Skriftlig fremsættelse (24. februar 2016)

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, ligningsloven, op­kræv­nings­loven og selskabsskatteloven (Indførelse af be­løbs­mæssige bagatelgrænser i forbindelse med udbetaling og opkrævning m.v.)

(Lovforslag nr. L 124)

Der har i længere tid været kritik af SKATs udsendelse af indbetalingskort og udstedelse af checks på småbeløb. Årsagen er, at der i dag ikke er en bagatelgrænse ved udbetaling af f.eks. overskydende skat. Det betyder, at skatteyderen kan modtage overskydende skat udbetalt på en check på helt ned til en krone. På tilsvarende måde bruger SKAT i dag også tid og kræfter på at opkræve småbeløb fra ophørte virksomheder.

Det er ikke sund fornuft, at SKAT udbetaler og opkræver småbeløb set i forhold til de administrative konsekvenser, som er forbundet med det. Regeringen foreslår derfor, at der på en række områder indføres en bagatelgrænse på 200 kr. for SKATs udbetalinger og opkrævninger. Det gælder altså begge veje - både når SKAT skal udbetale penge og i tilfælde, hvor SKAT skal opkræve små beløb fra ophørte virksomheder.

Beløbsgrænsen på 200 kr. er fastsat på baggrund af de omkostninger, SKAT har på ca. 190 kr., hvis en skatteyder ikke indløser en check. Desuden har brugerundersøgelser vist, at 78,3 pct. af de adspurgte må forventes at ville hæve en check på 200 kr. eller derover.

Lovforslaget vil ikke have betydning for langt de fleste skatteydere, som fortsat automatisk vil modtage tilgodehavender hos SKAT via Nemkontosystemet. Kun i de tilfælde, hvor udbetaling via Nemkontosystemet ikke er lykkedes trods flere forsøg over en periode på 3 måneder, vil beløb på 200 kr. eller derunder blive slettet.

Regeringen foreslår desuden, at selskabers adgang til at betale acontoskat i forbindelse med etablering af ny koncern­forbindelse udvides, således at reglerne bliver mere fleksible for selskaberne. Med lovforslaget gives der længere tid til at opgøre årets skat i forbindelse med etablering af koncernforbindelse med henblik på at indbetale ekstra acontoskat for at undgå restskat.

Derudover foreslår regeringen en forlængelse af den nuværende frist på 14 dage for virksomheders indberetning af oplysninger til SKAT vedrørende kontant betaling for aktiver, hvis værdi samlet set overstiger 10.000 kr. inkl. moms. Den nuværende frist har i en række tilfælde vist sig at være unødigt restriktiv. Med lovforslaget sikrer regeringen, at virksomhederne får en mere rimelig frist til at foretage indberetning af de nødvendige oplysninger til SKAT.

Endelig foreslås en præcisering, så det klart fremgår, at betalingsfristen efter kildeskattelovens og opkrævningslovens bestemmelser om afregning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for ansatte hos kommuner og regioner, svarer til afregningsreglerne i lovgivningen om et Offentligt Betalingssystem.

Lovforslaget vurderes samlet set kun at have meget begrænsede provenumæssige konsekvenser. Lovforslaget indebærer udgifter på ca. 4 mio. kr. til systemtilretning og anvendelse af yderligere ressourcer på op til ½ årsværk. Derudover skønnes lovforslaget at indebære en besparelse på ca. 0,2 mio. kr. til udsendelse af checks.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.