Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 14. marts 2017

1. Ændringsforslag

Der er stillet i alt 14 ændringsforslag til lovforslaget. Socialdemokratiets medlemmer har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 8, Enhedslistens medlemmer har stillet ændringsforslag nr. 3-7, 9, 11, 12 og 14, og Socialdemokratiets, Venstres, Liberal Alliances, Radikale Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 10 og 13.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. december 2016 og var til 1. behandling den 13. januar 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forretningsordenen.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 14. december 2016 blev de indkomne høringssvar omdelt til udvalget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 10 og 13 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2, 8, 10 og 13 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-7 og 9-14 stillede ændringsforslag. Hvis ændringsforslag nr. 7 forkastes, vil Dansk Folkeparti stemme for ændringsforslag nr. 8.

Et fjerde mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3-7 og 9-14 stillede ændringsforslag. Hvis de af Enhedslisten stillede ændringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil redegøre for sin stillingtagen til ændringsforslag nr. 1, 2 og 8 ved 2. behandling.

Enhedslisten har i mange år arbejdet for at normalisere politikeres pensionsforhold, sådan at de i højere grad flugter med resten af befolkningens. Det er derfor positivt, at der med lovforslaget tages enkelte skridt, der begrænser de ublu privilegier, som politikere er omfattet af. Lovforslaget er dog helt utilstrækkeligt og risikerer faktisk på visse områder at stille politikere mere fordelagtigt end med de gældende regler.

Når det gælder pensionen, har partierne bag den aftale, der ligger til grund for lovforslaget, desværre valgt ikke at følge Vederlagskommissionens forslag om en bidragsbestemt pension, der flugter med de arbejdsmarkedspensioner, som andre lønmodtagere er omfattet af. I stedet har man fastholdt den nuværende langt mere lukrative tjenestemandslignende pensionsordning. Hertil kommer, at man har indført en ny ret til såkaldt førtidspensionering, der som følge af den meget lukrative pension vil betyde, at politikere også fremover kan trække sig tilbage med en høj pension 5 år før folkepensionsalderen og tilmed kan få pensionen udbetalt, samtidig med at de arbejder og har en høj indtægt.

Retten til den såkaldte førtidspensionering vil trods de fradrag, som følger af at vælge førtidspensioneringen, indebære, at det kan være økonomisk lukrativt at vælge at førtidspensionere sig, idet man afhængigt af levetiden samlet set kan få udbetalt et højere beløb i pension.

Endelig er det er stort problem, at ændringen af pensionsreglerne kun gælder fremadrettet og dermed ikke omfatter den del af pensionen, som nuværende og tidligere folketingsmedlemmer allerede har optjent. Det betyder, at de ministre, der stod i spidsen for at øge befolkningens pensionsalder, selv vil kunne hæve deres pension mange år før folkepensionsalderen.

Enhedslisten har stillet en række ændringsforslag til lovforslaget, som, hvis de vedtages, vil bidrage til en mere vidtgående normalisering af politikernes pensionsforhold, og som i højere grad følger Vederlagskommissionens anbefalinger.

Når det gælder folketingsmedlemmernes eftervederlag, er der også problemer i lovforslaget. Med lovforslaget vil et folketingsmedlem stadig ikke blive fuldt modregnet i sit eftervederlag i de første 12 måneder og vil således kunne modtage en del af eftervederlaget samtidig med en anden indkomst.

Enhedslisten har stillet et ændringsforslag, der indebærer fuld modregning i eftervederlaget af anden indkomst.

Et femte mindretal i udvalget (ALT) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de under nr. 3-7 og 9-13 stillede ændringsforslag og imod de øvrige ændringsforslag.

Med Vederlagskommissionen havde Folketinget en unik mulighed for at skabe rimelige og gennemsigtige lønninger for politikerne i kraft af det arbejde, som den uafhængige kommission havde udført. Alternativet så helst, at Vederlagskommissionens anbefalinger blev fuldt implementeret, dog med det forbehold, at der skulle ske fuld modregning af alle indtægter i eftervederlag. Derfor synes Alternativet også, det er ærgerligt, at dette lovforslag kun implementerer en meget lille del af Vederlagskommissionens anbefalinger.

