterfølgende fremkommer ændringen i indkomstregisteret for en måned, hvor der er sket genberegning og justering, vil ændringen som udgangspunkt først indgå i den årlige efterregulering. Baggrunden herfor er et ønske om at undgå, at samme måned kan ændres flere gange i løbet af året. Udbetaling Danmark kan dog vurdere, at ændringen er af en vis størrelse, og at der derfor skal ske i ny justering i en senere måned. Der vil også skulle ske partshøring ved en ny justering, når dette sker på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret.

Det foreslås i § 8 d, stk. 3, at stk. 1 om genberegning af boligstøtte ikke finder anvendelse for ændring af husstandsindkomst, der skyldes ændring i sammensætningen af husstanden. Bestemmelsen indebærer, at hvis en person f.eks. flytter ud af husstanden, skal der ske en omberegning af boligstøtten efter § 44 og ikke en justering i forhold til oplysninger fra indkomstregisteret efter § 8 d.

Det foreslås i § 8 d, stk. 4, at oplysninger fra indkomstregisteret fra en forudgående måned ikke medfører en omberegning efter kapitel 9. Forslaget indebærer, at oplysninger fra indkomstregisteret som udgangspunkt alene anvendes bagudrettet, hvor man korrigerer for tidligere udbetalt boligstøtte, men ikke fremadrettet i forhold til at fastsætte en ny boligstøtte. Baggrunden herfor er, at nogle boligstøttemodtagere har meget svingende indkomst, og for dem vil en stigning en tidligere måneds indkomst ikke nødvendigvis betyde, at der fremadrettet vil være en stigning i indkomsten, der vil give anledning til beregning af en ny boligstøtte. Udbetaling Danmark kan dog af egen drift på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret anmode borgeren om yderligere oplysninger med henblik på at fastslå, om boligstøtten skal omberegnes.

I § 8 d, stk. 5, foreslås det, at justering i form af tillæg og fratræk i boligstøtte efter stk. 2 kan foretages for genberegning af boligstøtte for måneder i det forudgående kalenderår. Justeringen indgår i efterreguleringen for det forudgående kalenderår. Bestemmelsen indebærer, at genberegning af boligstøtte for eksempelvis november og december 2016 vil kunne medføre justering i form af tillæg eller fratræk i den boligstøtte, der udbetales i januar og februar året efter i 2017. Den justering, der sker i januar eller februar 2017, indgår i efterreguleringen for forudgående års boligstøtte, dvs. for 2016.

Til nr. 4

Efter gældende regler kan Udbetaling Danmark fastsætte et andet beløb, såfremt udgiften til varme, varmt vand eller elforbrug i den pågældende kommune afviger fra de i loven anførte beløb. Udbetaling Danmarks afgørelser herom kan ikke påklages anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks mulighed for at fastsætte et andet beløb for varme, varmt vand eller elforbrug og det tilknyttede pkt. om, at afgørelsen ikke kan påklages, ophæves. Ophævelsen sker af regelforenklingshensyn, da bestemmelsen indeholder skønsmæssige elementer, og i øvrigt ikke har været anvendt i en længere årrække.

Der henvises til afsnit 2.4.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter gældende regler kan Udbetaling Danmark fastsætte et andet beløb, såfremt udgiften til vandafgift eller vandafledningsafgift i den pågældende kommune afviger fra de i loven anførte beløb. Udbetaling Danmarks afgørelser herom kan ikke påklages anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks mulighed for at fastsætte et andet beløb for vandafgift eller vandafledningsafgift og det tilknyttede pkt. om, at afgørelsen ikke kan påklages, ophæves. Ophævelsen sker af regelforenklingshensyn, da bestemmelsen indeholder skønsmæssige elementer, og i øvrigt ikke har været anvendt i en længere årrække.

Der henvises til afsnit 2.4.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter gældende regler kan grænsen for den årlige maksimale boligstøtte fraviges, når der i enkeltstående konkrete tilfælde efter Udbetaling Danmarks skøn foreligger helt særlige omstændigheder vedrørende støttemodtageres økonomiske forhold, der kan begrunde en højere boligstøtte. Udbetaling Danmarks afgørelse herom kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Ifølge lovforarbejderne er bestemmelsen en undtagelsesbestemmelse, der ikke kan anvendes efter generelle retningslinjer, men alene kan benyttes i konkrete sager af særlige enkeltstående, individuelt begrundede hensyn.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves af regelforenklingshensyn. Der henvises til afsnit 2.4.1. i de almindelige bemærkninger.

Ophævelsen foreslås at få virkning fremadrettet, således at de boligstøttemodtagere, der modtager en forhøjet boligstøtte i henhold til bestemmelsen fortsat kan modtage boligstøtte efter de hidtil gældende regler, jf. bemærkningerne til §5.

