Fremsat den 22. marts 2017 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 661 af 8. juni 2016, lov nr. 612 af 8. juni 2016, § 1 i lov nr. 1745 af 27. december 2016, lov nr. 188 af 27. februar 2017 og senest ved lov nr. 249 af 20. marts 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 a, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12,«: »og § 9 m, stk. 2,«.

2. I § 9 a, stk. 9, indsættes som 2. pkt.:

»Opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, kan ikke gives, hvis den ansættelse, som den danske statsborger har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.«

3. I § 9 h, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:

»9) opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2,«.«

Nr. 9-15 bliver herefter nr. 10-16.

4. I § 9 h, stk. 1, nr. 12, der bliver nr. 13, ændres »nr. 4-9« til: »nr. 4-10«.

5. I § 9 h, stk. 1, nr. 14, der bliver nr. 15, ændres »nr. 1-9« til: »nr. 1-10«.

6. I § 9 h, stk. 4, 1. pkt., ændres »nr. 4-9, 12 og 13« til: »nr. 4-10, 13 og 14«, i 2. pkt. ændres »nr. 1-3, 10 og 11« til: »nr. 1-3, 11 og 12«, og i 3. pkt. ændres »nr. 14 og 15« til: »nr. 15 og 16«.

7. I § 9 h, stk. 7, § 33, stk. 5, og § 52 b, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 9 m, stk. 2 og 3« til: »§ 9 m, stk. 6 og 7«.

8. I § 9 h, stk. 13, 2. pkt., ændres »nr. 4-9, 12 og 13« til: »nr. 4-10, 13 og 14«, og i 3. pkt. ændres »nr. 1-3, 10, 11, 14 og 15« til: »nr. 1-3, 11, 12, 15 og 16«.

9. I § 9 m indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet og har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i Danmark, hvis en tilsvarende ansættelse ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse til en udlænding efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2. Opholdstilladelse skal betinges af, at den danske statsborger og udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Bliver den danske statsborger uforskyldt ledig, kan udlændingen efter ansøgning gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør. Udlændingen skal senest umiddelbart efter, at den danske statsborgers ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning herom.

Stk. 3. § 9, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse for ansøgninger om opholdstilladelse efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. En opholdstilladelse efter stk. 2 kan forlænges, uanset at fagområdet på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse ikke er omfattet af positivlisten, hvis den danske statsborger er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

Stk. 5. En opholdstilladelse efter stk. 2 kan forlænges, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet efter § 9 a, stk. 2, nr. 2, på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse, hvis den danske statsborger er i samme ansættelsesforhold og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 6-8.

10. I § 9 m, stk. 2, 1., 2. og 3. pkt., der bliver stk. 6, 1., 2. og 3. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.

11. I § 9 m, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«, »stk. 2, 1. pkt.« ændres til: »stk. 6, 1. pkt.«, og i 2. pkt. ændres »Stk. 2, 2. pkt.« til: »Stk. 6, 2. pkt.«

12. I § 9 n, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»§ 9, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.«

13. I § 46, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 4-9, 12 og 13« til: »nr. 4-10, 13 og 14«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, og til udlændingens eller den danske statsborgers mindreårige børn, uanset at den danske statsborger har etableret sig i Danmark efter at have været etableret i udlandet, hvis

1) ansøgningen om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, er indgivet før lovens ikrafttræden og i tilknytning til etableringen i Danmark,

2) den danske statsborgers ægtefælle eller faste samlever er meddelt afslag på opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 9, stk. 7, og

3) ansøgningen om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, indgives senest 2 måneder efter afslaget på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, eller, hvis afslaget er meddelt inden lovens ikrafttræden, senest 2 måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Uanset at betingelserne i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, der med lovforslaget bliver stk. 6, ikke er opfyldt, kan ansøgninger omfattet af stk. 2 indgives her i landet, hvis

1) betingelserne i stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt,

2) den danske statsborger efter en umiddelbar vurdering har etableret sig i Danmark efter at have været etableret i udlandet,

3) de øvrige betingelser for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, også umiddelbart må anses for opfyldt, og

4) ingen særlige grunde taler herimod.

Stk. 4. Kan ansøgningen indgives her i landet, jf. stk. 3, har ansøgeren ret til at opholde sig her i landet under sagens behandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Stk. 5. Afgørelser efter stk. 3 kan indbringes for Udlændingenævnet. Udlændingelovens § 33, stk. 3, 4. pkt., og § 52 b, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. En ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Reglerne om familiesammenføring

3.2. Den foreslåede ordning

3.2.1. Krav til udlandsopholdets karakter

3.2.2. Betingelser for opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker

3.2.3. Formodningsafslag baseret på udlandsdanskerens jobtilbud

3.2.4. Forlængelse af opholdstilladelse

3.2.5 Jobskifte

3.2.6. Jobsøgningsophold

3.2.7. Efterfølgende kontrol af overholdelse af betingelser for opholdstilladelse

3.2.8. Inddragelse af opholdstilladelse

3.2.9. Forslag om en overgangsordning for hjemvendte udlandsdanskere

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. De administrative konsekvenser for borgere

7. De miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det foreslås, at der indføres en ny opholdsordning for medfølgende familie til visse danske statsborgere, der udgør højtlønnet og højtkvalificeret arbejdskraft, og som er etableret i udlandet (herefter udlandsdanskere).

Efter den foreslåede ordning får udlandsdanskere, der i Danmark er tilbudt en stilling, som - hvis de pågældende havde været udlændinge - kunne give opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, adgang til at tage deres familie med til Danmark på samme vilkår som udenlandske arbejdstagere.

Forslaget indebærer, at denne gruppe udlandsdanskere kan få deres udenlandske familie med til Danmark uden at opfylde de almindelige familiesammenføringsbetingelser. De betingelser, der stilles til medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, vil dog også gælde for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere.

Der foreslås endvidere fastsat en særlig overgangsordning, som indebærer, at allerede hjemvendte udlandsdanskere under visse betingelser kan få deres familie med til Danmark efter den foreslåede ordning, uanset at de ikke længere er etableret i udlandet og derfor ikke længere kan betragtes som udlandsdanskere.

Endelig indeholder lovforslaget en række konsekvensændringer.

2. Baggrund

Udlændinge, der i dag meddeles opholdstilladelse som arbejdstagere efter f.eks. positivlisten eller beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2, har en lempelig adgang til at få deres familie med til Danmark. Baggrunden for dette er Danmarks interesse i at tiltrække højtkvalificerede udenlandske arbejdstagere, der kan bidrage til vækst og velstand. Hvis udenlandske arbejdstagere med jobtilbud her i landet ikke kan få deres familie med, kan dette afholde dem fra at vælge Danmark som arbejdsland.

Det er en betingelse for at få medfølgende familie med til Danmark, at der foreligger et retsgyldigt ægteskab, at arbejdstageren kan forsørge familien, og at familien bor sammen i Danmark. Herudover er det en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle eller samlever til en udenlandsk arbejdstager, at ægteskabet ikke er indgået eller samlivet etableret med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse til ansøgeren (proforma).

Udlandsdanskere, der ønsker at vende hjem til Danmark, f.eks. fordi de pågældende er tilbudt en højtlønnet stilling i Danmark, kan normalt kun få deres udenlandske familie med, hvis de almindelige betingelser for familiesammenføring i udlændingelovens § 9 er opfyldt. I ægtefællesammenføringssager stilles der f.eks. normalt krav om, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark er større end deres samlede tilknytning til et andet land (tilknytningskravet), jf. udlændingelovens § 9, stk. 7.

Det forhold, at udlandsdanskere, der ønsker at vende hjem, i dag normalt kun kan anvende de almindelige familiesammenføringsregler i udlændingelovens § 9 til at få familien med til Danmark, kan afholde udlandsdanskere med udenlandske ægtefæller fra at vende tilbage til Danmark. De gældende regler tager således ikke i tilstrækkelig grad højde for Danmarks interesse i også at kunne tiltrække højtkvalificeret og højtlønnet dansk arbejdskraft, der er etableret i udlandet.

Dette gør sig særligt gældende efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 24. maj 2016 i sagen Biao mod Danmark (Biao-dommen).

Flertallet i Menneskerettighedsdomstolens Storkammer fandt i Biao-sagen, at 28-årsreglen (nu 26-årsreglen) er et udtryk for indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet, og at en sådan indirekte forskelsbehandling alene er lovlig, hvis den er begrundet i tvingende og meget vægtige hensyn, der ikke relaterer sig til etnicitet, hvilket Storkammerets flertal ikke fandt, at 28-årsreglen var. Danmark havde derfor krænket artikel 14 sammenholdt med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet har fortolket Biao-dommen således, at 26-årsreglen ikke længere finder anvendelse, jf. udlændinge- og integrationsministerens brev af 27. juni 2016 til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg (UUI Alm. del - bilag 215).

Udlændingestyrelsen har lagt denne fortolkning til grund i sin praksis, og udlændinge- og integrationsministeren har parallelt med dette lovforslag fremsat et lovforslag om ophævelse af 26-årsreglen.

En retstilstand, hvorefter 26-årsreglen ikke finder anvendelse, udgør en særlig barriere for tiltrækning af kvalificerede udlandsdanskere, idet udlandsdanskere - der med 26-årsreglen i vidt omfang var undtaget fra at skulle opfylde tilknytningskravet - under deres udlandsophold gradvist opbygger større tilknytning til et andet land, og derfor alt andet lige med tiden vil få vanskeligere ved at opfylde tilknytningskravet.

Regeringen finder det uhensigtsmæssigt, at de nuværende regler på familiesammenføringsområdet kan afholde udlandsdanskere, der udgør højtkvalificeret og højtlønnet arbejdskraft, fra at vende tilbage til Danmark.

Det foreslås derfor, at en udlandsdansker, der er tilbudt en stilling, der - hvis den pågældende havde været udlænding - kunne give opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, får adgang til at tage familie med til Danmark på samme lempelige vilkår som en udenlandsk arbejdstager.

Den foreslåede ordning er - som det også gælder for reglerne om medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere - begrundet i erhvervs- og beskæftigelsesmæssige hensyn, idet ordningen varetager hensynet til Danmarks interesse i at tiltrække højtkvalificerede udlandsdanskere.

Samtidig sikres det med den foreslåede ordning, at udlandsdanskere, der er tilbudt job omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, stilles lige så gunstigt som udlændinge, der er tilbudt job omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, i relation til at få deres udenlandske familie med til Danmark.

Regeringen finder, at der med ordningen også bør tages hensyn til de udlandsdanskere, der ved at flytte til Danmark i en forventning om at være omfattet af 26-årsreglen, der fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 7, men som efter Udlændinge- og Integrationsministeriets og Justitsministeriets fortolkning og Udlændingestyrelsens praksis ikke længere finder anvendelse som følge af Biao-dommen, er blevet udelukket fra at benytte den foreslåede opholdsordning for (visse) udlandsdanskere, fordi de ikke længere kan betragtes som udlandsdanskere.

Det foreslås derfor, at der i tilknytning til den nye ordning fastsættes en særlig overgangsordning, således at allerede hjemvendte udlandsdanskere under visse betingelser kan få deres familie med til Danmark, uanset at de ikke længere er etableret i udlandet. Overgangsordningen vil - som følge af Biao-dommen - ikke være afgrænset til personer, der ville have været omfattet af 26-årsreglen, fordi de f.eks. har haft dansk indfødsret i mindst 26 år.