Det er positivt, at politikernes vederlag kommer til at følge lønudviklingen på det øvrige arbejdsmarked, at perioden for eftervederlag sættes ned, og at politikernes pensionsalder kommer til at følge folkepensionsalderen. Dog er det ærgerligt, at Vederlagskommissionens anbefalinger om en øget gennemsigtighed i lønningerne kombineret med en omlægning af pensionen fra tjenestemandslignende pension til arbejdsmarkedslignende pension ikke bliver gennemført. Det ville have gjort lønningerne lettere at sammenligne med andre offentligt ansattes og dermed have skabt større gennemsigtighed.

Et sjette mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 10 og 13 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de under 1, 2 og 8 stillede ændringsforslag og imod de øvrige ændringsforslag.

Radikale Venstre glæder sig over, at det efter mange års radikal kamp endelig er lykkedes at indføre den samme pensionsalder for politikere som for alle andre danskere. I det hele taget får politikere nu et pensionssystem, der i langt højere grad er sammenligneligt med en almindelig arbejdsmarkedspension, også selv om Radikale Venstre gerne havde set et politisk flertal gennemføre flere af de anbefalinger, som Vederlagskommissionen afgav. Nærværende lovgivning er dog et markant skridt i den rigtige retning og udtryk for det flertal, der i øjeblikket kan findes for en progressiv ændring af pensionsreglerne for politikerne.

Radikale Venstre stemmer derfor for forligspartiernes ændringsforslag, der er loyale over for den indgåede aftale, og stemmer imod Enhedslistens ændringsforslag, der ville indebære et brud med forliget og i visse tilfælde medføre ekspropriationslignende tiltag. Radikale Venstre stemmer hverken for eller imod de af Socialdemokratiet stillede ændringsforslag, da partiet har forståelse for de motiver, der ligger bag ændringsforslagene, men omvendt ikke finder det formålstjenligt at have forskellige aflønningsregler for forskellige politikere.

Et syvende mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3-7 og 9-14 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag. Hvis de af Enhedslisten stillede ændringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Socialistisk Folkeparti mener grundlæggende, at det er positivt, at der nu ændres ved folketingsmedlemmers løn- og pensionsvilkår. Socialistisk Folkeparti har længe argumenteret for, at der bør ske en ligestilling af folketingspolitikernes og befolkningens pensionsalder. Derfor mener Socialistisk Folkeparti, at det er positivt, at folketingspolitikere fremover først kan modtage pension, når de når folkepensionsalderen, ligesom det er positivt, at minimumsgrænsen for eftervederlag bliver sænket til 6 måneder, og at politikernes lønninger fremover vil følge lønudviklingen i den offentlige sektor.

Socialistisk Folkeparti finder det dog problematisk, at alle politikere ikke overgår til en bidragsbaseret pension ligesom resten af arbejdsmarkedet. Det er også problematisk, at det skattefri tillæg ikke bliver afskaffet og erstattet af en ordning, hvor folketingsmedlemmer kan få refunderet deres udgifter. Endelig er Socialistisk Folkeparti skeptiske over for muligheden for førtidspensionering for folketingspolitikere.

Lovforslaget indeholder en række forbedringer, men også en række problematikker, som dog i vidt omfang imødegås af Enhedslistens ændringsforslag. Socialistisk Folkeparti vil derfor stemme for lovforslaget, hvis disse ændringsforslag vedtages, men hverken for eller imod lovforslaget, hvis de forkastes.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (DF):

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. § 108, stk. 1, 2. pkt., ophæves.«

[Afskaffelse af folketingsmedlemmers pligt til at modtage grundvederlag og omkostningstillæg]

2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 108 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Et folketingsmedlem kan helt eller delvis frasige sig fremtidigt grundvederlag og omkostningstillæg. Et medlem skal helt have frasagt sig hele omkostningstillægget, før vedkommende kan frasige sig nogen del af grundvederlaget. Tages en frasigelse tilbage, oppebærer medlemmet på ny fuldt grundvederlag og omkostningstillæg, fra begyndelsen af måneden efter at medlemmet har givet meddelelse herom.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.«

[Mulighed for, at folketingsmedlemmer kan frasige sig grundvederlag og omkostningstillæg helt eller delvis]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF, ALT og SF):

3) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 109, stk. 3, ændres »jf. dog stk. 4-6« til: »jf. dog stk. 4 og 5«.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4]

4) Nr. 5 og 6 affattes således:

»5. § 109, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-15 bliver herefter stk. 4-14.

