Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 19. november 2015

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedslistens, Radikale Venstres, Alternativets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-4. Udlændinge-, integrations- og boligministeren har stillet ændringsforslag nr. 5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2015 og var til 1. behandling den 18. november 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget.

Dispensation fra bestemmelser i Folketingets forretningsorden

Et flertal i udvalget ( S, DF, V, LA og KF) indstiller, at Folketinget dispenserer fra bestemmelserne i Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2, og § 13, stk. 1, om tidsfristerne for 2. og 3. behandling og om, at 3. behandling finder sted tidligere end 30 dage efter lovforslagets fremsættelse.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) ønsker at spørgsmålet om dispensation bringes til afstemning.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Amnesty International og

Institut for Menneskerettigheder.

Udlændinge-, integrations- og boligministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Teknisk gennemgang

Udlændinge-, integrations- og boligministeren har på et møde den 19. november 2015 givet udvalget en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til udlændinge-, integrations- og boligministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 19. november 2015.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 77 spørgsmål til udlændinge-, integrations- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, som er en udmøntning af en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. DF støtter ligeledes, at lovforslaget er blevet hastebehandlet i Folketinget, samtidig med at partiet understeger, at det bør være undtagelsen frem for hovedreglen. Efter DFs opfattelse er der behov for, at Folketinget hurtigt vedtager disse ændringer, hvorfor det er helt relevant at behandle lovforslaget efter Folketingets hasteprocedure.

Da migrantkrisen startede i begyndelsen af september 2015, oplevede mange danskere en uholdbar indsats fra regeringens og myndighedernes side. Flere danskere så måbende til, mens politiet efter ordre fra politiledelsen løslod hundredvis af illegale indvandrere, som kunne løbe direkte ud til bandemedlemmer, salafister og borgere, som ønskede at agere menneskesmuglere for en dag eller en uge. Det var ikke et retssamfund værdigt. Nu tager Folketinget og regeringen nogle skridt i retning af at gøre det bedre, såfremt der igen opstår en lignende situation. En sådan situation kan bestemt ikke udelukkes, hvis de tyske og svenske asylsystemer bryder sammen, eller hvis der på anden vis kommer et stort rykind i Danmark.

Med den aftale, som ligger bag lovforslaget, forsøger regering og Folketing at rette op på det, der gik galt i starten af september 2015. Aftalen, og lovforslaget, lægger bl.a. op til at udvide politiets magtbeføjelser over for asylansøgere og illegale udlændinge og giver ministeren bemyndigelse til i særlige tilfælde at skærpe reglerne på en række områder, bl.a. i forhold til udlændinges adgang til domstolsprøvelse inden for 3 døgn. Med forslaget kommer der bedre muligheder for at frihedsberøve afviste asylansøgere, indtil de kan hjemsendes. Dem, der ikke kan frihedsberøves, bliver underlagt meldepligt og bopælspligt, og regeringen vil til foråret 2016 indkalde til drøftelser med det formål at skærpe sanktionerne over for de afviste asylansøgere, som ikke overholder deres meldepligt, hvilket Dansk Folkeparti lagde vægt på i forbindelse med forhandlingerne. Dertil kommer, at regeringen i den politiske aftale har tilkendegivet, at der også til foråret 2016 vil komme stramninger over for udlændinge på tålt ophold. Det er alt sammen elementer, som DF har arbejdet for, og som partiet ved forskellige lejligheder både i Folketingssalen og i offentligheden har stillet forslag om. DF har også tidligere udtrykt ønske om, at der kommer større fokus på, at islamister og terrorister kan bruge eller misbruge asylsystemet til at etablere sig i Danmark. Her fik partiet ind i aftaleteksten, at regeringen vil gå i gang med at styrke samarbejdet mellem asylmyndighederne og efterretningstjenesten for at sikre Danmarks nationale sikkerhed, når det kommer til asylbehandlingen.

Der er brug for, at regeringen og Folketinget tager ansvar for at bringe migrantkrisen under kontrol. Det er ikke gjort med dette lovforslag eller med den samlede aftale, men det er et skridt i den rigtige retning.

Vores økonomi er presset. Dansk kultur og sammenhængskraft er presset. Den voldsomme tilstrømning, som vi har set og ser fra især muslimske lande, ryster fundamentet i det danske samfund og sætter i stigende grad spørgsmålstegn ved nogle af de mest grundlæggende værdier og principper i Danmark. DF kvitterer for, at de elementer, som i akuttilfælde griber ind i det lokale demokrati, er hegnet ind, og at der er en solnedgangsklausul i forhold til myndighedernes mulighed for at pålægge en kommune at drive et asylcenter, da partiet har været kritisk over for denne del af lovforslaget.

DF støtter samlet set lovforslaget, da partiet opfatter det som en klar forbedring, og opfordrer regeringen til hurtigst muligt at sikre, at der kommer yderligere opstramninger, som sigter på at begrænse tilstrømningen til Danmark.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af mindretallet stillede ændringsforslag. Såfremt disse ikke vedtages vil mindretallet stemme for det af ministeren stillede ændringsforslag.

Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener for det første, at lovforslag med så vidtgående retssikkerhedsmæssige konsekvenser ubetinget fortjener en grundig lovbehandling efter Folketingets sædvanlige procedurer, medmindre der foreligger en helt ekstraordinær situation. Og partierne mener ikke, at en sådan situation foreligger.

Lovforslaget giver ministeren bemyndigelse til at suspendere udlændingelovens sædvanlige krav om automatisk domstolsprøvelse af en frihedsberøvelse efter udlændingeloven inden for en frist på 72 timer. Lovforslaget indeholder ikke nogen anden frist, men fastslår blot, at domstolsprøvelsen skal finde sted hurtigst muligt. EL, ALT, RV og SF kan ikke støtte et forslag, der ikke indeholder nogen øvre grænse for, hvor længe en udlænding kan frihedsberøves uden domstolsprøvelse. Og partierne konstaterer, at lovforslaget også giver ministeren hjemmel til at bestemme, at mindreårige kan frihedsberøves uden domstolskontrol i længere end 72 timer og uden nogen øvre tidsgrænse.

EL, ALT, RV og SF gør opmærksom på, at Institut for Menneskerettigheder i sit høringssvar til lovforslaget har anført, at lovforslagets regler om frihedsberøvelse af asylansøgere »giver regeringen hjemmel til at træffe beslutninger, der vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser«. De fire partier ønsker at lytte til sagkundskaben hos Institut for Menneskerettigheder og mener, at vurderingen fra instituttet som minimum burde få Folketinget til at behandle lovforslaget med samme grundighed som andre lovforslag.

Lovforslaget rummer andre bestemmelser om øget adgang til frihedsberøvelse af udlændinge end den nye regel, der bemyndiger ministeren til at suspendere kravet om automatisk domstolsprøvelse. Regeringen foreslår således, at der indføres hjemmel til at frihedsberøve asylansøgere i forbindelse med identifikation og registrering, og at asylansøgere i udsendelsesposition i langt højere grad end efter de nugældende regler kan frihedsberøves med henblik på at sikre deres tilstedeværelse, når de skal udsendes af landet. Og som såkaldt »motivationsfremmende foranstaltning«. Frihedsberøvelse er et meget vidtgående indgreb i den personlige frihed, og de fire partier kan ikke støtte, at frihedsberøvelse i det foreslåede omfang, hvor det skal anvendes »så vidt muligt«, bliver fast praksis over for udlændinge, der ikke har foretaget sig noget strafbart.

Partierne ønsker at fastholde de offentlige myndigheders magtmonopol og ønsker ikke, at private aktører skal overdrages opgaver med bevogtning og transport af frihedsberøvede asylansøgere. Særligt bekymrende er det, at det af ministerens udtalelser under det åbne samråd i Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 19. november 2015 fremgik, at der ingen uddannelseskrav stilles til det personale, der for private aktører skal varetage disse opgaver, herunder bruge håndjern og fysisk magt over for mennesker i en sårbar situation.

EL, ALT, RV og SF ser intet aktuelt behov for at ændre de nye regler om udrejsefrister for afviste asylansøgere, der blev vedtaget som følge af asylaftalen fra september 2012 mellem den daværende regering (S-R-SF), Enhedslisten og Liberal Alliance. Opholds- og meldepligt er, som det bl.a. har været påpeget af Folketingets Ombudsmand, et meget vidtgående indgreb i den personlige frihed. De fire partier ønsker ikke, at asylansøgere skal kunne pålægges opholds- og meldepligt i det omfang, det foreslås i lovforslaget. Lovforslagets regler om optagelse af fingeraftryk til brug ved adgangskontrol og visitation ved indgang til visse asylcentre er ganske vidtgående og efter EL, ALT, RV og SF's vurdering unødvendige.

Endelig rummer lovforslaget forslag om hjemmel til at fravige planlovgivningen, gøre brug af offentlig ejendom og pålægge kommuner at være indkvarteringsoperatører. EL, ALT, RV og SF vil ikke afvise, at forholdsregler som disse kan være nødvendige i en situation, hvor der kommer flere asylansøgere til Danmark end i øjeblikket. Denne del af lovforslaget, som er beskrevet i afsnit 2.1 i bemærkningerne, er de fire partier ikke er afvisende over for.

Enhedslistens, Alternativets og Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker desuden, at lovforslaget rummer en vidtgående hjemmel til indgreb, herunder ekspropriation, i de offentlige samfærdselsmidler. Partierne konstaterer, at de danske myndigheder med hjemmel i politiloven, sådan som det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 13, i september 2015 standsede al togtrafik mellem Tyskland og Danmark. De tre partier mener, at der ikke er behov for yderligere hjemmel end den, der i september 2015 blev brugt til et ganske vidtrækkende indgreb i togdriften.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Til § 1

Af et mindretal (EL, ALT, RV og SF):

1) Nr. 1-11 udgår.