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. En ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer

3.1.1 Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 2 og 3. Udlændinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed har ret til at få medfølgende familie med til Danmark. Dette følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

Medfølgende familie omfatter som det altovervejende udgangspunkt alene ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. I helt særlige tilfælde kan der dog gives tilladelse til et hjemmeboende barn over 18 år eller en forælder. Det er en betingelse for at få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, at der er tale om et retsgyldigt ægteskab, at familien bor på en fælles bopæl i Danmark, og at den udenlandske arbejdstager kan forsørge familien under opholdet her i landet. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, og § 9 m, stk. 1, er således betinget af, at den udenlandske arbejdstager og den medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt. Forsørgelsesevnen anses i øvrigt normalt for dokumenteret ved det job, som den udenlandske arbejdstager er tilbudt. Herudover er det en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle til en udenlandsk arbejdstager, at ægteskabet ikke er indgået eller samlivet etableret proforma.

En udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, er fritaget for arbejdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, den såkaldte positivliste. For at en stilling kan optages på positivlisten, kræves et uddannelsesniveau svarende til mindst en bachelor eller professionsbachelor. Positivlisten opdateres hvert halve år (pr. hhv. 1. januar og 1. juli).

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 400.000 kr. (beløbsordningen). Beløbet reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 22. I 2017 er beløbet fastsat til 408.800 kr.

Formålet med beløbsordningen er at tiltrække udlændinge med relevante kompetencer, som er efterspurgt af virksomheder her i landet. Efter beløbsordningen stilles hverken krav til erhvervsområdet, den konkrete stillingsbetegnelse eller ansøgerens uddannelsesniveau, men beløbsgrænsen antages at være fastsat på et så højt niveau, at den understøtter ansættelse af udlændinge i funktioner, som kræver særlige kvalifikationer.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at opholdstilladelse efter bl.a. positivlisten og beløbsordningen ikke kan gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

En udlænding, der har opholdstilladelse efter bl.a. positivlisten og beløbsordningen, og som bliver uforskyldt ledig, kan gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde. Udlændingen skal, senest umiddelbart efter at udlændingens ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning herom. Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 11. Eventuel medfølgende familie har ligeledes ret til opholdstilladelse i perioden, jf. herved udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

Herudover fremgår det af udlændingelovens § 9 a, stk. 12, at en opholdstilladelse efter positivlisten kan forlænges, uanset at fagområdet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse ikke er omfattet af positivlisten, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

Det fremgår endvidere af udlændingelovens § 9 a, stk. 13, at en opholdstilladelse efter beløbsordningen kan forlænges, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

Retten til som udenlandsk arbejdstager at få medfølgende familie med til Danmark omfatter bl.a. udlændinge med opholdstilladelse efter positivlisten og beløbsordningen. Den lempelige adgang til at få opholdstilladelse som medfølgende familie er begrundet i erhvervs- og beskæftigelsesmæssige hensyn. Reglen tilsigter således at forhindre, at familiesammenføringsreglerne bliver en hindring for, at Danmark kan tiltrække højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Hjemvendende udlandsdanskere kan derimod som nævnt normalt kun få deres eventuelle udenlandske familie med til Danmark, hvis de almindelige betingelser for familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 er opfyldt, jf. herom afsnit 2 og 3.1.1.1.

3.1.1.1 Reglerne om familiesammenføring

Udlændingelovens § 9 regulerer adgangen til ægtefællesammenføring og familiesammenføring med børn under 15 år til herboende danske statsborgere, andre nordiske statsborgere og udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8 (flygtninge og udlændinge med beskyttelsesstatus), eller som har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), i mere end de sidste 3 år.

Endvidere kan der meddeles ægtefællesammenføring til udlændinge, der har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i mere end de sidste 3 år, og familiesammenføring med børn til herboende udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.

En række betingelser skal normalt være opfyldt, for at der kan meddeles familiesammenføring efter § 9. I sager om ægtefællesammenføring skal begge parter bl.a. være fyldt 24 år (24 års-reglen), jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Endvidere stilles normalt krav om garantistillelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 4, selvforsørgelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 5, passende bolig, jf. udlændingelovens § 9, stk. 6, og krav om, at ægteskabet er indgået eller samlivet etableret efter begge parters eget ønske, jf. udlændingelovens § 9, stk. 8. Endvidere stilles der normalt krav om, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land (tilknytningskravet), jf. udlændingelovens § 9, stk. 7.

Udlændingelovens § 9 suppleres af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor. Der kan således i særlige tilfælde meddeles familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til personer, der ikke er omfattet af § 9, eller hvor betingelserne for familiesammenføring i § 9 ikke er opfyldt, og dispensationsmulighederne i § 9 ikke kan finde anvendelse.

Der kan således i visse tilfælde undtages fra nogle af de almindelige familiesammenføringsbetingelser i udlændingelovens § 9. Der kan f.eks. meddeles ægtefællesammenføring i Danmark, uanset at parret ikke opfylder tilknytningskravet eller 24-årsreglen, hvis en herboende ægtefælle varetager en beskæftigelse, som er omfattet af positivlisten, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Dette beror på hensynet til at fastholde kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Der henvises til Folketingstidende 2011-12, A, L 104 som fremsat, side 32 og 33, og Folketingstidende 2010-11 (1. samling), A, L 168 som fremsat, side 20.

Udenlandske arbejdstagere har adgang til at få deres familier med til Danmark efter udlændingelovens regler om medfølgende familie, jf. udlændingelovens § 9 m. Disse regler er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.1.

Reglerne om arbejdstageres mulighed for at få udenlandsk familie med til Danmark omfatter i dag ikke danske statsborgere.

3.2. Den foreslåede ordning

Regeringen finder det uhensigtsmæssigt, at de nuværende regler på familiesammenføringsområdet kan afholde udlandsdanskere, der udgør højtkvalificeret og højtlønnet arbejdskraft, fra at vende tilbage til Danmark. Danmark har således - præcis som det gælder for udlændinge - en interesse i at tiltrække højtkvalificerede udlandsdanskere, der har et job på hånden. Det er til gavn for danske virksomheder og dermed for vækst og velstand i Danmark. Regeringen finder desuden, at udlandsdanskere, der er tilbudt job omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, bør stilles lige så gunstigt som udlændinge, der er tilbudt job omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, i relation til adgangen til at få deres udenlandske familie med til Danmark.

Behovet for at ændre reglerne for medfølgende familie til arbejdstagere har særligt vist sig efter, at 26-årsreglen som følge af Biao-dommen efter Udlændinge- og Integrationsministeriets og Justitsministeriets fortolkning og Udlændingestyrelsens praksis ikke længere finder anvendelse. Det skyldes, at kvalificerede udlandsdanskere - der med 26-årsreglen i vidt omfang var undtaget fra at skulle opfylde tilknytningskravet - under deres udlandsophold gradvist opbygger større tilknytning til et andet land og derfor alt andet lige med tiden vil få vanskeligere ved at opfylde tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, jf. også afsnit 2.

Af hensyn til Danmarks mulighed for at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft er det derfor regeringens opfattelse, at der er behov for at udvide reglerne om medfølgende familie til arbejdstagere med opholdstilladelse på baggrund af beløbsordningen eller positivlisten, således at udlandsdanskere - ligesom udlændinge - får mulighed for at benytte sig heraf.

Det foreslås derfor, at en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som i Danmark er tilbudt en stilling, der - hvis den pågældende havde været udlænding - kunne give opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, får adgang til at tage sin udenlandske familie med til Danmark på samme lempelige vilkår som en udenlandsk arbejdstager.

3.2.1. Krav til udlandsopholdets karakter

Det er efter den foreslåede nye opholdsordning et krav, at den danske statsborger er etableret i udlandet. Ved vurderingen af, hvornår en dansk statsborger er "etableret" i udlandet i den foreslåede ordnings forstand, skal der på den ene side lægges vægt på formålet med ordningen, dvs. Danmarks væsentlige erhvervs- og beskæftigelsesmæssige interesse i at kunne tiltrække højtkvalificerede udlandsdanskere, der har et jobtilbud her i landet, og på den anden side hensynet til, at ordningen ikke bliver en vej til at omgå de almindelige familiesammenføringsbetingelser ved f.eks. kortere udlandsophold, der primært har til formål at omgå familiesammenføringsreglerne. Ordningens anvendelsesområde skal på den baggrund afgrænses forholdsvist snævert.

Forslaget retter sig mod danske statsborgere, der er etableret i udlandet på en sådan måde, at de under udlandsopholdet har opbygget en sådan tilknytning uden for Danmark, at det må anses for af væsentlig betydning for deres beslutning om eventuelt at vælge Danmark som arbejdsland, at de har en lempelig adgang til at få deres udenlandske familie med her til landet.

Det vil i alle tilfælde være en forudsætning for at benytte ordningen, at familielivet er stiftet, inden den danske statsborger vender hjem til Danmark.

Det vil endvidere være en forudsætning, at den danske statsborger har haft bopæl i udlandet, og, som udgangspunkt, at udlandsdanskeren fortsat har sin bopæl i udlandet. Ordningen vil dog også kunne benyttes, hvis det må antages, at udlandsdanskeren trods sin flytning til Danmark endnu ikke har etableret sig her i landet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den danske statsborger er rejst i forvejen uden sin familie til Danmark for at påbegynde et job, men hvor det må antages, at vedkommende hurtigt og uden at foretage væsentlige dispositioner vil kunne udrejse igen, hvis ikke familien meddeles opholdstilladelse her i landet.

Der skal i alle tilfælde foretages en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen.

Det skal bl.a. indgå i vurderingen, om den danske statsborger har etableret sig uden for Danmark ved f.eks. at have studeret og efterfølgende arbejdet, købt fast ejendom og stiftet familie i udlandet.

Det kan tale for, at den danske statsborger ikke er etableret uden for Danmark, hvis vedkommende under udlandsopholdet har haft ophold her i landet ud over almindelige ferieophold, familiebesøg m.v., hvis vedkommende ejer fast ejendom i Danmark og f.eks. har lejet en bolig i udlandet tidsbegrænset, hvis vedkommende kun har haft en kortvarig tidsbegrænset ansættelse/udstationering i udlandet, hvis vedkommende er eller har været optaget på folketingsvalglisten under henvisning til udlandsopholdets midlertidighed, jf. folketingsvalglovens § 2, hvis vedkommende har børn i Danmark, eller hvis vedkommende har sine væsentligste ejendele/ejendom her i landet. Der vil i alle tilfælde være tale om en konkret vurdering. Det vil f.eks. ikke i sig selv tale imod, at en dansk statsborger kan anses for etableret i udlandet, at vedkommende har et sommerhus i Danmark, som vedkommende alene har benyttet i forbindelse med kortere ferieophold. Omvendt kan det være et moment, der taler imod, at vedkommende kan anses for etableret i udlandet, hvis vedkommende jævnligt har anvendt huset til længerevarende ophold i Danmark med sin familie.

Den danske statsboger vil til brug for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om vedkommende har etableret sig uden for Danmark, i ansøgningsskemaet på tro og love skulle give oplysninger om de ovennævnte forhold.

Ved vurderingen af, om en dansk statsborger er omfattet af ordningen, vil det endvidere indgå som et væsentligt moment, hvor langvarigt udlandsopholdet har været.

Det vil således som udgangspunkt være en forudsætning for at anse en dansk statsborger for omfattet af ordningen, at den danske statsborger har gennemført et længerevarende ophold i udlandet.

En dansk statsborger vil som det altovervejende udgangspunkt kunne anses for omfattet af ordningen, hvis udlandsopholdet har haft en varighed på mindst 8 år. En udlandsdanskers tilknytning til Danmark som bopæls- og arbejdsland må således i hvert fald efter 8 års udlandsophold i almindelighed anses for at være så aftaget, at det kan være af væsentlig betydning for vedkommendes beslutning om at vælge Danmark som arbejdsland, at vedkommende har en lempelig adgang til at få sin udenlandske familie med sig til Danmark. Kun hvis helt særlige forhold taler derimod, vil en dansk statsborger ikke blive betragtet som udlandsdansker efter 8 års udlandsophold.

