Skriftlig fremsættelse (4. maj 2016)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.)

(Lovforslag nr. L 189)

Regeringen ønsker med lovforslaget at sende et klart signal om, at en vellykket integration af de mange nyankomne flygtninge er afgørende for Danmark. Regeringen ønsker at undgå, at de flygtninge, der kommer til Danmark, ender på langvarig offentlig ydelse. De skal arbejde, tjene penge og være en del af fællesskabet. De skal derfor hurtigst muligt ud på de danske arbejdspladser. Det er på en arbejdsplads, man kan lære dansk kultur og omgangsform, træne det danske sprog, og i sidste ende skabe grundlaget for at kunne forsørge sig selv og få et godt liv som aktiv samfundsborger.

De nye flygtninge skal integreres bedre, end det hidtil er sket. Det er regeringens sigtelinje, at hver anden flygtning efter tre år skal i arbejde. Det vil kræve en helt anden jobfokuseret indsats end hidtil og et godt samarbejde mellem virksomheder, kommuner, lønmodtagere og alle andre involverede. Samtidig anerkender regeringen de udfordringer, kommunerne står overfor med at modtage og integrere et ekstraordinært højt antal flygtninge. Der er derfor brug for at skabe gode rammer for, at kommunerne kan varetage denne opgave.

Lovforslag har til formål at udmønte hovedparten af de dele af aftalen "Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge", som regeringen har indgået med KL, og de dele af "Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration", som regeringen har indgået med arbejdsmarkedets parter, som kræver lovændringer.

Lovforslaget indeholder bl.a. ændringer af integrationslovens regler om boligplacering af flygtninge, en målretning af programmet mod beskæftigelse i kraft af en mere virksomhedsrettet indsats og ændringer af finansieringsreglerne, så finansieringen målrettes mod de kommuner, som modtager flest flygtninge, og de kommuner og virksomheder, som leverer de bedste integrationsresultater, samt regelforenklinger på en række områder. Desuden er der forslag om ændringer af danskuddannelsesloven, almenboligloven og almenlejeloven.

Herudover indeholder lovforslaget ændringer af friskoleloven og lov om efterskoler og frie fagskoler. Med de foreslåede ændringer kan frie grundskoler optage elever i et særligt tilbud om grundskoleundervisning for udenlandske elever i den undervisningspligtige alder, og kommunerne får mulighed for at yde tilskud til en efterskole eller en fri fagskoles driftsudgifter for en elev, som er kommet til Danmark som uledsaget mindreårig flygtning.

Desuden indeholder lovforslaget ændringer af dagtilbudsloven, idet kommunerne med forslaget i en midlertidig periode på to år gives øget mulighed for selv at fastsætte omfanget af sprogstimuleringen til en nærmere defineret gruppe af tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud, med udgangspunkt i det enkelte barns behov for sprogstimulering.

Formålet med ændringerne er at sikre bedre og mere fleksible rammer for kommunernes opgave med at modtage nye flygtninge og at styrke integrationsprogrammet med henblik på at sikre den korteste vej til beskæftigelse via en mere virksomhedsrettet integrationsindsats.

Det bemærkes, at et udkast til lovforslaget blev sendt i høring d. 5. april 2016 med høringsfrist d. 15. april 2016. Den korte høringsfrist skyldes, at der blev indgået aftaler om integration med henholdsvis arbejdsmarkedets parter og KL henholdsvis den 17. og 18 marts 2016, og regeringen har samtidig ønsket at fremsættelse forslaget i denne samling.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.