6. I § 109, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.«

[Fuld modregning for lønindkomst m.v. fra dag et i eftervederlagsperioden for tidligere folketingsmedlemmer. ]

5) I nr. 7 indsættes efter »»27.105 kr.«,«: »»stk. 7« til: »stk. 6«,«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4]

6) Efter nr. 8 indsættes som nye numre:

»04. I § 109, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »stk. 7 og 8« til: »stk. 6 og 7«.

05. I § 109, stk. 13, der bliver stk. 12, ændres »stk. 10-12« til: »stk. 9-11«, og »Stk. 3, 4 og 5« til: »Stk. 3 og 4«.

06. I § 109, stk. 15, 2. pkt., der bliver stk. 14, 2. pkt., ændres »stk. 10-12« til: »stk. 9-11«.«

[Konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 4]

7) Nr. 16-19 udgår, og i stedet indsættes:

»16. §§ 110-118 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 110. Samtidig med vederlaget ydes der til Folketingets medlemmer et pensionsbidrag svarende til 17,42 pct. af grundvederlaget. Folketinget indbetaler pensionsbidraget for hvert enkelt medlem til en pensionsordning, som den pågældende har anvist. Pensionsordningen skal være omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage pensionsbidraget og til at anvise en pensionsordning, hvortil det kan indbetales.

Stk. 2. Der ydes ikke pensionsbidrag efter stk. 1 til et folketingsmedlem, der også er minister.

Stk. 3. Udvalget for Forretningsordenen kan fastsætte nærmere regler om indbetaling af pensionsbidrag efter stk. 1, herunder om krav til pensionsordningerne og om administration af ordningen.««

[Ændring af pensionsordningen for folketingsmedlemmer til en bidragsbestemt ordning, jf. Vederlagskommissionens anbefalinger]

Af et mindretal (S):

8) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:

»07. Efter § 118 indsættes:

»§ 118 a. Et folketingsmedlem kan frasige sig at oppebære pensionsrettigheder efter reglerne i §§ 110-118 mod at modtage pensionsbidrag efter reglerne i stk. 2 og 3. Et folketingsmedlems beslutning herom kan ikke senere omgøres.

Stk. 2. Samtidig med vederlaget efter § 108 ydes der til folketingsmedlemmet et pensionsbidrag svarende til 17,42 pct. af grundvederlaget. Folketinget indbetaler pensionsbidraget for medlemmet til en pensionsordning, som den pågældende har anvist. Pensionsordningen skal være omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven. Medlemmet er forpligtet til at modtage pensionsbidraget og til at anvise en pensionsordning, hvortil det kan indbetales.

Stk. 3. Der ydes ikke pensionsbidrag efter stk. 2 til et folketingsmedlem, der også er minister.

Stk. 4. Et folketingsmedlem, der har benyttet sig af muligheden i stk. 1, bevarer retten til egenpension efter § 110, som er optjent på grundlag af medlemsperioder forud for medlemmets meddelelse af beslutningen efter stk. 1. Sådan egenpension ydes fra det tidspunkt, der følger af § 110, stk. 1, 2. pkt. Medlemmet bevarer dog ikke adgangen til pension efter § 110, stk. 1, 3.-5. pkt.

Stk. 5. Udvalget for Forretningsordenen kan fastsætte nærmere regler om pension efter denne paragraf, herunder om krav til pensionsordningerne, jf. stk. 2, og om administration af ordningen.««

[Mulighed for, at folketingsmedlemmer individuelt kan vælge en bidragsfinansieret pensionsordning i stedet for folketingspension efter gældende regler]

Til § 2

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF, ALT og SF):

9) I stk. 2 udgår »og af beløbet, op til hvilket der ikke sker modregning i de første 12 måneder af et folketingsmedlems eftervederlagsperiode,«, »og § 109, stk. 4, 2. pkt.,« og »og 6«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4]

Af et flertal (S, V, LA, RV og KF), tiltrådt af det øvrige udvalg:

10) I stk. 2 indsættes efter »første gang«: »med virkning fra«.