Til nr. 7

Efter gældende regler kan der ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 2.424 kr. (2003-tal), dvs. 3.180 kr. for boligydelse i 2013 og 2.976 kr. for boligsikring i 2013. Hvis en boligsikring- eller boligydelsesmodtager vil være berettiget til et tilskud mindre end minimumsbeløbet, udbetales dette ikke. Minimumsbeløbet er et årligt beløb og svarer til ca. 250 kr. pr. måned.

Det foreslås i et nyt stk. 2, at der kan ske udbetaling af boligstøtte på mindre end 2.424 kr. årligt (2003-tal), når størrelsen af beløbet skyldes en justering, der vedrører en tidligere måned.

Forslaget indebærer, at mindsteudbetalingsbeløbet kun kan tælle én gang, og at det kun er ved beregningen af boligstøtte for en given måned.

F.eks. en borger har fået beregnet en boligstøtte for marts på 500 kr., som er over mindsteudbetalingsgrænsen. I maj konstateres det via oplysninger fra indkomstregisteret med efterfølgende partshøring, at indkomsten var højere end antaget. Den korrekte boligstøtte for marts måned var under mindsteudbetalingsgrænsen. Dette betyder, at borgeren ikke skulle have haft udbetalt boligstøtte i marts og hele beløbet trækkes nu fra i maj måneds boligstøtten som følge af justering efter § 8 d. Boligstøtten for maj vil kunne udbetales, selv om udbetalingsbeløbet (boligstøtten for maj med fratræk boligstøtten fra marts) er mindre en mindsteudbetalingsgrænsen. Hvis boligstøtten for maj uden fratræk er under mindsteudbetalingsgrænsen, kan boligstøtte ikke udbetales for maj måned. Dog vil et eventuelt tillæg som følge af justering fra tidligere måned kunne udbetales i maj måned, uanset om beløbet er mindre end mindsteudbetalingsgrænsen.

Til nr. 8

Efter gældende regler kan der ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af lån, hvis det beregnede lånebeløb er mindre end 2.424 kr. (2003-tal). Hvis en boligsikring- eller boligydelsesmodtager vil være berettiget til et lån mindre end minimumsbeløb, udbetales dette ikke. Minimumsbeløbet er et årligt beløb og svarer til ca. 250 kr. pr. måned.

Det foreslås i et nyt stk. 2, at der kan ske udbetaling af boligstøtte på mindre end 2.424 kr. (2003), når beløbet skyldes en justering, der vedrører en tidligere måned.

Forslaget indebærer, at mindsteudbetalingsbeløbet kun kan tælle én gang, og at det kun er ved beregningen af boligstøtte for en given måned. Der henvises til bemærkningerne til nr. 7.

Til nr. 9

Efter gældende regler, skal der indgives en ny ansøgning, såfremt en tidligere ansøger, der i en periode (f.eks. på grund af for høj indkomst) har mistet retten til boligstøtte, på ny bliver berettiget hertil.

Det foreslås, at får boligstøttemodtageren ikke udbetalt boligstøtte i tre sammenhængende måneder som følge af indkomstændringer, som ikke skyldes ændring af husstandssammensætning, skal der ansøges om boligstøtte på ny efter stk. 1, for at opnå boligstøtte igen. Forslaget er en konsekvens af, at boligstøtten fremover beregnes månedsvis, og at der løbende hen over året kan genberegnes og justeres i boligstøtten på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Med en månedsvis beregning vil enkelte måneders indkomst slå mere ud i de enkelte måneder og for at undgå, at der hver gang skal ske nyansøgning foreslås det, at der først skal ansøges på ny, når der ikke har været udbetalt boligstøtte i tre måneder. Forslaget vedrører alene perioder, hvor den manglende udbetaling af boligstøtte skyldes ændring af husstandsindkomst, dog ikke hvis det skyldes ændring af husstandssammensætning. Forslaget ændrer således ikke ved, at der eksempelvis ved flytning til en anden lejlighed, skal indgives en ny ansøgning om boligstøtte, selv om boligtageren oppebærer boligstøtte i den lejlighed, vedkommende fraflytter.

Forslaget omfatter ikke de situationer, hvor den manglende udbetaling af boligstøtte skyldes modregning for tilbagebetaling af boligstøtte eller social pension.

Det foreslås endvidere, at når boligstøtteansøgningen indgives inden udgangen af den måned, der følger efter 1. pkt., kan boligstøtten udbetales fra starten af denne måned. Bestemmelsen indebærer, at hvis der er ansøgt om boligstøtte igen inden udløbet af den måned, der følger efter de 3 sammenhængende måneder uden udbetaling af boligstøtte, kan boligstøtten udbetales fra starten af denne måned.

Til nr. 10

Efter gældende regler er boligstøtteansøgeren forpligtet til efter anmodning at fremkomme med enhver oplysning, herunder fremlægge dokumenter, der har betydning for beregningen af boligstøtte.