Har den danske statsborgers udlandsophold haft en varighed på mindre end 8 år, vil det i højere grad bero på en konkret vurdering, om udlandsdanskeren er omfattet af ordningen.

En dansk statsborger vil dog som det altovervejende udgangspunkt ikke kunne anses for omfattet af ordningen, hvis udlandsopholdet har haft en varighed på 2 år eller derunder. Det vil sige, at en dansk statsborger normalt ikke vil kunne anses for at have etableret sig i udlandet på baggrund af et korterevarende studieophold eller en korterevarende ansættelse i udlandet.

I sådanne tilfælde vil opholdets forholdsvis korte varighed således normalt tale for, at familiesammenføringsreglerne ikke kan anses for værende af væsentlig betydning for den danske statsborgers valg af Danmark som arbejdsland.

Uanset at det som det altovervejende udgangspunkt vil være en betingelse for at anse en dansk statsborger for omfattet af ordningen, at udlandsopholdet mindst har varet 2 år, vil der dog kunne foreligge særlige omstændigheder, der taler for, at en lempelig adgang til familiesammenføring har betydning for en dansk statsborgers beslutning om at vende tilbage til Danmark som arbejdstager, selvom udlandsopholdet har været kortvarigt. Der kan således være tilfælde, hvor den danske statsborger under udlandsopholdet har fået en sådan helt særlig tilknytning til dette land, at en lempelig adgang til familiesammenføring vil være væsentlig for den pågældendes beslutning om at vælge Danmark som arbejdsland. Om dette er tilfældet, beror på en konkret vurdering. I vurderingen kan bl.a. indgå beskæftigelses- og familieforhold og øvrigt netværk i henholdsvis opholdslandet og Danmark.

De ovenfor nævnte momenter, der kan indgå i vurderingen af, om en dansk statsborger kan anses for omfattet af den foreslåede ordning, er ikke udtømmende.

I forlængelse af ovenstående kan henvises til, at Valgretsnævnet (nu Valgnævnet) ved sin meddelelse af 2. juli 2002 (FT 2001-02, 2. samling, Kommunaludvalget, Alm. del - bilag 334) har tilkendegivet, at nævnet med virkning for ansøgninger, der indgives fra og med 1. januar 2003, har besluttet at følge den retningslinje, at ansøgere, der på ansøgningstidspunktet har opholdt sig i udlandet i mere end 8 år efter udrejsen, normalt ikke mere vil blive optaget på folketingsvalglisten, fordi udlandsopholdet ikke anses for midlertidigt i folketingsvalglovens forstand, mens ansøgere, der på ansøgningstidspunktet har opholdt sig midlertidigt i udlandet i højst 8 år - af en af de årsager, som er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1-5, dvs. f.eks. i uddannelsesøjemed eller som udstationeret, eller under omstændigheder, hvor der er tale om en tilknytning til riget, der ganske må sidestilles hermed - i almindelighed vil blive optaget på folketingsvalglisten, fordi udlandsopholdet anses for midlertidigt. Personer, der opholder sig i udlandet, anses for at have fast bopæl i Danmark i folketingsvalglovens forstand (og derfor for at have valgret til Folketinget, forudsat at de øvrige betingelser herfor er opfyldt) - uanset årsagen til udlandsopholdet - såfremt de på udrejsetidspunktet agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen, jf. folketingsvalglovens § 2, stk. 3. Der henvises ligeledes til Valgnævnets beretning 2007-2013.

Der er i sagens natur tale om forskellige vurderinger efter den foreslåede ordning henholdsvis folketingsvalgloven. Det kommer f.eks. til udtryk ved, at personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget efter folketingsvalglovens § 2, stk. 1, anses for at have fast bopæl i riget uanset varigheden af deres udlandsophold. De pågældende personer vil således have valgret efter lovens § 1, jf. § 2, stk. 1, uanset at de har været udrejst af Danmark i mere end otte år, ligesom de aldrig vil blive registreret som udrejst i Det Centrale Personregister (CPR), jf. § 24, stk. 5, i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven). De pågældende personer vil dog i den forslåede ordnings forstand kunne have etableret sig uden for Danmark, uanset at de vil blive anset for bosat her i landet i folketingsvalglovens forstand og er bopælsregistreret i CPR under opholdet i udlandet. Dette vil som i de øvrige sager bero på en konkret og individuel vurdering.

8-årsgrænsen og 2-årsgrænsen efter folketingsvalgloven indeholder imidlertid en relevant indikation af, hvornår en dansk statsborgers udlandsophold i almindelighed antager en ikke-midlertidig henholdsvis midlertidig karakter. Endvidere er det vurderingen, at inddragelsen af en 2-årsgrænse henholdsvis en 8-årsgrænse i vurderingen af, om en dansk statsborger kan anses for etableret i udlandet i den foreslåede ordnings forstand, også understøttes af de øvrige ovenfor nævnte momenter.

3.2.2. Betingelser for opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker

Det vil efter den foreslåede nye opholdsordning være en betingelse for at kunne få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker, at udlandsdanskeren har et jobtilbud, der ville kunne danne grundlag for opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, hvis udlandsdanskeren havde været udlænding.

Medfølgende familie vil som det altovervejende udgangspunkt alene omfatte ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Ved fast samliv forstås samliv af mindst 1½-2 års varighed. I helt særlige tilfælde vil der dog kunne gives tilladelse til et hjemmeboende barn over 18 år eller en forælder. Dette svarer til, hvad der i dag gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere.

Forslaget om, at der skal være parallelitet mellem reglerne for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere og medfølgende familie til udlandsdanskere betyder, at det vil være en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse, at ægteskabet ikke er indgået eller samlivsforholdet etableret proforma. Det vil endvidere være en betingelse for opholdstilladelse, at der er tale om et retsgyldigt ægteskab, at familien skal bo på samme adresse i Danmark, og at udlandsdanskeren kan forsørge familien.

Forsørgelsesevnen vil normalt være dokumenteret ved det job, som udlandsdanskeren er tilbudt i Danmark. Det foreslås dog også, at opholdstilladelse skal betinges af, at udlandsdanskeren og den medfølgende familie ikke efter meddelelse af opholdstilladelse modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp. Al hjælp efter lov om aktiv socialpolitik vil være omfattet, idet der dog - svarende til selvforsørgelseskravet ved medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere - kan modtages enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse og lignende, uden at dette vil have konsekvenser for opholdstilladelsen. Ydelser efter anden lovgivning er ikke omfattet.

Ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker vil blive gebyrfinansieret. Da størstedelen af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations sagsbehandling i indhold vil svare til den sagsbehandling, der finder sted i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, vil gebyret blive omfattet af den eksisterende gebyrsats for erhvervssager. Gebyret for erhvervssager er i 2017 fastsat til 3.440 kr., jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1764 af 27. december 2016 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet. En udlænding kan være undtaget fra gebyrbetaling, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige det. Dette følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at visse grupper af tyrkiske statsborgere i medfør af Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og Det Europæiske Fællesskab vil være undtaget fra kravet om gebyrbetaling.

Der vil blive meddelt opholdstilladelse for en periode svarende til den ansættelseskontrakt, som udlandsdanskeren har. Hvis der er tale om en tidsubegrænset kontrakt, vil opholdstilladelse blive meddelt for en periode på 4 år med mulighed for forlængelse. Opholdstilladelse vil blive meddelt med henblik på midlertidigt ophold.

Medfølgende familie til udlandsdanskere vil være fritaget for arbejdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7. Det svarer til, hvad der gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere.

Medfølgende familie til udlandsdanskere vil kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse på lige fod med andre udlændinge, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1. For indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 830 kr. (2017 niveau), jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Det følger endvidere af § 9 h, stk. 5, 2. pkt., at en udlænding kan være undtaget fra at skulle betale klagegebyr, hvis EU-reglerne kan tilsige det. Det bemærkes i den forbindelse, at visse grupper af tyrkiske statsborgere i medfør af Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og Det Europæiske Fællesskab vil være undtaget fra klagegebyrbetaling.

3.2.3. Formodningsafslag baseret på udlandsdanskerens jobtilbud

Det er i dag en grundlæggende forudsætning for at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, at den udenlandske arbejdstager er tilbudt et reelt job. Tilsvarende vil det være en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker, at udlandsdanskerens jobtilbud er reelt.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration ser ved vurderingen af, om der er tale om et reelt jobtilbud bl.a. på, hvilken type job og virksomhed der er tale om, samt om den danske statsborger har sådanne kvalifikationer, at det er sandsynligt, at vedkommende kan bestride det tilbudte job, herunder om ansøger har oplyst om eller dokumenteret relevant uddannelse eller tidligere beskæftigelse. Er der tale om et job, som normalt indebærer en så høj aflønning, at den danske statsborger vil kunne være omfattet af beløbsordningen, er der tale om en virksomhed, som vurderes at have det økonomiske grundlag for at kunne aflønne en ansat på det niveau, og har den danske statsborger kvalifikationer, der er relevante for at varetage den tilbudte stilling, taler dette for, at der er tale om et reelt jobtilbud.

3.2.4. Forlængelse af opholdstilladelse

En opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker vil kunne forlænges, hvis de betingelser, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen, fortsat er opfyldt på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, bortset fra betingelsen om at den danske statsborger er etableret i udlandet. Det betyder bl.a., at familien - både ægtefælle eller samlever og eventuelt medfølgende børn - fortsat vil skulle bo på fælles bopæl og være selvforsørgende.

Har den danske statsborger et job, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter positivlisten, hvis vedkommende havde været udlænding, vil opholdstilladelsen som medfølgende familie kunne forlænges, hvis jobområdet fortsat er på positivlisten. Hvis den jobfunktion, som den danske statsborger er ansat til, ved afgørelsen om forlængelse ikke længere er omfattet af positivlisten, vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale om det samme ansættelsesforhold. Det svarer til, hvad der gælder for udenlandske arbejdstagere med opholdstilladelse efter positivlisten, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 12.

Har den danske statsborger et job, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter beløbsordningen, hvis vedkommende havde været udlænding, vil opholdstilladelsen som medfølgende familie kunne forlænges, hvis den årlige lønindkomst opfylder lønkravet. Er beløbsgrænsen justeret, således at den pågældende ikke længere opfylder lønkravet, vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold, og årslønnen fortsat opfylder den beløbsgrænse, der var gældende, da den medfølgende familie fik opholdstilladelse. Det svarer til, hvad der gælder for udenlandske arbejdstagere med opholdstilladelse efter beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 13.

Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der træffer afgørelse om forlængelse af opholdstilladelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2. Afslag på forlængelse af opholdstilladelse kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 2. For indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 830 kr. (2017 niveau). Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2.

3.2.5. Jobskifte

Hvis den danske statsborger skifter job, vil den medfølgende familie blive forpligtet til at meddele dette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på, at styrelsen kan vurdere, om det nye job ville være omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, såfremt den danske statsborger havde været udlænding. Hvis dette er tilfældet, vil den medfølgende familie bevare sin oprindelige opholdstilladelse. Dette svarer til, hvad der i dag gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere.

Hvis det nye jobtilbud ikke er omfattet af positivlisten eller beløbsordningen, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration som led i den almindelige sagsbehandling rette henvendelse til den medfølgende familie. Styrelsen vil i den forbindelse vejlede den medfølgende familie om muligheden for at indgive ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag, f.eks. hvis den medfølgende ægtefælle eller samlever har et job, der umiddelbart opfylder betingelserne efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Endvidere vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration vejlede om muligheden for at søge opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring, jf. herved udlændingelovens §§ 9 og 9 c. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vejledning vil ligeledes indeholde oplysning om reglerne for indgivelse af ansøgning.

