Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 64 efter afgivelse af betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 64 efter afgivelse af betænkning

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 64 besvaret under den fornyede udvalgsbehandling

Bilag 2

Udkast til revideret regnskabsreglement

Bilaget er optrykt efter ønske fra V, DF, LA og KF.

Ad L 64 - opfølgning på samråd den 5. februar 2014

Som jeg tilkendegav på samrådet den 5. februar 2014, skal jeg hermed følge op i forhold til regnskabsreglementet for Post Danmark A/S.

Jeg foreslog på samrådet, at hele § 4 i regnskabsreglementet erstattes af ordlyden i postdirektivets artikel 14, som jeg læste op fra. Jeg vedlægger et udkast til revideret reglement, hvor artikel 14 er gengivet i sin helhed, hvad angår de relevante punkter 2 - 4, der nu udgør § 4, stk. 1-3 i udkastet til regnskabsreglement. Hertil kommer regler for kalkulation af omkostninger for B-breve op til 50 gram, som i udkastet er placeret i § 4, stk. 4. Denne bestemmelse kan vi ikke undvære, da den er en nødvendig følge af postloven.

Reglementet vil have virkning fra regnskabsåret 2014.

Jeg vedlægger desuden til orientering en konsolideret udgave af EU's postdirektiv, idet jeg henviser til artikel 14 på side 14/15.

Hvad angår min invitation til udvalgsmedlemmerne om at deltage i en teknisk gennemgang ved kammeradvokaten af bl.a. Højesterets dom fra 2013, forstod jeg, at der i lyset af min tilkendegivelse om ændring af regnskabsreglementet ikke var ønske herom. Tilbuddet står dog stadig ved magt, hvis udvalget skulle ønske det på et senere tidspunkt.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Regnskabsreglement for Post Danmark A/S

(Udkast af 5. februar 2014)

§ 1. I medfør af § 15 og § 18, stk. 7 i postlov nr. 1536 af 21. december 2010 og pkt. 10 i den individuelle tilladelse for Post Danmark A/S fastsættes nærværende regnskabsreglement for Post Danmark A/S (i det følgende "Post Danmark").

§ 2. Formålet med regnskabsregle-mentet er at sikre, at Post Danmark, der er udpeget som befordringspligtig postvirksomhed, overholder bestemmel-serne om regnskabsmæssige forhold i Europa-parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/67/EF af 15. december 1997, direktiv nr. 2002/39/EF af 10. juni 2002 og direktiv nr. 2008/6/EF af 20. februar 2008 (postdirektivet).

§ 3. Post Danmark skal sikre, at der foretages en tilstrækkelig detaljeret dataregistrering, således at Post Danmarks regnskabssystemer og sta-tistiksystemer til enhver tid kan danne grundlag for de i § 4 nævnte produktøkonomiopgørelser.

§ 4. Post Danmark udarbejder i de

interne regnskabssystemer adskilte opgørelser, der gør det muligt at sondre klart mellem på den ene side tjenester og produkter, der er omfattet af befordringspligten, og på den anden side tjenester og produkter, som ikke er det.

Denne regnskabsmæssige adskillelse

anvendes, når nettoomkostningerne ved at opfylde befordringspligten beregnes. Sådanne interne regnskabssystemer baseres på anvendelse af ensartede og objektivt begrundede principper for produktøkonomiopgørelser.

Stk 2: De i stk. 1 nævnte regnskabssystemer skal fordele omkostningerne

på følgende måde, jf. dog stk. 3:

a) når det er muligt, henføres omkostninger direkte til en særlig tjeneste eller et særligt produkt

b) fællesomkostninger, dvs. omkostninger, som ikke kan henføres

direkte til en særlig tjeneste eller et særligt produkt, fordeles således:

i) fællesomkostningerne fordeles så vidt muligt på grundlag af en

direkte analyse af omkostningernes oprindelse

ii) er det ikke muligt at foretage en direkte analyse, henføres fællesomkostningerne på grundlag af en indirekte sammenkædning med en anden omkostningskategori eller gruppe af omkostningskategorier, for hvilken der kan foretages en direkte henføring eller kontering; en sådan indirekte sammenkædning skal bygge på sammenlignelige omkostningsstrukturer

iii) kan der hverken findes en direkte eller indirekte metode til omkostningsfordeling, skal omkostningskategorierne fordeles på

grundlag af en generel fordelingsnøgle, som beregnes ved at anvende forholdet mellem alle direkte eller indirekte henførte eller fordelte omkostninger vedrørende hver enkelt tjeneste, der er omfattet af befordringspligten, på den ene side, og de andre tjenester på den anden side

iv) fællesomkostninger, der er nødvendige for at levere både tjenester,

der er omfattet af befordringspligten, og tjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten, fordeles på passende måde; der skal anvendes samme omkostningsfaktorer på henholdsvis tjenester, der er omfattet af befordringspligten, og tjenester, der ikke

er omfattet af befordringspligten.

Stk. 3. Andre omkostningsfordelingssystemer må kun anvendes, hvis de er forenelige med stk. 1 og er godkendt af Trafikstyrelsen. Kommissionen underrettes, før de tages i anvendelse.

Stk. 4. Af hensyn til Trafikstyrelsens godkendelse af taksterne for frimærke-frankerede B-breve, jf. postlovens § 15, stk. 4 og den individuelle tilladelse for Post Danmark A/S pkt. 3, skal kalkulationssystemet indrettes således, at det er muligt at udarbejde en opgørelse over omkostningerne ved indenlandske, frimærkefrankerede B-breve op til 50 g.

§ 5. En statsautoriseret revisor skal i tilknytning til regnskabsaflæggelsen afgive en erklæring om,

at regnskaberne er forenelige med et af de omkostningsfordelingssystemer,

der er nævnt i § 4.

Stk. 2. Erklæringen efter stk. 1 skal indsendes til Trafikstyrelsen og være offentligt tilgængelig på Post Danmarks hjemmeside.

Stk. 3. Produktøkonomiopgørelser visende den samlede produktøkonomi for henholdsvis tjenester omfattet af befordringspligten og tjenester der ikke er omfattet af befordringspligten skal indsendes til Trafikstyrelsen. Produkt-økonomiopgørelser på hovedområde-niveau skal i aggregeret form være offentligt tilgængelig på Post Danmarks hjemmeside. Ved offentliggørelsen rede-gøres for eventuelle væsentlige ænd-ringer i principperne for produkt-økonomiopgørelserne og for årsagerne hertil samt for de virkninger, ændringerne har på produkt-økonomiopgørelserne for de to hovedområder.

§ 6. Post Danmark stiller efter an-modning enhver oplysning om systemer og data fortroligt til rådighed for Trafikstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Europa-Kommis-sionen.

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

?B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 97/67/EF

af 15. december 1997

om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af

disse tjenesters kvalitet

(EFT L 15 af 21.1.1998, s. 14)

Ændret ved:

Tidende

nr. side dato

?M1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/39/EF af 10. juni 2002 L 176 21 5.7.2002

?M2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29.

september 2003

L 284 1 31.10.2003

?M3 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 L 52 3 27.2.2008

1997L0067 - DA- 27.02.2008 - 003.001- 1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 97/67/EF

af 15. december 1997

om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for

posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

særlig artikel 57, stk. 2, artikel 66 og 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),

under henvisning til Europa-Parlamentets beslutning af 22. januar 1993

om grønbogen om udvikling af det indre marked for posttjenester (4),

under henvisning til Rådets resolution af 7. februar 1994 om udvikling

af Fællesskabets posttjenester (5),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B (6), på grundlag

af Forligsudvalgets fælles udkast af 7. november 1997, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Der bør vedtages foranstaltninger med henblik på oprettelse af det

indre marked i overensstemmelse med traktatens artikel 7A; det

indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri

bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;

(2) oprettelsen af det indre marked i postsektoren er ubetinget vigtig

for den økonomiske og sociale samhørighed i Fællesskabet,

eftersom posttjenesterne er et afgørende redskab for kommunikation

og samhandel;

(3) Kommissionen forelagde den 11. juni 1992en grønbog om udvikling

af det indre marked for posttjenester og den 2. juni 1993 en

meddelelse om retningslinjer for udvikling af Fællesskabets posttjenester;

(4) Kommissionen har gennemført en omfattende offentlig høring om

de aspekter af posttjenesterne, der er af fællesskabsinteresse, og

har modtaget bidrag fra de berørte parter i postsektoren;

(5) det nuværende omfang af befordringspligten samt vilkårene for

opfyldelsen af den varierer betydeligt mellem medlemsstaterne;

specielt er kvaliteten meget uensartet;

(6) grænseoverskridende postbefordring lever ikke i alle tilfælde op

til brugernes og de europæiske borgeres forventninger, og kvali-

?B

1997L0067 - DA- 27.02.2008 - 003.001- 2

(1) EFT C 322 af 2. 12. 1995, s. 22, og EFT C 300 af 10. 10. 1996, s. 22.