Det foreslås, at dokumentation for husstandsindkomst, som udgangspunkt baseres på oplysninger fra indkomstregisteret. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der ved opgørelse af den aktuelle indkomst, jf. bemærkningerne til nr. 3, tages udgangspunkt i borgerens egne oplysninger, og at oplysningspligten fremover ikke omfatter oplysninger, der indberettes til indkomstregisteret. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.1.2. og 2.3.6.2. Der vil dog kunne opstå situationer, hvor oplysningerne fra indkomstregisteret åbenbart forekommer mangelfulde eller fejlbehæftede, og i den situation vil Udbetaling Danmark kunne anmode borgeren om yderligere dokumentation.

Til nr. 11

Efter gældende regler udbetales boligstøtte månedsvis forud. Udbetaling Danmark kan beslutte, at boligstøtte til en lejer skal udbetales til udlejeren. Bestemmelsen er fastsat i bekendtgørelse om udbetaling af boligstøtte. Dette kan f.eks. være hensigtsmæssigt, hvis der er tale om et større antal lejligheder i samme boligorganisationer, eller hvis borgere er udsættelsestruede og får administreret f.eks. kontanthjælpen af kommunen. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at boligstøtte udbetales månedsvis forud. Dette er en videreførelse af gældende regler i § 42, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte. Det foreslås endvidere, at er boligtageren lejer, kan Udbetaling Danmark udbetale boligstøtte helt eller delvist til udlejeren, eller udbetale boligstøtte til kommunen, hvis kommunen samtidig administrerer andre ydelser for boligstøttemodtageren. Dermed vil der være mulighed for, at Udbetaling Danmark i forbindelse med en parthøring af borgeren kan fortsætte sagsbehandlingen i forhold til udlejeren med meddelelse om størrelsen af boligstøtte (evt. delvis boligstøtte), og at udlejeren som følge heraf kan udsende girokort eller meddele PBS om den resterende huslejebetaling (husleje minus den foreløbige beregning af boligstøtte). Der vil alene være tale om en meddelelse, da selve udbetalingen først sker i slutningen af måneden. Det foreslå, at bestemmelsen ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Hvis borgeren på baggrund af parthøringen er uenig i boligstøtteberegningen, og borgeren får ændret boligstøtten, vil forskellen mellem den foreløbige boligstøtteberegning og den nye boligstøtteberegning blive udbetalt til borgeren direkte, og før huslejen er forfalden som udgangspunkt. Denne del af boligstøtten vil således ikke blive udbetalt til udlejeren.

Boligstøtte vil kunne udbetales direkte til både private udlejere og almene boligorganisationer, hvis der f.eks. er tale et større antal lejere i samme boligorganisation, eller borgere er udsættelsestruede og får administreret en ydelse af kommune.

Bestemmelsen indebærer også som noget nyt, at Udbetaling Danmark kan udbetale boligstøtten helt eller delvist til kommunen, hvis kommunen samtidig administrerer en anden ydelse for boligstøttemodtageren. Dette vil f.eks. kunne være samtidig administration af kontanthjælpen efter lov om aktiv socialpolitik, således at kommunen sikrer betalingen af huslejen.

Til nr. 12

Efter gældende regler i § 42, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte, kan ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte. Udbetaling Danmarks afgørelse efter regler, som er fastsat i medfør heraf, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Det foreslås, ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte. Udbetaling Danmarks afgørelse efter regler, som er fastsat i medfør heraf, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Bemyndigelsesbestemmelse er en videreførelse af gældende regler, som affattes i nyt stykke af regeltekniske hensyn. Bestemmelsen vil fortsat blive anvendt til at fastsætte regler om, at boligstøtte kan udbetales til andre end pensionisten eller førtidspensionisten, når pensionisten eller førtidspensionisten har husstandsfælleskab med andre, jf. § 2 og § 2 a, i lov om individuel boligstøtte, og at udlejeren ikke kan stille krav om vederlag for den administration, der påføres denne, når boligstøtte udbetales direkte til udlejere. Der henvises til bemærkningerne til nr. 11.

Til nr. 13

Efter gældende regler reguleres boligstøtten hver 1. januar på grundlag af de ændringer i beregningsgrundlaget, der er sket siden den sidst foretagne beregning. Det er fastsat i bekendtgørelse om opgørelse af indkomst til beregning af individuel boligstøtte, at opgørelsen som udgangspunkt sker på grundlag af den indkomst, der for hver enkelt er noteret af Udbetaling Danmark i boligstøttesagen den 1. december i året forud for boligstøtteåret. Afsnit 2.3.1.1. i de almindelige bemærkninger beskriver de gældende regler for årsomregningen af indtægtsgrundlaget nærmere.

