L 133 Forslag til lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v.

Af: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 10-02-2017

Skriftlig fremsættelse (10. februar 2017)

20161_l133_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (10. februar 2017)

Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v.

(Lovforslag nr. L 133)

Lovforslaget fremsættes som følge af initiativet i regeringsgrundlaget om indførelsen af en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., der kommer helt eller delvist i ordinær beskæftigelse, eller påbegynder selvstændig virksomhed.

Formålet med at indføre en jobpræmie er at give en hjælpende hånd til langtidsledige, som kan have brug for et ekstra skub til at komme i beskæftigelse.

For regeringen er det afgørende, at det altid kan betale sig at tage et arbejde i stedet for at modtage offentlige ydelser. Regeringen har gennemført en række initiativer for at styrke incitamentet til at komme i beskæftigelse, herunder bl.a. indførelsen af integrationsydelse, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. De ledige får herved samlet set et stærkere incitament til at tage beskæftigelse, også af få timers varighed.

Parallelt med, at det nu bedre kan betale sig at arbejde, giver vi nu langtidsledige en ekstra gulerod, hvis de finder et job.

Målgruppen er objektivt beskrevet og afgrænset på en sådan måde, at langvarige ydelsesmodtagere ikke vil kunne indrette sig på jobpræmieordningen ved at forblive længere i ledighed.

Målgruppen er personer, der i uge 48 i 2016 modtog og har haft et langvarigt sammenhængende forløb med modtagelse af følgende forsørgelsesydelser:

- Kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, revalideringsydelse under revalidering og forrevalidering samt ledighedsydelse, og som i uge 48 i 2016 har haft et års sammenhængende forløb i ydelsessystemet svarende til 47 uger ud af de seneste 52 uger. Integrationsydelse tæller med i opfyldelsen af ancienniteten på 47 uger ud af de seneste 52 uger.

- Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller kontantydelse, og som i uge 48 i 2016 har haft et sammenhængende forløb i ydelsessystemet, svarende til 71 uger ud af de seneste 78 uger.

Jobpræmien beregnes som 10 pct. af arbejdsindkomsten fra ustøttet beskæftigelse, dog maksimalt 2.500 kr. pr. måned. Jobpræmien er skattefri og påvirker ikke andre offentlige forsørgelsesydelser. Der kan maksimalt udbetales jobpræmie i 18 måneder, hvormed en person i alt kan modtage op til 45.000 kr. i jobpræmie.

Jobpræmien udbetales automatisk uden forudgående ansøgning, dog skal selvstændige erhvervsdrivende ansøge om jobpræmie, medmindre de udbetaler løn til sig selv.

Ordningen vil omfatte en samlet målgruppe på ca. 163.800 personer og vurderes at medføre offentlige merudgifter på 631,8 mio. kr. efter tilbageløb i periode 2017-2020, jf. tabel 1.

   
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved jobpræmieordning for langtidsledige m.v.
 
Mio. kr. 2017-pl.
2017
2018
2019
2020
I alt
Jobpræmieydelse, før skat og tilbageløb
273,0
414,7
107,9
0,0
795,6
Jobpræmieydelse, efter skat og tilbageløb
206,1
313,1
81,5
0,0
600,7
Administration og it-understøttelse
16,0
7,9
4,0
3,2
31,1
I alt før tilbageløb
289,0
422,6
111,9
3,2
826,7
I alt efter tilbageløb
222,1
321,0
85,5
3,2
631,8


Der vurderes ikke at være økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne eller regionerne.

Lovforslaget træder i kraft den 1. april 2017. Der kan udbetales jobpræmie for indkomst i perioden fra og med 1. april 2017 til og med 31. marts 2019.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.