(2) EFT C 174 af 17. 6. 1996, s. 41.

(3) EFT C 337 af 11. 11. 1996, s. 28.

(4) EFT C 42 af 15. 2. 1993, s. 240.

(5) EFT C 48 af 16. 2. 1994, s. 3.

(6) Europa-Parlamentets udtalelse af 9. maj 1996 (EFT C 152 af 27. 5. 1996,

s. 20), Rådets fælles holdning af 29. april 1997 (EFT C 188 af 19. 6. 1997,

s. 9) og Europa-Parlamentets afgørelse af 16. september 1997 (EFT C 304 af

6. 10. 1997, s. 34), Europa-Parlamentets afgørelse af 19. november 1997 og

Rådets afgørelse af 1. december 1997.

teten af den grænseoverskridende postbefordring i Fællesskabet er

utilfredsstillende i dag;

(7) de konstaterede forskelle i postsektoren har væsentlige konsekvenser

for de erhvervssektorer, der er særlig afhængige af posttjenesterne,

og de hæmmer den indre samhørighed i Fællesskabet,

idet de regioner, hvor postbefordringen ikke er af en tilfredsstillende

kvalitet, er dårligere stillet med hensyn til både brevtjenesterne

og varedistributionen;

(8) for at garantere retten til fri udveksling af tjenesteydelser i postsektoren

i hele Fællesskabet under skyldig hensyntagen til de

befordringspligtige virksomheders forpligtelser og rettigheder er

der behov for foranstaltninger, der tager sigte på en gradvis og

kontrolleret åbning af markedet, og det er nødvendigt at sikre en

rimelig balance i anvendelsen af disse foranstaltninger;

(9) dermed er der også behov for en indsats på fællesskabsplan, som

tager sigte på en mere omfattende harmonisering af vilkårene i

postsektoren, og der bør derfor fastsættes fælles regler;

(10) i overensstemmelse med nærhedsprincippet bør der på fællesskabsplan

vedtages en række generelle principper, mens fastsættelsen

af de nærmere procedurer bør overlades til medlemsstaterne,

så de frit kan vælge den struktur, der er bedst egnet til

netop deres forhold;

(11) det er vigtigt, at der på fællesskabsplan garanteres en befordringspligt,

som omfatter et vist minimum af tjenester af en nærmere

fastlagt kvalitet, der i alle medlemsstater skal tilbydes til en for

alle brugere overkommelig pris, uanset hvor i Fællesskabet de

befinder sig;

(12) formålet med befordringspligten er at give alle brugere let adgang

til postnettet, især ved at tilbyde tilstrækkelig mange faste

indsamlingssteder og sikre tilfredsstillende vilkår med hensyn til

hyppigheden af indsamling og omdeling af post; et grundlæggende

krav til befordringspligten er driftssikkerhed, samtidig

med at en tilpasning til brugernes behov fortsat skal være

mulig, og disse skal garanteres en passende og ikke-diskriminerende

behandling;

(13) befordringspligten bør omfatte både den indenlandske og den

grænseoverskridende postbefordring;

(14) brugerne skal have fyldestgørende information om udbuddet af

tjenester, vilkårene for deres levering og anvendelse, kvaliteten af

den leverede tjeneste samt taksterne;

(15) dette direktivs bestemmelser om befordringspligten udelukker

ikke de befordringspligtige virksomheder fra at forhandle individuelle

kontrakter med kunderne;

(16) for at befordringspligten kan opfyldes på bæredygtige økonomiske

vilkår, synes det berettiget at opretholde eneretten på

bestemte tjenester, for så vidt det ikke strider mod traktatens

bestemmelser eller mod anvendelsen af konkurrencereglerne; liberaliseringsprocessen

bør ikke være til hinder for, at visse gratis

tjenesteydelser, som medlemsstaterne har indført for blinde og

svagtseende, fortsat kan leveres;

(17) brevforsendelser, der vejer 350 g og derover, udgør under 2 % af

den mængde brevpost, postvæsenerne befordrer, og under 3 % af

deres indtægter; priskriteriet (fem gange grundtaksten) vil gøre

det lettere at adskille de tjenester, der er omfattet af eneret, fra

den liberaliserede kurer- og eksprestjeneste;

(18) den afgørende forskel mellem ekspresforsendelser og forsendelser,

der er omfattet af befordringspligt, er den ekstra fordel,

som eksprestjenesten giver (uanset i hvilken form), og som

kunderne lægger vægt på, og denne ekstra fordel måles mest

?B

1997L0067 - DA- 27.02.2008 - 003.001- 3

effektivt ved den overtakst, kunderne er rede til at betale, uden at

dette dog må medføre en overskridelse af prisgrænsen på eneretsområdet,

som skal overholdes;

(19) det er rimeligt i en overgangsperiode fortsat at give mulighed for,

at adresserede reklameforsendelser og grænseoverskridende post

kan være omfattet af eneret inden for de fastsatte pris- og vægtgrænser;

som et yderligere skridt hen imod gennemførelsen af det

indre marked for posttjenester bør Europa-Parlamentet og Rådet

senest den 1. januar 2000 på grundlag af et forslag fra Kommissionen

efter en fornyet gennemgang af sektoren træffe afgørelse

om yderligere gradvis og kontrolleret liberalisering af postmarkedet,

især med henblik på liberalisering af grænseoverskridende

post og adresserede reklameforsendelser, samt om fornyet

gennemgang af pris- og vægtgrænserne;

(20) medlemsstaterne kan af hensyn til den offentlige orden og den

offentlige sikkerhed have en legitim interesse i at overdrage

opstillingen på offentlige steder af postkasser, der er beregnet

til at modtage postforsendelser, til en eller flere enheder, som

medlemsstaterne selv udpeger; de kan ud fra samme hensyn

selv udpege den eller de enheder, der har ret til at udstede

frimærker med angivelse af oprindelseslandet, samt de enheder,

der er ansvarlige for postforkyndelse som led i retlige eller administrative

procedurer i henhold til deres nationale lovgivning; de

kan også angive deres medlemskab af Den Europæiske Union

ved at anvende symbolet med de tolv stjerner;

(21) nye tjenester (i forhold til de traditionelle) og dokumentudveksling

er ikke omfattet af befordringspligten, og der er derfor ingen

begrundelse for at give de befordringspligtige virksomheder

eneret til disse tjenester, det samme gælder for ekspedition af

egen post (det forhold, at en fysisk eller juridisk person, som

er ophavsmand til forsendelser, selv varetager posttjenesten,

eller at indsamlingen eller transporten af disse forsendelser varetages

af en tredjemand, der udelukkende handler på vegne af

denne person), eftersom dette ikke kan kategoriseres som en

tjeneste;

(22) medlemsstaterne bør på deres område have mulighed for ved

passende tilladelsesprocedurer at regulere varetagelsen af de posttjenester,

som de befordringspligtige virksomheder ikke har

eneret til; de pågældende procedurer skal være gennemsigtige,

ikke-diskriminerende, stå i et rimeligt forhold til formålet og

være baseret på objektive kriterier;

(23) medlemsstaterne bør have mulighed for at gøre udstedelsen af

tilladelser betinget af befordringspligt eller økonomiske bidrag

til en udligningsfond, der har til formål at yde de befordringspligtige

virksomheder kompensation for urimelige økonomiske

byrder, der måtte være forbundet med denne pligt; medlemsstaterne

bør have mulighed for at indsætte krav i tilladelserne om, at

de aktiviteter, tilladelsen omfatter, ikke må krænke de eksklusive

eller særlige rettigheder, som er tildelt de befordringspligtige virksomheder

for de posttjenester, der er omfattet af eneret; i det

omfang området for adresserede reklameforsendelser liberaliseres,

kan der i kontroløjemed indføres et system til identificering af

sådanne forsendelser;

(24) der bør vedtages de foranstaltninger, som er nødvendige for at

harmonisere de tilladelsesprocedurer, medlemsstaterne fastsætter

for levering af posttjenester, der ikke er omfattet af eneret, til

offentligheden på forretningsmæssige vilkår;

(25) skulle det blive nødvendigt, vedtages der foranstaltninger for at

sikre, at vilkårene for adgang til det offentlige postnet i medlemsstaterne

er gennemsigtige og ikke-diskriminerende;

?B

1997L0067 - DA- 27.02.2008 - 003.001- 4

(26) for at sikre en forsvarlig forvaltning af befordringspligten og

undgå konkurrenceforvridning bør de takster, der gælder for de

tjenester, der er omfattet af befordringspligten, være objektive,

gennemsigtige og ikke-diskriminerende og stå i forhold til

omkostningerne;