Det foreslås, at boligstøtten hver 1. januar reguleres på grundlag af ændringer i beregningsgrundlaget i henhold til regler fastsat i medfør af den foreslåede ændring af § 8, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte, jf. bemærkningerne til nr. 2. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at boligstøtten med lovforslaget fremover beregnes månedsvis, og at det derfor er foreslået, der kan fastsættes regler om opgørelse af den aktuelle indkomst og dokumentation for husstandsindkomst, herunder ved ansøgning om boligstøtte, jf. bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 14

Efter gældende regler skal ansøgeren oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.

Det foreslås, at ansøgeren ikke skal oplyse Udbetaling Danmark om oplysninger om husstandsindkomst, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed. Oplysningspligten for oplysninger, der fremgår af indkomstregisteret og andre indkomstoplysninger bortfalder således med lovforslaget. Ansøgeren vil fortsat have oplysningspligt i forhold til alle andre oplysninger, herunder oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtte.

Til nr. 15

Efter gældende regler er en boligstøttemodtager berettiget til en omberegning og forhøjelse af boligstøtten, hvis der i løbet af året sker en indkomstnedgang på mindst 10.000 kr. på årsbasis beregnet for den resterende del af året i forhold til det hidtil benyttede indtægtsgrundlag. De 10.000 kr. reguleres ikke en gang årligt. Gældende regler indebærer, at f.eks. et indkomstfald på 1.000 kr. pr. måned fra 1. oktober vil medføre omberegning af boligstøtten fra denne dato, såfremt meddelelsen er indgivet rettidigt, idet der på årsbasis er tale om, at husstandsindkomsten er faldet med 12.000 kr. - uanset at det faktiske fald for støtteåret som helhed alene bliver 3.000 kr.

Det foreslås, at en boligstøttemodtager får ret til en omberegning af boligstøtten, såfremt der i løbet af året sker en nedgang i den husstandsindkomst, der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen, og denne indebærer, at husstandsindkomsten vil falde med mindst 800 kr. for en måned. Indkomstnedgangen behøver ikke at være varig og kan således vedrøre en enkelt måned. Der vil efter forslaget ikke ske en årlig regulering af de 800 kr. Beløbsgrænsen på 800 kr. betragtes som en udsvingsgrænse, idet der ses bort fra beløbet ved efterregulering, jf. bemærkningerne til nr. 22.

Til nr. 16

Efter gældende regler skal ansøgeren til brug for omberegning i løbet af året oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtte.

Det foreslås, at ansøgeren ikke skal have pligt til at oplyse Udbetaling Danmark om indkomstoplysninger, der fremgår af indkomstregisteret i forhold til omberegning, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed. Oplysningspligten for oplysninger, der fremgår af indkomstregisteret og andre indkomstoplysninger bortfalder således med lovforslaget, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed. Ansøgeren vil fortsat have oplysningspligt i forhold til alle andre oplysninger, herunder oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtte. Ansøgeren har dog fortsat ret til at give indkomstoplysninger til Udbetaling Danmark, således at borgeren kan få omberegnet boligstøtten på et tidligere tidspunkt, når betingelserne er opfyldt, og borgeren f.eks. ikke ønsker at afvente, at indkomstændringerne fremgår af indkomstregisteret, som typisk er 1-2 måneder forsinket.

Til nr. 17

Efter gældende regler skal boligstøtten omberegnes, såfremt der i løbet af året sker en forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst for året på mindst 18.800 kr. (2003-niveau) i forhold til den hidtil forventede indkomst for året. Der sker en årlig opregulering af beløbet, således at tallet for boligsikring for 2013 er 23.100 kr. og for boligydelse er 24.700 kr. Boligstøtten omregnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden. Husstandsindkomsten skal ved omberegningen fastsættes på grundlag af aktuelle indkomstforhold på omberegningstidspunktet opreguleret til årsbasis.

Det foreslås, at såfremt der i løbet af året sker en forhøjelse af den husstandsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen, og denne indebærer, at husstandsindkomsten bliver forhøjet med mindst 800 kr. for en måned, skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden, jf. dog § 8 d, stk. 4, i boligstøtteloven, hvorefter oplysninger fra indkomstregisteret fra en forudgående måned ikke medfører en omberegning.

Der vil efter forslaget ikke ske en årlig opregulering af de 800 kr. Med beløbsgrænsen på 800 kr. er der parallelitet i reglerne, således at beløbet er det samme i forhold til at medføre omberegning, uanset om der er tale om en forøgelse eller nedgang af husstandsindkomsten, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 14. Beløbsgrænsen på 800 kr. betragtes som en udsvingsgrænse, idet der ses bort fra beløbet ved efterregulering, jf. bemærkningerne til § 3, nr. 22.