[Konsekvensændring som følge af udskudt ikrafttrædelsestidspunkt]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF, ALT og SF):

11) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. § 1, nr. 5, har virkning for medlemmer, der forlader Folketinget den 1. april 2017 eller senere. For medlemmer, der forlader Folketinget den 31. marts 2017 eller tidligere, finder de hidtil gældende regler anvendelse.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

[Virkningstidspunkt for fuld modregning for lønindkomst m.v. fra dag et i eftervederlagsperioden for tidligere folketingsmedlemmer, jf. ændringsforslag nr. 4]

12) Stk. 4 affattes således:

»Stk. 4. § 1, nr. 16, har virkning for medlemsperioder fra den 1. april 2017. For udbetaling af egenpension optjent på grundlag af medlemsperioder til og med den 31. marts 2017 finder de hidtil gældende regler anvendelse.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7]

Af et flertal (S, V, LA, RV og KF), tiltrådt af det øvrige udvalg:

13) I stk. 4 ændres tre steder »1. april 2017« til: »1. maj 2017«, og »31. marts 2017« ændres til: »30. april 2017«.

[Ændring af overgangsbestemmelse som følge af udskudt ikrafttrædelsestidspunkt]

Ny paragraf

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF og SF):

14) Efter § 2 indsættes:

Ȥ 01

Forslag om revision af loven med hensyn til virkningstidspunktet for § 1, nr. 16, jf. § 2, stk. 4, fremsættes for Folketinget i folketingsåret 2017-18.«

[Revisionsbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Igennem mange år har forskellige medlemmer af Folketinget givet udtryk for, at de finder, at de vederlags- og pensionsforhold, der bydes Folketingets medlemmer, er for lukrative. I Socialdemokratiet står vi på mål for de gældende forhold, men vi vil også gerne give plads til, at andre medlemmer kan få nedsat deres vederlag og pensionsforhold til, hvad de synes er passende.

Med ændringsforslagene bliver der derfor nu den mulighed fremover, at det enkelte medlem selv kan meddele, hvilket vederlag vedkommende synes er passende, så længe det ikke overstiger det generelt fastsatte. Hermed befries medlemmer for den byrde, det er at skulle pålægges at hæve vederlag, som man synes er for højt.

Det samme foreslås på pensionsområdet, hvor man med ændringsforslagene nu kan tilvælge Vederlagskommissionens model, så man også her slipper for at bære den byrde at modtage pension, som man er modstander af. Der henvises herom til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 8.

Ændringsforslagene indebærer konkret, for så vidt angår vederlag, at folketingsmedlemmernes pligt til at modtage grundvederlag og omkostningstillæg afskaffes. I stedet gives der mulighed for, at det enkelte folketingsmedlem kan vælge at modtage et mindre vederlag, end vedkommende er berettiget til efter valglovens almindelige bestemmelser, ved helt eller delvis at frasige sig grundvederlag og omkostningstillæg.

Det vil være op til det enkelte medlem, som ønsker at benytte sig af muligheden, selv at bestemme, hvor stor en del af grundvederlaget og omkostningstillægget han eller hun ønsker at frasige sig. Af hensyn til gennemsigtighed og enkelhed i administrationen af muligheden foreslås dog, at et medlem først kan frasige sig det skattepligtige grundvederlag eller dele heraf, når vedkommende har frasagt sig hele det skattefri omkostningstillæg.

Et medlem vil kun kunne frasige sig grundvederlag og omkostningstillæg med fremadrettet virkning. Det forudsættes i den forbindelse, at et medlem, der benytter sig af muligheden, ikke vil blive skattepligtig af nogen del af det frasagte.

Det foreslås, at et medlem kan tage frasigelsen tilbage. I så fald oppebærer medlemmet på ny fuldt grundvederlag og omkostningstillæg, fra begyndelsen af måneden efter at medlemmet har givet meddelelse om tilbagetagelsen. Medlemmet vil ikke kunne få efterbetalt det »mistede«, frasagte beløb.