(27) vederlaget for grænseoverskridende postbefordring inden for

Fællesskabet bør, uden at der berører de minimumsforpligtelser,

der fremgår af Verdenspostforeningens bestemmelser, dække

omdelingsomkostningerne for den befordringspligtige virksomhed

i modtagerlandet; dette vederlag bør også fungere som et incitament

til at forbedre eller opretholde kvalitetsniveauet i den grænseoverskridende

postbefordring ved fastsættelse af kvalitetsmål;

dette berettiger, at der indføres passende ordninger, som sikrer

en rimelig dækning af omkostningerne og har specifik tilknytning

til tjenestens kvalitet;

(28) regnskabsmæssig adskillelse af de tjenester, der er omfattet af

eneret, og de tjenester, der ikke er omfattet heraf, er nødvendig

for at få et tilstrækkeligt klart overblik over de reelle omkostninger

ved de forskellige tjenester og for at undgå, at krydssubsidiering

fra tjenester, der er omfattet af eneret, til tjenester, der

ikke er omfattet heraf, skader konkurrencen inden for sidstnævnte

tjenester;

(29) for at sikre, at principperne i de foregående tre betragtninger

overholdes, bør de befordringspligtige virksomheder inden for

en rimelig frist indføre omkostningsfordelingssystemer, som kan

kontrolleres uafhængigt, og hvor omkostningerne så nøjagtigt

som muligt kan henføres til de enkelte tjenester på grundlag af

gennemsigtige procedurer; dette kan f.eks. ske ved at gennemføre

princippet om fuld omkostningsfordeling; er der reelt fri konkurrence,

kan sådanne omkostningsfordelingssystemer være unødvendige;

(30) der bør tages hensyn til brugerne, som har krav på posttjenester

af høj kvalitet; det bør derfor tilstræbes at forbedre og højne

kvaliteten af de tjenester, der leveres i hele Fællesskabet; denne

kvalitetsforbedring kræver, at medlemsstaterne fastsætter standarder,

som de befordringspligtige virksomheder skal opfylde

eller overgå for de tjenesteydelser, der er omfattet af befordringspligten;

(31) den servicekvalitet, brugerne forventer, er et væsentligt aspekt

ved den leverede tjenesteydelse; i brugernes interesse bør standarderne

for evaluering af denne servicekvalitet og de kvalitetsniveauer,

der faktisk nås, offentliggøres; for at kunne vurdere, om

kvaliteten bliver mere ensartet på fællesskabsplan, er det nødvendigt,

at der findes harmoniserede standarder for posttjenesternes

kvalitet og en fælles metodik i målemetoderne;

(32) medlemsstaterne bør fastsætte nationale kvalitetsstandarder, der er

i overensstemmelse med de kvalitetsstandarder, der gælder på

fællesskabsplan; kvalitetsstandarderne for grænseoverskridende

postbefordring i Fællesskabet, som kræver fælles medvirken af

mindst to befordringspligtige virksomheder fra to forskellige

medlemsstater, bør fastsættes på fællesskabsplan;

(33) der bør regelmæssigt foretages en uafhængig kontrol på et harmoniseret

grundlag af overholdelsen af disse standarder, brugerne

har krav på at blive underrettet om resultaterne af denne

kontrol, og medlemsstaterne bør sikre sig, at der gribes ind,

hvis resultaterne viser, at standarderne ikke overholdes;

(34) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler (1), gælder også for postvirksomheder;

?B

1997L0067 - DA- 27.02.2008 - 003.001- 5

(1) EFT L 95 af 21. 4. 1993, s. 29.

(35) forbedring af kvaliteten af de leverede ydelser kræver, at tvister

løses hurtigt og effektivt; som et supplement til de retsmidler, der

er hjemlet i den nationale lovgivning eller i fællesskabsretten, bør

der etableres en gennemsigtig, enkel og økonomisk overkommelig

klageprocedure, der er åben for alle;

(36) af hensyn til brugerne og til mulighederne for sammenkobling af

postnettene må den tekniske standardisering fremmes; teknisk

standardisering er en nødvendig forudsætning for bedre interoperabilitet

mellem de nationale postnet og for en effektiv befordringspligt

på fællesskabsplan;

(37) ifølge retningslinjerne for europæisk standardisering overlades

sådanne specialiserede tekniske standardiseringsopgaver til Den

Europæiske Standardiseringsorganisation;

(38) der bør nedsættes et udvalg til at bistå Kommissionen ved

gennemførelsen af dette direktiv, specielt ved den kommende

udarbejdelse af foranstaltninger til forbedring af kvaliteten af

grænseoverskridende postbefordring i Fællesskabet og den

tekniske standardisering;

(39) for at befordringspligten kan opfyldes hensigtsmæssigt, og for at

konkurrencen ikke forvrides i den sektor, der ikke er omfattet af

eneret, er det vigtigt at adskille de forvaltningsmæssige funktioner

fra de driftsmæssige; ingen postvirksomhed må kunne træffe

afgørelse i egen sag; hver medlemsstat må give et eller flere

organer - som kan være offentlige myndigheder eller uafhængige

organer, der er særligt udpeget til formålet - status af

national forvaltningsmyndighed;

(40) de harmoniserede vilkårs indvirkning på den måde, hvorpå det

indre marked for posttjenester fungerer, bør gøres til genstand for

en evaluering; Kommissionen skal derfor tre år efter dette direktivs

ikrafttræden, og under alle omstændigheder senest den

31. december 2000, aflægge beretning til Europa-Parlamentet

og Rådet om anvendelsen af dette direktiv, bl.a. med relevante

oplysninger om udviklingen i sektoren, specielt i relation til de

økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige og teknologiske

aspekter, samt om posttjenesternes kvalitet;

(41) dette direktiv berører ikke anvendelsen af traktatens bestemmelser,

herunder navnlig konkurrencereglerne og bestemmelserne

om fri udveksling af tjenesteydelser;

(42) der er intet til hinder for, at medlemsstaterne bibeholder eller

indfører foranstaltninger for postsektoren, som er mere liberale

end dem, der er fastsat i dette direktiv, eller at de, hvis dette

direktiv skulle bortfalde, bibeholder de foranstaltninger, de har

truffet for at efterkomme direktivet, i begge tilfælde forudsat at

foranstaltningerne er forenelige med traktaten;

(43) dette direktiv bør anvendes indtil den 31. december 2004, med

mindre Europa-Parlamentet og Rådet træffer anden beslutning på

grundlag af et forslag fra Kommissionen;

(44) dette direktiv gælder ikke for aktiviteter, der ikke hører under

fællesskabsretten, f.eks. dem, der er fastsat i afsnit V og VI i

traktaten om Den Europæiske Union, og under ingen omstændigheder

for aktiviteter, der vedrører den offentlige sikkerhed,

forsvaret, statens sikkerhed (herunder statens økonomiske stabilitet,

når aktiviteterne vedrører spørgsmål i forbindelse med

statens sikkerhed), eller for statens aktiviteter på det strafferetlige

område;

(45) for så vidt angår virksomheder, som ikke er hjemmehørende i

Fællesskabet, forhindrer dette direktiv ikke, at der vedtages foranstaltninger

i henhold til såvel fællesskabsretten som gældende

internationale forpligtelser med det formål at sikre medlemsstaternes

statsborgere lige behandling i tredjelande; fællesskabsvirk-

?B

1997L0067 - DA- 27.02.2008 - 003.001- 6

somheder bør i tredjelande nyde godt af en behandling og en

markedsadgang svarende til den behandling og markedsadgang,

som bliver de pågældende landes statsborgere til del i Fællesskabet

-

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL 1

Formål og anvendelsesområde

?M3

Artikel 1

Dette direktiv fastsætter fælles bestemmelser vedrørende:

- betingelserne for levering af posttjenester

- opfyldelse af postbefordningspligten inden for Fællesskabet

- finansieringen af befordringspligten på vilkår, der sikrer et permanent

udbud af sådanne tjenester

- principperne for takstfastsættelse og gennemsigtighed i regnskaberne

for de tjenester, der er omfattet af befordringspligt

- fastsættelse af kvalitetsstandarder for opfyldelse af befordringspligten

og indførelse af et system til sikring af, at disse standarder

overholdes

- harmonisering af de tekniske standarder

- oprettelse af uafhængige nationale forvaltningsmyndigheder.

?B

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved:

?M3

1) Posttjenester: tjenester, der består i indsamling, sortering, transport

og omdeling af postforsendelser.

1a) Postbefordrende virksomhed: virksomhed, der leverer en eller flere

posttjenester.