Udgangspunktet for omberegning på baggrund af forhøjelse af den samlede husstandsindkomst er således ifølge forslaget, at borgeren selv oplyser om indkomstændringerne. Dette udelukker dog ikke, at Udbetalings Danmark af egen drift på baggrund af f.eks. oplysninger fra indkomstregisteret hører borgere med henblik på at fastslå, om boligstøtten skal omberegnes fremadrettet.

Til nr. 18

Efter gældende regler i § 46, stk. 5, skal der ske omberegning ved indkomststigninger som følge af, at støttemodtageren modtager et engangsbeløb, dvs. en indkomst, der ikke vedrører en bestemt periode i boligstøtteåret, forudsat at beløbet indgår i husstandsindkomsten. Omberegning sker fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden, og et eventuelt engangsbeløb anses som vedrørende årets resterende måneder, medmindre støttemodtageren kan dokumentere, at beløbet vedrører en kortere periode i boligstøtteåret.

Efter gældende regler i § 46, stk. 6, ses der ved omberegning bort fra feriepenge i den situation, hvor feriepenge på grund af jobskifte fra et job med løn under ferie bliver beskattet hos modtageren i boligstøtteåret uden at kunne udbetales i det pågældende år, det vil sige uden at der sker en lønnedgang i samme år som følge af afholdt ferie.

Det foreslås af regelforenklingshensyn, at begge regler ophæves. Dette betyder, at engangsbeløb vil indgå for den eller de måneder, hvor de udbetales i indkomstregisteret. For feriepenge betyder det, at feriepenge vil indgå for den eller de måneder, hvor de fremgår af indkomstregisteret. Der henvises til afsnit 2.3.1.2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 19 og 20

Der tale om konsekvensændringer som følge af ophævelse af § 46, stk. 5 og 6.

Til nr. 21

Efter gældende regler efterreguleres boligstøtte en gang årlig efter § 47 i boligstøtteloven. Ifølge praksis sker efterregulering på baggrund af slutlignet årsopgørelse og ved genoptagelse af årsopgørelse, sker der også en genoptagelse af efterreguleringen.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, der fastsætter, at Udbetaling Danmark årligt foretager en endelig efterregulering, jf. § 47 i boligstøtteloven af den månedlige boligstøtte for det forudgående kalenderår. Den endelige efterregulering sker baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret. Afgørelse om efterregulering kan ikke genoptages, som følge af, at afgørelse om årsopgørelsen genoptages, jf. dog stk. 3.

I stk. 2 foreslås, at hvis boligstøttemodtageren oplyser, at SKAT´s afgørelse om årsopgørelse er påklaget, kan endelig afgørelse om efterregulering ikke træffes, før klagesagen om årsopgørelsen er behandlet.

Tilbagebetalingskravet eller efterbetaling kan som udgangspunkt ikke fremsættes, før der foreligger en endelig afgørelse over den påklagede afgørelse over årsopgørelsen. Udbetaling Danmark har dog mulighed for på grund af en foreløbig årsopgørelse at kræve tilbagebetaling eller at efterbetale. Det er dog en forudsætning, at kravet er til en vis grad er sandsynliggjort, samt at der samtidig tages forbehold for senere regulering.

Det foreslå i stk. 3, at afgørelse om efterregulering dog kan genoptages, hvis en genoptagelse af årsopgørelsen medfører en ændring af den årlige indkomst for et husstandsmedlem på mindst 25.000 kr.

Til nr. 22

Efter gældende regler skal den for meget modtagne boligstøtte tilbagebetales i forbindelse med efterregulering, hvis den faktiske husstandsindkomst overstiger den efter § 8 beregnede husstandsindkomst med mindst 18.800 kr. (2003-niveau). Der sker en årlig opregulering af beløbet, således at tallet for boligsikring for 2013 er 23.100 kr. og for boligydelse er 24.700 kr. Beløbet svarer til beløbet for omberegning ved forhøjelse af den samlede i indkomst efter § 46 i boligstøtteloven. Der kan derimod ikke efterbetales for lidt udbetalt boligstøtte, selvom det efterfølgende måtte vise sig, at støttemodtageren på grund af lavere indkomst eller lignende ville have været berettiget til en højere støtte.