Det bemærkes, at en ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens §§ 9 eller 9 c skal indgives til Udlændingestyrelsen. Det skal bemærkes, at varigheden af parternes ophold i Danmark vil indgå i vurderingen af, om tilknytningskravet er opfyldt, og at det derfor gradvist vil blive lettere for parret at opfylde tilknytningskravet i løbet af deres ophold i Danmark. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.8.

3.2.6. Jobsøgningsophold

Det foreslås, at medfølgende familie til en udlandsdansker får ret til et yderligere 6 måneders ophold, hvis den danske statsborger bliver uforskyldt ledig. Dette svarer til den ret, som medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere med opholdstilladelse efter bl.a. positivlisten og beløbsordningen har i samme situation.

Forslaget betyder, at hvis den danske statsborger bliver uforskyldt ledig, vil den medfølgende familie kunne opholde sig yderligere 6 måneder i Danmark med henblik på, at den danske statsborger kan søge et nyt arbejde. Den medfølgende familie skal senest umiddelbart efter, at den danske statsborgers ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning om en sådan opholdstilladelse. Umiddelbart efter ansættelsesforholdets ophør anses normalt for at være 1-2 dage efter ansættelsesforholdets ophør.

Finder den danske statsborger i løbet af perioden på 6 måneder et nyt job, som ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, hvis vedkommende havde været udlænding, vil den medfølgende familie på ny kunne søge om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, også selvom udlandsdanskeren på dette tidspunkt nu er etableret i Danmark.

Herudover vil den medfølgende familie i løbet af perioden på 6 måneder kunne søge opholdstilladelse efter en af udlændingelovens andre bestemmelser, f.eks. hvis den medfølgende ægtefælle eller samlever har et job, der kan danne grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, eller hvis familien opfylder de almindelige betingelser for familiesammenføring efter udlændingelovens § 9. En ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 skal indgives til Udlændingestyrelsen. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.8.

3.2.7. Efterfølgende kontrol af overholdelse af betingelser for opholdstilladelse

Som led i administrationen af opholdsordningerne på erhvervs- og studieområdet gennemfører Styrelsen for International Rekruttering og Integration efterfølgende kontrol af, at betingelserne for opholdstilladelse er overholdt samt kontrol med ulovligt ophold og arbejde, bl.a. ved at foretage registersamkøring af styrelsens sagsbehandlingssystem med indkomstregistret mv.

Det fremgår således af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, at bl.a. Styrelsen for International Rekruttering og Integration med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- og arbejdstilladelsen overholdes, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, kan samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Personregister, Bygnings- og Boligregistret og indkomstregistret. Dette gælder alene for berørte, der har modtaget forudgående information om, at en sådan kontrol kan finde sted.

Derudover fremgår det af udlændingelovens § 44 a, stk. 5, at bl.a. Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden samtykke kan indhente de oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe efter udlændingeloven. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med styrelsens almindelige kontrolindsats løbende via registersamkøring undersøge, om udlandsdanskeren eller den medfølgende familie har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, og om de ifølge CPR er samlevende på fælles bopæl.

Hvad angår efterfølgende kontrol af udlandsdanskerens job vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter behov gennemføre stikprøvekontrol af, om den danske statsborger ifølge indkomstregistret er ansat i samme job og får udbetalt den løn, som er forudsat i forbindelse med opholdstilladelse for den medfølgende familie. Styrelsen kan i den forbindelse bede om, at der som dokumentation indsendes lønsedler, jf. herved udlændingelovens § 40.

Hvis det ved kontrollen vurderes, at kravene ikke er overholdt, vil det kunne danne grundlag for inddragelse af opholdstilladelsen.

3.2.8. Inddragelse af opholdstilladelse

Opfylder udlændingen ikke længere betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. fordi den danske statsborger mister sit arbejde, eller fordi samlivet ophører, vil opholdstilladelsen som medfølgende familie som udgangspunkt blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19. Der vil i en inddragelsessituation skulle tages hensyn til udlændingens og dennes families tilknytning til Danmark, jf. udlændingelovens § 26. Det indebærer bl.a., at der skal tages hensyn til, om inddragelse efter en konkret vurdering må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens personlige forhold, herunder på grund af udlændingens tilknytning til det danske samfund, udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold samt udlændingens tilknytning til herboende personer.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil vejlede den medfølgende familie om muligheden for at indgive ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag, f.eks. hvis den medfølgende ægtefælle har et job, der umiddelbart opfylder betingelserne i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Endvidere vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration vejlede om muligheden for at søge om opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring, jf. udlændingelovens §§ 9 og § 9 c.

En ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 (eller § 9 c) skal indgives til Udlændingestyrelsen. Det bemærkes, at varigheden af parternes ophold i Danmark vil indgå i Udlændingestyrelsens vurdering af, om tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, er opfyldt, og at det derfor gradvist vil blive lettere for parret at opfylde tilknytningskravet i løbet af deres ophold i Danmark. Endvidere bemærkes det, at en hjemvendt dansk statsborger alt andet lige må antages hurtigere at (gen)opbygge tilknytning til Danmark end en udlænding, der kommer til Danmark og ikke har en forudgående tilknytning her til landet. Det gælder navnlig, hvis den danske statsborger har haft en væsentlig del af sin opvækst i Danmark og under udlandsopholdet har bevaret en tilknytning til Danmark, der går ud over statsborgerskabet.

Udlændingestyrelsen vil i overensstemmelse med gældende praksis i alle tilfælde foretage en konkret vurdering af, om tilknytningskravet er opfyldt, hvori bl.a. indgår, hvor udlandsdanskeren har haft sin opvækst, hvor længe udlandsdanskeren har været udrejst og af hvilke årsager, ægtefællernes sproglige færdigheder, herunder hvilke(t) sprog der tales i familien, ægtefællernes uddannelses- eller arbejdsmæssige tilknytning til Danmark, om parrets eventuelle børn går i skole i Danmark, og hvor parrets øvrige nære familie bor. Opregningen af momenter er ikke udtømmende.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 2. For indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 830 kr. (2017 niveau). Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2.

3.2.9 Forslag om en overgangsordning for hjemvendte udlandsdanskere

Det foreslås, at den nye opholdsordning suppleres af en særlig overgangsordning, hvorefter hjemvendte udlandsdanskere under visse betingelser kan få deres medfølgende familie med til Danmark efter den foreslåede ordning, uanset at de ikke længere er etableret i udlandet.

Den foreslåede overgangsordning omfatter ægtefæller og faste samlevere til danske statsborgere, der har fået afslag på ægtefællesammenføring i Danmark under henvisning til tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7.

Overgangsordningen omfatter også parrets mindreårige udenlandske fællesbørn eller særbørn. Betingelsen om, at børnene er mindreårige, anses for opfyldt, hvis børnene er mindreårige på tidspunktet for ansøgningen om familiesammenføring.

Parrets børn er således ud fra et samlet hensyn til familiens enhed omfattet af overgangsordningen. Dette gælder, uanset om børnene er meddelt afslag på familiesammenføring som følge af, at den udenlandske ægtefælle/faste samlever er meddelt afslag på opholdstilladelse.

Efter forslaget kan den medfølgende familie benytte overgangsordningen, hvis den danske statsborger har etableret sig i Danmark efter at have været etableret i udlandet, hvis den danske statsborgers ægtefælle/faste samlever er meddelt afslag på en ansøgning om ægtefællesammenføring, der er indgivet før lovens ikrafttræden og i tilknytning til etableringen i Danmark, hvis afslaget er meddelt under henvisning til tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, og hvis ansøgningen om opholdstilladelse efter den foreslåede nye opholdsordning indgives senest 2 måneder efter afslaget på ægtefællesammenføring eller, hvis afslaget er meddelt før lovens ikrafttræden, senest 2 måneder efter lovens ikrafttræden.

Ved vurderingen af, om en udlandsdansker har etableret sig i Danmark, indgår den samme type momenter, som indgår ved vurderingen af, om en dansker har etableret sig i udlandet, jf. afsnit 3.2.1. Det indgår således bl.a. i vurderingen, om den danske statsborger har bopæl i Danmark, om den danske statsborgers familiemedlemmer er flyttet til Danmark, om vedkommende har købt fast ejendom i Danmark og solgt fast ejendom i udlandet, om den danske statsborgers ægtefælle har indgået aftale om et fremtidigt job i Danmark, og om den danske statsborger har børn, som er tilmeldt eller begyndt at gå i skole i Danmark. De anførte momenter er ikke udtømmende.

En dansk statsborger, der har sin bopæl i Danmark, vil som udgangspunkt blive anset for at være etableret i Danmark, jf. også afsnit 3.2.1.

Der må desuden antages i almindelighed at være den sammenhæng mellem vurderingerne, at en dansk statsborger, der efter en tilbagevenden til Danmark ikke længere kan anses for etableret i udlandet, må anses for etableret i Danmark.

Skæringsdatoen for den danske statsborgers ægtefælles/faste samlevers indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 er fastsat til tidspunktet for lovens ikrafttræden, hvor den nye opholdsordning for udlandsdanskere træder i kraft, jf. lovforslagets § 2, stk. 1.

Den foreslåede overgangsordning vil efter forslaget finde anvendelse i sager, hvor den danske statsborgers ægtefælle/faste samlever er meddelt afslag på en ansøgning om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 7, som følge af Biao-dommen, uanset om Udlændingenævnet eller domstolene i forbindelse med en anden konkret sag efterfølgende måtte nå frem til en anden fortolkning af udlændingelovens § 9, stk. 7, end den fortolkning, som er anlagt af Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet og lagt til grund i Udlændingestyrelsens praksis, og som betyder, at 26-årsreglen ikke finder anvendelse.

Det gælder også, selvom en sådan anden fortolkning måtte medføre, at ansøgerens familiesammenføringssag ville kunne genoptages. Det skyldes navnlig, at muligheden for at benytte overgangsordningen er til gunst for ansøgeren, samt hensynet til en klar og forudsigelig retsstilling. Hvis familiesammenføringssagen vedrørende en ansøger, som har en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede nye opholdsordning under behandling, genoptages eller påklages til Udlændingenævnet, vil behandlingen af ansøgningen om opholdstilladelse efter den foreslåede nye opholdsordning i § 9 m, stk. 2, dog skulle afvente, at der træffes afgørelse i familiesammenføringssagen, idet det er en betingelse for at anvende overgangsordningen, at der er meddelt afslag på ægtefællesammenføring, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2.

Det foreslås at indføre særlige regler vedrørende ansøgerens adgang til at indgive en ansøgning omfattet af den foreslåede overgangsordning her i landet og til at opholde sig i Danmark under sagens behandling samt regler om klage til Udlændingenævnet over Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser herom.

Det foreslås bl.a., at en ansøgning om opholdstilladelse efter overgangsordningen under visse betingelser kan indgives her i landet, uanset at betingelserne efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, der med forslaget bliver til § 9 m, stk. 6, ikke er opfyldt. Den særlige adgang til at indgive ansøgning her i landet efter overgangsordningen vil således være betinget af bl.a., at der er givet afslag på ægtefællesammenføring under henvisning til tilknytningskravet, at nærmere bestemte frister er overholdt, at den hjemvendte udlandsdansker efter en umiddelbar vurdering har etableret sig i Danmark, at de øvrige betingelser for opholdstilladelse efter den nye opholdsordning også umiddelbart må anses for opfyldt, og at ingen særlige grunde taler herimod.

Der foreslås endvidere, at en ansøger, hvis ansøgningen tillades indgivet her i landet, har ret til at opholde sig her i landet under sagens behandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Endelig foreslås det, at et afslag på at indgive en ansøgning efter overgangsordningen her i landet kan påklages til Udlændingenævnet, og at de gældende regler om klage over afvisning af en ansøgning mv. tilsvarende finder anvendelse. Det indebærer bl.a., at en klage over afvisning af en ansøgning kun kan tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særlige grunde taler derfor, at afgørelser om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen træffes af Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, og at en klage over afvisning af en ansøgning normalt skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 6.