?B

2) ?M3 Postnett: ? hele organisationen og alle de ressourcer, som

den eller de befordringspligtige virksomheder benytter sig af med

henblik på navnlig:

- indsamling af postforsendelser, som er omfattet af befordringspligten,

fra indleveringssteder på hele det geografiske område

- transport og håndtering af disse forsendelser fra postnettets

indleveringssted til omdelingscentret

- omdeling til de adresser, der er angivet på forsendelserne.

?M3

3) Indleveringssteder: fysiske faciliteter, herunder postkasser på

offentlige steder eller i den eller de befordringspligtige virksomheders

lokaler, hvor afsenderne kan indlevere postforsendelser til

postnettet.

4) Indsamling: den postbefordrende virksomheds indsamling af postforsendelser.

?B

1997L0067 - DA- 27.02.2008 - 003.001- 7

5) Omdeling: hele forløbet fra sorteringen i omdelingscentret til

omdelingen af postforsendelserne til modtagerne.

?M3

6) Postforsendelse: adresseret forsendelse i den endelige form, hvori

den skal befordres af en postbefordrende virksomhed. Ud over

brevforsendelser omfatter sådanne forsendelser bl.a. bøger, kataloger,

aviser og tidsskrifter samt postpakker indeholdende varer

med eller uden kommerciel værdi.

?B

7) Brevforsendelse: meddelelse i skriftlig form på et hvilket som

helst fysisk medium, der skal befordres og omdeles til den

adresse, afsenderen har angivet på selve forsendelsen eller på

dens emballage. Bøger, kataloger, aviser og tidsskrifter betragtes

ikke som brevforsendelser.

?M3

__________

?B

9) Rekommanderet forsendelse: postforsendelse, der mod et fast

beløb garanteres mod bortkomst, tyveri eller beskadigelse, og

ved hvilken afsenderen efter omstændighederne på anmodning

får et bevis for indleveringen af postforsendelsen og/eller dens

udlevering til modtageren.

10) Forsendelse med angiven værdi: postforsendelse, der forsikres for

den af afsenderen angivne værdi i tilfælde af bortkomst, tyveri

eller beskadigelse.

11) Grænseoverskridende post: postforsendelser til eller fra en anden

medlemsstat eller til eller fra et tredjeland.

?M3

__________

13) Befordringspligtig virksomhed: den offentlige eller private postbefordrende

virksomhed, som helt eller delvist opfylder befordringspligten

i en medlemsstat, og hvis navn er meddelt Kommissionen,

jf. artikel 4.

14) Tilladelse: en tilladelse, der fastlægger de rettigheder og forpligtelser,

der er specifikke for postsektoren, og som giver virksomhederne

mulighed for at udbyde posttjenester og i givet fald etablere

og/eller drive net til udbud af sådanne tjenester, i form af en

generel tilladelse eller en individuel tilladelse som defineret i det

følgende:

- »generel tilladelse«: en tilladelse, der - uanset om den indebærer

registrerings- eller meddelelsesprocedurer - på

grundlag af en gruppetilladelse eller generel lovgivning fritager

en postbefordrende virksomhed for at indhente udtrykkelig

tilladelse fra den nationale forvaltningsmyndighed, inden den

udøver de rettigheder, tilladelsen giver

- »individuel tilladelse«: en tilladelse, der udstedes af en national

forvaltningsmyndighed, og som giver en postbefordrende virksomhed

specifikke rettigheder, eller som underkaster dens aktiviteter

bestemte vilkår, der eventuelt supplerer den generelle

tilladelse, for så vidt virksomheden først må udøve de pågældende

rettigheder efter godkendelse fra den nationale forvaltningsmyndighed.

?B

15) Terminalafgifter: vederlag til de befordringspligtige virksomheder

for omdeling af indgående grænseoverskridende post fra en anden

medlemsstat eller fra et tredjeland.

16) Afsender: den fysiske eller juridiske person, der er ophavsmand til

en postforsendelse.

?B

1997L0067 - DA- 27.02.2008 - 003.001- 8

17) Bruger: enhver fysisk eller juridisk person, der som afsender eller

modtager benytter en posttjenesteydelse.

?B

18) National forvaltningsmyndighed: det eller de organ(er) i hver

medlemsstat, som af medlemsstaten bl.a. har fået pålagt de forvaltningsmæssige

funktioner, der følger af dette direktiv.

?M3

19) Væsentlige krav: ikke-økonomiske hensyn til almenhedens interesse,

som kan foranledige en medlemsstat til at stille betingelser

for levering af posttjenester. Sådanne hensyn er brevhemmeligheden,

postnettets sikkerhed i forbindelse med transport af farligt

gods, overholdelse af arbejds- og ansættelsesvilkår, sociale

sikringsordninger, der er fastsat ved lov eller administrative

bestemmelser, og/eller kollektive aftaler indgået mellem de nationale

arbejdsmarkedsparter i henhold til fællesskabslovgivningen og

national lovgivning samt i begrundede tilfælde databeskyttelse,

miljøbeskyttelse og hensynet til by- og regionalplanlægning. Databeskyttelse

kan omfatte beskyttelse af personoplysninger, fortrolighed

af informationer, der videresendes eller lagres, samt beskyttelse

af privatlivets fred.

20) Styktaksttjenester: posttjenester, hvis takst er fastsat i den eller de

befordringspligtige virksomheders almindelige forretningsbetingelser

og gælder for enkelte postforsendelser.

?B

KAPITEL 2

Befordringspligt

Artikel 3

1. Medlemsstaterne sikrer overalt på deres område, at brugerne til

enhver tid har adgang til et udbud af posttjenester af nærmere fastlagt

kvalitet til priser, der er overkommelige for alle brugere.

2. Med henblik herpå sørger medlemsstaterne for, at antallet og

placeringen af indsamlings- og indleveringssteder er i overensstemmelse

med brugernes behov.

?M3

3. Medlemsstaterne sørger for, at de tjenester, der er omfattet af

befordringspligten, leveres på alle hverdage og mindst fem dage om

ugen, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder eller

geografiske forhold, og dette omfatter mindst:

- én indsamling

- én omdeling til alle fysiske og juridiske personers bopæl eller undtagelsesvis,

på betingelser, som den nationale forvaltningsmyndighed

fastsætter, én omdeling til hertil indrettede anlæg.

?B

Enhver fravigelse eller undtagelse, som en national forvaltningsmyndighed

accepterer på grundlag af dette stykke, skal meddeles Kommissionen

og alle nationale forvaltningsmyndigheder.

4. Hver medlemsstat vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige

for, at befordringspligten omfatter mindst følgende ydelser:

- indsamling, sortering, transport og omdeling af postforsendelser på

op til 2 kg

- indsamling, sortering, transport og omdeling af postpakker på op til

10 kg

?M3

1997L0067 - DA- 27.02.2008 - 003.001- 9

- postbefordring af rekommanderede forsendelser og forsendelser med

angiven værdi.

?M3

5. Den nationale forvaltningsmyndighed kan forhøje vægtgrænsen for

medtagelse af postpakker under befordringspligten til højst 20 kg og

fastsætte særlige bestemmelser for dør til dør-omdeling af sådanne postpakker.

Medlemsstaterne skal, uanset hvilken vægtgrænse de har fastsat for

medtagelse af postpakker under befordringspligten, sikre, at postpakker

på op til 20 kg fra andre medlemsstater omdeles inden for deres område.

6. Minimums- og maksimumsformaterne for de omhandlede postforsendelser

er de formater, der er fastsat i de relevante bestemmelser, som

er vedtaget af Verdenspostforeningen.

?B

7. Befordringspligten som beskrevet i denne artikel omfatter både

indenlandsk og grænseoverskridende postbefordring.

?M3

Artikel 4

1. Hver medlemsstat sørger for, at befordringspligten garanteres, og

meddeler Kommissionen, hvilke foranstaltninger den træffer med

henblik herpå. Det udvalg, der er nævnt i artikel 21, underrettes om

medlemsstaternes foranstaltninger for at sikre, at befordringspligten

opfyldes.

2. Medlemsstaterne kan udpege én eller flere virksomheder til at

opfylde befordringspligten, så det sikres, at befordringstjenesten ydes

på hele det nationale område. Medlemsstaterne kan udpege forskellige

virksomheder til at varetage forskellige elementer af befordringspligten

og/eller til at dække forskellige dele af deres område. Når de gør det,

fastlægger de under overholdelse af fællesskabsretten, hvilke forpligtelser

og rettigheder disse virksomheder skal have, og offentliggør

disse forpligtelser og rettigheder. Medlemsstaterne træffer navnlig foranstaltninger

for at sikre, at vilkårene for tildeling af befordringspligtopgaven

bygger på principperne om gennemsigtighed, ikke-forskelsbehandling

og proportionalitet, hvorved kontinuiteten i posttjenester, der

er omfattet af befordringspligten, sikres, ved at der tages hensyn til den

vigtige rolle, disse tjenester spiller for den sociale og territoriale

sammenhængskraft.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om den eller de udpegede

befordringspligtige virksomheders navn. Udpegelsen af en befordringspligtig

virksomhed er betinget af en periodisk revision og en kontrol af,

at betingelserne og principperne i denne artikel er overholdt. Medlemsstaterne

skal dog sikre, at varigheden af denne udpegelse er tilstrækkelig

til, at investeringerne kan give et afkast.

