Skriftlig fremsættelse (12. november 2014)

Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.)

(Lovforslag nr. L 58)

Lovforslaget udmønter dele af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen som regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) indgik med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti den 18. juni 2014 og skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Der er enighed om, at beskæftigelsesindsatsen til enhver tid skal understøtte, at Danmark har et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked med lav strukturel arbejdsløshed og høj beskæftigelse. For både den enkelte og for samfundet er der store omkostninger forbundet med arbejdsløshed. Det er derfor centralt, at tiden som ledig ikke bliver langvarig, og at den bruges på at ruste den enkelte til varig beskæftigelse.

Lovens formål er, at ressourcerne skal bruges på en bedre og mere effektiv måde, så flere ledige kommer hurtigst muligt i varigt job. Samtidig skal beskæftigelsessystemet have fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling, og at kommunerne og arbejdsløshedskasserne får flere frihedsgrader til at tilrettelægge en individuelt tilpasset indsats for ledige.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

- En individuel og tidlig indsats

- Mulighed for et reelt uddannelsesløft

- Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed

- Virksomhedsservice og jobformidling for så vidt angår et styrket fokus herpå i jobcentrene

- Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud

- En særlig indsats for langtidsledige

- Afbureaukratisering af arbejdsprocesser i kommunerne for så vidt angår, at strafrefusion ophæves, den ledige skal fremover kun have en plan, afbureaukratisering af offentligt løntilskud

- En enkel og mere effektiv administration via digitalisering

- Afskaffelse af G-dage

Herudover indeholder lovforslaget bl.a. følgende elementer uden for forliget:

- Krav til arbejdsløshedskasserne om, at de skal skærpe kontrollen med bopælskravet, så kun ledige, der reelt har bopæl og opholder sig i Danmark, får udbetalt dagpenge.

- Forholdet til reglerne for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

- Hjemmel til pligt til digital tilmelding til 6 ugers jobrettet uddannelse.

- Præcisering af reglerne i lov om en aktiv socialpolitik som følge af sygedagpengereformen, kontanthjælpsreformen og præcisering af reglerne om fradrag for forskudsvis udbetalt bidrag i uddannelses- eller kontanthjælp.

- Fleksjobvisiterede skal anvende joblog på Jobnet og pålægges periodesanktion ved udeblivelse fra tilbud.

- Ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer, som på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget er merudgifter for det offentlige på 100 mio. kr. i 2015, 208 mio. kr. i 2016, 226 mio. kr. i 2017, og 222 mio. kr. i 2018. Heraf forventes statens udgifter at udgøre mindreudgifter på 355 mio. kr. i 2015, 299 mio. kr. i 2016, 272 mio. kr. i 2017 og 248 mio. kr. i 2018. De kommunale udgifter forventes at udgøre merudgifter på 455 mio. kr. i 2015, 508 mio. kr. i 2016, 498 mio. kr. i 2017 og 470 mio. kr. i 2018.

Det foreslås, at den del af lovforslaget, der vedrører afskaffelse af strafrefusion, træder i kraft 29. december 2014.

Det foreslås, at de dele af lovforslaget, der vedrører afskaffelse af gentagen aktivering, omlægning af driftsrefusion, regional pulje, ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse, målrettet voksenlærlingeordning, styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser, målretning af offentligt og privat løntilskud, jobrotation, virksomhedspraktik og trainee-indsats, styrket indsats sidst i ledighedsperioden og afskaffelse af G-dage for korttidsansættelser, træder i kraft 1. januar 2015.

Det foreslås, at lovforslagets øvrige dele, bortset fra forslag om joblog og selvbooking, træder i kraft 1. juli 2015, samt at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet i forbindelse med forslag om joblog og selvbooking.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.