Det bemærkes, at de almindelige regler om gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, finder anvendelse for ansøgere, der benytter overgangsordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 3-8. Ansøgeren skal således senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen betale et gebyr på 3.440 kr. (2017-niveau), medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Ligeledes finder de almindelige regler om gebyr for at klage over en sådan afgørelse anvendelse. For indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal klageren således senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 830 kr. (2017 niveau), medmindre andet følger af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.

Det bemærkes i den forbindelse, at visse grupper af tyrkiske statsborgere i medfør af Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og Det Europæiske Fællesskab vil være undtaget fra klagegebyrbetaling.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil medføre behandling af sager om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker i Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Udgifterne forbundet hermed vil blive gebyrfinansieret.

Eventuelle udgifter forbundet med behandlingen af sager i Udlændingenævnet om klager over en afgørelse om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration holdes inden for den eksisterende ramme.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. De administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget vil som udgangspunkt indebære krav om indbetaling af et gebyr senest samtidig med indgivelse af en ansøgning eller klage over afgørelse om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker.

7. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget berører ikke udlændinge, der har ret til ophold på baggrund af EU-reglerne om fri bevægelighed.

Visse grupper af tyrkiske statsborgere vil være undtaget fra gebyrbetaling i medfør af Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og Det Europæiske Fællesskab. Der henvises til afsnit 3.2.2 og 3.2.9.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. marts 2017 til den 7. marts 2017 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, CEPOS, Cevea, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Regioner, Danske Universiteter, Datatilsynet, De Regionale Arbejdsmarkedsråd, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Den Kooperative Arbejdsgiver og interesseorganisation i Danmark, Det Faglige Hus, DI, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Landsstyre, Gartneri-, land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, HK/Danmark, HORESTA, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Byret, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed, Politiforbundet i Danmark, Producentforeningen - The Danish Producers Association, PROSA - Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, samtlige byretter, SOS mod Racisme, Sundhedskartellet, Sø- og Handelsretten, Udlændingenævnet, Ægteskab uden grænser og 3F.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgiver en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12 (om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse), er opfyldt.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet og har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i Danmark, hvis en tilsvarende ansættelse ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse til en udlænding efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2.

Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal kunne afgive en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, er opfyldt.

Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ved styrelsens vurdering af, om udlandsdanskerens ansættelseskontrakt ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, hvis udlandsdanskeren havde været udlænding, kan indhente en udtalelse fra de regionale arbejdsmarkedsråd om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations behandling af ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Til nr. 2

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, herunder efter positivlisten og beløbsordningen, ikke kan gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Det fremgår af udlændingelovens § 44 h, at de faglige lønmodtagerorganisationer indberetter til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, når en virksomhed omfattes af en lovlig arbejdskonflikt, og når en lovlig arbejdskonflikt, som lønmodtagerorganisationen tidligere har indberettet til styrelsen, ophører eller udvides.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet og har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i Danmark, hvis en tilsvarende ansættelse ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse til en udlænding efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 9, 2. pkt., foreslås det, at opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, ikke kan gives, hvis den ansættelse, som den danske statsborger har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Forslaget indebærer, at der ikke kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som søger om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvis den ansættelse, som udlandsdanskeren har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Det betyder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil give afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvis en faglig lønmodtagerorganisation har informeret styrelsen om, at den ansættelse, som udlandsdanskeren har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på afgørelsestidspunktet. Udlændingen vil inden afgørelse om afslag blive partshørt over lønmodtagerorganisationens oplysninger om arbejdskonflikten, herunder om hvorvidt det konkrete ansættelsesområde er omfattet af konflikten.

Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Hvis det konkrete ansættelsesområde ikke er omfattet af arbejdskonflikt, eller hvis arbejdskonflikten efter partshøringen er ophørt, kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig, kan ansøgningen imødekommes, hvis lovens øvrige betingelser er opfyldt.

I tilfælde af, at det konkrete ansættelsesområde efter partshøring vurderes at være omfattet af arbejdskonflikt, gives der afslag på ansøgningen. Sagen kan genoptages, hvis arbejdskonflikten efterfølgende kendes overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. Hvis konflikten derimod efterfølgende ophæves, vil udlændingen skulle indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse og på ny indbetale gebyr.

En ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, som indgives, mens den danske statsborger er omfattet af konfliktramt arbejde, sættes i bero, indtil konflikten er afsluttet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. En arbejdskonflikt er typisk afsluttet i løbet af en kortere periode. En udlænding, der har søgt om forlængelse, kan som i dag fortsætte opholdet her i landet, indtil forlængelsesansøgningen er behandlet og afgjort.

En allerede meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, vil ikke blive inddraget som følge af, at den danske statsborgers ansættelse i opholdstilladelsens gyldighedsperiode omfattes af en lovlig arbejdskonflikt.

Til nr. 3

Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Det følger således af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter en række nærmere oplistede bestemmelser.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der ønsker at etablere sig og arbejde i Danmark efter et ophold i udlandet, hvor den danske statsborger er etableret.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at der ved indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, skal betales et gebyr. Det er således kun, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, at der ikke skal betales gebyr. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige gebyrpålagte ansøgninger om opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 9 h, stk. 1.

Da størstedelen af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations sagsbehandling i indhold vil svare til den sagsbehandling, der finder sted i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, vil gebyret blive omfattet af den eksisterende gebyrsats for erhvervssager. Gebyret for erhvervssager er i 2017 fastsat til 3.440 kr., jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Med lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes et nyt nummer i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, hvorefter opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, bliver gebyrpålagt.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 4, om i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 12, der med lovforslaget bliver nr. 13, at ændre henvisningen fra nr. 4-9 til nr. 4-10, er en konsekvens af forslaget om at indsætte et nyt nummer i § 9 h, stk. 1.

Til nr. 5

Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Med lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes et nyt nummer i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, hvorefter opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, bliver gebyrpålagt.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 5, om i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 14, der med lovforslaget bliver nr. 15, at ændre henvisningen fra nr. 1-9 til nr. 1-10, er en konsekvens af forslaget om at indsætte et nyt nummer i § 9 h, stk. 1.

Til nr. 6

Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Med lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes et nyt nummer i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, hvorefter opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, bliver gebyrpålagt.

Da størstedelen af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations sagsbehandling i indhold vil svare til den sagsbehandling, der finder sted i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, vil gebyret blive omfattet af den eksisterende gebyrsats for erhvervssager. Gebyret for erhvervssager er i 2017 fastsat til 3.440 kr., jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1764 af 27. december 2016 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., at størrelsen af gebyrerne efter bl.a. § 9 h, stk. 1, nr. 4, (erhvervssager) fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved Styrelsen for International Rekruttering og Integrations behandling af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse. Det bemærkes, at gebyrerne årligt tilstræbes fastsat således, at de modsvarer de langsigtede, gennemsnitlige omkostninger ved sagsbehandlingen for det sagsområde, som gebyret dækker i overensstemmelse med Budgetvejledningens regler om fastsættelse af afgifter og gebyrer. Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, L 61 som fremsat, side 32 og 33.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 6, om i udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., at ændre henvisningen fra nr. 4-9, 12 og 13 til nr. 4-10, 13 og 14, er en konsekvens af, at gebyret for at søge opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, skal følge den eksisterende gebyrsats for erhvervssager.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 6, om i udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 2. pkt., at ændre henvisningen fra nr. 1-3, 10 og 11 til nr. 1-3, 11 og 12, og i § 9 h, stk. 4, 3. pkt., at ændre henvisningen fra nr. 14 og 15 til nr. 15 og 16, er konsekvenser af forslaget om at indsætte et nyt nummer i § 9 h, stk. 1.

Til nr. 7

Med lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes et nyt stk. 2-5 i udlændingelovens § 9 m.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 7, om i udlændingelovens § 9 h, stk. 7, § 33, stk. 5, og § 52 b, stk. 2, nr. 3, at ændre henvisningen fra § 9 m, stk. 2 og 3, til § 9 m, stk. 6 og 7, er konsekvenser af forslaget om at indsætte 4 nye stykker i § 9 m.

Til nr. 8

Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Med lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes et nyt nummer i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, hvorefter opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, bliver gebyrpålagt.

Da størstedelen af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations sagsbehandling i indhold vil svare til den sagsbehandling, der finder sted i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, vil gebyret blive omfattet af den eksisterende gebyrsats for erhvervssager. Gebyret for erhvervssager er i 2017 fastsat til 3.440 kr., jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet.

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 13, 2. pkt., at bl.a. beløb fastsat efter § 9 h, stk. 1, nr. 4 (erhvervssager) reguleres fra og med 2016 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 8, om i udlændingelovens § 9 h, stk. 13, 2. pkt., at ændre henvisningen fra nr. 4-9, 12 og 13 til nr. 4-10, 13 og 14, er en konsekvens af, at gebyret for at søge opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, skal følge den eksisterende gebyrsats for erhvervssager.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 8, om i udlændingelovens § 9 h, stk. 13, 3. pkt., at ændre henvisningen fra nr. 1-3, 10, 11, 14 og 15 til nr. 1-3, 11, 12, 15 og 16, er en konsekvens af forslaget om at indsætte et nyt nummer i § 9 h, stk. 1.

Til nr. 9

Der er i modsætning til, hvad der gælder for udenlandske arbejdstagere, ikke i dag hjemmel til at meddele opholdstilladelse til medfølgende familie til udlandsdanskere, der vender tilbage til Danmark for at arbejde.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, 1. pkt., kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet og har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i Danmark, hvis en tilsvarende ansættelse ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse til en udlænding efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2.

Det foreslås således, at en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som i Danmark er tilbudt en stilling, der - hvis den pågældende havde været udlænding - kunne give opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, får adgang til at tage sin udenlandske familie med til Danmark.

Det er efter den foreslåede nye opholdsordning et krav, at den danske statsborger er etableret i udlandet. Ved vurderingen af, hvornår en dansk statsborger er "etableret" i udlandet i den foreslåede ordnings forstand, skal der på den ene side lægges vægt på formålet med ordningen, dvs. Danmarks væsentlige erhvervs- og beskæftigelsesmæssige interesse i at kunne tiltrække højtkvalificerede udlandsdanskere, der har et jobtilbud her i landet, og på den anden side hensynet til, at ordningen ikke bliver en vej til at omgå de almindelige familiesammenføringsbetingelser ved f.eks. kortere udlandsophold, der primært har til formål at omgå familiesammenføringsreglerne. Ordningens anvendelsesområde skal på den baggrund afgrænses forholdsvist snævert.

Forslaget retter sig mod danske statsborgere, der er etableret i udlandet på en sådan måde, at de under udlandsopholdet har opbygget en sådan tilknytning uden for Danmark, at det må anses for af væsentlig betydning for deres beslutning om eventuelt at vælge Danmark som arbejdsland, at de har en lempelig adgang til at få deres udenlandske familie med her til landet.

Det vil i alle tilfælde være en forudsætning for at benytte ordningen, at familielivet er stiftet, inden den danske statsborger vender hjem til Danmark.

Det vil endvidere være en forudsætning, at den danske statsborger har haft bopæl i udlandet, og, som udgangspunkt, at udlandsdanskeren fortsat har sin bopæl i udlandet. Ordningen vil dog også kunne benyttes, hvis det må antages, at udlandsdanskeren trods sin flytning til Danmark endnu ikke har etableret sig her i landet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den danske statsborger er rejst i forvejen uden sin familie til Danmark for at påbegynde et job, men hvor det må antages, at vedkommende hurtigt og uden at foretage væsentlige dispositioner vil kunne udrejse igen, hvis ikke familien meddeles opholdstilladelse her i landet.

Der skal i alle tilfælde foretages en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen.

