Fremsat den 23. maj 2017 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet1)

(Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg)

§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 3 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 3 i lov nr. 1174 af 5. november 2014, § 1 i lov nr. 578 af 4. maj 2015 og § 2 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, 2. pkt., udgår »og lejerens«.

2. I § 2, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:

»1. og 2. pkt. finder anvendelse for elproduktionsanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husholdning. Anlægget skal være tilsluttet en forbrugsinstallation med et aftagenummer, som vedrører husholdningens boligenhed. Boligenheden skal være opført som boligenhed i Bygnings- og Boligregisteret.«

3. I § 2 indsættes som stk. 5-7:

»Stk. 5. Det er en forudsætning for anvendelsen af stk. 3 for en egenproducents elproduktionsanlæg, som er nævnt i stk. 3, at

1) Energinet.dk senest den 22. maj 2017 har givet egenproducenten tilsagn om, at der kan anvendes nettoafregning eller truffet afgørelse om, at egenproducenten helt eller delvist fritages for at betale beløb til dækning af offentlige forpligtelser i forhold til egetforbruget af elektricitet, eller

2) Energinet.dk senest i 2017 efter § 23 i bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet har truffet eller træffer afgørelse om, at egenproducenten kan få nettoafregning, eller

3) Energinet.dk senest i 2017 har truffet afgørelse om, at egenproducenten kan få nettoafregning for anlæg tilsluttet før den 20. november 2012.

Stk. 6. Energinet.dk fører et register med oplysninger om ejer af elproduktionsanlægget, installeret effekt, aftagenummer og aftagenummerets adresse og om, at der i Bygnings- og Boligregisteret er opført en boligenhed for denne adresse, vedrørende hvert enkelt elproduktionsanlæg, som stk. 3 finder anvendelse for. Registrerede virksomheder, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, skal have adgang til registeret fra og med den 1. april 2018.

Stk. 7. Stk. 3-6 finder ikke anvendelse efter den 19. november 2032.«

4. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 2, stk. 3 og 4« til: »§ 2, stk. 3-7«.

5. I § 9, stk. 8, 1. pkt., ændres »§ 2, stk. 3 og 4« til: »§ 2, stk. 3-7«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2. § 2, stk. 6, i lov om afgift af elektricitet, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 3, har virkning fra og med den 1. april 2018.

Stk. 3. Registrerede virksomheder, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, i lov om afgift af elektricitet, anvender de hidtil gældende regler om afgiftsfritagelse i § 2, stk. 3 og 4, i lov om afgift af elektricitet til og med den 31. marts 2018.

Stk. 4. Lovens § 1, nr. 4 og 5, har virkning fra og med den 1. april 2018.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Der foreslås afskaffelse af fritagelsen for elafgift ved timebaseret nettoafregning. Herunder foreslås det, at der indføres øjebliksafregning for dels nye VE-anlæg og dels eksisterende erhvervsanlæg, herunder boligudlejeres anlæg, der aktuelt er på timebaseret nettoafregning. Endvidere foreslås det, at de eksisterende VE-anlæg i husholdninger fastholdes på de nuværende ordninger og først flyttes til øjebliksafregning i 2032.

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Elektricitet produceret på vedvarende energianlæg (VE-anlæg), herunder solcelleanlæg, der forbruges direkte af elproducenten, er fritaget for bl.a. elafgift. For anlæg på timebaseret nettoafregning betales der ikke elafgift for elektricitet, som egenproducenten producerer og nettoforbruger fra el-nettet inden for en time. Dette giver kraftigere økonomiske tilskyndelser til solcelleudbygning, end det er forudsat i aftalen og beslutningen, som er nævnt nedenfor.

Der er tidligere med Aftalen om begrænsning af udgiften til den fortsatte udbygning med solcelleanlæg (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti) af 11. juni 2013 aftalt en ramme for udbygningen på 800 MW med henblik på at styre udgiften til solcelle udbygningen. Rammen for udbygningen er senere ved beslutning på energiforligskredsmøde den 25. november 2014 hævet til 918 MW.

Den relevante solcelleudbygning skønnes med betydelig usikkerhed nu at stige til i størrelsesordenen 1.350 MW i 2020 og i størrelsesordenen 2.235 i 2030.

Der foreslås afskaffelse af fritagelsen for elafgift ved timebaseret nettoafregning. Det foreslås således at afskaffe timebaseret nettoafregning med elafgiftsfritagelse for alle nye VE-anlæg samt for eksisterende erhvervsanlæg, herunder boligudlejeres anlæg, mens alene de eksisterende anlæg i husholdninger på højst 6 kW (ca. 85.700 VE-anlæg) fastholdes på de eksisterende nettoafregningsordninger med elafgiftsfritagelse frem til 2032.

Dette skal begrænse meromkostninger på solcelleområdet og dermed bidrage til at overholde den aftalte ramme samt begrænse en ikke-omkostningseffektiv udbygning med vedvarende energi.

Når timebaseret nettoafregning med elafgiftsfritagelse afskaffes, indtræder der i stedet øjebliksafregning. Øjebliksafregning indebærer, at der betales elafgift på almindelige vilkår for alt forbrug af elektricitet, som købes på det kollektive elnet. Øjebliksafregning betyder således, at ejere af VE-anlæg afgiftsmæssigt ligestilles med elforbrugere uden VE-anlæg i forhold til deres køb af elektricitet på det kollektive elnet.

Elektricitet, der forbruges direkte fra en anlægsejers egen produktion (dvs. uden lagring af den producerede elektricitet på det kollektive elnet), vil med øjebliksafregning fortsat være fritaget for betaling af elafgift mv.

Afskaffelse af fritagelsen for elafgift ved timebaseret nettoafregning vil reducere den økonomiske tilskyndelse til at sætte solceller op. Dette vil samtidig reducere mindreprovenuet fra solcelleudbygningen. Trods afskaffelsen af den timebaserede afgiftsfritagelse skønnes udbygningen fortsat at blive højere end den aftalte ramme.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg

2.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret er elektricitet, der fremstilles ved vedvarende energi, og som forbruges direkte af producenten selv, fritaget for afgift. Fritagelsen omfatter desuden el, som forbruges direkte af en lejer i en udlejningsejendom, når det elproducerende anlæg er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen, og den udlejede ejendom udlejes af elproducenten. I og med at elektriciteten fra VE-anlægget forbruges direkte fra et VE-anlæg, leveres den ikke fra det kollektive elnet til forbrug.