Det foreslås, at den for meget udbetalte boligstøtte skal tilbagebetales og for lidt udbetalte boligstøtte skal efterbetales, hvis den faktiske månedlige husstandsindkomst afviger fra husstandsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegningen. Bestemmelsen indebærer som noget nyt, at der kan ske efterbetaling af for lidt udbetalt boligstøtte, der skyldes ændring af husstandsindkomst, når det ikke skyldes ændring af husstandssammensætning. Det foreslå endvidere, at ændringer i husstandsindkomsten, der på grund af beløbets størrelse ikke har medført genberegning og justering efter § 8 d eller omberegning efter §§ 44 og 46 i boligstøtteloven indgår i efterregulering. I efterreguleringen indgår også genberegning og justering, der er foretaget hen over kalenderåret, men som vedrører det boligstøtteår, der efterreguleres for, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Det foreslås endvidere, at tilbagebetaling og efterbetaling efter 1.-2. pkt. skal ske, uanset om boligstøttemodtageren har givet oplysning om ændringerne i husstandsindkomsten i løbet af året. Dette indebærer også, at hvis boligstøttemodtagere i løbet af året har opfyldt sin oplysningspligt i forhold til oplysninger, der ikke fremgår af indkomstregisteret, men disse ikke har indgået i boligstøtteberegning, skal boligstøttemodtageren tilbagebetale eller have efterbetalt boligstøtte ved efterreguleringen. Dette gælder kun for indkomstoplysninger, da indkomstændringer med dette lovforslag foreslås at blive efterreguleret symmetrisk.

Til nr. 23

Efter gældende regler medfører ændringer i husstandens formue ikke ændringer i formuetillægget efter § 8, stk. 6, jf. § 8 a, i boligstøtteloven eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 i forhold til efterregulering.

Det foreslås, at ændringer i husstandens formue ikke medfører ændringer i formuetillægget, tilbagebetaling eller efterbetalinger efter stk. 1 i forhold til efterregulering. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at der med lovforslaget indføres en efterbetaling af for lidt modtagen boligstøtte, jf. bemærkningerne til nr. 22. Det præciseres i forslaget, at efterbetalingen ikke finder anvendelse for ændringer i formue ved efterreguleringen.

Til nr. 24

Efter gældende regler i § 47, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte, skal der ikke ske tilbagebetaling af boligstøtte efter § 47, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, såfremt ansøgeren godtgør at have givet Udbetaling Danmark meddelelse om indkomstændringer ud over 18.800 kr. (2003-niveau).

Efter gældende regler i § 47, stk. 5, i lov om individuel boligstøtte, gælder, at såfremt støttemodtageren ikke i løbet af året har givet meddelelse om indkomstændringer, anses disse som vedrørende hele året. For støttemodtagere, der kun har modtaget boligstøtte i en del af året, skal der foretages en periodemæssig opdeling, såfremt støttemodtageren kan dokumentere, at indkomsten alene vedrører den del af året, hvor støttemodtageren ikke har modtaget boligstøtte. Periodemæssig opdeling foretages endvidere, hvis boligstøttemodtageren inden for et år har modtaget boligstøtte til flere boliger.

Efter gældende regler i § 47, stk. 6, i lov om individuel boligstøtte, gælder, at såfremt støttemodtageren i løbet af året har givet meddelelse om en indkomstnedgang, der har givet anledning til omberegning, eller givet meddelelse om en indkomststigning, foretages der ved opgørelse af tilbagebetalingens størrelse en periodemæssig opdeling af året.

Det foreslås, at alle 3 stykker ophæves. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at boligstøttemodtageren ikke længere har oplysningspligt vedrørende oplysninger der fremgår af indkomstregisteret, jf. bemærkningerne til nr. 14. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at boligstøtte med lovforslaget beregnes månedsvis, og der derfor sker en periodeopdeling for hver måned, jf. bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 25

Efter gældende regler kan Udbetaling Danmark ikke kræve tilbagebetaling, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør mindre end 816 kr. (2003-niveau), hvis kravet vedrører fravigelse af husstandsindkomst efter § 47, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte. Der sker en årlig opregulering af beløbet, således at tallet for boligsikring for 2013 er 1008 kr. og for boligydelse er 1068 kr. Udbetaling Danmark kan undlade at kræve tilbagebetaling, hvis tilbagebetalingskravet beror på forhold efter § 47, stk. 7, om at ansøgeren har undladt at give meddelelse om andre oplysninger end indkomstoplysninger eller ansøgeren mod bedre vidende uberettiget har oppebåret boligstøtte, hvis beløbet er mindre end 816 kr. (2003-niveau).

Det foreslås, at Udbetaling Danmark ikke kan kræve tilbagebetaling efter stk. 1 eller 3, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår samlet udgør mindre end 250 kr. Udbetaling Danmark kan ikke efterbetale beløb efter stk. 1, hvis den samlede efterbetaling for et kalenderår er mindre end 250 kr. Forslaget indebærer, at beløbet for tilbagebetaling bliver mindre end i dag, og at beløbet gælder tilsvarende for efterbetaling, som er indført med dette lovforslag. Bestemmelsen er fastsat ud fra administrative hensyn, således at der ikke skal ske tilbagebetaling og efterbetaling ved efterregulering for relativt mindre beløb. Forslaget indebærer samtidig, at Udbetaling Danmark ikke længere i nogen tilfælde kan kræve tilbagebetaling, når beløbet er under 250 kr. Forslaget betyder endvidere, at hvis en borger har haft flere boligstøtteperioder i et kalenderår, f.eks. på grund af flytning, vil det være det samlede krav for alle perioderne i kalenderåret, der ikke må være mindre end 250 kr.