Det skal bl.a. indgå i vurderingen, om den danske statsborger har etableret sig uden for Danmark ved f.eks. at have studeret og efterfølgende arbejdet, købt fast ejendom og stiftet familie i udlandet.

Det kan tale for, at den danske statsborger ikke er etableret uden for Danmark, hvis vedkommende under udlandsopholdet har haft ophold her i landet ud over almindelige ferieophold, familiebesøg m.v., hvis vedkommende ejer fast ejendom i Danmark og f.eks. har lejet en bolig i udlandet tidsbegrænset, hvis vedkommende kun har haft en kortvarig tidsbegrænset ansættelse/udstationering i udlandet, hvis vedkommende er eller har været optaget på folketingsvalglisten under henvisning til udlandsopholdets midlertidighed, jf. folketingsvalglovens § 2, hvis vedkommende har børn i Danmark, eller hvis vedkommende har sine væsentligste ejendele/ejendom her i landet. Der vil i alle tilfælde være tale om en konkret vurdering. Det vil f.eks. ikke i sig selv tale imod, at en dansk statsborger kan anses for etableret i udlandet, at vedkommende har et sommerhus i Danmark, som vedkommende alene har benyttet i forbindelse med kortere ferieophold. Omvendt kan det være et moment, der taler imod, at vedkommende kan anses for etableret i udlandet, hvis vedkommende jævnligt har anvendt huset til længerevarende ophold i Danmark med sin familie.

Den danske statsboger vil til brug for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om vedkommende har etableret sig uden for Danmark, i ansøgningsskemaet på tro og love skulle give oplysninger om de ovennævnte forhold.

Ved vurderingen af, om en dansk statsborger er omfattet af ordningen, vil det endvidere indgå som et væsentligt moment, hvor langvarigt udlandsopholdet har været.

Det vil således som udgangspunkt være en forudsætning for at anse en dansk statsborger for omfattet af ordningen, at den danske statsborger har gennemført et længerevarende ophold i udlandet.

En dansk statsborger vil som det altovervejende udgangspunkt kunne anses for omfattet af ordningen, hvis udlandsopholdet har haft en varighed på mindst 8 år. En udlandsdanskers tilknytning til Danmark som bopæls- og arbejdsland må således i hvert fald efter 8 års udlandsophold i almindelighed anses for at være så aftaget, at det kan være af væsentlig betydning for vedkommendes beslutning om at vælge Danmark som arbejdsland, at vedkommende har en lempelig adgang til at få sin udenlandske familie med sig til Danmark. Kun hvis helt særlige forhold taler derimod, vil en dansk statsborger ikke blive betragtet som udlandsdansker efter 8 års udlandsophold.

Har den danske statsborgers udlandsophold haft en varighed på mindre end 8 år, vil det i højere grad bero på en konkret vurdering, om udlandsdanskeren er omfattet af ordningen.

En dansk statsborger vil dog som det altovervejende udgangspunkt ikke kunne anses for omfattet af ordningen, hvis udlandsopholdet har haft en varighed på 2 år eller derunder. Det vil sige, at en dansk statsborger normalt ikke vil kunne anses for at have etableret sig i udlandet på baggrund af et korterevarende studieophold eller en korterevarende ansættelse i udlandet.

I sådanne tilfælde vil opholdets forholdsvis korte varighed således normalt tale for, at familiesammenføringsreglerne ikke kan anses for værende af væsentlig betydning for den danske statsborgers valg af Danmark som arbejdsland.

Uanset at det som det altovervejende udgangspunkt vil være en betingelse for at anse en dansk statsborger for omfattet af ordningen, at udlandsopholdet mindst har varet 2 år, vil der dog kunne foreligge særlige omstændigheder, der taler for, at en lempelig adgang til familiesammenføring har betydning for en dansk statsborgers beslutning om at vende tilbage til Danmark som arbejdstager, selvom udlandsopholdet har været kortvarigt. Der kan således være tilfælde, hvor den danske statsborger under udlandsopholdet har fået en sådan helt særlig tilknytning til dette land, at en lempelig adgang til familiesammenføring vil være væsentlig for den pågældendes beslutning om at vælge Danmark som arbejdsland. Om dette er tilfældet, beror på en konkret vurdering. I vurderingen kan bl.a. indgå beskæftigelses- og familieforhold og øvrigt netværk i henholdsvis opholdslandet og Danmark.

De ovenfor nævnte momenter, der kan indgå i vurderingen af, om en dansk statsborger kan anses for omfattet af den foreslåede ordning, er ikke udtømmende.

Medfølgende familie vil som det altovervejende udgangspunkt alene omfatte ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Ved fast samliv forstås samliv af mindst 1½-2 års varighed. I helt særlige tilfælde vil der dog kunne gives tilladelse til et hjemmeboende barn over 18 år eller en forælder. Dette svarer til, hvad der i dag gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet og har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i Danmark, kan få opholdstilladelse, hvis den ansættelse, som udlandsdanskeren er tilbudt i Danmark, ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, hvis udlandsdanskeren havde været udlænding.

Der kan efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1.

For at en stilling kan optages på positivlisten kræves et uddannelsesniveau svarende til mindst en bachelor eller professionsbachelor. Positivlisten opdateres hvert halve år (pr. hhv. 1. januar og 1. juli).

Endvidere kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse efter beløbsordningen til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 400.000 kr. (i 2016-niveau). Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 (beløbsordningen).

Ved beregningen af, om betingelsen om en minimumsløn efter beløbsordningen er opfyldt, kan indgå løn udbetalt i Danmark og løn udbetalt i udlandet (ved udstationering). Der vil kun blive medregnet indkomst, som er skattepligtig i Danmark, eller, for så vidt angår indtægt udbetalt i udlandet, indkomst, som ville være skattepligtig i Danmark. Løn udbetalt i form af f.eks. kost, logi, diæter m.v. vil således indgå ved beregningen. Det er endvidere en forudsætning, at der er proportionalitet mellem den udbetalte løn og løn i form af f.eks. bolig, transport, telefon m.v. Normalt vil mere end halvdelen af lønnen skulle udgøres af udbetalt løn. Ligeledes vil eventuelle indbetalinger til en arbejdsmarkedspension indgå ved opgørelsen af den enkelte udlændings lønindkomst. Feriepenge, der bliver optjent i et ferieår med udbetaling i det følgende år, kan ikke indgå i bruttoberegningen.

Beløbet reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 22. I 2017 er beløbet fastsat til 408.800 kr.

Der stilles ikke efter beløbsordningen særlige krav til beskæftigelsens karakter.

Udlændingen skal ved ansøgningens indgivelse således fremlægge dokumentation for, at den danske ægtefælle eller faste samlever, dvs. udlandsdanskeren, er tilbudt ansættelse, som opfylder kravene for opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal på baggrund af den fremlagte dokumentation kunne vurdere, om udlandsdanskerens ansættelse er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis der er tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration indhente en udtalelse fra de regionale arbejdsmarkedsråd. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations behandling af ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Der vil blive meddelt opholdstilladelse for en periode svarende til den ansættelseskontrakt, som udlandsdanskeren har. Hvis der er tale om en tidsubegrænset kontrakt, vil opholdstilladelse blive meddelt for en periode på 4 år med mulighed for forlængelse. Opholdstilladelse vil blive meddelt med henblik på midlertidigt ophold.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, 2. pkt., skal opholdstilladelse betinges af, at udlandsdanskeren og udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget indebærer, at opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker vil være betinget af, at den danske statsborger og den medfølgende familie ikke efter meddelelse af opholdstilladelse modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp. Det svarer til, hvad der gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere.

Bestemmelsen omfatter enhver ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, idet der dog kan modtages enkeltstående ydelser af en beløbsmæssig mindre størrelse, der ikke direkte relaterer sig til forsørgelse. Bestemmelsen omfatter ikke ydelser efter anden lovgivning, f.eks. sundhedsmæssige ydelser eller sociale ydelser såsom børnetilskud.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, 3. pkt., kan udlændingen, hvis den danske statsborger bliver uforskyldt ledig, efter ansøgning gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør.

Forslaget indebærer, at medfølgende familie til udlandsdanskere kan opholde sig her i landet i en 6 måneders periode, hvis den danske statsborger bliver uforskyldt ledig. Det svarer til, hvad der i dag gælder for både en udenlandsk arbejdstager og dennes medfølgende familie.

Det er en betingelse, at den danske statsborger er blevet uforskyldt ledig, herunder f.eks. hvis han eller hun opsiges fra sit arbejde pga. rationaliseringer. Skyldes ansættelsesforholdets ophør derimod den danske statsborgers tjenesteforseelser, er der ikke tale om uforskyldt ledighed. Det vil bero på en konkret vurdering, om den danske statsborger er blevet uforskyldt ledig. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udenlandske arbejdstagere, der bliver uforskyldt ledige.

Den medfølgende families opholdstilladelse vil blive inddraget, og Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil samtidig meddele en ny opholdstilladelse for en 6 måneders periode i forlængelse af det hidtidige opholdsgrundlag.

Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over 6 måneder.

Den danske statsborger og den medfølgende familie skal i de 6 måneder være selvforsørgende, dvs. at opholdstilladelse er betinget af, at den danske statsborger og den medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, idet der dog kan modtages enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig karakter, der ikke er direkte relateret til forsørgelse.

Medfølgende familie med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., skal straks orientere Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis den danske statsborgers ansættelsesforhold ophører, jf. herved udlændingelovens § 40, stk. 1.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i forbindelse med meddelelse af en opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, 1. pkt., vejlede om, at den medfølgende familie har pligt til straks at informere styrelsen, hvis den danske statsborger bliver ledig, og at den medfølgende familie skal indgive en ansøgning, hvis den medfølgende familie ønsker et yderligere 6 måneders ophold i Danmark.

Hvis den danske statsborger i løbet af perioden på 6 måneder finder et nyt job, som ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, hvis han eller hun havde været udlænding, vil den medfølgende familie på ny kunne søge om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., selvom den danske statsborger nu er etableret i Danmark.

Herudover vil den medfølgende familie inden for perioden på 6 måneder kunne søge om opholdstilladelse efter en af udlændingelovens andre regler, f.eks. hvis den medfølgende ægtefælle har et job, der kan give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, eller hvis familien opfylder de almindelige betingelser for familiesammenføring, jf. herved udlændingelovens § 9. En ansøgning om familiesammenføring skal indgives til Udlændingestyrelsen.

Med forslaget i § 9 m, stk. 2, 4. pkt., foreslås det, at den medfølgende familie til en udlandsdansker senest umiddelbart efter, at den danske statsborgers ansættelsesforhold er ophørt, skal indgive ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og Integration om op til yderligere 6 måneders ophold, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, 3. pkt.

Ansøgningen skal indeholde oplysning om baggrunden for, at den danske statsborger er blevet ledig. Det svarer til, hvad der gælder for udenlandske arbejdstagere, der bliver uforskyldt ledige.

Er der en opsigelsesperiode i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør, anses ansættelsesforholdets ophør at være ved udløbet af opsigelsesperioden. Umiddelbart efter ansættelsesforholdets ophør anses normalt for at være 1-2 dage efter ansættelsesforholdets ophør.

Hvis den danske statsborger har en tidsbegrænset kontrakt, vil eventuel medfølgende familie blive meddelt opholdstilladelse for kontraktperioden med et tillæg på 6 måneder. Det svarer til, hvad der gælder for udenlandske arbejdstagere og deres medfølgende familie.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 9, at opholdstilladelse som ægtefælle eller fast samlever ikke kan gives, såfremt der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller etableringen af samlivsforholdet er at opnå opholdstilladelse.

Tilsvarende er det en betingelse for at få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, jf. herved udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at ægteskabet/samlivet ikke er indgået proforma.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 3, finder udlændingelovens § 9, stk. 9 (proformareglen i ægtefællesammenføringssager), tilsvarende anvendelse for ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 og 2.