Det er en forudsætning for fritagelsen, at elektriciteten er fremstillet på et vedvarende energianlæg (VE-anlæg). Ved et VE-anlæg forstås et elproduktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi eller geotermisk varme.

Elektricitet, der leveres fra det kollektive elnet, er som udgangspunkt pålagt elafgift.

Afgiftsfritagelse for elektricitet, der fremstilles ved vedvarende energi, finder ikke alene anvendelse for elektricitet, der forbruges direkte, men også for et nærmere opgjort forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet. Dette forbrug svarer til den produktion af elektricitet fra VE-anlægget, der leveres til det kollektive net, og som opgjort inden for hver time ikke overstiger elproducentens og lejerens forbrug (nettoopgørelse). Denne opgørelse sker i praksis, når elproducenten afregner efter reglerne i bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, som er udstedt af Energistyrelsen. Dette kræver, at Energinet.dk har givet tilsagn eller truffet afgørelse om, at der kan anvendes nettoopgørelse for anlægget.

Det er en forudsætning for denne afgiftsfritagelse ved nettoopgørelse, at det afgiftsfrie forbrug af elektricitet fra det kollektive net leveres til et aftagenummer, som kun vedrører forbrugere, der er berettiget til at forbruge den afgiftsfrie elektricitet. Udtrykket aftagenummer er nærmere defineret i lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven). Der er populært sagt tale om elmålerens nummer.

Udover ovennævnte afgiftsfritagelse ved nettoopgørelse på timebasis gælder der en tilsvarende ordning for mindre VE-anlæg i husholdninger med afgiftsfritagelse ved nettoopgørelse på årsbasis. Denne ordning er midlertidig og gælder til og med den 19. november 2032, jf. § 6, stk. 6, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 med senere ændringer. Denne midlertidige ordning er lukket for tilgang. Der er således to ordninger med afgiftsfritagelse i forbindelse med nettoopgørelse.

2.1.2. Lovforslaget

Der foreslås en begrænsning af anvendelsesområdet for afgiftsfritagelsen ved timebaseret nettoafregning i og med, at det foreslås, at den skal vedrøre husholdningers forbrug af afgiftsfri elektricitet.

Det er efter forslaget en betingelse for afgiftsfritagelse, at VE-anlægget er tilsluttet en forbrugsinstallation med et aftagenummer, der vedrører en husholdnings boligenhed. Ved boligenhed forstås en enhed, der er defineret som en boligenhed i BBR-registeret. Eventuelle erhvervslokaler, som er tilsluttet boligens forbrugsinstallation, hører i denne forbindelse med til boligenheden.

Derudover foreslås det, at afgiftsfritagelsen kun finder anvendelse i de tilfælde, hvor elektriciteten er produceret på VE-anlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husholdning. Det er forudsat, at VE-anlæg med en installeret effekt højere end 6 kW har karakter af erhvervsanlæg, og at de derfor ikke skal omfattes af afgiftsfritagelsen vedrørende husholdninger.

Med disse betingelser begrænses afgiftsfritagelsen, så den i alle tilfælde vedrører husholdningers forbrug af afgiftsfri elektricitet.

Det foreslås endvidere, at denne afgiftsfritagelse bortfalder helt efter den 19. november 2032.

Derudover foreslås regler, hvorefter det kun er husholdningers eksisterende VE-anlæg på højst 6 kW, som er omfattet af den gældende afgiftsfritagelse, og de reelt påtænkte, men ikke etablerede VE-anlæg af denne type i husholdninger, der fortsat kan omfattes af afgiftsfritagelsen indtil afskaffelsen af fritagelsen i 2032. Reglerne betyder, at en kommende elproducent kun kan få afgiftsfritagelse, hvis elproducenten f.eks. senest den 22. maj 2017 har fået Energinet.dk's tilsagn om, at der kan anvendes nettoafregning. Disse regler skal forhindre hamstring med hensyn til at etablere nye VE-anlæg med afgiftsfritagelse.

Det foreslås også, at Energinet.dk skal føre et register med oplysninger vedrørende hvert enkelt elproduktionsanlæg, som afgiftsfritagelsen fortsat finder anvendelse for.

Formålet med forslagene er at begrænse meromkostninger på solcelleområdet og dermed bidrage til at overholde den aftalte ramme samt at begrænse en ikke-omkostningseffektiv udbygning med vedvarende energi.

Der vil herefter være to ordninger med afgiftsfritagelse i forbindelse med henholdsvis den foreslåede timebaserede nettoopgørelse og den gældende årsbaserede nettoopgørelse til og med den 19. november 2032. Begge ordninger vil teknisk set være baseret på det administrative regelsæt om nettoopgørelse, der er udstedt i medfør af bl.a. lov om elforsyning og som knytter sig til fritagelse for PSO-betaling. Når PSO-tariffen bortfalder ved udgangen af 2021, bortfalder dette administrative regelsæt om nettoopgørelse også, og der vil skulle fastsættes nye tilsvarende administrative regler for nettoafregning vedrørende husholdningerne for at sikre, at der fortsat er et teknisk grundlag for de to ordninger med afgiftsfritagelse. Der vil senest i 2021 blive fremsat lovforslag om, at disse tekniske regler for nettoopgørelse videreføres i lovgivningen på Energi-, Forsynings og Klimaministeriets område. Endvidere vil der senest i 2021 blive fremsat lovforslag om supplerende afgiftsregler, herunder regler om et register for mindre VE-anlæg i husholdninger med afgiftsfritagelse ved nettoopgørelse på årsbasis, på Skatteministeriets område.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for staten består primært i, at udhulingen af provenuet fra elafgiften ved egetforbrug af egenproduktion af VE reduceres. De gældende afgiftsregler med nettoafregning på timebasis er en skatteudgift, der bidrager til støtten til VE-anlæg. Ved timebaseret nettoafregning betaler ejerne af solcelleanlæg kun elafgift af det elforbrug, der netto overstiger produktionen inden for en klokketime. Ved øjebliksafregning er ejerne af solcelleanlægget kun fritaget fra at betale elafgift af det elforbrug, der aftages direkte fra solcelleanlægget. På kort sigt forventes overgangen fra timeafregning til øjebliksafregning at reducere det afgiftsfri elforbrug, der henføres til egetforbrug af egenproduceret elektricitet fra deres VE-anlæg. Dermed reduceres det statslige mindre-provenu fra elafgiften. Det bemærkes, at overgangen fra timeafregning til øjebliksafregning vil øge de statslige udgifter til støtte gennem pristillæg, da en større andel af produktionen vil blive afsat til det kollektive elforsyningsnet. Samlet set vil de øgede udgifter til støtte dog være væsentligt mindre end merprovenuet fra elafgiften.

Egenproducenter kan øge deres egetforbrug ved at investere i batteriløsninger. Det skal bemærkes, at allerede i dag investerer solcelleejere i batteriløsninger, herunder også dem, der søger under puljerne. En overgang til øjebliksafregning vil øge incitamentet til at investere i batteriløsninger for husholdninger og virksomheder, der betaler en høj elafgift eksempelvis liberale erhverv. Prisen på batteriløsninger forventes endvidere at falde betydeligt i løbet af de kommende år. Der kan hermed forventes en omfattende udbredelse med batteriløsninger, hvilket på lidt længere sigt vil reducere den årlige besparelse for staten ved en overgang fra timeafregning til øjebliksafregning.

Det skønnes under væsentlig usikkerhed, at initiativet umiddelbart forøger provenuet fra elafgiften med ca. 1.260 mio. kr. over perioden 2018-2030. En del af det umiddelbare provenu vil blive opvejet af tilbageløb i form af lavere indtægter fra øvrige afgifter mv. som følge af tiltagets reduktion af disponibel indkomst. Merprovenuet skønnes at udgøre ca. 1.210 mio. kr. i alt over perioden 2018-2030 efter indregning af tilbageløb, jf. tabel 1. Efter indregning af ændringer i udbygningen af solceller samt øgede udgifter til pristillæg til solcelle-el afsat til det kollektive elnet udgør provenuet ca. 1.120 mio. kr. i perioden. Efter yderligere indregning af ændringer i arbejdsudbuddet skønnes det samlede provenu at udgøre ca. 1.070 mio. kr. frem til 2030. Den skønnede besparelse er korrigeret for, at husholdninger i stigende grad vil anvende batterier ved overgangen fra timeafregning til øjebliksafregning. Der er ikke udarbejdet en lignende korrektion for de øvrige typer af elforbrugere, herunder statslige virksomheder m.v. Hvis det bliver attraktivt for større elforbrugere at investere i batteriløsninger, vil besparelsen dermed blive mindre end angivet i tabel 1. Opgjort på finansårsbasis skønnes forslaget at medføre et merprovenu på ca. 40 mio. kr. i 2018.

Den skønnede effekt angivet i tabel 1 ovenfor er beregnet for eksisterende solcelleanlæg og vindmøller samt den skønnede merudbygning med nye solcelleanlæg over perioden 2018-2030. Lovændringen kan også påvirke udbygningen af andre typer VE-anlæg, herunder vindmøller omfattet af nettoafregning. Dette har dog ikke været muligt at kvantificere.

De foreslåede stramninger af elafgiftsloven skønnes at indebære en reduktion af skatteudgiften forbundet med nettoafregning for VE-anlæg på i alt 1.260 mio. kr. i perioden 2018-2030.

Det bemærkes, at organisationer, virksomheder m.v. i staten, regionerne og kommunerne i dag har incitament til at opsætte VE-anlæg, herunder solcelleanlæg, da de derigennem vil være fritaget for at betale elafgift for egenproduceret VE. Hermed vil den foreslåede lovændring altså have økonomiske konsekvenser for de offentlige organisationer m.v., der enten har eller planlægger at installere VE-anlæg for dermed at opnå en afgiftsfritagelse for egetforbrug af den elektricitet, der produceres på deres VE-anlæg.

Lovforslaget skønnes ikke at indebære nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. For det første forventes lovforslaget at reducere merudbygningen med nye solcelleanlæg med 135 MW i 2020. Det forventes dermed, at lovforslaget kan medføre et fald i indtægterne for de virksomheder, som producerer, forhandler og installerer solcelleanlæg samt afledte erhverv i forhold til, hvis ordningen var fortsat uændret.

Derudover vil lovforslaget påvirke de indtægter, som virksomheder med egenproduktion af VE opnår gennem støtte og afgiftsfritagelse for egetforbrug af elektricitet produceret på deres VE-anlæg. På den ene side vil en overgang fra timeafregning til øjebliksafregning reducere egetforbruget og dermed værdien af elafgiftsfritagelse for virksomheder med egenproduceret elektricitet fra deres VE-anlæg, jf. afsnittet om de økonomiske konsekvenser for det offentlige. På den anden side vil en overgang fra timeafregning til øjebliksafregning øge den mængde elektricitet, som egenproducenter afsætter til det kollektive elnet, hvilket vil øge indtægterne fra støtte for virksomheder, der modtager pristillæg.

Det bemærkes, at lovforslaget formentlig vil gøre det mere attraktivt for især virksomheder, der betaler en høj elafgift at investere i batteriløsninger og derigennem øge det såkaldte egetforbrug af den elektricitet, der produceres på deres VE-anlæg.

Forslaget skønnes under væsentlig usikkerhed for de eksisterende 473 erhvervsejede solcelleanlæg på timebaseret nettoafregning at reducere den gennemsnitlige indirekte støtte pr. anlæg fra ca. 46.300 kr. pr. år til ca. 46.000 kr. pr. år. Ved indirekte støtte forstås i denne sammenhæng som en indtægt gennem pristillæg og elafgiftsfritagelse.

Det er antaget, at der er tale om liberale erhverv, som betaler fuld elafgift med et egetforbrug på 80 pct. ved timeafregning, som ved øjebliksafregning reduceres til 70 pct. For de eksisterende 28 erhvervsejede vindmøller på timebaseret nettoafregning skønnes forslaget under væsentlig usikkerhed at reducere den gennemsnitlige indirekte støtte pr. anlæg fra ca. 81.200 kr. pr. år til ca. 80.500 kr. pr. år.

For de eksisterende 200 kommunalt ejede solcelleanlæg på timebaseret nettoafregning skønnes forslaget under væsentlig usikkerhed at reducere den gennemsnitlige indirekte støtte pr. anlæg fra ca. 33.600 kr. pr. år til ca. 32.400 kr. pr. år. Det er antaget, at de kommunale solcelleanlæg har et egetforbrug på 80 pct. ved timeafregning, som ved øjebliksafregning reduceres til 70 pct. Der er kun én kommunalt ejet vindmølle på timebaseret nettoafregning. Lovforslaget skønnes under væsentlig usikkerhed at reducere den indirekte støtte fra ca. 240.000 kr. pr. år til ca. 236.000 kr. pr. år.

De nævnte reduktioner i støtten svarer til, at den indirekte støtte reduceres med omtrent 1-4 pct. Det bemærkes, at ovenstående konsekvenser er for et givet år, hvor der også modtages støtte via pristillæg. Støttereduktionen vil være større, når der ikke længere modtages pristillæg.

De administrative konsekvenser for Energinet.dk består i, at Energinet.dk skal indhente oplysninger om de egenproducenter, som er berørt af lovforslaget. Det drejer sig om ca. 7.000 anlæg, hvor Energinet.dk skal indhente oplysninger om, hvem der ejer anlæggene, og hvem der forbruger strømmen. Oplysningerne skal indhentes for at sikre sig, at der er lighed mellem ejer af anlægget og forbruger af strømmen. Energinet.dk skal konkret indhente oplysninger om, hvorvidt forbrugeren er ejer af anlægget eller en lejer af boligenheden, hvortil anlægget er registreret. Registreringen af disse oplysninger kræver en opdatering af priselementerne i DataHub, som vurderes at ville koste ca. 100.000 kr. Omkostningerne forbundet med gennemgangen af de ca. 7.000 anlæg, som er berørt af lovforslaget vurderes til omkring 3 mio. kr. Omkostningerne dækker Energinet.dk's udgifter til varetagelse af opgaverne knyttet til gennemgangen af anlæggene, herunder fremsendelse af breve, sagsbehandling, support og registrering af oplysningerne i systemet. Herudover vil der være årlige omkostninger forbundet med verifikationen af oplysningerne. Staten afholder udgifterne til Energinet.dk, idet der af hensyn til EU-regulering ikke er mulighed for at afholde udgifterne over Energinet.dk's tariffer.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget forslaget i præhøring. TER vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

5. Admininistrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

En potentiel udbygning med solcelleanlæg vil primært kunne have betydning for den danske kvoteomfattede CO2-udledning, da en udbygning med solcelleanlæg fortrænger brugen af fossile brændsler fra kvoteomfattede kraftværker, som bruger kul eller naturgas. Som udgangspunkt påvirkes CO2-udledningen dog ikke på EU-plan, idet antallet af CO2-kvoter ikke påvirkes af ændringer i det danske forbrug af fossile brændsler. En udbygning med solcelleanlæg, som fortrænger elproduktion på kraftværker, som bruger fossile brændsler, vil føre til en reduktion i udledningen af NOx og SO2.

En overgang fra timeafregning til øjebliksafregning forventes at reducere merudbygningen med solcelleanlæg med ca. 135 MW i 2020. Isoleret set vil lovændringen dermed reducere produktionen af elektricitet fra VE-anlæg med ca. 0,1 TWh i 2020. Dette forventes at kunne medføre en forøgelse af dansk kvoteomfattet drivhusgasemissionen på op til ca. 0,14 mio. ton, hvilket på sigt neutraliseres af mindre udledning andetsteds inden for kvotesektoren.

7. Forholdet til EU-retten

Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter. Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.

Lovforslaget indebærer, at erhvervsvirksomheder generelt, herunder udlejere af boliger, afskæres fra at kunne benytte afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 3. Dog vil der fortsat være mulighed for, at virksomheder, som benytter lokaler, der er tilsluttet en boligs forbrugsinstallation, vil kunne drage fordel af afgiftsfritagelsen for så vidt angår det erhvervsrelaterede elektricitetsforbrug, der kan henføres til de pågældende erhvervslokaler. Denne undtagelse fra princippet om, at afgiftsfritagelsen ikke fremover kan anvendes af erhvervsvirksomheder, er begrundet i de uforholdsmæssig store administrative og økonomiske konsekvenser, som opsætning af elmålere med henblik på særskilt opgørelse af det erhvervsmæssige forbrug for disse husholdningsanlæg ville medføre, set i forhold til afgiftsfritagelsens begrænsede størrelse. På den baggrund vurderes, at undtagelsen for erhvervslokaler, der er tilsluttet en boligs forbrugsinstallation, er begrundet i afgiftsordningens karakter og opbygning, og derfor ikke indebærer en selektiv begunstigelse, som udgør statsstøtte til de berørte virksomheder. Hertil kommer, at værdien af afgiftsfritagelsen under alle omstændigheder er af så begrænset omfang, at der ikke er nogen reel risiko for, at den økonomiske fordel, som de berørte virksomheder, måtte opnå i kraft af afgiftsfritagelsen, vil kunne fordreje konkurrencen og påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne. Lovforslaget vurderes derfor ikke at indebære statsstøtte.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. maj 2017 til og med den 24. maj 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet - Advokatsamfundet

Akademisk Arkitektforening

Aluminium Danmark

Ankenævnet på Energiområdet

Antenneforeningen Vejen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Biofos A/S

Blik- og Rørarbejderforbundet

borger- og retssikkerhedschefen i SKAT

Brancheforeningen for Biogas

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme

Brancheforeningen for Husstandsvindmøller

Branchen Forbrugerelektronik

Bryggeriforeningen

Business Danmark

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet)

Byggecentrum

Byggeskadefonden

CEPOS

Cevea

CO-industri

Copenhagen Merchants

DAKOFA

DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond)

DANICA RESOURCES APS

Danmarks Jægerforbund

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Rederiforening

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Danmarks Vindmølleforening

Danoil Exploration A/S

Dansk Affaldsforening

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Dansk Biotek

Dansk Byggeri

Dansk Center for Lys

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Facilities Management (DFM)

Dansk Fjernvarme

Dansk Gartneri

Dansk Gas Distribution

Dansk Gas Forening

Dansk Gasteknisk Center (DGC)

Dansk Geotermi Aps

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Methanolforening

Dansk Miljøteknologi

Dansk Shell A/S

Dansk Solcelleforening

Dansk Standard

Dansk Told- og Skatteforbund

Dansk Transport og Logistik (DLTL)

Dansk Varefakta Nævn

Dansk Ventilation

Danske Advokater

Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK

Danske Maritime

Danske Udlejere

DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening)

DANVAK

Datatilsynet

De frie Energiselskaber

DEA Deutsche Erdoel AG

Debra - Energibranchen

DELTA Dansk Elektronik

Det Økologiske Råd

DI - Organisation for erhvervslivet

Dommerfuldmægtigforeningen

DONG Energy A/S

DTU - Institut for Vindenergi

DTU - Myndighedsbetjening

E. ON Danmark A/S

Eksportrådet

EmballageIndustrien

Energi- og olieforum.dk

Energiforbrugeren

Energiforum Danmark

Energiklagenævnet

Energisammenslutningen

Energitilsynet

Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering

Eurowind Energy A/S

EWE Energie AG

Fagligt Fælles Forbund (3F)

Finans Danmark

Finansforbundet

Finansrådet

Fjernvarme Fyn

Fonden Kraka

Forbrugerrådet Tænk

Forenede Danske El-bilister (FDEL)

Foreningen af Danske Skatteankenævn

Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA)

Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA)

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

Foreningen Danske Kraftvarmeværker

Foreningen for Slutbrugere af Energi

Frederiksberg Kommune

Frie Funktionærer

Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE)

FSR Danske revisorer

FTF

Green Network

Greenpeace

GreenTech Advisor

GreenWays

GTS (Godkendt Teknologisk service)

Havarikommissionen

Hess ApS

HOFOR A/S

HOFOR Fjernkøling A/S

HOFOR Vind A/S

Håndværksrådet

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)

Institut for produktudvikling (IPU)

Intelligent Energi

IT-Branchen

Justitia

Kalk- og Teglværksforeningen (bygitegl.dk)

Kamstrup A/S

Kjærgaard A/S

KL - Center for Intern Økonomi og Administration

Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark)

Kraka

Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen

Københavns Kulturcenter

Københavns Universitet

Landbrug & Fødevarer

Landsbyggefonden

Landsforeningen af Solcelleejere

Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede

Landsskatteretten

LCA Center

Miljøpartiet De Grønne

Miljøstyrelsen

Moderniseringsstyrelsen

Mærsk Drilling

Mærsk Olie og Gas A/S

Maabjerg Energy Center - MEC

Nasdaq OMX Copenhagen A/S

NEAS Energy A/S

NGF Nature Energy

NOAH Energi og Klima

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Noreco

Offshoreenergy.dk

Olie Gas Danmark

Partnerskabet for Brint og Brændselsceller

Plastindustrien

Realkreditforeningen

Reel Energi Oplysning (REO)

Sammenslutningen af Karosseribyggere og Autooprettere i Danmark

SE

SEGES

Sikkerhedsstyrelsen

Skatteankestyrelsen

Solar Elements A/S

Solenergi Danmark A/S

Spyker Energy ApS

SRF Skattefaglig Forening

Statens ByggeforskningsInstitut

Statoil A/S

Statoil Refining Denmark A/S

Syd Energi

Søfartens Ledere

Søfartsstyrelsen

Tekniq

Teknologisk Institut

Varmepumpefabrikantforeningen

Vattenfall A/S

Vedvarende Energi

VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening

Verdens Skove

Vestas Wind systems A/S

Vindenergi Danmark

Vindmølleindustrien

Wintershall Nordszee B. V.

WWF Verdensnaturfonden

Ældresagen

Økologisk Landsforening

Østkraft

Aalborg Portland A/S

Aalborg Universitet og

Aarhus Universitet

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret er elektricitet, der fremstilles ved vedvarende energi, og som forbruges direkte af producenten selv, fritaget for afgift, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. Fritagelsen omfatter desuden el, som forbruges direkte af en lejer i en udlejningsejendom, når det elproducerende anlæg er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen, og den udlejede ejendom udlejes af elproducenten. Det er en forudsætning for fritagelsen, at elektriciteten er fremstillet på et vedvarende energianlæg (VE-anlæg). Ved et VE-anlæg forstås et elproduktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi eller geotermisk varme. I og med at elektriciteten fra VE-anlægget forbruges direkte fra VE-anlægget, leveres den ikke fra det kollektive elnet til forbrug.

Elektricitet, der leveres fra det kollektive elnet, er som udgangspunkt pålagt elafgift.

Afgiftsfritagelsen for elektricitet, der fremstilles ved vedvarende energi, finder ikke alene anvendelse for elektricitet, der forbruges direkte, men også for et nærmere opgjort forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet. Dette forbrug svarer til den produktion af elektricitet fra VE-anlægget, der leveres til det kollektive net, og som opgjort inden for hver time ikke overstiger elproducentens og lejerens forbrug (nettoopgørelse), jf. elafgiftslovens § 2, stk. 3.

Efter gældende ret har udlejere under visse betingelser mulighed for at benytte afgiftsfritagelsen med nettoopgørelse i elafgiftslovens § 2, stk. 3, for forbrug af el hos lejerne i en udlejningsejendom.

Med forslaget, som beskrevet under bemærkningerne til nr. 2, afskæres erhvervsvirksomheder i form af f.eks udlejere af boliger fra at kunne benytte afgiftsfritagelsen med nettoopgørelse i elafgiftslovens § 2, stk. 3. Da udlejere, herunder boligforeninger, således afskæres fra at kunne benytte afgiftsfritagelsen, er der ikke længere grund til at nævne deres lejere i bestemmelsen.

Det foreslås derfor at tilpasse ordlyden i § 2, stk. 3, så det fremgår, at det alene er elproducenten, der fremover kan benytte afgiftsfritagelsen (nettoopgørelse) for sit eget elforbrug ifølge elafgiftslovens § 2, stk. 3. Forslaget vil ikke hindre en privat lejer med eget elproduktionsanlæg i at benytte afgiftsfritagelsen, hvis lejeren i øvrigt lever op til betingelserne i bestemmelsen.

Med forslaget, som er beskrevet nedenfor under bemærkningerne til nr. 2, begrænses den kreds af elproducenter, som kan benytte afgiftsfritagelsen. Med forslaget, som er beskrevet nedenfor under bemærkningerne til nr. 3, bortfalder afgiftsfritagelsen dog i 2032.

For de anlægsejere, som med lovforslaget vil overgå til øjebliksafregning af elafgiften, vil denne ændring ikke have en betydning for nettoafregning af PSO eller evt. pristillæg for den elektricitet, som anlægsejeren sender ud på det kollektive elnet. Lovforslaget sigter således ikke på at ændre grundlaget for måling af elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet efter lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning samt regler udstedt i medfør heraf.

Til nr. 2

Efter gældende ret er elektricitet, der fremstilles ved vedvarende energi, og som forbruges direkte af producenten selv, fritaget for afgift, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. Fritagelsen omfatter desuden den el, som forbruges direkte af en lejer i en udlejningsejendom, når det elproducerende anlæg er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen, og den udlejede ejendom udlejes af elproducenten. Det er en forudsætning for fritagelsen, at elektriciteten er fremstillet på et vedvarende energianlæg (VE-anlæg). Ved et VE-anlæg forstås et elproduktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi eller geotermisk varme. I og med at elektriciteten fra VE-anlægget forbruges direkte fra VE-anlægget, leveres den ikke fra det kollektive elnet til forbrug.

Elektricitet, der leveres fra det kollektive elnet, er som udgangspunkt pålagt elafgift.

Afgiftsfritagelsen for elektricitet, der fremstilles ved vedvarende energi, finder ikke alene anvendelse for elektricitet fra VE-anlæg, der forbruges direkte, men også for et nærmere opgjort forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 3, 1. pkt. Dette forbrug er fastsat til den produktion af elektricitet fra VE-anlægget, der leveres til det kollektive net, og som opgjort inden for hver time ikke overstiger elproducentens og lejerens forbrug (nettoopgørelse), jf. elafgiftslovens § 2, stk. 3, 2. pkt. Denne opgørelse sker i praksis, når elproducenten afregner efter reglerne i bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet.

Ifølge bestemmelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 4, er det en forudsætning for afgiftsfritagelse efter § 2, stk. 3, 1. pkt., at elektriciteten, der indgår i ovennævnte nettoopgørelse, leveres til et aftagenummer, som kun vedrører forbrugere, der kan forbruge afgiftsfri elektricitet efter § 2, stk. 3, 1. pkt. Udtrykket aftagenummer er defineret i elafgiftslovens § 1 a, nr. 1. Det fremgår heraf, at et aftagenummer er et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet.

Det foreslås, at der som § 2, stk. 3, 3.-5. pkt., indsættes en begrænsning af anvendelsesområdet for afgiftsfritagelsen i § 2, stk. 3.

Det foreslås i 3. pkt., at afgiftsfritagelsen finder anvendelse for elproduktionsanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husholdning. Det vil sige, at elektriciteten for at være omfattet af afgiftsfritagelsen skal vedrøre husholdningers forbrug af elektricitet.

Grænsen på 6 kW effekt for VE-anlæg anvendes i anden sammenhæng i lovgivningen om elafgift. SKAT har nærmere forklaret, hvad der skal forstås ved udtrykket effekt f.eks. i styresignal SKM2012. 506. SKAT, "Elafgiftsloven - fortolkning af begrebet "installeret effekt" - styresignal". Der er således tale om et velkendt udtryk.

Det foreslås i 4. pkt., at det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at elproduktionsanlægget er tilsluttet en forbrugsinstallation med et aftagenummer, der vedrører en husholdnings boligenhed.

Det foreslås i 5. pkt., at boligenhed skal være defineret som en boligenhed i BBR-registeret.

Eventuelle erhvervslokaler, som er tilsluttet boligens forbrugsinstallation, skal anses for at høre med til boligenheden i BBR-registeret. Dette er begrundet ud fra den uforholdsmæssigt store administration, som det ville medføre, hvis der skulle opsættes elmålere til at opgøre det erhvervsmæssige forbrug. Det stemmer med det almindelige hensyn, hvorefter administrative omkostninger bør minimeres ved udformningen af afgiftslovgivningen. Dette er et almindeligt hensyn ved udformningen af afgiftsregler.

Med disse betingelser begrænses afgiftsfritagelsen, så den i alle tilfælde vedrører husholdningers forbrug af afgiftsfri elektricitet.

Begrundelsen for forslaget er et ønske om at begrænse meromkostninger på solcelleområdet og dermed bidrage til at overholde den aftalte ramme samt at begrænse en ikke-omkostningseffektiv udbygning med vedvarende energi. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 1.1.

Med forslaget, som er beskrevet nedenfor under bemærkningerne til nr. 3, bortfalder afgiftsfritagelsen i 2032.

Til nr. 3

Efter gældende ret er elektricitet, der fremstilles ved vedvarende energi, og som forbruges direkte af producenten selv, fritaget for afgift, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. Fritagelsen omfatter desuden den el, som forbruges direkte af en lejer i en udlejningsejendom, når det elproducerende anlæg er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen, og den udlejede ejendom udlejes af elproducenten. Det er en forudsætning for fritagelsen, at elektriciteten er fremstillet på et vedvarende energianlæg (VE-anlæg). Ved et VE-anlæg forstås et elproduktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi eller geotermisk varme. I og med at elektriciteten fra VE-anlægget forbruges direkte fra et VE-anlæg, leveres den ikke fra det kollektive elnet til forbrug.

Elektricitet, der leveres fra det kollektive elnet, er som udgangspunkt pålagt elafgift.

Afgiftsfritagelsen for elektricitet, der fremstilles ved vedvarende energi, finder ikke alene anvendelse for ovennævnte for elektricitet fra VE-anlæg, der forbruges direkte, men også for et nærmere opgjort forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 3, 1. pkt. Dette forbrug er fastsat til den produktion af elektricitet fra VE-anlægget, der leveres til det kollektive net, og som opgjort inden for hver time ikke overstiger elproducentens og lejerens forbrug (nettoopgørelse), jf. elafgiftslovens § 2, stk. 3, 2. pkt. Denne opgørelse sker i praksis, når elproducenten afregner efter reglerne i bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet.

Ifølge bestemmelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 4, er det en forudsætning for afgiftsfritagelse efter § 2, stk. 3, 1. pkt., at elektriciteten, der indgår i ovennævnte nettoopgørelse, leveres til et aftagenummer, som kun vedrører forbrugere, der kan forbruge afgiftsfri elektricitet efter § 2, stk. 3, 1. pkt. Udtrykket aftagenummer er defineret i elafgiftslovens § 1 a, stk. 1, nr. 1. Det fremgår heraf, at et aftagenummer er et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet.

Det foreslås, at der som § 2, stk. 5, indsættes en ny forudsætning for afgiftsfritagelse efter § 2, stk. 3, hvorefter Energinet.dk's tilsagn eller afgørelser til egenproducenter skal foreligge senest bestemte datoer, for at egenproducentens VE-anlæg kan omfattes af afgiftsfritagelse efter elafgiftslovens § 2, stk. 3. Det foreslås nærmere, at afgiftsfritagelse er betinget af, jf. det foreslåede § 2, stk. 5, nr. 1-3, i elafgiftsloven, at Energinet.dk:

1. senest den 22. maj 2017 har givet egenproducenten tilsagn om, at der kan anvendes nettoafregning, eller truffet afgørelse om, at egenproducenten helt eller delvist fritages for at betale beløb til dækning af offentlige forpligtelser i forhold til egetforbruget af elektricitet, eller

2. senest i 2017 efter § 23 i bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet har truffet eller træffer afgørelse om, at egenproducenten kan få nettoafregning, eller

3. senest i 2017 har truffet afgørelse om, at egenproducenten kan få nettoafregning for anlæg tilsluttet før den 20. november 2012.

Det er specifikt valgt at benytte tidspunktet for disse tilsagn og afgørelser fra Energinet.dk som skæringsdato, da reglerne for disse tilsagn og afgørelser forudsætter, at der ikke forud er investeret i VE-anlæg, jf. bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet. Herved undgås den situation, hvor en husholdning, som har investeret i tillid til de hidtil gældende regler om afgiftsfritagelse, afskæres fra at kunne benytte fritagelsen.

Efter den foreslåede nye bestemmelse i elafgiftslovens § 2, stk. 5, er det en forudsætning for kommende elproducenters benyttelse af den timebaserede afgiftsfritagelse for VE-anlæg, at Energinet.dk f.eks. senest den 22. maj 2017, har givet den kommende elproducent tilsagn om, at vedkommende kan anvende nettoafregning, mens en kommende elproducent ved tilsagn afgivet senere end denne dato ikke vil kunne benytte den timebaserede afgiftsfritagelse. Der er tale om en afskæring af elproducenters mulighed for at anvende timebaseret afgiftsfritagelse for kommende VE-anlæg fra og med et bestemt tidspunkt.

Forslaget indebærer, at der lukkes for tilgangen til den timebaserede afgiftsfritagelse.

Et tilsagn om nettoafregning fra Energinet.dk giver adgang til benyttelse af den fortsatte timebaserede afgiftsfritagelse for VE-anlæg i husholdninger. En senere skæringsdato ville på den baggrund medføre en risiko for hamstring af tilsagn om nettoafregning, da der ville opstå en periode, hvor der vil kunne søges om tilsagn om nettoafregning hos Energinet.dk. Et tilsagn kan opnås uden omkostninger og er gyldigt i en periode på 2 år fra tidspunktet for meddelelse af tilsagnet. Der er ikke noget krav om, at tilsagnet skal udnyttes, hvorfor der er en stor risiko for en stor mængde ansøgninger og derved en risiko for en fortsat høj udbygning af solcellekapacitet i en periode, hvilket søges undgået med forslaget. Ved forslaget tages der desuden hensyn til det overordnede formål med lovforslaget, som er at begrænse meromkostninger på solcelleområdet samt at overholde den aftalte ramme for udbygning med solceller m.v.

Forslaget skyldes et ønske om at begrænse meromkostninger på solcelleområdet og dermed bidrage til at overholde den aftalte ramme samt at begrænse en ikke-omkostningseffektiv udbygning med vedvarende energi.

Med andre ord sikres det, at husholdningernes eksisterende VE-anlæg, som er omfattet af afgiftsfritagelsen, og husholdningernes reelt påtænkte, men ikke etablerede VE-anlæg, fortsat omfattes af afgiftsfritagelsen, mens adgangen til afgiftsfritagelsen ellers ophører for alle anlæg, som etableres i fremtiden.

Det bemærkes vedrørende betingelsen beskrevet ovenfor - at Energinet.dk senest i 2017 efter § 23 i bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet har truffet eller træffer afgørelse om, at egenproducenten kan få nettoafregning - at ansøgningsprocessen vedrørende nettoafregning blev ændret i september 2015. Der vil derfor forekomme tilfælde, hvor en anlægsejer allerede har købt et VE-anlæg forud for ændringen af ansøgningsprocessen. Der blev i den forbindelse udarbejdet en overgangsordning, som skulle sikre, at anlægsejere, som havde investeret i tillid til dagældende regler om nettoafregning relateret til PSO, fortsat kunne opnå ret til nettoafregning. Denne overgangsbestemmelse i nettoafregningsbekendtgørelsens § 23 bevirker, at Energinet.dk skal træffe afgørelse senest i 2017 på baggrund af ansøgninger modtaget senest den 31. oktober 2017.

Det bemærkes vedrørende betingelsen beskrevet ovenfor - at Energinet.dk senest i 2017 har truffet afgørelse om, at egenproducenten kan få nettoafregning for anlæg tilsluttet før den 20. november 2012 - at nogle personer, som har tilsluttet deres anlæg før den 20. november 2012 i visse tilfælde ikke har fået en afgørelse om årsbaseret nettoafregning fra Energinet.dk eller alene har benyttet sig af timebaseret nettoafregning.

Begrundelsen for forslaget er et ønske om at begrænse meromkostninger på solcelleområdet og dermed bidrage til at overholde den aftalte ramme samt at begrænse en ikke-omkostningseffektiv udbygning med vedvarende energi.

Det foreslås, at der som § 2, stk. 6, 1. pkt. indsættes en regel om, at Energinet.dk skal føre et register med oplysninger vedrørende hvert enkelt elproduktionsanlæg, som afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 3, fortsat finder anvendelse for. Der er ikke noget i vejen for, at registeret f.eks. er integreret i et større register, når de samme relevante oplysninger kan udsøges.

For så vidt angår hvert af de omfattede VE-anlæg skal registeret indeholde oplysning om, hvem der ejer VE-anlægget, anlæggets installerede effekt, aftagenummeret vedrørende anlægget, aftagenummerets adresse og endelig oplysning om, at aftagenummerets adresse er en adresse for hvilken, der i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) er opført en boligenhed.

Grænsen på 6 kW effekt for VE-anlæg anvendes i anden sammenhæng i lovgivningen om elafgift. SKAT har nærmere forklaret, hvad der skal forstås ved udtrykket effekt f.eks. i styresignal SKM2012. 506. SKAT, "Elafgiftsloven - fortolkning af begrebet "installeret effekt" - styresignal". Der er således tale om et velkendt udtryk.

Det er nødvendigt at pålægge Energinet.dk at oprette og føre et sådant register over afgiftsfritagne anlæg, da Energinet.dk må have et grundlag for at kunne verificere, at de pågældende anlæg lever op til betingelserne for afgiftsfritagelse. Endvidere vil registeret give SKAT en mulighed for at kontrollere rigtigheden af afgiftsfritagelserne for VE-anlæggene. Der er fastsat lignende administrative regler i elafgiftsloven for andre særlige elafgiftsforhold.

Endvidere foreslås det, at der som § 2, stk. 6, 2. pkt. indsættes en regel om, at registrerede virksomheder (netvirksomhederne) skal have adgang til registeret fra og med den 1. april 2018. Det er på det tidspunkt, at Energinet.dk skal have etableret et funktionsdygtigt register. Herved sikres det, at netvirksomhederne, der opkræver elafgiften, har adgang til de for opkrævningen nødvendige oplysninger om bl.a., hvem der ikke længere har denne ret, og som derfor som udgangspunkt skal betale afgift af den el, som de får leveret fra det kollektive elnet.

Det foreslås, at der som § 2, stk. 7, indsættes en regel om, at afgiftsfritagelsen for elektricitet, der leveres fra det kollektive net, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 3, finder anvendelse til og med den 19. november 2032. Herefter vil undtagelsen fra afgift af elektricitet fremstillet på elproduktionsanlæg ved anvendelse af vedvarende energikilder kun gælde for elektricitet, som direkte forbruges af elproducenten. Det betyder, at fra og med den 20. november 2032 vil det kun være afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, som finder anvendelse for VE-anlæg.

Dette har f.eks. betydning for de VE-anlæg, som er omfattet af en midlertidig ordning med afgiftsfritagelse i relation til årsbaseret nettoafregning til og med den 19. november 2032, jf. § 6, stk. 6, i lov nr. 1390 af 23. december 2012, som ændret ved § 6 i lov nr. 641 af 12. juni 2013, § 2 i lov nr. 900 af 4. juli 2013 og § 2 i lov nr. 578 af 4. maj 2015. Disse VE-anlæg vil ikke kunne omfattes af afgiftsfritagelse, for så vidt angår forbrug af el fra det kollektive elnet efter den 19. november 2032.

Begrundelsen for forslaget er et ønske om at begrænse meromkostninger på solcelleområdet og dermed bidrage til at overholde den aftalte ramme samt at begrænse en ikke-omkostningseffektiv udbygning med vedvarende energi.

Til nr. 4

Efter gældende ret har skatteministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for dokumentation vedrørende særlige afgiftsforhold, jf. elafgiftslovens § 9, stk. 11. Hvad der skal forstås ved særlige afgiftsforhold er defineret i elafgiftslovens § 9, stk. 1. Ved særlige afgiftsforhold forstås bl.a. den timebaserede afgiftsfritagelse vedrørende VE-anlæg omfattet af elafgiftslovens § 2, stk. 3 og 4.

Skatteministeren har med hjemmel i elafgiftslovens § 9, stk. 11, udstedt regler om dokumentation for særlige afgiftsforhold i bekendtgørelse nr. 1083 af 7. september 2015 om dokumentation af elafgiftsforhold og om registrerede virksomheders overførsel af oplysninger om elafgiftsforhold til Energinet.dk. Bekendtgørelsen regulerer bl.a. Energinet.dk's verificering af særlige afgiftsforhold, herunder den timebaserede afgiftsfritagelse vedrørende VE-anlæg i elafgiftslovens § 2, stk. 3 og 4.

Det foreslås, at afgrænsningen af særlige afgiftsforhold i elafgiftslovens § 9 i form af henvisningen til elafgiftslovens § 3, stk. 3 og 4, udvides til også at omfatte de foreslåede nye stykker i § 3, således at henvisningen ændres til en henvisning til § 3, stk. 3-7.

Baggrunden herfor er de foreslåede nye stykker, stk. 5-7. Der er således tale om en konsekvensændring som følge af andre dele af lovforslaget.

Det bemærkes, at der vil blive fastsat ændringer i nævnte bekendtgørelse nr. 1083 af 7. september 2015 om dokumentation af elafgiftsforhold og om registrerede virksomheders overførsel af oplysninger om elafgiftsforhold til Energinet.dk for at sikre, at der fortsat gælder de fornødne regler for Energinet.dk's verifikation af særlige afgiftsforhold.

Til nr. 5

Efter gældende ret har skatteministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for dokumentation vedrørende særlige afgiftsforhold, jf. elafgiftslovens § 9, stk. 11. Hvad der skal forstås ved særlige afgiftsforhold er defineret i elafgiftslovens § 9, stk. 1. Ved særlige afgiftsforhold forstås bl.a. den timebaserede afgiftsfritagelse vedrørende VE-anlæg i elafgiftslovens § 2, stk. 3 og 4.

Det fremgår af elafgiftslovens § 9, stk. 8, at Energinet.dk anvender oplysninger om særlige afgiftforhold, som er nævnt i lovens § 2, stk. 3 og 4, til verifikationsformål.

Det foreslås, at henvisningen til elafgiftslovens § 3, stk. 3 og 4, udvides til også at omfatte de foreslåede nye stykker i elafgiftslovens § 3, således at henvisningen ændres til en henvisning til § 3, stk. 3-7.

Baggrunden herfor er de foreslåede nye stykker, stk. 5-7. Der er således tale om en konsekvensændring som følge af andre dele af lovforslaget.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2018. Ikrafttrædelsestidspunktet er herved i overensstemmelse med de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet lovgivning.

Det foreslås i stk. 2, at den foreslåede bestemmelse i elafgiftslovens § 2, stk. 6, har virkning fra og med den 1. april 2018. Efter den foreslåede nye bestemmelse i elafgiftslovens § 2, stk. 6, skal Energinet.dk føre et register med oplysninger om VE-anlæg m.v., som den fortsatte timebaserede afgiftsfritagelse efter § 2, stk. 3, anvendes for.

Med forslaget sikres det, at Energinet.dk har den nødvendige tid til at få etableret dette register, der skal danne administrativt grundlag for afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, at virksomheder, der er registreret efter elafgiftsloven, skal anvende de hidtil gældende regler om afgiftsfritagelse i elafgiftslovens § 2, stk. 3 og 4, til og med den 31. marts 2018. Med forslaget sikres det, at de registrerede virksomheder, der håndterer afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 3, ikke skal administrere de nye regler om afgiftsfritagelsen, før det foreslåede register over elproduktionsanlæg, der kan benytte fritagelsen efter de nye regler, er oprettet. Det vil sige, at VE-anlæg som hidtil vil kunne fortsætte med den timebaserede afgiftsfritagelse til og med den 31. marts 2018.

Det foreslås i stk. 4, at lovens § 1, nr. 4 og 5, har virkning fra og med den 1. april 2018. Lovens § 1, nr. 4 og 5, omfatter konsekvensændringer af de foreslåede nye afgiftsregler om den timebaserede afgiftsfritagelse. Konsekvensændringerne skal derfor tidsmæssigt følge virkningstidspunktet for disse nye afgiftsregler, som er den 1. april 2018.

Bilag

Bilag 1 - Andre bilag (EU-direktiver, forordninger, tekniske redegørelser)

Bilag 2 - Paralleltekster

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).