?B

Artikel 5

1. Hver medlemsstat sikrer, at følgende krav opfyldes i forbindelse

med varetagelsen af befordringspligten:

- der skal tilbydes en tjeneste, som garanterer, at de væsentlige krav

overholdes

- der skal tilbydes brugerne de samme ydelser, når vilkårene er

sammenlignelige

- tjenesten skal ydes uden nogen form for forskelsbehandling baseret

på f.eks. politiske, religiøse eller ideologiske grunde

- tjenesten må ikke afbrydes eller indstilles, medmindre der er tale om

force majeure

?B

1997L0067- DA -27.02.2008 - 003.001- 10

- tjenesten skal tilpasses de tekniske, økonomiske og sociale omstændigheder

samt brugernes behov.

?M3

2. Bestemmelserne i stk. 1 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne

træffer foranstaltninger ud fra hensynet til offentlighedens interesse som

anerkendt i traktaten, særlig artikel 30 og 46, som vedrører den offentlige

sædelighed, den offentlige sikkerhed, herunder strafferetlige undersøgelser,

samt den offentlige orden.

Artikel 6

Medlemsstaterne sikrer, at brugerne og de postbefordrende virksomheder

jævnligt får tilstrækkeligt detaljerede og ajourførte oplysninger

af den eller de befordringspligtige virksomheder om udbuddet af de

tjenester, der er omfattet af befordringspligten, navnlig hvad angår de

generelle vilkår for adgang til tjenesterne samt priser og kvalitetsniveau.

Disse oplysninger offentliggøres på passende måde.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvordan oplysningspligten,

jf. stk. 1, vil blive opfyldt.

?B

KAPITEL 3

?M3

Finansiering af befordringspligten

Artikel 7

1. Medlemsstaterne undlader at udstede eller opretholde ene- eller

særrettigheder for etablering og udførelsen af posttjenesterne. Medlemsstaterne

kan finansiere varetagelsen af tjenester, der er omfattet af befordringspligten,

med et eller flere af de midler, der er anført i stk. 2, 3 og

4, eller med andre midler, der er i overensstemmelse med traktaten.

2. Medlemsstaterne kan sørge for, at befordringspligten opfyldes ved

at købe de pågældende tjenester efter de gældende regler for offentlige

indkøb, herunder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne

ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport

samt posttjenester (1), konkurrencepræget dialog eller udbud med

forhandling med eller uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.

3. Hvis en medlemsstat fastslår, at befordringspligten som omhandlet

i dette direktiv medfører en nettoomkostning, der, beregnet under

hensyn til bilag I, udgør en urimelig økonomisk byrde for den eller

de befordringspligtige virksomheder, kan den indføre:

a) en mekanisme, hvorefter den eller de pågældende virksomheder

kompenseres med offentlige midler, eller

b) en mekanisme, hvorefter nettoomkostningerne ved befordringspligten

fordeles mellem postbefordrende virksomheder og/eller brugere.

4. Når nettoomkostningerne fordeles som anført i stk. 3, litra b), kan

medlemsstaterne oprette en udligningsfond, hvis midler kan skaffes ved

bidrag fra postvirksomhederne og/eller brugerne, og som med dette

formål administreres af et organ, der er uafhængigt af den eller de

begunstigede. Medlemsstaterne kan gøre udstedelsen af tilladelser til

postvirksomheder i medfør af artikel 9, stk. 2, betinget af, at virksomheden

påtager sig enten pligt til at bidrage økonomisk til denne fond

eller befordringspligt. Den eller de befordringspligtige virksomheders

befordringspligt, jf. artikel 3, kan finansieres på denne måde.

?B

1997L0067 -DA - 27.02.2008 -003.001 -11

(1) EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1. Senest ændret ved Rådets direktiv 2006/97/EF

(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 107).

5. Når der oprettes en udligningsfond, og når størrelsen af de økonomiske

bidrag fastsættes, jf. stk. 3 og 4, sikrer medlemsstaterne, at det

sker i overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling

og proportionalitet. Afgørelser i henhold til stk. 3 og

4 skal bygge på saglige og kontrollerbare kriterier og offentliggøres.

?B

Artikel 8

Artikel 7 berører ikke medlemsstaternes ret til at foranstalte opstilling af

postkasser på offentlige steder, udstedelse af frimærker og postforkyndelse

som led i retlige eller administrative procedurer i henhold til deres

nationale lovgivning.

KAPITEL 4

?M3

Vilkår for levering af posttjenester og adgang til postnettet

Artikel 9

1. For tjenester, der ikke er omfattet af befordringspligten, kan

medlemsstaterne indføre generelle tilladelser, i det omfang det er

nødvendigt for at garantere, at de væsentlige krav overholdes.

2. For tjenester, der hører under befordringspligten, kan medlemsstaterne

indføre tilladelsesprocedurer, herunder individuelle tilladelser, i det

omfang det er nødvendigt for at garantere, at de væsentlige krav overholdes,

og sikre de tjenester, der er omfattet af befordringspligten.

Udstedelsen af tilladelser kan:

- gøres betinget af en befordringspligt

- om nødvendigt og i berettiget omfang omfatte krav til de pågældende

tjenesters kvalitet, tilgængelighed og udførelse

- i givet fald gøres betinget af en pligt til at bidrage økonomisk til de

udligningsmekanismer, der er omhandlet i artikel 7, såfremt opfyldelsen

af befordringspligten medfører nettoomkostninger, som bliver

en urimelig byrde for den eller de i henhold til artikel 4 udpegede

befordringspligtige virksomheder

- i givet fald gøres betinget af en pligt til at bidrage økonomisk til den

nationale forvaltningsmyndigheds driftsomkostninger, jf. artikel 22

- i givet fald gøres betinget af eller kræve, at de arbejdsvilkår, som er

fastsat i den nationale lovgivning, overholdes.

De forpligtelser og krav, der er omhandlet i første led samt i artikel 3,

gælder kun for udpegede befordringspligtige virksomheder.

Medmindre der er tale om udpegede befordringspligtige virksomheder,

jf. artikel 4, må tilladelserne ikke

- begrænses, hvad angår antallet

- for samme elementer af befordringspligten eller dele af det nationale

område pålægge en befordringspligt og samtidig kræve et økonomisk

bidrag til en udligningsmekanisme

- gentage vilkår, der gælder for virksomheder i henhold til andre

nationale forskrifter, der ikke er sektorspecifikke

- kræve andre tekniske eller driftsmæssige vilkår opfyldt end dem, der

er nødvendige for at opfylde forpligtelserne i henhold til dette

direktiv.

3. De procedurer, forpligtelser og krav, der er omhandlet i stk. 1 og

2, skal være gennemsigtige, tilgængelige, ikke-diskriminerende, stå i et

?M3

1997L0067- DA -27.02.2008 - 003.001- 12

rimeligt forhold til deres formål, være præcise og utvetydige, offentliggøres

på forhånd og bygge på objektive kriterier. Medlemsstaterne

sikrer, at begrundelserne for helt eller delvist at afvise en ansøgning

om tilladelse eller trække en sådan ansøgning tilbage meddeles ansøgeren,

og de fastsætter en klageprocedure.

?B

Artikel 10

?M3

1. Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse på forslag af

Kommissionen og på grundlag af traktatens artikel 47, stk. 2, artikel 55

og 95, fastsætter de nødvendige foranstaltninger til harmonisering af de

i artikel 9 omhandlede procedurer for levering af posttjenester til offentligheden

på forretningsmæssige vilkår.

?B

2. De i stk. 1 nævnte harmoniseringsforanstaltninger vedrører navnlig

de kriterier, postvirksomheden skal opfylde, de procedurer, den skal

følge, fremgangsmåden ved offentliggørelsen af disse kriterier og procedurer

samt klageprocedurerne.

?M3

Artikel 11

Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse på forslag af

Kommissionen og på grundlag af traktatens artikel 47, stk. 2,

artikel 55 og 95, fastsætter de nødvendige foranstaltninger til harmonisering

af de vilkår, der skal sikre brugerne og den eller de postbefordrende

virksomheder adgang til postnettet på gennemsigtige og ikkediskriminerende

vilkår.