Med forslaget præciseres det, at det er en betingelse for at få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, at ægteskabet eller samlivsforholdet ikke er indgået proforma. Det svarer således til, hvad der allerede gælder i dag.

Med forslaget foreslås det endvidere, at det ligeledes skal være en betingelse for at få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, at ægteskabet eller samlivsforholdet ikke er indgået/etableret proforma.

Ved vurderingen af, om der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller samlivets etablering er at få en opholdstilladelse, skal der foretages en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen.

Afslag på opholdstilladelse meddeles dog kun, hvis der foreligger et sikkert grundlag for at antage, at ægteskabet er indgået med det formål at opnå opholdstilladelse. En formodning vil ikke være tilstrækkelig. Det skal være et afgørende formål med indgåelsen af ægteskabet/samlivsforholdet at opnå opholdstilladelse, for at der meddeles afslag på opholdstilladelse. Der kan i den forbindelse også meddeles afslag på opholdstilladelse alene med henvisning til ansøgerens forhold. Ved afgørelsen af, om der foreligger bestemte grunde til at antage, at der er tale om et proformaægteskab, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration tage hensyn til samtlige forhold i sagen, f.eks. vil styrelsen kunne inddrage momenter som parternes manglende samliv på fælles bopæl, parternes manglende evne til at kommunikere på samme sprog, eller parternes manglende/begrænsede personlige kendskab til hinanden forud for ægteskabets indgåelse. Dette svarer til, hvad der i dag for ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager.

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 4, kan en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, forlænges, uanset at fagområdet på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse ikke er omfattet af positivlisten, hvis den danske statsborger er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

Forslaget indebærer, at den medfølgende familie til en udlandsdansker - ud over at opholdstilladelsen kan forlænges, hvis jobområdet fortsat er på positivlisten - kan få opholdstilladelsen forlænget, selvom den jobfunktion, som den danske statsborger er ansat til, på tidspunktet for afgørelse om forlængelse ikke længere er omfattet af positivlisten, så længe der er tale om samme ansættelsesforhold, som lå til grund for opholdstilladelsen.

De øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse skal fortsat være opfyldt (bortset fra betingelsen om, at den danske statsborger er etableret i udlandet). Det betyder bl.a., at familien fortsat skal bo på fælles bopæl og være selvforsørgende, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, 2. pkt. Det indebærer, at opholdet vil være betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, idet der dog kan modtages enkeltydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse.

Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der træffer afgørelse om forlængelse af opholdstilladelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2. Afslag på forlængelse af opholdstilladelse kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 2. For indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 830 kr. (2017 niveau), jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 5, kan en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, forlænges, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet efter beløbsordningen på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse, hvis den danske statsborger er i samme ansættelsesforhold, og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

Forslaget indebærer, at den medfølgende familie til en udlandsdansker - ud over at opholdstilladelsen kan forlænges, hvis den danske statsborgers årlige lønindkomst opfylder lønkravet efter beløbsordningen - kan få opholdstilladelsen forlænget, selvom den pågældende ikke længere opfylder lønkravet som følge af, at lønkravet er blevet justeret, hvis der er tale om samme ansættelsesforhold med mindst samme årlige lønning.

Det fremgår således af udlændingelovens § 9 a, stk. 22, at det beløb, der er angivet i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 (beløbsordningen), reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet.

De øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse skal fortsat være opfyldt (bortset fra betingelsen om, at den danske statsborger er etableret i udlandet). Det betyder bl.a., at familien fortsat skal bo på fælles bopæl og være selvforsørgende, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, 2. pkt. Det indebærer, at opholdet vil være betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, idet der dog kan modtages enkeltydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse.

Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der træffer afgørelse om forlængelse af opholdstilladelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2. Afslag på forlængelse af opholdstilladelse kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 2. For indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 830 kr. (2017 niveau), jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, der med lovforslaget bliver stk. 6, at en ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, kun kan indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Med lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet og har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i Danmark.

Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det i § 9 m, stk. 2, 1. 2. og 3. pkt., der med lovforslaget bliver stk. 6, 1. 2. og 3. pkt., at ændre henvisningen fra stk. 1 til stk. 1 og 2.

Forslaget indebærer, at der kommer til at gælde de samme regler for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker, som gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager.

Det betyder, at en udlænding, der opholder sig lovligt i Danmark på grundlag af en opholdstilladelse, et visum eller et visumfrit ophold eller i medfør af EU-reglerne, normalt vil kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker under opholdet her i landet. Tilsvarende vil en udlænding, som i medfør af 7 dages reglen i udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., har fået tillagt en klage opsættende virkning, blive stillet på samme måde og derfor have samme adgang til at indgive en eventuel ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker, så længe klagen ikke er afgjort og afgørelsen stadfæstet.

Medmindre særlige grunde taler imod, jf. nedenfor, vil dette også gælde for udlændinge, som ikke er omfattet af 7 dages reglen, men hvor klagen er tillagt opsættende virkning som følge af konkrete omstændigheder i sagen. Tilsvarende vil en udlænding, der har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker under opholdet her i landet, medmindre særlige grunde taler derimod. Det gælder alle ansøgninger, der er tillagt opsættende virkning, herunder visse ansøgninger om asyl, og det gælder helt frem til den endelige afgørelse af sagen, hvis klagen er tillagt opsættende virkning.

Særlige grunde, der kan tale imod, at ansøgningen kan indgives her i landet, kan være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse. Ansøgningen skal således afvises, f.eks. hvis udlændingen ikke har indgået ægteskab eller lever i fast samlivsforhold med udlandsdanskeren. Det vil også tale imod at tillade ansøgningen indgivet, hvis ansøgeren allerede har fået afslag på det, der ansøges om, og der ikke i forbindelse med den nye ansøgning er fremlagt nye oplysninger.

Ved vurderingen af, om en ansøgning kan tillades indgivet, skal det i øvrigt indgå, om det må anses for sandsynligt, at ansøgningen kan færdigbehandles under det lovlige eller processuelle ophold eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Forslaget indebærer endvidere, at ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker kan indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det. Det kan f.eks. være, hvis en udlænding, som allerede har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag, bliver alvorligt syg, eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt sygt, og sygdommen er årsagen til, at udlændingen ikke indgiver ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker, inden udlændingens opholdstilladelse på andet grundlag udløber, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi familiemedlemmet er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, L 61 som fremsat, side 47-49.

Udlændingen skal - som det i øvrigt gælder udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager - rette henvendelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration i rimelig forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller de særlige grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.

Herudover kan en ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker som nævnt indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

Endelig indebærer forslaget, at en ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker ikke kan indgives her i landet, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Dette gælder absolut, jf. dog lovforslagets § 2, stk. 3, om den foreslåede overgangsordning. Det er således kun, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, at en ansøgning kan indgives, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der søger om opholdstilladelse som medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere.

Til nr. 11

Udlændingelovens § 9 m, stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 7, regulerer, hvornår der kan indgives ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager. Det følger således af bestemmelsen, at en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold. Det fremgår endvidere, at hvis en udlænding ikke har lovligt ophold, kan en ansøgning om forlængelse ikke indgives i Danmark, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Med lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet og har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i Danmark.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 11, indebærer, at der kommer til at gælde de samme regler for indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til en hjemvendt udlandsdansker, som gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager.

Det betyder, at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker kun vil kunne indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod.

Det betyder endvidere, at ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker vil kunne indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det. Det kan f.eks. være, hvis en udlænding, som allerede har opholdstilladelse i Danmark, bliver alvorligt syg, eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt sygt, og sygdommen er årsagen til, at udlændingen ikke indgiver ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, inden opholdstilladelsen udløber, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi familiemedlemmet er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, L 61 som fremsat, side 47-49.

Udlændingen skal - som det i dag gælder udlændinge, der indgiver ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager - rette henvendelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration i rimelig forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller de særlige grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.

Herudover kan en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker som nævnt indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 11, om i udlændingelovens § 9 m, stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 4, at ændre stk. 2, 1. pkt., til stk. 3, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt., til stk. 3, 2. pkt., er konsekvenser af forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i § 9 m.

Til nr. 12

Det fremgår af udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 i (studerende) eller § 9 k (praktikant), når hensynet til sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger det.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 9, at opholdstilladelse som ægtefælle eller fast samlever ikke kan gives, såfremt der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller etableringen af samlivsforholdet er et opnå opholdstilladelse.

Tilsvarende er det en betingelse for at få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk studerende eller praktikant, jf. herved udlændingelovens § 9 n, stk. 1, at ægteskabet/samlivet ikke er indgået proforma.

Med lovforslagets § 1, nr. 12, indsættes en henvisning til udlændingelovens § 9, stk. 9 (proforma-reglen i ægtefællesammenføringssager), i udlændingelovens § 9 n, stk. 1.

Med forslaget præciseres det, at det er en betingelse for at få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk studerende eller praktikant, at ægteskabet eller samlivsforholdet ikke er indgået proforma. Det svarer til, hvad der allerede gælder i dag.

Ved vurderingen af, om der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabet eller samlivet er at opnå opholdstilladelse, foretages en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen.

Afslag på opholdstilladelse meddeles dog kun, hvis der foreligger et sikkert grundlag for at antage, at ægteskabet er indgået med det formål at opnå opholdstilladelse. En formodning vil ikke være tilstrækkelig. Det skal være et afgørende formål med indgåelsen af ægteskabet/samlivsforholdet at opnå opholdstilladelse, for at der meddeles afslag på opholdstilladelse. Der kan i den forbindelse også meddeles afslag på opholdstilladelse alene med henvisning til ansøgerens forhold. Ved afgørelsen af, om der foreligger bestemte grunde til at antage, at der er tale om et proformaægteskab, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration tage hensyn til samtlige forhold i sagen, f.eks. vil styrelsen kunne inddrage momenter som parternes manglende samliv på fælles bopæl, parternes manglende evne til at kommunikere på samme sprog, eller parternes manglende/begrænsede personlige kendskab til hinanden forud for ægteskabets indgåelse. Dette svarer til, hvad der gælder i dag.

Til nr. 13

Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 8, 1. pkt., at en ansøgning afvises, hvis betingelsen om gebyrbetaling ikke er opfyldt, medmindre den udestående gebyrindbetaling udgør højst 200 kr. eller det indbetalte gebyr svarer til en anden sagskategori end den, ansøgningen vedrører.

Det fremgår af udlændingelovens § 46, stk. 2, 1. pkt., at afgørelser efter bl.a. § 9 h, stk. 8, 1. pkt., jf. § 9 h, stk. 1, nr. 4-9, 12 og 13, træffes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Med lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet og har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i Danmark.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, indsættes et nyt nummer 9 i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, hvorefter ansøgninger om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, bliver gebyrpålagt.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 13, indebærer, at afgørelser efter § 9 h, stk. 8, 1. pkt., jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 1, nr. 9, træffes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 13, om at ændre nr. 9 til nr. 10, nr. 12 til nr. 13 og nr. 13 til nr. 14, er konsekvenser af forslaget om at indsætte et nyt nummer i § 9 h, stk. 1.

Til § 2

Der foreslås med lovforslaget en ny opholdsordning for medfølgende familie til udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Der er tale om regler, der giver højtkvalificerede danskere en ny mulighed for at vende hjem med deres udenlandske familie. Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om en overgangsordning, der tager hensyn til visse allerede hjemvendte udlandsdanskere, jf. afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Regeringen ønsker, at loven træder i kraft hurtigt, således at den foreslåede ordning kan benyttes hurtigst muligt.

Det foreslås derfor i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Med lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes der et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, hvorefter der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet og har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i Danmark, hvis en tilsvarende ansættelse ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse til en udlænding efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2.

En af betingelserne for at benytte den foreslåede ordning i § 9 m, stk. 2, er således, at udlandsdanskeren er etableret i udlandet i den foreslåede ordnings forstand.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 2, indeholder regler om en særlig overgangsordning, hvorefter hjemvendte danske statsborgere under visse betingelser kan få deres familie med til Danmark efter den foreslåede ordning i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, uanset at de ikke længere er etableret i udlandet.

Efter forslaget til § 2, stk. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse efter den foreslåede opholdsordning i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, og til udlændingens eller den danske statsborgers mindreårige udenlandske børn, uanset at den danske statsborger har etableret sig i Danmark efter at have været etableret i udlandet, forudsat at betingelserne i § 2, stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt, jf. nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at medfølgende familie til hjemvendte udlandsdanskere, der har fået afslag på familiesammenføring i Danmark, i visse tilfælde kan benytte den foreslåede nye opholdsordning i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, uanset at betingelsen om, at den danske statsborger fortsat skal være etableret i udlandet, ikke er opfyldt.

Hvis den danske statsborgers ægtefælle/faste samlever klager over afslaget på ægtefællesammenføring til Udlændingenævnet, skal behandlingen af den medfølgende families ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, afvente, at der er truffet afgørelse i ægtefællesammenføringssagen. Udlændingestyrelsen vil informere herom på udlændingemyndighedernes hjemmeside og i forbindelse med meddelelse af afslag, hvor overgangsordningen kan være relevant.

Ligesom der efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, stilles krav om, at udlandsdanskeren er etableret i udlandet, stilles der efter overgangsordningen krav om, at den danske statsborger har været etableret i udlandet forud for sin tilbagevenden til Danmark. Der skal således efter overgangsordningen foretages en vurdering af, om den danske statsborgers udlandsophold har haft en sådan karakter som beskrevet i afsnit 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ved vurderingen af, om en udlandsdansker har etableret sig i Danmark, indgår den samme type momenter, som indgår ved vurderingen af, om en dansker har etableret sig i udlandet, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1 og 3.2.9. Der må desuden antages i almindelighed at være den sammenhæng mellem vurderingerne, at en dansk statsborger, der efter en tilbagevenden til Danmark ikke længere kan anses for etableret i udlandet, må anses for etableret i Danmark.

Efter forslaget til § 2, stk. 2, nr. 1, er det endvidere en betingelse for, at den medfølgende familie til den danske statsborger kan benytte den foreslåede overgangsordning, at den danske statsborgers ægtefælle eller faste samlever har indgivet ansøgningen om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, før lovens ikrafttræden og i tilknytning til etableringen i Danmark.

Der skal således være en vis naturlig forbindelse mellem udlandsdanskerens etablering i Danmark og indgivelsen af ansøgningen om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a.

Den foreslåede bestemmelse betyder endvidere, at overgangsordningen ikke kan benyttes, hvis den danske statsborgers ægtefælles/faste samlevers ansøgning om ægtefællesammenføring er indgivet efter lovens ikrafttræden.

Efter forslaget til § 2, stk. 2, nr. 2, er det en betingelse for at benytte den foreslåede overgangsordning, at den danske statsborgers ægtefælle eller samlever er meddelt afslag på ægtefællesammenføring under henvisning til udlændingelovens § 9, stk. 7.

Det er således en grundlæggende betingelse for at anvende overgangsordningen, at afslaget på ægtefællesammenføring er meddelt under henvisning til tilknytningskravet.

Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen i sager, hvor der er meddelt afslag på grundlag af tilknytningskravet, også vil have konstateret, at ægteskabet hverken er indgået proforma eller under tvang, at der er tale om et retsgyldigt ægteskab, og at 24-årsreglen er opfyldt.

Efter forslaget til § 2, stk. 2, nr. 3, er det endelig en betingelse for at benytte den foreslåede overgangsordning i § 9 m, stk. 2, at ansøgningen om opholdstilladelse indgives senest 2 måneder efter afslaget på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, eller, hvis afslaget er meddelt inden lovens ikrafttræden, senest 2 måneder efter lovens ikrafttræden.

Forslaget betyder, at en ansøgning efter overgangsordningen som udgangspunkt skal være indgivet senest 2 måneder efter afslaget på ægtefællesammenføring. Hvis den danske statsborgers ægtefælle eller faste samlever har klaget over afslaget på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, til Udlændingenævnet, skal de 2 måneder regnes fra Udlændingenævnets afgørelse.

Er afslaget på ægtefællesammenføring meddelt inden lovens ikrafttræden, forlænges fristen for indgivelsen af ansøgningen dog, således at fristen i alle tilfælde udløber tidligst 2 måneder efter lovens ikrafttræden.

Overgangsordningen vil således alene være tilgængelig i det anførte tidsrum. Efter udløbet heraf kan der alene meddeles opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, hvis de almindelige betingelser efter bestemmelsen er opfyldt.

Ved indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration af egen drift vurdere, om overgangsordningen i lovforslagets § 2 er relevant.

Hvis der ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, fordi en eller flere af betingelserne for at benytte overgangsordningen ikke er opfyldt, vil der blive meddelt afslag under henvisning til udlændingelovens § 9 m, stk. 2, jf. § 2 i lovforslaget. Afslaget vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.

Det bemærkes, at de almindelige regler om gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, finder anvendelse for ansøgere, der benytter overgangsordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 3-8. Ansøgeren skal således senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen betale et gebyr på 3.440 kr. (2017-niveau), medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Ligeledes finder de almindelige regler om gebyr for at klage over en sådan afgørelse anvendelse. For indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal klageren således senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 830 kr. (2017 niveau), medmindre andet følger af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget § 2, stk. 3, indeholder regler om adgangen til her i landet at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, for ansøgere, der er omfattet af den foreslåede overgangsordning, jf. lovforslagets § 2, stk. 2

Den almindelige regel om adgangen til her i landet at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, er reguleret i § 9 m, stk. 2, der med forslaget bliver § 9 m, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Efter forslaget til § 2, stk. 3, kan en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, jf. forslagets § 2, stk. 2 (dvs. fra en ansøger omfattet af overgangsordningen), indgives her i landet, uanset at betingelserne efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, der med lovforslaget bliver stk. 6, ikke er opfyldt, hvis betingelserne i de foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 3, nr. 1-4, er opfyldt, jf. herom nedenfor.

Der vil således efter overgangsordningen kunne indgives ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, her i landet, både efter de almindelige regler i § 9 m, stk. 2, der med lovforslaget bliver til § 9 m, stk. 6, og efter den foreslåede bestemmelse i forslagets § 2, stk. 3, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Lovforslagets § 2, stk. 3, indebærer således en særlig udvidet adgang til at indgive ansøgning her i landet for ansøgere, der er omfattet af den foreslåede overgangsordning i § 2, stk. 2.

Efter forslaget til § 2, stk. 3, nr. 1, er det en betingelse for at anvende den særlige adgang til at indgive ansøgning her i landet, at betingelserne i lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt.

Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal foretage en vurdering af, om betingelserne i § 2, stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt, dvs. om ansøgningen om ægtefællesammenføring er indgivet før lovens ikrafttræden og i tilknytning til etableringen i Danmark, om der er meddelt afslag herpå under henvisning til udlændingelovens § 9, stk. 7, og om ansøgningen om opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, er indgivet senest 2 måneder efter afslaget på ægtefællesammenføring, eller, hvis afslaget er meddelt inden lovens ikrafttræden, senest 2 måneder efter lovens ikrafttræden.

Efter forslaget til § 2, stk. 3, nr. 2, er det endvidere en betingelse for at anvende den særlige adgang til at indgive ansøgning her i landet, at den hjemvendte udlandsdansker efter en umiddelbar vurdering har etableret sig i Danmark efter at have været etableret i udlandet.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal således foretage en umiddelbar vurdering af, om den danske statsborger må anses for etableret i Danmark efter at have været etableret i udlandet. Ved vurderingen af, om den danske statsborger efter en umiddelbar vurdering har været etableret i udlandet skal indgå den samme type momenter, som indgår i vurderingen af, om en dansk statsborger er etableret i udlandet i den foreslåede § 9 m, stk. 2's forstand, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og afsnit 3.2.1 i de almindelige bemærkninger. Ved vurderingen af, om den danske statsborger efter en umiddelbar vurdering har etableret sig i Danmark efterfølgende, skal indgå den samme type momenter, som er omtalt i ovenstående bemærkninger til § 2 og i afsnit 3.2.9 i de almindelige bemærkninger. Hvis Styrelsen for International Rekruttering og Integration finder, at udlandsdanskeren (endnu) ikke kan anses for etableret i Danmark, vil ansøgningen om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, skulle vurderes uden, at den foreslåede overgangsordning i § 2 finder anvendelse.

Efter forslaget til § 2, stk. 3, nr. 3, er det endvidere en betingelse for at anvende den særlige adgang til at indgive ansøgning her i landet, at de øvrige betingelser for opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, også umiddelbart må anses for opfyldt.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal således foretage en umiddelbar vurdering af, om de øvrige betingelser for opholdstilladelse efter den foreslåede nye opholdsordning i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, er opfyldt, herunder betingelsen vedrørende den danske statsborgers jobtilbud. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter forslaget til § 2, stk. 3, nr. 4, er det endvidere en betingelse for at anvende den særlige adgang til at indgive ansøgning her i landet, at ingen særlige grunde taler herimod. Særlige grunde, der kan tale imod, at ansøgningen kan indgives her i landet, kan f.eks. være, at andre bestemmelser i udlændingeloven, herunder udlændingelovens § 10, er til hinder for at meddele opholdstilladelse.

Det følger af udlændingelovens § 33, stk. 5, at ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.

Efter forslaget til § 2, stk. 4, vil ansøgeren tilsvarende have ret til at opholde sig her i landet under sagens behandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis ansøgningen efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, kan tillades indgivet her i landet.

Dette gælder også, selvom ansøgeren er meddelt en udrejsefrist i forbindelse med afslaget på ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, og selvom udrejsefristen er udløbet.

Efter udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 3, kan klager over afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse efter bl.a. bestemmelsen i § 9 m, stk. 1, indbringes for Udlændingenævnet.

Klager over afvisninger af ansøgninger om opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil efter lovforslaget ligeledes kunne indbringes for Udlændingenævnet. Det følger af udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 3, jf. § 9 m, stk. 2, der med forslaget bliver til § 9 m, stk. 6.

Efter forslaget til § 2, stk. 5, 1. pkt., kan afgørelser efter lovforslagets § 2, stk. 3 (dvs. afgørelser om, hvorvidt en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, kan tillades indgivet i Danmark efter overgangsordningen) på tilsvarende vis indbringes for Udlændingenævnet.

Efter udlændingelovens § 33, stk. 3, 4. pkt., kan klage over bl.a. afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse, jf. § 9 m, stk. 2, der med forslaget bliver til § 9 m, stk. 6, kun tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særlige grunde taler derfor. Afgørelser om opsættende virkning efter § 33, stk. 3, træffes af Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 7.

Klage over afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, der med forslaget bliver § 9 m, stk. 6, skal efter udlændingelovens § 52 b, stk. 6, være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan dog i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen.

Efter forslaget til § 2, stk. 5, 2. pkt., finder udlændingelovens § 33, stk. 3, 4. pkt., og § 52 b, stk. 6 og 7, tilsvarende anvendelse ved indbringelse af klager over Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, jf. forslagets § 2, stk. 3.

Forslaget indebærer, at en klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering om, at en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, ikke kan indgives her i landet efter overgangsordningen i lovforslagets § 2, stk. 3, kun kan tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særlige grunde taler derfor. Forslaget indebærer endvidere, at afgørelser om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen træffes af Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil.

Endvidere indebærer forslaget, at en klage over afvisning af en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, jf. forslagets § 2, stk. 3, skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan dog i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen.

Til § 3

Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse, der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, betyder, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov