Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 182:

Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, ligningsloven, momsloven, tinglysningsafgiftsloven, toldloven og forskellige andre love. (Tilretning af elpatronordningen, valgfrihed for flypendleres beregningsgrundlag for befordringsfradrag, betalingspligt for moms ved tvangsauktionssalg, adgang til tilbagebetaling af tingslysningsafgift ved tastefejl, ændring af sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 29.03.2017).

Jeg venter lige et øjeblik, til folk er kommet ud, så vi kan høre, hvad vi selv siger.

Jeg tror, vi kan gå videre nu. Forhandlingen er åbnet, og det er først hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Der er jo tale om et af de lovforslag, som man støder på med mellemrum på skatteområdet, hvor der er rigtig mange forskellige elementer puljet sammen i et enkelt lovforslag. Der er nogle forskellige praktiske grunde til, at de er samlet i én lov, og vi har det også okay med, at de bliver behandlet sådan. Vi har det til gengæld så også sådan, at forslag kan blive opdelt, når nogen ønsker det, og det vil vi gerne have i den her sammenhæng, men det vil jeg komme tilbage til.

For det første drejer det sig om en tilretning af elpatronordningen, så ikkemomsregistrerede kan benytte ordningen. Det skulle især være til gavn for almene boligforeninger. At den her elpatronordning kommer op til overfladen i lovforslaget, får også Dansk Fjernvarme til at give nogle høringssvar, som fører til, at man skal tage en yderligere diskussion af den ordning og andre tilretninger. Det kommer vi givetvis tilbage til i anden lovgivning, men umiddelbart synes vi, det er gode tiltag.

Der er også spørgsmålet om betalingspligt for fogedretter og autoriserede auktionsledere, når der foretages tvangsauktionssalg, og hvordan momspligten skal være i den forbindelse. Der er jo tale om et forslag, der vil mindske et utilsigtet tab af momsindtægter, når man sørger for, at det er dem, der står for auktionen, som skal indbetale momsen bagefter og ikke den egentlige sælger. Man kan jo godt i en situation med tvangsauktion forestille sig, at det kan betyde, at staten går glip af de penge, den skulle have haft. Vi er i øvrigt ret optaget af at få mindsket det tab af skatteindtægter, der er, som man også kan se i det udspil, vi for nylig som parti er kommet med, og her tages der altså et skridt mod at få mindsket tabet af skatteindtægter. Det er ikke noget stort bidrag, men det er et skridt i den rigtige retning.

Der er et retssikkerhedsmæssigt fremskridt i punktet om tilbagebetaling af tinglysningsafgift, hvor man i dag ved banale fejl risikerer at skulle betale dobbelt tinglysningsafgift, når man så skal have rettet sådan en fejl, og den justering, der er tale om her, hvor mere generelle forhold kan udløse tilbagebetaling uden fornyet tinglysningsafgift, virker rigtig positiv for os.

Et andet forslag i samme boldgade om at modvirke tab for staten og unødigt høje priser for eksport- og importvirksomheder i forbindelse med sikkerhedsstillelsesordningen for potentiel toldskyld, er der også i forslaget, og også det kan vi støtte.

Så er der en række fejl, der skal rettes, og der er nogle forskellige lovtekniske ting, der må ændres. Der er altid grund til at påtale, at der tilsyneladende ophober sig så mange fejl i lovgivningen, at det så er nødvendigt at gå ind og rette dem. Det skal vi selvfølgelig gøre, men de burde jo slet ikke være opstået i første omgang. En af de fejl, der bliver rettet, handler om, at igu-elever, der har været gjort skattepligtige af deres befordringsgodtgørelse, ikke skal være det længere, og det synes vi også er vældig positivt.

Så alle de her elementer kan vi bakke op, og vi vil egentlig gerne være med til at give dem en rimelig smidig gang igennem Folketinget.

Men der er så også spørgsmålet om flypendleres befordringsfradrag. Her er det altså sådan, at skatteministeren har stillet de flypendlere, som det fortrinsvis drejer sig om i Nordjylland og på Bornholm, noget andet og mere i udsigt end det, som fremgår af lovforslaget, og derfor vil vi godt bede om, at man skiller det ud og giver det element i lovforslaget sin egen grundigere behandling. Det vil også indebære, at det faktisk bliver muligt at foretage en høring af de pendlerforeninger og andre, som det her berører, hvad der jo ikke er sket, i forbindelse med at man har puttet det element om flypendleres befordringsfradrag ind i den her store samling af mange forskellige forslag. Så det er en af de ting, vi gerne vil se på i udvalgsbehandlingen – dels at få det opdelt, dels at få en nærmere behandling af det her spørgsmål om flypendlerne, som jeg så forudser vil tage lidt længere tid end de øvrige at få igennem Folketinget.

Min gode kollega Bjarne Laustsen er til stede her, og jeg har jo bemærket TV 2/Nord og NORDJYSKE Stiftstidendes dækning, og det er altså noget, der optager folk meget i f.eks. Nordjylland. Ligeledes er den pendlerforening, der findes i området, simpelt hen meget utilfreds med det, der bliver foreslået her, og den ville nærmest hellere være fri. Derfor synes jeg, vi skylder os selv at tage en lidt grundigere behandling af det element af lovforslaget, end hvad der umiddelbart bliver lagt op til, når man samler de her ellers relativt ukontroversielle ting i et lovforslag for at få dem igennem Folketinget.

Så jeg håber, at udvalget i øvrigt vil være med til at lave den opdeling. Vi kan støtte den her række af elementer, jeg har omtalt, og vi kan også støtte en forbedring i forhold til flypendlernes fradrag, men sætter altså spørgsmålstegn ved, om det er den rette løsning, man har fundet.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Den næste ordfører er hr. Jan Rytkjær Callesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Her behandler vi L 182, som må siges at være lidt af et samlelovforslag, da det indeholder seks forskellige tiltag, som ikke har ret meget med hinanden at gøre. Det er også o.k. for os, da mange af ændringerne er ret små, og det derfor ikke ville give mening at behandle dem i selvstændige lovforslag, men det betyder også, at jeg ikke vil gå i dybden med dem alle sammen her i min ordførertale. Samlelovforslaget giver dog den udfordring, hvad man skal gøre, hvis der er enkelte elementer, man som parti ikke kan støtte, da dette er tilfældet, men det vender jeg tilbage til.

Det første punkt omhandler en tilretning af elpatronordningen, således at ikkemomsregistrerede varmeproducenter også kan benytte ordningen. I dag er det sådan, at det kun er momsregistrerede virksomheder, som kan benytte ordningen, og det ændres nu til, at ikkemomsregistrerede virksomheder også kan benytte den, og det støtter DF.

Tak til ordføreren. Var der mere endnu? Ja, det skal man have lov til. Værsgo.

Ja. Det andet forslag i lovforslaget handler om, at fogedretten og autoriserede auktionsledere gøres betalingspligtige for moms i forbindelse med tvangsauktionssalg, en ændring, som DF kan støtte, da der i dag i for høj grad er risiko for, at sælger ikke afregner sin moms. Sælgerens ejendom er jo netop kommet på tvangsauktion, for at man får betalt sine regninger. Det er lidt af en fravigelse fra det normale princip, vi har her i Danmark, hvor det er sælger, der afregner momsen til staten, men vi synes, det giver god mening her.

Det tredje forslag handler om, at der, hvis der har været åbenlyse fejl i tinglysningen, kan blive godtgjort for den variable tinglysningsafgift. Det støtter vi også.

Det fjerde forslag handler om en ændring af befordringsfradraget for flypendlere, så de i højere grad er ligestillet med andre pendlere. Det handler om, at man vil give flypendlerne mulighed for at vælge mellem befordringsfradrag for faktiske, dokumenterede udgifter til flybilletter eller befordringsgodtgørelse ved normal bilkørsel. Jeg undrer mig over, hvorfor man skal have den valgmulighed. Hvorfor skal flypendlerne have mulighed for at få et fradrag, som om de kørte bil? Hvis de ønskede det fradrag, kunne de jo tage bilen. Det vil ikke give mening at vende problemstillingen om, altså at man giver bilkørselsfradrag, ud fra hvis de havde taget et rutefly. Så det ønsker vi at kigge nærmere på i udvalgsbehandlingen, så vi får mere klarhed over, om det ikke er mere logisk, at flypendlere kan få fradrag for, at man netop kan være flypendler og ikke pendler via bil.

Vi ønsker i udvalgsbehandlingen også at få undersøgt, om man kan begrænse udgifterne til EU-borgerne, som får befordringsgodtgørelse for transport i Danmark. Vi ser nemlig fradraget som et redskab til at skabe øget mobilitet på det danske arbejdsmarked og ikke til at betale udlændinge for at komme til Danmark og arbejde.

Der er også et forslag om mulighed for at udelukke virksomheder, der ikke betaler skyldig moms og told, fra at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld. Det forslag kan DF støtte.