Artikel 11a

Når det er nødvendigt for at beskytte brugernes interesser og/eller

fremme effektiv konkurrence, og når de nationale forhold og den nationale

lovgivning tilsiger det, sørger medlemsstaterne for, at der er

gennemsigtige og ikke-diskriminerende muligheder for at få adgang til

dele af den postale infrastruktur eller posttjenesterne, som henhører

under befordringspligten som f.eks. postnummersystem, adressedatabase,

postbokse, postkasser, oplysninger om adresseændring, eftersendelse

og returnering. Denne bestemmelse indskrænker ikke medlemsstaternes

ret til at træffe foranstaltninger for at sikre adgangen til postnettet

på gennemsigtige, proportionelle og ikke-diskriminerende vilkår.

?B

KAPITEL 5

Principper for takstfastsættelse og gennemsigtighed i regnskaberne

?M3

Artikel 12

Medlemsstaterne sikrer, at taksterne for alle tjenester, der er omfattet af

befordringspligten, fastsættes under overholdelse af følgende principper:

- priserne skal være overkommelige og gøre tjenesterne tilgængelige

for samtlige brugere uanset deres geografiske placering og under

hensyn til nationale forhold. Medlemsstaterne kan opretholde eller

indføre gratis postbefordring til brug for blinde og svagtseende

- priserne skal være omkostningsægte og tilskynde til en effektiv

opfyldelse af befordringspligten. Når det er nødvendigt af hensyn

til varetagelsen af samfundets interesser, kan medlemsstaterne træffe

afgørelse om, at der på hele deres område og/eller for grænseover-

?M3

1997L0067- DA -27.02.2008 - 003.001- 13

skridende tjenester skal anvendes enhedstakster for tjenester, der

udbydes til styktakst, og for andre forsendelser

- anvendelsen af en ensartet takst udelukker ikke den eller de befordringspligtige

virksomheder fra at indgå individuelle takstaftaler

med brugerne

- taksterne skal være gennemsigtige og ikke-diskriminerende

- hvis befordringspligtige virksomheder anvender særlige takster, f.

eks. for tjenester for erhvervslivet, afsendere af masseforsendelser

eller for virksomheder, der indsamler post fra forskellige brugere,

skal de anvende principperne om gennemsigtighed og ikke-diskriminering,

både med hensyn til takster og de dertil knyttede betingelser.

Taksterne skal sammen med de dertil knyttede betingelser

gælde ens over for forskellige tredjeparter og i forholdet mellem

tredjeparter og de befordringspligtige virksomheders ligestillede

tjenesteelementer. Sådanne takster skal også gælde for brugere,

navnlig individuelle brugere og små og mellemstore virksomheder,

der sender post på lignende betingelser.

?B

Artikel 13

1. For at sikre opfyldelsen af befordringspligten ved grænseoverskridende

post tilskynder medlemsstaterne deres befordringspligtige virksomheder

til at sørge for, at følgende principper overholdes i deres

aftaler om terminalafgifter for grænseoverskridende post inden for

Fællesskabet:

- terminalafgifterne fastsættes i forhold til omkostningerne ved håndtering

og omdeling af den indgående grænseoverskridende post

- vederlaget fastlægges i forhold til kvaliteten af de leverede tjenesteydelser

- terminalafgifterne skal være gennemsigtige og ikke-diskriminerende.

2. Gennemførelsen af disse principper kan ledsages af overgangsbestemmelser,

så der ikke skabes unødvendige markedsforstyrrelser eller

negative følger for de økonomiske aktører, forudsat, at der er enighed

herom mellem den afsendende og den modtagende postvirksomhed;

sådanne bestemmelser skal dog begrænses til det minimum, der er

nødvendigt for at opfylde målsætningerne.

Artikel 14

?M3

1. Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for

at sikre, at de befordringspligtige virksomheders regnskaber føres i overensstemmelse

med denne artikel.

2. Den eller de befordringspligtige virksomheder udarbejder i deres

interne regnskabssystemer adskilte opgørelser, der gør det muligt at

sondre klart mellem på den ene side tjenester og produkter, der er

omfattet af befordringspligten, og på den anden side tjenester og

produkter, som ikke er det. Denne regnskabsmæssige adskillelse

anvendes, når medlemsstaterne beregner nettoomkostningerne ved at

opfylde befordringspligten. Sådanne interne regnskabssystemer baseres

på anvendelse af ensartede og objektivt begrundede principper for

produktøkonomiopgørelser.

3. De i stk. 2 nævnte regnskabssystemer skal fordele omkostningerne

på følgende måde, jf. dog stk. 4:

a) når det er muligt, henføres omkostninger direkte til en særlig tjeneste

eller et særligt produkt

?M3

1997L0067- DA -27.02.2008 - 003.001- 14

b) fællesomkostninger, dvs. omkostninger, som ikke kan henføres

direkte til en særlig tjeneste eller et særligt produkt, fordeles således:

i) fællesomkostningerne fordeles så vidt muligt på grundlag af en

direkte analyse af omkostningernes oprindelse

ii) er det ikke muligt at foretage en direkte analyse, henføres fællesomkostningerne

på grundlag af en indirekte sammenkædning

med en anden omkostningskategori eller gruppe af omkostningskategorier,

for hvilken der kan foretages en direkte henføring

eller kontering; en sådan indirekte sammenkædning skal bygge

på sammenlignelige omkostningsstrukturer

iii) kan der hverken findes en direkte eller indirekte metode til

omkostningsfordeling, skal omkostningskategorierne fordeles på

grundlag af en generel fordelingsnøgle, som beregnes ved at

anvende forholdet mellem alle direkte eller indirekte henførte

eller fordelte omkostninger vedrørende hver enkelt tjeneste, der

er omfattet af befordringspligten, på den ene side, og de andre

tjenester på den anden side

iv) fællesomkostninger, der er nødvendige for at levere både tjenester,

der er omfattet af befordringspligten, og tjenester, der ikke

er omfattet af befordringspligten, fordeles på passende måde; der

skal anvendes samme omkostningsfaktorer på henholdsvis tjenester,

der er omfattet af befordringspligten, og tjenester, der ikke

er omfattet af befordringspligten.

?B

4. Andre omkostningsfordelingssystemer må kun anvendes, hvis de

er forenelige med stk. 2 og er godkendt af de nationale forvaltningsmyndigheder.

Kommissionen underrettes, før de tages i anvendelse.

5. De nationale forvaltningsmyndigheder sikrer, at et kompetent

organ, som er uafhængigt af den befordringspligtige virksomhed,

kontrollerer, at regnskaberne er forenelige med et af de omkostningsfordelingssystemer,

der er nævnt i stk. 3 og 4. Medlemsstaterne drager

omsorg for, at der regelmæssigt offentliggøres en erklæring om, at

systemerne er overholdt.

6. Den nationale forvaltningsmyndighed stiller detaljerede oplysninger

om de omkostningsfordelingssystemer, som den befordringspligtige

virksomhed anvender, til rådighed og sender på anmodning disse

oplysninger til Kommissionen.

7. Efter anmodning stilles detaljerede regnskabsoplysninger i henhold

til disse systemer fortroligt til rådighed for den nationale forvaltningsmyndighed

og Kommissionen.

?M3

8. Hvis en medlemsstat ikke har anvendt en finansieringsmekanisme

til varetagelsen af de tjenester, der er omfattet af befordringspligt, jf.

artikel 7, og hvis den nationale forvaltningsmyndighed har sikret sig, at

ingen af de udpegede befordringspligtige virksomheder i den pågældende

medlemsstat modtager åbent eller skjult statstilskud, og at

konkurrencen på markedet fungerer effektivt, kan den nationale forvaltningsmyndighed

beslutte at undlade at anvende kravene i denne artikel.

9. Denne artikel finder dog anvendelse på befordringspligtige virksomheder,

der er udpeget inden den endelige dato for fuld markedsåbning,

så længe der ikke er udpeget andre befordringspligtige virksomheder.

Den nationale forvaltningsmyndighed underretter Kommissionen,

før den træffer afgørelse herom.

10. Medlemsstaterne kan kræve, at postbefordrende virksomheder,

der skal bidrage til en udligningsfond, indfører en passende regnskabsmæssig

adskillelse for at sikre, at fonden kan fungere.

?M3

1997L0067- DA -27.02.2008 - 003.001- 15

Artikel 15

Alle befordringspligtige virksomheder udarbejder finansielle regnskaber,

sender dem til revision hos en uafhængig revisor og offentliggør dem i

overensstemmelse med den for erhvervsvirksomheder gældende relevante

fællesskabsret og nationale lovgivning.