[Elementer i lovforslaget, der ikke vedrører fravigelse af planlovgivning m.v., udgår]

2) I det under nr. 12 foreslåede Kapitel 6 a udgår »§§ 37 i, 37 j og 37 k«.

[Elementer i lovforslaget, der ikke vedrører fravigelse af planlovgivning m.v., udgår]

3) Nr. 13-19 udgår.

[Elementer i lovforslaget, der ikke vedrører fravigelse af planlovgivning m.v., udgår]

4) I den under nr. 20 foreslåede ændring udgår »og 37 j«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Til § 2

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF):

5) Stk. 1 ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Udlændingelovens §§ 37 h, 37 i og 37 k som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, ophæves den 1. december 2019.«

Stk. 2 bliver hefter stk. 3.

[Udløbsklausul]

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Ændringsforslagene indebærer, at alle de elementer i lovforslaget, som ikke vedrører adgangen til at fravige planlovgivningen m.v., gøre brug af offentlig ejendom samt pålægge kommunerne at være indkvarteringsoperatører, udgår af lovforslaget.

Til nr. 4

Ændringsforslaget er en konsekvens af, ændringsforslag nr. 2, hvor § 37 j er foreslået fjernet.

Til nr. 5

Det følger af den politiske aftale af 17. november 2015 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en ny, stram og konsekvent udlændingepolitik (del 1), at der skal indsættes en 4-årig udløbsklausul, for så vidt angår de foreslåede bestemmelser om pålæg af operatøransvar (§ 37 h), delegation til private (§ 37 i) og suspension af automatisk domstolsprøvelse (§ 37 k).

Det foreslås på den baggrund, at de foreslåede bestemmelser i §§ 37 h, 37 i og 37 k, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, ophæves den 1. december 2019. Ændringsforslaget indebærer, at de foreslåede bestemmelser om pålæg af operatøransvar (§ 37 h), delegation til private (§ 37 i) og suspension af automatisk domstolsprøvelse (§ 37 k) ophæves.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 37 h, indebærer udløbsklausulen, at meddelte pålæg om operatøransvar bortfalder med udgangen af den 30. november 2019. Virkningen heraf vil være, at Udlændingestyrelsen den 1. december 2019 vil skulle drive indkvarteringsstedet, medmindre der er indgået en frivillig aftale med en operatør herom.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 37 i, medfører udløbsklausulen, at bistand fra private aktører til varetagelse af myndighedsopgaver efter udlændingeloven, skal ophøre med udgangen af den 30. november 2019. Det vil således efter den nævnte dato igen være personale ansat i henholdsvis Udlændingestyrelsen og politiet, som vil skulle varetage de pågældende opgaver.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 37 k, indebærer udløbsklausulen - hvis udlændinge-, integrations- og boligministeren har truffet beslutning om, at der skal være en suspensionsperiode frem til den 1. december 2019 - at § 37, stk. 1, 1. pkt. (om automatisk domstolsprøvelse inden for tre døgn), og § 37, stk. 3, 2. og 3. pkt. (om fastsættelse af frist for fortsat frihedsberøvelse), igen finder anvendelse fra den 1. december 2019.

Dette vil medføre, at en frihedsberøvet udlænding, som har været frihedsberøvet i mere end 3 døgn, men som ikke er blevet fremstillet for retten med henblik på stillingtagen til frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse, skal løslades med udgangen af den 30. november 2019, jf. udlændingelovens § 37, stk. 1, 1. pkt. Denne persongruppe omfatter udlændinge, der ikke har anmodet om domstolsprøvelse af frihedsberøvelsens lovlighed, og udlændinge, der har anmodet om domstolsprøvelse, men endnu ikke er blevet fremstillet for en dommer.

For frihedsberøvede udlændinge, der efter anmodning har været fremstillet for retten, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 37 k, stk. 2, og hvor retten således tidligere har opretholdt frihedsberøvelsen, gælder, at politiet den 1. december 2019 straks skal indbringe spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse for retten, der straks skal fastsætte en frist for den fortsatte frihedsberøvelse, medmindre de pågældende løslades.

Udløbsklausulen indebærer endvidere, at den foreslåede overgangsregel i § 37 k, stk. 3, ikke finder anvendelse fra den 1. december 2019.

Det bemærkes, at revisionsklausulen efter lovforslagets § 3 ikke omfatter udløbsklausulen. Dette indebærer, at udløbsklausulen ikke skal genovervejes (revideres) i forbindelse med det forslag til revision af de med lovforslaget foreslåede ændringer af udlændingeloven, som udlændinge-, integrations- og boligministeren skal fremsætte i folketingsåret 2017-18.

Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Merete Dea Larsen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V) Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Ole Birk Olesen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) nfmd. Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Mattias Tesfaye (S) Yildiz Akdogan (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Nikolaj Amstrup (ALT) Lotte Rod (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Trine Torp (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.