Det sidste forslag handler om, at man vil indføre en skattefritagelse for befordringsgodtgørelse, der udbetales til flygtninge i forbindelse med integrationsgrunduddannelsen. Det kan man gennem igu-uddannelsen. I DF er vi modstandere af, at integrationsgrunduddannelsen overhovedet er oprettet, og vi stemmer også imod den lov. Vi stemmer derfor naturligvis også imod, at man kan få skattefri befordringsgodtgørelse for transport til den såkaldte integrationsgrunduddannelse.

Samlet set er der punkter, vi kan støtte, og nogle skal vi have kigget nærmere på. Vi skal have fundet ud af, om vi ønsker lovforslaget delt, eller om vi eventuelt kan skrive os ud af det i betænkningen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Vi førstebehandler her et lovforslag, som samler mindre, men nødvendige justeringer på skatteområdet. Overordnet set har justeringerne dog det tilfælles, at de styrker borgeres og virksomheders retssikkerhed, og det er jo en vigtig opgave. Derfor vil jeg lige benytte lejligheden til at gennemgå nogle af elementerne.

Et af elementerne er, som andre også har nævnt, at det hidtil har været sådan, at hvis der er sket en tastefejl i forbindelse med tinglysningen, har man stadig skullet betale moms af tinglysningen. Og det er jo selvfølgelig problematisk, for så skal man betale det dobbelte, og derfor skal man ikke mere gøre det ved en tastefejl.

Lovforslaget betyder også den ændring, at bl.a. fogedretterne vil få til opgave at indbetale momsen ved tvangsauktioner til SKAT, så staten ikke går glip af indtægterne. Og for at sikre, at regelrette virksomheder ikke skal betale mere for at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning, foreslås det, at det er muligt at udelukke virksomheder, der ikke betaler deres toldskyld. Og det synes vi også er rigtig positivt.

Socialdemokraternes ordfører nævnte også elpatronordningen, som bliver ændret, så ikkemomsregistrerede varmeproducenter også har adgang til at benytte elpatronordningen. Og så samler lovforslaget op på en fejl i udmøntningen af trepartsaftalen fra arbejdsmarkedsintegrationen fra marts 2016.

Grundlæggende synes vi, at det her er et godt lovforslag, og det kan Venstre støtte.

Tak til Venstres ordfører. Og så er den næste ordfører hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Flere ordførere har allerede gennemgået de enkelte dele af lovforslaget. Jeg vil specielt fremhæve beregningsgrundlaget for flypendleres befordringsfradrag. For lovforslaget vil nu gøre det muligt at vælge mellem en kilometertakst eller de faktiske omkostninger, og det vil jo for en række flypendlere, som så går over til at bruge kilometertaksten, være en mulighed for at få en væsentlig forøgelse af fradraget. Og vi lever jo i en tid med klimaforandringer; vi lever i en tid, hvor vi skal gå over til transportformer, som bruger mindre energi, som forurener mindre, som ikke skaber de ødelæggende klimaforandringer, så vi har meget svært ved at se, at man her skal gå ind og give et incitament til at tage en mere forurenende transportform. Så det er i hvert fald noget, vi er meget skeptiske over for, kan jeg rolig sige, og vi ønsker også, på linje med den socialdemokratiske ordfører, at vi i hvert fald får delt det her forslag op, så vi får en mulighed for at diskutere lige præcis det her forslag særskilt og i detaljen.

I forhold til de andre forslag i lovforslaget er vi positivt stemt. Vi har muligvis lige nogle enkelte forslag i forhold til elpatronordningen og energivenligheden i den teknologi. Men det er noget, vi tænker på som værende nogle detaljer, nogle mere tekniske spørgsmål. Så i udgangspunktet vil det være sådan, at det kun er beregningsgrundlaget for befordringsfradraget, som vi stiller os skeptiske over for.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Som andre har været inde på, er det her lovforslag sådan et potpourri af forskellige fornuftige initiativer. Lovforslaget gør det muligt at få tilbagebetalt tinglysningsafgift, hvis der er sket en tastefejl i forbindelse med tinglysning; det er sund fornuft. Lovforslaget sikrer endvidere, at fogedretten fremover får til opgave at indbetale moms i forbindelse med tvangsauktioner; det er også fornuftigt.