Til nr. 3, 5, 6 og 9

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 4.

Til nr. 4

Efter folketingsvalglovens § 109, stk. 3, sker der modregning i eftervederlaget for folketingsmedlemmer for en række nærmere angivne indtægter, hovedsagelig lønindtægter og lign. Efter § 109, stk. 4, sker der dog ikke modregning for indtægter op til et vist beløb, aktuelt 135.930 kr., i de første 12 måneder af et medlems eftervederlagsperiode. Bestemmelserne fik deres nuværende affattelse ved lov nr. 589 af 18. juni 2012. Indtil da skete der ingen modregning i eftervederlaget i de første 12 måneder af eftervederlagsperioden.

Ændringsforslaget indebærer, at der indføres fuld modregning med lønindtægter m.v. i eftervederlaget fra dag et i eftervederlagsperioden. Det sker ved at fjerne bestemmelsen i lovens § 109, stk. 4.

Med hensyn til ikrafttræden foreslås, at ændringen skal finde anvendelse for medlemmer, som forlader Folketinget den 1. april 2017 eller senere. Det er fortsat en forudsætning for ret til eftervederlag, at medlemskabet ophører ved et folketingsvalg, eller at medlemmet udtræder af Folketinget på grund af sygdom.

Til nr. 7

Ændringsforslaget indebærer en tilslutning til Vederlagskommissionens anbefaling om at overgå til en ordning med bidragsbestemt pension for tidligere folketingsmedlemmer frem for at fortsætte med en ordning med ydelsesbestemte pensioner, således som det fremsatte lovforslag indebærer.

Med ændringsforslaget foreslås folketingsvalglovens bestemmelser om pensionsydelser til forhenværende folketingsmedlemmer således erstattet af en bestemmelse, hvorefter medlemmer af Folketinget forpligtes til at anvise en pensionsordning omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, hvortil Folketinget kan indbetale et bidrag svarende til 17,42 pct. af grundvederlaget til folketingsmedlemmer. Procentsatsen svarer til det af Vederlagskommissionen anbefalede.

Inden for pensionsbeskatningslovens rammer vil det enkelte folketingsmedlem selv kunne vælge en pensionsordning med en ydelsessammensætning, der passer den pågældende, jf. dog det foreslåede stk. 3.

I det foreslåede § 110, stk. 2, foreslås bestemt, at der ikke ydes pensionsbidrag til et folketingsmedlem, der også er minister. Dette er også anbefalet af Vederlagskommissionen og skal ses i sammenhæng med, at der sker en separat optjening af pensionsydelser for ministerhvervet.

I det foreslåede § 110, stk. 3, foreslås Folketingets Udvalg for Forretningsordenen bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indbetaling af pensionsbidrag efter stk. 1, herunder om krav til pensionsordningerne og om administration af ordningen. Bemyndigelsen forventes navnlig anvendt til at fastsætte nærmere bestemmelser om administration, men vil også kunne anvendes til at fastsætte visse krav til de pensionsordninger, som folketingsmedlemmerne skal anvise, bl.a. med hensyn til ydelsessammensætning og -sikkerhed. Der forventes herunder bl.a. fastsat regler om, at pensionsordningerne ikke må kunne tilbagekøbes »i utide«, hvormed pensionsordningerne også kreditorbeskyttes, jf. også Vederlagskommissionens anbefaling herom.

Det foreslås med hensyn til ikrafttræden og overgangsbestemmelser, at den ændrede pensionsordning skal have virkning for medlemsperioder fra den 1. april 2017, mens de hidtil gældende regler skal finde anvendelse for udbetaling af egenpension optjent på grundlag af medlemsperioder til og med den 31. marts 2017. Dette svarer til virkningstidspunktet for de ændringer af pensionsordningen for folketingsmedlemmer, som er foreslået i det fremsatte lovforslag. Det vil indebære, at der først med virkning fra den 1. april 2017 skal ske indbetaling af pensionsbidraget på 17,42 pct. af grundvederlaget, mens der indtil da optjenes pensionsrettigheder efter de nuværende regler.

