L 96 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

(Fastfrysning af grundskyld for ejerboliger i 2016).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 11-02-2016

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. februar 2016

20151_l96_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. februar 2016

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 16. december 2015 og var til 1. behandling den 19. januar 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 11. december 2015 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 66. Den 14. januar 2016 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Andelsboligforeningen Milebuen.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Åbent samråd

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til skatteministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent samråd den 26. januar 2016. Skatteministeren har efterfølgende fremsendt det talepapir, der lå til grund for besvarelsen, til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT, SF og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslistens medlemmer af udvalget udtaler, at EL gerne vil hjælpe de lavindkomstfamilier, som får problemer med at sidde i deres ejerbolig, fordi grundskylden stiger for voldsomt. Dette lovforslag har imidlertid til formål at give boligejere med de dyreste boliger og de største indkomster en skattelettelse. Derfor er lovforslaget socialt skævt. For det første tilgodeser fastfrysningen af grundskyl?den kun ejerboliger, mens både andelsbolighavere og lejere forbigås. For det andet viser skatteministerens egne svar på spørgsmål om fordelingsvirkningen af fastfrysningen af grundskyld, at skattelettelsen er klart størst for husejere med de dyreste huse og højeste indkomster. Det er således ikke husejeren, der knap kan få økonomien til at hænge sammen, og som sidder i et lille hus i provinsen, der for alvor bliver hjulpet. En husejer med et hus vurderet til 700.000 kr. får således i 2016 en besparelse på 130 kr., hvorimod en husejer med et hus vurderet til 7,5 mio. kr. sparer 3.140 kr. i 2016, jf. svaret på lovforslag nr. L 1 - spørgsmål 189. Det er altså de husejere nord for København, som har rigeligt med penge, der får en solid skattelettelse. Det er i forvejen en gruppe, som er blevet tilgodeset med skattelettelser og store lønstigninger de seneste år, som altså får endnu en gave med dette lovforslag. Det kan EL ikke acceptere.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Britt Bager (V) Merete Riisager (LA) nfmd. Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Anne Sina (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Anne Paulin (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)9
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 96

Bilagsnr.
Titel
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2
Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
3
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse af 24/1-16 fra Andelsboligforeningen Milebuen
5
1. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 96

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 24/1-16 fra Andelsboligforeningen Milebuen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om at tilsende talepapir fra samrådet den 26. januar 2016, jf. samrådsspørgsmål A-C, til skatteministeren, og ministerens svar herpå


Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 96

Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om at redegøre for rimeligheden i den fordelingsmæssige og geografiske skævvridning, som regeringens fastfrysning af grundskylden forårsager, jf. svar på L 1 - spørgsmål 147, til skatteministeren
B
Samrådsspm. om, hvordan regeringens fastfrysning af grundskylden i 2016, der begunstiger boligejere i velhavende kommuner i områder, hvor prisudviklingen har været ganske gunstig, jf. svar på L 1 - spørgsmål 170, stemmer overens med regeringens angivelige hensigt om at understøtte udviklingen uden for de største danske byer og i landdistrikterne, til skatteministeren
C
Samrådsspm. om at redegøre for rimeligheden i, at regeringen har valgt at fastfryse grundskylden på ejerboliger, alt imens lejere og andelshavere forbigås, til skatteministeren