Til nr. 26

Efter gældende regler skal indkomstforøgelsen i de tilfælde, hvor husstandsindkomsten forøges med tilbagevirkende kraft efter § 39, stk. 4, i lov om social pension eller § 38, stk. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., indgå ved omberegning og efterregulering efter §§ 46 og 47 i boligstøtteloven, uanset om ansøgeren har tilsidesat sin oplysningspligt.

Det foreslås, at i tilfælde hvor husstandsindkomsten forøges eller reduceres efter § 39 b om efterregulering i lov om social pension eller § 38 a i lov om højeste, mellemste forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. skal indkomstændringen indgå ved omberegning og efterregulering efter §§ 44, 46, 46 b og 47 i boligstøtteloven i det år, hvor indkomsten er skattepligtig. Efterregulering af boligstøtte efter § 47 kan først ske efter efterreguleringen af pension efter § 39 b om efterregulering i lov om social pension eller § 38 a i lov om højeste, mellemste forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

I stk. 2 foreslås det, at ændring af indkomst fordeles ligeligt på kalendermånederne, hvis beskatningen sker i det forudgående år, medmindre det dokumenteres, at indkomsten vedrører en afgrænset periode.

Til nr. 27

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, § 47, stk. 7, bliver til § 47, stk. 3, som følge af ophævelserne af § 47, stk. 2, og 4-6.

Til nr. 28

Det er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af § 72, stk. 1, nr. 21 og 23, hvormed § 72, stk. 1, nr. 23, bliver til § 72, stk. 1, nr. 21, jf. bemærkningerne til nr. 29.

Til nr. 29

Efter gældende regler i § 72, stk. 1, nr. 21, i boligstøtteloven reguleres grænsen for indkomststigning på 18.800 kr. der fører til omberegning eller efterregulering, jf. §§ 46, stk. 2, og 47, stk. 1, i boligstøtteloven en gang årligt.

Efter gældende regler i § 72, stk. 1, nr. 22, i boligstøtteloven reguleres minimumsbeløbet for tilbagebetaling af boligstøtte på 816 kr., jf. 47, stk. 8, i boligstøtteloven en gang årligt.

Det foreslås, at § 72, stk. 1, nr. 21 og 22, ophæves, hvormed § 72, stk. 1, nr. 23, bliver til § 72, stk. 1, nr. 21. Forslaget en konsekvens af ændring af § 46, stk. 2, og § 47, stk. 1 og 8, jf. bemærkningerne til nr. 16, 21 og 25.

Til nr. 30-34

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ophævelse af § 72, stk. 1, nr. 21 og 22, hvormed § 72, stk. 1, nr. 23, bliver til § 72, stk. 1, nr. 21, jf. bemærkningerne til nr. 29.

Til nr. 35

Der tale om konsekvensændring som følge af ophævelse af § 10, stk. 2, 2. og 3. pkt., og § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., og § 23, stk. 4, jf. bemærkningerne til nr. 4-6. Der henvises endvidere til bemærkningerne til nr. 11. Herefter vil afgørelser i medfør af § 42, stk. 2 og 5, være omfattet af bestemmelsen om, at de ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Til nr. 36

Der er tale om konsekvensændring som følge af ophævelsen af § 23, stk. 4, jf. bemærkningerne til nr. 6.

Til § 4

Efter gældende regler i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag nedsættes det særlige børnetilskud til en modtager af folkepension, som har barnet hos sig, når indtægtsgrundlaget overstiger det beløb, hvormed pensionstillægget bortfalder. Indtægtsgrundlaget for nedsættelse af det særlige børnetilskud opgøres efter § 29 i lov om social pension, som indeholder reglerne for opgørelse af indtægtsgrundlaget for nedsættelse af pensionstillægget.

Det følger af de foreslåede ændringer af § 29 i lov om social pension, at indtægtsgrundlaget for nedsættelse af det særlige børnetilskud til folkepensionister (herunder indsatte til afsoning) vil blive fastsat på grundlag af forskudsopgørelsen, eller den registrerede indkomst, hvis denne overstiger forskudsopgørelsen. Den registrerede indkomst er summen af indkomsten i kalenderåret ifølge indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og øvrige indkomster i kalenderåret ifølge forskudsopgørelsen. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Efter gældende regler fastsættes det særlige børnetilskud hver 1. januar på grundlag af den således opgjorte indtægt (årsomregning). Derudover omregnes det særlige børnetilskud i løbet af året, hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af det særlige børnetilskuds størrelse. Omregning foretages ligeledes, hvis de personlige forhold, som har betydning for det særlige børnetilskuds størrelse, ændres.