KAPITEL 6

Posttjenesternes kvalitet

Artikel 16

Medlemsstaterne sikrer, at der fastsættes og offentliggøres kvalitetsstandarder

for opfyldelsen af befordringspligten med henblik på at sikre en

posttjeneste af høj kvalitet.

Kvalitetsstandarderne omhandler navnlig den tid, der medgår til postbefordringen,

samt denne befordrings regelmæssighed og pålidelighed.

Disse standarder fastsættes af:

- medlemsstaterne, for så vidt angår den indenlandske postbefordring

?M3

- Europa-Parlamentet og Rådet, for så vidt angår grænseoverskridende

postbefordring inden for Fællesskabet (jf. bilag II). Senere tilpasning

af disse standarder til den tekniske udvikling eller til markedsudvikling

foretages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21,

stk. 2.

Der bør mindst én gang om året foretages en uafhængig kvalitetskontrol,

og denne kontrol bør udføres af organer, der er uafhængige af de befordringspligtige

virksomheder, og på standardiserede vilkår, der fastsættes

efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21, stk. 2; resultaterne af

kontrollen offentliggøres mindst én gang om året.

?B

Artikel 17

Medlemsstaterne fastsætter kvalitetsstandarder for den indenlandske

postbefordring og sikrer, at disse standarder er forenelige med de standarder,

der fastsættes for grænseoverskridende postbefordring inden for

Fællesskabet.

Medlemsstaterne meddeler deres kvalitetsstandarder for den indenlandske

postbefordring til Kommissionen, som offentliggør dem på

samme måde, som den offentliggør standarderne for grænseoverskridende

postbefordring inden for Fællesskabet, jf. artikel 18.

De nationale forvaltningsmyndigheder sikrer, at der gennemføres en

uafhængig kvalitetskontrol i overensstemmelse med artikel 16, fjerde

stykke, at resultaterne begrundes, og at der om nødvendigt gribes ind.

Artikel 18

?M3

1. Kvalitetsstandarderne for grænseoverskridende postbefordring

inden for Fællesskabet er fastsat i bilag II i overensstemmelse med

artikel 16.

2. De nationale forvaltningsmyndigheder kan dispensere fra kvalitetsstandarderne

i bilag II, hvis usædvanlige forhold med hensyn til infrastruktur

og geografi gør det nødvendigt. Når nationale forvaltningsmyndigheder

dispenserer på denne måde, underretter de omgående Kommissionen

herom. Kommissionen forelægger en gang om året de medde-

?B

1997L0067- DA -27.02.2008 - 003.001- 16

lelser, den har modtaget de foregående 12 måneder, for det udvalg, der

er nævnt i artikel 21, til underretning.

?B

3. Kommissionen offentliggør alle tilpasninger af kvalitetsstandarderne

for grænseoverskridende postbefordring inden for Fællesskabet i

De Europæiske Fællesskabers Tidende og sørger for regelmæssig

kontrol og offentliggørelse af resultaterne som dokumentation for, at

standarderne er overholdt, og at der er sket en udvikling. De nationale

forvaltningsmyndigheder sikrer, at der om nødvendigt gribes ind.

?M3

Artikel 19

1. Medlemsstaterne sikrer, at postbefordrende virksomheder stiller

gennemsigtige, enkle og økonomisk overkommelige procedurer til rådighed

for behandling af klager fra brugere af posttjenesterne, særlig i

tilfælde af bortkomst, tyveri, beskadigelse eller manglende overholdelse

af kvalitetsstandarderne for tjenesten (herunder procedurer for placering

af ansvaret, hvor to eller flere virksomheder er involveret), uden at dette

berører de relevante internationale og nationale bestemmelser om erstatning.

Medlemsstaterne vedtager foranstaltninger til at sikre, at tvister kan

afgøres retfærdigt og inden for en rimelig tid ved hjælp af de i stk. 1

omhandlede procedurer, idet der, når det er berettiget, gøres brug af en

refusions- og/eller erstatningsordning.

Medlemsstaterne tilskynder derudover til etablering af uafhængige

ordninger for udenretlig bilæggelse af tvister mellem postbefordrende

virksomheder og brugerne.

2. Uden at det berører de øvrige klagemuligheder eller retsmidler

efter national lovgivning og fællesskabsretten, sikrer medlemsstaterne,

at brugerne enten hver for sig eller, når det er tilladt efter national ret,

sammen med organisationer, der repræsenterer bruger- og/eller forbrugerinteresser,

kan forelægge den kompetente nationale myndighed sager,

hvor der ikke er fundet en tilfredsstillende løsning på brugerklager til

virksomheder, der varetager posttjenester, som er omfattet af befordringspligt.

I overensstemmelse med artikel 16 sikrer medlemsstaterne, at de befordringspligtige

virksomheder og i givet fald virksomheder, der varetager

tjenester inden for det befordringspligtige område, sammen med den

årlige beretning om kvalitetskontrollen offentliggør oplysninger om,

hvor mange klager der har været, og hvordan de er blevet behandlet.

?B

KAPITEL 7

Harmonisering af tekniske standarder

Artikel 20

Harmoniseringen af tekniske standarder videreføres under særlig

hensyntagen til brugernes interesser.

Fastsættelsen af de tekniske standarder, der skal anvendes i postsektoren,

overlades til Den Europæiske Standardiseringsorganisation på

grundlag af mandater i overensstemmelse med principperne i Rådets

direktiv 83/189/EØF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure

med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (1).

?M3

1997L0067- DA -27.02.2008 - 003.001- 17

(1) EFT L 109 af 26. 4. 1983, s. 8. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens

beslutning 96/139/EF (EFT L 32 af 10. 2. 1996, s. 31).

Dette arbejde udføres under hensyntagen til de harmoniseringsforanstaltninger,

der er vedtaget på internationalt plan, specielt de foranstaltninger,

der er besluttet inden for Verdenspostforeningen.

De standarder, der skal anvendes, offentliggøres en gang om året i De

Europæiske Fællesskabers Tidende.

Medlemsstaterne sikrer, at de befordringspligtige virksomheder henviser

til de standarder, der er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers

Tidende, når brugernes interesser kræver det, og navnlig når de giver de

i artikel 6 omhandlede oplysninger.

Det i artikel 21 omhandlede udvalg skal orienteres om forløbet af det

arbejde, der udføres af Den Europæiske Standardiseringsorganisation, og

om de fremskridt, denne organisation gør på området.

KAPITEL 8

Udvalget

?M3

Artikel 21

1. Kommissionen bistås af et udvalg.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og

artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

?B

KAPITEL 9

Den nationale forvaltningsmyndighed

?M3

Artikel 22

1. Hver medlemsstat udpeger en eller flere nationale forvaltningsmyndigheder

for postsektoren, der er retligt selvstændige og driftsmæssigt

uafhængige af postvirksomhederne. Medlemsstater, der bevarer ejerskab

til eller kontrol over postbefordrende virksomheder, sikrer, at

myndighedsopgaverne på effektiv måde er strukturelt adskilt fra de

aktiviteter, der er knyttet til ejerskab eller kontrol.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke nationale

forvaltningsmyndigheder de har udpeget til at varetage de opgaver,

der følger af dette direktiv. De offentliggør, hvilke opgaver der

udføres af de nationale forvaltningsmyndigheder, på en let tilgængelig

måde, navnlig hvor disse opgaver er fordelt på flere organer. I givet fald

sørger medlemsstaterne for, at disse myndigheder konsulterer og samarbejder

med de nationale myndigheder inden for konkurrence- og forbrugerbeskyttelsesområdet

om anliggender af fælles interesse.

2. De nationale forvaltningsmyndigheders særlige opgave er at sikre,

at forpligtelserne i dette direktiv efterleves, navnlig ved at tilrettelægge

overvågnings- og reguleringsprocedurer til sikring af, at befordringspligttjenesterne

udføres. De kan også få til opgave at sikre, at konkurrencereglerne

overholdes i postsektoren.

De nationale forvaltningsmyndigheder arbejder tæt sammen og bistår

hinanden for at lette anvendelsen af dette direktiv i de relevante eksisterende

organer.

3. Medlemsstaterne sikrer, at der på nationalt plan findes effektive

mekanismer, ved hjælp af hvilke enhver bruger eller postbefordrende

virksomhed, som berøres af en afgørelse fra en national forvaltningsmyndighed,

kan påklage afgørelsen til en klageinstans, der er uafhængig

af de involverede parter. Klagesagen har ikke opsættende virkning for

?B

1997L0067- DA -27.02.2008 - 003.001- 18

den nationale forvaltningsmyndigheds afgørelse, medmindre klageinstansen

træffer anden afgørelse herom.