Så er der spørgsmålet om, at importvirksomheder i dag har mulighed for at benytte sig af sikkerhedsstillelsesordningen. Det indbefatter, at man altså betaler til den her ordning, og så er der solidarisk hæftelse. Der kan være gode grunde til, at der er nogle virksomheder, der måske ikke kan betale den told, de skylder, og så hæfter man ligesom solidarisk for det. Men det er selvfølgelig rimeligt, at virksomheder, som bevidst ikke indbetaler skyldig told, kan udelukkes fra den ordning, ikke kan være med i den. Det er også fornuftigt. Sådan vil det altså blive fremadrettet, og det er selvfølgelig en fornuftig ting.

Der er forskellige andre elementer i det her lovforslag, som vi kan støtte. Vi synes måske også, at spørgsmålet om flypendlerordningen er noget, man bør tage op til overvejelse, men det kan skatteministeren jo kommentere. Men vi kan støtte lovforslaget – naturligvis.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Der har været en glimrende gennemgang bl.a. af Socialdemokratiets ordfører, og vi støtter meget op om hele lovforslaget. Det er fornuftige ændringer.

Så kunne vi godt tænke os at få det splittet op, sådan at flypendlerordningen om ikke andet bliver undersøgt nærmere. Vi ved ikke endnu, om vi vil stemme for eller imod, hvis det blev skilt ud. Det vigtigste for os er, at det ikke bliver for lukrativ en ordning, der går ud over de reelle udgifter. Men omvendt er det også meget væsentligt, at vi sikrer, at dem, der eksempelvis bor på Bornholm eller andre steder i landet, og som har brug for at kunne flyve og være en del af samhørigheden, ikke skal forurettes unødigt på den front. Så lad os få det delt, så kan vi i hvert fald stemme for resten af forslaget.

Tak for det. Så er det hr. Martin Lidegaard, Det Radikale Venstre. Værsgo.

På linje med stort set alle andre ordførere kan vi også støtte alle dele af det her lovforslag, men synes måske, det er en god idé at tage en mere grundig drøftelse af det her ekstrafradrag for flypendlere. Der vil være grønne dele af mit parti, som vil sige, at der måske ikke er grund til at hjælpe flypassagererne specifikt i forhold til dem, der benytter andre former for transport, eller hjælpe dem mere, end man gør i dag, da det jo ikke ligefrem er nogen klimavenlig transportform.

Men der vil selvfølgelig også være dele, der har kig på betydningen for andre dele af Danmark end lige hovedstadsområdet i forhold til at kunne komme frem og tilbage dertil. Vi vil kigge lidt på den rejsemetode, og hvem det er, vi egentlig gavner og ikke gavner ved at hæve det her fradrag. Så vil vi tage endelig stilling til den del af det, og derfor vil vi også kunne støtte, at man måske overvejer at opdele lovforslaget, da vi uden videre kan støtte resten.

Tak for det. Fru Lisbeth Bech Poulsen, værsgo.

Tak. Tidligere ordførere har redegjort for dele af det, og det er jo igen en god blanding af forskellige ting. Flere af punkterne virker – i hvert fald ved første øjekast – til at være relativt fornuftige tilretninger. Men jeg vil i hvert fald gerne komme ind på befordringsfradraget, hvor flypendlere skal sidestilles med folk, der pendler med f.eks. bil eller tog. Der har vi den samme bekymring, som jeg også hører fra Enhedslisten og fra De Radikale, nemlig hvad det her vil komme til at betyde i forhold til klimaaftryk.

Men det er jo et dilemma, for hvis vores land skal hænge sammen, er der pendlere, heriblandt mig selv og skatteministeren og mange andre fra Nordjylland, som i høj grad vil tage flyet – i hvert fald indtil vi får en effektiv timeplan på togdriften – og det gælder også folk, der bor på Bornholm og andre steder. Så det er et dilemma, og i forhold til noget af det provenu, som andre dele af det her lovforslag giver, så har jeg forstået forslaget sådan, at det en til en skal betale for at give befordringsfradrag til flypendlere. Men for at vi kan støtte den del af det, har vi i hvert fald brug for nogle klare svar på, hvad det her vil betyde CO 2 -mæssigt, og om vi kan finde et provenu til at kompensere for det.

Det andet, vi vil stille nogle spørgsmål til i løbet af udvalgsbehandlingen, er elpatronordningen. Men de resterende punkter støtter vi, så det kan være, at vi undervejs i udvalgsbehandlingen bliver nødt til at at bede om at få lovforslaget delt op. For den ene halvdel er ligesom noget meget lavteknisk, som jeg tror at de fleste af os er enige i, men lige hvad angår det her med flypendlere, er der altså to hensyn, som går lidt imod hinanden, og derfor vil jeg også gerne støtte den socialdemokratiske ordførers bemærkninger.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Anders Johansson, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. De foregående ordførere har givet en grundig gennemgang, synes jeg, af alle de elementer, der er i forslaget. Men det er jo rigtigt, at det er et lovforslag, som omhandler rigtig mange mindre uhensigtsmæssigheder, som man så med det her lovforslag prøver at få rettet op på. Jeg synes overordnet set, at det, der er vigtigt at sige, er, at de her forslag primært har til formål at sikre, at der er et bedre fokus på borgernes behov og retssikkerhed og på at reducere statens risiko for tab.

Hvis jeg så skal nævne et par af de punkter, der er i lovforslaget, så vil jeg nævne den her elpatronordning. Jeg synes, det er rigtig positivt, at man nu får ikkemomseregistrerede varmeproducenter med ind i ordningen. Så har der været nævnt det her med flypendlere, og der er vi åbne over for at kigge på, om det skulle gøres anderledes. Men det kan vi jo tage en videre diskussion om.

Det sidste, jeg vil nævne, er justeringen af den variable tinglysningsafgift, altså hvor man får mulighed for, hvis der er sket en åbenlys fejl, at få tilbagebetalt sin afgift. Det synes jeg er rigtig positivt, for det er jo ganske urimeligt, hvis man skal bøde for det. Og det er sådan noget, der kan være med til at øge retssikkerhedsfølelsen. Men alt i alt et rigtig godt forslag med en masse gode og nødvendige ændringer, som vi kan bakke op om.

Tak for det. Så er det skatteministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne takke for modtagelsen af lovforslaget. Lovforslaget samler jo, som en række ordførere også har været inde på, en række elementer, hvor det overordnede formål er at sikre borgernes og virksomhedernes behov og retssikkerhed – sund fornuft i reglerne, om man vil.

Et af de elementer, som jeg gerne vil fremhæve her fra Folketingets talerstol, er, at vi med lovforslaget får mulighed for at tilbagebetale afgift, når der i forbindelse med en tinglysning er sket en tastefejl. Det er ikke rimeligt, at man skal betale en afgift på grund af en tastefejl. Det er et af de områder, hvor vi skal have lidt mere sund fornuft ind i lovgivningen. Der bliver begået fejl, også ude blandt almindelige borgere, hos kommuner og regioner og i staten, og der har den lovgivning, vi har haft hidtil, ikke levnet meget rum for, at man kunne rette sådan en fejl i tinglysningssystemet. Det får man nu mulighed for, og det bliver nemmere at få tilbagebetalt en afgift, når der er sket en fejl.

Lovforslaget mindsker samtidig statens risiko for tab af momsindtægter i forbindelse med tvangsauktioner. Fremover vil fogedretterne få til opgave at indbetale momsen ved tvangsauktioner til SKAT; det er der god ræson i, altså at myndighederne hjælper hinanden, så statskassen ikke går glip af momsindtægter.

Så er der ændringen af SKATs sikkerhedsstillelsesordning, som en del virksomheder bruger, når de ønsker at stille sikkerhed for potentiel toldskyld. Det gør, at der føres en vis kontrol med de virksomheder, som deltager i ordningen. Det er vigtigt, at der er fokus på, at de regelrette virksomheder, altså dem, der overholder reglerne, betaler deres gæld til skattevæsenet. Det sikrer, at de ikke skal betale mere for at deltage i ordningen, blot fordi der er andre virksomheder, som ikke betaler deres gæld.

Herudover er der et afsnit i lovforslaget om flypendlere, som også en række ordførere har været inde på, og til det vil jeg sige to ting:

Det ene er selvfølgelig klimabekymringerne, og dem kan man selvfølgelig have. Jeg tror, at hvis man kigger på opgørelsesmetoderne, kommer det lidt an på, hvilket fly der flyves med, hvor fyldt flyet er og andet, og hvor dårlig klimamæssigt fly er som transportform kontra andre transportformer. Hvis man sammenligner et nyt, moderne fly med et begrænset brændstofforbrug og en reduceret CO 2 -udledning med at køre i en gammel dieselbil fra Aalborg til København, tror jeg man kan opstille – med streg under tror – situationer, hvor det vil være bedre, at man fylder flyet og bruger det som transportmiddel. Så jeg synes ikke, at den diskussion om transportformer er så sort-hvid.