Til nr. 8

Ændringsforslaget har til formål at give mulighed for, at folketingsmedlemmer, som ikke måtte ønske at oppebære pensionsrettigheder efter folketingsvalglovens almindelige regler herom, i stedet på individuelt plan kan vælge at modtage et pensionsbidrag svarende til det, som Vederlagskommissionen har anbefalet.

Igennem mange år har forskellige medlemmer af Folketinget givet udtryk for, at de finder, at de vederlags- og pensionsforhold, der bydes Folketingets medlemmer, er for lukrative. I Socialdemokratiet står vi på mål for de gældende forhold, men vi vil også gerne give plads til, at andre medlemmer kan få nedsat deres vederlag og pensionsforhold til, hvad de synes er passende.

Med ændringsforslagene bliver der derfor nu den mulighed fremover, at det enkelte medlem selv kan meddele, hvilket vederlag vedkommende synes er passende, så længe det ikke overstiger det generelt fastsatte. Hermed befries medlemmer for den byrde, det er at skulle pålægges at hæve vederlag, som man synes er for højt. Der henvises herom til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 og 2.

Det samme foreslås på pensionsområdet, hvor man med ændringsforslagene nu kan tilvælge Vederlagskommissionens model, så man også her slipper for at bære den byrde at modtage pension, som man er modstander af.

Ændringsforslaget indebærer konkret, at et folketingsmedlem på ethvert tidspunkt kan meddele Folketinget, at vedkommende ikke længere ønsker at oppebære pensionsrettigheder efter folketingsvalglovens almindelige regler om pension for folketingsmedlemmer, men i stedet ønsker at modtage et pensionsbidrag. Der vil herefter blive indbetalt et bidrag svarende til 17,42 pct. af grundvederlaget til en pensionsordning for den pågældende. Procentsatsen svarer til det af Vederlagskommissionen anbefalede.

Inden for pensionsbeskatningslovens rammer vil det enkelte folketingsmedlem selv kunne vælge en pensionsordning med en ydelsessammensætning, der passer den pågældende, jf. dog det foreslåede § 118 a, stk. 5.

Af hensyn til gennemsigtighed og administrativ enkelhed foreslås, at et medlem, der har benyttet sig af muligheden for at få pensionsbidrag i stedet for de almindelige pensionsrettigheder efter folketingsvalgloven, ikke senere skal kunne omgøre beslutningen.

I det foreslåede § 118 a, stk. 3, foreslås bestemt, at der ikke ydes pensionsbidrag til et folketingsmedlem, der også er minister. Dette er også anbefalet af Vederlagskommissionen og skal ses i sammenhæng med, at der sker en separat optjening af pensionsydelser for ministerhvervet.

Et folketingsmedlem, der benytter sig af muligheden for at få pensionsbidrag i stedet for de almindelige pensionsrettigheder efter folketingsvalgloven, vil med det foreslåede § 118 a, stk. 4, bevare retten til egenpension, som er optjent på grundlag af medlemsperioder forud for medlemmets meddelelse af sin beslutning. Egenpensionen vil blive udbetalt fra det tidspunkt, der følger af den almindelige regel i § 110, stk. 1, 2. pkt. Det nævnte svarer til vederlagskommissionens anbefaling om, at allerede optjente pensionsrettigheder »fryses« ved overgangen til en bidragsbestemt pensionsordning, og at udbetalingen følger de gældende regler i forhold til bl.a. udbetalingstidspunkt.

Det foreslås præciseret, at medlemmer, der benytter sig af den foreslåede mulighed, ikke bevarer adgangen til pension efter § 110, stk. 1, 3.-5. pkt., dvs. adgangen til en særlig pension forud for det tidspunkt, der følger af de almindelige regler, efter Folketingets Præsidiums beslutning i ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler derfor. Baggrunden herfor er, at det enkelte medlem ved sit valg af pensionsordning, hvortil bidraget skal indbetales, selv vil kunne vælge en lignende dækning.