KAPITEL 9a

Oplysningspligt

Artikel 22a

1. Medlemsstaterne sikrer, at postbefordrende virksomheder tilvejebringer

alle oplysninger, særlig til de nationale forvaltningsmyndigheder,

herunder økonomiske oplysninger og oplysninger om udførelsen

af befordringspligttjenester, med henblik på følgende formål:

a) for at de nationale forvaltningsmyndigheder kan sikre overholdelsen

af dette direktiv og afgørelser truffet i medfør heraf

b) til klart afgrænsede statistiske formål.

2. De postbefordrende virksomheder tilvejebringer oplysningerne, så

snart de anmodes herom og om nødvendigt fortroligt, inden for de

frister og med den detaljeringsgrad, som den nationale forvaltningsmyndighed

forlanger. Den nationale forvaltningsmyndighed udbeder sig ikke

flere oplysninger end rimeligt i forhold til den opgave, den skal løse.

Den nationale forvaltningsmyndighed begrunder sin anmodning om

oplysninger.

3. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale forvaltningsmyndigheder

efter anmodning tilstiller Kommissionen passende og relevante oplysninger,

som er nødvendige for, at den kan udføre sine opgaver i henhold

til dette direktiv.

4. Betragter en national forvaltningsmyndighed oplysningerne som

fortrolige i henhold til fællesskabsregler og nationale regler om forretningshemmelighed,

bevarer Kommissionen og de berørte nationale

forvaltningsmyndigheder denne fortrolighed.

?B

KAPITEL 10

Afsluttende bestemmelser

?M3

Artikel 23

Kommissionen forelægger første gang senest den 31. december 2013 og

derefter hvert fjerde år Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om,

hvordan direktivet er blevet anvendt, bl.a. med relevante oplysninger om

udviklingen i sektoren, herunder særlig den økonomiske, sociale og

teknologiske udvikling, udviklingen i beskæftigelsesmønsteret og posttjenesternes

kvalitet. Sammen med beretningen forelægges eventuelt

forslag for Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 23a

Kommissionen yder medlemsstaterne bistand i forbindelse med de

forskellige aspekter af gennemførelsen af dette direktiv, herunder med

retningslinjer for beregning af eventuelle nettoomkostninger ved befordringspligten.

__________

?M3

1997L0067- DA -27.02.2008 - 003.001- 19

Artikel 28

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

?B

1997L0067- DA -27.02.2008 - 003.001- 20

BILAG I

Retningslinjer for beregning af eventuelle nettoomkostninger ved

befordringspligten

Del A: Definition af befordringspligten

Ved befordringspligt som omhandlet i artikel 3 forstås den pligt, som en

medlemsstat pålægger en postbefordrende virksomhed til at varetage posttjenester

overalt inden for et givet geografisk område herunder - om nødvendigt - til at

udbyde tjenesten til den samme pris inden for hele det pågældende område eller

at tilbyde visse gratis tjenester til blinde og svagtseende.

Befordringspligten kan blandt andet omfatte:

- omdeling flere dage end fastsat i dette direktiv

- adgang til indleveringssteder med henblik på at opfylde befordringspligten

- sikring af, at befordringstaksterne er overkommelige

- ensartede takster

- visse gratis tjenester til blinde og svagtseende.

Del B: Beregning af nettoomkostningerne

De nationale forvaltningsmyndigheder tager alle midler under overvejelse med

henblik på at give de postbefordrende virksomheder (udpegede eller ikke-udpegede)

det fornødne incitament til at udbyde befordringspligtydelser på en omkostningseffektiv

måde.

Nettoomkostninger i forbindelse med befordringspligten er alle omkostninger, der

er knyttet til og nødvendige for at opfylde befordringspligten. Nettoomkostningerne

ved at opfylde befordringspligten bør således beregnes som forskellen

mellem nettoomkostningerne for en udpeget befordringspligtig virksomhed ved

drift med og uden denne befordringspligt.

Ved beregningen skal der tages hensyn til alle andre relevante elementer,

herunder immaterielle og markedsmæssige fordele, som en postbefordrende virksomhed

får ved at være udpeget til at varetage den tjeneste, der er omfattet af

befordringspligten, retten til en rimelig fortjeneste og incitamenter til omkostningseffektivitet.

Der skal lægges vægt på, at de omkostninger, som den udpegede befordringspligtige

virksomhed ville have valgt at undgå, hvis den ikke havde været underlagt

befordringspligten, fastlægges så korrekt som muligt. Der tages ved beregningen

af nettoomkostningerne højde for de fordele, herunder immaterielle

fordele, der kommer den befordringspligtige virksomhed til gode.

Beregningen baseres på de omkostninger, der kan henføres til:

i) elementer af de pågældende tjenester, som kun kan udbydes med tab eller på

omkostningsbetingelser, der falder uden for almindelige forretningsmæssige

standarder. Denne kategori kan også omfatte de tjenester, der er defineret i del

A

ii) bestemte brugere eller grupper af brugere, som under hensyntagen til omkostninger

og indtægter ved bestemte tjenesteudbud samt eventuelle af medlemsstaten

fastsatte takster, kun kan betjenes med tab eller på omkostningsbetingelser,

der falder uden for almindelige forretningsmæssige standarder.

Dette omfatter f.eks. brugere eller grupper af brugere, som ikke ville blive betjent

af en kommercielt orienteret virksomhed uden befordringspligt.

Nettoomkostningerne ved bestemte aspekter af befordringspligten beregnes

særskilt for at undgå at medregne eventuelle direkte eller indirekte fordele og

omkostninger to gange. Befordringspligtens samlede nettoomkostninger beregnes

for alle udpegede befordringspligtige virksomheders vedkommende som summen

af nettoomkostningerne ved befordringspligtens enkelte komponenter iberegnet

eventuelle immaterielle fordele. Den nationale forvaltningsmyndighed kontrollerer,

om nettoomkostningerne er korrekt beregnet. Den eller de befordringspligtige

virksomheder samarbejder med den nationale forvaltningsmyndighed, så den

kan kontrollere, om nettoomkostningerne er korrekt beregnet.

Del C: Godtgørelse af eventuelle nettoomkostninger ved befordringspligten

Ifølge reglerne om godtgørelse eller finansiering af eventuelle nettoomkostninger

ved befordringspligten kan de befordringspligtige virksomheder have krav på

godtgørelse for de tjenester, de udbyder på ikke-forretningsmæssige vilkår. Da

?M3

1997L0067- DA -27.02.2008 - 003.001- 21

en sådan kompensation indebærer pengeoverførsler, sikrer medlemsstaterne, at

disse sker på en gennemsigtig, objektiv, ikke-diskriminerende måde, der er

afpasset efter forholdene. Det betyder, at overførslerne så vidt muligt skal

forårsage mindst mulig forvridning af konkurrence og brugerefterspørgsel.

I henhold til artikel 7, stk. 4, skal en fondsbaseret udligningsmekanisme anvende

et gennemsigtigt og neutralt middel til opkrævning af bidrag, hvorved dobbelt

opkrævning af bidrag på både virksomhedernes in- og output undgås.

Den uafhængige instans, der forvalter fonden, skal sørge for opkrævning af

bidrag fra de virksomheder, som vurderes at skulle bidrage til dækningen af

befordringspligtens nettoomkostninger i den pågældende medlemsstat, og overvåge

overførslen af udbetalinger til virksomheder, der har krav på at modtage

betalinger fra fonden.

?M3

1997L0067- DA -27.02.2008 - 003.001- 22

?M3 BILAG II ?

Kvalitetsstandarder for grænseoverskridende post inden for Fællesskabet

Kvalitetsstandarderne for grænseoverskridende post inden for Fællesskabet fastsættes

i forhold til den gennemsnitlige forsendelsestid i den hurtigste standardkategori,

beregnet fra indlevering til aflevering (*) efter formlen D + n, hvor D er

indleveringsdatoen (**) og n antallet af hverdage, der forløber fra denne dato til

afleveringen til modtageren.

Kvalitetsstandarder for grænseoverskridende post inden for Fællesskabet

Gennemsnitlig forsendelsestid Målsætning

D + 3 85 % af forsendelserne

D + 5 97 % af forsendelserne

Standarderne skal være opfyldt såvel for al grænseoverskridende post som helhed

inden for Fællesskabet som for hver af de bilaterale poststrømme mellem to

medlemsstater.

?B

1997L0067- DA -27.02.2008 - 003.001- 23

(*) Forsendelsestiden fra indlevering til aflevering er den tid, der går, fra forsendelsen tilgår

postnettet, til den afleveres til modtageren.

(**) Indleveringsdatoen anses for at være den dag, forsendelsen indleveres, såfremt indleveringen

sker inden det tidspunkt for sidste indsamling, der er angivet for det pågældende

postnets indleveringssted. Sker indleveringen efter dette tidspunkt, anses indleveringsdatoen

for at være den følgende indsamlingsdag.