Det andet er – og det ligger mig meget på sinde – ikke blot fordi jeg er nordjyde og selv har pendlet i mange år, men fordi der er en række egne af vores land, f.eks. hvis man skal bo i Sønderborg, i Vestjylland, i Aalborg eller på Bornholm, hvor flyet er den eneste reelle transportform. Det er ikke en mulighed at køre frem og tilbage og samtidig have et velfungerende familieliv eller et liv ved siden af ens arbejdsplads. Derfor synes jeg som skatteminister og som politiker, at vi skal sikre nogle gode vilkår for folk, der pendler, også for dem, der reelt kun har den mulighed at pendle via fly.

Jeg har så forsøgt at tage et skridt i den rigtige retning med det her lovforslag, og en del af det merprovenu, der ligger i lovforslaget, bruger vi så på at forbedre ordningen for flypendlere. Det handler om et mindre millionbeløb. Men når jeg tager den debat, der er her i Folketingssalen, ned – og øvrigt også den dialog, jeg har haft med bl.a. de nordjyske flypendlere – så kan jeg sige, at den løsning, der er her, ikke er efterspurgt, og derfor vil den del af lovforslaget også blive trukket. Så kan vi jo vende tilbage til det på et senere tidspunkt. Men jeg tager den modtagelse, der har været her i Folketingssalen i dag, og den dialog, jeg har haft, siden vi fremsatte lovforslaget, ned, fordi det, der ligger i det, reelt ikke efterspørges af nogen; tværtimod problematiseres det.

Derfor er det mit udgangspunkt, at den del vil blive trukket. Så det må jeg stille ordførererne udsigt, og så må vi arbejde på en bedre løsning. Det er selvfølgelig en løsning, der skal finansieres, og det er også vigtigt for mig at sikre, at vi overholder de EU-regler, der gælder. Hvis man skal forbedre vilkårene for flypendlere, skal man være opmærksom på, at man ikke bare kan differentiere på dem, der hedder indenrigsflypendlere; de regler, vi stiller op, vil også gælde for folk, der pendler ud af landet, i nogle tilfælde også folk, der pendler meget langt ud af landet, og der kan det godt være svært at finde den gode løsning. Men jeg noterer mig, at den løsning, der ligger her, ikke får ros fra nogen sider, hverken fra Folketinget eller fra de pendlere, som den egentlig skulle tilgodese. Derfor er det min intention at trække den del af lovforslaget og arbejde på en bedre løsning.

Endelig indeholder lovforslaget også en række tekniske rettelser, bl.a. en tilretning af elpatronordningen, der betyder, at ikkemomsregistrerede virksomheder også fremover kan benytte afgiftslempelsen. Alt i alt indeholder lovforslaget en række gode og nødvendige ændringer, som bliver til gavn for borgere og for erhvervsliv. Jeg vil takke for den modtagelse, det har fået, og ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Tak. Der er en kort kommentar fra hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Tak for tilsagnet her til sidst og for, at det kom. Men det var jo ikke det, hr. Jesper Petersen på vegne af Socialdemokratiet foreslog. Det var, at man delte lovforslaget. For han ville jo gerne prøve at hjælpe skatteministeren med at indfri det løfte, han har givet til de nordjyske pendlere – og til undertegnede, men det er måske ikke så vigtigt i den her sag.

Men sagen er jo den, at det var hr. Kristian Jensen som daværende skatteminister, der ville forsøge at hjælpe bornholmerne ved at tage nogle penge fra nordjyderne og give til bornholmerne. Det projekt er ikke lykkedes særlig godt, og derfor har den nuværende skatteminister lovet at rette op på det. Derfor synes jeg, det er væsentligt, at man arbejder videre med at finde en løsning, og det undrer mig såre, at folk, som det her lovforslag berører, ikke har været hørt forinden. For så kunne man måske være kommet med et mere kvalificeret bud.

Men jeg forstår nu, at skatteministeren vil komme med et forslag, der retter op på miseren fra 2009, tror jeg det var, således at der bliver overensstemmelse, så flypendlerne bliver behandlet ligesom alle mulige andre, der skal transportere sig til arbejde. Er det korrekt forstået?

Værsgo til ministeren.

Nej, det er ikke helt korrekt forstået. Først og fremmest har jeg ikke lovet, at jeg vil genoprette retstilstanden fra 2009. Det kunne man godt have et ønske om, og jeg synes sådan set, at flypendlerne ikke er blevet behandlet fair af skattevæsenet. Jeg kan ærgre mig lidt over, at hr. Bjarne Laustsens kollegaer, der sad i regering og sad i Skatteministeriet i de 4 år, man havde regeringsmagten, ikke fik gjort noget ved det. Men det gjorde man ikke. Der var givetvis også andre ting på tapetet. Sådan er det.

Det tilsagn, jeg kan give og har givet, er, at jeg godt vil kigge på, hvordan vi kan forbedre vilkårene. Det her er så et skridt i den rigtige retning. Sådan har jeg opfattet det. Det straffer ikke nogen, det giver en valgfrihed, der vil begunstige nogle flypendlere. Den melding, jeg har fået, og også det budskab, der er her i Folketingssalen i dag, er, at den løsning ikke er efterspurgt, og så må man jo gå tilbage og overveje, hvad man så kan gøre. Og det tilsagn vil jeg gerne give, at jeg går tilbage og overvejer, hvad vi så kan gøre. Men så kan man i hvert fald ikke love nogen lovgivning i den her folketingssamling.

Tak, og så er det igen hr. Bjarne Laustsen. Værsgo.

Tusind tak, formand. Nu er sagen jo bare den, at mig bekendt har Socialdemokratiet hverken lovet at rulle frem eller tilbage, men det har den nuværende skatteminister. Og så var det sådan dengang, at vi ikke kunne gøre noget ved det, for der kørte en retssag, som ministeren også er bekendt med, og det plejer vi normalt ikke at blande os i. Men nu er der en gylden mulighed for at ændre det.

Der var nogle af ordførerne, der var inde på at sige, at der skulle forskelsbehandles på, hvordan man kom til arbejde. Jeg tror, det var i 1994, at vi lavede et princip, der sagde, at det var fuldstændig ligegyldigt, hvordan man transporterede sig. Jeg tror, jeg har sagt i TV 2 Nord, at om man cykler eller kører på en rød Puch Maxi med grøn Arlakasse bagpå, jamen så indrømmes der fradrag. Man skal bare trække 24 km fra og betale dem selv. Derfor er spørgsmålet jo: Hvorfor skal flypendlerne behandles anderledes end alle andre, der skal på arbejde og passe deres arbejde langt væk hjemmefra?

Ministeren, værsgo.

Det var jo den retstilstand, der opstod i 2009, som jeg tror den daværende skatteminister ikke var klar over. For man forsøgte sådan set, som hr. Bjarne Laustsen også sagde, at hjælpe nogle bornholmere. Så havde det så en følgeeffekt for bl.a. de nordjyske pendlere og folk, der pendler til Sønderborg og en række andre steder. Det er så blevet retstilstanden, og den har været der en årrække, også mens der har været en lang række røde skatteministre, som ikke havde det her på deres ønskeseddel for at løse problemet.

Jeg står så i den situation, at hvis jeg skal rulle det tilbage, skal jeg skaffe noget finansiering, også noget, der er væsentlig større end det, der ligger her i lovforslaget. Det har ikke været muligt indtil nu. Det kan være, vi kan blive enige om noget fremadrettet. Jeg vil gerne samarbejde om at finde en løsning her. Men det skal jo være en løsning, som også er rimelig, både i forhold til de folk, der pendler i Danmark, og de skatteborgere, som skal betale for den forbedring.

Tak. Hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Jeg vil egentlig give en ros til skatteministeren for, at han har lyttet til kritikken. Det punkt med flypendlere var netop et af de punkter, som Dansk Folkepartis ordfører sagde at vi skulle have set nærmere på i udvalgsarbejdet. Men tak til ministeren for at pille det ud. Dansk Folkeparti vil selvfølgelig aktivt gå ind og se på, om der er nogen løsningsmuligheder, og finde ud af, hvordan det kan løses, hvis der er problemer. Men det var vores vurdering, at det her forslag ikke var så godt. Derfor ville vi have set på det i udvalget. Nu piller ministeren det ud, og så går vi selvfølgelig aktivt ind i udvalget og ser på, hvilke løsninger vi så kan finde.

Ministeren.

Jeg er jo helt enig med hr. Bent Bøgsted og Dansk Folkeparti, og jeg er også glad for, at der er et flertal her i Folketinget – sådan opfattede jeg det, som den socialdemokratiske ordfører sagde, og det spørgsmål, som hr. Bjarne Laustsen også stillede – der anerkender, at her er et problem, og at det skal vi så finde en løsning på. Jeg er da ked af, at det ikke er lykkedes mig i de sidste 1½ år, og at den her løsning ikke er god nok. Men sådan er det jo. Hvis tingene ikke er gode nok, må man jo erkende det, og så må man tage det tilbage, og så må man arbejde på at komme med et alternativ. Det gør jeg gerne sammen med både Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og de andre partier, der vil være med.

Hr. Bent Bøgsted.

Tak for det. Vi skal jo bare lige være klar over, at flypendlere, der pendler frem og tilbage f.eks. fra Aalborg til København, og det kan også være fra Bornholm til København, jo ikke har andre valgmuligheder. At begynde at sige, at så kunne man køre ned og så tage færgen over fra Aarhus til Sjællands Odde, duer ikke. De transportmidler passer ikke, det kan ikke lade sig gøre, og derfor er fly den eneste mulighed. Det er lidt specielle forhold, der gør sig gældende her, og det skal man selvfølgelig også tage højde for, men tak til ministeren for at pille det punkt ud.

Værsgo, ministeren.

Jeg har ikke andet at tilføje.

Så har vi hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg er jo sådan set tilfreds med, at skatteministeren tager alvorligt, at der er behov for at arbejde noget grundigere med at finde en egnet løsning, men jeg synes, at det pludselig bliver så drastisk.

Det gode ved, at det overhovedet er kommet med ind i lovforslaget her, er jo, at så kunne processen begynde, og skatteministeren siger jo selv, at der er gået 1½ år, og der ikke rigtig er fundet nogen afklaring. Hvis man trækker det helt ud af lovforslaget i stedet for at lade det få sit eget og give det sin egen behandling, hvem ved så, hvornår vi igen ser det her i Folketinget? Så jeg synes egentlig, at ministeren skulle gøre, som vi opfordrede til: Lad det blive sit eget lovforslag, og så tager vi en lidt grundigere proces om det, men der er så en forpligtelse til at få det afklaret inden sommerferien. Man skal ikke udskyde til næste år, hvad man kunne løse i år, af hensyn til de pendlere, der jo venter på, at vi finder en afklaring herinde.

Så er det ministeren.

Når jeg stiller Folketinget i udsigt, at vi trækker forslaget, er det, fordi det er den klare melding, jeg har fået fra dem, det handler om, nemlig, at hvis det er det her, der er på bordet, vil man hellere foretrække, at der ikke bliver lovgivet om det. Jeg har svært ved inden sommerferien at se et forløb for mig, hvor man kunne komme med en helt ny og alternativ model.

Det, der er udfordringen, er jo, at hvis man vil tilgodese de folk, der pendler indenrigs, kommer man også i stort omfang til at tilgodese dem, der pendler udenrigs, og der er mange flere, der pendler udenrigs, end der pendler indenrigs. Det kan måske være svært at forsvare at bruge mange millioner på, at nogle personer skal pendle ud af Danmark i stedet for mellem vores landsdele. Derfor har jeg med det arbejde, jeg har lavet med forslaget, svært ved at se for mig, at vi kan finde en god løsning på den her side af sommerferien, hvis det ikke er det her, der ligger. Det betyder ikke, at vi ikke finder en løsning, men det betyder, at jeg har svært ved at se det forløb for mig, og derfor er det min indstilling at trække forslaget.

Hr. Jesper Petersen.

Den afvejning, ministeren kommer med her, har jeg fuld forståelse for. Det er man selvfølgelig nødt til at tage højde for og gennemtænke, når man vil prøve at lave en løsning og en imødekommelse af de flypendlere, det handler om, men man forsøger jo i nogen grad at gøre noget med det, der er foreslået nu, i og med at man lægger et loft på de her 400 km, og der er fradraget så justeret noget ned, så der kun er de 25 pct. tilbage. Det var vel sådan noget, man kunne skrue på. Jeg forestiller mig, at Skatteministeriet har noget forarbejde på det. Hvis man nu sagde, at det f.eks. var 600 km eller 800 km, kan ministeren så sige noget om, hvor mange det egentlig ville dreje sig om, og hvor mange penge det ville handle om?

Ministeren.

Det kan vi naturligvis. Det kan vi sagtens gøre i udvalgsbehandlingen, men hvis man bl.a. rykker ved den grænse, er det der, det får en væsentlig provenumæssig effekt, og de penge skal jo findes et eller andet sted. Det er jo sådan, at det er muligt at finde penge, men det er som led i en finanslovsproces. Når jeg har valgt at lægge den her del ind i lovforslaget, er det, fordi der er et lille merprovenu på nogle af de andre elementer, der giver en lille merindtægt, og den lille merindtægt kunne vi så bruge på at begunstige nogle flypendlere. Hvis man skal ind i en større model, skal vi jo finde noget finansiering, og den tror jeg bliver svær at finde, inden vi kommer til en finanslov.

Tak for det.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.