I det foreslåede § 118 a, stk. 5, foreslås Folketingets Udvalg for Forretningsordenen bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indbetaling af pensionsbidrag efter paragraffen, herunder om krav til pensionsordningerne, hvortil indbetaling kan ske, og om administration af ordningen. Bemyndigelsen forventes navnlig anvendt til at fastsætte nærmere bestemmelser om administration, men vil også kunne anvendes til at fastsætte visse krav til de pensionsordninger, som folketingsmedlemmerne skal anvise, bl.a. med hensyn til ydelsessammensætning og -sikkerhed. Der forventes herunder bl.a. fastsat regler om, at pensionsordningerne ikke må kunne tilbagekøbes »i utide«, hvormed pensionsordningerne også kreditorbeskyttes, jf. også Vederlagskommissionens anbefaling herom.

Til nr. 10

Med det stillede ændringsforslag præciseres det, at den årlige regulering af grundvederlaget i medfør af den foreslåede nye reguleringsmetode i § 108, stk. 2, i valgloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, sker med virkning fra den 1. april 2017, uanset at lovforslaget ikke vil blive tredjebehandlet inden denne dato. Herved sikres, at reguleringen - som forudsat i lovforslaget som fremsat - sker på samme måde som for ministervederlag. Ændringen får også virkning for lovforslagets § 1, nr. 6, om regulering af det beløb, op til hvilket der ikke sker modregning i de første 12 måneder af et folketingsmedlems eftervederlagsperiode, efter § 109, stk. 4, 2. pkt., jf. § 108, stk. 2, 2. pkt., i lov om valg til Folketinget.

Til nr. 11

Det foreslås, at ændringen, hvorefter der skal ske fuld modregning med lønindtægter m.v. i eftervederlaget fra dag et i et tidligere folketingsmedlems eftervederlagsperiode, jf. ændringsforslag nr. 4, skal finde anvendelse for medlemmer, som forlader Folketinget den 1. april 2017 eller senere. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 4.

Til nr. 12

Det foreslås, at ændringen, hvorved der indføres en bidragsbestemt pensions for folketingsmedlemmer i stedet for den hidtidige pensionsordning, jf. ændringsforslag nr. 7, gives virkning for medlemsperioder fra den 1. april 2017, mens de hidtil gældende regler skal finde anvendelse for udbetaling af egenpension optjent på grundlag af medlemsperioder til og med den 31. marts 2017. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 7.

Til nr. 13

Med ændringsforslaget udskydes virkningstidspunktet for lovforslagets § 1, nr. 16, som følge af at lovforslaget ikke kan træde i kraft før den 1. april. Ændringen indebærer, at de hidtil gældende regler vil finde anvendelse for egenpension optjent på grundlag af medlemsperioder til og med den 30. april 2017, dvs. 1 måned længere end foreslået i lovforslaget som fremsat. På tilsvarende vis udskydes virkningstidspunktet for lovforslagets § 1, nr. 19, der ændrer reglerne for udbetaling af egenpension før folkepensionsalderen. For så vidt angår det nærmere indhold af disse ændringer, henvises til lovforslaget som fremsat.

Til nr. 14

Det foreslås, at der i folketingsåret 2017-18 fremsættes forslag til revision af ændringsloven med hensyn til virkningstidspunktet for § 1, nr. 16, jf. § 2, stk. 4, jf. herved ændringsforslag nr. 7 og 12.

I forbindelse med revisionen vil der skulle tages stilling til, hvorvidt det reelt er en retlig nødvendighed, at forhøjelsen af folketingsmedlemmernes pensionsalder alene gives virkning for pension optjent efter ændringslovens ikrafttræden. Det forventes, at der til brug for denne vurdering indhentes en uvildig juridisk redegørelse om spørgsmålet i forhold til grundlovens § 73, således at sagen kan bedømmes på det bedst mulige oplysningsgrundlag.

Pia Kjærsgaard (DF) fmd. Henrik Dam Kristensen (S) nfmd. Kristian Pihl Lorentzen (V) Christian Juhl (EL) Leif Mikkelsen (LA) Peter Skaarup (DF) Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF) Søren Gade (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Laura Lindahl (LA) Mette Abildgaard (KF) Benny Engelbrecht (S) Christine Antorini (S) Henrik Sass Larsen (S) Karen J. Klint (S) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) Martin Lidegaard (RV) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.