Efter gældende regler sker omregning med virkning fra den 1. i kvartalet efter, at Udbetaling Danmark har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Hvis oplysning om ændringer, der medfører forhøjelse af de særlige børnetilskud, modtages af Udbetaling Danmark senere end tidspunktet for ændringen, omregnes det særlige børnetilskud med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode på 3 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne.

De gældende regler for omregning svarer til de gældende regler for omregning af pension i løbet af året.

Det følger af de foreslåede ændringer af § 39 i lov om social pension, at pension med forslaget vil blive omregnet, hvis ændringer i indtægtsgrundlaget medfører ændringer i pensionen. For at opretholde paralleliteten mellem indtægtsregulering af henholdsvis social pension og særligt børnetilskud foreslås det, at særligt børnetilskud fastsættes hvert kvartal på grundlag af den opgjorte indtægt, jf. forslaget § 4, nr. 1. Dette svarer til, at det særlige børnetilskud vil blive omregnet, hvis ændringer i indtægtsgrundlaget medfører ændring i det særlige børnetilskud.

Som konsekvens af forslaget vil årsomregningen af det særlige børnetilskud ikke længere have en særskilt status, idet det særlige børnetilskud fastsættes hvert kvartal.

Som konsekvens af forslag følger det endvidere, at reglerne om omregning som følge af ændringer i indtægtsgrundlaget ophæves som overflødige, jf. forslagets § 4, nr. 2. En følge heraf er, at reglen om, at det særlige børnetilskud kan omregnes med tilbagevirkende kraft for op til 3 måneder, fremover alene har relevans for ændringer i de personlige forhold, der har betydning for det særlige børnetilskuds størrelse.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2015 med den undtagelse, der følger af stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at § 3 træder i kraft den 1. januar 2016.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 12, om efterregulering, første gang finder anvendelse for pension udbetalt for 2015.

Det foreslås i stk. 4, at § 2, nr. 5, om efterregulering, første gang finder anvendelse for pension udbetalt for 2015.

Det foreslås i stk. 5, at §§ 1, 2 og 4 ikke finder anvendelse for oplysninger, som Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen modtager om ændringer, der ville have medført en omregning af pensionen eller det særlige børnebidrag i 2014 efter de hidtil gældende regler. For sådanne oplysninger gælder, at pensionen og det særlige børnebidrag i 2014 omregnes efter de hidtil gældende regler. Efter de gældende bestemmelser omregnes pensionen med tilbagevirkende kraft, hvis dette medfører en forhøjelse af pensionen, men højst for en periode på 6 måneder fra modtagelse af oplysningerne.

I stk. 6 foreslås det, § 3, nr. 6, ikke finder anvendelse for sådanne boligstøttemodtagere, der før lovens ikrafttræden modtager en højere boligstøtte. Boligstøttemodtagere, der før lovens ikrafttræden har modtaget en højere boligstøtte efter § 23, stk. 4, og fortsat modtager højere boligstøtte den 1. januar 2016 er omfattet af den hidtil gældende regel. Ophævelsen foreslås således at få virkning fremadrettet, således at de boligstøttemodtager, der modtager en forhøjet boligstøtte fortsat kan modtage boligstøtte efter den hidtil gældende regel.

Det foreslås i stk. 7, at § 3, nr. 12, om omberegning hver 1. januar finder første gang anvendelse for omberegning den 1. januar 2017. For omberegning den 1. januar 2016 finder de hidtil gældende regler for omberegning pr. 1. januar, jf. § 43, stk. 1, i lov om individuel boligstøtte, anvendelse, hvorefter der i løbet af januar eller februar 2016 på grundlag af forskudsopgørelse for 2016 dannes en opdeling af indkomsten. Indkomsten opdeles i indkomst ifølge lov om et indkomstregister, der skal genberegnes, jf. § 8 d som affattet i § 3, nr. 3, i denne lov, og indkomst, der ikke fremgår af indkomstregisteret. Borgeren vil modtage oplysninger i januar eller februar 2016 om, at indkomsten er blevet opdelt, og hvilken del af indkomsten, der vil danne grundlag for en genberegning. Genberegning for den boligstøtte, der er udbetalt i januar 2016 vil ske i boligstøtten for marts 2016.

I stk. 8 foreslås det, at § 3, nr. 21-26, om efterregulering af boligstøtte mv. finder første gang anvendelse for boligstøtte, der er udbetalt i 2016. Bestemmelsen indebærer bl.a., at efterregulering i 2016 af boligstøtte udbetalt i 2015 vil ske efter de hidtil gældende regler.

Det foreslå i stk. 9, at der kan ske en efterbetaling af boligstøtte ved efterregulering af boligstøtte i 2016 for kalenderåret 2015 som følge af efterregulering af pension efter § 39 b i lov om social pension, eller § 38 a i lov om højeste, mellemste forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., hvis den samlede efterbetaling af boligstøtte er mindst 250 kr.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov