L 195 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Gennemførelse af den reviderede Eurodac-forordning vedrørende retshåndhævende myndigheders adgang til at foretage søgninger i Eurodac-systemet m.v.).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 15-05-2018

Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 15. maj 2018

20171_l195_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 15. maj 2018

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 21. marts 2018 og var til 1. behandling den 4. april 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren sendte den 19. januar 2018 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 64. Den 21. marts 2018 sendte udlændinge- og integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. To af udvalgets spørgsmål til udlændinge- integrationsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget noterer sig, at Folketinget med en vedtagelse af lovforslaget i medfør af grundlovens § 19 giver samtykke til, at regeringen på kongeriget Danmarks vegne godkender aftalen om dansk tilslutning til den del af den reviderede Eurodac-forordning, der angår adgang til Eurodac med henblik på retshåndhævelse. I forbindelse med bekæmpelse af terrorhandlinger og andre alvorlige lovovertrædelser er det efter DF´s opfattelse vigtigt, at de nationale myndigheder råder over så mange oplysninger som muligt, for at myndighederne kan udføre deres arbejde ordentligt og professionelt. Derfor er det afgørende, at vi i Danmark har så mange dna-oplysninger som muligt til vores rådighed, at vi har videoovervågning, at vi har kontrol ved vores grænser, at vi indsamler oplysninger i forbindelse med grænsekontrollen, og at de nationale myndigheder koordinerer indsatsen med hinanden, og så skal vi naturligvis samarbejde internationalt, hvor det giver mening, og hvor det ikke truer den nationale suverænitet.

Dansk Folkeparti henviser iøvrigt til ordførertalen ved førstebehandlingen og til svarene på spørgsmål 2 og spørgsmål 3, som er optrykt som bilag til betænkningen.

Alternativets medlemmer af udvalget finder, at der er visse retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med en udvidelse af formålet med Eurodac-forordningen. Som udgangspunkt finder Alternativet det problematisk, at formålet med Eurodac-forordningen udvides til også at omfatte retshåndhævende myndigheder. Det oprindelige formål med Eurodac-forordningen var udelukkende et centralt system til registrering af asylansøgere, der i forbindelse med asylansøgningen får taget fingeraftryk. Netop derfor finder Alternativet det problematisk, at politiet, PET og Europol i visse tilfælde kan søge om adgang til fingeraftryksoplysninger fra mennesker, der hverken er dømt eller mistænkt for lovovertrædelser - for asylansøgere er jo ikke kriminelle. Alternativet mener dog, at retshåndhævende myndigheders adgang til i særlige tilfælde at søge og sammenligne oplysninger i Eurodac-systemet bør være tilladt, og derfor vil Alternativet stemme for.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Pernille Bendixen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Martin Geertsen (V) Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Jette Gottlieb (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Josephine Fock (ALT) Marlene Borst Hansen (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Nunatta Qitornai (NQ)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 195



Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget


4
1. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 195



Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvilke konsekvenser det vil få for Danmark, såfremt lovforslaget ikke bliver vedtaget, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om en vedtagelse af lovforslaget vil betyde en indskrænkelse af Folketingets muligheder for at føre en selvstændig politik i forhold til grænsekontrol, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, præcis hvilke beføjelser lovforslaget giver til regeringen i forhold til at indgå aftaler med EU, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvad disse beføjelser og nye aftaler kan have af konsekvenser, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm., om nye aftaler, hvis lovforslaget bemyndiger regeringen til at indgå nye aftaler, vil blive drøftet i Folketinget, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om betydningen for Danmarks deltagelse i Schengensamarbejdet og Dublinaftalen, såfremt denne del af den reviderede Eurodac forordning ikke vedtages, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvilke nationale (retshåndhævende) myndigheder der forventes at kunne få adgang til at søge oplysninger i Eurodac, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm., om oplysninger udleveret fra det centrale Eurodac-register til nationale retshåndhævende myndigheder må optages og lagres, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om begrundelse for, at det ikke kræver en dommerkendelse at søge oplysninger i Eurodac, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå


Bilag 2

To af udvalgets spørgsmål og udlændinge- og integrationsministerens svar herpå

Spørgsmål og svar optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 2

Kan ministeren oplyse, om en vedtagelse af lovforslaget vil betyde en indskrænkelse af Folketingets muligheder for at føre en selvstændig politik i forhold til grænsekontrol samt hvilke konsekvenser, der vil være i forhold til mulighederne for at føre en selvstændig rets- og udlændingepolitik?

Svar:

En vedtagelse af lovforslaget indebærer ikke en indskrænkning i Folketingets mulighed for at lovgive på rets- og udlændingeområdet. Lovforslaget har heller ikke betydning for regeringens mulighed for at genindføre eller forlænge den midlertidige grænsekontrol inden for rammerne af Schengenreglerne.

Lovforslaget har alene til formål at gennemføre de nødvendige lovændringer, som gør det muligt for Danmark på mellemstatsligt grundlag at være tilsluttet den del af Eurodac-forordningen, der angår adgang til sammenligning og videregivelse af fingeraftryksoplysninger i Eurodac-systemet med henblik på retshåndhævelse.

Ved en vedtagelse af lovforslaget vil det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender altså stadig bestå.

Spørgsmål nr. 3:

Præcis hvilke beføjelser giver lovforslaget til regeringen i forhold til at indgå aftaler med EU?

Svar:

Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget i medfør af grundlovens § 19 som det første samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne godkender den tillægsprotokol til Danmarks mellemstatslige aftale med EU om Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen, som i øjeblikket forhandles i Bruxelles.

I den forbindelse bemærkes det, at tillægsprotokollen er nødvendig for dansk gennemførelse af den del af Eurodac-forordningen, som vedrører proceduren for sammenligning og videregivelse af oplysninger med henblik på retshåndhævelse. Dette skyldes, at retshåndhævelseselementet udgør et nyt formål, som ikke kan omfattes af den eksisterende mellemstatslige aftale.

Folketinget giver endvidere i medfør af grundlovens § 19 som det andet samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne på mellemstatsligt grundlag kan tilslutte sig, at de tilsvarende aftaler, som forventes indgået mellem EU og de Schengen-associerede lande, finder anvendelse i forhold til Danmark.

En vedtagelse af lovforslaget vil altså få den konsekvens, at Danmark bliver tilsluttet de bestemmelser i Eurodac-forordningen, der angår adgang til sammenligning og videregivelse af fingeraftryksoplysninger med henblik på retshåndhævelse, herunder at disse bestemmelser kommer til at gælde mellem Danmark og de Schengen-associerede lande.

En vedtagelse af lovforslaget vil ikke indebære, at Danmark bliver tilsluttet lovgivning, der omfatter yderligere end, hvad der følger af Eurodac-forordningens bestemmelser, og som den daværende regering efter mandat fra Folketingets Europaudvalg i sommeren 2013 meddelte Europa-Kommissionen, at Danmark ville gennemføre i dansk ret.